Handicap-nyt nr. 5, 2010 by Dansk Handicap Forbund

OKTOBER Juni 2010 2008

www.dhf-net.dk www.danskhandicapforbund.dk

Handicap路nyt Kongres i Dansk Handicap Forbund Den sociale jungle

Det er bare en arbejdsskade, som man h氓ber ikke kommer

Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. • Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse. • Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. • Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 sovepladser. af endt Godk andicap kH Dans bund For

• Priser fra kr. 3.900/uge

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

Indhold

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

I ll u s tr a tio n : n iel s p o u l s e n

Det er bare en arbejdsskade, som man håber ikke kommer . . .

F oto : L a r s A a r ø .

Mange mennesker kører fast i det sociale system.

Niels Kristian Brinth blev såret under tjenesten i Afghanistan.

I krig for et bedre samfund . . . . . . . . . . . . . . . 9 Det ser ud til, at Danmark skal have en veteranpolitik.

Niels Kristian Brinth blev såret i Afghanistan og har nu job på Holstebro Kaserne.

Kan den bruges til forbedringer for alle?

Jul på Sct. Knudsborg . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Nyd 14 dages jule- og nytårsophold på Skt Knudsborg.

Har du en sælger i maven? Hjælp Dansk Handicap Forbund med at sælge årets julehæfte.

Hjulspind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dit menneskesyn – mit handicap . . . . . . . . . . . . 14 Under ovennævnte slogan afholder Dansk Handicap Forbund kongres i denne måned.

Bestil Handicap-Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Dansk Handicap Forbunds julehæfte er på gaden 20. oktober.

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Læserne skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Midt i bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når et menneske ikke synes, at livet er værd at leve, er det nærliggende at spørge: ’Hvad gør livet værd at leve?.”

Det, vi kan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Etisk Udvalg i artikel om Aktiv dødshjælp

Beretning fra et kursus om at finde sig selv i en ændret livssituation.

Julekort fra Dansk Handicap Forbund . . . . . . . . . . . 31 Køb dine julekort gennem Dansk Handicap Forbund.

Giv et bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jul

Handica

2010 · 54.

årgang ·

Støt Dansk Handicap Forbund og få fradrag i skatten.

Debat om aktiv dødshjælp mangler nuancer . . . . . . . . 34

Pris 25

kr.

Debatten om aktiv dødshjælp bliver uklar, fordi to gruppers forskellige behov sammenblandes.

Nyt på reolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Nye børnebøger

Julegaver fra Dansk Handicap Forbund . . . . . . . . . . 39 Find jule- eller kalendergaver i Dansk Handicap Forbunds netbutik.

Jeg er ikke Nikolaj Kopp typen der ser mig tilbage karriereskif el har været mand t gennem for nogle har ikke gedigne de senes fortrudt et øjeblik”, te ti år. ”Men jeg Side 6 siger han.

Tema: Den sociale jungle Den sociale jungle . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Kommunale spareøvelser presser mennesker med handicap.

Historier fra virkeligheden . . . . . . . . . . . . . .

Eksempler på absurde ideer til besparelser.

www.danskhandicapforbund.dk

Julemærke Julemærke og julemærkehjem t er en dansk delsen af sidste århun opfindelse fra begynsalget går drede. Overs til drifte kuddet n af lande Side 18 ts julemærke fra hjem.

Køb Handicap-Jul - Dansk Handicap Forbunds julehæfte

Bliv godt kørende

Du kan skræddersy din nye Ford Transit, så den passer til dig. Den er behagelig at køre og kan indrettes til at opfylde lige netop dine behov. For eksempel kan den leveres både med og uden specialindretning til kørestolsbrugere. Fjernbetjent centrallås, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer er naturligvis standardudstyr. Så uanset hvad dine behov er, garanterer vi, at Ford Transit passer perfekt. Læs mere på www.ford.dk/transit eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference

www.ford.dk

Transit fra 334.976 kr.* inkl. moms og afgifter, ekskl. levering og special opbygning. CO2 189-300 g/km. Brændstoføkonomi 8,8-13,9 km/l. Levering 3.680 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. * Denne pris er beregnet på baggrund af afgiften for personbiler – hvis der foreligger en bevilling fra kommune/amt, vil bilen dog være fritaget for moms og afgifter. Energiklasse

Leder

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

Den sociale jungle På side 40 i bladet ses en humoristisk tegning, som forestiller mennesker med handicap, som er fanget i den sociale jungle. Lianer og slyngplanter omkranser de stakkels borgere, som føler sig fastlåst og ude af stand til at bevæge sig frit. Set fra min stol er det denne virkelighed, som møder danskere med handicap i øjeblikket. Over hele linjen ser vi besparelser og regulering af serviceniveauer, som betyder, at vi langsomt bevæger os væk fra det kompensationsbegreb, som har været gældende siden 1993. I stedet synes myndighederne i praksis at have indført et nyt begreb - nemlig ydelse af minimumshjælp. Det betyder reelt, at man henvises til en passiv tilværelse - frem for en mulighed for at bidrage aktivt til samfundet. Man bliver fanget i den sociale jungle. I dette blad kan du også læse om Niels Kristian Brinth. Han er en af de hjemvendte danske soldater, som har pådraget sig en funktionsnedsættelse. Personlig er jeg imponeret over det mod, som soldaterne udviser, og Niels historie er tankevækkende. På trods af at han er blevet kørestolsbruger, vil han nemlig gerne af sted igen! Niels klarer sig rigtig godt, men flere af de hjemvendte soldater har oplevet, at kommunerne ikke har kunnet hjælpe dem med den støtte, de har behov for. Det kommer desværre ikke som en overraskelse. Vi har i årevis forsøgt at hjælpe andre borgere, som ikke er soldater, men har pådraget sig præcis de samme skader på grund af sygdom eller ulykker. Soldaterne har skabt fokus på området og vist, at systemet ikke fungerer godt nok. Politikerne taler nu om vedtagelse af en veteranpolitik, som skal sikre soldaterne den rette hjælp. På den anden side står mange andre borgere og undrer sig over, at man ikke optimerer hele systemet frem for at lave særregler. Jeg så gerne, at vi nu for alvor kunne sætte fokus på det faktum, at hele handicapområdet er under voldsomt pres. Soldaterne skal have en god behandling, men det skal alle andre med handicap også. Mit håb er, at vores hjemvendte soldater kan bidrage til at sætte fokus på, at hele handicapområdet har brug for et løft.

”Soldaterne har skabt fokus på området og vist, at systemet ikke fungerer godt nok.”

Susanne Olsen Landsformand

Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010: 8.267

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk. Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S. Oplag: 8.400. Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 84. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 13. december. Deadline: 11. november 2010.

Krigsveteran

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Det er bare en arb som man håber

ikke kommer Et talibanangreb sendte ham fra aktiv tjeneste i Afghanistan til

Af B e n n y L a u rid s e n F oto s : L a r s A a r ø

en kørestol og et job på Holstebro Kaserne. Men han vil gerne ud igen

Den 2. december 2006 ændrede Niels Kristian Brinths liv sig med et brag. Stedet er Afghanistan, hvor hele eskadronen fra Opklaringsbataljon Bornholm – bestående af cirka 50 køretøjer – er på vej i/mod et talibaner-baghold. ”Jeg står bag i bilen med fuld kampudrustning og med 100 liter dieselolie spændt fast i dunke på sider og bagende af den otte tons tunge Mercedes-bil. Vi er tre i bilen. Den bliver fuldstændig smadret – store dele sprænges helt væk – da talibanerne sprænger to panserminer under os, og hele eskadronen beskydes med tunge våben, mens kuglerne flyver om ørene på os. Bilen ryger ti meter op i luften og ender på ryggen. De to andre lander på indersiden af taget, mens jeg ender på bagenden af bilen. Den ene får brud seks steder i ansigtet, og den anden slipper med en bule i nakken – mens min puls er så svag, at den ikke kan måles, og sanitetsfolkene tror, jeg højst har en time tilbage i live,” fortæller 25-årige Niels Kristian Brinth, der i dag er konstabel af 1. grad og forsyningshjælper ved Jydske Dragonregiment på Holstebro Kaserne.

Vågnede seks døgn efter Den decemberdag i Afghanistan brækkede han ryggen, og rygmarven blev flået over, en granatsplint borede sig

fra lysken op til musklen ved hjertet, og en anden sidder stadig i kroppen. En lunge punkterede, et ben brækkede – og ligeså næsten alle ribben. Begge fødder var ødelagt, og en tredjedel af kroppen havde andengradsforbrændinger. ”I første omgang blev jeg behandlet på et britisk felthospital i Camp Bastian. Senere vågnede jeg på Rigshospitalet i København, og lige op under jul blev jeg så overflyttet til Viborg Regionssygehus, hvor jeg sammenlagt, inklusiv perioden med genoptræning, var i omkring 6½ måned,” fortæller Niels Kristian Brinth, der bagefter boede hos forældrene i halvanden måned. Kort efter tog han på højskole for at komme væk fra den seng og computer, der havde fyldt næsten alt i de foregående måneder. ”Dengang kunne jeg højst sidde op i tre timer, så jeg fik en seng installeret i klasseværelset på højskolen,” fortæller han.

Lillebror vil af sted - igen I dag er han nøgtern og afklaret om det, der skete med ham i Afghanistan: ”Det er bare en arbejdsskade, som man håber ikke kommer. Vi ved jo, inden vi tager af sted, at nogen af os vil blive ramt. Var det ikke sket for mig, var det sket

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

bejdsskade, ”

Før jeg blev udsendt, håbede jeg, at jeg ville dø,

hvis der skete noget slemt med mig under kamp. Det gjorde jeg så ikke, og andre bliver i dag overrasket over, hvad jeg kan”.

Krigsveteran

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

for en anden. Desuden fik vi ram på mange talibanere, mens de kun fik ram på få af os, så nej, jeg synes ikke, det var et helvede. Ikke i Afghanistan, og ikke for mig efterfølgende her i Danmark. Min familie tog det i starten hårdere, end jeg selv gjorde. Da så min lillebror på 21 år også ville af sted til Afghanistan, tog de det rigtig hårdt. Han havde samme funktion som jeg, og vil nu gerne af sted igen,” siger han og fortsætter: ”Jeg betragter det, der skete mig, som en arbejdsskade, der betyder, at jeg i dag sidder i kørestol – men kørestolen ser jeg som en udfordring og ikke en begrænsning for mig og min formåen.

Kørestolsegnet kaserne ”Det sværeste for mig kan blive at overtale Overkommandoen til at sende mig ud igen. Måske fordi de ser kørestolen, før de ser mig,” siger Niels Kristian Brinth, der netop skal til at rykke for svar på en ansøgning om at blive udstationeret igen.

”Det var sådan et Mercedes hjulkøretøj, vi kørte i, da talibanere sprængte to panserminer under os. Vores havde så monteret våben og udstyr på, og der var nogle skudhuller i fra tidligere træfninger,” fortæller Niels Kristian Brinth.

Niels Kristian Brinth har i dag nok at lave med den logistik, der er forbundet med at arbejde i forsyningsenheden til Jydske Dragonregiment. ”Jeg arbejder med at fremskaffe og udlevere alle de stumper, der bruges af soldaterne – fra snørebånd til ammunition,” siger Niels Kristian Brinth.

”Da jeg i maj 2008 kom til Holstebro Kaserne, som min familie bor tæt på, boede jeg på et værelse, der var blevet gjort egnet til en kørestolsbruger. Det havde kasernen ikke før. Siden købte jeg hus en kilometer fra kasernen, hvor jeg nu har boet i halvandet år. Kommunen hjalp med at få tilrettet badeværelset. Selv om det tog to måneder af få tilsagn om støtten, så synes jeg egentlig, det gik uden besvær, og efter tilsagnet gik det stærkt,” beretter Hans Kristian Brinth, der også har fået sat nogle meget håndgribelige aftryk på kasernen. Han har fået lavet et lille dusin ramper rundt på kasernen, hvor der også er blevet lagt fliser nogle steder, så han kan komme rundt uden besvær. ”Da jeg kom hertil, var der et enkelt handicaptoilet – på 1. sal. Nu er der 7-8 stykker, og der er også kommet en handicap-parkeringsplads, så kasernen, der jo er en bygning tilhørende det offentlige, er efterhånden ganske handicapegnet. Resten skal også nok komme på plads hen ad vejen,” siger han.

Vil blive i militæret I forbindelse med arbejdet har han også søgt kommunen om en såkaldt ATV – All Terrain Vehicle – en fire-hjuler, der kan køre i alt terræn. Den bevilgede kommunen ham som et arbejdsredskab efter halvandet års sagsbehandling. Ellers har Forsvaret betalt alt andet tilretning i forbindelse med hans arbejde. ”Kasernen var vist ikke vant til kørestolsbrugere i starten. Men i dag mangler jeg ikke noget,” siger han, der undervejs også har afslået at blive førtidspensioneret. Han fortsætter: ”Jeg vil blive i militæret, til jeg skal pensioneres på grund af alder,” siger Niels Christian Brinth, der også har søgt om at blive udstationeret igen. ”Nu er jeg forsyningshjælper, men jeg vil da ikke afvise, jeg senere kunne tænke mig at komme i en anden type enhed. Måske også uddanne mig til sergent, så jeg på den måde kan blive ved med at få udfordringer og prøve grænser af.” n

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

bedre samfund? Nogle af de hjemvendte sårede soldater har ikke fået den hjælp, de har brug for. Derfor er der en veteranpolitik på vej i Folketinget. Måske kan den være med til at løfte hele området

Danmark er blevet en krigsførende nation, og sårede soldater vender hjem med indgribende handicap. De sårede veteraner har skabt fokus på, at det sociale system i Danmark fungerer dårligere, end mange tror. Spørgsmålet er, om veteranerne vil kunne løfte niveauet?

En ny situation Artiklen om Niels Kristian Brinth er et billede på en helt ny situation i dansk socialpolitik. Det er blevet hverdag, at vi skal forholde os til pressehistorier om soldater, som er døde eller skadede i krigen. Vi har skullet vænne os til et nyt begreb – krigsveteraner. Et begreb, som leder tankerne hen på amerikanske film, men som nu er hverdag i

Danmark. Unge mænd og kvinder i deres bedste alder vender hjem og skaber en ny socialpolitisk situation, fordi der er massiv opmærksomhed på dem fra hele befolkningen. En opmærksomhed, som handicapområdet ikke i samme grad har haft før.

Af S u s a n n e O l s e n o g J e p p e S . K erckhoff s , I ll u s tr atio n : Niel s Po u l s e n

I krig for et

Kan soldaternes situation blive løftestang for hele handicapområdet?

Krigsveteran

Veteranpolitik og særbehandling

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Mens der tales om en veteranpolitik for soldaterne, oplever mennesker med handicap, hvordan komOpmærksomheden har fået politikerne op af stolene. munerne skærer voldsomt ind til benet. I praksis Der har været massiv kritik af, at de skadede soldater bevæger man sig væk fra kompensationsprincippet ikke har kunnet få bevilget den kompensation, de for at nærme sig et nyt princip om kun at yde minihar brug for, fordi serviceniveauet i deres kommune mumshjælp. Det fastlåser borgere i deres hjem, og simpelthen er for lavt. Som eksempel kan nævnes, en passiv tilværelse forringer livskvaliteten og gør at kommunerne giver afslag på de computerstyrede borgerne dårligere, hvilket er dyrere for samfundet proteser, som er den bedste løsning for mange akpå den lange bane. tive, benamputerede unge. Man skal heller ikke tro, at en veteranpolitik løser Når soldater får afslag på de rette hjælpemidler og alt for soldaterne. En hjemvendt soldat bliver i løbet generelt møder et ringe serviceniveau, så skaber det af få år en del af det civile samfund og vil derfor blive forargelse i befolkningen. Blandt andet derfor arbejafhængig af støtte fra sin hjemkommune. Soldaterne der et bredt flertal i Folketinget i øjeblikket målrettet har altså også brug for, at det offentlige system funmed en særlig veteranpolitik, som skal sikre, at soldagerer. Uanset hvor megen særlovgivning der vedtaterne får den rette behandling, uanset hvordan systeges, så er vi i sidste ende alle i samme båd. met ellers fungerer. Tankerne bag er sympatiske, men er det i orden, at man politisk sikrer særbehandling til en speciel gruppe borgere? En løftestang? Politikerne siger, at Danmark har sendt dem af sted Selvom baggrunden er dyster, er der faktisk noget og dermed har et særligt ansvar. Men hvorfor har positivt at trække ud af debatten. Soldaterne har på samfundet kun et særligt ansvar for nogle borgere? kort tid skabt opmærksomhed om handicapområdet Er det ikke en erkendelse af, og medvirket til at vise hulat systemet ikke fungerer, når lerne i dansk socialpolitik – " Lad os håbe, at den store man må vedtage en særlov for huller, som ikke kan overses. én gruppe? Og når eksempelvis Lad os håbe, at den store interesse for soldaterne SF peger på, at der skal være interesse for soldaterne kan kan medvirke til en positiv rådgivere til at guide soldaterne medvirke til en positiv udigennem det svigtende offentvikling på handicapområdet. udvikling på handicapområdet. " lige system, virker det som en Vælger politikerne at indføre erkendelse af, at det offentlige særlovgivning, bryder det ikke er i stand til at varetage den rådgivnings- og vejgodt nok med tanken om lighed for mennesker med ledningsforpligtelse, som er et grundlæggende prinhandicap, men samtidig kan det muligvis have den cip i retssikkerhedsloven. Ville det ikke ud fra et ligpositive effekt, at handicapområdet bliver viderehedssynspunkt være mere rimeligt at tage ordentligt udviklet. Måske vil man opleve en større forståelse fat i det system, som ikke virker optimalt, og dermed for mennesker med handicap eller se udvikling af sikre, at alle kan opnå den bedst mulige kompensanye behandlingsmetoder og bedre genoptræning. tion – uanset om man er et ungt menneske, som har Samtidig kan man argumentere for, at det, der er det mistet sit ben på grund af kræft, eller om det er mibedste for soldaterne, vel også er det bedste for øvstet som følge af en vejsidebombe i Afghanistan? Det rige grupper? er helt sikkert spørgsmål, som vil blive debatteret, Det positive kan altså være, at soldaterne kan virke når veteranpolitikken i nær fremtid fremlægges. som en løftestang på handicapområdet – både i forDet burde ikke have betydning, hvordan og hvor hold til holdningsændringer og til en generel udvikman har pådraget sig sit handicap. Det burde være ling af systemet. sådan, at alle kan opnå den støtte og kompensation, Uanset hvem man er, og hvordan man har fået sit de har behov for, så de kan leve et værdigt liv og bihandicap, må man kunne forvente støtte fra samdrage aktivt til samfundet. En ret, som understreges fundet. De lidelser, man oplever, kan formentlig ikke i FN’s handicapkonvention, som Danmark tiltrådte i ranginddeles. Derfor burde diskussionen af veteran2009. politikken udvides til en bredere diskussion af et system, som desværre ikke fungerer efter hensigten, og som i disse år bliver forringet – ikke udviklet. n Vi er alle i samme båd Spørgsmålet om de hjemvendte soldater kaster lys på et område, som er under stærkt pres i denne tid.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

Jul på Sct. Knudsborg 23. december – 3. januar Traditionen tro arrangerer Dansk Handicap Forbund juleophold for enlige på feriecentret Sct. Knudsborg på Fyn fra torsdag den 23. december til mandag den 3. januar 2011. Enlige der skal være alene i julen, kan få tilmeldingsblanket hos Lea Dernov på forbundets hovedkontor, telefon 39 29 35 55/39 10 07 56. Prisen for opholdet er kr. 8.000 alt inkl. + kr.1.000 for transport fra Hans Knudsens Plads.

Har du en sælger i maven? … så bliv sælger af Handicap-Jul. Julen nærmer sig, og Handicap-Jul 2010 er på vej. Julehæftet indeholder som sædvanlig en blanding af gode historier, opgaver og artikler for både børn og voksne. Bladet udkommer ca. 20. oktober, og mange af Dansk Handicap Forbunds lokalafdelinger støtter op og sælger hæftet, ligesom mange medlemmer sælger godt som privatsælgere. Men vi har brug for flere sælgere, så Handicap-Jul kan komme ud til endnu flere. Har du lyst til at være med til både at støtte Dansk Handicap Forbund og Handicap-Jul, og samtidig selv tjene penge, så meld dig som sælger. Handicap-Jul er en vigtig indtægtskilde for Dansk Handicap Forbund, og overskuddet går til forbundets arbejde for medlemmerne, fx til ferieophold og rådgivning.

Jul

Handica

2010 · 54 . årgang

· Pris 25

kr.

Kontakt Jeevan Sharma på js@dhf-net.dk eller på tlf. 39 29 35 55 for at høre nærmere. Jeg er ikk e Nikolaj Kop typen der ser mig pel har vær tilbage karrieresk ift gennem et mand for nog le ged har ikke de senest fortrudt e ti år. ”Me igne et øjeblik Side 6 n jeg ”, siger han .

Julemærk e Julemærk og julemærkehje m et er en dan delsen af sidste årh sk opfindelse fra begynundrede. salget går Oversku til driften ddet fra Side 18 af landet s julemæ rkehjem.

Hjulspind

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Priv a tfoto .

Af B e n te R ø d s g a a rd

Den lille Havfrue er taget til Kina, hvor hun dagligt begejstrer mange kinesere på Expo 2010 udstillingen. Turistorganisationen Wonderful Copenhagen oprettede en "vikarsten” ved Nyhavn, hvor man kunne være vikar for havfruen i 15 minutter. Den første vikar var Vibeke Baden Laursen fra Dansk Handicap Forbund. Hun er spastiker og brugte sine 15 minutter til at tale om mennesker med handicap og deres forhold i Danmark, da hun finder udviklingen bekymrende. Man kunne bruge sin havfruetid på, hvad man ville, så nogle læste digte op, andre sang og nogle rejste en debat. Sidste havfrueoptræden var den 23. august. Bag projektet står kunstneren Jens Hultquist. Læs evt. mere på www.500mermaids.dk.

Vibeke Baden Laursen blev Danmarks første havfruevikar.

Pre s s efoto : D H .

Havfruevikar med handicap

Sådan kommer huset til at se ud. Danske Handicaporganisationers nye domicil i Høje Taastrup er rykket et skridt nærmere, efter at vinderen i totalentreprisen er fundet.

DH s domicil skal bygges af Team NCC Danske Handicaporganisationer skal bygge et tilgængeligt kontorhus i Høje Taastrup. Der har været udskrevet en kombineret totalentrepriseog arkitektkonkurrence. Den 6.september blev det offentliggjort på Høje Taastrups Rådhus, at vinderen er Team NCC. Holdet består af NCC A/S, Cubo Arkitekter A/S, Force4 Arkitekter og Niras A/S. Dommerne begrundede valget med, at holdet har givet de bedste svar på de mange udfordringer og ønsker, der er til huset ikke mindst, når det gælder tilgængelighed for alle. Huset skal vise, at man kan kombinere arkitektur i topkvalitet med tilgængelighed for alle på en måde, som andre kan blive inspireret af. En lang række handicaporganisationer rykker ind i kontorhuset sammen med DH. Hvis alt går efter planen, kan huset indvies i 2012. Dansk Handicap Forbund sagde ja i 2007 til at flytte med, men er senere blevet fritstillet, da finansieringen af projektet trak ud, og udlejningspriserne fra 2007 ikke holder længere. Hovedbestyrelsen skal derfor atter tage stilling til, om forbundet skal flytte med til Høje Taastrup, når der foreligger nye beregninger. Du kan læse mere og se billeder på www.handicap.dk/projekter/domicil.

Hjælp til fodvask Hvis du har svært ved at bukke dig, når du er i brusebad, så er en showersandal måske noget for dig? Den ligner en sko og har sugekopper, så den står fast på badeværelsesgulvet. Selve fodbørsten F oto : Pre s s efoto .

som er monteret i sandalen, gør det lettere at vaske foden uden at skulle bukke sig. Børsten har også en let massageeffekt. Den kan vaskes i vaske eller opvaskemaskine Produktet er norsk, men forhandles i Danmark. Den koster 250 -390 kr. og kan købes fx hos www.bjoern-nielsen.dk eller www.seniorshop.dk.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

Vidste du, at Hvis du er borger i København og er visiteret til handicapkørsel, kan du også få handicapkørsel i Stockholm, Oslo og Reykjavik. Men du skal skynde dig. Det er et pilotprojekt, og det udløber ved årsskiftet. For at benytte dig af tilbuddet skal du henvende dig til Borgerservice 10 dage før, du rejser. Det kan du gøre enten ved at ringe på tlf. 33 66 33 66 eller ved at skrive på emailadressen borgerservice@kk.d.

Stig Langvad valgt til FNs handicapkomite

F oto : H e n rik F r y dkjær .

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Handicap Forbund er netop blevet valgt til FNs handicapkomite. Komiteens opgave er at overvåge, at de lande, som har ratificeret FNs handicapkonvention, lever op til konventionens bestemmelser. De lande, der har ratificeret FN’s handicapkonvention, forpligter sig til regelmæssigt at sende rapporter til handicapkomitéen. Her skal regeringerne redegøre for, hvor langt man er kommet med at etablere lige muligheder for personer med handicap. Første rapport skal sendes to år efter, at landet har vedtaget konventionen, og herefter hvert fjerde år. Danmark skal aflevere sin første rapport den 23. august 2011. Komitéen skal læse landenes rapporter og komme med forslag og generelle kommentarer til at styrke konventionens implementering i de enkelte lande. Komitéen kan også sætte undersøgelser i gang, hvis medlemmerne får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap. Endvidere skal komitéen behandle klager fra borgere i de lande, der har ratificeret den såkaldte tillægsprotokol. I disse lande kan borgerne anvende handicapkomitéen som klageinstans, såfremt alle nationale klagemuligheder er udtømte. Danmark har ikke tiltrådt tillægsprotokollen. Det enkelte medlem af komitéen kan ikke kommentere rapporter fra sit eget land. Komitéen mødes to gange årligt i Genève. ”Valget af Stig Langvad må siges at være en rigtig god nyhed. For det første sikres Danmark indflydelse på handicapområdet i FN sammenhæng. For det andet er Stig Langvad en af de mest erfarne og kompetente profiler på handicapområdet, og for det tredje kan vi hos Dansk Handicap Forbund godt tillade os at være en lille smule stolte, da hans grundorganisation er Dansk Handicap Forbund”, siger landsformand Susanne Olsen.

Stig Langvad formand for Danske handicaporganisationer og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund er valgt til FNs handicapkomite.

Selv om mænd lever kortere tid end kvinder, har de færre sygdomme, helbredsproblemer og funktionsindskrænkninger. Det resultat er Anna Oksuzyan fra Syddansk Universitet kommet frem til. Du kan læse mere på www.aeldreviden.dk/fagomraader/seksualitet/litteratur.koen. html Samme konklusion kommer seniorforsker Merete Platz frem til i sin rapport ‘Ældres helbred og velbefindende 2007 – og udviklingen siden 1997”. Rapporten er udgivet af Videnscenter på Ældreområdet og kan downloades på www.aeldreviden.dk/udgivelser/ boeger/velbefindende2.pdf. Ældre og gamle synes, at der er for lidt sex på plejehjem. De længes efter pornofilm eller en dobbeltseng. Ældre Sagen efterlyser derfor bedre forhold for sexlivet blandt ældre. Som det er nu, bliver de ældre både ensomme og deprimerede, når de ikke kan udleve deres seksualitet ligesom andre mennesker, og samtidigt har plejepersonalet svært ved at håndtere de ældres seksuelle behov. Kilde: MetroXpress 5.8.2010. Det er svært at finde Japans ældste borgere. 40.399 japanere er ifølge statistikken over 100 år. Fusa Furuya er 113 år og officielt den ældste kvinde i Tokyo, men ingen ved, hvor hun er. Hendes datter har ikke set hende de seneste 50 år. Og en efterlysning af Tokyos ældste mand, som stod for at skulle fejre sin 111-årige fødselsdag, endte med, at man fandt ud af, at han havde været død i 30 år, men stadig fik udbetalt pension! Japan har altid været stolte af at have verdens største gruppe borgere over 100 år, men må nu langsomt erkende, at påstanden kan være baseret på skrivebordsopgørelser. Kilde: Politiken 5.8.2010.

D it menneskesyn Kongres

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Kongres i Dansk Handicap Forbund for 16. gang.

Af Solvei g Skov g a a rd A n der s e n

Tre dage på Egmont Højskolen i oktober med beretning, debatter og valg

I mange år har kompensationsprincippet været basis for dansk handicappolitik. I øjeblikket ser det ud til at være under pres – det tyder forskellige politiske udmeldinger hen over sommeren i hvert fald på. Det er baggrunden for årets kongresslogan, Dit menneskesyn – mit handicap. (Læs også lederen side 5). Dansk Handicap Forbunds kongres finder sted i uge 42 fra torsdag den 21. til søndag den 24. oktober og foregår som sædvanligt på Egmont Højskolen, hvor tilgængeligheden er i højsædet. Torsdag aften er formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg inviteret. KL har gentagne gange beklaget sig over de stigende omkostninger bl.a. til mennesker med handicap, så det kan blive en interessant aften. Samme aften uddeles Dansk Handicap Forbunds arbejdsmarkedspris til ”en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket i forhold til rummelighed og inklusion”. Prisen blev givet for første gang i 2008, hvor den gik til den bornholmske virksomhed Håndværkerhuset Holm Nielsen A/S. Hvem der er dette års modtager, afsløres først ved uddelingen.

Fremtidigt arbejde i workshop

Fredag går kongresdagsordenen i gang med beretning, regnskaber, fremtidigt arbejde og valg. På den seneste kongres blev der med stor tilfredshed arbejdet med det fremtidige arbejde i workshopper, og det bliver også tilfældet i år. Der blev i 2009 lavet en medlemsundersøgelse, som en del tillidsfolk og medlemmer har deltaget i. Resultaterne fra denne skal inddrages i arbejdet ligesom spørgsmålet om, hvordan FN’s handicapkonvention kan anvendes til at forbedre forholdene for mennesker med handicap.

Workshopperne Dansk Handicap Forbunds mærkesager er omsorgsarbejdet i afdelingerne, handicappolitik og tilgængelighed. Emnerne i de fem workshopper udspringer derfor også fra disse, og alle workshopper forsøger at finde frem til de udfordringer, vi står over for og finde løsninger på dem. Kompensation og sociale problemstillinger, fx forbrugsgoder, hjælpemidler, biler, rådgivning: Kompensation til mennesker med handicap har gennem mange været basis for dansk handicappolitik. Har man et behov, skal man kompenseres, så man kan leve et

F oto s : C l a u s H a a g e n s e n / C hili

En spændende kongres med en forhåbentlig livlig debat om det fremtidige arbejde venter forude. Billederne er fra den seneste kongres i 2008.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

n – mit handicap liv med samme muligheder som alle andre. Princippet ser for tiden ud til at være under pres fra mange sider. Workshoppen stiller blandt andet spørgsmålet: Hvordan kæmper vi for at fastholde princippet? Tilgængelighed: Workshoppen om tilgængelighed sætter fokus på, hvordan man kan formidle, hvor ubehageligt det er, når tilgængeligheden halter. Dansk Handicap Forbunds arbejde med tilgængelighed tæller en del succeser, men vi betegnes ofte som ”brokkehoveder, ”kørestolsmafia”, ”handicappede der bare kræver og kræver” o. lign. For os bliver det dårlige oplevelser, når vi skal ad bagindgange, bede om ramper, varsle 48 timer før togafgang osv. Hvordan kan vi formidle disse, så pressen og politikerne forstår, hvad vi oplever, og så nogen tager initiativ til at ændre forholdene? Det bliver hovedspørgsmålet for deltagerne i workshoppen. Arbejdsmarked og pension: Ny pensionlovgivning er på vej – hvordan bliver den, og hvordan kan vi påvirke den? Pensionsforholdene hører tæt sammen med forholdene for arbejdsmarkedet, og i disse år bliver der både talt om, at alt for mange får førtidspension, og at for mange får fleksjob. Hvordan kan vi arbejde for, at der bliver plads til alle, der kan og vil på arbejdsmarkedet, og at menneskermed handicap, der ikke kan arbejde, får ordentlige pensioner.

Lokalafdelingerne – DHF’s hjerte: Workshoppen sætter fokus på afdelingerne. Det er afdelingerne, der skaber synlighed i nærområdet, og det er deres aktiviteter og omsorg, der kan tiltrække nye medlemmer. Hvordan kan vi gøre det endnu bedre og fx udvikle omsorgsarbejdet, finde nye ideer til arrangementer, få flere af medlemmerne til at møde op, tiltrække nye medlemmer og være med til at skabe synlighed om DHF? Aktion 2012: For år tilbage gik alle kræfter i Dansk Handicap Forbund sammen om en postkort-aktion. Vi fik folk til at underskrive postkort med humoristiske tegninger og med henstillinger til politikerne om at gøre noget ved problemerne. Postkortene blev afleveret til daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Aktionen blev en succes. Vi indsamlede mange kort, vi fik synlighed og presseomtale, og den skabte sammenhold i DHF. Workshoppen skal få ideer til en ny landsdækkende aktion, der både kan involvere, tillidsfolk og medlemmer, skaffe nye medlemmer og skabe synlighed.

Valg Endelig er der valgene. Der skal vælges formand, næstformand og hovedkasserer og endvidere ti medlemmer til hovedbestyrelsen. n

Specialpædagogisk Aftale Specialpædagogisk Aftale indeholder programmer til støtte, læring og kommunikation Vælg programmer efter behov Specialpædagogisk Aftale er en lejeaftale, der giver adgang til en række kvalitetsprogrammer og -værktøjer til støtte, læring og kommunikation. Med aftalekonceptet får institutioner en fleksibel mulighed for at sammensætte den programpakke, der passer til de individuelle behov.

Altid de nyeste udgaver til rådighed Pædagogisk og støttende software er under stadig udvikling og forbedring. Med en lejeaftale er der altid adgang til de nyeste og bedste versioner af de valgte programmer. Når der udkommer en ny version af et program på Specialpædagogisk Aftale, sender vi automatisk et eksemplar af programmet til brug på institutionen.

De gode kendte og flere nye Her ser du listen over de programmer, der kan vælges til din Specialpædagogiske Aftale:

• Kommuniker: Gennem Valg • Kommuniker: Symbolskrivning • Kommuniker: På Tryk 2 • The Grid 2 • Galleriet • Hukommelsesleg • Hukommelsesspil • CD-ORD 7 • SkanRead til CD-ORD • Carsten Privatpers oner kan selvfølge lig også k øbe programmern e. Konta kt Mikro Værksted et på 65 9 1 80 22. Se også w ww.mik rov.dk

Sådan gør du Du sammensætter selv din Specialpædagogiske Aftale ved at vælge præcis de programmer, den skal rumme, og det antal licenser til hvert program, der passer til behovet. Der vælges mellem 5, 10, 20 eller flere licenser af hvert program. Du kan således sagtens vælge 5 licenser af et program og 10 af et andet, såfremt det passer bedst til det aktuelle behov.

Mikro Værkstedet

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

Bestil Handicap-Jul til dig selv eller gode venner Årets julehæfte er snart på gaden. I år kan du blandt andet læse et interview med tv-aktuelle Nikolaj Koppel, noveller, historier, artikler samt opgaver - masser af stof til mange hyggelige timer. Ønsker du at give dig selv og Dansk Handicap Forbund en håndsrækning ved at sælge Handicap-Jul, så kontakt hovedkontoret på tlf. 39 29 35 55 eller formanden for DHF’s afdeling i dit område.

Jeg bestiller ____ eks. af Handicap-jul 2010. 52 sider, pris kr. 25 + porto. Ved køb af mere end 6 eks. sendes portofrit. Handicap-Jul samt girokort sendes til nedenstående adresse:

Jul

Handica

2010 · 54 . årgang

Navn

· Pris 25

kr.

Gade Postnr. By Kuponen sendes til:

Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Du kan også bestille på telefon 39 29 35 55 eller mail: js@dhf-net.dk

Jeg er ikke Nikolaj Kopp typen der ser mig tilbage el har være karrieres t mand kift genn em de sene for nogle gedigne har ikke fortrudt et øjeblik”, ste ti år. ”Men jeg Side 6 siger han.

Julemær ke og julem Julemær ærkehjem ket er en dans delsen af sidste århu k opfindelse fra begynsalget går ndrede. Overskud til driften det fra Side 18 af landets julemærke hjem.

Langhøj er blevet landsdækkende I september 2009 etablerede Langhøj 2 nye afdelinger i hhv. København og Aalborg. Vi har samlet en masse gode folk med erfaring fra handicapbilbranchen, og vi står klar til at ombygge din nye bil. HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning. Se mere på langhoej.dk eller ring: 87 41 10 40. Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning til kunden. Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler.

Kort nyt

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Støt handicaparbejdet i Ghana ved at købe en kurv. På Dansk Handicap Forbunds hovedkontor er der nogle enkelte stykker til salg, men ellers sælges kurvene af firmaet Nibus, som køber kurvene gennem den ghanesiske handicaporganisation Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD), der herved tjener penge til den daglige drift af organisationen. GSPD køber kurvene gennem deres netværk af lokalorganisationer i området, og en vis del af kurvene fra NIBUS er derfor produceret af mennesker med handicap. En kurv koster kr. 195. Forbundet har tidligere solgt billigere kurve fra Ghana, men de nye kurve er af bedre kvalitet og derfor også dyrere. Læs mere om kurvene på www.nibus.dk/index.htm eller ring for bestilling på tlf. 22 41 59 59.

F oto : Nib u s

Kort nyt Kort nyt Kort nyt

Af B e n te R ø d s g a a rd , J e p p e K erckhoff s o g Solvei g Skov g a a rd A n der s e n

Køb kurve fra Ghana

Rugbystol bevilget Dansk Handicap Forbund har vejledt et medlem, som havde ansøgt om en rugbykørestol. For medlemmet var kørestolsrugby den eneste mulighed for at dyrke sport, og det var meget vigtigt for vedkommende at holde sig i form - både af helbredsmæssige årsager, og for at få livskvalitet. Stolen blev søgt som en merudgift efter servicelovens § 100, men kommunen gav blankt afslag. Rådgivningen bestod i at gøre medlemmet opmærksom på tidligere afgørelser på dette område, og på at intentionen med lovgivningen netop er, at man skal kompenseres for de merudgifter, som er en direkte følge af ens handicap. Medlemmet gik efter rådslagning med Dansk Handicap Forbund selv videre med sagen. Sagen blev behandlet i det sociale nævn, og udfaldet blev, at der i dag er bevilget en rugbykørestol som merudgift. En stol, som medlemmet nu selv skal ud og købe på verdensmarkedet.

En kommunal spareøvelse? Meget pludseligt valgte en kommune at reducere timeantallet på en BPA ordning fra døgndækning til 74 timer pr. uge. Den eneste begrundelse var, at der var en rask ægtefælle i husstanden. Dansk Handicap Forbund gik ind i sagen, da der absolut intet var ændret i medlemmets tilstand siden hjælpeordningen blev bevilget i 2003. For at godtgøre medlemmets massive hjælpebehov blev der udarbejdet et ugeskema, som i detaljer beskrev behovet på alle tider af døgnet. Sagen endte hos Statsforvaltningen, og her blev kommunens afgørelse ophævet, og sagen hjemvist til fornyet behandling. I al den tid sagen har kørt, har medlemmet måtte leve med reduceret hjælp, og kommunen har sparet penge. Det ligner en bevidst spareøvelse!

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

Ferielejlighed på Nordlangeland

F oto : Sif H ol s t .

Private udlejere har indrettet en handicapegnet ferielejlighed på Nordlangeland. Det er den nu afdøde formand for Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), Arly Dalgaard, som har givet gode råd til indretningen og nu er alt er klart til at modtage gæster. Lejligheden har både handicaptoilet og badeværelse, niveaufri indgang osv. Sif Holst, der er medlem af BTPU, har for nylig besøgt lejligheden og taget en del fotografier. Du kan se dem på www.danskhandicapforbund.dk/nyheder_og_debat/ handicapegnet-ferielejlighed-paa-langeland. Du kan se mere på www.fuglsang-ferie.dk/danish.htm eller kontakte ejerne på tlf. 62 55 25 05 og tlf. 20 48 15 94.

Fik bistandstillæg

BPA-bruger fik 18 timer mere om ugen

Dansk Handicap Forbund søgte på vegne af et medlem om en BPA ordning. Det viste sig tillige, at der ikke var bevilget et bistandstillæg på trods af, at der var et klart behov. Bistandstillægget udgør 2.768 kr. pr. måned og kan bevilges til borgere, som har fået bevilget førtidspension før den 1. januar 2003 og har behov for andres hjælp til personlige fornødenheder i et væsentligt omfang. I denne sag befandt medlemmet sig i grænselandet til personkredsen og fik desværre ikke en BPA, men Dansk Handicap Forbund valgte at forfølge sagen om bistandstillægget, og medlemmet var berettiget til bistandstillægget, der herefter blev bevilget.

Dansk Handicap Forbund har støttet et medlem om en sag om en BPA-ordning. Medlemmet havde 45 timer pr. uge, men samtidig et stort og udækket behov for støtte, som betød, at ægtefællen måtte tage en stor del af arbejdet. Kommunerne skal i deres vurdering anlægge et helhedssyn i disse sager - det betyder blandt andet, at man skal tage ægtefællens situation med ind i vurderingen. Dansk Handicap Forbund støttede konkret ved at gå i dialog med kommunen og meget udførligt gøre opmærksom på det behov, som borgeren helt tydeligt havde. Kommunen var lydhør over for vores argumenter, og til stor glæde for borgeren og dennes ægtefælle er der nu bevilget 18 timer mere på ugebasis. Glædeligt at sagen kunne sagen klares uden en lang og opslidende involvering af ankesystemet.

Huskeliste for hoteller Dansk Handicap Forbund har udgivet en huskeliste for hoteller med tips til hotelejere, som vil gøre deres hoteller egnede til kørestolsbrugere. Huskelisten er målrettet hoteller, kroer og lignende bygninger, og listen giver gode råd om parkeringsforhold, adgang, krav til elevatoren og sengehøjde. Mange medlemmer har dårlige erfaringer med hotelophold, fx at badeværelsesdøren skal fjernes, eller at værelset skal ommøbleres. Noget der gør, at man som gæst i kørestol føler sig til besvær. Det ser nemlig generelt sløjt ud på hotelområdet. Bygningsreglementet varetager ikke kørestolsbrugere interesser, og nye hoteller skyder hele tiden op uden at være handicapegnede.

Nye hoteller i København duer ikke Hotel Wake Up er et lavprishotel, men det har ingen værelser for kørestolsbrugere, for badeværelserne er uegnede. Det nye Tivoli Hotel har tre handicapværelser, men badeværelserne er ikke gode. Ingen af familieværelserne med Tivolitemaer er egnede for hverken børn eller voksne i kørestole! Forhold Dansk Handicap Forbund allerede har påpeget over for ejerne. Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund, som står bag listen, håber, at medlemmer og andre flittigt vil bruge den. Den kan downloades på hjemmesiden, og interesserede kan printe den og tage den med på rejser.

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Forældre med handicap Har du et handicap? Og har du børn? Så har du måske interesse i at deltage i et nyt initiativ, som sættes i gang af Dansk Handicap Forbund. Netværket er for forældre med handicap og tænkt som et sted, hvor man kan dele erfaringer, mødes til hyggeligt samvær eller diskutere forskellige problemstillinger. Ret henvendelse til Jeppe Kerckhoffs på tlf. 39 29 35 55 eller konsulent@dhf-net.dk, så bliver du skrevet på listen, hvorefter du vil blive kontaktet, når aktiviteterne sparkes i gang.

ill u s tr a tio n : Niel s Po u l s e n

Kort nyt Kort nyt

Kort Nyt

Læserne skriver... Et godt hjælpemiddel Jeg arbejder ved min computer i flere timer dagligt, og dette kan udelukkende lade sig gøre ved brug af min "RollerMouse". Det er et hjælpemiddel, som erstatter en almindelig mus. Hjælpemidlet består af en letløbende pen kombineret med en håndpude, som kan bruges selv af personer med nedsat kraft i hænder og manglende funktion i fingre. Et hjælpemiddel som slet ikke kan undværes i min dagligdag, og som til stadighed glæder mig. Marianne Rosenvold Tlf. 44 95 57 20

Få gratis rådgivning hos SBi I sidste Handicap-nyt var der flere interessante artikler om tilgængelighed. Arkitekt og tilgængelighedsekspert Erik Bahn satte spørgsmålstegn ved kvaliteten af handicaporganisationernes rådgivning eller snarere vejledning. Jeg ønsker ikke at få ørene i maskinen, og derfor henviser jeg altid spørgere til rådgivning hos Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Her kan enhver få gratis rådgivning - dog max. 1½-times arbejde - om tilgængelighedsforhold, fx. gennemgang af tegninger ved nybyggeri eller ombygning. Med venlig hilsen Anders J. Andersen, Vordingborg

midt i bladet 5 Oktober 2010 NYT FRA AFDELINGERNE

Indhold side 21–28

Assens Tirsdag den 19. oktober kl. 16.45 på Korsvang: Bowlingaften og spisning. Pris kr. 130. Bindende tilmelding var ifølge sidste blad den 11.10. Tirsdag den 2. november kl. 19.00: ”Massagestole” – et firma besøger os og fortæller. Kaffe og brød. Tirsdag den 16. november kl. 19.00: Juleklip. Æbleskiver samt kaffe/te. Tirsdag den 30. november kl. 18.00: Juleafslutning/ fødselsdag. Pris. kr. 80. Bindende tilmelding senest den 22.11. Hvor andet ikke er nævnt, foregår arrangementerne på Stadionvej 10. Alle tilmeldinger til Lis, tlf. 64 79 15 19 eller 20 11 11 81.

DHF på nettet Nyt fra afdelingerne Arrangementer Annoncer Medlemstilbud Viso DUKH

Bornholm

Regionskontor Videnscenter for Bevægelseshandicap Indmeldelseskupon

Lørdag den 30. oktober kl. 12.30 –16.30 i Sagahuset, Rønne: Efterårsfest. Det Kolde Bord, m.m. Musik v/ Thomas Nyboe. Pris kr. 110. Tilmelding senest den 27.10. kl. 13.00. Lørdag den 4. december kl. 13.30 – 16.30 i Sagahuset, Rønne: Julehygge. Pris kr. 50. Luciaoptog, gløgg, æbleskiver, kaffe og salg af juledekorationer. Husk en pakke til værdi af mindst 25 kr. Tilmelding senest den 1.12. kl. 13.00. Tilmeldinger til Rigmor Nyboe Pedersen, tlf. 56 95 36 55 og Inger Speht Hansen, tlf. 56 48 08 20 mellem kl. 10.00 og 13.00.

Fredensborg/Hørsholm/Rudersdal

D H F p å n ettet Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

Frederiksberg Onsdag den 20. oktober kl. 19.00: Rejseforedrag v/ Ulla Trøjmer fra Dansk Handicap Forbund som har besøgt vores ulandsprojekter i Nicaragua. Onsdag den 3. november kl. 18.30: Banko. Onsdag den 17. november kl. 19.00: Musikaften med Duo Risto som spiller et bredt repertoire fra barokmusik og til moderne ballader. Onsdag den 1. december kl. 18.00 – 21.30: Jule-

▼

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk Landsformand: susanne@dhf-net.dk Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

Lørdag den 20. november kl. 13.00 – 18.00 på Selmersbo: Julefrokost. Pris oplyses senere. Tilmeldinger senest otte dage før til formand Per Henrik Kæseler, tlf. 24 91 88 89, e-mail per@perhk.dk eller næstformand Kirsten Rolfsager, tlf. 20 40 42 18, e-mail kirsten@rolfsager.dk. Evt. kørsel kr. 50.

www.danskhandicapforbund.dk

Midt i bladet frokost. Pris kr. 200. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest den 17.11. Arrangementerne foregår i Dagcentret Norden. Tilmeldinger til Connie Pedersen, tlf. 35 35 67 21 eller ved personlig henvendelse til Connie Pedersen i Dagcentret tirsdage og fredage.

Frederikshavn /Sæby Torsdage den 21. oktober samt 4. og 18. november kl. 19.00 på Dagcentret, Ingeborgvej i Frederikshavn: Banko. Lørdag den 20. november kl. 18.00: Grønlangkålsfest på Vandrehjemmet. Pris kr. 80. Tilmelding senest den 13. 11. Lørdag den 4. december kl. 14.00 – 17.30 i Maskinhallen, Skolegade: Juletræ. Godteposer og sodavand til børn. Gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager til de voksne. Pris kr. 25. Tilmelding nødvendig senest den 22. 11. Tilmeldinger til Jens, tlf. 51 29 85 07, Inger-Lise, tlf. 98 42 17 76 eller Lisbeth, tlf. 60 80 54 78.

Furesø/Allerød Tirsdag den 30. november kl. 19.00 – 21.00 på Gedevasevang, Hestetangsvej 30 a i Farum: Fhv. socialminister Palle Simonsen fortæller om sin debatbog: ”Gemt eller glemt. Alle har ret til at være med”. Kaffe kan købes. Arrangør: Furesø/ Allerød afdeling og Furesø Handicapråd. Yderligere oplysningen om tilgængelighed, teleslynge m.m. til Marianne Rosenvold, mail: rosenvold@mail.tele.dk eller tlf. 44 95 57 20.

Grenå Tirsdage den 19. oktober kl. 14.00: Håndarbejdsmøde. Torsdag den 28. oktober kl. 18.30: Underholdning. Tilmelding senest den 21. 10. Alle arrangementer foregår i Posthaven. Tilmeldinger til Doris, tlf. 86 32 45 21 eller Ruth, tlf. 86 32 07 66.

Helsingør Lørdag den 16. oktober kl. 11.00 – 17.00: Udflugt ”ud i det blå” samt spisning. Pris kr. 200. Kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest den 7.10. Vi kører fra Lundegade 15 c. Onsdag den 17. november kl. 19.00 – 22.00 på Hamlet: Bingo. Tilmelding senest den 11.11. til Gitte, tlf. 31 41 41 89.

Herning Lørdag den 27. november: Julefrokost og stiftelsesfest. Se mere i Nøgleposten.

Horsens Torsdag den 21. oktober kl. 19.00: Hyggeaften. Torsdag den 4. november kl. 19.00: Andespil. Torsdag den 18. november kl. 19.00: Gløgg og æbleskiver. Torsdag den 2. december kl. 17.00: Julefrokost. Pris for medlemmer kr. 125. Der vil denne aften være auktion. Alle arrangementer afholdes i Sundtoppen, Langmarksvej 86 i Horsens. Til aftener med spisning skal man selv medbringe drikkevarer.

Kolding Debatmøde i samarbejde med DH – Kolding. Dato ikke fastlagt. Vi planlægger et større debatmøde på KUC i Kolding i november, hvor der vil deltage politikere i en paneldebat med arbejdstitlen: ”Fra menneske med handicap til folkepensionist”. Torsdag den 11.november kl. 19.00 på KUC: ”Arbejdet i Det sociale klagenævn”. Vores medlem Ellen Dall fortæller om arbejdet i Det Sociale Klagenævn. Debat. Kaffe og kage. Det er gratis at deltage. Arrangører: Kolding afdeling og DH Kolding. Bindende tilmelding til Gudrun, tlf. 29 78 12 76 sendes den 20.10. Tirsdag den 14. december klokken 18.30 i Hjort Lorenzens Centeret, Hjort Lorenzens Vej 69 i Haderslev: Julefrokost sammen med Haderslev afdeling. Spisning, underholdning og meget mere. Vi laver samkørsel fra Kolding. Pris oplyses ved tilmelding. Bindende tilmelding senest den 1. 12. til Ingelise, tlf. 22 93 31 78 eller til Gudrun, tlf. 29 78 12 76.

Korsør/Skælskør Mandag den 8. november kl. 18.00 – 21.30: Medlemsaften. Vi spiser hamburgerryg og grønlangkål. Amatørskuespiller og musiker Neils Bønsvig synger og spiller guitar. Lotterier. Pris kr. 100. Evt. transport kr. 50. Tilmelding senest den 31.10. Fredag den 10. december kl. 17.00 – 21.45: Julefest. Luciaoptog, julemenu, julemusik v/Kurt Rasmussen. Julelotteri. Pris kr. 150. Gæster kr. 200. Evt. transport kr. 50. Tilmelding senest den 2.12. Arrangementerne afholdes i Aktivitetscentret, Teglværksparken 50 i Korsør. Opsamlingssteder: Se afdelingsbladet. Tilmeldinger til Kirsten Rønhoff Hansen, tlf. 58 19 60 79 eller Kirsten Andersen, tlf. 56 31 39 95.

Middelfart Tirsdag den 12. oktober kl. 18.00 – 23.30 i Middelfartsalen på Kulturøen: 50 årsjubilæumsfest. Afdelingen bliver 50 år. Tre retter mad. Pris kr. 125. Torsdag den 2. december i Røjle Forsamlingshus: Julefrokost. Tilmeldinger til Irma, tlf. 64 40 66 00 eller 27 21 66 08.

Møn Fredag den 15. oktober kl. 14.00-16.30 på Ulvsundcentret: Besøg af Henning Fog Hansen og Tonny Ploug fra Næstved, Henning var med til at starte Møn afd. Tonny er medlem af hovedbestyrelsen. Pris kr. 50. Ikke-medlemmer kr. 75. Sidste tilmelding var ifølge sidste blad den 13. 10. Fredag den 12. november kl. 17.00 - 21.30 på Ulvsundcentret: Mortensaften med andesteg, dessert, kaffe/te. Pris for medlemmer kr. 175. Ikke-medlemmer kr. 200. Sidste bindende tilmelding onsdag den 3.11. kl. 12.00. Fredag den 10. december kl. 14.00- 16.30 på Ulvsundcentret: Julehygge. Sognepræst Martha Johnsen fortæller om sit virke i Magleby kirke og om kirken. Gløgg, kaffe/te, æbleskiver og klejner. Pris for medlemmer kr. 50. Ikke-medlemmer kr. 75. Tilmelding senest den 6. 12. Tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 81 05 16.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · ok tob e r 2 0 1 0

Næstved

Skagen

Onsdag den 20. oktober kl. 19.00 – 21.30: Foredrag om Berlin v/Jørn Dysted. Fredag den 29. oktober kl.17.30 – 22.30: Efterårsfest. Spisning og dans. Pris kr. 225. Tilmelding senest den 25. 10. Onsdage den 3. november og 1. december kl. 19 - 21.30: Banko. Onsdag den 17. november kl. 19.00 - 21.30: Sang- og musikaften v/ Carsten Rasmussen. Onsdag den 15. december kl. 17.30 - 21.00: Julearrangement. Juleplatte, foreningen byder på en øl eller sodavand samt en snaps. Kl. 19.15: Sognepræst Jesper Svendsen fra Holsted Kirke fortæller om sit arbejde som feltpræst i Afghanistan. I pausen kaffe, julesmåkager og juleslik. Efter pausen synger Nykøbing Falsters Gospelkor. Pris 125 kr. Tilmelding senest den 10. 12. Arrangementerne foregår på Engvej 18 i Næstved. Tilmeldinger til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.

Mandage den 18. og 25.oktober, 1., 8., 15., 22. og 29. november samt 6. december kl. 14.00- 16.30: Mandagsklub. Fredag den 29. oktober kl. 18.00 – 22.00: Stuvet hvidkål, flæsk, medister, dessert, kaffe, småkager og musik. Pris kr. 60. Ikke-medlemmer kr. 125. Torsdage den 4. november og 2. december: Bankospil. Lørdag den 20. november kl. 10.00 -16.00: Juletombola. Søndag den 21. november kl. 10.00 – 15.00: Juletombola. Mandag den 6. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning med sild, grønlangkål, hvidkål, flæsk m.m. Musik. Pris kr. 60. Ikke-medlemmer kr. 125. Ved arrangementer med spisning, tilmelding senest fem dage før på tlf. 98 44 45 54 eller 24 85 50 28. Mandagsklubben starter igen den 10. januar og bankospil starter den 13. januar.

Odder Se afdelingens hjemmeside på www.dhf-odder.dk.

Odense Torsdag den 4. nov. kl. 18.00 - 22.00 i Tarup Gamle Præstegaard: Efterårsbanko. Tilmelding senest den 1. 11. Søndag den 5. december kl. 12.30 – 18.00 i Hjallese Forsamlingshus: Julefrokost. Pris kr.175 for mad, 1 snaps og kaffe. Tilmelding senest 29. 11. Tilmeldinger og kørsel til Susanne, tlf. 61 31 36 75, Jørn, tlf. 31 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 71.

Odsherred Onsdag den 22. december kl. 13.00 – 17.00 i Asnæs Forsamlingshus, Esterhøjvej 26: Julekomsammen. Julefrokost. Julehistorie v/ Bent Kjærsgaard. Pris kr. 100. Ikke-medlemmer kr. 150. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest den 15.12. til Lena, tlf. 59 65 95 86 eller e-mail lena.nielsen@c.dk.

Rødovre Torsdage den 28. oktober og 18. november kl. 19.00 – 22.00 i Festsalen i Ørbygård: Banko. Fredag den 10. december kl. 18.00 – 22.00: Julefest, mad, underholdning og lotteri. Pris kr. 150. Bindende tilmelding senest den 3.12. til Jytte, tlf. 43 64 42 64.

Silkeborg Onsdage den 27. oktober og 10. november kl. 19.30: Bankospil. Onsdag den 24. november kl. 19.30: Vi viser filmen "Jul i den gamle købmandsgård". Til ovenstående arrangementer kan købes kaffe med friskbagt franskbrød med ost og pålæg. Pris kr. 20. Onsdag den 8. december kl. 18.30: Julehygge. Vi serverer lidt let mad. Underholdning med Pottemagerne fra Sorring. Pris kr. 50. Tilmelding senest den 6. 12. til Birtha, tlf. 86 82 38 53 eller 61 26 54 20. Alle arrangementer foregår på Remstruplund.

Skive/Viborg Tirsdag den 2. november kl. 19.00: Lotterispil. Kaffe/te og brød kr. 20. Ingen tilmelding. Mulighed for afhentning i Skive by for kr. 20 tur/retur. Tirsdag den 7. december kl. 19.00: Julehygge med pakkeleg. Hver person medbringer en pakke til kr. 25. Foreningen er vært med gløgg, æbleskiver, kaffe/te og småkager. Tilmelding senest den 30. 11. Der er mulighed for afhentning i Skive by for kr. 20,00 tur/retur. Tilmeldinger og evt. kørsel til Lis Mortensen, tlf. 97 53 31 54 eller tlf. 24 82 56 31. Arrangementerne foregår i Aktivitetscentret, Odgaardvej 15A i Skive.

