Dansk Handicap Forbund 5/24 by Dansk Handicap Forbund

Indhold

5 Leder

6 Hjulspind

13 Handicap NYT kontakter medlemmerne

Denne gang i Region Hovedstaden for at høre, hvorfor de er medlemmer i forbundet.

14 Prisuddelinger på Dansk Handicap Forbunds kongres

Forbundet har uddelt en Arbejdsmarkedspris og en Lauth-pris.

16 Bliv klogere på Fyn i museum

TID i Odense

Handicap NYT har besøgt museet.

19 Jens Bouets Klumme

19 Temadage om handicap og arbejdsmarked

20 23 kvinder der ville male

Handicap NYT besøger Den Hirschsprungske Samling i København.

”Det er dejligt at være her igen og mærke følelsen af fællesskab. Vores viden om at leve med et handicap er unik”

Landsformand Susanne Olsen, side 50

25 DET SKER I DHF

26 Digitale frivillige efterlyses

28 Den digitale virkelighed

Dansk Handicap Forbund vil hjælpe medlemmerne med det digitale område.

30 Nyt fra rådgivningen

Forbundet hjælper medlemmerne med at finde gode løsninger i deres kommuner.

36 Hårde livsforandringer kan føre til noget godt

Handicap NYT har talt med Thomas Jakobsen fra Holbæk, som har mange initiativer i gang.

38 Danmark har fået kritik af FN

Handicap NYT har talt med Institut for Menneskerettigheder.

43 Boganmeldelse: Hjulspor

Anna Le Dous har rejst med kørestol rundt i verden og skrevet en bog om det.

44 Han satte et mål og nåede det! Per Kæseler har cyklet til Paris i etaper sammen med Team Elsass.

46 Besøg fra Dansk Handicap Forbunds partnerlande En blandet gruppe besøgte Danmark.

50 Kongres 2024

Fællesskabet var i højsædet til forbundets kongres. Kursen for de kommende fire år er lagt. Fællesskab, vidensdeling og generationsskifte var tre ord, der prægede kongressen

på Egmont

Kongres

Højskolen. Foto: Claus Haagensen.

Bliv klogere på Fyn.

Kongres 2024.

Højskoleophold i 2025

Vælg selv, hvornår du vil starte dit ophold: 5. januar, 30. marts eller 10. august.

Djurslands Folkehøjskole er et fantastisk sted at møde nye mennesker, danne nye venskaber, deltage i spændende aktiviteter og få nye oplevelser. Vi er stolte af vores stærke tradition for inklusion og mangfoldighed. Vi tilbyder et bredt udvalg af fag.

Vores undervisere vil støtte dig i at udforske dine interesser og udvikle dine evner inden for eksempelvis musik, kunst, håndværk, madlavning, idræts- og friluftsliv.

Studietur til Tenerife

Tag med på en tur til Tenerife i foråret 2025 og lær den største af De Kanariske Øer at kende. Vi bruger en uge på at opleve og lære om øens natur, køkken og historie. Selvfølgelig skal vi også sejle, bade og snorkle.

Studietur til Tenerife

Ny insp

iration

inspiration

På højskolen får du masser af oplevelser, du kan tage med dig hjem – både fra undervisningen og i fritiden. Måske opdager du helt nye ting, du er god til og som interesserer dig. Vi har skabt et positivt miljø, hvor alle kan føle sig velkomne og værdsat.

Tid til forandring

Hvis du er på udkig efter en unik og berigende oplevelse, der vil hjælpe dig med at udfolde dit potentiale og opdage nye muligheder, så tøv ikke med at tilmelde dig Djurslands Folkehøjskole i dag!

Har du brug for et sted, hvor du kan tage din STU sammen med andre? Eller har du boet nogle år på det samme bosted og har brug for lidt forandring? Så tag kontakt til os og hør mere om dine muligheder.

Et stærkt fællesskab

Jeg var både glad og fyldt med oplevelser, da jeg vendte hjem efter forbundets 23. kongres, hvor mennesker med bevægelseshandicap fra hele landet indtog Egmont Højskolen. Det er en begivenhed, som du kan læse meget mere om i dette blad. Det er en begivenhed, hvor man konstant er i samtale med sine forbundsfæller, og det er en ret special følelse, når mere end 97 mennesker fra hele landet er samlet til valghandlinger og drøftelser om forbundets udvikling og ikke mindst handicappolitk.

Denne kongres var for mig et stærkt vidnesbyrd om, hvad forbundet er for en størrelse. Når vi er samlet, så bekræftes det, at organisationens DNA er fællesskab. Et fællesskab af mennesker, som møder udfordringer i hverdagen, fordi vi lever med en funktionsnedsættelse. I det fællesskab vi har med hinanden, der har vi et sted at gå hen, hvor vi i trygge rammer kan have socialt samvær med andre. Og det sociale samvær er et afgørende fundament for at fortælle om egne erfaringer, dele tips og tricks om, hvordan vi mestrer hverdagen, men også få sat ord på, hvor vi ser samfundsskabte barrierer, som vi ønsker at ændre på. Vores fællesskab er afgørende, fordi det er stedet, hvor vi genererer det råstof, som organisationen lever af – en unik viden om det levede liv med handicap. Det er en viden, som ingen andre har, og som vi kan bruge til at påvirke, at samfundet og samarbejdspartnere i alle sektorer skaber bæredygtige løsninger, som baner vejen for vores mål om at skabe et liv med lige muligheder.

2025 bliver historisk, da vi her skal fejre vores 100-års jubilæum. Vi har en høj alder og dermed også stor autoritet, viden og en stærk organisering. Men verden forandrer sig i

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55

bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70

info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081

99. årgang

Giro: 6 00 34 35

Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

et tempo, som er næste umulig at følge med i. Og da det er vigtigere end nogensinde, at mennesker med handicap har en stærk stemme, så har vi en bunden opgave i at udvikle os, følge med og styrke fællesskabet på de præmisser, der præger vores samtid.

Derfor ser jeg også med meget stor tilfredshed på, at kongressen bar præg af positive fortællinger om, at nye kræfter træder ind i arbejdet, at en stor gruppe unge er valgt ind, og at flere lokalafdelinger er lykkes med gradvise generationsskifter – en opgave, som mange har troet var nærmest umulig.

Det var også en kongres, der var præget af meget stor lyst til innovation og nytænkning, og jeg er hamrende stolt af at høre, hvordan de delegerede på det lokale niveau arbejder på højtryk med at udvikle vores 100-årige fællesskab gennem konkrete aktiviteter og nye tiltag.

I en verden, hvor vi, som lever med et bevægelseshandicap, mødes af næsten uoverskuelige udfordringer, så udgør forbundet et fællesskab, som bliver en sikker havn, hvorfra vi kan støtte hinanden, dele viden og sammen påvirke samfundsdiskursen. Den opgave vi står overfor, er meget udfordrende, og vi kan ikke udvirke mirakler og skabe revolutioner alene, men ved at sætte alt ind på at styrke vores fællesskab, så sikrer vi det fundament, som gør os attraktive som samarbejdspartner og muliggør, at vi kan danne brede alliancer til gavn for handicapsagen.

Kongressen 2024 var en meget positiv oplevelse, som giver mig håb for fremtiden – tak til alle delegerede og til alle jer medlemmer, som ser vigtigheden i, at vi står sammen.

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

DIREKTØR: Jens Bouet

NÆSTE NUMMER: 14. februar 2025 Deadline: 8. januar 2024

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Seværdighedsbase for autister

AutismGoTo er udviklet og drives i tæt samarbejde med Autismeforeningen, der redigerer og godkender alle de sociale præsentationer, som løbende lægges ud på sitet. Formålet er at hjælpe mennesker med autisme til at tage på fx et museum. Sociale udfordringer og store krav til forudsigelighed og struktur kan gøre selv en tur i biografen eller på et museum svær at gennemføre, hvis man har autisme. Det er her, at AutismGoTo kommer ind i billedet for at gøre

Vidste du, at...

 Firmaet Tjek, som står bag eTilbudsavis, har undersøgt, hvilke varer

det lettere for mennesker med autisme at komme ud og få positive oplevelser. Den digitale platform skal inspirere til oplevelser. Det, den i høj grad gør, er trin for trin at vise, hvad der venter i bogstavelig forstand.

Håbet er, at platformen bliver et hjælpemiddel for familie, venner og behandlere (lærere, pædagoger, mentorer, terapeuter etc.), der er tæt på mennesker med autisme, og som ønsker at hjælpe dem til oplevelser.

Handicap NYT har besøgt siden, og på grund af de mange fotografier kan den også være særdeles gavnlig for kørestolsbrugere, da de kan se, hvad der venter fx i form af døre, trapper og elevator. Prøv fx at se, hvad der står om Den Hirschsprungske Samling, som Handicap NYT har besøgt i dette nummer (side 20). Du finder basen på https://autismgoto.com/

danskerne søger på op til Black Friday. De 10 mest søgte er airfryer, støvsuger, TV, strømper, mikroovn, elkedel, hjemmesko, handsker, printer og julesweater.

 Til de Paralympiske Lege kom de danske paraatleter hjem med 10 medaljer, som var to mere end den officielle målsætning, der lød på otte medaljer. Det er samtidig en fordobling af

Den Hirschsprungske Samling beskrives nøje i guiden AutismGoTo.

Udgivelsesplan for Handicap NYT 2025

ұ Nr. 1: Deadline 8. januar.

Hos læserne den 14. februar.

ұ Nr. 2: Deadline 21. marts.

Hos læserne den 2. maj.

ұ Nr. 3: Deadline 9. maj.

Hos læserne den 20. juni.

ұ Nr. 4: Deadline 8. august.

Hos læserne den 19. september.

ұ Nr. 5: Deadline den 23. oktober.

Hos læserne den 5. december.

Caspar Eric har fået Bjørnsonprisen

Digteren Caspar Eric modtog i maj måned Bjørnsonprisen. Prisen tildeles en nordisk forfatter for et litterært arbejde og socialt engagement i forfatteren Bjørnstjerne Bjørnsons ånd, med prisen følger 100.000 norske kroner.

Caspar Eric får prisen på grund af sit poetiske forfatterskab og engagement i at bringe vigtige temaer ind i den offentlige debat.

Handicap NYT har også anmeldt hans bøger, hvoraf den seneste ”Nye balancer”, udgivet af Gyldendal med undertitlen ”Handicapdigte”, beretter om mennesker med handicap, som kæmper både med sig selv, andres syn på dem samt velfærdsstaten.

Caspar Eric er socialt engageret og holdt fx tale på Christiansborgs Slots-

plads i maj måned 2024 til demonstrationen med parolen ”#Undskyld vi er her”. Han har også indsamlet og udgivet en masse udsagn fra mennesker med handicap, som blev vrede, da finansminister Nikolai Wammen i 2023 på et pressemøde gav udtryk for, at det specialiserede socialområde er en af årsagerne til, at kommunerne skal spare. Det gjorde mange mennesker med handicap vrede, og de sociale medier blev under Hashtagget #undskyldvierher fyldt med indlæg. Caspar Eric er den tredje danske forfatter, som modtager prisen. I 2019 modtog Carsten Jensen prisen, og Sara Omar i 2021.

Prismodtageren Caspar Eric.

resultatet fra PL i Tokyo i 2021. Og ikke siden i Athen i 2004, hvor Danmark vandt 15 medaljer, har det sportslige resultat været bedre (Kilde: Parasport Danmark).

 Vejle bliver universitetsby: Syd Dansk Universitet (SDU) etablerer en campus med fokus på IT-uddannelser. Det er planen, at de første studerende i 2026 starter på bacheloruddannel-

serne i Artificial Intelligence, Computer Science, Software Engineering og Interactive Technology Engineering.

Ny medarbejder i sekretariatet

– velkommen til!

Dansk Handicap Forbund har fået ny regnskabs-og økonomiansvarlig i Dansk Handicap Forbund pr. 1. september 2024. Alex Højgaard Hansen kommer med en bred økonomi-og regnskabserfaring fra forskellige brancher og har en HD-uddannelse i regnskab og økonomistyring. Privat bruger Alex sin fritid på gåture i naturen på Stevns, hvor han bor sammen med sin kæreste - lidt lystfiskeri (særligt efter havørred), og derudover spiller han lidt bordtennis på hyggeplan. Vi ser frem til samarbejdet og ønsker Alex hjerteligt velkommen til Dansk Handicap Forbund.

Journaler fra praktiserende læger kommer på sundhed.dk

Inden udgangen af 2026 kan danskere se deres journal fra den praktiserende læge på sundhed.dk og i MinLæge-appen. Det har Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) aftalt i den nye overenskomst. Det skriver sundhed.dk i en pressemeddelelse. I praksis vil det fra 2026 betyde, at patienten selv og andre relevante sundhedspersoner kan læse, hvad den praktiserende læge har skrevet i journalen. Som det er nu, kan man godt se sin journal fra sygehus, laboratoriesvar, medicinoplysninger m.m., og inden længe også data fra speciallæger. Journalen bliver på den måde en del af sundhedsjourna-

len på sundhed.dk, hvor borgernes sundhedsdata er samlet. Den har sundhedspersoner på fx sygehusene adgang til, når de har en patient i behandling. ”Derfor behøver patienten ikke at fortælle den samme historie til flere forskellige behandlere, der selv kan gå ind og læse, hvad den praktiserende læge har skrevet. Inden journalen bliver tilgængelig på sundhed.dk, skal der laves forskellige afprøvninger af, hvad det har af effekt på klinikkerne, at notaterne går fra at være et internt arbejdsredskab til også at kunne fungere som kommunikation til borgerne og til andre sundhedspersoner,” skriver sundhed.dk

Nye fjernstyrede skibe

Stranden i Charlottenlund er lukket for denne sæson. Men inden da var der en sjov begivenhed .Dels var der en Solsikkekoncert, hvor et lille band spillede hits fra 1980erne og1990erne, og hvor det var tilladt at synge med. Dels blev der sat skibe i Øresund. Takket været en fondsbevilling fra Hempelfonden er ni fjernstyrede modelskibe blevet et

aktivitetstilbud på Stranden. Pengene er blevet doneret med henblik på at skulle bruges på aktiviteter for børn og unge med handicap .

Den 22. september 2024, som var lige så varm som en sommerdag, blev skibene testet til stor glæde for både børn og voksne. Det er en aktivitet, som for alvor bliver foldet ud i næste

Alex Højgaard Hansen er ansat som regnskabs- og økonomiansvarlig i Dansk Handicap Forbund.

Elektronisk næse skal afsløre sygdomme med ét enkelt pust

Du har sikkert oplevet, at du kan få dårlig ånde, når du har ondt i halsen, men faktisk kan luften, du udånder, afsløre langt mere end det. ”Det er muligt at identificere specifikke biomarkører i udåndingsluften. Vi har brugt den viden til at udvikle en elektronisk næse, der kan afsløre fx diabetes eller COVID-19 med ét enkelt pust i et apparat. Apparatet fungerer ligesom det alkoholmeter, politiet bruger til at fange spritbilister." Sådan lyder det fra lektor ved NanoSyd på SDU, Roana de Oliveira Hansen, i en pressemeddelelse. Hun har sammen med forskningskollegaer og studerende fra SDU udgivet en videnskabelig artikel med titlen ”Breath Biomarkers as Disease Indicators: Sensing Techniques Ap-

på Stranden

sæson. Det er muligt selv at styre skibet, hvis man ikke kan, så kan en anden gøre det for en. Man kan sagtens være sammen om det. At det var varmt var godt, da et af skibene blev viklet ind i tang, og derfor måtte en person hoppe i vandet og få det op og blive renset, så legen kunne fortsætte.

proach for Detecting Breath Gas and COVID-19.”

Den elektroniske næse analyserer flygtige organiske forbindelser (VOC'er) i udåndingsluften. Hver sygdom efterlader nemlig en unik kemisk profil i form af disse forbindelser. Fx vil enheden kunne spore forhøjede niveauer af acetone, som er forbundet med diabetes, eller identificere acetaldehyd og acetone, der stiger ved COVID-19-infektioner.

"En af de store fordele ved teknologien er, at den er lynhurtig, og den kan bruges til en lang række sygdomme. Det handler blot om at kortlægge biomarkørerne og koble dem sammen med de sygdomme, de afslører," forklarer Roana de Oliveira Hansen.

Under COVID-19-pandemien blev behovet for hurtige og effektive testmetoder tydeligt. Den elektroniske næse tilbyder en lynhurtig testmetode, der kan forbedre screeningsprocessen.

"Du kan fx forestille dig, at du lige skal puste i apparatet, før du skal ind i en lufthavn eller et andet sted, hvor der er mange mennesker samlet. Det kunne også være koncerter eller fodboldkampe," siger Roana de Oliveira Hansen. Forskerne ser også et potentiale i at udvide teknologiens kapacitet til at inkludere tidlig sporing af lungekræft. Det næste skridt er at gøre teknologien mere præcis, tilgængelig og økonomisk overkommelig for sundhedssektoren at tage i brug.

CAMERA COLOURBOX

CAMERA MONICA RAHBEK

Vejret var godt, da de fjernstyrede skibe blev testet.

Aarhus Universitetshospital er det 12. bedste 'smart hospital' i verden

Et eksempel på brug af teknologi på AUH: Billeder af knoglebrud bliver ”set” af en ny AI-teknologi, ud over at de altid også bliver set af en læge.

Det amerikanske nyhedsmagasin

Newsweeks udfører hvert år en rangliste af verdens bedste hospitaler inden for digitalisering . Aarhus Universitetshospital blev nummer 12 ud af 350 hospitaler på verdensplan. Det er den bedste placering blandt danske hospitaler og nummer 2 i Europa. Kun overgået af tyske Charité Universitetshospital. Rangeringen laves i et samarbejde med dataanalysefirmaet Statista og dækker over de hospitaler, som er særligt gode til at bruge data og teknologi i daglige hospitalsopgaver og til behandling af

patienter. Siden 2021 er Aarhus Universitetshospital gået fra en 19., via en 15., til en nu 12. plads på listen. Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag og har ca. 9.700 fuldtidsstillinger.

Fx bruger hospitalet AI-teknologi på røntgenbilleder. Et knoglebrud bliver ”set” af en ny AI-teknologi, samt en læge. Teknologien er fodret med rigtig mange røntgenbilleder af knoglebrud, og derfor kan den udpege områder på et nyt røntgenbillede, som skal nær-

studeres. Værktøjet kan ikke stå alene, men hjælper lægen med at spotte knoglebrud på røntgenbilleder. Håbet er, at det giver hurtigere diagnose, og derfor i sidste ende en kortere ventetid for patienterne. Af andre tiltag er brug af medicinrobot til at levere individuelt pakket medicin og brug af 3D-print i forberedelsen til operationer.

Se hele listen af hospitaler på https:// www.newsweek.com/rankings/worlds-best-smart-hospitals-2025

(Kilde: Pressemeddelelse)

Overblik om sundhedsdata til forskning

Når du giver samtykke til, at dine sundhedsdata må bruges i et forskningsprojekt, vil der fremover være mulighed for at kunne se det på sundhed. dk. Det gør det lettere for dig at bevare et overblik over, hvad du har sagt ja til. Som det første land i verden lancerer Danmark en side, der på sigt skal samle

samtykker til forskningsprojekter. Siden er udviklet i et samarbejde mellem sundhedssektoren og forskningsmiljøet. Lige nu er der samtykker for 70.000 danskere, der deltager i tre konkrete forskningsprojekter, der bliver synlige på siden. Har du sagt ja til, at et af de tre projekter må bruge dine sundheds-

data, vil det fremgå, når du logger på sundhed.dk med MitID.

Projektet har været under udvikling i et par år og forventes at ændre den måde, kliniske forsøg præsenteres på i det danske samfund. Initiativet imødekommer, at mange deltagere i kliniske forsøg og forskningsprojekter føler sig

Sårbare patienter søger sjældent hjælp efter kræftforløb

De svageste patienter risikerer at komme i klemme, når kræftopfølgning overgår fra hospitalet til egen læge. Når kræftpatienter udskrives fra hospitalet, har de ofte brug for deres egen læge. Der kan være komplikationer, senfølger og mange andre spørgsmål, som patienten skal have svar på. Og det er en udfordring for socialt sårbare personer. For selvom de er syge, søger de ofte ikke hjælp og risikerer derfor at blive tabt i systemet. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aalborg Universitet står bag.

Konkret har forskerne interviewet en række læger og patienter for at undersøge de udfordringer, der opstår, når sårbare kræftpatienter skal følges hos egen læge efter endt behandling.

"Vores undersøgelse viser, at de sårbare patienter ofte er usikre på, hvordan de skal bruge den praktiserende læge til kræftrelaterede problemer. De har en opfattelse af, at alt, der vedrører kræft, hører til på hospitalet. De føler ikke, at de kan gå til egen læge med bekymringer eller senfølger. Og det er særligt alvorligt for de sårbare borgere, der ofte lider af andre sygdomme samtidig," udtaler lektor og antropolog Camilla Hoffmann Merrild fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Sårbare patienter kan komme i klemme, når de går fra at være blevet holdt i hånden med planlagte indkaldelser til behandlinger på sygehuset og til selv at skulle tage kontakten med egen læge.

Regeringen har netop lanceret sit sundhedsudspil, og et af de centrale punkter er, at det nære sundhedsvæsen kan styrkes, så sygehusene kan reserveres til de mest syge. Egen læge skal således tage sig af flere ting. I den forbindelse opfordrer Camilla Hoffmann Merrild til at have de sårbare patienter for øje.

Ifølge Camilla Hoffmann Merrild har de praktiserende læger et stort ønske om at hjælpe de sårbare patienter, men lægerne mangler et tilstrækkeligt overblik over, hvilke patienter der har brug

for mest pleje og støtte. "Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare tager fortællingen om familielægen, der kender sine patienter, for givet. De praktiserende læger har rigtig mange patienter og virkelig mange opgaver, så det kan være svært at have overblik over de patienter, der ikke kommer regelmæssigt."

Læs evt. undersøgelsen: "Good cancer follow-up for socially disadvantaged patients in general practice? Perspectives from patients and general practitioners" – på universitetets hjemmeside.

usikre på, hvad de har givet samtykke til. Med den nye løsning får de et bedre overblik.

Øget adgang til data, især inden for genetik og biobanksdata, er afgørende for at drive sundhedsforskningen fremad. Det forklarer en af frontfigurerne i udviklingen af projektet, Kristoffer Burgdorf, som er lektor ved Statens Serum Institut og Københavns

Universitet. ”Vores mål er at skabe smidigere rammer for sundhedsforskning, samtidig med, at vi opretholder høje etiske standarder for, hvordan vi anvender borgernes data. Vi håber på, at Danmark kan blive foregangsland for en digital løsning, der er nem at tilgå for forskere og borgere,” siger Kristoffer Burgdorf.

Kilde: Pressemeddelelse

PRØV VORES

REMA 1000 APP

REMA 1000 appen giver dig mange muligheder for at spare tid og lette din hverdag.

en indkøbsliste og dele den med andre. Skabe din egen tilbudsavis og få besked når dine

Du kan for eksempel lave en indkøbsliste og dele den med andre. Skabe din egen tilbudsavis og få besked når dine REMA 1000 favoritter er på tilbud. Eller få dine dagligvarer leveret til

på tilbud. Eller få dine dagligvarer døren.

SÅDAN BESTILLER DU VARER TIL LEVERING:

Brug REMA 1000 appen eller gå ind på shop.rema1000.dk

Tilføj varer til indkøbslisten

Tryk på ’få varerne leveret’ og vælg leveringsadresse og tidspunkt

Tryk på ’få varerne leveret’ og vælg

Betal via betalings kort eller MobilePay og afvent en indkøber

Du oprettes automatisk ved første bestilling.

Handicap NYT kontakter medlemmerne

Et tiltag i 2024 er, at redaktionen ringer til et eller flere medlemmer i en region for at få fortalt, hvorfor de er med i Dansk Handicap Forbund. Medlemmerne bliver tilfældigt valgt i medlemssystemet. Denne gang har Handicap NYT talt med to medlemmer i Region Hovedstaden

Johan Jepsen er 73 år og bor i København, og han vil gerne fortælle om sit medlemskab. ”Jeg blev medlem, da jeg var 15 år og gik i ungdomsklubben Lavuk, som forbundet havde startet, og man så derfor gerne, at vi blev medlemmer,” fortæller han.

Lavuk-klubben er og var på Østerbro i København, og klubben tog ofte i godt vejr til Stranden i Charlottenlund med personalet. ”Dengang var der blot et træhus og et toilet i en træbygning, alt derude var i træ, og man kunne være i læ, hvis vejret blev dårligt,” husker han.

Han klarer sig selv, og kun dengang borgere skulle udfylde en selvangivelse til SKAT, fik han hjælp af forbundet til at udfylde den, men efter kildeskatten blev indført, har han ikke fået hjælp. Han kommer stadig på Stranden. ”Det er blevet så godt derude efter, at forpagteren Lisbet Gad er kommet til. Hun laver god mad, og hun er meget opmærksom på gæsterne. Hun kræser om os og sætter mange ting i gang med hensyn til arrangementer,” siger han.

Han læste også Handicap NYT, men ikke efter at det er blevet digitalt. ”Jeg forstår godt, at man gør det på grund af de høje portopriser, men jeg får det ikke åbnet,” siger han. Handicap NYT lover at sørge for, at han får en trykt udgave fremover, da det stadigt er muligt, og det glæder ham.

Støtter Dansk Handicap Forbund

Henrik Rasmussen er fra Helsingør og har været medlem af Dansk Handicap Forbund i mange år. Hans moster var for lang tid siden kasserer i Helsingør-afdelingen, og efter hende blev en af hans kammerater kasserer, men det er mere end 25 år siden. ”Jeg meldte mig ind primært dengang for at støtte forbundet, og så har jeg flere gange været med som hjælper til arrangementer. Og jeg har lært, at man ikke skal sige rullestol, men kørestol,” siger han.

For en del år siden bad hans moster ham om at være med som hjælper på en afdelingsrejse til Lübeck i Tyskland, og det var vældigt sjovt, husker han. ”De var godt nok tørstige på den tur til Lübeck, det var så hyggeligt,” griner han.

Han er stadig medlem af Dansk Handicap Forbund for at støtte. ”Jeg synes, at det er fint, at så mange støtter Kræftens Bekæmpelse, men jeg vil gerne støtte Dansk Handicap Forbund, som ikke får så mange midler,” siger han.

Han læser Handicap NYT, når det kommer, men han synes ikke, at han har fået det på mail, så det vil han gerne have undersøgt. Det lover Handicap NYT at hjælpe ham med. ”Jeg har haft meget travlt her på det seneste, men det stopper. Jeg har været selvstændig i 23 år og lige lukket mit firma, så nu får jeg mere tid,” siger han. Og han finder det ikke utænkeligt, at han vil give en hånd med til arrangementer i forbundet igen, som han har gjort før i tiden.

Prisuddelinger på Dansk Handicap Forbunds kongres

Arbejdsmarkedsprisen

På kongressen blev der uddelt en arbejdsmarkedspris, som gives til en mindre og en stor virksomhed, som er gået foran med en særlig indsats for at sikre rummelighed og inklusion af mennesker med handicap. Prisen er symbolsk, men er et vigtigt skulderklap fra et forbund af mennesker med handicap, som gennem 100 år har haft fokus på, at mennesker med handicap kan få en ligeværdig plads på arbejdsmarkedet. Kriterierne for at modtage prisen er:

ұ Inklusion og rummelighed er en del af virksomhedens grundværdier.

ұ Virksomheden har et langvarigt engagement i inklusion og rummelighed.

ұ Virksomheden har skabt konkrete resultater i forhold til inklusion og rummelighed.

ұ Virksomheden tager ansvar og tilfører værdi til både det enkelte menneske og samfundet.

Den lille virksomhed, der fik prisen, var Idrætscenter Vendsyssel, og den store virksomhed var Salling Group, som begge udviser et særligt engagement for at skabe et mere inkluderende og

rummeligt arbejdsmarked. ”Med deres indsats udgør de forbilleder for andre virksomheder, og de går foran og viser vejen til at løse centrale samfundsudfordringer. Forbundets mål er at skabe et liv med lige muligheder, og det har begge prismodtagere ydet et afgørende bidrag til,” sagde landsformand Susanne Olsen.

Lauth-prisen

På kongressen uddeles der en Lauthpris, som gives til en person, som nedbryder fordomme og kæmper for, at mennesker med et fysisk handicap kan opnå samme muligheder som alle andre. Prisen uddeles på Dansk Handicap Forbunds kongres ved festmiddagen. Den er indstiftet af Egmont Højskolen, Bevica Fonden, Vanførefonden og Dansk Handicap Forbund.

Prisen i 2024 gik til højskolelærer Annie Christensen, som i mere end 10 år var lærer på Egmont Højskolen. Hun har været underviser og tovholder på diverse byggeprojekter på Egmont Højskolen. Det seneste projekt, hun har været med i, er et skibsprojekt på Egmont Højskolen.

Annie Christensen takkede for prisen, som består af blomster, et diplom

og en vase. ”Jeg har haft så mange oplevelser med både ansøgninger og ikke mindst eleverne. Jeg kom fra en stilling som underviser på en handelsskole og fik et kulturchock. Det har været sjovt at arbejde med differentieret undervisning i dansk og være sammen med eleverne døgnet rundt. Det hele har været en fornøjelse,” sagde hun.

Blomster og gaver til tillidsfolk som stoppede

Der var også gaver og blomster til den afgående næstformand Rikke Kastbjerg og det mangeårige hovedbestyrelsesmedlem Lena Nielsen. De forlod begge posterne ved denne kongres, da de ikke ønskede genvalg. Læs mere om kongressen på side 50.

Læs mere og se videoer fra prisoverrækkelsen på vores hjemmeside: Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2024 er uddelt til Idrætscenter Vendsyssel og Salling Group –DHF.

Annie Christensen fik overrakt prisen af Søren Møllgaard Kristensen, forstander for Egmont Højskolen, og landsformand Susanne Olsen.

Chanette Holst overrækker prisen til Idrætscenter Vendsyssel. Privatfoto.

CAMERA PRIVATFOTO

CAMERA CLAUS HAAGENSEN

CAMERA JEPPE KERCKHOFFS

Gitte R.R. Nielsen overrakte prisen til Salling Group.

BPA-leverandør med fokus på relationer, tryghed og tillid

Administrationen bag en hjælperordning er en kæmpe tillidserklæring, så det er vigtigt for os, at du føler dig set og hørt, samt at det er DIG, der bestemmer over DIT liv!

