Elite eller amatør; handicappet eller ej. Der er store forskelle i mulighederne for at dyrke sit valg af idrætsgren. Især for mennesker med handicap er det en kamp at få hjælp fra kommunen til særlige hjælpemidler, f.eks. sportsproteser.
Det gælder også indenfor para-dressur. Hvor regerende verdensmester og nybagte mor, Katrine Kristensen, naturligvis har fuld opbakning fra sponsorer, når hun skal repræsentere Danmark i PL i Paris. Oveni købet som fanebærer.
Så gælder det modsatte for Maria Claumarch. Hun bruger egne private midler for at dyrke sin sport som dressurrytter. Det gør hun, fordi hun elsker sporten og samværet med hesten Antonio. Foruden hverdagens kamp som mor med amputation, og de besværligheder det medfører, er der også en kamp mod kommunen, der har gjort livet sværere for Maria. Det kan du læse om inde i bladet. Trods de mange kommunale benspænd, så skal det ikke gå ud over Antonio. Her spænder Maria bandagen for at gøre klar til dagens dressur-træning.
Autismecenter Nord-Bo
• Dagtilbud/STU
• Botilbud
• Beskyttet beskæftigelse
• Rådgivning
• Kurser
Tlf. 98 27 90 02 · www.nordbo.dk
FREDERIKSBERG
Smallegade 14-18
2000 Frederiksberg
Tlf. 88 52 49 88
Lucernevej 2 · 9500 Hobro Tlf. 98 52 25 33
Dit professionelle Snedker & Tømrerfirma
Alt indenfor inventar, snedker og tømrerarbejde udføres
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk
Forsidefoto Maria spænder bandagen for at gøre klar til dagens dressurtræning.
Foto: Steen Christiansen
STØT JULEMÆRKEHJEMMENE
FJORDMARK 1938
SKÆLSKØR 1962
Julemærkemarchen
- en god sag at gå for
LILJEBORG 2018
HER BLIVER BØRN BØRN IGEN
Gå med på Julemærkemarch den første søndag i december og vær med i en af de største indsamlinger til Julemærkefonden.
Julemærkemarchen er en frivillig forening. Vi indsamler så mange penge som muligt den første søndag i december.
Julemærkefonden modtager kun 2,2% i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag.
Så gå med på en frisk juletur, og hjælp sårbare børn i Danmark til at genfinde glæden og selvtilliden.
Du kan tilmelde dig allerede nu og give dit bidrag på www.julemaerkemarchen.dk
Fra mange startsteder i Danmark går eller løber vi en tur på fem eller ti kilometer til fordel for de mere end 1000 børn med trivselsproblemer, der hvert år får god hjælp af et ophold.
Formanden har ordet:
Jeg bliver glad ved at se træer vokse, men ked, når mennesker ikke får lov at gro.
Jeg bliver så glad, når jeg ser et bestemt træ i vores have. Det stod der, da vi flyttede ind for mange år siden. Vi fik at vide, at det er plantet samme år, som vores hus er bygget, 1926. Jeg tror nu, at træet er plantet senere.
Og så bliver jeg så ked af det, når kommunerne sletter eller ændrer hjælpen til personer med handicap på et ufuldstændigt grundlag. Vores amputerede ben/arm vokser ikke ud igen, selvom systemet gerne så det! Og vores behov for hjælp ændrer sig heller ikke. Og som træet skal alle mennesker have lov til at gro og finde sig til rette i livet. Det gælder især mennesker med handicap.
Men om jeg bliver ked af det igen eller bare glad, ved jeg ikke, når regeringen er i fuld sving med at finde ud af, om det er kommuner eller regioner, der skal bestemme over vores behov for hjælp. Eller noget helt tredje – en ny opfindelse kaldet omsorgsregioner.
Det fremgik af sundhedstrukturreformkommissonen (SSFK) (hvilket ord i en afbureaukratiserings tid) rapport, offentliggjort her før sommeren. I øvrigt sammen med en byge af såkaldte reformer der alle har til formål at gøre det billigere for kommunerne at bevilge hjælp til mennesker med handicap, uanset
det bliver kaldt forbedringer. Så var målet med alle tiltag før sommeren at spare penge på hjælpen til mennesker med handicap.
”Ældreloven, rapport om SSFK, aftale mellem KL og regeringen om sammen at drøfte udgiftskrævende sager før de afgøres, og gøre magtens tredeling til et, hvor regering og ankestyrelse skal blive enige om at udsende omkostningskrævende principafgørelser”.
” Regeringen og KL er endvidere enige om, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet indtræder i Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommunerne, samt at forummet fremadrettet får mulighed for at udtale principielle betragtninger til principmeddelelser forud for offentliggørelse”
Fra aftalen mellem KL og regeringen. Magtens tredeling er udfordret.
Erfaringer fra kommunalreformen fra 2007, hvor al ansvar på handicapområdet blev lagt hos kommunerne, er ikke gode. Kritikken dengang gik på at daværende amters specialviden ville blive udvandet, da kommunerne på grund af størrelse ikke ville være i stand til at leve op til intentionen om tætte og nære løsninger ved borgeren.
Så hos os i Amputationskredsen ser vi helst, at det specialiserede handicapområde placeres hos regionerne. Og så må kommunernes borgmestre råbe og skrige alt det, de vil, i protest mod at blive frataget opgaver, som de helt åbenlyst ikke har kunnet løse. Det er trods alt handicappede mennesker behov, der må komme først.
OL åbning med amputerede i front
Jeg blev rigtig glad, da jeg så, at også amputerede var repræsenteret ved overdragelse af den olympiske flamme (40 LED pærer og kunstig røg).
Dejligt at se at der allerede ved rask-OL er taget højde for, at vi den 28. august tager hul på den for os rigtige sportskonkurrence, nemlig Para Olympic Games, PL. Her håber vi at følge hele verdens mange atleter med handicap i kappestrid og sikkert mange udfordringer også i deres hverdage, demonstrere den olympiske ånd, nemlig ikke blot at vinde men også at være med. Pøj, pøj til alle danske PL-atleter, især til Emilie Aaen og Bjork Markmann, som vi har fulgt i bladet hele året.
Stk. 1 Generalforsamlingen er Amputationskredsens øverste myndighed.
Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året.
Stk. 3 Indvarsling til ordinær generalforsamling skal ske senest 8 uger før generalforsamlingen afholdes. Indvarslingen skal ske i medlemsbladet og skal indeholde en foreløbig dagsorden. (Se Amputationsnyt nr. 2, 2024 s.6).
Stk. 4 Alle forslag, som ønskes taget op og behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest fire uger før generalforsamlingen afholdes (senest 14. september).
Stk. 5 Den endelige dagsorden for generalforsamlingen skal være medlemmerne i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 6 Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Årsberetning
5. Forelæggelse af regnskab
6. Indkomne forslag
7. Fremtidigt arbejde
8. Valg til bestyrelsen
a. Valg af formand (ulige år) eller kasserer (lige år).
b. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer, (det angives, hvem der er på valg).
c. Valg af suppleanter, (det angives, hvem der er på valg).
Bestyrelsesmedlemmer for 2 år 2 suppleanter for 1 år
SOMMERTANKER - på godt og ondt
Tanker i min sommerferie
Hvert år, når jeg kobler ud fra det handicappolitiske arbejde for at bevæge mig rundt i sommerlandet, så falder mine tanker altid på, hvad der er sket i løbet af året, men også på hvad der kommer til at ske i løbet af efteråret. Det er det, de kan – de stille stunder – med udsigt over landet og vandet.
I år har mine tanker kredset meget om den politiske aftale, der blev indgået før sommerferien. I handicapbevægelsen kritiserer vi aftalen meget, fordi den overordnet indeholder nogle bekymrende elementer, som handler om, at kommunerne vil få langt større frihed til at økonomistyre, og at fagligheden risikerer at blive skubbet i baggrund. Men sommeren har fået mine tanker til at kredse om nogle af de delelementer i aftalen, som særligt kommer til at få betydning for vores medlemmer. Mens vi er bekymrede for det overordnede, så er der dele af aftalen, som kunne medføre noget positivt, hvis vi fra målgrupperne bliver inddraget, og man strikker aftalen sammen på den rigtige måde.
Et eksempel fra aftalen er intentionen om at forenkle bevillingen af hjælpemidler. Der er for eksempel intentioner om at lave en positivliste over hjælpemidler, som kan udleveres uden visitation, og samtidig skal der kigges på, om bevilling af hjælpemidler kan ensrettes på tværs af kommuner og regioner. Forslaget i aftalen indeholder ikke så mange detaljer, men det, der er vigtigt for os, er et fokus på, at vores medlemmer nemt og smidigt skal kunne få adgang til de hjælpemidler, som kan få deres hverdag til at fungere. Det handler om at kunne fungere både i eget hjem på andre lokationer i skolen, uddannelsen, arbejdspladsen og fritidslivet – ja, her er hjælpemidlet en fuldstændig afgørende forudsætning for, at livet kan fungere. Derfor kan aftalen om at forenkle området og dermed undgå lange sagsbehandlingstider godt være positivt.
Det er altid fristende at tænke i forenklinger. Idéen om at fjerne tunge lovtekster, som gør processer besværlige, og livet til et helvede for den, der har behov for hjælp. Men forenk-
ling kommer også med en pris, for hvordan sikrer vi, at alle opretholder retten til fuld kompensation, hvis administrationen sættes fri, og det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil indrette området? Derfor vil vores fokus ved de forhandlinger, der kommer, være at sikre rettigheder, og også sætte en tyk streg under kompensationstanken og presse på med budskabet om, at vores medlemmer er eksperter i eget liv, og deres
viden er fuldstændig afgørende, når der skal bevilges hjælpemidler. Vi vil også presse på i forhold til at understrege vigtigheden af den rette faglighed og individuelle vurdering. Dette gælder særligt, når der ikke er tale om mindre hjælpemidler, men derimod hjælpemidler, som kræver særlig tilpasning. Dette gælder ikke mindst på amputationsområdet, hvor proteser og kørestole typisk kræver særlig individuel vurdering og tilpasning, hvis man vil forebygge skader og sikre, at borgeren kan fungere på den bedst mulige måde.
Dansk Handicap Forbunds social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg står hårdt på disse budskaber, og vi vil allerede nu gå aktivt ind i processen omkring den politiske aftale, som jo nu skal omsættes til lovgivning hen over det kommende år. I det arbejde vil vi inddrage alle dele af forbundet og kæmpe for, at der bliver lyttet til os, for alle I, der lever en hverdag med et handicap, har den viden, som udgør vores råstof. En viden, som er fuldstændig afgørende for, at den lovgivning, der nu skal vedtages, bliver sat sammen på den rigtige måde.
Susanne Olsen, Landsformand
Når kommunen bevilger en bil med LANG eller INGEN leveringstid
Når en borger bevilges støtte til køb af bil, skal kommunen afgøre, hvilken billigste bil, der er egnet til at dække borgerens behov.
Nogle kommuner bevilger støtte til en bil, som ikke aktuelt kan leveres og måske endnu ikke er produceret, oplyser Ankestyrelsen i nyhedsbrev fra maj.
Hvis den bevilgede bil ikke kan skaffes inden for en kortere periode, har kommunen ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til, hvilken billigste bil, der er egnet. I tilfælde hvor billigste bil, der er egnet, ikke kan skaffes, skal kommunen bevilge borgeren en anden bil, som opfylder borgerens behov, og som umiddelbart kan skaffes, meddeler Ankestyrelsen.
Borgere, der bevilges støtte til køb af bil, har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og behov for bilen til at opnå eller fastholde et arbejde, gennemføre en uddannelse eller til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Derfor har det vidtrækkende konsekvenser for borgere, der bevilges en bil med meget lang leveringstid, eller hvor der er usikkerhed omkring mulighederne for at få leveret bilen i Danmark.
I vurderingen kan det fx indgå, om borgeren har en bil i forvejen, hvad det er for en bil, borgeren skal have, den generelle leveringstid på biler, borgerens funktionsnedsættelse og behovet for bilen. Hvis kommunen henviser til en bil, der først kan leveres langt ude i fremtiden, kan det kun ske, hvis borgeren er indforstået.
Susanne Olsen, Landsformand
Ny letvægts el-kørestol PÅ VEJ
Sådan får du friheden tilbage
Det er Kim Weiss-Poulsen, der har designet bruttotypen, der er ved at blive produceret. Det er Elsass Fonden der har finansieret udviklingen af stolen. Den vejer 30 kilo, og kan skilles ad i to dele, der hver vejer 14 kilo. Yderligere tekst på www.L3Wo.dk
• Lille nok til at tage med dig i bus og tog endda helt uden særskilt billet.
• Med 3 hjul og en motor i hvert hjul, så den er i stand til at klare terræn, større kantsten eller endda – via fjernbetjening – op eller ned ad trapper.
• Med en topfart, du selv bestemmer, som er 5 km/t indendørs handicap scooter, 15 km/t udendørs, eller som 3-hjulet knallert efter behov.
Et smalt indendørs køretøj er typisk ikke velegnet til høj fart eller offroad terræn, hvis
det har 3 hjul og en fører uden balance til at føre et 2-hjulet køretøj, men det er der også tænkt på med baghjul, der kan stilles ind eller ud fra 50-80 cm i bredden. Hvis køretøjet samtidigt består af standard-produkter, sælges i store mængder fordi det ikke ”kun” er et køretøj til handicappede – så kan det også produceres til en konkurrencedygtig pris
De to første prototyper er allerede ude at køre. De letteste ”konkurrenter”, der er smalle nok til at køre indendørs og lette nok til at blive løftet ind bagi en bil, kører typisk 6-10 km/t. Hvis de kan køre stærkere, 15 eller 30+ km/t som handicapscooter eller 3-hjulet knallert, vejer de typisk omkring 100 kg, og kan absolut ikke være i en almindelig personbil.
Tag den med dig, kør overalt.
Hver tredje med pension glæder sig IKKE til jul
til uden et ekstra tilskud. Derfor får pensionisterne en ældrecheck, hvis ikke de har et beløb ved siden af til at supplere pensionen med. Så politikerne er helt bevidste om, at den økonomiske formåen er i bund hos landets pensionister.
Det er måske lidt tidligt her sidst på sommeren at bekymre sig, om man har råd til at holde jul og give gaver til december 2024. Men der er noget at have bekymringen i.
Folketinget har besluttet at førtids- og folkepensionerne ikke skal følge den normale løn- og prisopskrivning i 2024. Det betyder, at alle på offentlig pension af den ene eller anden slags nu må se, at inflationen spiser af rådighedsbeløbet og altså ikke tager højde for prisstigninger i pensionen som mennesker med de laveste indkomster rammes af. Politikerne ved godt, at pensionerne ikke slår
Undersøgelsen er baseret på at 1.688 personer med et handicap har deltaget - størstedelen er folk med polio eller folk, der har fået et handicap, fordi de har været ude for en ulykke. Ifølge UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen i december, så har bekymringen om julen 2024 sat sig.
Og ifølge formanden for begge foreninger, Janus Tarp har de fleste af medlemmerne ikke mulighed for at have et arbejde, udtaler han til Ritzau.
– Langt de fleste medlemmer af foreningerne er på folkepension eller på førtidspension.
Derfor har de generelt en anstrengt økonomi, siger han.
Knap halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har svaret, at det var ekstra svært at få økonomien til at hænge sammen op til julen i 2023.
Hvis ikke der gøres noget, tror han, at det samme billede vil gentage sig til jul.
Det handler langt henad vejen om forsørgelsesydelserne, for vi kan ikke regulere på inflation, fødevarepriser og varmepriser. Derfor vil jeg opfordre beslutningstagerne til at se på, om der er behov for nogle særlige hjælpeindsatser, hvis det her billede fortsætter, siger han. Og han håber derfor, at det er noget, regeringen vil reagere på. Nu er der længe til jul og tid til at handle, slutter Janus Tarp. Dog ikke med et glædelig jul.
Det var godt, du IKKE blev RAMT i hovedet
Det var lettelsens reaktion fra Maria Claumarchs kæreste, da hun blev ramt på knæet af hestens hov. Så alvorligt at der måtte en operation til. Men der gik tre dage, inden hun blev opereret. Og det blev skæbnesvangert.
Heste har i alle Marias 45-årige liv været hendes store passion, hun fik sin første pony som 3-årig. Drømmen om et liv med at uddanne heste, gerne sin egen, fylder næsten alt i hendes tilværelse. Undervejs har hun redet galopheste, springheste og dressurheste. Især dressur fangede hendes store interesse.
Undtagelsen er hendes to børn på 13 og 6 år. Og naturligvis kæresten som hjælper med at forfølge Marias drøm. Han har bl.a. bygget en særlig slidske, så hun lettere kan komme op på hesten. Vi finder ud af det.
Og det var under operationen, at det gik helt galt. Da lægerne åbnede knæet, var der intet blod, lægen havde overset en klemt blodåre på bagsiden af knæet. Tilførelsen af blod til benet var blokeret, og nu hastede det med at forsøge at redde benet. Maria blev overført til Rigshospitalet, hvor kirurgerne prøvede at transplanterede en blodåre fra det andet ben. Men det lykkedes ikke. Omtumlet og døsig af medicin og narkose måtte Maria acceptere at benet blev sat af. Det blev samtidig også en befrielse for voldsomme smerter.
Forude ventede en række kampe for at komme i mål med en ny tilværelse. Uddannet social- og sundhedsassistent med arbejde på plejehjem, i psykiatrien og aflastning for mennesker med hjerneskade. Men arbejder nu hjemme hvor hun tager sig af unge med udviklingsforstyrrelser, autisme, depression.
Lige efter amputationen var hendes største bekymring, hvordan hun skulle tage sig af sin dengang kun 5 måneder gamle baby. Bleskift foregik på puslepuden på gulvet, og Maria var bange for at være alene: For
tænk, hvis hun faldt, og ikke kunne komme op igen og hjælpe den nyfødte. I dag kan datteren ikke huske sin mor med to ben.
Det slider på kroppen at mangle et ben. Derfor træner Maria op til 12 timer om ugen for at gøre sig fysisk stærk nok til at stå imod de fysiske udfordringer i hverdagen.
Og så var der økonomien. En erstatning fra Patientforsikringen kommer ikke til udbetaling lige med det samme. Sagsbehandlingstiden har indtil nu varet fem år. Så økonomien havde det ikke for godt. Ubetalte regninger. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Nu er der udbetalt noget af erstatningen. Maria forventer en endelig afklaring om seks måneder, 380.000 kr. fattigere i advokatsalær for at få sine ret overfor sin kommune og sende diverse dokumenter til erstatningsmyndigheden. En kamp som Maria var for træt til at kæmpe selv, og derfor overlod opgaven til en advokat. De penge kunne hun godt have brugt selv.
Maria store drøm er at uddanne heste. Med erstatningen kan Maria udleve sin drøm om at oplære heste til dressur og deltage i stævner igen. Stævnerne blev sat på pause, da hun kom til skade. Hun valgte dressur fordi hun synes, det er det sjoveste, og også fordi heste til dressur skal være meget rolige og stabile. Og med sit manglende ben er det vigtigt at hesten gør, hvad den bliver bedt om, og ikke pludselig stopper op.
Der er egentlig ikke den store forskel på PLdressur og almindelig dressur.
Forskellen ligger i øvelsernes sværhedsgrad og er lavet på en anden måde. Selv tager Maria undervisning hos en erfaren dressurrytter, for at blive bedre til at nå sit ambitionsniveau og igen deltage i stævner.
Erstatningen har betydet, at Maria kan købe sin egen hest, og på den måde gjort det praktisk muligt at kunne udleve sin passion.
Antonini skal ”nusses” inden den skal i aktion.
Hovene skal gøres klar.
– Jeg bruger ikke hjælpemiddel og rider uden protese. Det betyder at jeg så godt som muligt skal balancere, når jeg sidder på hesten, fortæller Maria. Hesten er meget balancefølsom og modsat mange andre, ridder jeg uden protese, og klarer mig så godt jeg kan uden.
Hesten hun ridder på i dag hedder Antonini og elsker sukkerknalder. Den har allerede fået for mange, for den er blevet for tyk, siger Maria. Den er en rolig hest, som jeg har uddannet i tre år, og træner den nu til dressur.
Og så er der kampen mod kommunen. Maria ventede et halvt år på protesen og måtte helt op til borgmesteren for at få sin protese. Det er en Genium, nu søger hun om en Geniumx3, der kan tåle vand. Og det er jo praktisk, når man har mindre børn, der kan lide at svømme. Maria fik afslag på kørestol til at sidde i som aflastning, for det er hårdt at gå, når man mangler det ene ben. Hun fik afslag på invalidebil. Så der var kun afvisning på afvisning.
Rubrik
Efterhånden er hun så træt af kommunen, at familien flytter til Fyn, hvor husene er væsentlig billigere end i Dragør og en husleje, der let udkonkurrerer terminsudgifterne der. Maria håber på, at Nyborg Kommune er mere hjælpsom og imødekommende end Tårnby. Maria har brug for at starte forfra, og erstatningen giver jo mulighed for at have sin hest hjemme, når familien flytter i hus. Maria har det i dag dårligt med at tage væk fra Antonini efter træning, så med en hest hjemme i egen stald er hesten altid hos Maria, så hun om aftenen kan sige pænt godnat og klappe den.
På vej mod ridehallen.
Ingen hjælpende hånd – kun bespænd fra kommunen
Maria føler ikke, at kommunen har været til megen hjælp, tværtimod. Foruden at kæmpe med at komme tilbage til en ny hverdag som mor med en fem måneder gammel baby, oplevede hun en hård overlevelseskamp mod kommunen.
Der var kampen om at få den rette protese, der var kampen om udlæg til at betale basale regninger, indtil hendes erstatning blev udbetalt, afslag på at få en kørestol, der kunne aflaste hende, når hun er for træt til at stå op, og afslag på invalidebil. Det lykkedes efter stædig insisteren og hjælp fra advokat at få dækket de basale leveomkostninger. Advokaten skulle også have betaling.
AK nyt har spurgt kommunen om en kommentar, men den er ikke vendt tilbage.
Maria højt til hest og klar til træning.
Katrine Kristensen..
Elitesporten har andre vilkår:
Katrine Kristensen, 28, er regerende verdensmester i paradressur, og for hende ser hverdagen meget anderledes ud, når hun skal dyrke sin sport, end for Maria Claumarch. For nylig blev Katrine Kristensen dansk mester ved et stævne i Albertslund. Og inden PL deltager hun i et optaktsstævne, hvor landstræner Astrid Gemals bruttotrup får chancen for at vise sig frem i hollandske Deuren.
Katrine Kristensen er valgt som fanebærer ved PL i Paris.
Katrine Kristensen bor i Roskilde og rider for klubben Nordvestsjællands Rideklub.
Disciplin og klassifikation: Dressur, grad II. Hendes hest er Goerklintgaards Quarter.
Katrine har muskelsvind og deltog i 2021 i PL. Udvalgte resultater: 2 x individuelt guld og sølv for hold ved VM i 2022. Hun er netop blevet mor og er altså vendt tilbage i stor stil og er nu klar til at kæmpe for de danske farver ved PL i Paris.
”Bring Dedication”-legatet blev introduceret, da JYSK og Parasport Danmark i starten af 2022 forlængede hovedsponsoraftalen, der er Danmarks længstvarende sportssponsorat.
Hvilke hjælpemidler er godkendt til paradressurryttere.
Hjælp til dig der ser paradressur på skærmen
Paradressur - Tillæg til dressurreglementet 2019
Nationalt anerkendte hjælpemidler tilladt for alle ikke internationalt testede pararyttere.
Hilsen med hovedet alene
Nedsidning eller letridning
Valgfri at bruge handsker
Valgfri at bruge sporer
Valgfri sadeltype (bom løs, dybt sæde)
Panikstrop
1 pisk
Kandar/kandar
samlet til en tøjle
Soft hand-tøjler
Elastikker om stigbøjler/støvler
Klikbøjler/magnetbøjler
Lukkede stigbøjler Sikkerhedsvest/oppustelig vest
Brug af stemme
tilladt i grad I-III
I grad I, II og III må træneren eller en anden person ride hesten i op til 30 minutter pr. dag.
Dog ikke senere end 15 minutter før start.
Selskabshest/ledsagerhest tilladt i grad I-III.
Rytterne i grad I-III rider på 20 x 40 m bane (B-Bane).
Selskabshesten / ledsagerhesten skal holdes af en hjælper og befinde sig udenfor B-banen på de sidste 20 m af en A-bane. Alle andre hjælpemidler skal fremgå af rytterens testkort, dette gælder også for holdningstrøje/bandager, der ikke er tilladt, medmindre det er lægeordineret, og bevis herfor kan fremvises.
Ryttere, der er testede til at måtte få læst programmet op, skal have en kontrollant ved siden af oplæseren for at sikre, at oplæseren kun læser programmet op – og ikke f.eks. ”underviser” rytteren under programmet.
En kontrollant kan være en official; TD, en repræsentant fra stævneledelsen / sekretariatet m.fl
Det lykkedes for Emilie Aaen at få debut ved PL i Paris
Tekst Steen Christiansen
Emilie Gulbrant Aaen har på få år kæmpet sig op i para-atletikkens top. Nu får hun debut på den største scene, når hun skal konkurrere i længdespring ved de Paralympiske Lege i Paris.
- Jeg tror ikke, at det helt er gået op for mig endnu. Det føles ret vildt, at jeg skal med til de Paralympiske Lege. Men jeg er virkelig glad og rigtig stolt, fortæller Emilie Aaen om udtagelsen til Parasport hjemmeside.
Inden ulykken dyrkede Emilie gymnastik på eliteplan, og hun har derfor haft et højt sportsligt niveau og stor erfaring med sig i overgangen fra gymnastik til para-atletik. Emilie er 22 år og underbensamputeret
På trods af sin korte tid som en del af parasporten ligger Emilie Aaen nr. 4 på verdensranglisten i sin klasse T63. Hendes præstation ved VM i para-atletik i maj i Kobe, Japan, hvor hun sprang sig til en 4. plads, har været med til at sikre Emilie et wildcard til de Paralympiske Lege.
- Jeg glæder mig til hele oplevelsen og især til selve konkurrencen. Mit fokus er på at gå ind og gøre det så godt som overhovedet muligt, når det nu er.
Vi er stolte af, hvad Emilie har opnået, på så kort tid i parasporten. Emilie er et stort forbillede for unge mennesker. Vi er glade for, at hun nu kommer ind og bliver en del af et stærkt, dansk atletikhold i Paris, siger Nicklas Bjaaland, chef for PL-gruppen i Paris. Emilie er den tredje danske længdespringer, som udtages til de Paralympiske Lege efter Bjørk Nørremark og Daniel Wagner. Emilie får sin PL-debut, når hun skal konkurrere på Stade de France den 5. september.
Også privat fungerer det for Emilie, der netop et blevet fastansat som sportslærer på Sorø Efterskole. Hun skal undervise i springgym-
nastik. Her vil hun helt sikkert blive en fin rollemodel for eleverne. Emilies kamp mod livet efter amputationen kan ses på You Tube, hvor hun har lagt 10 små videoer op om hele sit forløb mod et nyt liv med et ben og en protese.
Emilie foran sin arbejdsplads, nu som fast ansat, foto: Sorø efterskole.
Emilie med gavebevis. Foto: Privat.
Emilie sprang til en 4. plads ved WM i Kobe. Foto Daniel Wagner.
Emilie er en topatlet. Her viser hun, hvordan hun også kan beherske surfbræt. Foto: Privat.
Rettelser:
ROD med Esbern Snares Vej i sidste nummer af AK-nyt
Der var sneget sig en del fejl ind i Årshjulet om, hvor AK-cafeerne holdt til. Nu har redaktionen den opfattelse, at de fleste medlemmer ved, at Esbernsnarresvej er lig med Esbern Snares Vej, og at den ligger i Kalundborg. Men alligevel, det er noget rod. Det bliver bedre. Vi i redaktionen lover at holde ekstra øje med adresser og alt muligt andet, der driller, når det skal gå stærkt for at være aktuelle.
Men læserne skal ikke snydes. Vi bringer her oplysning om Esbern Snares liv og vælde. Samtidig sender vi også en hilsen til det danske folk om en anden Esbern Snare, nemlig fregatten af samme navn, som passer på os i både danske og internationale farvande.
Esbern Snare var en dansk stormand og høvding af Hvideslægten
Esbern Snare byggede borgen i Kalundborg og betragtes dermed som byens grundlægger. Han levede fra 1127 til 1204, og i dag kan kalundborgensere og egnens gæster møde ham i egen høje person på Kalundborgs gamle torv. Der står han i skikkelse af en statue skabt af billedhuggeren Erik Varming. Statuen blev afsløret den 25. september 1997 af daværende kulturminister Ebbe Lundgaard. Den består af sten fra næsten hele verden. Statuen står på et fundament af granit og selve korpusset er af rød Tranås-granit. Rundt om sit hoved bærer Esbern Snare et pandebånd, et sejrsbånd. Øjnene er i hvidsten med indlagt blå granit, og de stirrer ud i fremtiden. Brynjen er grøn, og medaljo-
nen foran er et korsfarersymbol. Bag Esbern Snare ses en basilisk, et fabeldyr. (Kildetekst og foto: Turistguide Kalundborg).
Symbolsk vender Esbern Snare ryggen til det onde og går fra den mørke, hedenske tid ind i den lyse kristendom, symboliseret ved Vor Frue Kirke, som byens grundlægger kigger på. På den måde gør Erik Varming med sin symbolik datidens tanker synlige.