Slagelse/Sorø Mandag den 1. november i Kongehavecentret, Svendsgade 102, Slagelse: Banko og spisning. Tilmelding nødvendig senest den 25.10. til Aase, tlf. 20 43 82 70. Lørdag den 4. december kl. 13.00 – 18.00 i Solgårdens beboerhus, Gørtlergade 1 i Slagelse: Fødselsdagsfest og Julefrokost. Mandag den 13. december kl. 19.00 – 21.00: Julehygge med gløgg og æbleskiver. Pris kr. 15. Bindende tilmelding senest den 8.12. til Aase Rasmussen tlf. 20 43 82 70.

Stevns/Faxe Søndag den 7. november kl. 14.00 på Karise Højskole: Bankospil. Torsdag den 9. december kl. 19 - 21 på Stevnshøj. Julehygge. Pris kr. 50. Tilmelding senest den 3. 12 til Lissy Olsgaard, tlf. 21 44 16 40 (efter kl. 16.00), Inge-Lise Pedersen, tlf. 25 33 32 17 (helst efter kl. 17.00).

Svendborg Fredag den 29. oktober kl. 17.30 – 24.00 i Skovly, Wiggerspark, Svendborg: Fødselsdagsfest. Svendborg afdeling fylder 55 år. Tre retters menu, kaffe, kage og natmad. Underholdning af Optimisterne, (medicinmanden fra Gislev) samt dans. Amerikansk lotteri. Pris kr. 175. Bindende tilmelding senest den 15.10. Torsdag den 9. december: Julefrokost.

Midt i bladet

Tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend Erik, tlf. 62 22 65 51. Hvor intet andet er nævnt, foregår vores arrangementer i kælderen Skallen, Møllergade 99, Svendborg.

Sønderborg Lørdag den 6. og søndag den 7. november: Loppemarked. Kom og byd ind på varerne – se hvad vi har og få en kop kaffe. Søndag den 21. november: Vi fremstiller juledekorationer og hygger os. Pris kr. 35. DHF-huset på Arnkilgade udlejes til fester, sammenkomster og andet. Henvend dig til: formand Michael Brian Johannsen, tlf. 21 62 75 41, mail: michael.johannsen@stofanet.dk eller kasserer Jette Bertelsen, tlf. 74 42 81 99/40 12 79 52, mail: dsl10147@vip.cypercity.dk. Vi efterlyser e-mailadresser på vores medlemmer, så vi kan kommunikere sammen på den måde. Har du en e-mail adresse, så send den til Per Brandstrup, mail: brandstrup@post. tele.dk.

Vordingborg

A n n o n cer Elscooter sælges Minicrosser, årgang 2007. Blå, meget flot, indkøbsnet foran. Kører rigtigt godt. 15 km/t. Radius 50 km. Hurtig opladning. Kørepose til vinter – meget varm. Nypris kr. 30.00 Sælges for kun kr. 9.700. Henvendelse til Erik Hansen, Vanløse, tlf. 22 90 78 98. Tilbud om foredrag om ferie Handi-Travel-Info, der er specialister i at formidle handicapegnede rejsemål både i Danmark og i udlandet, tilbyder også at holde spændende foredrag om ferieegnede rejsemål for alle. Handi-Travel info formidler ferie sammen med Handi Tours. Foredraget handler om rejsemål og om de problemer, man kan komme ud for og ledsages af billeder og videoer fra egne rejser til bl.a. Thailand og Færøerne. Foredraget er gratis, men man skal betale for transport - 3,33 kr. pr. km. med start fra Århus. Handitravel-Info har desuden mange nyttige oplysninger på hjemmesiden www.handi-travel-info.dk. Ring til 86 11 37 77/ 40 18 14 56 eller 28 25 78 33 for at høre nærmere.

Mandage den 18. og 25.oktober, 1., 8., 15., 22. og 29. november samt 6. og 13. december kl. 18.45: Bankospil i Hollænderhaven. Dørene åbnes kl. 17.30.

THE

STAYCATION

En kort pause i hverdagen kan være nok til at få lidt ny energi. Og det er netop det, en Staycation på Scandic handler om. At bryde mønstret en dag eller to. En miniferie på hjemmebane ganske enkelt. Pris fra kr. 295,-* Book din Staycation og lav din egen romantiske ﬁlm på scandichotels.dk/staycation

Bryd hverdagsmønstret med en Staycation fra kr.

295,-*

Lav din egen ﬁlm på: scandichotels.dk/staycation * Prisen gælder pr. person/nat i delt dobbeltværelse når du booker online. Stor morgenbuffet er inkluderet.

Beskyt dig mod influenza

I år kan endnu flere blive vaccineret GRATIS

Du kan blive vaccineret gratis, hvis: • Du har en kronisk sygdom, hvor influenza kan være en alvorlig risiko som fx lungesygdom, hjerte-karsygdom eller diabetes • Du er fyldt 65 år eller er førtidspensionist • NYT: Du er gravid og mere end 12 uger henne • NYT: Du er svært overvægtig (BMI > 40) Tilbuddet gælder fra 1. oktober – 31. december 2010

Det kan være en god ide at blive vaccineret, selv om du føler dig sund og rask Kan influenza være farlig?

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)?

For de fleste er influenza en mild sygdom. Men har du nedsat muskelkraft, kan du have en øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Det gælder især, hvis du har problemer med din vejrtrækning. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

Ja, vaccinen beskytter i år både mod den almindelige influenza og den nye influenza A (H1N1).

Hvad er risikoen for at få influenza? Influenza er skyld i sygdom hver vinter, særligt i perioden december til marts. Hvert andet til tredje år er der en influenzaepidemi, hvor 1 ud af 5 får influenza.

Du kan blive øm dér, hvor du bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Symptomerne forsvinder typisk i løbet af et par dage. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza.

Kan jeg få influenza, selv om jeg er vaccineret?

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge.

Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza,selv om du er vaccineret, men forløbet vil oftest være mildere.

Læs mere på: beskytdigmodinfluenza.dk

Har vaccinationen bivirkninger?

På den sikre side

Midt i bladet MEDLEMSTILBUD Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp. Desuden har vi indgået forskellige samarbejdsaftaler om rabatter.

Rådgivning: Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig. Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhf-net.dk.

Rabatordninger: De mobile frisører Få din frisør til at komme hjem til dig, når der er brug for en klipning eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale, der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på www.demobile.dk. Møbelhuset In-Bolig In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler, hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte priser. NB! In-bolig har 10 års jubilæum i år og tilbyder i den anledning 20% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Møbelhuset In-Bolig ligger i Herlev ved København, men har både egen webshop, så man kan købe sine møbler på nettet, og en stolebus, som kommer ud i hjemmet og fremviser. Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer, når du betaler. Man kan betale med dankort, via bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere på www.inbolig.dk og bliv inspireret eller ring på telefon 70 25 12 34. Medlemsklub i Mangebaekke.dk I webbutikken mangebaekke.dk kan man købe brugskunst og gaveartikler fra kendte mærkevarerfirmaer som fx Royal Copenhagen, Menu, Stelton, Holmegaard, Rosendahl Mangebaekke støtter Dansk Handicap Forbund med 20% hver gang du køber. Mangebaekke.dk har tillige en medlemsklub, og som medlem får du helt særlige tilbud - lækre produkter, der kan købes med store besparelser, produkter der eksklusivt tilbydes medlemmer af klubben, konkurrencer og meget mere. Og 20 % af prisen går stadig til Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis at tilmelde sig Medlemmernes Klub. Du skal blot udfylde tilmeldingsformularen på siden Læs mere på www.mangebaekke.dk. Talegenkendelsesprogrammet Dictus Virksomheden Prolog Development Center A/S giver alle

medlemmer 15% rabat ved køb af talegenkendelsesprogrammet Dictus - Dictus Privat eller Dictus Erhverv - i hele 2010. Dictus giver dig mulighed for at skrive breve og andre tekster bare ved at tale til din computer. Det er tillige muligt at styre sin computer ved brug af talekommandoer. Læs mere og se video om brug af Dictus på www.dictus.dk. Programmet kan bestilles fra www.dictus.dk. Man skal benytte kampagnekoden ”DHF”, så bliver rabatten trukket fra. Normalpris for Dictus Privat er 995 kr. Medlemsrabat på behandling Body Self Development's System (forkortet Body-sds) er et dansk helhedsbaseret behandlingssystem, der har klinikker i henholdsvis Karlslunde syd for København og Pilestræde i København. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan få 15% rabat på behandling, træning og køb af dvd. Medlemskortet skal blot vises. Body-sds henvender sig til tre typer kunder: Kunder med kropslige skavanker, fx smerter, kunder, der ønsker at forebygge skavanker og kunder der ønsker at udvikle sin krop og få mere energi, overskud, styrke, smidighed m.m. Centret i Karlslunde er handicapegnet og har gratis parkering. Der kan bestilles tid på hjemmesiden www.bodysds.dk, hvor man også kan finde mange flere oplysninger, eller på tlf. 33 32 30 90. Rabat på el-stimulator BENSMITH er et specialfirma for el-stimulatorer til neuromuskulær genoptræning (EMS) og til smertebehandling (TENS). BENSMITH leverer til de fleste danske sygehuse og smerteklinikker såvel som til private. BENSMITH giver 10% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund EMS stimulerer og træner musklerne med elektriske impulser, og er gavnligt for muskler, der bruges lidt. TENS er en behandling af smerter i muskler og led og desuden velegnet til nervesmerter. Se mere på www.bensmith.dk eller ring til 24 40 91 05 for personlig information. Rabat på helseprodukter Athene Healthcare A/S tilbyder alle Dansk Handicap Forbunds medlemmer en rabat på 3 % ved køb af firmaets produkter. Firmaet forhandler et bredt sortiment af produkter indenfor forebyggelse og behandling af sår. Se mere om virksomheden på www.athenehealthcare.dk eller kontakt firmaet på tlf. 49 16 84 80 eller e-mail info@athenehealthcare.dk. A R R ANG E M E N T E R Gemt eller glemt? Alle har ret til at være med Tirsdag den 30. november kl. 19.00 – 21.00 på Gedevasevang, Hestetangsvej 30 a i Farum. Fhv. socialminister Palle Simonsen kommer og fortæller om sin debatbog: ”Gemt eller glemt. Alle har ret til at være med”. Kaffe kan købes. Yderligere oplysningen om tilgængelighed, teleslynge m.m. til Marianne Rosenvold, mail: rosenvold@mail.tele.dk eller tlf. 44 95 57 20. Arrangør: Furesø/ Allerød afdeling og Furesø Handicapråd.

Hjælp forældreløse børn!

Giv forældreløse børn et hjem, en familie og en tryg barndom. SOS-Børnebyerne er verdens største private humanitære børneorganisation, og har gennem de seneste 60 år givet et trygt hjem og skolegang til forladte og forældreløse børn. SOS-Børnebyerne har i dag omkring 500 børnebyer verden over.

Bliv os fadder h yerne eb n r ø B S 0 S Ring nu på 40 0 3 1 1 0 7

I en børneby bor små grupper af børn sammen i en familie, og passes af en SOS-mor. Børnene vokser op sammen og knytter bånd til deres SOS-søskende. SOS-Børnebyerne driver også lokale børnehaver, skoler, lægeklinikker og socialcentre. Med over 1800 projekter i 132 lande får cirka en million mennesker hjælp gennem SOS-Børnebyernes arbejde. SOS-Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser, og arbejder ud fra FN’s Børnekonvention dér, hvor behovet er størst.

www.sos-borneby.dk

Midt i bladet

B r u g V I S O

D e n Uvildi g e K o n s u le n tord n i n g p å H a n dic a p området ( D U K H )

Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk. Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

V ide n s ce n ter for B evæ g el s e s h a n dic a p

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende og handicaporganisationer.

Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale.

R e g io n s ko n tor Dansk Handicap Forbunds regionskontor tilbyder information og vejledning.

Kontakt: Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. P.P. Ørumsgade 11 8000 Århus C Telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk

INDMELDINGSKORT

Kontingent 2010 Enlige Gratis Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ Samboende resten af året. Dansk Handicap Forbund. Jeg er: handicappet ikke-handicappet Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen (underskrift af det nye medlem)

Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø

Regionskontor Fyn Østre Stationsvej 27, 2. 5000 Odense Tlf. 66 19 34 55 – fax 66 13 19 61 E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

Dansk Handicap Forbund + + + 11744 + + + 0893 Sjælland USF B

ALT UNDER ÉT TAG

HOS handi-mobil.dk

Handi Mobil sælger nye handicapbiler og indretter dem efter dit individuelle behov. Vi køber også din brugte bil, så hele processen ordnes under ét tag – uanset hvilket bilmærke du foretrækker. Du er altid velkommen hos os. Vi har altid en række demo-biler klar som du kan afprøve – helt uforpligtende. Der er aldrig langt til Handi Mobil – nu med afdelinger i seks byer. Her ser du vores salgsafdeling i Århus på Vejlbjergvej. Værkstedet ligger på Bredskiftevej 6 A, 8210. Handi Mobil Baggeskærvej 48 7400 Herning

Handi Mobil Fabriksparken 4–6 2600 Glostrup

Handi Mobil Vidalsvej 4 A 9230 Svenstrup

Handi Mobil Industrivej 22 6760 Ribe

Handi Mobil Fabriksvej 22 7000 Fredericia

Handi Mobil Vejlbjergvej 18 8240 Risskov

97 12 96 22

43 20 57 00

96 96 15 22

76 88 18 00

75 93 17 00

87 31 46 00

Herning@handi-mobil.dk

Kobenhavn@handi-mobil.dk

Aalborg@handi-mobil.dk

Ribe@handi-mobil.dk

Fredericia@handi-mobil.dk

Aarhus@handi-mobil.dk

Borgerstyret Personlig Assistance

VI GØR DET NEMT Er du visiteret til hjælp efter §§ 95 og 96, kan du bevare din frihed og samtidig slippe for en masse besvær. Med vores BPAssistent planlægger du selv din hverdag, men overlader de administrative byrder til os. Se hvordan BPAssistent virker på www.formidlingen.dk – eller ring til os på 36 34 79 00

3413_BPA_juleblad_183x127_02.indd 1

23/09/09 9:18:47

At takle sit handicap

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Det, vi kan

Hvordan finder man ud af at skabe sig et godt liv, når livssituationen ændrer sig drastisk?

En tidlig morgen mødtes en flok gående rygmarvsskadede lidt syd for Århus for at drøfte deres situation med ligesindede. Ud over de rygmarvsskadede deltog en del pårørende og, som særlig indbudt, psykolog Kirsten Rolfsager, der både havde et oplæg parat og lyttede og kommenterede de mange synspunkter, tanker, følelser osv., der ganske naturligt følger et traume og en ændret livssituation, både for den skadede og pårørende.

Det svære Mange nikkede genkendende, når den enkelte fortalte, at han/hun især døjer med angsten for forværring, inkontinens, fantomsmerter, udtrætning, langt sengeleje og tilbagefald. At skulle acceptere at man nu fungerer i første gear – eller slet ikke fungerer i funktioner og situationer, der før var med til at skabe éns identitet og rolle i familien, vennekredsen og i arbejdslivet.

F oto : Niel s he n rik fr a n d s e n

Af Solvei g H a n s e n

Vælg vejen Kirsten præsenterede os for en enkel illustration af elementerne i vores liv. Forestil dig, dit liv er en skammel, hvor benene repræsenterer henholdsvis bolig, arbejde/ økonomi, relationer og éns krop/selvbillede. Når et eller flere ”ben” påvirkes, vakler skamlen. Kirsten kom med sine bud på, hvordan man tackler, at livssituationen er ændret: ”Vælg vejen! Du skal ud af vejen, og du vælger selv hvilken! Vores valg afhænger af individuelle betydninKirsten Rolfsager har foreløbig arbejdet 14 år på Klinik for Rygmarvsskader, Hornbæk

ger og reaktioner, men for os alle gælder oplevelsen af frihedsberøvelse, at vi er frataget kontrol, og de fleste oplever det grænseoverskridende med andre personer i sit liv (sundhedsfagligt personale og måske hjælpere) og stillingtagen til fx hjælpemidler.” Nogen oplever, at et øget omsorgsbehov gør det lettere at give slip, andre har utrolig svært ved at bede om hjælp. ”Vi kan jo ikke gemme os i mængden, vi skiller os ud,” erklærede Kirsten med stor selvfølge. Hun sidder i el-stol som følge af gigt, men det er ikke det eneste, der vækker opsigt. Hun har valgt at klæde sig farvestrålende og forklarede, at når man får sit handicap til at være en del af sig selv, er det nemmere at være sig selv.

Det, vi kan Det gælder om at finde det, du kan lade op på, fx meditation, noget med farver eller musik, afspænding osv. Og at finde metoder til at presse kroppen mindre, fx aflaste med brug af kørestol og få mulighed for oplevelser som en tivolitur, tur i skoven eller hvad du nu har lyst til. Hvis du sætter dig selv og den måde, du prioriterer, i centrum, er din hverdag præget af dels et behandlersystem i form af handicap, medicin, behandling, træning, dels en partner, der giver mulighed for samvær, kærlighed, erotik, dels en familie – yngre, jævnaldrende, ældre og dels samfundet med fritid, uddannelse, arbejde. Her afbryder en deltager og fortæller, at hun sjældent deltager i noget som helst, for hun har kun lyst til at tage af sted som den, hun var. En anden deltager giver sit fif videre. Når hun fanges af, hele tiden at sammenligne med, hvad hun kunne før, øver hun sig i at sammenligne med, hvad hun kunne to timer efter, hun blev ramt. Dagen har været mættet med udveksling af tanker, erfaringer, spørgsmål og svar, mange er opfyldt af ny viden og nye metoder til at tackle en svær hverdag. Det sidste, jeg har noteret mig, er, at vi hver især bærer ansvaret for, hvordan vi tackler livet. Hvis vi vil være glade, er vi nødt til at lytte, både til vores psykiske signaler og kroppens signaler – ellers overskrider vi vores egne signaler. n

Julekort Julekort Julekort

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · ok tob e r 2 0 1 0

fra Dansk Handicap Forbund

FRA DANSK HANDIcAP FORBuND

b. A.

C. b.

e. D.

F. e.

A. Henry Heerup julekort, ”nisse på stige”, 6 stk. enkelte A. Henry Heerup julekort,

H. G.

julekort med kuverter ”nisse på stige”, 6 stk. enkelte julekort med kuverter Henry Heerup julekort, ”Den hellige familie”, 4 stk. b. Henry Heerup julekort, dobbelte julekort med kuverter ”Den hellige familie”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter Henry Heerup julekort, ”nisse med violin”, 4 stk. C. Henry Heerup julekort, dobbelte julekort med kuverter ”nisse med violin”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

D. Henry Heerup julekort ”Den lille pige med svovlD. Henry Heerup julekort

stikkerne”, 4 stk. dobbelte ”Den lille pige med svovljulekort med kuverter stikkerne”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter Christine Swane ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte e. Christine Swane julekort med kuverter ”Juletræet”, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter Decoupage af Mette nørby: 4 stk. dobbelte julekort med kuverter F. Decoupage af Mette nørby: 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

G. lise Arildskov de Marco ”Julegaven”. 4 stk. dobbelte G. lise Arildskov de Marco

med kuverter ”Julegaven”. 4 stk. dobbelte med kuverter H. lise Arildskov de Marco: ”Juletræsturen”. 4 stk. H. lise Arildskov de Marco: dobbelte med kuverter ”Juletræsturen”. 4 stk. dobbelte med kuverter i. Otte forskellige julekort med kuverter i. Otte forskellige julekort med kuverter

PriS Pakke A, A,B,C,D. Pakke b, C, D, PriS

E,F,G,H.: e, F, G, H.:kr.40. kr. 40. Pakke A, b, C, D, Pakke Pakke i:I: kr. kr. 50. 50. e, F, G, H.: kr. 40. Pakke i: kr. 50. bestil julekortene på Til prisen skal lægges tlf. 39 29 35 55, forsendelse. bestil julekortene på e-mail js@dhf-net.dk eller tlf. 39 29 35 55, på www.dhf-net.dk. Bestil julekortene på e-mail js@dhf-net.dk eller tlf. 39på29www.dhf-net.dk. 35 55, email js@dhf-net.dk eller på www.dhf-net.dk.

Handicap-Jul 2009 • 35 Handicap-Jul 2009 • 35

Støt Dansk Handicap Forbund

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Kære læser Støt din forening og hjælp os med at give gode tilbud til medlemmerne

Der kræves hver dag mange midler til at finansiere Dansk Handicap Forbunds forskellige aktiviteter til gavn for mennesker med handicap. En af vores populære aktiviteter er 14 dages jule- og nytårsophold på feriecenteret Sct. Knudsborg på Nordfyn for medlemmer, som ellers er alene i julen. Også Dansk Handicap Forbund øvrige tilbud som fx sommerferie, kurser og medlemsrådgivning er tilbud, som medlemmerne efterspørger og er glade for. Uden penge går det ikke, og Dansk Handicap Forbund har brug for al den økonomiske støtte, vi kan få fra fonde og private. Vi har i Dansk Handicap Forbund også brug for din støtte og er meget taknemmelige for alle bidrag og gaver – store som små – som kan indbetales på giro 5401119.

navn, adresse og cpr-nummer på girokortet. Så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT, og du får dit fradrag. Dit personnummer bruges kun til dette formål. Alle bidrag, skal være indbetalt inden 31. december 2010, hvis man ønsker at udnytte fradraget i år.

Gavebrev til Dansk Handicap Forbund kan også fratrækkes skatten Ønsker du at støtte forbundet over en længere periode med et fast beløb, kan du underskrive en erklæring (et gavebrev) på ydelsen og opnå fradrag på selvangivelsen. Gavebrevet skal løbe i mindst 10 år. Ydelserne pr. år må ikke overstige 15 % af din årlige indkomst – dog er det maksimale beløb kr. 15.000 pr. år.

Testamente En gave til Dansk Handicap Forbund er fradragsberettiget Gaver til Dansk Handicap Forbund kan trækkes fra i skat, og Dansk Handicap Forbund skal indberette dit gavebeløb til SKAT, hvis du vil udnytte dit fradrag. Det betyder, at vi skal have dit cpr-nummer. Til gengæld får du automatisk det fradrag, du er berettiget til. De første 500 kr. er ikke fradragsberettiget. I 2010 er det maksimale fradrag for gaver er 14.500 – dvs. man skal indbetale 15.000 kr. for at få det maksimale fradrag, men man kan selvfølgelig indbetale både større og mindre beløb.

Hvordan gør du? Gavebeløb kan indbetales på giro 5401119 og alle bidrag – store som små - er meget velkomne. For at Dansk Handicap Forbund kan indberette dit gavebeløb til SKAT og dermed sikre dig det fradrag, du er berettiget til – er vi nødt til at have dit cpr-nummer. Derfor skal du foruden gavebeløbet huske at skrive dit

Hvis du ønsker, at Dansk Handicap Forbund skal arve efter dig, er det nødvendigt at oprette et testamente. Vi anbefaler, at du rådfører dig med en advokat for at sikre, at der ikke opstår fejl eller misforståelser. Dansk Handicap Forbund betaler ikke arveafgift.

Spørg os Dansk Handicap Forbund er altid til tjeneste med råd og vejledning, og du er velkommen til at ringe eller maile til os. Kontakt Edith Aussenthal på telefon 39 29 35 55 eller på mail ea@dhf-net.dk. NB! Husk at alle bidrag, skal være indbetalt inden 31. december 2010, hvis man ønsker at udnytte sit fradrag i år. På forhånd tak, Susanne Olsen Landsformand

Hjælp til store børn som tisser i sengen

Sengevædning

Er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Sengevædning skyldes manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder. Langt de fleste børn vokser fra sengevædningen omkring pubertetsalderen, og sengevædningen kan i mellemtiden behandles. Indtil den rette behandling er fundet og for at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, kan DryNites® natbukser og BedMats (engangs-underlagen) være en stor hjælp.

”Der kan gå lang tid, fra børnene kommer i kontakt med behandlingssystemet, til behandlingen virker ordentligt. I den tid er det essentielt med gode hjælpemidler til at komme lettere gennem hverdagen – eksempelvis natbleer,” siger Søren Rittig, overlæge på Skejby Sygehus. Gode råd • Spørg din læge og få klarlagt årsagen til, at barnet tisser i sengen om natten. Sengevædning kan behandles. • Tal med barnet om de natlige uheld og forklar, at han/ hun ikke kan gøre for det.

DryNites® Natbukser

DryNites® BedMats engangs-underlagen

er diskrete absorberende underbukser specielt udviklet til større børn, og de kan bæres under almindeligt nattøj.

er et helt nyt absorberende engangs-underlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. Det er en hjælp til alle, der tisser i sengen, og er specielt udviklet med henblik på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Når dit barn skal på overnatning, kan DryNites® lægges i en pose i bunden af soveposen. Så kan den hurtigt og diskret tages af og på. DryNites® Pyjama Pants fås i to størrelser i en drengeog pigemodel:

BedMats er også velegnet som supplement til små blebørn i rejsesengen, ved vokseninkontinens og menstruation.

• 4-7 år (17-30 kg) • 8-15 år (27-57 kg) 90

DryNites finder du i din lokale dagligvarebutik i ble-afdelingen

Bestil gratis prøver på www.drynites.dk

Få yderligere information om sengevædning hos patientforeningen Kontinensforeningen www.kontinens.dk eller ring til Kontinensforeningens landsdækkende telefon-rådgivning på telefon 70 20 08 70, indtal gerne besked.

5244-Bedmats+Drynites Annoncer Indrykninger DK 2010 (183x258mm).indd 1

17/02/10 08.42

Etik – aktiv dødshjælp

Debatten om

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

nuancer

aktiv dødshjælp mangler Debatten om død på begæring trænger til flere nuancer, blandt andet fordi der er tale om forskellige gruppers forskellige behov Debatten om død på begæring er ofte mangelfuld og unuanceret. Emnet berører to grupper, som blandes sammen på trods af, at gruppernes vilkår og behov er forskellige og derfor bør analyseres og debatteres særskilt. Den ene gruppe er patienter med en lidende og uhelbredelig sygdom, hvor døden er nær forestående. Den anden er personer i en svær lidelsesfuld tilstand, som ikke er døende i medicinsk forstand.

Følelserne styrer Når det gælder de uhelbredelige syge, er det oftest følelserne alene, der styrer den offentlige debat og ikke viden om de konkrete værktøjer, der faktisk kan tages i anvendelse, når situationen opstår. Tilhængere af død på begæring begrunder ofte dette med, at når vi med den medicinske og teknologiske udvikling kan foretage flere livsforlængende foranstaltninger, har vi med teknikken rykket ved grænsen for liv og død. Derfor skal en patient i dag have lov til at dø, hvis denne oplever, at livet er ubærligt. Modstanderne mener, at livet er ukrænkeligt, og at man derfor begår mord, når man hjælper en anden til at dø. Debatten, ikke mindst på tv, spiller ofte på den kollektive angst, emnet vækker. Ved at krydre emnet med berørte mennesker i ekstreme situationer, vækkes stærke følelser og angst, som former holdninger, mens den eksakte viden oftest fortaber sig i tågerne.

Muligheder for hjælp I Danmark har vi redskaber til at hjælpe patienter, når døden er nært forestående. Det virker, som om, mange

meningsdannere tror, at disse mennesker befinder sig i et ingenmandsland, hvor de er overladt til en smertefuld kvælningsdød. Det er i orden at være bange for dette scenarium, men virkeligheden er, at disse patienter kan hjælpes på forskellige måder. Vi har passiv dødshjælp, hvor lægen kan undlade at gribe ind, hvis døden alligevel vil indfinde sig. Lægen kan fx sætte morfindoseringen op. I Danmark kan man også oprette et livstestamente. Her kan man give udtryk for, om man ønsker behandling i en situation, hvor man ikke selv er i stand til at udtrykke sin mening, og hvor døden er uafvendelig. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en folder, som kan fås på apoteker, sygehuse og hos praktiserende læger. Derudover findes palliativ behandling, hvor formålet ikke er at helbrede patienten, men at nedbringe dennes smerter til et absolut minimum. Der udvikles løbende ny medicin, der bedre og bedre smertedækker patienten. Endelig har patienter i Danmark ret til at afslå at modtage behandling. Sundhedslovens hovedformål er varetagelse af patientens værdighed og selvbestemmelsesret. Og patienten skal selvfølgelig have mulighed for at udøve denne selvbestemmelsesret.

Flertal for aktiv dødshjælp Landsforeningen En Værdig Død (EVD), som har ca. 300 betalende medlemmer, mener ikke, det vil stride mod lægeløftet, hvis læger fik mulighed for at udføre aktiv dødshjælp, og at det i visse tilfælde kan være det bedste for en person at kunne vælge at få hjælp til at dø. EDV har lavet en undersøgelse, hvor de har spurgt om følgende:

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · ok tob e r 2 0 1 0

Borgere med særlige behov

foto : L i s beth H jort

Den anden gruppe borgere er personer i en svær lidelsesfuld tilstand, som ikke er døende i medicinsk forstand. Vi kalder denne gruppe borgere med særlige behov. Konsekvenser for denne gruppe er mangelfuldt belyst i den offentlige debat, og samfundets medansvar over for gruppen udlades ofte helt i debatten.

Der kan være mange årsager til, at et menneske finder livet ubærligt. Det skal andre selvfølgelig ikke sætte sig til dommer over, men vi kan ikke undlade at tage et medmenneskeligt og samfundsmæssigt ansvar. Når et menneske ikke synes, at livet er værd at leve, er det nærliggende at spørge: ’Hvad gør livet værd at leve?’ DHF lavede en undersøgelse i 2006 om, hvad der giver mennesker med handicap livskvalitet. Undersøgelsen viste bl.a., at et godt samarbejde med sagsbehandleren, at blive kompenseret efter behov og fysisk tilgængelighed i samfundet, er noget af det vigtigste. Det at kunne bevæge sig frit, er en forudsætning for at have relation til andre.

Ydre vilkår påvirker den enkeltes beslutninger I dag bliver mange mennesker med særlige behov ikke kompenseret efter behov. Siden kommunalreformen 2007 har vi set de hidtil største kreative sparetiltag fra kommunernes side. I flere kommuner er borgernes retssikkerhed truet i alvorlig grad, og det har ofte ingen konsekvenser for kommunerne ikke at overholde den sociale lovgivning. Retorikken i sagsbehandlerarbejdet er også flere steder blevet mere ukærlig og fyldt med mistillid. Når mennesker med særlige behov må kæmpe med kommunen i årevis, går det selvfølgelig ud over livsmodet, og man kan derfor komme i tvivl, om man overhovedet må være her. Alle kan i teorien blive enige om at landets socialpolitik skal bygge på de fire handicappo-

Af E ti s k u dva l g i D a n s k H a n dic a p F orb u n d ved form a n d H a n n e K lit g a a rd L a r s e n

”Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om det?” Undersøgelsen viser, at 86 pct. af befolkningen vil svare ”ja”. Men er disse 86 pct. bekendt med de værktøjer, lægerne kan tage i anvendelse hvis situationen opstår. Det er i hvert fald vigtigt at undersøge. Debatten burde også nuanceres med følgende spørgsmål: ”Kan værktøjer som livstestamenter, palliativ behandling og lignende dække behovet hos patienterne for ikke at lide unødigt ved livets afslutning? ”Har vi eksakt viden om det antal personer, som er ofre for, at død på begæring ikke er indført i Danmark? I forhold til en lovændring, der kan få konsekvenser for alle, mener vi, at det er vigtigt at finde en sund balance mellem på den ene side et ukendt antal uhelbredelige syge menneskers behov for at slutte livet - det antal, som ikke kan hjælpes med de værktøjer, der findes i dag - og på den anden side behovet for at ændre lovgivningen.

Etik – aktiv dødshjælp litiske grundprincipper: Kompensation, sektoransvar, solidaritet og ligebehandling, men i praksis glemmes det ofte af både Folketing og kommuner. Folketinget laver flotte love, vejledninger og betænkninger, men der følger ofte ikke de penge med, som er nødvendige for, at kommunerne kan efterleve loven. Folketinget løber fra ansvaret ved at sige, at kommunerne har selvstyre. Kommunerne svarer igen ved at sige, at de ikke får penge nok til området. Det kollektive ansvar, som både Folketinget og kommunerne løber fra, bliver ved indførsel af død på begæring pludselig til et personligt ansvar for mennesket med de særlige behov. Borgeren pålægges et yderligere pres og sættes i en situation, hvor det bliver mere nærliggende at tænke: Gjorde jeg ikke både mig selv, min familie og ikke mindst det offentlige en tjeneste ved at slutte livet nu! Det er betænkeligt, at der er så lidt fokus på disse svigt fra samfundets side i debatten om retten til at slutte et lidelsesfuldt liv. Selvom der gøres meget ud af, at det er den enkeltes egen beslutning, så har individuelle beslutninger ofte afsæt i ydre kollektive vilkår.

Hvad er et værdigt liv? Når vi debatterer, hvad et godt liv er, taler vi ofte om værdighed, men værdighed har flere betydninger, som ikke nødvendigvis er forenelige med hinanden. Når man taler om en værdig død, sættes værdighed lig med muligheden for at bevare selvkontrol, og en persons ret til en værdig død knyttes hyppigere til den døendes muligheder for selvkontrol end til den respekt, som pårørende og sundhedspersonale bør vise et medmenneske uanset de ydre omstændigheder. Her glemmes ofte, at mennesker med særlige behov, syge og aldrende, der bliver eller er afhængige af andres hjælp, ikke nødvendigvis taber værdighed. Menneskers oplevelse af værdighed kan ikke ses uafhængigt af de vilkår, de lever under. Vi anvender også ordet værdighed i forbindelse med noget, ’der er under vores værdighed’. Her kommer ordet til at omfatte valg af moralsk standard og livsførelse. Ordet værdighed og det modsatte uværdigt kan anvendes i så mange betydninger, at det bliver absurd at tale om en værdig eller uværdig død eller et værdigt eller uværdigt liv.

Det individuelle over for det almene Vi mener, at ønsket om død på begæring for denne gruppe borgere, kan ses som et udtryk for en tendens i samfundet til at prioritere idealet om personlig autonomi. At sætte denne i centrum i alle livets forhold er uheldig i etisk forstand, fordi mennesker altid er afhængige af hinandens omsorg, holdninger, beslutninger og vurderinger. Derfor er vi nødt til at lære at balancere mel-

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

lem de fælles og de individuelle behov. Vi må finde en gavnlig balance, så vi kan holde sammen som samfund.

Vi kan kun udtale os på egne vegne Udsagn om hvilke liv, der er byrdefulde eller uværdige, tager altid afsæt i den person, der udtaler sig. Der er aldrig tale om et neutralt udsagn om det menneske, man udtaler sig om. Vurderingen siger altid mest om den, der udtaler sig, fordi vi alle er et produkt af vores egen historie på godt og ondt. Vores udsagn vil altid være summen af egne normer, moral, frygt, angst, muligheder og begrænsninger. Når vi ser et andet menneske lide, vækker det oftest stærke følelser. Det er disse følelser, vi reagerer på, og det er vanskeligt at skelne mellem, hvad der er vores egen reaktion, og hvad der er den lidendes oplevelse og behov. Vi konkluderer oftest, at det, der gælder for os, partout også gælder for vores medmennesker, men vi glemmer at undersøge, om det faktisk forholder sig sådan.

Samfundet må tage medansvar I stedet bør der sættes fokus på samfundets medansvar og på solidaritet over for mennesker med særlige behov, så alle borgere kollektivt sammen med Folketing og kommuner tager et medansvar for borgere med særlige behov. Sørger for, at disse medborgere får den nødvendige kompensation, så de bliver i stand til at leve livet på optimale vilkår. Så det at skulle leve et liv med et handicap, ikke behøver at ende med, at man føler sig så meget til besvær, at man ikke ønsker at leve. n

Artiklen er redigeret og sammenskrevet ud fra to artikler. På www.danskhandicapforbund.dk kan du læse begge artikler i en længere version. Dansk Handicap Forbunds Etisk Udvalg har fokus på de etiske spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med udviklingen inden for biomedicinen, og som har direkte eller indirekte indflydelse på forbundets medlemmer. Læs mere på www.danskhandicapforbund.dk.

Tenerife

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået et tillægsnavn FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer

Syd Afrika

din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på 70227252 eller send en e-mail på info@handitours.dk HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DANMARK T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K

SPECIALOPBYGNING AF

Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere. Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600.

Vi opbygger og leverer alle bilmærker Christian Rosendahl

Opbygning af Taxa og institutionsbusser.

Per Zoëga

Villy Veirup as . Industrivej 1 . 6760 Ribe . 7542 0600 . www.auto-mobil.nu

Nyt på reolen

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Min bror Joakim

Af Solvei g Skov g a a rd A n der s e n

Min far har brækket halsen – og jeg har en cykelhjelm med hunde på En dejlig billedbog til de mindste, der handler om dagligdagen i Emmas liv og familie. Emmas far sidder i kørestol og har hjælpere, og det fylder naturligvis meget, men det er nu betingelserne i den familie, for som titlen antyder, er der mange vigtige ting i Emmas liv - både cykelhjelmen og hendes far er blandt dem. Bogen fortæller om, hvad Emmas far kan og ikke kan, og hvordan de gør de dagligdags ting hjemme hos Emma. Rigtig fin bog, der kan give identifikation til andre børn i samme situation og viden til alle børn. Der er noget at tale om, garneret med flotte billeder. Christine Urfe Bendt: Min far har brækket halsen – og jeg har en cykelhjelm med hunde på. Turbineforlaget, 39 sider. Normalpris 238 kr. Bogen kan købes med rabat hos Dansk Handicap Forbund til kr. 100. Bestil den på www.ryk.dk, på tlf. 39 29 35 55 eller online på www.danskhandicapforbund.

Brilleaber og hjulemænd Forfatteren til ”Min far har brækket halsen – og jeg har en cykelhjelm med hunde på” har skrevet endnu en bog med samme emne, nemlig at være barn i en almindelig familie, som har lidt ualmindelige betingelser. Bogens fortæller er 10-årige Sofie, hvis far sidder i kørestol, og hvis mor er albino, har meget stærke briller og ikke er ret høj. Bogen er fiktion og henvender sig til de 10-14årige. Den tager udgangspunkt i Sofies liv, både dagligdagen i familien med forældre, lillebror og hjælpere og i skole og fritid med venner, interesser og kærester. Sofies liv og oplevelser er beskrevet med humor og blik for de sjove og absurde sider i dagligdagen. Det er en underholdende historie suppleret af fine og enkle illustrationer. Christine Urfe Bendt: Brilleaber og hjulemænd. Turbineforlaget, 72 sider. Pris 228 kr.

Philips lillebror Joakim er udviklingshæmmet. Det præger hverdagen, og i bogen fortæller Philip om, hvordan han oplever at have en bror med handicap. Joakim kræver meget opmærksomhed, det er ikke altid lækkert at se på, at han spiser, og når Philips venner kommer på besøg, kan han godt være irriterende. Heldigvis er der også indimellem situationer, hvor Philip og Joakim kan lege sammen, og bliver det hele for svært, har Philip et tretrinsmotto: ”Tab aldrig modet. Bebrejd ikke dig selv noget. Nu må det være tid til et stykke af mors chokoladekage.” Bogen er skrevet af en psykolog på opfordring af og i samarbejde med Philip, og det er også ham, der har insisteret på, at bogen skulle være sjov og med mange farver. Det er den blevet - enkle historier med sjove tegninger til. Bogen indeholder til slut en række gode råd til forældre om, hvordan man kan skabe en værdifuld plads til alle børn i familien – med eller uden handicap. Alle kan have glæde af bogen, men den henvender sig især til forældre og søskende i alle aldre til børn med handicap. Forfatterne ønsker med bogen at gøre opmærksom på søskende, så de ”får lidt mere plads til vrede og irritation - alle de forbudte følelser.” Lene Straarup og Philip Moltke-Leth: Min bror Joakim, forlaget Frydenlund, 36 sider. Pris 199 kr.

julegaver H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · ok tob e r 2 0 1 0

Ideer til

Køb julegaver i Dansk Handicap Forbunds butik – fx taske eller tegneseriealbum fyldt med sort humor – eller købe brugskunst i mangebaekke.dk. I begge tilfælde støtter du Dansk Handicap Forbund Tegneseriealbum

Taske

John Callahans grove streg og sorte humor gør grin med alt og alle – sorte, mennesker med handicap, tykke, tynde, bøsser, gamle, unge – ingen slipper forbi hans spidse pen. Der bliver gjort op med mange tabuer, og nogle kalder ham uforskammet, smagløs og amoralsk, mens andre giver ham kultstatus. John Callahan kørte som ganske ung galt og blev tetraplegiker. Han lærte sig at tegne, og hans satiriske streg blev et hit. Han tegner til aviser over hele USA, har udgivet albums og en selvbiografi. Han har også skrevet tekster og lavet musik, som er udgivet på cd i 2006. Der er udgivet seks album på dansk – de to er udsolgte fra forlaget, men hos Dansk Handicap Forbund har man mulighed for at erhverve de resterende til den favorable pris af 50 kr. pr. stk. eller alle fire for 150 kr.

Sort taske i stærkt nylon med Dansk Handicap Forbunds navn og logo i grønt på forsiden. Tasken kan bruges af alle, for den har både stropper til at hænge på en kørestol og en aftagelig skulderrem. Der er tre rum – et stort og to mindre udvendige - samt net på siderne. Udvendige mål: 33 x 36 x 10 cm. Pris kr. 100 + porto.

De fire album er: Over stregen, Ha’ en god dag, Er det selvmordslinien, Natten er vor egen. Pris: 50 kr. pr. stk.+ porto. Alle fire for 150 kr. + porto.

Du kan se og bestille alle Dansk Handicap Forbunds varer på www.danskhandicapforbund.dk eller bestille ved at ringe på tlf. 39 29 35 55 eller maile til js@dhf-net.dk.

Brugskunst i Mangebaekke.dk Du kan også støtte Dansk Handicap Forbund ved at købe julegaverne i netbutikken Mangebaekke.dk – www.mangebaekke.dk, som sælger brugskunst, gaveartikler og køkkenudstyr fra kendte mærkevarefirmaer som Royal Copenhagen, Menu, Stelton, Holmegaard, Rosendahl og mange andre. Mangebaekke.dk sælger desuden vine fra Laudrup Vin og chokolade fra Sv. Michelsen Chokolade. Mangebaekke.dk har også en kundeklub, der giver specialtilbud. Varerne sælges til samme pris som i andre butikker, men mangebaekke.dk giver 20 % af hele købet inkl. moms til et velgørende formål efter dit valg. Du bestemmer, hvem der skal have de 20% ved enten at vælge en enkelt organisation i forbindelse med betalingen eller vælge ”alle”, hvorefter pengene vil blive fordelt ligeligt mellem alle ni organisationer. Se mere på www.mangebaekke.dk.

Tema: Den sociale jungle

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Den socia Kommunale besparelser presser mennesker med handicap,

Af J e p p e K erckhoff s ill u s tr atio n : Niel s Po u l s e n

for hjælp gives nu kun til de allermest basale behov

Det danske samfund befinder sig i en situation, hvor der skal spares over hele linjen. Der tales om genopretningsplaner og stabilisering af økonomien. En af de grupper, som rammes meget hårdt, er mennesker med handicap - specielt de, som ikke har en masse økonomiske ressourcer at gøre godt med. Det kan mærkes, når der indføres øget brugerbetaling på for eksempel hjælpemidler, når kommunerne ikke vil foretage selv små banale reparationer af hjælpemidler, når kommunerne pludselig vurderer, at folks behov er blevet meget mindre, på trods af at deres handicap har udviklet sig. Vi ser også, hvordan man på hjemmeplejeområdet hele tiden sænker serviceniveauet. Flere og flere vælger selv at købe sig til den hjælp de har behov for, men for en stor del af Dansk Handicap Forbunds medlemmer, som hele livet har været afhængig af førtidspension og absolut ingen formue har, er dette ikke en mulighed. Resultatet er, at man alene tilbydes dækning af de absolut mest basale behov, mens livskvalitet og mulighed for at bidrage til samfundet glider i baggrunden.

Tydeligt, at det drejer sig om besparelser Dansk Handicap Forbund har masser af eksempler på disse forringelser fra arbejdet i vores rådgivning, hvor rigtig mange ulykkelige medlemmer henvender sig i denne tid, fordi kommunen skærer ned i deres hjælp. Kommunerne foretager i sagerne såkaldt konkrete og individuelle vurderinger, men når mange borgere i samme kommune pludseligt får nye vurderinger af deres behov, så er det tydeligt, at der er tale om besparelser. Som interesseorganisation skabt af mennesker med handicap, er det Dansk Handicap Forbunds opga-

ve at minde kommunerne om, at det netop er mennesker, det drejer sig om. Derfor skal man også tage disse menneskers behov alvorligt!

Medlemmer føler sig fanget Dansk Handicap Forbunds landsformand bruger i sin leder begrebet ’den sociale jungle’. Hun beskriver, hvordan medlemmerne føler sig fanget i deres situation, hvor hjælpen hele tiden minimeres – uden mulighed for at gøre noget ved det. Junglen er ikke bare svær at finde vej igennem – nej nu vokser lianer og slyngplanter sig rundt om medlemmerne, så de ikke kan slippe fri! Her kan du læse små eksempler på, hvordan besparelser virker helt konkret. Det er sørgeligt, men nogle gange virker det faktisk komisk, når kommunernes spareforsøg ender i absurde argumentationer, som virker komplet uforståelige for menigmand. n

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · O K TO B ER 2 0 1 0

ale jungle

Tema: Den sociale jungle

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Historier fra virkeligheden Vi har samlet nogle historier, der er absurde, menneskefjendske og viser kommunernes spareiver helt ned i detaljerne

Af Solvei g Skov g a a rd A n der s e n ill u s tr atio n : Niel s Po u l s e n

Goddag, hvad kan vi spare her? I Kolding kommune forsøger man at opnå besparelser på hjemmehjælpen ved at gå alle modtagere efter i sømmene. Kommunen har besøgt alle for at revurdere og få øje på mulige besparelser. Det gælder også for John Sørensen, der bor i Kolding og er næstformand i Dansk Handicap Forbund. Efter et besøg hos og samtale med John, laver visitatoren efterfølgende en indstilling og her mister han halvdelen af hjemmehjælpen – fra en time ugentlig til en hver 14. dag. Kommunen har været inde og vurderet på alt og finder fx, at John Sørensen godt kan skrubbe sin toiletkumme på indersiden, men få hjælp til ydersiden, at han godt kan lægge sit tøj sammen, men få hjælp til store stykker stof som sengetøj. ”Det der ligger til grund for tildelinger nu, er at man skal være helt ude af stand til at gøre tingene selv,” fortæller John. ”Det er en voldsom stramning og betyder, at man fx ikke tager hensyn til hvor lang tid eller hvor vanskeligt, det kan være for borgeren at udføre opgaven.” John Sørensen klagede til det daværende klageråd og henviste til den vedtagne kommunale handicappolitik, men kommunen fastholdt sin indstilling. ”Det der sker,” mener John Sørensen, ”er, at kommunen prøver at presse opgaver ud af hjemmehjælpen, så borgerne ordner det selv – enten ved at betale sig fra det, få hjælp fra familie og venner eller klare det selv, selvom de dårligt kan.” Tankevækkende i øvrigt, at da John Sørensen for 28 år side flyttede

til Kolding fik han tildelt fire timers praktisk hjælp om ugen - otte gange så meget som han får i dag! n

Kommunerne vil afgøre, om man skal bo i eget hjem eller plejebolig Kommunerne er trængt på økonomien. Så trængt, at det får konsekvenser for det kommunale serviceniveau. Noget tyder på, at kommunerne ser mere på pengekassen end på borgerens tarv, og et nyt forslag om fremtidens bolig til ældre er blot et eksempel. Engang hed det længst muligt i eget hjem. Institutioner som plejehjem var dyre, og borgeren havde det desuden bedst hjemme så længe som muligt, var opfattelsen. I Kommunernes Ældrepolitiske udspil 2010 er bøtten vendt. Det er blevet for dyrt at have ældre boende i eget hjem, hvis de har brug for mere end

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · ok tob e r 2 0 1 0

20 timers hjælp om ugen. Derfor ønsker KL lovgivningen ændret, så kommunerne fx kan bestemme, at den ældre kun kan få hjælpen i en plejebolig. ”Det kan blive uforholdsmæssigt dyrt for kommunen, når ældre vælger at blive boende i deres eget hjem, selv om de er meget svækkede. Det kræver ofte ombygning af hjemmet og en række hjælpemidler. Vi skal naturligvis have stor respekt for den enkelte ældres ønsker. Men vi mener, lovgivningen bør ændres, så kommunerne i nogle tilfælde kan afgøre, at omfattende hjælp kun kan leveres i en plejebolig,« siger Anny Winther, der er formand for social- og sundhedsudvalget i KL og borgmester i Rebild kommune. n

Kamp om en lygte Leif Holzmans el-scooter var bevilget som en kørestol – altså et hjælpemiddel på en ordinær bevilling, som betyder, at kommunen også skal betale for eventuelle reparationer. Dog skal brugeren betale for almindelig vedligeholdelse som fx udskiftning af dæk og slanger og pærer i lygten. El-scooteren var forsynet med lygte, der gav et vældig godt lys, men desværre gik lyset i stykker efter fem år. Elektronikken til lygten gik i stykker, og Leif kontaktede kommunen.

”Jeg kender reglerne og ved, at jeg selv skal vedligeholde el-scooteren, men da lyset gik i stykker, havde det ikke noget med almindelig vedligeholdelse at gøre,” siger Leif. Kommunen gav telefonisk afslag på reparationen med den begrundelse, at da køretøjet var registreret som en cykel, kunne det klare sig med cykellygter, som Leif så måtte anskaffe sig. Leif Holzmann havde ikke lyst til at nøjes med ringere lys og mente desuden, at scooteren var en knallert. Derfor ankede han sagen, og et enigt udvalg i Statsforvaltningen afgjorde, at kommunen skulle betale for reparationen og se at få det ordnet. Kommunen valgte at anke til ankestyrelsen, men her sendte man sagen tilbage til kommunen. Ankestyrelsen ville slet ikke tage sagen og skrev, at ”Statsforvaltningens afgørelse hermed var gældende”. På den måde er det altså blevet stadfæstet, at kommunen har pligt til at reparere en lygte, der går i stykker – går pæren i stykker, skal man derimod selv betale for en udskiftning. Der er dog et lille men. Scooteren skal være udleveret fra kommunen med lys. Har man selv efterfølgende fået lavet lys, skal man selv betale evt. reparation. n

Tema: Den sociale jungle

Hvem sørger for kørsel til folkeundersøgelser Borgerne er på herrens mark. Kan man få kørsel til fx mammografiscreening – eller kan man ikke?

Af B e n te R ø d s g a a rd ill u s tr atio n : Niel s Po u l s e n

Svaret afhænger af, hvem man spørger

Else Kruse er 62 år og bor i Silkeborg. Hun er kørestolsbruger og paraplegiker. I 2009 modtog hun et brev med et tilbud om mammografiundersøgelse på Kjellerup Sygehus. Men problemet var transporten. Hun har ikke selv bil og benytter handicapkørselsordning. Hun kontaktede derfor Midttrafik, men de kunne ikke køre hende til en sygehusundersøgelse, da kørslen er til fritidsbrug. Patienttransport kunne heller ikke komme på tale, da det er en frivillig undersøgelse. En almindelig transport med taxa ville beløbe sig til over 500 kroner, som hun ikke så sig i stand til at betale. Ergo kom hun ikke til nogen undersøgelse. Handicap-nyt kontaktede Silkeborg Kommune for ar få at vide, om det kan være rigtigt, at forebyggende cancerundersøgelser ikke gælder for kvinder i kørestole. Kommunikationschef Jesper Ploug Mehlsen fra Silkeborg kommune oplyser: ”Udgangspunktet er, at individuel handicapkørsel bruges til ”fritidskørsel – sociale formål” – ikke til læge, speciallæge, sygehus m.v. Men borgere kan godt bruge handicapkørsel til en ”folkeundersøgelse, fordi den ikke sidestilles med fx læge- eller hospitalsbesøg. Handicapkørsel gives fra ”fra hoveddør til hoveddør”, så borgeren bliver ikke fulgt til den afdeling, hvor folkeundersøgelsen skal foregå, men må tage en ledsager med gratis, som kan hjælpe. Kommunens handi-

capkørsel administreres af Midttrafik, og hvis Midttrafik har givet afslag på en kørsel til en folkeundersøgelse, er det formodentlig en fejl. Borgeren skal derfor kontakte Silkeborg Kommune, så undersøger vi sagen nærmere”, siger han og bekræfter samtidig, at det er korrekt, at man ikke kan få patientkørsel til folkeundersøgelser.

Ingen handicapkørsel til folkeundersøgelser Handicap-nyt kontaktede Midttrafik og talte med gruppeleder Merete Nielsen, som ikke ville svare på, om man måtte bruge sin handicapkørsel til en folkeundersøgelse, før hun havde drøftet spørgsmålet med Trafikstyrelsen. Et par dage efter svarede hun: ”Midttrafik har talt med Trafikstyrelsen, og man må ikke bruge sin handicapkørsel til folkeundersøgelser. Det er

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 5 · ok tob e r 2 0 1 0

gelser?

derfor, vi siger nej til brugerne, når de ringer, for vi følger anvisningerne”. Men Handicap-nyt har et svar fra Silkeborg Kommune, der lyder, at det må man godt? ”Det er noget helt nyt. Vi følger reglerne, og udgangspunktet er, at man ikke kan bruge sin kørselsordning til folkeundersøgelser, men vi vil selvfølgelig ikke hindre, at en kommune dispenserer for reglen og køber en ekstraydelse”, siger gruppeleder Merete Nielsen.

Ingen patienttransport En kvinde i Holstebro, som har et bevægelseshandicap og bruger rollator, klagede til Sundhedssekretariatet i Region Midtjylland, efter at hun havde fået afslag på patientkørsel til mammografiscreening af kørselskontoret i Region Midtjylland. Regionens sundhedssekretariat fastholdt afslaget og lagde i sin afgørelse vægt på, at hun havde søgt om befordring til forebyggende screening og ikke behandling. Afgørelsen blev derefter indbragt til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og regionen fik medhold i, at borgeren ikke var berettiget til kørsel.

Lovændring På grund af regler kan folkeundersøgelser blive en dyr affære for personer med bevægelseshandicap, som ikke kan benytte kollektiv transport og bor fjernt fra de steder, hvor undersøgelserne foregår. En konsekvens kan blive, at de, som ikke har råd til at betale for dyr taxakørsel med lifttransport, kan blive mere udsat for cancer end andre, fordi kræftknuder ikke opdages i tide. Dansk Handicap Forbund ønsker disse forhold ændret. ”Jeg mener, at loven bør ændres, så bevægelseshæmmede med kørselsbehov også kan få kørsel til forebyggende undersøgelser. Så hvis du har haft problemer med transport til folkeundersøgelser eller andre forebyggende undersøgelser, så hører vi gerne nærmere til brug for dokumentation over for både sundhedsministeren og Folketinget”; siger landsformand Susanne Olsen. n Har du problemer med kørsel til forebyggende undersøgelser eller problemer med kørsel på grund af frit sygehusvalg. Kontakt informationsmedarbejder Bente Rødsgaard på hovedkontoret enten på info@dhf-net.dk eller på tlf. 39 29 35 55.

Handicap·nyt En

verden

fuld af

muligheder

Handyflex® – frihed i din håndskinne! For at give dig en større bevægelsesfrihed har vi udviklet Handyflex®. Den dynamiske ortose er individuelt fremstillet så den som en fjeder understøtter håndens bevægelser. Fjederens stivhed og form designes fuldstændig efter dit behov. Handyflex® kan også forsynes med tommel- og fingerstøtte; den er nem at tage af og på, og du kan bruge den i vand. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

Hold ferie i SKÆRBÆK feriecenter v/Rømø - her er plads til alle!

• Ophold i moderne og handicapvenlige feriehuse • Badeland med 53 m vandrutchebane, spabad, sauna og helsekabine • Masser af muligheder for andre aktiviteter: legeland - bowlingbaner - cafeteria - restaurant aktivitetshaller - Kunstnerhus m. butik og værksteder • Tæt på den tyske grænse, ferieøen Rømø, Legoland, Vadehavet og marsken

Kortferie fra mandag til fredag i D-sæson for hele familien (maks 6 pers) ..........kr. 1.395,-

SKÆRBÆK Fritidscenter Storegade 46 . DK-6780 Skærbæk Tlf. 74 75 19 70

www.kursus-fritidscenter.dk

klinik@bjn.dk

www.egmont-hs.dk

•

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Handicap·nyt

Det skal ikke være noget hanDicap at få ny bil specialist i indretning af alle typer handicapbiler altid mere end 80 nye Minibusser på lager. leveringstid 2-4 uger.

København · Odense - århus · Tlf 6315 2000 - www.motorbyen.dk 110064_Motorbyen_183x127_ann.indd 1

Hos os får du hjælp... BPA

Lad Focus People overtage arbejdsgiverrollen for dig. Vi står klar til at varetage alt indenfor BPA, bl.a: · Udfærdigelse af ansættelseskontrakter · Udbetaling af løn til dine medarbejdere · Indberetning til SKAT og andre lovpligtige instanser · Forsikring af dine medarbejdere mm.

Nye medarbejdere og vikarer Focus People kan også hjælpe dig med at finde nye medarbejdere. Endvidere råder vi over en stor stab af vikarer, der kan hjælpe ved sygdom og ferier hos dit faste personale. Ring straks 20 25 08 08 - Eller send: Ja BPA til 50 57 75 23 – For yderligere information. Vi står klar til at hjælpe dig alle årets dage mellem 6.00-24.00

22/03/10 11.57

Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Magasinpost UMM ID nr. 42111

Hjælp dig selv!

Ny lovgiv ning - frit va din mulig hed for at lg 2009 vælge os !

Få en hjælper Fra handihelp

Til dig som BRUGER

Til dig som HJÆLPER

• Rekruttering og administration inden for hjælpeordningen

• Find en bruger i vores omfattende database

• Erfarne medarbejdere med baggrund i sundhedssektoren • Supervision - så ordningen kører stabilt • Sikkerhedsrepræsentant - så arbejdspladsen er i orden

• Kurser - så du altid er velforberedt til dit arbejde hos en bruger • Overenskomstmæssig løn med alle gældende tillæg • Bliv en del af vores akutteam

• Akutteam - så du er dækket ind af hjælpere du kender

”De mennesker, som visiterer og koordinerer hos HandiHelp, er nogen, som jeg er i god dialog med. Jeg taler med dem jævnligt, og jeg møder en utrolig forståelse og engagement fra deres side. De laver et seriøst stykke arbejde, som jeg kan stå inde for. Jeg er meget tilfreds.” Kim Lundsgaard, bruger hos HandiHelp

Telefon: +45 3920 6464 kontakt@handihelp.dk www.handihelp.dk

HandiHelp Kolding Buen 6-8, Kontor 1, 2 og 3 6000 Kolding

HandiHelp København Omøgade 8, st.th. 2100 København Ø

HandiHelp Århus Åboulevarden 31 8000 Århus