Nutidens unge nr. 2 2024

annoncer

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen

Carl Gustavs Gade 3, 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55

FORMAND:

Ann-Katrine Kviesgaard

NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

LAYOUT OG PRODUKTION:

Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk

FORSIDEFOTO:

Emilie Aaen

Foto: Steen Christiansen

ANNONCEEKSPEDITION:

Rosengrenen ApS

Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66

kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

REDAKTION:

Mikkel Christensen (Ansvarshavende)

Alberte Grindsted Jensen

Mille Marie Barfoed Backhausen

Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk

DEADLINE:

Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 3. juli 2024

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

Indhold: Redaktionen ønsker alle en god sommer

5 » Leder

6 » Fra idrætsaktiviteter for Vanføre til Parasport

8 » Mød bestyrelsen i Ungdomskredsen

12 » Fra fritidsaktivitet til eliteidræt

15 » Plakat

16 » Landsmøde 2024

21 » Så stod jeg der, og hvad gør man så? Tager ét skridt ad gangen!

25 » Fri os fra medlidenhed

27 » Digt af Mikkel Christensen

29 » Nyt fra DHF

31 » Nyt fra SUMH

33 » Nyt fra DUF

35 » Bestyrelsen

annoncer

Ann-Katrine Kviesgaard

Kære læsere

Sport er godt. Sport er sundt og kan dyrkes året rundt. Mens jeg skriver denne leder, sidder jeg og glæder mig. Jeg glæder mig til et år fyldt med sport lidt udover det sædvanlige. Der er cykelsport med Tour de France og alle de andre tours, der er EM i Tyskland til sommer (jeg elsker fodbold), så er der selvfølgelig også håndbold, hvor kvinderne tørner sammen til VM i december og alle de andre turneringer inden for mange forskellige sportsgrene i løbet af året. Mange af dem bliver afholdt hvert eller hvert andet år. I 2024 er det dog lidt særligt. Her bliver der nemlig afholdt både OL og PL, og det sker kun hvert fjerde år. Verdens øjne er derfor rettet mod værtsbyen Paris, hvor OL skydes i gang fredag den 26. juli og løber frem til søndag den 11. august, og PL afholdes samme sted fra 28. august til 8. september. Ventetiden er snart slut, men føles alligevel ulideligt lang. I dette blad fokuserer vi derfor

på parasport, så du kan slå ventetiden ihjel på bedste vis.

Her kan du møde Emilie Aaen, der egentlig dyrkede gymnastik. Hun fik en skade i knæet, hvor der tilstødte komplikationer, og derfor endte hun med at få amputeret det ene ben. Det betød, at hun skulle bruge tid på at finde sig selv og en ny sportsgren. Du kan også møde Nicklas Jensen med let CP, der fortæller om, hvad det giver ham at dyrke parabordtennis på eliteplan og drømmen at blive lige så god som sit idol Peter Rosenmeier. Endelig fortæller næstformand i Parasport Danmark Jens Boe Nielsen om udviklingen fra idrætsaktiviteter for vanføre til parasport – en udvikling som rigtig tog fart for godt 70 år siden.

Forskellige sportsturneringer ligger typisk på samme tid i løbet af et år. Afhængigt af hvilken sport, man går op i eller selv dyrker, er der altid noget at se frem til. Man kan lige

frem sige, at sådanne turneringer er med til at give året struktur. Sådan er det med så meget. Det gælder også inden for Ungdomskredsen. Vi har altid en temaweekend i efteråret, et julekursus i december og et landsmøde i foråret. Det sidste har vi lige haft i marts. Her valgte vi som altid ny bestyrelse og sagde også goddag til to nye observatører. Du kan læse om landsmødet og møde bestyrelsen i dette blad.

God læselyst og god sommer til alle.

Fra idrætsaktiviteter for Vanføre til Parasport

Af Jens Boe Nielsen, næstformand i Parasport Danmark

Det har ikke altid ligget lige for, at mennesker med handicap også skulle kunne dyrke idræt. Faktisk var det en almindelig holdning frem til 1950’erne, at man i højere grad skulle tage hensyn og beskytte ”de handicappede” frem for at udfordre og belaste dem.

I de forløbne godt 70 år er der heldigvis sket en holdningsændring. ”Et handicap” betragtes ikke længere som en tilstand, som hæmmer i alle livets funktioner, men som det, det er: En begrænsning som i mange tilfælde kan kompenseres med hjælpemidler, så nyttige funktioner og aktiviteter alligevel kan udføres.

Allerede i begyndelsen af 1950’erne var der nogle af de mange foreninger, som dækkede hver deres handicapgruppe, som begyndte at give tilbud om motion og idræt. Det gjaldt f.eks. Døveforeningen, Gigtforeningen, For-

eningen for blinde og ikke mindst Vanføreforeningen, som havde flere afdelinger rundt om i landet under navnet LAVIA (Landsforeningen Af Vanføres Idræts Afdelinger). Her tilbød man aktiviteter som f.eks. atletik, svømning, bordtennis, boccia og enkelte vinteridrætter. Dansk Blindesamfund tilbød aktiviteter som goalball og ski med fører. Der opstod endda et samarbejde på nordisk plan, hvor der blev afholdt stævner i visse af disciplinerne.

Udviklingen var måske inspireret af en udvikling, som skete i sportens hjemland: England. Sir Ludwig Guttmann, som var læge, havde i 1940’erne på sit hospital i Stoke-Mandeville begyndt at bruge idrætsaktiviteter som en del af rehabiliteringen af soldater, som var blevet rygmarvsskadet i krigen. Han holdt det første stævne for disse soldater samtidig med, at der blev afviklet Olympiske Lege i London i 1948.

Stævnet blev herefter afholdt årligt og gradvist blev flere og flere nationer inviteret.

Dem, han inviterede, var andre hospitaler, som også behandlede folk med rygmarvsskader (paraplegi/tetraplegi). I 1955 deltog Danmark med et hold bestående af patienter fra Hornbæk Hospital under ledelse af lægen Bodil Eskesen.

I 1960 lykkedes det Guttmann at overtale hospitalet i Rom til at arrangere et stævne i forlængelse af de Olympiske Lege, og her deltog 400 rygmarvsskadede fra 23 lande. Det samme gentog sig i 1964 i Tokyo og siden hvert 4. år kort tid efter OL. Gradvist lykkedes det at få legene afholdt i samme by som OL. Og gradvist blev gruppen af mennesker med forskellige handicap udvidet, ligesom navnet ændrede sig fra International Stoke Mandeville Games til det, vi i dag kender som de Paralympiske Lege. Det er faktisk først i 1980, at alle handicapgrupper får lige adgang til at deltage. Ved de Paralympiske Lege, som afholdes i Paris i august/september 2024, forventes 184 lande at deltage med i alt 4400 deltagere.

Frame Running ved Special Olympics Idrætsfestival i Kolding 2022 – foto: Lasse Lagoni

Danmark deltog første gang ved et af disse stævner i 1968. Igen var det patienter fra paraplegihospitalet i Hornbæk, som deltog. Her havde Bodil Eskesen også inddraget fysisk træning med patienterne som en del af deres behandling.

Deltagerne var dog ikke sportsfolk, som deltog i ugentlig træning i en idræt, men netop patienter, som prøvede forskellige aktiviteter. Det skabte også en vis surhed hos de forskellige handicaporganisationer, idet de jo faktisk havde rygmarvsskadede udøvere, som var gode til nogle af idrætterne. Men da de ikke var patienter på hospitalet, blev de heller ikke udtaget til deltagelse.

