annoncer
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.
HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen
Carl Gustavs Gade 3, 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55
FORMAND:
Ann-Katrine Kviesgaard
NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.
LAYOUT OG PRODUKTION:
Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk
FORSIDEFOTO:
Emilie Aaen
Foto: Steen Christiansen
ANNONCEEKSPEDITION:
Rosengrenen ApS
Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
REDAKTION:
Mikkel Christensen (Ansvarshavende)
Alberte Grindsted Jensen
Mille Marie Barfoed Backhausen Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk
DEADLINE:
Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 4. oktober 2024
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
Indhold:
5 » Leder
6 » Dit fundament for job på lige vilkår
9 » Reklame for temaweekend
10 » 10 spørgsmål til iværksætteren
Jonas Grau Thomsen
13 » Reklame for vores SoMe-sider
14 » Hvorfor har mennesker med handicap så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet?
17 » Sommersjov i Hou
20 » Sådan bliver du bedre til at holde balancen under coronapandemien
23 » Reklame for julekursus
24 » Vi stod sammen og sagde: ”Undskyld vi er her!”
27 » Nyt fra DHF
29 » Nyt fra SUMH
31 » Nyt fra DUF
33 » Bestyrelsen
35 » Indmeldelse
annoncer
Kære alle
Jeg håber, at I alle sammen har haft en god sommerferie. Det har jeg i hvert fald. Jeg har både undervist børn på et madlavningskursus i ernæring, og så har jeg været en tur i Tyrkiet med min forlovede Tobias. Det har I måske allerede set på Facebook og vores nye Instagram, og hvis ikke har I chancen endnu.
Mens jeg skriver dette, begynder rigtig mange mennesker både med og uden handicap på arbejde eller studie igen. De begynder en hverdag, og derfor skal dette blad handle om netop beskæftigelse. Derfor kan I blandt andet møde Jonas Grau Thomsen, som i en årrække var iværksætter, hvor han brugte sit handicap konstruktivt. I kan også få et par gode råd til, hvordan I holder balancen imellem arbejdsliv og fritid. Desuden skriver faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund Jeppe Kerckhoffs om de kompenserende ordninger på beskæftigelsesområdet. Dem kan man gøre brug af, hvis man gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Endelig kan I finde information om, hvordan I tilmelder jer vores temaweekend i efteråret og vores julekursus i december.
God læselyst til alle
beskæftigelse
I skyggen af muligheder og lys, Står unge med drømme så høje, Med handicap, men med styrke og pris, For håb, de aldrig vil bøje.
I en verden, hvor barrierer er stærke, Hvor mange ser en mur, Er der veje, der kan bære og mærke, En vej til job, en fremtid så pure.
Handicapkompensation er en bro, Mellem evner og muligheder store, At skabe balance, hvor der var en klo, Der holdt dem fra at udforske.
Flexjob åbner døre på klem, Til arbejdspladser med hjerter, Hvor tiden tilpasses, og de finder hjem, I fællesskabets fagter.
Initiativer spirer som blomster i maj, Med støtte, med håb og med vilje, For inklusionen er samfundets vej, Til at fejre hver enkelte familie.
Men ikke alle kan finde en plads, I arbejdsmarkedets rammer, For nogle er byrden for tung, for kras, Men deres lys det stadig flammer.
Der er dem, hvor handicappets vægt, Er en mur, der ikke kan brydes, Men vi må finde en niche, en plet, Hvor deres talenter kan lyse og nydes.
Uddannelse kan være en vej, Men ikke altid på traditionens sti, Nogle kan følge den sædvanlige vej, Med hjælp og støtte som værdi.
Andre kræver særlige vilkår,
En skam er det ej, men en styrke, At arbejde med drømme, der hvor, De kan blomstre og udvikle sig trygge.
Og selv når et job synes ude af rækkevidde, Kan de stadig være noget stort, En ven, en kæreste, en forælder med kærlighed, Som fællesskabet altid har gjort.
At være en aktiv borger, et ønske så sandt, En plads i samfundets fællesskab, At bidrage, at skabe, at stå med en kant, At leve et liv uden tab.
Så lad os bygge broer og stier, Lad os give plads til at vokse, For hver en drøm, der spirer og gror, Er et lys i fremtidens nætter.
Lad os hylde mangfoldighedens kraft, Hver vej, der fører til mål, At finde sin niche, sin egen pragt, Er værdifuldt, ædelt og stål
Ann-Katrine Kviesgaard
formand
Dit fundament for job PÅ LIGE VILKÅR
Ung og jobsøgende – hvad så nu tænker du måske? Uanset om du har afsluttet en uddannelse, søger ufaglært eller har brug for fastholdelse i nuværende job, så er det en fordel, hvis du som jobsøgende har et godt overblik over de kompenserende ordninger.
Af Jeppe S. Kerckhoffs
Fokus på det du er god til Når en funktionsnedsættelse er en del af hverdagen, kan jobsøgningen ofte blive overskygget af bekymring for de mange praktiske barrierer og forhindringer, der kan være i mødet med en arbejdsplads.
I den forbindelse er det meget vigtigt at være meget bevidst om, at vi i dansk handicappolitik har et grundlæggende princip om ligestilling og kompensation. Det betyder, at hvis du har en funktionsnedsættelse, så skal du kompenseres for det, så du ligesom andre (uden funktionsnedsættelse) kan gå til din arbejdsgiver og fortælle, hvad du kan tilbyde, men samtidig kunne sige, at der er kompensationsordninger, som betyder, at din funktionsnedsættelse ikke vil være et problem for din arbejdsgiver. De kan fokusere på, hvad du er god til, og om kemien er den rigtige. For mange kan barriererne komme til at fylde uforholdsmæssigt meget og dermed tage fokus fra det, der er allervigtigst – nemlig, hvad er jeg god til, og hvad kan jeg tilbyde arbejdspladsen som medarbejder og menneske? Du skal derfor vide, at du kan berolige arbejdsgiveren, fordi du har kompensationsordninger i ryggen, og så skal du fokusere
rigtig meget på dine kompetencer, for det er dem, du skal sælge dig selv på.
I jobsøgningen er du – lige som alle andre unge – også i en situation, hvor du skal finde en vej og vise dit potentiale. Det er svært for alle, og derfor er det vigtigt at være realistisk i forhold til, hvad man søger. Selvom du har en kompensationsordning, så skal du kunne fungere i hverdagen, og kompetencer udvikles ofte i mødet med den konkrete virkelighed på arbejdspladsen. Husk, du skal ind ad døren, vise hvad du kan, og så kan man derfra stille og roligt arbejde sig op ad.
Individuelt hvad du kan få bevilget Når du lever med en funktionsnedsættelse, så har du allerede i dag kompensation – fx hjælpemidler eller personlig hjælp, men når det kommer til arbejdsmarkedet, så er der særlige ordninger, som er værd at kende – ordninger, som bevilges gennem jobcentret og vurderes individuelt ud fra den konkrete jobfunktion, du er rettet imod. Hvis du er kørestolsbruger og skal være på et kontor, så kan det fx være, at der er behov for fysiske ændringer af arbejdspladsen. Måske betyder din funktionsnedsættelse, at du skal håndtere papirer eller materiale, som du ikke kan på grund af din funktionsnedsættelse. Disse ting findes der kompensationsordninger til – nemlig ’arbejdspladsændring’ og ’personlig assistance’. På Brugdem.dk kan du læse om, hvordan Cath har fået glæde af arbejdspladsændring, og hvordan Tine får gavn af personlig assistance. Som ung med en funktionsnedsættelse er det også ofte sådan, at du ikke har haft muligheden for at have studiejobs og frivilligt arbejde, som har bygget dit CV op, for du har jo af gode grunde brugt dine kræfter på studiet. Her er der en rigtig god ordning, som du skal være opmærksom på – nemlig isbryderordningen, som muliggør, at du i et halvt år kan blive ansat med særlig støtte, så du kan vise virksomheden, hvad du kan, og I sammen kan udvikle ansættelsen, før virksomheden skal bære den fulde løn. Den er god, fordi det er et stærkt åbningstilbud, du kommer med. På hjemmesiden Brugdem. dk kan du læse om Frederik, som benyttede denne ordning og dermed fik lejlighed til at få foden indenfor.
Man kan også benytte sig af såkaldt fortrinsadgang, som betyder, at offentlige arbejdspladser er forpligtet til at tage dig til samtale, hvis du har en funktionsnedsættelse. Ordningen har været kritiseret, for giver det overhovedet mening, at man kommer til samtale på grund af funktionsnedsættelsen? På Brugdem.dk kan du læse om, hvordan Jonas har brugt det som en aktiv mulighed for at træne jobsamtaler, hvilket i sidste ende førte til et job.
Endelig er der naturligvis også andre værktøjer som fleksjobordningen til dig, som har nedsat arbejdsevne, og sigter imod en ansættelse i færre timer eller §56-aftalen, hvor du grundet funktionsnedsættelsen har flere sygedage end andre. I det tilfælde kan man få en ordning, som sikrer, at virksomheden kompenseres, så det ikke bliver en økonomisk udfordring.
Uanset hvad så er det en tidlig og god dialog med jobcentret, som baner vejen for, at du i jobansøgningen kan sige til en kommende arbejdsgiver, at der vil være kompensationsordninger, der stiller dig lige med andre kolleger, og dermed kan I sammen koncentrere jer om det, der er vigtigt – nemlig match på kompetencer og personlighed.
God forberedelse betaler sig
Det bedste, du kan gøre, er at være godt forberedt, når du søger job. Start med at tænke systematisk over, hvordan din funktionsnedsættelse påvirker dig i hverdagen. Lige præcis dette er du og kun du ekspert i. Sæt det derefter i relation til det job, du søger. I hvilke konkrete situationer har du brug for hjælpemidler, arbejdspladsændringer eller assistance? Og vær konkret! Tænk en arbejdsdag og arbejdsfunktioner igennem og vær ærlig! Tag så denne viden med til jobcentret, og tal med dem om dit behov, hvilke ordninger du mener at have brug for, og hvilke jobtyper du søger. Jobcentret er en meget vigtig samarbejdspartner i denne proces, så sørg for at opretholde en god dialog.
Dernæst kan du fokusere på at forberede selve jobsøgningen og præsentationen af dig selv overfor en arbejdsgiver. Nu handler det om at få fokus på kompetencer og personlighed, og hvis samtalen falder på din funkti-
onsnedsættelse, så vær ærlig, men vær også skarp på at holde fast i, at det er der styr på, og du vil være kompenseret, for det findes der rigtig gode ordninger, som understøtter. Er der et konkret jobmatch, så har du også en god mulighed for at lægge pres på jobcentret for en hurtig ekspedition.
En god anbefaling vil være, at du læser mere på hjemmesiden www.brugdem.dk. Her får du et godt overblik over ordningerne, og husk også, at du som medlem af UK og Dansk Handicap Forbund kan få sparring via vores rådgivning, så din forberedelse bliver endnu skarpere. Vejen til job kan synes svær, men det skal nok lykkes, for arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft og med en god forberedelse, kan du være nøglen til, at en konkret virksomhed kan få løst deres behov – en win win situation for alle.
Fakta
Læs mere om de handicapkompenserende ordninger på: www.brugdem.dk
Læs meget mere om mulighederne for at blive kompenseret på grund af handicap på arbejdsmarkedet på www.brugdem.dk
annoncer
10 SPØRGSMÅL til iværksætteren
Jonas Grau Thomsen
Hvorfor valgte du at blive iværksætter? Kom det bare fra den ene dag til den anden, eller var det mere en proces?
"Jeg har altid set op til folk som Bill Gates, Steve Jobs og andre store iværksættere. Folk som turde at gøre ting, selvom alle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg har længe vidst, at jeg ville skabe noget selv – egen lykkes smed og alt det. Men jeg havde tænkt mig, at det skulle gå stille og roligt. Komme ind i et firma og få noget erfaring. Det lød alt sammen meget tiltalende, men realiteten var en helt anden. Jeg var lige blevet opsagt og anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Det var midt i pandemien, og ingen virkede til at ansætte. Men så dumpede der en besked ind på LinkedIn, som ændrede alt. En af mine kontakter var leder af Mitsubishis innovationsafdeling. Han skrev, at de havde nogle opgaver, som de mente, at jeg ville være den rigtige til at løse, så hvis jeg lige fik startet et firma, så kunne de også betale mig for mit arbejde."
Hvilken uddannelse har du?
Jeg har en bachelor i innovation og entreprenørskab.
Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du sprang ud i livet som iværksætter?
Der var mange overvejelser, men situationen var, at jeg ikke havde noget at falde tilbage på. Mine dagpenge var så godt som udløbet, og der var ingen tegn på, at jeg ville finde nogen i Danmark, som ville ansætte mig. Det måtte bære eller briste.
Hvilket produkt har du arbejdet med som iværksætter og hvorfor?
Jeg har primært arbejdet inden for områderne;
• Networking broker.
• Innovationskonsulent.
• Forretningsudvikler.
• Assistive Technology Specialist.
Hvordan så en typisk hverdag ud?
Det er svært at give et billede af en typisk hverdag. Det varierede meget fra dag til dag og nogle gange fra time til time. Jeg arbejder rigtig meget – også om aftenen. Jeg havde primært internationale kunder, som var fordelt overalt i verden. Så nogle gange måtte jeg arbejde fra klokken 19 om aftenen til 20 – 21-tiden, andre gange måtte jeg tidligt op afhængigt af, hvor i verden jeg skulle have møder med folk.
Jeg ved, at du er med i forskellige grupper af iværksættere med handicap. Hvad giver det dig at være med i sådan nogle grupper?
Det handler rigtig meget om at kunne give noget erfaring tilbage, som måske kan være med til at gøre rejsen som nyudklækket iværksætter lidt nemmere. Men så handler det naturligvis også om at være en del af et fællesskab med mennesker, som går igennem en sammenlignelig rejse. Det handler også om, at det er vigtigt at være rollemodel for folk, som måske har drømmen om at blive iværksætter, men ikke helt har modet til at springe ud i det endnu.
Er der noget, som du ved nu, som du ville ønske, at du havde vidst, før du blev iværksætter?
Nej; hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, så var jeg aldrig kommet i gang. Det har været det hårdeste jeg nogensinde har gjort. Men det har samtidig også været det fedeste, jeg nogensinde har gjort. Det har føltes som en vanvittig rejse, som bedst kan beskrives som at spænde sig fast til en raket og håbe på det bedste.
Har du kunnet bruge dine erfaringer som iværksætter i dit nuværende job?
Jeg har kunnet bruge alle de erfaringer, jeg har fået som iværksætter. Jeg er igen blevet headhuntet på baggrund af mit netværk og mine erfaringen inden for hjælpemiddelindustrien. Jeg er blevet bedt om at finde en ny måde at fundraise på, så det handler meget om at afprøve nye ting og metoder. Alt sammen noget som jeg har erfaringer med fra min tid som iværksætter.
Brugte du dit handicap aktivt, da du arbejdede som iværksætter?
Det er et godt spørgsmål. Jeg bruger som sådan ikke mit handicap i mit arbejde, men jeg bruger de erfaringer, som jeg har – måske er det det samme. Mitsubishi hyrede mig ind, fordi jeg havde et stort netværk inden for hjælpemiddelbranchen. Jeg har arbejdet sammen med en del virksomheder, som udviklede nye hjælpemidler, hvor jeg kunne bruge mine erfaringer til at rådgive dem i designet.
Hvad er dine tre bedste råd til andre, som går rundt med en iværksætter i maven?
Mit bedste råd er at begynde at opbygge et netværk med det samme. Tag ud til arrangementer i den branche, som I ønsker at blive en del af, og lyt til de mennesker, som har erfaringer. Hvis man er villig til at lytte, så kan man få uvurderligt vigtige erfaringer fra starten af. Det er aldrig for tidligt at skabe et netværk, og det kommer til at gavne jer i det lange løb. Der er dog en ting, der er vigtigere end noget anden. Bare kom i gang. Det perfekte tidspunkt findes ikke.
annoncer
Følg UNGDOMSKREDSEN på Facebook og Instagram – Så er du altid opdateret på begivendeder, som vi laver for dig!
Hvorfor har mennesker med handicap så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet?
Af: Mikkel Christensen
De senest offentliggjorte tal på beskæftigelsesområdet fra 2016 fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (nu Vive) viser, at 51,2 procent af de 16-64-årige med et handicap var i beskæftigelse. Dette tal lå helt oppe på 78,9 procent for personer uden handicap. Hvad skyldes den forskel? Manglende uddannelse, erfaring eller noget helt tredje?
Hurra! Nu er jeg færdiguddannet. Nu skal jeg ud at ændre verden og gøre den til et bedre sted. Jeg skal ud at lande drømmejobbet.
Det er nu mere end fire år siden, jeg færdiggjorde min lange videregående uddannelse inden for kommunikation på Syddansk Universitet i Odense. Det virker som et godt tidspunkt at gøre status. Har jeg ændret verden, gjort den til et bedre sted, og har jeg frem for alt landet drømmejobbet?
Til alle tre spørgsmål kan jeg desværre svare blankt nej, Verden har omvendt ændret mig, og nu har jeg bare en drøm om at få et job. Indrømmet. Det lyder utroligt selvudslettende. Hvor er gejsten og glæden? Den er lige
så stille sivet ud af mig, som en ballon der mister luft, efterhånden som jeg har fået afslag på afslag. Ikke alene er jeg begyndt at tvivle på mine kompetencer, men jeg tvivler også på mit eget værd som menneske, og det er langt værre. Jeg føler mig forkert, og jeg føler skyld, men er det min egen skyld, at jeg ikke har landet noget job efter fire år, mens mine studiekammerater måske har nået at skifte job to-tre gange på den tid?
Manglende uddannelse og erfaring ”Vi har valgt at gå videre med en mere kvalificeret kandidat end dig, så vi må desværre give dig afslag på din ansøgning til stillingen.” Efterhånden behøver jeg ikke at læse de afslag, som tikker ind i min indbakke. Jeg kan ordlyden i søvne.
Okay, lad os lige træde et skridt tilbage. Hvad ligger der i ordet ”kvalificeret” Hvis man slår det op, står der, at ordet henviser til at være fagligt eller personligt egnet til en opgave.
Så langt så godt. Men så kan det da umuligt være min lange uddannelse, der diskvalificerer mig. Den gennemførte jeg på de normerede fem år. Jeg havde bare ingen erfaring efter min uddannelse – jo, på den teoretiske side, men ingen i praksis. Det siger noget om, at meget få mennesker i dag får job uden først at have erfaring, Jeg fik nemlig handicaptillæg til min SU, så jeg måtte ikke arbejde ret meget, og desuden havde jeg ikke overskud til at koncentrere mig om et job ved siden af mit studie.
Siden har jeg været i forskellige relevante praktikker. Jeg har arbejdet frivilligt for bl.a. Ungdomskredsen og SUMH, og jeg har benyttet mig af fortrinsadgangen til offentlige stillinger for mennesker med handicap. De forskellige afslag klinger derfor efterhånden noget hult i mine ører. Nu har jeg jo både uddannelse og erfaring med i bagagen. Hvad kan arbejdsgiverne så forlange mere? Jeg må jo siges at være den bedste udgave af mig selv nogensinde.
Manglende tilgængelighed
Det er måske netop det, der er problemet. Jeg er mig selv. Jeg tager både min kommunikationsfaglighed, mine kompetencer og mit handicap med mig på job. De to første vil jeg gerne fremhæve til ansættelsessamtaler, og det sidste vil jeg gerne skjule. Jeg kan bare ikke. Jeg kommer jo gående med to krykker, så mit handicap er meget synligt. Derfor nævner jeg altid i mit CV, at jeg er gangbesværet. Det er min måde at tage brodden af det på. Jeg har fået et råd om kun at nævne mit handicap i en ansættelsessituation, hvis det er relevant for jobbet. Så er det bare, at jeg spekulerer på, hvornår det ikke er relevant at nævne. Mit handicap er jo og vil altid være min trofaste følgesvend igennem alle livets forhold. Desuden slutter mange jobopslag efterhånden med ordene: ”Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen.” Er det bare tomme ord? Hvis det er, og hvis man ryger i skraldespanden på baggrund af sit handicap, er det diskrimination, og det er ulovligt.
Her når vi frem til noget, der for mig at se er ret essentielt, nemlig tilgængelighed.
Jeg er helt med på, at mange sikkert tænker på tilgængelighed som værende noget udelukkende fysisk. Kan man komme rundt, og hvordan er adgangsforholdene?
De tanker vil jeg tillade mig at udvide til i hvert fald også at omfatte noget socialt og indlæringsmæssigt. Hvis tilgængelighedsbegrebet udvides på denne måde kommer det til at rime på inklusion, der ifølge internetleksikonet www.denstoredanske.dk defineres som inddragelse i et fællesskab eller i en sammenhæng.
Lad mig give et par eksempler. Hvis vi ser på en elevator, gør den folk i stand til at forcere trapper imellem to eller flere etager. Den fremmer således den fysiske tilgængelighed for mennesker, der er ude af stand til at forcere trapperne ved egen hjælp – hvis de eksempelvis sidder i kørestol.
En elevator kan dog hæmme den sociale tilgængelighed, hvis en gruppe mennesker, der består af både gående og kørestolsbrugere skal forcere den trappe. De gående kan bare tage trappen. Det er enkelt nok. Hvad med kørestolsbrugerne? De skal måske et helt andet sted hen for at finde en elevator. Her bliver den sociale tilgængelighed faktisk til eksklusion –udelukkelse af det store fællesskab.
Jeg har mange gange fået forlænget eksamenstid op igennem uddannelsessystemet. Det ser jeg som en form for indlæringsmæssig tilgængelighed. Den ekstra eksamenstid kompenserede mig jo, når jeg grundet mit handicap læste eller arbejdede langsommere end mine kammerater og gjorde mig derfor i stand til at studere på lige fod med dem. Den ekstra eksamenstid var nødvendig, men jeg hadede den. Jeg hadede at den var nødvendig. Jeg ville så gerne passe ind, og jeg fortalte aldrig nogen, at jeg fik den. Jeg var bange for, hvad de ville sige. Jeg var bange for, at de ville beskylde mig for at snyde og sige at mine gode karakterer ene og alene skyldtes den ekstra tid.
Det viser, at noget, der bliver givet som en hjælp og som et middel til inklusion, faktisk kan blive til eksklusion, og samtidig at man også selv kan inkludere og ekskludere sig selv i forskellige sammenhænge. Det er det ikke kun ”de andre” – ikke kun samfundet, der kan.
Jeg har således eksempelvis erkendt, at jeg ikke kan arbejde fuldtid, hvorfor jeg er blevet godkendt til fleksjob på 16,5 timer ugentligt.
På den måde har jeg gjort mig spilbar. Fleksjob hænger ikke på træerne, og når jeg søger studentermedhjælperstillinger på 1015 timer ugentligt, får jeg pænt afslag med den begrundelse, at virksomheden ikke må ansætte mig i den stillingstype, når jeg er færdiguddannet. Det skal åbenbart ikke være nemt.
Har jeg en ”funktionsnedsættelse” eller et ”handicap”?
I min hverdag bruger jeg begreberne ”funktionsnedsættelse” og ”handicap” lidt vilkårligt. Det bør jeg ikke gøre, for begreberne dækker ikke over det samme
Ifølge rapporten fra SFI definerer World Health Organization (WHO) en funktionsnedsættelse som begrænsninger i udførelsen af elementære hverdagsfunktioner, mens et handicap fra WHO’s side defineres som begrænsninger i deltagelsen i forskellige sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Et tredje begreb er ”en svækkelse”, som defineres som forhold ved kroppen. Rapporten slår også fast, at en funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis behøver at være et handicap. Det afhænger af, om funktionsnedsættelsen påvirker en person i sociale eller arbejdsmæssige forhold. Jeg har med andre ord følt mig meget handicappet i de år, hvor jeg har været job-
så på gruppen, som jeg selv tilhører, nemlig gruppen af personer, der har en lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.) som den højest gennemførte uddannelse er tallene her henholdsvis 91,1 procent for personer uden handicap og 80,7 procent, hvis man har et handicap
Vi ser altså, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse stiger i takt med uddannelsesniveau. Samtidig ser vi dog, at personer med handicap halter bagefter i forhold til personer, som ikke har noget handicap.
Hvad kan vi gøre for at komme problemet til livs?
Jeg tror ikke på, at jeg og andre i samme situation alene bærer skylden for, at vi står uden for arbejdsmarkedet. De samme tanker er rapporten fra SFI også inde på. Her nævnes, at der er et udækket behov for indsatser fra arbejdsgiverens side, manglende kendskab til de handicapkompenserende ordninger og manglende hensyntagen fra kollegernes side.
søgende. Særligt når jeg tænker på, at andelen med et handicap, der er i beskæftigelse, som sagt ligger på 52,1 procent, mens den for personer uden handicap ligger på 78,9 procent. Er uddannelse vejen frem? Jeg ville utroligt gerne kunne svare et klart og rungende ja, men når jeg tænker på min egen situation, må jeg i stedet svare et forsigtigt måske. Lad os igen kigge på statistikkerne. Hvis man har gennemført grundskolen (inkl. 10. klasse) som det højeste uddannelsesniveau, har personer uden handicap 64,9 procent chance for at være i job. Det tal ligger på 39,4 for mennesker med handicap. Ser vi
Helt personligt tror jeg også, at der hersker mange fordomme om personer med handicap. Er vi lige så effektive som vores kolleger uden handicap, er vi i stand til at arbejde under pres osv.? Desværre tror jeg også, at personer med handicap har mange fordomme om sig selv. Jeg skal eksempelvis dagligt minde mig selv om, at mit handicap er noget, jeg ”har”. Det er ikke noget, jeg ”er”, ligesom jeg også skal huske mig selv på, at jeg har noget at tilbyde. Jeg har en masse faglige kompetencer og menneskelige egenskaber at tilbyde min omverden og en kommende arbejdsplads. Jeg skal blive bedre til at se mig selv som en ressource og ikke en belastning. Det er måske naivt at tro, at den lille øvelse kan ændre noget i det store billede, men hvis jeg ikke selv kan se mig selv som en ressource, hvordan skal min omverden og en kommende arbejdsplads så kunne?
Man skal jo starte et sted, og derfor har jeg skrevet denne artikel – for at gøre opmærksom på et problem, som jeg ikke kan løse alene. Vil du hjælpe mig?
annoncer
MADS K N NESDU
Ingen rigtig sommer uden Sommersjov i Hou, som sommerkurset på Egmont Højskolen i uge 28 så fint hedder. For det handler lige netop om at have det sjovt og at komme hinanden ved.
Sommersjov i Hou bliver til i et samarbejde mellem Egmont Højskolen, Højskolens Elevforening og selvfølgelig Ungdomskredsen. I år var Ungdomskredsen repræsenteret i form af undertegnede Mads og Bjørn fra bestyrelsen. Årets tema var Fejl 40.
Sommersjov er noget helt særligt for mange af kursisterne nye som gamle. Flere beskriver det som at komme hjem eller som deres Roskilde-uge med henvisning til Roskilde Festival. Så der hviler virkelig et stort ansvar på en, når man er
medarrangør på sommersjov, men som kursuslederne Kim og Jesper plejer at sige, så er den nemmeste måde at give kursisterne verdens fedeste uge og selv at huske at have det sjovt undervejs. Ugen startede rigtig godt ud. Bjørn og jeg var mandag med til et møde med lærerne, hjælpelærerne, Elevforeningen og de frivillige, før kursisterne ankom. Her havde vi lige mulighed for at hilse på hinanden og snakke ugens program og dagens opgaver igennem. Mellem kl. 15-17 ankom alle kursisterne og fik navneskilte. Efter aftensmad var det tid til at møde vores linjefag og se de nye og kendte ansigter, som vi skulle dele en masse sjove oplevelser sammen med den næste uge. Bjørn var i år på friluftlinjen, mens jeg selv var kommet på sejlads.
Tirsdag var linjefagsdag, så der havde vi vores linjefag både om formiddagen og igen over middag. Om aftenen var der dømt råhygge i form af banko og fællessang. Der var virkelig lidt af hvert, som man kunne vinde. Der var et barkort, en flæskesteg, chokolade og meget mere på højkant. Stemningen var helt i top, og det var virkelig noget, som både kursister og ansatte gik op i med liv og sjæl. Til forskel fra sidste år, så havde Kim og Jesper sørget for nogle bedre præmier, så det var lidt federe at vinde i år.
Onsdag eftermiddag var der foredrag om AI eller kunstig intelligens om, hvad vi kan forvente i fremtiden med selvkørende biler og robotter, som laver vores mad og overtager vores opgaver. Der blev også snakket om risici ved AI, fx snyd ved skoleopgaver og falske nyheder. Fx viste oplægsholderen, som ikke kunne snakke tysk, først en video, hvor han på dansk snakkede om AI, og derefter en video lavet med AI, hvor han på fejlfrit tysk sagde det samme som i den
foregående video med noget, som lød 100 % som hans egen stemme. AI havde også manipuleret med hans ansigtsudtryk, så de passede med, hvordan ordene udtales på tysk. Han viste også en AI-video fra et dansk politisk parti, hvor det skulle se ud som om statsministeren sagde ting om dansk politik, som hun aldrig har givet udtryk for. Det var ikke til at se, videoen var lavet med AI, og at den var falsk.
Onsdag aften var der Jesper og Monopolet, hvor kursisterne havde mulighed for at komme med en masse dilemmaer, som Jesper og hans skarpe hold af lærere og hjælpelærere skulle hjælpe med at komme med kvalificerede inputs til løsning på. Vi hørte blandt andet om en, som var ked af, at hun blev holdt ude af fællesskabet på sit bosted, og en som ville have hjælp til at styre sine følelser.
Torsdag morgen havde vi i Ungdomskredsen fået lov til at fortælle lidt om os selv til morgensamlingen. Her viste vi bl.a. vores fine video, som
i sig selv giver et rigtig godt billede af, hvem vi er som forening, og vi fortalte om vores kommende aktiviteter.
Torsdag aften var der "Smagens aften", hvor lærere og hjælpelærere stod for en masse forskellige sjove stande, hvor man kunne få lidt godt til ganen i form af øl, drinks, ost, vin og pølser. Der var virkelig gjort meget ud af de forskellige stande med udklædning mv. Der var blandt andet en stand, hvor man skulle stemme på, hvem af Kim og Jesper der var den bedste kursusleder.
Efter smagens aften var der midtvejsfest til sent ud på natten. Torsdag startede lidt senere end de andre dage, så man lige havde lidt ekstra tid til at komme sig over gårsdagens fest. Efter morgensamling var der koncert med musikeren Bo Evers, som blandt andet er kendt for sangen ”Fred”.
Fredag aften var der teaterforestilling med teaterlinjen og koncert med
musiklinjen. Lørdag skulle der som altid have været workshops nede ved stranden, men i år var vi lidt udfordret i forhold til vejret, da det blæste og regnede for meget til, at vi kunne være udenfor. Så mens der var mulighed for lidt bål, tørvejr i skolens urte, så var der en masse fede aktiviteter i hallen med klatrevæg, bowling og andre spil. Lørdag aften var den store afslutningsfest med fin 3-retters menu taler ved kursuslederne. Desværre var den afgående formand for elevforening Jens Bork blevet syg, og vi lavede derfor en videohilsen, hvor vi til slut alle sammen sagde: ”Hej Jens. Vi savner dig.”
Derefter spillede bandet op til den store guldmedalje, så der var ingen undskyldning for ikke at give den gas på dansegulvet til den lyse morgen. Søndag stod den bare på morgenmad og hjemrejse efter en supergod uge med Sommersjov i Hou på Egmont Højskolen.
Sådan bliver du bedre til at holde balancen under coronapandemien
Da coronapandemien satte ind i foråret 2020, blev balancen imellem mit arbejdsliv og min fritid forvandlet til en by i Rusland. Efter et år med corona og hjemmearbejdsplads er balancen imellem mit arbejdsliv og min fritid ikke blevet genoprettet, men den er på vej. Her er mine råd til, hvordan du kan opnå det samme.
Af Mikkel Christensen
Jeg er træt af corona. Som så mange andre bliver jeg testet konstant i den her tid, og det gør min tålmodighed også. Det sidste er det værste. Som et lille barn glæder sig til juleaften, glæder jeg mig til, at vi forhåbentlig snart igen må møde fysisk på arbejde. Jeg har kun været på min arbejdsplads én gang i løbet af 2021, og så fik jeg ikke engang taget min julegave med hjem, så den står der endnu. På de gode dage er jeg i stand til at vende min situation med hjemmearbejdsplads til noget positivt, for i det mindste har jeg et job. Jeg har noget at stå op til. Da landet lukkede ned første gang den 11. marts sidste år, fik jeg endda mulighed for at flytte hjem til mine forældre, så jeg også havde selskab, mens jeg sad derhjemme og passede min prak-
Fotograf
Sidsel Christensen
tik, som jeg siden har kunnet konvertere til et fleksjob. What’s not to like?
Problemet Ja, jeg er i fleksjob. Ja, jeg kan arbejde hjemmefra, men jeg har langt fra så tæt en dialog med mine kolleger, som jeg kunne ønske mig, og desuden flyder mit arbejdsliv og min fritid sammen. Særligt det sidste har været en stressfaktor for mig igennem det sidste års tid. Det man på engelsk kalder work-life-balance er med andre ord i ubalance.
Henrik Holt Larsen, der er professor emeritus på CBS, skriver i en af sine mange bøger om diverse former for fleksibilitet. I denne sammenhæng er det særligt den geografiske og tidsmæssige fleksibilitet, der er relevant.1 Hjemmearbejdspladsen giver mig altså mulighed for arbejde, selvom der er langt til min fysiske arbejdsplads, og jeg kan arbejde, hvornår jeg vil på døgnet. What’s not to like? Jeg har jo stor frihed i mit arbejde, så længe at jeg får mit arbejde gjort. Bagsiden af medaljen er så, at jeg altid ”er på”. Mine kolleger kan altid komme i kontakt med mig via mail eller telefon. Det store spørgsmål er så: Hvornår har jeg fri? Netop det spørgsmål nager mig dagligt, og indimellem omformulerer jeg det også til: Arbejder jeg nok? Jeg spørger altså tit mig selv, om jeg er effektiv nok, og om jeg udfylder min arbejdstid med konstruktivt arbejde.
I den første tid efter nedlukningen var disse spørgsmål en stressfaktor for mig. Igennem det sidste års tid har jeg så fundet ud af, at jeg har en masse ”spildtid”, når jeg er fysisk på min arbejdsplads. Jeg snakker med mine kolleger, jeg går på toilettet, og jeg spiser frokost. Når jeg ikke har alle mulige forstyrrende elementer herhjemme, føler jeg med andre ord, at jeg når mere på kortere tid – at jeg er mere effektiv.
Det er i den proces, at jeg har fundet frem til nogle råd, som jeg vil give dig. Men inden jeg gør det, så lad os lige vende tilbage til det der med stress.
Her skal vi igen have fat i Henrik Holt Larsen, der skriver, at definitioner på stress ofte tager udgangspunkt i, at mennesker udsættes for krav fra omverdenen, og at stressen opstår, når belastningerne eller kravene overstiger vores tilpasningsevne.2
Når jeg har kunnet slippe nogenlunde af med stressen, som var forårsaget af hele denne mærkelige situation, skyldes det nok især det
der med evnen til at tilpasse mig situationen. Med andre ord tror jeg, at jeg er kommet til at ”hvile” mere i det med at have hjemmearbejdsplads, fordi det er blevet det nye normale.
Mine råd
De råd, som jeg vil give videre er (i ikke prioriteret rækkefølge):
- Afgræns, hvad der er arbejde, og hvad der er fritid:
I de sidste par år har jeg gået en tur hver dag for at få noget motion. Da jeg flyttede hjem til mine forældre, fandt jeg ud af, at den ene gåtur ikke var nok for mig. Jeg begyndte derfor at gå to gange om dagen, og her et år efter er det blevet en vane. Typisk går jeg en formiddagstur og en eftermiddagstur. Det er ikke alene sundt, men det hjælper mig også med at afgrænse, hvad der er arbejde, og hvad der er fritid.
- Tænk ikke, hvordan du arbejder, men med hvad:
Både i mit fleksjob og i min fritid arbejder jeg meget med at skrive tekster. Her bliver balancen imellem arbejde og fritid derfor virkelig udfordret, for uanset hvad sidder jeg foran en computer. Da Danmark lukkede ned, begyndte jeg at skrive nogle såkaldte corona-digte, der handler om hele den mærkelige situation, som vi nu har stået i i lidt over et år. Nogle af dem har været bragt i tidligere numre af Nutidens Unge. Jeg har skrevet digte i mange år. Digtene var derfor noget kendt midt i alt det ukendte, og hjalp mig også med adskille arbejde og fritid, for jeg har aldrig skrevet digte i forbindelse med mit fleksjob.
- Sæt dig forskellige steder eller arbejd på forskellige computere: Jeg arbejder på forskellige computere og sidder også i forskellige rum, når jeg henholdsvis passer mit fleksjob og min fritid. Det første skyldes, at jeg ikke kan bruge min private Mac til arbejde, og det sidste skyldes noget så simpelt som et stik. Sidste efterår fik jeg mulighed for at tage min arbejdscomputer med hjem. Når den lader, bruger den et trestik. Et sådant findes kun i mit køkken og ikke i min entre, hvor jeg har indrettet mit kontor. Når jeg passer mit fleksjob, sidder jeg derfor altid i mit køkken. Det er af nød,
1 Larsen, Henrik Holt(2010) Human Ressource Management: Licence to work – Arbejdslivets tryllestøv eller håndjern? Holte: Forlaget Valmuen. 2. udgave. (s. 150). 2 Ibid.:288.
men som en sidegevinst hjælper det mig også med mentalt at adskille arbejde og fritid.
- Tænk ikke, hvordan du mødes med andre, men om hvad:
Zoom, Google Teams, Skype. Som så mange andre har jeg mange virtuelle møder både i forbindelse med mit arbejde og i min fritid. Jeg indrømmer gerne, at det er hårdt at sidde foran en skærm konstant, men jeg forsøger at vende det til noget positivt. Jeg får nemlig noget vidt forskelligt ud af mine møder. Særligt det at mødes med mine venner i min fritid giver mig rigtig meget – også selvom vi mødes virtuelt. Mit sociale liv har faktisk fået et boost her under corona, for jeg har ikke skullet bruge hverken tid eller energi på at skulle transportere mig ud og hjem. Det lyder som en lille ting, men når man som jeg hverken har kørekort eller bil og er afhængig af en bus, betyder det rigtig meget.
Hvad så med frivilligt arbejde? Netop fordi det er frivilligt, føler jeg, at det hører ind under fritid. Det er ikke noget jeg skal. Jeg kan sagtens vælge det fra, hvis jeg vil, men det vil jeg ikke. Det giver mig nemlig så meget: Hvad enten jeg arbejder som ansvarshavende redaktør for Nutidens Unge, eller jeg er frivillig i SUMH på forskellige projekter, kan jeg bruge mine faglige kompetencer, jeg får erfaring, jeg får noget på mit CV, og jeg starter nye venskaber og kan holde eksisterende ved lige.
Hvad så efter corona?
Jeg ved godt, at mine fire råd er simple. Det er meningen, for det gør dem anvendelige. Jeg ved også godt, at jeg måske får det til at lyde, som om jeg nyder at arbejde hjemmefra. Det gør jeg bestemt ikke. De fire råd har hjulpet mig til at få en tålelig hverdag. At min hverdag er tålelig skyldes også, at jeg bortset fra sidste forår har kunnet passe min fysioterapi og min racerunning, som jeg dyrker med stor fornøjelse hver mandag – naturligvis med afstand. What’s not to like?
Det skulle da lige være, at der også kommer en tid efter corona.
Lige så stressende som det var for mig, da Danmark lukkede ned, lige så stressende er det for mig at vide, at landet åbner igen. Det skyldes usikkerheden. Hvad kommer der til at ske? Under nedlukningen har jeg fået nogle nye vaner, og nogle nye venner, som jeg gerne vil holde fast i. Det er heldigvis noget, som jeg selv bestemmer.
annoncer
Vi stod sammen og sagde ”Undskyld vi er her!”
Vores bestyrelsesmedlem Mille var med til at støtte op om demonstrationen i slutningen af maj. Her kan du læse lidt om hendes oplevelse af dagen.
Allerede da jeg ankom til Slotspladsen ved Christiansborg, blev jeg overvældet over, hvor mange mennesker der var. Det var så vildt, at vi kunne samle så stor en gruppe mennesker – oven i købet folk, der alle kan have svært ved at bevæge sig i det offentlige rum.
Demonstrationen var blandt andet en reaktion på de udspil, Tranæsudvalget er kommet med, noget vi har beskæftiget os en del med i Ungdomskredsen. Vi synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at der lægges op til at trække så meget støtte fra handicapområdet.
Her er jeg. Havde en rigtig god oplevelse generelt. Folk var gode til at give plads og passe på hinanden, og det var rart at få råbt nogle af frustrationerne ud.
Der var mange forskellige mennesker samlet med mange forskellige forhold til handicap. Jeg har ikke oplevet før, at vi stod sammen på denne måde på tværs af diagnoser og livsstile. Faktisk blev jeg lidt rørt af hele oplevelsen.
Jeg tager ikke ofte til demonstration, men denne her var ekstrem vigtig for mig at deltage i!
annoncer
Et stærkt signal fra en samlet bevægelse: Demonstration på Christiansborg Slotsplads
Tusindvis af mennesker fyldte onsdag den 22. maj Christiansborg Slotsplads under overskriften “Undskyld vi er her”. Kravet er lige muligheder for mennesker med handicap, og mere end 60 organisationer og græsrodsbevægelser bakkede op om at sende et stærkt signal til politikerne om, at nok kan være nok.
23. maj 2024
Hos Dansk Handicap Forbund er vi hamrende stolte af, at handicapbevægelsen – lige fra græsrødder til organisationer og fagpersoner – står sammen om at markere den store utilfredshed med det fortsatte politiske fokus på økonomistyring frem for faglighed og fokus på at investere i mennesker. Et sammenhold som tydeligt kom til udtryk til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i går den 22. maj. ”Jeg er simpelthen så stolt af, at vi kan samle så bred en alliance om dette budskab. Og hvor er det bare stærkt, at mennesker med handicap fra hele landet var mødt op, selvom det for en stor del af dem kræver rigtig mange ressourcer at møde op,” lyder det fra Landsformand Susanne Olsen, som selv deltog i demonstrationen onsdag.
Det manglende politiske fokus på faglighed og mennesker er et problem, som tydeliggøres af tårnhøje fejlprocenter i kommunal sagsbehandling og daglige beretninger om mennesker, som enten ikke kan opnå den rette individuelt tilpassede støtte, eller som får frataget helt basal kompensatorisk hjælp, som er en forudsætning for, at hverdagen kan fungere.
“ Vi ved, at befolkningen over en bred kam støtter, at der skal være værdige forhold på handicapområdet. Budskabet er klart, og nu vil vi se handling fra politikernes side! ”
– Susanne Olsen, landsformand
Dette helt grundlæggende problem kan blandt andet ses på den netop indgåede politiske aftale om handicapområdet, som alene fokuserer på økonomistyring, som giver kommunerne langt større spillerum til at tilsidesætte faglighed.
Det er en aftale, som kan få meget stor skadevirkning for de mennesker, som har brug for hjælp, og som vil risikere at skabe yderligere økonomiske udfordringer for samfundet i årene fremover.
”Vi ved, at befolkningen over en bred kam støtter, at der skal være værdige forhold på handicapområdet og støtter en tilkendegi-
velse, som den vi har sendt i dag. Budskabet er klart, og nu vil vi se handling fra politikernes side! Når den politiske aftale skal omsættes til konkrete forslag, kommer en samlet handicapbevægelse til at bide politikerne i haserne,” forklarer Susanne Olsen, der efter demonstrationen føler sig endnu mere sikker i sin sag. Tusindvis af mennesker fyldte nemlig Christiansborg Slotsplads med kravet om lige muligheder for mennesker med handicap, hvor mere end 60 organisationer og græsrodsbevægelser bakkede op om at sende et stærkt signal til politikerne om, at nok kan være nok.
Foto: Jeppe
S. Kerckhoffs
annoncer
SUMH er gået ind i Sammen om Handicap
Sammenslutningen af unge med handicap arbejder for at repræsentere unge med handicap bredt og på tværs af forskellige funktionsnedsættelser. Vi vil gerne sikre, at den unge stemme bliver hørt og repræsenteret – også der, hvor de politiske beslutninger bliver truffet. Derfor er vi gået ind i det politiske samarbejdsforum Sammen om Handicap.
Repræsentation er altafgørende
Den unge stemme er afgørende i det politiske landskab og i dialogen om bl.a. uddannelse, beskæftigelse og støtte. For os betyder pladsen i Sammen om Handicap, at vi får mulighed for at give et talerør til de unge stemmer, som jo også er berørt af aftalerne og rammerne på specialområdet. Vi tager pladsen om bordet meget alvorligt, og vi vil gerne sikre, at man også som ung, uanset handicap, føler sig imødekommet i de politiske rammer og i lovgivningen.
Sammen med en række andre organisationer og aktører skal vi være med til at rådgive regeringen om, hvad der skal prioriteres på handicapområdet. Vi er glade for at blive inviteret med om bordet, og vi kommer ikke til at lade vores stemme gå til spilde.
Ungeinddragelse – også uden for Christiansborg Det er selvfølgelig ikke kun helt tæt på Christiansborg, at vi arbejder for at fremhæve den unge stemme. Det gør vi i alt vores arbejde. Den seneste tid har vi bl.a. været med på Folkemødet på Bornholm, hvor vi diskuterede alt fra større ungeinddragelse i Europa-Parlamentet til mere tilgængelighed i byerne og på arbejdsmarkedet.
Vi lykkes, når unge med handicap føler sig set og hørt, men endnu bedre er det, når vi kan styrke unge til at bruge deres egne stemmer til at stå frem som forbillede for andre. Og derfor er vi også virkeligt begejstrede for Lærke Fentz og hendes stærke taler. Taler som hun har vundet prisen som Årets Nye stemme for. En pris som Danske taler har overrakt for allerførste gang i år i samarbejde med Tuborgfondet og DR.
Tak for at fremhæve dine perspektiver og stå frem, Lærke. Vi ved og håber, at det vil inspirere flere unge til at gøre det samme.
Du kan blive rollemodel
I SUMH arbejder vi for, at unge, der lever med et handicap, har lyst til at tale højt om deres holdninger og synspunkter. Og vi vil gerne klæde dig som ung bedst muligt på til at skulle ytre dine holdninger, så de bliver hørt og gør en forskel. Derfor holder vi løbende rollemodelskurser for dig, der har lyst til at lære at bruge din stemme til at inspirere.
Vil du være rollemodel?
Har du lyst til at lære, hvordan du kan bruge din stemme til at gøre en forskel for andre unge eller i samfundet? Så deltag i vores næste rollemodelskursus!
Læs mere om kurset og tilmeld dig her: https://sumh.dk/vaer-med/bliv-rollemodel-i-sumh/
annoncer
Fire finalister indtog scenen i dagens finale i DM i Debat. Men i sidste ende var det Sofie Mosgaard fra Venstres Ungdom, der løftede trofæet og kunne kalde sig vinder af DM i Debat.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og Politiken har kåret den nye Danmarksmester i debat. Det var ellers en tæt kamp mellem de sidste to på scenen, men i sidste ende kunne Sofie Mosgaard fra Venstres Ungdom løfte trofæet og lade sig hylde med titlen som Danmarks bedste debattør efter at have kæmpet en sidste debat-duel mod Jonas Søndergaard Juhl fra Liberal Alliances Ungdom.
”Jeg håber, at det her kan blive et springbræt. Og når jeg kigger på min meget fine og meget tunge pokal, så kan jeg jo se, at jeg er i godt selskab. Politik fylder alt for mig, og hvis jeg kan gøre Danmark til et friere, rigere
og generelt bedre samfund for alle med mit arbejde, så kan jeg jo kun være glad,” udtaler Sofie Mosgaard fra Venstres Ungdom om sin netop vundne debatsejr.
Det blev også en intens finale, der bestod af Sofie Mosgaard fra Venstres Ungdom, Jonas Søndergaard Juhl fra Liberal Alliances Ungdom, højskoleeleven Ayman Ahmad og Olivia Koefoed Olesen fra Rød-Grøn Ungdom. Deltagerne blev gennem konkurrencen testet i at debattere personlige kæpheste og politiske mærkesager, og sluttede finalen med at debattere udvalgte borgerforslag.
Men i sidste ende blev det Sofie Mosgaard, der får sit navn graveret ind i den store DM i Debat-pokal, og skriver sig nu ind i rækken af vindere af DM i Debat, der blandt andet består af Alex Vanopslagh (Liberal Alliances Ungdom), Sofie Lippert Troelsen (Socialistisk Folkepartis Ungdom), Morten Ryom (Erhvervs-
skolernes Elev-Organisation), Lawand Hiwa Namo (meningsdanner og tidligere elev på Politikens Debattør- og Kritikerskole), Morten Dahlin (Venstres Ungdom) og Peter Hummelgaard Thomsen (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom).
Om DM i Debat
DUF og Politiken har siden 2011 afholdt DM i Debat med det formål at give unge en platform til at udbrede deres holdninger, værdier og ideologiske grundlag.
Deltagerne bliver indstillet af Politikens Debattør- og Kritikerskole samt af DUF, og en del af deltagerne kommer derfor fra det frivillige foreningsliv.
DM i Debat 2024 bestod oprindeligt af 31 debattører, og årets dommer var Dennis Nørmark, Lawand Hiwa Namo og Kirstine Dons Christensen.
Sofie Mosgaard vinder DM i Debat 2024
annoncer
Bestyrelsen
Formand
Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk
Næstformand
Tobias Vinge Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk
Økonomiansvarlig
Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Ansvarshavende redaktør
Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
Arrangement- og aktivitetsansvarlig
Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk
Kommunikationskoordinator / Medredaktør
Mille Marie Barfoed Backhausen mille@ungdomskredsen.dk
SoMe ansvarlig / Medredaktør
Alberte Grindsted Jensen alberte@ungdomskredsen.dk
Observatør
Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Observatør
Sebastian Berke sebastian@ungdomskredsen.dk
annoncer
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik