Handicap NYT nr. 1 2024

»

»

Caminoen på elscooter

Latinamerika: ”På DHF’s kurser har jeg lært, at alt kan løses”

TILSKUDSBERETTIGET

Sondemåltiderne er godkendt til tilskud ved Lægemiddelstyrelsen

ENDELIG!

NYHED: Nu kan du få sondemad af helt naturlige råvarer. Bellyfood tror på, at alle, om du er sondespisende eller ej, har ret til måltidsoplevelser af rigtig mad. Vores økologiske sondemåltider er derfor tilberedt af råvarer, magen til dem du har i dit eget køkken.

QUINOA OG ÆRTER – Et vegansk måltid med en mild duft af ærter og ingefær og et naturligt indhold af fibre. Indeholder 15 forskellige - og helt naturlige råvarer.

KYLLING OG KIKÆRTER – Et måltid i solens farve og en mild duft af karry. Indeholder 13 forskellige - og helt naturlige råvarer.

LÆS MERE OG BESTIL DINE NÆSTE SONDEMÅLTIDER PÅ WWW.BELLYFOOD.DK

Indhold

5 Leder

6 Hjulspind

13 Kommentar

Movia har foretaget en kovending og opgivet sit ”bølle-image.”

14 Hvorfor er du medlem af Dansk Handicap Forbund?

Handicap NYT taler med medlemmer i Region Nordjylland.

16 Tænk, tal og skriv med Dictus Sidstnævnte IT-program har fået flere funktioner.

19 Jens Bouets Klumme

19 Ny poliogruppe i Dansk Handicap Forbund

Nyt interessefællesskab ser dagens lys i forbundet.

20 Hav, sæler og fisk Handicap NYT har besøgt Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

25 DET SKER I DHF

28 Medlemmer står forrest i ny indsats om fleksjob

30 Alle skal kunne tage en videregående uddannelse Nyt projekt i Dansk Handicap Forbund.

34 Caminoen på elscooter

Birger Ullstad fortæller om sine oplevelser på turen fra Biarritz i Frankrig til Compostela i Spanien.

38 Boganmeldelse

Undskyld vi er her. Forfatteren Caspar Eric har samlet citater fra nettet fra mennesker med handicap.

40 Latinamerika:

”På DHF’s kurser har jeg lært, at alt kan løses”. Skildring fra Guatemala, hvor Globalt Samarbejde har afholdt kurser.

44 Mere end 2000 henvendelser Rådgivningsteamet ser tilbage på året der gik.

Man skal ikke lade sig hindre, fordi man får et handicap.

Birger Ullstad, side 34

46 Boganmeldelse:

Hvis jeg falder – ny bog af Jan Grue om at leve med et handicap.

48 Førtidspension og arbejde – hvad er mine muligheder?

Handicap NYT oplyser om reglerne.

50 Barcelona

Foreningen LOBPA sprang ud i at arrangere en rejse til Barcelona. Læs hvad såvel arrangør som en deltager fik ud af at rejse til den spanske by.

Jessica Gomez har været på kursus i DHF-regi i Guatemala.

Foto: Britta My Thomsen.

I Esbjerg kan du opleve havets mysterier.

Birger Ullstad har kørt Caminoen på el-scooter.

CAMERA RED STAR PHOTO

CAMERA PRIVATFOTO

Mentale barrierer er afgørende – men ofte usynlige

I Dansk Handicap Forbund arbejder vi for et liv med lige muligheder. Det gælder ikke mindst i forhold til beskæftigelsesområdet, hvor der, trods mangeartede og ihærdige indsatser, fortsat er lang vej til, at mennesker med handicap kan få adgang til arbejdsmarkedet på lige fod med andre mennesker. De seneste tal viser, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap ligger på 60,2 %, mens den for den øvrige befolkning ligger på 85,9 %.

Man skal huske på, at mennesker med handicap udgør et bredt udsnit af befolkningen og ikke er registreret et bestemt sted. Vi søger arbejde på lige fod med andre, og vi befinder os ’derude’, hvor alle de andre jobsøgende befinder sig. Vi er ikke en parallel gruppe, som fremgår af et register. Vi er en gruppe, som ønsker at blive mødt ligeværdigt i jobsøgningsog rekrutteringsprocesser, ligesom vi ønsker at bidrage på lige fod med andre mennesker.

Vi taler ofte om de barrierer, der ligger hos systemet, men vi får ikke altid fokus på de mentale barrierer, som ofte ligger hos virksomhederne. Forskning fra Aalborg Universitet viser, at hvis en kvalificeret og erfaren medarbejder i sin ansøgning oplyser, at vedkommende er kørestolsbruger, så falder sandsynligheden for at komme til jobsamtale fra 70 % til 22 %. Forskning fra samme universitet viser samtidig, at virksomhedsledere, trods positive holdninger i forhold til mennesker med handicap, undlader at handle på deres intentioner, når det kommer til praksis. Ofte er det også en særlig gruppe virksomhedsledere, som har fokus på handicap – nemlig dem, som af den ene eller anden grund har haft problemstillingen

HANDICAP

NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup

T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

OPLAG: Kontrolleret oplag

1. juli 202230. juni 2023: 6.347

ANNONCER:

FL Reklame

Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER:

Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081

99. årgang

Giro: 6 00 34 35

Kontortid:

Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid:

Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

inde på livet gennem personligt kendskab til mennesker med handicap, eller fordi de har et helt særligt defineret fokus på mangfoldighed.

Vil vi for alvor flytte på de tal, jeg har henvist til, så tror jeg, vi er nødt til at kigge på de mentale barrierer, som fylder så utroligt meget, og som er komplicerede at gøre noget ved, fordi de er usynlige og er dybt afhængige af den kontekst, den enkelte virksomhedsleder befinder sig i. Og det er en svær opgave, da de skeptiske virksomhedsledere ikke af sig selv er opmærksomme på de fordele, der også ligger i at være åbne over for denne målgruppe.

Sammen med de øvrige handicaporganisationer arbejder vi naturligvis på højtryk for at fjerne de strukturelle barrierer i systemet, men vi har afgørende brug for en debat om, hvordan vi får alle virksomhederne med på at tænke mangfoldighed ind i deres jobopslag, deres rekrutteringsproces og frem for alt, når de står med konkrete ansøgninger i hånden og bliver usikre på, om de tør gå videre med en ansøger.

Det er en stor udfordring at nå ud til de skeptiske og tilbageholdende virksomheder, men et vigtigt skridt kan være, at vi som netværk står sammen og bruger alle vores kanaler til at sætte spot på netop de mentale barrierer, som er så afgørende, men desværre ofte ligger usynligt under overfladen.

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND:

Susanne Olsen

DIREKTØR:

Jens Bouet

NÆSTE NUMMER:

2. maj 2024

Deadline: 12. marts 2024

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer.

Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Ringe økonomi beretter ikke til dispensation for tilgængelighedskrav

I Ringkøbing-Skjern ønskede Ringkøbing Udviklingsforum at opføre en udsigtsplatform oven på en tidligere pumpestation beliggende på Rørdumvej 5. Det gav kommunen byggetilladelse til samt en dispensation for tilgængelighedskravene, da det ville blive dyrt at gøre platformen tilgængelig med fx en elevator eller en lift.

Det klagede den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer over. Nu ligger der en afgørelse fra Nævne-

Vidste du, at...

Vidensportalen, hvor alle har kunne få viden om sociale problematikker og finde aktuel viden om udsatte børn og unge, udsatte voksne med mere, er lukket permanent. Fremover skal man

nes Hus, som er klokkeklar. Kommunen kan ikke give en dispensation med henvisning til økonomi, så nu er byggetilladelsen trukket tilbage. I afgørelsen står således: ”Byggeklageenheden lægger herved vægt på, at det bærende argument for dispensationen ud fra sagens oplysninger synes at være et hensyn til manglende økonomiske midler. Byggeklageenheden finder på den baggrund, at kommunens afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel og dermed er ugyl-

dig. Byggeklageenheden ophæver Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 7. december 2022 om byggetilladelse til indretning af en udsigtsplatform på Rørdumvej 5, 6950 Ringkøbing og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.”

Om der efter denne afgørelse kan findes en løsning i denne sag, det er uvist, men bygges kan der altså ikke her og nu.

På Handicap NYT EKSTRA kan du læse hele afgørelsen.

gå ind på https://social.dk/ – der er Social- og Boligstyrelsens nye vidensplatform, hvor der er et dataunivers til at søge i.

Arkitektforeningen har digitaliseret deres medlemsblade tilbage fra 1898. Her er en skatkiste af betragtninger om ar-

kitektur skrevet til arkitekter, men lægfolk kan sagtens læse med. Du finder arkivet på https://arkiv.arkitekten.dk/

Vejregelgruppen har publiceret nogle nye vejledninger om tilgængelige veje, hvor man kan læse om, hvordan man skaber veje for alle. Du finder de nye

CAMERA COLOURBOX

Ringkøbingegnen har et rigt fugleliv, som mange kan lide at se på. Her ses fx. bramgæs.

I Danmark behandler vi mennesker med handicap som mindre værd

En tredjedel af befolkningen mener, at de fleste danskere behandler mennesker med handicap som mindre værd. Det er blot et af resultaterne fra en ny befolkningsundersøgelse, som Det Centrale Handicapråd (DCH) og Danske Handicaporganisationer (DH) står bag. Undersøgelsen afdækker danskernes opfattelse og syn på mennesker med handicap ud fra forskellige faktorer som alder, køn, region og uddannelsesniveau.

Hovedresultaterne i undersøgelsen viser, at vi som samfund langt fra ser på mennesker med handicap som ligeværdige, selvom 86 procent af danskerne siger, at de har en relation til en person med handicap.

bedre repræsentation af mennesker med handicap i samfundets forskellige arenaer, som fx film, musik og i byråd. Og så er der brug for at ændre måden, som vi taler om mennesker med handicap på."

Han bakkes op af formanden i Det Centrale Handicapråd, der peger på behov for øget inklusion, viden og bekæmpelse af fordomme om handicap: ”I undersøgelsen svarer fire ud af fem, at det er vigtigt for dem, at mennesker med handicap har lige muligheder på en række områder. Det tyder derfor på, at det ikke er de gode intentioner, der mangler, men at problemerne nærmere skyldes usikkerhed, uvidenhed og

Hvor mange danskere har et handicap?

37% af danskerne vurderer, at de selv har et handicap. Adspurgt, hvor stor en andel af den danske befolkning, man vurderer, der har et handicap, er andelen 31%. De yngre aldersgrupper vurderer, en større andel af befolkningen har et handicap end de ældre generationer.

En tredjedel af danskerne mener, at de fleste behandler mennesker med handicap som mindre værd. Samtidig siger fire ud af ti, at størstedelen af danskerne ignorerer mennesker med handicap.

Det vækker bekymring hos Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd. ”Der er brug for at forbedre danskernes syn på mennesker med handicap. Det må være et wake up call til os alle, når så mange i den danske befolkning synes, at vi i Danmark behandler mennesker med handicap som mindre værd. Jeg tror på, at vi skal sætte ind tre forskellige steder," siger Thorkild Olesen, formand for DH, og fortsætter: "Vi skal have flere mennesker med handicap med i fællesskabet inden for uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidslivet. Der er også brug for flere rollemodeller og

håndbøger til download på Vejdirektoratets hjemmeside. De hedder ”Færdselsarealer for alle, universelt design og tilgængelighed,” ”Tilgængelighedsrevision,” ”Færdselsarealer for alle, Eksempelsamling.” Du kan downloade dem fra https://vejregler.dk/

Den prisvindende cykelrytter Emma Lund, som har cerebral parese, modtog ”Kulturministerens Parasportspris 2023.” Hun har blandt andet vundet guld i linjeløb ved VM i Glasgow i år, og hun skal deltage i PL i 2024. Kulturministeren hylder hvert år personer eller organisationer, som har gjort en helt

ubevidste fordomme,” udtaler formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard, som i den forbindelse gør opmærksom på, at hele syv ud af ti i undersøgelsen mener, at de fleste danskere er usikre på, hvordan man omgås mennesker med handicap.

Det er analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre, som på vegne af Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd har gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 4.383 danskere over 16 år. Læs mere på https://handicap. dk/danskernes-syn-paa-mennesker-med-handicap-anno-2023

Kilde: Pressemeddelelse.

særlig indsats for dansk paraidræt og bidraget til sportens udvikling. Oprindeligt hed prisen ’Kulturministerens Handicapidrætspris’ og er blevet uddelt siden 2010. Med prisen følger 100.000 kr. til vinderen.

Tegning

Blind brug af AI i sundhedsvæsnet kan skabe usynlig forskelsbehandling

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet kan kunstig intelligens (AI) hjælpe et presset sundhedsvæsen med at fordele de begrænsede ressourcer, men også skabe mere ulige adgang til dem. Det viser et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og DTU, der har undersøgt, om AI evner at spotte risiko for depression ligeligt hos forskellige grupper.

Baggrunden er, at AI vinder mere og mere indpas i sundhedsvæsnet fx til MR-scanninger og kræftdiagnoser. Seneste skud på stammen er AI indenfor psykiatrien i forhold til at vurdere depressioner for at finde frem til, hvem der har mest brug for hjælp. Den slags gøres allerede i udlandet. Men nu maner forskere ved Københavns Universitet til eftertænksomhed hos politikerne, så AI ikke medfører mere ulighed eller ligefrem bliver et instrument for kyniske økonomiske kalkuler, påpeger forskerne.

”Der er et stort potentiale i kunstig intelligens, men vi skal være varsomme, da en blind indføring af det kan skævvride sundhedsvæsenet på nye måder, som er svære at se, fordi resultaterne ved første øjekast ser rigtige

ud,” siger Melanie Ganz fra Datalogisk Institut og Rigshospitalet.

I en videnskabelig artikel dokumenterer hun, sammen med sine medforfattere, hvordan skjulte bias sniger sig ind i en algoritme designet til at beregne risiko for depression. Sammen med kolleger fra DTU udviklede forskerne selv en algoritme, efter samme design som de algoritmer, der allerede er i brug ude i virkelighedens sundhedsvæsner. På baggrund af virkelige depressionsdiagnoser forudsiger algoritmen, hvor stor risiko personer har for at udvikle depression.

Forskernes algoritme var trænet i reelle, historiske sundhedsdata om seks mio. danskere, hvoraf ca. 200.000 havde en depressionsdiagnose. ”De rigtige algoritmer med den rette træning kan blive kæmpe aktiver for en kommune med begrænsede ressourcer, men vores forskning viser, at hvis maskinlæringen ikke håndteres ordentligt, så kan det skævvride adgangen til behandling, så nogle grupper overses eller sågar holdes ude,” siger Melanie Ganz.