Det tydeliggjorde behovet for, at de forskellige handicaporganisationer og behandlingssteder arbejdede tættere sammen om at skabe tilbud for alle med et handicap, og det førte til, at man i 1971 oprettede ”Dansk Handicap Idræts Forbund” (DHIF) som en paraplyorganisation for alle de forskellige foreninger, som tilbød idræt og bevægelse for mennesker med et handicap.

I dag har DHIF skiftet navn til Parasport Danmark. Det er sket som konsekvens af, at opfattelsen af idrætsudfoldelsen har ændret sig fra at være ”handicappede, som dyrker idræt” til at være ”idræt, som dyrkes af han-

dicappede”. Vægten er flyttet fra ”handicap” til ”idræt”.

Det har været en lang sej kamp for parasporten at ændre synet på idræt udført af handicappede. Så sent som i 2000 gav præsten og journalisten Sørine Gottfredsen udtryk for, at hun følte ”ubehag” ved at se de handicappede dyrke idræt, og i 2004 udtalte formanden for Danmarks Idræts Forbund Kai Holm: ”Vi betragter de Paralympiske Lege som de handicappede idrætsfolks forsøg på at lave deres Olympiske Lege. Man kan sammenligne det med DGI’s landsstævne. Det er absolut et anerkendelsesværdigt stævne, der finder sted hvert fjerde år, men det er jo ikke alle de bedste atleter i verden, der mødes og konkurrerer”. Det har dog helt ændret sig i de sidste 20 år. Nu er parasporten en fuldt integreret del af Danmarks Idræts Forbund og fungerer helt på linje med de øvrige specialforbund under DIF. I 2023 blev Parasport Danmark kåret som ”Årets idrætsforbund” af alle forbund under DIF. Det er en flot anerkendelse af det gode arbejde, som ansatte og frivillige i Parasport Danmark gør og af de mange dygtige idrætsudøvere, vi har.

På konkurrenceniveau inddeles udøverne i klasser alt efter deres bevægemuligheder og begrænsninger. Derved fungerer paraspor-

ten som f.eks. boksning og sejlads, der også har forskellige klasser, som konkurrerer mod hinanden.

Paraport Danmark udvikler sig stadig. Vi giver flere forskellige tilbud og alle med en høj kvalitet. Vi har efterhånden op mod 500 klubber i landet, og de tilbyder aktiviteter inden for 40 forskellige idrætsgrene og til alle typer af funktionsnedsættelser. Organisationen Parasport Danmark har i dag mere end 40 ansatte, som hjælper til med at lette indgangen til at blive aktive motionister/ idrætsudøvere. Alle aktiviteter tilbydes som begynderidrætter og motionsidrætter og ca. 15 af dem tilbydes også som idrætter, der deltager i internationale konkurrencer. Parasport Danmark tilbyder også deltagelse i et væld af forskellige idrætslige aktiviteter, hvor fokus også er på det sociale.

Ca. 145 klubber udbyder alene aktiviteter for udøvere med handicap. Resten er, hvad vi kalder ”frisk-idrætsklubber” – altså helt almindelige idrætsforeninger, som også udbyder aktiviteter for personer med et handicap.

Er man handicappet og tænker, at deltagelse i idræt kunne være en mulighed, så kan man altid ringe til Parasport Danmark (tlf. 51 59 7278) eller skrive til Thomas Pedersen: tph@parasport.dk.

Daniel Wagner

Mød Bestyrelsen

Hvad hedder du?

Ann-Katrine (AK) Kviesgaard.

Hvor gammel er du?

36.

Hvor bor du?

Galten.

Hvad laver du til dagligt?

Udover at være formand for Dansk Handicap Forbunds ungdomskreds er jeg uddannet farmakonom og læser en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed på VIA Nord i Aarhus. Derudover sidder jeg i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget i Dansk Handicap Forbund, Udvalget for Globalt Samarbejde i både Dansk Handicap Forbund og Parasport Danmark, hvor jeg primært har arbejdet med Uganda, og så er jeg medlem af Social- og Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg.

Hvilke fritidsinteresser har du?

Jeg er tosset med sport og har bare inderst en kæmpe interesse for at gøre en forskel for andre. Jeg arbejder på mange fronter for at gøre verden til et sted, hvor det er okay at være anderledes. Jeg tror på vigtigheden af, at vi er synlige i gadebilledet, er en del af ungdomslivet og tør sige, at her er vi. For mig at se er mit handicap ikke en hindring, men er måske endda en indgangsvinkel. Når jeg er i Uganda og arbejder med handicaporganisationerne, oplever jeg, at jeg kan tale med

de mennesker, der lever med et handicap dernede, på en helt anden og endnu mere åben måde, end eksempelvis de ansatte, vi har på sekretariatet i Dansk Handicap Forbunds globale afdeling, kan. For mig har det altid været en kæmpe interesse at kunne være og gøre noget for andre. Det tager jeg med ind i mine interesser for handicappolitisk arbejde, i min uddannelse til farmakonom og mit nuværende studie. Her er mit håb er at komme ud og arbejde sundheds- og ernæringsmæssigt med udsatte børn og unge.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen? Min første erfaring med bestyrelsesarbejde fik jeg i kraft af at være med i elevbestyrelsen på mit tidligere studie til farmakonom. Jeg oplevede, hvordan min tilgang til andre mennesker kunne være med til at åbne op for både glæder, udfordringer og sejre og sætte ord på dem som en hjælp for de andre elever og uddannelsessteder. Da jeg blev færdig, blev jeg valgt som formand for Region Nordjylland i Farmakonomforeningen, som var min fagforening. Her arbejdede jeg bl.a. med udviklingen i uddannelsen, faglige arrangementer og samarbejde på tværs af sektorer. Efter jeg fik mit handicap, og det lige var sunket til bunds, valgte jeg at tage kontakt til Ungdomskredsen. Jeg havde brug for at møde andre unge, som lever med et handicap, faktisk for første gang i mit liv. Jeg var en stille mus i starten, men fandt mig hurtigt tilpas. Få år efter sad jeg i bestyrelsen og blev for to år siden valgt som formand. Det har været to år fyldt med udvikling, glæder, frustrationer, fremadsynethed og en vej videre ind i Dansk Handicap Forbund. Jeg blev for år tilbage valgt ind i Ulandsudvalget, som i dag hedder Udvalget for Globalt Samarbejde, hvor jeg primært har arbejdet med Uganda. Derudover sidder jeg i kraft af at være formand for Ungdomskredsen i Hovedbestyrelsen, hvor jeg igennem de sidste to år også har siddet i Forretningsudvalget. Jeg arbejder derudover med arbejdsmarkedspolitik og globalt arbejde i Parasport Danmark. Ved siden af mit

engagement i Dansk Handicap Forbund har jeg været aktiv i SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap), hvor jeg har været med til at starte deres naturprojekt op, og jeg har været meget aktiv i seksualitetsudvalget, hvor jeg måske er oppe på at have været ude og holde 15-20 oplæg for unge med særlige behov eller udfordringer omkring handicap og seksualitet, herunder også for personaler. Når jeg sidder og tænker over det, har jeg egentlig efterhånden holdt mange forskelligartede oplæg i forskellige sammenhænge både i fagforeningsregi, på bosteder, STU'er, ved Pride, på jobcentre, biblioteker, ved regionale møder ...

Hvilke ambitioner har du for dit (fortsatte) bestyrelsesarbejde?