Han var søn af Asser Rig og bror til Absalon. Esbern var en af Valdemar den Stores vigtigste medarbejdere og deltog bl.a. i vendertogene, hvor han var med i indtagelsen af Arkona og Rügens erobring.
Vi kender især til Esbern Snares liv fra Saxos fremstilling, hvor han fremtræder som tapper og tro. Saxo beretter levende om Esberns mange bedrifter og sår. Beretningen om de sidstnævnte blev bekræftet, da Esberns fornemme grav i Sorø blev åbnet, og skelettet viste ben-, arm- og ribbensbrud samt en hofteskade.
Efter broderen Absalons overtagelse af ærkebispesædet i Lund i 1177 bestyrede Esbern og andre sjællændere skånsk kirkegods, hvilket medvirkede kraftigt til et skånsk oprør 1180-1181. Han var til stede ved det møde i julen 1187 i Odense, hvor danske aristokrater besluttede at drage på korstog for at generobre Jerusalem.
Esbern ejede meget sjællandsk gods og arvede gården Fjenneslevlille efter broderen. Han lod desuden en borg opføre på det sted, hvor byen Kalundborg groede frem. Byggeriet af Kalundborg Vor Frue kirke blev efter hans død i 1204 ledet af datteren Ingeborg af Kalundborg.
Kilde: Den Store Danske. Danmarks historie i middelalderen. Poulsen, Bjørn; Ulsig, Erik: Esbern Snare i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 8. juni 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/Esbern_Snare
Esbern Snare er også en fregat
Og Esbern Snare er den ene af Søværnets to fregatter af Absalon-klassen. Det er slagkraftige krigsskibe, der kan medbringe to
helikoptere og to indsatsfartøjer. Siden søsættelsen 21. juli 2004, har ESBERN SNARE løst en bred række opgaver: Patruljering og suverænitetshåndhævelse i indre danske farvande, Østersøen og Nordatlanten.
Indsat i 2021 for at bekæmpe pirateri i Guineabugten.
Afhentning af kemiske våben i Syrien på missionerne OPRECSYR.
Indsættelse i NATOs stående flådestyrke, SNMG1 og SNMG2.
Esbern Snare. Foto: Forsvaret .
Sådan ser FREMTIDEN ud for os med proteser
Det er Jørgen Gade, Henrik Alerø, Anette Dandanell og Gitte Rasmussen fra bestyrelsen, der er med på turen. De takker Bandagistcentret i Risskov for denne mulighed.
Tekst: Gitte Rasmussen, foto: Bandagistcentret og Gitte Rasmussen
Vi siger tak for nogle interessante dage på Leipzig-messen. Vi fik i amputationskredsen nogle fondsmidler til at tage på messe i Leipzig. Efter en køretur på flere timer til Leipzig var vi godt brugte og skulle finde en restaurant, hvor vi kunne smage den tyske nationalret Schweineschnitzel mit brat kartoffelen. Det var på restaurant Mônchshof, vi fik den solide tyske ret, og efter mad og hygge var det tilbage til hotellet og i seng. Vi havde jo en messe, vi skulle se. Overnatning havde vi bestilt på Hotel Westfalia. Et dejligt hotel med bløde senge og lækker morgenmad. Så var vi tanket op til endnu en dag med inspiration. Det er Gitte, der fortæller.
To bandagister fra Bandagistcentret ved Risskov, Henrik Tingleff og Jesper Larsen var med som fagfolk. Bandagistcentret havde sponsoreret turen. Hvert andet år holdes denne messe og Bandagistcentret bruger den til at spotte nye udviklinger både nu og for fremtiden. Jesper Larsen skriver om besøget på messen: Vi brugte dagene i Leipzig til at se, om der var nye produkter fra kendte og for os ukendte leverandører, der kunne gavne de mennesker, der kommer hos os i klinikken.
Vi så bl.a. en ny fod fra firmaet Össur, som ser ret lovende ud. Det er en meget fleksibel fod, som kan bruges til både hverdag og fysisk aktivitet. Det var alt sammen meget hemmeligt, da foden ikke er kommet på markedet endnu, men det bliver spændende at se, om den er så god, som de siger.
Få hold på skraberen
Hos Otto Bock var særligt det nye Genium X4 knæ, der tog vores opmærksomhed. Der er kommet en opdatering til Kenvo-knæet, der kan låse knæet ved at slå 3 gange på knæet i strakt stilling. Denne opdatering kommer på alle Kenvo-knæ, der kommer til service.
Vi så også en ny silikoneliner, som man kunne puste op ved hjælp af en app på telefonen. Hvis man er en af de protesebrugere, der svinger meget i volumen på benstumpen i løbet af dagen, så kan man regulere tykkelsen af silikonelineren og dermed, hvor stram protesen er med denne liner. Dette var dog et universitetsprojekt, som var i sin spæde opstart, men stadigt meget spændende for os som bandagister, slutter Jesper Larsen.
Ved at deltage i messen kunne størstedelen af bestyrelsen i Amputationskredsen derfor få nye input til, hvad der er nyt på markedet i proteser. De fik også indblik i, hvad der er på vej. Og de må sige, at teknologien sætter ingen grænser for deres oplevelse af fremtiden. 5 haller med stande af forskellig slags, så det tog hele to dage at gå rundt i dem alle. Heldigvis lige præcis det antal dage der var sat af til besøget.
Selvom vi var trætte i ben og stump, så var det en utrolig oplevelse at se alle de forskellige stande, hvad de hver især kunne tilbyde, og vise det sidste nye og bagefter tage en snak om det, fortæller Gitte.
Der var et hav af proteser til arme, ben, tæer og fingre. Alt hvad man kan få til en protese. Uanset du bruger sok-metoden eller er opereret og har titanium i knoglen. Dioder opkoblet til en app på telefonen, forbundet til
Cover til protese i mange farver og nuancer
en muskel, for at bevæge den del, der mangler. Det var hyggeligt at gå rundt og snakke med de forskellige stande og se, hvad de havde, og hvilke muligheder der kan være, og de var store.
Teknologien er bare et skridt foran Fagligt fællesskab og nyde at være en del af verdens største og mest betydningsfulde komsammen for producenter, forhandlere inden for moderne ortopædisk behandling og pleje
OT World er et sted, hvor fagfolk, der arbejder på grænsen mellem mennesker og teknologi, mødes for at forme et globalt marked, der garanterer den bedst mulige patientbehandling. En verdenskongres og en førende international messe. En unik oplevelse og tak til Bandagistcenteret for en sjov og hyggelig op oplevelsesrig tur.
Før. Efter.
AK’s Hærvejsmarch 2024
Vejret var med os på startlinjen ideelt til marchtur i Viborgs gader
Af Henrik Alrøe Sørensen
Foto: Jørgen Gade og Arne Hansen
Vi stod helt klar alle i samlet flok iført de små smarte AK-rygsække og mærkater, som Annelise havde klargjort, da Hærvejsmarch 2024 blev skudt i gang. Nu kunne alle bag os
se, hvem, der løb foran. Vejret holdt heldigvis tørt, solen tittede frem mellem lette skyer og en let brise sørgede for et særdeles behageligt klima. Nu kunne vi kun glæde os til at vandre i de smukke gamle Gader i Viborgs midte omkring Domkirken.
Men marchen gik ikke gnidningsfrit for alle. Efter få kilometer trængte nogle proteser til en kærlig hånd. Og den havde Frivillighuset i Viborg, som ruten gik forbi, med faciliteter til proteseeftersyn. Så alle kom igennem den korte 5 km rute på under to timer. Stor beundring og kæmpe respekt til vores alderspræsident, Kate, der gennemførte med kørestol, stokke og friskt gå på-mod.
En benamputeret gennemførte to gange 20 km i en elektrisk kørestol. Han var ledsaget af sin familie, og vi havde udlagt en speciel rute til ham – så han kunne gennemføre den
Gittes protese ser altid godt ud med feminine træk, som matchende neglelak, så man ikke umiddelbart kan se at det faktisk ER en protese!
to-dages march, som han ønskede, fortæller Frank Mikkelsen, der er formand for Hærvejsmarchen,.
Hærvejsmarchen er et årligt internationalt march-arrangement, der er blevet afholdt i Viborg siden sommeren 1969. Siden starten har det været et to-dages arrangement afholdt sidste weekend i juni. Det er Nordeuropas største IML Walking Associationmarch. I juni 2024 deltog 7.786 deltagere fra 23 nationer ved den 50. udgave af Hærvejsmarchen. Marchens udgangspunkt er paradepladsen på Viborg Kaserne.
H.K.H. Prins Joachim er protektor for marchen. Han deltog i 1989 selv i marchen, da han gik to gange 45 km som soldat ved Prinsens Livregiment.
Kates protese der bliver gjort kampklar!.
Fælles billede af Ak-bestyrelse der alle havde deltaget i Hærvejs Marchen - Jørgen gennemførte endda med to normale ben, flot bedrift !
Ja gå på-mod havde alle faktisk. Ligesom humøret steg med mange procenter efter velfortjent fadøl, straks udleveret velskænket ved ankomst over målstregen i opmarchområdets øltelte.
Hele arrangementer tog fart fredag eftermiddag med indkvartering i Aks Base camp, Birkesø Lejren ved Viborg. Nogle med campingvogne der i løbet af eftermiddagen stod tæt rundt om selve spejderhytten, andre indkvarterede sig i Spejderhytten. AK havde opstillet kørestolsegnede senge. Der var ramper tilpasset så bad og toilet var anvendeligt for mennesker i kørestole. Arne havde hele sit værksted/GeorgGearløs-bil med, så sengene med åndenød kunne fixes.
Et indkøbshold havde inden kaffen om eftermiddagen sikret sig at der var mad nok til alle weekendens gørdetselv-måltider. AK havde bestilt kæmpe buffet hos den lokale slagter. Så i bedste lejrstemning gik vi ombord i slagterens herligheder suppleret med god rødvin, indtil det var sengetid. Af praktiske hensyn vedtog forsamlingen, at lørdagens starttidspunkt på lørdagens march blev ændret til kl. 8.00, så vi kunne sove længe. Det var muligt, da kun én deltager havde behov for liftbussen. Jørgen hentede friske rundstykker, og én tog morgenbad i Birkesøen.
Annette Dandanell - og Kate der kommer over målstregen i godt humør, og med intakte proteser! Igen stor respekt til Kate, der havde valgt at blive i kørestolen under selve marchruten, flot og imponerende som mennesker med vilje, KAN gennemføre
Handicapvenlig med badebro og trapper helt til bunden af søen, så badning uden ben var uden problemer.
Efter succesfuld march og de iskolde fadøl, spiste vi en lækker frokost, inden vi kørte tilbage til spejderhytten og spiste lækker frokost. Eftermiddagens program stod på en middagslur, badning i Birkesøen, og op-
ladning til byfesten om aftenen inde i Viborg! Lørdag eftermiddag tændte Jørgen op i bålet, og til aftensmaden blev der grillet pølser, varmet rester fra den overdådige buffet, som vi indtog senere til aftensmad. Også her var god og liflig rødvin (Hvad gør det, vi IKKE er grever, hvis vi bare lever som sådan). – Altså igen en lækker middag, som sikkert var årsag til at ”pusten” gik helt af de ellers sædvanligt Gæve Akere, som derfor IKKE HAVDE OVERSKUD TIL byfest i Viborg – et muligt forandringspunkt til næste år! Al gassen var således gået af os alle – før midnat, og da bålet, der ellers blev vedligeholdt med rigeligt brænde, ligesom også fornemmede det, og brændte ud, tørnede alle til ro i henholdsvis campingvogne og spejderhytten. Byfesten blev en drøm. Mæt af bålets intensive varme, den gode rødvin og marchturens strabadser, faldt vi i den søde søvn.
Jørgen hentede igen friske rundstykker søndag morgen, og så stod den på brunch, inden vi måtte i gang med oprydning, samling, tilbagepakning. nedtagning af div. ramper og aflæsning af forbrug. AK’s første Hærvejsmarch var ved sin slutning. Vi takkede alle, og tog hjem med en dejlig oplevelse i bagagen. Det er nok ikke sidste gang, vi tager på march.
Tvivl om, HVEM betaler, må IKKE skade borgeren
Når der opstår tvivl mellem kommune og region, om hjælpen til borgeren skal bevilges efter sundhedsloven eller serviceloven, må det ikke efterlade borgeren i et bevillingsmæssigt tomrum, mens kommune og region bliver enige.
Det fremgår tydeligt af afgrænsningscirkulæret fra Ankestyrelsen. Og hvilken myndighed, der skal betale udgiften, er efter cirkulæret borgeren uvedkommende.
Hvordan løses afgrænsningsproblemet?
Det fremgår af cirkulæret, at i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade.
Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. I det omfang der opstår afgrænsningsproblemer, som ikke kan løses af de involverede parter selv, kan sagen forelægges for Sund-
heds- og Ældreministeriet eller Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er Sundheds- og Ældreministeriet, der er ansvarlig for fortolkningen af cirkulæret, og udtalelser fra dette ministerium eller fra Økonomi- og Indenrigsministeriet har vejledende karakter. Kilde: Ankestyrelsens praksisbeskrivelse om Hjælpemidler og behandlingsredskaber november 2017, pkt. 4.2,
En 50 kilos mine kunne ikke stoppe Martins liv som kriger
Tekst og foto Steen Christiansen
– Jeg vil ikke være ham den sårede. Jeg vil ikke fremstilles som ham den handicappede. Jeg har ikke lyst til opgaver, der aldrig slutter, og som i bund og grund er unødvendige.
Ordene kommer fra Martin Aaholm, 37, i dag forsyner ved Vordingborg Kaserne. – Jeg vil værdsættes for mit arbejde, have et ansvar og se, at det betyder noget for andre og for mig.
Der var engang at Martin var udstationeret som soldat i næsten alle brændpunkter og krige, som Danmark har deltaget i. Men kun 22 år gammel og udsendt som konstabel i Helmand-provinsen, træder Martin på en 50-kilo mine under operationen Panterens Klør. Det var den 1. juli 2009 på Hold 7, og kostede Martin begge ben og flere fingre på begge hænder.
Han blev efterfølgende anvist opgaver på kaserner flere steder i landet. Vigtige opgaver, men efter Martins egen opfattelse, opgaver der aldrig sluttede, og som han i sidste instans ikke havde ansvaret for, men sad som en ekstra, som ham den sårede. Job som Veterancentret kaldte praktikstillinger, men det hang mig ud af halsen som fuldtidsansat professionel soldat at blive behandlet som praktikant, fortæller Martin.
Nu med fast arbejde med ansvar i forsvaret som mentor for nye værnepligtige, der har brug for at lære militær disciplin, uden det er kæft, trit og retning. Kontrakten med forsvaret er ”et åndehul” – resultatet af ”en kæmpe sejr”, som han har opnået i kølvandet på sin personlige katastrofe.