Studiet viser, at algoritmen har lettere ved at spotte risiko for depression hos visse borgergrupper end hos andre

ud fra de variabler, de er trænet i - fx uddannelse, køn, etnicitet og en række andre variabler. Algoritmens evne til at identificere risiko for depression varierede således med op til 15 % mellem forskellige grupper.

Derfor er det ifølge forskerne vigtigt, at der udvikles nogle fair algoritmer samt at se på etiske dilemmaer.

”Hvis vi begynder at anvende de her systemer, er det vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret for prioriteringer af ressourcer og individuelle behandlingsforløb, når de er resultater af algoritmer. Ydermere kan det blive svært for en læge at forklare sin patient, hvorfor en beslutning er taget, hvis algoritmen er uforståelig,” lyder det fra medforfatter Sune Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourcevidenskab, og han forsætter. ”Både politikere og borgere må være bevidste, ikke blot om fordelene, men også om de faldgruber, der er forbundet med brugen af AI. Så man kan være kritisk i stedet for bare uden videre at ”sluge pillen,” slutter Sune Holm.

Læs evt. mere om forskningen “On (assessing) the fairness of risk score models.” https://dl.acm.org/ doi/10.1145/3593013.3594045

CAMERA COLOURBOX

Fuglevenner donerer penge til fuglebeskyttelse i Ecuador

Jocotoco Foundation har modtaget en check på 100.000 dollars (cirka 670.000 kroner) fra Dansk Ornitologisk Forenings Klima- og Biodiversitetsfond til opkøb og beskyttelse af tropisk skov i Ecuador. Handicap NYT kan oplyse, at Dansk Handicap Forbund også er involveret. Det skyldes, at vores afdeling for Globalt Samarbejde har doneret 500 kr. pr. rejse i klimakompensation, da afdelingen foretager rejser til de egne, hvor vi har projekter. Det er i følge afdelingsleder Henry Lind blevet til ca. 20.000 kr. svarende til indkøb af ca. 9 hektar, som svarer til 12-13 fodboldbaner.

I Ecuador ligger noget af den allermest biodiversitetsrige natur i verden. De tropiske bjergskove er spækket med arter, som kun findes i netop disse skove. Og nu får de værdifulde områder og deres mange beboere i form af fugle, pattedyr, insekter, planter og svampe en stor håndsrækning.

Martin Schaefer, der er direktør for Jocotoco Foundation, er meget glad

for donationen, som skal bruges til opkøb.

“Vi opkøber 313 hektar ødelagt skov og nogle græsningsområder i det sydvestlige Ecuador, der grænser op til vores reservat Buenaventura. I reservatet lever nogle arter, der aldrig er dokumenteret andre steder, blandt andet nogle alvorligt truede fugle som El Oro Parakeet og Ecuadorian Tapaculo. De har meget små populationer og er meget truede af klimaforandringerne, fordi de stigende temperaturer får arterne til flytte længere op i bjergene. Men med de penge, vi nu modtager, kan vi opkøbe det sidste stykke højtliggende skov i 2000 meters højde oven for vores nuværende reservat og genoprette det, så de pressede arter har skov at flytte op til i fremtiden, når de bliver nødt til at rykke længere opad,” siger han.

Udover klimaforandringer er skovene i Ecuador, og deres mange arter blandt andet truet af afskovning. Derfor forsøger Jocotoco Foundation så vidt muligt at opkøbe skove, der er i risiko for at blive fældet. Og det gavner også CO2-optaget, når skovene bliver genskabt, fordi træerne binder store mængder kuldioxid og bidrager på den måde til at bremse klimaforandringerne.

Kilde: Pressemeddelelse Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark.

Ny medarbejder

Mette Brønnum er ny regnskabs – og økonomiansvarlig i Dansk Handicap Forbund. Hun er regnskabsuddannet og har i de seneste 13 år arbejdet indenfor avisbranchen som økonomichef og med HR. Hun har store erfaringer med at optimere arbejdsgange og med at arbejde med IT systemer. Da hun så forbundets annonce, kunne hun se muligheden for at få nye opgaver og erfaringer, da hun ikke tidligere har arbejdet i en interesseorganisation. Mette Brønnum er optaget af sociale spørgsmål. Hun er fx frivillig i ”Svovlstikkerne i Næstved”, som samler ind til julegaver til personer, der ikke selv har råd til at købe gaver. Ved julen i 2023 var hun med til at pakke 625 gaver, der kunne deles ud som julehjælp. Hun bor i Ringsted, er gift har to børn og tre børnebørn, og hun kan lide at sy tøj. Sommeren tilbringes i campingvogn både i Danmark, Tyskland og Østrig. Hendes mand er motorcykelentusiast, og sommetider sidder hun bag på motorcyklen og nyder vinden og det danske landskab.

CAMERA PRIVATFOTO

CAMERA COLOURBOX

Forbundets klimakompensation gavner truede fugle.

Ungdomskredsen arrangerede tilgængelighedsløb

Ungdomskredsen (UK) i Dansk Handicap Forbund havde inviteret borgmestre til at prøve at opleve København fra en kørestol. Helga Mark fra Byggeog Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) deltog også, da hun er særdeles stedkendt i København.

Anledningen var, at København er udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023, men når det kommer til at gøre hovedstaden mere tilgængelig for kørestolsbrugere og gangbesværede er vejen lang.

Ideen bag kørestolsløbet rundt i Københavns gader var at få politikerne til at bemærke de mange små forhindringer, byen gemmer på, når man ikke selv har et bevægelseshandicap.

“Noget af det, jeg blev overrasket over, er, hvor hurtigt der bliver skiftet, når man skal over en fodgængerovergang. Man kan praktisk talt ikke nå over i kørestol,” sagde Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten, som deltog i løbet.

Hvis du vil se en video fra dagen, så gå ind på forbundets hjemmeside. Den er under DHF-online.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten. (Nr.tre fra venstre) tog imod udfordringen fra UK.

Byen

rummer mange udfordringer, som personer uden handicap måske ikke tænker over. Forrest ses formanden for CP Danmark Pia Allerslev, som i dagens anledning sad i kørestol.

Nedsat hørelse i arbejdslivet giver vanskeligheder

Mange erhvervsaktive i Danmark har nedsat hørelse i større eller mindre grad. Det viser en ny rapport fra VIVE. Mennesker med hørevanskeligheder arbejder i gennemsnit færre timer og deltager mindre i det sociale samvær på jobbet end normalthørende. De tal kalder på handling, udtaler Høreforeningen i en pressemeddelelse.

Rapporten ”Høreproblemer i arbejdslivet” viser, at 20 procent mellem 18 og 64 år har problemer med hørelsen. 2,2 procent mellem 18 og 64 år har vanskeligheder med at høre (ca. 78.000 personer) og 18 procent har lidt vanskeligheder med at høre (ca. 632.000 personer).

Ca. 72 procent af dem, der har en del vanskeligheder med at høre, er i beskæftigelse. Rapporten viser, at personer med høretab deltager i mindre grad i det sociale samvær på jobbet. Og at kun en ud af tre af dem med en del hørevanskeligheder har høreapparat. Derfor mener Høreforeningen, at der er grund til bekymring:

”Vi ved, at det at have høretab kan give udfordringer i arbejdslivet, hvilket tallene fra VIVE også viser. Erhvervsaktive med høretab er fx udfordret af uhensigtsmæssige

Anvisninger.dk

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), som i dag er en del af Ålborg Universitet, har i årenes løb udgivet en lang række tjeklister og anvisninger om tilgængelighed. En del er forældede og findes ikke mere. Som noget nyt kan man finde de vejledninger, som stadig er brugbare under Anvisninger.dk.

Man skal oprette sig som abonnent, det kan man gøre gratis som basic kunde, men så kan man kun se de anvisninger, som er gratis og frit tilgængelige. Det er der heldigvis en del, der stadig er. Når du er oprettet, kan du fx i søgefeltet skrive ”tilgængelighed” – og så kommer der en lang række publikationer frem. Se selv på https://www.anvisninger.dk/

måder at kommunikere på, støj og dårlig akustik. Derudover trækker de sig fra det sociale liv på arbejdspladsen. Men hvis man hjælper denne gruppe, er der et potentiale for mere arbejdskraft og for at øge trivslen. Vi skal sørge for, at erhvervsaktive med høretab får de bedst mulige vilkår på arbejdspladsen, og så skal vi sikre, at man hurtigere kan få behandlet sit høretab”, siger Lotte Grostøl, der er direktør i Høreforeningen.

Høreforeningen har derfor igangsat et projekt, der skal forebygge mistrivsel på arbejdspladser og øge mental sundhed blandt erhvervsaktive med høreproblemer. Projektet hedder ”Ingen skal stå alene”, og som en del af projektet tilbydes erhvervsaktive med høretab at komme med i netværksgrupper med ligestillede.

Høreforeningen arbejder desuden for at få ventetiderne på høreapparatbehandling ned. Lige nu er der en ventetid på ca. et år eller mere flere steder i landet og ca. 15.000 borgere venter på et høreapparat.

Du kan læse hele rapporten ”Høreproblemer i arbejdslivet” på Høreforeningens hjemmeside https://hoereforeningen.dk/

CAMERA COLOURBOX

BPA-leverandør med fokus på relationer, tryghed og tillid Administrationen bag en hjælperordning er en kæmpe tillidserklæring, så det er vigtigt for os, at du føler dig set og hørt, samt at det er DIG, der bestemmer over DIT liv!

Din Hjælperordning (DHO) er for dig, som ønsker din hjælperordning administreret af mennesker, som kender dig. Hos os bliver du aldrig bare ”et-nummer-i-rækken”! Vi gør alt for at møde dig og dine hjælpere præcis dér, hvor I er i jeres liv, og den gode relation er alfa og omega for os.

5 GODE GRUNDE TIL AT LADE OS ADMINISTRERE DIN HJÆLPERORDNING:

Vi sidder klar til at hjælpe både borgere og hjælpere døgnet rundt på vores akuttelefon Hos os er treenigheden, borger-hjælper-virksomhed, i højsædet, fordi vi, efter mange års erfaring, kender vigtigheden i dette samarbejde. Vi er selv handicaphjælpere, og vi har derfor også stor fokus på hjælpernes trivsel. Flere af vores ansatte har selv BPA-ordninger, så vi kender også livet fra denne synsvinkel

Vores byggesten er solidaritet, selvbestemmelse og kampen for borgers rettigheder

Vi samarbejder pt. med de fleste kommuner i Danmark, og har en rigtig god skare af hjælpere og vikarer landet rundt. For os er det essentielt, at borger og hjælper er et godt match

Vi har altid fokus på individet - men også fællesskabet. For opgaver løftes bedst i flok, og et godt grin nydes bedst i fællesskab

Movia har foretaget en kovending og opgivet sit ”bølle-image”

Iet utal af år har Movia gjort det så besværligt som muligt for os kørestolsbrugere at komme med bussen ved at fastholde, at vi skulle have en ledsager med, som skulle gå ind i bussen og tage en rampe op fra gulvet og lægge rampen ud på fortovet. Hvis bussen sænkede hjulene, og vi selv kunne køre op ad rampen, gjorde vi det. Ellers skulle ledsageren skubbe os ind i bussen og derefter løfte rampen op fra fortovet og sænke den ned i bussens gulv igen.

Dette var nemmere sagt end gjort.

Det virkede også som om, at alt kontakt til buschaufføren var ”ulovlig.” Buschaufføren kontaktede ikke os, når ledsageren bøvlede med rampen. Nu er det jo sådan, at vi kørestolsbrugere ikke altid har en ledsager. Og det skulle heller ikke være en hvilken som helst ledsager, men en adræt person, der med lethed kunne hente en tung rampe op af gulvet.

Men Movia havde sat sig for at gøre det så vanskeligt for os bevægelseshæmmede, som muligt, så de fastholdt, at vi alene kunne komme med bussen med deres opdigtede begreb ”en ledsager.”

Men verden bevægede sig. I vores nabolande, i hele den angelsaksiske verden og i alverdens storbyer kunne vi komme med busserne, fordi de havde elektriske ramper. Vi trykkede blot på en knap, så rullede en elektrisk rampe ud, og så kørte vi ind i bussen! Sådan har det i årevis været ude i verden.

Hvad sagde Movia til det, når vi spurgte, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre i deres område?

Movia svarede noget i denne her stil: Elektriske ramper er alt for dyre. Der bliver kørt for stærkt på cykelstierne. Busstoppestederne er helt specielle i Movias område, så elektriske ramper ville ikke kunne etableres, sådan lød nogle af svarene igennem årene fra Movia.

I 2015 indførte FynBus elektriske ramper i busserne, og i dag har mange busser på Fyn elektriske ramper. Det samme er sket i Midtjylland. Her kan kørestolsbrugere komme med bussen, og på Fyn fortæller man, at der ikke har været problemer med stærkt kørende cyklister, ej heller har kommunerne måtte udføre store anlægsarbejder ved busstoppestederne.

Men Movia holdt fast i tunge manuelle ramper, som skulle løftes op af de her ledsagere, som vi ikke kender.

Jeg har været skolelærer i mange år. Når større drenge i skolegården begyndte at spille bøller overfor de mindre

børn, sagde jeg altid til dem: ”Nu skal du tænke dig godt om. Du vil gerne være bølle. Genere de andre og være frygtet. Ok. Hver har sine lyster. Men du skal bare vide, at pigerne ikke bryder sig om bøller. Piger synes ikke, at du er en sej fyr, fordi du slår et barn, der er mindre end dig selv. Og så er der en anden ting, du skal vide: Du skal bare slå tre små elever, så har du fået klistermærket 'bølle.' Det tager ingen tid. Men du kan næsten ikke få et 'bølle-klistermærke' visket af igen. Den dag, hvor du bare vil være Per og ikke vil være bølle længere, vil de andre stadig se dig som en bølle og være bange for dig! Tænk lige over det, Per!”

Som oftest besluttede Per sig ved nærmere eftertanke til ikke at ville være ”bølle.”

Anderledes har det været med Movia. Movia har i de seneste 10-15 år, hvor hele verdens buspark fik elektriske ramper, været afvisende over at give os kørestolsbrugere mulighed for at komme med bussen. Ofte med nedladende argumenter. Så Movia har vitterligt været bøllen – ikke i skolegården, men i den offentlige transport.

Det er godt, at Movia langt om længe vælger at opgive kampen for at besværliggøre det så meget som muligt for os kørestolsbrugere. Og vi glæder os til nu at kunne komme ud og køre med bus i Moviaområdet.

Men Movia skal lige huske på det, jeg fortalte drengene, der ville være bøller i skolegården: Det tager tid og mange gode handlinger at viske det bølle-klistermærke, man har arbejdet på at få, af igen!

Det tager tid at komme af med et bølle-image.

CAMERA

COLOURBOX

Handicap Nyt kontakter medlemmerne

Et nyt tiltag er, at redaktionen ringer til et eller flere medlemmer i en region for at få fortalt, hvorfor de er med i Dansk Handicap Forbund. Medlemmerne bliver tilfældigt valgt i medlemssystemet

Vi er startet i Region Nordjylland og Marie Rommenhöller er den første, som blev kontaktet, og hun ville gerne fortælle, hvorfor hun er med i forbundet.

”Jeg arbejdede på et plejehjem i 1999, og her var der en beboer, som aldrig rigtig kom nogen steder på grund af sit handicap, og så tog jeg med ham på en rejse med Thisted afdeling, han døde året efter. Fra 2000 var jeg med som hjælper på rejserne i Thisted afdeling. Vi var fx på Rhodos, Cypern, Malta og Bulgarien. Jeg tror, at jeg har været med 18 gange,” siger Marie Rommenhöller. Flyrejserne stoppede dog for nogle år siden på grund af manglende tilmeldinger. Hun meldte sig ind i forbundet i 2000, og kort efter kom hun med i bestyrelsen i Thisted afdeling.

”Jeg synes, at vi er et rigtigt godt team i Thisted afdeling. Vi står bag en del arrangementer. Snart skal vi have et fastelavnsarrangement, vi har arrangementer året rundt. Fx sommerudflugt, julefrokost for nu blot at nævne nogle arrangementer,” fortæller hun.

Masser af opgaver i bestyrelsen i Thisted

Bestyrelsen laver maden privat, og så tager de den med hen i afdelingens hus og arrangerer maden fx ved at varme den. Huset, hvor de holder møder, ejes af Dansk Handicap Forbund, og de lejer huset ud til fx fødselsdage, barnedåb og begravelsesselskaber. Dog udlejer de ikke længere til unge mennesker. ”Huset ligger centralt i Thisted by og ungdomsfester har betydet klager på grund af larm, så det er vi stoppet med”, oplyser hun.

Der har også været en temadag om tilgængelighed i Thisted, som var godt besøgt, og her kom der også unge mennesker. For det sidste kniber det med. Det er mest ældre, der kommer til arrangementerne, så tanker om at indlede et generationsskifte begynder så småt at indfinde sig i afdelingen, og de skal til at have nogle følere ud. Men om det bliver yngre, der tager over, det tvivler hun lidt på. ”Måske bliver det nogle yngre ældre”, griner hun, hun er selv 78 år og har ikke noget handicap.

Rejse medførte medlemskab

Den næste i rækken, Handicap NYT taler med, er Thorkild Dahl Jespersen. Han har været medlem siden 2020.

”Jeg blev medlem, fordi jeg skulle deltage i en rejse til Tenerife med Vestfyns Ferieklub, og betingelsen for at deltage var, at man skulle være medlem,” fortæller han.

Han deltager ikke i Dansk Handicap Forbunds arrangementer, da han synes, at det er alt for besværligt, da han er kørestolsbruger og har diverse fysiske vanskeligheder, men han læser Handicap NYT.

Han er glad for sit liv, og lige nu har han ikke nogen planer om at rejse igen med Vestfyns Ferieklub. ”Jeg har en dejlig kone, vi har et hus med en skøn have, og en bil der er indrettet til mig. Jeg har børn og 13 børnebørn, og det er dejligt året rundt, at der er børnebørn, ikke mindst til jul, men også til sommergrillfester i haven,” siger han.

Marie Rommenhöller er aktiv i Thisted afdeling.

Thorkild Dahl Jespersen læser Handicap NYT.

ApS

Søvangsvej 1 • 2650 Hvidovre

Tlf.: 3333 9390 • tilbud@fejekosten.dk

www.fejekosten.dk

Tlf. 3014 2894 www.latreccia.dk

Det gamle værtshus Cafe under uret har de sidste 6 år været frokostrestaurant med fokus på den gode danske smørrebrødstradition

RESTAURANT UNDER URET

Øster Farimagsgade 4, 2100 København Ø www.restaurantunderuret.dk

Tlf. 28 35 35 10

Kirkebjerg Parkvej 12 • 2605 Brøndby

Telefon 36 48 08 00

www.viewpoint.dk

Drejergangen 9C • 2690 Karlslunde

Mail: contact@brade-group.dk

Tlf: +45 2246 8787

www.brade-group.dk

Tænk, tal og skriv med Dictus

Dansk Handicap Forbund har været med til at udvikle programmet Dictus, som gør det muligt for personer med nedsat funktion i arme og hænder at kunne betjene deres computer uden at skulle røre tastaturet eller skærmen

Dansk Handicap Forbund (DHF) har de seneste næsten 20 år arbejdet hårdt for, at også personer med nedsat funktion i arme og hænder kan bruge en computer, så de kan fastholde en aktiv og inkluderet tilværelse under uddannelse, i job eller i fritiden.

Forbundet har både været initiativtager samt sørget for finansiering til udvikling af både talegenkendelse

og talekommandoer på dansk i et tæt samarbejde med firmaet Dictus.

Siden Windows 7 har det været muligt at skrive breve, e-mails, rapporter og meget mere uden at skulle røre ved computerens tastatur. Det har også været muligt at udskrive sin tekst og sende e-mail afsted uden at trykke fysisk på sin mus eller skærm.

Nu er tiden løbet fra den første udgave, fordi Windows løbende har æn-

dret i sin programmering, og derved indsnævret de muligheder, som Dictus ellers havde skabt adgang til. Så derfor er det tid til at udskifte Dictus med en ny version, som også giver helt nye muligheder.

Ny Dictus på vej

Den nye Dictus fungerer sammen med de nyeste Windows versioner. Det har været målet, at den nye udgave skulle

CAMERA COLOURBOX

være mere præcis, hurtigere og kunne bruges af endnu flere med forskellige måder at udtale det danske sprog på.

Ambitionen har også været, at den nye udgave af Dictus skulle være økonomisk overkommelig at få bevilget fra kommunen eller selv at købe den - samt leve op til de nye standarder for datasikkerhed. Det skulle ikke være således, at fx ”kineserne” kan registrere, hvad personer med fysisk handicap i Danmark skriver om. Det er langt hen ad vejen lykkedes at nå alle ambitionerne i den første version af den nye Dictus.

Dansk Handicap Forbund har været med på sidelinjen i udviklingen af den nye version med endnu flere muligheder, så personer med fysisk handicap og nedsat funktion i arme og hænder kan blive endnu mere inkluderede i samfundslivet.

Den danske talegenkendelse og kvaliteten i det skriftlige resultat er blevet bedre siden den spæde start. Talegenkendelse bruges blandt andet i Folketinget til at nedskrive den politiske debat i Folketingssalen og til undertekster på dansk TV. Her skal Dictus forstå mange mennesker, som taler på mange forskellige måder og taler om mange forskellige ting. Det er Dictus blevet ret god til, og programmet skriver rigtig hurtigt. Det kan også nedskrive det, der er blevet optaget fra en debat eller et interview, hvis lyden er optaget i en god kvalitet.

Nu kan alle styre store dele af Dictus uden at røre ved tastaturet eller skærmen, desværre kun på computeren og ikke på en Macbook. Filosofien har været, at det er bedre at blive god på en platform frem for at blive gennemsnitlig på flere platforme. Så hvis man vil med på vognen, så bliver man nødt til at bruge en computer med Windows 10 eller 11. Computeren må heller ikke være langsom eller have for lille hukommelse. Den skal være på mindst 8 MB RAM, og man kan ikke nøjes med at bruge mikrofonen i computeren. Man skal bruge et USB-headset af god kvalitet.

Starte og stoppe funktioner

Med den nye Dictus kan man starte programmet ved at sige ”Start Dictus” og stoppe det ved at sige ”Stop Dictus”. Og man kan med programmet bevæge sig rundt på sin computer og starte og afslutte funktionerne. Det er muligt at skrive i Word, Excel og på Facebook, LinkedIn, Instagram osv. Man kan styre musen ved at opdele skærmen i 60 felter, som igen kan inddeles i 25 felter og efterfølgende i 9 felter, hvor man kan klikke eller dobbeltklikke. Det er muligt at markere en sætning eller et afsnit og få det understreget eller skrevet med kursiv. Man kan også fortryde det, der netop er sagt og fået skrevet, hvis det ikke giver den ønskede mening.

Dictus har en meget stor ordbog, men der kan være ord, som ikke optræder, fordi de er sjældne. De kan dog godt skrives alligevel ved at stave et ord bogstav for bogstav. Det er naturligvis også muligt at gemme sine dokumenter, udskrive e-mails og lave opslag i Facebook.

Det kræver ingen forudsætninger at bruge Dictus, bortset fra, at man skal have luft nok til at udtale en hel sætning i nogenlunde stabilt tempo. Man skal også tale nogenlunde tæt på rigsdansk og ikke være alt for usikker i at sætte kommaer og punktummer. Og så skal man lige knække koden. Man skal

tænke og tale i hele sætninger, som skal afsluttes med et ”.”, ”?” eller et ”!”.

Dictus bruger en slags kunstig intelligens og forstår ikke ord, men kun sætninger. Så det er først, når hele sætningen er udtalt og afsluttet, at Dictus forstår, hvad der skal skrives. Det kan godt vare et stykke tid og kræve træning, inden det sidder på rygraden. Tilbagemeldingen fra brugerne er dog, at når man har investeret den tid, det tager at blive god, så bliver livet lettere og uafhængigheden meget større.

Prisen for Dictus er kr. 1500 uden moms, og man kan installere Dictus på sin computer og bruge programmet uden at betale et abonnement. Der skal først betales mere, når der skiftes fra en version til en anden.

Medlemmer har testet det Dictus er blevet testet af en gruppe medlemmer i forbundet, som har afprøvet programmet i forhold til deres hverdag, og som har meldt tilbage om, hvordan de synes den nye udgave fungerer, og hvad der skal sættes fokus på i den næste. Det er flot, at medlemmerne i Dansk Handicap Forbund uden tøven stiller op for at være med til at skabe nye muligheder for andre og sig selv.

”Dictus kom som sendt fra himlen og gav mig mulighed for at bruge min computer, selvom, og netop fordi, jeg ligger i sengen med sår på bagdelen og ikke kunne gøre noget som helst på min computer”, fortæller Jeppe, som nu bruger Dictus.

”Selvom jeg bruger mange særlige ord, så er jeg ved at blive glad for Dictus, fordi mine hænder ikke fungerer så godt til at skrive så meget”, siger Keld, som nu bruger Dictus på arbejde og i fritiden.

Man kan finde mere information om Dictus på denne hjemmeside: https://dictus.dk/ blandt andet information om gode og anvendelige headset.

Danske talekommandoer i dansk talegenkendelse er blevet til i samarbejde med Dansk Handicap Forbund, som fastholder sit engagement gennem næsten 20 år for at gøre talegenkendelse til noget for personer med nedsat funktion i hænder og arme. Forbundet har anvendt en økonomisk donation, der skulle anvendes til digital inklusion, til formålet.

CAMERA COLOURBOX

Bagsværdvej

Tlf. 70 70 70 56 www.bpasupport.dk

www.glostrup-apotek.dk

Tlf.

v/Jakob

Tlf.:

Hvem er Dansk Handicap Forbund (DHF)?

Ovenstående spørgsmål er der sikkert rigtig mange svar på og måske også forvirring om. For vi er ikke en paraply, men et medlemsdrevet netværk for mennesker med bevægelseshandicap, hvor der er kort vej fra ide til handling. Hos os er diagnoser ligegyldige, for i DHF handler det ikke om sygdom, men om at alle med bevægelseshandicap står sammen om at skabe fællesskaber, der bidrager til at fjerne samfundsskabte barrierer. Mange medlemmer er både medlem af en diagnoseforening, som er vigtige i forhold til viden om specifikke diagnoser, men tilvælger DHF, hvor man skaber resultater sammen med andre i en lignende livssituation. Det faktum, at der den ene dag er et medlem med fx CP, der repræsenterer forbundet og dagen efter en rygmarvsskadet, som gør det samme - det er noget organisationen er stolt af.

Dansk Handicap Forbund havde allerede, da jeg blev ansat, en nedskrevet strategi om at være den rummelige organisation med plads til alle uagtet diagnose og type af bevægelseshandicap. I snart 100 år har medlemmerne talt på egne vegne og i DHF-regi arbejdet for at forbedre forholdene for alle med bevægelseshandicap i Danmark.

De seneste 10 år har vi fået en større politisk bevågenhed gennem vores projekter, aktiviteter, arbejdsmarkedsindsatser, medlemsstøtte og politisk arbejde. 2024 bliver ikke anderledes, da vi intensiverer vores projektdeltagelse sammen med samarbejdspartnere og medlemmerne.

Vi er en meget bred medlemsskare, og alle kommer til orde. Vores sociale- og uddannelsesmæssige aktiviteter er primært forbeholdt vores medlemmer, men alt hvad vi foretager os politisk sker, fordi vi, sammen med vores samarbejdspartnere, ønsker at forbedre livsvilkårene for de ca. 270.000 personer, der, ifølge VIVE’s opgørelser, lever med et bevægelseshandicap i Danmark.

Samarbejdet med diagnoseforeningerne er vigtigt for os. Vi inddrager dem i vores projekter – i nogle tilfælde som samarbejdspartnere og i andre tilfælde som alliance- eller videnspartnere. Senest omkring at få opført toiletter i det offentlige rum til personer med behov for hjælp til fx at blive skiftet . Det samme har vi gjort i REHAB Golf sammenhæng, hvor Hjerneskadeforeningen og Dansk Handicap Forbund samarbejder og hjælper Dansk Golf Union og initiativtagerne til REHAB Golfen, men selve REHAB Golf er for alle diagnoser. Så selvom der kan opstå forvirring om forskellen på diagnoseforeninger, paraply og os, så er vores medlemmer og tillidsvalgte stolte af værdifællesskaber på tværs af diagnoser.

Ny poliogruppe i

Dansk Handicap Forbund

En gruppe frivillige med interesse for poliosagen er gået sammen om at samle eksisterende og nye medlemmer med polio i en interessegruppe omkring polio og de udfordringer, der knytter sig hertil. Gruppen vil kalde sig ”Poliogruppen”.

I Poliogruppen bliver der mulighed for at udveksle erfaringer, få ny viden

og mødes til arrangementer omkring poliosagen, ligesom medlemmerne kan benytte sig af forbundets øvrige tilbud om arrangementer, rådgivning mv. Har du interesse i sagen og har du lyst til at blive en del af gruppen, så kan man henvende sig til sekretariatet og blive noteret som medlem i gruppen. Der er også mulighed for, ved indmel-

delse på nettet, at markere ønske om medlemskab af gruppen. Sekretariatet kan også sætte dig i forbindelse direkte med gruppens tovholdere, så du kan få mere at vide om aktiviteterne og ambitionerne for gruppen.

