HANDICAP
NYT NR. 5 OKTOBER 2013
Man kan få handicapkørsel, selvom man har en handicapbil DET GIVER
ENERGI
AT GÅ PÅ ARBEJDE
KRISTIAN HEEGAARD HÅBER PÅ FIRE ÅR MERE I FREDENSBORG BYRÅD
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGENS BPA-TILBUD GIVER DIG FRIHED I DIN HVERDAG
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGENS BPA-TILBUD GIVER DIG FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, SOM DU VIL, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE • • • • •
Fast rådgiver, når du har brug for os Nem lønadministration Online timeindtastning Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov
• • • • •
BPA guide Forsikringer Kursusaktivitet Fokus på inddragelse og udvikling Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde
Ring og hør nærmere eller gå ind på vores hjemmeside www.formidlingen.dk København
Aarhus
Tlf. 3634 7900
Tlf. 7026 2709
bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk
INDHOLD
”
Det er en stor glæde at få bekræftet, at man ikke bare kan se stort på ligestilling.
KILDEN – ET ARBEJDSFÆLLESSKAB FOR SENHJERNESKADEDE.
Foto: Karen Læsøe Fink.
12
15
CLAUS BJARNE CHRISTENSEN OM HANDICAPKØRSEL I AARHUS
Foto: Thomas Dahlberg.
16
EN GAMMEL ATV GIVER FRIHED TIL RYGMARVSSKADEDE ERLIN I HONDURAS.
6 Hjulspind
30 Vi har nogle gode systemer
36 Når man stadig kan gå
12 Det giver energi at være på arbejde
Samtale med rådmand Dorthe Laustsen, Aarhus, der blev kørestolsbruger efter en trafikulykke sidste sommer.
Arbejdsfællesskabet Kilden i Valby er en arbejdsplads for senhjerneskadede.
33 Tilbud i webshoppen
15 Handicapbil ingen hindring
Køb litografier og julekort i Dansk Handicap Forbunds webshop.
Dansk Handicap Forbunds specialkreds RYK har udgivet artikelsamling om de særlige problemstillinger, man kan have som gående med rygmarvsskade.
Aarhus kommune har ikke lov til at fratage borgere med handicapbil deres handicapkørsel.
34 Stemmen bjergtager
16 En gammel ATV er nøglen til et bedre liv Hjælpemidlerne er få, og hjælpen minimal, hvis man har et handicap og bor i Honduras, så man må selv finde på udveje.
19 Læserne skriver 21 DET SKER I DHF 29 Når virkeligheden overgår fantasien Mange mennesker med handicap er ude for sjove eller mærkelige oplevelser i mødet med velmenende ikkehandicappede.
HANDICAP
NYT Nr. 5 OKTOBEr 2013
Thomas Quasthoff blev født med uudviklede arme og ben som følge af thalidomid. Hans stemme fejlede ikke noget, og han fik en stor karriere som sanger.
Man kan få handicapkørsel, selvom man har en handicapbil Det giver
energi
at gå på arbejDe
Kristian Heegaard Håber på fire år mere i fredensborg byråd
Forside: Kristian Heegaard har været medlem af Fredensborg Byråd de sidste fire år og stiller op igen. Side 38 Foto: Søren Osgood.
TEMA:
KOMMUNALVALG-KANDIDATERNE 38 Fire spændende år med indflydelse Kristian Heegaard var landets næstyngste byrådsmedlem ved sidste valg. Han har ikke mistet lysten efter fire års hårdt arbejde og stiller op igen.
40 Kandidaterne Mange mennesker med handicap stiller op til dette års kommunalvalg. Handicap-nyt har talt med 11 af dem.
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 3
HandicapHjælp Danmark hedder nu Olivia Danmark
Viden. Empati. Tillid.
Den bedste hjælp bygger på viden og forståelse Olivia Danmark samarbejder med flere end 40 kommuner i Danmark om individuelle løsninger til borgere med et fysisk handicap, psykisk sygdom eller misbrug. I alle forhold brænder vi for at gøre en oprigtig forskel og skabe oplevet livskvalitet for borgerne med udgangspunkt i vores værdier Viden, Empati og Tillid.
med blandt andet psykolog, sygeplejersker og socialrådgivere. Det gør, at vi kan yde den hjælp og støtte, den enkelte borger har brug for - også når det handler om komplekse problemstillinger. Samtidig dokumenterer og afrapporterer vi altid efter de krav og behov, den enkelte kommune stiller.
Tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Vores medarbejdere repræsenterer en bred vifte af både faglige og menneskelige kompetencer
For os er det vigtigste, at borgeren føler sig tryg ved den hjælp, vi yder. Og vi mener, at den bedste hjælp bygger på viden og forståelse.
- gør en oprigtig forskel • Helhedsløsning • Respiratorordning • Børne- og familieordning • Aflastning og støtte • Voksenhandicap • ALS • Psykisk sygdom
• Misbrug • Udredning og afklaring • Bøstøtte • Ledsagelse • Bruger- og hjælperuddannelse • BPA
www.oliviadanmark.dk
HANDICAP-NYT: Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 39 29 35 55 handicap-nyt@dhf-net.dk www.danskhandicapforbund.dk REDAKTION: Susanne Olsen (Ansvh. redaktør) Solveig Andersen (Redaktør) Bente Rødsgaard Thomas Dahlberg Jeppe Kerckhoffs
VI DRÆBER FORDOMME, NÅR VI ER
AKTIVE MEDBORGERE
DESIGN OG TRYK: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S OPLAG: Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012 8200 ANNONCER: DG-Media Telefon 70 27 11 55 RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund ISSN: 0904-8081. 86. årgang. Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Man- torsdag kl. 8.30 – 16.00 Fredag kl.8.30 – 14.15 Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 – 15.00 Fredag kl. 10.00 – 13.00 Landsformand: Susanne Olsen Direktør: Thomas Dahlberg Næste nummer: 16. december Deadline: 15. november
HANDICAP-NYT FÅ S PÅ CD, GR ATIS FOR MEDLEMMER RING 39 29 35 55 FOR BESTILLING
I slutningen af september var jeg gæst hos P4 Formiddag på DR til en snak om fordomme mod mennesker med handicap. Baggrunden var endnu en undersøgelse, som viser, at mange danskere har fordomme om mennesker med handicap. Jeg blev blandt andet spurgt, om det er i orden at gøre grin med mennesker med handicap. Spørgsmålet er komplet umuligt at svare på, for mennesker med handicap er lige så forskellige som alle andre, og vi kommer fra alle samfundslag og kulturer. Derfor kan man aldrig skære os over en kam. Spørgsmålet er også et godt billede på, at mange betragter os som en homogen gruppe og har nogle stereotype billeder af, hvordan mennesker med handicap er.
”Jeg vil opfordre til, at så mange som muligt bliver aktive i foreningsliv, råd, udvalg, lokalpolitik og meget mere.” Det er fantastisk dejligt, at Socialstyrelsen, hjulpet på vej af Danmarks Radio, har sat spot på fordomme med kampagnen ’Det er ikke et handicap’, for vi lever i en tid, hvor der er brug for, at alle borgere bidrager. Og fordomme er en af de største barrierer for det – uanset om det gælder skoler, uddannelsessteder, arbejdsmarked eller fritidsliv. At nedbryde fordomme gøres ikke alene gennem kampagner og historier i medierne. Det, der virkelig rykker, er, at vi i samfundet er aktive på lige fod med andre. Når det sker, opstår de personlig relationer, som får handicappet til at blive glemt. Så mødes vi i øjenhøjde, bliver stillet lige, og andre får
øje på vores kompetencer og personlighed frem for vores handicap. Netop nu skal handicaporganisationerne udpege repræsentanter til handicapråd, lokale beskæftigelsesråd, regionale beskæftigelsesråd og meget mere. Her er der mulighed for at søge indflydelse på handicapområdet og frem for alt få et tæt samarbejde med både politikere og embedsmænd, som på den måde kan få et andet indblik i, hvem vi er, og hvad vi kan. Der er også andre veje til indflydelse, fx som aktivt medlem af et parti. Det er en fantastisk vej til at skabe opmærksomhed og få reel indflydelse, fordi vi ved noget om handicapområdet. Og ved at gå aktivt ind i andre politikområder, kan man være med til at flytte fokus fra handicappet. Handicap-nyt har efterlyst mennesker med handicap, som stiller op til kommunalvalget, og til min store overraskelse og glæde kom der en del henvendelser, så det vidner om, at mange derude allerede er i gang. 12 af de opstillede kandidater kan du læse om her i bladet. Jeg tror, tiden er moden til, at vi målrettet arbejder med holdningsændringer, og mennesker med handicap er de bedste til at gøre det. Derfor vil jeg opfordre til, at så mange som muligt bliver aktive i foreningsliv, råd, udvalg, lokalpolitik og meget mere. Lad os vise den brede del af befolkningen, hvem vi virkelig er, så bliver det også nemmere at få forståelse for, hvor nødvendigt handicapkompenserende ordninger er for hele samfundet.
Susanne Olsen Landsformand HANDICAP NYT 5 - 2013 • 5
HJULSPIND
Af Bente Rødsgaard & Solveig Skovgaard Andersen
FØLG DUKH PÅ FACEBOOK DUKH – DEN UVILDIGE KONSULENTORDNING på handicapområdet - er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet, der giver rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende. DUKH har også en side på facebook: www.facebook.com/ uvildig. På siden kan man fx teste sin viden om retssikkerhed, man kan læse andres spørgsmål eller selv stille spørgsmål om lov og ret på handicapområdet til DUKH. Konkret rådgivning i enkeltsager må dog ikke foregå på facebook, her må man i stedet ringe eller maile til DUKH, på tlf. 76 30 19 30 eller mail@dukh.dk.
Her er mit liv
EFTERLYSNING:
SOCIALPÆDAGOGERNE LANDSFOR-
hjælp og også får den: Silke, 3 år,
BUND (SL) har udgivet en publika-
er hjerneskadet, Mohammed, 16
tion ”Her er mit liv”, som består af
år, er dømt for 50 lovovertrædel-
seks fortællinger om livskvalitet og
ser, Kaj, 63 år, er døvblind og bor
udviklingsmuligheder for menne-
i egen lejlighed, Emilie, 23 år, har
sker i socialpædagogiske botilbud.
spiseforstyrrelse, Erik, 40 år, er ud-
I bogen slås det fast, at en gruppe
viklingshæmmet og bor i botilbud
I Handicap-nyt oktober 2012
mennesker i samfundet har brug for
og Danny, 23 år, er senhjerneskadet
meget specialiserede tilbud, som
efter en ulykke.
bragte vi en artikel om en
kræver både faglighed og indsigt. SL
Du kan downloade publikationen
giver derfor ikke meget for det, de
på www.sl.dk under udgivelser.
kalder: ”Politikernes abstrakte snak
Vælg pjecer og socialpædagogisk
om markedets usynlige hånd, om
arbejde.
Hvad synes du om handicappladserne i Parken?
kvindes uheldige oplevelser ved en koncert med superstjernen Madonna. Parken beklagede meget. Har du nogle oplevelser, som du vil fortælle
ting der falder på plads af sig selv”.
om, fx hvordan det er at være
Et begreb, som ikke giver mening på det specialiserede område, hvor der
kørestolsbruger til fodbold-
er brug for uddannede fagpersoner,
kampe. Dine oplevelser skal
for hvis personalet omkring en borger ikke er på et tilstrækkeligt højt niveau, kan både livskvalitet og ud-
it liv Her er m iklingsmulig
udv om livskvalitet og giske botilbud Seks for tællinger ago sker i socialpæd heder for menne
bruges til dokumentation over for Parken, politikere og evt. en artikel i Handicap-nyt.
viklingsmuligheder gå tabt. I bogen møder vi seks personer, som har behov for specialiseret
VED DU, AT?
Et forskningssamarbejde mellem Tværfagligt Smertecenter i Aalborg og Aalborg Universitet vil undersøge, om et rums design og arkitektur påvirker tilstanden hos kroniske smertepatienter. Det nye lokale er indrettet, så patienterne får positive 6 • HANDICAP NYT 5 - 2013
sansestimuli og færrest mulige negative. En kontrolgruppe behandles i de gamle lokaler, så man kan sammenligne deres oplevelser. Atleter med handicap har klaret sig godt til konkurrencer både ved Europamesterskaberne i kørestolsrugby, hvor Danmark fik sølv, og ved VM i
ridning, hvor Danmark høstede fem bronzemedaljer. Der var også bronzemedaljer til VM i svømning. Læs mere om handicapidræt på Dansk Handicap Idrætsforbunds hjemmeside www.dhif.dk. En stor kampagne skal få mennesker, der normalt ikke stemmer, til at stem-
HANDI HUMOR
KOMMUNER SKAL BETALE HALVDEL AF ROBOTSTØVSUGER AFGØRELSE FRA Det Sociale Nævn i Region Syddanmark fastslår, at en robotstøvsuger er et forbrugsgode og ikke sædvanligt indbo. Derfor kan kommunerne ikke forlange, at modtagere af hjemmehjælp selv betaler for en robotstøvsuger, hvis de fortsat vil have støvsuget. Afgørelsen får betydning for
Ældrestyrke ikke ”ældrebyrde”
flere kommuner bl.a. Odense,
ÆLDRE SAGEN HAR VIA Danmarks
voksne børn, et relativt godt helbred
robotstøvsuger som et sæd-
statistik spurgt 4000 danskere i ald-
og er tilfredse med deres liv og den
vanligt indbo på linje med en
rene 50 – 54, 60 – 64, 70 – 74 og
kontakt, de har til familien. Under-
vaskemaskine. Men det går ikke
80 - 84 år om en lang række emner,
søgelsen viser også, at alder ikke er
fastslår økonomi- og indenrigs-
bl.a. om hvad der gør dem lykkelige?
en hindring for at arbejde frivilligt,
Hvor ofte de ser deres familie? osv.
fx er 14 % i aldersgruppen 80 – 84
minister, Margrethe Vestager.
Resultaterne er offentliggjort i rap-
år aktive frivillige tilmed i flere timer
porten ”Alderens
G
søgelsen viser, at det
V Æ RD
VE NN ER NE FA MI LIE N
ÆRD ELF DV R R D VELFÆ
RD Under-
LF VE Ældre Sagens Fremtidsstudie
LIE NO GV EN befolkningen. NE RN E FAMILIE N O
OG
ERNE FAMILI D NN E VE ÆNROG
Alderens muligheder
VE RD Æ LF ARBEJDE ARBEJDE A E
muligheder” og RD positive ud; LFÆ ser VE Ede V E B AR JDE AR BEfindes der megen JD livsglæde og styrke LF RNE FAM Æ i den ældre del af I
end yngre. Ældre Sagen
F EL
mener derfor, at det er
VELFÆRD
mere misvisende end
VE NN ER N E
nogensinde, når nogen
Alderens muligheder Ældre Sagens Fremtidsstudie
er helbredet og fami-
E J DE
En robotstøvsuger er nemlig ikke et sædvanligt indbo, men et forbrugsgode, som man ikke kan forvente, at en borger har. Derfor skal kommunen kompensere de borgere, der har
– man burde i stedet
investeret i en robotstøvsuger
sige ”ældrestyrke”.
og betale mindst halvdelen af
Læs rapporten ”Alde-
udgiften. Har man været tvun-
rens muligheder” på
get til at investere i en robot-
www.aeldresagen.dk,
støvsuger og har kvitteringen
Se under Ældre Sagen
kan man gå til sin kommune og
mener og fremtids-
få penge tilbage.
studie.
