Ferieminder

Ferieminder… Puh, der er mange at vælge imellem. Mere end en håndfuld rejser til Italien, Ungarn, et besøg Letland, hvor Dannebrog faldt ned, og Rumænien og Thailand. Dog alle fra før jeg fik min hjerneoperation og endte med et bevægelseshandicap. Efter denne utroligt uheldige situation har jeg været med Udvalg for Globalt Samarbejde Uganda, Oslo og San Felize i Italien med Egmont Højskolen. Det minde, som jeg vil fortælle jer om her, er for mig et ”rigtigt” ferieminde.

Sidste år blev jeg blandt mange ansøgere udvalgt til at deltage i et forløb med Parasport Danmark, som hedder ”Den Gode Oplevelse”. Hvert år bliver der udvalgt en ny flok, som gennem vejledning, fællesskab og mentaltræning har til formål at hjælpe mennesker med handicap til et mere aktivt liv. Når jeg tænker over, hvordan parasporten er udbredt Danmark, kan jeg ikke lade være med at tænke på det arbejde, vi laver i Uganda. Her bliver parasporten brugt til at samle organisationerne og få skabt et fællesskab for mennesker, der lever med et handicap.

I den forstand er parasporten måske endnu vigtigere her, end den er i Danmark. Vi skal bare huske at ved at bruge vores krop på den måde, som vores fysiske tilstand tillader os, hjælper vi os selv med at skabe livskvalitet, oplevelser og en bedre forståelse af, hvor meget vi kan.

Hele forløbet i ”Den Gode Oplevelse” endte ud med, at holdet november tog samlet til La Santa Sport på Lanzarote. Der var dygtige trænere med, som introducerede os for en lang række idrætsaktiviteter, som vi med de rette hjælpemidler kan blive en del af. Jeg prøvede bl.a. paddletennis, kajak, svømning, minigolf, badminton, bordtennis, cykling, SUP-board og løb kørestol.

Hele ugen sluttede med, at vi samlet gennemførte en fuld triatlon, hvor vi hver især bød ind med det, vi kunne. Jeg er ikke så god til bare at ligge i en liggestol, og dette ferieminde er derfor noget af det sjoveste, jeg har oplevet. Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske og gik derfor ind til hver aktivitet med liv og sjæl, og nogle gange gav det også pote.

Med små og store justeringer formåede den 18-mands store flok, vi var af sted, at tro på os selv. Mentaltræneren, der var med, hjalp os med det psykologiske aspekt og med at se fremad i forhold til, hvordan vi kan bruge det, vi har lært, til at bruge vores krop aktivt, også efter projektet er afsluttet. Den dag dag deler mange af dem, der var med, stadig opdateringer i vores messengergruppe, og vi har ligeledes mødtes feriehusene på Egmont til en reunion. En af de allerstørste oplevelser, jeg havde dernede, var, da jeg var ude at dykke på 8 meters vand sammen med en af de andre. Ligesom når jeg er ude at sejle, følte jeg mig her helt fri i vandet. Det var ikke første gang, jeg var ude at dykke, men det var en vild oplevelse. Vi så søheste, søstjerner, blæksprutter, masser af farvestrålende fisk og kæmpe fiskestimer. Det er noget, jeg sikkert altid vil huske min tur for. Noget af det vigtigste er, at man skal tro på sig selv, at rejse er ikke udelukket, blot fordi man har et handicap. Det kræver bare planlægning, men er bestemt muligt. Så grib chancen, når du får den. Hvad er dit bedste ferieminde?