Nutidens Unge 4/2023 by Dansk Handicap Forbund

Livskvalitet

NR. 4/2023

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D

annoncer

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år. HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 FORMAND: Ann-Katrine Kviesgaard NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen. LAYOUT OG PRODUKTION: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk FORSIDEFOTO: Temaweekend – Slettestrand ANNONCEEKSPEDITION: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. REDAKTION: Mikkel Christensen (ansvarshavende) Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Olivia R. Hermansen & Sofie B. Møller DEADLINE: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 8. januar 2024

Indhold: 5 »

Leder

6 »

Hvad er projekt 'Natur for alle'?

7 »

Et godt liv med et handicap

11 »

Ud i naturen – temaweekend

15 »

Kom til julekursus

17 »

Digt af Mikkel Christensen

18 »

Hvad giver dig livskvalitet?

21 »

Korsang giver livskvalitet

24 »

Filmanmeldelse

27 »

Nyt fra DHF

29 »

Nyt fra SUMH

31 »

Nyt fra DUF

33 »

Bestyrelsen

35 »

Indmeldelse

s e r o v k s u H mmens alle sa

s u s r u k e l u j Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 1.-3. december Temaet er: REJSER

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

Vi ses på Brogården i Middelfart

» 3 «

annoncer

» 4 «

Ann-Katrine Kviesgaard

formand

Kære medlemmer af UNGDOMSKREDSEN i Dansk Handicap Forbund Livskvalitet er et dybtgående begreb, der danner grundlaget for vores eksistens. Det repræsenterer den måde, vi oplever og værdsætter vores liv på. For personer med handicap er livskvalitet af endnu større betydning, da vi ofte står over for unikke udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed. Livskvalitet kan defineres som den overordnede tilfredshed og trivsel i ens liv. Det omfatter både fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter af velvære. Mangel på livskvalitet kan have dybtgående konsekvenser for den enkelte, herunder en følelse af tomhed, ensomhed, stress og i sidste ende en forringelse af ens fysiske og mentale sundhed. At træffe de rigtige valg, som er en del af livskvaliteten, starter med mulighederne, som står til rådighed for os. Det indebærer at forfølge vores drømme og passioner, såsom min be-

slutning om at forfølge en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Denne uddannelse er ikke blot et valg, men en mulighed for at forstå kroppens og sindets kompleksitet, og hvordan vi kan optimere vores helbred og trivsel. Livskvalitet involverer også at have et stærkt netværk af mennesker omkring os, der inspirerer, støtter og tror på vores potentiale, selv når udfordringerne stiger. At gøre en positiv forskel for andre er en hjørnesten i vores søgen efter livskvalitet. Det er en ærefuld opgave, og det er netop derfor, jeg nu befinder mig på vej til Uganda for at optage en dokumentar om mennesker i et uland, der kæmper endnu hårdere for retten til at leve et liv på trods af deres handicap. Det er en påmindelse om, at vores evne til at gøre en forskel er en værdifuld del af vores eget velbefindende. Livskvalitet er en bredtfavnende idé, der præger hvert aspekt af vores tilværelse, her-

» 5 «

under familielivet, venskaber og de aktiviteter, der fylder vores dage. Det handler om at lade os inspirere af positive fællesskaber, der viser os, at sammen er vi stærkere, og at vi i fællesskab kan skabe en bedre fremtid. Lad os sammen fortsætte med at udforske, hvordan vi kan forbedre vores egen livskvalitet og bidrage til at forbedre den for andre. Sammen kan vi skabe en verden, hvor livskvalitet ikke er begrænset af handicap, men hvor den bliver fremhævet gennem vores styrke og sammenhold. Tak for jeres engagement i dette fællesskab, og lad os sammen stræbe efter at gøre livet bedre for alle unge med handicap.

Med varme hilsner Ann-Katrine Kviesgaard Formand for Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund

Hvad er projekt 'Natur for alle'? ’Natur for alle’ er et projekt, der registrerer og formidler tilgængelig natur i Danmark, så flere mennesker med handicap kan komme ud i det fri. En vigtig del af projektet er de frivillige frontløbere, som deler deres naturoplevelser og inspirerer andre til at komme ud i naturen.

For mennesker der lever med et handicap, kan der være barrierer, der gør det svært at komme ud i naturen, selvom man har lysten til at komme ud. Videnscenter om handicap arbejder for at gøre op med nogle af disse barrierer gennem projekt ’Natur for alle’. Projektet kortlægger og formidler tilgængelige steder i den danske natur, så det bliver lettere og mere overskueligt for personer med et handicap at tage ud i naturen og finde det rette sted alt efter specifikke behov og hvor eventyrlysten man er. Det nye overblik gør det lettere for mennesker med handicap, såvel som ældre, gangbesværede og børnefamilier, at få inspiration og tryghed til at tage ud i naturen. Overblikket over de tilgængelige naturoplevelser findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.udinaturen.dk. Frivillige frontløbere skal inspirere andre En del af ’Natur for alle’ er gruppen af frivillige frontløbere, som er med til at inspirere andre personer med handicap til at bruge naturen. Frontløberne har forskellige typer af handicap og kommer fra forskellige steder i landet. Frontløberne deler ud af deres personlige historier og naturoplevelser og er med til at sætte fokus på, at der skal være adgang til naturen for alle. Den tilgængelige natur skal vises frem I ’Natur for alle’ handler det om at formidle den tilgængelige natur, som allerede findes ude i Danmark. Projektet samarbejder med AAGE V. JENSEN NATURFOND, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og en lang række kommuner om at kortlægge gode ruter for forskellige typer handicap. På udinaturen.dk kan man fx søge efter ruter og udsigtstårne uden trin og trapper, handicaptoiletter, tilgængelige shelters og ruter med lavt besøgsniveau. Der kommer løbende flere ruter på hjemmesiden.

Kontaktinformation

Hvem står bag projektet?

Hvis du vil høre mere om projekt 'Natur for alle' kan du sende en mail til projektleder Lærke Falstaff på lf@handivid.dk eller ringe på telefon 92 82 50 94.

Projektet er skabt i et samarbejde mellem AAGE V. JENSEN NATURFOND, Friluftsrådet, Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Videnscenter om handicap, Naturstyrelsen og GeoDanmark.