– Jeg håber at give de unge mennesker en ide om, hvad det vil sige at være sammen med andre unge, sove på store sovesale og være ude i naturen. Det er inspirerende at gøre de unge motiverede. Når de senere træder af, er de klar til at komme ud i det virkelige liv, som bedre mennesker. Få fortsætter på den militære vej og forbereder dem på, hvad det vil sige at være rigtig soldat og de konsekvenser, det måtte have for deres liv og helbred. På spørgsmålet om Martin reflekterer over, at han i princippet forbereder de unge nye værnepligtige til at slå ihjel, svarer Martin, ”hver ting til sin tid”.
– Jeg vil jo ikke skræmme livet af dem fra starten. Først senere hen i værnepligten fortæller jeg hele historien. Og dem, der ikke kan tåle mosten, har jo heller ingen fremtid i forsvaret som soldat.
Martin går med lange militærbukser i tjenesten. Men alle kan se, at han halter. Jeg plejer normalt at fortælle hvorfor, men i modereret form. I privaten går Martin med shorts for at undgå at svare på spørgsmål om hvorfor han halter. Det er jo helt åbenlyst for alle.
Martin har været soldat hele sit liv. Selv i folkeskolen var han optaget af krigshistorier, og for at glæde sin mor tog Martin en HHX (HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse, hvor du især har fag inden for økonomi og erhvervsforhold kombineret med sprog og andre almene fag) men har aldrig været i tvivl om at gå den militære karrierevej.
Efter skaden tænkte Martin ofte tilbage på sit liv som soldat i krig. Martin er ikke religiøs, men tænker alligevel på, om der er et eller andet, der styrer vores tilværelses op- og nedture. Skæbnen måske, reflekterer Martin, om hvorfor 30 cm skridt til den ene side betød at bomben detonerede. Han kunne lige så godt have gået 30 cm den anden vej og sluppet uskadt som i 9 ud af 10 andre gange i aktion. Martin fortæller, hvordan han gør sig klar til kamp ved hjælp af meditation. Det var som at trykke på en kontakt. Det er som at slukke for følelsesregistret, men man skal tilbage til sig selv igen efter aktionen – at rense hjernen for oplevelser med meditation for at komme videre indtil næste aktion.
Pakker nædhjælpsrationer til ukrainske soldater.
Martin er optaget af krigskunst og hylder en Bushido, der er forskellig fra person til person. Bushido-mål er at skabe krigere, der kunne kæmpe for det, de troede på, uden at miste deres menneskelighed. Det handlede også om at vide, hvordan man skulle lede andre men-
Martin viser sine flag frem, som han har modtaget fra kammerater i Ukraine med påskrevne hilsener.
nesker. Og når man er i krig, er det nemt at glemme sig selv, siger Martin. Martins Bushido er:
Pligt, retfærdighed, oprigtighed, hjælpsomhed, ære, høflighed og mod.
- Jeg finder det afslappende med en tur på skydebanen med mit gevær. Og derfor er der ikke meget andet end den militære tilværelse i Martins liv. Martin er ugift og har ingen børn. – Det er bare sådan det er, siger han.
Martin er engageret i en opgave sammen med andre veteraner. Han hjælper med at skaffe og pakke nødhjælpsrationer til det ukrainske militær. Han sender teams afsted, der kører ned i private biler, og har påtaget sig denne opgave uden forsvarets indblanding. Teams består af veteraner og tidligere soldater. Projektet hedder Vidar Regiment, som Martin har startet. Teams afleverer nødhjælpen på hoveddøren hos de ukrainske enheder, der har behovet. Martin fortæller, at mange af veteranerne har PTSD, men så snart de kommer i uniform og ind i et projekt, hvor de genkender en del af oplevelserne fra deres tidligere liv som soldater, så vokser de. Det kan være med til at knække PTSD koden så de i en periode får det bedre.
Ved ankomst til Ukraine møder de også veteraner derfra og ser, hvor glade de er for vores indsats.
Martin drømte om at starte et projekt i Danmark ” Den sidste patrulje”, der gik ud på at ”indkalde” PTSD-ramte veteraner til militæret i et reelt kompagni. Målet var at de skulle finde ro i kendte strukturer og rammer i militæret, som de havde haft før. Men uden at mærke risikoen og tanken om at blive sendt i krig igen. Genkendelse er en vigtig brik i forståelsen af at kunne leve med PTSD, siger Martin. Desværre fandt projektet ikke genklang i forsvaret, og dermed blev det bare en tilfældig tanke hos Martin.
Martin medvirkede i en danseforestilling på det Kongelige Teater ”Føling” med Den Kongelige Ballet, der vandt en Reumert sidste år. Martin-monologen handler om at drage i krig, om at komme hjem – og ikke mindst om, hvordan man tackler og overkommer det, når livet ændrer sig dramatisk. Danseforestillingen og veteranprojekterne gav ham ”blod på tanden”. I forestillingen var Martin aktiv med at danse.
Og er der noget, Martin kan tale med om, så er det at drage i krig, og hvilke udfordringer der hober sig op bagefter.
I militæret bytter soldater ind imellem deres regimentsmærker. Martin er særlig stolt af eet han fik fra en ukrainsk soldat.
Betragtning
KAMPEN mod mine INDRE DÆMONER mod et nyt liv
Af Thomas Jacobsen, tekst og foto
Den 3. juni 2019 blev en skæbnesvanger dag for mig. Det var dagen, hvor jeg stod over for den hårde realitet af at miste mit ene ben og udsigten til at skulle leve resten af mit liv i en kørestol. Chokket over amputationen og usikkerheden om fremtiden var overvældende. Jeg følte mig mærket med et stort “Hjælpeløs”-skilt, synligt for alle omkring mig. Det var en identitetskrise, der tvang mig til at genoverveje, hvem jeg var, og hvordan jeg fremover skulle definere mig selv. ¨
At miste en legemsdel er ikke kun en fysisk udfordring; det er også en dybt personlig oplevelse, der kan påvirke ens mentale velbefindende. For mig førte amputationen til en række psykologiske reaktioner, herunder sorg, vrede, usikkerhed og afmagt. Jeg følte mig som om, jeg havde mistet kontrollen over mit liv og min autonomi. Det var som om, min identitet blev revet fra mig, og jeg stod tilbage med en følelse af tomhed og tab.
Det var ikke kun mig selv, der kæmpede med følelserne af tab og sorg. Jeg kunne mærke, hvordan min familie og mine nærmeste også blev påvirket af situationen. Det var svært for dem at se mig kæmpe og føle sig magtesløse overfor min afmagt og lidelse. Jeg ønskede at være stærk for deres skyld, men indeni følte jeg mig knust og fortabt.
Psykologisk forskning har vist, at amputation kan føre til en række psykologiske udfordringer, herunder kropsdysmorfi, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og angst. Mange amputerede oplever en følelse af tab af kropsintegritet og en forvrænget opfattelse af deres krop, hvilket kan føre til en negativ selvopfattelse og lavt selvværd.
For mig har processen med at acceptere min nye virkelighed, været en lang og udfordrende rejse. Jeg måtte kæmpe med mine indre dæmoner og finde en måde at genopbygge mit liv på ny. Det krævede en betydelig mængde mod og viljestyrke at overvinde de psykologiske barrierer og begynde at se lysere på fremtiden.
Men selv i mørkeste stunder er der håb. Jeg har lært at omfavne min nye identitet som handicappet og finde glæde og tilfredshed i de ting, jeg stadig kan gøre. Min kørestol er ikke længere en byrde, men et redskab til frihed og uafhængighed. Jeg har genopdaget min styrke og min vilje til at leve et meningsfuldt liv på trods af de udfordringer, jeg står overfor.
Min historie er et eksempel på, hvordan selv de mest udfordrende situationer kan være en kilde til personlig vækst og transformation. Med den rette støtte og styrke kan amputerede opnå en følelse af selvaccept og finde mening og formål i deres liv på ny. Amputation er ikke slutningen på historien; det er blot begyndelsen på et nyt kapitel.
Amputationskredsen en specialkreds under Dansk Handicap Forbund.
Amputationskredsen arbejder for at give medlemmerne mulighed for at mødes på kryds og tværs, så social isolation undgås. Amputationskredsen arbejder for den bedst mulige service og rådgivning på proteseområdet, kørestol, bil og bolig samt de nuancer der er som amputeret, hvor vi skal have optimale og individuelle proteser af den bedste kvalitet, så smerter kan undgås og evt. behandles.
Amputationskredsen er amputerede eller pårørende så vi har stor viden og mange kompetencer inden for amputation. Vi kan altid henvise til professionelle, som hjælper og altid står til rådighed for en personlig rådgivning også via DHF eller i kredsen.
Amputationskredsen arbejder med søsterorganisationer i Norden, og DH. Vi laver små lokale Kafe Ak med sociale arrangementer, Hærvejsmarch på alle niveauer.
Rundt om i landet opstartes Kafe AK afdelinger med mulighed for foredrag omkring amputation, ture/oplevelser samt hjælp til ansøgninger.
Facebook: AK (Amputationskredsen) ak@danskhandicapforbund.dk www.amputation.dk
Ring/SMS/skriv gerne til:
Gitte 61 31 33 49
Gitte@amputation.dk
Anette 30 25 72 36
Anette@amputation.dk
Amput Kafe
Den 1. mandag i måneden kl. 14.00-17.00
Aktivitetscenteret
Esbern Snares Vej 55 // 4400 Kalundborg
Der er altid kaffe på kanden og lidt til ganen.
Så har du brug for vidensdeling, aktiviteter, ture ud i det fri eller bare godt selskab – så kom frisk. Er du nysgerrig og vil høre mere?
Gitte 61 31 33 49
Anette 30 25 72 36
Hold øje med hjemmesiden under arrangementer eller scan QR-koden.
Hvor kan du bruge dit ledsagekort?
Tekst: Stig Langvad
Vi kender det alle sammen, at når vi kommer til et nyt sted, en ny by, en anden region i Danmark, så ved man nødvendigvis ikke, hvad man kan lave de pågældende steder. Der er ikke overblik over muligheder for personer med fysisk handicap. Og når man ikke kan forberede sig eller overskue mulighederne, så går man glip af interessante oplevelser, eller man bliver måske hellere hjemme. Så det gælder om at skabe bedst muligt overblik, når vi skal indtage samfundet.
De seneste mere end 30 år har mennesker med handicap kunne bruge et ledsagekort, så de – de fleste steder – kun skal betale for sig selv og ikke deres nødvendige ledsager. Det startede med DSB, men har siden udviklet sig til at dække mange steder og mange kategorier af steder, og senest har EU fremsat et forslag om et direktiv, blandt andet inspireret af det danske ledsagekort, hvor en ordning skal være mulig for turister med handicap. Så hvis der findes en ledsageordning i fx Luxembourg, så skal den kunne bruges af danske turister.
Overblik
Igennem årene et er der lavet mange forsøg på at skabe et overblik over steder, hvor man kan bruge et statsanerkendt ledsagekort. Alle sammen nogle glimrende forsøg, men de er aldrig rigtigt kommet i mål med at beskrive hele paletten af muligheder og steder.
Dansk Handicap Forbund (DHF) har sat sig for til gavn for alle medlemmer af alle handicaporganisationerne at skabe et nationalt overblik, så tætmasket det er muligt.
Mange steder
Vi har netop lanceret en hjemmeside, ledsagekort.dk, med oplysninger om i skrivende stund 528 steder, museer, biografer, forlystelser m.v., hvor man kan bruge sit ledsagekort. Der er fx 143 museer og 85 biografer. I den kommende tid vil DHF taget kontakt til alle dem, som måske anerkender kunder med ledsagekort. Det er både håbet og forventningen, at også de resterende næsten 50 % af biograferne i virkeligheden støtter op bag ledsagekortet. Så det er vores forventning,
at antallet af steder i løbet af 2024 når op omkring 1.000. Det er vores antagelse, at der måske er omkring 1.500 steder i Danmark, hvor man kan bruge sit ledsagekort.
Dagligt værktøj
Det skulle gerne blive en hjemmeside, som kan blive et dagligt værktøj for de 33000 mennesker med handicap, som har et ledsagekort, særligt når de ikke bevæger sig i deres kendte nærområde, hvor man kender stederne. Det er vel en del af at være en del af samfundslivet på lige vilkår med andre!
Man får kun nogle få oplysningerne om stederne. Deres navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, hjemmeside og muligvis et inspirerende foto. Og så kan man få en fremvisning af den rute, man skal tage, for at nå frem fra sit udgangspunkt. Det er oplysninger, som sjældent ændres, og som derfor stiller små krav til den løbende opdatering.
Søgemuligheder
På hjemmesiden kan man søge efter steder inden for en region, fx Midtjylland, eller man kan søge efter en bestemt kategori, fx museum eller sport. Det er naturligvis også muligt at søge efter et helt bestemt sted, fx Aarhus Musikhus eller Statens Museum for Kunst.
Man får kun nogle få oplysningerne om stederne. Deres navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, hjemmeside og muligvis et inspirerende foto. Og så kan man få en fremvisning af den rute, man skal tage for at nå frem fra sit udgangspunkt. Det er oplysninger, som sjældent ændres, og som derfor stiller små krav til den løbende opdatering.
Hjælp med at indberette nye steder
Hvis der er nogen, som støder ind i et sted,
hvor man kan bruge sit ledsagekort, men hvor stedet ikke findes på hjemmesiden, så kan man tilføje stedet. Det bliver dog først synligt på hjemmesiden, når det er blevet kontrolleret.
Oplyser ikke om tilgængelighed
Det skal slås fast med syvtommersøm, at hjemmesiden IKKE indeholder oplysninger om tilgængelighed. Det er alt for svært at undersøge fra centralt hold, så derfor anmoder vi stederne om at oplyse om deres tilgængelighed på deres egne hjemmesider. Og vi indikerer, hvad det er vigtigt at oplyse om, fx handicaptoilet eller -parkering. Og et ledsagekort ikke kun for mennesker med et fysisk handicap, men bruges fx også af mennesker med udviklingshæmning eller sindslidelse. Der findes også andre hjemmesider / ordninger, hvor fokus er kontrollerede oplysninger om tilgængelighed, fx godadgang.dk.
Klistermærke
DHF har designet et klistermærke, som bliver produceret, og som stederne kan placere et synligt sted, så kunderne kan se, at man lever op til sit sociale ansvar. Vi vil forhåbentligt i samarbejde med lokalafdelingerne besøge stederne og overrække dem såvel et klistermærke som kort med oplysninger om ønskede oplysninger vedrørende tilgængelighed.
Ansøgning om ledsagekort
Udover, at man kan finde steder, hvor man kan bruge sit ledsagekort, så viser hjemmesiden også vej til Brugerservice, og hvor man kan ansøge om et kort.
Registreringen og hjemmesiden bliver støttet økonomisk af Elsass Fonden, Pressalit, Bevica Legater, LOBPA, DUOS og BPA-formidlingen.
PS. Hjemmesiden hedder: Ledsagekort.dk (ikke ledsager)!
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
