Amputations Nyt 1 2024

PARAT TIL PARASPORT

Breddeidræt og elitesport følges ad. Det gælder også indenfor parasport. Men vigtig er erkendelsen af et gensidigt afhængighedsforhold. I dette nummer præsenterer vi eksempler på dedikeret breddeidræt hos amputeret basketballspiller og to unge kvindelige paraatleter, der stræber efter at blive blandt para-sportens ypperste udøvere. Målet er klart for de to: udvælgelse som deltager i Paralympisk i Paris til august. Derfor træner de hårdt og prioriterer sporten over alt andet, unge mennesker gør. Alle tre udtrykker glæde ved deres sport, uanset hvad målet med den hårde træning er. Alle tre oplever, at den brede befolkning i højere grad end før respekterer deres resultater for resultatet –ikke fordi udøveren har et handicap. Derved medvirker de til, at det er naturligt for mennesker med handicap at deltage i breddeidrætten –og for nogle med sportslige ambitioner videre mod eliteniveau. Fordommene er blevet færre. Der er altså ikke grund til at holde sig tilbage –uanset handicap.

Læs mere inde i bladet.

Steen Christiansen

4 Nyt fra formanden

5 Amputationsforeningen og Amputationskredsen i et historisk øjeblik

7 Nye tider kræver digitale sider

8

11

Nystartet basketklub i Randers med ambitioner om fællesskab, fest, farver og god basket

Hvor stammer Paraolympiaden fra?

13 Når unge amputerede vil være som alle andre unge

14 Vores viden er afgørende

14 Så tager vi Guldborgsund

15 Undersøgelse

15 Top fem henvendelser til DHF om sociale sager

16 Så stod jeg der, og hvad gør man så? Tager ét skridt ad gangen!

18

19

20

22

26

Konge-kig fra kanalen

Mindeord

Toiletter for kørestolsbrugere med behov for ekstra plads

Elektriske ramper på flere og flere busruter

Antal af omgjorte sager går op og ned – men ingen ved hvorfor

29 Staten flyder i penge ... Alligevel skal der spares

31 Indmeldelsesside

Udgivet: Marts 2024

Ansvarshavende redaktør

Annelise Hansen

Bladudvalg // Redaktører Gitte Rasmussen // annegitte@live.dk

Steen Christiansen // steen0199@gmail.com – hvortil artikler og andet kan sendes til

Deadline for næste blad Den 26. april 2024

Annoncer // Ekspedition

Rosengrenen ApS

Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 8695 1566 // info@rosengrenen.dk

Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00

– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer

Tryk Intryk ApS www.intryk.dk

Forsidefoto

Parat til parasport, Cimbria Basket Klub,

Thors Foto,

Formanden har ordet:

”Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark”

DET SAMME GÆLDER OGSÅ FOR VORES MEDLEMMER

Dette er kong Frederik X’s valgsprog. Forbundne og forpligtet er vel også noget, medlemmerne af vores bestyrelser har været gennem tiderne. Det er helt fantastisk, hvor mange mennesker der var i København ved kroningen af Frederik X. Anette var til stede og skriver lidt til os i bladet.

Det har været en ret turbulent tid efter vores generalforsamling. Under vores generalfor-

samling fremlagde et medlem et spørgsmål vedrørende et møde mellem DHF’s landsformand og 3 bestyrelsesmedlemmer fra Amputationsforeningen. Da vi ikke havde kendskab til dette møde, skabte det stor forvirring og forundring for bestyrelsen. Efterfølgende har vi holdt møde med Amputationsforeningens bestyrelse for at se, om vi kan arbejde sammen og alligevel hver for sig. Det må fremtiden vise, men med god vilje fra begge sider skal det nok gå.

Vinteren har været hård flere steder i landet, hvor tog og busser har været aflyst. Flere steder er personer i kørestol blevet nægtet hjemkørsel på grund af sne. De måtte finde alternativ transport.

Vi havde håbet på at kunne gå Royal Run i fællesskab med Amputationsforeningen som en start på et samarbejde. Desværre er alle billetter udsolgt i hele landet. Vi blev enige om selv at forsøge med et arrange-

ment for AK med bevægelse i. Vi vil forsøge med Hærvejsmarchen 2024 som start på en tradition. Der er udfærdiget et fint program, som kan ses inde i bladet. Tilmeldingsfristen er grundlovsdag, onsdag den 5. juni.

Alle med et handicapparkeringsskilt skal være opmærksom på udløbsdatoen og sørge for at få det fornyet. Jeg skulle have mit fornyet og fik besked fra DH, at det var ved at udløbe. Ansøgningsskemaet skulle via lægen, som skulle dokumentere, at det var udfyldt rigtigt. Godkendt til fornyelse, betal kr. 250,00 og send er pasbillede. Hvor får man et pasbillede på papir? På kommunen? Nej, de laver kun til pas og kørekort, digitalt. Så en tur til nærmeste fotograf. Det lykkedes at finde en indenfor en radius af 25 km.

Besvær med offentlig transport! Så nu venter jeg bare på at få mit blå handicap P-skilt. Jeg ved ikke, om ledsagekortet skal fornyes samtidig, men mon ikke?

Amputationsforeningen og

Amputationskredsen i et

historisk

øjeblik hvor tunge og lette sten blev fjernet fra fælles vejen

AF AK

Det var et historisk øjeblik, da Amputationsforeningen (AF) og Amputationskredsen (AK) mødtes for første gang i 12 år. Vi mødtes d. 30. november 2023, og selvom der røg en del finker af panden, så fik vi set hinanden i øjnene og vil nu afprøve vores samarbejde i en ny konstellation: Amputations Alliancen.

Skrevet af bestyrelserne i fællesskab

Vi satte hinanden stævne i Roskilde efter et turbulent år, som kulminerede i noget miskmask kommunikation. Det ville ingen af os fortsætte med, og derfor tonede vi rent flag en vinterdag, hvor begge bestyrelser mødte talstærkt op, dog ikke uden at enkelte måtte melde fra pga. sygdom eller problemer med at få DSB gennem sneen.

Det hele begyndte med en brunch med både sunde og usunde indslag. Hyggeligt var det at erfare, at vi kunne fortsætte ad den sunde sti sammen. Der var sten, der skulle løftes, og nogle af dem var tunge. Andre var lette, det krævede blot at sige undskyld til hinanden, og det gjorde vi.

En fælles erklæring

Vores fælles erklæring har vi allerede lagt ud på Facebook i forskellige grupper, og du kan se her på siden, hvad vi skrev sammen, inden mødet var slut. Det var et langt og for det meste et konstruktivt møde, men det var også et møde, hvor svesken kom på disken, for at citere den ordstyrer, vi i fællesskab havde peget på. Thomas Alling, tidligere journalist på DR, og som nogen måske kan huske fra TV-avisen i “gamle dage”, ledede mødet, så vi alle var så konstruktive som muligt i den proces, vi sammen havde fastlagt gennem vores dagsorden.

En elefant kom marcherende … På et tidspunkt midt på dagen gik der en elefant gennem rummet, en tung energi, der kostede lidt tid, indtil vi fik lokaliseret, at det egentlig ikke var så meget os, der sad rundt om bordet, men mere udefrakommende

kommunikationer, der ikke havde fungeret. Elefantens energi blev ikke helt afklaret. Men fremadrettet kommer den forhåbentlig ikke til at forstyrre vores alliance. Den personlige jagt, der har præget de sidste år, er blevet indstillet. Det var alle rundt om bordet enige om, og de bestyrelsesmedlemmer, der ikke var til stede, har efterfølgende erklæret sig enige.

Nu går vi ud ad vejen i 2024 hver for sig og sammen

Nu går vi til nogle få og særlige fællesarrangementer. Vi skal sikkert til foredrag og i det hele taget skabe et 2024 hver for sig og sammen. Datoerne kommer i løbet af året, hold øje med nyhedsbreve og Facebookgrupperne.

Vi fortsætter hver især vores foreningsarbejde, men skabte også en plan for nogle “Alliance-arrangementer for amputerede og pårørende” i 2024. De er alle i skrivende stund

på tegnebrættet, og medlemmerne i de respektive foreninger skal nok blive orienteret, så snart vi har hele planen klar.

Vi hjælper også hinanden med rådgivning, erfaringer og vidensdeling. Du kan læse mere på: www.amputation.dk

www.amputationsforeningen.dk www.danskhandicapforbund.dk

– om hvad vi hver især kan tilbyde vores medlemmer. Så for at få overblik over forskellige kompetencer og fokusområder, de to foreninger har, kan du besøge vores hjemmesider og blive klogere.

I Dansk Handicap Forbund kan du få gratis rådgivning, hvis du melder dig ind og i forhold til din sag om ansøgning til bil, bolig, protese, jobmuligheder, ledsagekort, handicapparkeringskort, brobizz osv.

Både AF og AK fortsætter med at have deres egne amput kafeer, men i 2024 dukker der nogle alliancemøder op et par steder i landet.