Hav, sæler og fisk

Kom med ned under havets overflade på Søfartmuseet i Esbjerg og se nærmere på nogle af de dyr, der lever i havets dyb

På en råkold dag besøgte Handicap NYT sammen med Jens Grønskov, og Dorthe Pedersen fra Sydvestjylland afdeling Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Museet ligger, så der er udsigt til havet og Svend Wiig Hansens skulptur Mennesket ved Havet.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for havet. Her forsker, formidler, indsamler og engagerer museet sig i relationen mellem mennesker og havet.

Når du kommer til museet, er der to handicapparkeringspladser tæt på elevatoren op til hovedindgangen. Museet tager imod ledsagekort, så det er

muligt at tage en ledsager med gratis på museet. Ved indgangen finder du museets eneste handicaptoilet.

Sælarium

Vi startede vores museumstur med at gå ud til Sælarium, hvor der bor fire sæler. Her kan du både opleve sælerne ved akvariets overfalde, og når de stikker hovedet op de to gange om dagen, hvor de bliver fodret. Glasvæggene rundt om bassinet gør det muligt for kørestolsbrugere at se sælerne. Derudover kan du også se, hvordan sælerne bevæger sig under vandet. Desværre var elevatoren ned til glaspartiet,

hvor du kan se sælerne under havet, ude af drift den dag, vi var på besøg. Det er også muligt at besøge Vadehavspavillonen og se nogle af de fugle, der lever i vadehavsområdet.

Akvarier med mange forskellige fisk

Derefter gik vi på opdagelse i museets indendørs akvarium. Her er det muligt at få et spændende kig på livet under havoverfladen, og der er mulighed for både at se og røre nogle af fiskene. Akvariet er bygget op af en masse små og store akvarier med alle mulige fisk lige fra havkat, til sild, ål, rejer og hajer.

Både de små og store akvarier med fisk og planter er let tilgængelige for både rollatorbrugere og kørestolsbrugere. Tavlerne der beskriver, hvad du kan finde i de enkelte akvarier, er placeret, så også kørestolsbrugere kan læse dem.

Dog er der nogle små akvarier til sidst i udstillingen, som sidder for højt til, at kørestolsbrugere kan kigge ordentligt ind i dem. ”De her akvarier sidder for højt til at én i manuel kørestol kan se dem, og tavlerne er placeret for højt og med meget lille skrift” siger Jens Grønskov, som også er medlem af forbundets Bygge –og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU).

Særudstilling

Så gik turen videre over til museets særudstilling ”Danmarks vildeste

fiskereventyr.” Her kan du opleve de lokale fiskeskipperes historier om livet på og ved havet. Det er en virkelig udtryksfuld og interessant fortælling om en del af Danmarks historie. ”Det er interessant og stærkt,” siger Jens Grønskov.

Udendørs med sæler og både Nu var det blevet tid til, at sælerne skulle fodres. To gange om dagen bliver de fodret og trænet. Der er fire trænere, tre der fodrer og træner sælerne, og en der fortæller om sælerne. De bliver fodret oppe ved vandoverfladen, og trænerne står tæt på glasvæggene, så sælerne kommer forholdsvis tæt på publikum og er derfor nemme at se for både kørestolsbrugere og rollatorbru-

gere. ”Hold op, hvor er de bare søde” udbryder Dorthe, da en af sælerne stikker hovedet højt op over vandet og ser lidt undrende efter trænerne, da fodringen er forbi.

Vi beholdt huer og handsker på og gik ud for at kigge nærmere på museets Frilandsudstilling. Her kan man opleve den vestjyske verden med fiskekuttere, det lokale havnemiljø, som det så ud en gang med små bådhuse, hvor man blandt andet kan lære at binde forskellige knob og se en original bunker fra Anden Verdenskrig.

Der er brede stier de fleste steder på Frilandsudstillingen, men belægningen er skiftende, der er både betonstier, områder med brosten og jordstier. Men det er tilgængeligt, og det er også

Fiskeakvarier er spændende at se på.

Dorthe Pedersen og Jens Grønskov er begge med i bestyrelsen i Sydvestafdelingen i Dansk Handicap Forbund.

muligt at komme ind i nogle af bådhusene og til legepladsen. Nogle af kutterne og bunkeren er ikke tilgængelige. ”Det kunne sikkert være hyggeligt om sommeren, hvor der er lidt mere liv her og flere mennesker i bådhusene” siger Dorthe Pedersen. Ved Frilandsudstillingen er der også en legeplads, hvor børn blandt andet kan kravle i en forvokset åleruse og rutche ned fra et fyr.

Havets mysterier og café

Vi sluttede vores besøg med at se nærmere på museets anden særudstilling ”Havets mysterier.” I denne udstilling kan du dykke ned i overtro, myter og videnskab om havet. Du kan se nærmere på et havfrueskelet, studere kæmpestore hvalhjerter og læse drabelige historier om kæmpeblæksprutten.

Det er også muligt at kombinere museumsbesøget med en frokost på Café MS Smag. Her er både frokost til de voksne og mindre retter til børnene. Menuen er naturligvis inspireret af havet. Der er en lift op til caféen, men den er desværre placeret tæt på en kant ned. Derudover er det en lille lift, hvor der ikke er plads til både kørestol og hjælper. ”Det er en meget upraktisk lift, som ikke er placeret særlig hensigtsmæssigt. Den er langsom og svær at håndtere, fordi man skal holde en knap nede for at liften bevæger sig,” siger Jens Grønskov.

Dog vil både Jens Grønskov og Dorthe Pedersen gerne anbefale andre at besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet. ”Husk at sætte god tid af til besøget, der er mange spændende ting at kigge på og mange fisk, der skal opdages og ses på,” siger Dorthe Pedersen.

Særudstillinger

Danmarks vildeste fiskereventyr: 4. februar 2023 –16. august 2026

Havets Mysterier: 24. april 2018 – 31. december 2024

Læs mere www.fimus.dk

CAMERA

PRESSEFOTO: RED STAR PHOTO

CAMERA PRESSEFOTO: ARNE JAKOBSEN

CAMERA

PRESSEFOTO:

RED STAR PHOTO

Havets mysterier er en særudstilling om fx myter.

Fiskernes egne fortællinger er i fokus på en særudstilling.

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0-10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

I DANSK HANDICAP FORBUND

Mouse-pointer Det sker

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER:

Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSHAVN – SÆBY

Torsdag d. 22. februar, 7. og 21. marts, 4. og 18. april: Bankospil.

Alle bankospil er kl. 19.00 på Dagcenteret Ingeborg.

FREDERIKSSUND – HALSNÆS

Onsdag d. 13. marts, kl. 18.30-21.30: Besøg af Thue Lindegaard, formand for Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs Kommune. Thue vil tale om handicappolitik på landsplan, så kom endelig og stil spørgsmål. Sted: Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk. Tilmelding senest fredag d. 8. 3 til Anna Marie, mobil 26 18 38 46, bedst efter kl. 17. OBS – ingen lotteri denne aften.

Lørdag d. 20. april, kl. 11.00-16.00: Generalforsamling. Dagsorden iflg. lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen (lørdag d. 6. april). Sted: Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk. HUSK betalt kontingent for 2024. Vi starter med generalforsamlingen og spisning kl. ca. 13.00. Ingen lotteri denne dag. Tilmelding senest 30. april til: Anna Marie, mobil 26 18 38 46, bedst efter kl. 17.

HADERSLEV

Tirsdag d. 27. februar og 9. april: Lotto.

Tirsdag d. 12. marts: Pigen i trøjen v/ Karina Jensen.

Tirsdag d. 26. marts: Syng dig glad med Solong.

Tirsdag d. 16. april, kl. 18.30: Generalforsamling. Forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før. Efter generalforsamlingen vil afdelingen være vært med kaffebord og et lille lotterispil

Alle aftener afholdes på Sundhedscenter Clausensvej 25, 6100 Haderslev fra kl. 19.00 til 21.30. Kørsel indenfor bygrænsen kr. 30. Skal du have kørsel, ringer du til tlf. 40 15 29 43 tirsdag mellem kl. 16 og 17. Alle aftener inklusive kaffe og

I 16. februar - 2. maj 2024

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

brød kr. 25. Entre for ikke-medlemmer: kr. 40.

Vi glæder os til at se jer igen, tag endelig flere med til den nye sæson.

HIMMERLAND

Tirsdag d. 19. marts 2024, kl. 19.00: Generalforsamling i Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars. Dagsorden iflg. Vedtægter. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes på mail eller med posten, og skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.

Alle medlemmer er velkomne til spisning. Dette foregår fra kl. 18.00 – 19.00. Efter generalforsamlingen serveres kaffe/ te med kage. Med hensyn til maden er tilmelding nødvendig, senest 12. marts til Ninna Rask Hansen via sms på tlf. 22 67 31 16 eller mail: ninnalh@yahoo.dk.

HORSENS

Torsdag d. 7. marts, kl. 19.00: Generalforsamling. På Sundtoppen.

Betaling til arrangementer sker kontant. Husk du skal selv medbringe drikkevarer, når arrangementet afholdes på Sundtoppen, Langmarksvej 86, Horsens. Alle hjælper til, når der er arrangementer på Sundtoppen. Ret til ændringer forbeholdes.

SKAGEN

Mandage 19. og 26. februar, 4., 11., 18. og 25. marts: Mandagsklub fra 14.00-16.30.

Mandage 8., 15., 22. og 29. april, samt 6. og 13.maj: Mandagsklub fra 14.00-16.30.

Torsdage 29. februar og 14. marts: Bankospil fra 19.0022.00.

Torsdage 4. og 18. april, samt 2. og 16. maj: Bankospil fra 19.00-22.00.

Torsdag d. 7. marts, kl. 18.00-22.00: Generalforsamling. Der er spisning fra kl. 18-19. Tilmelding til spisning senest 2. marts. Der kan købes øl og vand.

Torsdag d. 21. marts, kl. 19.30-23.00: Danseaften. Pris 90 kr. Der serveres et stykke franskbrød og et stykke kage. Husk tilmelding mandagen før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54

SLAGELSE-SORØ

Mandag d. 4. marts: Generalforsamling. Gule ærter eller krebinetter. Vi spiser kl. 18.00. Tilmelding senest 25. 2.

Mandag d. 8. april: Spilaften. Pris 100 kr. Smørrebrød kl. 18.00. Tilmelding senest 31.3.

Torsdag d. 11. april: Temadag med foredrag, underholdning og spørgetid til politiker. Læs mere i lokalblad.

Mandag d. 6. maj: Foredrag. Livet på Egegaarden med Berit Nagly. Pris 150 kr. Tilmelding senest 28.4.

Alle arrangementer holdes i Kongehave Centret, Svendsgade 102, Slagelse, hvis ikke andet er nævnt. Husk: Tallerken, bestik, kop og glas. Bindende til/afmelding til Doris på 29 67 72 84 eller Brita 22 29 56 73.

MobilePay 50 82 00. Vi tager forbehold for ændringer.

Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse.

STEVNS-FAXE-KØGE

Søndag d. 10. marts, kl. 12.30-16.00: Generalforsamling. Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev.

Vi starter inden generalforsamlingen med at nyde et par stykker smørrebrød, og efter generalforsamlingen serverer vi kaffe og kage. Af hensyn til bestilling af smørrebrød er tilmelding nødvendig senest 5. marts til Inge-Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller mail: ilpibstevns@gmail.com

SØNDERBORG

Tirsdag d. 20. februar, kl. 17: Generalforsamling. Sted: Ulkebøl forsamlingshus, Kaplenivej 1, Sønderborg. Generalforsamling efter gældende vedtægter. Der er middag efter generalforsamlingen, så hvis du ønsker at deltage i middagen, skal du kontakte Bente på mail: benterey@hotmail.com senest 15.2.

Marts: I marts kommer formanden fra RYK og fortæller lidt om sit liv. Se nærmere og hold øje med Facebook!

REJSER – JYLLAND

17. juni - 21. juni 2024

DHF Vestegnen arrangerer bustur til Jylland. Vi skal bl.a. se Frøslevlejren, Koldinghus og opleve det sønderjyske kaffebord med masser af kager. Vi skal bo på Brogaarden i Strib ved Middelfart. Pris: 5000 kr. på delt dobbeltværelse og 5750 kr. for enkeltværelse.

Tilmelding senest 23. marts til Flemming på mail flemming@gmfm.dk eller på Vestegnens tlf. 23 84 01 49.

REJSER – VESTFYNS FERIEKLUB

Tirsdag d. 26. marts kl. 19: Generalforsamling. Sted: Birkelunden 41, 5200 Odense V. Tilmelding til Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88 eller mail: rejselene56@gmail.com. Der serveres smørrebrød klokken 18 (tilmelding til Lene Hansen). Bemærk: Ved tilmelding skal du huske at opgive dit medlemsnummer til Dansk Handicap Forbund, da det kun er medlemmer af DHF, der kan deltage og er stemmeberettigede.

Skagen: 10. juni - 14. juni 2024

Vestfyns Ferieklub arrangerer en bustur til Skagen, hvor vi skal bo på Color Hotel. Program er ved at blive udarbejdet. Følg med på www.handicapgrupperejser.dk, hvor programmet kommer, når det er klar.

Flyrejse til Fuengirola i støbeskeen

Hold øje med www.handicapgrupperejser.dk for information om ferierejse til Fuengirola, Malaga i uge 36 eller 37. Vi afventer at få det endelige tilbud og datoer på rejsen. Ring gerne for nærmere oplysninger til formand for Vestfyns Ferieklub, Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88 eller på mail: rejselene56@gmail.com.

Region Syddanmark, Dansk Handicapdag

Lørdag d. 16. marts, kl. 12.00 – 17.00: Dansk Handicapdag 2024. Sted: Lillebæltshallen. Færøvej 74-76, 5500 Middelfart. Pris: 150 kr.

Debat om det rummelige arbejdsmarked. I panelet sidder Susanne Olsen (landsformand for Dansk Handicap Forbund (DHF), to fleksjobbere, tre fra Beskæftigelsesudvalget i Folketinget, samt Gitte R. Reckendorff Nielsen (formand for DHF´s social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg). Jeppe Kerckhoffs er ordstyrer, og der må meget gerne bidrages til debatten fra salen.

Der er spisning fra kl. 12.15-14.30, og underholdningen bliver leveret af god musik fra vores husorkester. Efter debatten er der lotteri. Arrangementet slutter kl. 17.00. Tilmelding senest 22. februar – afdelingen tilmelder sig samlet.