Jeg vil rigtig gerne bruge de næste to år på at få kørt nye medlemmer i stilling til at tage en endnu større del i at få Ungdomskredsen til at leve videre. Det er virkelig dejligt, at vi i år har fået to nye i bestyrelsen og en ny observatør. Det er ikke en hemmelighed, at vi snart er nogle, der bliver for gamle til Ungdomskredsen. Jeg vil meget gerne give erfaringer videre og bidrage aktivt til, at vi får lavet et godt generationsskifte, hvor vi også får sat fokus på at synliggøre os udadtil, skabe samarbejder med og uden for handicapverdenen og gøre det at have et handicap til en naturlig del af at være dansker i nutidens samfund. Vi har brug for at få skabt flere lige muligheder der, hvor det giver mening – en vej som vi sammen skal stikke retningen for. I Ungdomskredsen skal der være fokus på muligheder, og vi skal sammen arbejde på, hvordan vi vækker flest af disse muligheder til live. Ideer er der nok af.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Min forlovede, min kørestol og kaffe.

Nævn et fun fact om dig selv?

Vi glemte engang hjulene til min kørestol på en parkeringsplads ved Egmont, da vi var kørt en tur hjem til Skive.

Hvad hedder du?

Mille Marie Barfoed Backhausen.

Hvor gammel er du?

Er lige fyldt 26.

Hvor bor du?

Jeg bor på Amager i København.

Hvad laver du til dagligt?

Jeg studerer noget så eksotisk som ”Management of Creative Business Processes” på CBS.

Hvilke fritidsinteresser har du?

Jeg har altid været obsessed med film og tv. Derudover laver jeg meget frivilligt arbejde, og så er jeg for nyligt blevet vildt optaget af at tage mig af vores have – måske jeg har grønne fingre?

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Min erfaring byder på lidt af hvert. Jeg har været en del af at starte ungdomsmagasinet SEIN, som er et frivilligt medie for unge af unge. Der var jeg først redaktør og senere bestyrelsesmedlem. Det betød også, at jeg senere har fået chancen for at hjælpe store organisationer med, hvordan de bedst rammer unge. Derudover har jeg lavet en masse andet frivilligt og administrativt arbejde indenfor strategi og kommunikation. Med min uddannelse oveni er jeg sikker på, at jeg har masser af viden og kompetencer at bidrage med.

Hvilke ambitioner har du for dit bestyrelsesarbejde?

Der er tre primære ting, jeg håber at kunne forbedre i mit arbejde i UK. Nemlig at gøre

Hvad hedder du?

Mikkel Christensen.

Hvor gammel er du?

36 år.

Hvor bor du?

Odense.

Hvad laver du til dagligt?

Jeg arbejder som kommunikationsmedarbejder på Videnscenter om handicap.

Hvilke fritidsinteresser har du?

Jeg bruger rigtig meget tid sammen med min familie og mine venner. Jeg læser bøger, ser film, går ture og meget andet.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Jeg har siddet i bestyrelsen for Ungdomskredsen siden 2018 og været ansvarshavende redaktør for Nutidens Unge lige siden. Siden 2022 har jeg siddet i Hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund som repræsentant for Ungdomskredsen. Jeg har også været aktiv som frivillig i SUMHs forskellige udvalg, og jeg sad med som suppleant i bestyrelsen samme sted

foreningen mere tydelig i hverdagen samt sprede budskabet, så vi kan inkludere så mange unge som muligt. At jeg kan komme til at hjælpe andre og skabe et fællesskab, vi kan være sammen om. Og sidst men ikke mindst at UK kan samarbejde med andre ungdomsorganisationer i Danmark, noget jeg allerede kender en del til.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Uh, skulle man prøve at være praktisk eller bare gå med hjertet… Tænker det bliver et mix. Nr. 1 er klart min hund, lidt jagthund kan man vel nok få frem i hende. Nr. 2 er min sofa helt klart, vi har et meget tæt forhold, den er også perfekt til en lur. Nr. 3 – tænker en stor tønde gin og tonic, både fordi jeg er livsnyder, men også fordi det hjælper mod malaria. Right?

Nævn et fun fact om dig selv:

Min mand og jeg bor side om side med mine svigerforældre – det fungerer forrygende.

fra 2021 til 2023. Endelig har jeg i det sidste års tid også siddet i bestyrelsen i Odenseafdelingen i Dansk Handicap Forbund.

Hvilke ambitioner har du for dit (fortsatte) bestyrelsesarbejde?

Jeg vil gerne være med til at sikre et godt og glidende generationsskifte i Ungdomskredsen, dog særligt Nutidens Unge, som har været mit hjertebarn så længe.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Min familie, mine krykker og alle mine bøger.

Nævn et fun fact om dig selv?

Da Højskolesangbogens 19. udgave udkom i 2020, vandt jeg et eksemplar i en konkurrence, hvor det gjaldt om at skrive en tekst om frihed på melodien til ”Ole sad på en knold og sang”.

Hvad hedder du?

Sebastian Tved Berke.

Hvor gammel er du?

24 år.

Hvad hedder du?

Tobias Vinge Dalentoft.

Hvor bor du? Aarhus.

Hvad laver du til dagligt?

Læser fag op på VUC med mål om at få en HF.

Hvilke fritidsinteresser har du?

Jeg går meget op i fodbold, hvor AaB klart er mit yndlingshold, da jeg er fra Aalborg.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Jeg har siddet i en bestyrelse i Tours On Wheels, som arbejder med at forbedre tilgængelighed og har fået nogle erfaringer, som jeg gerne vil bringe med ind i arbejdet i UK.

Hvilke ambitioner har du for dit bestyrelsesarbejde?

Da jeg er ny og observator, vil jeg mest lave, hvad det kræver, så jeg kan stå klar, når der en dag skal nye kræfter til.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Nutella, Mayo (Hellmann's selvfølgelig) og Captain Morgan.

Nævn et fun fact om dig selv?

På Egmont blev jeg udvalgt som Brudgom et semester.

Hvor gammel er du? 26 år.

Hvor bor du? Galten.

Hvad laver du til dagligt? Jeg arbejder med IT.

Hvilke fritidsinteresser har du? DJ.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Jeg har arbejdet en del med hjemmesider og andre IT-løsninger. Så banker mit hjerte for at gøre en forskel for andre.

Hvad hedder du?

Mads Østergård Knudsen.

Hvor gammel er du? 32.

Hvor bor du? Viborg.

Hvad laver du til dagligt?

Arbejder som lager- og logistikoperatør hos Furnipart A/S.

Hvilke fritidsinteresser har du?

Samfund, politik, venner og familie.

Hvilke ambitioner har du for dit (fortsatte) bestyrelsesarbejde?

Jeg vil fortsætte mit arbejde, hvor jeg har arbejdet med vores hjemmeside og alt det administrative i bestyrelsen. Samt give en ekstra hånd på nogle af vores projekter, når der er brug for det sammen med den nye bestyrelse.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

1. Min forlovede

2. Mine hunde

3. En kørestol som ikke kan gå i stykker

Nævn et fun fact om dig selv?

Jeg har været DJ, siden jeg var 12 år.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Har været med i bestyrelsen i mange år og har også været formand i to år.

Hvilke ambitioner har du for dit (fortsatte) bestyrelsesarbejde?

Fortsætte vores gode arrangementer for vores medlemmer.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Mad, ild, og værktøj.

Hvad hedder du?

Jeg hedder Alberte Grindsted Jensen.

Hvor gammel er du?

Jeg er 22 år gammel.

Hvad hedder du?

Bjørn Riber.

Hvor bor du?

Jeg er født og opvokset på Falster.

Hvad laver du til dagligt?

Til daglig er jeg kontorelev inden for offentlig administration i Guldborgsund Kommune.

Hvilke fritidsinteresser har du?

I min fritid er jeg sammen med mine hunde, familie og venner. Derudover skal jeg nu bruge min fritid på bestyrelsesarbejde i Ungdomskredsen, hvilket jeg glæder mig meget til.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Jeg har erfaringer inden for tidligere bestyrelsesarbejde i en dansk andelsforening, kommunal økonomi og sekretærarbejde.

Hvilke ambitioner har du for dit bestyrelsesarbejde?

Jeg er et dedikeret, struktureret, humørfyldt og meget pligtopfyldende bestyrelsesmedlem. Jeg sigter efter, at mine omgivelser har det godt, og at alle bliver set, hørt og anerkendt. Jeg trives med nye venskaber, og jeg kan tale med alle. Jeg tager ansvar for de opgaver, jeg bliver stillet, og jeg vil altid arbejde målrettet, troværdigt og loyalt. Mit arbejde bærer udelukkende præg af overblik, struktur og overholdelse af deadlines. Jeg er klar på at gøre det nye generationsskifte til en bragende succes ved at bringe mine erfaringer, min viden og mine kompetencer med ind i Ungdomskredsen.

Hvor gammel er du?

37.

Hvor bor du?

Odense.

Hvad laver du til dagligt?

Sidder i bestyrelsen i DHF Odense og i Ungdomskredsen samt Danske Handicap Organisationer Odense. Ud over det er jeg pt. i ressourceforløb.

Hvilke fritidsinteresser har du?

Musik, biler, venner, familie og frivilligt arbejde.

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med ind i bestyrelsen?

Næsten 10 års erfaring med Ungdomskred-

Hvad hedder du?

Cecilie Christensen.

Hvor gammel er du?

22 år.

Hvilke ambitioner har du for dit (fortsatte) bestyrelsesarbejde?

Noget, jeg rigtig gerne vil arbejde med, er fokusområder omkring at få nationalt og internationalt samarbejde med andre ung

sens drift og økonomi og stor viden om UK før og nu.

Hvilke ambitioner har du for dit (fortsatte) bestyrelsesarbejde?

Jeg vil fortsat hjælpe til, at Ungdomskredsen har en sund økonomi, så den næste generation får et godt grundlag at drive Ungdomskredsen videre på.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Et billede af min familie, min kat og min storebror.

Nævn et fun fact om dig selv?

Da jeg var lille, sov jeg tit til middag i et køkkenskab.

domsorganisationer. Så vi forhåbentlig kan få et godt samarbejde med dem samt få muligheden for at ændre små ting i verdenen. Men også kan ramme et større fællesskab af unge mennesker og få flere med til vores arrangementer.

Nævn et fun fact om dig selv?

Mit navn er ifølge min kørestol Motorcille.

Fra fritidsaktivitet til ELITEIDRÆT

Min store drøm var at kunne blive så god som den tredobbelte PL-medaljetager Peter Rosenmeier. I dag har jeg opnået at spille på paralandsholdet med Peter og også stået ansigt til ansigt med flere af de store stjerner indenfor parabordtennis.

Starten på min karriere

Jeg har altid været enormt glad for sport. Denne interesse startede allerede i børnehaven, hvor jeg sammen med min kammerat, som også er ramt af et fysisk handicap, og vores fælles støttepædagog rendte rundt og spillede fodbold. Både min kammerat og jeg syntes ikke, det var fair, at vi ikke havde et fodboldhold, ligesom alle de andre børn havde.

Sammen med vores forældre fik vi startet et fodboldhold op for børn og unge med fysisk handicap. Vi startede det, der stadig i dag hedder SOIF handicapfodbold. Min kammerat og jeg spillede på holdet i 5 år, men da vi begge er så hårdt ramt af vores handicap i benene, blev vi løbet over ende, og vi kunne ikke længere følge med på banen. Min kammerat skiftede til kajak, hvor han i dag ligesom jeg er inde over landsholdsaktiviteterne. Jeg selv skiftede til bordtennis. Det skete ved, at min mor en dag fortalte mig, at bordtennis var en sport, hvor man ikke skulle bevæge sig over så store afstande, samtidig havde det noget med en bold at gøre. Min første tanke var, at det var en sport uden et fysisk mål ligesom i fodbold,

og hvad er så meningen med sporten, når man ikke kan score mål? Min mor fik mig alligevel ned i den lokale bordtennisklub i Slangerup. Ved første træning blev jeg mødt af den sødeste træner i klubben. Han tog mig til sig, og de første mange måneder deltog jeg slet ikke i den egentlige træning, men modtog enkelttræning ved en robot. Robotten skød bolde ud, som jeg skulle skyde tilbage. Bag robotten hang et net som samlede boldene. Dette forestillede jeg mig var målet. Som månederne gik, blev jeg langsomt bedre og bedre og deltog også i den egentlige træning. Efter et par år skiftede alle mine holdkammerater til større klubber, og til sidst var jeg den eneste i klubben med et nogenlunde niveau.

Mit skifte til Allerød

Få uger inden jeg stoppede i Slangerup, deltog jeg på en træningslejr i Allerød Bordtennisklub. På denne lejr oplevede jeg igen at blive taget godt imod både af trænere og af holdkammerater. Jeg blev endnu mere motiveret for sporten, for det var første gang jeg ikke oplevede at være den dårligste til noget fysisk, jeg kunne faktisk være med på lige fod med de raske spillere. Efter denne lejr valgte jeg at skifte til Allerød. I denne klub oplevede jeg at blive taget godt imod, jeg blev ikke set som Nicklas den handicappede, men som værende en person, der også spiller bordtennis, bare med nogen lidt andre udfordringer end de andre i gruppen.

Trænerne i Allerød var og er supergode til at tilrettelægge øvelserne, så de giver mening for mig og andre handicappede. Jeg kan samtidig mærke, at trænerne ikke ser det som en udfordring at have handicappede spillere, men som en øvelse i, hvordan man kan individualisere og integrere spillere med særlige udfordringer i træningen. Jeg var den første handicappede spiller, klubben havde haft siden 1980'erne.

I dag er vi nok den klub i Danmark, der har flest spillere med en form for handicap. Dette skyldes, at denne klub har nogle værdier, der bygger på lighed, inklusion, sammenhold og plads til forskellighed. Klubben gør en dyd ud af at forstå den enkeltes behov og er enormt god til at danne en god klubkultur blandt medlemmerne. Det, tror jeg, er grunden til, at jeg selv valgte at skifte til netop denne klub, jeg stadig er i den dag i dag, og at der er kommet mange handicappede til.

Parastævnerne

Jeg deltog for første gang ved et stævne kun for folk med handicap ved Malmø Open 2017. Dette var første gang, at jeg var af sted ved en international turnering i bordtennis. Det var med det daværende talentlandshold. Dette var en kæmpe oplevelse, da det var første gang, at jeg deltog internationalt. I løbet af den tur fik jeg skabt venskaber, der stadig holder ved i dag.

Da jeg kom hjem fra den turnering, fortalte jeg min familie og mine venner, at det er det her, jeg brænder for, at jeg ønskede at gå hele vejen altså at blive den bedste i verden og opnå Paralympisk medalje. Herfra startede en hverdag med træning 2-4 gange i ugen.

Jeg har gennem årene været både inde og ude af talenttræningen/rising stars-træningen i Brøndby, men har gennem alle årene troet på og kæmpet for, at det en dag bliver min tur til at prøve mig af i det store udland. I efteråret 2022 fik jeg en mail fra paralandsholdet, om jeg kunne have lyst til at deltage til et parastævne nede i Spanien. Det var på det tidspunkt, at min drøm blev til virkelighed. Jeg skulle nu officielt repræsentere Danmark i en turnering i udlandet. Jeg valgte at ligge alt ind på at kunne stå skarpest muligt ved turneringen. Jeg skulle ikke kunne sige, at jeg kunne have gjort mere efter turneringen. Jeg skruede op for min træning og trænede dagligt. Nogle dage to gange dagligt. Turneringen var en stor oplevelse. Jeg oplevede,

at jeg havde fundet min rette hylde, da jeg her mødte personer, som var ligesom mig og med den samme ambition om at blive den bedste inden for sporten. Foråret 2023 blev det vildeste forår for mit vedkommende, da jeg fik lov til at deltage ved to internationale turneringer. Ved Malmø Open 2024 opnåede jeg mit hidtil bedste sportslige resultat ved at vinde en sølvmedalje og en bronzemedalje. Det er ikke så meget medaljerne, jeg vil fremhæve, men præstationerne på vej til medaljerne. Jeg slog nemlig verdens nummer 5 ud i klasse 7 for kvinder i kvartfinalen i den ene række. I den anden række slog jeg verdens nummer 5 ud i klasse 6 kvinder og mødte dermed mit idol Peter Rosenmeier i finalen. Dette var min største præstation nogensinde, da jeg beviste overfor mig selv, at jeg kan slå spillere, der er i den absolutte top. Godt nok var det kvinder, jeg slog ud, men i parasporten er der ikke stor forskel på mænd og kvinder.

Bordtennis som drivkraft

Jeg har fundet ud af hen over årene, at bordtennis er det sted, hvor jeg føler mig mest hjemme og komfortabel. Det er der, hvor jeg føler, at mit handicap begrænser mig mindst, og jeg føler, at jeg kan konkurrere på lige fod med alle andre mennesker.

Sporten har givet mig redskaber, som jeg kan bruge i andre sammenhænge. Fx på min

uddannelse. Jeg er med tiden blevet rigtig god til at fokusere på en opgave i længere tid. Dette tror jeg, at jeg har lært af bordtennis, fordi man i kamp vil blive straffet hårdt, hvis man er ufokuseret i et længere stykke tid. Jeg er også blevet god til at tænke løsningsorienteret. Det er, fordi man i bordtennis skal reagere lynhurtigt på de ting, der kommer imod én, og der skal man være hurtig til at tage en beslutning.

Ligesom mange andre med CP skal jeg også træne almindelig fysisk træning. Dette gør jeg hos min fysioterapeut. Fokus ved de træninger er at optimere min motorik, så jeg har større mulighed for at opnå det højeste niveau inden for bordtennis. Jeg synes, at fysisk træning er hårdt og kedeligt, men jeg har hele tiden min bordtennis som drivkraft, derfor giver jeg den altid fuld gas, når jeg træner.

Mål med min bordtennis

Min tilgang til al sport har altid været, at den sport, jeg dyrker, vil jeg gerne være den bedste til uanset hvad. Jeg dyrker ikke noget for sjov, men for at være den bedste i verden. Mine mål lige nu er at komme med til EM i Sverige i 2025 samt deltagelse ved VM i Thailand i 2026 og PL-deltagelse i LA 2028.

For at nå derhen kræver det, at jeg vinder kampe ved de internationale turneringer, hvilket jeg håber på at gøre næste gang, jeg skal afsted med paralandsholdet.

Fotograf: Andreas Mikkel Hansen

annoncer

Scan for billet

Landsmøde 2024

Generationsskifte og samarbejde var i højsædet, da vi afholdt landsmøde i weekenden fra den 22-24. marts på Egmont Højskolen.

Af Mikkel Christensen

”I dag er det Sebastians fødselsdag Hurra hurra hurra”. Det er lidt over middag lørdag den 23. marts. Vi sidder i det store fællesrum i Annexet på Egmont Højskolen og skal til at gå i gang med den formelle del af landsmø-

I Dansk Handicap

Forbund er der omkring 40 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Det er her, du kan blive aktiv, når du runder 37 år og altså bliver for gammel til at være med i Ungdomskredsen. Der bliver lavet forskellige arrangementer, sammenkomster og andet, og igennem lokalafdelingerne kan du engagere dig i handicappolitiske emner i dit lokalområde.

det, men inden synger vi fødselsdagssang for Sebastian, der fylder 24 år netop i dag. Som så mange gange før er landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen dirigent, og hun styrer os sikkert igennem dagsordenen. Den indeholder både formandens beretning, hvor Ann-Katrine fortæller om, hvad vi har lavet i det sidste års tid, økonomi, hvor Bjørn fortæller, at vi i det sidste år har været gode til at søge fonde, og at vi derfor har et overskud på 78.087,89 kr., fremtidigt arbejde og selvfølgelig valg til bestyrelsen.

Hele formiddagen havde vi workshop om generationsskifte i Ungdomskredsen, og hvordan man foretager sådan et på den mest glidende måde. Under punktet om det fremtidige arbejde nøjedes vi derfor med at debattere, hvad vi hørte, og hvilke tanker det har givet anledning til. I løbet af workshoppen fortalte Gitte R. R. Nielsen, der har forskellige tillidsposter i Dansk Handicap Forbund, om Generation X, Y og Z – hvad der motiverer dem, hvilke arbejdsopgaver de kan lide, forskelle og ligheder. Det var spændende og meget relevant. Generation

Y, fortalte hun, er født imellem 1980-1995, mens Generation Z er født imellem 1995-2010. Dette giver naturligt nogle sammenstød, når de to generationer arbejder sammen, og det gør vi i Ungdomskredsen, fordi vores medlemmer er imellem 15-36 år. Vi arbejder imidlertid også med de lidt yngre fra Generation Alpha, som kommer ind i Ungdomskredsen om nogle år, og hvis vi skal gøre os lækre over for den gruppe, hvordan er det så lige, at vi gør det, spurgte Gitte. Det var der forskellige holdninger til, og debatten var livlig.

Tae m T v i lling

"Folk tror ikke, jeg kan noget som helst. De ser kun det, jeg ikke kan,” fortæller Britt Guldborg. Men det ændrede sig, da hun i februar i år første gang kom i kontakt med Team Tvilling Aarhus. En afdeling af det landsdækkende initiativ, der via et makkerskab mellem en løber og en handicapatlet, har gjort det muligt for handicappede at gennemføre løb i en vogn skubbet af en løber. ”Fællesskabet betyder enormt meget. Det giver mig de sociale relationer, jeg har brug for, og jeg bliver mødt som et menneske. Når jeg er sammen med dem, er min identitet ikke at være handicappet. Det er at være Team Tvillingmedlem,” fortæller Britt Guldborg med et begejstret smil.

Fokus på samarbejde

Det er blevet søndag, og vi er igen samlet i Annexet. Landsmødet er veloverstået, formiddagen skal handle om samarbejde. Derfor har vi fået besøg af forskellige repræsentanter fra nogle af de foreninger og organisationer, som Ungdomskredsen samarbejder med. Vi har besøg af Tours on Wheels, Egmont Højskolens Elevforening, Team Tvilling og Odense Lokalafdeling i Dansk Handicap Forbund. Vi hører små oplæg, og bagefter cirkulerer alle rundt for at høre mere, hvis de har lyst.

Jeg kan mærke, at lørdagen stadig sidder i kroppen. Det var en lang og spændende

Fra Elevforeningen er vi meget glade for samarbejdet med Ungdomskredsen. 1999 startede Egmont Højskolens Elevforening et samarbejde med Ungdomskredsen om at arrangere sommerkursus på Egmont Højskolen hvert år i uge 28. I 1999 blev vi enige om, at temaet for kurset skulle hedde Sommersjov i Hou. Igennem de mange år, der er gået siden, er det blevet til mange fantastiske sommerkurser i samarbejde mellem Ungdomskredsen, Elevforeningen og Egmont Højskolen. Til Sommersjov kommer der nye unge med handicap, der ikke har været hjemmefra før. Uge 28 bliver brugt til at finde ud af, hvad Egmont Højskolen er. Mange kommer tilbage på lange semestre og lærer en masse om, hvad livet med handicap giver af muligheder – et godt springbræt for at komme videre. Igen her i 2024 samarbejder Elevforeningen med Ungdomskredsen om at arrangere sommerkursus i uge 28 på Egmont Højskolen. Temaet for kurset i år er ”FEJL 40”. Det bliver uden tvivl spændende, hvad det vil byde på. Vi er glade for at se, hvor meget gang der er kommet i Ungdomskredsen. Det betyder rigtig meget for de mange mennesker, I kæmper for. Fantastisk. Vi håber fra Elevforeningen, at vi fortsat må have et rigtig godt samarbejde med UK.

EgmontHøjsk

ol e n s E l e v

dag, hvor vi efter valg til bestyrelsen havde konstituerende bestyrelsesmøde. Her blev Tobias og Bjørn valgt som henholdsvis næstformand og økonomiansvarlig. Dagen var dog langt fra forbi endnu, for vi havde festmiddag i lillesalen med to-retters menu bestående af kartofler, steg og citronfromage, og vi så EM-kvalifikationskamp på storskærm, hørte musik og drak shots til ud på natten. Kampen imellem Danmark og Schweiz endte 0-0 og var derfor lidt kedelig, men selskabet var godt.

En god start på det nye bestyrelsesår Mens jeg skriver denne beretning, er jeg lige

kommet hjem fra vores bestyrelsesweekend, som vi holdt i feriehusene på Egmont Højskolen.

Det er 14 dage efter landsmødet, og vi er startet på det nye bestyrelsesår, som altid begynder med en bestyrelsesweekend. Her har vi tid til den øvrige konstituering, nedsætte udvalg, opdatere forretningsordenen og i det hele taget planlægge arrangementer og udstikke retningen for det kommende år. Det er også her, at bestyrelsen bliver rystet godt sammen, hvilket altid er vigtigt, men i år er det lidt vigtigere end ellers. Vi har nemlig fået hele to nye med i bestyrelsen. Den

består således af Ann-Katrine, som modtog genvalg som formand uden modkandidater, Tobias Vinge Dalentoft, Bjørn Riber Jensen, Mille Bachhausen, Cecilie Christensen, Alberte Grindsted Jensen og mig selv. Desuden valgte vi to nye observatører på landsmødet. Den ene blev Sebastian Berke, og den anden blev Mads Knudsen, som valgte at give plads til at få nye kræfter med i bestyrelsen efter at have været med siden 2014, hvor han også sad som formand i en periode. Stort tillykke til alle med valget.

Du kan læse om os alle sammen på siderne 8 til 11 i dette blad.

TTours On Wheels er en forening fra 2018, der arbejder med at forbedre tilgængeligheden for kørestolsbrugere samt at skabe mere opmærksomhed på den begrænsede tilgængelighed for kørestolsbrugere overalt i landet. Det gør vi bl.a. ved at tage til foretræde på Aarhus Rådhus for at gøre opmærksom på forskellige problemstillinger. Vi inviterer også alt fra politikere til studerende på velfærdsuddannelserne til at komme ud og møde os. På nuværende tidspunkt eksisterer foreningen kun i Aarhus, men der arbejdes på en udvidelse til andre danske byer.

annoncer

Så stod jeg der, og hvad gør man så?

Tager ét skridt ad gangen !

Tekst og foto: Steen Christiansen

I 2024 har Paris værtskabet for Paralympiske Lege (PL), der løber fra den 28. august til 8. september og får deltagelse af ca. 30 danske atleter. Atleterne venter nu spændt på, om de kan kvalificere sig, og dermed være mellem de dygtigste i Danmark inden for parasporten.

Én af dem er 22-årige Emilie Aaen fra København, der er benamputeret i 2021. Nu er hun i gang med at finde sin sportslige identitet frem igen. Hun har som helt ung dyrket gymnastik. Men efter en skade i knæet stødte der komplikationer til. Og det endte med, at det ene ben måtte amputeres.

Emilie blev amputeret i marts 2023. Interesserede kan finde 10 små videoklip på You Tube om hendes genoptræning og kamp for at bruge sin protese.

// Der stod jeg, og hvad gør man så, siger Emilie. Det var meget nyt at skulle lære at gå. På den anden side så skal jeg jo videre

med mit liv. Jeg har så valgt at forpligte mig til atletik og længdespring. Måske bliver det også en gang til sprint, men nu fokuserer jeg på én ting.

// Greve Kommune har bevilget mig min protese til brug i hverdagen. Men efter at have nærlæst paragrafferne fik jeg også bevilget en sportsprotese. Fjedrene har jeg fået af min gode ven Daniel Wagner, der er paralængdespringer.

// Når man som jeg har dyrket sport regelmæssigt, så var det en hård nyser pludseligt ikke at fortsætte med gymnastikken. Jeg brugte megen tid på at finde frem til, hvad jeg så kunne dyrke i stedet. Jeg

valgte så længdespring. Det sværeste var ikke at skulle vælge en helt ny sportsgren, samtidigt med at jeg også skulle genfinde mig selv, som benamputeret. Det sværeste var faktisk at gå fra en holdsport til en individuel sport. At være i et forpligtende fællesskab betød meget for mig. Men nu må jeg affinde mig med det individuelle aspekt. Men heldigvis også sammen med andre paraatleter, når vi træner sammen, men i hver vores individuelle sportsgren.

Undertegnede mødte Emilie under et særligt træningspas i Hvidovre, hvor der er en fysioterapeut og en bandagist til stede. Formålet er at tilpasse Emilies springfjeder, så den virker optimalt i at springe langt nok til en PL-kvalifikation. Emilie er formelt noteret for

annoncer

et spring på 4.28, og 3.99 er mindstekravet, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om at være blandt de 12 bedste benamputerede længdespringere i verden. Men for at blive rigtig god så skal der styrketræning til. Især mavemusklerne er vigtige i et længdespring, oplyser Emilie. Det samme er spring- og landeteknik for at komme langt nok ud i springet.

Sammen med Emilie er Bjørk Nørremark, 20, som også træner mod PL. Så noget fællesskab er der trods alt i en individuel sport. Bjørk er ikke amputeret, men har en deform venstre hånd. Og hun prøver at få flere kræfter i den deforme hånd ved at løfte vægte. Det har betydning for en protese, at armen får mere muskelmasse. Vægten af protesen har betydning for balancen i et spring.

De er begge enige om at parasport er blevet mere accepteret i befolkningen, og at de tidligere fordomme er blevet mindre. Tidligere mødte man jo stor beundring, når man som paraatleter kunne udføre en eller anden sport, og hvor det var helt fantastisk i folks øjne. Sådan er det ikke mere. Nu bliver vi i højere grad accepteret for vores sport. Så det er blevet bedre.

I marts skal Emilie til Italien i et Paraatletik Grand Prix, fortæller hun. Opholdet i Italien er på seks dage, hvor de første tre drejer sig om at få sin klassifikation. Uden den kan Emilie

ikke deltage i PL. Når den er i hus, så går de næste tre dage med konkurrence. Emillie oplyser, at hun tager ét skridt ad gangen mod PL-kvalifikation. Først skal hun vinde i Italien, så i VM i Japan, og først derefter udtager Parasport Danmark de atleter, der skal til PL. Udtagelsen kan ske ganske tæt på selve PL. Emilie er ud af en sportsfamilie, hvor både far, mor og hendes søskende dyrker forskellige former for sport. Derfor er det ikke noget, som overrasker familien, at Emilie har valgt at dedikere hele sin tid til elitesport. Emilie var vant til som helt ung at træne gymnastik flere gange om ugen.

// Venner og familie bakker mig op, og lige nu har jeg en sød kæreste. Så nu handler det om at finde en balance mellem at træne og være ung. Jeg har aldrig været den, der gik i byen til langt ud på natten, selvom min gymnasiekammerater trak i mig. Dengang skulle jeg jo passe min gymnastiktræning. Jeg havde et par gode veninder, som støttede mig. Det er det samme i dag, selvom min situation er anderledes. Derfor føler jeg heller ikke, jeg går glip af noget.

» 23 «

// Lige nu har jeg prioriteret sporten, så indtil marts kan jeg klare mig med et vikariat i en skole. Et af mine projekter her er at undervise børnene i, hvordan det var at mangle et ben. På den måde kan de lære, at mange ting kan lade sig gøre, selv om det er svært. Det er en meget givtig oplevelse at se, hvordan børnene vokser med opgaven. Fra marts har jeg fået et job som idrætstunderviser på Sorø Efterskole. Det har altid været min drøm at undervise børn og unge i gymnastik på en efterskole. Så det skal nok blive fantastisk. Jeg kommer nok ikke uden om at tage en læreruddannelse på et tidspunkt. Og måske bliver det over nettet med E-undervisning.

// Jeg har gemt en lille video, fra jeg var 12 år. Her sidder jeg med mine søskende og ser TV fra PL og forbavses over, hvor fantastisk det er, at handicappede kan klare sig i sport. Nu er jeg der selv. Og hvis jeg skulle glemme det, så kan jeg med denne video se, hvor langt jeg selv er nået her i livet. Og fremtiden den ligger derude, slutter Emilie.

annoncer

Fri os fra MEDLIDENHED

Information om bogen:

Skriv til asger@lindkrebs.dk

og få bogen "Fri os fra medlidenhed" for kun 100 kr. + porto

”En roadtrip igennem Danmark”. Sådan beskrives bogen ”Fri os fra medlidenhed” på bagsiden. Parabordtennisspiller Peter Rosenmeier og journalist Asger Lind Krebs har i deres nye bog været på noget langt større og mere end en roadtrip. De har været på en femstjernet dannelsesrejse, og hvis de nogensinde tager af sted igen, vil jeg med.

Zero expectations – ingen forventninger. Sådan havde jeg det, da jeg første gang åbnede “Fri os fra medlidenhed”.

Pudsigt nok udspringer ideen til bogen af zero exepectations. Det er nemlig sådan, at Peter Rosenmeier mener, at folk som ham bliver mødt af andre. Han er udmærket godt klar over, at hans sportspræstationer gør, at han ikke i så høj grad som andre skal modbevise folks manglende forventninger til ham. Hvad så bagefter – efter hans karriere? Det er netop her, at det bliver interessant også for andre med handicap. Det er netop her, at bogen løfter sig fra en roadtrip til en dannelsesrejse. Det er netop her, at bogen faktisk også bliver interessant for mennesker uden handicap. Undervejs forsøger parabordtennisspilleren og journalisten, som Rosenmeier inviterer med på turen, nemlig at finde vejen til det gode liv, og det gør vi jo alle sammen indimellem.

Hverken en samtalebog eller en biografi “Tiiits,” Sådan hilser vores to rejseguider på hinanden første gang, da de skal på tur rundt i Danmark. Øgenavnet, får vi at vide, har de givet hinanden, fordi deres kroppe hver på deres måde er lidt særlige. Det er en smart måde at begynde på. Den viser nemlig, at Asger Lind Krebs og Peter Rosenmeier ikke bare er blevet

Forfatter: Peter Rosenmeier

Forfatter: Asger Lind Krebs

Forlag: Turbine

ISBN: 9788740671698

Indbinding: Hardback

Sider: 304

Udgivelsesdato: 30. November 2021

Originalt sprog: Dansk

sat sammen af et forlag, som synes, at de er et godt makkerpar i forbindelse med bogens tilblivelse. De er venner, og deres venskab går langt tilbage, fortæller de. Det gør også deres samtaler både med de mennesker, de besøger, og med hinanden mere troværdige. I de seneste par år er samtalebøger om forskellige emner blevet mere og mere populære. Det samme er biografier. Ja, især ved juletid slås skuespillere, sportsstjerner og andre kendisser om at ligge øverst på bestsellerlisterne.

”Fri os fra medlidenhed” drukner ikke i mængden. Den er nemlig hverken en samtalebog eller en biografi. Den er en forfriskende blanding. Den er helt sin egen.

Et moderne eventyr

”I de kommende måneder skal vi besøge en række personer, der enten selv har et fysisk handicap, er pårørende eller eksperter på området. Undervejs vil vi også grave os ned i vores egen historie og stille os selv og hinanden spørgsmål, som vi aldrig har stillet før. Derfor har vi valgt at starte vores tur med at besøge vores egne forældre.”

Sådan beskriver de selv formålet med deres tur, og så er vi tilbage ved dannelsesrejsen, ligesom den heltene ofte tager på i eventyr. Vi hører eksempelvis om, hvordan Peter mødte sin kone, og den ædle ganger – Peters sponsorbil – en spritny Toyota Rav4 hybrid er også med. Det samme er muligheden for at blive klogere. Og klogere bliver de – og læseren, når de bogen igennem møder mennesker med forskellige handicap i forskellige faser af livet. Hvordan forholder man sig eksempelvis til spørgsmålet om abort, hvis man ved, at ens ufødte barn kommer til at leve

med et handicap – vælger man det til eller fra, hvordan får man muligheden for abort præsenteret, hvordan er det at være barn og ung med et handicap, hvordan med job, kærester og børn, og hvordan skal man forholde sig, hvis man sent i livet er ude for en ulykke, som gør, at man får et handicap?

Undervejs i kapitlerne kommer Peter Rosenmeier og Asger Lind Krebs også med forskellige betragtninger på emnerne, ligesom de også fortæller om sig selv og deres egne liv. Det er en af bogens mange styrker, at de sætter sig selv i spil på den måde, for det skaber en afslappet atmosfære i bogens portrætter, som får de medvirkende til at åbne sig mere op. Endelig giver forskellige eksperter også deres besyv med.

Bogen holder altså, hvad den lover. Den giver sig tid til at komme hele vejen rundt, for mange af portrætterne strækker sig over flere kapitler. Fortællingen står dog aldrig stille, og indimellem kan man godt have brug for en indholdsfortegnelse, en rutevejledning eller en GPS, for kapitlerne har ikke numre. Det er dog til at tilgive, fordi man som læser så kan bevare spændingen og interessen. Jeg sad tit og spurgte mig selv, hvad der mon ville ske i næste kapitel og på næste side.

Konklusion

Det vil ødelægge læseoplevelsen og spændingen, hvis jeg afslører, hvordan bogen ender, og om Peter Rosenmeier og Asger Lind Krebs finder vejen til det gode liv. Men det er ikke for meget at sige, at jeg synes, at bogen holder hele vejen hjem. Både mennesker med og uden handicap kan have glæde af at læse den. Fri os fra medlidenhed – ja tak, men ikke fra flere bøger som denne.

annoncer

Sport

1. At leve er en folkesport, og det er ganske givet, at det kan virke meget hårdt, men sådan er jo livet.

2. Det gælder om at være klar – udnytte sine chancer –bevise at man vilje har og vinde konkurrencer.

3. Man vinder mest ved fællesskab, når livet viser tænder, og derfor er det fælles tab, hvis ikke man har venner.

4. Man kommer længst med ærlighed, og det bør alle lære, for det at have hjertet med, det tjener én til ære.

5. I livet er der gået sport, men tag det ej for givet. Det bør man ikke ødsle bort – så længe leve livet.

Mikkel Ch ristensen

annoncer

Medlemmer står forrest i ny indsats om fleksjob

Op mod sommeren 2024 deler Dansk Handicap Forbund flere medlemmers personlige beretninger om, hvorfor den nuværende fleksjobordning er skæv.

Af Laura Hansen, kommunikations- og presseansvarlig i DHF

Fleksjobordningen er siden reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blevet så kompleks skruet sammen, at muligheden for at forfølge drømme og ønsker om at have en plads på det danske arbejdsmarked stille forsvinder på grund af uoverskuelighed og ugennemsigtighed.

Denne pointe har længe stået klar for det social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (SAPU) i Dansk Handicap Forbund (DHF), men den er blevet endnu skarpere efter medlemmerne Annette Juhl Taldorf og Tina Moltke Klit kontaktede os.

Ildsjæle går forrest med politisk sag Som følge af reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blev vilkårene i ordningen væsentligt forringet, hvilket har haft store konsekvenser for de mange, der er ansat i fleksjobordningen.

En af ændringerne indebar blandt andet, at tilskuddene i ordningen blev ændret, så det ikke længere er muligt at bevare en løn på lige fod med kollegaer med samme job og uddannelse. Dette er et af de punkter, som Annette Juhl Taldorf og Tina Moltke Klit finder særligt kritisabelt.

”Jeg sagde tidligt til Annette, at det kunne være en idé at tage fat i Dansk Handicap Forbund, da det virkelig er en organisation, som taler sine medlemmers sag,” fortæller Tina Moltke Klit, når hun tænker tilbage på starten af samarbejdet med DHF.

”Når vi præsenterer os som Tina og Annette, er vi ”bare” to privatpersoner og har ikke så

meget gennemslagskraft, som når vi har et navn som Dansk Handicap Forbund i ryggen,” tilføjer hun.

Så tilbage i marts 2023 kontaktede Annette Juhl Taldorf forbundet, med en forespørgsel om forbundet vil læse det omfattende materiale og regnearbejde, hun havde brugt mange timer på at lave. Henvendelsen blev taget meget seriøst, og det grundige arbejde blev læst igennem med stor interesse.

Nu har SAPU igangsat en indsats, hvor flere medlemmer på små videoklip fortæller, hvordan fleksjobordningen er »uretfærdigt« indrettet set fra deres personlige synspunkt. Følg med på www.danskhandicapforbund.dk, hvor videoerne bliver delt frem mod sommer.

annoncer

Ny bestyrelse i SUMH

Både nye og velkendte ansigter i SUMHs bestyrelse skal de næste år arbejde for at unge med handicap kan leve det ungdomsliv, de ønsker.

Ved årets repræsentantskabsmøde kunne Emilie Ghali ved applaus fortsætte som næstforkvinde, mens der var genvalg til bestyrelsen for Rikke Sørensen og Kenneth Schack Banner og nyvalg til Kani Hossian. Derudover blev Ahmed Hassan, Kristian Sørensen og Ida Lildballe valgt som suppleanter til bestyrelsen.

William Korte, formand i SUMH, er fuld af optimisme og gåpåmod efter årets repræsentantskabsmøde og ser frem til samarbejdet i den nye bestyrelse:

”Vi står et sted, hvor der bliver trukket i SUMH som aldrig før, og det kalder for alvor på unge mennesker med mod og handlekraft. Derfor er jeg taknemmelig for, at det igen i år har været muligt at sammensætte så stærk en bestyrelse.”

Bestyrelsen mødes for første gang i den første weekend i maj, hvor planerne for det kommende år skal lægges.

Mødet gav mulighed for politikudvikling og festlighed

Repræsentantskabsmødet giver anledning til meget andet end den obligatoriske formelle dagsorden. På årets program var der som altid indlagt tid til at møde hinanden på tværs af medlemsorganisationer og stifte nye bekendtskaber. Både ved den store årlige fest og med løbende aktiviteter på Egmont Højskolens faciliteter i Hou.

Lørdagen stod dog også i politikkens tegn. Først og fremmest kunne repræsentantskabet godkende forslaget om at gøre socialpolitik til en mærkesag for foreningen, og sammen med uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik kom denne under lup. Inputs om alt fra støtteordninger, BPA-ordninger og handicaptillæg eller SPS kommer derfor i det løbende år til at danne baggrund for udviklingen af politik til SUMHs politiske udvalg.

Kommende aktiviteter

Der sker rigtig mange fede ting i SUMH i den kommende tid. Vi afholder alt fra sociale aktiviteter til udvalgsmøder og rollemodel-kurser.

De fleste aktiviteter er åbne for alle unge med handicap under 36 år, og det er gratis at deltage.

Se den fulde oversigt på: sumh.dk/det-sker/

Bliv frivillig

Har du lyst til at være frivillig i SUMH? Udfyld formularen på vores hjemmeside, så kontakter vi dig og aftaler nærmere:

sumh.dk/vaer-med/

Ungdomsliv

– med handicap

SUMH er en paraplyorganisation for og af unge med handicap. Vi arbejder for, at alle unge på tværs af handicap kan leve det ungdomsliv, de ønsker.

annoncer

DUF lancerer Danmarks unge valgtest: Hvem er du enig mest med?

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd lancerer nu en valgtest med udelukkende unge kandidater frem mod valget til Europa-Parlamentsvalget. En analyse viser nemlig, at unge vægter muligheden for at stemme på en ung kandidat højere end tidligere. Samtidig er unge under 30 år stærkt underrepræsenteret i parlamentet.

Der er brug for flere unge stemmer i EuropaParlamentet. Det er kun 5 ud af 705 medlemmer af Europa-Parlamentet, der på valgdagen i 2024 er 30 år eller under. I et forsøg på at sikre danske og europæiske unge større repræsentation i EU lancerer DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd en valgtest, hvor man kan se, hvilken ung kandidat man er mest enig med. Det er således kun kandidater under 30 år, som er repræsenteret i valgtesten.

”Unge er dårligere repræsenteret i folkevalgte forsamlinger end andre aldersgrupper. Med denne valgtest øger vi opmærksomheden på, at der er en masse spændende

unge kandidater at vælge i mellem uanset, hvor på det politiske spektrum du befinder dig, samtidig med at vi sætter fokus på de mange dygtige, unge kandidater, der brænder for at repræsentere danske unge i EuropaParlamentet,” siger Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF.

Flere unge prioriterer en ung kandidat DUFs nye demokratianalyse fra 2024 viser, at over at 58 % af unge under 25 år med stemmeret prioriterer at stemme på en ung kandidat. Det er markant stigning fra 43 % i 2022. Derfor ønsker DUF også at have et øget fokus på de mange unge kandidater, som stiller op til Europa-Parlamentet.

”Gennemsnitsalderen i Europa-Parlamentet ligger på omkring 53 år, så der er brug for, at der kommer flere unge kræfter ind i parlamentet til at repræsentere os. Med vores valgtest giver vi alle unge og meget dygtige kandidater en god mulighed for at nå endnu flere vælgere, samtidig med at valgtesten og

vores temaside giver unge vælgere et godt overblik over alle unge kandidater,” fortæller Christine Ravn Lund.

Bagom valgtesten:

• Valgtesten lanceres 9. maj 2024 er tilgængelig frem til valgdagen 9. juni 2024.

• 23 unge kandidater fra 11 partier er repræsenteret i DUFs valgtest.

• Ved valget 2022 flyttede over 100.000 danskere deres kryds på grund af en valgtest.

annoncer

Bestyrelsen

Formand

Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Næstformand

Tobias Vinge Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk

Økonomiansvarlig

Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Ansvarshavende redaktør

Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Arrangement- og aktivitetsansvarlig

Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk

SoMe ansvarlig / Medredaktør

Alberte Grindsted Jensen alberte@ungdomskredsen.dk

Kommunikationskoordinator / Medredaktør

Mille Marie Barfoed Backhausen mille@ungdomskredsen.dk

Observatør

Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Observatør

Sebastian Berke sebastian@ungdomskredsen.dk