SIDSTE aften i august

Vi er taget til Oslo for at gå i biografen. Hvert år afholdes en særvisning af Joachim Triers Oslo, 31. august den 31. august. Filmen er anden del af Triers såkaldte Oslo-trilogi, der også består af debutfilmen Reprise og den Oscarnominerede Verdens verste menneske, og følger den tidligere misbruger Anders (Anders Danielsen Lie) i et enkelt døgn, mens han gennem samtaler med venner og familie prøver at finde ud af, om han stadig har en plads i livet. Både Michael og jeg har flere år dyrket Joachim Triers film, og særligt Oslo 31. august har sat sig os. For mit vedkommende skyldes dette særligt den melankoli og nostalgi, som præger filmen allerede fra første sekund, hvor gamle arkivbilleder af Oslo ledsages af en voice over-collage bestående af forskellige stemmer, der alle fortæller om minder fra byen indledt med ordene: "Jeg kan huske".

Joachim Triers Oslo er nemlig altid et Oslo, der var. Ligesom Olsenbandens København og Malmros' Aarhus er Triers film en indkapsling af en by, som den så ud på et bestemt tidspunkt. Og selvom byen ligner sig selv, da vi besøger den otte år efter, at optagelserne fandt sted, er noget forandret i årenes løb. Det opdager vi meget konkret, da vi som opvarmning til biografturen tager rundt for at se nogle af de centrale locations i filmen.

Triers film altid var lige rundt om hjørnet, når han befandt sig i Oslo. Da jeg sidder midt på dansegulvet til efterfesten på BLÅ, er dette ikke bare en følelse. Oppe ved baren står Anders, som tilfældigvis også hedder Anders i virkeligheden, iført den samme læderjakke som i filmen, mens Joachim Trier selv står bag mikserpulten og lader soundtracket brage ud rummet.

I denne sammensmeltning af virkelighed og fiktion oplever jeg også noget andet, som er ganske usædvanligt. Midt i mængden af mennesker danser jeg længe med en kvinde, som spørger mig, om jeg ikke har lyst til at tage med hende hjem. Med et stik hjertet må jeg afslå hendes tilbud og fortælle, at jeg desværre skal med flyet tidligt næste morgen. Jeg får aldrig fat i hendes navn, men giver hende mit telefonnummer velvidende, at hun aldrig kommer til at skrive.

Jeg husker, at jeg tænkte: "Det her kommer jeg til at huske".

Af Mads Jannik Holm

Jeg sidder i min kørestol omringet af jeansklædte ben på et propfyldt dansegulv på kældernatklubben BLÅ i Oslo. Kort forinden er jeg blevet kørt ind ad udstyrsrampen ved scenen, og mens min ven Michael henter drinks baren, begynder jeg – ligesom alle andre – at bevæge kroppen i takt med musikken og det skiftende lys. "If you can bear the pain it won't be long," synger en klar kvindestemme, og jeg har det som om, jeg er med en film.

Åpent Bakeri på Parkveien, hvor Anders sidder og lytter til de andre gæsters samtaler, er ligesom så mange andre cafeer blevet overtaget af Espresso House, og skraldespanden på Hieronymus Heyerdahls Gate, som han smider sin ansøgning i efter jobsamtalen hos litteraturmagasinet Folio, er forsvundet. Det er en by forandring, som vi møder på vores rejse. Samtlige museer, som vi havde planlagt at besøge for at fordrive tiden i dagene op til filmvisningen, er lukkede på grund af ombygning. I stedet for at gå på Munch-, Ibsen- og Nasjonalmuseet bevæger vi os planløst rundt i byen, mens vi taler om litteratur og besøger hver eneste boghandel, vi møder på vejen, hvis ikke vi slår os ned på en fortovscafé, hvor vi skriver vores notesbøger eller på bagsiden et af postkort, som aldrig når frem til modtageren.

Jeg husker en artikel i Ekko, hvor journalisten beskrev en følelse af, at karaktererne fra

Da vi forlader stedet, er sommeren blevet til efterår. I en blanding af opstemthed og melankoli lader jeg mig skubbe gennem Oslos gader, mens jeg forestiller mig, hvordan natten kunne være endt, hvis ikke flyveren og virkelighedens verden ventede mig dagen efter. Jeg rives dog ud af mine fantasier, da jeg får øje på nogle ord i asfalten. Ordene stammer fra Henrik Ibsens Brand og minder mig om det smukke i det sørgelige: "Evigt ejes kun det tabte".

Debat Og Fest Med Ungdomskredsen

Lørdag d. 8. oktober

Du er hermed blevet inviteret til den fedeste dag sammen med Ungdomskredsen. Du må tage 3 venner eller hjælpere med. Selvom det er Ungdomskredsen, der inviterer, er der ingen aldersgrænse.

Program -

- Kl. 15-17 starter vi med en debat, hvor vi sammen med nogle politikere skal debattere tilgængelighed. Arrangementet er åbent for alle.

- Kl. 18 er der pizza, og efterfølgende er der fest og koncert med Pharfar og Kaka. Dette kræver tilmelding.

Pris 100 kr.

Sted: Borgervænget 19, 2100 København Ø

Tilmelding: tilmelding@danskhandicapforbund.dk

Hvis du ikke vil have, at vi bruger billeder af dig til bladet m.m., bedes du skrive det, når du tilmelder dig. Skriv desuden medlemsnummer ved tilmelding.

S.U.: 23. september

Selvom det havde været hyggeligt at tage sammen afsted, var vi dog hver især på egen hånd. Men det betød ikke, at vi ikke ind imellem stødte på hinanden til debatter om alt fra unges trivsel til ensomhed, fællesskaber og universelt design. Mads var afsted med sine tidligere kammerater fra sin politiske karriere og højskole, mens Ann-Katrine deltog sammen med forstanderen fra Egmont Højskolen. Men på Folkemøde er alt ikke faglighed og deltagelse. I løbet af dagene var der bl.a. rapduel med Ham Den Lange, og der blev jublet blandt tilhørerne, da vi råbte til dem, om de kunne rappe om handicaptilgængelighed. I højskolernes telt havde en række højskoler forberedt debatter. Ann-Katrine deltog en omkring ensomhed og fællesskaber sammen med bl.a. forkvinden fra DUF og en filosof. Det var virkelig inspirerende med alle disse vinkler på temaet. Måske lige så nærværende for Ungdomskredsen deltog Ann-Katrine en debat med Sonja Furu, som har skrevet bogen (U)normale mennesker. Sammen med forfatter og debattør Knud Romer fik vi sat fokus på, at alle på nogle tidspunkter af livet føler sig unormale. Og er det ikke okay?

Noget af det allervigtigste, når man er på Folkemøde, er det fællesskab, som man bliver en del af. Der opstår nye bekendtskaber og relationer, som man kan drage nytte af senere hen. Handicapbevægelsen er også aktiv derovre, og der blev lavet fællesskabsbrunch mellem Danske Handicaporganisationer og SIND. Og efter 3 dage med daggammelt brød og fastfood var det fantastisk at møde op til rundstykker, frisk frugt, æg og croissanter. Jeg tror, det ligner det at være meget på festival. Store navne spillede også på den store scene – herunder Nambiha. Så efter fem dage i telt på en camp med så mange mennesker sætter man bare pris på en god seng, et godt måltid mad og toiletforhold uden enormt stejle ramper. Men oplev det, og bliv en del af det sociale og politiske fællesskab, som Folkemødet giver.

Gode råd til rejsen

Selvom jeg måske ikke er den mest berejste, har jeg trods alt nået at være på 15-20 udlandsrejser (her er selvfølgelig ikke medregnet smutture til Malmø og den tyske grænse) i mit indtil videre 31-årige lange liv, og derfor vil jeg her prøve at komme med mine bedste råd til at rejse, når du har et handicap. Jeg sidder manuel kørestol, har hjælper (BPA) efter § 96, og langt de fleste af mine rejser er foregået med fly, så derfor er det nok den situation, jeg bedst kan give råd til, men jeg vil naturligvis prøve at gøre rådene så generelle og dækkende som muligt.

1. Vær i god tid Du kender det nok fra nogle af livets andre facetter, det med at når man har et handicap, er der nogle ting, der godt kan tage lidt længere tid. Det gælder også, når man skal ud at rejse, og selvom det sikkert er et godt råd til folk, der skal ud at rejse, uanset om de har et handicap eller ej, synes jeg virkelig, det er alfa og omega, når du har et handicap, og derfor kan mange af mine næste råd nok også indkapsles i eller føres tilbage til dette råd.

2. Hav klare aftaler med din(e) hjælper(e) Hvis du rejser med en hjælper (eller flere), skal du jo selvfølgelig i god tid gøre dig overvejelser om, hvilke(n) af dine hjælpere, det skal være og få det aftalt med hjælperen og resten af dit team. Derefter skal du nok hurtigst muligt have en snak med den (eller de) hjælper(e) om turen. Det kan fx være, der er en ændring i arbejdstimerne, det kan også være, der er andre arbejdsopgaver, eller at arbejdsopgaverne skal klares på en anden måde end sædvanligt (eller med andre hjælpemidler end sædvanligt), fordi man ikke er hjemme i de vante omgivelser. Det kan derfor være en god idé at tage en snak om, hvad både du og hjælperen har tankerne forud for rejsen og forsøge at få forventningsafstemt en smule, selvom alt selvfølgelig ikke kan forudses.

3. Tag en snak med dit BPA-bureau (og evt. kommunen)

Som mit tredje råd er dette råd til dig, der har en hjælper. Hvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til et bureau, kan du snakke med din rådgiver om, hvad din bevilling siger, og evt. hvad reglerne på området er, når det kommer til ferie og at rejse. Hvis du har behov for at søge kommunen om noget i forvejen (hvad enten det er en del af bevillingen eller er noget, der ligger ud over din bevilling), er det også noget af det, der skal gøres rimelig tidligt, da man aldrig helt kan vide sig sikker på, hvor lang tid sagsbehandlingen tager.

4. Tjek op på tilgængeligheden på hotellet, ferielejligheden, eller hvor du nu skal være på dit ophold

Det ville være super ærgerligt, hvis du havde gjort dig en masse forberedelser, betalt en masse penge og havde taget en tur i fly for så at komme frem til dit hotel kun for at finde ud af, at der er trappe op til værelserne og ingen elevator, at døren til værelset er alt for smal, eller at badeværelset er alt for småt til, at du (og dine hjælpemidler) kan være der. Prøv derfor at tjekke så meget som muligt op på tilgængeligheden hjemmefra. Nogle hoteller har ”accessible rooms”, altså værelser der er tilgængelige for folk kørestol, som du kan spørge efter og bede om at få et af, og ellers kan du prøve at spørge ind til tilgængeligheden. Der er også den mulighed, at du kan forhøre dig diverse Facebookgrupper eller ved dem i din omgangskreds, der også har et handicap, om nogen har erfaringer med det sted, som du har udset dig.

5. Tjek op på flyselskabets regler og retningslinjer – især for bagage Når man skal ud at rejse og har et handicap, er ens bagage ofte en smule anderledes end bagagen, som folk uden handicap har med sig. Om det så er din kørestol, badestol, toiletstol eller noget medicinsk udstyr af en eller anden art, er der stor sandsynlighed for, at din bagage ikke lige passer 100 % ind i flyselskabets regler for vægt og mål. Kontakt derfor flyselskabet forvejen, hvor du fortæller dem, hvad du udover den almindelige bagage medbringer af nødvendig bagage pga. dit handicap samt vægt og mål på dette, så du kan få en tilladelse til at medbringe overvægt uden beregning. Det er vigtigt, du kontakter dem over e-mail, hvis du har mulighed for det, da du på den måde har korrespondancen på skrift, hvis der fx skulle opstå nogle udfordringer i en af lufthavnene.

6. Bestil hjælp samtidig med din rejse Så vidt jeg ved, kan man i langt de fleste tilfælde bestille lufthavnshjælp (altså hjælp til at komme på og af flyet), ifm. at man bestiller sine billetter – hvis ikke kan du kontakte flyselskabet hurtigst muligt derefter og fortælle dem dine behov.

Tænk kreativt og ud af boksen

Som jeg nævnte i mit andet råd, er det ikke alt på rejsen, der kan forudses – det kan fx også være den forbindelse, at en hjælpers arbejdsopgaver skal klares på en anden måde, end man plejer, fordi man er ”på udebane”, og faciliteterne og omgivelserne lige pludselig ikke er, som man er vant til. Vær derfor forberedt på at skulle være omstillingsparat og på at skulle tænke kreativt og ud af boksen.

8. Søg (viden) og du skal finde ”Google er din ven” er måske en lidt fortærsket kliché, men der er jo en grund til, at visse vendinger bliver til klichéer. Udover disse råd er der en masse andre steder, der kan hentes råd. Praksisnyt, som bliver udgivet af DUKH, kan anbefales, derudover er der også selve BPA-vejledningen,

(som fx i pkt. 114 siger, at en § 96-BPA kan medtages til udlandet op til en måned – i visse tilfælde mere – jf. udlandsbekendtgørelsen), og sidst men ikke mindst er der selvfølgelig DHF’s egen rådgivning.

Annoncer

Program Til Ungdomskredsens

Jubil Umsarrangement

PÅ EGMONT HØJSKOLEN 2.-4. SEPTEMBER Program

FREDAG

15.30-17.30: Ankomst

18.30: Spisning

20.00-21.00: Oplæg ved landsformand Susanne Olsen

21.00-22.00: Kosmonauterne – improteater

22.00: Hygge

LØRDAG

8.30-9.30: Morgenmad

10.00-12.00: Temaworkshop - down Memory Lane and back again

12.30-14.00: Frokost

14.15-15.15: Dialogbaseret oplæg

15.15-15.45: Pause

15.45-17.15: Workshoppræsentation i Hou

18.00-21.00: Gallamiddag

SØNDAG

10.00-12.00: Brunch

DEREFTER

Hygge ved bålet / gåtur / badning og sauna

Afrejse senest kl. 15.00