Hou Søsportcenter

Få 25% rabat i perioden

1. januar - 30. april 2024, hvis du er medlem i en organisation under DH Danske Handicaporganisationer

Kom på træningsophold eller aktiv ferie ved Vesterhavet

Handicapvenlige lejligheder

Fuld tilgængelighed til varmtvandsbassinet & træningsrummet Tilgængelig strandsti helt ned til Vesterhavet slettestrand.dk | mail@slettestrand.dk | +45 9821 7044

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Beliggenhed

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

Målgruppen

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Medlemmer står forrest i ny indsats om fleksjob

I foråret af 2023 kontaktede to medlemmer sekretariatet med en undren og et ønske om at lave politiske forandringer – nu står Annette og Tina forrest for en ny indsats om fleksjobordningen

Fleksjobordningen er siden reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blevet så kompleks skruet sammen, at muligheden for at forfølge drømme og ønsker om at have en plads på det danske arbejdsmarked stille forsvinder på grund af uoverskuelighed og ugennemsigtighed.

Denne pointe har længe stået klar for det social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg i Dansk Handicap Forbund (DHF), men den er blevet endnu skarpere efter medlemmerne Annette Juhl Taldorf og Tina Moltke Klit kontaktede os.

Ildsjæle går forrest med politisk sag

Som følge af reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blev vilkårene i ordningen væsentligt forringet, hvilket har haft store konsekvenser for de mange, der er ansat i fleksjobordningen.

En af ændringerne indebar blandt andet, at tilskuddene i ordningen blev ændret, så det ikke længere er muligt at bevare en løn på lige fod med kollegaer med samme job og uddannelse. Dette er et af de punkter, som Annette Juhl Taldorf og Tina Moltke Klit finder særligt kritisabelt.

Annette og Tina fandt hinanden gennem en fælles forståelse af udfordringerne på området, og har sammen arbejdet længe og hårdt for at påvirke politikerne på Christiansborg.

”Jeg sagde tidligt til Annette, at det kunne være en idé at tage fat i Dansk Handicap Forbund (DHF), da det virkelig er en organisation, som taler sine medlemmers sag,” fortæller Tina Moltke Klit, når hun tænker tilbage på starten af samarbejdet med DHF.

”Når vi præsenterer os som Tina og Annette, er vi ”bare” to privatpersoner og har ikke så meget gennemslagskraft, som når vi har et navn som Dansk Handicap Forbund i ryggen,” tilføjer hun.

Så tilbage i marts 2023 kontaktede Annette Juhl Taldorf DHF med en forespørgsel, om forbundet ville læse det omfattende materiale og regnearbejde, hun havde brugt mange timer på at lave. Henvendelsen blev taget meget seriøst, og det grundige arbejde blev læst igennem med stor interesse.

Et fællesskab af mennesker med handicap

Forbundets faglige- og politiske chef, Jeppe Kerckhoffs fortæller, at flere stemmer i forbundet meldte sig på banen netop i forhold til udfordringerne på fleksjobområdet i løbet af det seneste år. Og her ser sekretariatet det som sin fornemmeste opgave at koble medlemmerne sammen og understøtte det budskab, som de ønsker at drive videre.

”I Dansk Handicap Forbund er medlemmerne eksperterne. De har erfaringer fra det levede liv med en funktionsnedsættelse – en viden, som er unik og afgørende for, at der kan skabes politiske løsninger, som virker i praksis. Nogle medlemmer bidrager med deres personlige erfaring, og andre ved at sætte sig grundigt ind i tingene, så de dermed opnår en stor viden på området. I en organisation, som DHF, er profiler som Annette og Tina afgørende for, at vores politiske udvalg kan løfte de dagsordner, som er vigtige for vores medlemmer. Netop derfor er vi altid på udkig efter dem, som har lyst til at gøre en forskel i det handicappolitiske landskab,” lyder det fra Jeppe Kerckhoffs.

Det næste skridt på vejen i fleksjobindsatsen er at få kontakt med den arbejdsgruppe i Fagbevægelsens Hovedforbund (FH), som lige nu kigger på fremtidens arbejdsmarked. Det er de to ildsjæle selv blevet opfordret til af FH, og DHF står klar med støtte i den videre proces.

”Jeg synes virkelig, at DHF er en kæmpe ressource som samarbejdspartner, da forbundet både har en stemme og har et hjerte for sine medlemmer,” siger Tina Moltke Klit afsluttende om den fælles indsats på fleksjobområdet, som hun glæder sig til at fortsætte med i 2024.

CAMERA COLOURBOX

Fleksjobreglerne er meget komplicerede.

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør! ®

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

Hold ferie året rundt uden forhindringer

I Dronningens Ferieby er der plads til alle – børn, unge, ældre og endda familiens hund – og handicap er ingen hindring.

Kun 1 time fra Aarhus og 4 timer fra København finder du vores handicapvenlige sommerhuse, som vil danne basen for lige den ferie, du drømmer om!

Vi tilbyder:

• Ugeferie

• Weekend- og miniferie

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale. Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Unikt engangsunderlagen

Tape funktion holder underlaget på plads

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Læs mere på www.drynites.dk

Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

• Aktivitetsophold

Book dit næste ophold på

www.dronningensferieby.dk eller ring til os nu på 87 58 36 50 og hør mere!

Alle skal kunne tage en videregående uddannelse

Nyt projekt skal undersøge de barrierer, der står i vejen for, at unge med handicap kan tage en videregående uddannelse på lige fod med andre

I2024 sætter Dansk Handicap Forbund gang i en foranalyse, som skal gøre os klogere på de barrierer, der begrænser unge med bevægelseshandicap i at tage en videregående uddannelse. Dansk Handicap Forbund har taget initiativ til denne foranalyse, fordi flere undersøgelser illustrerer store udfordringer på uddannelsesområdet.

Mange får ingen uddannelse

En undersøgelse for Danske Handicaporganisationer foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2022 viser, at unge med handicap i lavere grad end mennesker uden handicap tager en uddannelse. Ifølge undersøgelsen er der tale om 18.000 unge mennesker med handicap, som ikke har hverken uddannelse eller arbejde.

Kort om projektet

Navn: Fjern Barriererne 2.0 - En undersøgelse af barriererne for inklusion af unge med bevægelseshandicap på de videregående uddannelser. Periode: 2024. Projektleder: Camilla Lund. Projektet er støttet og finansieret af midler fra LB Fonden.

I Dansk Handicap Forbund mener vi ikke, at det er godt nok, og særligt forbundets ungdomskreds mener, at det er på tide, at der bliver sat fokus på barriererne.

”Det er administrativt og bureaukratisk tungt at studere, når man har et handicap. Man skal gentagne gange genansøge om støtte til at kunne fortsætte på sin uddannelse, hvilket skaber en usikkerhed for den enkelte. Det kan også være svært at få SU-klippene til at række, da mange kan have brug for længere studietid grundet udtrætning. Derudover er der uddannelsesinstitutioner, som er helt fysisk utilgængelige for mennesker med bevægelseshandicap, hvilket kan umuliggøre at tage bestemte uddannelser,” udtaler Ann-Katrine Kviesgaard, formand i Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds.

Hvad spænder ben for de unge?

Derfor ønsker vi med denne undersøgelse at blive klogere på, hvad der spænder ben for, at unge mennesker med bevægelseshandicap tager en uddannelse. Igennem spørgeskemaundersøgelse og interview med blandt andet unge med bevægelseshandicap og relevante uddannelsesinstitutioner vil vi undersøge, hvilke fysiske, strukturelle og mentale barrierer, der begrænser muligheden for, at unge med bevægelseshandicap kan tage en videregående uddannelse på lige vilkår som andre unge mennesker.

Dansk Handicap Forbunds projektafdeling igangsætter initiativer, som er med til at sikre, at mennesker med bevægelseshandicap kan leve et liv på lige vilkår med andre. Vi har tidligere gennemført en omfattende undersøgelse af arbejdsmarkedet, og nu er turen så kommet til uddannelsesområdet. Netop uddannelse er vigtig, da det for mange er adgangsbilletten til et arbejde.

Projektet skal resultere i en kortlægning af barriererne for inklusion på uddannelsesinstitutioner for mennesker med bevægelseshandicap. Derudover skal projektet afklare, om der er behov for supplerende viden og data på visse områder. Til sidst skal projektet komme med konkrete anbefalinger inden for de tre forskellige barriereområder: Mentale, strukturelle og fysiske.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse, 2022. AE 2022 ­ Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse.pdf

CAMERA COLOURBOX

ICON 60

Nyhed! Udviklet af brugere til brugere

Elegant, fleksibel og robust letvægter

Kørestolseksperten ApS Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve Tlf : 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten dk www koerestolseksperten dk

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen –

Det bedste skoleår i dit liv

Besøg os og mærk fællesskabet

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere. Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer

T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

- www danskhandicapforbund dk

>> Tryk på bliv medlem øverst på siden og følg linket<<

Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato

Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3, st. tv.

2630 Taastrup

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund dk.

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

Poliogruppen

Dato og underskrift

Navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

BOOK EN

RUNDVISNING - VI SES!

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg

Mod smerter, spændinger og irritation

Absorberes øjeblikkeligt i huden

Indeholder naturligt lindrende ingredienser

Til muskler og led

Caminoen på elscooter

Fire uger, 967 km, imødekommende mennesker og en masse nye indtryk var noget af det, Birger Ullstad oplevede på turen fra Biarritz i Frankrig til Compostela i Spanien

Der kan være mange grunde til, at man begiver sig ud på en pilgrimsrejse, og motivationen kan variere betydeligt fra person til person.

For 74-årige Birger Ullstad kom motivationen, efter at han blev ramt af en hjerneblødning i maj 2014. Og hvis han selv skal sige det, så er det stædigheden i hans krop, som førte ham til den franske Camino.

Da han fortalte sin kone om sin nye drøm et år efter den livsændrende begivenhed, var Gitte Ullstads første kommentar: ”Det kan du altså ikke – det er alt for usikkert i din

situation!” Men med tiden blev hjørner og kanter slebet af, og til parrets guldbryllup fik Birger det endelige go, og forberedelserne kunne gå i gang.

”Godt og vel et år efter hjerneblødningen i 2014 fik jeg idéen om, at jeg ville gennemføre den franske Camino på min scooter. Det er nemlig vigtigt for mig ikke bare at sætte mig ned, jeg har mange gode år og kræfter i mig endnu. Og måske min historie kan inspirere andre med et handicap til lignende eventyr.”

Jeg kan, og jeg vil selv

Før rejsen kunne begynde den 24. august 2023, brugte Birger Ullstad måneder på at planlægge sin pilgrimsfærd. Først og fremmest var det vigtigt, at elscooteren var helt klar til de hårde strabadser, og dernæst skulle ruten planlægges i forhold til terræn, højder og overnatningsmuligheder, så den kunne gennemføres på fire hjul.

”Det var meget vigtigt for mig – og ikke mindst min kone og datter – at jeg var sikker på, at min røde scooter kunne klare turen. Jeg er delvist lam i højre side, så jeg er afhængig af den for at kunne gennemføre rejsen,” forklarer Birger med et smil på læberne.

Det meste af den franske Camino er grusveje, og ikke alle veje er mulige at køre på. Derfor planlagde Birger møjsommeligt ruten hjemmefra, men alting går sjældent, som man håber.

”Jeg måtte aflyse mine bestilte overnatninger på de fire første handicapegnede herberger, da mit fly blev aflyst og

min scooters batteri blev beskadiget. Så pludselig stod jeg helt alene i vildmarken. Det viste sig, at det ikke var nødvendigt, at overnatningsstedet var registreret som handicapegnet, da private eller offentlige herberger og klostre var udmærkede overnatningssteder,” lyder det begejstret fra Birger, når han beretter om de 967 kilometer, han tilbagelagde på en måned i sommeren 2023.

Rejsen til Compostela

Den nu pensionerede elektriker viser flere billeder af veje med lange og hårde hældninger. Et sted forklarer han, at han måtte kæmpe sig op ad en 10% stigning over fire kilometer. Det var en udmattende omgang for elscooteren, men han fortæller med en varm klukkende stemme, at der også var mange skægge oplevelser på ruten.

Da han en eftermiddag endelig nåede frem til dagens kloster, var det allerede fuldt booket, og Birger Ullstad stod nu overfor det, han troede blev turens største udfordring.

Ruten er nogle steder lettere at køre end andresteder.

Venlige mennesker er der mange af på ruten.

Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.

Lindelyvej 5 • 3480 Fredensborg • Telefon: 4511 8411 bredegaard@regionh.dk • www.blindecenterbredegaard.dk

Den nye Flexarm 500/600 mm med åben flaskeholder gør det let og sikkert at drikke fra termokrus eller tudkop.

Lille produktnyhed gør en stor forskel

”Jeg tror, præsten fik medlidenhed med denne gamle, handicappede mand fra Danmark. Jeg fik i hvert fald besked på, at jeg kunne få lov til at sove i præstens seng. Og han kom desuden selv ind for at sikre sig, at alt var i orden,” fortæller Birger med et snært af stolthed i stemmen.

Birger har ikke tal på, hvor mange herberger han har overnattet på. Men hans stempelsamling fra alle kirker på vejen er dokumentation for, at han har oplevet 42 kirker.

”Jeg er ikke religiøs, men når man besøger så mange kirker, så følger en særlig følelse med,” fortæller Birger, som har svært ved at beskrive følelsen, men i stedet slår ud i luften med sin venstre arm, som indikerer, at det vel giver sig selv.

Han kunne ikke komme ind i alle kirkerne, da flere var af ældre dato og med dårlig tilgængelighed. Men i alle dem han kunne, tændte han et levende lys for sin søn, der døde i en ulykke som 17-årig. En tur på Caminoen giver tid til refleksion, og Birger fortæller, at han brugte hele turen på at mindes sin elskede søn.

Hjertevarme og betænksomhed

Der er en helt særlig stemning mellem de rejsende på Caminoen. Man taler ikke meget sammen, men alle hilser på hinanden, og hvis der er brug for hjælp, springer flere til med det samme. Det oplevede Birger Ullstad ved flere lejligheder.

”På et tidspunkt punkterede jeg. Og jeg nåede næsten ikke at se mig om, før der stod tre rare mennesker omkring mig, der ville hjælpe med at skifte til reservehjulet bag på scooteren. En anden gang sad scooteren fast i småsten og den bløde jord, og straks sprang flere til og skubbede mig ud af pløret. Det er meget behjælpelige og rare mennesker, der går Caminoen,” fortæller Birger med et let og overskudsagtigt ansigtsudtryk.

Til spørgsmålet om, hvordan han kommunikerede med de andre pilgrimsrejsende, trækker Birger på skulderen og kaster en arm i vejret for at signalere, at det er jo ingen sag, når man har med mennesker at gøre. Alligevel fortæller Birger, at han flere gange senere på ruten stødte på de samme mennesker, som havde hjulpet ham tidligere. Og det krævede en snak på bænke og torve.

”Jeg kan ikke tale tysk, spansk eller engelsk, og efter hjerneblødningen er det ikke blevet bedre. Så jeg kommunikerede med dem, jeg mødte, med oversættelsesprogrammet på min telefon.”

Birger kan ikke skrive på grund af lammelsen i hans højre side. I stedet talte han dansk til sin telefon i oversættelsesprogrammet Google Translate, som automatisk oversatte det danske til et forståeligt sprog hos hans medrejsende.

Glæden stråler ud af Birger, når han taler om turen, som sluttede i september sidste år, og derfor er det vigtigt for ham at fortælle sin historie videre til andre.

”Man skal ikke lade sig hindre, fordi man får et handicap. Mit mål er at gøre så meget, som jeg kan. Jeg vil ikke afholdes for at gøre, det jeg kan. Når jeg en dag ikke kan klare det selv, så kan jeg sige, okay, sådan er det, og det er jo også i orden –bestemt.”

42 kirker blev det til på en måned, dog nogle af dem kun udefra på grund af trin.

Birger Ullstad var glad for at møde andre på turen. Mange var både flinke og hjælpsomme.

Undskyld vi er her

Et opråb indsamlet af Caspar Eric

Det fik folk til tasterne, da finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde den 31. august 2023 gav det specialiserede socialområde skylden for, at der måtte spares i kommunerne. Det specialiserede socialområde tager sig af udsatte borgere og mennesker med handicap og er, ifølge Wammen, forbundet med nogle “meget store udgifter”.

Det er ikke usædvanligt, at politikere kårer handicapområdet som samfundets helt store økonomiske syndebuk, men Finansministerens kommentar var alligevel dråben for rigtig mange mennesker. Under hashtagget #Undskyldvierher stod en række mennesker med handicap og deres pårørende frem på internettet og undskyldte ironisk for at koste samfundet penge.

Det er disse opråb, som digter Caspar Erics nye bog bygger på. Han har samlet de første 100 opslag under en søgning på #Undskyldvierher på Facebook pr. 20. september 2023 og sat dem sammen til ét langdigt. Derudover har Caspar Eric selv bidraget med forord og efterskrift, hvori han blandt andet reflekterer over den historiske retorik, der er omkring handicapområdet, og hvad det er, der får mennesker med handicap til at reagere på den.

Undskyld, at jeg er så lang tid om at dø

Ifølge Caspar Eric er der læst en let korrektur på opsla gene, men ellers virker det til, at de bliver serveret helt råt for usødet, som da ordene allerførst blev nedfældet i kølvandet på Wammens kommentar. Det er derfor ikke svært at forestille sig den vrede og frustration, ordene kommer med.

“Undskyld at jeg er så lang tid om at dø”, “Undskyld, at hun fylder og slider på fortovene med sin kørestol. Vi prøver at blive indenfor, men nogen gange skinner solen, og lyset og varmen lokker.” og “Undskyld, at jeg blev født med cerebral parese pga. en hjerneblødning i uge 32 i min mors mave” er bare et lille udpluk af de opråb, der gjorde et indtryk på mig. Udsagnene forekommer helt absurde, og man får lyst til at råbe, at det jo ikke er dem, der skal undskylde – men det er netop pointen, for undskyldningerne er selvfølgelig sovset ind i tyk ironi.

Opråbene berører alt fra kromosomfejl, hjerneblødninger og autismediagnoser til omsorgssvigt og et presset sundhedsvæsen. Skribenterne repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen og har vidt forskellige livsvilkår, men de har alle det tilfælles, at de ikke længere finder sig i at blive stemplet som en byrde for samfundet.

Absurditet gange 100

Langdigtet kan føles en smule repetitivt, når hver en sætning starter med “Undskyld…”, og man hurtigt fanger pointen allerede fra de første par sider, men på den anden side er gentagelserne også med til at forstærke følelsen af absurditet og uretfærdighed, når man får den smækket i hovedet, ikke bare én, to eller tre, men 100 gange.

Caspar Eric stiller selv spørgsmålene: Hvem er velfærdsstaten til for? Og kan man gøre for, at man er født med et handicap? Både hans refleksioner og langdigtet giver anledning til at tænke over, hvad det er for et samfund, man selv gerne vil være en del af. Jeg drømmer selv om et samfund, hvor man har værdi i sig selv i kraft af bare at være til. Ikke et samfund, hvor ens værdi afhænger af, hvor mange penge man kan skovle ind til statskassen, eller hvor mange penge man koster kommunen. De indsamlede opråb er en vigtig samfundskritik, vi har brug for lige nu.

Energivenlige webløsninger med lavt klimaaftryk

Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C 70 20 70 36 - www.typoconsult.dk

Fuglebækvej 2 • 2770 Kastrup

Telefon: 32 95 22 33 • www.glas-hans.dk

Hesselager 23 • 2605 Brøndby

Tlf. 20 33 70 02 • www.jesperhansenvvs.dk

Vallensbækvej 4 2605 Brøndby

Brøndby

Tlf: 88 52 69 80 Købmand Frank Viese

Mund- og

e i Danmark ApS

Hostrups Have 60 • 1954 Frederiksberg C . 4635 4975 • E-mail: mail@mfk.dk

Latinamerika: ”På DHF’s kurser har jeg lært, at alt kan løses”

Fredy har lært, at han også har værdi. Jessica ser muligheder for at forene handicapbevægelsen, mens Silfredo er blevet en bedre leder, der inddrager medlemmerne og lærer af sine fejl. Det er nogle af de gode resultater fra Dansk Handicap Forbunds træningskurser i Latinamerika

Sammen med handicaporganisationer i Bolivia, Honduras og Guatemala, arbejder Dansk Handicap Forbund (DHF) for at skabe koordinerede handicapbevægelser og stærke medlemsorganisationer. Som et vigtigt element i indsatsen har vi udviklet træningskurser med fokus på personlig udvikling, organisationsudvikling og ligestilling. Metoden er en blanding af den danske højskoletradition og den latinamerikanske ”Educacion Popular” (folkelig uddannelse), der er udviklet af den brasilianske pædagog Paulo Freire, og som tager afsæt i del-

tagernes livsvilkår med det formål at sætte dem i stand til at handle og skabe forandring.

Jeg har lært, at jeg også har værdi

Jeg besøger træningskurset i Guatemala i marts 2022 på et kursuscenter i hovedstaden. Her deltager 30 mennesker med fysisk handicap, krigshandicap, blinde og døve fra syv forskellige organisationer. Nogle er fra organisationernes bestyrelser, andre aktive medlemmer. Kurset foregår over fem weekender. Det er anden gang de

mødes, og temaet er personlig udvikling. Mange mennesker med handicap i Latinamerika har dårlige muligheder for uddannelse og for at deltage i samfundet i det hele taget. Samtidig møder de fleste diskrimination og fordomme. Derfor er vores erfaring, at det er vigtigt at arbejde med at styrke den enkeltes selvværd og handlekraft. Det skaber et godt fundament for at arbejde videre med rettigheder, udvikling af organisationerne og samarbejde på tværs. Undervisningen er varieret og indeholder gruppearbejde, fremlæggelser på plancher og teaterøvelser.

Kursusdeltagerne fik vendt mange ting med hinanden.

Den er tilrettelagt, så alle kan deltage, uanset om de har gået på universitetet eller blot få år i folkeskolen.

I frokostpausen taler jeg med nogle deltagere fra en lokalafdeling af blindeorganisationen ACUDE. De kommer fra landet og fortæller, at de aldrig før har deltaget i et kursus eller har været i hovedstaden. Jeg spørger, hvad de indtil videre har fået ud af træningen.

Claudia Ramirez fortæller: ”Træningen er vigtig for den hjælper os med at udvikle os personligt og ændre vores holdning til vores handicap. Jeg kunne godt lide, at vi talte om at ændre de etiketter, der normalt bliver sat på os. Og at vi alle er mennesker med de samme rettigheder, pligter og muligheder.”

Fredy Fernando Lopéz, siger, at de forskellige metoder med drama og øvelser, er en god måde at lære på. Det er tydeligt, at temaet om personlig udvikling har styrket hans selvværd: ”Nogle gange har jeg følt, at jeg ikke havde nogen værdi. Nu føler jeg motivation og vigtigst af alt, at jeg har værdi, og at andre har værdi,” fortæller han.

Det hjælper os med at forene os

En anden deltager er Jessica Gomez. Hun er en ung kvinde i kørestol, som er medlem af ASODISPRO, en organisation for mennesker med fysisk handicap. For hende er det meget positivt, og noget helt nyt i Guatemala, at kurset foregår på tværs af forskellige typer handicap ”Det hjælper os til at blive mere bevidste. Det hjælper os med at forene os og kunne samarbejde og skabe forbedringer i landet, så vi får bedre muligheder. Det vigtigste, jeg har lært, er, at vi skal bryde vores egne barrierer, for vi siger altid, at samfundet ikke inkluderer os, men nogle gange er det os selv, der lukker os ude. Vi banker ikke på dørene og kræver vores rettigheder eller kæmper for dem, vi er. Vi skal starte inde fra os selv og have det perspektiv, at vi er i stand til at handle og har rettigheder og ansvar.”

Lørdagen på kurset i Guatemala slutter med et stort bål. Der er god stemning, og der bliver snakket og sunget latinamerikanske popsange. Det får mig til at tænke, at det ikke kun er det faglige indhold, der er vigtigt, men også de sociale bånd, der bliver opbygget på tværs af organisationer og handicap gennem kurserne. Netværk og oplevelsen af en fælles identitet, kan blive en vigtig faktor i udviklingen af en samlet handicapbevægelse i Guatemala.

Jeg blev en anden leder

Min oplevelse fra Guatemala er, at første del af træningskurset har sat sine spor hos deltagerne. Men hvordan er effekterne på lidt længere sigt? Det får jeg mulighed for at undersøge, da jeg i maj 2023 mødes med Silfredo Chavez Gomez på døveskolen i Riberalta i Bolivia. Han er formand for den lokale døveorganisation ASORIB og var på træningskursus et års tid før vi mødes. Han er ikke i tvivl om, at det har gjort ham til en anderledes og bedre leder.

”Det jeg bedst kunne lide, var temaet om ledelse. Hvordan man uddanner nye unge ledere, der tager ansvar, som har værdier, og at der er lige muligheder på tværs af køn. Kvinder kan også lede en organisation, et udvalg eller en ak-

Jessica Gomez var glad for det tværfaglige og samarbejdet med forskellige handicapgrupper.

Freddy Fernando Lopez deltog også i kurset og var glad for undervisningen i personlig udvikling.

Silfredo Chavez Gomez var rigtig begejstret for at lære noget om ledelse.

Bøgh & Helstrup

Bøgh & Helstrup A/S

Tlf. 3811 3835 ww w.bhbr.dk

Taastrup

Dronning Olgas Vej 15A

2000 Frederiksberg C Tlf.: 3811 3835

Specialister i VW, Audi, Seat og Skoda

Hos CarPeople Taastrup har vi mere end 35 års erfaring som autoværksted. Vi reparerer og servicerer biler uanset bilmærke, model og årgang for privat og erhverv. Altid til en god pris.

Kuldyssen 16 • 2630 Taastrup • T: 43 52 00 21 • E: taastrup@carpeople.dk • www.carpeopletaastrup.dk se mere på www.pizzeriacavallino.dk

Huginsvej 8 • 3400 Hillerød

Tlf. 48 17 27 02

www.scancon.dk

tivitet. Vi er ikke perfekte, men vi kan lære, og vi kan være inkluderende,” siger han.

Jeg spørger, om træningskurset har ændret noget i hans organisation. Han fortæller, at de har lært at uddelegere. Tidligere var det mest ledelsen, der tog sig af det hele. ”Nogle gange sker der noget, der haster, som ledelsen ikke har tid til. Så er det bedre at indkalde til et møde, så nogle andre kan tage opgaven.” Han fortæller også, at de er begyndt at inddrage medlemmerne i udvalg og aktivitetsgrupper, så flere tager ansvar og deltager aktivt i organisationen. ”Det har gjort organisationen bedre.”

Silfredo har også udviklet sig på det personlige plan: ”Da jeg begyndte som leder for to år siden, følte jeg mig svag. Jeg manglede viden og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var bange for at gøre noget forkert. Men på kurserne har jeg lært, at jeg kan. Måske begår jeg fejl, men jeg kan lære af fejlene og gøre det bedre næste gang. Der er

sket en forandring med mig. Før brugte jeg mange undskyldninger: jeg har travlt, jeg kan ikke. Nu har jeg styrket mit fundament gennem træningen. Jeg bruger ikke undskyldninger, men finder måder at løse situationen. Jeg inddrager medlemmerne, spørger, informerer, indkalder til debat.” Han slutter: ”På kurserne har jeg lært, at alt kan løses. Man kan åbne døre fx hos politikere eller myndigheder. Man kan søge måder at skabe forbedringer og forfølge de mål, vi har for mennesker med handicap. Det har motiveret mig til at uddanne mig endnu mere som leder og at spørge om hjælp, når jeg har brug for det.”

Et par dage efter er jeg til et afsluttende modul om rettighedsarbejde på et træningskursus i Bolivias hovedstad La Paz. Vi bliver hentet i en bus og kørt til det antropologiske museum, hvor vi får en rundtur og deltagerne kan give feedback om tilgængelighed på museet. Bagefter bliver de sendt ud i grupper på en plads foran en kirke.

Her er fyldt med familier på udflugt, børn der fodrer duer, gadesælgere, og mennesker der passerer. Deltagerne har forberedt spørgsmål i grupper og skal skabe dialog med mennesker på gaden om handicap. Nogle gange bliver de afvist, andre gange kommer der gode snakke i gang. Dagen efter slutter kurset med, at alle de deltagende organisationer udarbejder en konkret plan for rettighedsarbejde, som de vil tage med tilbage i deres organisationer og arbejde for at gennemføre.

DHF’s samarbejde med organisationerne i Latinamerika varer mange år. Men når handicapbevægelsen i et land er blevet stærk og kan stå på egne ben, er det tid til at trække sig. I Honduras er vi derfor efter 17 års samarbejde i gang med et exitprojekt. For at fortsætte med de gode resultater fra træningskurserne, har vi her uddannet medlemmer af partnerorganisationerne til facilitatorer, som kan fortsætte med at gennemføre kurser, når DHF ikke er der længere. 

En af øvelserne var at gå i dialog med personer uden handicap i det offentlige rum.

