Danske Landskabsarkitekters årsberetning 2021-22

2.0 BESTYRELSENS BERETNING 2021/2022 Af Martin Hedevang Andersen, Formand Danske Landskabsarkitekter INTRO Som jeg skriver dette, er vi i bestyrelsen i fuld gang med at afslutte foreningsåret. Et år, der på trods af den stadig verserende corona-epidemi, har budt på mange gode oplevelser. Vi har oplevet at epidemiens greb har løsnet sig, og vi stille og roligt har kunne mødes igen.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at foreningen dette år har fået en ny formand og for undertegnede har det været et særligt spændende år at træde ind i denne rolle. Jeg har påtaget mig hvervet efter Susanne Grunkins mangeårige og store indsats i foreningen. Jeg nærer derfor en stor optimisme for, at vi kan flytte landskabsarkitekturen til et endnu mere centralt sted i samfundets bevidsthed.

Det er derfor med stor glæde, vi kan se tilbage på et år, hvor vi igen trodsede coronaen og fandt anledning til at mødes om faget. Vi har afholdt, indenfor mulighederne, en lang række arrangementer, deltaget i den offentlige debat, udgivet et flot magasin og ikke mindst fejret foreningens 90års fødselsdag. Alt dette og meget mere kan man læse om i det følgende.

BERETNINGEN Som altid giver Danske Landskabsarkitekters årsberetning et overblik over, hvad der er sket gennem året og hvordan vi har realiseret årets Virksomhedsplan. Rammerne vi arbejder indenfor er vores vedtægter, som findes på foreningens hjemmeside. På vores Årshjul kan du også få overblikket over vores aktiviteter - brug endelig også Årshjulet til fremadrettet at finde datoer på de aktiviteter og begivenheder, I finder vigtige at deltage i.

Energilandskaber i det åbne land I de to forgangne bestyrelsesår har vi haft et særligt fokus på omstillingen af energiproduktionen. Den nødvendige udbygning af landets vedvarende energikilder kommer især til at sætte sit spor i landskabet. Her tænkes særligt på de mange solcelleparker, som i disse år installeres på bl.a., tidligere landbrugsjorde. Det er derfor nødvendigt at tage diskussionen nu, om hvordan disse anlæg skal indpasses i det danske landskab og måske stille det vigtigste spørgsmål: Hvordan kan solcelleanlæggene bidrage positivt til landskabet, floraen og faunaen?

For at kunne svare på dette spørgsmål har vi konkret diskutere med eksperter og praktikere på området, samt deltaget i et netværk bestående af Arkitektforeningen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Solar City Denmark. Endvidere har vi forhørt om vores udenlandske kollegaers udfordringer med energiproduktion i landskabet ved både vores årlige Nordiske Møde, samt ved IFLA Europe Generalforsamling. Resultatet af dette arbejde har været udarbejdelse af 10 dogmer til udvikling af kommende solcelleparker. En guide til både selskaberne og planlæggerne, så solcellemarkerne placeres mest hensigtsmæssigt i landskabet. Vi er dog ikke færdige med dette arbejde, og det er bestyrelsens ambition at bruge det kommende bestyrelsesår på at få kommunikeret de 10 dogmer bredt ud og fortsætte arbejdet for landskabelige indpasninger af Solcelleanlæg 8