Din Hjælperordning (DHO) er for dig, som ønsker din hjælperordning administreret af mennesker, som kender dig. Hos os bliver du aldrig bare ”et-nummer-i-rækken”! Vi gør alt for at møde dig og dine hjælpere præcis dér, hvor I er i jeres liv, og den gode relation er alfa og omega for os.

5 GODE GRUNDE TIL AT LADE OS ADMINISTRERE DIN HJÆLPERORDNING:

Vi sidder klar til at hjælpe både borgere og hjælpere døgnet rundt på vores akuttelefon

Hos os er treenigheden, borger-hjælper-virksomhed, i højsædet, fordi vi, efter mange års erfaring, kender vigtigheden i dette samarbejde. Vi er selv handicaphjælpere, og vi har derfor også stor fokus på hjælpernes trivsel. Flere af vores ansatte har selv BPA-ordninger, så vi kender også livet fra denne synsvinkel

Vores byggesten er solidaritet, selvbestemmelse og kampen for borgers rettigheder

Vi samarbejder pt. med de fleste kommuner i Danmark, og har en rigtig god skare af hjælpere og vikarer landet rundt. For os er det essentielt, at borger og hjælper er et godt match

flok,

Vi har altid fokus på individet - men også fællesskabet. For opgaver løftes bedst i flok, og et godt grin nydes bedst i fællesskab

dho.dk

Din Hjælperordning ApS dho@dho.dk Brønshøj kirkevej 1. 5.

Tlf: 25 76 83 84 2700 Brønshøj www.facebook.com/dho.dk CVR 36939958

Bliv klogere på Fyn i museum TID i Odense

Selv om ikke alt er tilgængeligt på museet, bør du ikke snyde dig selv for et besøg i den tilgængelige del

Zakaria Naser, næstformand i lokalafdelingen Odense og kørestolsbruger, og Mikkel Christensen, bestyrelsesmedlem i Ungdomskredsen, som bruger stokke, sidder i indgangen og venter på mig. Vi skal besøge museum TID, som ligger midt i Odense. TID er et museum for Odense, hvor byens fortid, nutid og fremtid fortælles og opleves gennem udstillinger, aktiviteter og events.

Zakaria og Mikkel taler om, hvorvidt de har været på museet før, men hurtigt falder snakken på, om vi overhovedet kan komme rundt på hele museet, da en del af museet ligger i nogle ældre bygninger.

De gamle bygninger er utilgængelige

Da vi går hen for at købe billetter, bliver vores mistanke desværre bekræftet. Alle udstillingerne i de gamle bygninger er ikke tilgængelige. Vi får at vide, at det er fredede bygninger fra 1600-tallet med trapper og smalle indgange. Men vi får købt vores billetter, og finder ud af, at museet tager imod ledsagekort. Vi tager elevatoren til udstillingen ”Fyn – midt i verden”, som fortæller verdenshistorien set med fynske briller, og bliver klogere på Fyn og Danmark gennem 12 temaer.

Udstillingen består af både film, lyd, interaktive elementer og mange forskellige historiske genstande.

Montrer og tekster giver vanskeligheder

Det første, vi møder i denne udstilling, er to montrer med en mønt og et kranium i. Begge genstande er placereret ret højt, og Zakaria, som sidder i kørestol, konstaterer, at han bliver nødt til at køre væk fra montren for at kunne se, hvad der er i den. ”Hvis jeg kører lidt tilbage, kan jeg se, men tæt på kan jeg ikke se så meget, kun næsen på kraniet,” siger Zakaria. Denne udfordring går desværre igen gennem store dele af udstillingen. ”Jeg kan læse teksten, men jeg kan ikke se, hvad jeg læser om,” siger Zakaria flere gange i løbet af besøget på TID. Og allerede ved næste stop i udstillingen, har Zakaria samme oplevelse. Han kan ikke læse alle fun facts om Odense og Fyn, som står på en række søjler i forskellige højder. ”Det er ikke kun dig, Zakaria, der har problemer med at læse teksten her, det har vi andre også,” siger Mikkel. Lyset giver genskær på søjlerne, og gør det vanskeligt at læse teksten, derudover er en del af teksten gemt bag en dør.

CAMERA PRESSEFOTO: MUSEUM TID

Montrer, lys og tekster giver ind i mellem vanskeligheder.

Hele udstillingen ”Fyn – midt i verden” består af en række genstande, som er udstillet i montrer, som til tider står meget tæt. Der er flere steder, hvor både Zakaria og Mikkel siger, her vil en større kørestol have vanskeligt ved at komme rundt.

Lidt rodet formidling

Vi går videre, men pludselig bliver vi i tvivl om, hvilken vej vi skal gå rundt i udstillingen. Mikkel siger, at udstillingen ikke er så intuitiv. ”Jeg savner en introduktion til udstillingens forskellige afdelinger,” siger Mikkel. Zakaria mener, at tingene ligger lidt hulter til bulter. ”Nogle steder ligger der noget fra nutiden sammen med noget fra fortiden. Det er svært at finde den røde tråd, selvom den fremgår af gulvet,” siger Zakaria. Det er en stor udstilling med mange forskellige ting og meget at læse og se på. Der er genstande, lyd, film og tekst. Der sker noget på både vægge, i loftet og på gulvet. ”Der sker ufattelig mange ting,” siger Mikkel, og vi griner lidt af, at vi står og læser om en samling flint samtidig med, at vi hører lyden af et toilet, der skyller ud på en film bagved os. Vi bliver enige om, at det illustrerer meget godt, at der er mange ting at forholde sig til i udstillingen.

Pludselig opdager vi, at farven inde i de montrer, som genstande og andet er udstillet i, er forskellige, og at der er en væg, hvor temaet bliver præsenteret på. Nu begynder vi at forstå udstillingen og sammenhængen mellem de forskellige ting, vi ser og læser om.

Få hvileområder

Vi sætter os og ser en film om familielivet, men hurtigt falder snakken på, at

der ikke har været mange muligheder for at sætte sig undervejs i udstillingen. ”Der er kun siddepladser, når det passer til udstillingen, som nu hvor man kan se en film. Men er man gangbesværet, kan det være rart at kunne sætte sig ned undervejs gennem udstillingen,” siger Mikkel.

Vi tager elevatoren ned til næste del af udstillingen. Inde i elevatoren er der lydeffekter, så vi har oplevelsen af at stå i en elevator på Albani bryggerierne. Og da vi kommer ud af elevatoren, handler næste del af udstillingen om bryggerier på Fyn. ”Det var en sjov måde at blive introduceret til denne del af udstillingen,” siger Mikkel, mens Zakaria prøver at genkende ølflaskerne fra Albani bryggeriet.

Vi går igennem den sidste del af udstillingen ”Fyn – midt i verden”, hvor vi både bliver klogere på skolesystemet og Odense under 2. verdenskrig. Denne del af udstillingen er mørk. ”Kontrasten mellem væggen og skiltene kunne godt være bedre,” siger Mikkel. Skiltene er svære at se, når lokalet er så mørkt, og nogle steder er det nødvendigt at stå lige foran skiltene for at kunne læse dem. Vi slutter af med at se nærmere på udstillingen ”Nonnebakken – Odenses ringborg”. Ringborgen er fra år 980, og var på det tidspunkt Fyns største bygningsværk. Udstillingen består af vigtige fund fra borgen, og man får en fornemmelse af forholdet mellem byen og borgen.

Vi blev klogere på Fyn og Odense

Tre timer efter vi mødes i indgangen, står vi der igen. Både Zakaria Naser og Mikkel Christensen synes, at udstil-

lingen ”Fyn-midt i verden” var meget interessant og detaljeret. ”Vi bliver klogere på Fyn og Odense,” siger Mikkel. Og Zakaria tilføjer: ”Ja, det er meget informativt og spændende at få sat Fyn og Odense ind i en historisk kontekst”. Men de bliver også hurtig enige om, at en introduktion til udstillingen, og måske en oversigt over temaerne ville have gjort oplevelsen endnu bedre. Vi slutter vores besøg af med at konstatere, at TID er et godt navn til museet, fordi man kommer igennem mange tidsperioder, og fordi man skal sætte god tid af til besøget på museet. Vi har brugt tre timer og kun besøgt de to udstillinger i hovedbygningen. TID består også af udstillingerne: Pernille Lykkes Fattigboder, Børnemuseet, Børnenes Baggård, Byens Liv og MOR! – årets særudstilling.

TID

Møntestræde 1 5000 Odense C www.tidmuseum.dk

TID spreder sig ud over et større område med historiske gårdrum og bygninger fra 1547 og frem til moderne bygninger. Du kan læse mere om de enkelte huse her: historiskatlas.dk/tid

Mikkel Christensen synes at enkelte tekster er svære at læse, da rummet er mørkt.

Zakaria Naser kan ikke altid se tekster og genstande fra sin kørestol.

Oplev den elektriske

Der er masser af plads, komfort og elektrisk køreglæde i ID.4 fra Volkswagen, og til priser fra kun kr. 334.995, når du vælger ID.4 Pure. Ønsker du en komplet pakke af innovative assistentsystemer, lang rækkevidde og endnu mere komfort, fås den veludstyrede ID.4 Style fra kr. 379.995. Prøv den elektriske SUV hos din lokale Volkswagen-forhandler.

ID.4 Pure (52 kWh) 170 hk. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 362 km. ID.4 Style (77 kWh) 286 hk. Forbrug: 16,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 543 km. Den viste model: ID.4 Pro med metallak og 21” Narvik letmetalfælge, Designpakke og Ekteriørpakke Silver. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 539 km. Ladetid 10-80 % v. max-DC: 28-36 min. Forbrug påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Priser er vejl. udsalgspriser.

Nogle gange begejstres vi over forskningen og dens resultater. Andre gange undres vi over, at forskningen ikke kommer forbrugerne til gavn. Da landets universiteter i princippet ikke selv må drive virksomhed og tjene penge, kræver det, at universiteterne finder samarbejdspartnere til at omsætte forskningen til produkter. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvad der kan sættes i produktion, og hvad der blot er relevant viden. Fx er viden om kræftcellers opførsel i forskellige situationer, ikke noget man kan lave et produkt ud af, men den viden kan

hurtigt implementeres i selve behandlingen af kræftpatienter.

Omvendt er det med den robotteknologi, vi kender i dag, og måske særligt den robotteknologi vi ikke kender til, men som allerede er opfundet. Meget af robotteknologien til sundhedssektoren er kendetegnet ved, at produkterne henvender sig til mindre målgrupper, og det er svært og dyrt at få godkendt produkter til sundhedssektoren.

Disse to forhold kan være vanskelige at forklare potentielle investorer, og forskerne/universiteterne har ofte svært ved at give slip på rettigheder. Samtidig skal universiteterne i større eller mindre omfang give afkald på deres forskere, når/hvis et produkt skal gøres kommercielt, da det jo er dem, der besidder den

viden en virksomhed har brug for, hvis et produkt skal ud på markedet.

På Syddansk Universitet har man gjort op med dette forhold og for flere år siden oprettet en række aftagerpaneler, hvis opgave det blandt andet er at vejlede i bestræbelserne på at få forskningen ud til forbrugerne, hvor den kan gøre gavn. Jeg er udpeget til at sidde i det sundhedsfaglige panel, og jeg glæder mig til fremadrettet at kunne berette om det mere praktiske arbejde, som dette afstedkommer.

PS: Vi er allerede i gang med at rejse kapital til det første selskab, der skal producere allerede opfunden robotteknologi til bl.a. genoptræningsformål af mennesker med handicap.

Universitetsforskning kan blive til produkter Temadage om handicap og arbejdsmarked

Det er en stadig indsats i Dansk Handicap Forbund at arbejde for et inkluderende arbejdsmarked, også for mennesker med handicap

Dansk Handicap Forbund afviklede i Odense og Taastrup temadage om handicap og arbejdsmarked, hvor målgruppen var sagsbehandlere fra kommunale jobcentre og fra a-kasser. Kurt Holm Nielsen, netværkschef i Dansk Handicap Forbund, er en enmandshær, der står for vores samarbejde med mange jobcentre og a-kasser samt andre relevante aktører, der spiller en rolle i forhold til at hjælpe jobsøgende mennesker med en funktionsnedsættelse i arbejde eller uddannelse. Han var facilitator ved

vores temadage om handicap og arbejdsmarked.

Oplægsholdere var Rasmus Duus fra Videnscenter om handicap, der holdt oplæg om fremtidens arbejdsmarked, Carsten Juul fra Angst & Stress Foreningen samt Carina Kallan Langvad fra Jobcenter Kolding, der fortalte om jobcenterets arbejde med at udvikle et kompensationskort. Som et friskt krydderi deltog leverandører af hjælpemidler, som fortalte om produkter, der kan være en støtte på job eller uddannelse.

Rasmus Duus fra Videnscenter om handicap holdt et oplæg om anbefalinger til fremtidens arbejdsmarked for mennesker med handicap.

PENCIL-ALT CAMERA CLAUS JENSEN | ARBEJDSMARKED «

23 kvinder der ville male

Den Hirschsprungske Samling i København viser særudstillingen ”Kvindernes moderne gennembrud 1880 -1910”. Med kendte og ukendte kvindelige malere, som ville male uanset, hvad andre mente om det. I 2025 kommer udstillingen til Randers Kunstmuseum

Handicap NYT har inviteret Helle Kofoed, som er frivillig hjælper på Stranden samt Eva Knudsen, som er kasserer og bruger rollator. De er begge aktive i Københavns afdelingen i Dansk Handicap Forbund og glæder sig til at se på kunst og vurdere museet som udflugtsmål for kørestolsbrugere.

Privat kunstsamling fra 1800 - og 1900-tallet Museet ligger i Østre Anlæg tæt på Statens Museum for Kunst (SMK) og er et mindre museum, der udelukkende rummer dansk kunst. Året igennem er der skiftende særudstillinger ofte i samarbejde med andre kunstmuseer i Danmark. Kunstsamlingen stammer fra tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hans hustru Paulines private samling. De var

både kunstsamlere og mæcener og byggede et museum til deres kunstsamling, som åbnede i 1911.

Dengang tænkte ingen på kørestolsbrugere, så derfor har hovedindgangen trapper. De donerede senere det hele til staten, som ejer museet i dag. I 2006 blev museet gjort tilgængeligt. Kørestolsbrugere skal ind ad en sideindgang til højre for hovedindgangen. Der skal trykkes på en dørklokke, så kommer personalet og åbner. Lige indenfor er en rummelig elevator, som både kører ned til kælderen, hvor der er handicaptoilet og garderobe – og op til udstillingen.

Kørestolsbrugere kommer derfor en lidt anden vej til billetsalget gennem noget af museets faste samling og museumsbutikken, men personalet viser vejen. I museumsbutikken er der god plads for rollatorer og kørestole. ”Men jeg tror,

Alle salene er tilgængelige og uden trin.

at butikken er lidt for lille i forhold til en større elscooter”, konstaterer Eva Knudsen.

Ved billetsalget er der en høj skranke, men dankortautomaten kan rykkes ned. Døren ind til særudstillingen er en dobbeltdør. Eva Knudsen kommer let igennem med sin rollator.

Pionerkvinder

Vi går ind i særudstillingen og ser på malerier af både ukendte og kendte kvindelige kunstnere. Vi ser fx på det berømte maleri ”Pigen i køkkenet” af Anna Ancher (1859-1935), som forestiller en ung kvinde i et køkken med ryggen til beskueren. Eva og Helle betragter længe et billede, som forestiller Marie Krøyer som ung pige, dengang hed hun Marie Triepcke. ”Hun ser meget levende ud, det er godt ramt. Der er meget liv i billedet”, siger Eva. ” Gengivelsen af kjolen er meget flot. Hun sidder i en båd, og der er piletræ ved hende i en spæd grøn farve. Hun ligner uskyldigheden selv, som hun sidder der en tidlig sommerdag,” siger Helle Kofoed. Billedet er malet af Bertha Wegmann (1846-1926) og lyser meget op i salen.

Udstillingen hedder ”Kvindernes moderne gennembrud 1880 -1910”. Mange kvinder var i de år utilfredse med deres stilling i samfundet. De ville gerne have stemmeret og bestemme over eget liv og indtægt og gøre ting, som mænd gjorde, fx male, skrive bøger, studere, have lønarbejde osv. De ville være moderne kvinder, der kunne være andet end hustruer og mødre. Udstillingens kunstnere var derfor pionerer, da de malede og uddannede sig, så godt de kunne, eller kunne få lov til, og hvor kun få er kendt i dag fx Anna Ancher og Marie Krøyer (1867-1940).

I de seneste år er der kommet et stort fokus på den tids kvindelige kunstnere, og det er lykkedes museet at finde frem til en del værker. Udstillingen gør os lidt klogere på disse pionerkvinder. De 23 kunstnere beskrives ved indgangen til udstillingen med en kort biografi. Enkelte af dem ser meget moderne ud og er fx kortklippede på fotografierne.

De fleste motiver er fra Danmark, men enkelte forestiller fx en gade i

Der er trapper ved hovedindgangen, derfor skal kørestolsbrugere ind ad en sideindgang.

Eva Knudsen er ret vild med det store billede og ville gerne have en lille reproduktion af det.

Paris eller et landskab i Spanien. Eva Knudsen ser på et billede fra Lyngby nord for København. ”Der var ikke særlig meget bygget i Lyngby dengang”, konstaterer hun.

Der er også billeder af kunstnere, hvor en kvindelig maler står sammen med en mandlig maler og ser ud som ligeværdige kollegaer på kvindernes gengivelser. Der er er også en del malerier, der viser tærskler, hvor kvinder står ved porte, låger eller hegn, og måske er det symbolsk i forhold til alle de forhindringer, som kvindelige kunstnere stødte på? Der er også hverdagsbilleder, hvor kvinder er i køkkenet og plukker høns samt blomster- og dyremotiver. Det er ikke ualmindeligt at se ”kunstnermænd” på malerier, som hygger sig i et atelier eller i en stue, hvor de ryger, drikker lidt og nyder hinandens selskab. Sådan et billede er der også, blot med kvinder, som hedder ”En aften hos veninden” af Anna Petersen (1884-1910), hvor der både er violinspil og likør i glassene.

”Jeg er meget begejstret for denne særudstilling,” siger Eva Knudsen. ”Jeg kunne godt tænke mig at købe en reproduktion af 'En ung pige', portræt af kunstneren Marie Triepcke af Bertha Wegmann, men den, de har i butikken, er desværre alt for stor til min lejlighed,” siger hun.

Særudstillingen kommer til Randers Kunstmuseum i 2025. Så de, der ikke

kan se den i København, kan se den i Randers.

Resten af museet

Museet rummer den største samling af malerier af Skagensmalerne næst efter Skagens Museum. Vi ser billeder af fx P.S. Krøyer (1851-1909), Michael Ancher (1949-1927) og Anna Ancher. I en af salene er der værker af Vilhelm Hammershøi (1864-1916). Her står nogle af hans originale møbler, som også findes på billederne.

I samme rum er nogle værker af Harald Viggo Moltke (1871-1960), dansk maler og forfatter, som deltog i ekspeditioner. Danmarks Meteorologiske Institut har doneret dem til museet for nylig. De stammer fra en ekspedition til Island og viser nordlys.

I museet er der opstillet adskillige hvilestole med armlæn, men der er også andre siddemuligheder rundt om på museet. Når kørestolsbrugere skal ud af museet, skal de kontakte personalet for at få åbnet den dør, de kom ind ad. Eva og Helle er meget begejstrede for både bygningen og samlingen .”Det er en fredet bygning, og de har gjort virkelig meget for at være tilgængelige,” understreger Helle. ”Vi skal se, om vi ikke kan planlægge en tur hertil for afdelingen,” siger Eva begejstret. Dog har museet ingen café, så hvis kaffeog kagetrangen bliver stor, må man frekventere cafeer i området. Handicap NYT siger farvel til dem, og så starter deres caféjagt i området.

Der er flere muligheder for at hvile sig rundt om i museet.

Eva Knudsen og Helle Kofoed i museumsbutikken.

Eva Knudsen ved sideindgangen.

Særudstillingen ”Kvindernes moderne gennembrud 1880 -1910” kan ses indtil 12. januar 2025 og på Randers Kunstmuseum fra den 8. februar - 8. maj 2025.

Museet har elevator, handicaptoilet og er uden dørtrin. Det er muligt at låne en kørestol eller en rollator. Handicapledsagere kommer gratis ind. Der er to handicapparkeringspladser på vejen. Læs evt. mere på www. hirschsprung.dk og på https:// godadgang.dk/

Marie Luplau. I nærheden af Gl. Kongevej.

Augusta Dohlmann: Modelstudio.

Anna Petersen. En aften hos veninden.

Johanne Krebs. Portræt af Juliane Theodora Clod-Hansen.

Bertha Wegmann. Ung dame ved morgenbordet.

Nicoline Tuxen. Opstilling med blomster og fluesvamp i vindueskarmen.

Agnes Rambusch og Harald Slot-Møller. Kammerater.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Beliggenhed

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

Målgruppen

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

støtte er velkommen i Fjordcentret. Fjordcentret tilbyder også §103 – Beskyttet beskæftigelse.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk www. ordstjernen.dk

"Vi spørg, hvem du er? og ikke, hvad du er"

Mouse-pointer Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 6. dec. 2024 - 14. feb. 2025

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER:

Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

HADERSLEV

Onsdag d. 15. januar 2025: Lotto.

Onsdag d. 29. januar: Foredrag v/ Mads Skau.

Onsdag d. 12. februar: Lotto.

Onsdag d. 26. februar: ”Mit liv i frihed”. Foredrag v/ Jette Seidenschnur.

Onsdag d. 12. marts: Lotto.

Onsdag d. 26. marts: Foredrag om rejsen til Indien v/ Jacob Damm Knudsen.

Onsdag d. 9. april: Lotto.

Onsdag d. 23. april, kl. 18.30: Generalforsamling.

Alle aftener afholdes fra 19.00-21.30 på Plejecenter Humletoften, Hjortebrovej 44, 6100 Haderslev, hvis ikke andet er angivet. Kørsel indenfor bygrænsen kr. 30. Skal du have kørsel, ring tlf. 40 15 29 43, tirsdage mellem kl. 16 og 17.

Alle aftener inklusive kaffe og brød kr. 25. Entré for ikke-medlemmer kr. 40.

Vi glæder os til at se jer igen – tag endelig flere med til den nye sæson.

HORSENS

Torsdag d. 12. december, kl. 19.00: Gløgg og æbleskiver plus pakke på Sundtoppen. Indbydelse på mail.

Torsdage d. 9. januar 2025, kl. 19.00: Nytårsparole på Sundtoppen. Indbydelse på mail.

Torsdag d. 6. marts 2025, klokken 19.00: Generalforsamling på Sundtoppen. Indbydelse på mail.

Husk at medbringe drikkevarer de aftener, hvor der er spisning på Sundtoppen, Langemarksvej 86, Horsens. Ret til ændringer forbeholdes.

SKAGEN

Mandage den 6., 13., 20. og 27. januar samt 3., 10. og 17. februar: Mandagsklub.

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

Torsdage den 9. og 23. januar samt 6. og 20. februar : Bankospil.

VESTFYNS FERIEKLUB

Onsdag d. 26. marts, 2025, kl. 18.00: Generalforsamling med spisning. Lokation kommer senere. Følg med på hjemmesiden www.handicapgrupperejser.dk

REJSER 2025

Tenerife, d. 11. til 18. marts

Vi skal bo på Kurhotel MarySol. Pris: 10.300 kr. for to personer i delt dobbeltværelse.

Tenerife, d. 8. til 15. april

Vi skal bo på Kurhotel MarySol. Pris: 10.300 kr. for to personer i delt dobbeltværelse.

Bornholm, d. 25. til 29. maj

Vi skal bo på hotel Balka Strand: Pris kommer senere.

Flyrejse til Mallorca, d. 9. til 16. september

Vi skal bo på Protur Hotel Palmeras Playa. Pris med All Inclusive: 10.900 kr. i delt dobbeltværelse.

Ring gerne for nærmere oplysninger til: Formand: Lene Hansen, tlf: 24 66 56 88.

Weekendtur til Slettestrand 13.-15. juni

Århus/Randers afdeling arrangerer weekendtur til Slettestrand, fredag-søndag (13.-15-juni). Pris 1000 kr. (Gratis for hjælper). Derudover skal der påregnes udgifter til aktiviteter. Tilmelding senest d. 4. april 2025 til Helle Birkmose på mobil: 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com Mere på hjemmesiden for aktiviteterne.

Digitale frivillige efterlyses

Dansk Handicap Forbund (DHF) udfører på vegne af Digitaliseringsstyrelsen et projekt med henblik på at rekruttere frivillige, som kan og vil hjælpe mennesker med fysisk handicap til at blive mere digitale, hvis de har eller oplever generelle eller særlige digitale udfordringer

Danmark har en ambition om at være verdens mest digitale samfund, men samtidig ved vi, at ifølge tænketanken Justitia er 20 % af den voksne befolkning ikke digitale, og fritaget for de digitale forpligtelser. Og når man har et fysisk eller måske kognitivt handicap, så er man yderligere udfordret end befolkningen som helhed.

Digitale udfordringer

De digitale udfordringer for mennesker med fysisk handicap kan groft sagt deles op i tre grupper. For det første er der dem med “helt almindelige” digitale udfordringer, fx som følge af ikke at være vokset op med en computer eller en iPad i hånden.

For det andet er der dem, som har brug for hjælpemidler eller hjælpeprogrammer for at blive og være digitale.

For det tredje er det er en økonomisk udfordring i at få sin kontanthjælp, folkepension eller førtidspension til at række til også at være digitalt på 1. klasse.

Det er ikke alt, som DHF kan gøre noget ved, og slet ikke på den korte bane, men udfordringerne med den digitale usikkerhed/manglende kendskab og adgang til hjælpemidler og hjælpeprogrammer, det kan forbundet gøre noget ved – til gavn for de digitalt udfordrede medlemmer.

De fleste af os med digitale kompetencer oplever ofte digitale udfordringer med fx at logge på en offentlig hjemmeside med 2-faktor godkendelse, GDPR, manglende overblik over hjemmesider med sundhedsoplysninger, usikkerhed omkring it-virus og

mange andre digitale funktioner. Ofte handler det om at få viden om, hvordan man gør, så man gør det rigtigt – kombineret med trygge erfaringer. Der findes flere aktører, fx Ældre Sagen, hvor man kan få hjælp, men det kræver ofte fysisk adgang, som ikke altid er til stede. Det er noget, som DHF kender til, og kan gøre noget ved, når vi selv arrangerer kurser.

Frivillige søges

Så hvis der sidder nogle medlemmer, pårørende eller andre med gode digitale kompetencer, så kan de melde sig til projektet som digitale frivillige. Det er ikke nogen forudsætning, at man har et fysisk handicap, men at man har viden om og erfaringen med det digitale. Ønsket er at få frivillige, så man kan lave nogle lokale digitale møder, hvor man kan tage fat på de mere almindelige digitale udfordringer, fx med to måneders interval og forskellige steder i en region.

Der er imidlertid også medlemmer med særlige digitale udfordringer, fx som følge af manglende funktion i arme eller hænder, udfordringer med udtale eller kognitiv funktionsnedsættelse, som enten skal have særlige

hjælpemidler eller hjælpeprogrammer for at betjene deres digitale udstyr eller skal have hjælp til det praktiske, og nogle gange også det mere intellektuelle.

Der er ikke så mange, som kender til løsninger i forhold til særlige udfordringer med den digitale inklusion, fx talegenkendelse, øjenstyring, Siri, særlige mus eller fx fuldmagt til at hjælpe andre. Den del af de digitale udfordringer er særligt komplicerede. De forskellige fysiske handicap betyder forskellige udfordringer, og ofte er små grupper udfordrede. Her er det nok primært medlemmerne af forbundet og deres pårørende, som kan komme på tale til at hjælpe andre.

Så hvis der er nogen, som har nogle specifikke erfaringer med særlige programmer, hjælpemidler eller funktioner, så vil det være rigtig dejligt, hvis de vælger at blive digitale frivillige, så de kan være med til at hjælpe dem med et handicapbetinget digitalt problem. Der er næppe mange grupper med de særlige udfordringer, som er store, så derfor er det tanken at udøve hjælpen digitalt, fx to-fire gange årligt med en varighed på to timer, og med fokus på et bestemt program eller tema.

Meld dig gerne hurtigt

Hvis du har lyst til at høre eller snakke om opgaven som digital frivillig, eller måske allerede er afklaret om at ville hjælpe til, så skal du blot kontakte Stig Langvad, stig@danskhandicapforbund. dk.

Projektet løber henover 2025, så frivillige må gerne henvende sig hurtigst muligt.

CAMERA COLOURBOX

Den digitale virkelighed

Interview med medlemmer viser vidt forskellige udfordringer med det digitale område

Dansk Handicap Forbund (DHF) har gennemført interview med medlemmer af forbundet for at dokumentere den digitale status blandt medlemmerne – viden som skal supplere de vidnesbyrd, som forbundet allerede har fra ikke-systematiserede samtaler med medlemmer.

Formålet er at vurdere, om der er et behov for frivillige til at hjælpe medlemmerne med det digitale. Hvis de oplever problemer, når de skal leve op til den nationale målsætning om, at Danmark skal være verdens mest digitale samfund i anerkendelse af, at nogle har behov for hjælp fra fx frivillige for at blive en del af denne ambition.

Mange forskellige vanskeligheder

De digitalt kompetente, men fysisk udfordrede medlemmer giver udtryk for at mangle adgang til information om mulige hjælpeprogrammer, apps og tekniske hjælpemidler eller særlige mus m.v., som måske kan afhjælpe deres digitale besværligheder. Hvilke muligheder findes der, hvad kan de bruges til og af hvem – og hvor gode er de i virkeligheden? Der mangler mulighed for at kunne afprøve løsningerne, men allerstørst er udfordringen med at finde vej til nogen, der hurtigt og ubureaukratisk kan hjælpe med at afdække udfordringer og muligheder og løser problemet.

Interviewene er gennemført af sekretariatet i DHF, og forbundet vil gerne sige mange tak til de medlemmer, som har stillet sig til rådighed med deres fortælling om deres digitale tilværelse.

Undersøgelsen og projektet med at etablere et korps af frivillige til at hjælpe medlemmerne udføres med støtte fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hvordan kan jeg bruge de tilgængelighedsfaciliteter, som allerede findes på min iPhone, så jeg kan lave 2-faktorgodkendelse eller selv tage telefonen, når den ringer, eller hvordan finder jeg frem til en mus, som jeg kan betjene med min nedsatte funktion i hænderne?

Digital fuldmagt

Det er muligt at give digital fuldmagt til en pårørende, hvis man ikke selv har de kognitive forudsætninger eller ikke kan betjene de digitale løsninger, fx læse sin e-post fra kommunen eller betale sine udgifter via bankens løsninger. For dem med BPA-ordninger gælder det, at de har behov for at kunne give fuldmagt til alle hjælperne og under det vilkår, at der ofte skiftes ud blandt hjælperne. Der er beklageligvis nogle medlemmer, som springer over, hvor gærdet er lavest og ser stort på den digitale sikkerhed. Men der mangler viden om, hvordan man giver fuldmagt, og det kan være forbundet med stort besvær at få lov til at give fuldmagt, hvis man fx ikke har en MitID eller er fritaget for digital post, hvilket også i sig selv skaber problemer.

Digital usikkerhed

Hvordan kan jeg overholde fristen for besvarelse på brev fra kommunen, når der kun er 14 dage til at besvare henvendelsen, og når PostNord bruger op til 10 dage af de 14 dage?

Medlemmerne af DHF adskiller sig, bortset fra det fysiske handicap, ellers ikke meget fra den almindelige befolkning, hvorfor der er den normale digitale usikkerhed, som man finder

blandt de befolkningsgrupper, som ikke er vokset op i et samfund, hvor den digitale virkelighed har været og er en del af den naturlige hverdag. De mangler hjælp til at blive digitale, hvis ikke de skal tilslutte sig de 20 % af befolkningen, som er fritaget for digital post m.v. De almindeligt digitalt udfordrede medlemmer kommer ikke nødvendigvis i de kredse, hvor man har etableret forskellige ordninger for at kunne hjælpe dem til at blive digitale, fx fordi mødesteder for disse ikke er fysisk tilgængelige.

Selvom jeg ved, at fx Ældre Sagen har digitale frivillige, som hjælper deres medlemmer, så er det ikke et naturligt sted for mig at befinde mig. I min dagligdag er jeg sammen med mennesker uden handicap og/eller andre med et sammenligneligt handicap med mit.

Botilbud

Når det gælder forbundets medlemmer på botilbud, så er det begrænset hvilket fokus, der har været på deres digitale muligheder og udfordringer, eller sagt med nogle andre ord, der har ikke været en systematisk og tilstrækkelig fokus på at skabe løsninger og muligheder for at kunne være digitale borgere med samme de facto muligheder for digital selvstændighed og ligeværdighed.

Dyre løsninger

På tværs af alle grupper er det en udfordring at få råd til at købe særlige programmer, tekniske løsninger eller måske en helt ny computer eller den seneste smartphone. Det rækker hverken førtidspensionen eller folkepensionen til, og der er fortsat ikke tilstrækkelig fokus på digitale hjælpemidler i den kommunale sagsbehandling.

Massage & Zoneterapi

Kraniosakral terapi

Gavekort udstedes

v/Anne Baillais Clausen

RAB (zoneterapi)

Tilskud Danmarkfra zoneterapi

Tinghøjparken 21,st.tv., Søborg

Tlf.: 2211 9716

Kagerup stationsvej 59 • 3200 Helsinge

Tlf: +45 48 79 40 09

Email: mail@kagerupsavvaerk.dk www.kagerupsavvaerk.dk

Amager Landevej 290 • 2770 Kastrup

Tlf. 32 51 70 18

Det gamle værtshus

Cafe under uret har de sidste 6 år været frokostrestaurant med fokus på den gode danske smørrebrødstradition

RESTAURANT UNDER URET

Øster Farimagsgade 4, 2100 København Ø www.restaurantunderuret.dk

Tlf. 28 35 35 10

Store Kongensgade 90 • 1264 København K

T:26 83 01 24 www.KvarnstromCopenhagen.com

Nyt fra rådgivningen

Forbundets rådgivning modtager hver dag mange henvendelser fra medlemmer, som oplever udfordringer med at blive kompenseret for deres funktionsnedsættelse eller finde alternative individuelle velfungerende løsninger. Her er et udsnit af udfordringer, vi har løst på det seneste

Medlem blev indstillet til førtidspension

Et medlem med cerebral parese var kørestolsbruger og i fleksjob få timer om ugen. Over tid var det blevet klart, at medlemmet blev påvirket af smerte og udtrætning og efterhånden ikke længere kunne varetage jobbet. Der opstod som følge heraf en længere sygdomsperiode, og det skulle nu afklares, om hun skulle indstilles til førtidspension. Der opstod nogle udfordringer i processen, som strakte sig over mere end et halvt år. Hun skulle bidrage til at dokumentere den nedsatte arbejdsevne og særligt møderne med kommunen, gjorde hende usikker, og det var svært at fokusere på det, der var vigtigt at få frem. Forbundets rådgivning tog sig af at give sparring på den socialfaglige og lovgivningsmæssige del, men usikkerheden ved møderne gjorde, at medlemmet fik tilbudt en bisidder. Bisidder deltog i formøder med medlemmet, og sammen fik de lagt en plan for, hvordan hun kom bedst igennem møderne og fik sagt alle de vigtige ting. Medlemmet oplevede, at støtten fra bisidderen gav en høj grad af tryghed. Hun stod ikke alene, og der var et kompetent menneske at sparre med i forhold til alt det, der handlede om usikkerhed og mødets gennemførelse. Altså alt det, som telefonisk rådgivning ikke kan hjælpe med. Et eksempel kunne være, når hun tabte tråden under mødet. Her var det godt, at der var en person, som kunne holde fast og sikre, at intet blev glemt. Efter møde i rehabiliteringsteamet blev hun indstillet til førtidspension.

Medlem fandt alternativ løsning af transportbehov Et medlem havde på grund af sin funktionsnedsættelse brug for struktur og planlægning omkring sin transport til og fra skole samt fritidsaktiviteter. Særlige udfordringer betød, at når der opstod uforudsigelige situationer, hvor rammerne omkring transportsituationen blev ændret, så kunne medlemmet ikke fungere og måtte fravælge at komme ud. Situationen var fastlåst, og kommunen havde svært ved at finde en individuel brugbar løsning. Rådgivningen og bisidderen havde grundige samtaler med medlemmet om, hvad der præcist ville kunne skabe tryghed omkring transportsituationen. Den individuelle og håndholdte samtale førte til, at vi fik peget på en løsning, som betød, at der kunne findes en kørselsordning, hvor man kunne sikre, at det var de samme trygge rammer hver gang. Medlemmet fik herefter en ordning, som fungerede i praksis.

Medlem fik aktivitetstilbud igen

Et medlem med indgribende funktionsnedsættelse både fysisk og kognitivt havde i mange år haft glæde af et tilbud to dage om ugen med kreativitet og samvær. Det havde stor

effekt i forhold til at modvirke ensomhed. Hun søgte om en udvidelse af tilbuddet til tre dage. Kommunen endte med at give et afslag og henvise til et ringere tilbud, hvor målgruppen er en anden, og hvor hun på ingen måde var jævnbyrdig og derfor ville fravælge det af samme årsag. Dansk Handicap Forbund gik ind i sagen og beskrev hendes behov i en klageskrivelse og lagde særlig vægt på, at det ville fratage enhver trivsel. Efter klagesagen havde været i Ankestyrelsen, blev den hjemvist til fornyet behandling. Kommunen fastholdt klagen, men vi fremsendte nye oplysninger om, hvor voldsomt det havde påvirket hende – herunder, at hun ikke ville benytte det alternative tilbud, og at afgørelsen havde påvirket hendes humør og livsmod meget negativt. På baggrund af de oplysninger blev afgørelsen ændret af kommunen. Medlemmet har i dag fået lov at beholde sit tilbud – endda i udvidet form til tre dage om ugen.

Aktiviteter udenfor hjemmet er vigtige for trivslen.

CAMERA MODELFOTO: COLOURBOX

Vi er leverendør under Helsingør kommune, Gribskov kommune og Galdsaxe kommune

Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk

Vallensbækvej 4 2605 Brøndby Tlf: 88 52 69 80

Brøndby

Mileparkens Autolakering

Mileparken 24 • Herlev 2730

Tlf. +45 44 92 20 95 www.mileparkensautolakering.dk Følg os på Facebook

Købmand Frank Viese

Den Sociale Virksomhed

Geelsgårdskolen

Kan det være svært at trænge igennem på arbejdet?

GEELSGÅRDSKOLEN

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Scan og se mere v

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Læring – livsglæde – – ligeværd

Scan og se mere

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0-10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

handicapbil kan være en nødven-

Bilstøtte bevilget

Et medlem med en indgribende ryglidelse og mange smerter henvendte sig på grund af et afslag på støtte til køb af bil. Begrundelsen på afslag gik på, at man mente medlemmet kunne benytte sin elcrosser til lokal transport. Medlemmet bor på en ø, men der er store afstande. Dansk Handicap Forbund vejledte medlemmet i at beskrive transportbehovet langt mere tydeligt, fx hvorfor funktionsnedsættelsen forhindrede ham i at benytte crosser og kørselsordninger både lokalt og ved færdsel på fastlandet. Sagen blev i første omgang hjemvist til fornyet behandling, og der kom en ny afgørelse, hvor kommunen havde indhentet en lægeudtalelse og pegede på, at andre ordninger kunne benyttes. Det var dog fortsat ikke muligt, når det kom til praksis. Medlemmet beskrev sin smertepåvirkning meget tydeligt og beskrev også, hvordan vedkommende blev påvirket under forskellige forhold uden for eget hjem. Kommunen havde lagt enkeltstående observationer til grund, men de var uden for sammenhæng i forhold til sagen. Sagen gik igen til Ankestyrelsen, men nu blev den omgjort til fordel for medlemmet, som nu har fået bevilget bil. I den pågældende sag var det medlemmet selv, som varetog kommunikationen og det skriftlige, mens vi understøttede med at finde de gode argumenter. Det handlede ikke så meget om paragraffer og regler, men langt mere om at sætte ord på følgerne af funktionsnedsættelsen og i praksis at argumentere for, hvorfor man ikke kunne anvende andre transportformer.

Vi bistod jobcenter med at finde løsning for borger Fra tid til anden får vi også henvendelser fra fagpersoner. I et konkret tilfælde fik vi en henvendelse fra et jobcenter, hvor en rådgiver skulle hjælpe en fleksjobber, som ikke kunne komme til og fra arbejde rent transportmæssigt. Han ville ikke kunne køre bil og kunne ikke bruge offentlige transportmidler på egen hånd. Blandt andet var det et problem at få elkøretøjet med i offentlige transportmidler. Vores rådgivning tænkte kreativt og foreslog, at man kiggede nærmere på mindre elkørestole, som kunne være egnet til at medtage i fx S-tog og metro. Det var ikke en ide, som jobcentret selv havde tænkt over, men de valgte at gå videre med den løsning, som potentielt ville kunne give borgeren langt større frihed og sikre, at det rent faktisk ville være muligt at blive i pågældende job. Historien er et godt eksempel på, at vi i mange tilfælde gennem god dialog kan bidrage med at tænke i løsninger, som kommunen ikke nødvendigvis selv har fået øje på.

dighed, ikke mindst for en øbo.

Nakkestøtte

El-ryglæn

Lændestøtte

skoleår i dit liv

Det bedste skoleår i dit liv

Ergonomisk sæde

El-sædeløft

El-fodhviler

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Susan Aakjær Larsen på Facebook Besøg

UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER

Aarhus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588

Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort

Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403

Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814

Lyngby • Vestergaard Møbler Tlf. 4587 5404

Odense • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Tilst • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Se mere på farstrup.dk

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

...der er ﬂere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

-www.danskhandicapforbund.dk

Ring til os på 39 29 35 55

Send os et brev

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her ﬁnder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets ﬁre specialkredse.

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

Navn:

☐ Enlig

☐ Par

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

Adresse:

Postnummer/by:

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

E-mail:

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

☐ PolioNetværket

Dato og underskrift

i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

Hårde livsforandringer kan føre til noget godt

Livet kan byde på voldsomme helbredsmæssige udfordringer, som betyder en markant ændring af tilværelsen, men for Thomas Jacobsen har det betydet et nyt og godt liv fyldt med projekter, som inspirerer andre

Facebookgruppen ’På tur uden ben’ https://www. facebook. com/groups/ pturudenben/ Blog hos Invacare: https://www. invacare.dk/da/ blog/tag/thomasjacobsen/

Camønoen: https://www. visitdenmark.dk/ danmark/oplevelser/ camoenoen

Iet nyt rækkehus på et gammelt kaserneområde i Holbæk, tager 50-årige Thomas Jacobsen imod. Han er dobbelt benamputeret og har nedsat syn, men bevæger sig nemt og problemfrit rundt i hjemmet – som han deler med sin hustru Anette og deres golden retriever Pelle.

Det bliver meget hurtigt tydeligt, at Thomas er en mand med ambitioner og fart på. Da han for nogle år siden flyttede til byen, oplevede han, at det brede foreningsliv i relation til handicap var lukket om sig selv og ikke kunne håndtere, at der kom en frivillig med handicap, som gerne ville sætte gang i nye aktiviteter.

Thomas var af helbredsmæssige årsager ude af arbejdsmarkedet, men ønskede at være aktiv, fordi han havde en masse at byde på. Da det ikke kunne lade sig gøre, besluttede han derfor at tage sagen i egen hånd. Via sit medlemskab i Dansk Handicap Forbund (DHF) trådte han ind i kommunens handicapråd og netop nu, er han, i samarbejde med den nærliggende Odsherred afdeling, gået i gang med at samle en lokal Holbæk gruppe under DHF. Det gør han ved at netværke og har arrangeret opstartsmøde for alle interesserede. Samtidig er han i dialog med både kommune og private om at bidrage til at understøtte foreningens udvikling.

Thomas skriver sig på den måde ind i DHF’s historie, som en af de nye generationer, der ønsker at føre forbundet videre ved at samle mennesker med handicap lokalt og finde ud af, hvad de har lyst til, hvad de hver især kan bidrage med, og hvad de har brug for at fokusere på. Mødet med Thomas efterlader ingen tvivl. Her møder vi en ildsjæl og en entreprenør, som arbejder i højt tempo, og det er en energi, der smitter og giver håb for ny spændende udvikling for forbundet.

Livsforandring

Gennem samtalen finder Handicap NYT ud af, at Thomas Jacobsens energi kommer fra en markant livsforandring med store helbredsmæssige udfordringer, selverkendelse, en rejse hen imod at finde sig selv, acceptere en

ny livssituation, finde en mening med tilværelsen, sætte vilde mål og inspirere andre.

Thomas har altid været en hårdtarbejdende mand. Han var i en årrække ejer af flere optikerforretninger og havde også i en periode en ansættelse indenfor mediebranchen og teaterverdenen. Alle steder var det et arbejdsliv i højt tempo og fokus var på arbejde, men ikke på sundheden, og alt det andet der også har betydning i tilværelsen. Livsstilen prægede ham over årene og svær overvægt førte til, at han udviklede diabetes 2 og fik problemer med synet og senere stødte også en nyrelidelse til.