De enkelte medlemmer i de respektive bestyrelser har forskellige roller, så vi i Amputationskredsen har mulighed for at træde til, når behovet for vidensdeling er der. I AK er vi i fuld gang med at starte kafeer op på Sjælland og i Jylland, og vi har os i Odense. Vi har et kommende arrangement til juni, hvor vi skal gå hærvejsmarch med de norske amputer. I kan se mere om det på vores hjemmeside www.amputation.dk

En rettelse til sidste blad. Således var det Lotte Sørensen, Christian Bargisen og Marianne Palm, der var til møde med Susanne Olsen, formand for DHF, i april 2023 og ikke kun Marianne Palm, som det har været beskrevet i Amputations Nyt. Nogle gange, når der opstår den slags misforståelser, kan vi jo bruge dem

Nye tider kræver digitale sider: www.amputation.dk

En hjemmeside er på vej. Det varer ikke længe før en ny optimeret hjemmeside ser dagens lys på en skærm nær dig, som er medlem af kredsen. Der var engang, at det så sådan ud, når vi fik nyheder:

Nu bliver det anderledes!

AK-Amputationskreds

– er en specialkreds under Dansk Handicap Forbund. Vi vil gerne præsenterne den nye hjemmeside hvor alt, om hvad vi laver og står for findes!

konstruktivt til at komme videre sammen, udtaler de to bestyrelser samstemmende om nogle af de sten, der skulle fjernes fra den fælles sti på vej mod et større fællesskab.

Vi glæder os til at se, hvor alliancen kan bringe os hen!

Amputationskredsens medlemmer er amputerede, som mangler en del af bevægeapparatet enten fra fødslen eller fra amputation, eller er pårørende, behandlere samt andre med interesse for mennesker med amputations sag. Amputationskredsen har tilknyttede kontaktpersoner, som meget gerne rykker ud til en snak med nyamputerede, eller hvis nogen bare har brug for en snak. Vi laver lidt arrangementer rund om i landet, men alt det kan I se meget mere om på vores hjemmeside. Amputationskredsen inviterer desuden til en årlig generalforsamling og regelmæssige medlemsmøder.

Tilbuddet er til dig, der ... – er medlem af Dansk Handicap Forbund og mangler et eller flere lemmer – har lyst til at deltage i medlemsmøder og møde ligestillede – har behov for en snak med en støtteperson

NYSTARTET BASKETKLUB I RANDERS MED AMBITIONER OM FÆLLESSKAB, FEST, FARVER OG GOD BASKET

Af Steen Christiansen

// Det var da jeg mødte Mike fra Randers Cimbria, at jeg fik ideen til at starte en ny kørestolsbasketklub op i Randers. Mike kender alle inden for sporten både i og uden for Randers. Randers Cimbria er en professionel basketklub, der spiller med i den danske turnering for baskethold.

// Og nu skulle den også rumme et kørestolsbaskethold. Noget af en udfordring for alle de professionelle spillere fortæller Stefan Plum, 36, selv amputeret og basketfan om en hals.

Stefan fortæller, at han rent faktisk spille basket i sin kørestol i Århus, men savnede, at der kom lidt mere vildskab og fart ind i spillet. Derfor var det et held, at han mødte Mike og fandt ud af, de havde fælles passion for spillet.

Foto: Thor Foto, Randers

Sammen kørte de Danmark tyndt for at samle især brugte kørestole og andet udstyr, der kunne bruges af spillerne, før de fik deres egne tilpassede kørestole.

// Men vi måtte tage det, som det kommer, og deles om det hele, selvom der langt fra er nok. For det viste sig, at interessen for at spille kørestolsbasket var rigtig stor. Ikke blot i Randers og nærmeste omegn. Men en række spillere fra klubben i Århus fandt også vej til Randers, da de hørte, at her var fart over spillet.

Det er gået over alt forventning, siger både Mike, der er leder af den professionel afdeling, og Stefan i kor. Der er medlemmer i alle aldre. Et spænd fra en 75-årig ukrainer til 18-årige, og så nogle med aldre derimellem. Også mange forskellige handicaps er repræsenteret.

Det er en fed blanding, hvor vi alle – men især de unge – kan lære af hinanden. Det er muligt at deltage uden handicap, men så bliver der kompenseret. På et tidspunkt håber vi at kunne starte et ungdomshold. Klubben er både for drenge og piger.

// Vi har fået ret meget opbakning fra sponsorer. Det er bla. økonomisk tilskud fra Randers Kommune, en masse brugt udstyr og kørestole, som vi ikke har nok af. Så låner vi af hinanden og får det bedste ud af det. Pressen, Amtsavisen, har givet os ret meget dækning, så vi er nået ud til mange om vores nye initiativ og klub.

// Vi er et rent amatørhold, der bare har glæde og fordele af at være en del af et professionelt set-up, siger Stefan. Det har betydet, at vi har haft styrke til at tage initiativ til et større stævne i Randers med hold fra Norge, fra København og flere jyske byer. Det var en kæmpe succes, men mange tilskuere. Hele arrangementet fandt sted i Randers Arena, og det var med professionelt indløb til høj musik og individuelle spillerpræsentationer i højtalerne. Foruden det sportslige så var det også en kæmpefest. For at få nok tilskuere

ind i hallen var der gratis øl til tilskuerne og efter kampene, fælles spisning og for dem, der havde lyst til at få mere motion, gratis adgang til lokale diskoteker, der også havde sponseret dele af stævnet, fortæller Stefan.

Der er træning mandag og onsdag i Randers Aren. Der arbejdes på at få tidligere træningstimer, så spillere, der kommer langvejs fra, ikke kommer for sent hjem.

Holdet spiller i den danske liga for kørestolsbakset, hvor der pt. er 8. hold hjemmehørende i Odense, Viborg, Kolding, Næstved og København.

Der har været holdt landsholdsamling i Randers, ligesom vi har deltaget i EM i Bosnien og Finland, men uden at vinde EM. Det er en forudsætning for at kunne deltage i Para Olympiske Lege (PL) Danmark er placeret i C-rækken og for at komme til PL skal holdet vinde C-rækken derefter, B- og A-rækken. Der er endnu et stykke vej til PL-kvalifikation, men vi arbejder på sagen, slutter Stefan Plum.

Kørestolsbasketball:

EN HURTIG OG TAKTISK SPORTSGREN

Spillet blev opfundet i 1891 i USA af den canadiske idrætslærer James Naismith (18611939), da han på sit amerikanske college blev bedt om at konstruere et spil til vintersæsonen. Oprindeligt spilledes med ni spillere på hvert hold, og målene var ferskenkurve med bund. Ved scoring måtte en spiller bruge stige for at hente bolden. Den første kamp i december 1891 endte 1-0.

Kørestolsbasketball er en spændende og udfordrende sportsgren, som kræver både fysisk styrke og taktisk snilde. Spillet minder meget om almindelig basketball, men spilles naturligvis i kørestol. Det betyder dog ikke, at spillet er langsommere eller mindre intenst. Tværtimod! Kørestolsbasketball er hurtig og kræver en høj grad af samarbejde og kommunikation mellem spillerne. Kørestolene er specialbyggede til sporten og har forskellige egenskaber, som gør det muligt for spillerne at accelerere, bremse og dreje hurtigt. Derudover er der også forskellige teknikker og regler, som gør spillet yderst taktisk. Kørestolsbasketball er en populær sportsgren verden over og spilles både på amatør- og professionelt niveau.

Foto: Thor

Foto, Randers

Hvor stammer Paraolympiaden fra?

// one bid, one city //

Det er nu 76 år siden, at Stoke Mandevillelegene blev holdt. Og i 2024 i Paris at Paraolympiaden finder sted. Stoke Mandevillelegene er opkaldt efter det hospital, som med stor succes behandlede krigsveteraner efter anden verdenskrig. Og skabte grundlaget for nutidens Paraolympiske Lege.

De Olympiske og Paraolympiske Lege afvikles i dag i de samme faciliteter og har rigtig mange lighedspunkter. Men sådan har det ikke altid været. De første moderne Olympiske Lege daterer sig helt tilbage til 1896 i Athen. De første Olympiske Lege for handicappede blev afholdt et halvt århundrede senere, nemlig i 1948 under navnet navnet Stoke Mandeville-legene.

Sport for atleter med fysiske handicaps har eksisteret i England siden 1923 som en del af sportsdagen ”Gymkhana” for personale og patienter på Royal Star and Carter Home for skadede krigsveteraner. Rygmarvskadede veteraner deltog i kørestolsrace og bowling.

Men det var først da Stoke Mandeville begyndte at starte sport for kørestolsbrugere i system, at sporten for handicappede for alvor slog igennem. Det hele startede på samme tid som den ganske almindelige olympiade i London i juli 1948 gik i gang.

Samme dag som sommerolympiaden blev åbnet, startede Mandeville og The Star and Garter Home-konkurrencerne.

