Dansk politi 05 2013

dansk politi nr. 05 2013

Tag en politiuddannelse og f책 en bachelor oven i hatten

Lederen Af Claus Oxfeldt, forbundsformand

Vi skal udvikle – vi skal have indflydelse R

igspolitiet 2013 er meget langt fra Rigspolitiet 2010. Det samme gælder politiet.

Og udviklingen fortsætter.

Der er sket meget.

Enormt meget.

Det samme gælder hele den offentlige sektor.

Meget er vendt på hovedet, strømlinet, effektiviseret og plantet i store sekretariater og forhandlingsafsnit.

Alle skal forholde sig til økonomi, bundlinje og målepunkter.

Hele omvæltningen - man kan kalde det en uvarslet reform - af politiet har været som at stå i en orkan, hvor faste vaner, traditioner, forhandlinger og arbejdsgange er blevet blæst væk under fødderne på de ansatte.

I den forandringsstorm har det mildest talt været svært at være Politiforbundet. Det har været benhårdt at være fagligt sikkerhedsnet og medlemmernes "bedste kollega", fordi vores arbejdsgiver har oprustet voldsomt og ændret alle kendte

2

Dansk Politi nr. 05 2013

forhandlingsgange. Fordi det implicit har været en (finans)ministeriel dagsorden, at fagforeningernes indflydelse skal stækkes.

Helt uagtet - i øvrigt - at vi, alle de ansatte, er limen, som har holdt arbejdspladsen samlet og velfungerende.

Lad mig slå fast: Politiforbundet SKAL have indflydelse.

Vi skal bruge de seneste års reformeffektiviserings-økonomi-orkan til at bygge vindmøller.

Vi skal udvikle os, så vi bliver en naturlig og vigtig "spiller" i forhold til fremtiden.

Uden et stærkt Politiforbund vil dansk politi gå i opløsning som den velfungerende, demokratiske og menneskelige arbejdsplads, der skaber nogle af de allerbedste politifolk i verden.

Det naturlige krav om indflydelse skal vi tage på os.

Vores medlemmer, på verdens måske bedste arbejdsplads, har simpelthen krav på, at vi følger trop med udviklingen og forandringerne.

Som ny formand i Politiforbundet vil jeg også sætte mig i spidsen for at skabe et udviklingsforbund, som kan matche den nye virkelighed og de nye arbejdsgange.

Et af næstformand Claus Hartmanns og mine projekter er at komme tættere på medlemmerne og sikre, at vi igen kommer på forkant.

Internt i Politiforbundet er vi allerede i gang med at strømline og gøre op med tidligere tiders mødekultur. Vi forsøger at skabe tid og kapacitet til at løfte os fra den evige drift - og løbende have fokus på udvikling. På at blive bedre. På bedre at kende medlemmernes behov og kunne indfri dem.

Vi har netop vedtaget at indføre udviklingsmøder. Vi forsøger at arbejde mere effektivt og hurtigt i vores kommunikation internt og med medlemmerne.

Og vi vil gøre alt, vi kan, for at sætte en dagsorden i alle mærkesager, FØR løbet er kørt.

For vi SKAL have indflydelse.

Vi er medlemmernes talerør og sikkerhedsnet i en svær tid - som med sik-

indhold Vi bliver så kloge Den nye uddannelse er god - men det betyder ikke, at den gamle var dårlig. Sådan cirka lyder budskabet fra folkene bag Politiskolens nye professionsbacheloruddannelse. Læs hvad den indebærer og sig goddag til de nye elever. side

06-13

Karriere-stafetten

kerhed bliver endnu sværere. Vi er ene om at have stemmen, når politiet bydes for meget.

For en del medier er politiet bare en god og dramatisk historie. Godt nyhedsstof og lette at pege fingre af eller bruge som politisk kastebold og spin-offer.

Sådan lyder navnet på DANSK POLITI’s nye serie, hvor vi besøger kolleger med vidt forskellige jobfunktioner.

Formålet er at lave små portrætter af de mange muligheder, politijobbet giver.

Kriminaltekniker Bo Reitz fra Sporgruppen i KTS er den første, som griber og sender stafetten videre.

For Politiforbundet er det verdens bedste arbejdsplads - og hele demokratiets og retssikkerhedens garant.

Derfor er vores ansvar ekstra stort.

Derfor SKAL vi have indflydelse. Vi skal udvikle os, være fleksible og tænke fremad og i takt med tiden.

Med sammenhold og en fantastisk medlemsgruppe i ryggen, vil det også lykkes.

Udvikling og sammenhold skal gøre Politiforbundet, og dermed politiet, til frontløber, når det handler om at gen­ erobre medlemmernes indflydelse ved de offentlige forhandlingsborde. Når vi skal genvinde tilliden og fagligheden - og begrænse måltals-, dokumentations- og statistikhysteriet.

side

LÆS

OGS Deb Å: at  Kort Bøg er  Ny t Vær d at Poli vide tihis torie

14-15

Politikerne rykker på chikanesager Siden DANSK POLITI har beskrevet, hvordan chikane ikke er et ukendt fænomen i politifolks fritid, har flere politikere på tværs af partierne rørt på sig.

Politiforbundet er i gang med at kortlægge omfanget - så husk at gå til din tillidsmand, side hvis du har oplevet chikane i fritiden.

16-17 Dansk Politi nr. 05 2013

3

fagligt Udadvendte personer løber med anerkendelsen FORSKEL Er du typen, der lige skal tænke efter en ekstra gang, inden du giver din mening til kende? Eller når du frem til din mening i et splitsekund og deler den gerne med alle andre?

Hører du til førstnævnte kategori - også kaldet den introverte type - så risikerer du nemt at blive overset, selv om du er en slider og fagligt dygtig. Omvendt er det nemt for de ekstroverte at få opmærksomhed, ligesom det giver status at være udadvendt.

Det beskriver v­ irksomhedsrådgiver Soulaima Gourani i magasinet Arbejdsmiljø.

- De ekstroverte løber ofte med anerkendelse, lønforhøjelse, sejre og æren, fordi de er gode til at gøre opmærksom på sig selv. De introverte får derimod en fornemmelse af, at de ikke er gode nok. At de ville ønske, at de var anderledes, fordi de kan se, at den stille adfærd ikke påskønnes og anerkendes, uddyber hun.

Hun anbefaler virksomheder at være opmærksomme på forskellighederne mellem ekstroverte og introverte personer, hvis virksomheden vil have mest muligt ud af deres medarbejdere.

Tag nattevagt ved fuldmåne ZZZZZ Nu er der endnu en faktor, du kan tage med ind i planlægningen af månedens vagter. Forskere har nu nemlig bevist dét, som mange allerede havde på fornemmelsen: Vi sover dårligere ved fuldmåne. Så kører du på treholdsskift er der altså god fidus i at ønske nattevagt heromkring.

Det schweiziske forsøg viser, at i dagene omkring fuldmåne sov de 33 forsøgsdeltagere 30 procent mindre dybt og 20 minutter kortere. Hvad årsagen til den dårligere søvn er, har forsøget til gengæld ikke fundet frem til.

Kilde: videnskab.dk

10.756 10.832

Antal politiansatte i Danmark 2012/13

10.779

10.810

10.763

10.813 10.751

10.711

10.706

10.694

(inkl. Færøerne og Grønland) Kilde: Politiforbundet

4

Dansk Politi nr. 05 2013

1. sep.

1. okt

1. nov.

1. dec.

1. jan.

1. feb.

1. mar.

1. apr.

1. maj

1. juni

Politimand chikaneres på Facebook Politiet i Midt- og Vestjylland er i øjeblikket i færd med at efterforske en sag, hvor en kollega hænges ud på Facebook. Kollegaen har som arbejdsområde at fjerne ulovlige kamphunde. Det har fået gale borgere i Midt- og Vestjylland til at oprette en Facebook-side alene med det formål at svine politimanden til. Her bliver han omtalt ved navns nævnelse, sammenlignet med Hitler og højtstående SS-folk, ligesom han får dødstrusler.

Ledelsen i Midt- og Vestjyllands Politi vurderer, at truslerne og injurierne kan give op til seks måneders fængsel. Efterforskningen kompliceres af, at Facebook hører ind under amerikansk lovgivning – derfor tager det tid at få siden lukket ned. På TV Midt og Vests hjemmeside, www.tvmidtvest.dk kan man se et indslag om Facebook-siden.

Sanse- og oplevelseshave for PTSD-ramte FÆLLESSKAB Som udsendt i internationalt arbejde for Danmark kan man risikere at vende hjem med sår på sjælen, og nogle udvikler PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom). Det gjorde blandt andre René Pamperin, da han var udsendt som officer i Helmand i Afghanistan. Med den ­baggrund har han stiftet den frivillige, almennyttige forening, SanseHaven, hvis vigtigste formål er at skabe et vedvarende forum af fællesskab og sammenhold for veteraner fra forsvaret, politiet, beredskabet, humanitære organisationer med flere. Foreningen vil sætte særligt fokus på de PTSD-ramte. Omdrejningspunktet bliver en sanse- og oplevelseshave i Slots Bjergby ved Slagelse. Haven er under opbygning og forventes at åbne midt i marts i 2016. Men allerede nu er der brug for frivillige kræfter. Foreningen er åben for alle, der kan tilslutte sig formålet.

Se mere på Facebook - søg på VeteranHaven.

En hjemmeside er desuden på trapperne.

Mere moderne forkyndelser Lidt nemmere Politi og domstole har gennem årene brugt mange ressourcer på at forkynde stævninger over for folk, som skal møde i retten. Jævnligt kører stævningsmanden forgæves, fordi vedkommende ikke er hjemme. Eller også må retsmøder udsættes, fordi den sagsøgte har glemt at møde op i retten.

Men en ny bekendtgørelse om forkyndelse, som trådte i kraft 1. juli, gør det hele lidt mere fleksibelt – ikke mindst for politiet. Eksempelvis er det nu muligt at forkynde over telefonen, og domstole og politi må også sende påmindelser til sagsøgte om at møde op i retten pr. sms eller e-mail.

Desuden sidestilles en forkyndelse på arbejdspladsen med forkyndelse på bopælen, ligesom man må forkynde over for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den pågældende opholder sig.

Sluttelig er reglerne for politiets bistand i forbindelse med forkyndelse blevet ændret. Fra 1. juli kan politiet alene anmodes om at deltage i forkyndelser, der ikke hidtil er lykkes for domstolene og heller ikke antages at ville lykkes på et senere tidspunkt.

Dansk Politi nr. 05 2013

5

Politiuddannelsen

Nu som

professions bachelor

- men mere praktisk end nogensinde Politijobbet er stadig i fokus, når Politiskolen til februar træder ind i de rækken af professionsbachelorer. Arkitekterne bag den nye uddannelse har benyttet lejligheden til at få en mere tydelig rød tråd vævet ind i de uddannelsesmoduler, de studerende går igennem undervejs. Læs om vejen til akkreditering af den professionsbachelor som Politiskolens leder, Michael Flemming Rasmussen, selv kalder for Danmarks mest krævende.

6

Dansk Politi nr. 05 2013

Af Tania Kejser

D

er er store følelser på spil, når der skal pilles ved den uddannelse, alle danske politifolk har til fælles.

Meningerne - og nok også fordommene - er mange.

For hvad er meningen med at tage en bachelor i et fag, der i så høj grad er præget af at være et håndværk, hvor menneskelige kvalifikationer er afgørende?

Michael Flemming Rasmussen er leder af Politiskolen. Han blev ansat i 2010 og har været med til at holde snor i de tanker og det arbejde, som har været i gang for at opnå den ønskede akkreditering til professionsbachelor. Den godkendelse fik uddannelsen kort før sommerferien. Det betød et af de første punktummer, på en lang vej mod en ændret tænkning i den måde, Danmark uddanner sine politifolk på. Når halvdelen af underviserne i februar 2014 har fået den rette akademiske overbygning, står skolen helt klar til at agere i det nye felt.

Men hvad betyder det så? Rundt omkring i politikredsene har en del politifolk set med skepsis på de nye uddannelsesplaner. Mange ansatte har ikke altid haft lige god erfaring, med at akademikere blander sig i politiarbejdet. Pragmatisme, sund fornuft og erfaring fra virkeligheden er en del af enhver god politiansats rygsæk - så hvad kan folk fra den øvrige uddannelsesverden bidrage med?

- Vi kan lære af hinanden. Det, som jeg er allergladest for ved den nye uddannelse, er, at vi er lykkedes med at skabe tværfaglige lærerteams. Hver gang vi ansætter tre politiuddannede, ansætter vi også en akademiker. Lærernes opgave er at arbejde sammen om de respektive uddannelsesforløb, hvor alle spiller ind med netop deres viden. Det kom-

Derfor fik politiet en ny uddannelse

mer der rigtig meget godt ud af, siger Michael Flemming Rasmussen.

Den største opgave er herhjemme

Faktisk er man lykkedes så godt med opbygningen af teams, at udlandet kigger interesseret med. Michael Flemming Rasmussen er inviteret både til Island og Kina for at fortælle om de tanker, uddannelsen bygger på. Den største opgave har været at fortælle kollegerne herhjemme om, hvorfor man har gjort som man har gjort - og overbevise dem om, at de studerende, som kommer ud i den anden ende, er gode kolleger som kan bruges i den virkelige verden.

Hele foråret 2012 var Politiskolen på road show til landets politikredse for at fortælle om, hvad der er op og ned på den nye uddannelse.

- Betegnelsen professionsbachelor betyder, at vægten er på faget. Vi skal lære vores studerende at reflektere, men de skal bestemt ikke sidde og tænke så meget, at de ikke kan handle. Handling er jo fundamentet for politijobbet, siger Michael Flemming Rasmussen.

Virkeligheden er i fokus

Kigger man helt faktuelt på, hvad den nye uddannelse indeholder, og hvordan den er bygget op, vil man se, at de studerende får mere praktik, end nogensinde før, ind under huden fra første skoledag. Al undervisning tager udgangspunkt i en case fra virkelighedens politiarbejde. Og det er her, de såkaldte lærerteams kommer til deres ret.

De tager hånd om de nye studerende

Baggrunden for at lave politiuddannelsen om har rødder helt til­ bage til politireformen. I Visionsudvalgets rapport fra 2005 anbefalede man, at politiets uddannelse - herunder grunduddannelsen - fik et kvalitetsløft. I rapporten stod ikke nævnt, at uddannelsen nødvendigvis skulle stile efter at blive en professionsbachelor men da både sygeplejersker, lærere og andre uddannelser allerede har taget denne rejse, ville det virke omsonst at stile efter et lavere uddannelsesniveau. Det betyder, at Politiskolen fra den 1. februar 2014 udbyder en Professionsbachelor i Politivirksomhed i stedet for Politiets hidtidige grunduddannelse (PG-uddannelsen).

Det er ikke kun Politiskolens lærerstab, der er blevet sendt afsted på videreuddannelse i forbindelse med overgangen til professions­ bachelor. Hver politikreds har flere uddannelsesansvarlige, der har til opgave at sørge for, at de studerende modtager de råd og den vejledning, de har brug for i forbindelse med praktikken. Hver kreds har således uddannet en koordinerende uddannelsesleder, som har gennemført en pædagogisk diplomuddannelse i vejledning og supervision, en lokal uddannelsesvejleder, som har afsluttet tre moduluddannelser i vejledning og supervision samt en praktikvejleder, der har været igennem en lokal vejlederuddannelse.

Dansk Politi nr. 05 2013

7

Politiuddannelsen - Noget af det, som har berørt mig allermest i mit politiarbejde, har været underretning af pårørende efter for eksempel et færdselsuheld med dræbte.

Men det fik jeg faktisk aldrig nogen undervisning i. Jeg lærte noget fra ham, jeg kørte sammen med, og det var jo fint. Problemet er bare, hvis den ENESTE læring foregår på den måde, så får man kun sin viden set fra ét verdenssyn. Gennem vores casebaserede undervisning, kommer vi hele vejen rundt. Psykologen kan bidrage med sin viden om menneskers reaktioner. Den politiuddannede med sin erfaring. Det giver altså et bedre grundlag for undervisningen, siger Michael Flemming Rasmussen.

Den nye uddannelse er opbygget af moduler. Hele vejen igennem er for eksempel skydning, fysisk træning og jura faste elementer, mens andre fag skiftes ud undervejs. Hvor en klasse tidligere mødte en klasselærer og en sociolog, arbejder lærerne nu sammen om de forskellige forløb. Det betyder, at lærerne har til opgave at få det bedste ud af hinandens viden.

Det skulle lykkes

Mange gode kræfter har arbejdet minutiøst på at opnå den ønskede akkreditering af politiuddan-

nelsen. I 2009 søgte skolen nemlig første gang om at blive optaget i rækken af professionsbacheloruddannelser - og fik afslag. Begrundelsen lød blandt andet, at skolens lærere ikke havde et højt nok uddannelsesniveau.

- Oven på det prestigetab det var ikke at blive akkrediteret, har ånden været, at det måtte ikke ske igen. Oven i hatten kom, at den nye politiuddannelse blev en del af budgetanalysen og dermed også af effektiviseringsprocessen i 2010, fortæller Michael Flemming Rasmussen.

De reduktioner, der fulgte i kølvandet på effektiviseringsprocessen, udfordrede det hidtidige oplæg til en professionsbacheloruddannelse.

- Men kravet, om at vi skulle spare på det oprindelige forslag, var slet ikke så skidt endda, for det satte gang i kreativiteten.

Det gjorde, at vi i dag udnytter lærerkræfterne langt mere effektivt, end der ellers var lagt op til. Jeg er ikke bleg for at sige, at vi i dag har en bedre uddannelse end den, som blev beskrevet i 2009 - og endda ved brug af færre årsværk, end den uddannelse, som vi første gang søgte akkreditering på, fortæller Michael Flemming Rasmussen.

Danmarks hårdeste

De sidste par år har Politiskolen været gennem en transformation. For selv om akkrediteringen til professionsbachelor først træder i kraft til februar, mærker eleverne allerede forandringerne nu.

POLITISKOLEN

Udvikling & administration

Institut for Beredskab

Institut for Magtanvendelse & Konflikthåndtering

Politimuseet

Institut for Forebyggelse & Analyse

Institut for Efterforskning

Institut for Etik, Adfærd & Dannelse

Fremover bliver Politiskolen organiseret i fem institutter med hver sit fokus på politiets kernefaglighed. Den nye struktur implementeres, når det sidste PG III hold forlader skolen.

8

Dansk Politi nr. 05 2013

- Vi asfalterer, samtidig med vi ruller. Og vi stiller store krav til eleverne. Jeg tror faktisk, at vi har skabt Danmarks mest krævende professionsbachelor. Men vi har også et fantastisk råmateriale at gøre godt med, fordi vi kan håndplukke vores studerende, siger Michael Flemming Rasmussen.

Klar til ansvar

Det drive, der skal til som politistuderende, er ikke til at spøge med. En undervisningsuge på 37 timer, herudover diverse læsestof og en pligt til at holde sig i form. Der har lydt råb om hjælp fra de første par hold, som startede på uddannelsen efter omlægningen i 2011. For nogle blev det umuligt

Sådan er uddannelsen bygget op

Modul 1: 33 uger på skolen. Giver en introduktion til uddannelsen og sætter rammen for politiets faglige kerne. Fysisk træning, jura og skydning er gennemgående fag i alle ugerne. Modulet afsluttes med, at de studerende, efter at have bestået samtlige fag, certificeres til at udøve selvstændig politimyndighed, og modtager deres politiskilt.

Modul 2: 22 uger i en politikreds. Her afprøves den viden som de studerende er blevet forberedt på gennem forløbet på modul 1 - indenfor områder som patruljekørsel, sagsbehandling, rapportskrivning, udrykning og disponering.

Modul 3: 22 uger på skolen. Opholdet bygger oven på praktikken med fag som ”patruljetjeneste og indsatskoncepter”, politiidentitet- og kultur og ligesom de studerende får viden om det internationale politisamarbejde, efterforskning, færdselsdrab med flugtbilist med videre.

Modul 4: 22 uger i en politikreds. Her arbejder den studerende i lokal­ politiet med efterforskning af borgervendt kriminalitet, forebyggelse og problemorienteret arbejdsmetode, sager om vold og narkotika og anden særlovskriminalitet. De studerende udarbejder en feltundersøgelse med udgangspunkt i en problemstilling fra deres praktikophold.

Modul 5: 33 uger på skolen. Viden og erfaring fra praktikopholdet inddrages i undervisningen. Her ses nærmere på forebyggelse i teori og praksis og på at arbejde i socialt belastede områder. De studerende bruger en case med en overfaldsvoldtægt til at diskutere politiarbejdets formål, funktion og metoder. Sidst i forløbet ligger et 11 ugers bachelorprojekt.

at få studielivet på SU til at hænge sammen med 37 timers undervisning og lektier samt træning ved siden af. Mange ønsker er imødekommet, men uddannelsen er stadig hård, medgiver Michael Flemming Rasmussen.

- Vi står til regnskab over for flere. Hvis man på de første 33 uger skal nå at blive så dygtig, at vi kan tillade os at sende vores studerende ud med et politiskilt i hånden, så kræver det altså noget. Den tid er forbi, hvor vi kan tillade os at bruge befolkningen som ufrivillige figuranter i vores uddannelse. Derfor skal man kunne sit stof, før man bliver sendt ud i en kreds.

Desuden har kollegaen i patruljebilen krav på, at de studerende er i den form, som politiarbejdet kræver. Derfor er vi nødt til at lægge rigtig meget ind i de første 33 uger, og derfor er studiet hårdt. Og egentlig synes jeg, det er okay. Vi udstyrer folk med stav, pistol og håndjern samt retten til at bruge magt over for civile borgere i et demokratisk samfund. Det må godt kræve noget at opnå, siger Michael Flemming Rasmussen.

Særlig situation

Indtil februar er de studerende, som går på Politiskolen, i en lidt særlig situation. De bliver uddannet politifolk med præcis de samme fag som bliver gældende for de kommende bachelorer, men p.t. uden garanti for at få et eksamensbevis som professionsbachelor.

- Vi er meget opmærksomme på, hvad der kommer til at ske med de studerende, vi har inde i ”pipelinen”. Og der bliver gjort et ihærdigt stykke arbejde for, at de, når tiden kommer, kan blive eksamineret som professionsbachelorer på lige fod med de studerende, som begynder til februar, siger Michael Flemming Rasmussen.

Politiskolens nye struktur

Fremover bliver Politiskolen organiseret i fem institutter med hver sit fokus på politiets kernefaglighed. Den nye struktur implementeres, når det sidste PG III hold forlader skolen.

Institut-modellen er udarbejdet parallelt med lederreform 2.0, og repræsenterer et perspektivskift i ledelsen af Politiskolen. I praksis fordeles de forskellige kurser og lærerteams, der samlet set udgør den nye politiuddannelse, under hvert af de fem nye institutter. På denne måde vil både driften og den fortsatte udvikling af uddannelsen være forankret i fem helt centrale områder.

Dansk Politi nr. 05 2013

9

Politiuddannelsen

Goddag til

96 nye politielever Mandag den 29. juli begyndte et hold nye politielever på Politiskolen. Selv om uddannelsen i teorien først er godkendt som professionsbachelor til februar, får de nøjagtig samme uddannelsesforløb, som bliver kendetegnende for den nye uddannelse.

DANSK POLITI tog en snak med tre af dem.

Mød din nye kollega

- I alt begyndte 96 unge mennesker på politiuddannelsen den 29. juli.

- Fordelt på 4 hold er 74 mænd og 22 kvinder.

-B egge køn har en gennemsnitsalder på 26 år.

-9 1,7 procent af de nye elever har en gymnasiel uddannelse (studentereksamen, HF, HTX eller HHX).

-S eks procent har en erhvervsuddannelse.

-T o procent har såvel en erhvervsuddannelse som en gymnasial uddannelse.

Kilde: Rigspolitiet

10

Dansk Politi nr. 05 2013

Johannes Erling Poulsen, 25 år

Mathilde Olsen, 23 år

Mads Frandsen, 22 år

Hvorfor har du søgt ind i politiet?

- Det virker som en spændende arbejdsplads, hvor man har mulighed for at gøre en forskel. Det er ikke en barndomsdrøm, men jeg begyndte at tænke på at gå den vej, da jeg var 18-19 år.

Hvorfor har du søgt ind i politiet?

- Jeg tror, det er en af Danmarks mest spændende uddannelser, fordi den byder på en hverdag, der ikke er ens, og du bliver udfordret på mange forskellige måder.

Hvorfor har du søgt ind i politiet?

- Det har jeg ud fra en nøgtern betragtning om, at det er det erhverv, jeg gerne vil - også om 40 år - fordi man kommer ud for nogle situationer, hvor du ikke altid ved, hvad du har med at gøre. Du skal hele tiden omstille dig og kalibrere din opførsel i forhold til, hvilke mennesker du kommer til at møde.

Og så det helt grundlæggende: At komme ud og hjælpe folk.

Hvornår var du til optagelsesprøve?

- Det var jeg på Færøerne i foråret 2012, så der har været en del ventetid. Man ved cirka med sig selv, hvor man ligger henne i feltet, men man er altid nervøs, for der er jo andre, som også ligger på det niveau, så man går rundt og krydser fingre og håber på det bedste. I ventetiden arbejdede jeg - blandt andet i en boretunnel.

Hvad forventer du dig af din uddannelse og jobbet i politiet?

- Masser af udfordringer og forskelligartede opgaver. De første dage her på skolen har allerede givet indtryk af, at det bliver spændende og varieret.

Hvad gør dig egnet som politier?

- Jeg har det godt med mennesker.

Jeg har ikke svært ved at gå hen til andre og hjælpe, og det virker også som om, at andre godt kan lide at snakke med mig.

Hvornår var du til optagelsesprøve?

- Sidste år i maj, så jeg har ventet et år. Jeg synes, det er hårdt at gå og vente, fordi man har været så engageret omkring at søge og træne op. Så kommer du igennem og får at vide, at alt er gået godt, men de kan ikke give dig noget svar. Det er lang ventetid, og jeg valgte at starte på et andet studie - idræt - for ikke at gå i stå. Jeg var dog slet ikke i tvivl om, hvad jeg skulle vælge, da jeg fik brevet om, at jeg var blevet optaget på Politiskolen.

Hvad forventer du dig af din uddannelse og jobbet i politiet?

- Jeg forventer at blive udfordret såvel fysisk som psykisk, og at jeg får en masse gode kolleger.

Hvad gør dig egnet som politier?

- Jeg kan godt lide mennesker samt at prøve noget nyt og udfordre mig selv. Jeg tror også, at det er noget, man finder ud af hen ad vejen.

Hvornår var du til optagelsesprøve?

- Det var jeg i efteråret i 2012, så jeg har været heldig at komme hurtigt ind. Ventetiden har jeg brugt på at gå på idrætshøjskole for at forberede mig fysisk til Politiskolen.

Hvad forventer du dig af din uddannelse og jobbet i politiet?

- Jeg forventer at tilegne mig nogle kundskaber - både teoretiske og praktiske - som jeg kan bruge på ”den anden side”.

Hvad gør dig egnet som politier?

- Det er jo et svært spørgsmål, men jeg tænker, at en politimand skal være handlekraftig og have evnerne til at kalibrere sig og være samarbejdsvillig, og det er nogle evner, som jeg synes, jeg besidder.

Dansk Politi nr. 05 2013

11

Politiuddannelsen

Flere fordele i en

professions-bachelor Når politifaget træder ind i klubben af professionsbachelorer, er der pludselig nogle døre, der åbnes, som ikke tidligere var en mulighed.

Af Tania Kejser

S

øger en dansk politimand eller ditto kvinde job i norsk politi i dag, kan det blive et problem at blive ansat. I Norge lægger man meget vægt på, at ansøgeren matcher den norske politiuddannelse, som er på bachelorniveau. At den danske politiuddannelse nu er godkendt som en professionsbachelor gør op med det problem. Det, og

12

Dansk Politi nr. 05 2013

mange andre argumenter, er baggrunden for, at politiuddannelsen er sprunget et trin op i uddannelsesniveau.

- Når ledere fra dansk politi er ude i verden, vil langt de fleste af deres lederkolleger fra andre lande have uddannelsespapirer fra universiteter og andre akademiske institutioner. Selv om danske politifolk er enormt respekterede internationalt, er det rart, at de nu også får papir på, at den danske uddannelse lever op til andre landes uddannelser, siger Peter Ekebjærg, politiinspektør hos National HR Partner i Rigspolitiet.

Med den nyligt akkrediterede politiuddannelse åbner Politiskolen op mod det øvrige uddannelsessystem, og giver politistuderende mulighed for videreuddannelse, meritoverførsel og meget andet. På den måde kan man sige, at man gennem akkrediteringen til en professionsbachelor nu har fået skrevet politiuddannelsen ind i et sprog, som hele verden kender.

Ros til PG-uddannelsen

To forskere på Professionshøjskolen UCC har skrevet en rapport på 135 sider, hvori de har nærstuderet henholdsvis den gamle og den nye politiuddannelse. Politiets Grunduddannelse får en række meget fine ord med på vejen.

- Rapporten siger ikke noget om, hvilken uddannelse, der laver de bedste politifolk. Den siger derimod noget om, hvilke dele af den gamle uddannelse, der skal opgraderes for at man kan bringe folk op på bachelor-niveau. Og så giver den en del ros til den gamle uddannelse, som man netop har formået at holde på det praktiske niveau, som er vigtigt for en professionsuddannelse, fortæller Peter Ekebjærg.

Rapporten konkluderer blandt andet, at man som uddannet på Politiets Grunduddannelse skal bruge, hvad der svarer til et halvt års fuldtidsstudier for at opkvalificere sig til en bachelor. I nærmeste fremtid sætter styregruppen bag den nye uddannelse sig sammen for at vurdere, hvad man kan gøre for at lade politifolk med en PG-uddannelse efteruddanne sig.

- Her vil typisk være tale om politifolk, som har været seks 12 år i jobbet. Har man været uddannet længere, er der ikke så meget ide i at sammenligne sig med nyuddannede. Så har man fået bygget så mange kompetencer og erfaring på, at der vil være andre typer af efteruddannelser, som er mere relevante, siger Peter Ekebjærg.

Hvilke muligheder, der skal udvikles, kommer an på, hvad der er brug for ude i kredsene, ligesom økonomien har betydning.

- Det er ikke lige om hjørnet. Først skal vi kigge på, hvilke muligheder vi har for at strikke nogle gode forløb sammen.

Og så skal vi se på, hvad politiet som organisation har brug for. Vi har en gruppe af ansatte, som klarer politijobbet rigtig godt - og der er ingen grund til, at samtlige politifolk skal tilbringe et halvt år på skolebænken. Desuden tager det tid at lave gode uddannelsesforløb, så det er altså på sigt, når vi taler opkvalificering, siger Peter Ekebjærg

”professionsbachelor”

Professionsbachelor-titlen er et kvalitetsstempel, der signalerer, at det uddannelsesniveau, der er opnået gennem professions­ bacheloruddannelserne, er på linje med universiteternes bacheloruddannelser. Samtidig markerer titlen, at uddannelsen adskiller sig fra universiteternes ved en større grad af professions- og praksisorientering.

Ideen bag professionsbachelor-titlen er at identificere attraktive uddannelser og samtidig forbedre såvel det private som det offentlige arbejdsmarkeds anerkendelse af dimittenderne. Endvidere har professionsbachelortitlen betydning for en smidigere tilgang til efter- og videreuddannelser.

Kilde: Undervisningsministeriet

Uddannelsen er ny, men eleverne og lokalerne ligner sig selv. Her et udsnit af livet på Politiskolen fra sommeren 2013.

Dansk Politi nr. 05 2013

13

denne gang...

Kriminalteknisk Sektion: Sporgruppen

K

-s e r rie r a

n e t et f f ta Én uddannelse - mange muligheder En politiuddannelse kan føre vidt og bredt omkring, og karrieremulighederne er mange. DANSK POLITI besøger i sin nye serie ”Karriere-stafetten” kolleger, der bestrider forskellige jobfunktioner inden for politiet. Vi hører nærmere om jobbets indhold, fordele og ulemper - og den pågældende kollega sender stafetten videre til den jobfunktion, han eller hun gerne vil læse om næste gang.

Giv stafetten videre!

Det gælder om at

lukke huller Som kriminaltekniker i Sporgruppen er der en høj grad af frihed til selv at planlægge sin arbejdsdag, god tid til at gå i dybden med sagerne, samt mulighed for selv at udvikle nye metoder til sikring og analyse af spor. I øvrigt hjælper det efter sigende at være en lille smule nørdet.

Af Karina Bjørnholdt

S

porgruppen under Kriminalteknisk Sektion (KTS) har til huse i Vanløse. Rammerne udgøres af en lang gang med kontorer, hvori der befinder sig store scannere, brede pc-skærme, mikroskoper samt fotos på væggene af skosåler, ansigter, tatoveringer og tyvekoster - alle med pile eller andre påtegninger. Sporgruppen råder desuden over et værksted, hvor man kan undersøge opbrudte låse og et foto-rum, hvor der foretages affotografering af sålaftryk fra gerningssteder.

Gruppen tæller seks - snart syv - medarbejdere. Fem af dem har en politiuddannelse - blandt andre kriminaltekniker Bo Reitz, 36 år, som har været ansat i KTS siden 2007.

14

Dansk Politi nr. 05 2013

Hvad går arbejdet i Sporgruppen ud på?

- Visuelle sammenligninger, hvad enten det er undersøgelse ved øjesyn, anvendelse af laboratorieudstyr eller i nogle tilfælde efter fremkaldelse af spor med kemi. Vi tager os også af sammenligninger af billed- og videomateriale og såkaldte overfladespor, der er sikret på et gerningssted.

- Overordnet kan man sige, at vores opgave er at lukke huller.

Vi skal i princippet blot konkludere, om der er en identifikation eller udelukkelse. Men verden er ikke altid sort/hvid, og derfor er det ikke helt så enkelt. Vi skal rundt i alle facetter af sporet og have analyseret disse, inden vi benytter vores konklusions-

En typisk arbejdsdag for Bo Reitz, kriminaltekniker i Sporgruppen under Kriminalteknisk Sektion, går med at undersøge spor fra gerningssteder via mikroskop, diverse udstyr og softwareprogrammer - samt ikke mindst med at skrive konklusioner om sporene.

Friheden til selv at planlægge sin arbejdsdag samt de spændende opgaver og udfordringer er nogle af de ting, Bo Reitz holder mest af ved sit job.

skala på seks trin - som går fra ”udelukkelse” over ”intet tyder på”, ”kan ikke udelukkes”, ”indicium” og ”stærkt indicium” til ”identifikation”. For mig er det vigtige ikke at få knaldet en gerningsmand, men at være så sikker i min konklusion som muligt, uanset om den peger den ene eller anden vej.

- Det er primært politikredsene, som ringer og rekvirerer vores hjælp, når de står med videoovervågning fra et gerningssted, sålaftryk, opbrudsspor fra indbrud eller lignende.

De sender spormaterialet til os, som vi så undersøger. Ved mere alvorlige sager, som for eksempel drab, rykker vi selv ud og sikrer spor, og vi deltager også i obduktioner, hvor vi eksempelvis undersøger de stikmærker, et offer har fået, for at vurdere, hvilket slags våben der har været benyttet. Vi yder også ekstern hjælp - blandt andet til Udlændingestyrelsen, når de skal have vurderet, om en person er identisk med billedet i vedkommendes pas. Herudover er der en del undervisning af politiskoleelever, kollegaer i politikredsene, anklagere og dommere fra udlandet.

- En arbejdsdag går typisk med at lave selve undersøgelserne af sporene via mikroskop, diverse udstyr og softwareprogrammer - og ikke mindst med at skrive erklæringerne. Dem gør vi meget ud af, for det er vores ansigt udadtil.

Hvilke egenskaber kræver det at arbejde i Sporgruppen?

- Grundighed og tålmodighed. Desuden skal man være analytisk og metodisk anlagt og have flair for detaljer. Faktisk skal man bestå en mønster-genkendelsestest for at blive ansat her. Det kan være rigtigt svært at afkode et mønster,

der er forstørret kraftigt op, eller som er spejlvendt. Man skal også være god til både at arbejde selvstændigt og i teams, og så hjælper det at være en smule nørdet - på den gode måde.

Der er en del hvid kittel og pillearbejde over jobbet.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det er friheden til selv at planlægge min arbejdsdag. Vi har ikke en leder, der ånder os i nakken - vi er en selvkørende afdeling. Desuden er det de spændende og udfordrende opgaver, hvor man har mulighed for selv at udvikle eller forbedre de tekniske metoder, vi bruger. Vi har eksempelvis udviklet en metode til sikring af sålaftryk, som andre lande nu også benytter.

Et andet plus er, at vi ikke er bagude på teknologi, og at der er tid til at gennemarbejde sine sager. Vi tåler ikke, at vores erklæringer bliver underkendt i retten. Folk bliver jo enten dømt eller frikendt ud fra blandt andet vores erklæringer.

Hvad er det værste?

Det er rutinesagerne, men dem har man jo alle steder i politiet.

Ka

rr

ier

e -s

ta f

f

en et t

Bo Reitz sender stafetten videre til NITES afdeling for videoanalyse. Her skal vi møde konsulent Bue Hjort.

Dansk Politi nr. 05 2013

15

Kortlægning af

trusler

chikane

forfulgt

er i gang

Efter DANSK POLITI´s beskrivelser af chikane mod politifolk, indgår Politiforbundet og Rigspolitiet nu i et samarbejde om at kortlægge omfanget. Justitsminister Morten Bødskov (S) lover at stå klar med løsninger, hvis det viser sig at være et stort problem.

Af Tania Kejser

N

år der bliver råbt ”pansersvin” ind over hækken. Når den private telefon ringer, og en ukendt person gør opmærksom på, at han ved, hvor man bor. Når der i rockermiljøet breder sig rygter om, at man vil få sine knæskaller smadret. Så er det chikane, der går langt ud over, hvad jobbet som politiansat bør indebære.

Ovenstående eksempler er blot pluk fra den seneste opdaterede liste, Politiforbundet har fået fra sine medlemmer i forbindelse med den kortlægning af området, man er i gang med.

Og der er behov for, at lovgivningen i højere grad beskytter politifolk, som i deres fritid opsøges af de kriminelle, de har haft med at gøre via arbejdet. Det mener Politiforbundet.

En aktuel sag fra Aarhus viser, at det er svært at løfte chikanesager, som foregår uden for arbejdstiden. I begyndelsen af august blev en politikvinde udsat for chikane i sin bil på en privat køretur. De to gerningsmænd blev efterfølgende løsladt, idet Landsretten ikke mente, at det var bevist, at chikanen skete som følge af kvindens job som politiansat, og den forventede straf ville være for kort til at opretholde en varetægtsfængsling. Det på trods af, at kvinden tidligere har været med til at anholde begge gerningsmænd i kraft af sin ansættelse hos Østjyllands Politi.

Politiforbundets foreløbige kortlægning viser, at dansk politi har et problem. Men mørketallene er store, fordi holdningen om, at ”man skal kunne klare noget som politier” har fået lov til at herske.

16

Dansk Politi nr. 05 2013

- Chikane af politifolk og deres familier er fuldstændig uacceptabelt, og det skal vi på ingen måde finde os i. I mange tilfælde står man tøvende i kredsene. Man har ikke nogen procedure for, hvordan man håndterer chikane, der foregår uden for arbejdstiden. Desuden viser Landrettens nylige kendelse i forbindelse med episoden i Aarhus, at lovgivningen ikke beskytter politifolk godt nok, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

Bødskov: Uacceptabelt

Henover sommeren har forskellige politikere været fremme for at kommentere på de chikane-eksempler, som er kommet frem. Midt i august meldte også justitsminister Morten Bødskov sig til koret. Han siger følgende i en artikel i Berlingske Tidende: - Det kan ikke være sådan, at dem, vi beder om at stå i forreste række, skal finde sig i denne chikane. Det er fuldstændig uacceptabelt, at jobbet går ud over dem selv og deres familier.

Det skal have konsekvenser for de folk, som står bag.

Justitsministeren afventer nu den kortlægning af problemet, som nu sættes i gang i et samarbejde mellem Rigspolitiet og Politiforbundet – og som forventes færdig omkring årsskiftet.

Politiforbundet opfordrer stadig alle medlemmer til at kontakte deres tillidsrepræsentant, hvis de oplever tilfælde af chikane i fritiden.

Følgende politikere har ko mmenteret på chikane-p roblematikken: Peter Skaarup, (DF),

retsordfører, har sen dt følgende spørgsmå l til justitsminister Mo På baggrund af den ræ rten Bødskov: kke artikler i fagbladet DANSK POLITI om chikan fritid, bedes ministeren e og trusler mod politif redegøre for, hvilke init olk i deres iativer ministeren vil tag tager truslerne og kon e for at sikre, at alle pol sekvenserne for de enk itikredse elte politifolk alvorligt, politikredse lever op til og for at sikre at ledels deres ledelsesansvar ved en i de enkelte for eksempel at få ska de ansatte mod at få priv bt klare procedurer, der bes atlivet invaderet af tru kytter sler og ubehagelighed er fra kriminelle.

Vil ministeren tage init iativ til at efterkomme Politiforbundets ønske politifolk og deres fam om at stramme op på ilier er bedre beskyttet lovgivningen, så mod trusler og chikane af med en dygtig politim i fritiden, jf. artiklen ”Så and” fra Dansk Polit dan slipper du i den 24. juni 2013?

Ministeren bedes redegø re for, hvilke initiativer min isteren vil tage for at sociale medier som for forhindre, at politifolk eksempel Facebook-sid udsættes for chikane en ”Århus politi bag fac forskellige situationer og trusler på aden”, hvor der bliver , herunder om ministe lagt videoer og billede ren vil tage initiativ til at såd hvordan din bil ser ud, r ud af politifolk i anne sider ulovliggøres, vi ved hvem din kæres jf. artiklen ”Vi ved hvo te er” fra Dansk Polit r du bor, vi ved i den 23. maj 2013. sordfører i

Karsten Lauritzen, ret Venstre, til Ritzau:

skærpe Venstre er parat til at landets straffen for at chikanere . politifolk dfører, Det siger partiets retsor endnu et er eft , Karsten Lorentzen hvor en e, kan chi itipol af e tilfæld ust - i aug i st før t kvindelig betjen v chigro for at uds v ble id sin frit hus. kane af to mænd i Aar hold til vold på strafskærpelser i for - Vi bliver nødt til at se en. ritz Lau n ste Kar , siger og trusler mod politifolk slags sager, er g, vi har set i den her - Den betydelige stignin e bragt i en bliv e ikk elt. Betjente må fuldstændig uacceptab en af henlov ve dhæ hån at for frygte situation, hvor de skal . han es familier, siger syn til dem selv og der f i stedet for ubetinget fængselsstra - Et udgangspunkt om gerne være vi vil Det . tigt nuf for re bøder, synes jeg, vil væ en. ritz Lau n , siger Karste med til at se på i Venstre

Karina Lorentzen, ret sordfører i SF, formand for Folket ingets Retsudvalg, til Ritzau : - Jeg kender ikke de juri diske argumenter for og imo d, men jeg er i hvert fald indstil let på at kigge nærmere på det . Jeg synes, det er et forslag, som man kan overveje at gå videre med.

Hun henviser til, at Politiforbundet på nuv ærende tidspunkt er i gang med at kortlægge problemets omfang.

I samme ombæring opf ordrer hun Politiforbund et til også at registrere det, der ikke er strafbart i dag - eks empelvis overvågning og uønsket kon takt.

- Vi skal have et overbli k over, hvordan det ren t praktisk ser ud i den virkelige verden . Og så må vi overveje, om der skal ske noget på baggrund af det, siger SF's Karina Lorentzen.

Tom Behnke, retsordfører for de Konservative, til TV2News: - Vi ser i stigende grad chikane mod politifolk. De er ansat til at passe på os alle sammen, og chikane mod dem er uhørt. En oplagt ændring kunne være at præcisere paragraf 119, så den også kan bruges, når politifolk chikaneres i fritiden. Der bør være en præcision af, at de, der passer på os i samfundet, skal være beskyttet døgnet rundt.

De skal kortlægge chikane Rigspolitiet og Politifor bundet indgår nu i et sa marbejde om at kortlæg ge omfanget af chikane mo d politifolk. I arbejdsgrup pen vil der desuden ind gå repræsentanter fra Rig sadvokaten, politikreds ene og relevante enheder i Rigspolitiet. Arbejdet for ankres i Koncern HR.

Dansk Politi nr. 05 2013

17

FORBUNDET

Politiforbundet efterlyser medlemmer med afviste sager om PTSD NY PRAKSIS Nu bliver mulighederne bedre for at få anerkendt PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) som en erhvervssygdom. Det gælder både PTSD, der viser sig inden for seks måneder og PTSD, der viser sig senere.

Arbejdsskadestyrelsen ændrer nemlig praksis, efter at der er kommet ny viden om sygdommen.

Det betyder, at man får mulighed for at få anerkendt PTSD som en erhvervssygdom, selv om sygdommen først er brudt ud i fuldt omfang over seks måneder efter, at man har været udsat for en traumatisk begivenhed.

Tidligere har den overvejende praksis i Arbejdsskadestyrelsen været at afvise sager om PTSD, hvis personerne

ikke har været til læge med tegn på sygdommen inden for de første seks måneder efter den traumatiske begivenhed.

Men en ny, videnskabelig udredningsrapport om PTSD konkluderer, at PTSD godt kan udvikles senere end seks måneder efter, man har oplevet noget traumatisk. Derfor ændres praksis for anerkendelse af PTSD. Rapporten vurderer, at omkring 25 procent af alle PTSD-tilfælde er forsinket PTSD, og at PTSD forekommer hyppigere blandt professionelle faggrupper - for eksempel politifolk - end blandt andre.

I forbindelse med den ændrede praksis efterlyser Politiforbundet medlemmer, der har fået afvist en sag om PTSD på trods af, at de har været udsat for traumatiske begivenheder.

Disse medlemmer har nu mulighed for at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at få deres arbejdsskadesag genoptaget, så den kan blive vurderet på ny.

Kontakt din lokale politiforeningsformand, hvis du ønsker at få genoptaget en afvist PTSD-sag.

Læs mere om PTSD på www.politiforbundet.dk - under Medlemsinformation.

Erstatningssag mod FN tog 10 år LANGT OM LÆNGE En mandlig kollega har endelig - med massiv juridisk hjælp fra Politiforbundet gennem 10 år - fået afklaring på sin temmelig spegede arbejdsskadesag.

Kollegaen fik i 2003 konstateret PTSD som følge af en udstationering i Kosovo, hvor han blev udsat for et attentat. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte ham erstatning for varigt mén på 20 procent samt for tab af erhvervsevne på 55 procent.

Fordi kollegaen var udsendt gennem FN, havde han krav på yderligere 20 procents mén-erstatning herfra, i henhold til sin kontrakt. Men selv om man godt kan indgå kontrakter med FN,

18

Dansk Politi nr. 05 2013

så fungerer FN ikke som en juridisk myndighed, man kan stævne. Derfor blev kravet rejst af Rigspolitiet gennem Udenrigsministeriet. Men her gik det for alvor galt. Kollegaens sag blev væk i Udenrigsministeriet i over fire år, uden at Rigspolitiet undersøgte, hvorfor der ikke skete nogen fremdrift. Politiforbundet har på medlemmets vegne klaget til Folketingets Ombudsmand over den lange sagsbehandlingstid, og Ombudsmanden har udtalt stærk kritik af særligt Udenrigsministeriet - men også af Rigspolitiet.

10 år efter er sagen nu endelig afsluttet. Kollegaen har fået tilkendt en

erstatning fra FN - dog kun svarende til en méngrad på 10 procent.

Desuden har han fået erstatning fra Udenrigsministeriet for de renter, han er gået glip af fra sin FN-erstatning på grund af ministeriets lange sagsbehandlingstid.

Politiforbundet har desuden forsøgt at få dækket sine udgifter til advokathjælp til medlemmet, da regningen primært er løbet op grundet Udenrigsministeriets sendrægtighed.

Men det har ministeriet ikke villet imødekomme, og forbundet har frafaldet sit krav, da der ellers var udsigt til en lang og dyr retssag.

Politiforbundet på blad, web og app FØLG MED Mulighederne, for hvilke platforme Politiforbundet skal brede sig på, udvider sig konstant. For øjeblikket kan du følge fagbladet DANSK POLITI på Facebook, ligesom både Politiforbundet og fagbladet findes som applikation til smartphones.

En helt uvidenskabelig undersøgelse blandt 42 tillidsfolk på Politiforbundets kongres viser, at de forskellige platforme bruges på følgende måde:  37 af de 42 adspurgte læser altid fagbladet DANSK POLITI. Fem læser nogle gange, mens ingen svarer, at de aldrig læser fagbladet. 2 1 svarer ja til, at de har downloadet applikationen for enten Politiforbundet eller DANSK POLITI. 2 2 af de 42 besøger ugentligt Politiforbundets hjemmeside. 20 er inde og kigge på nyt fra forbundet månedligt, mens ingen svarer, at de aldrig går ind på politiforbundet.dk

Følg med på: WEB www.politiforbundet.dk www.dansk-politi.dk Facebook: Søg efter: Fagbladet Dansk Politi.

Applikation: Søg efter: Politiforbundet Fagbladet Dansk Politi.

Københavns Politiforening har fået ny formand FORMANDSVALG Den 1. juli fik Københavns Politiforening ny formand. Det er Michael Bergmann Møller, som kommer fra Station City.

Han afløste Claus Oxfeldt, som blev valgt som formand for Politiforbundet på kongressen i slutningen af maj.

Michael Bergmann Møller (billedet) kæmpede om posten mod John Dige

fra Station Bellahøj, og det blev et tæt løb. Urafstemningen endte med 903 stemmer til Michael Bergmann Møller og 850 stemmer til John Dige.

Hovedparten af de 2.300 københavnske politifolk ønskede at give deres mening til kende ved formandsvalget.

Stemmeprocenten nåede op på 83,3 procent.

Dansk Politi nr. 05 2013

19

Foreninger

Hovedbestyrelse

politiforbundet

Claus Oxfeldt, Forbundsformand

Claus Hartmann, Næstformand

Niels Hedeager, Syd- og Sønderjylland

Jørgen Jensen, Københavns Vestegn

Jørgen Olsen, Rigspolitiforeningen

- Medlem af Forhandlingsudvalget

- Medlem af Forhandlingsudvalget

- Medlem af Forhandlingsudvalget

- Medlem af Forhandlingsudvalget

- Medlem af Forhandlingsudvalget

Jens Jørgen Møller Nielsen, Nordjylland

Peter Jørgensen, Østjylland

Jørgen Fisker, Midt- og Vestjylland

Carsten Weber Hansen, Sydøstjylland

Steffen Daugaard, Fyn

Kaj Rasmussen, Sydsjæl­ land og Lolland-Falster

Mogens Heggelund, Midt- og Vestsjælland

Tom Steffensen, Nordsjælland

Michael Bergmann Møller, København

Annette Nielsen, København

John Dige, København

Henrik Wraae Schwarz, Bornholm

Bo Jonassen, Rigspolitiforeningen

Michael Agerbæk, Politilederforeningen

Pia Brostrøm, Domstolenes Tjenestemandsforening

Finn Jeppesen, Grønlands Politiforening

Jan Poulsen, Færøernes Politiforening

Sekretariat

Stig Bertelsen, Sekretariatschef

Hans Bundesen, Seniorkonsulent

Steen Vedsted Sørensen, Økonomichef

Elena Schleisner-Meyer, Sekretær Ledelse

Dorte H. Larsen, Sekretær Administration

Dot Christensen, Sekretær Ferieboliger

Mette Kjøbek, Sekretær Medlemmer

Helle Suldrup, Sekretær Reception

Politiforbundet H.C. Andersens Boulevard 38 1553 København V

Merete Larsen, Sekretær Forsikringer

Linda Dal, Bogholder

Leif Preben Hansen, Controller

Poul-Erik Olsen, Uddannelse og løn

Flemming Olsen, Arbejdsmiljø

Claus Redder Madsen, Internationale forhold

Finn Moseholm, Pension og A-kasse

Svend-Erik Jakobsen, Arbejdstid og ferie

Anne Dam Sørensen, Kantine

Informationsafdeling

Forbundssekretærer

Telefon 33 45 59 00

Nicolai Scharling, Redaktør

Karina Numelin Bjørnholdt, Journalist

Tania Kejser, Journalist

Birgitte Bekholm, Redaktionsmedarbejder

Strisser i Bangkok Selv om jobbet lyder eksotisk og tillokkende, er det hverken en badeferie eller en James Bond-film, som Mogens Sørensen har taget del i de sidste fire år. Han forlod et job som forbindelsesofficer i Bangkok først på året, men nåede inden da, at fortælle om sin hverdag til DANSK POLITI. Af freelancejournalist Marie Varming

J

obbeskrivelse? Sådan en har jeg vist aldrig set, siger Mogens Sørensen med et smil, men vi har dog en instruks, som beskriver en del af opgaverne.

Han keder sig nu ikke på sit kontor i den travle del af millionbyen Bangkok. Her har han titlen forbindelsesofficer mellem de nordiske lande og Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam og Filippinerne.

Mogens Sørensen deler kontor med en svensk politimand, og sammen repræsenterer de politiet og toldvæsenet i de fem nordiske lande. Et unikt samarbejde, som har eksisteret siden midten af 1980’erne.

Jobbet består i at hjælpe det nordiske politi- og toldvæsen med efterforskning af alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet. Derudover er rammerne ganske vide.

- Nogle gange har det med store internationale virksomheder, bestikkelse, hvidvask og den slags at gøre. Men det kan lige så godt være hr. og fru Danmark, som har set en annonce for en ferielejlighed i Thailand. De betaler

22

Dansk Politi nr. 05 2013

en sum penge, men da de kommer og skal se deres nye sted, er der intet andet end et bart stykke jord, siger Mogens Sørensen.

Det er nu fire år siden, at ansøgningen til jobbet skilte sig ud i den i øvrigt ret store stak af kandidater til jobbet. Mogens Sørensen havde nemlig ikke blot international erfaring fra politiet, han havde også erfaring fra både Narkotikainformationen, PET, Rejseholdet og en lang karriere som leder i kriminalpolitiet og senest af efterforskningsafdelingen på Station Bellahøj i København.

Det nye pulver

Mogens Sørensens tid går ikke med at hjælpe blåøjede, skandinaviske turister ud af en narkodom i det berygtede fængsel Bang Kwang - også kaldet Bangkok Hilton.

- Det er ikke, som det var før, hvor der blev smuglet heroin i store mængder fra Den Gyldne Trekant. I dag ser vi mere receptpligtig medicin, som bestilles over internettet - Viagra, Diazepam, Valium og syntetisk narko. Men folk er heldigvis blevet for kloge til, at vi har sager fra Bangkok Hilton. I dag foregår størstedelen af heroinproduktionen i

Afghanistan, så vi ser det ikke så meget herude, siger han og understreger, at der dog fortsat findes opiumsmarker i Nordøst Thailand og i den nordlige del af Burma.

Nemt at gemme sig

Lidt af hvert oplever han ellers. Med 800.000 skandinaviske turister i Thailand hvert år, er der nok at se til, for Thailand har en tendens til også at tiltrække den type publikum, som giver Mogens Sørensen og hans svenske kollega arbejde på skrivebordet. Men hvorfor er det sådan?

- Mange mennesker tror, at der er lettere at svindle herudefra. Og det er jo nemmere at gemme sig end i Danmark for eksempel. Herude er der ikke noget folkeregister. Du skal blot have et visum, og hvis man lever en diskret tilværelse i en nordthailandsk provinsby, så kan man gemme sig i årevis uden at blive generet. Det er på mange måder en nem og billig tilværelse, siger Mogens Sørensen.

- Vi har da også fundet en del af dem og fået bragt dem hjem til afsoning eller retssag, tilføjer han.

Som hovedregel foregår det i samarbejde med de thailandske immi-

BLÅ BOG

Mogens Sørensen

Mogens Sørensen arbejdede i fire år som forbindelsesofficer i Sydøstasien.



Født 1949 i Esbjerg.



Ansat i Københavns Politi i 1971.



Kriminalpolitiet og derefter et kort ophold på Rejseholdet.



Sidenhen til Narkotikainformationen.



I 1990 forbindelsesofficer i Tyrkiet.



Ved hjemkomst ansat i PET og siden leder af kontraterrorafdelingen.



Derefter kriminalpolitiet i henholdsvis Roskilde og Frederikssund.



il sidst leder af efterforskningen på T Station Bellahøj.

Hvis man lever en diskret tilværelse i en nordthailandsk provinsby, så kan man gemme sig i årevis uden at blive generet. Det er på mange måder en nem og billig tilværelse."

Dansk Politi nr. 05 2013

23

grationsmyndigheder, som tager foto af alle indrejsende i landet. Ved at sammenholde indrejseinformationerne med andre oplysninger, kan det være et sjovt puslespil at samle.

- Alle kriminelle har jo kreditkort, mobiltelefoner og computere, og de har da også behov for at tale med familie, venner og banker i Danmark engang imellem. Der er ingen grænser for, hvordan vi kan finde dem, siger han.

Detektivarbejde

Hvad hans arbejdsopgaver går ud på er så forskelligartede - og nogle gange fortrolige - at det kan være svært at opremse dem. Økonomisk kriminalitet, illegal indvandring, menneskesmugling og menneskehandel, narkotikasager, seksuelle overgreb på børn og sporing af eftersøgte personer, røverier samt drabs- og voldssager er blot nogle af eksemplerne.

Men meget af det drejer sig om regulært detektivarbejde på vegne af skandinaviske myndigheder. Det er dog ikke Mogens Sørensen, som udfører detektivarbejdet. Han videregiver altid disse opgaver til politimyndighederne i det aktuelle land i regionen. Opgaven er så at koordinere indsatsen og sikre, at undersøgelserne bliver gennemført hurtigst muligt.

- Det kan for eksempel være at undersøge om en given person ejer huse, biler eller konti i Thailand. Hvis han har svindlet i Danmark, så vil de danske myndigheder jo gerne vide, om han har værdier i udlandet. Det kan vi så undersøge, og det sker altid i et godt samarbejde med thailandsk politi eller politiet i de øvrige lande, som vi dækker her i regionen, siger Mogens Sørensen.

Han taler ikke selv thai, men han arbejder ofte med assistent eller tolk, når han skal have hjælp fra de lokale myn-

24

Dansk Politi nr. 05 2013

Vi har dem, som decideret kommer til Sydøstasien for at begå seksuelle overgreb mod mindreårige, men vi ser også pædofile, som flygter hertil for at undgå enten dom eller afsoning i Norden."

digheder. Her er det helt afgørende for ham, at han møder personligt op og har personlig kontakt i så vid udstrækning som muligt.

Sex, sex, sex

Det er svært at tale om den årlige invasion af 800.000 skandinaviske turister til Thailand uden også at tale om sex.

For landet har traditionelt været et sexmekka både for dem, der bare godt kan lide sex og dem, der er til den ulovlige slags. Derfor fylder sædelighedssager også en del af arbejdsdagen for Mogens Sørensen.

- Vi har dem, som decideret kommer til Sydøstasien for at begå seksuelle overgreb mod mindreårige, men vi ser også pædofile, som flygter hertil for at undgå enten dom eller afsoning i Norden, siger han.

Og omfanget er desværre nok det samme, som det altid har været, selv om myndighedernes fokus er øget gevaldigt de seneste år.

- Jeg tror, at omfanget af kriminelle på dette område fortsat er meget stort, og vi kender slet ikke mørketallene. Det nye er blot, at der er kommet mere fokus på det - blandt andet

Millionbyen Bangkok byder på mange forskellige politiopgaver – eksempelvis hvidvask af penge, hr. og fru Danmark som er blevet snydt ved køb af ferielejligheder samt sexovergreb mod mindreårige.

fra nogle store internationale organisationer, som kører kampagner. Derfor er det stadig vigtigt, at it-enhederne i de nordiske politimyndigheder er oppe på mærkerne, for det handler ofte om kontakter til Sydøstasien, siger Mogens Sørensen.

Men det er ikke alene Thailand, der er i fokus, når det gælder seksuelt misbrug af børn. De øvrige sydøstasiatiske lande er desværre kommet godt med i denne industri.

- Vi samarbejder også med politiet og andre organisationer i andre lande i Sydøstasien på dette områ-

de. Specielt i lande som Cambodja og Filippinerne har vi et samarbejde med såvel myndigheder som med såkaldte Non Governmental Organisations, der arbejder tæt sammen med myndighederne.

En anden slags politi

Mogens Sørensen nævner flere gange vigtigheden i at have personlig kontakt til så mange lokale myndigheder som muligt. Men det er svært, når man skal dække hele Sydøstasien, og der ikke er mere end 365 dage i året.

- Jeg rejser ikke så meget, som jeg

kunne ønske mig. Jeg er måske på Filippinerne tre - fire gange om året og endnu mindre i Laos og Cambodja.

Jeg bruger mere tid ved mit skrivebord, end jeg kunne ønske mig, siger han.

Kontoret, inklusiv en thailandsk assistent, deler han med sin svenske kollega, som har samme funktion. Men det er en helt anden kultur, der hersker - også inden for politiet i Sydøstasien.

- Bureaukratiet er tungt herude, men der er det vores opgave at gøre vejen så kort som muligt. Derfor er det blandt andet vigtigt at have en god kontakt til deres statsadvokatur, så vi hurtigt kan få godkendt en såkaldt international retsanmodning fra de nordiske myndigheder og få gennemført de nødvendige undersøgelser, som vores eget politivæsen har brug for, siger han.

Også i forhold til pressen oplever han en vis forskel.

- Der er i Sydøstasien en noget større åbenhed over for pressen på tidspunkter i efterforskningsfasen, hvor vi i Norden nok ville være mere tilbageholdende, siger han Bye-bye

Vinteren 2013 blev Mogens Sørensens sidste i Bangkok. Hans kontrakt udløb og det betød, at han og fruen rejste hjem efter fire år i Sydøstasien, og Mogens Sørensens afløser i m ­ illionbyen er nu på plads.

- Vel er der da meget kontorarbejde i form af rapporter og anmodninger, men det er også et meget spændende job. For mig har det været en afsindig spændende afslutning på et langt og spændende politiliv, sluttede Mogens Sørensen.

Dansk Politi nr. 05 2013

25

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af Politiforbundet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af Politiforbundet, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services.

Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar 2013.

Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

26

Dansk Politi nr. 05 2013

Ring til os på 3378 1966

online: Gå på politibanken.dk og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Er stud du eren de?

Tjek stud ie

kont o.dk

Bøger

En politimand og hans hund

På jagt efter en sammenhæng

Politimand på job som privatopdager

Den 21. august 2009 mistede politiassistent og hundefører Poul Erik Sørensen under dramatiske omstændigheder sin trofaste makker, tjenestehunden Kayo. Under en patrulje stødte de tilfældigt på tre desperate litauiske bankrøvere på flugt fra et røveri i det nordlige Aarhus. Den ene røver rettede en pistol direkte mod Poul Erik Sørensen, før de alle stak af. Kayo blev sendt efter dem, men blev skudt af en af røverne og var dræbt på stedet.

På grund af manglende beviser, blev ingen dømt for drabet.

I ”Bye Bye Blackbird” får vicepolitikommissær Axel Steen en opringning fra fortiden, da han kontaktes af Kriminalteknisk Center.

Der er fundet DNA i en ny voldtægtssag, som matcher DNA fra et uopklaret sexdrab på en nybagt student, der rystede København i 2004. Nu - fire år efter - får Axel Steen en ny chance for at løse den sag, der i sin tid kostede ham hans ægteskab og var ved at knuse ham.

Det viser sig hurtigt, at der er flere sammenhængende sager - som sløset politiarbejde, fejl og mistro til voldtægtsofre - har forhindret sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønsteret. Jagten går ind på en sadistisk og kynisk serievoldtægtsforbryder og drabsmand, som huserer på Nørrebro i København, og Axel Steen, som er tvunget i knæ af samværskonflikt om sit barn og et eskalerende hashmisbrug, går længere end nogensinde før i sit forsøg på at få stillet gerningsmanden til ansvar.

Bogen er en rå københavnerkrimi om ofre og gerningsmænd, straf, selvtægt, drab og voldtægt.

Michael Katz har skrevet en ny spændingsserie om den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, der som privatopdager hyres til at finde forsvundne personer.

Historien begynder den dag, Kayo ankommer til hjemmet i Østjylland, og optræningen af en af Danmarks dygtigste politihunde går i gang.

Der fortælles om den intensive træning og de mange prøver, som en tjenestehund skal klare for at blive en del af politiberedskabet.

Beskrivelsen af det tætte og fascinerende samarbejde mellem en politimand og hans hund bringer læseren tæt på politiets jagt på forbrydere i Danmark inden for mord, voldtægter og anden kriminalitet. ”Kayo - Strømerens bedste ven” giver også et interessant indblik i, hvad udviklingen i kriminaliteten i Danmark - herunder den øgede terrortrussel og nye efterforskningsmetoder - har betydet for optræningen af politihunde.

”Bye Bye Blackbird” er andet bind i serien om vpk. Axel Steen. Forfatteren, Jesper Stein, har, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, også skrevet bogen ”Man jager et bæst og fanger et menneske” - hvor Bent Isager-Nielsen blandt andet fortæller om sin tid som chef for rejseholdets drabssektion.

Han er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter at hans kone er blevet myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selv­ bebrejdelse over hendes død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns Kanal, hvor han bor sammen med sin hund.

Han bliver revet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere.

Efterforskningen tvinger ham tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til en østeuropæisk storforbryder, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører mod Stockholm, må Ravn modvilligt drage af sted.

I et kapløb med tiden forsøger Ravn at finde ud af, om pigen stadig er i live. Men hans efterforskning kompliceres af den ukendte drabsmand, som i årevis har hærget Stockholm.

En sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser, og som nu har udset sig sit næste offer.

”Kayo - Strømerens bedste ven” Skrevet af Poul Erik Sørensen

”Bye Bye Blackbird”

”Afsporet”

(i samarbejde med Martin Darling Simonsen)

Skrevet af Jesper Stein

Skrevet af Michael Katz krefeld

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Politikens Forlag

Forlag: Lindhardt og Ringhof

284 sider, 299,95 kroner

368 sider, 250,00 kroner

328 sider, 299,95 kroner

Dansk Politi nr. 05 2013

27

FIK DU LÆST...

28.JUnI

270 politielever sendt ud for at gøre en forskel HURRA 175 PGIII-elever modtog deres eksamensbevis, og 95 politielever byttede studiekortet ud med politiskiltet kort før sommerferiens begyndelse.

Den 28. juni stod 95 spændte politielever klar i Politiskolens gymnastiksal. Med et håndtryk fra politiinspektør Michael Flemming Rasmussen fik de byttet studiekortet ud med et politiskilt, og blev dermed klar til at møde i en politikreds allerede fra om mandagen.

Det skete 33 uger efter deres første møde med Politiskolen.

Tiden er brugt til at blive fagligt klædt på til at komme ud i politikredsene og væk fra skolens trygge rammer.

Politiinspektør og leder af Politiskolen, Michael Flemming Rasmussen, gav i sin tale et par gode råd med på vejen.

- I kan gøre en forskel i det job, I skal ud i. Husk at give jer tid til de mennesker, I møder. Og når I har afsluttet en politiforretning, så tænk over, om I opførte jer sådan, som I selv gerne ville behandles, hvis det var jer, der havde brug for hjælp, sagde Michael Flemming Rasmussen blandt andet, før han personligt overrakte hver enkelt elev deres skilt.

fejre, at studielivet var overstået, og en egentlig karriere i politiet kunne begynde.

- Jeg har været i jobbet i 30 år, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke får noget nyt med hjem. Man bliver aldrig færdigudlært, så husk at være nysgerrige, søg viden og søg udvikling, så politiet kan blive ved med at udvikle sig.

- Husk at tage sjælen med i arbejdet. Det er, når I hjælper folk i krise, at I for alvor kan gøre en forskel. Og det kan sagtens være i rutineopgaverne, at forskellen ligger, sagde Michael Flemming Rasmussen.

Nogle af de samme betydninger gik igen, da 175 PGIII-elever tre timer senere stod klar i samme sal. Familie, venner, kærester og for nogles vedkommende også børn var parate til at

29.JULI

Politiforbundet: En trend at man ikke accepterer autoriteter ANTI-RESPEKT Politiforbundet undrer sig over manglen på respekt over for ordensmagten - efter politi og ­brandvæsen i juli blev overdænget med sten fra vrede unge i Askerødbydelen i Hundige.

- Det er jo et kæmpeproblem, og jeg synes simpelthen, det er så ulækkert, at vi ikke engang kan få lov til at udføre vores arbejde, siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, til Avisen.dk.

Han mener, at det er ved at blive en trend, at man ikke accepterer autoriteter. Politiforbundet oplever også, at politifolk og deres familier i højere grad bliver udsat for chikane end tidligere.

28

Dansk Politi nr. 05 2013

Forbundet har derfor opfordret deres medlemmer til at melde eventuel chikane til de lokale tillidsfolk for at få kortlagt omfanget af problemet.

Formanden har svært ved at se, hvilke redskaber der skal til for at komme problemet til livs, men han opfordrer forældre og uddannelsesinstitutioner til at tage skarp afstand fra op­tøjerne over for de unge.

- Vi kunne godt tænke os - og det er en appel til borgerne at de accepterer, at vi er en myndighed, der er ude for at lave et stykke arbejde. Vi har ingen aktier i hverken den ene eller anden side i en eller anden sag, siger Claus Oxfeldt.

30.JULI

- Måltal er en mistillidserklæring til politifolkene TUNNELSYN - Hvis jeg skulle sætte en overskrift på kollegernes oplevelse af måltal, så er det en blanding af skyklapper og lænker, som holder dem væk fra borgerne og giver dem tunnelsyn. Måltal kan også opleves - og opleves som - en rettesnor for, hvor vi skal kigge hen, og dermed også alle de steder vi bevidst skal vende blikket bort fra, siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, til BT. Han mener, at måltal dybest set er en mistillidserklæring til den politiansattes faglige dømmekraft.

Claus Oxfeldts udmelding kommer i forbindelse med en artikel i BT, som fortæller, at narkobetjente fra Specialgruppen hos Københavns Politi for øjeblikket er sat

06.AUG

til at jage fartbøller i trafikken for, at måltallene for fartbøder kan komme i hus.

En fremgangsmåde som skarpt kritiseres af Dansk Folke­ partis gruppeordfører, Peter Skaarup.

- Det er ganske enkelt uacceptabelt, at politiet fjernes fra vigtige, borgernære opgaver som bekæmpelse af gadevold, narko­kriminalitet, indbrud og så videre.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten meldte i sidste uge ud, at de mener, at måltalskravene i politiet skal droppes.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har ikke svaret på kritikken, da han er på ferie.

02.AUG

Politi hilser dopingangiverlinje velkommen

Fastsættelse af bøde-måltal undrer Dansk Folkeparti

TIP - Vi ved, at der foregår lyssky ting i organiseringen af doping, og hvis vi på den her måde kan få informationer om, hvad der foregår, gør det os i stand til at målrette vores indsats bedre. For eksempel kan det kaste lys over, om der er bestemte personer, sportsgrene, klubber eller miljøer, vi skal begynde at forhøre os om og undersøge nærmere, siger direktør Lone Hansen fra Anti Doping Danmark til Politiken.

I lande som Australien og Storbritannien har antidopingmyndighederne i flere år haft en angiverlinje, hvor det er muligt at henvende sig anonymt. Tippene har adskillige gange ført til, at dopingjægerne har efterforsket bestemte personer eller miljøer og på den baggrund rejst sager.

Leder Michael Ask fra Rigspolitiets Nationale Efterforsk­ nings­center er, ifølge Politiken, glad for udsigten til borgernes hjælp til at bekæmpe dopingkriminalitet.

MÅLKRAV Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, vil bede justitsministeren forklare, hvorfor der skal skrives flere bøder ud til trafiksyndere i København og Nordsjælland, når der eksempelvis i år er sket flere trafikdrab i Midt- og Vestjyllands politi­kreds.

- Tallenes fordeling undrer mig, og jeg vil bede justitsministeren forklare, hvad årsagen er til, at der i kredse med mange trafikdræbte er lave krav til bødeantallet, mens kredsene med få trafikdræbte, har så høje målkrav. For mig ligner det en pengemaskine mest af alt, siger Peter Skaarup til Berlingske, som har gennemgået politidirektørernes såkaldte resultatløns­kontrakter.

Her fremgår det, at der er store forskelle på, hvor mange bøder hver af de tolv politikredse skal give til trafikanterne for at opfylde kravene fra Rigspolitiet.

Telefonlinjen ”Stop doping” bliver døgnbemandet af sikkerhedsfirmaet Akkurate, der har tidligere efterforskere fra politiet og PET blandt de ansatte.

Dansk Politi nr. 05 2013

29

fagligt Fire typer af mænd slår deres familier ihjel Forskning En skilsmisse, seriøse pengeproblemer eller når æren er blevet krænket. Det er de hyppigste, årsager til, når mænd går amok i voldelige og irrationelle handlinger.

Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af forskere fra Birmingham City University. Forskerne har foretaget sammenligninger ud fra kriminalsager fra de seneste 32 år, skriver BBC. Undersøgelsen viser endvidere, at der er tale om fire forskellige typer af mænd, som primært går amok – og i værste fald slår deres familier ihjel. D en selvretfærdige: Manden giver børnenes mor skylden for alt, der er gået galt i familien. Det er yderst vigtigt for disse mænd, at det er dem, der forsørger familien. D en socialt desorienterede: Manden ser familien som et resultat af hans økonomiske succes. Hvis han eksempelvis går konkurs, opfylder familien ikke længere den funktion. D en skuffede: Manden mener, at hans familie har svigtet ham og bevidst har forsøgt at ødelægge hans billede på den perfekte familie. Et eksempel kan være, at hans børn ikke følger hans religiøse eller kulturelle overbevisning. D en paranoide: Manden dræber ud fra et forskruet billede af, at han beskytter sin familie. Eksempelvis hvis familien er havnet i de sociale myndigheders eller politiets søgelys.

46.295

Så mange mån eders ubetinge t fængsels-str samlet blevet af er der givet hos land ets domstole i sy v måneder af de første 2013. Fortsætt er domstolene uddele fængse med at lsstraf i samm e tempo resten vil den samlede af året, strafmasse en de på næsten måneders ubet 80.000 inget fængsel – og det er en ning på 61 proc stigent i forhold ti l 2001.Det er da Politiken, der gbladet har fået K rimin al forsorgen til at på strafudmål ingen. Udv ik lin regne gen sk yldes bl en række stra andt andet fskærpelser, fo rk larer forskn Justitsministe ingschef i riets Forsknin gskontor, Br itta til Politiken.

Kyvsgaard, - Det er ik ke de m, der kører ud en cykellygter bliver straffet , som hårdere. Det er de relativt alvo minalitetsty pe rlige kr ir, ligesom dom stole og politi mere effektive er blevet ef ter en nedgan gsperiode i kø på reformen, si lvandet ger Br itta Kyv sgaard.

Den engelske undersøgelse skyder desuden en pæl igennem den gængse opfattelse, at de fleste familiedræbende mænd har en lang historie af nedture og fiaskoer bag sig. Mange af mændene i undersøgelsen var karrieremennesker, 71 procent af dem var i arbejde, og hovedparten havde ikke tidligere været på kant med loven.

Soundscope pro-tect Individuelt høreværn til jagt

Yderligere information: Telefon: 39 40 10 50 E-mail: info@audiovox.dk www.audiovox.dk

Et eneste skud kan ødelægge din hørelse Beskyt din hørelse - det er den eneste du har 177x62_Audiovox_politi.indd 1

30

Dansk Politi nr. 05 2013

ør Leverand tiet li o p s ig R til

Op til til rabat f % 15 mer a le med m arks m Dan rbund Jægerfo 08/05/13 14:10:14

Din pris

DKK 1.699,Vejl. DKK 2.000,-

Suunto Quest GPS Track Pack

Suunto Quest GPS Track Pack

Med Suunto Quest GPS Track Pack får du et af markedets mest elegante og effektive pulsure, GPS-tracking af dine bevægelser og adgang til et super online software i én og samme pakke. Suunto Quest pulsuret, som fås i enten Black eller Orange, har features til enhver form for pulstræning.

Den medfølgende GPS Track Pod giver hastighed og distance i realtime – og du kan efterfølgende se dine ruter samt højdemeter via det gratis online software, hvor du også kan analysere alle dine anstrengelser. GPS Track Pod’en kan ydermere anvendes alene som tracker af dine bevægelser på vandreture, skiture eller lignende med mulighed for at indsætte waypoints. En super sportspakke til mange formål, med et ur du også kan bruge til hverdag!

I pakken medfølger: • • • • •

1 stk. Suunto Quest pulsur (Black eller Orange) 1 stk. Suunto GPS Track Pod 1 stk. Suunto Dual pulsbælte 1 stk. Suunto Movestick Mini (til dataoverførsel) 1 stk. dansk manual til Suunto Quest

Suunto Ambit Black

Suunto Core All Black

Suunto Elementum Terra All Black

Suunto X-lander Military

Attraktive logintilbud Som medlem af Politiforbundet får du 10% rabat på de i forvejen lave priser hos FreeSports.dk. Rabatten gælder de viste produkter og er fratrukket, når du logger ind på adressen: www.freesports.dk/login Login: dpf Password: dpf2013 Tilbuddene gælder frem til den 31. oktober 2013

Dansk Politi nr. 05 2013

31

Augustoprøret - opstanden der ændred I år er det 70 år siden, at en betydelig del af den danske befolkning sagde fra over for den tyske besættelsesmagt og kastede sig ud i en af Danmarkshistoriens største og mest betydningsfulde opstande - også kaldet Augustoprøret. Inden august 1943 havde der kun befundet sig et meget beskedent tysk sikkerhedspoliti i Danmark, men efter opstanden blev et langt mere omfattende tysk sikkerhedsapparat indsat. Et tiltag der i sidste ende medvirkede til interneringen af dansk politi året efter i september 1944.

Af museumsleder Frederik Strand, Politimuseet

I

sommeren 1943 tog krigsbegivenhederne fart - og historiens hjul var ved at vende på Det Tredje Riges fronter. De hidtil ubetvingelige tyske hærstyrker var nu ikke længere i offensiven, men var kastet tilbage i en defensiv forsvarskrig ved rigets grænser.

Krigens udvikling førte til et stemningsskifte i store dele af den danske befolkning, idet man forestillede sig, at det natio­ nalsocialistiske styre måtte bryde sammen inden for en overskuelig tidsramme.

Oprør

I august 1943 kulminerede modstanden mod besættelsesmagten i en række omfattende uroligheder i de største danske provinsbyer. De begyndte i Odense, hvor en sabotageaktion mod et mineskib den 28. juli var startskuddet til flere omfattende sabotageaktioner og voldelige sammenstød med Værnemagten i Odenses gader.

Den spændte situation spredte sig hurtigt til andre byer, og den 18. august fulgtes urolighederne op af en generalstrejke i Odense, som kulminerede dagen efter i en række skudepisoder og slagsmål, der vakte opsigt helt ned til Førerhovedkvarteret i Tyskland.

I den første tid søgte den øverste ansvarlige tyske embedsmand, rigsbefuldmægtiget Werner Best, sammen

32

Dansk Politi nr. 05 2013

med den danske regering desperat at få greb om urolighederne, men uden held.

Derfor mødte den danske regering et ultimatum den 28. august, som den måtte afvise, hvorefter den danske hær blev afvæbnet - og den 29. august blev der indført undtagelsestilstand.

Urolighederne var en katastrofe for Werner Best, der karakteriserede sig selv som ”en død mand”, idet han i længere perioder havde sendt sminkede rapporter til Berlin, hvor han havde beskrevet Danmark som et mønsterprotektorat.

Situationen var imidlertid også et slag i ansigtet på den øverste ansvarlige for tysk politi og SS, Rigsfører-SS Heinrich Himmler, der fra den ene dag til den anden blev mødt med den kendsgerning, at Danmark havde ændret sig til et land præget af uro og optøjer. Tilmed havde han samme sommer, med slet skjult stolthed, over for Hitler erklæret, at Danmark sabotagemæssigt og sikkerhedspolitisk var det mest velfungerende land i Europa. De ændrede forhold i Danmark udstillede således Himmlers uvidenhed om den sikkerhedspolitiske situation Danmark.

Dermed var der i Førerhovedkvarteret sået berettiget tvivl om SS’ slogan: ”At vide alt, om alle, før alle”.

Politistrukturen ændres

Heinrich Himmler besluttede derfor at ændre på politistrukturen i Danmark.

Beslutningen var naturligvis betinget af Werner Bests problematiske optræden i Danmark, men også en tiltagende mistillid til det danske politi, der havde handlet særdeles tøvende under Augustoprøret og ofte holdt sig tilbage fra at gribe ind over for de oprørske danskere, selv når disse direkte forulempede folk fra Værnemagten. Dette havde resulteret i et veritabelt raserianfald hos Hitler, hvis fotograf havde observeret sådanne hændelser under et besøg i Danmark.

Den 19. september 1943 blev oberst Rudolf Mildner sendt til det besatte Danmark, hvor han skulle fungere som chef for sikkerhedspolitiet, og der medfulgte omkring nogle hundrede sikkerhedspolitifolk, som skulle posteres rundt omkring i landet. Han fik en afgørende indflydelse på den sikkerhedspolitiske udvikling i Danmark, idet det nye udøvende politi på en lang række områder kunne agere fuldstændig uafhængigt af rigsbefuldmægtiget Werner

er enov h r a eet h dbygget imus u Polit meren tilling omn som ste uds vor ma a h sin f ttelsen, indblik t æ e s e å e b tysk an f nu k og den ts terror. o i Hip lsesmag e t t besæ

de politiforholdene i Danmark

Augustoprøret forløb meget voldsomt - her forsøger demonstranter at vælte en politibil i Odenses gader.

Best. Chefen for sikkerhedspolitiet blev således, meget utraditionelt, sidestillet med den rigsbefuldmægtigede, når en lang række politioperationer skulle gennemføres i landet og kunne ifølge direktivet ”handle efter forgodtbefindende og konduite”. Rudolf Mildner blev efter få måneder erstattet af Otto Bovensiepen, en hård og effektiv SS-officer, der på sigt skulle blive hjernen bag en stor del af den tyske terror i Danmark.

HSSPF Dänemark

For Heinrich Himmler var det imidlertid ikke nok at indsætte en ny sikkerhedspolitistyrke, han ønskede også en centralt koordinerende figur, der kunne dirigere såvel tysk sikkerheds- som ordenspoliti. Der skulle med andre ord indsættes en såkaldt ”Højere SS- og Politifører” (HSSPF). Den nye HSSPF, Günther Pancke, som skulle overtage hvervet som Himmlers øverste repræsentant i Danmark, blev den 6. december 1943 indsat af Hitler som HSSPF i Danmark - hvor han var sideordnet med Werner Best - og dermed en ny absolut topfigur i Danmark.

Ganske få måneder efter Augustoprøret var politiforholdene i Danmark dermed blevet radikalt ændret - der var blevet indsat en ny effektiv sikkerhedspolitistyrke og en ny politimæssig topfigur, som skulle kontrollere eventuelle uroligheder i Danmark og i det hele taget

sætte sig på alt, der kunne skabe problemer for den tyske besættelsesmagt.

En af disse potentielle problemskabere var dansk politi, der blev betragtet med større og større skepsis af besættelsesmagten. Fra starten slog Günther Pancke derfor også hårdt ned på særligt politietaten, og i begyndelsen af januar 1944 gav han således ordre til en række terroraktioner. De skulle rette sig mod militær- og politifolk, der i stigende omfang blev betragtet som tyskfjendtlige. Terroraktionerne blev ledet af hans adjudant, Wilhelm Graurock, som den 31. januar sendte et hold ud for at likvidere kaptajn grev Brockenhuus Schack, der antoges at have forbindelser til modstandsbevægelsen. Det mislykkedes, og samme aften kørte Graurock med nogle udvalgte folk fra Shellhuset gennem Vanløse, hvor de mødte en tilfældig cyklende reservebetjent ved en rundkørsel. Uden at tøve løftede Graurock sin maskinpistol og affyrede en salve mod den intetanende betjent, der blev kastet til jorden og var død på stedet. Reservebetjentens navn var John Christian Falkenaa - han blev 22 år gammel.

Dette drab var skelsættende, da det understregede den tiltagende konflikt mellem politiet og den tyske besættelsesmagt. Det er ligeledes det eneste terrordrab, der kan føres direkte tilbage til den tyske besættelsesmagts abso-

lutte top i Danmark. Endnu mere skelsættende var dog Panckes planer om at internere dansk politi.

Operation Möwe

Heinrich Himmler var i løbet af 1944 blevet mere og mere utilfreds med politiforholdene i Danmark, idet det hverken var lykkedes at begrænse sabotagen eller dæmpe danskernes vrede efter Augustoprøret. Tværtimod opstod der et nyt oprør, den såkaldte Folkestrejke, i sommeren 1944, som resulterede i over 90 dræbte. For at imødegå Himmlers utilfredshed planlagde Günther Pancke og den øverstkommanderende for de tyske styrker, von Hanneken, i slutningen af august en aktion mod dansk politi, idet man frygtede at politiet ville falde Værnemagten i ryggen under en eventuel allieret invasion. Wilhelm Graurock blev sendt til Berlin for at få grønt lys fra Himmler, hvilket indløb den 12. september, og politiaktionen - der fik dæknavnet Möwe - var herefter en realitet.

Cirka 2.000 politifolk blev, som det var planlagt af Günther Pancke, taget til fange, mens de resterende politifolk gik under jorden. Efterfølgende søgte han at erstatte dansk politi med Hipo - dog uden succes - og Hipo blev et af de mest forhadte korps i Danmark.

Augustoprøret trak således varige spor, og først efter krigens slutning blev politiforholdene normaliseret i Danmark.

Dansk Politi nr. 05 2013

33

DANSK POLITI Er udgivet af Politiforbundet Forside Rikke Pedersen, Scanprint.

Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout og tryk Scanprint A/S Bladet udkommer 10 gange årligt.

Oplag 15.000 stk.

ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse og Klubben for Fagbladsredaktører inden for FTF Næste materiale deadline 4. september 2013 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk Indlæg til Dansk Politi  Skriv et kort indslag til Debatten.

Højst 2.000 anslag.  Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk  Undgå forkortelser.  Medsend gerne fotos - digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.  Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer, tjenestested og privatadresse.  Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.  Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

Dansk Politi app Scan koden og download vores app til Android og iPhone.

Facebook og Twitter Følg os også på Facebook og Twitter.

38

Dansk Politi nr. 05 2013

Prisen for et politiliv Af Nicolai Scharling, redaktør på fagbladet dansk politi

D

en 1. august var jeg på Politiskolen for at modtage de 96 nye elever.

Jeg var der for at fortælle om fagbladet DANSK POLITI og Politiforbundets kommunikation.

Herunder for at gøre eleverne opmærksomme på, at fra den dag, de trækker i uniformen, er de altid en god historie - på godt og ondt.

Med var også næstformand i Politiforbundet, Claus Hartmann. Hans budskab til de nye elever lød blandt andet: ”Velkommen til en af de bedste og mest spændende arbejdspladser. Velkommen til en helt fantastisk kollegialitet, et sammenhold, som ikke findes andre steder.”

Og i forlængelse heraf en løftet pegefinger: ”Velkommen til en karriere, hvor I er nødt til at passe på jer selv. Et politiliv kan slide på sjælen, og I er nødt til ikke at spille hårde.

Jeg har set politifolk, som var lavet af jern og kunne alt, der 10 år senere sidder derhjemme og bare græder. Lige pludselig kan de ikke få dengang de skulle underrette om et dødt barn ud af hovedet.”

Næstformandens pointe: Husk, at I blot er mennesker, kærester, forældre og en del af

en familie - og pas godt på den del. Sørg for at kunne fungere som mennesker, både på arbejdet og udenfor.

I går sad jeg så og kiggede på et notat fra forbundssekretær Flemming Olsen - en af landets førende eksperter på arbejdsskade­ området. Notatet handlede om, hvad der var gået forud i en konkret sag, hvor en politimand nu lider af posttraumatisk stress.

Ifølge Flemming Olsen er sagen meget typisk for de (alt for mange) sager, som havner på hans bord. Det er altid en blanding af et politiliv fyldt med voldsomme hændelser og børn i nød. Hvornår, bægeret præcist flyder over, er uvist.

I det her tilfælde har politimanden blandt andet oplevet: 1 8. maj 1993 - og dermed stået i timevis i kæder, som blev angrebet med byger af brosten og had. Frygtet for sit og sine kollegers liv, samt oplevet kolleger, som sank sårede sammen ved siden af ham. F lere tilfælde af kvæstede og døde mennesker i færdselsuheld. U nderretning af forældre, hvor deres barn er omkommet.

r

edaktionens

E n lastbil, der holdt oven på en lille dreng, hvor familien forsøgte at hive ham ud. E n mand, der havde skudt sig selv i maven og døde i armene på politimanden. E n lastbil, der kørte hen over en bil, hvor forældrene var døde på stedet, mens datteren sad i chok på bagsædet. T o egne færdselsuheld med arbejdsskade til følge (begge anerkendt). 

Hændelserne har blandt andet ført til, at han i dag: P lages af flashback om døde mennesker. E r overfølsom over for lyde, sirener og råb. S idder om natten i en stol med alt tøjet på og er bange for at lægge sig ned, da han føler, han bliver kvalt.

Politimanden er i dag ude af stand til at arbejde.

Velkommen til dele af et politiliv og de mulige konsekvenser, der følger af en indbygget garanti for at være vidne til vanrøgt, tragiske hændelser og voldsomhed. Det eneste rigtigt ekstraordinære her er 18. maj 1983.

Medier, politikere og alle andre har det med at glemme, at politifolk også er mennesker, som skal lægge egne børn i seng få timer efter at have underrettet en mor om, at hendes søn aldrig mere kommer hjem, fordi en lastbil svingede til højre. De skal kunne rumme det.

De skal kunne fungere som hele mennesker, kærester, ægtefolk og forældre samtidig med, at de skal have overskuddet til at kapere alle de tilfælde af

F

okus

hustruvold, trusler, overgreb og ulykke, som findes bag landets hoveddøre og på gaden.

De skal være mennesker, for vi skal have et menneskeligt politi. Men ind i mellem kan det være svært. Det kan være svært at bevare roen, når unge mænd umotiveret råber pansersvin kort efter, at man har underrettet en familie om et selvmord. Det kan være svært for samfundet at se alle de mellemregninger, som har ført til, at man i et øjeblik overreagerer, og måske tager for hårdt fat.

Politiet er altid en god historie. Men det er som regel en øjeblikshistorie.

Dramatisk. Spændende. Fuld af følelser, samt en guidet tur til samfundets skyggesider. Spækket med handling og spænding.

Men den langsigtede, menneskelige del af politikarrieren får sjældent omtale eller forståelse.

Jeg kan have min tvivl, om alle de kloge hoveder, som har en mening om politiet - eller som måske ligefrem planlægger politiets hverdag, arbejdstid og vilkår hos arbejdsgiver, i ministerium og på Christiansborg - forstår værdien af at have et menneskeligt politi. Og at et menneskeligt politi også betyder, at man skal tage hensyn til alle mellemregningerne.

Og jeg tvivler i særdeleshed på, om de tager hensyn til, at alle de ar på sjælen, jobbet giver, opvejes af de gode øjeblikke som politier. Nemlig de sager, hvor man kan gøre en forskel og hjælpe. Eller ved at have en halv time sammen med kollegerne i vagtstuen til at læsse af. De ting er med til at opveje de hårde oplevelser.

Men de dele - friheden, og tiden til at

gøre en forskel, samt den sociale kapital, er de dele af politi­arbejdet, som konsulenter og effektiviserings-sekretariater helst fører kniven over. Muligvis til en alt for stor menneskelig pris!

Her på DANSK POLITI vil vi gøre vores til at fortælle historierne om politiet på godt og ondt. For at skabe forståelsen for mellemregningerne. For at fortælle om de dele, hvor samfundet måske også skulle være bedre til at passe på sit politi og give dem lidt snor. Den snor, det kræver for at sende hele og menneskelige ansatte ud på gaden.

Det er noget af en forpligtelse. Men det er også et krav for et fagblad. At være med til at skabe forståelse for, hvad et fag egentlig handler om - nemlig mennesker.

Nicolai Scharling, redaktør

Dansk Politi nr. 05 2013

39

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

Professor i politiets verden Hvad indebærer professoratet i politi­ videnskab?

- Det indebærer, at jeg skal gennemføre forskellige forskningsprojekter inden for politiet. Både nogle jeg selv sætter i gang, og sikkert også nogle jeg udvikler i samarbejde med Rigspolitiet.

Den slags projekter adskiller sig fra interne evalueringer ved, at resultaterne offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter efter kritisk granskning fra andre forskere, hvilket sikrer forskning af højeste klasse.

- Udover forskningsprojekter skal jeg desuden stå for at udvide samarbejdet med de internationale forskningsmiljøer, opbygge forskningsmiljøet omkring den nye Masteruddannelse i Politivirksomhed, udvikle masteruddannelsen og undervise på den. Jeg ser i øvrigt meget frem til at skulle undervise voksne, professionelle folk, der ved en masse om feltet i forvejen.

Hvorfor har dansk politi brug for et ­forskningsmiljø?

- Dansk politi har i mange år haltet efter på forskningsområdet i forhold til de nordiske lande - specielt

Norge. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, det forholder sig sådan. Men al international erfaring viser, at et politi har glæde af et forskningsmæssigt med- og modspil for at blive klogere og kunne udvikle sig.

Metodiske og teoretiske indspark er væsentlige, og enhver profession bør kaste et kritisk blik på sig selv.

Nogle gange er der behov for, at det blik kommer udefra.

Har du allerede nogle forskningsprojekter i tankerne?

- Det er oplagt ikke kun at se på dansk politi. Jeg er i færd med at etablere en nordisk arbejdsgruppe, hvor vi skal se nærmere på politireformer i hele Norden.

Et andet område er måltal - altså om det overhovedet er muligt at måle effektiviteten af politiets arbejde på den måde. Ligesom egentlige eksperimenter også er en mulighed - altså at undersøge konkrete politimetoder, som man benytter sig af i dag, men som man reelt ikke kender effekten af.

Eksempelvis inden for det præventive politiarbejde.

Hvordan er helbredstilstanden i dansk politi p.t. - set med dine briller?

- Det er et svært spørgsmål. Men noget tyder på, at tilstanden efter den store reform-omvæltning er normaliseret.

Man skal jo ikke være blind for, at en del politifolk altid synes, at alting var bedre før i tiden. Omvendt peger alt på, at borgernes oplevelse af det nære politi er for nedadgående. Men nogen samlet diagnose vil jeg ikke vove mig ud i på dette tidspunkt.

52-årige Lars Holmberg tiltræder den 1. november stillingen som professor i politi­ videnskab ved Aalborg Universitet (AAU). Stillingen er helt ny og skal sikre et forskningsmiljø i tilknytning til den nye Masteruddannelse i Politividenskab, som AAU udbyder. Lars Holmberg kommer fra en stilling som lektor i kriminologi ved Københavns Universitet og har i mange år forsket i politiets forhold.