final-Hvor bliver min studiemakker af

Dansk Handicap Forbund

Hvor bliver min studiemakker af?

En undersøgelse af barriererne for inklusion af unge med

Hvor bliver min studiemakker af?

– En undersøgelse af barriererne for inklusion af unge med bevægelseshandicap på de videregående uddannelser

November 2024

Finansiering: LB Fonden

Projektansvarlig: Katrine Ibsen Larsen

Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg: Gitte R R Nielsen

+45 39 29 35 55

dhf@danskhandicapforbund.dk

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3

DK-2630 Taastrup www danskhandicapforbund dk

LB Fonden

Forord

Som studerende og formand for Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund har jeg gennem årene haft en særlig indsigt i de udfordringer, som unge med handicap møder i det danske uddannelsessystem. Denne rapport er en undersøgelse af de barrierer, der ofte står i vejen for, at unge med handicap får mulighed for at gennemføre en uddannelse, der passer til deres behov og potentiale

Min egen erfaring har vist mig, hvor svært det kan være at finde støtte og fleksibilitet, når man som studerende med handicap forsøger at navigere i et system, der i vid udstrækning er indrettet til at passe til en standardiseret norm

Det er med dyb bekymring, at jeg ser, hvordan mange unge med handicap enten opgiver deres uddannelsesdrømme eller bliver henvist til andre veje, der ikke nødvendigvis afspejler deres ønsker eller evner

En af de mest presserende problemstillinger er manglen på fleksible uddannelsesmuligheder, der tager hensyn til arbejdsmarkedets realiteter for personer, der har behov for nedsat arbejdstid eller fleksjob

Det er afgørende, at vi som samfund tilpasser vores uddannelsessystem, så det giver alle unge – også dem med handicap – mulighed for at udvikle sig, tilegne sig kompetencer og bidrage til samfundet på lige fod med andre. Der findes løsninger, men ofte er det systemets manglende tilpasning og vejledning, der står i vejen.

Ved at implementere uddannelsesordninger, der tager højde for forskellige arbejdsmarkedsforhold, og ved at sikre tilstrækkelige kompenserende ordninger, kan vi sikre, at unge med handicap ikke efterlades på sidelinjen.

Som formand for Ungdomskredsen har jeg haft samtaler med mange unge, der har oplevet en udpræget frygt for at fejle og ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om de muligheder, der faktisk eksisterer for at støtte studerende med handicap i uddannelsessystemet

Der er behov for en tydelig og håndgribelig indsats fra studievejledere og uddannelsesinstitutioner, som kan hjælpe med at skabe klarhed og tryghed om de støttemuligheder, der er tilgængelige, såsom Specialpædagogisk Støtte (SPS), hjælpemidler og hjælpeordninger, der skal gøre det muligt at gennemføre en uddannelse

Denne rapport har til formål at belyse de udfordringer, som unge med handicap møder i uddannelsessystemet, og komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan skabe et mere inkluderende og fleksibelt uddannelsesmiljø Jeg håber, at denne rapport vil inspirere beslutningstagere og uddannelsesinstitutioner til at tage skridt mod at fjerne de strukturelle barrierer og skabe et system, hvor alle unge, uanset handicap, får mulighederne for at udleve deres uddannelsesdrømme

Ann-Katrine Kviesgaard

Studerende & formand for Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund

1. INTRODUKTION

2. METODE

2

3. ANALYSE

3.1 Fysiske barrierer

Byggeloven & Bygningsstyrelsen

Personlige oplevelser

Delkonklusion

3.2 Strukturelle barrierer

Politiske & Administrative barrierer

Forøget administrativt arbejdsbyrde

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Økonomi

Sagsbehandlingstid på handicaptillæg

Antal SU-klip

Handicaptillæg under praktik

Delkonklusion

3.3 Mentale barrierer

Social eksklusion

Studiestart og introuge

4. KONKLUSION

Anbefalinger

Resume

Denne rapport undersøger hvilke barrierer for inklusion, studerende med bevægelseshandicap, måtte opleve på de videregående uddannelser i Danmark.

For når 40% af de unge, som står uden job eller uddannelse (AE, 2022), har et handicap, indikerer det at der må være oplevede barrierer i det danske uddannelsessystem

Rapporten har forsøgt at kortlægge oplevede barrierer på tværs af korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser i Danmark.

Til formålet er der blevet udfærdiget spørgeskemaer, samt afviklet interviews med de identificerede målgrupper, som kan kaste lys over førnævnte statistik.

Der har været 191 respondenter og 8 interviews – se nærmere beskrivelse i metodekapitlet

Af undersøgelsens resultater, fremgår det blandt andet, at 73% af de adspurgte respondenter, som tilkendegav at have et bevægelseshandicap på en videregående uddannelse, havde oplevet symptomer på stress eller angst, som konsekvens af deres handicap, under deres studie Den oplevede mentale barriere, udspringer af enten fysiske eller strukturelle barrierer, som undersøgelsens øvrige resultater viser.

Resultaterne viste også, at 63% af de adspurgte medstuderende uden handicap, vurderede uddannelsens campus som værende slet ikke- eller mindre tilgængeligt for en studerende som har et bevægelseshandicap

Gennem interviews med nuværende eller tidligere studerende, som har et bevægelseshandicap på de videregående uddannelser, ses også flere eksempler på grænsende til direkte ulovlige handlinger fra studieadministrativt personale, som er blevet overhalet indenom af behovet for tilgængelighed i bred forstand, samt hvordan man handler på denne, eller tøver med at handle på denne, grundet manglende viden, økonomi eller generelt andre prioriteringer

Den teknologiske udvikling har også gjort, at særligt studieadministrativt personale ikke føler sig klædt godt nok på til at vejlede studerende med særlige behov. Mødet med den studerende som har et bevægelseshandicap, kan for enkelte studieadministrative medarbejdere være så overvældende, at de i afmagt handler ulovligt jf Forskelsbehandlingsloven, som også indgår i undersøgelsens felt

Derfor er der blevet udfærdiget anbefalinger til, hvordan man lokalt på de enkelte videregående uddannelser, kan arbejde med at øge inklusionen for studerende som har et bevægelseshandicap Listen af anbefalinger tæller også juridiske samt politiske anbefalinger, se nedenstående udsnit af de vigtigste anbefalinger;

1.Tilgængelighedskort på alle videregående uddannelsesinstitutioner

Information om tilgængelighed er vigtigt for studerende med bevægelseshandicap. Det drejer sig både planlægning, tryghed og tilgængelighed Vi anbefaler, at alle uddannelsesinstitutioner udarbejder et digitalt tilgængelighedskort over alle campusser for uddannelsen. Dette bør bl a inkludere information om niveaufri indgange, elevatorer og handicaptoiletter, stejle skråninger og handicapparkering Aarhus

Universitet har lavet et forbilledligt eksempel på, hvordan det kan gøres. Alternativt kan der henvises til godadgang dk, hvor studieadministrationen kan bestille en besigtigelse af sine bygninger eller selvregistrere

Datalogisk Institut på Københavns Universitet er et godt eksempel på et af de eneste registrerede uddannelsesinstitutioner på siden

8.Kortlægning af handicapvenlige praktikpladser

Det anbefales, at uddannelsesinstitutioner øger deres tætte samarbejde med arbejdsmarkedet ved at bede deres praktikpartnere om at kortlægge tilgængeligheden på pågældende praktikplads Derefter vil uddannelsesinstitutionen stå med en liste, hvor det fremgår, at disse praktikpladser er tilgængelige på disse parametre, som de efterfølgende udleverer i takt med deres allerede etablerede liste over mulige praktiksteder til de studerende. Praktikpladserne kan i samme ombæring opfordres til at registrere sig på godadgang dk

9. De korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser skal have råderet over egne bygninger.

Som det fremgår af afsnittet om Byggeloven og Bygningsstyrelsen, er det juridiske grundlag for at øge tilgængeligheden på de videregående uddannelser til stede, men det kommer til kort, når den styrelse, som ejer bygningerne, Bygningsstyrelsen, har modsatrettede mål end de studerende der befinder sig på campus Det anbefales derfor, at Bygningsstyrelsen overdrager de berørte ejendomme til pågældende uddannelsesinstitution, så de i højere grad kan lave ambitiøse strategier og konkrete handleplaner, afledt af den nye handicappolitik, for at øge den faglige og sociale tilgængelighed på campus.

Introduktion

Mange nyudklækkede studenter vælger, før eller siden, at forfølge de videregående uddannelser, for efterfølgende at kunne skabe en karriere og forsørge sig selv. Ifølge Dansk Psykolog Forening, bygger mennesker i høj grad deres selvforståelse på, hvilken uddannelse og efterfølgende karriere man har (DPF, 2022)

Men der findes også en gruppe af studerende, som har de samme ønsker og mål, men som skal overkomme barrierer, der er usynlige for de fleste

For studerende, som har et bevægelseshandicap, er det ofte fysiske barrierer som beskrives, og det fylder også i denne rapport. Men undersøgelsen blotlægger også, at det i høj grad er de strukturelle barrierer som sagsbehandlingstider til støtte under uddannelsen som fylder

På opfordring af Dansk Handicap Forbunds Ungdomskredsen, som er et netværk for unge med et bevægelseshandicap der ledes af formand Ann-Katrine Kviesgaard, er de barrierer, som Ungdomskredsen har givet udtryk for at måtte findes, blevet undersøgt nærmere Undersøgelsen forsøger derfor at kortlægge, hvordan den fysiske tilgængelighed opleves for en studerende med et bevægelseshandicap, samt for deres medstuderende.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets egne publikationer, er også blevet studeret, for at få et indblik i de strukturelle barrierer, som Ungdomskredsen også har beskrevet

Afledt af den gennemgang af førnævnte publikationer, er der også blevet undersøgt, hvilke konsekvenser det har for den psykiske trivsel hos studerende, som har et bevægelseshandicap.

Forundersøgelsen er finansieret med midler fra LB Fonden.

Rapportens formål

Formålet er at få identificeret, hvor og hvorfor det er en oplevet barriere på et sagligt grundlag, og få kortlagt i hvor stort et omfang disse mulige barrierer gør sig gældende - for efterfølgende at komme med anbefalinger, der forhåbentlig kan fjerne de identificerede barrierer

Forhåbningen er, at man ved at få identificeret disse barrierer kan sikre, at studerende med bevægelseshandicap kan tilgå uddannelser på lige fod med deres medstuderende jf FN’s verdensmål nummer fire

Undersøgelsen har også et større fokus på f eks de strukturelle barrierer, der udspringer af juridiske forhold som det ses i Byggeloven samt Forskelsbehandlingsloven med videre Tilsvarende undersøgelser, som fx Nødvendigt for nogle, godt for alle (2019) af Tænketanken Perspektiv, har i højere grad fokus på fremdriftsreformen og konsekvenserne her af.

Dertil kommer også, at en rapport som Danske Handicaporganisationer (DH) publicerede for nogle år tilbage, rapporten Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse (2022) udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for DH, fokuserer på folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Derfor skal denne rapport også læses som en videreføring af tidligere nævnte rapporter og fører læseren til vejs ende i uddannelsessystemet

Særskilt for denne rapport er der også et større fokus på særligt de korte videregående uddannelser, som har praktik som en del af uddannelsesforløbet, fordi disse kan hjælpe med at skabe en god overgang til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse

1.1 Det relative handicapbegreb & FN’s handicapkonvention

FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap definerer personer med handicap som personer: "med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre" (EK, 2024).

Som det ses af FN’s egen definition af, hvad ordet handicap dækker over, beskrives også, at handicapbegrebet er relativt, oftest i forhold til de omgivelser mennesker begår sig i

Dette betyder så, at et handicap også kan ophøre - f eks ved at få tildelt den rette støtte, eller hjælpemidler, der minimerer eller helt fjerner disse hindringer i en sådan grad, at personer med handicap ikke oplever barrierer

Funktionsnedsættelse

+ =

Samfundsskabtbarriere

Handicap

At minimere, eller helt at fjerne føromtalte barrierer, er noget Danmark har tilmeldt sig med sit tilsagn til FN’s handicapkonvention;

“Danmark ratificerede i 2009 FN’s Handicapkonvention og påtog sig derved en forpligtelse til at indrette sin lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse med konventionens krav Danmark tiltrådte tillægsprotokollen til konventionen den 23 september 2014 ” (SB, 2024)

Siden ratificeringen i Danmark er der også udformet 17 verdensmål med FN som afsender i 2015 Målene tæller lighed mellem mennesker på en række parametre såsom økonomi, uddannelse, adgang til sanitære forhold (toiletter, drikkevand mv.) i en ikke udtømmende liste Men det verdensmål som danner grundlaget i denne rapport, er verdensmål nummer fire (VM, 2015);

Verdensmål 4 – Kvalitetsuddannelse

4.4 Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt.

4.a Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.

Det er således et erklæret mål, at alle skal kunne tage en uddannelse også mennesker med handicap. Derfor er det relevant at undersøge, hvilke barrierer, der står i vejen for at studerende med handicap bliver inkluderet i uddannelsessystemet, at der tages højde for særlige behov så de kan tage den uddannelse, som de ønsker, på lige vilkår med studerende uden handicap

Metode

For at kortlægge de barrierer, der måtte findes på videregående uddannelser for studerende med et bevægelseshandicap, er der blevet gjort brug af både kvantitative og kvalitative værktøjer Disse tæller spørgeskemaer til de identificerede målgrupper nedenfor, samt efterfølgende interviews med henholdsvis respondenter fra spørgeskemaerne og unge fra Ungdomskredsen, for at få nuancer med, man normalt kan have svært ved med et spørgeskema

1. Studerende med et bevægelseshandicap

2. Studieadministrativt personale

3. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen

4. Uddannelsesvejledere

5. Studerende uden et handicap

For at få stillet kvalificerede spørgsmål, er Ungdomskredsen under Dansk Handicap Forbund blevet inddraget. Derudover er relevante medarbejdere fra hhv.

Danske Handicaporganisationer (DH) og Videnscenter om handicap blevet inddraget i sparringsforløbet

Dette er blevet suppleret med en kortere triangulering af eksisterende litteratur på området, bl.a. De andre tror jeg er doven (2014) (SUMH, 2014) fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap, samt Nødvendigt For Nogle, Godt for alle (2019) (TP, 2019) af tænketanken Tænk Perspektiv

I omfordelingen af spørgeskemaet er forskellige kanaler blevet brugt, det har været interne såvel som eksterne kanaler Her tælles maillister, sociale medier (Facebook og LinkedIn) samt kontakter til eksterne interessenter såsom SUMH og

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) til at hjælpe med denne omfordeling

Danske Studerendes Fællesråd har også været behjælpelige med at nå medstuderende uden handicap på de videregående uddannelser

Forundersøgelsens respondenter er også så vidt muligt forsøgt anonymiseret, hvorfor eventuelle citater, der måtte fremgå, vil være anonymiseret som Interviewperson 1, 2 og så videre i en ikke udtømmende liste

2.1 Afgrænsning & definition af bevægelseshandicap

Dansk Handicap Forbunds erklærede formål jf Paragraf 2 i vedtægterne, er følgende (DHF, 2020);

Forbundets formål er at samle mennesker med fysiske handicap og andre interesserede i en landsdækkende organisation og derigennem arbejde for de interesser mennesker med fysiske handicap har...

Dette betyder, at dataindsamlingen har haft fokus på studerende med bevægelseshandicap og disses oplevede barrierer, til trods for at der kan være overlap med andre handicaps.

Bevægelseshandicap ses i denne forundersøgelse som en samlebetegnelse, der dækker over en meget differentieret gruppe af mennesker, som bærer en funktionsnedsættelse, der er synlig, og som sidder i arme og/eller ben

Præcis hvor mange mennesker, der er inkluderet i denne gruppe, er ikke umiddelbart tilgængeligt Det skyldes først og fremmest, at der ikke registreres mennesker med handicap i Danmark i en samlet database. Dette betyder også, at forundersøgelsens resultater ikke er repræsentative

Det skal også noteres, at de tidl og nuværende studerende som har et bevægelseshandicap, der har deltaget i undersøgelsen, er dem der trods de beskrevne udfordringer stadig kan navigere det videregående uddannelsessystem Det skal derfor gøres klart, at der findes et mørketal ift den beskrevne population

2.2Datagrundlag

Kvantitative data

Til formålet er fem forskellige spørgeskemaer blevet udviklet til de identificerede målgrupper - med respektive respondenter listet som ‘Respondent 1, studerende m bevægelseshandicap’, ‘Respondent 2, studieadministrativt personale’ og så videre.

I den følgende liste fremgår målgrupperne, samt antal respondenter i parentes, i spørgeskemaerne;

Studerende med bevægelseshandicap (58)

Studieadministrativt personale (22)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (1)

Uddannelsesvejledere (4)

Medstuderende uden handicap (106)

Der er så vidt muligt forsøgt at opnå en grad af repræsentativitet, som dog har været påvirket af, hvor det er lykkedes at komme igennem. Derfor er hhv. professionsskoler samt universiteter overrepræsenteret i det statistiske grundlag I alt har 191 respondenter deltaget på tværs af målgrupperne

Kvalitative data

I forlængelse af spørgeskemaet er opfølgende interviews blevet gennemført med spørgeskemaernes respondenter, der måtte have tilkendegivet, at de ville bidrage yderligere. For at sikre en åben og ærlig dialog, samt beskytte deltagernes privatliv, er alle interviewpersoner, steder og nævnte personer blevet anonymiseret Dette gælder for interviewpersoner i alle fem målgrupper

Transskriberingsnøgle

Transskriberingen er gennemført med det formål at fastholde den oprindelige mening og nuancer i interviewpersonernes udtalelser, mens unødvendige elementer som fyldord og gentagelser er blevet minimeret for at lette læsningen.

For at sikre en åben og ærlig dialog, samt beskytte deltagernes privatliv, er alle interviewpersoner blevet anonymiseret. Dette gælder for interviewpersoner i alle fem målgrupper Anonymiseringen er vigtig for at skabe tryghed hos deltagerne og sikre, at de frit kan udtrykke deres holdninger og erfaringer uden frygt for eventuelle konsekvenser.

Analyse

I det efterfølgende findes rapportens analyseelementer;

Defysiskebarrierer

Transskriberingsnøgle

De fysiske barrierer dækker over tilgængeligheden på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det vil sige, hvor vidt det er muligt for mennesker med bevægelseshandicap at komme rundt på uddannelsesinstitutionen, men også om det er muligt at komme til og fra uddannelsesinstitutionen

Destrukturellebarrierer

De strukturelle barrierer dækker over de administrative og bureakratisk tunge processer, som man skal igennem som studerende med et bevægelseshandicap Det dækker bl a over gentagne ansøgninger om SPS-støtte, usikkerhed om handicaptillæg til SU og dispensationsansøgning til forlængelse af studietid

Dementalebarrierer

De mentale barrierer dækker over mentale udfordringer på baggrund af barriererne. Det kan opstå af manglende viden og forståelse af handicap blandt fagprofessionelle og medstuderende. Derudover dækker det også mentalt underskud og følelser af social eksklusion

Årsagen til segmenteringen skal findes i, at segmenteringen rummer nogle begreber, der kan forstås forskelligt og samtidig giver spillerum til, at de kapitler, der efterfølgende opstår, kan kategoriseres og udfærdiges fyldestgørende

Derfor må fysiske barrierer forstås som dem, der udspringer af, hvordan man har bygget samfundet omkring mennesker op Dette kan være ind- og udgange til offentlige bygninger, pladser i en ikke udtømmende liste.

De strukturelle barrierer skal forstås som værende dem, der udspringer af etablerede politikker, juridiske love eller etablerede arbejdsgange

De mentale barrierer skal forstås som værende dem, der omhandler konsekvenser afledt af de to førstnævnte barrierer.

3.1 Fysiske barrierer

I dette afsnit vil læseren blive ført ind i, hvilket lovgrundlag der er gældende for offentlige myndigheder samt institutioners indretning, under denne undersøgelses udarbejdelse. Dette for at give læseren et solidt indblik i rammerne herfor, nu begrebsafklaring og metode er på plads

Afsnittet vil runde det gældende Bygningsreglementet fra 2018 (BR, 2018) og omtale nogle af de paragraffer, som gør sig gældende for uddannelsesinstitutionernes indretning – samt hvilke forpligtelser de har jf gældende lov.

Efterfølgende tages der mål på efterlevelsen af gældende lovgivning, når studerende som færdes på disse uddannelsesinstitutioner gennem citater og statistikker beskriver, hvad de oplever ude på campus

3.1.1 Byggeloven & Bygningsstyrelsen

Årsagen til inddragelsen af Byggeloven samt Bygningsreglementet i kortlægningen af den fysiske tilgængelighed, bunder indledningsvist i §1 i Byggeloven (BL, 2024);

“§1. Denne lov har til formål: ... at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse...”

Dette bliver efterfølgende udspecificeret i §2 i Byggeloven, hvoraf det fremgår at;

Ҥ2. Denne lov finder anvendelse ved:

a) Opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse

b) Ombygning af og andre forandringer i bebyggelse...

... e) Stk. 5. Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.”

Som det ses i den citerede lovgivning, er der sørget for en kattelem i sidste sætning i citatet af lovteksten, med en formulering af “ når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor,” hvorfor i ovenstående citat også skal forstås, at de bestemmelser eller hjemmel som beskrives, er servitutter, som er begrænsninger på en ejendoms anvendelse, indgår i formuleringen, og vil have fortrinsret jf. citatet.

Dertil kommer, at mange videregående uddannelsesinstitutioner reelt ikke ejer deres egne bygninger, som Danske Universiteter påpeger (DU, 2022), men lejer sig ind hos Bygningsstyrelsen, hvor denne part altid skal inddrages i beslutninger vedr. faciliteterne på campus. Af de danske universiteter er seks ud af otte universiteters bygninger ejet af Bygningsstyrelsen

Det fremgår også af Danske Universiteter, at det manglende selveje er et benspænd for de enkelte uddannelsesinstitutioner, dels fordi de har forskellige fokusområder, men også fordi en bred politisk beslutning om fx.

øget tilgængelighed på de videregående uddannelsesinstitutioner bliver en proces med aktører, der har forskellige ønsker og mål

Som det fremgår af Bygningsstyrelsens egen hjemmeside;

Det gør vi gennem en stærk bygherrefunktion, integreret facility management og en optimeret ejendomsportefølje. Vi arbejder samtidig med at reducere statens klimabelastning og omkostningerne fra statens lokaleforbrug.

(BS, 2024)

Bygningsstyrelsen er jf. ovenstående citat, kun interesseret i at minimere klimaaftryk og at holde omkostningerne nede, hvorfor tilgængelighedsinitiativer kan skydes til hjørne. Men der ligger også en mulighed i ovenstående citat, og det udspringer af sidste sætning i ovenstående citat, at Bygningsstyrelsen har som mål at reducere omkostningerne fra statens lokaleforbrug, hvorfor Bygningsstyrelsen med fordel kan overdrage den administrative byrde, der udspringer af ejendomsdrift mv til uddannelsesinstitutionerne selv

Et andet problem med gældende lovgivning er, at det, trods ordlyden i Byggeloven, ikke kan garanteres med tilbagevirkende kraft Dette betyder, at bebyggelser efter 2018 jf. Bygningsreglementet (BR, 2018) skal overholde gældende lovgivning, mens ældre bestående bebyggelser, som diverse videregående uddannelsesinstitutioner måtte råde over, ikke er forpligtet til dette.

Det manglende incitament til at gå hele vejen med den tilgængelige uddannelsesinstitution, betyder også at man ikke handler på tilgængelighedsområdet, før det bliver aktuelt, som det ses i nedenstående citat;

Men så er der også på (campus red.)... nogle ting, hvor det er sådan (utilgængeligt red.), jeg tror, jeg brugte en hel uge sammen med pedellerne eller studieservice... ...på faktisk at gå rundt (på campus red.), fordi de har aldrig prøvet, at der kom én i kørestol før.

(Studerende 3, interview)

At uddannelsesstederne er på bagkant, når det kommer til den fysiske tilgængelighed, beskriver denne studieadministrative medarbejder også;

Vi har fået nyt dørsystem på den ene skole, så der var automatisk døråbning. Dette har ikke været nødvendigt tidligere men blev installeret efter der kom en kørestolsbruger.

(Respondent 3, studieadministrativt personale)

Som det ses i ovenstående citater, som ikke er fra samme uddannelsesinstitution, er den manglende juridiske forpligtelse noget, der afføder, at uddannelsesinstitutionerne automatisk er på bagkant, og først handler når behovet er der – for uddannelsens ledelse giver det mening i forhold til den økonomiske styring, men for den studerende opleves det som en uddannelsesinstitution, som ikke er klar til at tage imod pågældende, i hvert fald ikke med det samme

Det kan undre at alle uddannelsesinstitutioner ikke har automatisk døråbning til kørestolsbrugere, men som denne SPS-vejleder skriver;

“Volumenmæssigt, så udgør bevægelseshandicap en meget lille del af det samlede antal af studerende med handicap. Dette medfører formentlig at nye initiativer oftest målrettes andre grupper, primært psykiske handicaps.” (Respondent 16, studieadministrativt personale)

I ovenstående citat udmønter pågældende SPS-vejleder hvorfor videregående uddannelsesinstitutioner kan opleves som værende på bagkant med den fysiske tilgængelighed, simpelthen fordi populationen af studerende som har et fysisk handicap, er ret smal, hvilket fordrer spørgsmålet som denne rapport skal afklare, hvorfor er de så det?

3.1.2 Personlige oplevelser

Men fysisk tilgængelighed på danske videregående uddannelser er ikke kun automatiske døre ind og ud af campus, det er også selve undervisningens rammer med videre

Til kortlægningen af den oplevede brugererfaring, er der blevet interviewet fire nuværende eller tidligere studerende på en række videregående uddannelsesinstitutioner.

Når der i denne rapport skrives om faglig og social tilgængelighed, skal det gøres klart, at der med faglig tilgængelighed menes adgang til- og fra uddannelsesinstitutionen samt undervisningslokaler, færden mellem lokaler og lektioner, samt selve indretningen af undervisningslokalerne

Den sociale tilgængelighed omfatter i denne rapport alt det, der ikke er relateret til selve den faglige undervisning, men snarere studielivet heraf Det tæller steder som kantinen, studiemiljøer, introture med videre i en ikke udtømmende liste

Indledningsvis vil afsnittet fokusere på den faglige tilgængelighed, hvor citater som disse fremkom under dataindsamlingen;

I klasselokaler var der lidt plads, så svært at komme rundt, manglende handicaptoiletter, få elevatorer, manglende adgang til nogle af klasselokalerne.

Der var undervisning, jeg ikke kunne deltage i, fordi lokalet ikke havde plads til en kørestol og aktiviteter, der ikke var tilgængelige for kørestol (Respondent5,studerendem bevægelseshandicap) (Respondent2,studerendem bevægelseshandicap)

Som det fremgår i ovenstående citater, er der flere faglige lokaler på campus, der opleves som værende utilgængelige, grundet de fysiske barrierer der er beskrevet i citaterne

For at få nuanceret de beskrevne barrierer, der ses af ovenstående citater, inddrages studieadministrativt personale, som havde følgende at bemærke;

“På de større matrikler hvor der er mange studerende og mange forskellige uddannelser, har det enkelte hold/uddannelse ikke deres egne lokaler, lokalerne benyttes på kryds og tværs for at udnytte kapaciteten bedst muligt og for at sammensætte de bedst mulige skemaer.

Her kan det være en udfordring hvis der er brug for en specielt indrettet studieplads, vi forsøger bedst muligt at tage højde for det i skemalægningsprocessen, som i sig selv er et kompliceret puslespil.”

(Respondent 20, studieadministrativt personale)

Som det ses af citatet, er en ting de oplevede fysiske barrierer og konsekvensen heraf jf de nuværende og tidl studerende, men løsningen på dette har flere lag, der også indebærer administrativt arbejde fra uddannelsesinstitutionens administration.

Men hvad så med den sociale tilgængelighed, der omfatter kantinen eller det generelle studiemiljø med videre? Som det beskrives i nedenstående citat;

Jamen, jeg har haft virkelig fantastiske (medstuderende red.)…altså, og så mange søde medstuderende, der har siddet og spist frokost med mig ude i regnvejr, fordi der ikke er adgang fra kørestol til frokoststuen. Så hvor mange gange de ikke har løbet der op og hentet (frokost red.)… altså, stået med et eller andet videokamera og filmet, hvad dagens udvalg var, og sendt ned til mig. Altså, og du ved, lagt ud for min mad og købt det for mig. Og taget det med ned ad trappen. Og…årh, du ved… klaret alle de der ting, som skal klares på en etage, jeg ikke har adgang til.” (Studerende 1, interview)

Som det ses i tidligere citat, er det at opholde sig i kantinen helt udelukket for den studerende, der er overladt til sine medstuderendes gode vilje, for at få sin daglige gang på studiet til at gå op grundet de oplevede fysiske barrierer.

Med behovet for andre medstuderendes gode vilje for at færdes på campus, er det blevet undersøgt, hvordan de føromtalte medstuderende selv oplever tilgængeligheden på campus, se nedenstående graf;

Hvordan oplever du selv tilgængeligheden?

Hvordan tror du, at en studerende, som har et bevægelseshandicap, oplever campus?

Sletikketilgængeligt Mindretilgængeligt Tilgængeligt Megettilgængeligt

(Graf 1 )

Som det ses af graf 1, vurderer ca 63% af de adspurgte studerende, at en medstuderende, som har et bevægelseshandicap, ville opleve campus som værende mindre tilgængeligt eller slet ikke tilgængeligt. Graf 1 afslører også en anden interessant ting, som er, at over hver fjerde studerende også selv oplever campus som værende mindre eller slet ikke tilgængeligt

Det rejser jo spørgsmålet om, at hvis normativt fungerende studenter kan se, at der er problemer, er det så et udtryk for, at ledelsen på campus lukker øjnene for de føromtalte problemer – eller som tidligere beskrevet, først handler når behovet er der, fordi de videregående uddannelser har økonomien i højsædet og ikke den studerende – fordi Bygningsstyrelsen råder over faciliteterne og ikke uddannelsesinstitutionen selv

Mere specifikke begivenheder, som tilgængelighed under studiestarten med videre, er beskrevet nærmere i afsnittet om mentale barrierer og social eksklusion

Men af ovenstående graf må det stå klart, at hvis den fysiske tilgængelighed ikke er i orden, er det også svært at engagere sig, fagligt såvel som socialt

Derfor er det også blevet undersøgt, om de studerende som ikke har et handicap, så oplever tilgængeligheden som et reelt problem for at omgås deres medstuderende som har et bevægelseshandicap, se den efterfølgende graf 2;

Har indretningen af dit campus forhindret dig i, at omgås socialt, med en studerende, som har et bevægelseshandicap?

Har indretningen af dit campus forhindret dig i, fagligt, at samarbejde med en studerende, som har et bevægelseshandicap?

(Graf 2 )

For det første skal det bemærkes, at spørgsmålet har den svaghed, at de adspurgte studerende udelukkende skal forholde sig til deres eget perspektiv, men for det andet afføder graf 2 alligevel nogle interessante tanker, som er, at gennemsnitligt har 8,5% af de studerende svaret, at ja, de kan se problemer med de faglige og sociale rammer for at omgås studerende med et bevægelseshandicap

Det stemmer overens med tidligere graf 1, mens lidt over gennemsnitligt ca 25% af de studerende ikke ved, om der er problemer med tilgængeligheden, hvilket kan understøtte tidligere udsagn om, at studerende med et bevægelseshandicap ikke optræder så ofte på de videregående uddannelser

Sidst svarer gennemsnitligt 65,7% at, nej, de kan ikke se problemer med at omgås studerende, som har et bevægelseshandicap, men kan være misvisende, da spørgsmålet ikke udspecificerer, hvad der menes med indretningen og i hvilke rum, faglige som sociale, der specifikt menes

Procenttallet illustrerer muligvis også fraværet af studerende, som har et bevægelseshandicap på de videregående uddannelser, fordi de studerende, som ikke har et handicap, ikke har erfaringer fra tidligere gruppedannelser med videre at trække på, som denne studerende der har et bevægelseshandicap beskriver;

Den første hovedopgave, var jeg 3 forsøg om at få afsluttet, fordi jeg blev smidt ud af de grupper, jeg var sat i. Og det kan jeg jo kun gisne om, hvordan kan have været? Altså, hvis jeg ser tilbage på det, jeg oplevede dengang, så var det, at der i hvert fald ude på (uddannelsessted red.) er en konkurrencekultur der ikke rigtig rummer, at man (medstuderende red.) danner gruppe med en, som man måske ser en vis sandsynlighed for vil trække en ned i karakterer eller gøre processen sværere. (Studerende 2, interview)

Ovenstående citat eksemplificerer, at de medstuderende, som ikke mener, at der barrierer for at omgås studerende, som har et bevægelseshandicap, fagligt såvel som socialt, ikke ser eller oplever disse barrierer, fordi den studerende, som oplever dem, allerede er blevet valgt fra, fordi de kan “ gøre processen sværere ”

3.1.3

Delkonklusion

Af kapitlets underafsnit fremgår det, at der er nogle problematikker med det juridiske sprogbrug og forpligtelser, eller mangel på samme heraf. En omskrivning eller ændring af disse kunne være med til at øge tilgængeligheden for studerende, som har et bevægelseshandicap, ved at forpligte uddannelsesinstitutioner til at gå hele vejen, i stedet for at finde halve løsninger, for den studerende ramler stadig ind i fysiske barrierer

Det vil også sikre, at den studerende, som har et bevægelseshandicap, allerede fra start bliver mødt af en tilgængelig campus, og ikke skal ud med studieservice og kortlægge tilgængeligheden forud for studiestart.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Fordi det fremgår også af dette kapitel, at tidligere samt gældende lovgivning også virker efter hensigten, men ambitionsniveauet er for lavt

Det anbefales derfor, at de videregående uddannelser i Danmark, skal kortlægge den fysiske tilgængelighed ift handicap-parkering, undervisningslokaler, kantine i en ikke udtømmende liste – og gerne gøre brug af hjemmesiden godadgang.dk.

Aarhus Universitet har allerede lavet et sådant tilgængelighedskort, så det er bestemt indenfor det muliges kunst, hvis bare uddannelsesinstitutionerne tog teten, i stedet for at give den studerende mere ekstraarbejde under et allerede krævende studie, som vil blive beskrevet i det følgende afsnit.

3.2 Strukturelle barrierer

I det efterfølgende afsnit, er det vigtigt at forstå, at strukturelle barrierer i denne undersøgelse gælder oplevede barrierer, der udspringer af enten politiske beslutninger eller etablerede arbejdsgange på de kortlagte uddannelsesinstitutioner eller myndigheder, samt de mennesker der bemander disse funktioner og deres ageren i mødet med et handicap

Det administrative afsnit dækker over etablerede arbejdsgange mv , der har en indvirkning på f eks sagsbehandlingen, mens den studerende som har et handicap, er under uddannelse.

Det politiske afsnit dækker over de juridiske samt politiske grundlag herfor.

Sidst følger en beskrivelse af studielivet under disse vilkår

3.2.1 Politiske og administrative barrierer

Som det ses af afsnittet om fysiske barrierer, kan nogle af den studerendes oplevelser af inklusionen på campus forklares grundet gældende lovgivning eller manglende på samme. I det følgende gennemgås forskelsbehandlingsloven, der i sin tid også havde til formål at øge inklusionen på tværs af en række marginaliserede grupper.

Til at starte med skal en kort gennemgang af gældende lovgivning, Forskelsbehandlingsloven, på området gennemgås;

“§1 Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Stk 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.” (FB, 2017)

Med sådan en lovgivning, hvor hensigten er at ulovliggøre forskelsbehandling på baggrund af en række parametre, kan det undre, at nuværende og tidl. studerende som har et bevægelseshandicap, har historier som disse;

Mit argument var, hvis min hjælper ved hjælp af min assistance kan udføre korrekt førstehjælp, uden at han har været til vores forelæsninger eller kurser, så er jeg da 100% ligestillet med alle de andre studerende (til eksamen red.)... … jeg tror bare, at jeg skal snakke med studievejledningen (om dispensation til eksamen red.). Men så bliver jeg kaldt ind til et møde med studievejledningen, en specialkonsulent... kursusansvarlige på, hvad hedder det (kursus red.)... en personalechef for fakultetet, og studielederen for (studie red.), sidder alle sammen over for lillebitte mig på et langt bord… … og så sidder de der med korslagte arme og siger til mig, at ‘vi tænker bare, at det kunne godt blive lidt svært, det der med at læse (studie red.)’. (Studerende 3, interview)

I ovenstående citat beskriver en studerende på en universitetsuddannelse et møde, med hvad den studerende, som har et bevægelseshandicap, troede blot handlede om dispensation til eksamen, endte med at blive et møde, der er på vippen til det lovlige, i det at det ikke er forskelsbehandling, hvis den studerende selv dropper ud, det er kun ulovligt, hvis uddannelsen udmelder pågældende studerende på grundlag af fx. handicap.

Dette ellers til trods for, at den pågældende studerende udmærket var klar over sine egne begrænsninger forud for studiestart, og hvad der var fysisk muligt;

Det er jo ikke sådan, at jeg vil søge et job som kirurg, når jeg ikke kan det. Altså ligesom, at jeg ikke vil søge et job som brandmand, selv hvis jeg havde uddannelsen. Det giver jo ikke mening. (Studerende3,interview)

Når studerende, der har et handicap, og derfor jævnfør citatet, er bevidst om handicappet med daglige påmindelser om, hvad den studerende kan og ikke kan, undrer det, at studieadministrationen ikke har tilvejebragt den overvejelse, at den studerende som har et bevægelseshandicap, netop har søgt dette studie, fordi det er en uddannelse, som kan gennemføres og dermed skabe egen indkomst. Men hvad med den dispensationsansøgning som den studerende, som har et bevægelseshandicap, havde sat i gang? Den blev godkendt, og eksaminationen gik som den skulle;

...så består jeg faktisk på ordentlig vis, uden jeg ved, hvad afgørelsen på dispensationsansøgningen var. Så det var jo meget fint, og jeg fik at vide, at det var supergodt, og det gjorde jeg rigtigt, og jeg korrigerede min hjælper. Så får jeg et par dage efter (eksamen red.) en afgørelse på dispensationsansøgningen, hvor studienævnet giver mig medhold...(Studerende3,interview)

Som det også fremgår i citatet, er sagsbehandlingstiderne en reel strukturel barriere, der bringer studerende i et administrativt limbo, som kan medføre stress og mistrivsel op til eksamensperioder, og derfor også kan påvirke selve eksaminationen, uagtet interviewpersonens succes. Dette er beskrevet i afsnittet om mentale barrierer.

3.2.1.1

Forøget administrativt arbejdsbyrde

For de nuværende og tidligere studerende, som vi har været i kontakt med, så har niveauet af administrativt ekstraarbejde været en strukturel barriere for dem alle. Denne ekstra arbejdsbyrde dækker f eks indsamling af lægefaglig dokumentation, gentagne ansøgningsprocesser til SPS, dispensationsansøgninger for fag og lignende, som det ses i nedenstående citat;

Jeg var meget overrasket over bureaukratiet, og hvor meget ekstra jeg skulle gøre for at få den hjælp, jeg havde behov for, når jeg i forvejen måske ikke havde så meget overskud til at gå i gang med at lave ansøgninger og komme i kontakt med folk, når jeg havde behov for hjælp for at få sat min uddannelse op, så jeg kunne gennemføre den. (Studerende 2, interview)

Den studerende tegner her et tydeligt billede på, at hvis hjælpen ikke er faciliteret fra uddannelsens side, så bliver det en ekstra arbejdsbyrde blot at få den hjælp, som den studerende har behov for. At det administrative arbejde bliver en strukturel barriere, beskriver denne respondent også;

Jeg var konsekvent med røven i vandskorpen i forhold til ansøgning om ekstra eksamenstid, nedsat tid i praktik osv. Personalet prøvede at hjælpe mig med, hvor jeg skulle fokusere min læsning, når jeg spurgte, hvis de forstod, hvad jeg spurgte om, men ressourcer og tid er knap, så det var begrænset. (Respondent46,studerendem bevægelseshandicap)

Her sætter en anden studerende ord på konsekvensen af det administrative læs, som systemet tvinger dem til. Følelsen af at være under et enormt pres, men også følelsen af at de ansatte, som egentlig har gode intentioner, også er under et ressource- og tidspres

Intern bureaukrati var også til hinder - f.eks. skulle jeg hvert semester bruge 3 uger på at ringe til 10 forskellige for at få tilgængelighed til bare halvdelen af min undervisning og resten var selvstudie pga. manglende tilgængelighed. (Respondent2,studerendem bevægelseshandicap)

Flere af respondenterne, samt interviewpersoner, har oplevet lignende situationer – at det ikke blot er enormt ressourcekrævende at leve op til de administrative krav, men at der også ligger et stort arbejde i blot at finde ud af, hvor og hvem der kan hjælpe dig.