Mere end 2000

henvendelser i 2023

Presset på vores medlemmer er fortsat markant. Alt for mange oplever, at det er en urimelig kamp at få den hjælp, man har behov for. I løbet af det forgangne år har vi igen oplevet en stigning i antallet af henvendelser om hjælp i rådgivningen

Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam arbejder hver dag for at yde sparring til medlemmer, som oplever, at det er svært at få den rette individuelt tilpassede hjælp. Nogle medlemmer oplever, at kommunerne forsøger at skære i den hjælp, der allerede er bevilget fx ved forsøg på at frakende hjælpen og erstatte den med mindre hjælp. I den slags sager ser vi store udfordringer med sagsoplysningen og en generel tendens til, at hjælpen standardiseres, og kommunerne tilsidesætter vurderingen af de individuelle behov.

En svær situation for mange med BPA

Særligt grelt står det til med brugere af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), hvor vi oplever et decideret kommunalt forsøg på at underminere BPA og erstatte ordningen med mindre og utilstrækkelig hjælp. Samme udfordringer gør sig gældende i stort set alle kompensationsordninger. Den korrekte kompensation er afgørende for, om man kan fungere i hverdagen og leve et aktivt liv. Og når det ikke sker, så er resultatet, at vores medlemmer bliver isoleret i eget hjem og oplever, at den manglende hjælp har negativ effekt på deres funktionsnedsættelse. Det mærker vi ved, at medlemmerne er voldsomt stressede og påvirket af deres situation –en negativ spiral, som yderligere skubber til et dårligt samarbejdsklima mellem myndighedspersoner og medlemmer.

Stigning på 25% siden 2019 Hvert år ved årets afslutning udtrækker vi statistik over vores rådgivningsindsats. Vores socialrådgivere yder faglig sparring og vores bisiddere støtter medlem til medlem, når medlemmerne skal deltage i svære møder hos offentligheden.

I år har vi besvaret 2158 henvendelser om hjælp og har håndteret 490 egentlige sagsforløb. Tallene viser, at vi siden 2019 har oplevet en fortsat årlig stigning, så vi i 2023 har betjent 25% flere henvendelser end i 2019. Samtidig har vores bisiddere over hele landet i år leveret 783 frivilligtimer – fordelt på 199 enkeltmedlemmer, og vi har ydet sparring til medlemmer i 80 af landets 98 kommuner.

Top fem over de udfordringer vi er stødt på udgør i nævnte rækkefølge: BPA, bilstøtte, hjælpemidler, merudgifter og hjemmepleje. Men herudover har vi håndteret spørgsmål på en lang række områder – både i forhold til sociale sager, beskæftigelse og snitfladeproblemer imellem de forskellige forvaltninger og sektorer.

Et generelt problem

Hos Dansk Handicap Forbund ser vi med bekymring på den situation, mange medlemmer står i, og vi må kon-

statere, at det billede vi ser desværre understøttes af tal fra ankesystemet, som viser tårnhøje fejlprocenter, hvor en tredjedel af klagesagerne indeholder fejl – på nogle områder op til 50%.

I rådgivningen kan vi ikke gøre andet end at støtte, så godt vi kan, og heldigvis yder vores tillidsvalgte, afdelinger og kredse en formidabel indsats i forhold til at yde støtte til medlemmerne og dele viden om rettigheder, og hvordan man opnår den bedst mulige dialog med kommunerne. Det er en generel udfordring, at vi (og ankesystemet) kun møder en mindre del af de mennesker, der står i problemerne. Vi får løbende beretninger fra lokale om, at mange medlemmer ikke har ressourcerne og kræfterne til at bede om hjælp. Der er altså et betydeligt mørketal, som dækker over sager og menneskeskæbner, hvor der lides et retstab med alle de konsekvenser, der følger deraf.

Den viden vi får, kanaliserer vi videre til det politiske arbejde, hvor der arbejdes med at skabe opmærksomhed på problemerne og opnå forståelse for, at vi ikke kommer til at opleve forbedringer indenfor de nuværende rammer, men har behov for nytænkning af området.

CAMERA NIELS POULSEN

Velskrevet og stærk selvbiografisk roman om det usynlige arbejde

I bogen ”Hvis jeg falder” med undertitlen ”En beretning om usynligt arbejde” følger Jan Grue op på sin anmelderroste bog ”Jeg lever et liv som ligner andres”. Med udgangspunkt i sig selv sætter han fokus på det ekstraarbejde, som mennesker med handicap må påtage sig for at kunne leve et liv, som ligner andres

Jan Grue er nordmand og professor i lingvistik og har en medfødt muskelsygdom. Bogen ”Hvis jeg falder” tager afsæt i tiden omkring år 2020, hvor Jan Grue tildeles et forskningssemester i Californien, hvor han flytter til sammen med sin hustru og deres søn. Det er et sted med særlig betydning for Grue, da han tidligere har været studerende på universitetet i Berkeley. Størstedelen af bogen omhandler tiden i Californien under coronapandemien, men der er også tilbageblik og efterrefleksioner, bl.a. fra tiden som studerende og en kort afprøvning af skuespillerfaget.

Forskerophold i USA

USA fremstilles ofte som landet for selvrealisering – et utopisk land, hvor alt kan lade sig gøre, og hvor alle kan jagte drømmen uanset udgangspunkt. Men i Grues tilfælde har borgerstyret personlig assistance givet ham troen på at kunne tage til Californien, selvom han ikke har kunnet tage ordningen med. Den er riggen i deres familieliv – den beskytter mod den værste slitage og støtter op om balancen i forholdet.

Hans hustru Ida har også tillært sig essentielle færdigheder for deres livsmuligheder: ” (…) at Ida lærte sig at skille den manuelle kørestol ad og samle den igen i mørket. At hun lærte sig at løfte den ud af bagagerummet og sætte hjul på dens krop, og at hun var ligeglad med at få smøreolie på hænderne og tøjet. Det var det, der gjorde det muligt for os at rejse på den måde; uden hendes arbejde ville vi ikke have fået den stjernehimmel at se. Og jeg husker, hvad jeg allerede ved, at omsorg er det sted, hvor arbejdet møder kærlighed” (s. 9899).

Privilegier og sårbarhed

Familien befinder sig i krydsfeltet mellem privilegier og sårbarhed. De er privilegerede på grund af deres økonomiske formåen, som bliver tydelig i mødet med de amerikanske teltlejre. Men de er også sårbare, fordi de ikke kan leve op til forventningen om kønsrolleopdelte opgaver i en kernefamilie, og det er dem, der har et forklaringsproblem, fordi de ikke passer ind i den normbestemte kasse.

Selvom Jan Grue er bevidst om, at hans hustru og han aldrig bliver ligestillede, byder de dog ind med forskellige styrker i forholdet. Grue har udviklet en særlig årvågenhed, og husker og planlægger derfor alt, der skal gøres. Passager i bogen tydeliggør dog også, at man ikke kan kontrollere alt, uanset hvor meget man planlægger og tilrettelægger sin hverdag. Bogen indledes med en beretning om, at de speciallavede håndbremser i Grues bil pludselig stopper med at virke, mens han kører igennem en mørk tunnel. Han formår dog at få bremset bilen via fodbremserne med sine store klodsede sko.

Hverdag og litteratur

Han beskriver med humoristisk tilgang de absurde hverdagssituationer, som mennesker med funktionshæmning kan opleve, når omverdenen kommer med ugennemtænkte løsninger grundet uvidenhed om tilgængelighed. Han retter også en kritik mod den urealistiske og stereotype fremstilling af mennesker med bevægelseshandicap i litteraturen og på film og tv. Fx i ”Elvte roman, bog atten” af Dag Solstad, hvor hovedpersonen i en scene befinder sig i kørestol i en kabine i et fly.

Det er tydeligt, at Grue selv er velbevandret i litteraturens verden. Han skriver, at han har fokuseret på at blive faglig dygtig for at kompensere med positive egenskaber. Den akademiske karriere har for ham været et strategisk valg, fordi det er forbundet med en forudsigelighed og faste rammer, som gør det nemmere for ham at styre sit arbejde efter egne ønsker.

Sproget er ærligt, poetisk og ordene er meget velvalgte. Gennem inddragelse af citater fra anerkendte værker af fx Borges, Kafka, Shakespeare og Homer, og referencer til andre med fysisk funktionsnedsættelse igennem tiden fx Helen Keller og Franklin D. Roosevelt, gjorde bogen mig som læser klogere. Både på det enkelte levede liv, men også på den kontekst, som livet leves i. Bogen tvinger én til at reflektere over begrebet funktionshæmning – og alt det usynlige arbejde, der følger med.

Hvis jeg falder af Jan Grue, Gutkind Forlag, 2023.

Førtidspension og arbejde – hvad er mine muligheder?

For nylig blev det vedtaget i Folketinget, at du kan arbejde som folkepensionist uden at blive modregnet i din folkepension. I Handicap NYT nr. 4 2023 bragte vi en artikel om overgangen til folkepension. Men hvordan er reglerne, hvis man modtager førtidspension? Det har Handicap NYT nu sat sig for at undersøge

Som førtidspensionist kan du måske både have lyst og overskud til at arbejde i nogle timer om ugen. Det kan dog være svært at overskue reglerne, og bekymringer om eventuelle konsekvenser for ens førtidspension kan afholde flere fra at arbejde. Derfor bringer vi nu denne

artikel for at give et kort overblik over dine muligheder.

Før og efter 2003

Først og fremmest har det betydning for dine muligheder, hvornår du blev tilkendt førtidspension. Den 1. januar 2003 er en vigtig skæringsdato i for-

hold til dine rettigheder, når du er på førtidspension. Hvor meget du må arbejde, afhænger af, om du er tilkendt førtidspension før eller efter denne dato.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du blev tilkendt førtidspension, kan du kontakte din sagsbehandler i kommunen.

Du kan også finde et overblik over din førtidspension ved at logge ind under siden ’Din Pension’ på borger.dk.

Hvis du er bevilget førtidspension efter de gamle regler før den 1. januar 2003

Kommunen kan ikke frakende dig retten til førtidspension eller overflytte dig til en lavere pensionssats, hvis det er imod dit ønske. Uanset hvor meget du arbejder, kan kommunen altså ikke frakende dig retten til førtidspension.

Kommunen kan dog gøre din førtidspension hvilende, hvis din arbejdsindtægt vedvarende forventes at overstige det dobbelte af førtidspensionens grundbeløb. Med hvilende pension menes, at din førtidspension sættes i bero, men den kan genoptages uden yderligere ansøgning, hvis din arbejdsindtægt igen falder. Når din førtidspension bliver gjort hvilende, bliver du automatisk tilkendt invaliditetsydelse.

Selvom du ikke kan miste retten til førtidspension, kan dit grundbeløb og dit pensionstillæg nedsættes, hvis

dine årlige indkomster overstiger en bestemt indkomstgrænse. Indkomsten kan komme fra arbejde, privat pensionsordning eller andet. Dette gælder uanset, om du modtager almindelig, forhøjet almindelig, mellemste eller højeste førtidspension. Der er forskellige regler for nedsættelsen afhængig af, om du er enlig eller gift/samlevende. Du kan finde satserne her.

Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie og kan derfor ikke blive sat ned. Din boligydelse kan derimod blive sat ned, hvis din indkomst stiger.

Hvis din indkomst ændrer sig betydeligt, har du pligt til at give besked til kommunen og Udbetaling Danmark, så pensionen kan blive genberegnet og reguleret. Hvis du undlader at underrette din kommune og Udbetaling Danmark, vil du kunne kræves at tilbagebetale for meget udbetalt pension og boligydelse.

Hvis du er bevilget førtidspension efter de nye regler, dvs. efter den 1. januar 2003

Kommunen kan under normale omstændigheder godt frakende din førtidspension, hvis de vurderer, at din arbejdsevne bliver så væsentligt forbedret, at du kan forsørge dig selv vedvarende gennem et arbejde.

I en midlertidig prøveperiode fra 1. januar 2023 til 31. december 2025 kan din førtidspension dog ikke frakendes. I denne periode kan du derfor beholde retten til din førtidspension, selvom du arbejder ved siden af. Førtidspensionen kan dog gøres hvilende, hvis din indtægt overstiger et vist omfang. Du kan også selv bede din kommune om at gøre pensionen hvilende, mens du afprøver arbejdsmarkedet. Det kan fx være i et fleksjob.

Derudover kan din førtidspension nedsættes, hvis din indkomst overstiger en fastsat grænse, som afhænger af, om du er enlig, samlevende eller gift. Udover indtægter fra lønarbejde medregnes også udbetalinger fra pensioner, positiv kapitalindkomst og anden skattepligtig indkomst. Du kan finde satserne på borger.dk

Hvis din indkomst ændrer sig væsentligt, har du ikke pligt til at give kommunen og Udbetaling Danmark besked, bortset fra indkomster ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomster, som ikke er skattepligtige i Danmark. Du bør dog ændre din forskudsopgørelse for at reducere størrelsen af efterreguleringen af pensionen efter årets udgang.

Enlig, samlevende eller gift

Tidligere indgik din eventuelle ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt i beregningen af din førtidspension. Det gør den ikke længere. Den 1. januar 2023 er reglerne blevet ændret, så din ægtefælle eller samlevers indtægt fra lønarbejde, selvstændig virksomhed, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller efterløn ikke bliver modregnet din førtidspension.

Det betyder, at det kun er jeres samlede indtægter fra fx ATP, private pensioner og aktieudbytte, der kan påvirke din førtidspensionsydelse. Indkomstgrænserne er derfor stadig forskellige alt efter, om du er enlig, samlevende eller gift.

Andre opmærksomhedspunkter

Følgende gælder både efter den gamle og den nye ordning for førtidspension: Hvis du modtager pension fra et privat pensionsselskab, skal du være opmærksom på, at der kan gælde regler for, hvor meget du må arbejde, før du mister udbetalingerne fra din private ordning. Det anbefales, at du kontakter dit pensionsselskab.

Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: https://star.dk/ydelser/ pension­og­efterloen/folkepensiontidlig­pension­foertidspension­ogseniorpension/arbejde­og­pension/ Borger.dk: https://www.borger.dk/ pension­og­efterloen/Foertidspensionoversigt

CAMERA COLOURBOX

Barcelona for alle

Barcelona er Spaniens næststørste by, og ligger i det nordøstlige Spanien ud til Middelhavet. Siden 1992, hvor byen var vært for både de olympiske lege og paralympiske lege, har byen sat sig for at være en tilgængelig by for mennesker med handicap.

I Handicap NYT bringer vi to artikler om byen. Den ene er skrevet af Jesper Mathiesen, som er medlemskonsulent i LOPBA, som arrangerede en rejse til Barcelona i 2023.

Den anden er skrevet af Jens Grønskov, som er formand for afdelingen Sydvestjylland i Dansk Handicap Forbund og medlem af forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU). Hvis du vil vide mere om byens tilgængelighed, så gå ind på

https://www.barcelona-access.com

Bente Rødsgaard

Kirken

Sagrada Familia er et vigtigt vartegn i byen, selvom den stadig ikke er helt færdigbygget.

LOBPA på tur til Barcelona

I foråret 2023 tog medlemmer af LOBPA til Barcelona. Forud lå måneders planlægning

Iforåret 2023 begav otte arbejdsledere fra Landsorganisationen af Borgere med Personlig assistance (LOBPA) sig sammen med handicaphjælpere og familiemedlemmer på en rejse til den pulserende og kulturelt rige by Barcelona i Spanien. Det var første gang LOBPA stod som rejsearrangør, og det var en succes, der bød på gode oplevelser, nye bekendtskaber og et møde med spansk kultur og varme.

Planlægningen af rejsen begyndte i efteråret ’22, og det at få otte elektriske kørestole ombord på et SAS-fly blev en spændende, men succesfuld udfordring. Samarbejdet mellem LOBPA og SAS var rigtig godt, og der blev skabt den bedst mulige oplevelse for os alle. Fra start til slut blev vi mødt med forståelse og imødekommenhed. Alle kørestole og deltagere kom godt frem og tilbage uden skader og ærgrelser.

Rejsen krævede grundig planlægning

Inden flyrejsen skulle der tages hånd om de mange små detaljer omkring hotelbooking, ønsker om særlige hjælpemidler og transport fra lufthavnen i Barcelona.

En rundringning til alle deltagere ud fra en fast spørgeguide gjorde arbejdet lettere. Behovene for mennesker med handicap er så forskellige og unikke, at man ikke kan regne med, at en løsning passer alle. Der skulle tages en del individuelle hensyn, men et godt samarbejde med hotellet gjorde, at vi i langt de fleste tilfælde kunne opfylde behovene.

Hotel og ”spændende bustur”

Valget af et centralt beliggende hotel i området Les Tres Torres viste sig at være en god beslutning. Hotellet, der engang var et privathospital, imponerede os med handicapvenlige faciliteter, herunder gulvlifte, forskellige typer badestole og plejesenge. Dette gjorde opholdet rigtig godt og næsten lige så komfortabelt som derhjemme for mange af vores deltagere. Det eneste "men" på denne del af rejsen var busselskabet, som trods mange formaninger fra vores to rejseledere, kun begrænset spændte kørestolene forsvarligt fast til bussens gulv. Det gjorde turen til og fra lufthavnen lidt for spændende og blev til en oplevelse af den spanske tilgang til, hvordan tingene gøres.

Frygt og glæde fulgtes ad Nogle havde aldrig rejst før, og andre havde ikke rejst, siden de pådrog deres handicap. Det var derfor for dem, en oplevelse at komme ud, og for enkelte at overvinde “frygten” ved at rejse med fly. Kombinationen af deltagere med forskellig rejseerfaring gjorde, at vi kunne hjælpe og støtte hinanden undervejs. Der blev også rykket en grænse eller to, når der eksempelvis skulle forceres et gab mellem perron og tog i en kørestol med mindre hjul, midt i den travle myldretidstrafik.

Gaudis have og kirke med utallige tårne

Den catalanske arkitekt Antoni Gaudí (1852-1926) har sat et stort og farverigt præg på Barcelona.

Et af højdepunkterne på vores rejse var uden tvivl besøget i Gaudis Have, hvor den farverige keramik og smukke blomster fortryllede os. Dog udgjorde de stejle veje i området en udfordring, især for vores handicaphjælpere. Udsigten fra haven er formidabel og unik, og vi havde et frit udsyn udover millionbyen. Et andet ikonisk udflugtsmål var Antoni Gaudis kirke Sagrada Familia, som

Der er en flot park at køre rundt i med Gaudis karakteristiske bygninger.

var en bevægende oplevelse for alle. Sagrada Familia rejste sig majestætisk mod himlen med sine karakteristiske høje tårne. Kirkens konstruktion startede i 1882 og seneste forventede dato for færdiggørelse er 2026.

God mad og spansk forening

Barcelona viste sig at være mere end blot en destination for berømte seværdigheder. Byen åbnede vores sanser med lækre måltider, tapas og vine på lokale restauranter. Det sociale samvær blev et vigtigt element, hvor vores ganer blev forkælet med autentiske kulinariske oplevelser fra det spanske køkken, mens snakken gik over bordene. Det var skønt at opleve.

Under vores ophold i den catalanske hovedstad mødtes vi også med vores søsterorganisation, ECOM. Det var et højdepunkt at tale med ligesindede uden for Danmarks grænser og dele fælles udfordringer inden for handicaphjælp. Diskussionerne styrkede båndene mellem vores organisationer og inspirerede til fremtidigt samarbejde, samtidig med, at de kastede lys over

de betydelige udfordringer, som handicaphjælper-ordningen står overfor i Spanien.

Byen med god tilgængelighed Barcelona demonstrerede sin tilgang til tilgængelighed som et fyrtårn for rejsende med forskellige fysiske handicap. Barcelona blev i 2007 kåret til Europas mest tilgængelige by.

Vi benyttede os af byens mange typer af offentlige transportmidler uden problemer, og samtlige elevatorer, vi mødte undervejs, fungerede fejlfrit. Personalet var ekstraordinært servicemindede og hjælpsomme, hvilket gjorde vores rejse jævn og problemfri, selv med otte kørestole at navigere rundt med.

Den første medlemsrejse til Barcelona i foråret 2023 vil forblive et levende bevis på, at rejser er mulige - også med et handicap. Denne rejse har styrket vores fællesskab, åbnet døre for fremtidige eventyr og samarbejder, samt cementeret Barcelona som en oplagt feriedestination for mennesker med handicap. Vi glæder os allerede til den næste rejse derned i 2024.

LOBPA arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv og er både en landsdækkende interesseorganisation for alle med BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) og en non-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance. Som interesseorganisation går vi forrest for at sikre BPA-ordningen, og som leverandør er det vores ambition at skabe de bedste rammer om et frit og ligeværdigt liv for børn og voksne med handicap.

LOBPA arbejder not-for-profit, så et eventuelt overskud kommer vores medlemmer til gode. Vores 1.500 ansatte handicaphjælpere hjælper børn og voksne i hele landet. Med rødder i handicaporganisationerne har vi opbygget viden, erfaring og kapacitet siden 2009.

CAMERA COLOURBOX

Min lange vej til at turde rejse til Barcelona

Jens Grønskov deltog i LOBPA-rejsen til Spanien, som var hans første udlandsrejse siden han blev kørestolsbruger efter en ulykke i 2009

Før jeg kom til skade i 2009, var jeg ofte ude at rejse. På arbejdet med fly til møder i Stockholm og privat med min kone på ferie til fx Tyrkiet eller på Tenerife.

Men mit uheld satte en brat stopper for al rejseaktivitet. Først skulle jeg vænne mig til et nyt liv som tetraplegiker og nyudnævnt chauffør af en stor el-kørestol. Med den virkelighed fulgte også afhængigheden af lift og bækkenstol. Desuden drillede min underbevidsthed mig også. Hver gang der skulle ske noget nyt, blev jeg ramt af noget, der vel bedst beskrives som angst og hyperventilering.

Derfor blev de første ferieophold i eget handicapvenligt sommerhus. Senere efter indkøb af en smart mobil gulvlift, turde vi igen begynde at betræde ukendt territorie og bo på Scandichoteller og senere tage til Folkemøde på Bornholm.

Ønsket om at rejse til udlandet voksede

Nu begyndte ønsket om at se lidt længere væk at komme tilbage. Under min genoptræning på paraplegi- afdelingen i Viborg havde en repræsentant for RYK (RYK er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund for rygmarvsskadede) været forbi og fortalt om det at rejse med en kørestol. Et af de gode råd var som en start at lægge ud med byer, hvor der havde været afholdt OL og derfor også para-OL. Det kunne være London eller Barcelona.

Så Barcelona havde spøgt mere og mere i resterne af de små grå hjerneceller. Men samtidig rasede tvivlen også: Kunne jeg finde ud af det? Hvad med lufthavnen? Hvad med hjælpemidler? Hvad med hjælpere? Og hvordan med at bestille det rigtige hotel?

Rejsen med LOBPA

Så pludselig kom LOBPA på banen. LOBPA er arbejdsgiver for mine hjælpere, og de ville i april 2023 afprøve et nyt tilbud til deres kunder: De ville arrangere en tur til Barcelona, hvis der var tilstrækkelig opbakning.

Jeg blev tilmeldt, fik kørestolen modificeret med et fly-kit og kørestolsryggen modificeret, så den kunne pakkes ekstra godt sammen i flyet. Da jeg besøgte Roltec for modificeringen, fik jeg samtidig en dokumentation af mine kørestolsbatterier. Det var guld værd og besvarede mange spørgsmål ved indtjekningen.

Selve flyveturen gik fantastisk. Alle betænkelighederne om at få mig slæbt ind og ud af flyet, samt transport og behandling af min kørestol, var grundløse.

LOBPA havde booket værelser på MICs Sant Jordi, som er et tidligere privathospital, som nu er et hotel med alle ønske-

lige hjælpemidler. Hotellet lå praktisk ved siden af elevatortårnet til en af de utallige metrostationer, som vi fik besøgt under opholdet.

Transporten i Barcelona fungerer fint

LOBPA havde gjort et stort forarbejde og fundet de Metrostationer, som havde elevatorer imellem baneniveau og gadeplan og fundet de stationer, som havde afsnit med ekstra måtter, så der var niveaufri adgang til togene. Man skal således blot placere sig i de rigtige afsnit, så var der ingen problemer med at tage Metroen. Men det kræver lidt forarbejde, da det ikke var alle stationer, der er lige tilgængelige.

Alle busserne er udstyrede med elektriske ramper, der automatisk blev skudt ud, så snart chaufføren spottede en kørestol ved stoppestedet. Der er plads til et maksimalt antal kørestole, så er man flere end to kørestole i selskabet, må man lige tage lidt flere afgange. Der køres dog rimeligt tit, så i praksis var det et mindre problem.

Der var lavet et turforslag med de mest åbenlyse steder, man bør besøge under ophold i Barcelona. Camp Nou, som er byens store fodboldsstadion var ikke et af dem, men der var deltagere i selskabet, der tog derud på egen hånd uden problemer.

Antoni Gaudis have

Park Güell er en bebygget park designet af Antoni Gaudi, bestående af haver, skulpturer og terrasser i Barcelona, som i dag er et af de mest populære vartegn for byen. Parken ligger med en fantastisk udsigt over byen, og du bør ikke snyde dig

Det er nemt at komme rundt i byen med kollektiv transport.

CAMERA COLOURBOX

selv for oplevelsen. I parken ligger også Gaudís hus, men jeg fandt aldrig en indgang uden trapper.

Der er dog generelt god tilgængelighed i parkanlægget. Der var mange brede stier, der gav god adgang. Men selve anlægget ligger på toppen af en stejl bakke, som vi forcerede til fods og kørestole, dog kan det ikke anbefales at tage turen op ad bakken i manuel stol, og selv en el-kørestol skal være ladet godt op, hvis man også vil køre hjem igen selv. Men der kører busser derop, og der er rampe i bussen.

Parc de Montjuic med svævebane

Et andet højdepunkt i Barcelona er Parc de Montjuic, hvor vi var med svævebane for at nå toppen. Adgangen til svævebanen var gennem metrostationen Paral-lel. Det lille tog var nok min største udfordring på hele turen. Der kører et lille togsæt meget stejlt op til svævebanen, og der var en mærkelig skæv adgang fra perron til togvogn. Det udfordrede min balancesans, og gabet var også lidt større end normalt

I byen er der en tilgængelig svævebane.

fra perron til vogn. Så det krævede lige at se nogle rejsefæller tage turen, og så en dyb indånding og lidt mere mod. Men så var det heller ikke værre, og jeg kom sikkert op og ned. Turen med svævebanen var også ok. Der var personale til at sikre adgang til kabinen. På vej fra bjergets top var der udsigt til den olympiske by. Vel oppe på bjerget var der en flot udsigt og et hyggeligt spisested, og ingen problemer med at køre rundt.

Picassomuseet

Vi deltog også i besøget på Picassomuseet. Kørestolsbrugere kommer ind via en elevator, så igen ingen tilgængelighedsproblemer. Jeg havde set frem til at se Picassos Guernica, men lidt fremsynet ”googling” ville have oplyst, at det hænger i Madrid. Men det er en flot museumsbygning, og der er da også flere specielle billeder at se på.

Sagrada Familia er en imponerende kirke

Turens sidste højdepunkt var Sagrada Familia, som er en stor kirke tegnet

af arkitekten Antoni Gaudi. Hans fascination af naturen ses overalt, bl.a. i kirkerummet, der er udsmykket med en imponerende søjleskov. Lyset, der strømmer ind gennem de farvede glasmosaikker, er varmt og nøje tilrettelagt af Gaudí for at skabe en stemning, der er egnet til at kigge indad. Udenfor er der masser af symbolsk detaljerigdom at nærstudere, så sørg for at komme hele vejen rundt om bygningen. Kirken er aldrig blevet helt færdig. Sidste opdaterede gæt er vist 2026, men så har den også været mere end 100 år undervejs. Den skal ses, og der er gratis entre for både dig og din hjælper, men husk at bestille billetter på nettet.

Generelt var der super god adgang i samtlige af de attraktioner, som vi havde valgt at deltage i. I Gaudis have Park Güell og Parc de Montjuic havde jeg det nok lettere i el-kørestol, men der deltog dog også en borger i manuel kørestol. Det gælder for øvrigt for alle attraktionerne, at det tilrådes at bestille billetter på forhånd.

SKAL DU OGSÅ PÅ LAVUKSTOCK I ÅR

LAVUKSTOCK er Danmarks bedste festival. Arrangeret af mennesker med funktionsnedsættelser for mennesker med funktionsnedsættelser.

Kom med til årets fest på ydre Østerbro i København fredag d. 17. maj 2024

Du kan sikre dig din billet på: www.billetto.dk

Læs mere om festivalen og holdet bag her: www.lavukentertainment.dk

Du kan følge os på:

lavuk_entertain &

LAVUK er en socialpædagogisk organisation, stiftet i 1963 på brugernes eget initiativ. Organisationen henvender sig til mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. I mere end 60 år har vi skabt skabt rammer, hvor mennesker mødes i ligeværdige og meningsfulde fælleskaber på tværs af vilkår og forskelligheder. Og vi bliver ved.

Du kan læse mere om vores tilbud her: www.lavuk.org

©Nikolaj Bransholm

Rasmus og V-Klassen.

To stjerner, der kan få dig op at køre.

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifikationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde. Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305