BTPU-nyhedsbrev juli 2024
I årets første nyhedsbrev kan du læse om, hvad Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), har beskæftiget sig med siden juleferien og andre nyheder vedrørende tilgængelighed for alle.
1) Fra BTPU’s egen verden
2) Digitalt møde om togpassagerers rettigheder i EU
3) Møde om Rejsekort
4) Møde med kulturministeren blev til et møde med SLKS
5) Ladestandere
6) Efterlysning. Det gode vejkryds
7) Den kollektive trafik
8) Kort nyt om USA og handicapbiler i miljøzoner
9) BTPU og tilgængelighedsvejledere i Dansk Handicap Forbund i pressen
1) Fra BTPU’s egen verden
Udvalget arbejder stadig på at få udviklet et nyt tilgængelighedsvejlederkursus, som har fokus på at klæde frivillige på til at blive tilgængelighedsvejledere, så de kan være med til at sikre et mere tilgængeligt samfund, både lokalt og nationalt.
Udvalget har også i årets første halvår fået mange henvendelser fra fx arkitekter, håndværkere, menighedsråd, butiksejere osv., som gerne vil tale med os om handicapegnethed. Dem hjælper vi gerne, ligesom vi har mange samtaler med skoleelever og studerende, som opsøger os med deres eksamensopgaver fx om togtransport. Andre ønsker feedback til hjælpemidler, som er i idefasen. Vi besvarer også gerne spørgeskemaer. Den slags opgaver løses af både BTPU og de uddannede tilgængelighedsvejledere.
Forbundet har fået en ny hjemmeside, og her har udvalget brugt en del tid på at indsætte mange dokumenter, referater osv. til det lukkede forum på ”Min Side”, som forbundets uddannede tilgængelighedsvejledere har adgang til. BTPU håber, at det letter deres arbejde. Der er også brugt en del tid på den nye hjemmeside, som alle kan tilgå. Ikke mindst at opdatere tekster om tilgængelighed og opdatere links.
2) Digitalt møde om togpassagerers rettigheder i EU
Repræsentanter fra BTPU har deltaget i et Zoommøde med Rail Passengers Rights (EU). Med titlen: What’s new in the revised Regulation? Mødet var på engelsk.
På mødet blev deltagerne orienteret om, hvad der er det nye i regulativet EU 2021/782. Ikke mindst artikel 24. Det nye er, at nødvendige ledsagere kan køre med gratis, og det samme gælder servicehunde. Der skal være tilgængelige oplysninger om tilgængelighed til tog, stationer osv. Personalet skal være uddannede på en detaljeret måde. Og der skal erstattes eller kompenseres, hvis hjælpemidler eller servicehunde beskadiges.
En repræsentant fra det nationale togselskab SNCB i Belgien oplyste, at den slags EU-tiltag betød noget, fx satser Belgien på at indkøbe nye tilgængelige tog. I Belgien er der 132 stationer med assistance og 27 uden eller med begrænset assistance. På 43 stationer er der 3 timers varsel, på de andre er der 24 timer. De arbejder meget med uddannelse af personalet til at kunne varetage kommunikation og andet med kunder med handicap.
European Disability Forum (EDF) er en paraplyorganisation af mennesker med handicap i Europa. EDF oplyste, at de havde været medvirkende til, at bestillingstiden på 48 timer i 2020 var kommet ned på 24 timer i 2021. Men ifølge EDF er der stadigvæk svagheder:
1) Den lange bestillingstid.
2) Der findes stadig utilgængelige tog og perroner.
3) Der er stadig nationale undtagelser.
4) Man skal ikke inddrage handicaporganisationer i test.
5) Og der er assistance mellem kl. 9-17.
EDF ser på regler og arbejder forsat med at skabe guidelines. Men der er mange problemer, fx er det svært for kørestolsbrugere at købe billetter med rabat.
EDF har en database, hvor de indsamler oplevelser af fx diskrimination. Den kan alle sende til, og det er også vigtigt at klage direkte til togselskaberne, hvis man har oplevet noget, som er diskriminerende.
Skriv til EDF hvis du har oplevet transportproblemer i et EU-land https://accessibility.edffeph.org/
Du kan se et engelsk referat fra mødet på https://www.edf-feph.org/whats-new-in-therevised-rail-passenger-rights-regulation/
Andet vedr. rettigheder til tog og fly
Læs evt. mere punkt 5 https://transport.ec.europa.eu/system/files/202306/QA_Rail_Passenger_Rights.pdf
Og om luftfart https://www.edf-feph.org/passengers-with-disabilities-grounded-by-proposedpassenger-rights-package/
3) Møde om Rejsekort
Repræsentanter fra BTPU har deltaget i to møder om Rejsekortet, som er ved at blive ændret til en app, som kræver en smartphone af en eller anden art. Mødet var arrangeret af Danske Handicaporganisationer (DH) og repræsentanter fra adskillige handicaporganisationer var repræsenteret på mødet.
Rejsekortet i plastik forsvinder i løbet af 2026, hvis planen holder, og det samme gør de mange blå ind-og -udtjeknings-standere på stationer og i busser. Nogle mennesker har
brug for en alternativ løsning, hvis de ikke har en smartphone eller ikke kan betjene en sådan. Derfor arbejdes der på en løsning. Men det vi har set indtil videre, er ikke godt nok og virker ret kompliceret. Så hvad den alternative løsning ender med, det vides endnu ikke.
4) Møde med kulturministeren blev til et møde med Slots – og Kulturstyrelsen (SLKS)
Landsformanden Susanne Olsen og Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) ville gerne holde et møde med Kulturministeren om adgang til kulturarven. Ministeren havde ikke tid til at tale med os og foreslog i stedet , at vi holdt et møde med centrale embedsmænd i Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS). Det sagde vi ja tak til. På mødet gentog vi vores ide om, at vi gerne så, at styrelsen havde noget om tilgængelighed til kulturarven på deres side med informationsark. Da det er der, ejerne af fredede bygninger kan søge oplysninger. https://slks.dk/omraader/kulturarv/fredede-bygninger/bygningsarbejde-ellervedligehold/hent-viden-og-vaerktoejer/informationsbladene-om-vedligeholdelse-ogistandsaettelse
Det er vores opfattelse, at det er en udbredt myte, at SLKS altid siger ned til ændringer, der kunne skabe bedre adgangsforhold for mennesker med handicap i fredede bygninger. Det er ikke tilfældet, meget kan nemlig lade sig gøre, men myterne er desværre sejlivede. Vi frygter derfor, at ejerne aldrig søger om tilgængelighedsløsninger, da de tror, at de får afslag.
Der er kommet nye medarbejdere i SLKS, og de ville gerne se på ideen om et ark med gode eksempler. Denne ide har ligget stille – ikke mindst på grund af den lange periode med corona og skiftende kulturministre.
5) Ladestandere
Der findes en vejledning om ladestruktur, som er fra 2022 og henvender sig til kommunerne, som skal opdateres. Der har været lidt debat om, hvorvidt BTPU har ret i, at alle ladestandere skal være tilgængelige. Det står vi fast på, og det står i § 159.(Se eLov - Bygningsreglementet § 159)
Se også seneste udgave af forbundets vejledning om ladestandere
https://static1.squarespace.com/static/6249ad1e7e383e4b1b062f8a/t/6617eb0864a7f4697 c04122f/1712843530619/DHFs+Vejledning+om+el-ladestandere+version+2.pdf
Det er meget vigtigt at skelne mellem opladerpladser, hvor man kun må holde, imens man oplader, og parkeringspladser med opladere. Det er to vidt forskellige ting.
Der er også en ny AFI-lov på vej, som handler om alternativt energistof; den skal tilpasses et EU-direktiv. (Se evt. gældende lov https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/412)
Hvis man skal opsætte en ladestander, er det vigtigt, at ledninger over et fortov graves ned. Gentofte Kommune har lavet en god vejledning om det, Guide til ansøgning om kabelskinne i fortov til opladning af elbil (gentofte.dk)
6) Efterlysning af det gode vejkryds
Erna Christensen fra BTPU er med i Vejregelgruppen i Vejdirektoratet, og hvis du har kendskab til et vejkryds, som er godt og velfungerende, så tag et foto eller flere og send dem til BTPU’s kontaktperson Bente Rødsgaard i sekretariatet. bente@danskhandcapforbund.dk
Husk at skrive, hvor fotoet er taget.
De nye udgaver af ”Færdselsarealer for alle” er nu også kommet på forbundets hjemmeside. Du kan også se dem her hjemmesiden. Færdselsarealer for alle, fx fortove, gader, veje, lyskryds, overgange: https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898ac7b3e3affaa1/a3d8634a5fdf4f81bf6d5ba08032b349?showExact=true Færdselsarealer for alle, Eksempelsamling: https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898ac7b3e3affaa1/37d9962313194211b236189b326d2e4a?showExact=true
7) Den kollektive trafik
Lige nu er der førerløse S-tog i udbud. Og som alle ved, så passer perronhøjden og S-togene ikke sammen, derfor har S-tog indbygget en togmonteret halvautomatisk rampe, som lokoførerne lægger ud. Næst efter niveaufri adgang fra perron til tog er det en god løsning, da den giver kørestolsbrugere mulighed for at kunne tage toget spontant. BTPU vil derfor være meget opmærksomme på, at alle skal kunne tage S-toget ved egen hjælp, når det bliver førerløst.
Der kommer 16 nye elektriske spanske tog af mærket Talgo, som skal køre gennem Danmark over Femern Bælt i første omgang til Hamborg og senere videre ned i Europa.
Disse tog har en adgangshøjde på 76 cm, som passer til niveaufri adgang på Tysklands perronhøjder på 76 cm, mens Danmark efterlades med et trin på 21 cm på Danmarks perroner på 55 cm højde. Det kræver så en rampe. Se evt. en video med de nye tog Ny DSB EC-vogsæt fra Talgo - YouTube.
Metroselskabet og den nye letbane
Helga Mark fra BTPU har kørt strækningen Ishøj – Lyngby, hvor der bygges på livet løs til en spritny letbane; meget er ufærdigt, og man kan frygte det værste med kanter, overgange, for høje ledelinjer til blinde osv.
8) Kort nyt
USA. Hvis du vil se, hvordan man arbejder med tilgængelighed i USA. Så prøv dette link https://www.accessibilityonline.org/ao/archives/
Miljøzoner og dispensation. Det er muligt med en handicapbil at få dispensation, hvis man ikke kan få et miljømærke, som skal bruges i miljøzoner. Personbiler privat brug (miljoezoner.dk)
Projektgranskning. Arkitekt Erik Bahn har sammen med andre havde udviklet en metode, hvor man kan arbejde med tilgængelighed i et byggeprojekt. Der er udgivet en publikation, som hedder "Projektgranskning. Du kan læse publikationen her En vejledning om Projektgranskning i byggeriet (vaerdibyg.dk)
9)BTPU og tilgængelighedsvejledere i Dansk Handicap Forbund i pressen
Jens Grønskov fra Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) var med Handicap NYT på reportagetur til Fiskeri – og Søfartsmuseet i Esbjerg. Se side 20 Handicap NYT nr. 1 20 2024
Handicap NYT nr. 1 2024 by Dansk Handicap Forbund - Issuu
I samme nummer har Jens Grønskov skrevet en artikel om Barcelona Side 53. Handicap NYT nr. 1 2024 by Dansk Handicap Forbund - Issuu
Lars. S. Pedersen, formand for BTPU citeres i artiklen om at niveaufri adgang genindføres som krav til nybyggede parcelhuse. Side 48 i Handicap NYT nr. 2.
https://issuu.com/danskhandicapforbund/docs/handicapnyt_20240502_til_nettet
Interview med Lars S. Pedersen formand for BTPU om universelt design. Se side 52. i Handicap NYT nr. 2 2024
https://issuu.com/danskhandicapforbund/docs/handicapnyt_20240502_til_nettet
Helga Mark var i TV 2 Kosmopol, hvor hun fortalte, hvor svært det er for kørestolsbrugere at færdes i København på grund af, at der er vejarbejde mange steder. Handicappede kan ikke komme rundt i byen: "Det er virkelig frustrerende" | TV 2 Kosmopol
BTPU har oplyst om deres arbejde i en artikel til Danske Landskabsarkitekternes nyhedsbrev. https://www.landskabsarkitekter.dk/Aktuelt/fa-tips-om-tilgaengelighed-fra-dansk-handicapforbund/?utm-content=buffer28557&utm-medium=social&utm-source=linkedin.com&utmcampaign=buffer
Af Redaktør, Bente Rødsgaard den 18. juni 2024