Så selvom Danmark har været forpligtet FN’s Handicapkonvention siden 2009, så tyder det på, at der stadig er stor forskelsbehandling mellem de studerende med og uden handicap Artikel 24(5) i FN’s Handicapkonvention understreger ellers, at personer med handicap skal have adgang til videregående uddannelser og andre uddannelser til voksne på lige fod med andre (IFM, 2024)

3.2.1.2. Specialpædagogisk støtte (SPS)

At blive tildelt den nødvendige støtte fra administrativ side, er første skridt for den studerendes videre studieliv Efterfølgende skal den studerende, i samarbejde med SPSvejlederen på pågældende uddannelsessted, få det lavpraktiske arbejde med at udføre og efterleve støtten, til at gå op

I nogle tilfælde er det nemmere sagt end gjort, som disse studieadministrative medarbejdere beskriver, adspurgt om problematikker ift SPS-støtte;

“Fx: Studerende, som sidder i kørestol. Det kræver omfattende støtte, da de studerende ofte har brug for personlig hjælp både på uddannelsen og udenfor uddannelsen.”

(Respondent14,studieadministrativtpersonale)

Tilgængelighed på campus, samt opbevaring og transportering af hjælpemidler på campus”

(Respondent16,studieadministrativtpersonale)

Som beskrevet i ovenstående citater, er tildelingen af SPS-støtte under uddannelsen kun et lille skridt i retning af et tilgængeligt studieliv, fordi der kan være, og er, behov for støtte til de mest udsatte studerende, som studieadministrationen oplever udfordringer med at løfte af forskellige årsager.

Det er også et administrativt stykke arbejde, af så omfattende karakter og skala, at både rektor på RUC Hanne Leth Andersen, samt universitetsdirektør på CBS og Aarhus

Universitet, Arnold Boon, måtte tage bladet fra munden i oktober 2024, med et debatindlæg i Altinget, om gentænkning af rammerne for SPS-støtte med videre, og kommer i samme ombæring med fem anbefalinger af varierende relevans for denne undersøgelses sigte (ALT, 2024).

Samtidig giver 50% af de 20 studievejledere, som har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de oplever udfordringer når de skal hjælpe studerende, at ja, der er udfordringer når de skal hjælpe studerende som lever med et fysisk handicap

Som beskrevet tidligere, er tildelingen af SPS-støtte og udførelsen af denne, noget som primært gør sig gældende mens den studerende er på campus.

Det er derfor også blevet undersøgt, om der kan være andre barrierer for inklusionen på de videregående uddannelser, uden for selve uddannelsesinstitutionen, hvor emner som økonomisk stabilitet og mere administrativt arbejde blottes under forundersøgelsens lup i følgende afsnit

3.2.1.3. Økonomi

En væsentlig barriere for studerende med bevægelseshandicap på videregående uddannelser er økonomien Flere af undersøgelsens respondenter er afhængige af handicaptillæg til SU og andre økonomiske støtteordninger for at få hverdagen til at hænge sammen. Desværre har undersøgelsen vist, at bekymringer vedrørende økonomi er en af de største barrierer for respondenter, som det ses i nedenstående citat;

Jeg var meget bekymret for, at jeg ikke ville få tilkendt handicaptillæg, da jeg ellers ikke ville have råd til at sidde i min lejlighed. (Respondent32,studerendem bevægelseshandicap)

At være studerende med en stram økonomi er ikke nyt, men at risikere helt at skulle fraflytte sin bolig grundet manglende økonomisk støtte, må ses som værende en markant strukturel barriere for inklusionen af studerende som har et bevægelseshandicap.

3.2.1.4. Sagsbehandlingstid på handicaptillæg

Der er lange behandlingstider på ansøgningerne om handicaptillæg, som er et tillæg til den almindelige SU, for studerende som har et handicap, hvilket skaber usikkerhed om, hvornår samt om man overhovedet får udbetalt den nødvendige støtte – en støtte som flere af respondenterne giver udtryk for at være nødvendig for gennemførelsen af deres studie

Hvilke bekymringer havde du vedrørende økonomi og SU?

“Den lange ventetid i forbindelse med at søge handicaptillæg, og hvorvidt man blev godkendt eller ej” (Respondent 52, studerende m bevægelseshandicap)

Usikkerheden og de lange behandlingstider af handicaptillæg er desværre ikke noget nyt fænomen. I 2020 blev der også rettet kritik af de lange sagsbehandlingstider hos daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen - men siden da er ventetiden steget, og undersøgelsens studiefaglige respondenter tegner et billede af, at problemet går langt tilbage (FT, sep. 2020).

Jeg er faktisk gammel SU-vejleder, og jeg ved godt, at der er uanstændigt lang ventetid på handicaptillæg... så tænker jeg sådan altså, hvorfor bliver det her problem ved med at være der? Jeg tror, det var 20 år siden, der arbejdede jeg med SU, og der var problemet der, hvorfor er det der stadigvæk? (StudieogSPS-vejleder1,interview)

På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 7,3 måneder for videregående uddannelser (SU, nov 2024) Du kan som ny studerende først søge om tillægget, når du er optaget på din videregående uddannelse – dvs. cirka 1 måned før du begynder - og i behandlingsperioden må du ikke forsøge at varetage et studiejob, så du skal som studerende finde en anden indtægtskilde, indtil du måske får godkendt dit handicaptillæg med tilbagevirkende kraft. Som denne respondent beskriver;

For mig var det hovedsageligt ansøgningsperioden, der var problematisk. Der var lang behandlingstid, og jeg måtte tage SU lån i den periode for at få det hele til at løbe op. (Respondent2,studerendem bevægelseshandicap)

Også studievejledere på uddannelsesinstitutionerne oplever denne økonomiske barriere og bekymring hos de studerende:

Jeg har haft nogen, hvor forældrene kommer med en pose mad hver uge, fordi det er der simpelthen ikke penge til. Og det er klart for enhver, at vedkommende ikke vil kunne passe et arbejde ved siden af et studie... Vi kan råbe, og vi kan skrige, og vi kan se, at det er helt smaskforkert. Men vi har bare ingen indflydelse på det. Den eneste trøst jeg kan sige til dem, det er, at du får det med tilbagevirkende kraft, hvis du får det. Så det må du snakke med banken om, om du kan få en kredit i den periode, indtil der kommer en pose penge ind. (StudieogSPS-vejleder2,interview)

Problemet med de lange behandlingsperioder viser sig tydeligt fra flere parter, både studerende og vejledere. Som beskrevet tidligere, så skyldes problemet bl.a. en stor stigning i både ansøgere og kompleksiteten i sagerne I marts 2024 fremførte Uddannelses- og Forskningsstyrelsens nedsatte taskforce 10 anbefalinger til en fremtidig indretning af administrationen for at understøtte en kortere sagsbehandlingstid fremadrettet (UFM, marts 2024)

3.2.1.5. Antal SU-klip

Studerende med bevægelseshandicap kan opleve flere barrierer under deres uddannelse, som kan presse dem til at studere på nedsat tid Det kan f eks være et resultat af mentalt pres eller sygemeldinger pga. forværret fysisk tilstand. Men selv hvis ens dispensation om at studere på nedsat tid og forlængelse af sin studieperiode bliver godkendt, så har studerende som har et handicap, stadig det samme antal SU-klip, som studerende uden handicap. Respondenterne har givet udtryk for, at dette kan føre til store bekymringer, som det ses i det følgende citat;

Jeg havde mange sygemeldinger, da jeg tog et fuldtidsstudie med et stærkt nedsat funktionsniveau, resulterede det i mange sygemeldinger undervejs... Det ville have sparet mig meget, at man (studieadministrationen red.) kunne havde lagt en samlet plan, og endnu bedre hvis det havde været muligt at tage studiet på nedsat tid, så sygemeldinger helt kunne have været undgået. Jeg har stadig fysiske og psykiske mén af al den stress, jeg oplevede under uddannelse. (Respondent46,studerendem bevægelseshandicap)

Respondenten giver os et godt indblik i de konsekvenser, som uddannelsessystemet kan have for studerende med bevægelseshandicap, som skal bruge længere tid på studiet. I forlængelse af de strukturelle barrierer omkring antal SU-klip, er praktikperioder på de videregående uddannelser også blevet undersøgt.

3.2.1.6. Handicaptillæg under praktik

På videregående uddannelser, hvor lønnet praktik er en obligatorisk del af uddannelsen, kommer studerende, der modtager handicaptillæg til deres SU, i økonomisk klemme;

Der er ikke handicaptillæg+SU i praktikkerne, så jeg går 4000 kr. ned om måneden

(Respondent47,studerendem bevægelseshandicap)

Tillægget følger de studerendes SU og kan derfor ikke overføres til den lønnede praktik.

Pædagoguddannelsen har f eks lønnede praktikker i 2 og 3 praktikperiode, hvor en studerende med handicap vil opleve en væsentlig økonomisk nedgang i perioderne

En udeboende studerende på en videregående uddannelse får i øjeblikket op mod 6 397 kr i SU om måneden før skat Handicap tillæg er 9700 kr om måneden før skat (SU tillæg, 2024). En studerende der modtager handicap tillæg får derved 16.097 kr. om måneden i uddannelsesstøtte, hvorimod lønnen for en pædagogstuderende i 2 praktik på socialpædagogernes overenskomst modtager 12.711 kr. om måneden før skat (PLS, 2024).

Denne potentielle nedgang på 3326 kr om måneden sker på trods af, at de studerendes faste udgifter jo fortsat forbliver de samme.

Med tanke på lejepriserne i de større studiebyer, og tilstanden af tilgængelighed på de etablerede kollegier, bliver der ikke plads til meget smør på brødet, medmindre man konsekvent søger derhen hvor lejen er lavest, på bekostning af andre prioriteter, der ikke er aktuelle for denne undersøgelse (Finans DK, 2024).

Uddannelsesstøtte + handicaptillæg

6397 kr SU om måneden før skat

9700 kr. om måneden før skat

16.097 kr. om måneden i uddannelsesstøtte før skat

Lønnet praktik som pædagogstuderende

12.771 kr. om måneden før skat

Potientiel månedlig nedgang i indkomst: 3.326 kr.

Eksempel på potentiel nedgang i månedlig indkomst for studerende med handicap på pædagoguddannelsen under praktik Tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS, 2024) (SU tillæg, 2024)

Det beskrevne økonomiske pres kan tvinge den studerende som har et bevægelseshandicap til at optage lån eller i værste fald se sig nødsaget til at droppe ud af studiet, grundet skrantende økonomi og risikoen for at stå uden tag over hovedet

3.2.2. Delkonklusion

Respondenterne giver udtryk for at opleve et tungt og ufleksibelt bureaukratisk uddannelsessystem, som gentagne gange presser dem og øger deres arbejdsbyrde som studerende. De oplever et administrativt uoverskueligt og bureaukratisk tungt system, som kræver flere ressourcer end de ofte har

Undersøgelsen viser også tydeligt, at det økonomiske aspekt af at være studerende fylder rigtig meget for respondenterne Alt fra usikkerheden og behandlingstiden af handicaptillæg, nedgang i indtægt under lønnede praktikker og manglende SU-klip er alt sammen betydningsfulde faktorer, som påvirker den studerende og skaber konkrete, strukturelle, barrierer.

3.3. Mentale barrierer

Trivsel og sundt mentalt helbred er essentielt for at komme godt igennem sin studietid. Udover at studerende med funktionsnedsættelser kan have større risiko for at droppe ud og bruger længere tid på at gennemføre sit studie, så viser en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen også, at de på flere parametre trives dårligere end deres medstuderende uden funktionsnedsættelser (EVA, 2023)

En andel af denne mentale mistrivsel kan spores direkte tilbage til psykisk pres over de førnævnte strukturelle og fysiske barrierer, mens andre faktorer f eks kan være social eksklusion, manglende overskud og fordomme fra medstuderende eller personale.

Jeg var konstant udtrættet og fik derfor ikke samme udbytte af undervisningen. Dertil skulle der navigeres i en social jungle, hvor de stærkeste gerne finder sammen med de stærkeste i gruppearbejde. det var en konstant kamp, hvor der ikke var plads til at give reelt udtryk for, hvor hårdt det var, og hvor udtrættet jeg var hele tiden, for så endte jeg sammen med folk, der ikke ville det på samme måde som mig. (Respondent46,studerendem bevægelseshandicap)

3.3.1.

Social eksklusion

For rigtig mange studerende på de videregående uddannelser betyder de sociale relationer enormt meget for at kunne komme igennem hverdagen – handicap eller ej.

Sociale og faglig trivsel bliver for de fleste studerende forudsætningen for deres udvikling, trivsel og oplevelse af tilhør (RUC, 2021)

Der tegner sig et billede i undersøgelsen af, at flere af respondenterne giver udtryk for, at deres energi bliver brugt på at komme igennem undervisningen, som denne studerende med et bevægelseshandicap beskriver;

Jeg har ikke megen energi til at deltage i arrangementer uden for undervisningen, hvilket går ud over min sociale sammenhæng og dermed gruppedannelse o.l.

(Respondent49 studerendem bevægelseshandicap)

Ud af de 20 respondenter, som besvarede denne del af spørgeskemaet, sagde 60% at de oplever/ har oplevet en følelse af isolation eller mangel på fællesskab på studiet 65% tilkendegav, at de har svært ved at deltage i de sociale arrangementer på studiet.

3.3.2 Studiestart og introuge

Introugen på de videregående uddannelser er ofte forbundet med fest, fællesskab og nye indtryk. For de fleste spiller den en vigtig rolle i at lægge fundamentet for det kommende sociale studieliv – men hvad gør man, hvis man ikke kan deltage i studiestarten? Som denne studerende fortæller;

Allerede ved introduktionen til studiet, der var der jo den der rustur, og de der aktiviteter vi lavede sammen op til studiestart. Og de sejlede kanalrundfart, og de var på barer inde i København, hvor der var trapper ned, og du ved, jeg kunne måske være med til 30% af tingene. Så det der med at lære nye mennesker at kende og komme ind i kliker, der måske allerede var dannet, det var ret svært – fordi de der rusture, de gør meget for gruppedannelse allerede fra start. (Studerende2,interview)

Tidligere undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at studiestarten spiller en essentiel rolle i fastholdelse af de studerende og forebygge frafald. Det er derfor oplagt, at man fra uddannelsesinstitutionens side skaber gode tilgængelige rammer for de studerende, så alle kan tage aktiv del af det social fællesskab og få opbygget en social tilknytning til sine medstuderende fra start (EVA, 2020).

Respondentundersøgelsen viser, at flere af de studerende oplever, at uddannelsesinstitutionens fysiske faciliteter, som rummer sociale arrangementer og lignende – såsom kantine, fredagsbar og udearealer – er utilfredsstillende og utilgængelige

Ca 2/3 af undervisningslokaler var tilgængelige, men hverken fredagsbar, kantine eller hvilerum havde adgang for kørestolsbrugere. (Respondent35,studerendem bevægelseshandicap)

Én ting er de fysiske rammer, som skal være tilgængelige, for at kunne have en chance for at blive en del af det sociale fællesskab, men de sociale rammer omkring opstarten bør også være der, som denne studerende forklarer;

Men hvis man (tutorer/undervisere red.) nu skabte nogle andre forudsætninger for at blive introduceret til de andre studerende, så man f.eks. havde en god opstart, kom med til rusturene og så havde mulighed for at blive inkluderet, så ville det også være nemmere at kunne blive accepteret og blive en del af en gruppe.

(Studerende2,interview)

Respondenterne giver klart udtryk for, at studiestarten er afgørende for deres oplevelse og mentale helbred på det videre studie Derudover ses der også en forskel i, hvorvidt den studerende havde erhvervet sit handicap, forud for studiet eller har fået det undervejs:

Jeg har virkelig haft nogle gode medstuderende, men… Men det er jo også på en eller anden måde en lille smule nemmere, når man gik på studiet, inden man fik sit handicap. Altså, jeg havde jo allerede et godt netværk. Jeg kan godt forestille mig, at det er benhårdt at møde på et universitet dag et og ikke vide, hvor noget er. Og ikke kunne komme ind i to tredjedel af lokalerne. Og ikke kunne komme med på fredagsbaren. Og sgu nok heller ikke rigtig kunne komme med på rustur. Og… Altså, ikke kende nogen. Og så hele tiden have brug for hjælp fra sine medstuderende Fordi der er i hvert fald ikke nogen undervisere, der kommer til at række dig en hånd, vel? Det er stensikkert. (Studerende1,interview)

Det, som interviewpersonen beskriver, viser vigtigheden af det sociale fællesskab på studiet for at kunne komme igennem sin uddannelse, ellers opleves det som en mental barriere, til trods for den mangfoldighed, de kommer med. Interviewpersonens erfaring med, at der “ikke er nogen undervisere, der kommer til at række dig en hånd” tegner også et uheldigt billede af en kultur, hvor underviserne distancerer sig fra de studerende, og hvor de i høj grad er overladt til dem selv.

Årsagerne til at den studerende som har et handicap, sidder tilbage med den følelse, er blevet beskrevet i afsnittet om fysiske og strukturelle barrierer Det kan i høj grad blive problematisk, hvis de studerende i forvejen kæmper for at blive inkluderet i et ufleksibelt uddannelsessystem

Forskning viser, at gode relationer til sine undervisere i stor grad hænger sammen med trivsel, mindre frafaldsrisiko, sandsynligheden for gennemførsel og en oplevelse af tilhørsforhold til uddannelsen – desuden viser det sig, at minoritetsgrupper har endnu mere brug for denne anerkendelse end andre studerende (EVA, 2022)

Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på, hvor mange studeredende der oplever, at deres underviser ved, hvem de er på tværs af uddannelsessektorerne På universiteterne oplever 42% i gennemsnit, at deres undervisere i mindre grad eller slet ikke ved, hvem de er – kontra 14% og 8% på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne (Ibid ) Dette kan også spille en rolle i at mindske relationen mellem underviser og den studerende.

3.3.3. Fordomme, uvidenhed og modvillighed:

I undersøgelsen er det også kommet frem, at den studerende har haft oplevelser, som beskriver en direkte modarbejdelse af de studerende med bevægelseshandicap;

Jeg havde en underviser, der til min BA-eksamen brokkede dig over, at min iltkoncentrator larmede, og at hun skulle høre på den. (Jeg kan sgu' ikke trække vejret uden...) Så hver gang jeg havde en udfordring i forbindelse med mit handicap og studiet, så var svaret: tag orlov eller drop ud.

(Respondent54,studerendem bevægelseshandicap)

Dette er naturligvis et af de værste eksempler, undersøgelsen har blotlagt, og grænsende til at være direkte ulovligt, men ikke desto mindre er det et klart udtryk for de fordomme og den modvillighed, som nogle studerende med bevægelseshandicap oplever

Disse situationer kan muligvis være et resultat af øget tids- og arbejdspres blandt personalet, som derved handler i afmagt, men det kan også være et resultat af manglende viden på området;

Der er jo ikke nogen af de fagprofessionelle, der ved, hvad lovgivningen er. Og ingen af dem ved, hvad det er, de skal leve op til. Og jeg tror, at der var mange af dem, der mødte mig med sådan en… 'Det kan simpelthen ikke være en af mine arbejdsopgaver at bruge tid på, at du har et handicap ' . Hvor man er sådan…jeg er ked af at sige det, men det er det. Det er din arbejdsopgave. Det er en del af dit job. Og det tror jeg, der var mange af mine undervisere, der blev enormt overrasket over at finde ud af, at det er ikke nogen andres job end deres at finde ud af, hvordan deres fag bliver handicapvenligt. (Studerende1,interview)

Udsagnet i citatet peger på, at uvidenhed på handicapområdet i sig selv er en barriere, og at der derfor er grund til at udforske mulighederne for, at fagpersonalet på uddannelsesinstitutionerne får mere uddannelse på området, som denne respondent skriver;

Studiestøttetimerne var reelt ubrugelige, da jeg konstant måtte bruge krudt på at oplære hjælpere i, hvad jeg havde svært ved, og hvad jeg havde brug for. Jeg er velformuleret, og mit handicap er delvist usynligt, og jeg oplevede tit at få at vide, at jeg selv kunne.

(Respondent46,studerendem bevægelseshandicap)

Respondentens udsagn underbygger påstanden om, at flere studerende oplever en manglende forståelse, for deres behov for hjælp Det efterfølgende citat fra en nuværende studerende stemmer i med ovenstående citats oplevelser;

Når jeg tænker på, hvor traumatisk det egentlig var at få en rygmarvsskade. Det var ikke nær så traumatisk, som det var at blive mødt af nogle mennesker, der ikke synes, at jeg skulle være der (På studiet red.). Jeg er meget mere ked af det over de oplevelser, jeg har haft med bureaukratiet på universitet og nogle mennesker, der virkelig gjorde alt for at presse mig ud, end jeg har ved selve det at være i en arbejdsulykke og få en rygmarvsskade. (Studerende1,interview)

På trods af sin rygmarvsskade beskriver interviewpersonen, hvordan det mentale pres, som følge af negative sociale og bureaukratiske interaktioner, har haft en dybere effekt end selve ulykken

Det understreger, hvordan de mentale barrierer, som bl a opstår som konsekvens af en mangelfuld inklusionskultur, kan ende med at blive mere traumatiserende end de fysiske begrænsninger, som handicappet medfører

Dette understreger også pointen med, at din funktionsnedsættelse bliver til et handicap i mødet med en samfundsskabt barriere;

Så de (underviserne red.) møder mig jo med sådan en enorm vrede over, at jeg har lagt den her arbejdsbyrde på dem. Og det er jo mennesker, der opfører sig så ubehageligt over for mig, altså mennesker, som ikke har noget imod mig som person, fordi, altså jeg har jo ikke gjort noget... Det har været så ubehageligt - alene fordi jeg havde det her handicap. Og man har bare lyst til at råbe ad dem, at uanset hvor besværligt du synes, mit handicap er for dig, så lover jeg dig, at det er mere besværligt for mig. Altså, jeg har ikke gjort det med vilje.

Så sådan enormt voldsomme situationer med undervisere, der har råbt og skreget af mig foran de andre studerende og været så ubehagelige. Og jo altså dybest set, fordi de er mega pressede. … og de har ikke timer nok i døgnet til at nå deres arbejdsopgaver. De har slet ikke timer nok, hvis de også skal bruge tid på at tage stilling til, hvad for nogle af alle de 17 løsningsforslag, jeg har listet op i min dispensationsøgning, der faktisk kan lade sig gøre... (Studerende1,interview)

Interviewpersonens oplevelse af at blive modarbejdet af undervisere fra uddannelsen eksemplificerer desværre alt for godt afsnittets hovedpointe Som interviewpersonen selv pointerer, så sker det i afmagt på grund af manglende ressourcer, tid og forståelse.

I en artikel fra Akademikerbladet om studerende med funktionsnedsættelser udtaler Bodil Nørgaard, adjunkt og underviser på it-uddannelserne på Professionshøjskolen UCN; “Jeg føler ikke, at jeg har de værktøjer, der skal til for at hjælpe dem. Det bliver belastende for min underviserrolle, når man har rigtig mange i hver klasse, der har forskellige funktionsnedsættelser. De har brug for hjælp, og der skal differentieres meget og tages mange hensyn. Og det har vi ikke ressourcer til at give dem. Vi har maksimalt pres på undervisningen. Vi har ikke tid til differentieret undervisning” (AB, 2023)

Citatet underbygger vores interviewpersons oplevelse af at have undervisere, som er alt for pressede til at skulle overveje, hvordan de gør deres fag tilgængelige.

3.3.4. Delkonklusion

Vores undersøgelse og de erfaringer, vi har modtaget fra de studerende, tegner alt sammen et billede af et videregående uddannelsessystem, som på mange måder mentalt presser de studerende med et bevægelseshandicap.

De strukturelle barrierer, herunder økonomisk usikkerhed og administrativt pres, udfordringen af at navigere i det sociale fællesskab og problemer med den fysiske tilgængelighed er alt sammen med til at øge det mentale pres på de studerende Det kan have store konsekvenser for de studerende med bevægelseshandicap, som allerede har en væsentligt større frafaldsprocent af studiet end studerende uden handicap – 37,1% mod 23,5% (Amilon et al , 2020)

En anden konsekvens af de mentale barrierer kan være tegn på stress, angst og lignende. Ud af respondenterne i undersøgelsen, som har tilkendegivet at have færdiggjort en videregående uddannelse, oplyser 73% at have oplevet stress eller angst under studiet af forhold, som er forbundet til deres handicap

Tallet er derfor mere end tre gange så højt, som normativt fungerende studenter, der tilkendegiver, at ca 20% oplever stress under studiet (UFM, 2019)

Men ud over risikoen for mental forværring, så har en konsekvens af de mentale barrierer også vist sig at være en risiko for forværring af handicap undervejs i studiet:

Et manglende overskud til at tage til fysioterapi, så gradvis forværring under uddannelse. (Respondent46,studerendem bevægelseshandicap)

Andre mentale barrierer, som bliver påpeget, er følelser af isolation eller mangel på fællesskab, mangel på støtte til mental sundhed og svært ved at håndtere stress og pres.

4. Konklusion

Afslutningsvist vil der i det følgende kunne læses en opsummering af analysens hovedpunkter, efterfulgt af anbefalinger afledt heraf

Fysiske barrierer

På tværs af en række uddannelsesinstitutioner som har deltaget i rapportens udarbejdelse, ses det at det langt fra er alle uddannelsesinstitutioner som er lige tilgængelige Af de deltagende uddannelsesinstitutioner har kun en enkelt uddannelsesinstitution tilkendegivet at have en reel handicappolitik, mens at en enkelt uddannelsesinstitution ligeledes råder over et tilgængelighedskort over campus

Af de juridiske problematikker ses det, at danske politikere bør overveje at gøre gældende, at i hvert fald uddannelsesinstitutioner skal pålægges at øge tilgængeligheden under kyndig faglig vejledning, fordi man ikke kan regne med at den studerende selv, som har et bevægelseshandicap, har overskuddet til at agere guide for det studieadministrative personale Det fremgår dog af omtalte afsnit, at der er gode takter at spore, men det er ikke ambitiøst nok – grundet manglende forpligtelser samt differentierede mål blandt de identificerede aktører

Strukturelle barrierer

Af gældende afsnit fremgår det, hvorfor den studerende ikke har det føromtalte overskud til at agere guide – navnlig fordi at den administrative byrde, som tæller SPS-støtte, ansøgninger om handicaptillæg samt dispensationer, der følger af at være en studerende som har et handicap, kræver tid og ressourcer, som også skal fordeles ud på studieaktiviteter Det ses også i afsnittet, at der er udfordringer med opfattelsen af, hvad en studerende som har et bevægelseshandicap kan og ikke kan, til trods for at den studerende selv er bevidst om dette og handler derefter

De afledte konsekvenser af mødet med de strukturelle barrierer, betyder at den studerende kan opleve nedgang i økonomisk råderum grundet sagsbehandlingstiderne på handicaptillæg, samt nedgangen i indtægt hvis man, som 36% af respondenterne som er nuværende eller tidligere studerende, skal i praktik. Praktikken er også SPS berettiget, men det tilkendegav 67% af respondenterne som skulle eller havde været i praktik, ikke at være blevet oplyst om

Der ligger derfor også et oplysningsarbejde i, hvilken viden den studerende skal have, samt hvordan studievejledningen sikrer at den studerende får denne information i hænde.

Mentale barrierer

Konsekvensen af mødet med de fysiske og strukturelle barrierer, betyder for den studerende som har et bevægelseshandicap, at mødet med studieadministrationen og øvrige medstuderende kan være udfordrende, fordi de ikke har tiden til at indgå i de sociale- eller faglige relationer, grundet den administrative arbejdsbyrde afledt af de strukturelle barrierer, eller det manglende fysiske møde grundet de fysiske barrierer.

Af de interviews der er blevet afviklet, ses det også, at nuværende eller tidl. studerende oplever nogle undervisere, studieadministrativt personale samt medstuderende, som værende usympatiske grundet presset disse grupper er under – overskuddet er der simpelthen ikke, fordi at både den studerende og underviser pålægges ekstra arbejde, som ikke nødvendigvis er deres ansvar Dette påvirker den studerende og underviserens trivsel og lyst til at engagere sig

På baggrund af ovenstående konklusion, vil der på de næste sider fremgå en række anbefalinger.

4.1. Anbefalinger

1.

Tilgængelighedskort på alle videregående uddannelsesinstitutioner.

Information om tilgængelighed er vigtigt for studerende med bevægelseshandicap

Det drejer sig både planlægning, tryghed og tilgængelighed. Vi anbefaler, at alle uddannelsesinstitutioner får fokus på Universel Design, og udarbejder et digitalt tilgængelighedskort over alle campusser for uddannelsen Dette bør bl a inkludere information om niveaufri indgange, elevatorer og handicaptoiletter, stejle skråninger og handicapparkering Aarhus Universitet har lavet et forbilledligt eksempel på, hvordan det kan gøres (AU, 2024).

Alternativt kan der henvises til godadgang dk, hvor studieadministrationen kan bestille en besigtigelse af sine bygninger eller selvregistrere. Datalogisk Institut på Københavns Universitet er et godt eksempel på et af de eneste registrerede uddannelsesinstitutioner på siden

2.

Mulighed for tidligt optag på alle videregående uddannelser.

Det anbefales, at alle videregående uddannelser tilbyder muligheden for tidligt optag for studerende med en funktionsnedsættelse. Tidligt optag skal tilbydes med henblik på, at den studerende tidligst muligt kan få igangsat ansøgningsprocessen, og at institutionen kan indgive ansøgningen På denne måde får SPS-teamet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mulighed for at behandle ansøgningerne hurtigst muligt, og støtten kan etableres tidligst, så det passer med studiestarten

Hos universiteterne varierer det, hvorvidt de tilbyder tidligt optag – i øjeblikket tilbyder CBS, KU, DTU og AU alle tidligt optag til studerende med funktionsnedsættelse Professionshøjskolerne og Erhvervsakademierne tilbyder i øjeblikket ikke tidligt optag på uddannelserne.

3.

Behov for bedre vidensdeling om muligheder for støtte, teknologiske hjælpemidler og fungerende praksisser.

En række af de deltagende studieadministrative personaler giver udtryk for, at de mangler viden om støttemuligheder, generel viden om handicaps samt manglende opkvalificering på opfordring fra ledelsens side. Det anbefales derfor at der udarbejdes et opslagsværk, hvor studieadministrativt personale kan søge vejledning, dette tæller Hjælpemiddeldatabasen samt triangulering af gode praksisser på tværs af handicaps (HMI, 2024)

For at komme i mål med dette, skal handicaporganisationerne inddrages. Videregående uddannelser, der udbyder omtalte diplomuddannelse bør også undersøge muligheden for at udbygge faget “særlige vejledningsbehov” på uddannelsen som Uddannelses-, erhvervs-, og karrierevejleder (UG, 2024).

4.

Alle uddannelsesinstitutioner skal have udarbejdet en handicappolitik og handleplan for efterlevelsen af denne.

Det anbefales på baggrund af konklusionen, at alle uddannelsesinstitutioner i Danmark får udarbejdet en handicappolitik, og dertilhørende handleplan, for at imødekomme den samfundsudvikling der ses i Danmark, hvor 19% af førsteårsstuderende har en funktionsnedsættelse på de videregående uddannelser ifølge Danmarks evaluerings institut, EVA (EVA, SPS, 2023)

Udarbejdelsen af disse kræver etableringen af en arbejdsgruppe, som har til formål at strømline tilgængeligheden på de videregående uddannelser, ved at vejlede om handicappolitik og udarbejdelsen af handleplaner for efterlevelsen af denne.

Handicappolitikken kan med fordel imødekomme de 9 anbefalinger her fra rapporten

UCL har allerede udarbejdet både en handicappolitik samt handleplan afledt her af, hvor man kan søge inspiration og hjælp til udarbejdelse af førnævnte (UCL, feb 21) (UCL jun 21).

5.

Fokus på studiestarten som afgørende element for inklusionen.

Det anbefales, at man fra studieadministrationens side pålægger, med baggrund i den anbefalede handicappolitik, de tutorer med ansvaret for studiestart og introuge, at udarbejde intro-programmer, som sikrer inklusion af studerende med særlige behov. For hvis den studerendes første møde med uddannelsen er en utilgængelig studiestart samt introuge, så bliver det nogle lange år på studiet

6.

National vejledning med specialiseret viden.

Det kan ikke forventes at henholdsvis den studerende eller studievejlederen ved alt om handicap og støttemuligheder, derfor anbefales det, at danske politikere opretter et nationalt vejledende organ, der har til formål at agere specialister som studieadministrativt personale og studerende kan trække på.

Vejledningsorganet skal derfor bemandes af specialister fra de forskellige handicaporganisationer der findes i Danmark, eller råde over en ekspertgruppe sammensat af specialister fra førnævnte organisationer, for at løfte viden om handicaps og støtteordninger, samt paraplyorganisationen Danish Care, som skal stå for den tekniske viden om hjælpemidler Et samlet vidensorgan, som samler best practice, og giver videre til de ansatte i “fronten”.

I oktober 2024 er der netop blevet offentliggjort en aftale om at afsætte 1,3 mia kroner til formålet (SM, 2024).

7.

Omstrukturering af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Segmentering af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Center for Uddannelsesstøtte i specialiserede afdelinger, så fx psykiske funktionsnedsættelser, som udgør 80% af ansøgningerne, ikke blokerer for fx bevægelseshæmmede studerendes ansøgninger.

På baggrund af afsnittet om sagsbehandlingstider på handicaptillæg, anbefales det, at ansvarlige embedsmænd omorganiserer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afdelinger, så Center for Uddannelsesstøtte har specialiserede underafdelinger, der på baggrund af den studerendes handicap, fordeler ansøgninger om handicaptillæg ud imellem disse specialiserede afdelinger Disse underafdelinger skal have personale tilsvarende mængden af ansøgninger for et specifikt handicap

8.

Kortlægning af handicapvenlige praktikpladser.

Det anbefales, at uddannelsesinstitutioner øger deres tætte samarbejde med arbejdsmarkedet ved at bede deres praktikpartnere om at kortlægge tilgængeligheden på pågældende praktikplads – og om at være åbne og fleksible for den enkelte studerende

Derefter vil uddannelsesinstitutionen stå med en liste, hvor det fremgår, at disse praktikpladser er tilgængelige på disse parametre, som de efterfølgende udleverer i takt med deres allerede etablerede liste over mulige praktiksteder til de studerende Praktikpladserne kan i samme ombæring opfordres til at registrere sig på godadgang dk

9.

De korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser skal have råderet over egne bygninger.

Som det fremgår af afsnittet om Byggeloven og Bygningsstyrelsen, er det juridiske grundlag for at øge tilgængeligheden på de videregående uddannelser til stede, men det kommer til kort, når den styrelse, som ejer bygningerne, Bygningsstyrelsen, har modsatrettede mål end de studerende der befinder sig på campus

Det anbefales derfor, at Bygningsstyrelsen overdrager de berørte ejendomme til pågældende uddannelsesinstitution, så de i højere grad kan lave ambitiøse strategier og konkrete handleplaner, afledt af den nye handicappolitik, for at øge den faglige og sociale tilgængelighed på campus.

Litteraturliste

(AB, 2023)

Kristensen, M. S. (2023). Flere sårbare studerende udfordrer undervisere. Akademikerbladet. Lokaliseret på: https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2023/september/flere-saarbarestuderende-udfordrer-undervisere/

(AE, 2022)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2022). Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse.

(ALT, 2024)

Andersen, L.,H. & Boon, A. (2024). Danske Universiteter: Unges stigende behov for specialpædagogisk støtte kalder på en gentænkning af systemet. Lokaliseret på: https://www altinget dk/social/artikel/danske-universiteter-unges-stigendebehov-for-socialpaedagogisk-stoette-kalder-paa-en-gentaenkning-af-systemet

(Amilon et al., 2020)

Amilon, A., Østergaard, S. V., & Olsen, R. F. (2020). Mennesker med handicap: Hverdagsliv og levevilkår 2020. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

(AU, 2024)

Aarhus Universitet (2024). Find den mest tilgængelige vej rundt på campus. Lokaliseret på: https://www.au.dk/om/organisation/find-au/bygningskort/tilgaengelighed

(BL, 2024)

Social- og Boligstyrelsen (2024). Retsinformation – Byggeloven. Lokaliseret på: https://www retsinformation dk/eli/lta/2016/1178

(BR, 2018)

Social- og Boligstyrelsen (2018). Bygningsreglementet 2018. Lokaliseret på: https://bygningsreglementet dk/

(BS, 2024)

Bygningsstyrelsen (2024). Om os. Lokaliseret på: https://bygst.dk/om-os/

(DHF, 2020)

Dansk Handicap Forbund (2020). Vedtægter fra 18. oktober 2020.

Litteraturliste

(DPF, 2022)

Dansk Psykolog Forening (2022). Derfor er vores arbejde så vigtigt for vores identitet. Lokaliseret på: https://psykologeridanmark dk/2017/12/et-godt-arbejdsliv/

(DU, 2022)

Danske Universiteter (2022). Universiteternes bygninger – husleje og selveje. Lokaliseret på: https://dkuni dk/onepagers/universiteternes-bygninger-husleje-og-selveje/

(EK, 2024)

Europa-Kommissionen (2024). Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion - handicappede. Lokaliseret på: https://ec europa eu/social/main jsp?catId=1137&langId=da

(EVA, 2020)

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. (2020). Et nyt perspektiv på faglige og sociale aspekter af studielivet. København.

(EVA, 2022)

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. (2022). Studerendes oplevelse af studiemiljøet på de videregående uddannelser. København.

(EVA, 2023)

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut (2023). Specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser - Kortlægning af rammer og organisering. København.

(EVA, SPS, 2023)

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut (2023). Førsteårsstuderendes oplevelse af specialpædagogisk støtte. København.

(FB, 2017)

Beskæftigelsesministeriet (2017). Forskelsbehandlingsloven. Lokaliseret på: https://www retsinformation dk/eli/lta/2017/1001

(Finans DK, 2024)

Finans Danmark (2024). Nu går den svære boligjagt i gang for de kommende studerende. Lokaliseret på: https://finansdanmark dk/nyheder/2024/juli/nu-gaar-den-svaere-boligjagt-i-gang-forde-kommende-studerende/

Litteraturliste

(FT, sep. 2020).

Folketinget. 1. sep. 2020. Offentligt svar – Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret på: https://www ft dk/samling/20191/spoergsmaal/s1667/svar/1685823/2238078 pdf

(HMI, 2024)

Social- og Boligstyrelsen (2024). Hjælpemiddelbasen. Lokaliseret på: https://hmi-basen dk/

(IFM, 2024)

Institut for menneskerettigheder. FN’s handicapkonvention - forstå konventionen.

Lokaliseret på: https://menneskeret dk/emner/handicap/forstaa-konventionen/artikel-24

(PLS, 2024)

Pædagogstuderendes Landssammenslutning (2024). Praktikløn. Lokaliseret på: https://pls.dk/uddannelse-og-praktik/vilkaar-og-rettigheder/praktikloen

(RUC, 2021)

Jensen, A. A., Krogh, L., & Stigemo, A. (2021). Styrkelse af studerendes fagligt-sociale fællesskaber og trivsel: Inspirationskatalog til arbejdet i og omkring videregående uddannelser. Roskilde Universitet.

(SB, 2024)

Social- og Boligministeriet (2024). FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Lokaliseret på:

https://www.sm.dk/arbejdsomraader/handicap/handicappolitik/fn%E2%80%99skonvention-om-rettigheder-for-personer-med-handicap

(SM, 2024)

Thorup, B., S. (2024). Socialmonitor: Bredt flertal indgår ny aftale om 43.000 unge uden job og uddannelse. Lokaliseret på:

https://socialmonitor dk/nyheder/art10126849/Bredt-flertal-indg%C3%A5r-ny-aftaleom-43.000-unge-uden-job-og-uddannelse

(SU tillæg, 2024)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2024). SU – Satser for handicaptillæg. Lokaliseret på:

https://su.dk/satser/satser-for-handicaptillaeg

Litteraturliste

(SU, nov 2024)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2024). SU – status på behandling af ansøgere til handicaptillæg. Lokaliseret på: https://su dk/handicaptillaeg/status-paa-behandling-af-ansoegningerhandicaptillaeg

(SUMH, 2014)

Sammenslutningen af unge med handicap (2014). De andre tror, jeg er doven – en undersøgelse af muligheder og barrierer for studerende med handicap.

(TP, 2019)

Tænketanken Perspektiv (2019). Nødvendigt for nogle, godt for alle - en undersøgelse af vilkår for studerende med funktionsnedsættelser på lange og mellemlange videregående uddannelser.

(UCL, feb 21)

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (2021). Handicappolitik for UCL.

(UCL, jun 21)

Handicappolitik for UCL (2021). Handleplan for UCLs Handicappolitik for studerende.

(UFM, 2019)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2019). Næsten hver 5. studerende oplever stress i hverdagen. Lokaliseret på:

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2019/naesten-hver-5-studerendeoplever-stress-i-hverdagen

(UFM, marts 2024)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2024). Anbefalinger til ny administration af SU handicaptillæg. Afrapportering fra Taskforce for ny administration af SUhandicaptillæg.

(UG, 2024)

UddannelsesGuiden (2024). Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Lokaliseret på:

https://www.ug.dk/uddannelser/diplomuddannelser/socialogsamfund/uddannelse s-erhvervs-og-karrierevejledning

(VM, 2015)

Verdensmålene (2015). Hvad er FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling? Lokaliseret på:

https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene