Gitte føler sig som syndebuk: Jeg betaler prisen for konflikterne

Gitte Bjerrum Jensen er beboerrepræsentant. Hun oplever at være blevet en form for syndebuk. Her står hun i sin have i bebyggelsen. Privatfoto.

Gitte føler sig som syndebuk: Jeg betaler prisen for konflikterne

Af Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue

Gitte Bjerrum Jensen føler sig som en af dem, der betaler prisen for de konflikter, der er i bebyggelsen Friggsvej i Onsild ved Hobro. Ikke nok

med at hun betaler en højere husleje end andre i helt tilsvarende boliger. Det er også som om, at administrationsselskabet har udnævnt hende til hovedmodstander og skyldig i alle problemerne. Måske fordi hun er beboerrepræsentant.

”Jeg synes, det er dybt uretfærdigt. Jeg er ikke skyld i problemerne og konflikterne, og jeg så meget gerne, de blev løst”, siger hun.

Hun oplever, at konflikterne for alvor begyndte, da et nyt administrationssel

skab, Andersen Erhverv, overtog administrationen af de mange lejemål i bebyggelsen. Indtil da fungerede det ordentligt.

Et af problemerne er en vicevært, der selv bor i bebyggelsen og ikke forholder

sig neutralt til de interne konflikter mellem beboere.

”Jeg er ikke ude efter ham, for i sidste ende er det jo administrationsselskabet og ejerne, der bestemmer. Men sommetider er det en fordel at have en vicevært, der bor et andet sted”, siger hun og tilføjer, at det i hvert fald er hendes oplevelse. Sådan var det under det tidligere administrationsselskab.

GAMMEL KONFLIKT Allerede da hun flyttede ind,

var der problemer i forhold til den kommende vicevært, der dengang var almindelig beboer. Han havde boet i den bolig, hun nu flyttede ind, og han ønskede, hun skulle betale for noget hegn i haven, han havde ladet blive stående. Uden at der på forhånd var aftalt noget.

Den konflikt er fortsat og har udviklet sig siden.

Både hun og Danske Lejere understreger, at det ikke er viceværten, man er ude efter. En vicevært er ansat af administrationsselskabet, og

det er derfor administratoren, som har ansvaret.

købet i forvejen betaler en højere husleje”, slår hun fast.

ERKENDER PROBLEMER Direktør Kim Andersen fra Andersen Erhverv, der i dag er administrationsselskab, er klar over, der er problemer mellem nogle beboere i bebyggelsen.

”Det så vi meget gerne løst. Men der er altså også nogle, som er meget stejle og har et stort medansvar”, siger han. Han ønsker ikke at kommentere viceværtens rolle.

”Vi har ansat ham og er tilfredse og ellers vil det være et anliggende mellem ham og os og ikke andre”, siger Kim Andersen.

Han havde håbet, at et beboermøde kunne løse konflikter og problemer, men helt sådan er det ikke gået.

”Vores interesse er, at det kører så gnidningsfrit som muligt, og det er vores indtryk, at langt de fleste beboere er godt tilfredse. Vi har heller ingen problemer med at udleje ledige boliger i bebyggelsen”, slår han fast.

SYNDEBUK Gitte Bjerrum Jensen oplever det på en anden måde, nemlig at hun er blevet en form for syndebuk.

”Jeg og et par andre oplever, at vi hele tiden bliver stillet overfor nye krav, hvis der er et eller andet problem. En hund, der måske gør lidt, eller et eller andet i haven”, siger hun.

Navnlig det med haven kan godt gøre hende gal.

”Jeg har en af de mest velholdte haver i hele boligområdet, og så er det helt urimeligt, der skal stilles særlige krav til mig, der oven i

Der har været kørt en sag af en anden lejerforening end Danske Lejere omkring huslejespørgsmålet. Den sag tabte Gitte og den pågældende lejerforening.

”Men en ting er juraen i det. Noget andet er, hvad der er rimeligt”, mener hun.

ET HELVEDE Hun er ikke den eneste, som er utilfreds med forholdene. En del er flyttet, fordi de blev trætte af at bo der.

”Det var et rent helvede at bo der”, siger en af dem, Inga Lauridsen.

Hun er glad for at være flyttet.

”I bebyggelsen på Friggsvej var der konstante konflikter. Samtidig virkede det som om administrationen og administrator holdt med nogle beboere mod andre. Faktisk var det ikke til at holde ud”, siger hun.

Hun undrer sig også over, at en ansat tilsyneladende i privat regi solgte helse-produkter til beboerne.

”Jeg har intet mod, at man har en forretning, men det skal ikke blandes sammen. Det er ikke professionelt”, siger hun.

Inga Lauridsen havde det meget skidt med de evindelige konflikter.

”Det var som om, at det ikke var muligt bare at bo der. Man skulle tage stilling, og det endte med virkelig at være et helvede. Jeg er glad for at være flyttet og bo et sted med mere ordnede forhold”, slår hun fast.