Sir Ludwig Guttmann var jødisk neurokirurg, flygtet fra Nazityskland i 1939 til England. Den britiske regering bad ham 5 år senere etablere en klinik for rygmarvsskadede soldater og civile. Som en del af behandlingen brugte Guttmann sport som genoptræning af de såredes færdigheder.

I konkurrence i bueskydning for personer i kørestol deltog fjorten mandlige og to kvindelige soldater. Efterfølgende blev der spillet en særlig form for polo og hockey på hospitalet. Kampende stod mellem patienter og personalet. Det hele var en del af både den psykiske og fysiske behandling, var Guttmanns vision.

I 1952 fulgte endnu en konkurrence med deltagere fra Holland, og den første tværgående olympiske lege for atleter med handicap fandt sted i Rom i 1960. I Seoul 1988 og og vinterolympiade i Albertville Frankrig. Og siden er de Paraolympiske Lege afholdt i de samme faciliteter som de ordinære lege ud fra princippet om, at hvis et land arrangerer olympiader, så skal det samtidigt også arrangere Paraolympiaden. ”One bid, one city”-princippet.

Guttmann var klar over den symbolske betydning, konkurrencen ville få. ”Det var småt i begyndelsen, men demonstration for alle mennesker, at konkurrencesport ikke er forbeholdt mennesker uden handicap, men også mennesker med svære handicap, selv

med så voldsomt et handicap som lammelse i ryggen, kan blive sportsmand eller kvinde”, var hans udgangspunkt.

Guttmanns vision og succes fra 1948-olympiaden hjalp til at sikre Stoke Mandeville-legene for fremtiden, som en årlig begivenhed, der i 1981 helt forsvandt ind under Paraolympiaden, som vi kender den i dag.

Atleterne konkurrerer i klasser indenfor hver disciplin, hvor hver enkelt altet placeres individuelt i klasser på basis af deres handicap. På den måde forsøges det at ligestille alle atleter med hinanden i konkurrencer.

En af hjørnestenene i parasporten er klassifikation af idrætsudøvere.

Formålet er at sikre en retfærdig konkurrence.

At klassificere betyder, at idrætsudøvere inddeles i klasser alt efter deres handicap og funktionsniveau i forhold til den specifikke idræt. Alle – uanset handicap – vil dog være forskellige af karakter og fysik, så det er væsentligt at huske, at klassifikation aldrig vil kunne udligne alle sportslige og menneskelige forskelle.

Klassifikation består overordnet af en vurdering af opfyldelsen af mindstehandicap samt tildeling af klasse. Den styres overordnet af de internationale idrætsorganisationer og den Internationale Paralympiske Komité (IPC). Mindstehandicap er den funktionsnedsættelse, der som minimum skal være til stede for, at en idrætsudøver må deltage i den pågældende idrætsgren. Klassifikationsprocessen kan alt efter idrætten bestå af fysiske funktionsundersøgelser, tests og observationer under træning eller konkurrence.

Kilde: Parasport

Når UNGE AMPUTEREDE vil være som alle andre unge

Af Steen Christiansen

Det er svært – nogen vil mene, det er umuligt – at få bevilget proteser til andet end daglig brug. Men de to afgørelser viser, at det kan lade sig gøre. Derfor gælder det om at prøve, om grænserne efterhånden flytter sig, når parasport i højere grad er en accepteret del af en amputerets hele liv, både arbejde og fritid.

Ankestyrelsens principafgørelse 133-10

Resume:

Ansøger havde ret til en hverdagsprotese, selvom hun allerede havde en arbejdsprotese.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en hverdagsprotese er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen og derfor kan bevilliges, hvis den i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke er hensigten med bestemmelsen om bevilling af hjælpemidler, at der alene kan kompenseres for den fysiske funktionsnedsættelse. Der skal kompenseres for den samlede funktionsnedsættelse, som både kan være af fysisk og psykisk karakter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger som en 18-årig pige skulle have mulighed for at gå klædt og færdes som sine jævnaldrende kammerater. Der blev desuden lagt vægt på, at ansøger var psykisk belastet af arbejdsprotesen, som var meget synlig, hvis hun ikke dækkede den med lange bukser.

Ankestyrelsens principafgørelse 22-11 om hjælpemiddel, merudgift, sportsprotese, daglig idrætsudøvelse, idrætsefterskole

Resume:

En sportsprotese til en benamputeret person var et hjælpemiddel og ikke en merudgift, idet der var tale om et kropsbåret hjælpemiddel.

Sportsprotesen kunne bevilliges, selv om der også var bevilliget en almindelig protese, da sportsprotesen i det konkrete tilfælde i væ-

sentlig grad ville kunne afhjælpe de varige følger af handicappet og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse. Der blev lagt vægt på, at ansøger før amputationen havde dyrket idræt dagligt, og at han ønskede at fortsætte den daglige idrætsudøvelse på en idrætsefterskole.

Love: Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 41 og § 112 Afgørelse: Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om afklaring af, efter hvilken bestemmelse i serviceloven den bevilligede sportsprotese til NN skal ydes.

Ankestyrelsen har i sagen principafgørelse 133-10 (se ovenfor) udtalt, at det ikke er hensigten med bestemmelsen om bevilling af hjælpemidler, at der alene kan kompenseres for den fysiske funktionsnedsættelse, men at der skal kompenseres for den samlede funktionsnedsættelse. En sportsprotese vurderes i denne konkrete sag at kompensere for den samlede funktionsnedsættelse.

Det er blevet langt sværere for idrætsudøvere med fysiske handicap at få økonomisk støtte fra kommunen til sportshjælpemidler. I værste fald betyder det, at mennesker med handicap helt opgiver at dyrke idræt.

Skal du bruge en løbeprotese, en elektrisk sportsstol eller en løbecykel for at gå til sport, skal du enten have rigeligt på kistebunden eller en økonomisk håndsrækning. Sportshjælpemidler til idrætter som FrameRunning, Powerchair Floorball og atletik for benamputerede koster typisk et sted mellem 30.000 og på den anden side af 100.000 kr., og det er en udgift, de færreste uden videre selv kan dække.

I stedet er der mulighed for at søge tilskud ved det offentlige. Kommunen kan nemlig dække merudgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter, herunder sportsudstyr, for personer med handicap, der har begrænsede muligheder for at dyrke idræt. Men som vi dokumenterer med tre konkrete historier i et nummer af

Parasport, kræver det tilsyneladende både tålmodighed, stædighed, vejledning og en stor portion held, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at få bevilliget det nødvendige sportshjælpemiddel. Du kan lige så godt også gå ud fra, at din sag skal en tur i Ankestyrelsen.

”Det er en ærgerlig udvikling. Vi ved, at der er rigeligt med barrierer for personer med handicaps deltagelse i foreningsidrætten, og der er bestemt ikke brug for, at kommunerne og Ankestyrelsen gør det endnu vanskeligere,” siger Parasport Danmarks formand John Petersson, der har været med til at sætte fokus på problematikken med debatindlæg i Information og sportsmediet Idrætsmonitor.

SÅDAN ER REGLERNE

Idrætshjælpemidler kan bevilliges af kommunen efter servicelovens §100 om merudgifter. Praksis på området er fastlagt og forholdsvist pædagogisk forklaret i Ankestyrelsens principmeddelelse 8-19. Læs begge dele grundigt, hvis du vil søge.

Centrale punkter i regler og praksis er:

// Kun breddeidræt kan støttes. Eliteidræt støttes ikke.

// Du kan kun få støtte til idrætshjælpemidler, hvis dine idrætsmuligheder på grund af dit handicap er begrænsede.

// Kommunen kan vælge at henvise dig til andre sammenlignelige idrætter i stedet for den ønskede.

Den uklare praksis hænger bl.a. sammen med, at det vurderes forskelligt i kommunerne, hvornår der er tale om eliteidræt, hvornår ens idrætsmuligheder er begrænsede, og hvilke idrætter der kan regnes for sammenlignelige.

Tekst: Jannik Lund Andersen, Parasport

Vores viden er afgørende

Når man lever med en funktionsnedsættelse af den ene eller anden art, så er adgangen til de rette kompensationsordninger helt og aldeles afgørende for, om hverdagen hænger sammen, og om man kan leve det aktive liv, man ønsker. Vi er jo som alle andre både nærtstående, venner, kolleger, naboer, kunder, kulturbrugere, frivillige og meget mere.

Men i modsætning til andre, så har vi brug for individuelt tilpassede løsninger for at kunne indgå i de aktiviteter og fællesskaber, som er en selvfølge for alle andre.

Så

Vi hører dagligt fra vores medlemmer, hvordan mulighederne over tid kan skifte – afhængigt af den lokale økonomi og politiske prioritering. Det betyder fx, at vi oplever, hvordan en genbevilling af noget, som virker indlysende, fx bevilling af en protese, hvor vi godt ved, hvad vi har brug for, gøres til genstand for langvarige og omfattende sagsbehandlingsprocesser.

Når det sker, så risikerer man at sætte vores hverdag og udfoldelsesmuligheder i stå. Samtidig bringer det usikkerhed om vores fremtidige situation, fordi der ofte foreslås alternative og måske billigere løsninger. Men disse alternativer kan, hvis ikke man har en individuel vurdering af funktionsnedsættelsen og vores livssituation, risikere at forringe vores funktionsevne og dermed også gøre os mindre selvhjulpne og i nogle tilfælde mere behandlingskrævende.

Ofte ved vi selv PRÆCIS, hvad det er, vi har behov for, og derfor er den lange sagsbehandling ved genbevillinger ofte unødvendig. Det gælder absolut også ved bevilling af proteser, hvor funktionsnedsættelsen er åbenlys, og hvor det afgørende er, at man hurtigt får en bevilling og sendes til vurdering og tilpasning hos de relevante bandagister og leverandører.

Hver gang jeg taler med medlemmer, som oplever udfordringer med bevilling af hjælpemidler, så understreger jeg altid, at vores viden er fuldstændig afgørende. Vi, som lever med funktionsnedsættelsen, er reelt de eneste, som ved, hvordan det føles at være os, og hvordan vi fungerer på forskellige tidspunkter og lokationer. Den viden vil ingen fagperson nogensinde kunne opnå, og vores viden er afgørende for, at der kan træffes en hurtig og korrekt afgørelse.

Jeg mener derfor, det er meget vigtigt, at vi alle hjælper hinanden med at sprede budskabet om, at borgerens viden udgør en afgørende halvdel af sagsoplysningen, som ikke kan undværes, og som (hvis man lytter) vil kunne give os en bedre funktionalitet og livskvalitet, men også spare samfundet for både tid og penge.

I en tid hvor der er enormt pres på handicapområdet, må vi tydeliggøre budskabet for alle – andre medlemmer, pårørende, fagpersoner og politikere. Budskabet er centralt, og jeg vil gerne slå et slag for, at vi får gjort det tydeligt overalt, at vores viden er unik og afgørende for vores liv.

Susanne Olsen Landsformand

First we take Manhatten, lyrics: Leonard Cohen

tager

vi

Guldborgsund Livet som amputeret

Mange var fremmødt til foredrag i Guldborgsund frivilligcenter med henblik på opstart af AK-kafe.

Gitte og Anette kom rigtig godt fra start og fortalte om deres version af deres liv før og efter som amputeret. Mange lyttede og stillede spørgsmål, når behovet var der. Det var

rigtig gode spørgsmål, og alle dem, som var kommet, var interesseret i et indblik i deres liv og at komme til AK-kafe under Amputationskredsen. Det er Kenneth, som vil stå for AK-kafe.

Flere kom langt fra, og vi samlede 15-20 stykker. Dejligt med så stort et fremmøde.

Det er blot starten på Gitte og Anettes tourné rundt i landet for at sætte gang i flere AKkafeer. Begge er meget optimistiske efter at have set den store interesse i Guldborgsund. Så nu synger de som Leonard Cohen, ...and then we take Berlin.

Tekst af Gitte og Anette

Susanne Olsen // Foto: Steen Christiansen

Undersøgelse: Kan amputationen gennemføres mere SKÅNSOMT for patienten ?

Af Steen Christiansen

2 millioner af Novo Nordisk Fonden har Odense Universitets Hospital (OUH) fået til at undersøge, hvordan amputationer kan gøres mere sikre for patienterne, dvs. undgå blodtab og nedsætte risiko for sårproblemer.

Læge og ph.d.-studerende Anna Trier Heiberg Brix, der er med i teamet, oplyser, at projektet kører fortsat. Der er i skrivende stund inkluderet 76 patienter ud af de 124 patienter studiet er designet til at skulle have med.

// Derfor har vi desværre ikke nogen resultater endnu. Vi forventer at være færdige med inklusionen i efteråret 2024 og med de første resultater i sommeren 2025, oplyser hun til Amputations Nyt.

OUH har landets største amputationscenter, og hvert år gennemgår ca. 200 patienter en større amputation af benet (gennem underbenet, knæleddet eller lårbenet) på OUH. Selvom OUH’s amputationseksperter er højt specialiserede og dygtige, er risikoen

for komplikationer og død efter en amputation af benet fortsat høj. Derfor vil overlæge Martin Lindberg-Larsen, ph.d. og overlæge Tine Nymark, ph.d. - og ph.d.-studerende Anna Trier Brix nu undersøge, om de ved at indføre en mere skånsom operationsmetode i behandlingen kan mindske risikoen for komplikationer og dermed øge muligheden for overlevelse.

// Helt konkret vil vi finde ud af, om vi ved at bruge et oppusteligt bånd (tourniquet/ årepresse), der strammer om låret under operationen, kan mindske blodtabet og afkorte operationstiden uden at øge risikoen for sårproblemer. Det skal gøre operationerne mere sikre for patienterne, og vi glæder os til at komme i mål, oplyser Martin Lindberg-Larsen.

Fem emner der topper hos medlemmerne

Her er top fem over de sager, som socialrådgiverne hos

Dansk Handicap Forbund har været inde i, i 2023:

BPA-HJÆLPEORDNINGEN, BILSTØTTE, HJÆLPEMIDLER, MERUDGIFTER OG HJEMMEPLEJE.

Herudover er håndteret spørgsmål på en lang række områder – både i forhold til sociale sager, beskæftigelsesområdet og snitflade-problemer imellem de forskellige forvaltninger og sektorer, oplyser landsformanden Susanne Olsen i sin nytårsudtalelse. Hun nævner også, at regeringens ønske om specialeplanlægning på tværs af landet, er helt utilstrækkelig for at løse opgaverne på det specialiserede handicapområde, siger hun i samme udtalelse. I stedet bør der være en pligt for hver af kommunerne til at inddrage specialviden i behandling af sagerne.

Foto: OUH presse.

Overlæge Martin Lindberg-Larsen, ph.d. og overlæge Tine Nymark, ph.d. samt ph.d.-studerende Anna Trier Brix.

Så stod jeg der, og hvad gør man

I 2024 har Paris værtskabet for Paraolympiske Lege (PL), der løber fra den 28. august til 8. september og får deltagelse af ca. 30 danske atleter. Atleterne venter nu spændt på, om de kan kvalificere sig, og dermed være mellem de dygtigste i Danmark inden for parasporten.

Én af dem er Emilie Aaen, kun 22 år fra København, der er benamputeret i 2021. Nu er hun i gang med at finde sin sportslige identitet frem igen. Hun har som helt ung dyrket gymnastik. Men efter en skade i knæet stødte der komplikationer til. Og det endte med, at det ene ben måtte amputeres.

Emilie blev amputeret i marts 2023. Interesserede kan finde 10 små videoklip på You Tube om hendes genoptræning og kamp for at bruge sin protese.

// Der stod jeg, og hvad gør man så, siger Emilie. Det var meget nyt at skulle lære

at gå. På den anden side så skal jeg jo videre med mit liv. Jeg har så valgt at forpligte mig til atletik og længdespring. Måske bliver det også en gang til sprint, men nu fokuserer jeg på én ting.

// Greve Kommune har bevilget mig min protese til brug i hverdagen. Men efter at have nærlæst paragrafferne fik jeg også bevilget en sportsprotese. Fjedrene har jeg fået af min gode ven Daniel Wagner, der er paralængdespringer.

// Når man som jeg har dyrket sport regelmæssigt, så var det en hård nyser pludseligt ikke at fortsætte med gymnastikken. Jeg brugte megen tid på at finde frem til, hvad jeg så kunne dyrke i stedet. Jeg valgte så længdespring. Det sværeste var ikke at skulle vælge en helt ny sportsgren, samtidigt med at jeg også skulle genfinde mig selv, som benamputeret. Det sværeste var faktisk at gå fra en holdsport til en individuel sport. At være i et forpligtende fællesskab betød meget for mig. Men nu må jeg affinde

mig med det individuelle aspekt. Men heldigvis også sammen med andre paraatleter, når vi træner sammen, men i hver vores individuelle sportsgren.

Undertegnede mødte Emilie under et særligt træningspas i Hvidovre, hvor der en fysioterapeut og en bandagist til stede. Formålet er at tilpasse Emilies springfjeder, så den virker optimalt i at springe langt nok til en PL-kvalifikation. Emilie er formelt noteret for et spring på 4.28, og 3.99 er mindstekravet, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om at være blandt de 12 bedste benamputerede længdespringere i verden. Men for at blive rigtig god så skal der styrketræning til. Især mavemusklerne er vigtige i et længdespring, oplyser Emilie. Det samme er spring- og landeteknik for at komme langt nok ud i springet.

Sammen med Emilie er Bjørk Nørremark, 20, som også træner mod PL. Så noget fællesskab er der trods alt i en individuel sport. Bjørk er ikke amputeret, men har en deform venstre hånd. Og hun prøver at få flere kræfter i den deforme hånd ved at løfte vægte.

Tekst og foto: Steen Christiansen

så ? Tager ét skridt ad gangen !

Det har betydning for en protese, at armen får mere muskelmasse. Vægten af protesen har betydning for balancen i et spring.

De er begge enige om at parasport er blevet mere accepteret i befolkningen, og at de tidligere fordomme er blevet mindre. Tidligere mødte man jo stor beundring, når man som paraatleter kunne udføre en eller anden sport, og hvor det var helt fantastisk i folks øjne. Sådan er det ikke mere. Nu bliver vi i højere grad accepteret for vores sport. Så det er blevet bedre.

I marts skal Emilie til Italien i et Paraatletik Grand Prix, fortæller Emilie. Opholdet i Italien er på seks dage, hvor de første tre drejer sig om at få sin klassifikation. Uden den kan Emilie ikke deltage i PL. Når den er i hus, så går de næste tre dage med konkurrence. Emillie oplyser, at hun tager ét skridt ad gangen mod PL-kvalifikation. Først skal hun vinde i Italien, så i WM i Japan, og først derefter udtager Parasport Danmark de atleter, der skal til PL. Udtagelsen kan ske ganske tæt på selve PL.

Emilie er ud af en sportsfamilie, hvor både far, mor og hendes søskende dyrker forskellige former for sport. Derfor er det ikke noget, som overrasker familien, at Emilie har valgt at dedikere hele sin tid til elitesport. Emilie var vant til som helt ung at træne gymnastik flere gange om ugen.

// Venner og familie bakker mig op, og lige nu har jeg en sød kæreste. Så nu handler det om at finde en balance mellem at træne og være ung. Jeg har aldrig været

den, der gik i byen til langt ud på natten, selvom min gymnasiekammerater trak i mig. Dengang skulle jeg jo passe min gymnastiktræning. Jeg havde et par gode veninder, som støttede mig. Det er det samme i dag, selvom min situation er anderledes. Derfor føler jeg heller ikke, jeg går glip af noget.

// Lige nu har jeg prioriteret sporten, så indtil marts kan jeg klare mig med et vikariat i en skole. Et af mine projekter her er at undervise børnene i, hvordan var

at mangle et ben. På den måde kan de lære, at mange ting kan lade sig gøre, selv om det er svært. Det er en meget givtig oplevelse at se, hvordan børnene vokser med opgaven. Fra marts har jeg fået et job som idrætstunderviser på Sorø Efterskole. Det har altid været min drøm på en efterskole at undervise børn og unge i gymnastik. Så det skal nok blive fantastisk. Jeg kommer nok ikke uden om at tage en læreruddannelse på et tidspunkt. Og måske bliver det over nettet med E-undervisning.

// Jeg har gemt en lille video, fra jeg var 12 år. Her sidder jeg med mine søskende og ser TV fra PL og forbavses over, hvor fantastisk det er, at handicappede kan klare sig i sport. Nu er jeg der selv. Og hvis jeg skulle glemme det, så kan jeg med denne video se, hvor langt jeg selv er nået her i livet. Og fremtiden den ligger derude, slutter Emilie.

Konge -kig fra kanalen

Tekst og foto: Anette Dandanell

Alt fra personer med rollatorer til amputerede og mindre godt gående var på plads, da vi tog med Nordvesttours Trafikselskab til kroning i København.

Store busser kronemærket på frontruden bragte os til centrale byer i den Vestsjællandske del af Sjællandsområdet. Her stod en masse forventningsfulde og feststemte mennesker og glædede sig til senere på eftermiddagen at overvære en historisk begivenhed på Christiansborg Slotsplads.

XJeg blev hentet ved ti-tiden på Svinninge Station, der ligger mellem Kalundborg og Holbæk. På vejen slog vi en smut omkring Roskilde for at hente en familie med børn og barnevogn. Alle generationer var af huse og på vej mod hovedstaden. Det skulle siden vise sig, at mere end 300.000 havde fået samme ide.

Der var fin forplejning på bussen med morgenkaffe, mens vi fik orientering om dagens righoldige og royale program. Dagens ople-

velse skulle ske på en rundtursbåd i Københavns kanal. Og for at ingen skulle glemme, hvorfor vi var med på turen, så udleveredes en kongekrone til alle, inden båden lagde fra kaj ved Operaen.

Bådene sejlede til den anden side af havneindløbet, hvor vi kunne se Amalienborg og videre til kanalen ved Christiansborg, Gammel Strand. Her blev bådene fortøjet ved rundturs bådenes af- og pålæsningssted. Bedre udsyn direkte til balkonen på Christiansborg kunne ikke tænkes. Vi kunne stå der under hele ceremonien og uden at stå tæt. Vi kunne gå op og ned i bådene, som vi lystede, eller hvis havde brug for varme. Ragnhilds Smørrebrød i Kvanløse havde sørget for en dejlig pastaret, og tørsten blev slukket i øl, vin og vand, som var til salg på båden. Alt arrangeret af Nordvesttours og til billige priser. For at sikre at alle kom med båden retur, fik vi et program for dagen om halsen, hvis vi havde lyst til at bevæge os rundt i menneskemasserne.

Kongen og dronningernes kørsel kunne vi skimte bag de mange mennesker, når kareten kørte forbi, og folk jublede og sang ivrigt. Da statsministeren kom ud og proklamerede abdikationen og udnævnelsen af kong Frederik X og hørte kongens nye motto, stod vi, så vi kunne følge med og høre hele processen. Vi følte os både forpligtiget og forbundne for Danmark. Nu blev det tid til at servere champagne og superlækre marcipanbrød bagt af Yvonne fra Tuse Næs Kunsthåndværk.

Tilbage i båden skålede og sang vi for at fejre Danmarks nye konge og dronning. Vi så kong Frederik X og dronning Mary forlade Christiansborg for at tage hjem til slottet. På vej tilbage til busserne kom vi igen forbi Amalienborg, hvor flaget i skumringen ikke var skiftet endnu. Sådan sluttede en dejlig tur med en skål igen, og tak til Nordvesttours for at denne historiske oplevelse blev en kæmpe succes for os, der var med.

Kroningen kunne også ses fra kanalen.

En driftig mand med jernvilje, et af skovens store træer er fældet

Helle Laursen Petersen har på familiens vegne sendt følgende mindeord om Kresten Peter Larsen:

Forhenværende entreprenør Kresten Peter Larsen, Nostrup – døde tirsdag den 7. november 2023.

Kresten Peter Larsen blev født i Føllenslev i januar 1942. Efter endt skolegang og en tid som karl på gårdene i hjemstavnen stak han til søs.” Han fik set verden og ikke mindst det store Amerika mange gange.

Da Kresten kom hjem fra søen, mødte han Lisbeth. De byggede deres drømmehus på Røsnæsvej i Nostrup, og samtidig kom den førstefødte Helle til verden en forårsdag i 1964.

Efter en del år som ”jord- og betonarbejder” sprang han ud som selvstændig entreprenør, og firmaet voksede hurtigt. Kresten var en ivrig jæger og havde en del jagt i området Halleby Å. Han kørte sine rendegravere fra Nostrup til området omkring Tissø og lavede vildtpleje i weekenderne.

Hele livet var havet og naturen hans fristed, uanset om det var på kajen med kammeraterne eller på vandet med garn, der skulle sættes eller røgtes.

De mange aktiviteter, livet som selvstændig, kartoffelkuren og rentespring op mod de 22 procent gjorde ham sårbar, og som

53-årig blev han ramt af flere alvorlige blodpropper i hjernen. Efter dem kom han aldrig tilbage til arbejdsmarkedet. Han fik bygget sig et hus på Egernvænget, og her havde de to sidste børn i flokken Tina og Jens deres barndomshjem.

Kresten blev sammen med Lisbeth meget aktive i Hjernesagen og ikke mange ramte er vågnet op på Kalundborg Sygehus i 90’erne med hjerneblødninger eller blodpropper uden at blive mødt af de to. Sammen hjalp de både de pårørende og ikke mindst de ramte til et indholdsrigt liv – selv med de nye livsbetingelser og udfordringer, hjerne-sygdomme har med sig.

I 2016 blev Kresten desværre udsat for en fejlbehandling, der gjorde, at han mistede sit ene ben midt på låret. Det startede en lang sag mod Regionen, og den endte med, at Kresten fik medhold på alle områder, og han fik tre år senere udbetalt en erstatning, der forsødede de sidste år af hans liv. Man tager fejl, hvis man tror, at han nu skulle hygge sig med røde bøffer og gode vine – næ, han købte sig et svejseanlæg og en havetraktor, og så gik han ellers i værkstedet og byggede og byggede …

Hans tilpasningsevne var formidabel, en kørestol blev et livsvilkår, og hans humør forsvandt

ikke. Hans ældste datter, som kørte sagen om fejlbehandlingen, blev så harm over systemet, at hun trådte ind på den politiske scene, nærmere bestemt den konservative scene, og her fulgte far med. Han blev partisoldat og fulgte nøje med i alt, hvad der foregik. Dagens avis og nyhederne var en fast del af dagligdagen, og da Helle blev valgt ind i Regionsråd Sjælland, støttede han med masser af interview – nu begyndte sagen om alle de benamputerede at rulle. Kresten Larsen lod aldrig et tv-hold eller en journalist gå forgæves.

Midt i oktober fejrede han diamantbryllup med Lisbeth og alle sine børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn omkring sig – og brevet fra HKH Dronning Magrethe var meget skattet.

Kresten gik bort tirsdag aften den 7. november 2023 på intensivafdelingen på Holbæk Sygehus efter en meget hård uge. Familien takker personalet for deres professionelle og kærlige omsorg for både Kresten og de tætte pårørende.

Hans aske skal fordeles ligeligt mellem Kalundborg Fjord og i en urne på Raklev Kirkegård.

Et af skovens største træer er fældet – æret være Kresten Peter Larsens minde.

Toiletter for kørestolsbrugere med BEHOV FOR EKSTRA PLADS

For kørestolsbrugere og andre hvor vigtigheden for at toiletforholdene er i orden på en tur til storbyer i Europa inklusive i København, så er det måske på sin plads at investere i en euronøgle.

Det er helt nyt i Danmark, at der er bygget handicaptoiletter af en særlig stor størrelse, så også borgere med svære handicap kan komme til at ligge ned, og deres hjælpere bliver i er stand til at bevæge sig rundt inde på toilettet.

Det helt nye i København på Vester Søgade 2B er forsynet med personlift, højdejusterbart bruseleje og håndvask samt automatisk toiletløft. Hvis ikke du lige er kørestolsbruger, men har en funktionsnedsættelse, er det en fordel, at toiletterne i højere grad er sikret

rengøring og bør være i bedre hygiejnisk tilstand end offentlige toiletter.

Aarhus har to specialindrettede toiletter, der kan benyttes af svært handicappede. Det er dog kun det ene af dem, der kan benyttes med en euronøgle.

Der er adgang til begge toiletter via en app. Det kræver, at man er visiteret til appen gennem Dansk Handicapforbund.

Det andet toilet ligger i Marselisborg Centret (center for rehabilitering). Da toilettet her ligger inde i selve bygningen, kan adgang kun ske via EuropeKey-app.

Adressen er:

Evald Krogs Gade 1-17, Bygning 20

8000 Aarhus C

Toiletterne er aflåste, og der skal anvendes en euronøgle, som kan købes hos Danske Handicaporganisationer (DH): https://handicap.dk/brugerservice Det udstedes til personer, der i forvejen har et handicapparkeringskort eller indsender en lægeerklæring, hvor læge dokumenterer, at der er behov for brug af handicaptoilet. Der skal også installeres en app på mobiltelefonen.

Nøglen koster 300 kr. Der er handicapparkering tæt på til større handicapbiler med lift. DH sælger også Euronøgle til toiletter i Europa. Nøglen gælder til alle handicaptoiletter hele vejen ned gennem europa og i Danmark. Det nøglesystem, der er begyndt at blive brugt i DK, er et tysk system som oprindeligt kun omhandledehandicap toiletterne langs motorvejene i Tyskland, Østrig og Schweiz. Det har så bredt sig ud til mange andre handicap toiletter rundt omkring i Europa

Europa-toilet i København ved Hotel Scandic på Vester Søgade.

Foto: Steen Christiansen

og nu også til Danmark. Lige nu er det kun meget få toiletter i Danmark .

Der er omkring 4300 toiletter for handicappede i Tyskland og de øvrige europæiske lande. Det er organisationen CBF Darmstadt, der er initiativtager til bogen LOCUS, der har en liste over de mange handicaptoiletter baseret på kontakt til 3000 byer og deres registreringer. Der kan læses mere på: www.cbf-da.dr/derlocus

Ved indvielsen af toilettet i København udtalte formanden for Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen at i Danmark er vi 50.000 med behov som mine – børn, unge og voksne med mere omfattende fysiske handicap, fx muskelsvind, rygmarvsskade eller sklerose. De har alle brug for at bevæge sig ind i det offentlige rum.

// Hvis det stod til mig, så skulle der være et særligt toilet i byernes centrum, på rastepladser ved motorvejen og hos de større forlystelser. Det ville være fint som en start. Det er ikke et urimeligt ønske, siger Susanne Olsen.

// Toilettet er med til at give flere adgang til toiletbesøg uden for eget hjem. Det håber jeg, at flere kommuner bliver inspireret af til at sikre det samme, slutter Susanne Olsen.

92 af Københavns rundt regnet 170 offentlige toiletter er i dag handicaptoiletter. Handicaptoilettet ved Nørreport, Nørre Voldgade 15A er forsynet med en personlift.

Nøgle til handicaptoiletter i Storbritannien

I Storbritannien findes ligeledes en nøgle, der giver adgang til aflåste toiletter rundt om i landet. Nøglen hedder RADAR KEY og kan købes på forskellige engelske hjemmesider. A RADAR Key (kaldes også NKS Key) er en stor sølvfarvet nøgle, der åbner mere end 10.000 låste handicaptoiletter i Storbritannien. Den giver tusindvis af mennesker med handicap

og helbredsproblemer selvstændig adgang til låste, offentlige toiletter over hele landet.

Nøgle, der kan bruges i Storbritannien, kan købes på denne hjemmeside, men der er også andre hjemmesider, der sælger nøglen. Prisen er nogenlunde den samme som euronøgle. https://www.bluebadgecompany.co.uk/ blogs/disability-topics/radar-keys-lockeddisabled-toilets-explained

FDM er bekendt med nøglen. Den er tidlige omtalt i deres blad. FDM forventer omtale af nøglen i årets anden udgave, skriver FDM i en mail til Amputations Nyt.

Landsformand Susanne Olsen // Foto: Gua Studio

ELEKTRISKE RAMPER PÅ FLERE OG FLERE BUSRUTER

Trafikredaktion har undersøg hvordan det står til med tilgængeligheden, især hos Movia, der dækker det københavnske område.

Af Steen Christiansen

Især spørgsmålet om elektriske ramper i busser, lokalt og regional er undersøgt. Busselskaberne over hele landet er på vej mod, at alle busser kører på strøm, og dermed er det også naturligt, at bussernes funktioner overfor passagererne også bevæger sig i den retning. Alle landets selskaber oplyser, at de gerne vil gøre rejsen så behagelig som mulig for alle passagerer, også dem der er gangbesværede eller er kørestolsbrugere.

Så efterhånden er det slut med, at chaufføren skal hoppe ud af bussen for at folde en manuel rampe ud, for at passageren kan stige ombord. Det gav forsinkelser og var ikke godt for chaufføren, der som bekendt helst skal bruge alle kræfter på at passe på sit helbred og i øvrigt holde øje med trafikken, når han sidder bag rattet. Nu skal chaufføren blot trykke på en knap foran rattet, og vupti folder rampen sig ud. Forhåbentligt sker det uden tekniske problemer, erfaringerne fra elevatorer på metro- og S-togsstationer skræmmer.

Der er seks danske trafikselskaber: BAT –din bus på Bornholm, FynBus, Midttrafik, Movia, dækker det Storkøbenhavnske område, NT.

HANDICAP REJSEKORT

For at være berettiget til et rejsekort for handicappede, skal disse tre betingelser være opfyldt:

Være visiteret til ledsagekort, medlemskab af Dansk Blindesamfund og tilknyttet Synscenter Refsnæs. Når man opretter sit rejsekort og opfylder betingelserne, noteres det på ens profil,. Ved indtjek sikrer registreringen, at prisen er halv pris. Samme pris som børnebillet (dårligt navn, red). Det er vigtigt at skelne mellem DSB handicapservice og rejsekortet. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Bornholm er ikke med i rejsekortordningen. Og det er i Nordjylland, der for tiden prøvekøres en rejsekorts app.

Det er Movias eget ønske at der fremover skal være elektriske ramper i alle busser. Det er en hjertesag for os, udtaler direktør for kunder og kommunikation Marlene Holm til avisen Det Grønne Område.

Det er programerklæringen fra Movia. Ganske vist ikke som et nytårsforsæt, men blot som et ønske om at give alle kørestolsbrugere og gangbesværede en god rejse med let tilgængelighed til busserne i området. Det var i oktober sidste år, at de første busser med elektriske ramper kørte ud af garagerne, og senere i december kom flere til.

På den måde styrker Movia tilgængeligheden, da det bliver muligt for chaufføren at aktivere ramperne fra sin plads. Dermed bliver det nemmere at stige af og på bussen, og man skal ikke længere selv folde rampen ud eller få hjælp til det.

Der vil gradvist komme flere og flere busser med elektriske ramper i takt med, at Movias busser udskiftes med nye elbusser.

Der er nu elektriske ramper på følgende buslinjer: Bemærk, at buslinjerne på fotoet ikke er med i oversigten. De tre buslinjer har stoppested ved Strandlund-boligerne og Dansk Handicap Forbunds strand, hvor mange kørestolsbrugere og gangbesværede har deres gang.