G
RB
Æ
E
LITET H KVA VS LI
T ITE AL
D BEJ AR
ARBEJDE OG LIVSK V D DE J RE E der gør folkB F LB Llielivet, R HE E R A V E ET D E JD IT lykkelige –Bog ikke ÆR AL F V L O D K VE BRE G LIVSKV A AR EL penge. Et ALstort flertal LIVS ITE BE JD E T H OG D EL B R E har et godt forhold til
taler om ”ældrebyrde”
der har valgt at definere en
HE LB RE D
O
me ved kommunalvalget. Læs mere på stemmerpaakanten.dk. Ministeriet for Børn og Undervisning står bag en ny hjemmeside om inklusionsudvikling. Inklusionsudvikling arbejder på at kvalificere inklusionsarbejdet i kommuner, dagtilbud, skoler og fritidstilbud – med
udgangspunkt i en række centrale og grundlæggende forudsætninger for inklusion. Læs mere på inklusionsudvikling.dk. Rækværk er et netværk for unge med handicap og kroniske sygdomme på landets universiteter. Initiativ er startet af Sammenslutningen af Unge Med
Handicap. Læs mere på www.facebook. com/raekveark. Københavns lufthavn, der er røgfri indendørs, har åbnet en 2-etagers udendørs ryge-terrasse på i alt ca. 140m2. Indgangen ligger umiddelbart til højre for finger B og for kørestolsbrugere via en passage ved stillerummet i finger B. HANDICAP NYT 5 - 2013 • 7
HJULSPIND
være en del af en
Skolebørn prøvede kræfter med handicapidræt
forening? Synes
PTU, Landsforeningen af Polio-,
du, at det er svært
Trafik- og Ulykkesskadede,
at finde den rette
var den 20. august vært for et
forening, som pas-
stort arrangement Rebound,
Kontakt en foreningsguide VIL DU GERNE
ser til dig og dine behov? Eller vil du gerne have inspiration til, hvad du kan give dig i kast med? I alle tilfælde kan du kontakte Foreningsguiderne, som er del af projektet ”Foreninger for alle” i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH). Foreningsguiderne kan både give sparring til unge med handicap eller til pårørende, men kan også vejlede og guide foreningerne til at inkludere unge med særlige behov og handicap. Du kan kontakte foreningsguiderne enten ved at skrive til foralle@sumh.dk
der samlede 300 københavnske skolebørn til en dag med lege og læring. Målet var at nedbryde fordomme og vise eleverne, at man trods et handicap godt kan være en del af samfundet med arbejde og fritidsaktiviteter. Børnene
eller ringe eller sms’e på tlf. 30 11 76 89. Du kan også læse mere på hjem-
prøvede bl.a. kræfter med kø-
mesiden www.foralle.nu. Det er gratis og uforpligtende at mødes med en
restolsbasket, aerobic, kamp-
foreningsguide.
sport og goalball. ”Det har været fedt at prøve
JULEKURSUS PÅ EGMONT HØJSKOLEN Egmont Højskolen afholder i samarbejde med Dansk Handicap Forbund
noget om, hvordan andre mennesker har det i deres hverdag." "Jeg gad godt prøve det lidt oftere. De må jo leve et helt andet liv”. (Victoria og Annelina, Oehlenschlägergades skole, 6 kl).
julekursus fra søndag 22. december til lørdag 28. december.
Også arrangøren var tilfreds
STED: EGMONT HØJSKOLEN, VILLAVEJ 25, HOU, 8300 ODDER
med, at så mange børn og de-
Programmet ligger endnu ikke helt fast, men vil bestå af foredrag samt
res lærere brugte en dag på
forskellige fag og aktiviteter. Der vil naturligvis også være plads til en
at få et indblik i livet med et
masse ”julerier”, herunder en traditionel juleaften med gudstjeneste og
handicap. Læs mere om PTU på
julemiddag.
www.ptu.dk.
Pris: Kr. 3.600 + tillæg for enkeltværelse/loftlift/el-seng. Medbring egen
Foto: PTU/Lars Just
hjælper eller timer til hjælp. Programmet kan fås på Egmont Højskolen. Skriv til mail@egmont-hs.dk, ring på tlf. 87 81 79 00 eller læs mere på www.egmont-hs.dk.
8 • HANDICAP NYT 5 - 2013
Hjælp til at komme på udveksling Har du et handicap og drømmer du om at komme til USA som udvekslingsstudent, kan du få hjælp og rådgivning hos organisationen
En diskret rampe fører ind i det tangbeklædte sommerhus. Pressefoto: Helene Høyer Mikkelsen.
Mobility International USA (Miusa). Miusa er en non-profit organisation, der arbejder for et inkluderende og tilgængeligt samfund, bl.a. gennem international udveksling for mennesker med handicap. Miusa er stiftet i 1981 af Susan Sygall, der er kørestolsbruger, og organisationen gennemfører selv udvekslingsprogrammer, men kan altså også hjælpe øvrige studerende med handicap på vej. Læs mere på www.miusa.org.
Utraditionelt tanghus for alle EJENDOMSSELSKABET REALDANIA BYG A/S har fået designet og bygget et stort, moderne sommerhus på Læsø, hvor materialet blandt andet er tang. Et materiale som er meget karakteristisk for øen. I gamle dage var der flere hundrede huse med tangtage, i dag er der ca. 20 tilbage. På sommerhusområdet ser det ofte sort ud med tilgængelighed, men ikke til dette nye og utraditionelle tanghus på Læsø. Det er sat til salg, og her vil alle i en familie kunne bo eller kunne modtage gæster i kørestole. Tegnestuen Vandkunsten har tegnet huset. Du kan købe en bog om tanghuset eller downloade den gratis. Skriv ”det moderne tanghus” på www.realdaniabyg.dk.
Tøj til mennesker med handicap HVIS DU SIDDER meget ned, er det godt med tøj, der tager hensyn til det, og som sidder pænt og er let at tage af og på enten for dig selv eller for din hjælper. Virksomheden Cre8tou har skabt et koncept, der hedder ’fit to sit’, der går igen i alt firmaets tøj, uanset om det er bukser, kjoler eller overtøj. Firmaet sætter en ære i at skabe tidssvarende tøj til mennesker med handicap. Her er både tøj til daglig brug og til selskabsbrug. Tøjet kan sys efter mål. Bag firmaet står Maja Samsing, som er designer og kørestolsbruger. Firmaet har adresse i Kolind. Læs mere om firmaet www.cre8tou.dk, hvor der også er små videoer, som viser tøjets finesser. Du kan også kontakte firPressefoto: Cre8tou.
maet på tlf. 40 70 66 54. HANDICAP NYT 5 - 2013 • 9
HJULSPIND
DOBBELTBØDE
Foto: Innosite.dk.
for at stjæle en handicapparkeringsplads MISBRUG AF HANDICAPPARKERINGSPLADSER er steget. Danske Handicaporganisationer har i knapt to år presset på for at få en løsning, og det ser nu ud til at lykkes. Justitsminister Morten Bødskov har stillet forslag om at fordoble bøden for at stjæle en handicapparkeringsplads. I praksis vil det sige lidt over 1000 kr. for at stjæle en plads. Ministeren lægger også op til en ændring af de
Konkurrence om at skabe
god tilgængelighed
TRAPPER, TRIN OG HØJE KANTER ved indgange til byg-
administrative regler om handicapparkering. I dag
ninger giver hver dag verden over store udfordringer for
kan en person med handicap, som har en personlig
mennesker med handicap. Derfor har Arkitektforeningen
afmærket parkeringsplads, få en bøde, hvis vedkom-
udskrevet en idékonkurrence, ACCESSIBLE EVERYDAY, i
mende ikke har sit parkeringskort synligt i bilen. Det
håb om at modtage nytænkende og funktionelle forslag
nye forslag peger på, at der bør gælde en undtagelse,
til, hvordan indgange til bygninger kan designes og byg-
så personer med handicap i særlige tilfælde ikke be-
ges niveaufrit.
høver at dokumentere særlige parkeringsrettigheder med et synligt parkeringskort i bilen. Hvis forslaget vedtages, kan det træde i kraft til foråret 2014.
Konkurrencen er åben for forslag i perioden 2. september til 24. oktober 2013. Vinderprojektet præmieres med en rejse til L’Union Internationale des Architectes’ verdenskongres i Sydafrika den 3. - 7. august 2014. Her skal vinderen formidle vinderidéen. Derudover er der kontantpræmier til 2. og 3. pladsen på 10.000 og 5.000 kr. Selv om man ikke har et konkret forslag, er der mulighed for at bidrage til udviklingen. Konkurrencen afvikles nemlig på den åbne innovationsplatform Innosite.dk, hvor alle kan gå ind og enten uploade egne idéer eller kom-
Dansk Handicap Forbund har nogle bødekort, som
mentere på andres idéer. På den måde kan ideerne og
medlemmer kan bestille i webshoppen på www.dansk-
løsningsforslag videreudvikles på tværs af fagligheder og
handicapforbund.dk og som minder bilister uden han-
landegrænser. Konkurrencen er åben for alle, og forsla-
dicap om at vise hensyn. En stak i bilen er måske også
gene vurderes af en jury bestående af eksperter inden
noget for dig?
for tilgængelighedsløsninger. Læs mere på innosite.dk.
TILLYKKE TIL PALLE TOFT HANSEN MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN, Palle Toft Hansen fra Amputationskredsen, blev for nylig 60 år. Han er udadvendt og meget sportsinteresseret og mener, at alle mennesker har godt af at bevæge sig. Han har selv dyrket forskellige former for handicapidræt fx kørestolsbasket og kørestolsdans, men også svømning har hans store interesse. Han går ind for bredt samarbejde også med andre handicaporganisationer. Han er med i Danske Handicaporganisationer og medlem af handicaprådet i Slagelse. I bestyrelsessammenhæng er han både kendt for engagement og sin rolige væremåde. Til lykke, red.
10 • HANDICAP NYT 5 - 2013
Lille hjælpemotor på kørestol SMARTDRIVE ER EN LILLE men kraftig motor, der med et snuptag kan sættes fast på en fastramme kørestol. Batteriet monteres under sædet, motoren hægtes på tværakslen, og så er man klar til at køre, hvorhen man vil. Motoren aktiveres på en knap på batteriet og overtager den hastighed, man i forvejen har og holder farten, indtil stolen bremses. Den giver hjælp til fx at komme op ad bakker, over græs eller igennem dybe tæpper og kan være med til at skåne kroppen for overbelastningsskader. Motoren vejer 5 kg, batteriet 3,8 kg. SmartDrive forhandles i Danmark af Langhøj Live, se mere på www.langhoej-live.dk eller kontakt fysioterapeut Martin Fog,
Pressefoto.
Langhøj Live på tlf. 20 77 52 38 eller martin@langhoej.dk.
Pressefoto.
Når trappen er en stopklods DEN DANSKE VIRKSOMHED, ErgoFloor, har designet en serie ramper i genbrugsgummi, der kan placeres permanent ved trappen eller lægges på plads når og hvor, der er brug for den. Råmaterialet er genbrugsgummi fra bildæk. Rampen er skridsikker, vejrbestandig og slidstærk og tåler et tryk på 400 kg. Standardprogrammet omfatter 10 ramper i forskellige højder og bredder, og det er muligt at afkorte, stable og lægge ramper i forlængelse til individuelle løsninger. Læs mere på www.ergofloor.dk eller kontakt ErgoFloor A/S på 76 90 20 01 og ergofloor@ergofloor.dk.
Tilgængeligt museum i Lemvig LEMVIG OG OMEGN er både seværdig og smuk året rundt.
let få nogle gode oplevelser. Året ud kan du se en særud-
Lidt uden for byen på en grund tæt ved Limfjorden lig-
stilling om grønlandsk folkekunst.
ger Museet for Religiøs Kunst, som blev bygget i 1994 og
Læs mere på www.mfrk.dk.
udvidet i 1998. Her kan man se skiftende udstillinger af religiøs kunst. Museet har elevatorindgang og er tilgængeligt for kørestolsbrugere. Der er også en café, hvor man kan drikke kaffe og nyde udsigten over Limfjorden samt købe diverse kunstbøger. Museets medarbejdere er frivillige. Museet opstod i kølvandet på udsmykningen af Lemvig kirke, som billedkunstneren Bodil Kaalund udførte 1976-81, og som skabte både interesse og debat om religiøs kunst i nutiden. Hendes værker er også grundstammen i museet, men ved store særudstillinger er det begrænset, hvad man kan se af hendes værker. Museet har skiftende særudstillinger, som ofte får stor ros af anmeldere. Kunstinteresserede kan
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, © Museet for Religiøs Kunst.
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 11
KILDEN
Tekst og foto af Karen Læsøe Fink
Det giver
ENERGI
at være på arbejde
Kilden i Valby er et arbejdsfællesskab for senhjerneskadede. Her er arbejdsdisciplin, mødetider og opgaver, der skal løses for at stedet kan fungere – men der er også altid plads til en lur eller et godt grin
Marianne og Gitte Sørensen tager en blomstersnak på tagterrassen med udsigt over byen.
12 • HANDICAP NYT 5 - 2013
Eric og Gitte lægger vægt på Kildens evne til at se muligheder fremfor begrænsninger hos det enkelte menneske.
Benny har køkkentjansen denne formiddag og steger thailandske frikadeller til frokost.
S
KAL VI IKKE SKRIVE på vores facebook, at vi har besøg af en journalist,” foreslår en kvinde, da jeg træder ind ad døren til Kilden. Det er tirsdag morgen på en industrivej i Valby. Her bor Kilden på 1. sal i et gråt murstenshus. Kilden er et arbejdsfællesskab for senhjerneskadede, det vil sige mennesker, som har fået en hjerneskade i deres voksenliv. Her er altid tid til en hyggesnak og et godt grin, men først og fremmest er de frivillige medarbejdere – som brugerne kaldes – her for at arbejde. ”Det her er ikke en pseudoarbejdsplads. Vi driver virkelig en arbejdsplads, og vi forventer, at du yder den indsats, som du er i stand til,” fortæller Gitte Sørensen, som er daglig leder af Kilden og lige har sagt godmorgen til husets brugere med en kop kaffe og en quiz, der fungerer som hjernegymnastik før dagens dont.
En fleksibel arbejdsplads Størstedelen af de frivillige medarbejdere er her 2-3 dage om ugen, men man kan også vælge at være her bare en enkelt dag om ugen – eller alle dage. Afhængigt af personlige ressourcer og kommunale aftaler. Opgavepaletten dækker alt fra biavl til kontorarbejde, fra indkøb til bolsjekogning.
Der er også en PR-gruppe, som i dag arbejder på at etablere en ny hjemmeside til Kilden. Her bliver farvemulighederne ivrigt debatteret. Marianne er skeptisk over for den blå farve, men da projektmedarbejder Bue foreslår en varmere blå, responderer Martin prompte: ”Det er altså lidt svært at finde en varm blå, når blå er kold!”, hvilket får Marianne og de andre til at bryde ud i latter. Inden sin hjerneskade var Marianne kontoransat på politigården. Da hun en dag var på hovedbanen med en veninde, følte hun pludselig et smæld i nakken, som gjorde rasende ondt. ”Og så blev jeg skeløjet. Og svedte. Jeg svedte helt vildt. Og troede, at jeg ville falde ned af stolen, fordi den var helt gal med balancen. Der blev ringet efter en ambulance, og jeg kan huske, at jeg holdt mig vågen, fordi jeg var sikker på, at det var vigtigt, lige indtil jeg så de der neongule veste på Falckredderne. Så tænkte jeg ’gudskelov, de kom!’ og mistede bevidstheden. Det næste, jeg kan huske, er, at jeg tre måneder senere vågnede på Frederiksberg Hospital,” fortæller Marianne. I dag arbejder Marianne tre dage om ugen på Kilden. Og sætter stor pris på, at hun bidrager både til Kil-
Bierne summer lystigt, mens de producerer honning i bistaderne.
den som arbejdsplads og til familien derhjemme, fordi hun kommer med friske input fra verden uden for hjemmets fire vægge. Selvom hun ligesom de fleste andre bakser med synet, træthed og hukommelse, kan hun lide at tage fat. ”Jeg vil gerne være med i PR-gruppen, fordi jeg nødigt vil gå glip af noget. Men jeg vil også gerne være i køkkenet, for jeg kan godt lide at lave mad. Og terrassen? Jeg elsker at gå og nippe blomsterne på terrassen,” griner Marianne, mens hun viser den solbeskinnede terrasse frem med både drivhus og store fritstående plantekummer med smukke og velduftende blomster, krydderurter, kartofler, porrer, tomater og agurker. Og med kig til de tre bistader, som står endnu en etage længere oppe under den blå himmel og er kilde til lækker velsmagende honning. Tilbage i PR-gruppen er de blevet HANDICAP NYT 5 - 2013 • 13
KILDEN enige om at lave to farveudkast til hjemmesiden, som de vil præsentere på det næste husmøde. Den præsentation sidder de nu og formulerer ved computeren.
Gert er på vej rundt i bygningen med kioskvognen.
Så ligger jeg ikke bare på sofaen Efter et par timers koncentreret arbejde kommer frokostpausen belejligt. Kildens medarbejdere trænger til at klare hjernen. Bogstaveligt talt. Derfor er der også et hyggehjørne med sofaer, hvor man kan smide benene op og lukke øjnene inden alle en time senere samles igen. Her slutter Eric sig til PR-gruppen, som får til opgave at tage billeder til Kildens hjemmeside og opdatere facebook og hjemmeside med nyheder og info fra Kilden. For mange år siden mødte den nu 52-årige amerikaner, Eric, en sød dansk pige. De blev kærester og boede rundt omkring i verden, indtil de slog sig ned i Danmark. Eric spillede basket og passede sit job i banken. Lige indtil juni 2011, hvor en blodprop vandrede fra benet op til hjertet, gennem hjertet og videre op i hjernen. ”Det sker for én ud af 1.000, at en blodprop vandrer fra benet op til hjertet. Og det sker for én ud af fem, at den vandrer gennem hjertet. Det vil sige, at der er en 5.000del risiko for, at det sker,” smiler han skævt. Men her to år senere nyder han trods alt at være så langt i genoptræningen, at han kan være en del af Kilden. ”Det giver energi at være her. Og
det er godt. Familien er nemlig ikke så glad, hvis jeg bare ligger derhjemme på sofaen og siger ’Kan du hente mig en Snickers,” forklarer Eric.
Kilden giver glæde Gitte blev ramt for fem år siden, hvor den tidligere gymnasielærer ligesom Marianne fik en aneurisme i hjernen. Hun lå i kunstig koma i fem uger, og lægerne gav hende 1-2 procent chance for overlevelse. Men hun var stædig nok til at klare sig igennem. Og for hende er Kilden en oplagt mulighed for at komme videre. ”Kilden er det sted, hvor jeg oplever mest personlig kontakt, venskaber og nærvær. Hvis nu jeg var 80 år og sad på et plejehjem, så havde jeg nok ikke samme behov for at lave noget, der ligner et arbejde. Men jeg har været vant til at have en travl karriere, så det her giver mig glæde.
Her ser de nemlig ikke kun en hjerneskade eller et dårligt ben. Her ser de det hele menneske. Det er holistisk,” forklarer Gitte, inden hun smutter ud i køkkenet for at lave the og kaffe til fællesbordet. Og få afsluttet dagens arbejde med sine kolleger på Kilden. Dagen sluttes af med en opsamling: Er alt gået, som det skal? Har vi nået det, vi ville? Og så laves der logbog over dagen. Den bliver lavet hver dag som en slags ekstern hukommelse for alle medarbejdere – frivillige som ansatte. Efterhånden er der så mange frivillige medarbejdere, at Kilden overvejer projekter ud af huset – for dem, der kan rumme det. Men det er alt sammen i opstartsfasen. ”Kilden er basen,” fastslår Gitte Sørensen, inden medarbejderne med et ”vi ses!”, et kram eller et træt smil forsvinder ud af lokalerne på 1. sal i Valby. ■
FAKTA Kilden startede i 2005 med én ansat og fire hjerneskadede. I dag er der fem ansatte og lige omkring 30 frivillige medarbejdere i den erhvervsaktive alder. Brugere fra Københavns kommune kan uden videre få en plads, mens brugere fra øvrige kommuner kan ansøge om plads – og der er plads til flere. Kilden har et informatørkorps, der består af både ansatte og frivillige medarbejdere, som tager ud og fortæller om Kilden og om at leve med en hjerneskade. Desuden har Kilden en facebookside, en hjemmeside www.kilden-valby.dk og en blog på hjerneskadet.dk.
14 • HANDICAP NYT 5 - 2013
TRANSPORT
Af Bente Rødsgaard
HANDICAPBIL
INGEN HINDRING Dansk Handicap Forbund har fået Transportministeriets ord for, at kommunerne ikke må lægge vægt på, om man har en handicapbil eller ej, hvis man søger om individuel handicapkørsel transport, fx hvis bilen er i stykker, hvis man skal til familiefest, eller hvis man har smerter. Ved at fratage billister med handicap den mulighed, så piller man ved ligestillingen af borgerne i samfundet, fordi den individuelle handicapkørsel er en erstatning for almindelig kollektiv transport.
Ombudsmanden
Foto: Colourbox
M
ENNESKER MED HANDICAP, der har fået bevilget støtte til handicapbil, har også ret til individuel handicapkørsel. Det har Transportministeriet for nylig slået fast i både et svar og et notat. Begge dele til stor glæde for Dansk Handicap Forbund (DHF), da flere medlemmer med en handicapbil har oplevet at miste deres individuelle kørsel.
Ikke noget kønt forløb I Handicap–nyt nr. 1, 2013 skrev vi om flere medlemmer i Aarhus, som havde oplevet det i et ikke særlig kønt forløb. Først fik de at vide, at byrådet havde besluttet, at borgere med handicapbil ikke længere skulle have handicapkørsel. Så trak kommunen de breve tilbage, fordi det var en fejl. Kort tid efter fik de berørte borgere et nyt brev, hvor der stod, at deres sager var blevet individuelt vurderet, og at man dernæst var kommet frem til at fratage dem kørslen. De berørte oplevede dog ikke en individuel behandling, da de bare havde modtaget et nyt standardbrev med en lidt anden begrundelse.
Lejlighedsvis kørsel Det fandt Dansk Handicap Forbund urimeligt. Alle bilister har indimellem brug for at køre med offentlig
Dansk Handicap Forbund satte derfor Ombudsmanden ind i sagen og bad ham om at tage stilling. Ombudsmanden sendte vores anmodning videre til Transportministeriet, som nu har svaret: ”at kommunerne ved vurdering af borgernes mulighed for at få bevilget handicapkørsel ikke må lægge vægt på, om den enkelte borger har en invalidebil eller ej”.
Svaret vækker glæde Svaret glæder landsformand Susanne Olsen. ”I forbundet kæmper vi for, at mennesker med handicap ligestilles med andre borgere. Jeg vil opfordre alle berørte medlemmer til at bruge notatet fra ministeriet i deres kommuner,” siger landsformand Susanne Olsen.
Fået sin kørsel igen! Claus Bjarne Christensen er med i DHF’s lokalafdeling i Århus og fik også frataget sin individuelle handicapkørsel. Han protesterede forgæves og er glad for det klokkeklare notat. ”Det er en stor glæde at få bekræftet, at man ikke bare kan se stort på ligestilling – heller ikke i en sparemanøvre”, siger han. Og på grund af notatet, som han fluks videresendte til Aarhus kommune, har han fået sin individuelle handicapkørsel tilbage. ■
Notatet ligger på www.danskhandicapforbund.dk under nyheder den 2. september. Du kan også få det ved henvendelse til info@dhf-net.dk.
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 15
HONDURAS
Tekst og foto af Thomas Dahlberg
Venner hjælper Erlin med at sætte ATV’en i stand, men det tager tid.
En gammel ATV er nøglen til
ET BEDRE LIV 35-årige Erlin fra Honduras blev rygmarvsskadet i et bandeopgør. Der er ikke megen hjælp at hente fra myndighederne, så Erlin må hjælpe sig selv, og en ATV er et skridt på vejen til en anstændig tilværelse
16 • HANDICAP NYT 5 - 2013
D
EN BULEDE OG HULLEDE grusvej op til Erlins hus er næsten utilgængelig for vores almindelige personbil, som kun kan køre i ganske langsomt gå-tempo. Hvordan mon en kørestolsbruger bærer sig ad med at komme frem og tilbage til sit hus? Forklaringen finder vi, da vi nærmer os det lille afsides beliggende hus på landet 20 km uden for Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa. Under et lille overdække foran huset står en ældre
og meget slidt firehjulet terrængående ATV – Erlins kæreste eje, som er under langsommelig ombygning.
Et attentat 35-årige Erlin byder velkommen og præsenterer først sin mor, der også bor i huset og hjælper ham med praktiske gøremål, dernæst sin elskede ATV og fortæller så den historie, som begynder med et attentat for 13 år siden. ”Jeg studerede i hovedstaden, men
boede sammen med min familie på landet, hvor jeg også havde arbejde ved siden af studierne. Som mange andre unge var jeg involveret i bandekonflikter, og det var lige ved at koste mig livet. En rivaliserende bande hyrede en lejemorder, som skød mig flere gange. Jeg overlevede mirakuløst, men blev ramt i rygsøjlen.” Erlins skæbne er ikke usædvanlig. En af de hyppigste årsager til, at mænd i Honduras bliver rygmarvsskadede er skyderier. Måske ikke så mærkeligt, når nu Honduras har verdens højeste mordrate med 82 mord årligt pr. 100.000 indbyggere. Det var selvfølgelig et hårdt slag for Erlin, men han overlevede og var heldig at få lidt økonomisk støtte fra sin søster. Uden hende havde han næppe klaret sig, for i Honduras får man som menneske med handicap ingen offentlig økonomisk hjælp.
Klarer sig selv med opfindsomhed Efter attentatet fik Erlin mulighed for at deltage i nogle kurser på landets eneste rehabiliteringscenter et par gange om ugen. ”Da jeg i forvejen havde en god fysik, fik jeg mest ud af at deltage i de workshops, hvor der var fokus på at styrke vores selvværd. De blev ledet af Ahlmys (organisationen for rygmarvsskadede i Honduras), og den psykiske genopbygning har været afgørende for, at jeg har klaret mig nogenlunde i snart 13 år her, hvor der ellers ikke har været meget hjælp at hente.” De sanitære forhold i Erlins bolig er dårlige. Så dårlige at Erlins læge nægter at give ham et kateter, og de få gange han har haft råd til at besøge urologerne på hospitalet, har de som regel ikke haft tid til at tale med ham. Så han må klare sig på anden vis og drikker blandt andet tre liter vand om dagen for at mindske de konstante urinvejsinfektioner. ”Heller ikke mine siddesår får jeg
”De fleste gange, hvor jeg har forsøgt at komme med bussen, har jeg ”fået fingeren” af både chauffør og passagerer.
hjælp til,” siger Erlin. ”Gelpuder er alt for dyre og svære at få fat i. Jeg har gennem årene kun haft en enkelt pude, og den blev hurtigt slidt op.” For at lindre sårene har Erlin i stedet fundet på at udnytte sin gode fysik og tre gange om dagen laver han halvakrobatiske øvelser; han beordrer armmusklerne på arbejde, hæver hele kroppen over kørestolen, mens han i næsten en halv time laver svingøvelser. Ingen mirakelkur, men det lindrer. Godt fem år efter sit ophold på rehabiliteringscentret meldte Erlin sig ind i Ahlmys, der dengang var en nystartet organisation for rygmarvsskadede. ”Der har jeg mit vigtigste netværk. Vi mødes både til politiske møder og til sport. Jeg er mest til kørestols-
FAKTA Ahlmys er en organisation for rygmarvsskadede i Honduras. Organisationen blev stiftet i 2003 og har godt 400 medlemmer. Ahlmys er en af de seks handicaporganisationer, som Dansk Handicap Forbund (DHF) samarbejder med i Honduras. DHF har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med en række handicaporganisationer i Honduras og Bolivia – blandt dem Ahlmys. Parterne underskrev i juni en treårig samarbejdsaftale, der sigter på styrke handicaporganisationerne, så de selv bliver i stand til at kæmpe for at forbedre forholdene for borgere med handicap. Programmet ledes af Henry Lind DHF’s ulandssekretariat og er finansieret af Danida. Direktør, Thomas Dahlberg var med, da aftalen blev underskrevet.
basket, hvor vi låner en udendørs bane i Tegucigalpa.”
ATV’en er vejen ud af isolation At Erlin kun har råd til at bo et så afsides og utilgængeligt sted betyder, at den største udfordring er transport, der er både dyr og besværlig. Han har prøvet at tage bussen. ”De fleste gange, hvor jeg har forsøgt at komme med bussen, har jeg ”fået fingeren” af både chauffør og passagerer – de gider ikke hjælpe mig ud og ind af bussen. Taxa er for dyrt, så jeg er ved at finde en anden løsning, for jeg vil ikke være isoleret herude på landet. Jeg har ret til et socialt liv som alle andre.” Nogle gode venner fra Ahlmys hjalp Erlin med at skaffe en meget slidt og gammel ATV, som de sammen sætter i stand. ”Det tager meget lang tid, fordi jeg kun gradvist kan skaffe penge og reservedele,” fortæller Erlin, ”men det går fremad. Faktisk har jeg allerede et par gange prøvet at køre de ca. 20 km ind til møder i Tegucigalpa. Begge gange er jeg blevet stoppet af politiet, som med store bogstaver gjorde det klart, at den ikke er lovlig. Og de har jo dybest set ret; som rygmarvsskadet er der nok lige et par ting mere, som skal ombygges, før jeg er helt sikker i trafikken. Det bliver ikke let at få den godkendt, men jeg er en stædig og vedholdende person – og jeg har et meget klart mål: Nøglen til en anstændig tilværelse for mig er mobilitet. Jeg skal kunne deltage i Ahlmys møder og arrangementer og lejlighedsvist kunne besøge familie og venner.” ■ HANDICAP NYT 5 - 2013 • 17
SOCIALT NYT
Af Jeppe S. Kerckhoffs
DEN NYE
ANKESTYRELSE Ankestyrelsen er nu den eneste ankeinstans. Det har krævet en stor omlægning af styrelsens organisation og Dansk Handicap Forbund har haft indflydelse på denne proces
I
FORBINDELSE MED etableringen af den nye organisation, afholdt Ankestyrelsen et chefseminar, som havde til formål at definere visioner for den nye styrelses arbejde. Dansk Handicap Forbund (DHF) er en af Ankestyrelsens såkaldte ’kritiske venner’. Derfor fik vi adgang til at holde et oplæg set med borgernes øjne.
I skal forstå borgerne Dansk Handicap Forbund fortalte ved seminaret om det, vi kalder ’frygten for samlebåndet’. Et stigende antal sager skal behandles administrativt i stedet for på et møde. Vi frygter, at sagsbehandlingen bliver rutinepræget og automatiseret. Svagheden er, at kun et sæt øjne ser på sagen - vel og mærke et sæt øjne, som befinder sig i en stor statslig styrelse meget langt fra den virkelighed, som borgeren lever i. Juristerne i Ankestyrelsen tænker i sagens natur som jurister og i et helt andet ’sprog’ end det, der præger borgerens hverdag – nemlig spørgsmål om funktionalitet i hverdagen, ligestilling, værdighed og livskvalitet. På seminaret gjorde DHF opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de mennesker, der sidder i Ankestyrelsen, ved noget om, hvordan det er at leve et liv med et handicap. Vi ved, at vores repræsentanter, som har siddet i de
18 • HANDICAP NYT 5 - 2013
HVIS DU VIL KLAGE sociale nævn, ofte har fået vendt sager, hvor juristerne havde en anden opfattelse. Og når det sker, så er det, fordi de har haft en indsigt i hverdagslivet for mennesker med handicap, som har kunnet ændre på juristernes vurdering. Vi opfordrede til, at Ankestyrelsen gør det til en del afderes vision at etablere et tæt samarbejde med repræsentanter fra handicaporganisationerne. Selvom der vil blive færre sager, som skal behandles med lægmandsinddragelse, så er der ikke noget til hinder for, at man etablerer fora, hvor medarbejdere fra Ankestyrelsen kan lære af repræsentanter for handicaporganisationerne. Der bør arbejdes med at ’oversætte’ mellem de meget forskellige verdner, som jurister og borgere befinder sig i. Samtidig opfordrede DHF Ankestyrelsen til at gøre det til en del af deres vision, at alle medarbejdere er fortrolige med FN’s handicapkonvention, at man er åben og kommunikerende i forhold til omverdenen, og at man skaber en lærende organisation, hvor det ses som en styrke at lære af de fejl, som bliver begået. Dansk Handicap Forbund er meget glad for at have givet input til Ankestyrelsens visionsproces og vil fortsætte dialogen gennem vores samarbejde i forummet ’Ankestyrelsens kritiske venner’. ■
Som borger skal du fortsat klage til kommunen, hvis du er uenig i en afgørelse. Klagefristen er fire uger. Kommunen har pligt til at genvurdere sagen. Fastholder kommunen afgørelsen, skal de udfylde en checkliste og videresende klagen til Ankestyrelsen, som behandler den. Når klagerne kommer ind, vurderer Ankestyrelsen fortsat, om sagen har generel eller principiel betydning og dermed kan blive en principsag, som belyser retspraksis.
ALLE KLAGER BEHANDLES AF ANKESTYRELSEN Den nye ankestyrelse ligger i København og Aalborg under en ledelse og har overtaget alle sager fra de nedlagte sociale nævn og beskæftigelsesankenævn i Statsforvaltningerne. Når en borger klager over en kommunes afgørelse, skal Ankestyrelsen behandle klagen. Hovedparten af de sager, som styrelsen skal behandle, vil blive behandlet administrativt – og kun i 3,4 procent af sagerne vil der være en lægmandsinddragelse (dette tal var tidligere 20 procent). Kommunen kan ikke længere klage, når en borger har fået medhold i sin sag.
Handicappede har også ressourcer
D
ET ER EN UDBREDT misforståelse, at handicappede uden videre som den eneste mulighed skal have pension. Det er en forkert holdning, da jeg mener, at alle uanset handicap har mulighed for at bidrage til samfundet, men desværre er holdningen hos mange, når man tager dette emne op ”Ja, men så kan de jo ikke få pension.” Mit svar på dette er, hvad skal de med pension, når de kan klare sig selv. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en supplering, men det vil under alle omstændigheder give bedre livskvalitet for den gruppe af fysisk handicappede, som ønsker at gøre en indsats. Men mulighederne er meget begrænsede,
og hvis man, som jeg selv, starter et firma, er det meget op ad bakke. Når man henvender sig til et jobcenter er svaret oftest: Kontakt kommunen og få et skånejob. Vi har ikke noget til dig. Når man så kontakter kommunen er svaret: Det eneste, vi kan tilbyde, er et beskyttet værksted. Det er efter min mening ikke godt nok, så min løsning var at starte for mig selv. Jeg startede i 97 med mit eget firma, som har til formål at hjælpe andre handicappede i lignende situationer. Reglerne på området burde ændres. Selvfølgelig skal det være plads til dem, der ikke kan varetage et arbejde, men det burde også være muligt at hjælpe andre. Jeg taler ikke
nødvendigvis på egne vegne, men mere for dem, som sidder i samme situation, som jeg gjorde, da jeg startede. De mennesker, som gerne vil arbejde med noget andet end beskyttede værksteder, skal også gerne have mulighed for at udnytte deres ressourcer. Derfor vil jeg appellere til de ansvarshavende i kommuner og regioner om at nedsætte en arbejdsgruppe, så man forhåbentlig finder en løsning til denne gruppe borgere. Poul Hvalsøe Post Handicappet konsulent, Midtjylland Hvad mener du? Bliver man bare tilbudt pension og et skånejob? og bør reglerne på området ændres? Skriv et indlæg og start en debat på www.facebook.com/ danskhandicapforbund.
FRIHED Fordi mennesker med handicap skal leve et liv i fuld frihed til at træffe deres egne valg ud fra deres givne situation og frit vælge, hvem der skal være tæt på, og på hvilke vilkår.
VÆRDIGHED Fordi mennesker med et svært handicap konfronteres med tab i mange af ordets betydninger. Tab af fysisk formåen og afhængighed af andre kræver etiske overvejelser om, hvordan man hjælper og yder bistand uden at krænke og svække andres identitet som ligeværdige borgere.
RESPEKT Fordi vi skal respektere hinanden i de forskellige positioner vi har: Borgere, hjælpere, personale, kommunale medarbejdere og lovgivningsmagten skal alle handle og agere i respekt for hinanden.
ANSVAR Fordi vi skal varetage vores opgave som arbejdsledere med omhu og værne om overholdelse af de retningslinjer, samfundet har besluttet vi kan agere indenfor. Vi skal tage ansvar for egne valg og påtage os ansvar for, at BPA til stadighed kan være et tilbud til alle borgere med behov.
SOLIDARITET Foto: Helene Bagger
Fordi også mennesker med handicap har et medansvar for hinanden og samfundet.
DERFOR
HANDICAPORGANISATIONERNES HUS ● BLEKINGE BOULEVARD 2 ● 2630 TAASTRUP ● MARSELISBORGCENTRET ● P.P. ØRUMSGADE 11, BYGN. 3 ● 8000 AARHUS C WWW.LOBPA.DK ● INFO@LOBPA.DK ● 70 12 30 12
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 19
Speciel indretning? Har du et særligt behov, så har vi løsningen
Følg os på Facebook
Se video på YouTube
Har du særlige ønsker eller krav �l indretningen, eller skal vi “opfinde” noget, trækker du på over 35 års erfaring hos Langhøj. Et eksempel er ovenstående VW Caddy, med en udskæring bagi, så der bliver plads �l en kørestolsbruger. For os er et handicap ingen hindring for at komme ud at køre. Kontakt dit lokale Langhøj bilhus for en uforpligtende snak om mulighederne.
Aalborg Jellingvej 7 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50
Aarhus Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40
Kolding Albuen 68 B 6000 Kolding Tlf. 27 14 49 14
København Vibeholms Allé 27 2605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66
• Over 35 års erfaring med handicapbiler • Landsdækkende med 5 bilhuse og 6 servicecentre • Al�d mere end 20 biler klar �l hur�g levering • Bedst mulig service for borger og kommune
Odense Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf. 27 14 49 14
www.langhøj.dk
At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker. Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.
Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk
20 • HANDICAP NYT 5 - 2013
DET SKER I DHF oktober 2013
DHF PÅ NETTET Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk
DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: Landsformand:
dhf@dhf-net.dk susanne@dhf-net.dk
Medlemsservice lea@dhf-net.dk Politisk konsulent: Rådgivning
konsulent@dhf-net.dk social@dhf-net.dk
Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder: Ulandssekretariatet:
info@dhf-net.dk uland@dhf-net.dk
Forældrekredsen:
fk@dhf-net.dk
Ungdomskredsen:
uk@ungdomskredsen.dk
RYK:
info@ryk.dk
Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk
▼
Webmaster:
webmaster@dhf-net.dk
NYT FRA AFDELINGERNE
Assens Tirsdag den 29. oktober kl. 19.00: Inge Christensen fra rådgivningen i DHF kommer og fortæller om, hvilke muligheder medlemmerne har for vejledning/hjælp. Tirsdag den 12. november: Hyggeaften. Tirsdag den 26. november kl. 19.00: Vi laver juledekorationer, juleklip og spiser æbleskiver. Tirsdag den 10. december kl. 18.00: Julefrokost. Vi får mad fra Super Spar, derfor husk bindende tilmelding senest den 26. 11. til Lena, tlf. 21 64 79 25. Pris kr.100. OBS: Pilehaveskolen er under ombygning. Arrangementerne er derfor flyttet til Aktivitetscentret i Glamsbjerg, Dærupvej 5, Glamsbjerg.
Bornholm Lørdag den 30. november kl. 12.30 - 16.00 i Sagahuset: Julearrangement. Der serveres 2 retter mad + kaffe. Pris 110 kr. Julehygge, der kan købes juledekorationer, og vi uddeler julepakker, derfor skal I tage en julepakke med til mindst 25 kr. Musik ved Thomas Nyboe. Tilmelding til Lis Schou senest onsdag den 27. 11. på tlf. 56 95 41 04 / 20 41 43 04.
Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal Afdelingen inviterer til tre valgmøder i anledning af kommunalvalg og regionsvalg. På møderne vil vi tale med de inviterede medlemmer om deres holdninger til mennesker med handicap, og om hvordan de vil sætte borgeren i centrum og sikre retssikkerheden. Emner kan bl.a. være førtidspension og fleksjob. Onsdag den 29. oktober kl. 19.30-21.30 i Rudersdal i den store sal i administrationen, Stationsvej 36 i Birkerød: Valgmøde. Torsdag den 7. november kl. 19.30-21.30 i Hørsholm i Selmers Bo, Selmersvej 13: Valgmøde. Onsdag den 13. november kl. 19.30-21.30 i Kokkedal i Rådhuskælderen, Egevangen 3b: Valgmøde. På valgmøderne i Rudersdal og Fredensborg er Peter Duetoft, fhv. folketingsmedlem og Europa-parlamentariker ordstyrer efter samme metode som de populære tv-udsendelser i 1990erne ved navn: ”Højlunds Forsamlingshus”.
Frederiksberg Fredag den 29. november – søndag den 1. december: Weekendtur til Svendborg. Vi skal bo på Svendborg Hotel. Julemarked og udflugt. Pris kr. 1.000 inkl. halvpension. HANDICAP NYT 5 - 2013 • 21
DET SKER I DHF Tilmelding senest den 25. 10. til Connie Dilling-Hansen, tlf. 29 78 67 60. Onsdage den 30. oktober og 27. november kl. 18.30: Banko. Onsdag den 13. november kl. 19.00: Underholdning ved Per Hammerich, som fortæller historier med et glimt i øjet og sang. Onsdag den 11. december kl. 18.00: Julefrokost. Tilmelding senest den 4.12.
Frederikshavn/Sæby Torsdage 7. og 21. november: Banko. Fredag den 8. november kl. 18.00 – 22.30 på Dagcentret Ingeborgvej: Grønlangkålsfest. Sild, grønlangkål eller hvidkål med hamburgerryg mv. og risalamande. Musik og dans. Pris kr. 80. Tilmelding senest den 31.10. Søndag den 8. december kl. 14.00 – 17.00: Juletræ, godteposer til børn. Gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager. Underholdning. Kun medlemmer, deres hjemmeboende børn og samlever/ægtefælle kan deltage i dette arrangement. Tilmelding senest den 20.11. Tilmeldinger til Jensy, tlf. 20 62 93 00, Kirsten, tlf. 61 38 10 01, Niels, tlf. 28 36 57 47.
Frederikssund/Halsnæs Onsdag den 6. november kl. 18.30 – 22.00: Banko. Tilmelding senest den 31. 10. Lørdag den 7. december kl. 13.00: Julefest, flæskesteg, risalamande. Præst Janne Ståhl fra Frederiksværk læser julehistorier og synger med os. Pris for medlemmer kr. 125. Ikke medlemmer kr. 175. Lotteri, husk en pakke. Tilmelding senest den 28.11. Tilmeldinger. Jægerspris/Frederikssund, Hanne Ulvedal, tlf. 47 72 34 38 / 24 83 37 77. Hundested/ Frederiksværk, Birgit Jacobsen, tlf. 47 94 00 28. Husk at oplyse om du er diabetiker eller har kørestol eller rollator med. Arrangementerne foregår i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk.
Haderslev Tirsdag den 29. oktober: S.S.V. Trio v/ Viggo Simonsen. Tilmeldinger og yderligere oplysninger hos Etti Bramsen, tlf. 74 52 59 13.
Helsingør Onsdag den 13. november kl. 19.00 – 22.00: Bingo på Hamlet. Tre plader kr. 30. Seks plader kr. 50. Tilmelding senest den 7.11. Onsdag den 11. december kl. 19.00 – 22.00: Julearrangement på Hamlet. Gløgg. Pris kr. 75. Tilmelding senest den 5.12. Tilmeldinger til Gitte, tlf. 50 99 58 72.
22 • HANDICAP NYT 5 - 2013
Himmerland Mandag den 25. november kl. 19.00 i aktivitetscentret, Bymidten i Aars: Julebanko. 10 kr. pr. plade. Kaffe og æbleskiver kr. 25. Julefrokost. (Læs mere i lokalbladet).
Holbæk Lørdag den 14. december kl. 13.45 – 17.30: Udflugt til Birkegårdens Haver. Vi kører fra administrationscenteret kl. 13.45. Mulighed for kaffe og kage på egen regning. Tilmelding senest den 1.12. til Bente, tlf. 59 18 27 69 eller Grete, tlf. 59 43 49 24.
Horsens Torsdag den 31.oktober. kl. 18.00: Fællesspisning. Torsdag den 14. november. kl. 19.00: Bankospil m. sponsorerede gevinster. Torsdag den 28. november kl. 17.00: Julefrokost. Torsdag den 12. december kl. 19.00: Gløgg og æbleskiver. De aftener, hvor der er spisning, skal man selv medbringe drikkevarer. Alle arrangementer afholdes på Sundtoppen, Langmarksvej 86, Horsens – hvis andet ikke er oplyst.
Kolding Tirsdag den 22.oktober kl.19.00 - 21.00 på KUC, Ågade 27 i Kolding: Debataften: Hvad gør vi, når kommunen skærer i ydelser og service? Kom og være med til at diskutere et vigtigt emne, som berører os alle. Program: Kort debatoplæg, udveksling af erfaringer og diskussion om, hvad vi kan gøre og konklusion, herunder hvad gør vi fremover. Kaffe og brød. Gratis for medlemmer og evt. hjælpere. Pris kr. 40 for andre deltagere Bindende tilmelding senest den 1.10. til Gudrun, tlf. 29 78 12 76 eller mail: gudrunbudde@pc.dk.
Korsør/Skælskør Søndag den 3. november kl. 15.00 – 18.00 i Tjæreby forsamlingshus: Revy. Transport med små liftbusser. Revybillet kr. 125. Kagebord kr. 75. Drikkevarer kan også købes. Tilmelding senest den 28.10. Mandag den 18. november kl. 18.00 -21.30: Medlemsaften med spisning. Krebinetter med tilbehør. Kaffe/ kringle. Film fra Uddevalla samt tale om, hvor vi skal tage på ferie til næste år. Lotteri. Pris kr. 90. Evt. transport kr. 50. Tilmelding senest den 10.11. Fredag den 13. december kl. 17.00 – ca. 21.45: Julefest, julemiddag, luciaoptog, kaffe, dans, sang, musik og julelotteri. Pris kr. 200. Gæster kr. 250. evt. transport kr. 50. Tilmelding senest den 5.12. Tilmeldinger til Kirsten Rønhoff Hansen, tlf. 58 19 60 79 eller Irene Christiansen, tlf. 20 96 27 69. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne i Teglværksparken i Korsør.
Middelfart Torsdag den 24. oktober kl. 18.30 - ca. 21.00: Foredrag ved Henning M. Mortensen, Nr. Åby om modstandsbevægelsen på Vestfyn. To stk. smørrebrød, en ostemad, øl/vand og senere kaffe. Pris kr. 50. Tilmelding senest den 18.10. Fredag den 13. december kl. 17.00 - 22.00 i Harndrups Forsamlingshus, Rugårdsvej 73 i Harndrup: Julefrokost. Traditionel julefrokost. Stille julemusik. Amerikansk lotteri med indkøbte gaver, måske lidt underholdning. Pris kr. 150 kr. pr. person. Drikkevarer købes særskilt. Bindende tilmelding senest den 6.12 Begge arrangementer foregår på Fænøsund Plejecenter, Vestre Hougvej 70 i Middelfart. Samtlige tilmeldinger til Esther Skovvang, tlf.: 64 41 67 41, sms på 21 79 03 44 eller e-mail: easn.speedy@live.dk.
Magnolia - Danmarks smukkeste plejeseng
Midtvest Lørdag den 26. oktober kl. 10.00 – 20.30: Indkøbstur til Tyskland. Afgang Tjørring kl.10. Hjemkomst kl.ca 20.30. Undervejs kaffe og brød. Tid til at handle i Fleegaard. Aftensmad i cafeteriet v /Fleegaard. Pris medlemmer kr. 150. Pris ikke-medlemmer kr. 200. Pris for hjælper kr. 50. Børn u /12 gratis. Børn fra 12-18 år kr. 75. Sidste tilmelding var den 3. 10. Fredag den 22. november kl.17.00 – 23.30 i Gildesalen på Bytoften 73: Julefrokost og ”Stiftelsesfest”. Julemad og dansemusik. Pris for medlemmer kr. 150. Pris for ikke-medlemmer kr. 200. Pris for hjælper kr. 50. Sidste tilmelding er den 7.11. Lørdag den 14. december kl.14.00 til ca. 17.00 i Det nye Bixen, Bytoften 73 i Tjørring: Julehygge eftermiddag. Kristian spiller julemusik, gløgg og æbleskiver. Tilmeldinger til Kæth, tlf. 48 41 37 04 eller Jeannette, tlf. 61 67 09 93.
Møn Torsdag den 7. november kl. 12.30 - 16.00: Mortensand, dessert, kaffe, te og kage. Pris for medlemmer kr. 175. Ikke medlemmer kr. 200. Bindende tilmelding senest den 1. 11. Hvor intet andet er nævnt foregår arrangementerne i Foreningernes Hus, Rødkildevej 9B i Stege. Tilmeldinger til Jytte, tlf. 40 35 11 02.
Næstved Tirsdage 29. oktober og 26. november kl. 18.30 – 21.00: Hyggeaften. Vær med til et nyt initiativ, hvor man kan spille spil, se film m.m. Fredag den 1. november kl. 17.30-22.00: Efterårsfest. Onsdage den 6. november og 4. december kl. 19.0021.30: Bankoaften. Onsdag den 11. december kl. 19.00 – 21.30: Juleklip, hyggeaften med kaffe og gløgg. Pris kr. 25. Gæster kr. 40. Onsdag den 18. december kl. 17.30 - 21.30: Julearrangement med juleplatte med mere samt underholdning. Pris kr.175. Gæster kr. 225. Tilmelding senest den 11.12. Hvor intet andet er nævnt, foregår arrangementerne på Engvej 18 i Næstved. Tilmeldinger til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.
Kampagn epris
19.990.Spar 30%
● Magnolia forener komfort med smukt design. ● Prisbelønnet plejeseng, som kan indstilles helt efter dine behov.
Prøv Magnolia sengen i 14 dage - du vil ikke fortryde!
COMFORT DESIGN® - møbler i bevægelse
Jylland: Storegade 44 6640 Lunderskov Telefon: 7552 0151 Fyn: 7-Soveren Middelfartvej 114 5200 Odense Telefon: 6616 7499 Sjælland: SeniorShop Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg Telefon: 3943 0550
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 23
DET SKER I DHF
Odder Tirsdage den 29. oktober, 12. og 26. november kl. 19.00: Banko. Tirsdag den 10. december kl. 19.00: Julehygge, juleafslutning med gløgg, æbleskiver, kaffe og lotteri. Gratis for medlemmer. Arrangementerne afholdes i Ålykkecentret. Evt. flere oplysninger kontakt Anne, tlf. 86 55 14 76 eller 41 44 09 78.
Odsherred Onsdag den 11. december kl. 13.00 – 17.00 på Hotel Højby Sø: Julefrokost og naturhistorie. Arne Andersen fortæller om Lammefjorden. Pris kr. 125 for medlemmer. Ikke – medlemmer pris kr.195. Hjælpere gratis. Kørsel og drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest den 1.12. til Lena: lena.nielsen@c.dk, tlf. 59 65 95 86 eller Peter: ptl@nyka.dk, tlf. 59 93 12 34.
Rødovre Torsdage den 31. oktober og 14. november kl. 19.00 – 22.00 i festsalen på Ørbygaard: Bankospil. Tirsdag den 26. november: Vin og ølsmagning (Ørbygård, kælderen 208) kun for medlemmer. Husk at medbringe egen mad. Fredag den 13. december kl. 18.00 – 22.00: Julefest kun for medlemmer. Underholdning v/ Skuldelevpigerne. Pris kr. 150. Bindende tilmelding til Jytte mellem kl. 9.00 og 11.00 senest den 9.12. Arrangementerne foregår på Ørbygaard. Tilmeldinger til Jytte på tlf. 43 64 42 64.
Silkeborg Onsdage den 6. og 20. november kl. 19.30: Bankospil. Onsdag den 23. oktober kl. 19.30: Elsebeth viser en film. Søndag den 17. november kl. 12.30 på Signes Minde Kro: God mad og musik. Tilmelding senest den 11. 11. Onsdag den 4. december kl. 18.30: Julehygge. Hvor intet andet er nævnt foregår arrangementerne på Remstruplund. Alle tilmeldinger til Birtha, tlf. 86 82 38 53 eller 61 26 54 20.
Skagen Mandage 28. oktober, 4., 11., 18. og 25. november samt 2. og 9. december kl. 14.00 – 16.30: Mandagsklub. Torsdage 24. oktober, 7. og 21. november samt 5. december kl. 19.00 – 22.00: Bankospil. Torsdag den 31. oktober kl. 14.00 – 16.00: Damernes butik kommer og viser tøjkollektion. Kaffe og kage kr. 15. Lørdag den 16. november kl. 10.00 – 16.00: Juletombola. Søndag den 17. november kl. 10.00 – 15.00: Juletombola. Mandag den 25. november kl. kl. 19.30 – 23.00: Danse24 • HANDICAP NYT 5 - 2013
aften. To stykker franskbrød med rullepølse og ost pris. Kr. 60. Tilmelding tirsdagen før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54. Fredag den 13. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning. Sild, grønlangkål, hvidkål, flæsk, medister, leverpostej, dessert, kaffe, småkager og musik. Pris kr. 60. Tilmelding til alle arrangementer med spisning senest fem dage før på tlf. 98 44 45 54 eller 24 85 50 28.
Skive/Viborg Tirsdag den 5. november kl. 19.00: Musik. Viggo fra Hem spiller for os. Pris kr. 20 for medlemmer, kr. 50 for ikke medlemmer. Tilmelding senest den 30.10. Tirsdag den 3. december kl. 19.00: Julehygge med sang, spil og pakkeleg samt luciaoptog. Husk at medbringe en pakke til kr.25. Afdelingen er vært med gløgg, æbleskiver, kaffe/te og småkager. Tilmelding senest den 28.11. Begge arrangementer foregår på aktivitetscentret Odgaardsvej 15 A Skive. Tilmeldinger til Lis Mortensen, tlf. 24 82 56 31.
Slagelse/Sorø Mandag den 4. november: Fødselsdag / julefrokost. Mandag den 2. december: Julehygge med luciabørn, gløgg og æbleskiver. Tilmelding/ afmelding til Aase, tlf. 26 21 70 02 eller Susanne, tlf. 29 33 07 35. Hvis du har glemt at tilmelde dig, kan du altid prøve at ringe, om der er en ledig plads. Læs mere udførligt om arrangementerne i medlemsbladet.
Stevns/Fakse Søndag den 20. oktober: Løvfaldstur: Tilmelding senest den 10.10. Søndag den 3. november på Karise højskole: Bankospil. Torsdag den 5. december: Julehygge. Tilmelding senest den 1.12. Tilmeldinger til Lissy Olsgaard, tlf. 56 50 37 33 (ikke onsdag) eller Inge–Lise Pedersen, tlf. 25 33 32 17.
Vestegnen Onsdag 6. november kl.18.30 – 22.00 i Samlingssalen, Kærbo: Mortensbanko. Pris kr. 30 for kaffe/brød. Plader kr. 12, ekstraspil kr. 15. Tilmelding senest 30.10. Lørdag den 7. december kl. 15.00 – 21.00 i kantinen på Vejlebroskolen: Julebanko. Pris kr. 100. inkl. smørrebrød, to genstande og risalamande. Tilmelding senest den 30.11. Tilmeldinger til Axel, tlf. 23 84 01 49.
Vordingborg Mandage den 21. og 28. oktober, 4., 11., 18. og 25. november samt 2. og 9. december kl. 18.45 i Hollænderhaven: Bankospil. (Den 28. 10., 4.11., 2. og 9.12. spilles om ænder) Dørene åbnes kl. 17.30. Torsdag den 28. november kl. 14.00 – 20.00: Udflugt til Birkegårdens Haver med liftbus. Aftensmad. Pris kr. 200.
Mangler du en bil tilpasset AALBORG
HERNING
dine behov?
AARHUS
Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på biler og meget mere på vores hjemmeside:
KØBENHAVN ODENSE RIBE
Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget mere på vores Facebook: facebook.com/ handicareautodanmark
handicare.dk/auto-danmark
Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut. Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private! Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet!
HERNING
KØBENHAVN
AALBORG
RIBE
AARHUS
OD E N SE
Baggeskærvej 48
Park Allé 289 G
Fabriksparken 3
Industrivej 22
Bredskiftevej 6 A
Hvidkærvej 39
DK-7400 Herning
DK-2605 Brøndby
DK-9230 Svenstrup
DK-6760 Ribe
DK-8210 Aarhus V
DK-5250 Odense SV
+45 97 12 96 22
+45 43 20 57 00
+45 96 96 15 22
+45 76 88 18 00
+45 87 31 46 00
+45 63 15 20 00
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 25
DET SKER I DHF Drikkevarer for egen regning. Eftermiddagskaffe serveres i bussen. Sidste frist for tilmelding er den 28.10.
Aabenraa Tirsdag den 22. oktober: Spilleaften med fx Æselspil, Uno, Ludo eller andre spil. Tirsdag den 29. oktober: Vi laver ”Halloween” græskarhoveder med lys. Tirsdag den 5. november: Gymnastik med Hanne. Tirsdag den 12. november: Vi ”leger” med den elektroniske spillemaskine WII. Fredag den 15. november kl. 18.00 i Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, i Aabenraa: Julefrokost: Pris kr. 150 – også for ikke medlemmer, så tag en gæst med. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest den 27.10. til Poul Erik Senior, tlf. 51 94 81 09 eller Katja, tlf. 60 19 46 96. Tirsdag den 19. november: Vi spiller boccia. Tirsdag den 26. november: Benta kommer og laver juledekorationer med os. Tirsdag den 10. december: Hyggeaften inden hyggeklubben holder juleferie.
at du bruger tilsendte billetter. Hvis du bliver forhindret, så returner billetterne eller giv dem til en anden! Arrangementer med andre arrangører i Aarhus-Randers området. Tirsdag den 12. november: Handicaprådets valgmøde. Læs mere på vores hjemmeside www.dhf-aarhus.dk.
REJSER TENERIFE 9. – 16. marts 2014 Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer ekstra ferierejse til Tenerife på Hotel Mar y sol S.L., som er dejligt handicapegnet. Indbefattet i rejsen er: Flyrejse, liftbus og en almindelig bus til transport t/r til hotel og lufthavn. Måltider om bord på fly, halvpension. Lovpligtigt bidrag til rejsegarantifonden. EU ansvarsforsikring. Tillæg for eneværelse kr. 500. Pris kr. 8.550. Tilmelding eller flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. Sidste frist for tilmelding den 1.12. Depositum kr. 2.000 betales ved tilmelding. Sidste restbetaling den 16. 12.
Aarhus/Randers Onsdage den 23. oktober og 20. november: Mad med Mille Tilmelding til Mille, tlf. 61 60 97 27 eller på mail: m-hahn@hotmail.com. Onsdag den 6. november: Rundvisning på Randers Kunstmuseum. Spisning for egen regning. Tilmelding pr. mail til Helle Szydlowski, hsz@aarhus.dk eller tlf. 30 62 28 07 senest fredag den 1. 11. Fredag den 29. november: Aarhus/Randers holder julefrokost på Navigator. Tidspunkt og pris oplyses senere, men reserver datoen nu. Onsdag den 18. december: Julehygge hos Mille. Tilmelding til Mille, tlf. 61 60 97 27 eller på mail: m-hahn@hotmail.com. Musikhuset Aarhus har sponsoreret billetter til os til ni forskellige forestillinger. Se det lokale blad eller afdelingens hjemmeside for at se hvilke forestillinger, det drejer sig om samt antal billetter til rådighed. Billetterne fås ved henvendelse til Helle Szydlowski, hsz@aarhus.dk eller tlf. 30 62 2807. Da det er et sponsorat, er det vigtigt,
JULETUR TIL HAMBORG/LÜBECK 9. – 12. december Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby afdeling arrangerer en bustur til Hamborg med en heldagstur til Lübeck. Vi skal opleve de mange julemarkeder i både Hamborg og Lübeck. Pris: 3.300 kr. inkl. 1/4 pension tur til Lübeck, frokost på ud og hjemtur. Eneværelse ved tillæg. Få pladser tilbage. Kontakt Ulla Trøjmer, 30 48 12 01 eller u.trojmer@gmail.com.
ANNONCER LIFT SÆLGES Ricon XL Foldelift, som ny, brugt to et halvt år, lige lavet stor service, kan bruges til alt. Pris 5.500 kr. afhentet, billeder rekvireres på billv8nielsen@ gmail.com eller tlf. 23 63 50 55.
Brug for hjælp til din BPA ordning? Focus People kan overtage det økonomiske og juridiske ansvar for dig. Focus People tilbyder også at hjælpe med rekruttering af såvel faste medarbejdere som afløsere. Du behøver ikke bekymre dig om hverken udbetaling af løn, ansættelseskontrakter, administration i forbindelse med sygdom og indberetning til skat, feriepenge, barselsfond og ATP samt kommunikation og rapportering til kommunen. DET HANDLER OM TILLID!
Focus People, Algade 67, 1. sal, 5500 Middelfart, Tlf.: 22 333 112 I www.focus-people.dk
56722_FP_ann.indd 1
26 • HANDICAP NYT 5 - 2013
30/08/13 11.37
Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør • STU-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor
FØLG DANSK HANDICAP FORBUND
PÅ FACEBOOK Giv Dansk Handicap Forbund et synes om på Facebook og følg med i debatten om aktuelle emner, og om hvad
Vi står bag dig
der rører sig i forbundet. Kom med ind på siden og følg
Vi står til rådighed med:
os og fortæl os gerne din mening om aktuelle begiven-
• Støtte, Råd & Vejledning
heder eller og giv os gode ideer og kommentarer.
• Serviceordninger • Vikardækning • Løn & Regnskab
Du finder os her
• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
www.facebook.com/danskhandicapforbund.
• Kompetencegivende praktik og handicaphjælperkurser • Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.
P.P. Handicapservice ApS
INTERNET
www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848
Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00
Installér selv din egen
KVIK-RAMPE
medemagruppen
uden brug af værktøj...
Find netop den rampe, der passer til dit behov ! Rampehøjde fra 18 mm. Priser fra kun 245,- kr. pr. stk.
Så kom da ud!
100% PVC-fri
100% Giftfri
Mere information på
www.rampe.dk eller ring til os på tlf.:
8637 7133
Medema Danmark A/S - se vores netsider for mer information og flere spændende produkter. Tlf 70 10 17 55 - www.medema.dk
DET SKER I DHF
BRUG VISO Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk. Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.
D E N U V I L D I G E KO N S U L E N TO R D N I N G PÅ HANDICAPOMRÅDET (DUKH) Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende og handicaporganisationer.
F LY T T E R D U , E L L E R E R D U F LY T T E T ?
RÅDGIVNING
Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra Post Danmark.
Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp.
INDMELDINGSKORT
Kontingent 2013 Enlige Gratis Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ Samboende Gratis Dansk Handicap Forbund. Jeg er: handicappet ikke-handicappet Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)
(måned)
(år)
Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én eller flere af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.
Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen (underskrift af det nye medlem)
Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhf-net.dk.
Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til lea@dhf-net.dk.
Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig.
Dansk Handicap Forbund + + + 11744 + + + 0893 Sjælland USF B
SJOVE OPLEVELSER
Af Solveig Skovgaard Andersen Illustration: Niels Poulsen
NÅR VIRKELIGHEDEN OVERGÅR FANTASIEN Når man har et handicap – ikke mindst når man sidder i kørestol – kommer man ofte ud for nogle oplevelser, som andre mennesker ikke får. Velmenende mennesker, der hjælper alt for meget, behandler en som et barn eller spørger om de mest utrolige ting. De gør det af et godt hjerte, fordi de gerne vil hjælpe eller af ren ubetænksomhed. Nogle oplevelser er sjove, andre bliver det først bagefter, og nogle så langt ude, at man tror, det er løgn. Har du også været ude for sjove, absurde, groteske, søde, finurlige, gakkede, pinlige og surrealistiske oplevelser, fordi du har et handicap, så del din historie med læserne af Handicap-nyt. Send os en mail med din historie på handicap-nyt@dhf-net.dk.
Nogle oplevelser er rigtig morsomme... bagefter
D
ENGANG DA NUVÆRENDE landsformand Susanne Olsen var næstformand i Dansk Handicap Forbund, var hun inviteret til møde i Socialministeriet. ”Jeg ankom i god tid, fortæller hun, men kunne ikke finde handicapindgangen. Bygningen var under ombygning, og trappeliften, der skulle bringe mig op til indgangen, var ude af drift. Min kørestol vejer ca. 100 kg, og det stod hurtigt klart, at det ikke var en god ide at bære mig.” En anden løsning skulle findes – en løsning, som blev det rene cirkusnummer. Fire medarbejdere viste Susanne hen til et stort vindue, som man under ombygningen brugte, når man skulle have forskellige varer ind til ministeriet. Inden for var der nemlig en løfteplatform. Der blev fundet plader frem, smalle men anvendelige. Den ene endte dog lige på kantstenen og skabte dermed et niveauspring, som Susannes kørestol ikke kunne forcere. Endnu en plade blev fundet frem og placeret vinkelret på den anden. Så var vejen til vinduet klar, og Susanne kunne gå i gang med en øvelse i præcisionskørsel: Fuld fart op ad rampen, bremse effektivt for ikke at ryge ud over
kanten, dernæst dreje vinkelret og holde tungen lige i munden, mens hun nåede vinduet og den frelsende løfteplatform indenfor. Under hele øvelsen var de fire mænd fra ministeriet samt Susannes hjælper involveret. Når de ikke skubbede, holdt fast eller drejede, kravlede de ind og ud af et vindue ved siden af for at være på plads ved løfteplatformen på den anden side. ”Jeg var rædselsslagen, og det var først bagefter, jeg kunne se det komiske i situationen. Ind kom jeg, men trængslerne var ikke slut. Elevatoren, som skulle bringe mig videre, var så kort, at tasker og fodstøtter måtte fjernes og hjælperen lå ind over mig og kørestolen. Men jeg kom til mødet, som nu var blevet ½ time forsinket, og efter det gik turen tilbage på samme måde.” Socialministeriets folk havde meget røde øre og lovede, at ombygningen ville bringe forholdene i orden. ■
HANDICAP NYT 5 4 - 2013 • 29
PORTRÆT
Af Per Jacobsen
Vi har nogle g ”Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at man godt kan mange ting, selv om verden er forandret,” siger Dorthe Laustsen.
Dorthe Laustsen, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune kom alvorligt til skade i trafikken og blev kørestolsbruger. Handicap-nyt har talt med hende om at se livet fra en ny synsvinkel
D
ORTHE LAUSTSEN er rådmand for omsorg og sundhed i Aarhus Kommune. Derudover er hun nyslået kørestolsbruger efter en trafikulykke
30 • HANDICAP NYT 5 - 2013
sidste sommer og et langt genoptræningsforløb. Hun kom tilbage på jobbet 2. april efter at have oplevet det system, hun er med til at forvalte, indefra.
Vejen gennem systemet ”Hvilke oplevelser og erfaringer har du fået?” ”Jeg har langt flest gode erfaringer. Vi har nogle dygtige ”systemer”, både hospitalsvæsenet og genoptræning. Hvis ikke folk havde været dygtige, havde jeg ikke været her i dag. Der er kapaciteter rundt omkring. Mit luftrør var revet i stykker, og det har været meget kompliceret at lappe sammen. Min rygsøjle var også revet fra hinanden, så jeg er
gode”systemer” fuld af søm og skruer. Jeg har ikke mærket så meget til det, fordi jeg lå i koma. Det har min familie så, og det at få et handicap bliver jo også noget, familien skal leve med, og det er i langt de fleste tilfælde hårdt for dem, men jeg har haft en stærk familie. Hele forløbet er et samspil af forskellige faktorer, der selvfølgelig også handler om, hvem man selv er, og hvordan man reagerer, når man vågner op til det, der nu er virkeligheden.” ”Har vejen været nemmere, fordi du er en kendt person?” ”Nej, det tror jeg ikke. Jeg har selv været opmærksom på, at det er vigtigt, jeg får samme behandling som andre borgere. Tværtimod har man skærpet opmærksomheden, for man ville ikke tages i, at jeg fik noget, som andre ikke kunne få. Genoptræning foregår jo i det regionale system, og jeg har været indlagt på Center for Rygmarvskadede i Viborg et halvt år og derefter fortsat genoptræning efter henvisning fra Regionen. Jeg er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, og det skal jeg i gang med nu. Det er min egen læge, der henviser til det. Jeg får ikke den genoptræning nu, som jeg fik i Viborg - højst to gange om ugen, og det betyder faktisk rigtig meget. Jeg har været nødt til at koncentrere mig om at få gjort noget ved de spasmer, jeg har i stort set hele kroppen, men det er også vigtigt for mig at få trænet den del, som jeg kan bruge, så jeg får nogle stærke arme. Det må jeg selv gøre i en vis udstrækning, og det bliver ikke altid til så meget, når jeg nu går på arbejde. Der er også grænser for, hvad der er
tid til, men jeg prøver, for ellers går det den gale vej.”
Hvad kunne gøres bedre i forløbet? ”Så helt generelt har du en været tilfreds med genoptræningssystemet?” ”Ja, helt afgjort, men der, hvor vi skal være opmærksomme, er ved overgange fra et system til et andet. Huske at videregive det nødvendige, så man ikke skal starte forfra hver gang eller til igen at argumentere for, at det skal være på den her måde. Det er rigtigt vigtigt, at de, der skal hjælpe hele tiden lytter efter, hvilke behov, vi har, og inden for de givne rammer prøver at imødekomme det, som vi nu synes er vigtigt. Det er også sådan, man får det bedste samarbejde. Jeg har altid sagt, at vi er her for borgernes skyld, og da jeg arbejdede som daginstitutionsleder, sagde jeg tit: ”Prøv lige og hop over i forældrenes sko og se, hvordan verden ser ud derfra. Verden ser forskellig ud afhængig af, hvor man er.”
BPA eller hjemmepleje ”Du får hjælp fra hjemmeplejen nu, du kunne måske ansætte dine egne hjælpere med en BPA-ordning?” ”Jeg får hjælp til at komme op om morgenen og i bad, få tøj på, komme i seng om aftenen, og så kommer der en sygeplejerske tre gange om ugen, som hjælper mig med tarmskylning. Resten klarer jeg selv. Hvis det er muligt, vil jeg gerne klare mig selv, og det ser ud til at kunne lade sig gøre på nuværende tidspunkt. Jeg kunne sikkert få en BPA, men jeg er ikke motiveret for at få flere personer ind i mit liv. Det er godt, vi har den ord-
ning, helt afgjort, og de, der har den, er rigtig glade for den. Men for mig har det været en befrielse at slippe for, at hjemmeplejen skulle komme så mange gange, som i begyndelsen. Nu har jeg fået en madras, så jeg ikke behøver at blive vendt om natten, og jeg har fået lavet en blæreoperation, så jeg selv kan kateterisere mig. Så på den måde er mange ting blevet lettere.”
Jeg vil bestemme over eget liv ”Det er da en positiv historie?” ”Ja, og jeg tror, man godt selv kan hjælpe til et stykke hen af vejen, men det afhænger selvfølgelig af, hvordan man psykisk har det. Der er nogle ting, man ikke kan gøre noget ved, og så er det vigtigt at se på det, man kan ændre. Jeg har hele tiden haft det sådan, at jeg vil bestemme over mit eget liv også efter det her, og på et tidligt tidspunkt var jeg klar over, at hvis det overhovedet kunne lade sig gøre, ville jeg tilbage til mit arbejde og gøre det færdigt. Det har været et godt mål. Nogle tvivlede på, at det kunne lade sig gøre, og andre sagde, at nu skal du passe på ikke at knække halsen. Det har jeg ikke gjort, og jeg tror ikke, det vil ske, for selvom det er mere end et 37 timers job, så er det jo et spændende job, og jeg har medarbejdere, som servicerer mig. Der er andre med et handicap, som ikke er i den situation, men jeg vil alligevel sige, at hvis man vil, så er der mange ting, man godt kan. Hvis man graver sig ned under dynen, går det galt.”
Et forbillede ”Mange har sagt: ’Er du klar over, at du er et forbillede?’. Sådan har jeg ikke tænkt det, men jeg kan godt
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 31
PORTRÆT
se, at min historie kan sætte mod i andre. Men vi er udstyret forskelligt. Jeg har været heldig og har en rigtig god familie og et godt netværk. Alle er ikke så heldige, og det er vigtigt at tænke over, hvordan vi så kan hjælpe dem med at komme igennem en sådan krise.”
”Det kan de selvfølgelig, men det økonomiske muligheder i forhold kan lade sig gøre. Jeg tror, vi skal se til at renovere boliger, når folk får et meget mere nuanceret på det, og det handicap. Vi laver jo den bedste og er også noget, vi diskuterer.” billigste løsning i det eksisterende ”Benytter du dig af velfærdsteknobyggeri, som vi må tilpasse til den logi i din hverdag?” situation, som folk er i." ”Vi er flyttet til vores hus, hvor vi har en loftlift, hæve-sænke borde Fremtid i køkkenet og sådan en knap, så ”Hvordan ser den nærmeste fremtid Velfærdsteknologiske jeg kan lukke mig ind, når jeg komud?” løsninger mer hjem. Jeg behøver ikke at have ”Jeg har planer om, at jeg skal blive ”I foråret åbnede du en messe for nøglen frem. Det gør tingene meget her til denne her periode slutter velfærdsteknologi på Vikærgården i lettere. Der er også en have, som jeg den 31. december, men så gearer Aarhus. Hvilke muligheder ser du på kan komme ud i blandt andet med jeg meget ned. Nu har jeg været det område?” høje bede. Vi har selv investeret i med i politik i 28 år, så nu skal an”Det er jo noget, vi har arbejdet huset. Selvfølgelig har vi fået hjælp til dre til. Men hvis nogen mener, jeg med i flere år, og der sker rigtig noget af det, men vi har valgt at tage kan bidrage med noget, giver jeg da meget på det felt hele tiden, så det, den fulde løsning, så det bliver mere gerne et råd, hvis jeg kan. der er vigtigt, er, at vi tager brugertilgængeligt. Jeg har været så heldig, Jeg kunne godt tænke mig, og det ne og medarbejderne at vi havde en ulyker så helt upolitisk, at blive frivillig i med på råd. Hvad gør kesforsikring. Der er en eller anden udstrækning. Frivilligt Jeg vil bestemme hverdagen lettere for andre som ikke har arbejde betyder rigtig meget både borgeren og arbejdsfor dem, der møder de frivillige, og over mit eget liv – den mulighed. Jeg betingelserne bedre kunne godt ønske ikke mindst for de frivillige. De har så også efter det her. for medarbejderen? mig, at der var flere mange gode oplevelser med det.” ■ Tingene skal tilpasses, så man ikke skal bede andre om hjælp. Det er rigtig vigtigt.” ”Så det du lægger vægt på er at forbedre dagligdagen for borgere med handicap?” ”Det synes jeg er rigtig vigtigt, men alle løsninger vil ikke være gode i alle tilfælde.” ”Så det er ikke så meget økonomien, der tæller?” ”Jo, økonomien er en begrænsning, det er den desværre altid, men teknologien vil på sigt blive billigere, på samme måde som på tv- og itområdet, og hvis det gør folk mere selvhjulpne, kan der alene deri ligge nogle besparelser.” ”Besparelser, som kan være svære at For Dorthe Laustsen har det været et godt mål at stræbe efter at komme tilbage til jobbet som rådmand. regne ind?” 32 • HANDICAP NYT 5 - 2013
GODE TILBUD I WEBSHOPPEN
KØB LITOGRAFIER I DANSK HANDICAP FORBUND Måske har du brug for en julegaveide eller måske trænger væggene hjemme i privaten til ny udsmykning? Kunstneren Lars Nørgaard fremstillede for en del år siden fire litografier specielt til Dansk Handicap Forbund. De fire litografier hedder Piccolo, Skyggespil, Våde drømme og Duellanter. Det er fire litografier i et fortællende og absurd figurativt sprog og samtidigt ironiske og humoristiske. Litografierne er trykt på fransk bøttepapir, hver af dem i 200 eksemplarer, nummereret og signeret af kunstneren. De måler 65 x 47,5 cm. Lars Nørgård (1956) er en anerkendt dansk maler og grafiker, hvis værker kan ses på lang række danske og udenlandske museer. Han har tillige udført en lang række udsmykningsopgaver bl.a. til Operaen og Danmarks Tekniske Universitet. Nu kan du købe litografierne til en rigtig god pris, nemlig 400 kr. pr. stk. og som tilbud resten af året: Betal for tre og få den sidste gratis - dvs. alle fire for 1200 kr. Til priserne skal lægges forsendelse. ■
JULEKORT Husk også at Dansk Handicap Forbund sælger ni forskellige julekort og Til- og fra mærker. Se dem alle i webshoppen. Køb litografier, tegneserier, julekort og Til- og fra mærker i webshoppen på www.danskhandicapforbund.dk eller bestil på telefon 39 29 35 55 eller mail: js@dhf-net.dk.
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 33
KULTUR
Af Bengt Sigvardsson, fotos: Jesper Af Bente Klemedsson Rødsgaard
Stemmen
bjergtager Basbarytonen Thomas Quasthoff har ofte lagt publikum ned for sine fødder. Desværre er han holdt op med at synge, men hans mange indspilninger er værd at lytte til
Thomas Quasthoff ved en prisoverrækkelse i 2012. Foto: Jôrg Carstensen/Polfoto.
34 • HANDICAP NYT 5 - 2013
Foto: Scanpix.
I
2012 TIKKER en pressemeddelelse ind på musikredaktioner verden over. Den kommer fra lied-, jazz – og operasangeren Thomas Quasthoff, som meddeler, at han, på grund af helbredsproblemer og de store krav, han sætter til sin sangkunst, vil holde op med at synge. Nyheden går hurtigt verden rundt, for verdensberømt er den 134 cm høje mand med de små lemmer. Blot 13 år før i 1999 er han på scenen i Carnegie Hall i New York. Salen koger. Han må ind syv gange på grund af klapsalver. Den aften, synes han selv, er et højdepunkt i sin karriere, men egentlig har han bare gentaget det, han så ofte før har gjort. Lagt et stort publikum ned med sin fantastiske stemme.
Morgenkvalme Men lad os spole tilbage til 1959 i Hildesheim i Tyskland, hvor hans mor venter ham og tager piller mod morgenkvalme. Pillerne indeholder thalidomid, som i 1957 blev lanceret som lægemiddel mod kvalme, nervøsitet og søvnløshed. Det bliver hurtigt uhyre populært. Pillerne kom på markedet, efter at rotteforsøg havde vist, at stoffet er relativt ugiftigt. Men det er det ikke for mennesker. I 40 lande bliver der i årene 1958-62 født ca. 10.000 børn med skader som uudviklede arme og ben. 7.000 af dem i det daværende Vesttyskland. En af dem er Thomas Quasthoff.
Thomas Quasthoff medvirkede med succes i Beethovens opera ”Fidelio”. Foto: Scanpix.
Kærlig familie Han er halvandet år gammel, før han oplever sine forældre rigtigt. Han har kun set dem og sin storebror gennem en glasrude. Ikke fordi familien ikke vil have noget med ham at gøre, tværtimod, men fordi autoriteterne mener, at han skal beskyttes for sygdomme og bakterier. Men en dag kommer han hjem i gips og bandager, og så starter et almindeligt liv i en kærlig familie, som behandler ham som ethvert andet barn og lærer ham færdigheder fx at gå og tale. Hans familieliv er trygt, han lytter til musik, radio og ser tv. Og synger en del. Skoletiden nærmer sig, men den tyske folkeskole er ikke gearet til at tage et barn med handicap, så han henvises til specialskole på Annastiftelsen i Hannover, hvor han var indlagt som baby. Det er en kostskole, og han kommer kun hjem i weekender, ferier og højtider. Her oplever han, at andre børn ikke har kærlige familier og flere af kammeraterne er blevet ”glemt”. De er en broget flok, som består af thalidomidofre, spastikere, mongoler og hjerneskadede. Nogle af de ansatte er nærmest sadister, og børnene er tit barske mod hinanden. Thomas Quasthoff har meget selvtillid og råber op om uretfærdigheder og fortæller sine forældre, hvad han oplever. Det medfører nogle forældresamtaler med stiftelsen, og si-
den er han ikke selv mål for en ækel ansat, men han ser!
Skolegang og ungdomsblues Et lederskift på den folkeskole, der ikke ville have ham, betyder, at han flytter hjem igen. Ondskabsfuld mobning fra de nye kammerater, slipper han ikke for, men broderen slår en proper næve, og det klarer en del. Teenageårene er ikke nemme, for hvilken pige vil holde hånd med en uden rigtige hænder? En rejse med skolens kor går hans næse forbi, da de andre ikke orker at hjælpe ham, selvom han får at vide, at det skyldes et forsikringsspørgsmål. Hans pubertet er lidt besværlig, men han klarer sig. Efter studentereksamen vil han på musikkonservatoriet. Men adgangskravet er, at man skal beherske et instrument, og det kan han ikke. Faderen, som er jurist, er rasende, men lige meget hjælper det. Thomas Quasthoff må ty til privatundervisning, men heldigvis, fatter dygtige sangpædagoger interesse for ham.
Selvtillid og selvstændighed I 1977 flytter han hjemmefra og starter på jurastudiet, for at få en uddannelse at falde tilbage på, hvis han en dag skulle miste sangstemmen. Han holder ud i seks semestre. Studiekammeraterne er ikke særlig hjælpsomme, men den slags styrker blot hans lyst til at klare sig selv. Han HANDICAP NYT 5 - 2013 • 35
KULTUR bor alene, køber selv ind, laver mad, synger i jazzklubber og på mindre scener. Efter jurastudiet helliger han sig sine sangstudier og tjener penge på at være oplæser i radioen. Han ved godt, at når han gå på scenen, så kigger folk på ham en ekstra gang, og det forstår han godt: "De har jo aldrig før set nogen på en koncertscene, der ligner mig. En lilleput uden arme, som rører sig robotagtigt over podiet, fordi hans vanskabte ben sidder i skinner, som kunne have siddet på en ridder fra middelalderen", siger han.
Vinder og omtale af handicap I 1988 vinder han en sangkonkurrence i München arrangeret af radio- og tv kanalen ARD foran 229 kandidater fra 39 lande. Ingen af de andre deltagere tager ham alvorligt, fordi han ikke kommer fra et konservatorium og har et handicap. Men dommerne lytter og synes, han er et sanggeni. Derfor drager han hjem med førstepræmien, 12.000 DM rigere. Anmeldelserne er også gode - og det bliver de første i en lang række, hvor også hans handicap kommenteres. I løbet af sin karriere har han fx
Af Bengt Sigvardsson, fotos: Jesper Klemedsson
læst, at han er 120 cm høj, oprindelig uddannet bademester, og synger "som om Gud forsøger at købe sig fri for et arbejdsuheld". Men den slags kommentarer forsvinder og i stedet bedømmes han sagligt af musikanmeldere, fx må han høre for, at han nogle gange går for meget op i sangteknik og mindre i indlevelse. Thomas Quasthoff er især kendt for at synge lieder fx af Schubert og Brahms, men han har også indspillet en del jazz. Han har indspillet mange cd’er, vundet priser for dem og turneret rundt i verdenen og sunget akkompagneret af førende symfoniorkestre.
Medvirken i operaer I 2003 synes den berømte dirigent Simon Rattle, leder af Berliner Philharmonikerne, at Thomas Quasthoff skal medvirke i operaen Fidelio af Beethoven. Det kvier han sig ved, fordi han er bekymret for, at operapublikummet kun vil se hans handicap, og at det vil blive et freakshow, men en god ven beder ham om at tænke på tykke tenorer, der kun kan gå på scenen i specialsyede kostumer, og så lader han sig overbevise om, at så kan han
også! Senere medvirker han i Wagner operaen Parsifal. De få gange han har medvirket i operaer, har han fået gode anmeldelser.
Op - og nedture At han som helt ung troede, at han aldrig kunne få en kæreste, har ikke holdt stik. Han har haft tre længerevarende forhold, dog er hans seneste ægteskab opløst. Hans bror, som har været hans trofaste støtte gennem livet, er for nylig død. En optur må det dog være, at han, som blev forment optagelse på et konservatorium, siden 1996 har været professor i sang først i Detmold og nu på musikkonservatoriet i Berlin. Selvom han ikke optræder eller synger længere, kan han opleves på fx Youtube og hans cd’er kan købes eller lånes på biblioteker. ■
Kilder: Thomas Quasthoff: Rösten. En Självbiografi. Wahlström & Widstrand 2004. (Bogen findes også på engelsk og tysk). På www.thomas-quasthoff.com kan du læse mere om hans karriere og hans mange udgivelser.
Når man stadig kan gå RYK – RYGMARVSSKADEDE I DANMARK har i en stor artikelsamling på ryk.dk sat fokus på nogle af de særlige problemstillinger, man kan have, når man stadig kan gå, men alligevel har nogle begrænsninger på grund af en funktionsnedsættelse. MENNESKER MED ET HANDICAP, som fx giver sig udslag i smerter og træthed eller et svingende funktionsniveau tumler i mange tilfælde med nogle psykologiske udfordringer; fx vanskeligheder med at erkende begrænsninger og omgivelsernes manglende respekt for disse - måske fordi, de kan være svære at se og dermed at forstå. Det kan også handle om manglende mod til at bruge fx en kørestol. For hvorfor skal man have en kørestol, når man godt kan gå? Det kan der være mange gode grunde til, men ofte overskygges de af nogle selvskabte psykiske barrierer. ARTIKELSAMLINGEN INDEHOLDER faglige tekster, der bygger på interviews med forskellige fagpersoner. Derudover er der en række personlige beretninger, der illustrerer, hvordan det kan være at leve som gående med en funktionsnedsættelse. De personlige historier kan 36 • HANDICAP NYT 5 - 2013
hjælpe med at sætte ord på nogle af de forhold, man ikke selv helt har kunnet forstå eller få formidlet til sine omgivelser, og som man måske troede, man var den eneste, der tumlede med. DER ER NATURLIGVIS også masser af inspiration og forslag til forskellige former for hjælp og støtte. SAMLINGEN ER TÆNKT som et opslagsværk, der er delt op i forskellige emner. Tilsammen dækker de det meste af livet, og opdelingen gør det muligt at læse om lige netop det, der har interesse. TEKSTERNE ER UDARBEJDET med fokus på mennesker med rygmarvsskade, men når der ses bort fra menupunktet ”Det fysiske”, vil de fleste andre tekster også være relevante for mennesker med andre handicap, idet de ikke handler om diagnose, men om det at have et relativt mindre eller måske (næsten) usynligt handicap Find artikelsamlingen på ryk.dk/med-gangfunktion. Lotte Tobiasen
Danmarks største udvalg af
Handicaprejser Italien med sne
Gran Canaria med sol
En uges kør-selv skiferie til Sestriere i Italien
Gran Canaria med masser af sol om vinteren
Januar til marts 2014 – inklusive ½-pension og 6 dages iftkort
22. - 29. marts 2014 – 1 uge med all inklusive.
Det 3-stjernede hotel, Lago Losetta, ligger i ganske kort afstand til det store ”Via Lattea” område. Hotellet har specialiseret sig i at hjælpe personer med fysiske handicap.
Det dejlige 3-stjernede hotel ligger tilbagetrukket cirka 900 meter fra stranden og tæt på lækkert shoppingcener og flere hyggelige restauranter. Der er to pools, hvoraf den ene er med lift.
Pris fra kr.
4.999,-
Ring og få et tilbud med fly inkluderet.
Pris 1 uge fra kr.
6.895,-
Afrejse fra Billund. Ring og få et tilbud fra Kastrup.
Goslar med jul Badeferie eller aktiv ferie - det er dit valg! HandiTours skræddersyr rejser til dig og din familie, hvor vi tager højde for evt. kørestolsbrugere eller dårligt gående. Bestil vores kataloger for inspiration og info.
Bustur til Goslars julemarked i Tyskland
10. – 13. december 2013, m/morgenmad, udflugt og guidet tur I bor i det 3-stjernede Hotel &Residenz Schwiecheldthaus, med tid på egen hånd ud over udflugterne. Pris pr. person i dobbeltværelse kr.
3.995,-
Singletillæg kr. 800,-. ½-pension kan tilkøbes.
Ring til os nu, for at få tilsendt et uforpligtende tilbud på 70 22 72 52 eller skriv til os på info@handitours.dk Læs om alle vores tilbud på www.handitours.dk Christel Stejlborg Salgs- og produktchef HandiTours
HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356 | TLF: +45 7022 7252 FAX: +45 7733 5534 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 37
KOMMUNALVALG
Af Bente Rødsgaard Fotos: Søren Osgood.
Fire spændende år med indflydelse Kristian Hegaard var en af landets yngste politikere, da han blev valgt ind i Fredensborg byråd ved sidste kommunalvalg. Handicap-nyt talte med ham dengang, og nu, hvor han igen stiller op, fortæller han om sine erfaringer
K
RISTIAN HEGAARD var 18 år og endnu ikke student, da han blev valgt ind for de Radikale i Fredensborg byråd. På fire år har han gjort sig nogle erfaringer om kommunalpolitik og indflydelse, og hans unge alder har ikke været nogen hæmsko. ”Helt generelt er der mange opgaver, der skal løses i en kommune, og kommunalpolitikere har meget indflydelse. Det gælder om at have et ry som seriøs og om at få nogle
Kristian Hegaard har haft fire spændende år i kommunalpolitik, og man har faktisk stor indflydelse, hvis man er seriøs, mener han.
38 • HANDICAP NYT 5 - 2013
gode alliancepartnere. Men det allervigtigste er, at man sætter sig ind i tingene. Gør man det, møder man meget lydhørhed fra de andre politikere”, siger han.
Tilgængelighed og handicappolitik Handicappolitik er kun et af hans områder, men det er lykkedes ham at opnå konkrete resultater, fx blev der forleden indviet et teleslyngeanlæg i byrådssalen, fra 2014
ansætter kommunen en tilgængelighedskoordinator, som skal kigge på tilgængelighed på tværs af alle forvaltninger, og kommunen har oprettet en pulje med 200.000 kr. til forbedret tilgængelighed. ”En anden succes har været et tæt samarbejde med den lokale biograf, som nu har fået en rampe til hovedindgangen. Som kørestolsbruger kunne man tidligere komme ind via en bagindgang, men nu kan man komme ind sammen med alle andre
Kristian Hegaard har blandt andet medvirket til at nogle besparelser på handicapområdet blev trukket tilbage.
og tale og være sammen med de andre i foyeren, inden man ser filmen. Der er også kommet flere handicapparkeringspladser ved idrætsanlægget”, siger han.
BPA nedskæringer blev forhindret Kristian Hegaard har forhindret besparelser på handicapområdet, da han som den eneste i Social- og sundhedsudvalget stemte imod et forslag om at skære ned på: Brugerstyret Personlig Assistance (BPA), støtte i eget hjem til børn med handicap og muligheden for at have hjælper med på ferie. ”Besparelser som ville ramme borgere med handicap meget hårdt. Jeg stemte imod og fik sagen til at gå videre til behandling i byrådet. Inden nedskæringerne kom op, talte jeg med så mange kommunalpolitikere som muligt og satte dem ind i konsekvenserne for borgere med handicap, hvis nedskæringerne blev vedtaget. Det endte med, at de bortfaldt, og at der i stedet kom en tillægsbevilling. Det er jeg faktisk ret stolt af. Det er både et eksempel på, at byrådspolitikere har stor indflydelse på folks hverdag, og at man som politiker kan være med til at ændre nogle ting”.
Borgerhenvendelser er gode Kristian Hegaard kan godt lide borgerhenvendelser og har fået forskellige. ”Jeg er ikke blevet overbebyrdet af enkeltsager, men den slags sager kan være gode, ikke fordi man kan gå ind i dem, men man kan få dem belyst fra både borgeren og embedsmændenes side. Hvis man ikke hører noget, går man ud fra, at det fungerer. Når en række borgere henvender sig med et problem, må man som politiker finde ud af, om der er noget galt.
Derfor er borgerhenvendelser gode. Mit netværk gør, at det ikke kun er henvendelser fra borgere med handicap. Jeg er fodboldtræner, og både de unge og deres forældre kommer til mig med problemer fx om folkeskolen, madordninger, kantineproblemer osv. Det er godt, for jeg vil helst være en helhedsorienteret politiker”.
Valgkamp Lige nu kører Kristian Hegaard valgkamp på fuld tryk fx på Facebook og Twitter, og mange unge i kommunen også ikke radikale - samt medlemmer af radikal ungdom bakker ham op. "Det er dejligt med al den opbakning, det øger motivationen”. Til gengæld sætter valgkampen farten lidt ned på jurastudiet på Københavns Universitet. Som led i valgkampen lavede han og syv andre unge for nylig en lille happening ved et indkøbscenter om socialpolitik demonstreret ved en Limbodans, hvor flere og flere falder fra, fordi barren sættes lavere og lavere. ”Vi ville vise, at vi vil have sat barren højere, så færre falder ud. Socialpolitik handler om at tage vare på folk.” For fire år siden anslog Kristian Hegaard, at han brugte 15 – 20 timer om ugen på det kommunale arbejde ved siden af sit jurastudium, og det tal holder stik. ”Det er lidt skævt fordelt, nogle gange er det fem timer og andre gange 30, men gennemsnittet passer”, fortæller han.
Kun spændende oplevelser Hvad der har været det mest spændende, er han ikke i tvivl om: ”Byggeriet af en hel ny folkeskole til 135 mio. kr. Det er en kæmpe skole med gode klimaløsninger og tilgængelighed for alle. Lige nu er et idrætscenter på vej – også kli-
mavenligt og tilgængeligt. Begge byggerier har været tæt fulgt af en tilgængelighedsgruppe fra den lokale DH afdeling, som i øvrigt har meldt tilbage, at de synes området har fået større bevågenhed og en bredere forankring i kommunen end før. Jeg har faktisk ikke oplevet noget dårligt. Det hele har været så spændende. Selvfølgelig må man indgå kompromiser, men når det sker, må man bakke op. Jeg har været glad for den indflydelse, jeg har opnået, og jeg synes, arbejdet har været sjovt." Hvis Kristian Hegaard genvælges, vil han arbejde for, at der udarbejdes kvalitetsstandarder på BPA, og for at tilgængelighedsarbejdet fortsætter i samme høje tempo. Der må ikke hviles på laurbærrene. ”Flere har fortalt mig, at der er langt mellem handicaptoiletterne i kommunen, og at der mangler handicapparkeringspladser tæt på indkøbsmuligheder, så det må vi have rettet op på,”, siger han. Han er opsat på en dag at blive valgt ind i Folketinget, og blev for nylig opstillet som folketingskandidat ved et opstillingsmøde, hvor han vandt over viceborgmesteren i Hørsholm, men det ligger langt ude i fremtiden. Lige nu gælder det genvalg til byrådet. ■ HANDICAP NYT 5 - 2013 • 39
KOMMUNALVALG
Af Solveig Andersen
KANDIDATERNE Der er snart kommunalvalg, og blandt de omkring 10.000 kandidater er også mennesker med handicap, der har lyst til at bidrage og deltage i de kommunale beslutninger. Handicap-nyt efterspurgte kandidater her i bladet, på hjemmeside og facebook og på de næste sider præsenterer vi dem, der meldte sig inden deadline. Vi stillede spørgsmålene: Hvorfor stiller du op? og hvilken betydning har det, at mennesker med handicap stiller op? Anders J. Andersen, Vordingborg, Socialdemokraterne Jeg har i mange år været aktiv i handicapbevægelsen og i handicappolitik – blandt andet har jeg siden 2006 været formand for handicaprådet og i den egenskab rådgivet mange politikere og embedsmænd. Man har helt sikkert mulighed for at gøre en forskel som formand for handicaprådet, men beslutningerne bliver i sidste ende taget et andet sted bag lukkede døre. Nu vil jeg gerne være med til at træffe beslutningerne. Jeg har lyst til at være med og er blevet kendt i lokalområdet for det, jeg har gjort på handicapområdet. Jeg kender det kommunalpolitiske spil, og ved, hvordan beslutninger bliver til, og jeg kender tillige til de barrierer, som mennesker med handicap møder og den manglende kompensation. Allerede ved sidste valg blev jeg opfordret til at stille op, og hvis det skal være, skal det være nu. Men jeg skal ikke kun være handicappolitiker, mine tre mærkesager er erhvervspolitik, borgerinddragelse og handicappolitik. Det betyder meget, at mennesker med handicap er aktive - alene det, at jeg er i et lokale, får jo folk til at se problemerne. Det er noget med ANDERS J. ANDERSEN eksemplets magt. Og ved at være med i det politiske liv får vi viden. ViVordingborg den er magt og helt nødvendig for kunne matche embedsmændene, så man kan argumentere og nuancere beslutningerne, fx er det ikke alle Socialdemokraterne tiltag, der koster noget, og dem kan man måske så få gennemført. Det vil blive spændende at være med, selvom jeg godt er klar over udfordringerne: at man skal se på helheden, og at økonomien er presset, så man nemt bliver en lus mellem to negle i forhold til forskellige interesser. Læs mere på www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?site=vordingborg&. Klik på Kommunalvalg 2013.
A
SPØRG DIN KANDIDAT,FØR DU SÆTTER DIT KRYDS Dansk Handicap Forbund(DHF) har op til kommunalvalget sat en lille kampagne i gang. Mange af DHF’s tillidsvalgte vil dukke op på gader og stræder, til valgmøder, eller hvor man nu finder kandidaterne, der stræber efter
40 • HANDICAP NYT 5 - 2013
vælgernes kryds på stemmesedlen. I hånden har tillidsfolkene en lille folder ”Før vi sætter vores kryds...” , der indeholder 5 spørgsmål om handicap til politikerne, og når de har svaret, har man et godt indblik i, hvad den
pågældende mener, og et godt grundlag for at tage stilling på valgdagen. Formålet er at sætte fokus på forholdene for mennesker med handicap, så de ikke bliver glemt i valgkampens mange andre temaer.
Birgitte Bjørkman, Herlev, SF Jeg har været medlem af SF fra midt i 80’erne og stillede op til kommunalvalg første gang i 2005. Ved valget i 2009 blev jeg ikke valgt ind, men blev 1. suppleant, og da én af de fire siddende SF’ere i kommunalbestyrelsen blev langtidssygemeldt, trådte jeg ind i februar 2012. Det gav mig mulighed for at sidde i kommunalbestyrelsen i næsten en halv periode. Jeg har et ønske om aktivt at bidrage til forebyggende tiltag på social- og sundhedsområdet og sikring af god omsorg og livskvalitet blandt borgere, der har behov for kommunens service. Jeg interesserer mig for kultur og ønsker at bidrage til sikring af en fortsat kulturel vækst og bredde i kommunen. Og som kørestolsbruger har jeg naturligvis en særlige BØRGE LARSEN interesse for sikring af god tilgængelighed til byens Frederecia boliger, handelsliv, institutioner og det kulturelle liv. Venstre Jeg er ikke gået ind i politik, fordi jeg har et handicap. Men jeg er naturligvis bevidst om, at det kan bidrage til et fokus, der kan bruges konstruktivt. Som politiker i kørestol bidrager jeg til et mere nuanceret billede af mennesker med handicap blandt de øvrige Børge Larsen, politikere, embedsfolk, mv. Det er en bonus. Jeg kunne ønske, at Fredericia, Venstre flere mennesker med handicap involverer sig i deres lokalsamfund, Jeg har siddet i byrådet i to periikke nødvendigvis som politiker, men generelt i forhold til at være oder, og dels er det et spændeninitiativtager og aktiv borger. Det vil helt naturligt være med til at de arbejde, og dels er det vigtigt, øge forståelsen for bl.a. tilgængelighed og med til at skubbe til forat der er en bred repræsentation i domme. Det har fx været fornøjeligt at være valgtilforordnet genkommunalbestyrelsen og i politik, nem mange år, og det har været en øjenåbner for mange vælgere og vi skal som minoritetsgruppe på valgdagen. være repræsenteret for at blive hørt. Jeg vil gerne have indflydelse på kommunalpolitikken og være med til at træffe beslutningerne. Når jeg sidder i byrådet, får mine kolleger og embedsmændene en større indsigt i forholdene for mennesker med handicap. De bliver hele tiden nødt til at forholde sig til min kørestol, når de skal tænke i tilgængelighed, på trapper, handicaptoilet osv. til møder og rejser. Det gør en forskel. Når det er sagt, vil jeg understrege, at jeg ikke stiller op, fordi jeg har et handicap, men fordi jeg gerne vil have politisk indflydelse på alle områder. Jeg er også almindelig borger, forældre til en ung i skolen, jeg bruger vejene, den offentlige trafik, kulturtilbud osv. Det er ikke specielt handicappolitik, jeg interesserer mig for. AN BIRGITTE BJØRKM Læs mere på www.fredericia.venstre.dk/byraad.
V
F
Herlev SF
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 41
KOMMUNALVALG
Gitte Skovbo, Stevns, Enhedslisten Da fleksjobreformen blev lagt på bordet, gik jeg ind i kampagnen ”Stop fleksjobreformen”. Jeg fik frataget min ledighedsydelse på forkert grundlag og troede, det bare var mig, der ikke kunne finde ud af det. Men da jeg gik ind i arbejdet, oplevede jeg, at vi var mange. I alle kommuner var der nogle, der ikke fik, hvad de var berettigede til, fik forkerte afgørelser osv. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, det skal være sådan. Jeg ønsker et samfund med plads til anstændighed og rummelighed. Man skal ikke sætte mennesker før systemet. Man skal ikke lave kassetænkning, og jeg tror ikke, man sparer noget på længere sigt. Som ung fik jeg kortvarig kontanthjælp. Det var et kærligt skub, der anerkendte mig for den, jeg var og fik mig hurtigt videre. I dag mødes man med mistillid og kontrol, og det ødelægger mennesker, der ikke har det store overskud. Så overlever man bare, man lever ikke. Jeg stiller op i håbet om at kunne ændre på tingene, så der bliver andre prioriteringer og en anden fordeling af ressourcerne, og så pengene bliver brugt på mennesker. Jeg synes ikke længere, samfundet har plads til folk med få ressourcer. Jeg har hørt så mange groteske historier. Og det er ikke nok at sidde hjemme, man må ud og vise ansigt, for jo flere der kommer frem, jo mere fokus bliver der. Og kommer jeg ikke ind, har jeg da gjort et forsøg. Læs mere på www.stevns.enhedslisten.dk.
Ø O
GITTE SKOVB Stevns Enhedslisten
Jan Jakobsen, Ringsted, Enhedslisten
JAN JAKOBSEN Ringsted Enhedslisten
Ø
42 • HANDICAP NYT 5 - 2013
Jeg stiller op, fordi jeg har nogle politiske grundholdninger, jeg kæmper for, som fx solidaritet i socialpolitikken og en generel ordentlig velfærd. Jeg har siddet i kommunalbestyrelsen i 12 år, men skiftede parti i 2010, fordi der kom så mange udmeldinger om, at ”handicappede var dyre”, at ”de var gøgeunger” osv., uden at SF reagerede. Det kunne jeg ikke leve med. Det er vigtigt, at vi ikke kun tænker handicap, for som politiker skal vi tænke i helheder og identificere os med mange andre grupper, men jeg synes til gengæld også, at det er vigtigt, at der sidder mennesker med handicap i kommunalbestyrelsen – faktisk uanset partifarve – så folk ser og hører os. Det er en skoling for andre - kolleger, embedsmænd og vælgerne. I kommunalbestyrelsen har de fået en anden forståelse og en ændret tankegang, fordi de har lært at tænke handicap ind. Den første gang jeg skulle på tur med kulturudvalget, bestilte formanden en bus uden lift, og de andre kørte af sted, mens jeg måtte blive hjemme. Det var et lærestykke for formanden, og han har aldrig gjort det siden. Læs mere på www.ringsted.enhedslisten.dk. Klik på Kommunevalg ’13.
Jannik Bjørn Dall, Lolland, Dansk Folkeparti Jeg er træt af at blive set ned på af uvidende folk. Sagsbehandlerene ser mig bare som en rask ung mand, der ikke har brug for noget. De lytter ikke og ser ikke de problemer og behov, jeg har som scleroseramt. Eller de vil ikke. Jeg synes, der er for mange sagsbehandlere i kommunen, der ikke er socialrådgivere, det vil jeg gerne lave om på. Jeg vil også kæmpe for mere og bedre uddannelse af sagsbehandlerne, så de alle ved, hvad det vil sige at have et handicap og ved, hvad de arbejder med. Og så skal de lære, hvad service er, så de taler pænt til folk. I stedet for at gå og brokke mig derhjemme vil jeg ind og påvirke, mens jeg kan. Der er mange ensomme mennesker med handicap – dem vil jeg godt hjælpe og være talerør for. Der er brug for noget optimisme, og tager man chancen for at blive hørt i en større sammenhæng, så bliver man hørt. Læs mere på www.danskfolkeparti.dk/Lolland.
O LL
JANNIK BJØRN DA Lolland Dansk Folkeparti
Jette Bertelsen, Sønderborg, Socialdemokraterne
JETTE BE RTELSEN Sønderbo rg Socialdem okratern e
A
Jeg stiller op, fordi jeg ønsker at bidrage til lokalsamfundet og vil understrege, at man som menneske med handicap ikke kun er til besvær, men en stærk ressource. Desuden er det enormt vigtigt at deltage aktivt, så vi ikke bliver glemt til fordel for grønne fodboldbaner, statuer og andre områder. Vores smertegrænse er nået, og jeg ønsker at kæmpe for, at vi kan leve et så godt og værdigt liv som andre blandt andet ved at være synlige og få politikerne til at lytte til os, som er eksperter i at leve med et handicap. Jeg er den eneste kandidat med handicap i Sønderborg, og mine mærkesager ligger inden for det socialpolitiske område, bl.a. bedre forhold for mennesker med handicap, ældre og psykisk syge, så der er respekt og ligeværd for alle, bedre tilgængelighed og hjælp til de borgere, der ikke har mulighed for at benytte computere, så de ikke udelukkes fra forskellige tilbud og informationer. Og så vil jeg sige, at det på vores område ikke så meget er partifarven, der tæller, for det handler om vores hjerteblod, vores liv. Derfor gælder det om, at der hele tiden er dialog og fokus på handicapområdet. Læs mere på www. socialdemokraterne.dk/default. aspx?site=Soenderborgkredsen&. Klik på Kandidater.
FLOT FREMMØDE TIL VÆLGERMØDE I NÆSTVED Et politikerpanel med alle partier repræsenteret undtaget Enhedslisten og Liberal Alliance samt kandidater fra to lokallister Social Balance og Ny Næstved. Læg hertil spørgelystne deltagere fra først og fremmest Dansk Handicap Forbund, men også fra andre organisationer i Danske Handicaporganisationer(DH), så har du situationen den 18. september til vælgermødet i Næstved. I alt 70 mennesker var til stede.
Emnemæssigt kom man vidt omkring: Fx om handicappolitik i Næstved, BPA ordninger og nedskæringer, sagsbehandlingstider og bilsager. Tonny Ploug er formand for Næstved afdeling og oplevede, at flere politikere gav udtryk for, at arbejdsgiveransvar i BPA sager var et problem. Stik modsat af, hvad vi mener i DHF. Nogle politikere var glade for, at det have været muligt at skabe en hel ungdomsafdeling på plejecenteret Røjleparken, men det mente unge men-
nesker i salen var en dårlig ide, fordi centeret ligger fem km fra Næstved og efter kl. 17.00 er der totalt dødt. ”Mødet varede fra 19 – 21.30 og kunne såmænd nemt være forsat, da debatten var livlig og mange havde ordet. I Næstved afdeling synes vi, det var en god ide at holde det sammen med DH, det gav lidt mere bredde. Politikerne var også tilfredse med vælgermødet”, fortæller Tonny Ploug. Bente Rødsgaard
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 43
KOMMUNALVALG
Af Bente Rødsgaard, Jeppe Kerckhoffs & Solveig Andersen
John Sørensen, Skive, Radikale Venstre Jeg kan egentlig bedst beskrive min motivation til at stille op med de ord, der var motto på Dansk Handicap Forbunds kongres 2012 – ”Vi vil gerne bidrage, ikke bedrages.” Handicapområdet er presset, og der har været en hård tone de senere år, og fornemmelsen er, at der ikke rigtig er nogen, der lytter til vores bekymringer. Så kan man vælge at sætte sig ned og være skuffet, eller man kan gå ind i det og prøve at påvirke beslutningerne, prøve at bidrage til beslutningsprocesserne. Jeg blev spurgt, om jeg ville stille op, ellers havde jeg nok ikke tænkt på det, men jeg er ikke i tvivl om, at det betyder noget i partiforeningen – i min, men også i andre partiers – at der også er mennesker med handicap blandt de aktive frivillige. Vores valgprogram er fx nok blevet lidt anderledes, fordi jeg har siddet med ved bordet. Bliver man valgt, vil det selvfølgelig have stor effekt, fordi alle byrådsmedlemmerne lægger mærke til udfordringerne, men gør man ikke, glemmer folk nok problemerne på handicapområdet, når valgkampen først er slut. Læs mere på www.skiveradikale.dk.
B SEN JOHN SØREN Skive re Radikale Venst
Ole Lynggard, Vejle, Radikale Venstre, far til en søn med handicap Den vigtigste årsag til at stille op er, at jeg synes, der skal være lige muligheder for unge med særlige behov. Det er der ikke. Og her taler jeg ikke kun om unge med handicap, der er andre, der er i klemme. Der findes mange unge, som bliver kørt over allerede inden, de er 20 år. Det er alle dem, der ikke magter de vilkår skolesystemet og arbejdsmarkedet stiller op, mange af dem har så lidt selvtillid, at de slet ikke tror, de kan gennemføre noget, mange tosprogede får ikke mulighederne, og mange andre kan ikke leve op til kravene. Der er heldigvis også mange velfungerende unge, men hvad med alle de udsatte, som falder igennem? Det er jeg optaget af. OLE LYNGGA RD Jeg ønsker et samfund, der er gennemsyret af Vejle accept, anerkendelse og fleksibilitet. Og mine Radikale Venst re prioriteringer i det kommunale arbejde vil være handicapområdet, uddannelsesområdet og ældreområdet. Jeg kan gøre en forskel ved at være talerør for de mest udsatte, være vedholdende og hele tiden gøre opmærksom på, at det kan gøres bedre, holde alle fast på det vi sagde, vi ville. Jeg vil være bagstopper, når det bliver for galt. Læs mere på www.ditvejle.dk.
44 • HANDICAP NYT 5 - 2013
B
Sif Holst, København, Enhedslisten Mit København er en kommune med uendelig mange muligheder, men også en kommune, der i stadig større grad udskiller dem, der er anderledes og udstiller dem som en del af problemet. Jeg mener ikke, at jeg er en del af problemer. Jeg er en del af løsningen på et København, hvor der er plads til og brug for alle. Derfor stiller jeg op til Københavns Borgerrepræsentation. Som handicappolitikere støder vi gang på gang på lukkede døre, vi kan ikke få politikerne i tale, vi kan ikke få forståelse for de udfordringer, vi står over for. Når vi engagerer os i partipolitik, bliver vi partifæller, modkandidater og kollegaer – mennesker i stedet for et begreb. Mennesker man taler med, og hvis udfordringer man forstår. Derfor kan politikere med handicap være med til at åbne døren for alle mennesker med handicap. Læs mere på www.kbh.enhedslisten.dk.
SIF HOLST København Enhedslisten
Ø Søren Haugaard, Odense, Social Balance Jeg stiller op, fordi jeg dels er politiARD HAUGA ske interesseret - jeg har tidligere væSØREN ret medlem af CD og stillet op for dem Odense ance Bal - dels synes jeg den sociale balance i Social samfundet er forrykket. De svageste har betalt for krisen. De sociale reformer er skæve, og servicen på ældre og handicapområdet er blevet forringet. Det vil jeg godt ændre på. Der bliver brugt mange flere penge på kontrol og bureaukrati end på borgernær service, og på fx hjælpemiddelområdet bruges der flere penge på at administrere end på hjælpemidler. Det er forkert. Mennesker med handicap skal deltage, for der er en tendens til, at medierne gør os til nogle stakler, der ingen kompetencer har. Derfor er det vigtigt, at vi blander os og viser, at vi kan og vil bidrage. Læs mere på www.socialbalance.dk. Social Balance er et nyt centrum/venstre-parti, der er dannet af udbrydere fra SF i Syddanmark, og partiet stiller op flere steder i landet til både regions- og kommunalvalg.
HANDICAP NYT 5 - 2013 • 45
VIRKSOMHEDSGUIDE
Kørestolstraktor For dig der vil selv! - hele livet Uafhængighed uden skubber!
Søger du en håndskinne, der understøtter det aktive greb? Handyflex
Vi har udviklet Handyflex® som en fjeder, der dynamisk understøtter din hånd. Fjederens stivhed og form designes individuelt til dine behov, og ortosen kan forsynes med tommel- og fingerstøtte. Den er nem at tage af og på, og kan bruges i vand. Dropfodmdialock
Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!
Forhandler
WAYUP v. Niels Horsbøl - www.wayup.dk Mobil 20 40 63 18
Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk
d ig tter ø t s n… Vi veje e l e h
PlejeDK STABIL HANDICAPHJÆLP ✓ Alle former for handicaphjælp ✓ Kun erfarne medarbejdere ✓ Hjælpere under konstant uddannelse ✓ Vi indrager netværk, familie og nærmiljø ✓ Håndplukkede stabile hjælpere og vikarteam Søger du stabilitet, så bør du kontakte plejedk ApS, da det er vores hoved-målsætning.
KONTAKT OS OG HØR MERE Man-fre kl. 7.30-16.00 ring på tlf. 25 33 71 28 Weekend og efter kl. 16.00 ring på tlf. 20 94 61 57
Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk
Lunikvej 30, 2670 Greve · www.plejedk.dk · tenna@plejedk.dk
Kvartside.indd 1
23/01/13 10.05
VIRKSOMHEDSGUIDE
HANDI ENGROS OPKØBER AF BRUGTE HANDICAP BILER
PRAKTISK MOBIL Med en KANSO M300 fra SOKAN telecom får du en robust og praktisk mobiltelefon, der tåler stænk, støv og vand og kan skylles efter brug.
enKeL Og ROBuST
Kanso M300 er IP56 certificeret: vand- & støvafvisende, udstyret med lommelygte, FM radio til brug både med og uden headset, telefonbog til 500 numre, store taster, tydeligt display og brugervenlig menu. En praktisk telefon med det mest nødvendige.
- forhandlerliste på - www.sokantelecom.dk
• Handi Engros er en mindre Virksomhed i en lille branche med få store aktører, hvor vi bestemt ikke er de største, men vi brænder for vores erhverv! • Hos Handi Engros går vi op i de små ting. • De ting der giver det lille extra som gør hele forskellen. • Det er den forskel der gør at du som kunde skal vælge os. • Vi har aftager til din bil i hele Europa, hvor bilen bliver genbrugt hos ligestillet borger til det den er bygget til . • Hos os er udgifterne holdt i det små for at kunne tilbyde vore kunder den bedste markedspris. • Gennem en år række har vi samarbejdet med stor set alle danske kommuner og en stor part advokater. OM HANDI ENGROS Handi Engros er beliggende midt i jylland. Virksomheden er stiftet og ejet af det daglige personale. Vi er landsdækkende . Er specialister i at vurdere din bils værdi ubeset. Vi har arbejdet i bil export brancen gennem 31 år
KONTAKT PER RYTHING LARSEN MAIL: PER@HANDI-ENGROS.DK TELEFON +45 20304557 ●
Myndighed • Værdighed • Solidaritet
Handicapservice for dig
-omsorg med omtanke
Hvis du er tilkendt hjælperordning (BPA), selvudpeget hjælper, ledsagelse eller andet, tilbyder Naesborg A/S at varetage arbejdsgiveropgaven. Vælger du Naesborg Handicapservice betyder det: •
At du er arbejdsleder i det daglige – med en fast konsulent tilknyttet
•
At vi hjælper med at udsøge og udvælge hjælpere incl. afløsere – herunder annoncering uden beregning
•
At vi i et aftalt samarbejde planlægger og gennemfører personalemøder, lægger vagtplaner og udarbejder APV m.v.
•
At Naesborg Handicapservice sikrer udbetaling af løn, skat, feriepenge, forsikring, indberetninger m.v.
Naesborg A/S har indgået overenskomst med FOASydsjælland – en sikkerhed for ordnede arbejdsforhold. Kontakt os helt uforpligtende på telefon 5577 4466 og hør mere om hvad vi kan tilbyde dig.
Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk
Ringstedgade 24-26, 2. 4700 Næstved tlf. 5577 4466 naesborg@naesborg.dk www.naesborg.dk
Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555
Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42111
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. vi kan hjælpe!
”Hos Handicaphjælpen ApS sætter vi en ære i at sammensætte teams som opfylder brugerens ønsker, krav og forventninger til at få dagligdagen til at fungere optimalt. Vi kan tilbyde fuld administration af din BPA (hjælperordningen), hvilket vil sige ansættelse af hjælpere, planlægning af vagter, oplæring ved ansættelse af nye hjælpere, vikardækning ved sygdom og ferie og lønadministration. Hos Handicaphjælpen ApS ved vi, at når du som bruger skal have hjælpere til at arbejde for dig i dit eget hjem, betyder det store ændringer i din hverdag og dit liv. Derfor er det vigtigt, at vi har et tæt samarbejde, så vi ud fra dine behov og ønsker kan finde hjælpere, som svarer til dine krav og forventninger.” Hos Handicaphjælpen er vi parate til at hjælpe dig som bruger uanset hvilke handicap du har. Husk du er altid velkommen til at ringe og helt uforpligtende høre nærmere om hvad vi kan tilbyde.
Handicaphjælpen ApS • Havnevej 1, st. tv. • 4000 Roskilde • cvr.nr.: 29 81 97 26 tlf.: 29 39 78 98 • www.handicaphjaelpen.dk • email: info@handicaphjaelpen.dk