1 minute read
– ny YouTube-kanal for børn og unge
Muskelsvindfonden har i december 2022 lanceret Danmarks første YouTubekanal for børn og unge med handicap. Redaktionen i Spor23 består af børn og unge, som alle selv har muskelsvind.
Indhold for alle
Det er børnene selv, der laver indhold til YouTube-kanalen, og der kommer en ny video hver uge. Børnene laver videoer om emner, som interesserer dem, og der er derfor lidt til enhver smag. Videoerne spænder bredt fra makeup-tips til ’challenges’ til ’tålks’ med forskellige personer. Af gæster kan nævnes Lars Løkke Rasmussen, Julemanden og Håndboldherrerne.
Et forbillede for andre
Til DR Ultra Nyt i november 2022 fortæller Selma på 14 år, at hun glæder sig til at være en del af fællesskabet bag YouTubekanalen. Hun vil gerne vise, at andre godt kan være med på YouTube, selvom de har en sygdom, og hun vil gerne være et forbillede for andre, som lige har fået deres diagnose stillet, så de ikke er helt alene.
Hvis du og dine børn også vil se med, kan I finde Spor23 på YouTube her: https://www.youtube.com/@spor23dk
Kilde: Spor23s YouTube-kanal
Teaterforestilling den 17. august på Stranden: Femstjernet bacon for barnesjæle
Forestillingen er af Claus Mandøe. Ifølge en pressetekst får han børnene til at juble over den avancerede gendigtning af ’De tre små grise’. Med rock og rap og ulvetænder. Claus Mandøe har håret fuldt af krøller – og hovedet fyldt med krøllede ideer. Når han står foran en gruppe børn, så krøller han dem med ind i sin forestilling. Ikke bare så de hører efter, men så de får lyst til at digte med. Og det er det, der er noget af det allerflotteste ved Mandøes performerkunst:
At hans forestillinger hver gang opstår, som om de lige var digtet frem – mellem ham og hans tilskuere.
Der er plads til 60 personer til forestillingen. Det er gratis at deltage den dag på Stranden for børn og deres forældre, men det kræver tilmelding.
Tilmelding til Ulla Trøjmer på tlf. 30 48 12 01 eller på email: u.trojmer@gmail.com