Læs mere om 'Natur for alle' her. @Natur_for_alle

Projektet er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND og Friluftsrådets Udlodningsmidler.

www.udinaturen.dk

'Natur for alle' er støttet af

Samarbejdspartnere i 'Natur for alle'

» 6 «

Privatfoto

Livskvalitet

Et godt liv med et handicap Af Signe Vestergaard Borup Jeg har et naturligt talent for bekymring. Jeg tænker ofte på, at det eneste, jeg vil have af livet, er tryghed; tryghed, ro, forudsigelighed og stabilitet. Så langt jeg kan huske tilbage, er det dét, jeg har stræbt allermest efter i mit liv, i alt hvad jeg har foretaget mig. Jeg er dårlig til at tage chancer, fordi jeg har en grundlæggende forestilling om, at ”livet er farligt”; en forestilling, som det føles som om, jeg er født med og har fået indpodet samtidig med mit handicap, som er cerebral parese. Derfor går jeg og passer på mig selv ved at undgå at gøre ting, jeg bedømmer som værende dumdristige eller på mindste måde en risiko for mit liv og helbred.

For et par år siden fik jeg endda papir på det; at jeg har sygdoms-OCD og generaliseret angst, dvs. en overdreven tendens til bekymringer om stort og småt. Jeg er simpelthen et grundlæggende ængsteligt menneske. Alligevel elsker jeg mit liv og min hverdag. Efter at have brugt noget tid i behandling for min OCD og efter at have sundet mig oven på en hård coronatid, som for alvor fik angsten i mig til at klø, trængte jeg til, at der skulle ske noget nyt. Det var ikke noget, jeg satte mig ned og formulerede helt konkret. Det var mere en følelse, der langsomt voksede frem inden i og tog form. Jeg meddelte min fysioterapeut, at jeg havde lyst til at ansøge om

» 7 «

at komme på et genoptræningsophold på Montebello i Spanien og fik det også kort tid efter bevilget. Processen gik nemt, hurtigt og gnidningsløst, og før jeg kunne nå at blinke med øjnene, fandt jeg mig selv ombord på et fly, selv om jeg hader at flyve og egentlig er meget bange for det. Jeg havde en helt fantastisk oplevelse i de tre uger, opholdet varede. Jeg følte mig opladt og fuld af god energi, da jeg kom hjem igen. Lysten til mere var sået som et lille kim et sted inden i mig.

Omtrent på dette tidspunkt fik jeg en følelse af, at jeg vil have det bedste ud af de dårlige kort, jeg har fået på hånden fra naturens side; at jeg vil have et rigt og meningsfuldt liv, fuldt af gode oplevelser og simpel hverdagsglæde, hvor jeg gør mig umage med livet. Et eller andet sted tror jeg, at jeg har en slags angst for at få et mindre fyldestgørende og tilfredsstillende liv i og med, at jeg lever med et fysisk handicap: det er en præmis, jeg har besluttet mig for ikke at acceptere. Ikke til fulde i hvert fald. Jeg har som mange andre også en sult efter gode oplevelser, og jeg vil blive bedre til at forfølge den. Oven på succesen med Montebello fra efteråret i 2021 ansøgte jeg i forsommeren 2022 om at komme med Parasport Danmark på en uges sportslejr på Club La Santa på Lanzarote. Først fik jeg afslag og blev meget skuffet og også lidt ked af det. Skuffelsen til trods besluttede jeg mig dog for lige at sætte en fod i klemme i døren og sende dem en mail; hvis I får et afbud, så kan jeg pakke en kuffert hurtigere, end I kan nå at sige ’Den gode oplevelse’ (som er overskriften på initiativet fra Parasport Danmark). Den strategi virkede (en strategi som jeg senere har døbt ’Zelenskyj-strategien’ inde i mit hoved. I al sin enkelthed går den ud på at spørge igen, når der er noget, man har fået et nej til, og så spørge igen-igen, lige indtil man trætter folk i den anden ende og får et ja til

sidst. Ligesom Zelenskyj gør det ift. donation af F16-fly for eksempel. Strategien kan også anbefales i kontakt med kommunen i øvrigt, og endnu en gang måtte jeg se min flyskræk i øjnene til gengæld for belønningen i den anden ende; en uges sportslejr i sydens sol sammen med en flok andre mennesker fra hele landet med forskellige typer handicaps. Egentlig har jeg det lidt vanskeligt med forandring og nye miljøer, og jeg skal bruge tid på at finde mig tilrette i nye situationer. Det er længslen efter tryghed, der trænger sig på igen. Tryghed er en slags sutteklud for mig, men den kan også stå i vejen for at gøre nogle ting, som jeg egentlig inderst inde har rigtig meget lyst til at gøre. Det synes jeg, jeg med tiden er blevet mere bevidst om, og det er godt, at det er sådan. Jeg vil ikke længere acceptere at leve helt uforbeholdent under tryghedens tyranni, selv om det også kan føles rart og tillokkende for mig. Mens jeg sidder og skriver på det her, har jeg endnu en tur til Montebello i nært sigte, om præcis 9 dage fra nu rejser jeg nemlig derned for anden gang på et treugers træningsophold, og jeg får et kæmpe sus i maven af bare at tænke på det. Jeg glæder mig helt vildt, og jeg har besluttet mig for at være min bedste, sø-

» 8 «

deste og mest åbne og omgængelige udgave af mig selv, mens jeg er dernede. Sådan kan jeg nemlig bedst lide det, når andre er overfor mig. Omgængelig’er noget af det bedste, jeg synes, man kan være overfor andre; nem at tale med og nem at være sammen med. Sådan en person vil jeg gerne være. Alting bliver nemmere og sjovere og mindre konfliktfyldt på den måde. Og apropos Zelenskyj-strategien, som jeg nævnte i en parentes lidt længere oppe: dette ophold fik jeg faktisk også afslag på, da jeg først søgte det. Men sammen med min læge, som skal henvise til opholdet, klagede jeg over beslutningen til sekretariatet dernede, og nu står jeg altså hér igen – parat til endnu en gang at pakke kufferten og tage af sted lige om lidt. Så tak til Zelenskyj og tak til min læge med andre ord. Og til min egen stædighed, som også skal have en lillebitte smule af æren. Disse træningsrejser har givet mig mod på livet og har næret min lyst til at leve et liv, der er rigt på oplevelser og glæde. Når man lever med et handicap, kan det godt være nemt periodisk at falde ned i nogle sorte huller af bekymringer om fremtiden og om livets uretfærdighed, sådan er det i hvert fald for mig. Jeg er også meget sensitiv overfor, når andre nogle gange føler sig inviteret til at fortælle mig om den triste skæbne, der måske er overgået dem selv i deres eget liv med et handicap, og om al den modstand, de møder fra systemet

og fra menneskene omkring dem i deres hverdag. Jeg mister mit filter og min kritiske sans fuldstændig og kommer til at sætte lighedstegn 1:1 mellem mig selv og dem, blot fordi vi tilfældigvis deler diagnose. Det er jeg nødt til at lukke lidt ned overfor for at passe på mig selv, og ikke blive trist og tømt for energi. Jeg kan ikke bære andres sorger på mine skuldre hele tiden, jeg bliver nødt til også at lede efter alle de gode ting, som gør livet med et handicap værd at leve. For de ér der, det ved jeg. Jeg vil pleje mine interesser, som jeg heldigvis har mange af, og jeg vil pleje mine venskaber, som jeg sætter meget stor pris på. Jeg vil have et hjem, som jeg synes ser smukt ud, og som giver mig glæde at kigge på og befinde mig midt i. Jeg vil nyde min gode udsigt fra mit soveværelsesvindue, hvor seks røde køer går og græsser lige for næsen af mig hver dag, jeg vil nyde en god kop kaffe, et godt stykke chokolade, et glas vin i biografen en tilfældig tirsdag aften alene. Jeg vil kunne være i mit eget bedste selskab, for på den måde er man aldrig helt alene. Alt det vil jeg. I min hverdag tænker jeg meget over, at jeg både vil bruge mit hoved og min krop hver eneste dag – helst. Jeg træner samvittighedsfuldt i en times tid i min lejlighed, og ellers læser jeg mange romaner og følger med i nyhederne og verden omkring mig. Det er vigtigt for mig at gøre det på den måde. Mennesket er hverken

krop eller sjæl alene; vi er altid begge dele og begge dele skal passes på. Jeg prøver efter bedste beskub både at interessere mig for den indre verden og for den ydre. Det sker, at jeg også beslutter mig for ikke at tænke alt for meget over mit handicap, dvs. at læse om det eller at høre om det i radioen eller i tv, fordi det altid er en meget ambivalent fornøjelse for mig; ambivalent fordi det måske kan medvirke til, at man føler sig mindre alene med sine udfordringer, men samtidig også tappe én for energi og godt humør, fordi alle de barske sandheder står i kø og pludselig føles påtrængende og personlige. Det kan jeg godt have svært ved at rumme, og så slukker jeg for radioen eller for fjernsynet eller klapper bogen i. Alting til sin tid. Med et naturligt anlæg for bekymring, som jeg åbnede denne artikel med at fortælle om, klarer jeg at tænke alle de negative tanker selv. Det har jeg ikke brug for hjælp eller næring til udefra. Hvis jeg skal leve et meningsfuldt liv med de vilkår, mit handicap nu en gang giver mig, så kræver det, at jeg også opøver en vis evne til at se lidt lysere på tingene en gang imellem og fokusere på alt det, der giver mig glæde og energi, frem for det modsatte. Det, man vander, vokser som bekendt. Og konkret kan sådanne ting som

» 9 «

sagt være alt fra at se en god film alene en tirsdag aften i biografen (noget jeg i øvrigt overhovedet ikke er det mindste bange for at gøre), drikke en kop kaffe med en veninde, tage ud at spise med en anden veninde eller rejse til Stockholm i en weekendstid og udleve min identitet som dedikeret ABBA-fan gennem nu mange år sammen med ligesindede fra hele verden. Dét er livskvalitet for mig: at på et bagtæppe af mørke øve mig i at give lyset mere plads.

Det er den mulighed, jeg har.

annoncer

» 10 «

TEMAWEEKEND

Temaet var ”Ud i naturen”, da de andre deltagere og jeg tog på temaweekend på Feriecenter Slettestrand fra den 29. september til den 1. oktober 2023. Spilaften, foredrag, vind i håret, hygge og smil. Det kunne ikke være bedre. Af Mikkel Christensen

”Havde du ikke en rute, vi kunne gå?” spørger Don. Jeg går i mine egne tanker, så jeg skal lige være med på, hvad han mener. Det er søndag den 1. oktober, og vi er ude at gå en frisk tur ned til stranden, inden vi skal spise frokost, og vi siger tak for en god weekend. Jo, jeg havde en rute, vi kunne gå.

» 11 «

Natur for alle Feriecenter Slettestrand har svømmehal og ligger midt i et naturskønt område. I weekendens program havde vi derfor gjort plads til at nyde alle mulighederne. En temaweekend i Ungdomskredsen uden et eller flere spændende foredrag er dog ikke

Privatfoto

Ud i naturen

nogen temaweekend. Lørdag formiddag havde jeg – Mikkel Christensen – fået lov til at fortælle om projekt Natur for alle, som er et 3-årigt projekt hos Videnscenter om handicap, hvor jeg arbejder. Med projektet ønsker vi at få flere mennesker med handicap ud i naturen, og vi ønsker at kortlægge de tilgængelige ruter, der allerede findes derude og skabe et overblik over dem ud fra forskellige kriterier. Foreløbig er der kortlagt +100 ruter på www.udinaturen.dk Undervejs i mit foredrag fortalte jeg om processen fra ide til færdig løsning. Jeg fortalte, hvordan ideen opstod efter corona i Videnscenter om handicaps friluftsnetværk, hvordan vi engagerede nogle frivillige med handicap, som vi kaldte frontløbere, hvis op-

» 12 «

gave det var at dele deres naturoplevelser og herigennem inspirere andre til at komme ud i naturen, og hvordan vi indgik i dialog med kommuner og andre lodsejere om at kortlægge den natur, de ejer. Dialogen og den positive tilgang var vigtig, fortalte jeg, for der er ikke noget lovgrundlag på området. Der blev også tid til nogle gode dialoger, da jeg cirka halvvejs gjorde plads til gruppearbejde, hvor vi diskuterede, hvordan vi får flere unge, som måske ikke bruger naturen så meget, med ud. Det var et par hyggelige timer. Hvis du har lyst til at læse mere om projektet, der er blev til i et samarbejde imellem AAGE V JENSEN NATURFOND, Friluftsrådet, Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Natursty-

relsen og GeoDanmark, kan du finde mere information på side 6 Du kan også læse mit digt ”Naturen som Spejl”, som jeg læste højt som en del af mit foredrag, på side 17.

Spilaften Efter aftensmaden fredag, som var en stor buffet fyldt med salat, kød og alt godt fra havet, havde vi spilaften. Vi lagde egentlig op til, at man kunne sætte sig i små grupper og spille forskellige spil. Det endte dog med, at vi alle sammen delte os ind i seks mindre hold og dystede mod hinanden i Trivial Pursuit. Dystede er nok så meget sagt, for det viste sig meget snart, at Ann-Katrine og hendes hold ramte dagen. Højt sat nåede vi andre kun at få 2-3 oste, før deres sejr var i hus.

Gåtur Da fællesbilledet er taget nede ved stranden, og vi har nydt udsigten lidt, vender vi om og går op mod feriecentret igen. Vi går og småsnakker, mens vi fordøjer alle oplevelserne og maden fra de sidste to dage. I går aftes var det endda en treretters menu med is til dessert. Det er lidt skyet, men til gengæld blæser det ikke så meget som i går, da Bjørn og jeg gik den samme tur, mens de andre gik i svømmehallen. Hvad så med den rute, som Don spurgte til lige før? Jo, den fandt jeg på www.udinaturen.dk, da jeg skulle forberede mig på mit foredrag. Prøv selv. Siden er nem at bruge, og der er sikkert også en rute i nærheden af dig. God tur.

» 13 «

annoncer

» 14 «

» 15 «

annoncer

» 16 «

Naturen som spejl 1. Når jeg går en tur i naturen hver dag, så går jeg i takt til dens puls og dens slag. Jeg kigger på dyder. Jeg kigger på fejl og elsker at bruge naturen som spejl.

6. Jeg ruger på drømme i tankernes skjul. Hver enkelt har vinger præcis som en fugl. Når først de bli'r store, så ta'r de af sted, og når jeg tør drømme, så flyver jeg med.

2. På himlen er skyer, på jorden går jeg og prøver at følge den snoede vej med udsving, som både er store og små. Den føles som livet. Hvorhen skal jeg gå?

7. De blomster, som springer af jorden som små, vil blomstre med tiden for så at forgå. At jeg gør det samme gi'r nyt perspektiv på mig, på naturen og også på liv.

3. De skyer på himlen, der glider af sted, fortæller mig lidt om foranderlighed, og omvendt har træer så langsom en vækst, så alt det med tid er som livet komplekst.

8. At vi er forbundet naturen og jeg, at jeg er i den, og at den er i mig, det ser jeg, når jeg ser på dyder og fejl. Jeg elsker at bruge naturen som spejl.

h ri s t e C l n e

s en

5. En myre er lille. Jeg har det som den, når jeg er alene helt uden en ven. Jeg føler mig større, som var jeg en bjørn, når sammen med andre jeg tager en tørn.

4. At vejret kan skifte er klart for enhver. I sol er jeg glad, og i regn er jeg tvær. Humøret kan skifte, som vejret tit gør. De svingninger sætter på livet kulør.

» 17 «

AK 1) At kunne bruge mine erfaringer og uddannelse til at kunne hjælpe andre.

HVA

2) At jeg med hjælp kan tage en uddannelse på lige fod med andre. 3) At lave frivilligt arbejde til gavn for Dansk Handicap Forbund og Parasport Danmark. 4) At lave u-landsarbejde og se den udvikling, der er fra gang til gang, når jeg har besøgt landene igen.

Don m giver mig livsk

so Nogle af de ting,

valitet, er :

med en glæde lig. Jeg beriges er nd ru fo er en og træer og ser Naturen! Natur or der er buske hv r, tu en r gå g turen mig også uden lige, når je n glæden giver na de ru Fo . er rv fa . naturens flotte ede her i verden af at være til st lse le fø en og ro og nærvær uden ig med kærlighed m er ld fy rn bø re sammen med Børn! Mine to t. Jeg elsker at væ de an t ge no til orier. sammenligning deres sjo ve hist vikling og høre ud s re de se , m de det giver mig en in store hobby, og m er i m no ko Ø dre mennesker Vidensdeling! en forskel for an re gø e nn ku at tte felt. Jeg ved, umådelig glæde dre inden for de an ed , m n de vi in ge forkerte valg ved at dele m t kan have at ta de er ns ve ek ns hvor store ko onomi. ligesom med øk eller nogle af de llesskabet i DHF fæ er t de m O stor livsk valitet Fællesskaber! det mig en kæmpe r ve gi r så r, ne tio Især når man få andre organisa re end mig selv. ør st t ge no af l at være en de nogle andre. re en forskel for som fx Danmark følelsen af at gø andre ting også, ge an m re væ n ka erter eller andre Fællesskaber gementer, konc an rr ia om on øk , er. Det har også spiser sammen andre mennesk ed m en m m sa r ting, man lave min livsk valitet. en stor effekt på

» 18 «

GIV

Livskv

Det spørgs mål har vi stillet en række af Ungdomsk redsens medlemme r. Læs deres svar her og bliv inspireret.

1 Lave so

IVER

cialt arbe jde. 2. Være sa mmen me d familie og venner. 3 Bruge naturen. 4. Hjælpe hvor jeg k an. 5. Tage u d og ople ve forske i Danmark llige sted er og Skand inavien.

DIG

Bjørn

Tobias en med min At være samm jligt kæreste. hund og min de

valitet

Mikkel

tencer og nogle kompe r a h g je t a kun på trods – At vide videre - ikke ve gi t a er af det. er faring også på grund en m p, a ic af hand og når an tur, hvis nt o sp n e gå n – At jeg ka . st ly r a h g je er og følelser for mine tank b ø fl a få e – At kunn . e egne digte igennem min god bog. – At læse en venner og sammen med lm fi d go en – At se alene. familie eller

en At kunne gøre for andre.

forskel

en At være samm familie.

med min

Mads

Livskvalitet er for mig bl.a. mit arbejde. Der lig meget identitet ger i at have et arbe jde for mig og fø jeg bidrager til le, at samfundet og tj ener mine egne penge. Livskvalitet er også for mig de t fællesskab, so har med mine ko m jeg lleger på arbejd spladsen. Jeg ny at drikke en fyra der ftensøl med min e kolleger før weekenden. Livskvalitet for mig er selvfølgel ig også andet en arbejde. Jeg ny d der også at brug e tid og få nye oplevelser samm en med mine ve nner, bekendte familie. og I det hele tage t handler livsk va litet for mig meg om de stærke fæ et llesskaber, som jeg er en aktiv af. Jeg har også del nydt meget glæ de af de to lang højskoleophold, e som jeg har væ ret på.

» 19 «

annoncer

» 20 «

Livskvalitet

KORSANG GIVER LIVSKVALITET

Privatfoto

Sofie Berner Møller og Vibeke Barden Lauersen har begge stor glæde af at være med i Elsass Fondens Voksenkor. – Læs om deres oplevelser her.

Af Sofie Berner Møller Sådan kommer jeg nu tættere på mig selv – ved hjælp af sangkoret i Elsass Fonden, hvor hver fugl kan synge frit med sit eget næb (selv i flok) "Så syng da, Danmark!", lyder den undertitel på alle udgaverne af Højskolesangbogben indtil nu. Men denne enkle og sætning er også et slags motto for Elsass Fondens Voksenkor, hvor alle sangfugle i koret synger med deres eget næb, men i samlet flok på sammen sang: ”Jamen, lyder det ikke

ret skørt og fjollet, sådan en gang skinger spasser-skrål?" Tænker du måske, når jeg nu jeg fortæller dig, at koret ì Elsass, udelukkende består af voksne over 18 år, med handicappet CP. Tja, "den perfekte klang" eller… Elsasskoret er nok det, man vil kalde smag og behag, men tro det eller ej, sommetider kan 20-25 skæve toner sagtens udvikle sig til en type "skønsang", når de bare skråler derudaf på samme melodi i takt og sang. Men tro nu heller ikke, at voksenkoret i Elsass Fonden,

» 21 «

ikke går op i sangkvalitet. Kordeltagerne i Elsass-koret, er som i alle andre kor opdelt i de tre vigtigste stemmegrupper i korverdenen – nemlig alt, sopran og tenor. Koret bliver styret med en fast, men kærlig og dygtig hånd af den altid smilende og sympatiske korleder Signe Marie Svennum. Hun vil på trods af sit smilende og venlige ydre ikke give sig, før alle de forskellige tonelejer sidder helt "i skabet," og her må man sandelig anerkende, at øvelse og gentagelser virkelig er en fast tradition i Elsass-koret.

Min livskvalitet ved deltagelse i Elsasskoret - hvordan kan sang, musik og socialt samvær to timer om ugen, have en så stor indflydelse på min daglige trivsel? Mange af mine venner og bekendte, som jeg kender på kryds og tværs i den danske handicapverden, ved, at jeg er opvokset og stadig nu som voksen er bosat i mit eget hus på Møn, med min egen BPA-ordning og snart min lille nye socialhund, Bella. Jeg er nok det, man vil kalde vaskeægte Mønbo helt ind i hjertet, og jeg har bestemt heller ikke nogen som helst planer om at flytte fra min elskede lille ø lige foreløbig. Her kender alle hinanden og hilser på hinanden på Stege Storegade. Jeg bor endda blot 4-5 km fra mine forældres gård, som jeg selv kan køre hjem til i min elkørestol. Men som alle andre unge mennesker på min alder har jeg i høj grad også behov for noget socialt liv indimellem og ikke kun mit eget selskab. Her giver min deltagelse i Elsass-koret mig hver tirsdag aften et godt og socialt afbræk i min til tider lidt "ensomme" hverdag med mine hjælpere. Især her for tiden hvor min gamle elskende hund Emma lige er gået bort. Det er videnskabeligt bevist, at mennesker med CP, der har talebesvær, har gavn af at synge i kor. Sangen forbedrer udtalen og fordøjelsen. Desuden giver min deltagelse socialt samvær med andre voksne som mig selv. I koret er vi alle lige. Det har givet mig en god håndfuld af skønne venner, som jeg hver tirsdag aften lige skal have en lille snak med og opfølgning på, hvordan det går med. Det sætter jeg virkelig stor pris på. Elsass-korets indflydelse på sangvalg, og hvad synger vi egentlig - hvorfor? Højskolesangbogen er nok Elsass-korets vigtigste livline og kilde til inspiration, men samti-

dig er Elsass-koret "med på beatet" i forhold til ny dansk og engelsk pop. Vi har sunget store hits som "God Look Chance " og "Jeg vil lade lyset brænde", men også lidt nyere hits som "I morgen er der også en dag" med Andreas Odbjeg og "Jeg' i live" med Sanne Salomonsen og Burhan G. I korets spæde begyndelse, var det primært korlederen Signe, der fandt og udvalgte gode og udfordrende sangtekster til koret, men lidt efter lidt fik kor-deltagerne mere og mere indflydelse på sangvalg vìa "Ønskebrønden". Dette er et åbent Worddokument, som hver uge bliver udsendt til alle deltagerne via e-mail sammen med selve kor-påmindelsen mandagen inden, hvor alle deltagere frit kan skrive deres sangønsker til om tirsdagen. Herefter er det så op til Signe at udvælge den håndfuld sange fra vores ønsker, som hun mener bedst passer til vores sangniveau i koret på det givne tidspunkt. Sommetider bliver man næsten helt forundret over, når Signe fremlægger de nye sangønsker for koret, og hun fortæller, hvilken kor-deltager der har ønsket hvilke sange. Nogle sange henvender sig måske mest til bestemte aldersgrupper eller et bestemt køn, men det går vi ikke højt op i i koret. Her har alle ret til deres personlige musiksmag og en 20-årig dreng kan lige så godt foreslå en sang som "Efterår", en 80'er klassiker, som en kvinde i 50'erne kan foreslå et nyere hit som f.eks. ”I morgen er der også en dag", med Andreas Odbjeg fra 2021. Derfor synes jeg i høj grad, at min livskvalitet ved deltagelse i Elsass-koret er blevet forbedret med et liv med sang… Helt personligt må jeg erkende, at min deltagelse i Elsass-koret, både har påvirket min hverdag fysisk, psykisk og socialt af forskellige årsager, som jeg nu vil uddybe. Hvis vi begynder med de fysiske goder ved min

» 22 «

deltagelse i Elsass-koret, vil jeg nok særligt fremhæve en stærk forbedring i min taleevne, som mange af mine både tætte og fjernere bekendte og pårørende særligt har påpeget for mig efter min start i Elsass-koret. Udover dette har min tætteste hjælper, som jeg har haft lige fra min barndom, også bidt mærke i, at min spiseevne og tendens til at fejlsynke også er blevet minimeret, efter jeg begyndte i Elsass-koret for snart tre år siden. Men mest af alt og rent psykisk vil jeg nok særligt fremhævet min store og skønne håndfuld af venner fra Elsass-koret og det gode sammenhold, som nok er den største drivkraft for mig til at sætte mig ind i bilen og køre 2,5 time fra mit hjem i Stege for at deltage i Elsass-koret i Charlottenlund hver tirsdag eftermiddag/ aften. For som man siger, kan man jo kun få "smil på læben" gennem sang og musik, eller at det modsatte i hvert fald kan være meget svært at fastholde, når man skråler med på en munter sang og oveni købet i godt selskab. For mit eget vedkommende er denne påstand bevist på egen krop mere end en gang, for når jeg træt eller trist er ankommet til kor på en tirsdag, har jeg som regel et smil på læben på vejen retur igen!

Livskvalitet

Af Vibeke Baden Laursen ”Enhver fugl synger med sit næb”, lyder et gammelt ordsprog. Elsass Fondens Voksenkor er et sprællevende eksempel på, hvordan ordsproget leves ud i virkeligheden. Koret mødes næsten alle tirsdage i et par gode timer sidst på eftermiddagen – forår og efterår – ude på Elsass Centret i Charlottenlund nord for København. Her viser en god håndfuld mennesker med CP på fornemmeste vis, hvordan ordsproget i fysisk forstand kommer til sin ret. Det er ligegyldigt, om du kan synge eller ej, om du har talehandicap, slet intet sprog bortset fra lyde fra struben, eller om du kan synge med en smuk og ren stemme. Fælles for medlemmerne af koret er, at alle bidrager med den tone i livet, de nu er født med. Synergien, der kommer ud af det, er helt særlig. Som medlem af koret i næsten 4 fulde sæsoner nu, har jeg mærket – og ikke mindst ladet – intensiteten ved at synge med alle sanserne i et sangkor gå helt dybt ind under huden på mig. For ikke nok med at de fleste af sangene, vi synger, har haft stor betydning i mit liv, fra min spæde ungdom til nu. Pudsigt nok kan jeg også kategorisere et temmelig stort udpluk af dem

som værende en væsentlig del af soundtracket til mit efterhånden midaldrende liv. Ret symbolsk for mig synger vi alt fra numre, der var rene landeplager og ørehængere i min ungdom og starten af mit voksenliv i slutningen af 1980’erne, 90’erne og 0’erne, til nogle helt nye sange fra i dag, der har rørt og styrket min husbond og jeg i vores kærlig- og tosomhed. Sange som jeg ikke bare lod mig rive med af dengang, før mange af jer læsere blev født, men også identificerede mig lidenskabeligt og personificeret med, da jeg var ung. Fordi de fleste af teksterne passede, åh så godt – ja, faktisk på en prik – med lige netop den og den livssituation, jeg befandt mig i dér. Og rigtig mange af de nye sange, vi synger i koret, rammer øm- og sårbarheden i mit eget parforhold eller relationen til mine gamle forældre så godt, at jeg tit får store våde tårer i øjnene og en klump i halsen, mens jeg kæmper hårdt med at synge min altstemme.

» 23 «

Rørt til tårer og dybt i hjertet Så jeg tør godt at indrømme, at jeg som regel bruger hele spektret af følelsesregistret, når vi synger. Jeg bliver bevæget i en grad, jeg aldrig havde troet mulig. Mange gange har jeg grebet mig selv i at lade associationerne få frit løb, mens jeg egentlig bare skal koncentrere mig om at synge sangene igennem på bedste beskub. Nogle gange kan jeg mærke, at jeg bliver så rørstrømsk, at jeg bliver nødt til ”at stemple ud”. Så mimer jeg bare uden vokal et kort øjeblik, fordi jeg bliver så hamrende rørt og føler mig befriende hudløs. Og jeg bilder mig ind, at det går ubemærket hen, at ”jeg muter mig selv”. Mimer i stedet for at synge højlydt. Nøjagtigt som jeg gjorde i mine teenageår, når jeg kørte i bil med min mor eller mine hjælpere, og jeg ville give dem en pause fra min indvindeligt falske og belastende spasser-sangstemme.

Filmanmeldelse af

Bohemian Rhapsody er den tankevækkende og rørende fortælling om det legendariske engelske rockband Queen og ikke mindst bandets ikoniske forsanger Freddie Mercury. Alle priserne – inklusive fire Oscarstatuetter ved uddelingen i 2019 – blandt andet for bedste mandlige hovedrolle til Rami Malek, der spiller røven ud af de stramtsiddende bukser – er fuldt fortjent. Jeg vil se den igen. Af Mikkel Christensen Vi skriver 13. juli 1985. Dagen for Live Aid-koncerten på Wembley Stadium i London. Freddie Mercury vågner med et host og gør sig klar til koncerten. Så er scenen sat, og filmen spoler tilbage til London anno 1970, hvor vi første gang møder Freddie – eller Farrokh Bulsara, som han egentlig hedder. Filmen igennem følger vi, hvordan bandets oprindelige fire medlemmer – Freddie Mercury, Brian May, Roger Taylor og John Deacon mødes og danner Queen. Vi er med, fra de er på vej op, til de står på højden af deres karriere, bryder med hinanden, finder sammen igen og spiller til Live Aid-koncerten i 1985.

liv. Vi er med til de vilde feste, hvor druk og stoffer er faste ingredienser. Vi er med til alle de store koncerter, når han synger så taget letter. Herudover er vi også med, når lysene er slukkede, og publikum er gået hjem, når Freddie egentlig bare gerne vil høre til, når han bliver udnyttet af en grisk manager, og når han er sårbar. Manden på 1,75 med de store fortænder og den kæmpestore stemme. Der er ikke noget at sige til, at Rami Malek vandt en Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle. Han giver virkelig Freddie Mercury sjæl, og jeg tror på ham, for han overspiller aldrig.

Freddie i front Freddie Mercury var uden tvivl frontfigur i Queen. Det samme er han i Bohemian Rhapsody. Det er hans historie. Sideløbende med den helt fortjente hyldest, som filmen er til bandet og deres udødelige musik, skildrer filmen også Freddie Mercurys

Ikke bare en i rækken Elton John, Aretha Franklin, Whitney Houston. Ligesom Queen er der lavet film om dem med større eller mindre succes i de senere år. Herhjemme kan vi også. Tænk bare på filmen Så længe jeg lever om John Mogensen og Bamse om Flemming

» 24 «

Måske fordi Bohemian Rhapsody er en af de første i en hel række af den type film inden for en kort årrække, bliver den aldrig kedelig. Tværtimod bliver den skoledannende. Det bliver sådan, den slags film skal laves. Samtidig skiller filmen om Queen sig også ud, fordi den modsat mange af de andre handler om et band og frontfiguren i stedet for bare en af delene. Vil filmen så for meget? Nej, for den er perfekt afstemt. Det greb giver mulighed at skildre dynamikken i bandet. Flere gange undervejs omtaler de hinanden som en familie på godt og ondt. Simpelthen bare en god film Somebody to love, We will rock you, We are the champions og naturligvis Bohemian Rhapsody. Alle de kandte sange er med. Filmen er dog ikke kun for fans, men for alle med interesse for musik og gode film. Jeg regner mig selv som en del af den sidste gruppe. Jeg kender sangene, men har aldrig dyrket dem som fan. Jeg vidste godt, at Freddie Mercury var en stor personlighed, men jeg kendte ikke til hans historie eller til hans forhold til sin egen seksualitet. ”I think I’m bisexual,” siger han på et tidspunkt til Mary Austin, som han levede sammen med fra 1970-76 – en af de ting jeg ikke vidste – ”Freddie, you are gay,” svarer hun. Det bliver bare lige nævnt på en fin måde,

men det bliver aldrig et tema, som fylder for meget. Snarere bliver seksualiteten et skridt på vejen til, at Freddie undervejs i filmen finder sin identitet som kunstner og som menneske. Filmen fortjener samme antal stjerner som vundne Oscars. Den er godt produceret, den giver et fint tidsbillede af 1970’erne og starten af 1980’, hvor en begyndende bevidsthed om AIDS gør sit indtog, og skuespillerne spiller godt. Uanset om man har lyst til en rejse tilbage i tiden med det legendariske band, vil deres musik leve for evigt. Det samme vil mindet om Freddie Mercury, der døde i en alder af bare 45 år i 1991 af AIDS-relateret lungebetændelse. Det er tragisk, men det hører med til fortællingen og bidrager til filmens autenticitet. Se den.

VURDERING:



Titel:

Bohemian Rhapsody

Længde:

134 min

Produktionsår:

2018

Instruktør:

Bryan Singer

Medvirkende:

Rami Malek, Lucy Boynton, Gwilym Lee, Ben Hardy

» 25 «

Foto | Walt Disney Studios Motion Pictures

”Bamse” Jørgensen. Formlen er efterhånden slidt. Vi følger, hvordan hovedpersonen går fra at være ingen til at blive noget. En undtagelse er måske lige filmen Yesterday, der leger med tanken om, hvordan verden ville se ud, hvis ingen bortset fra en mand kan huske Beatles og deres musik.

annoncer

» 26 «

NYT FRA DHF

Dansk Handicap Forbund har fået ny hjemmeside Vi (forbundet) har fået en ny hjemmeside, som tilbyder et enklere og mere overskueligt overblik af alle de mange hjørner og kroge af DHF. Det betyder også, at nogle muligheder, der tidligere er fremgået af selve hjemmesiden, nu er at finde på Min Side.

spørgsmål til siden, er du velkommen til at kontakte mig – jeg står klar til at hjælpe! Send mig gerne en mail på laura@danskhandicapforbund.dk, så svarer jeg, eller ringer dig op ved først mulige lejlighed.

Min side – nyt arrangementsmodul Af Laura Hansen, kommunikations- og presseansvarlig i DHF Nogle af jer havde ikke hørt om den, før I så den, og andre havde ventet længe – men nu er den her. Forbundet har fået ny hjemmeside og dertilhørende nye funktioner på Min Side. Hjemmesiden byder på et helt nyt visuelt univers, hvor det gennemgående ønske har været at præsentere forbundet som en helhed i en mere moderne indpakning.

En tydelig helhed for besøgende Helt grundlæggende er det, der binder Dansk Handicap Forbund sammen, jer – medlemmerne. Derfor er medlemmer – mennesker – den røde tråd gennem den ny hjemmeside. Det er jer, der er kernen i forbundet. Derfor kan man som noget af det første finde et galleri over medlemmer, som løbende vil blive udbygget. En anden vigtig byggesten er overskuelighed. Det skal være nemt at finde rundt for alle, også dem der er nysgerrige på forbundet og ikke kender det i forvejen. Men det skal selvfølgelig også være nemt for medlemmerne, så hvis du mangler et link, eller du har nogle

Ud over at medlemmer har en central placering på den offentlige hjemmeside, bliver Min Side også opdateret og mere brugbar for alle medlemmer, som nemt og uforstyrret kan interagere med hinanden. Lige om lidt åbner vi op for arrangementsmodulet, som giver mulighed for, at alle forbundets medlemmer kan se jeres arrangementer. Det bliver muligt at målrette arrangementer til en specifik målgruppe, som automatisk vil få tilsendt en mail eller sms, hvis de har slået denne funktion til. Derudover er der åbnet for ”Mine grupper”, hvor det er muligt at dele informationer og filer med andre i gruppen. I sekretariatet har vi kun lige åbnet op for funktionen og hjælper gerne med at lave flere, når der er interesse for det. Vi kunne eksempelvis lave en gruppe for jer i Ungdomskredsen, Ungdomskredsens bestyrelse eller andre grupperinger i kredsen, som har interesse i at kommunikere internt og uforstyrret med hinanden. Kontakt os endelig, hvis dette kunne have interesse.

Hvad kan du bruge hjemmesiden til? Ud over at læse om andre medlemmer kan du

nemt få et overblik over forbundets udvalg, specialkredse, netværksgrupper og sekretariat på siderne ‘udvalg og netværk’ og ‘kontakt sekretariatet’. Som det er lige nu, fremgår kun en enkelt kontaktperson fra de forskellige bestyrelser i udvalg, kredse, lokalafdelinger og netværksgrupper af hjemmesiden – vi arbejder lige nu på en løsning, som gør det muligt at søge i alle bestyrelsesmedlemmer, som det var muligt på den gamle hjemmeside. Under overskriften ‘vores arbejde’ kan du læse om og blive klogere på nogle af de sager, som forbundet beskæftiger sig med. På forsiden kan du besøge de sidste udgivelser af medlemsblade i DHF Biblioteket, og ved et klik videre, bliver du præsenteret for et arkiv med tidligere medlemsblade og forbundets andre dokumenter og foldere – her vil det også snart være muligt at finde et arkiv for Nutidens Unge. Med den ny hjemmeside præsenterer vi også DHF Online, som er et arkiv af tidligere online-arrangementer fra både kursusudvalget og det virtuelle forsamlingshus. I DHF Online kan du også finde andre videoer, der er lavet i forbundet gennem tiden. Al forandring er forvirrende, besværligt og til tider ganske irriterende – vi ved det, vi beklager, men vi håber også, at det med tiden tilbyder flere og bedre muligheder for os alle. Jeg håber, I vil gå på opdagelse i den ny side og lade mig vide, hvis der er noget, I mangler.

Mød medlemmerne Medlemmerne er det første man møder på den ny hjemmeside – scroll ned ad forsiden og gå videre på opdagelse.

DHF Online Længere nede ad forsiden finder du DHF Online, hvor forskellige videoer og onlinearrangementer er tilgængelige.

Udvalg og netværk På siden ”Udvalg og netværk” finder du en oversigt over de forskellige udvalg, specialkredse, lokalafdelinger og netværksgrupper med en kontaktperson til hver.

DHF Bibliotek Med tiden bliver de nyeste magasiner opdateret på forsiden, hvor man ved et klik kan dykke ned i arkivet gennem tiden.

» 27 «

annoncer

» 28 «

NYT FRA SUMH

SUMH indtog slottet

Topgodt topmøde

Der var kaldt til gallafejring d. 15. oktober 2023 på Christiansborg Slot, da HKH Prins Christian holdt fødselsdagsfest i slottets balsal. Til gallafesten havde han – udover sine forældre – også selskab af sin farmor, men set med SUMHs øjne var der langt vigtigere folk med. Simone Pehrson, bestyrelsesmedlem i SUMH, og formand William Korte var begge inviteret sammen med et væld af andre unge, der repræsenterede foreninger, græsrødder, idræt, kunst og kultur. Oplevelsen er til at tage og føle på. At være med til et arrangement i Kongehuset er noget andet end at sove i hytter til repræsentantskabsmøder.

SUMH var med, da Folketingets Beskæftigelsesudvalg og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) inviterede til Handicappolitisk Topmøde på Christiansborg. Hvordan får vi flere unge med handicap i uddannelse eller arbejde? Det var opgaven og emnet d. 11. oktober på topmødet. Politikere, handicaporganisationer og en række interessenter var mødt op for at diskutere, analysere og frem for alt komme med idéer til, hvordan de mange unge med handicap, der står uden uddannelse og job, kommer ind på uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet. Der var både vidensoplæg og debatter om barrierer i uddannelsesog beskæftigelsessystemet. Både formand i SUMH, William Korte, og næstforperson, Emile Ghali, deltog i panelet med gode pointer – og som altid, når SUMH er afsted – med forslag til konkrete tiltag, der kan forbedre vilkårene og mulighederne, uden at alt skal kastes op i luften.

Sådan her så det opslag ud, William lagde på Facebook efter festen: ”Tak til kongehuset for en fortryllende aften på slottet. Prinsen blev 18 år og starter for alvor sin royale rejse. Jeg blev inviteret for mit arbejde i SUMH, og jeg værdsætter den opmærksomhed, vi skaber, og det arbejde, der ligger foran vores fødder og hjul. Prins Christian, du talte om perfektion. Om at du ikke kan love perfektion, for det er der ingen, der kan. Men vi kan love at bestræbe dedikation.” Simone er med på fotoet på Williams profil. Og hun er med på mange. Også i de kulørte ugeblade. Men vil du se mere fra festen, så tjek hendes Instagram-profil ud. Søg på @simone_med_sclerose. På den profil gør hun et kæmpe arbejde for at oplyse om, hvordan det er at være ung med et handicap. Til sidst skal I have et lille uddrag af Prins Christians tale på dagen. For det er som om, at han forstår, at unge, og måske især unge med handicap, skal mere i fokus: ”Alt for mange føler ikke, at de kan leve livet, som de gerne vil. Men i virkeligheden kan vi kun være dem, vi er […]” Den lader vi lige stå et øjeblik!

Ban Vejen baner vejen Ikke nok med de to tillidsvalgte SUMH’er gjorde sig bemærket, så fik projekt Ban Vejen For Job også sin del af spotlightet, da projektets evaluator i en video roste projektet for de resultater, der er skabt for den store gruppe unge uden uddannelse og job. Formand for beskæftigelsesudvalget Bjarne Laustsen (S) sagde efter topmødet: ”Jeg synes, at vi fik mange nyttige budskaber frem under dagens topmøde, som vi nu kan tage med os videre i det politiske arbejde. […] Så det stopper ikke her”. I SUMH ser vi frem til at holde ham og de andre politikere og aktører fast på sagen.

En lille bøn I SUMH elsker vi aktivitet og gang i den. Der skal være mange med i udvalg, på møder, når vi holder oplæg, når vi har repræsentantskabsmøde, og når vi arrangerer kurser – og holder fester. Så tag nu at melde jer til nyhedsbrevet! Så ved I, hvad der sker og hvornår. Følg os på Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter. Der er vi nemlig også, og hjælp os med ’likes’ og delinger, når I ser formandens ansigt og et budskab. Jo flere af jer, der skubber på, råber op og peger på de tilbud, idéer og forslag, der kommer fra SUMH, jo flere får øjnene op for vores sag!

I finder nyhedsbrevet her:

sumh.dk/nyhedsbrev Tonen var hjertelig mellem dronningen og formanden for Sammenslutningen af Unge med Handicap, William Korte.

» 29 «

annoncer

» 30 «

NYT FRA DUF

DUF åbner for indstillinger til Årets Ungdomskommune 2024 DUF åbner for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2024. Vinderkommunen modtager 10.000 kroner, som skal være med til at styrke ungeområdet. Vinderen offentliggøres i starten af 2024. Hvert år uddeler DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – prisen ’Årets Ungdomskommune’ til den kommune i Danmark, der gør noget ekstraordinært for unge. Det samme gælder for 2024, og nu er åbnet for at sende indstillinger. Præmien er retten til at kalde sig Årets Ungdomskommune 2024 samt 10.000 kroner, som er øremærket ungeområdet i kommunen. ”I DUF er vi stolte af at have etableret traditionen med at uddele en pris til Årets Ungdomskommune. På den måde får vi mulighed for at anerkende de kommuner, som har fokus på at forbedre ungdomslivet i kommunerne gennem eksempelvis ungeinddragelse, gode fritids- og foreningsmuligheder og gode ram-

mer for det gode ungdomsliv”, udtaler Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF. ”Det er tydeligt, at mange kommuner allerede arbejder med de områder, som vi hylder med denne pris. Men vi håber stadig, at vi kan inspirere flere kommuner til at få et ungeråd til at gøre det nemmere for foreningslivet og til at skabe gode rammer for unge i kommunerne. Det er altid spændende at læse indstillingerne og læse, hvordan kommunerne det seneste år har arbejdet på de områder. Det glæder jeg mig meget til,” afslutter hun.

Sidste års vinder havde fokus på trivsel DUF har uddelt prisen som Årets Ungdomskommune i mere end 15 år. Både kommuner selv, enkeltpersoner og foreninger kan indstille en kommune til prisen. En kommune kan indstilles, hvis den eksempelvis har skabt gode betingelser for ungdomsforeninger, har etableret et ungdomsråd eller har skabt rum

» 31 «

for helt nye initiativer af, for og med unge – alle tiltag er velkomne. Årets Ungdomskommune 2023 blev Odense Kommune, fordi de blandt andet har afholdt tre ”Unge Fora”, hvor 15-30 unge med interesse eller erfaringer med mistrivsel har delt deres synspunkter. Ligeledes har kommunalpolitikerne besøgt en række uddannelsesinstitutioner, hvor unge kan dele inputs og ideer til trivselsfremmende indsatser. Derudover er der afholdt både rundbordssamtaler med 80 eksperter bestående af foreningsfolk, unge, forskere m.fl. samt et stort åbent debatarrangement med 800 odenseanere, hvor man har debatteret trivsel. På 2. og 3. pladsen kom Gentofte og Holbæk for god ungeinddragelse. Man kan læse mere om indstillingsprocessen, kriteriet og deadlines på www.duf.dk/ tags/aarets-ungdomskommune. Fristen for at indsende indstillinger er den 30. november.

annoncer

» 32 «

Billeder: Privatfoto.

Bestyrelsen Formand

Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Tobias Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Don Winther don@ungdomskredsen.dk

» 33 «

annoncer

» 34 «

Medlemskab af

✁ INDMELDINGSKORT

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver. Navn: Sæt X:

 Jeg har et handicap

 Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.

 Har et handicap

 Har ikke et handicap

Adresse: Postnr./by: E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):  Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år):  Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)  Amputationskredsen (AK)  RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Velkommen til Ungdomskredsen

 HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet. I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet. Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside. Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang. Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger. Dato og underskift:

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Kontingent 2023

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Enlige Ægtepar/Samboende

✁

Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

320 kr. 480 kr.

annoncer