Fotos: Movia Presse

Pressefoto: Nordjysk Trafikselskab

Interessant er, at linjerne 23, 172, 192, der betjener bebyggelsen Strandlund og Dansk Handicap Forbunds Stranden, hvor det må antages at være en større trafik af gangbesværede og kørestolsbrugere, ikke er på listen over busser med elektriske ramper. Men busserne har elramper er det ved selvsyn konstateret. Chaufføren varskos ved et tryk på en grøn knap på siden af bussen ved midterdøren og inde i bussen ved den særlige plads til kørestolsbrugere.

REJS TIL HALV PRIS

Har du et handicap, kan du rejse på enkeltbillet med kundetypen ’barn’ eller på rejsekort med kundetypen ’handicap’ til halv pris af en voksenbillet. Din ledsager kan rejse på en børnebillet sammen med dig.

Din fører- eller servicehund er velkommen

Du kan altid tage din fører- eller servicehund gratis med i bus, tog

og metro – dog skal den have sin egen pladsbillet i InterCity- og InterCityLyn-tog. Husk at medbringe dokumentation til jer begge. Din hund kan fx bære id-vest, skilt eller lignende som dokumentation. Hold øje med, hvor hunden er velkommen, så allergikere ikke generes.

På Bornholm skal kørestolsbrugere og gangbesværede ikke anvende de lokale busser. Men der har kommunen aftalt med et handicapbusfirma om, at de forestår handicapkørsel.

Nye togvogne på vej

DSB har præsenteret sit nye Eurocity-tog der fra udgangen af 2024 skal bringe danskerne sydpå. Der er tænkt på kørestolsbrugere, dels er der kørestolstoiletter, dels er der hæve-sænke-borde i toget. Der er et problem ved ind og udstigning, da perronhøjden i Tyskland er 20 cm højere end i Danmark. Det betyder, at indtil videre skal der bruges rampe i Danmark. I Tyskland kan kørestolsbrugere køre direkte ind og ud. Rampen er integreret i toget, så den er let at finde frem. Med det nye tog bliver rejsetiden til Hamborg fra København halveret til 2 timer og tyve minutter.

ELEKTRISKE BUSSER OG ELRAMPER I DE ØVRIGE LANDSDELE

Fra bybusserne i Herning lyder det, at de var først med elektriske ramper i området. Efterfølgende er 29 nye el-busser med elektriske ramper kommet til bybusserne i Aarhus, i Horsens får alle bybusser elektrisk rampe, når alle el-busser er indsat forventeligt i løbet af februar 2024, og Grenå bybus har også fået rampe. Herefter følger Struer bybus og lokalbusser samt rute 24 og 33 fra forventeligt sommeren 2024.

// 13, 22, 26, 27, 31, 34, 35, 36, 55E, 65E, 68, 77, 90N, 132, 137, 139, 161, 301, 302, 303, 305, 307, 337, 340, 345, 347, 405, 408, 415, 467, 469, 801A

Fotos: Movia

Derudover ved vi, at der følger elektriske ramper på bybusserne i Viborg samt lokalruterne, der kommer til køreplanskiftet i juni 2024 (i alt 30 busser): Viborg Bybusser linje 1-3 samt lokalruterne 711, 712, 722, 740, 745, 750, 751, 766, 770, 771, 774, 775. Oplyser Anette Bjerregaard Jensen, Marketingkonsulent.

På Bornholm, BAT, findes to kategorier, hvor ramper bruges:

1. På vores ordinære rutenet bruges ramper, som manuelt hives ud af chaufføren, hvis en kørestolsbruger skal med bussen. Da vores BAT-busser ikke er nye, men gamle busser, så har vi ikke nogle med el-ramper pt.

2. Det andet område er Handybat/servicekørsler (som er outsourcet på Bornholm), og her har vi helt specifikke regler på området jf. nedenstående:

Teknisk og faglig formåen samt mindstekrav til chauffører: For at være egnet, skal tilbudsgiver opfylde følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen:

Alle chauffører, som kører under Servicekørslen, skal alle have bestået BAB-kurset ”Befordring af bevægelseshæmmede”. På Bornholm gælder rejsekortet ikke.

FynBus har elektriske ramper i alle regionale ruter. I bybusserne i Odense er de fleste bybusser udstyret med elektrisk rampe. Fra

2027 forventes alle FynBus’ busser at være udstyret med elektrisk rampe.

NT’s område har vi manuelle ramper i de fleste busser, men i vores ekspresbusser samt i BRT-busserne er der en elektrisk rampe. Her afprøves for tiden en app, der på sigt skal erstatte plastic rejsekortet.

For både by-, regional- og ekspresbusser gælder, at i takt med, at vi har genudbudt de større regionale og bybusruter, har vi igangsat en proces med at få indsat busser med et øget fleksareal, som giver en større fleksibilitet i anvendelsen af arealet. Herunder giver det bedre mulighed for komme omkring med en kørestol.

ELEKTRISKE RAMPER MED MIDTTRAFIK

Bybusserne i Herning var de første, der fik elektrisk rampe i vores område. Vi har efterfølgende fået 29 nye el-busser med elektrisk rampe til bybusserne i Aarhus, i Horsens får alle bybusser elektrisk rampe, når alle el-busser er indsat forventeligt i løbet af februar 2024, og Grenå bybus har også fået rampe. Herefter følger Struer bybus og lokalbusser samt rute 24 og 33 fra forventeligt sommeren 2024.

Derudover ved vi, at der følger elektriske ramper på bybusserne i Viborg samt lokalruterne, der kommer til køreplanskiftet i juni 2024 (i alt 30 busser): Viborg Bybusser linje 1-3 samt lokalruterne 711, 712, 722, 740, 745, 750, 751, 766, 770, 771, 774, 775.

Pressefoto: Midttrafik

Antal af omgjorte sager går op og ned – men ingen ved hvorfor

Der er rejst kritik fra brugergrupper og handicapinteressenter om, at alt for mange sociale sager, der behandles i kommunerne ændres eller sendes retur til kommunerne af Ankestyrelsen. Der er ikke udarbejdet en analyse til forståelse for, hvorfor der sker omgørelser på området. Umiddelbart kan der ikke i kommunerne eller hos ankestyrelsen findes materialer, der peger på, hvor der sker udviklinger både den ene og anden retning på afgørelser i kommunerne.

Københavns Kommune har som den største kommune i et svar til Ankestyrelsen gjort opmærksom på, at omgørelsesprocenten, især på børnehandicapområdets regler om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, vil kunne nedbringes, hvis reglerne blev forenklet. Der er tale om komplicerede lovområder.

Den samme anbefaling fremgår af eksperternes gennemgang af handicapområdet, der blev offentliggjort sent i efteråret. Køben-

Kommune Socialområdet Handicapområdet Børn

Århus

Ålborg

Esbjerg

Odense

38,4 pct. (Heraf 25,2 pct. hjemviste og 13,2 pct. ændrede)

28,2 pct. (Heraf 21,4 pct. hjemviste og 6,8 pct. ændrede)

46,1 pct. (Heraf 30,1 pct. hjemviste og 16 pct. ændrede)

36,4 pct. (Heraf 31 pct. hjemviste og 5,4 pct. ændrede)

Randers

København

30,4 pct. (Heraf 21,4 pct. hjemviste og 8,9 pct. ændrede)

34,7 % (Heraf 28,1 pct. hjemviste og 6,6 pct. ændrede)

Danmark

havns Kommune skriver også, at ministeriet arbejder på en forenkling af reglerne.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2022: Der udarbejdes årligt et samlet billede af omgørelsesprocenterne i hele landet. Nedenfor bringes vi udfaldet af klager over 6 byers afgørelser på socialområdet i Ankestyrelsen:

Handicapområdet Voksen Generelt (omgørelsesprocenten) *)

37,5 pct. (Heraf 28,5 pct. hjemviste og 9 pct. ændrede

31,7 pct. (Heraf 16,8 pct. hjemviste og 14,9 pct. ændrede)

45,8 pct. (Heraf 37,5 pct. hjemviste og 8,3 pct. ændrede)

57,6 pct. (Heraf 42,4 pct. hjemviste og 15,3 pct. ændrede)

46,9 pct. (Heraf 44,9 pct. hjemviste og 2 pct. ændrede)

28,6 pct. (Heraf 14,3 pct. hjemviste og 14,3 pct. ændrede)

43,3 % (Heraf 33,3 pct. hjemviste og 9,9 pct. ændrede)

48,8 pct. (Heraf 38,3 pct. hjemviste og 10,5 pct. ændrede)

46,2 pct. (Heraf 38,5 pct. hjemviste og 7,7 pct. ændrede)

9,5 pct. (Heraf 9,5 pct. hjemviste og 0 pct. ændrede)

14,3 pct. (Heraf 14,3 pct. hjemviste og 0 pct. ændrede)

41,2 pct. (Heraf 41,2 pct. hjemviste og 0 pct. ændrede)

12,5 pct. (Heraf 12,5 pct. hjemviste og 0 pct. ændrede)

37,5 pct. (Heraf 33,8 pct. hjemviste og 3,8 pct. ændrede)

38,9 pct. (Heraf 31,3 pct. hjemviste og 7,7 pct. ændrede)

Fejl i 25.089 sager 2014-2022

Men at det står rigtig slemt til med sikkerheden for korrekte afgørelser dokumenteres af en undersøgelse som Institut for Menneskerettigheder offentliggjorte lige før mennesker med handicap ønskede hinanden godt nytår, for det var med rette et ønske og et håb, der var brug for.

Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgere med handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de har brug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sager, lider borgerne et velfærdsstab som følge af, at hjælpemidlerne ikke kan efterbetales.

Borgere med handicap risikerer at skulle vente unødigt på hjælp, de har brug for, fordi der sker udbredte fejl i den kommunale sagsbehandling.

En analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at Ankestyrelsen i perioden 20142022 har fundet fejl i 25.089 sager, der var så væsentlige, at Ankestyrelsen har omgjort dem.

Analysen viser også, at over halvdelen af de omgjorte klagesager (i alt 14.357) handler om ydelser, borgeren ikke kan få efterbetalt. Det

kan for eksempel dreje sig om hjælpemidler, hjemmehjælp eller socialpædagogisk støtte. Det kan have store konsekvenser for den enkelte borger.

”Når borgerne ikke får den hjælp, de har brug for, kan det medføre et tab af funktionsevne, at de mister deres job, eller at nye diagnoser opstår som resultat af manglende støtte,” siger Rasmus Brygger, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.

Ankestyrelsen har i 6.605 sager ændret kommunens afgørelse, fordi den har været forkert. I 18.484 sager har Ankestyrelsen fundet procesfejl eller manglet oplysninger og har derfor sendt dem tilbage til fornyet behandling i den pågældende kommune.

Rasmus Brygger peger samtidig på, at mængden af fejlbehæftede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget”:

”De mere end 25.000 fejlbehæftede sager har vi kun fundet, fordi de netop er indbragt for Ankestyrelsen. Lovgivningen er kompliceret, og mange borgere har måske ikke overskuddet til at klage. Derfor kan man frygte, at det reelle omfang af fejl kan være langt større”, siger Rasmus Brygger.

Hvorfor er der så mange fejl i handicapsager?

Kommunernes Landsforening har et bud. I Danmark har vi valgt en model på socialområdet, hvor lovgivningen ikke indeholder en klar beskrivelse af, hvilken hjælp borgere med en bestemt udfordring skal have. Det er fornuftigt, fordi borgernes udfordringer på socialområdet ofte er så komplekse, at man ikke definerer løsningerne på forhånd. Men det betyder samtidig, at vi har givet sagsbehandlerne en meget svær opgave.

Kommunen skal vurdere hver enkelt borger individuelt og sikre, at borgeren hverken overeller underkompenseres ift. lovgivningen og kommunens serviceniveau, da både over- og underkompensation vil være i strid med reglerne. Kommunen skal med andre ord ramme en ret snæver sti for at træffe en korrekt afgørelse. Kommunen skal redegøre for og oplyse hver enkelt sag ud fra bl.a. Ankestyrelsens krav. Men kravene kan være umådeligt svære for sagsbehandlerne at leve op til. Det gælder særligt reglerne om merudgifter.

KOMMUNERNES UDGIFTER TIL DE SPECIALISEREDE SOCIALE OMRÅDER ER STEGET FRA 2012 TIL 2022

Udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget med 22 procent, mens udgifterne til det specialiserede børneog ungeområde er steget med 7 procent.

Botilbud står for 55 procent af udgifterne i 2022

Hvis man medregner udgifter til praktisk hjælp og hjælpemidler, forebyggende gruppebaseret hjælp og særlige pladser på psykiatrisk afdeling, var de samlede udgifter til det specialiserede voksenområde 40,5 milliarder kroner i 2022. Heraf udgjorde udgifterne til botilbud og botilbudslignende tilbud mere end halvdelen (55 procent), svarende til 22,2 milliarder kroner. 14 procent af de

samlede udgifter (5,6 milliarder kroner) gik til hjælp og støtte i eget hjem, mens 11 procent (4,3 milliarder kroner) gik til dagtilbud til voksne. Sammensætningen af udgifterne er relativt uændret fra 2018 til 2022. Dog udgjorde udgifter til botilbud og botilbudslignende tilbud 53 procent i 2018 og 55 procent i 2022. De samlede udgifter til det specialiserede voksenområde er steget med 10 procent i perioden 2018-2022.

Staten finansierede cirka 12 procent af udgifterne i 2022 En del af kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde finansieres af statsrefusion, dvs. kommunerne

betaler ikke det hele selv. Kommunernes samlede indtægter fra statsrefusion på det specialiserede socialområde var 7,3 milliarder kroner i 2022 (2023-priser), svarende til 12 procent af de samlede udgifter. Kommunernes indtægter fra statsrefusion på det specialiserede voksenområde var 4,2 milliarder kroner i 2022. På børne- og ungeområdet var kommunernes indtægter fra statsrefusion 3,1 milliarder kroner i 2022. Det svarer til henholdsvis 10 procent og 16 procent af kommunernes samlede udgifter til de respektive områder i 2022. Disse andele er højere end i årene før 2021, hvor der blev lavet ændringer i den centrale refusionsordning.

Staten flyder i penge ... Alligevel skal der spares

Af Steen Christiansen

Besparelser hagler ned over borgerne i de danske kommuner. 72 af 98 kommuner store som små har planlagt besparelser (kilde: Ældresagen) i 2024. De har i efteråret haft travlt med alle mulige spareøvelser og økonomiske krumspring for at finde millioner i budgetterne. Dansk økonomi er bomstærk, var finansminister Nicolai Wammens udtryk ved fremlæggelsen af finanslov 2024.

Han røg dog ind i en shitstorm, da han tilføjede, at årsagen til, at det ikke så bedre ud, var at det specialiserede handicapområde kostede mange penge. En udenforstående iagttager må forstå det således, at der var indtrådt Joakim von And lignende tilstande i dansk økonomi, hvis ikke der var danskere med behov for velfærdsydelser.

85 mill. blev til 60 i København, da brugerne stod sammen

Københavns Kommune skal ikke spare 85 mil-

lioner kroner på sociale tilbud til udsatte unge og voksne, som det blev meldt ud i første omgang, men i stedet skal der findes 60 millioner indenfor socialforvaltningens område. Da sparekataloget blev lækket til pressen, udløste det straks massive protester, fordi besparelserne var direkte og konkrete.

Et bredt politisk forlig mellem flere partier på Rådhuset har besluttet at droppe sparekataloget og finde pengene til socialområdet på andre måder. Det klinger hult, da der jo alligevel skal findes besparelse på ca. 60 millioner kroner indenfor Socialforvaltningen. Her svigter politikerne borgerne igen ved ikke leve op til deres ansvar om at pege på, hvor der skal spares, men i stedet henviser til salamimetoden hele tiden. Kommunen besluttede allerede tidligt i processen at trække forslaget om 85 millioner tilbage på helt konkrete områder, med nedlæggelse af tilbud og reduktion i ydelser.

Det skyldes, at en gruppe af lokale interessegrupper hurtigt trådte sammen og protesterede samlet. Det var Dansk Handicap Forbund, Lev, Handicapaktivisterne og de berørte tilbud. De har nu etableret en antibesparelsesgruppe, der hurtigt kan træde sammen og reagere. Gruppen forventer ikke, at det er sidste gang, det specialiserede område i landets største kommune rammes af besparelser.

Kommunen har varslet besparelser efter grønthøstermetoden, hvor alle skal spare den samme procent på deres budget. Derved undgår politikerne at skulle argumentere, for at lige netop dette tilbud skal nedlægges eller ydelsen nedsættes. Det enkelte tilbud står tilbage med opgaven og må selv tage kampen med personalet. Kommunen har fundet nogle ubrugte millioner på forskellige konti samt en reservepulje, der også må holde for.

Nu holder interessegrupperne vejret og venter og ser, hvad fremtiden bringer i løbet af året.

Kommunerne overtager finansministerens ord

Landet over tales der om, hvem besparelserne skal ramme. Amputations Nyt har tjekket Århus, Odense og Esbjerg. Det er muligt at følge på hver kommunes hjemmeside. Her skal du ind på referater fra Handicaprådet eller socialforvaltningerne, hvor de konkrete besparelser nævnes. Kommunerne har i det store hele taget finansministerens argumentation om, at det specialiserede handicapområde er årsagen, men også de mange flere ældre og generelle prisstigninger bruges som argumentation. Der er en tendens til, at besparelserne smøres ud over de fleste områder, men et gennemgående træk er, at klippekort ordningerne reduceres eller helt fjernes, også området for handicapbiler må holde for.

Grønthøsteren kom på arbejde, da kommunen valgte at droppe udvalgte spareområder. I stedet blev grønthøsteren kørt over det hele.

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

-www.danskhandicapforbund.dk

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato

Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3

2630 Taastrup

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

☐ Poliogruppen

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer

-

Navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):