2009.4 - September by Dansk Handicap Forbund

SEPTEMBER Juni 2008 2009

www.dhf-net.dk

Handicap路nyt Kommunernes selvstyre fungerer tilfredsstillende, mener socialminister Karen Ellemann

Kommunalvalget n忙rmer sig

Livet er nemmere med humor og en positiv tankegang i bagagen

Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer.

Ogilvy

Det perfekte match

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference

Indhold

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o rte n se n

FI lo ltuostr : S oalti vo eing Nie And l serse P o un l. se n .

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Der er kommunalvalg den 17. november.

Uden humor går det ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Preben Heiselberg er ny tegner i Handicap-nyt.

Hjulspind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Uden humor, naturen, motion og tegning går det ikke for Preben Heiselberg.

Ministeren mener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Interview med ny socialminister, Karen Ellemann.

Postmester på afveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 I Middelfart har postvæsenet taget utraditionelle midler i brug for at kontrollere borgerne.

Jul på Sct. Knudsborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Midt i bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Læserne skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Kørestolsræs på Strøget . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Tre borgmestre i kørestole – oplevede Strøget på hjul.

En forlænget weekend i Holland . . . . . . . . . . . . . . 34 Holland byder på mange oplevelser og kan nås på en weekend.

Revolutionen er afblæst . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Problemet er fortsat, at der i dette land er 98 kommuner og dermed 98 forskellige måder at forvalte statens rammelovgivning på” Læs om vejledningen til den nye BPA-ordning.

Vejledningen om den nye BPA-ordning skuffer.

Tema: Kommunalvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunalvalget nærmer sig

Deltag i demokratiet og gå til valgmøder. Handicap-nyt bringer en række handicappolitiske spørgsmål, du kan tage med.

Kandidaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 En del mennesker med handicap stiller op til valget i november. Mød et udsnit af dem.

Tag en hjælper med . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 En lovændring gør det muligt at tage en hjælper med i stemmeboksen.

Hvordan får man sat sit kryds? . . . . . . . . . . . . . . 44 Tilgængeligheden skal være i orden ved valgstederne. Det er den langfra altid.

www.dhf-net.dk

Amsterdam er en charmerende by og Holland ligger i rejseafstand fra Danmark.

Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse. Vi arrangerer rejser for alle til: • Andalusien·Spanien • Athen·Grækenland • Barcelona·Spanien • Berlin·Tysland • Bretagne·Frankrig • Budapest·Ungarn • Cypern solrejse • Costa del Sol·Spanien • Costa Brava·Spanien • Danmarks sommerland • Dubai luksusrejse • Gran Canaria·Spanien • Holland wellnesferie • Kina kulturrejse

• Krakow·Polen • Kreta·Grækenland • Krydstogtrejser • Loutraki·Grækenland • Ljubljana·Slovenien • London storbyferie • Madeira øperle • Norge vinterrejser • Prag·Tjekkiet • Rom storbyferie • San Felice·Italien • Sydafrika safari • Tenerife·Spanien • Tyrkiet solferie

Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud HANDITOURS APS

FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B

DK-2700 BRØNSHØJ

DENMARK

T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : + 4 5 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K

Leder

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Al magt til kommunerne! Magten har det bedst i kommunernes lomme. Sådan tolker jeg social- og indenrigsminister Karen Ellemanns svar i interviewet, som du kan læse på side 12 i dette nummer af Handicapnyt. Samtidig kan du på side 36 læse om, hvordan vejledningen til de nye regler om Borgerstyret Personlig Assistance ikke er blevet, som vi kunne have ønsket os. Da Karen Ellemann tiltrådte, fik vi lyst til at stille hende en række spørgsmål, fordi vi oplever tiltagende problemer på handicapområdet. Vi kæmper med et område, som er præget af afslag til vores medlemmer, uforståelige afgørelser fra Ankestyrelsen, voldsomt lange sagsbehandlingstider osv. osv. Et af de problemer, vi ser lige nu, er en markant forskel på de ydelser, mennesker med funktionsnedsættelser kan forvente at få – afhængigt af om de bor i den ene eller den anden kommune. Vi ser også, hvordan kommunernes ret til at foretage et såkaldt individuelt konkret skøn langt hen ad vejen fungerer som et besparelsesskjold mod mennesker med handicap, som blot ønsker at blive kompenseret for deres handicap og opnå lige muligheder, som det så flot hedder i FN’s handicapkonvention, som Danmark netop har tiltrådt. I Dansk Handicap Forbund oplever vi således lige nu, hvordan vores rådgivningsteam oversvømmes af henvendelser fra desperate medlemmer, hvis sager er gået i hårdknude, eller som mødes af det ene afslag efter det andet – mens deres tilværelse sættes på stand by. Paradoksalt nok sker alt dette samtidig med, at Danmark tiltræder handicapkonventionen, som skulle sikre vores rettigheder! Som landsformand for 10.000 mennesker med bevægelseshandicap må jeg sige, at jeg er noget skuffet over ministerens svar. Karen Ellemann hylder det kommunale selvstyre i en grad, så jeg frygter, at vores medlemmer ikke skal forvente nogle forbedringer som følge af konventionen. Ministeren lægger, som vi læser hendes svar, op til, at den nationale lovgivning (som FN konventionen har indflydelse på) fortsat vil udgøre en meget spinkel ramme, og at kommunerne derfor mange steder vil nedprioritere vores område – for penge svømmer de i hvert fald ikke i. Vores medlemmer forlanger ikke andet end retten til at leve en værdig tilværelse på lige fod med andre borgere i dette land. Dette ønske må de desværre nok se langt efter, når det kommunale skøn og selvstyre fortsat hyldes som det absolut fornemmeste princip! FN konvention og nye regler om borgerstyret personlig assistance kan efter min opfattelse lige nu kun bruges til skåltaler. På baggrund af ministerens svar, må jeg desværre konstatere, at der er lang vej til forbedringer i den virkelige verden og hverdag hos det enkelte medlem.

Susanne Olsen Landsformand

”FN konvention og nye regler om borgerstyret personlig assistance kan efter min opfattelse lige nu kun bruges til skåltaler:”

Kontroleret oplag i perioden 1. juli 2007 - 30. juni 2008: 9.366

Handicap-nyt’s

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk.

produktion er

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: Handicap-nyt er produceret

godkendt til Svanemærket efter Nordisk Ministerråds miljøregler

CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S. Oplag: 9.000. Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 83. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 20. oktober 2009. Deadline: 21. september 2009.

T ekst : S o lv ei g S k o v g a a r d A n d erse n F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o rte n se n .

Medlemsportræt

w w w. dh f - n e t. d k

Uden humor går det ikke

Preben Heiselbergs liv drejer sig om at have en dagligdag, hvor han sætter smerterne på plads og ikke lader dem bestemme. I den forbindelse er tegning og humor en afgørende faktor Preben Heiselberg er imødekommende, venlig og smilende, og ordene positiv tænkning går igen hele tiden, når man taler med ham. At tænke positivt har han været nødt til at lære sig, for siden en arbejdsulykke i 1989 ødelagde hans rygsøjle, har livet været plaget af kroniske smerter, der nemt kan føre til negativitet og bitterhed. Og det vil Preben ikke være med til. Prebens hjemmeside hedder ”Handihumor – giver større selvindsigt og mindre medicin.” Og humoren har sammen med naturen, tegning, motion og familien bestående af hustru og to døtre, gjort at smerterne kan takles, og livet værd at leve. I dag tegner han blandt andet til Handicap-nyt, fotograferer smukke naturfotos og holder foredrag om temaer som fx Humor som terapi eller Usynligt handicap.

Ud af arbejdsmarkedet Preben Heiselberg er uddannet landmand og arbejdede inden for landbruget, da arbejdsulykken satte en stopper for den karriere. Senere forsøgte han gennem revalidering at blive konservator, men helbredet kunne ikke holde til det stillesiddende arbejde. Herefter fik han arbejde som medhjælper ved handicapridning, men måtte efter seks år holde op – smerterne blev for voldsomme, og i dag er han førtidspensionist. En rygoperation i 1992, der skulle afhjælpe smerterne, gik ikke som ønsket. Herefter besluttede Preben at arbejde med at reducere smerterne ved hjælp af afspænding, mentaltræning og begrænset medicinforbrug. I dag tager han ikke smertestillende medicin.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Positiv tænkning og humor er nøgleord i Preben Heiselbergs hverdag. ”Ellers risikerer man at ende som en bitter mand og det vil jeg ikke”, siger han.

Tegning som terapi En af de andre måder at reducere smerterne på er at tegne. Det er ren terapi og en udfordring, der giver smertelindring. ”Inspirationen til tegningerne er taget ud fra mit eget liv, og jeg tegner altid humoristisk. Jeg startede faktisk fra første dag på hospitalet i 1992. Jeg tegnede operationen, lægerne og personerne omkring mig. At tegne var det eneste, jeg kunne,” fortæller Preben Heiselberg. Et album af tegneren John Callahan inspirerede ham til at komme i gang, for ”Hvis han kan, kan jeg også”, tænkte han, der udover John Callahan er inspireret af amerikanske Gary Larson , Dik Browne og danske Mette Dreyer. ”Jeg tegner på grund af humoren, for humor er nødvendig, og den har hjulpet mig, så min smertetærskel er blevet højere med tiden. Positiv tænkning og latter sætter gang i endorfiner, der virker smertestillende.” Et stillesiddende arbejde som at tegne er ikke godt for ryggen, så daglig fysisk træning og det at komme ud i naturen er helt nødvendig for Preben.

”For mig er naturen et kraftcenter, hvor jeg oplader. Det at være i skoven og fokusere på fugle, på vildt, på træer giver ro og fokus, og når jeg fokuserer, kan jeg kontrollere smerterne.”

Bitterhed flytter ingenting Der er gode og dårlige dage. På de gode træner Preben Heiselberg på cykel i naturen, hviler og tegner, foruden daglige gøremål, som hverdagen med familien kræver. På de dårlige dage når han ikke nær det samme. Men også på dårlige dage finder Preben en hel masse positive ting. ”Jeg tænker fx på de ting, jeg har nået den dag - også selv om det er ganske små ting. Det hindrer bitterhed. Jeg har en forstående familie, der giver mig plads og tid, men jeg kan være bange for at blive bitter, så jeg ikke kan være ordentlig ved min familie.” ”Derfor er humoren så vigtig. Det er vigtigt, at man griner ad sig selv hver dag og lader smerterne ligge. Man må tage ansvaret for sit liv og ikke fokusere på at have ondt af sig selv. Jeg læser aldrig om smerter. Jeg

Medlemsportræt

w w w. dh f - n e t. d k

P ri v a tf o t o .

Tegninger i Handicap-nyt

”Tegning er ren terapi,” fortæller Preben Heiselberg, ”det udfordrer og holder mig i gang, og hvis jeg også kan få andre til at grine, er det rigtig fint”.

læser altid noget, der handler om at sætte sig ud over sig selv, fx bøger af og om Dalai Lama. Det inspirerer.”

Svær erkendelse Preben Heiselberg har arbejdet meget med sig selv for at nå hertil, og nemt har det ikke været. I flere år ville han ikke acceptere, hvor dårlig han var og arbejdede alt for meget. Pludselig kunne kroppen ikke mere. ”Jeg fik et blackout og faldt om på sengen, og kunne ingenting. Smerterne havde ophobet sig i musklerne og lukket af for blodgennemstrømningen, kroppen sagde stop.” En erkendelse af begrænsningerne var nødvendigt. ”Det tog mange år, og det kræver, at du selv arbejder med - gør en ihærdig indsats og får hjælp om nødvendig. Jeg har stadig smerter 24 timer i døgnet, men jeg er taknemmelig for, hvad jeg kan. Grænserne flytter sig hele tiden. Og jeg tænker positivt: Nu kan jeg det og det, og så kan jeg Preben He gå videre.” iselberg og har haft

Visionen for Preben Heiselberg er at blive ved med at tegne. ”Det gør mig i godt humør, og samarbejdet med Handicap-nyt betyder meget, fordi der er en deadline, og fordi jeg kan gøre en indsats.” Det er nemlig det sværeste ved at være førtidspensionist - ikke at gøre en indsats og ikke have naturlige kontakter gennem arbejdet. ”Vi har alle brug for at blive bekræftet uanset niveau- vi skal bekræftes i vores værd og være en del af flokken.” ”Tegningerne holder mig i gang,” siger Preben Heiselberg om sit engagement i Handicap-nyt, der begyndte i foråret. ”Jeg tegner ikke kun mennesker med handicap – i hvert fald definerer jeg handicap bredt. Jeg synes fx, at politikere nogle gange er så ensporede, at det er et handicap, at en religiøs fundamentalistisk tankegang er et handicap og grådighed, og … Der er inspiration nok, når bare man iagttager mennesker omkring en.” ”Og hvis jeg kan få en person til at trække på smilebåndet, har jeg det fint. En daglig humordosis er rigtig godt. Tegningerne får nogle til at grine – så griner man lidt af sig selv, og bagefter ser man lidt lysere på tilværelsen.”

Foredrag Preben Heiselberg holder også foredrag om humor som terapi. Kontakterne får han via sin hjemmeside www.handihumor.dk og gennem sit netværk. Han har fx holdt foredrag ved et seminar, arrangeret af Dansk Selskab for Medicinsk Humor. ”Folk må gerne høre min historie, hvis det kan give inspiration. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg er nået til mit nuværende udgangspunkt: At acceptere tingenes tilstand. Og uden humor var det aldrig gået.” ■

tegner ma nge slags menneske stor gavn r og proble af også at tegne sine mstillinge r, smerter.

Foto: Lars Svankjær

Her er OL-atleten Marianne Maibøll. Marianne er i gang med at betale sit medlemskontingent til Dansk Handicap Forbund. Gør som handicap-OL-atleten Marianne og betal dit medlemskontingent med Betalingsservice. Det er det nemmeste i verden. Og så behøver du ikke spekulere på, om det bliver betalt. Tilmeld til Betalingsservice på www.dhf-net.dk, i dit pengeinstitut eller i din netbank. Du kan også ringe på 3929 3555, så tilmelder vi dig.

Hjulspind

w w w. dh f - n e t. d k

P ressef o t o : R o p o x .

SET PÅ REHAB 2009. TILGÆN GELIGH ED

Firmaet Ropox har fremstillet en vask, man kan hæve og sænke, så den kan tilpasses brugeren. Designet er hvidt og nordisk og vil kunne passe ind i de fleste hjem. Firmaet har også en lang række andre produkter fx hæve/sænkeborde og køkkener, hvor elementerne kan hæves og sænkes. Der er blevet gjort meget ud af, at designet ser diskret og pænt ud, så hele familien kan bruge de samme ting uanset højde og drøjde.

EU skærper sikkerhedskravene for kørestolsbrugere i biler og busser EU-kommissionen har udsendt et nyt direktiv (2007/46) med skærpede krav til sikkerhedsudstyr, som sikkerhedsseler og fastspændingsudstyr. ”Det er et stort ryk fremad, at EU stiller krav til, at både kørestol og personen, der sidder i den, skal være spændt fast med testet og godkendt udstyr”, siger Claus Dahl Pedersen fra Dahl Engineering i Thisted, som gennem fem år har afprøvet og testet sikkerhedsudstyr til biler efter de standarder, der nu bliver EU-krav. ”EU-kravene betyder, at kørestolsbrugere ikke længere bliver betragtet som gods, men som levende personer, der som alle andre har ret til at kunne spænde sikkerhedsselen, når de skal ud at køre. Kravene øger sikkerheden for personer i kørestole og for de andre, der er med i bilen. Det er et stort fremskridt, at både kørestol og bruger bliver holdt fast og ikke flyver fremad og lander i nakken på andre personer”, siger Claus Dahl Pedersen. Han og medarbejderne har foretaget mange hundrede crash-test og trækprøver af sikkerhedsudstyr. Firmaet er derfor også som de første klar til at levere udstyr, som lever op til EU-kravene.

P ressef o t o : D a h l E n g i n eeri n g

Af : B e n te R ø d s g a a r d

Vasken for alle

Peter Marx er 38 år og ansat 12 timer i et fleksjob i Ulandssekretariatet, hvor han bl.a. skal arbejde med kommunikation og information. Han skal skrive om sekretariatets arbejde på forbundets hjemmeside og skrive nyhedsbreve til samarbejdspartnere, holde foredrag om ulandsarbejdet osv. Opgaverne er mangeartede. Han har tidligere beskæftiget sig med ulande på Roskilde Universitetscenter. Han håber også på, at han ved lejlighed kan komme ud i de lande, hvor forbundet har projekter og skrive om dem. Fritiden går med famileliv, han er far til to piger, men også med at dyrke sin hobby, kørestolsrugby. Velkommen til, red.

F o t o : S o l v ei g A n d erse n .

Ny medarbejder

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Besøg Budapest i kørestol

Vidste du, at

Max Hansen, som er dansker, bor i Budapest med sin ungarske hustru og har gjort det siden 1998. Han samarbejder med Region Midtjylland om forskellige venskabsarbejder i Ungarn. For tiden hjælper han med at opbygge en hjælpemiddelcentral efter dansk forbillede. ”Mit arbejde for regionen har gjort, at jeg kommer i tæt kontakt med mennesker med handicap fx Egmont Højskolen, som jeg har hjulpet med studierejser både for ungarere og danskere, og på den måde fået indsigt i tilgængelighedsområdet”. Indsigten har ført til, at han og hustruen har startet et firma, der tilbyder tilgængelige hoteller og et udflugtsprogram i tæt samarbejde med det danske firma Handi-tours. ”Mange ungarere er meget interesserede i området. Når vi kommer på et hotel for at se på værelser, så er de nærmest flove over, at de ikke er tilgængelige og vil gerne vide noget mere om, hvad de kan gøre”, fortæller han. Udflugtsprogrammet dækker både storbytur, opera, vinsmagning, varmtvandsbehandlinger, man kan sågar teste sine evner som vinplukker. 100 danskere har været af sted her i år. ”Vi booker kun værelser på hoteller, vi har set og opmålt. Lige nu er Ungarn det billigste land i EU, og vi vil gerne gøre det mere kendt for kørestolsbrugere og andre med handicap”, siger Max Hansen. Du kan læse mere på www.skagerrak.hu eller kontakte www.Handi-tours.dk tlf. 70 22 72 52.

Stomiforeningen COPA har udgivet en ordbog, som er god at have med på rejse, hvis man er stomiopereret. Vigtige ord er oversat til 11 forskellige sprog. Læs mere www.copa.dk/download/ ordbog1.pdf. Undervisningsministeriet har udarbejdet en ny vejledning om specialundervisning for voksne. I vejledningen kan man læse om reglerne, og om fx hvilke krav der er til deltagernes færdigheder. Læs vejledningen på www.uvm.dk.

F o t o : Atti l a K isbe n e d ek / S c a n pi x .

Stockholm vil være en by for alle I Stockholm har de en vision. Byen skal i 2030 være en hovedstad i verdensklasse, når det gælder tilgængelighed for alle. Ca. 10 procent af Sveriges befolkning har en funktionsnedsættelse. Dertil kommer de, som har midlertidige funktionsnedsættelser fx på grund af brækkede ben, forældre med børn i klapvogne samt ældre mennesker, som ikke går så godt længere. Ideen bag visionen er, at hvad, der er godt for mennesker med funktionsnedsættelser, er godt for alle. Byen har udgivet en bog med masser af gode tips til indretning af gader og veje, toiletter osv. Du kan downloade hele publikationen på www.stockholm.se/ tillganglig.

390 kirker over hele landet er med i brochurerne "Vejkirker og andre åbne kirker" for 2009. Brochurerne findes i to udgaver: én for Jylland med 184 kirker og én for øerne (Sjælland, Fyn og de øvrige øer) med 206 kirker. Brochurerne er trykt i 92.000 eksemplarer og kan fås i de deltagende kirker, på biblioteker, på turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem og udvalgte museer mv. I brochurerne kan man se, hvor kirkerne ligger. Der er en kørselsvejledning og oplysninger om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, handicaptoiletter osv. Du kan downloade brochurerne på www.kirkefondet.dk. Sahva Auto er solgt til Handi Mobil A/S. Sahva har afhændet Sahva Auto for at skærpe sit fokus på serviceydelser og produkter inden for kropsbårne hjælpemidler, som selskabet siden 1872 har været kendt og værdsat for. Handi Mobil A/S overtog Sahva Auto pr. 1. juni 2009 herunder alle service- og garantiordninger. At der findes en forening ved navn ”Arkitekter Uden Grænser” som er en del af Architecture Sans Frontieres, som er en verdens omspændende non-profit hjælpeorganisation, der arbejder aktivt for en langsigtet, bæredygtig og retfærdig bebyggelse og udvikling i hele verden. Organisationen er repræsenteret i over 20 lande og er baseret på frivillig arbejdskraft. Læs mere www.arkitekterudengraenser.dk.

Ny socialminister

w w w. dh f - n e t. d k

P ressef o t o : F o l keti n g et .

Hvad mener ministeren? I april blev Karen Ellemann ny socialminister. Handicap-nyt har efter de første måneder på posten stillet hende en række spørgsmål, som har direkte betydning for vores medlemmers dagligdag Er det kommunale selvstyre nu så godt, når Dansk Handicap Forbunds (DHF) medlemmer oplever, at tiden for sagsbehandling øges, at kommunerne sparer på hjælpemidler, og at der er store forskelle kommunerne imellem? Hvem har ansvaret og kunne det fordeles anderledes mellem stat og kommune. For at finde ud af det har Handicap-nyt stillet en række skriftlige spørgsmål til ministeren. Og ministeren er vist ganske tilfreds med det kommunale selvstyre og den nuværende ansvarsfordeling.

Sagsbehandlingstid

Af J eppe S . K erckh o ffs

DHF’s medlemmer oplever, at sagsbehandlingstiden i løbet af de sidste to år er eksploderet. Hvordan vil du gribe ind? Og kan der i yderste konsekvens blive tale om at sanktionere imod kommunerne? Karen Ellemann: ”Alle kommuner skal behandle ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Det er et grundlæggende princip i retssikkerhedsloven. Den enkelte kommunalbestyrelse har retten til og ansvaret for at fastlægge kommunens serviceniveau med hensyn til sagsbehandlingstider. Det er imidlertid meget vigtigt, at de enkelte borgere og brugere af det sociale system ved, hvilken sagsbehandlingstid de kan forvente. Derfor har regeringen taget initiativ til en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven, så det klart fremgår, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sociale sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til den har afgjort den. Hvis en kommunalbestyrelse tilsidesætter sin pligt til at fastsætte og offentliggøre frister på de enkelte sagsområder, vil dette kunne påses at det statslige kommunaltilsyn. Det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt selvstyre inden for rammerne af lovgivningen. Både kommuner og sager er forskellige. Derfor skal der være mulighed for at foretage lokale prioriteringer under ansvar, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for sine borgere med hensyn til sine beslutninger. Det gælder også med hensyn til sagsbehandlingstiden.”

Besparelser på handicapområdet DHF oplever fortsat store besparelser på handicapområdet. Fra statslig side hævdes det gang på gang, at kommunerne har fået pengene til håndtering af opgaven. Kan du forestille dig, at der øremærkes midler til området? Karen Ellemann: ”Serviceloven er som udgangspunkt kun en lov, der sætter de overordnede rammer for, hvilke serviceydelser og tilbud kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde. Det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge, hvilket serviceniveau der ønskes i kommunen. Dette gælder også på handicapområdet. Selvom det er kommunalbestyrelserne, der har hovedansvaret for at sikre, at borgere med specielle behov får de rigtige tilbud, har regeringen dog løbende forbedret vilkårene på handicapområdet. Jeg vil blot fremhæve reglerne om BPA, de nye regler, der fastsætter bindende minimumsregler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til hjælpere, afskaffelse af servicebetalingen for beboere i botilbud eller plejehjem, regler om oprettelse af handicapråd og arbejdet med at modernisere reglerne om handicapbiler.”

FN’s Handicapkonvention Har du som indenrigs- og socialminister et ansvar for, at kommunerne efterlever principperne i FN’s handicapkonvention? Karen Ellemann: ”Jeg er meget glad for, at Danmark nu kan ratificere handicapkonventionen. Med ratifikationen bliver den danske stat folkeretligt forpligtet til at indrette sin lovgivning og administrative praksis sådan, at konventionens principper opfyldes, og kommunerne skal naturligvis følge den lovgivning, der fastsættes af Folketinget. Men konventionen ændrer ikke ved, at der som følge af det kommunale selvstyre er en række afgørelser fra kommunalbestyrelserne, der indebærer et konkret skøn. Det er først og fremmest kommunalbestyrelsens ansvar, at lovgivningen bliver fulgt i kommunerne og dernæst de kommunale tilsynsmyndigheder, der skal føre tilsyn med, at dette også sker.”

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

BPA Hvordan vil du sikre, at tankerne bag BPA også reelt slår igennem i alle kommuner? DHF oplever, at man i flere kommuner ikke har tænkt sig at udvide målgruppen? Karen Ellemann: ”Reglerne om BPA trådte i kraft den 1. januar 2009, og det er store ændringer, som nu er ved at blive gennemført i kommunerne. Jeg ved, at det erfaringsmæssigt kan tage lidt tid, inden kommunerne tager disse regler til sig. Derfor har ministeriet holdt en række informationsmøder om BPA over hele landet i februar og marts i år. Samtidig udsender ministeriet om få dage en orienteringsskrivelse til alle kommunalbestyrelser om den seneste lovændring, så kommunalbestyrelserne bliver opmærksomme på disse nye regler, og kan sikre, at de implementeres lokalt. Desuden er vi på vej med en ny vejledning om BPA til de kommunale sagsbehandlere. Det er mit mål, at denne bliver et vigtigt værktøj for kommunerne i forhold til reglerne om BPA.” (Vejledningen er kommet – se side 36, red.) Fra statslig side har man med BPA indført en rigtig god og fleksibel lovgivning. Men kommunerne skal løfte en stor udgift, hvis målgruppen skal udvides. Ser du en fare for, at det kommunale skøn vil blive brugt som skjold imod disse omkostningstunge ordninger? Karen Ellemann: ”Uanset at en BPA-ordninger kan være dyr for den enkelte kommune, så må det aldrig

være det økonomiske, der afgør, om en borger er berettiget til denne form for hjælp. Der er tale om borgere, som har et omfattende hjælpebehov. Og det behov skal dækkes. Jeg vil også gerne slå fast, at kommunerne bliver kompenseret for de udgifter, der følger af de nye regler. Det gælder både reglerne om BPA, der giver borgeren mulighed for at betale fx et firma eller en forening for at være arbejdsgiver for hjælperne, og for de nye, bindende regler om udmålingen af tilskuddet til løn mv. til ansættelse af de nødvendige hjælpere.”

El-crosser Mange af vores medlemmer har nu ikke længere mulighed for at få en el-crosser, fordi denne betragtes som et forbrugsgode og dermed kræver 50 % i egenbetaling. Elcrosserne kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel, men vi oplever, at kommunerne nu som standard betragter dem som et forbrugsgode. Vil du indskærpe overfor kommunerne, at de ikke kan afvise bevilling af el-crossere som hjælpemiddel? Karen Ellemann: ”Jeg vil gerne her afslutningsvis slå fast, at selvom et produkt er et forbrugsgode, kan det efter en konkret vurdering ydes med 100% tilskud som et hjælpemiddel. Det følger direkte af lovgivningen om forbrugsgoder, og kommunerne skal selvfølgeligt følge lovgivningen på området.” ■

Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. høj team g n La ulent s kon

Hos os er professionalisme en selvfølge!

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har stor tiltro til kommunernes selvstyre, og ser ingen grund til ændringer. ”Det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt selvstyre, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for sine borgere”, siger hun.

Hasselager Centervej 26 | 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40 | Fax 87 41 10 41

w w w. l a n g h o e j . d k

En god historie

w w w. dh f - n e t. d k

En postmester på afveje I Middelfart sendte postmesteren en spion ud for at kontrollere, om en borger nu virkelig

Dansk Handicap Forbund er her i Middelfart repræsenteret i Danske Handicaporganisationers (DH) Handicappolitiske Udvalg, hvor vi jævnligt tager enkeltsager op for at hjælpe en borger med handicap, som er kommet i en håbløs situation. I denne sag fik vi en henvendelse fra en borger, som var helt uforstående over for, at den lokale postmester pludselig havde valgt at trække en dispensation for krav om postkasse ved skel tilbage. Borgeren havde haft en postkasseindsats i døren i flere år på grund af stort gangbesvær, men nu trak postmesteren pludselig dispensationen tilbage. Borgeren gik derfor til kommunen og spurgte efter hjælp. Kommunen gav borgeren ret i, at han selvfølgelig var berettiget til en dispensation, og at de ville anbefale dette til postmesteren. Man skulle så tro, at dette var enden, men nej... Postmesteren begrundede tilbagetrækningen af dispensationen med, at han netop havde haft en spion ude for at se, om denne borger virkelig ikke havde mulighed for at tage sin post ind fra skellet. Spionen havde set, at borgeren kunne gå lidt rundt med rollator, så det måtte jo betyde, at borgeren kunne gå fint! Ud fra den observation så postmesteren ikke nogen grund til, at borgeren skulle have en dispensation for en postkasse ved skellet.

skrev vi et brev til Post Danmarks Stabschef, Jesper Buhl. Stabschefen svarede ti dage senere, at han havde set nærmere på sagen og måtte beklage. Desværre så det ud til, at der havde været flere misforståelser i sagen. Derfor skulle borgeren blot henvende sig til kommunens socialforvaltning igen og få dem til at sende endnu en indstilling, så skulle sagen blive bragt i orden hurtigst muligt. Jesper Buhl lovede, at han personligt ville følge sagen til dørs, og at han havde fortalt postmesteren, at sådanne sager ønskede han ikke at få igen. Postmesteren burde vide, at der er en lov, som giver borgere med gangbesvær lov til at få dispensation til at få posten leveret ved døren, hvis der forelægger dokumentation fra offentlig side. Den gode slutning på denne uretfærdige sag viser, at vi kan gøre noget. Ved at gå de rette veje og argumentere på den rigtige måde, kan vi nå langt. Sådanne sager arbejder vi gerne med i HPU, så skulle der være nogen af jer, som har et problem eller noget som I ikke forstår, så bare henvend jer, vi står klar med råd og vejledning og eventuel hjælp. ■ Michael F. Hansen er kasserer og Gitte R. Reckendorff Nielsen suppleant i bestyrelsen for DHF Middelfart afdeling samt henholdsvis sekretær og formand i Handicappolitisk Udvalg, Middelfart.

En lykkelig slutning Herefter kontaktede borgeren så DH’s Handicappolitiske Udvalg. For hvad gør man med en sådan egenrådig postmester, der pludselig selv synes, at han har den faglige uddannelse, som gør ham i stand til at vurdere en borgers fysiske kunnen, og som ser stort på, at kommunens fagpersoner har vurderet borgeren som svært gangbesværet? Vi sendte så et brev til postmesteren for at få svar på, hvad der var gået galt i denne sag. Vi var meget bekymrede over postmesterens initiativ, men postmesteren havde åbenbart ikke lyst til at svare. Derfor

I l l u str a ti o n Nie l s P o u l se n .

Af M ich a e l F. H a n se n o g Gitte R . R ecke n d o rff Nie l se n

havde brug for at få sin post bragt helt til døren i stedet for til en postkasse ved skellet

I Middelfart har postmesteren forstand på, om man har et handicap eller ej.

www.rehacare.de Rehabilitering Forebyggelse Integrering Pleje

www.handicapbusser.dk

Vi har specialiseret os i opbygning og indretning af lift- og handicapbusser

20. Internationale fagmesse og kongres

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker. Og vi ved, hvad vi taler om. For bag ﬁrmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter. HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder, sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre. Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling. Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer - og det er bl.a. mærker som Citroën, VW, Ford, Mercedes og Renault. Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur - eller ring og vi kommer gerne forbi!

� ��

��

Poul Erik Illemann

Oliver Svanholm

Jesper Skov

��

�

��

Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600 www.handicapbusser.dk · info@handicapbusser.dk - specialist i indretning og opbygning af lift- og handicapbusser

REHACARE er for alle, der ønsker at informere sig om temaerne rehabilitering, forebyggelse, integrering, pleje og alderdom.

… fordi dette tema angår os alle! For adgangskort og kataloger i forsalg samt yderligere information: Intermess ApS Rådhusvej 2 2920 Charlottenlund Tlf.: 45 50 56 55 Fax 45 50 50 27 info@Intermess.dk www.intermess.dk

10.08.2009 RehaCare International 258 x 89 4c Dänemark Handicap-nyt / No. 4, 05. September 2009

Düsseldorf, Tyskland 14. – 17. oktober 2009

Jul på Sct. Knudsborg

w w w. dh f - n e t. d k

Jul på Sct. Knudsborg 22. december – 4. januar Traditionen tro arrangerer Dansk Handicap Forbund juleophold for enlige på feriecentret Sct. Knudsborg på Fyn fra tirsdag den 22. december til mandag den 4. januar 2010. Enlige der skal være alene i julen, kan få tilmeldingsblanket hos Lea Dernov på forbundets hovedkontor, telefon 39 29 35 55. Prisen for opholdet er kr. 7.000 alt inkl. + kr. 800 for transport fra Hans Knudsens Plads.

Kom og prøvekør vores nyeste model Mini Crosser M1. Vi holder ÅBENT HUS den første fredag i måneden fra kl.12.00 – 15.00 i vores afdelinger i Herning, Køge og Odense. Få en prøvetur og en snak med én af vore erfarne konsulenter. Der er kaffe på kanden og sodavand til børnene.

ÅBENT HUS

STÆRK- STABIL OG SIKKER - igennem 25 ÅR…

Fitform Vario løfte- og hvilestole

hus! Åbent 0 - 15.00 12.0 måneden! . l k a Fr fredag i første

Mini Crosser model M1

Lite 3-hjulet

Medema Danmark AS: Herning: Enggardsvej 7 - Snejberg - 7400 Herning, Køge: Ådalen 9 - 4600 Køge Odense: Sivlandvænget 6 - 5260 Odense S - Tlf: 70 10 17 55 - info@medema.com - www.medema.dk

Børneplejesenge … og mere Lilli

Emma Nordic*

MESSENYHED

Højdeindstillelig babytremmeseng til forældre i kørestol.

Et sikkert rum til børn med adfærdsforstyrrelser

Klassisk plejeseng, dog samtidigt et pænt, robust møbel

* Lever op til den Nordiske Kravspecifikation for indstillelige senge til handicappede børn.

PÅ GENSYN

2010

Vi har fem grundforskellige modeller børneplejesenge med et hav af tilpasningsmuligheder - kontakt os for vejledning!

Plantagevej 7 E DK-6270 Tønder fon +45 7374 4073 info@kayserbetten.dk www.kayserbetten.dk

Bruger – Hjælper Formidlingen og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - hos os styrer borgerne allerede…! Fra 1. januar 2009 lempes reglerne for at få tilskud til egen hjælpeordning efter §§ 95 og 96 i serviceloven. En af lempelserne er, at borgerne nu frit kan vælge at overdrage administrationen af arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som f.eks. Bruger – Hjælper Formidlingen. Som Danmarks største leverandør af ydelser til mennesker med fysisk handicap er vi naturligvis parat til - i dialog med borger og kommune - at levere fleksible BPA produkter, der sikrer at hjælpeordningerne virkelig fungerer. Læs mere om Bruger – Hjælper Formidlingen og BPA på www.formidlingen.dk eller ring til os på tlf. 3634 7900.

Kort nyt

uddanne sig. Der blev også indrettet et dagcenter og selskabslokaler og på 11.sal en respiratorafdeling. Siden er huset forandret fx med glasdækkede altaner - og renoveret flere gange. Her i 2009 skal huset gennemgå en større renovering.

Af J esper G u n n a rse n , B e n te R ø d s g a a r d , S o lv ei g A n d erse n OG H e n r y Li n d

Kort nyt Kort nyt Kort nyt

w w w. dh f - n e t. d k

Flere huse kom til i provinsbyerne Grundstenen blev lagt den 2. september 1957 af fhv. statsminister Viggo Kampmann, ryttersken Lis Hartel og Frederik Knudsen landsformand i LAV - og alle tre fra Vanførefonden. Den 22. november 1958 var der rejsegilde, og huset blev indviet i efteråret 1959, hvor de første beboere rykkede ind. Vanførefonden, Sahva og LAV stod for finansieringen af huset. Samarbejdet med LAV, DVB, Vanførefonden og Sahva forsatte op gennem 1960erne og 1970erne, hvor der blev bygget kollektivhuse i bl.a. Ålborg, Herning, Haderslev, Næstved, Århus og Esbjerg. Jubilæet fejres lørdag den 3. oktober. (Se invitation side 24).

Kollektivhuset i København fejrer 50 års jubilæum. Foto: Pelle Korsbæk Sørensen.

Kollektivhuset i København har 50 års jubilæum Kollektivhuset summer af mangfoldighed og forskellighed, for i de 171 lejemål er der både multietnisk aktivitet og forskellige religiøse og politiske holdninger. Huset blev opført af De Vanføres Boligselskab (DVB) som Landsforeningen af Vanføre (LAV) (nu Dansk Handicap Forbund, red.) stod bag. Ideen til kollektivhuset opstod, da DVB ikke fandt det rimeligt, at seninvaliderede skulle på plejehjem, eller at unge med handicap skulle blive boende hjemme. Kollektivhusets ide var, at fysisk handicappede og ikke handicappede skulle bo i samme hus, og der blev ved indretningen taget specielle hensyn til fx dørbredder, niveaufri adgang til alle rum, handicapegnede bade og toiletrum, elevatorer osv. På tagetagen blev der indrettet 70 kollegieværelser til personer henvist til revalideringsinstituttet. I starten kunne man som beboer købe spisebilletter til mad i en restaurant, men den ordning er ophørt. I huset var der også mulighed for personlig pleje og hjemmehjælp. ”Invaliditetstætheden” i huset skulle være min. 30 %. I underetagerne blev der etableret forskellige værksteder, hvor man i samarbejde med Samfundet og Hjemmet for Vanføre (Sahva) kunne

Medlemsundersøgelse i Dansk Handicap Forbund Hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund har besluttet at få foretaget en medlemsundersøgelse. Formålet er at finde ud af, hvad medlemmerne gerne vil have samt gode ideer til hvad tillidsfolkene skal arbejde med. 400 medlemmer vil blive kontaktet af firmaet Ziirsen Research, som står for undersøgelsen. Indsamlingen af data slutter i november. ”Hvis du bliver kontaktet , så håber jeg, at du vil medvirke og give dit bidrag til forbundets videre udvikling” siger landsformand for Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

Organisationen UNAPD, som Dansk Handicap Forbund støtter, har bl.a arbejdet for, at mennesker med handicap kan få stadeplads på markedet. Manden her sælger radioer.

Evaluering af Dansk Handicap Forbunds samarbejdspartner i Uganda Dansk Handicap Forbund har gennem flere mindre og et enkelt større projekt siden 2002 støttet en organisation af fysisk handicappede i Uganda – UNAPD. For et par år siden startede Hjerneskadeforeningen ligeledes med at støtte organisationen. For at få en ide om nytten af den støtte, der er givet, og have et pejlemærke for fremtidig støtte, blev de to danske organisationer enige om, at lave en evaluering af støtten og af organisationen. Evalueringen bestod af en undersøgelse, dels af hvordan det stod til ude i organisationens lokalafdelinger, og dels af organisationen på nationalt niveau. En lokal konsulent stod for undersøgelsen af lokalafdelin-

gerne, mens en medarbejder fra DHFs ulandssekretariat stod for den nationale evaluering. Evalueringen viste en del svagheder i organisationen, bl.a. er der ikke afholdt generalforsamling i tide, lokalafdelingerne er ikke er særligt aktive, og støtten fra hovedkontoret til lokalafdelingerne er næsten ikke eksisterende. For at afslutte processen var formanden for DHFs ulandsudvalg, Hans Møller og Michael Larsen fra ulandssekretariatet sammen med en repræsentant fra Hjerneskadeforeningen i Uganda til en såkaldt partnerskabsaktivitet, hvor evalueringen samt muligheden for forsat samarbejde blev drøftet. Et krav fra de danske organisationer for et fortsat samarbejde vil bl.a. være snarlig afholdelse af en generalforsamling.

Medlemmer i Centrum Gennem de sidste to år har Århus afdeling gennemført projekt Medlemmer i Centrum for at undersøge forholdene for og behovene hos medlemmerne. Medlemmerne fik mulighed for at komme til orde, dels gennem et tilbud om rådgivning og bisiddere, dels gennem en undersøgelse af medlemmernes behov og oplevelse af, hvordan de oplever livet som borger med handicap i Århus kommune. Resultatet præsenterer afdelingen i en flot pjece, der udover at fortælle om resultaterne giver svar på nogle af de spørgsmål, medlemmerne har haft i projektperioden. Pjecen kan således fint anvendes som håndbog, hvor man kan skaffe viden om fx: Hvordan er mine muligheder for uddannelse, for at få en god bolig, for personlig og praktisk hjælp etc. Endelig indeholder pjecen oplysninger om, hvor man kan søge mere viden eller hjælp. Århus afdeling har udsendt en anvendelig pjece om afdelingens projekt Medlemmer i Centrum.

F o t o T o rbe n B jerre g a a r d S ch l ü ter .

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Slut med våde madrasser

Bed Mats - absorberende engangs-underlagen DryNites® BedMats er et helt nyt absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. Det er en hjælp til alle, der tisser i sengen, og er specielt udviklet med henblik på høj absorbering, beskyttelse og diskretion. Underlagenet lægges rundt om madrassen på tværs, under det almindelige lagen. Det kan absorbere op til 900 ml. væske, er blødt på oversiden, så det er rart at ligge på og har en vandtæt membran på undersiden. DryNites® BedMats har mange anvendelsesmuligheder: Til lidt ældre børn, der tisser i sengen Som supplement til små blebørn I rejsesengen på ferie eller besøg I forbindelse med pottetræning Ved voksen-inkontinens Ved menstruation DryNites® BedMats kan fås i supermarkeder og på nogle apoteker.

Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk

Få yderligere information om sengevædning hos patientforeningen Kontinensforeningen www.kontinens.dk eller ring til Kontinensforeningens landsdækkende telefon-rådgivning på telefon 70 20 08 70, indtal gerne besked.

midt i bladet 4 September 2009

Indhold side 21–28

DHF på nettet

Nyt fra Afdelingerne

Nyt fra afdelingerne Assens

Arrangementer Annoncer Medlemstilbud Viso DUKH Regionskontor Videnscenter for Bevægelseshandicap

DHF på net tet Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.dhf-net.dk Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk Landsformand: susanne@dhf-net.dk Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

Bornholm Lørdag den 19. september kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset i Rønne: Høstfest. Det kolde bord med lune retter, kaffe og lotteri. Musik v/ Thomas Nyeboe. Pris kr. 100. Tilmelding senest onsdag den 16. 9. kl. 13.00. Lørdag den 17. oktober kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset i Rønne: Efterårsfest. Koldt bord med lune retter, kaffe, lotteri. Musik v/ Thomas Nyboe. Pris kr. 100. Tilmelding senest den 14. 10. kl. 13.00. Tilmeldinger til Rigmor Nyboe Pedersen, tlf. 56 95 36 55 og Inger Speht Hansen, tlf. 56 48 08 20 mellem kl. 10.00 og 13.00.

Frederikshavn/Sæby Lørdag den 12. september kl. 18.00 – 24.00 på Vandrehjemmet på Buhlsvej: Høstfest. Stort ta´selv bord. Pris kr. 80 pr. person. Musik og dans. Torsdage den 17. september og 1. og 15. oktober: Banko.

▼

Indmeldelseskupon

Tirsdag den 15. september kl. 19.00: Besøg af Hyldgaard design, der fremviser produkter, som handicappede også kan have gavn af. Mulighed for at købe varer. Tirsdag den 29. september: Aflyst, da ingen fra bestyrelsen kan være til stede. Beklager meget. Onsdag den 7. oktober: Vælgermøde i FKS hallen i Odense. (Se program side 24). Tirsdag den 13. oktober kl. 16.45 på Korsvangcentret kl. 16.45: Bowlingaften og spisning. Pris kr. 130. Bindende tilmelding nødvendig. Tirsdag den 27. oktober: Vi arbejder på at få en rundvisning på TV2, ingen aftale foreligger endnu. Tilmeldinger til Lis, tlf. 64 79 15 19 eller 20 11 11 81.

www.dhf-net.dk

Midt i bladet

Frederikssund/Halsnæs Onsdag den 9. september kl. 18.30 – 22.00: Opstart på Efterårssæsonen. To stk. sildemad. Hvis du kan spise mere, er du velkommen til selv at tage smørrebrød med. Lotteri, kaffe og te. Tilmelding senest den 3. 9. Onsdag den 14. oktober kl. 18.30 – 22.00: Bankospil. Lotteri – husk en lille gave. Tilmelding senest den 8. 10. Tilmeldinger til Birgit Jacobsen, tlf. 47 94 00 28 eller Hanne Ulvedal, tlf. 47 72 34 38. Husk ved tilmelding at oplyse om du har sukkersyge. Arrangementerne foregår i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk.

Faaborg/Midtfyn Aflysning: På grund af ophør af gårdbutik Jens Harrekilde på Hestehavegård i Gislev er besøget den 10. september aflyst. Vi arbejder på en invitation til et andet arrangement. Hold øje med din postkasse. Onsdag den 7. oktober i FKS hallen, Tranehøjen 5 i Odense: Fælles valgmøde med handicaptema. Borgmester Bo Andersen fra Venstre og Hans Jørgensen fra Socialdemokraterne vil være i panelet. (Se program side 24). November: Vi tager til Ryslinge og ser ” Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Mere herom senere.

Grenå Tirsdage den 15. september og 6. og 20. oktober kl. 14.00:Håndarbejdsmøde. Tirsdag den 22. september kl. 18.30: Bankospil. Tilmelding senest den 15. 9. Tirsdag den 27. oktober kl. 18.30: Underholdning. Tilmelding senest den 20.10. Arrangementerne foregår i Posthaven. Alle tilmeldinger kan ske til Doris, tlf.86 32 45 21 eller Ruth, tlf. 86 32 07 66.

Herning Torsdag den 17. september i Big Bowl Ikast: Bowling og spisning. Vi kører fra Kollektivcentret Bytoften kl. 17.15. Pris kr. 150 for medlemmer af Herning afdeling. Ikke-medlemmer kr. 300. Onsdag den 7. oktober: Fællesarrangement med HandiAktiv. Mere herom i Nøgleposten nr. 3 og Herning Folkeblad. Lørdag den 7. november: Indkøbstur til Tyskland. Vi kører fra Kollektivcentret Bytoften kl. 10.00. Middag hos Otto Duborg. Pris kr. 250 . Ikke medlemmer kr. 500. Tilmelding senest 10 dage før arrangementet.

Hillerød Mandag den 7. september kl. 18.00 i Grønnegadecenter: Høstfest. Smørrebrød. Pris medlemmer kr. 55, ikke-medlemmer kr. 75. Kørsel medlemmer kr. 25. Tilmelding og kørsel senest tirsdag den 1. 9. Lørdag den 19. september: Udflugt. Vi kører fra Skanseskolen kl. 9.30. Spisning på café på Køge Torv. Vi skal se Køge Mini-By, Køge Kirke, Højerup Gl. Kirke på Stevns Klint, eftermiddagskaffe. Hjemme ca. kl. 17.30. Regntøj medbringes.

Pris medlemmer kr. 250. Ikke-medlemmer kr. 350. Kørsel medlemmer kr. 25. Kørsel ikke- medlemmer kr. 50. Tilmelding, kørsel og betaling for udflugt til Birthe Olsen, tlf. 48 25 21 63 senest 7. 9. Mandag den 5. oktober kl. 18.30 i Grønnegadecentret: Modeopvisning. Butik Anne-Mari vil vise os den sidste kollektion. Mulighed for at købe tøj og tilbehør. Pris medlemmer kr. 35, ikke-medlemmer kr. 50. Kørsel for medlemmer kr. 25. Tilmelding arrangement og kørsel senest onsdag den 30. 9. Torsdag den 29. oktober kl. 17-20 i Grønnegadecentret: Sundhedspolitisk møde og debatmøde med politikere, Praktiserende Lægers Organisation og arkitekt Claus Bjarne Christensen fra DHF om emnet: ”Tilgængelighed til læger og tandlæger”. Susanne Olsen, landsformand for DHF, er ordstyrer. Sandwich og kaffe i pausen. Mulighed for spørgsmål fra salen. Kom og vis med jeres tilstedeværelse, at problemet er stort for mennesker med fysisk handicap. Tilmelding senest onsdag den 23. 10. Mandag 2. november kl. 18.30 i Grønnegadecentret: Uganda-aften. Sygeplejerske Jonna Kildebogaard vil fortælle om sit arbejde med mennesker med handicap i Uganda og vilkårene der. Der vil kunne købes ting fra Uganda. Gæster er velkomne. Pris: Medlemmer kr. 35, ikke medlemmer kr. 50. Kørsel for medlemmer kr. 25. Tilmelding til arrangement og kørsel senest onsdag den 28. 10. Tilmeldinger til arrangement og kørsel, hvor andet ikke er nævnt, skal ske til Bente Meling tlf. 48 26 24 85 eller 28 34 44 26.

Himmerland Lørdag den 31. oktober kl. 12.00: Oplevelser på køreteknisk anlæg i Løgstør. Lær din bil at kende, afprøvning på glatbaner og manøvregård. Pris kr. 500, medlemmer af Himmerlands afdeling kr. 250. 3,5 timer fuld af oplevelser. Tilmelding til Bodil Holm senest den 30. 9., tlf. 50 91 90 05.

Horsens Torsdag den 17. september: Bankospil. Torsdag den 1. oktober: Egon Kjedsen fortæller om sit liv. Torsdag den 15. oktober kl. 18.00.”Fremmed mad”. Pris kr. 60. Torsdag den 29. oktober: Andespil. Torsdag den 12. november: Hyggeaften.

Korsør/Skælskør Mandag den 21. september: Medlemsaften. Rafling om pakker. Medbring pakke til kr. 20. Foreningen giver også pakker. Gullasch med kartoffelmos ad libitum, kaffe, te og æblekage. Øl og vand kan købes. Pris kr. 80. Transport kr. 50. Tilmelding senest den 17.9. Fredag den 9. oktober på Postgården i Reersø: Ålegilde. Levende musik under spisningen. Amerikansk lotteri. Pris medlemmer kr. 275. Gæster kr. 325. Tilmelding senest den 5.10. Mandag den 16. november: Medlemsaften, film fra Bornholm. Menu: fad koteletter med ris ad libitum. Pris kr. 80. Transport kr. 50.

HANDICAP • nyt · nummer 4 · september 2009

Middelfart Onsdag den 16. september: Foredrag: Middelfarts lokalhistorie v/ Per "Maler". Onsdag den 7. oktober i FKS hallen kl. 19.00 – 21.03: Fælles valgmøde med handicaptema (Se program side 24) Onsdag den 21. oktober: Få din indre latter frem v/ Anne Marie Høite. Medbring et tæppe. Pris kr. 50, inkl. tre stk. smørrebrød samt en øl eller vand og kaffe. Tilmelding senest den 16. 10. Onsdag den 11. november kl. 18.30 – 21.30: Besøg af Lokalhistorisk arkiv som fortæller om Ydre Middelfarts kommunes historie. Lysbilleder og mulighed for at stille spørgsmål. Pris kr. 50 inkl. tre stk. smørrebrød, øl eller vand og kaffe. Tilmelding senest den 6.11. Tilmeldinger til temaaftenerne til Irma, tlf. 64 40 66 00, mobil 27 21 66 08 eller Henrik, tlf. 64 88 14 04.

Møn Tirsdag den 8. september på Ulvsundcentret kl. 18.00 21.30: Villiam Houman fortæller om Nyords historie. Pris kr. 50. Søndag den 20. september. Bustur. Vi mødes ved Ulvsundcentret kl. 8.40, forventet hjemkomst kl. 18.00. Pris kr. 125. inkl. middag, kaffe/te og kage. Drikkevarer er for egen regning. Bindende tilmelding senest 10. 9.kl. 12.00. Tirsdag den 6. oktober på Ulvsundcentret kl. 19.00 -21.30: Film, Gamle Danmark. Pris kr. 50. Sidste tilmelding torsdag den 1.10. Tirsdag den 10. november på Ulvsundcentret kl. 18.00 21.30: To retters menu. Pris kr. 175. Drikkevarer for egen regning. Amerikansk lotteri. Bindende tilmelding senest fredag den 30. 10. Alle tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 87 05 16.

Næstved Onsdag den 23. september kl. 19.00 – 21.30: Debatmøde med repræsentanter fra de politiske partier. Emne: Nedskæringspolitikken på handicapområdet. Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 - 21.30: Bankospil. Onsdag den 21. oktober kl. 19.00 - 21.30: Musikaften med Næstved Harmonikaklub. Arrangementerne foregår: Værestedet, Birkebjergcentret, Birkebjerg Allé 9, Næstved. Kontakt: Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.

Odder Se vores arrangementer på afdelingens hjemmeside på www.dhf-odder.dk.

Odense Søndag den 13. september kl. 12.30 – 18.00 i Hjallese Forsamlingshus: Afdelingens årlige høstfest. Vi håber mange møder op. Du er velkommen til at invitere en med. Spisning med varm mad. Musik ved Joan. Pris kr. 125. Drikkevarer for egen regning. Mulighed for kørsel, hvis du bor i

Odense kommune. Bindende tilmelding til Susanne, tlf. 61 31 35 75 og Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 71. Tilmelding senest 9. 9. Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 – ca. 21.30 i FKS Hallen: Vælgermøde. Det er vigtigt, du møder op, det er dig, det handler om! Læs mere i dit lokale blad. (Se program side 24). Torsdag den 8. oktober kl. 18.00 – 21.30 i Tarup Gamle Præstegaard: ”Alles fødselsdagsfest”. Mad, kaffe med boller og lagkage, underholdningen er en overraskelse. Smørrebrød skal bestilles senest tirsdag hos Annette, tlf. 30 25 22 71. Torsdag den 5. november kl. 18.00 – 21.30 i Tarup Gamle Præstegaard: Efterårsbanko med de sædvanlige flotte gevinster. Smørrebrød skal bestilles senest tirsdag hos Annette. Spillet starter kl. 19.00.

Roskilde Lørdag den 19. september kl. 18.00 til kl. ca. 22.00: Høstfest i Køge. Der serveres sild, to stk. smørrebrød og ostemad samt kaffe med småkager. Øl og vand snaps kan købes. Musik og lotteri. Pris 130 kr. Sidste tilmelding søndag den 13. 9. Opsamling starter kl. 16.15. Mandag den 12. oktober kl.19.30 til kl. 22.00 i Vor Frue Sognegård: Hillstrøm viser billeder fra Kejserinde Dagmars genbegravelse i Sct. Petersborg. Tilmelding senest mandag den 5.10. Opsamling starter kl. 18.15. Pris kr.80. Mandag den 9. november kl. 19.15 til kl. 22.30 i Vor Frue Sognegård: Bankospil. Tilmelding senest mandag den 2. 11. Opsamling starter kl. 18.00. Pris kr. 80. Alle tilmeldinger til Gerner, tlf. 46 35 69 02.

Rødovre Torsdag den 1. oktober: Løvfaldstur ud i det blå. Afgang fra Ørbygård kl. 9.30 hjemkomst kl. ca. 18. Pris kr. 250. Bindende tilmelding senest tirsdag den 22.9. til Jytte, tlf. 43 64 42 64. Torsdag den 8. oktober kl. 18-22 i kælderen: Medlemsaften. Ingen tilmelding medbring selv mad. Torsdage den 29.oktober og 19. november i festsalen på Ørbygård. Bankospil. Ingen tilmelding.

Silkeborg Onsdag den 14. oktober: Sæsonstart med bankospil. Onsdag den 28. oktober: Dansk film. Onsdag den 11. november: Bankospil. Onsdag den 25. november: Lysbilleder fra Grønland. Onsdag den 9. december: Julehygge. Hvor intet andet er anført foregår arrangementerne på Remstruplund kl. 19.30.

Skive Tirsdag den 6. oktober: Foredrag: Med kørestol i Australien. Birgit Jørgensen og Fritz Bundgaard Rasmussen fortæller om deres rejse til Australien og Singapore. Pris kr. 20 for medlemmer og kr. 50 for ikke-medlemmer. Tilmelding senest den 29.9. Tirsdag den 3. november kl. 12.30 – 18.00: Udflugt til Gasmuseet i Hobro med liftbus. Kl. 12.30 afgang fra Skive

Midt i bladet

banegård, kl. 13.00 opsamling på Viborg banegård. Kl. 14.00, guidet tur på museet, kl. 15.00 kaffe. Kl. 17.00 afgang fra museet. Pris kr. 75 for medlemmer. Kr. 150 for ikke- medlemmer Tilmelding senest den 20. 10. Alle tilmeldinger til Hanne Skipper, tlf. 97 52 78 56.

Slagelse /Sorø 6. - 13. september: Flyrejse til Tyrkiet for tilmeldte. Lørdag den 3. oktober kl. 13. 00 – ca. 21.15:Løvfaldstur og ål. Afgang busterminalen, Nordre Stationsvej 15 i Slagelse. Også muligt at stå på bussen i Sorø. Udflugt i det blå, spisning på Hotel Postgården i Reersø. Mulighed for at bestille Wienerschnitzel, hvis du ikke spiser ål. Husk ved tilmeldingen at oplyse, hvad du vil spise, og hvor du vil stå på liftbussen. Pris 230 kr. Bindende tilmelding senest den 26.9. Mandag den 12. oktober i Kongehavecentret, Svendsgade i Slagelse kl. 18.00 – 21.00: Medlemsaften. Vi spiser tre stk. smørrebrød og ser billeder fra flyrejsen til Tyrkiet. Kaffe, te og lotteri. Pris kr. 25. Bindende tilmelding senest den 7.10. Lørdag den 28. november: Julefrokost. Mere i næste blad. Mandag den 14.december: Gløgg og æbleskiver. Mere i næste blad. Tilmelding til arrangementer til Ejler, tlf. 21 31 13 99 eller Aase, tlf. 20 43 82 70. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldte.

Vordingborg Mandage den 7. , 14. , 21. og 28. september samt 5. , 12. , 19. , og 26. oktober kl. 18.45: Banko. Bemærk venligst at starttidspunktet for bankospil er ændret til kl. 18.45.

Aalborg Tirsdagsklub på Lejbjergcentret fra d. 8. 9. til 1. 12. (dog ikke i uge 42), hvor du kan møde andre DHF’er. Der er altid et bestyrelsesmedlem til stede, som kan modtage dine ideer, ris, ros eller hjælpe dig videre, hvis du har behov for bisidderhjælp eller hjælp fra DHFs rådgivningsteam. Så snart vi er klar med den endelige plan for de kommende måneder vil samtlige medlemmer af afdelingen modtage programmet pr. brev. Du er velkommen til at kontakte Allan Bach, tlf. 98 12 82 95 eller Thomas Pedersen, tlf. 96 33 06 66, hvis du har spørgsmål. Desuden bør du holde øje med vores hjemmeside www.dhf-aalborg.dk, der løbende opdateres med nyheder.

A rra n g e m e n t e r

Stevns/Fakse Torsdag den 24. september kl. 18. 00 – 21.30 i Klubhuset i Lyderslev: Feriebilleder. Torsdag den 22. oktober kl. 19.00 – 22.00 på Stevnshøj: Hyggemøde. Søndag den 1. november kl. 14.00 på Karise Højskole: Bankospil.

Svendborg Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 – 21.30: Fynsk Vælgermøde i FKS hallen i Odense. Spidskandidaterne fra de 10 fynske kommuner er inviteret. Vi arrangerer fællestransport fra Svendborg. Tilmelding til transport senest den 30. 9. (Se program for aftenen side 24) Torsdag den 8. oktober kl. 18.00: Fødselsdagsfest. Den 12. oktober er det 54 år siden Svendborg afdelingen blev oprettet. Lækker menu samt kaffe. Underholdning. Amerikansk lotteri. Pris kr. 150. Tilmelding senest den. 30. 9. Torsdag den 29. oktober kl. 19.00:Lokalt vælgermøde. Vi vil i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH) afholde vælgermøde i Skallen. Kom og stil spørgsmål til de opstillede partier, så vi kan høre, hvad de vil gøre for os som handicappede i Svendborg. Mødet er offentligt, så tag endelig din nabo med. Tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend Erik, tlf. 62 22 65 51. Hvis andet ikke er nævnt foregår vores arrangementer i kælderen i Skallen, Møllergade 99, Svendborg.

Invitation: 50 års jubilæum i Kollektivhuset, København. Kollektivhusets bestyrelse inviterer til jubilæum. Tid: Lørdag den 3. oktober kl. 14. 00 – ? Sted: Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads 1, 2100 København Ø. Der vil være gratis buffet, kaffe, te, vand, øl og vin. Programmet byder desuden på taler og underholdning af blandt andet Øglegøglerne og Sjakket. Kollektivhusets bestyrelse er vært. Vel mødt. Fælles valgmøde på Fyn: Valgmøde med handicaptema. Tid: Onsdag den 7. oktober kl. 19.00. – ca. 21.30. Sted: FKS Hallen, Tranehøjen 5, Odense SV. Der er inviteret et politisk panel med to borgmesterkandidater fra hver sin fløj fra hver af de 10 fynske kommuner dvs. op til 20 politikere med hver sin mening. Hvad kan og vil de gøre for os i de næste 4 år? Kom og hør. Mødet vil blive dækket af TV2 Fyn. Ordstyrer: Egon Lausen. Program: Politikerne svarer på nogle ens spørgsmål, de har modtaget på forhånd. Pause med mulighed for at købe øl, vand og kaffe. Dernæst debat med spørgsmål fra de fremmødte. Arrangør: De fem fynske DHF lokalafdlinger

Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. • Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse. • Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. • Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 sovepladser. af endt Godk andicap kH Dans bund For

• Priser fra kr. 3.900/uge

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

Midt i bladet

Annoncer Elscooter sælges Lubiette nr. 3 fodbetjent med to nye batterier. Den er omkring ti år og velholdt. Pris kr. 2.800. Henvendelse på tlf. 40 33 85 95. Hjælpemotor til kørestol købes Jeg søger en Goliat Excel, E-Support, Powertec F16 eller lignende, som er en elektrisk hjælpemotor, der let kan monteres på en kørestol. Opgiv mærke på motoren, hastighed, rækkevidde (km) motoreffekt, opladetid, pris osv. Henvendelse til Poul Hansen tlf. 65 36 10 37. Vela Maxi kørestol til indebrug sælges Bredde 62 cm. Længde 65 cm. Kan hæves og har fodstøtte, der kan slås op samt oplader. Pris kr. 5000. Henvendelse på tlf. 86 25 47 88. Sød ven søges Jeg er en kristen kvinde på 62 år med et godt humør, er lidt kraftig og ryger. Mine interesser er gåture, musik og film. Jeg bor i nærheden af Roskilde og ser helst, at du gør det samme. Hvis dette har din interesse, så håber jeg at høre fra dig.

M ed l ems t i l bud Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp. Desuden har vi indgået foreløbig to samarbejdsaftaler om rabatter på henholdsvis møbler og frisørarbejde.

Rådgivning: Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig. Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhf-net.dk.

Rabatordninger: De mobile frisører Få din frisør til at komme hjem, når der er brug for en klipning eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale, der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på www.demobile.dk.

Møbelhuset In-Bolig F ly t t e r du , e ll e r e r du fly t t e t Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra Post Danmark. Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk.

VISO Viso– Videns- og specialrådgivningsorganisationen skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor. Kommunerne har det fulde ansvar for behandlingen af sociale sager. Men når sagerne er mere komplicerede, kan de henvende sig til Viso for at få rådgivning eller hjælp til at udrede sagen. Borgeren kan også henvende sig direkte til Viso, for at få råd og vejledning. Viso støtter dig og din kommune med specialrågivning og udredning, hvis din sag er blandt de mest specialiserede enkeltsager. Viso kan kontaktes på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler, hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte priser. Møbelhuset In-Bolig ligger i Ballerup ved København, men har både egen webshop så man kan købe sine møbler på nettet og en stolebus, som kommer ud i hjemmet og fremviser. Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer, når du betaler. Man kan betale med dankort, via bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere på www.in-bolig.dk og bliv inspireret eller ring/mail efter katalog på telefon 70 25 12 34.

Find din stil Du har naturligvis samme ønske om at udtrykke din personlige stil som alle andre - men samtidig skal du sørge for, at tøjet er funktionelt og passer til dine behov. Stil krav til din leverandør og undersøg flere muligheder, inden du vælger. Det visuelle indtryk er vort synlige visitkort – det er det første folk ser, og det sidste de glemmer

Ung og moderne Er du ung og vil have stramme eller rå jeans, så er her et par gode nyheder til dig. Sofie jeans er helt tætsiddende og har lynlås fra hofte til knæ, og fra knæ til ankel. Sand jeans er rå og baggy med flotte stikninger og mange gode detaljer. Lynlås fra hofte til knæ gør det hele lidt lettere. London jakke har mange lækre detaljer og er nem at tage af og på.

Klar til leg Børn skal have tøj der er nemt at tage på - og behageligt at lege i. Ka´ Selv bukser har blød rib og justerbar elastik i taljen. Der er ”håndtag” i siderne så barnet nemt kan få fat, når bukserne skal hives op. Vælg mellem mange stoffer og farver.

Klassisk og enkel Kan du lide den klassiske stil, så er der flere smarte lukninger og mange stoffer at vælge imellem. Det er altid klædeligt med bukser eller nederdel, og en jakke der matcher. Bukserne fås med lynlås hele vejen ned langs sidesømmen eller med elastik i taljen. Jakken kan have lynlås under armen eller i ryggen.

Trendy & Handy har Danmarks største udvalg til dig som har særlige behov Se hele udvalget i web-butikken www.trendyhandy.dk Du kan også ringe på telefon 22 444 933 og høre nærmere

Midt i bladet

R e g io n sko n tor e r Dansk Handicap Forbunds regionskontorer tilbyder information og vejledning. Regionskontor Fyn Østre Stationsvej 27, 2. 5000 Odense Tlf. 66 19 34 55 fax 66 13 19 61 E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

Regionskontor Aabenraa Anna Marie Nielsen Bjerggade 4Q 6200 Aabenraa tlf./fax: 74 62 05 71 Email: aabenraa@dhf-net.dk Kontortid: Tirsdag og torsdag kl. 9-12

Videnscenter for Bevægelseshandicap Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale. Kontakt: Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. P.P. Ørumsgade 11 8000 Århus C Telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 Skrivetlf.: 76 30 19 39 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk Telefonerne er åbne: Mandag og fredag 9.00-15.00 Tirsdag 9.00-21.00 Onsdag 9.00-13.00 Torsdag 9.00-17.00 Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen onsdag. DUKH informerer og rådgiver borgere og myndig heder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, på rørende, handicaporganisationer og sagsbehandlere i amt og kommune.

INDMELDINGSKORT

Kontingent 2. halvår 2009 Enlige 130 kr. Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ Samboende 195 kr. Dansk Handicap Forbund. Jeg er: handicappet ikke-handicappet

Brev Ufrankeret svarforsendelse

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

107 Sendes ufrankeret (Modtageren betaler portoen)

Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede) Amputationskredsen (underskrift af det nye medlem)

Dansk Handicap Forbund +++ 1074 +++ Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø

Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole, der ikke er større end manuelle kørestole

REX W 200 kan opfylde de ﬂeste krav til en el-kørestol. Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55 cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg.

Se vores hjemmeside www.wolturnus.dk eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på www.wshoppen.dk En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark.

Wolturnus A/S Halkærvej 24B DK-9240 Nibe Tel: +45 96 71 71 70 Fax: +45 96 71 71 80 www.wolturnus.dk

Læserne skriver...

w w w. dh f - n e t. d k

Læserne skriver... Dårlig oplevelse i Kvickl

Jeg var i dag inde og ha ndle i Kvickly i Roskilde ved stationen. Der var fire kasser åbne, og der stod lange kø er ved alle kasser. Jeg brugte - som altid - min crosser til ind kø b og stillede mig i kø ved en af kasserne. Da jeg kom tæ t no k på, så jeg, at jeg ikke kunne ko mme igennem kassen og forlod derfor denne kø. Jeg kigge de derefter på de andre åb ne kasser - men ak - de var heller ikke for een som mig. Så kø rte jeg hen til kasse 2, som er en sup er bred kasse, hvor både jeg og folk med tvillingbarnevogn kan komme igennem. Je g ba d pæ nt en kassedame om, at kas sen blev åbnet, så jeg ku nne betale mine varer og komme vid ere. Der gik mindst 15 mi n., inden hun bad mig om at betal e henne i informationssk ran ken, så ville hun bare lukke mig ud af kasselinien. Igen måtte jeg vente i ca. 10-15 min., før jeg kunn e få betalt mine varer. Hvis det ikk e er diskrimination - ved jeg ikk e, hvad det så er. Jeg spurgte så, om de havde en kasse til ris og ros. Det havde de ikke. Da jeg fortalte om problemet, tra k de n nye ekspedient på skuldren e og sagde: ”Ja, vi ved go dt, der er et problem, men ved ikke, hvordan det skal løses.” Jeg foreslog, at kasse 2 altid er åben - hv or svært kan det være. D et kom, der ikke noget godt ud af, og jeg forlod Kvickly i vrede . Det blev ingen god dag for mig. Gad vide hvor mange an dre, der oplever den sam me mangel på omtanke fra butik ker med smalle kasselini er, hvor kun een kasse kan bruges af os, der har en lidt større stø rrelse end en normalt gående perso n. Annette Petersen Redaktionen har sendt læs erbrevet til butikken for at få en kommentar, men har ikk e modtaget nogen.

Elevatorer og metroen

Metroens elevatoren er igen i stykker på Christian shavn, og det har den været fle re dage i træk. Som køres tolsbruger betaler du fuld pri s for en billet, men bliver ikke serviceret på lige fod me d gående. Det ville på sin plads, at man kunne bestille en tax a i sådan en situation, da vi ikke uden besvær bare kan tag e til næste station. Det ville være rart, hvis Metroen ville arbejde for , at kørestole fik førsteret til adga ng til elevatoren, da vi i for vejen har meget besvær i trafikk en, og derfor ikke også he r skal have besvær med nu at stå og vente. (Forkortet af red) Ingun Egilsdóttier Metro Service svarer: Metro Service beklager, at Ingun Egilsdóttier ha r haft en række uheldige oplevels er med elevatoren på Ch ristianshavns station, der ha r gjort hendes hverdag un ødigt kompliceret. Når en ele vator går i stykker, er de r de fleste gange tale om mindre pro blemer, som vores perso nale kan løse på stedet. Hvis der er tale om en teknis k fej l eller vandalisme, kan det no gen gange tage længere tid at få elevatoren ordnet, men vores leverandør, OTIS, kan oft est løse opgaven inden for et par timer. Det er derfor særdeles uh eldigt, hvis Ingun Egilsd óttier flere dage i træk har op levet, at elevatoren var ud e af drift, da der må have været tal e om flere, uafhængige ep iso der. Rejsegarantien dækker kun, når Metroen er ude af drift i 30 minutter eller mere. Vi anbefaler derfor passa ge rer, der er afhængige af ele vatoren, at benytte altern ati v offentlig transport, når ele vatoren ikke er i drift. Bu sse rne i København har alle lift og vil derfor være et go dt alt ern ati v til Metroen, når uheldet er ude. På vores hjemm eside kan passagererne, inden de tager hjemmefra se, om elevatorerne er ude af drift på deres station. Vi har i da g skilte på elevatorerne og på særlig e pladser i toget, der op lyser om, at de er forbeholdt hand icappede, barnevogne og cykler.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Fælles problemer giver fælles valgmøde på Fyn

Vilkårene for handicappede i Danmar k er blevet stærkt forringede gennem en årrække. Hjem mehjælpen er blevet stærkt beskåret, både når det gæl der personlig pleje og hjælp til rengøring. Fx får nogen kun gjort rent hver 14. dag, og ikke ”efter en konkret og individuel vurdering”, som der stadig står i loven. I dag giver stort set alle kommuner officielt eller uofficielt et max. minutantal. Når man ansøger om invalidebil, tage r det mellem 1 og 1½ år at behandle sagen, og man ge flere end tidligere får afslag. Især er det blevet næs ten umuligt at få de såkaldte ”trivselsbiler”. El-scootere og mini-crossere er for nyligt, efter en stramning af praksis, blevet omdefin eret til forbrugsgoder, så de næsten er umulige at få som et hjælpemiddel. I forvejen skulle man - ligesom med invalidebilerne - komme med alenlang dokumentat ion for, hvad man skal bruge dem til. Det er ikke nok, at man ”bare” vil ligestilles med andre borgere og have samme mulighed for bevægelsesfrihed og for at dyrk e sine interesser. Hvad bliver det næste? Rollatorer og manuelle kørestole? Ja, det lyder grotesk, men er det helt urealistisk at tænke sig? Ingen af os havde jo tænkt, at de aktuelle nedskæringer ville komme, før de var en realitet. Samtidig bliver der længere og læn gere sagsbehandlingstider. Politikere og forvalt-

med Vestegnen Dejlig Polensferiestegnen for en kanongod ferie til Po-

e til Ve sammen. En stor tak skal lyd sammen med alle re væ at re ra og sat len. I var så søde havde dårligt nok for at samle op, vi ed stv Næ er er ld ov ka Vi kørte hånden. Vi jlig morgenmad i de en fik vi r fø , ge – os i bussen var det alle otte da odtagelse. Sådan m g eli ng ko re en t de mme at væ sam nesker og hjælpso en m re ra og fde au lutter sø lder også vores ch gen til aften. Det gæ men med fra mor sørgede for, at vi fik humørbombe og tig rig en r d va m so før, også jeres forman – og så var der jo er gt flu ud e iu jlig uden Mar s nogle de drille os lidt, men at e lid e nn ku dt Marius, som go været lige så sjov. havde turen ikke tusind tak for fra Næstved siger ni An og xe Fa fra Så Mona e sammen. hav det nu godt all og rie ed fe jlig de en Anni Olsen, Næstv

ningsfolkene mærker det ikke, men vi mærker på vor krop og i vor hverdag afsavnet, som de lange sagsbehandlingstider giver. Den fysiske tilgængelighed er også et stort problem. De fleste kirker er ikke tilgængelige , selvom mange betaler kirkeskat. Det samme gælder hos mange læger, tandlæger og fysioterapeuter. Hert il kan man lægge teatre, biografer, museer, restauranter og cafeer, nogle af de offentlige forvaltninger og - bort set fra storcentrene - flertallet af byens butikker. Stranda dgang ser det også sløjt ud med. Det offentlige forventer, at vi i stad ig højere grad kommunikerer med dem over inte rnettet, og selvom det bliver stadigt mere almindeligt at bestille togbilletter og meget andet på nettet, lades vi også her i stor stil i stikken. Vore pensioner er langtfra steget i takt med lønudviklingen i det øvrige samfund, og vore s købekraft er forringet. I dag har stort set alle andre sparet op til deres alderdom gennem en arbejdsmarke dspension, mens vi i de kommende år må se os selv som en minoritet og underklasse, der som nogle af de ene ste, må klare os med folkepension. Når vi bliver 65 år, bliver vi pludselig raske – gid det så var så vel - men ført idspensionerne bliver taget fra os med et slag. Der er meget at tage fat på, og jo høje re vi råber op, og jo flere vi er, jo større gennem slagskraft vil det få. Derfor holder vi fælles valgmøde på Fyn forud for kommunalvalget i november. Bor du på Fyn og er handicappet eller interesserer dig for handicappedes vilkår, så mød op i FKS Hallen, Tranehø jen 5, Odense SV., onsdag den 7.oktober kl. 19.00 til ca. 21.30. (Forkortet af red.) Henrik Lam, formand Middelfart afde ling, på vegne af arrangementsgruppen, der også tælle r Ina Eliasen, formand Odense afdeling og Lis Lund, formand Assens afdeling.

T ekst o g f o t o : B e n te R ø d s g a a r d

Kørestolsræs

w w w. dh f - n e t. d k

Ved afgangen var forventningerne blandede lige fra frygt for kantsten til ikke at kunne komme ind i butikker. Erfaringerne med ruten havde de kun fra at køre børn i barnevogne. Fra venstre ses Mikkel Warming , Pia Allerslev, Mogens Lønborg og landsformand Susanne Olsen

Kørestolsræs som øjenåbner for politikerne Dansk Handicap Forbund havde inviteret tre københavnske borgmestre til kørestolsræs, det blev en stærk oplevelse for dem. Tilgængelighedsruten fra Kongens Nytorv og til hovedbanegården har eksisteret i et år. Tre borgmestre tog turen i kørestole med garvede kørestolsbrugere ved deres side. Undervejs på ruten var der opgaver, fx at komme ind i butikker, spise udendørs, finde toiletter osv. Det viste sig at være meget besværligt, butikkerne havde stejle ramper, politikerne fik ingen tilbud om

servering ved bordene på de mange udendørsrestauranter. De følte sig diskriminerede, oversete og oplevede dårlig service, alt sammen noget, som de ikke havde prøvet før – og ruten kunne være bedre. Politikerne fik hver for sig noget at tænke over, og vil gerne arbejde for mere tilgængelighed både på ruten, men også i bydelene og sørge for informationer om fx handicaptoiletter i byen.

Materialer fra Dansk Handicap Forbund

Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten troede fra starten, at det var butikkerne, restauranterne osv., der ville give problemer med tilgængeligheden, men ikke selve ruten. ”Overgangen mellem Rådhuspladsen og Vesterbrogade var pinlig, jeg oplevede også andre småting med belægninger og brosten. Det er ikke godt nok med den fysiske tilgængelighed på ruten”, indrømmede han. Han vandt i øvrigt ruten på tid og fik den gyldne krykke.

Borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Mogens Lønborg fra det konservative Folkeparti kunne fx ikke komme ind i butikker: ”Man føler det diskriminerende, det er en flad fornemmelse, at man ikke kan det, som de andre kan. Jeg tror, at det sætter sig på ens selvtillid”. Og ved vejs ende sagde han: ”Jeg synes ikke, at kantstenene var det værste, det troede jeg, da jeg gik i gang, men det var alt det andet, det med, at man er så afhængig af andre, og at man skal spørge om alt muligt”, sagde han.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Borgmester for Kultur- og Fritidsforvaltningen Pia Allerslev fra Venstre: ” Der var forhindringer overalt, og det var slemt ikke at kunne komme ind i butikker, fordi de har købt stejle ramper, og det var svært at finde tilgængelige restauranter. Det har været en øjenåbner! – Jeg læser mange rapporter, men det gør en forskel at prøve det på egen krop. Jeg arbejder for, at byen skal blive tilgængelig for alle, men min tur i dag afspejler det modsatte. Mennesker i kørestole kommer ikke til at opleve byens stemning på den rigtige måde”.

Storbyferie

w w w. dh f - n e t. d k

34 Amsterdam er utrolig charmerende med sine mange kanaler og husbåde.

En forlænget weekend i Holland

T ekst o g f o t o s a f B e n te R e y

Holland er en rejse værd, og så ligger landet i en overskuelig rejseafstand Vi havde længe talt om at tage en tur til Amsterdam. Det var især Van Gogh museet, der trak, men vi ville også gerne se Anne Franks hus og den meget specielle hollandske byggestil. Vi fandt vores logi på RYK’s tilgængelighedsbase, T-base. (Find T-basen på www.ryk.dk). Hotellet hedder Groot Stokkert, et ressort en times kørsel fra Amsterdam. Vi boede i bungalow, som ligger midt i en lille skov, men vi kunne frit bruge hotellets faciliteter.

Sightseeing i Amsterdam Amsterdam er ”de små cafeer”, de flotte museumskvarterer og de gamle renæssancehuse. Amsterdam har alle livets sider at tilbyde. Kanalbyen var allerede i renæssancen slået fast som en af Europas vigtigste købstæder og et vigtigt søfartscenter. Vi parkerede bilen. Det kræver lidt held og gode køreegenskaber at parkere, for der er trange kår for P-plad-

ser – men det lykkedes og vi gik nu rundt for at nyde de pragtfulde byhuse, der findes i Amsterdam. Arkitektonisk er de en specialitet. De ældre huse er tæt sammenbygget og smalle, og alle er de bygget med en udadgående hældning på ca. ½ cm pr. meter. Det letter arbejdet med at hejse varer, møbler og andet gods op og ned. Til det formål er de fleste bygninger forsynet med en bjælke øverst oppe med en talje. Vi så adskillige eksempler på, at denne metode stadig bruges. Det skyldes bl.a., at trapper og opgange er små og krogede. Vi så Amsterdams smalleste hus – bygningen er så smal, at husets beboer ikke kan stille en seng på tværs i rummene. Vi så også talrige hus/flodbåde, ‘parkeret’ langs kanalerne. Der er ca. 2.400 husbåde i Amsterdam, De fleste både har el, vand og gas indlagt og er i mange tilfælde koblet til kloaksystemet. De ca. 100 kanaler, som benævnes “grachten”, er naturligvis en attraktion for ’Nordens Venedig’, som

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Amsterdam også kaldes. Den samlede længde af kanalerne overstiger 100 km. Ca.90 småøer er forbundet ved næsten 1000 broer, nogle kombineret med sluser. På turen passerede vi den berømte ”Niewe Kerk” (den nye kirke), som er bygget i det 16. århundrede. Tårn og spir er utroligt smukke.

Van Gogh og Anne Frank Og så besøgte vi selvfølgelig Van Gogh Museet. Det ligger på Museumplein, og er 100 % tilgængelig (se T-basen). Museet rummer verdens største samling af værker af Van Gogh, dvs. godt 200 malerier, breve m.m. På museet får man god mulighed for at forstå Van Goghs spændende og til tider mærkværdige levemåde. Vi ville gerne besøge Anne Franks Hus, men det er desværre ikke tilgængeligt i kørestol. Måske er museet ved siden af, men vi valgte i stedet at gå rundt i Amsterdam.

Shopping Ønsker man at shoppe har hovedstrøget Kalverstraat og Nieuwendijk i dag store, kendte varehuse, og omkring det mondæne shoppingområde nær museerne findes et af Europas største gademarkeder. Det bedste sted at shoppe er dog efter min mening de små tværgader mellem de tre store kanaler.

I omegnen

når vi krydsede kanalerne. Vi var tilskuere/aktører i en kæmpe nationelfest, og feste kan de i Holland! Du kan ikke undgå at blive inddraget. Vi fandt senere ud af, at vi festede p.g.a. dronningens fødselsdag. Heldigvis er mange af de offentlige toiletter kørestolsegnede. Holland er efter min vurdering et overset feriemål. Landet er et ubeskriveligt rent land og husene er velholdte. Holland huser nogle af de største malere i historien. I forhold til andre lande virker Holland uspoleret og indbydende. ■

Badebassinet i Groot Stokkert har lift.

FAKTA: Groot Stokkert Dr. Jan van Breemenlaan 2, 8191 LA Wapenveld, Holland. Van Gogh Museet ligger på Museumplein. Adressen er Paulus Potterstraat 7. Se omtale af begge steder på T-basen, www.ryk.dk.

Derudover brugte vi tid på at køre og gå rundt i området omkring Amsterdam.Vi sejlede på små pramme,

Vores feriebungalow i Groot Stokkert var fuldt tilgængelig.

Vejledning om Borgerstyret Personlig Assistance

w w w. dh f - n e t. d k

REVOLUTIONEN ER AFBLÆST! Med vedtagelsen af de nye regler om borgerstyret personlig assistance, som trådte i kraft den 1. januar 2009, havde vi forventet et paradigmeskift inden for personlig og praktisk hjælp. Nu står vi med en vejledning i hånden, som lægger en dæmper på euforien Med de nye regler om ”Borgerstyret Personlig Assistance” har vi først og fremmest fået vedtaget en lovgivning, som har en vigtig signalværdi. Ordningens navn signalerer, at borgeren er i centrum og en selvstændig person, som bestemmer over sit liv og har den hjælp, der giver plads til frihed og spontanitet. Loven har fjernet flere af de restriktive krav, der gjorde det svært at få en hjælpeordning, for eksempel kravet om et højt aktivitetsniveau og om, at brugeren skal fungere som arbejdsgiver med det ansvar, det medfører. Samtidig er de årlige revurderinger blevet opblødt, så vejledningen nu beskriver, at kommunen skal sikre at ”hjælpebehovet er i overensstemmelse med den udmålte hjælp”, men at der på de velfungerende ordninger, hvor der ikke sker ændringer fra år til år, kan aftales længere intervaller. Loven indeholder tillige den fine mulighed, at kommunerne kan vælge at bevilge en BPA til borgere, som ikke umiddelbart tilhører personkredsen, hvis det skønnes, at det vil give dem en mere helhedsorienteret og sammenhængende hjælp. Endelig er der kommet mere ordnede forhold for hjælperne ved dødsfald. Alt dette åbner mulighed for, at borgeren bestemmer over hjælpen, og ikke omvendt. De positive sider ved den nye lov vil i kommuner med et højt serviceniveau betyde, at flere borgere kan få en mere fleksibel og selvstændig tilværelse.

Hvem kan få en BPA?

I mange kommuner er økonomien meget stram. Kommunerne skal både bevilge og betale disse relativt omkostningstunge ordninger for midler, som ikke er øremærkede til formålet. Samtidig hersker der i mange kommuner en forældet kultur, som handler om, at der er grænser for, hvad borgerne kan forvente. Man tænker meget kortsigtet økonomisk, og har svært ved at tro på, at glade borgere i længden er billigere for systemet.

Personkredsen efter SEL § 96(BPA) er i dag borgere med et behov, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Det er dog ikke særlig tydeligt beskrevet, hvilke tilfælde der kan være tale om. Derfor forventer vi mange ankesager i de næste år. Det har staten sjovt nok også forventet, eftersom de har sat ekstra penge af til behandling af ankesager. Man kunne stille spørgsmålet, om ikke det ville have været smartere blot at beskrive personkredsen lidt tydeligere? § 96 stk. 3, rummer den fantastiske mulighed, at kommunen kan bevilge BPA til personer, som ikke er en del af personkredsen, hvis det giver en mere sammenhængende hjælp. Dermed er der åbnet op for, at flere kan få en mere fleksibel hjælp, som erstatning for ’kludetæppeordninger’ sammensat af mange forskellige paragraffer. Desværre er denne bestemmelse frivillig for kommunerne. De kan helt fravælge at benytte den og dermed samtidig fratage borgerne retten til at anke deres sager.

Hvad siger vejledningen?

Den ”lille” hjælpeordning

Når nu kommunerne erfaringsmæssigt er tilbageholdende med at yde den hjælp, som borgerne reelt har

Man har valgt at bibeholde servicelovens § 95 (også kaldet den lille hjælpeordning). Denne ordning tilby-

Men!

Af J eppe S . K erckh o ffs

brug for, og økonomien er presset, så er der behov for en vejledning til loven, som kraftigt understreger, at kommunerne skal yde den hjælp, som loven åbner mulighed for. Dette er ikke sket med den nye vejledning! For det første havde Dansk Handicap Forbund(DHF) gerne set en adskillelse af hjælp og boform. Som det ser ud i vejledningen, er personer, som bor i et botilbud fortsat afskåret fra BPA. De skal dele den hjælp, der er tilknyttet bostedet, og så bliver det meget svært at komme ud af dette system. Vi havde håbet, at det kunne blive muligt at få bevilget BPA, selvom man bor i et botilbud. BPA er ikke længere som udgangspunkt en 24 timers ordning. Det er godt nyt for de mange, som har haft svært ved at få bevilget ordningen, fordi de ikke havde et døgnbehov. På den anden side rummer det nogle problemer for andre borgere, som selv beskriver, at de har et 24 timers behov, men som nu får bevilget færre timer.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

des til borgere, som har behov for mere end 20 timers personlig og praktisk hjælp om ugen. Det er problematisk, at bestemmelsen er bevaret, fordi behovet her udmåles efter hjemmeplejestandarder. Kommunerne kommer dermed til at sammenblande to måder at tænke på. Udmåling af hjælp efter § 96(BPA) skal nemlig ikke udmåles efter hjemmeplejestandarder, men derimod ud fra en helhedsvurdering af borgerens behov (herunder ledsagelse udenfor hjemmet). I praksis kan vi se, at kommunerne stirrer sig blinde på hjemmeplejens udmålingskriterier, og dermed ikke giver borgerne hjælp efter en helhedsvurdering. § 95 er også problematisk, fordi hjælpen kun må bruges i hjemmet, mens borgernes udadvendte liv er begrænset til ledsageordningens 15 timer om måneden. § 95 kommer nemt til at skabe problemer for tanken med BPA.

Arbejdsleder eller arbejdsgiver Tidligere fik mange afslag, fordi man ikke kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiveransvaret kan nu overgives til en anden part (fx landsorganisationen borgerstyret personlig assistance). Dermed skulle flere kunne få en BPA, fordi der nu kun er krav om, at man skulle kunne fungere som arbejdsleder. Lad os håbe, at det ikke bliver et nyt afslagskriterium for kommunerne, for at være arbejdsleder indebærer fortsat en del krævende opgaver, som for eksempel daglig ledelse, gennemførelse af jobsamtaler, oplæring og MUS samtaler.

Bedre forhold for hjælpere Hjælperne har nu heldigvis fået ordnede arbejdsforhold med anciennitetsløn, pension og barsel, men i vejledningen står fortsat, at hjælperne skal have de samme arbejdsforhold, som ’sammenlignelige grupper’. I stedet kunne man have henvist til overenskomst for handicaphjælpere, og dermed anerkendt faget som en selvstændig profession, som adskiller sig fra øvrige plejeopgaver i den offentlige sektor. Der er kommet regler for midlertidig aflønning af hjælpere ved borgerens pludselige dødsfald. Vi havde gerne set, at der også var kommet ordnede velbeskrevne forhold ved borgers midlertidige sygdom og indlæggelse – en situation, som erfaringsmæssigt skaber store problemer i den enkelte ordning.

mune. Det betyder, at mange BPA brugere føler sig stavnsbundne. DHF havde gerne set, at BPA ordninger som udgangspunkt er noget, man kan flytte med – uden at skulle leve i frygt og uvished i en længere periode. Dækning af særskilte beløb til hjælperudgifter – for eksempel entrebilletter og restaurationsbesøg - vil også fremover være til diskussion, hvor det ligesom i dag bliver sådan, at nogle kommune slet ikke yder noget, nogen giver et fast beløb på for eksempel 500 kroner pr. måned, og andre igen afregner direkte efter dokumentation i form af bilag. Det er ikke godt nok, da det ofte er forbundet med store ekstraudgifter at have hjælpere med sig overalt, hvor man færdes. Ferierejser vil også fortsat volde problemer. BPA kan som den tidligere hjælpeordning medtages ved korte udlandsophold, men merudgiftsdækningen i den forbindelse er mangelfuld. BPA brugere står stadig med dobbelte udgifter, hver gang de rejser til udlandet, fordi de selv skal betale hjælpernes billetter. Det betyder, at velhavende BPA brugere vil kunne rejse, medens andre fortsat er afskåret fra muligheden.

Arbejdet fortsætter! Vi står altså nu med en ny lovgivning, som på mange måder indeholder nogle gode intentioner, og som sender et vigtigt signal om selvbestemmelse for borgere med handicap. Der er taget et stort skridt med de nye regler, men skridtet er desværre ikke taget fuldt ud, og derfor er vejen til en situation, hvor intentionerne i loven reelt bliver opfyldt, stadig lang. Problemet er fortsat, at der i dette land er 98 kommuner og dermed 98 forskellige måder at forvalte statens rammelovgivning på. Når vejledningen er udformet, som den er, er jeg bange for, at den giver meget arbejde til vores rådgivning. Det bliver i hvert fald nødvendigt fortsat at arbejde politisk for bedre og mere klare regler, der kan bringe os fremad. ■

Flytning og ferie Flytning over en kommunegrænse er fortsat et stort problem. Vælger man som borger med en BPA at flytte, skal den nye kommune foretage en vurdering af, om man nu også kan få en ordning i den nye kom-

Vi troede, da ordningen kom, at den ville åbne op for nåleøjet og gøre det lettere for mange flere at få en ordentlig hjælpeordning. Desværre er personkredsen ikke særlig tydeligt beskrevet, og det er frivilligt for kommunerne om de vil udvide den til at gælde endnu flere. I l l u str a ti o n Nie l s P o u l se n .

Tema: Kommunalvalg

w w w. dh f - n e t. d k

Kommunalvalget nærmer sig I november er der kommunalvalg - et vigtigt valg, når det gælder handicappolitik. Handicap-nyt sætter fokus på valget i artikler og noter. Nedenfor præsenterer vi en række spørgsmål lige til at tage med til valgmøderne. I andre artikler giver vi ordet til nogle af de forholdsvis mange kandidater med handicap, der stiller op og ser på tilgængelighed til valgstederne

Af J eppe S . K erckh o ffs o g B e n te R ø d s g a a r d

Gå til valgmøder og stil spørgsmål 17. november skal vi stemme om sammensætningen af kommunalrådene de næste fire år. En af de vigtigste begivenheder, når man taler handicappolitik, for stort set alle beslutninger om, hvordan tilværelsen skal se ud for den enkelte person med handicap, afgøres lokalt. Den nationale lovgivning er en rammelovgivning, medens niveauet for service suverænt afgøres af den enkelte kommune, og der er meget stor forskel på det i de 98 kommuner. Tilværelsen for mennesker med handicap er afhængig af, at der vælges et byråd, som går ind for inklusion og ønsker, at alle borgere skal leve en tilværelse med lige muligheder. Men hvem skal man stemme på? Man kan ikke sige, at nogle partifarver er mere ’handicapvenlige’ end an-

dre, og faktisk er der mange kommunalpolitikere, som ikke kender så meget til dette område. For de enkelte politikere kan der her være en mærkesag, som de kan være interesserede i at profilere sig på, og for os vælgere er der en god chance for at få nogle udtalelser fra de kommende politikere, som vi kan holde dem fast på efter valget. Der er mange spørgsmål at tage fat på, og Handicap-nyt har lavet en stribe til de kommende politkere. Tag dem med under armen og kæmp for, at DHF’s medlemmer den 17. november får et kanon kommunalvalg! ■

Hvad vil d ug at der kom øre for at forhindre, me klinikker u r flere utilgængelig den adgan e g sker med handicap? for menne-

nfor, at få æ re ø g u d n, broHvad vil ge kantste n a m e d t r det dre de, der gø e n g li g o tolssten s for køres e rd fæ t a svært brugere?

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

uat komm r, fo e jd be r på Vil du ar ik bygge t li o p p a dic nens han e i FN’s handicap n r e p princip n? konventio

N’s hand tiltrådt F

har Danmark ion. nt ecapkonve gøre for, at menn u d m il o Hvad v ap her i k ic d n a h d r, e som sker me rettighed e d r å n p dem? munen o en giver n io t n e v kon

Vil du a rbe kommun jde for, at en b o en får e n koord rger i sagsbeh inerend andler, e som ken tager hå der og nd om b orgeren liv’? s ’hele De nye re gle personlig r om ’Borgersty ret a rummer m ssistance’ (§96, s tk. 3) ulighed fo nerne ka n bevilge r, at kommudisse fle hjælpeor ksib dn som ikke inger til mennesk le er, umiddelb ar pen, hvis det kan g t er i målgrupive dem e fleksibel n mere til for, at ko værelse. Vil du a rbejde mmunen vil benyt bestemm te denne else?

I mange kom muner siger kvalitetsstandard erne, at borg erne kan forvente at komme i bad én gang om ugen. Hvor mange gange om u gen, mener du, det er rimeligt, at et menne ske kommer i b ad?

Vil du arb ejde målre tte at kommu nen vil tilb t for, yde værdige b oliger til y ngre menneske r med han d ic de ikke fx placeres p ap, så å plejehjem?

Hvad vil du gøre for, at kørselsordningen for mennesker med handicap forbedres? I dag er der store problemer både med fx afhentningstidspunkter, spontankørsel, ekstrature og prisen.

gænøre for til brug u d il v Hvad restols en for kø rådgelighed en, fx til n u m m o gere i k afstemlioteket, lv dine ib b , t e s hu t se der? (Sæ ind). ningsste r le eksemp aktuelle

Mener du, at borgerne bør have indflydelse på, hvilke hjælpemidler, de skal have?

Sagsbeh andlings tid mange s teder læn en bliver ger længere. Hvor lang e og du, det e tid mene r rimelig r t, at en b ger må v o rent fra komm e på en afgørelse unen?

ges sat bevil t r fo l a k re s El-crosse t finansieret hjælld es som et fu vis de reelt brug h l, l. Vil du pemidde lpemidde en efterjæ h t e som mun r, at kom arbejde fo te? lever det

Tema: Kommunalvalg

w w w. dh f - n e t. d k

Kandidaterne Det er langt hen ad vejen kommunalbestyrelsen, der afgør den service, borgere med handicap kan forvente. Måske er det grunden til, at der er flere kandidater med handicap end nogensinde tidligere. Handicap-nyt har spurgt rundt i landet for at finde ud, hvem der stiller op og bringer nedenfor små interviews med et tilfældigt valgt udsnit af dem

Hvorfor stiller du op?

Af B e n te R ø d s g a a r d

Marianne Rosenvold, SF, Furesø For mig er det at stille op til kommunalvalget en naturlig følge af det handicappolitiske arbejde. Et arbejde som har ført til etablering af handicapråd i alle kommuner. Et arbejde som i langt de fleste kommuner betyder vedtagelse af en egentlig lokal handicappolitik, som bygger på de grundelementer, som vi alle kender: ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, solidaritetsprincippet og sektoransvarlighedsprincippet. En opstilling til kommunalvalget er et af de gode eksempler på ligebehandling af mennesker med handicap. Desuden har jeg med min faglige baggrund, brændende interesse for samfundet, personlige erfaring og menneskesyn en solid baggrund for at bestride hvervet som kommunalpolitiker for SF. Mine nøgleord er: mangfoldighed, helhedssyn, bæredygtighed, udvikling og visioner.

David Holmberg, Socialdemokraterne, Randers Jeg stiller op til Randers Byråd, fordi jeg gerne vil have indflydelse. I udgangspunktet er der ikke områder, jeg brænder mere for end andre, men jeg vil gerne være med til at påvirke beslutningerne i en bestemt retning. Jeg vil også forsøge at sætte dagsordenen. Skal jeg alligevel forsøge at udpege nogle interesseområder, hvor jeg gerne vil præge udviklingen mere direkte, så er det infrastrukturen (busser og cykelstier), børne- og skoleområdet, tilgængelighed samt landsbyernes trivsel vs. udviklingen af Randers by. Jeg stiller ikke op for at være listepynt, men fordi jeg har en reel ambition om at blive valgt. Men dermed ikke sagt, at det er en let opgave at opnå valg - langtfra – opgaven bliver på ingen måde let. Nu får vi se, hvordan det ender ud, når vælgerne har talt! Læs mere på www.davidholmberg.dk.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

Børge Larsen, Venstre, Fredericia Jeg har siddet i byrådet tidligere og ens tilstedeværelse har en positiv afsmittende effekt i handicapspørgsmål, synes jeg. Lige nu mangler den effekt. Jeg er med i klagerådet for fx hjemmeplejen og også med i Beskæftigelsesankenævnet. Mit arbejde begge steder betyder, at jeg ser en del sager, hvor de gode intentioner i loven ikke formidles godt nok af kommunen og til borgerne. Her er der meget at gå gang med. Fx den store administration af hjemmehjælpernes tid, som koster mange penge, som kunne bruges bedre ude i borgerens hjem. Administrationen har taget helt overhånd. Jeg er også far til en søn på 12 år, og hele børne- og ungsdomsområdet har også min store interesse. Fordi børnene er fremtiden, skal der være gode tilbud til alle børn og unge. På boligområdet er der generelle problemer i hele landet, fordi der bygges for få handicapegnede boliger og tilgængeligheden kunne godt være bedre til fx veje, butikker og lignende – også her i kommunen.

Janus Tarp, Det Konservative Folkeparti, Sorø Meget af min hverdag drives af, at jeg gerne vil have politisk indflydelse. Jeg er meget interesseret i politik og lokalpolitik. Jeg kan godt lide at se resultater, og at arbejde politisk giver indflydelse på hverdagen ikke bare min egen, men også de andre borgeres. Jeg vil gerne være med til at præge udviklingen i samfundet med de politiske holdninger, som jeg har. Jeg vil ikke være en speciel handicappolitiker eller sætte specielt fokus på det, selvom jeg har en stor viden på området, som jeg gerne vil bruge, men det er den helt generelle politik i kommunen, som jeg har holdninger til. Fx vil jeg gerne sætte fokus på eliteidrættens vilkår i kommunen, men også trafiksikkerhed, her er meget usikre forhold på skoleveje og vejene ved fritidsaktiviteterne, fordi kommunen er præget af mange landeveje. Det giver usikre forhold for børnene, men også for alle andre.

Tema: Kommunalvalg

w w w. dh f - n e t. d k

Farhang Nezam Sarmadi, Det Radikale Venstre, Furesø

Lene Nielsen, Socialdemokraterne, Mariager Fjord

Jeg stiller op, fordi jeg er utilfreds med forholdene i Furesø Kommune for mennesker med handicap, ældre og udlændinge. Jeg så gerne, at kommunen arbejdede mere målrettet for fuld beskæftigelse og integration. Vi skylder mange penge væk fra dengang, vi var Farum kommune, og derfor sparer kommunen meget. Men jeg synes, at man sparer de forkerte steder, og jeg vil gerne være med til at omprioritere. Jeg vil også satse på en bedre kommunikation mellem kommunen og borgerne. Der er lange sagsbehandlingstider, og som borger kastes man rundt mellem mange forskellige sagsbehandlere, som skal spare penge på kommunens vegne. Jeg mener, at kommunen kan blive bedre, end den er nu ved at omprioritere, satse på kommunikation og bruge pengene på en anden måde.

Jeg ønsker at gøre en forskel. Jeg synes, at et byråd skal afspejle samfundet, og derfor bør der også være mennesker med handicap i et byråd. Jeg er medlem af handicaprådet og aktiv i Danske Handicaporganisationer (DH) - og der har vi tit talt om, at det gælder om at få indflydelse og være der, hvor beslutningerne tages. Selvom meget vedtages på Christiansborg, så træffes der også mange beslutninger i kommunen. Et handicap skal ikke være en hindring for at stille op, man skal turde at prøve noget nyt. Jeg blev opfordret af den lokale partiforening til at stille op og efter at have tænkt over det et stykke tid, besluttede jeg mig. Jeg ved godt, at man som kommunalpolitiker beskæftiger sig med andet end handicappolitik, og det vil jeg også gerne, men jeg vil også være ”de handicappedes forlængede arm”.

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

TAG EN HJÆLPER MED OG BLIV KIGGET OVER SKULDEREN En ellers god regel truer den hemmelige afstemning. Hvis man ikke selv kan føre blyanten, skal man have to

En ændring i valgloven med virkning fra 1. april 2009 giver mulighed for at udpege en hjælper til at sætte krydset, hvis man ikke selv kan, men man skal også have en valgtilforordnet med. Herved kan det hemmelige ved stemmeafgivelsen gå fløjten. Center for Ligebehandling og handicaporganisationerne protesterede over det formynderiske aspekt, som ikke harmonerer med, at Danmark har tilsluttet sig FN konventionen om rettigheder for personer med handicap. Alle fandt det positivt, at man kan udpege en hjælper, men ikke at en myndighedsperson skal med. I de andre nordiske lande skal en valgtilforordnet ikke gå med ind i boksen. Institut for Menneskerettigheder mener, at personen bør kunne fra- eller tilvælge en myndighedspersons tilstedeværelse. Indsigelserne var forgæves. ■

FAKTA: Valgloven § 3, stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Af : B e n te R ø d s g a a r d

personer med ind i boksen

• Busser • Personbiler

Komfort + VW - den perfekte løsning... I VW busserne er der tænkt på alt, som gør såvel kørslen som opholdet i bilen attraktiv. Optimale pladsforhold, fleksibilitet og righoldigt udstyr gør køreturen til en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles i højde og længde, integreret joystickgearstang gør den nem at nå og letter gearskiftet. Sådan kunne vi blive ved....

Allerede når du sætter dig ind i den nye VW fornemmer du, at det er din bil. Den personlige indretning, de ergonomiske hensyn og rummeligheden gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Her er taget hensyn til det hele.

Vi leverer overalt i Danmark

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner.

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. Christian Rosendahl

Per Zoëga

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Villy Veirup as

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600 www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk

Tema: Kommunalvalg

w w w. dh f - n e t. d k

Hvordan får man sat sit kryds? Tilgængeligheden skal være i orden – også ved valg. Ved EU-valget tidligere på året gik det ikke optimalt til i København. En københavnsk vælger gik i protest og en anden stemte i et telt. Kun halvdelen af valgstederne er tilgængelige Ved EU parlamentsvalget forlod René Stampe valgstedet på Sølvgade Skole i protest – uden at stemme, fordi han i sin manuelle kørestol skulle op ad en meget stejl krydsfinerrampe. Det ville han ikke. En valgtilforordnet som stod i skolegården og røg tilbød at hente en stemmeseddel, men René Stampe takkede nej. ”Jeg kørte igen, jeg blev både sur og ked af det. Demokratiet var ikke for mig den dag. Jeg overvejede at indordne mig og stemme i gården, men det nytter ikke noget, så bliver det bare ved på den måde - at forklare hvorfor man ikke vil stemme på de vilkår og forlade stedet i protest virker bedre, synes jeg.”

ryggen til for at overvære, at alt gik korrekt til. Når jeg tænker på det, kan jeg ikke lade være med at grine, for en person med ryggen til, gør da hverken fra eller til? Og hvis boksen havde været indrettet anderledes, havde jeg ikke haft brug for hjælp. Sven. A Knudsen, som er i Handicaprådet i København, synes, at de indkøbte telte er bedre end ingenting”. Vi kan ikke vente med at afgive vore stemmer, indtil alle skoler og valgsteder er tilgængelige”, siger han, som i øvrigt er i færd med via Handicaprådet at rapportere tilgængeligheden på de valgsteder, som Københavns afdeling i Dansk Handicap Forbund har kendskab til.

Telt med en god stemmeboks

Af B e n te R ø d s g a a r d

Grethe Jensen stemte i et telt udenfor Tagensbo Skole, som var indrettet med en stemmeboks. En valgtilforordnet tog imod hende og hentede en stemmeseddel og en stemmekasse. ”Boksen inde i teltet var ok, jeg kunne nå både bord og blyant, det var en meget positiv oplevelse, og de valgtilforordnede var meget hjælpsomme. Jeg så andre, der fik lov til at stemme i deres biler, og også det fungerede fint. Men kunne ikke være bekendt at gå igen og sige, at man ikke kunne stemme. Men jeg håber ikke, at teltene bliver noget permanent, for det vil ikke være godt for fx forældre med handicap, at skolerne ikke bliver rigtigt tilgængelige”, siger hun.

Valgtilforordnet stod med ryggen til Sven A. Knudsen som sidder i elkørestol stemte ved EU valget på Jagtvejens Skole, hvor han forcerede en stejl rampe. Inde i stemmeboksen var bord og blyant placeret for højt. Da han ville have sin hjælper med, protesterede en valgforordnet. ”Jeg oplyste om de nye regler (Se side 43), og så fik jeg lov. Den valgtilforordnede, der var med, stod med

Fokus på valgstederne i København Thomas Jacobsen er sekretariatschef i Kultur og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Ved EU parlamentsvalget tog kommunen nye initiativer. ”Vi har 54 valgsteder i kommunen og ca. halvdelen er tilgængelige, og der fik vi bokse indrettet til kørestolsbrugere. Til de resterende købte vi telte til opstilling i skolegårdene, og vi informerede om den nye regel om, at man kan udpege en hjælper til stemmeafgivning. Jeg er ked af at høre, at en vælger gik i protest. Jeg har ikke hørt noget om, at teltene ikke kom op, men ikke alle fik dem, det var en vurderingssag”, siger Tomas Jacobsen. Kommunen har mange gamle skoler, og kun når valgsteder nedlægges, finder man nye steder, hvor man så prioriterer tilgængeligheden fx Remisen på Østerbro og i Valby. ”Vi har også tænkt på at have færre men tilgængelige, gode valgsteder, men de københavnske politikere har valgt at prioritere den geografiske nærhed højere”, siger Thomas Jacobsen. ■

45 F o t o : S ø re n S t a a l / S c a n pi x

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 4 · S E P TEM B ER 2 0 0 9

FAKTA: Sådan skal en stemmeboks se ud! Det kan sagtens lade sig gøre at lave en stemmeboks, så alle kan være med ved afstemninger. Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet en kort vejledning med tjekliste og tegninger til, hvordan stemmerum/bokse kan udføres, så de opfylder Vejledningen om Folketingsvalg. Se mere på www.sbi.dk.

Valgsteders tilgængelighed Center for Ligebehandling undersøgte tilgængeligheden til landets valgsteder i 2008. Undersøgelsen viser mange problemer med tilgængeligheden, dels muligheden for at stemme på lige fod med andre inde i valglokalet, dels parkeringsforhold, som ikke er uvæsentlige, hvis man skal stemme i sin bil, og også stejle ramper, der ikke overholder kravene. Du kan læse Center for Ligebehandlings undersøgelse: ”Demokrati for alle – en gennemgang af valgloven m.v.” på centrets hjemmeside www.clh.dk.

Handicap·nyt

Bliv handicaphjælper hos HandiHelp da n m a r ks stø rste mi n i bu s c e nte r!

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med specialindrettede Minibusser overalt i Danmark. Altid mere end 80 nye Minibusser på lager. Leveringstid 2-4 uger.

Nu hvor borgere med den ny ordning om Borgerstyret Personlig Assistent (BPA) selv kan vælge, hvem de ønsker handicaphjælpere fra, oplever HandiHelp en stor efterspørgsel på netop vores hjælperordning.

Vi søger derfor dig, der er interesseret i at yde en god, faglig kompetent og Ikke mindst nærværende handicaphjælp i dit nærområde – og gør en forskel for borgerne. Vi tilbyder vores handicaphjælpere:

Kurser Vores serviceydelse er af høj kvalitet, der tilbyder vi løbende kurser, som gør at du altid er fagligt godt klædt på til. Attraktiv løn Løn med alle gældende tillæg Et fleksibelt arbejde Deltidsarbejde, fuldtidsarbejde, eller studiearbejde ud fra dine egne ønsker og ikke mindst kvalifikationer

- Også gode brugte busser på lager!

Hvi d k æ rv ej 4 · 5 25 0 O d e n s e sv · Tl f.: 6 3 1 5 2 000 r u n ev ej 4 · 8 2 1 0 År H u s v · Tl f.: 8 6 2 4 8 4 2 3

w w w. m oto r b y e n . d k

Det perfekte match En database hvor du selv aktivt og målrettet kan søge brugere at arbejde for. Ring og få en snak med vores rekrutteringsafdeling på 39206464 www.handihelp.dk gitte@handihelp.dk Omøgade 8, st.th. - 2100 København Ø

Bliv godt kørende RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Lej, køb og sælg handicapbiler

Klik ind på handiauto.dk og lej: personbiler, busser og minibusser eller sælg: din brugte handicapbil eller bus til os

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk www.handiauto.dk - Telefon: 3920 6464

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Handicap·nyt ®

CadWeazle

Slut med begrænsninger

Vores terrængående kørestol er revolutionerende, fordi den tillader fuld frihed i skoven, på stranden, i sneen osv.

 Anvendelsesmulighederne er uendelige  Komplet uafhængighed i naturen!  Store ballonhjul forhindrer fastkørsel  Batteri- og solardrevet  Styring via praktisk joystick  Ballonhjulsæt fås også til montering på kørestole

Specialsyet tøj

tilpasset dine behov

Speciale: HANDICAPTØJ, DUNTØJ, KØREPOSER OG REGNSLAG v/ Una Pedersen Juelsmindevej 39 · 5200 Odense V Tlf. 66 17 70 16 · Mobil 40 63 10 99 www.rostgaarddesign.dk e-mail: una@rostgaarddesign.dk

For gratis prøvekørsel og yderligere information: Labcoil Rainer Grundies Vangvedvejen 7 Tel: (+45) 4033 4888 E-Mail: danmark@cadweazle.com

www.cadweazle.com

Få 500 danske virksomheder til at støtte Dansk Handicap Forbund! Køb tøj, musik, film, pizza, bøger, rejser, taletid og meget mere på internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis for dig. Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi har brug for din hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten aldrig er lige meget - alting gør en forskel! OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk Handicap Forbund ganske gratis.

Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Magasinpost UMM ID nr. 42111

LEMCO COMBI Bike KUN 12.375,-

Også leje... inkl. moms

Træn hjemme eller i fysioterapi

Prøv i

14 dage

Bestil afprøvning idag på: www.lemco.dk Velegnet til:

Pedal lås for let indstigning.

Armene fikseres let Flex håndtag til bl.a. med chattanooga bånd. Paraplegikere.

TLF: 3325 4002 • INFO@LEMCO.DK

• Genoptræning • Vedligeholdelse • Konditionstræning • Kolde ben • Hævede ben