Tilstanden resulterede i amputation og med behov for dialyse, mistede han nu endegyldigt tilknytningen til arbejdsmarkedet. Lægerne talte et tydeligt sprog. Thomas blev klar over, at han måtte gøre noget, og det har han i den grad gjort. Hen over otte år tabte han sig 55 kilo, og hans hustru valgte at give ham sin ene nyre, så han slap ud af dialysen. Thomas fortæller, at han undervejs blev meget hårdt ramt mentalt. ”Mit høje tempo har haft konsekvenser for mit familieliv, og sygdomsforløbet med dets følger gav mig en decideret nedtur. Jeg var i et nyt forhold, vi havde købt hus sammen, men sygdomsforløbet havde ændret mine livsomstændigheder. Jeg var blevet lukket om mig selv, afviste hjælp og var ikke ret sjov at være i nærheden af,” siger han.

Men da Thomas kommer på et rehabiliteringsophold, følger der også et obligatorisk terapeutisk forløb med – et forløb, som ændrede alt: ”Jeg kom til en psykolog, som også var erhvervspsykolog og havde en meget direkte og måske endda lidt hård og konfronterende facon. Det passede til mit temperament, og det gjorde, at jeg kom videre og fik et helt nyt perspektiv på tilværelsen. Jeg har forandret min fysik og min livsstil, jeg har fundet mig selv og oplever egentlig, at jeg kan starte forfra på et nyt liv”.

Camønoen uden ben

Og med til at starte et nyt liv hører for Thomas også at kaste sig ud i vilde projekter: ”Jeg har altid haft en drøm

om det her outdoor-liv – at tænde bål, overnatte i det fri og mærke naturen helt tæt på. Nu sad jeg så der uden ben og tænkte – hvorfor ikke prøve kræfter med vandreruten Camønoen på Møn”?

Umiddelbart er det en lidt vild tanke, for hvad gør man med opladning af kørestolens trækmotor? Hvordan overnatter man i shelter og slår telt op, når man bruger proteser og kørestol? Og hvordan med madlavning, forsyninger og personlig hygiejne, når man er ude i naturen?

”Jeg er jo vant til at finde løsninger, så jeg gik bare i gang med at undersøge mulighederne og indgå aftaler med lokale folk på de steder, hvor jeg skulle overnatte. Og så startede jeg Facebookgruppen ’På tur uden ben’, som skal inspirere andre med handicap til at kaste sig ud i udfordringer i naturen –en gruppe, som i dag har mere end 700 medlemmer. Hertil kommer en blog. Hvor jeg skriver mere detaljeret om mine projekter og tanker.”

Thomas er en mand, som sætter sig et mål og gennemfører det og i forhold til Camønoen, så ramte Thomas et meget ustadigt junivejr, hvor både regn og rusk gav store udfordringer. Men han gennemførte fem dage og 137 kilometer ud af rutens samlede 175 km. ”Mange fulgte mine forberedelser –herunder også medierne - og på turen dukkede der flere steder mennesker op, som havde hørt om projektet og lige skulle se, hvordan det gik undervejs”.

Det bliver hurtigt tydeligt, at Camønoen var ikke kun var Thomas’ projekt. Thomas fortæller, at mere end 100 personer, både mennesker med fysiske handicap og deres pårørende, har søgt råd og støtte fra ham. Det kunne være praktiske råd til, hvordan man med lidt kreativitet igen kan komme til at dyrke en fritidsinteresse eller råd til, hvordan man kan mestre en svær livssituation. ”Jeg fandt hurtigt ud af, at det inspirerede andre på flere forskellige niveauer. Jeg siger ikke, at andre skal gøre som mig, men hvis de kan hente inspiration og bruge det i deres eget liv på deres niveau og rent faktisk lykkes med det, så er mit mål nået”, slutter Thomas.

Danmark underskrev i 2009 FN´s handicapkonvention, og for nylig var Danmark til eksamen. Det gik ikke særlig godt. Udfordringerne på handicapområdet er massive, og Danmark har, efter eksaminationen i august, modtaget en række kritikpunkter fra FN’s handicapkomite. Fx kritiseres Danmark for den store forskel på mulighederne i de forskellige kommuner, og at der ikke er vedtaget en national handlingsplan for handicapområdet, samt at handicapkonventionen endnu ikke er inkorporeret i dansk lovgivning. Kritikken fik bred pressedækning, men Handicap NYT satte sig for at undersøge, hvad konsekvenserne af kritikken egentlig vil være fremadrettet. Institut for Menneskerettigheder monitorerer, om Danmark lever op til konventionen, og derfor bad vi afdelingsleder Rasmus Brygger fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) om at give et bud på, hvilken betydning det vil have.

?Danmark har fået kritik af FN. IMR monitorerer, hvorvidt DK lever op til konventionen. Hvilken betydning mener I, at en kritik som denne har for handicapområdet i Danmark?

”Handicapkomitéens konkluderende bemærkninger er slutproduktet af en tilbagevendende proces, hvor den dan-

Danmark har fået kritik fra FN

Danmark har fået kritik fra FN’s handicapkomite, men hvad betyder det i praksis? Og hvordan vil den enkelte borger mærke det? Det har vi spurgt Rasmus Brygger om, som er afdelingsleder for Ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder (IMR)

ske regering skal gøre status på implementeringen af handicapkonventionen i Danmark. Bemærkningerne rummer en smule ros, en hel del ris og så en længere række konkrete anbefalinger til den danske regering og stat. Der er en god grund til, at man i handicapkonventionen har nedsat en global komité af eksperter i handicaprettigheder, som ”eksaminerer” de enkelte lande, der har tiltrådt den. Processen er med til at holde Danmark til ilden i forhold til ikke blot at respektere de rettigheder og pligter, konventionen peger på.

Danmark har også lovet ikke at ligge grund til deciderede tilbageskridt for mennesker med handicap. Derfor er det også så tankevækkende, at Danmark modtager denne form for kritik. Selvom FN’s Handicapkomité ikke har nogen instruktionsbeføjelser over den danske regering, er kritikken med til at legitimere og tilføje vægt til instituttets og Danske Handicaporganisationers dialog med danske myndigheder og lovgivere. Endelig skal man også være opmærksom på, at handicapkonventionens kritik har en ret god timing, da der netop i disse år planlægges større handicappolitiske reformer og tiltag fra regeringens side, hvilket også forklarer den forholdsvis store mediemæssige opmærksomhed, der var på eksaminationen denne gang.”

?Hvilken betydning fik det, da Danmark sidste gang modtog kritik / anbefalinger fra FN?

Sidste gang Danmark var til ”eksamination” i 2014, da var det første gang siden handicapkonventionen blev tiltrådt i 2009. Derfor drejede det sig dengang sig om at gøre status for menneskerettigheder for mennesker med handicap i Danmark og etablere et referencepunkt. Da den danske statsdelegation for anden gang var nede i Geneve her i august 2024, da var det i høj grad et spørgsmål om at se på udviklingen siden sidst samt om der var kommet nye udfordringer til. På den måde talte de to ”eksaminationer” godt sammen med ti år imellem.

?Der har været store forventninger til eksaminationen. Vil kritikken kunne mærkes af den enkelte borger?

Vi er på Institut for Menneskerettigheder bevidste om den store opmærksomhed, der har været på eksaminationen i år, og i forlængelse af dette også forhåbninger om en positiv effekt i civilsamfundet. Processer som disse har desværre sjældent en øjeblikkelig og direkte effekt på den enkelte bor-

Danfoss Ally™ er Danfoss’ nye elektroniske radiatortermostater og

Danfoss Ally™ er Danfoss’ nye elektroniske radiatortermostater og er frontløber i smartvarmekategorien.

Danfoss Ally™ App giver let adgang til at ernstyre dine radiatorer og du kan nemt planlægge din opvarmning, så den passer til dine daglige rutiner. Med enestående præcision og op til 23% energibesparelser.

Danfoss Ally™ App giver let adgang til at ernstyre dine radiatorer og du kan så den passer til dine daglige rutiner. 23% energibesparelser.

Læs mere om Danfoss Ally™ på ally.danfoss.dk

Køkken - Bad Bryggers - Garderobe

Køkken - Bad Bryggers - Garderobe www.AUBO.dk

www.AUBO.dk

Rasmus Brygger, Afdelingsleder, ligebehandling, Institut for Menneskerettigheder (IMR).

gers liv. Det kan måske være skuffende for mange borgere med handicap i svære eller nogle gange desperate situationer, som håber på en redningskrans fra FN’s Handicapkomité. Men det er mere gavnligt at se processen som en langsomt virkende medicin til samfundskroppen, der først har en effekt efter længere tids brug. Det er grundlæggende set en langsigtet påvirkningskampagne af det danske samfund. Handicapkonventionen er stadig ny på holdet af menneskerettighedskonventioner, og den kommer med idéer og forventninger til både samfund og stat, som det tager tid at massere ind i vores lovgivning, handlemåde og domstole. Det drejer sig om at arbejde Danmark hen mod et samfund, hvor der er plads til diversitet, ikke blot for borgere med anden hudfarve, religion, seksualitet eller køn, men også til mennesker med varierende med funktionsniveau på arbejdspladsen, i den offentlige transport, i vores uddannelser og så videre. Denne kamp for både anerkendelse og retlig beskyttelse tager tid.

?Hvordan vil IMR arbejde med de kritikpunkter, Danmark har modtaget?

På Institut for Menneskerettigheder arbejder vi på flere forskellige niveauer med FN’s Handicapkomités kritik og anbefalinger. Vi er i løbende dialog med de relevante ministerier på embedsmandsniveau og med ministre – her særlig Social- og Boligministeren. Men lige så vigtigt har vi et godt samarbejde med handicaporganisationer og fastholder også med dem en løbende samtale om vigtige indsatsområder og opmærksomhedspunkter. Med alle disse aktører har vi allerede på dette tidspunkt drøftet komitéens konkluderende bemærkninger og anbefalinger og har peget på de områder, som vi mener er særligt presserende at adressere. Desuden udarbejder vi løbende rapporter, analysenotater og andre vidensprodukter, hvor vi naturligvis skeler til FN-komitéens fokus og anser det som et vigtigt input i vores eget arbejde.

Pokaler der er værd at kæmpe

Polyfa Consultants A/S

Rådgivningsfirma for den europæiske forsvarsindustri. Formidler salg af materiel til politiet og det danske forsvar.

Idrætsskolen er et undervisningstilbud for voksne med udviklingshandicap, der går på skolen i et skoleår, i dagtimerne fra 9.00 til 14.00 hver dag.

Det nye skoleår begynder til august 2025. Skolen ligger i dejlige lokaler i Grøndal Multi Center i København.

Informationsaften onsdag d. 22. januar 2025 kl. 19.00-20.00, og åbent hus for alle interesserede ansøgere torsdag d. 23. januar 2025 kl. 09.00-14.00.

Ansøgningsfrist fredag 14. februar 2025.

Hjulspor: Jorden rundt i kørestol

En ung kvinde har udfordret sig selv og rejst rundt på jordkloden i kørestol. Det er der kommet en inspirerende rejseberetning ud af, som beretter om både glæden, men også frustration over barrierer

Anna Le Dous’ bog Hjulspor jorden rundt i kørestol er en ærlig, livsbekræftende og inspirerende fortælling om at rejse jorden rundt, bryde grænser, både fysiske og mentale, og livet med et handicap.

Hun skriver med en lethed og indlevelse, så man, som læser, nemt kan drømme sig væk og med på Annas rejser, selvom bogen læses i et DSB-tog mellem Odense og Høje Taastrup. Anna Le Dous tager læseren med på flere af sine rejser rundt i verden, som de færreste vil vove, og det hele foregår fra hendes kørestol. Med en stærk og humoristisk fortællerstemme beretter hun, hvordan hun har valgt, at rejser skal være en stor del af hendes liv, selvom det kan være forbundet med udfordringer, meget praktik og mange spekulationer, fordi hun sidder i kørestol.

Ikke kun en rejsebeskrivelse

Hjulspor jorden rundt i kørestol er mere end en rejsebeskrivelse. Selvom Anna Le Dous levende fortæller om de steder, hun besøger, så fungerer bogen som et vigtigt indblik i, hvordan livet med et handicap kan være præget af både praktiske udfordringer og manglende forståelse for, hvad det vil sige at have et handicap.

I bogen fortæller hun både om glæden ved at rejse, og alle de fantastiske oplevelser hun får. Men også om de fysiske barrierer hun oplever, når hun rejser rundt i verden, hvor tilgængeligheden er begrænset, og hvilken mental styrke det til tiden kræver for at håndtere barriererne. Anna Le Dous fortæller i bogen, at det, der drager hende ved at rejse, er at komme udenfor komfortzonen og møde udfordringer, som kræver kreativitet, trodsighed og vedholdenhed at overvinde. ”Jeg rejser, fordi jeg kan lide at gøre det, som ingen forventer,” skriver Anna Le Dous i bogen.

I bogen fortæller hun om roen, der sænkede sig over hende en tidlig morgen, hvor hun sidder og kigger ud over Lake Matheson i New Zealand, om turen med højhastighedstoget Shinkansen i Japan og en svævebanetur op til Masada. Men hun beskriver også frustrationen over manglende ramper, hoteller uden elevatorer og offentlige transportmidler, der er utilgængelige for kørestolsbrugere. Derudover fortæller Anna Le Dous også, om de mennesker hun møder, som ikke har fordomme, som uden forudindtagethed hjælper, og de steder, hvor der er tilgængeligt for mennesker med handicap.

Ekspert i eget liv

En af de største styrker ved bogen er, at den viser, at livet med et handicap ikke er et liv med begrænsninger, men et liv fyldt med muligheder, hvis man tør udfordre både sig selv og de samfundsnormer, der ofte lægger begrænsninger for personer med handicap. Anna Le Dous skriver blandt andet, at hun i årenes løb har lyttet til så mange såkaldte eksperter, som i den bedste mening har rådgivet om, hvad hun bør gøre, og hvad hun bør undgå. Men hun har med tiden fundet ud af, at den bedste ekspert, når det handler om hendes liv, er hende selv.

I bogen formår Anna Le Dous at være en rollemodel, der inspirerer til at se mennesker med handicap som ressourcestærke, modige og livsbekræftende individer, der kan rejse hele jorden rundt, hvis bare man har en position gåpåmod, stædighed og Rasmus Klump i baghovedet. Anna Le Dous fortæller, at hendes eventyrlyst startede, da hun læste Rasmus Klump-bøgerne som barn. ”Store oplevelser kræver ikke altid planlægning, men mod. Sommetider er eventyret lige foran os, men uden modet til at gribe det, kommer oplevelsen ikke,” skriver Anna Le Dous. Hjulspor jorden rundt i kørestol er ikke kun er en fantastisk rejsebeskrivelse, men også en vigtig bog i debatten om handicap og tilgængelighed. Hendes rejse gennem verden i en kørestol er ikke blot en fysisk bedrift, men også en påmindelse om, at vi som samfund har et ansvar for at sikre, at alle – uanset fysiske forudsætninger – har mulighed for at opleve verden på lige fod. Og så er det en bog, der i den grad vækker rejselysten hos læseren.

Han satte et mål og nåede det!

Var det noget at cykle til Paris i anledning af de paralympiske lege? Det kan for de fleste lyde som en vanvittig udfordring, men det var ikke desto mindre, hvad Per Baar Kæseler i sensommeren satte sig for – og gennemførte sammen med Team Elsass

The final count down” bragede ud af højtalerne og sammen med mit team, cyklede jeg den sidste del af strækningen ind på park La Villette i Paris. Derinde ser jeg min kone, pressefotografer og en større gruppe af jublende publikummer, der satte en vild stemning. Det var ”Mission Completed”, og der fik tårerne frit løb! Ja, måske er jeg blevet lidt mere følsom med alderen, men det var simpelthen en kæmpe kulmination på et halvt års træning af både mental og fysisk art. Jeg havde cyklet det meste af dagen gennem det åbne franske landskab, videre gennem Paris forstæder og havde kæmpet med et udfordrende og bakket terræn langs Canal de l'Ourcq, og syv krævende etaper gennem Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig var en prøvelse .Og

Per Kæseler har cyklet til Paris med Team Elsass.

nu ramte jeg belønningen, præmieoverrækkelse og en vild fejring med alle de andre deltagere og støttefunktioner fra Team Elsass,” fortæller Per Baar Kæseler om sin ankomst til Paris efter deltagelse i projektet, hvor 22 mennesker med CP i anledning af de paralympiske lege startede med paradekørsel i Kolding og derefter cyklede til Paris via etaper planlagt i samarbejde med Team Rynkeby, som har erfaring med at sende cykelryttere af sted via samme rute til fordel for kritisk syge børn.

Den lille provokation

Det lå ikke i kortene, at Per skulle cykle til Paris. Per har cyklet meget igennem livet, men de senere år havde der været langt imellem cykleturene, og kræfterne i hverdagen har primært været brugt på arbejdet. Måske var det det, som Pers kone Vibeke Baden Laursen havde i baghovedet, da hun en dag kom hjem, og fortalte om Team Elsass cykelprojekt og tørt konstaterede, at ”det tror jeg ikke, du kan klare, Per!”. Per beskriver selv, at lige præcis denne listige åbning fra Vibekes side fik ham til med det samme at gå i gang med at skrive den motiverede ansøgning til Elsassfonden. For som Per fortæller, så rumsterede hans far ord: ”Du kan halvt så meget, som din mor tror, og dobbelt så meget, som du selv tror” i baghovedet. Per fortæller med et glimt i øjet, at svaret til Vibeke derfor også kom prompte: ”Jo, det kan du tro,jeg kan, og det agter jeg at gøre!”.

Intens træning og usikkerhed

ikke mindst på den sociale del, som er en meget vigtig motivationsfaktor, fortæller Per om forløbet.

Træningen var meget motiverende, men i løbet af kort tid stod det hurtigt klart, at projektet ikke ville blive ”a walk in the park.” Det var hårdt fysisk, og mentalt meldte tvivlen sig også. Kunne det lade sig gøre i praksis? Forud for selve turen var der fra trænernes side, sat et mål. Deltagerne skulle kunne gennemføre 4 x 40 km over fire dage. Per fortæller, at han blev i tvivl af flere omgange, og samtidig blev han presset af sin egen fysioterapeut, som flere gange spurgte til træningsintensiteten. Tvivlen blev endnu større, da der undervejs i træningsforløbet opstår en skade. Per fortæller, at Team Elsass i den forbindelse havde meldt klart ud, at uanset, om du kan deltage eller ej, så skal du med, for vi er et hold! Det var en lettelse, og gav brændstoffet til at fortsætte træningen, som mundede ud i, at de 4 x 40 km blev gennemført, og Per kunne give klarmelding til turen.

Per Kæseler var glad for at gennemføre løbet.

Nu meldte realiteterne sig. At cykle til Paris er ikke bare noget, man gør. Det kræver massiv træning og ikke mindst et særligt blik for, hvordan man gennemfører den type udfordring, når man har en funktionsnedsættelse – i Pers tilfælde Cerebral Parese (CP). Til projektet var der tilknyttet en Ph.d. i Neurologi samt professionelle trænere. Træning blev i løbet af et halvt år en integreret del af hverdagen. Tre gange ugentligt deltog Per i virtuelle træningsprogrammer, hvor hele holdet cyklede på specialindrettede træningscykler koblet på et virtuelt univers, hvor alle deltagere trænede sammen i realtid og på realistiske programmerede ruter. På forhånd havde de mødt hinanden fysisk ved et opstartsarrangement, derfor fungerede den virtuelle træning overraskende godt –

Følelsen af at lykkes

Da snakken falder på, hvad Per på bagkant mener at have fået ud af oplevelsen, så fremhæver Per flere ting. ”For det første vil jeg sige, at det har givet et kæmpe mentalt boost. En hård periode med udfordringer er for mig blevet afløst af en følelse af, at jeg har en stor råstyrke, og at jeg på meget kort tid kan flytte mig både fysik og mentalt. Jeg kan mærke et forbedret funktionsniveau, og jeg kan mærke bedring i forhold til søvn, humør, motivation og overskud. For mig handler det lige nu meget om, at jeg gerne vil implementere de gode erfaringer, jeg har høstet i hverdagen og fortsætte med den cykeltræning, som jeg holder så meget af. Oplevelsen har givet mig en kæmpe motivation, som jeg lige nu drømmer om at bruge til at finde andre, som kunne have lyst til at være med i et cykelfællesskab,” fortæller Per om den helt særlige følelse af at være lykkes.

På spørgsmålet om, hvad Per vil sige til andre, der drømmer om at udfordre sig selv, fortæller han, at han anbefaler alle at prøve og give sig selv en udfordring – uanset, hvilket funktionsniveau man har. Udfordringer kan være på mange forskellige niveauer, og det at give sig selv en udfordring, som er både realistisk, men også lidt sværere end hvad man selv tror, man kan, kan være livsforandrende, afslutter Per.

Globalt Samarbejde havde besøg af nogle af sine partnere og besøgte blandt andet Tivoli.

Besøg fra Dansk Handicap Forbunds partnerlande

18 personer fra Vietnam, Uganda, Guatemala, Honduras og Bolivia besøgte forbundet i anledningen af et nyt program i Globalt Samarbejde

Københavnerne er vant til at se lidt af hvert i deres by, men blikket blev alligevel løftet en ekstra gang, når de stødte på den meget blandede gruppe, som gæstede os i august måned. Besøget var nemlig meget mangfoldigt. Deltagerne var samarbejdspartnere fra fire kontinenter, og mange forskellige handicapgrupper var repræsenterede, bl.a. kørestolsbrugere, døve og blinde. Blandt de besøgene var to repræsentanter fra de oprindelige folk i henholdsvis Guatemala og Bolivia,

som bar deres farvestrålende dragter. Alcira Suntura, formand for landsorganisationen af sindslidende i Bolivia tog nysgerrigheden i stiv arm og jokede med, at hun kunne tjene en formue ved at stille sig op på Strøget og tage 20 kr. pr. foto, folk tog af hende. Besøget var en forberedelse til, at Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund (DHF) overgår til et nyt program (se faktaboks), og der var to repræsentanter fra hvert af de fire programlande, som er Vietnam, Uganda, Guatemala og Bolivia samt en re-

præsentant fra Honduras, hvor Dansk Handicap Forbunds finansiering slutter i 2025. Desuden var der en person fra hvert af de fire landes DHF-kontorer. Vi havde i alt besøg af 18 personer inklusive hjælpere og tolke.

Danmark som inspiration

Formålet med besøget var at give partnerrepræsentanterne inspiration fra den danske handicapbevægelse i forhold til, hvordan vi i Danmark arbejder for at forbedre vilkår for mennesker med handicap ved at påvirke lokale og

nationale politikere og myndigheder. Samt hvordan Dansk Handicap Forbund og andre handicaporganisationer arbejder for at blive økonomisk bæredygtige. Et andet formål var at afholde en workshop, der skulle komme med input til programansøgningen og drøfte, hvordan samarbejdet skulle fungere fremover mellem landene.

I forhold til det første formål var deltagerne delt op i to grupper, og de havde hjemmefra forberedt spørgsmål til de mange steder og personer, de skulle møde. De havde bl.a. møder med Danske Handicaporganisationers formand Thorkil Olesen, det lokale handicapråd i Furesø, Sara Baaring, der er folketingsmedlem, Institut for Menneskerettigheder, Diabetesforeningen, Coloplast og selvfølgelig forbundets kontor og medarbejdere.

Mennesker med handicap og id-kort

Når man besøger et andet land, er der altid ting, man bliver begejstret for, og andre ting man undrer sig over og måske ikke forstår. En af de ting vores gæster undrede sig over, det var, at mennesker med handicap ikke har et id-kort, der beviser, man har et handicap, samt at vi i Danmark slet ikke registrerer mennesker med handicap. I de fleste af vores samarbejdslande arbejder handicapbevægelsen for retten til et id-handicapkort, der giver forskellige rettigheder, og for at der bliver lavet valide data over fx antallet af mennesker med handicap. Der bliver i vores samarbejdslande arbejdet for specifikke love for mennesker med handicap, ja, endda for hvert enkelt handicap, hvor vi i Danmark forsøger at inkludere handicapspecifikke emner i alle de love, hvor det er relevant.

Tivoli og Stranden

Der var dog også tid til, at gæsterne fra de fem lande kunne lære hinanden bedre at kende, og mødes med medlemmer af Dansk Handicap Forbund på en mere uformel måde. Københavns lokalafdeling bød fx på en hyggelig aften på ”Stranden”, hvor den danske sensommer tog sig ud i sin allerbedste version, og hele besøget sluttede med en tur i Tivoli og fællesspisning.

Gruppen var til diverse møder. Foto fra besøget hos Dansk Handicap Forbunds sekretariat.

Der var mellem møderne tid til lidt spas.

Transporten til møderne foregik med kollektiv transport, fx S-tog.

Ligesom partnerrepræsentanterne forberedte sig grundigt til besøget i Danmark, ligger der også et stort arbejde med at lære fra sig, når de kommer hjem til deres respektive medlemsorganisationer og især til de mange partnerorganisationer, som det ikke var muligt at invitere repræsentanter fra. Det foregår på forskellige måder. De kommer dels til at reflektere over, hvad de har lært i Danmark, og dels over, om det er muligt at overføre det til deres egen organisation og handicapbevægelse på en eller anden måde. Dernæst skal de på forskellige møder og workshops fortælle om, hvad de har lært og arbejde for at indføre det, de synes, de kunne bruge fra besøget i Danmark. Endelig er der lagt de første sten til et godt samarbejde fremadrettet mellem vores partnere i de fire lande på de fire kontinenter.

Indtil nu har Globalt Samarbejde implementeret en lang række forskellige projekter i de forskellige samarbejdslande, og ofte flere projekter samtidigt i samme land. Fra januar 2025 er det håbet, at det hele bliver samlet i ét stort program. Programmet vil række over fire år og have et budget på 50,8 mio. kr., og programlandene vil være Vietnam, Uganda, Guatemala og Bolivia. Det vil give noget stabilitet i arbejdet, da finansieringen vil være på plads for de fire år, og der vil skulle bruges mindre arbejde på at søge de mange projekter. Desuden vil det give en unik mulighed for at opnå større samarbejde og koordinering på tværs af projektlandene. Dansk Handicap Forbund har i alt 37 partnere i de fire lande.

Dans og musik på Stranden efter en dag med møder.

Patricia og Alcira var klædt i farverigt tøj fra deres hjemlande.

Santos og Mauricio sidder på sten ved Stranden og nyder oplevelsen af Øresund.

Når det skal være let!

Frame Runner i aluminium for små og store børn, unge og vok sne

Bredt tilbehørsprogram, rs lig til asning

Bredt tilbehørsprogram, afprøvning og personlig tilpasning

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer

Det er vores mål at skabe rammerne trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer

således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

Telefon: 29 43 3767 | facebook com/byconniehansen mail@by-conniehansen com | w CONNIEHANSEN com det skal være let! Frame aluminium små og tore ør unge sne

Vassingerødvej 105 | 35 40 Lynge

Telefon: 29 43 3767 | facebook com/byconniehansen mail@by-conniehansen.com | ww w.BY- CONNIEHANSEN.com

Fællesskabet var i højsædet til forbundets kongres

Kursen for de kommende fire år er lagt. Fællesskab, vidensdeling og generationsskifte var tre ord, der prægede kongressen

FUN FACTS

KONGRES 2024

Efteråret viste sig fra sin smukkeste side, da Dansk Handicap Forbund afholdt kongres den 18.-20. oktober på Egmont Højskolen i Hou. Størsteparten af eleverne var på efterårsferie og havde overladt deres værelser til de kongresdelegerede. En kongres er en både arbejdsom, debatterende og festlig begivenhed, når delegerede fra hele landet mødes til to dages intensiv dialog og ideudveksling. Det er samtidig også her, at der vælges formandskab og hovedbestyrelse.

Traditionen tro bød landsformand Susanne Olsen velkommen og tændte

Om fredagen sad der 16 i salen med hårpynt i håret

Køkkenet bryggede 140 liter kaffe til kongressen

Mikrofonløberen gik 19,23 km i løbet af kongressen

Jeevan solgte 14 kurve på kongressen

Der deltog 14 delegerede på kongressen, som danner par privat

et lys for at mindes de tillidsfolk, som ikke længere er iblandt os.

I lighed med tidligere år havde kongressen besøg af nogle firmaer, som havde stande, som alle blev opfordret til at besøge i de indlagte pauser.

Siden sidst

Landsformand Susanne Olsen undskyldte, at de delegerede havde fået beretningen for sent, og at skylden var hendes og ingen andres. Hun opfordrede alle til at bruge den til at se tilbage på de to foregående år.

Hun sagde blandt andet: ”Det er dejligt at være her igen og mærke følelsen af fællesskab. Vores viden om at leve med et handicap er unik. Sammen med mange andre deltog vi i en stor demonstration foran Christiansborg

tidligere på året. Vi viste, at vi ønskede forandringer, og demonstrationen var bredt sammensat. Det var en skelsættende dag, men demonstrationen fik ikke meget pressedækning fra medierne, men en del på sociale medier,” sagde hun.

Hun gav samtidig udtryk for, at det er barske tider, og at der er et øget pres på forbundets rådgivning, da mange medlemmer har svært ved at få den hjælp, de behøver, eller fratages den hjælp, som de har. En ny lov for handicapområdet er på trapperne, hvor Kommunernes Landsforening (KL) får en central rolle. Forbundet frygter, at der vil ske en afvikling af rettigheder til mennesker med handicap, hvis økonomi bliver et parameter. Landsformanden påpegede, at fejl-

procenterne i kommunerne, når det gælder vores område, har været tårnhøje, og det lader ikke til, at det bliver bedre.

”Danmark har været til FN-eksamen, og vi i Dansk Handicap Forbund har bidraget med en civilsamfundsrapport. Danmark fik massiv kritik. Det går tilbage for Danmark, og de danske embedsmænd, som blev afhørt og blev stillet spørgsmål om, hvad Danmark har gjort eller ikke gjort, kunne være tavse i flere minutter. Men i Dansk Handicap Forbund kan vi godt svare på, hvad der mangler, nemlig en handlingsplan,” sagde landsformand Susanne Olsen.

Hun kom også ind på økonomien i forbundet, da vi ikke har særlig mange midler til aktiviteter, der koster penge. Det skyldes, at de fonde, der støtter os, har ændret deres tildelingskriterier,

og vi får færre tips- og lottomidler. Medlemstallet fastholdes heldigvis og er stabilt, og medlemmerne har taget i godt imod, at Handicap NYT overvejende er digitalt. Begrundelsen for overgang til digitalt blad var udelukkende de stigende portopriser.

Hun så frem til, at forbundet til næste år kan fejre 100-års jubilæum, hvor vi både skal feste og dele vores viden, fx er vi ved at få et samarbejde med Forsorgsmuseet i Svendborg med henblik på at vise det levede liv med handicap.

Endelig takkede hun afdelingerne, tillidsfolk, sekretariatet og Egmont Højskolens personale.

Debat

Enkelte på kongressen gav udtryk for, at de gerne ville have Handicap NYT i

en trykt udgave med posten, da det var rarere at læse et trykt blad end på en skærm. Landsformanden svarede, at det sagtens kunne lade sig gøre, man skulle bare kontakte sekretariatet. Dog var der lidt tvivl om i sekretariatet, hvorvidt forbundet havde medlemmernes korrekte e-mailadresser. Derfor opfordrede hun afdelingerne til at være med til at hjælpe med at få indsamlet opdaterede e-mailadresser. Enkelte unge i forsamlingen gav udtryk for, at de var glade for at få bladet digitalt, og at det var lettere at gemme og dele det.

Under debatten var der ønsker fremme fra flere delegerede om, at der kom flere referater på det lukkede forum på hjemmesiden ”Min side”, da ikke alle udvalg lægger referater og nyhedsbreve derind. Der var også ros

VIDEO

Du kan se videoer fra kongressen på vores hjemmeside fx en hilsen fra det nye formandskab, høre om generationsskifte, høre fra de unge, og om en ny lokalgruppe under opbygning samt fra en specialkreds.

https://www. danskhandicapforbund.dk/ aktuelle-emner/faellesskabetog-viden-vigtigere-endnogensinde

Der var både god stemning og debat på kongressen.

Fællesskab er en grundværdi i forbundet.

Han Herreders Efterskole Aggersundvej 237, Skerping Fjerritslev Att.: Svend Åge Nielsen Tlf. 98 21 17 75 E-mail: sn.hhu.dk@gmail.com

Der var både en livlig og seriøs debat på kongressen.

til forbundet, for at der var kommet så mange digitale møder og webinarer, som man kunne deltage i uden at bruge tid og penge på transport.

Der var også forslag til det videre arbejde, fx at se på overgangen fra arbejdsmarked til pension, fra førtidspension til folkepension, samt skabe gode vilkår til dem, som ikke kan arbejde. Der var blandt flere en frygt for, at der blev skabt et A og et B hold i samfundet. Flere var enige i, at den elendige pressedækning af den store demonstration i maj måned i København var skandaløs. Flere gav udtryk for, at de så frem til jubilæet og havde planer om arrangementer i støbeskeen.

Der blev også efterlyst kurser, ikke mindst i tilgængelighed, og at forbundet var mere aktivistisk.

Landsformanden og andre fra forretningsudvalget (FU) fortalte, at de emner, der var nævnt, blev der allerede arbejdet med, og opfordrede lokalafdelingerne til at samarbejde med handicapråd og andre handicaporganisationer. Flere gav udtryk for, at samarbejde var vejen frem, også internt i forbundet og gerne i ad hoc-udvalg.

Tips til møder med politikere

Der blev også givet nogle tips til, hvordan lokalafdelinger kan komme i kontakt med lokalpolitikere. Det fortalte repræsentanter fra Furesø og København, som har gode erfaringer med at holde kaffemøder, hvor de møder en politiker ad gangen. ”Det bliver altid en god dialog, da de ikke skal konkurrere

med andre politikere. Til næste år er der kommunalvalg, så det er en god ide at komme i kontakt med så mange som muligt allerede nu,” sagde Hans Jørgen Møller, formand for Københavnsafdelingen.

Generationsskifte

Repræsentanter fra Odense afdeling havde også et tip til forsamlingen vedrørende generationsskifte. I Odense var det lykkedes at få tre unge ind i bestyrelsen, som blev valgt ind samtidigt. Det var en god ide, for så følte de sig ikke alene med en ”gammel” bestyrelse og kunne bedre gå i dialog med den øvrige bestyrelse og byde ind med arrangementer for et yngre segment.

Årsregnskab 2022 og 2023

Regnskaberne blev gennemgået af hovedkasserer Chanette Holst, suppleret af direktør Jens Bouet. Ingen af dem lagde skjul på, at forbundets økonomi er blevet forringet. Det skyldes fx færre penge til kurser fra fonde og fra lottomidlerne. Vores datterselskab ”Den glade trøffel”, som drev kantine og mødecenter i Handicaporganisationernes Hus, gik konkurs. Årsagen var, at forpagterkontrakten blev opsagt og med et økonomisk efterslæb efter coronaperioden, var en konkurs uundgåelig. Selve opsigelsen kom bag på forbundet og medførte et millionunderskud i 2022. Forbundet har også fået færre arvemidler, end vi have regnet med. 2023 bød på

Mikrofonen blev flittigt båret rundt til de delegerede, som både kom med ideer og kritik.

Jens Bouet, direktør i Dansk Handicap Forbund indsamlede stemmesedler.

udgifter, da vi fraflyttede Handicaporganisationers Hus og flyttede til billigere lokaler i Høje Taastrup. ”Vi er også involveret i en retssag med Gentofte Kommune vedr. vores kystsikring på Stranden. Vi har vundet i byretten, men kommunen har anket, og den sag afgøres først i landsretten i 2025. Så selv om det ser sort ud, så må vi klare skærene,” sagde direktør Jens Bouet.

Under den efterfølgende debat blev det gentaget, at det var utilfredsstillende, at regnskabet var sendt så sent ud, og at det var svært at forholde sig til det. Der var også spørgsmål fx om, hvor man kunne se flytteomkostningerne i regnskabet, og her var svaret, at de ikke var udspecificerede, men optrådte på eksisterende konti som fx nyanskaffelser. I forhold til flytningen have vi købt brugte kontormøbler og havde fået en del foræret af Sparekassen Sjælland-Fyn og Danske Bank. Efter debatten kom regnskaberne til afstemning. Et flertal stemte for og seks hverken for eller imod.

Fremtidigt arbejde

Strategierne i forbundet er firårige, og den første er fra 2012. Der var kun få justeringer til den seneste strategi, og forsamlingen vedtog enstemmigt en opdateret strategi for 2024-2028. Under fremtidigt arbejde kom de delegerede på arbejde. Ved indgangen til salen var det muligt at stemme med bolde i nogle cylindre og give ”sin stemme” til følgende udsagn:

ұ At skabe rummelige fællesskaber er vores styrke. (Det blev vinderen med 53 stemmer).

ұ At samle viden om handicap er vores råstof og skaber praktiske forandringer.

ұ At yde rådgivning, sparring og personlig støtte er afgørende. De to ovenstående kom på en delt andenplads.

Hernæst skulle de delegerede oplyse sin sidemand om, hvad de havde stemt og hvorfor. Efter en kaffepause skulle de med en ny makker fortælle, hvad der var det vigtigste at arbejde med. Og til sidst skulle de oplyse, hvad de konkret ville tage hjem og gøre. Disse øvelser skabte bevægelser i salen, da der blev skiftet borde, og de delegerede talte

med repræsentanter fra hele landet på kryds og tværs i den store sal, som var pyntet med bannere og krysantemummer på bordene.

Alt, der kom frem under dette punkt, blev nedskrevet af de delegerede i grupperne og givet til sekretariatet til yderligere bearbejdning.

I et plenum løftede flere sløret for, hvad de havde talt om og gerne ville:

Fx danne et netværk af yngre medlemmer og lokalafdelingerne. Uddanne lobbyister, der kunne presse på med at få ændret lovgivningen, da de gode viljer har spillet fallit. At kæmpe imod den hårde tone, der kan være i samfundet mod mennesker med handicap.

Flere gav udtryk for, at vi skulle blive bedre til at brede den viden ud, som vi allerede har om vores område. Andre var inde på, at retssikkerheden var under et stort pres, og det burde vi arbejde meget mere med ikke mindst med BPA-området.

Med hensyn til at tage hjem og gøre noget konkret sagde flere, at de ville bringe vores sag ind i de politiske partier, som de er med i. Andre ville arrangere møder med specialkredsene, løbe Royal Run, samarbejde med en lokalradio og holde kaffemøder med politikere og deltage i valgmøder til kommunalvalget til næste år. Iderigdommen var virkelig stor.

Nyvalg og genvalg. Fra venstre ses næstformand Chanette Holst, landsformand Susanne Olsen og hovedkasserer Ulla Trøjmer.

Indkomne forslag

Hovedkassererens rolle i forbundet skulle ændres, da der er kommet nye revisionsregler, så det, der står i vedtægterne, kom i overensstemmelse med lovgivningen. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Ændring af kongresperioden til fire år

Her foreslog et enigt forretningsudvalg (FU) en fireårig kongresperiode af hensyn til udvalgene, da to år ikke er lang tid til at arbejde i et udvalg og få den nødvendige viden. Landsformanden gav udtryk for, at man derfor skulle gøre noget andet rundt om i landet, når man kun skulle mødes hver fjerde år. Det kunne fx være regionsmøder, temadage osv.

Debat

Punktet udløste debat. Nogen fandt det udemokratisk, andre at det ville brede demokratiet mere ud. Enkelte mente, at begrundelsen var mærkelig, da udvalgsmedlemmer kunne blive genvalgt, og det allerede sker i et stort omfang. Nogle mente, at det ville styrke regionerne. Andre at der ville gå for lang tid, så man fx skulle godkende fire år gamle regnskaber til en kongres. Ved afstemningen stemte 66 for, 27 imod og tre stemte blankt, så det blev vedtaget.

DE BLEV VALGT

På kongressen vælges landsformand, næstformand, hovedkassereren og fem til hovedbestyrelsen.

Genvalg

ұ Landsformand Susanne Olsen

Nyvalg

ұ Næstformand Chanette Holst

ұ Hovedkasserer Ulla Trøjmer

De blev valgt til Hovedbestyrelsen på kongressen

ұ Sif Holst

ұ Ann Katrine Kviesgaard

ұ Trine R Jensen

ұ Zakaria Naser

ұ Mikkel Christensen

Suppleanter:

1. Bjørn Riber Jensen

2. Per Kæseler

3. Ina Eliassen

CAMERA JEPPE KERCKHOFFS

Fem firmaer havde stande på kongressen og præsenterede deres produkter. Handicap NYT

har talt med dem

Permobil

Firmaet Permobil havde en stand, som konsulent Tine Bech stod ved. Hun havde hørt om forbundets kongres i sit netværk, og så slog de til. På standen kunne de delegerede se en elektrisk kørestol med ståfunktion, som nogle vil kunne bruge. "Den medfører, at brugeren kan stå op i øjenhøjde sammen med andre på en arbejdsplads. Det at være oprejst gavner. Der kommer mindre pres på blæren og tarmsystemet, og der kommer mere luft til lungerne, hvilket gør det lettere at tale," sagde Tine Bech. På standen var der også en el-kørestolsmodel, der kunne hæve sig en del, så brugeren siddende kan nå fx reoler. Endelig havde hun en letvægtskørestol med og nogle tryksårspuder. ”Det er ikke målbart, hvad vi får ud af at deltage, men det var rart at vise det medbragte frem. Firmaet Permobil er meget innovative og opfinder nye ting til kørestolsbrugere, så de kan være selvhjulpne,” siger hun til Handicap NYT.

Decon Mobility

Decon Mobility var med som udstillere på kongressen og havde ifølge konsulent Thomas Hansen nogle hyggelige dage. Firmaet havde taget stort set hele deres produktportefølje med af hjælpemotorer til kørestole. Thomas Hansen fortæller til Handicap NYT, at firmaet er specialister på hjælpemotorområdet og har hjælpemotorer til næsten alle typer af manuelle og komfortkørestole. Der er fx frontmotorer, motorer der sidder i akslerne, eller motorer der sidder oppe eller bag stolen. ”De fleste produkter i dag bliver udviklet med tanke på at gøre brugeren mere selvstændig og skabe mere frihed i hverdagen. Slutbrugeren er meget vigtig i en

En stå kørestol vakte opmærksomhed.

given proces, så alle, der har ideer og tanker om nuværende eller kommende motorer i fremtiden, er mere end velkomne hos os,” siger han. Dog havde det ikke gjort noget, hvis der havde været lidt mere interesse for standen på kongressen. ”Vi bruger meget forberedelse og en del tid på de dage. Vi vil selvfølgelig gerne have, at så mange som muligt ser vores produkter,” siger han.

Excellent System

”Det var en spontan beslutning at deltage og møde nogle af medlemmerne i Dansk Handicap Forbund, vi læste om muligheden på LinkedIn,” siger Klaus Møller, som er salgschef i Excellent System. Han synes dog, at det er svært at vurdere, hvad firmaet har fået ud at deltage på kongressen, men der var besøg på standen, og firmaet vil gerne fortsætte samarbejdet med Dansk Handicap Forbund, fx sammen med netværkschef Kurt Holm Nielsen og Claus Jensen deltage i jobmesser og besøge jobcentre, hvor de træffer medarbejdergrupper, som ikke kender firmaets løsninger i forvejen. På standen kunne interesserede prøve kræfter med at samle en rampe i deres ”byggeklodssystem”. Der var også en badeværelsesløsning, som private kan bruge i deres hjem, så kanten ned i brusenichen udlignes, og risiko for fald mindskes og giver bedre arbejdsforhold for hjælpere.

A Priori

A Priori har eksisteret siden 2021 og tilbyder mange forskellige former for hjælpeordninger, fx Borgerstyret Personlig assistance (BPA), helhedsordninger og børneordninger med mere.

Gitte Jensen fra A Priori fortæller,at de var udpeget af forbundet til at deltage med en stand på kongressen, hvilket vi oplevede som en stor anerkendelse. "Vores bevæggrunde for

at deltage på kongressen var at høre, hvad der rører sig i Dansk Handicap Forbund og for at møde medlemmerne. Vi fandt det meget givtigt at lytte til de forskellige debatter og tiltag for de kommende år, det har bestemt gjort os klogere. A Priori oplever også et stort pres på hjælpeordninger og retssikkerheden generelt, hvorfor ét vigtigt område for os er at bistå med klagesager, det være sig frakendelse af ordninger eller nedskæringer med mere. For at klæde vores arbejdsledere bedst muligt på, afholder vi forskellige debataftener fx om systemstress/kommuneangst. Vi finder det utrolig vigtigt, at vi er så mange, der står sammen i kampen for at sikre retten til at leve et liv på egne betingelser," sagde Gitte Jensen.

Auto Mobil

Firmaet Auto Mobil ApS har specialiseret sig i alt omkring handicapbiler. Hos firmaet kan du købe, leje eller sælge en handicapbil eller bus. Firmaet har afdelinger i Greve på Sjælland og i Vorbasse i Jylland. Begge steder er der store showrooms. Firmaet har for ikke så længe siden åbnet en afdeling i Odense. Firmaet har eksisteret side 2015 og har sit eget opbygger-værksted, hvor de indretter biler og tilpasser dem individuelt efter kundens behov.

Til kongressen præsenterede konsulent Poul Ordell fra Auto Mobil forskellige handicapbiler udenfor Egmont Højskolen på parkeringspladsen, som de delegerede kunne besøge, stille spørgsmål og komme ind i bilerne. Lige nu er firmaet i færd med at sætte sig ind i diverse trends inden for grønne elbiler. ”Alle er velkomne til at kontakte firmaet og få en uforpligtende samtale med en af firmaets konsulenter,” oplyser Poul Ordell til Handicap NYT.

Badeværelsesløsning med Excellent System.

CAMERA PRESSEFOTO

Gitte Jensen talte med de delegerede i pauserne.

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med speciﬁ kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk