DANSK POLITI 06/2018 by Danskpoliti

POLITIBØGER – åbenhed eller åbenmundethed?

AFHØRING – Den svære balancegang

NYT FRA POLITIFORBUNDET

Studiekredse: Hvordan skal vi rekruttere?

Mobning: Svært at løfte sagerne

0 6/2 0 1 8

DANSK POLITI

Cybercrime – en tsunami af sager

Leder

2019

– fagligheden og ikke politiske dagsordener skal forme politiet

2019

bliver et år med

mere konkrete initiativer, som bruger

valgkamp.

løs af politiets tid.

Vi skal have et folketingsvalg

senest i starten af juni. Det betyder, at de to blokke i dansk politik vil sætte den sidste slutspurt ind for at vinde de få svingprocent

De har nemlig – omsider – erkendt

ingenmandsland omkring midten. De

politikredsene i 2007, og tsunamien

få procent, der afgør et valg i Danmark.

af effektiviseringer og nedskæringer i

De få procent, som flugter med den

årene efter, har kostet dyrt på nærvær,

tal imod sig. En af de væsentligste politiske kamppladser rimer i den forbindelse på politi og tryghed. Det har vi allerede set flere gange i året, der gik. Jeg kan ikke huske, at politikerne i

forebyggelse og lokal forankring. At politiet er blevet fjernet så meget fra den lokale bevidsthed og er blevet svært tilgængelige, at det er problematisk. De har forstået, at det politi, som blev indrettet med konsulenthuses hjælp, ikke kan bære. Den udvikling blev gennemført, trods Politiforbundets mange

nyere tid, og så bredt, har haft fingrene

advarsler om mangel på selvbærende

helt nede i politiets maskinrum.

beredskaber samt katastrofen ved at

Tidligere drejede det sig mest om at tilføre ressourcer. I dag blander politikerne sig med

DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

af. på Christiansborg, at reformen af

regel: En regering må ikke have et fler-

Udspil, som både regeringen og Socialdemokratiet har hver deres version

over på deres side, som befinder sig i

såkaldte negative parlamentarisme-

CLAUS OXFELDT FORBUNDSFORMAND

Her tænker jeg senest på udspillet om nærpoliti og lokal forankring.

ophæve det faste normativ og galskaben ved måltalsstyring. Nu er politikerne i gang med at æn-

” Jeg håber internt i politiet, at vi netop kan starte en debat om, hvordan vi får nærvær og lokal forankring tilbage – inden politikerne gør det og udstyrer os med dokumentationskrav og flytter rundt med politifolk for at opfylde dem.

dre kurs. Det er godt. Men risikoen er til gengæld, at de blander sig, hvor det reelt er politiets faglighed og egne prioriteringer, som skal sætte dagsordenen. Udfordringen er, at vi skal bruge en masse tid og ressourcer på at dokumentere, at politikernes ønsker bliver opfyldt – fremfor at bruge tiden på at udvikle politiet. Vi skal først og fremmest fortsætte genopretningen, fortsætte den nødvendige udvidelse af politistyrken, og så have fred til at genskabe nærvær og indsatser i samme forbindelse. Der er nemlig stadig en lang række uhensigtsmæssigheder og ubalancer i politiet. Særligt i forhold til balancen mellem opgaver og tid. Det så vi senest et klokkeklart og desværre korrekt billede på, da der i november blev sat fokus på butikstyves næsten frie lejde til at stjæle – og hele den store underskov af kiosk-økonomier baseret på hælervarer. Her har politiet tabt tiden til indsats. Over mange år. En indsats og genopretning af den tryghed og tillid tager år og kræver

længere til politiet. Ikke mindst i et

inden politikerne gør det og udstyrer

flere, mange flere, politifolk.

år, hvor vi skal forhandle ny flerårs-

os med dokumentationskrav og flytter

aftale for politiet med politikerne. En

rundt med politifolk for at opfylde dem.

Den kræver, at vi selv begynder fag-

Jeg håber, at det bliver den debat, den

ligt at sammensætte danmarkskortet,

flerårsaftale, som helst skal fortsætte i

politiets tilstedeværelse og indsatser.

de spor med udvidelse af politistyrken,

nytænkning, som kommer til at præge

som vi er i gang med, og som samtidig

2019. Politiets egen faglige debat, og

skal stille politiet fagligt stærkere.

ikke politikernes følelsesprægede.

Måske har netop centraliserin-

Det er mit store håb for 2019.

Ikke via politisk indblanding – men via politisk hjælp og nødvendige investeringer og forståelse. En af debatterne er i den forbindelse

gen – som det også er tilfældet med

At vi kan fortsætte genopretning og

vejen tilbage til nærvær, forebyggelse

sygehusene – taget overhånd og skabt

udvikling af politiet. At det bliver os

og lokal synlighed.

utryghed.

selv – herunder Politiforbundet – som

Det er afgørende, at politiet er lokalt

Jeg har luftet tanken om, at hver

dikterer og præger udviklingen. Vi har brug for det. Landets politifolk

til stede. Det er helt afgørende, at vi

dansk by med flere end 20.000 indbyg-

sætter turbo på forebyggelse. Det er

gere burde have mindst én døgnåben

har brug for det. Samfundet har brug

helt afgørende, at vi har fingeren på

station. Rent operativt. Den behøver

for det.

den lokale puls, og at borgerne kan få

ikke nødvendigvis have andet end net-

fat i deres politi.

op den operative udkørsel og tryghed.

jul og et godt nytår til alle medlemmer

Det ville omfatte omkring 50 danske

og deres nærmeste, vil jeg takke, fordi

byer og netop give en tryghed.

I har gjort det så godt under så svære

Men det kommer til at tage tid at nå dertil. Også strukturelt. Måske skal vi retænke politikortet. Måske skal vi genåbne og åbne en

At borgerne har brug for at vide, at politiet er tæt på. Jeg håber internt i politiet, at vi netop

række døgnåbne politistationer – efter

kan starte en debat om, hvordan vi får

flere år med centralisering og stadig

nærvær og lokal forankring tilbage –

Med det ønske, og ønsket om en god

vilkår i 2018. Lad os sammen skabe et endnu bedre politi og en endnu bedre arbejdsplads i 2019.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

”Det er en tsunami, som alle nok har undervurderet. Den kommer fremover til at koste ”manpower”. Meget ”manpower” og meget specialisering. Vi er godt på vej med vores cybercrimeuddannelser, men det kræver stadig kontinuerlig opdatering”

Konsulent og cybercrimeekspert, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

nytårsquiz

2019 – tip en 19’er

DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

” I Danmark har jeg hørt meget om myten om lange afhøringer, hvor politimanden bliver ”bedste venner” eller ”kommer ind under huden” på den sigtede og på den måde får sigtede til at fortælle alt. Eller at nogle efterforskere har særlige evner, så de kan få alle til at bryde sammen og tilstå. Myter vi også kender fra film. Men disse manipulerende teknikker er farlige og kan lede til justitsfejl. Kristina Kepinska Jakobsen, psykolog, bestyrelsesmedlem og ekspert i afhøring ved den norske politihøjskole, forskeren bag tidligere undersøgelser af dansk politis brug af afhøring, arbejder p.t. på analyser af afhøring af vidnerne til Utøya-massakren.

Indhold 6

Mens vi venter på LCIK

Tidskrævende og til tider komplekse sager – i hobetal

Østjyllands Politi vil knække kurven gennem de unge

Politiet skal tage bedre vare om ofre for digitale sexkrænkelser

Umbrella-effekt vil vise sig på den lange bane

Kort Nyt

Åbenhed vs. Åbenmundethed

Endelig: Politi.dk får en tidssvarende makeover

Afhøring er en svær balancegang

Kort Nyt Bøger

Nytårsquiz

Redaktionens Fokus: RAMlogik eller mangel på samme

Politihistorie: Den forsvundne inkassator

Debat

Værd at vide

05/OKTOBER 2018 DANSK POLITI

Mens vi venter på

LCIK Konsulent i Cybercrime i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, Lars Larsen, kalder anmeldelser af cybercrime for en tsunami, som er skyllet ind over politiet. - Det vokser eksplosivt år for år. Det er fuldstændig vanvittigt, fortæller den 41-årige politiuddannede, som har arbejdet med området i ti år. Han glæder sig til, at visiteringen af økonomiske it-sager overtages af det nationale center LCIK fra årsskiftet. Det vil frigive tid.

TEKST FOTO

NICOLAI SCHARLING ISTOCK

DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

et er ikke helt skævt at sammenligne den digitale kriminalitet med en tsunami, som vælter ind over landets kredse. - Vi er tæt på at drukne. Antallet af sager vokser eksplosivt år for år. På de ti år, jeg har beskæftiget mig med området, er det steget fuldstændig vanvittigt. Der er ingen grund til at forestille sig, at det ikke fortsætter, fortæller Lars Larsen. Han er 41 år, politiassistent og udnævnt som specialkonsulent i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på grund af sin ekspertise inden for bekæmpelse af cybercrime. Før var der én virkelighed. Den er der stadig, men efterhånden er internettet vokset til en parallel virkelighed, som er næsten lige så vigtig for vores hverdag og velbefin-

dende, og hvor vi kan blive udsat for krænkelser og kriminalitet, som kan være akkurat så ødelæggende som det, der sker ude på gaden. En virkelighed, der indeholder alle vores værdier og data. - Danskerne opfører sig lige så tillidsfuldt på nettet som hjemme i egen stue. Der forestår en kæmpe opgave med at opdrage i sikkerhed og påpasselighed, fortæller specialkonsulenten. Der er nemlig forskel på at vandre ned gennem gågaden i X-købing og så færdes i internettets globale handelsjungle, hvor også mafia, bander, svindlere, falsknere, identitetstyve, afpressere, tricktyve og bedragere har banket et hav af fælder, falske butikker og facader op.

Mangler overblikket Udviklingen går så hurtigt og er så ekstrem, at samfundet, og herunder også politikredsene, har svært ved at følge med. Hver opdatering og nyskabelse betyder også nye former for kriminalitet. - Vi mangler det fulde overblik. Jeg tror ikke, at hverken politiet eller andre kan give et retvisende billede af antallet af sager eller omfanget, siger specialkonsulenten. Han fortsætter: - Sagerne er i de fleste tilfælde ikke specielt vanskelige. I hvert fald ikke dem med danske gerningsmænd, som ”non delivery fraud”, misbrug af identitet og misbrug af kortoplysninger. De sager kan være lige til at gå til. Men det er mængden af dem, siger han. Derfor glæder Lars Larsen sig også til, at visiteringen af alle it-relaterede øko-sager samles på nationalt plan i LCIK fra årsskiftet. Det landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet fordeler så sagerne ud på kredsene efterfølgende. Det sker alt efter gerningspersonens geografiske bopæl, altså værnetinget. LCIK kommer til at spare meget tid ude i kredsene, hvor alene opgaven med at visitere sagerne, inden de ryger videre til efterforskning eller diverse afdelinger i kredsen, koster stadig flere ressourcer. - Det vil ofte være sådan, at når vi fremover får en sag, så er den lige til at gå til for efterforskerne. Gerningsmanden er kendt, og dokumentationen foreligger. Det bliver en stor hjælp, siger Lars Larsen.

Svært med gerningsmænd i udlandet Og hjælpen er tiltrængt, for generelt halter man bagefter i forhold til cybercrime-sagerne i alle kredse. - Det er en tsunami, som alle nok har undervurderet. Den kommer fremover til at koste ”manpower”. Meget ”manpower” og meget specialisering. Vi er godt på vej med vores cybercrimeuddannelser, men det kræver stadig kontinuerlig opdatering, fortæller han. Dertil kommer, at en del sager har gerningspersoner, som sidder i udlandet. I de sager er en dansk politikreds mere eller mindre ladt i stikken og har svært ved at komme videre. - De sager kan være meget komplicerede og komplekse. Vi får frem over brug for meget mere samarbejde hen over grænser for at samle de her sager. Det er typisk sager med phising, smishing, vishing, sexstortion, investment fraud og romancescam, der er svære at komme efter. Det kan en kreds ikke løfte. Mit gæt er, at Europol i stigende grad vil blive inddraget, siger han.

DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Eksempler på cybercrime-sagstyper: Phishing:

Investment fraud:

Falsk mail, der forsøger at lokke følsomme

Der loves store og garanterede afkast på in-

oplysninger som logins/kortnumre fra mod-

vesteringer i for eksempel kryptovaluta. Ofte

tager.

på baggrund af falske reklamer, hvor kendte

Smishing:

personer misbruges.

Falsk SMS, der forsøger at lokke følsomme

Falske webshops:

oplysninger som logins/kortnumre fra mod-

Der kopieres websider fra mærkevarer,

tager.

hvorefter varerne sættes til salg langt under

Pharming: Falsk hjemmeside, der forsøger at lokke føl-

normal pris. Herefter kopieres kundernes kortinformationer.

somme oplysninger som logins/kortnumre fra

Sexstortion:

modtager.

Der fremsendes trusler om, at der offentlig-

Vishing: Falsk opkald fra Microsoft, der forsøger at

gøres pornografisk materiale til venner og familie, hvis ikke der betales.

lokke følsomme oplysninger som logins/kort-

Romancescam:

numre fra modtager, eller fysisk fjernstyrer pc

Der chattes med en falsk person på et dating-

og overfører penge fra forurettedes webbank.

site i ofte længere tid. Til sidst overføres der

Spear phising: Gerningsmanden undersøger alt omkring en

penge til gerningsmanden, så han kan komme til Danmark.

særlig person og retter et angreb direkte mod

Hacking:

denne.

Der skaffes uretmæssig adgang til et edb-sy-

Carding: Misbrug af stjålne kortoplysninger. CEO/BEC fraud: Falsk mail i direktørens navn afsendt til regnskabsafdeling/kasserer med oplysning om, at der hurtigt skal overføres et stort beløb til udlandet. Ransomeware: Data på din enhed krypteres, og der kræves løsesum for at få data dekrypteret. Malware: Der installeres skadelige programmer på din enhed efter for eksempel et klik på et link i en mail. DDoS-angreb: Et computersystem/hjemmeside bombarderes med forespørgsler, så systemet/hjemmesiden

stem/-program, for eksempel overtaget Facebookprofil, eller adgang til en virksomhedsnetværk ved ”Brute Force Attack”. Grooming: Via sociale medier forsøges der, med en seksuel hensigt, at få kontakt med mindreårige. Identitetstyveri (bedrageri): Dine personlige oplysninger anvendes til oprettelse af lån, køb af varer på afbetaling med mere. Cyberstalking: Mails, chat med videre rettes mod en bestemt person med henblik på at skabe frygt. Ulovlig fildeling: Der deles programmer/film med copyright. Deling af børneporno. Deling af pornografiske/blufærdighedskrænkende fotos.

går ned. Nondelivery fraud: Der forudbetales en vare, for eksempel købt på dba.dk, som efterfølgende aldrig leveres til køber.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Østjyllands Politi:

Tidskrævende og til tider komplekse sager – i hobetal TEKST FOTO

KARINA BJØRNHOLDT ISTOCK

Politiet har haft svært ved at følge med eksplosionen af sager med cyberkriminalitet. DANSK POLITI har spurgt Sektionen for Økonomisk Kriminalitet i Østjyllands Politi om, hvordan de oplever udviklingen, og hvordan sagerne er at efterforske. Svarerne leveres af sektionsleder, Lau Birk Kristensen og faglig koordinator Knud Kristian Sandtorp Andersen

10 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Hvordan vil I beskrive udviklingen?

lig sammen med, at politiet ikke har været gearet til at

- Der er gennem de seneste år sket en markant stigning i

løse/efterforske den ekspotentielle stigning inden for

den it-relaterede økonomiske kriminalitet, og den er ble-

denne form for kriminalitet samt manglende forebyggelse

vet mere kompleks. De komplicerede sager bliver endnu

på området. Stigningen har derfor medført en sagsophob-

mere komplicerede og avancerede i takt med, at politiet

ning i vores afdeling. Vi forventer, at der vil ske en fortsat

afdækker de forskellige metoder, der bliver benyttet. Det

stigning af sager inden for denne kategori, hvorfor det

er som med meget andet kriminalitet – gerningsmæn-

er nødvendigt, at der sættes et politisk og politimæssigt

dene fornyer sig, og politiet tilpasser deres redskaber og

fokus på området – både rent efterforskningsmæssigt og

efterforskning.

ikke mindst forebyggelsesmæssigt.

- I takt med, at der i samfundet er sket en markant stigning i handel over internettet mellem private, ses

Hvordan er sagerne at efterforske?

der også en stigning i bedragerisager i relation hertil.

- Sagerne er som udgangspunkt ikke svære at efterforske,

Det samme er gældende for databedragerisager, hvor vi

men de kan være tidskrævende.

ser misbrug af kreditkort, der er blevet brugt ved køb i netbutikker. - En del af stigningen i it-kriminalitet hænger forment-

- Mange gange skal man i retten med anmodninger om kendelser mere end én gang. Der skal tidligt i forløbet laves nogle indledende efterforskningsskridt så som indhentning af videoovervågning, for at de essentielle spor i sagen ikke mistes/slettes. - Vi ser også flere sager, hvor efterforskningen er mere krævende, fordi gerningsmændene finder nye metoder og smuthuller og bliver mere avancerede, hvilket stiller større krav til de kompetencer og den uddannelse, som medarbejderne skal besidde for at være i stand til at

Hvor mange udsættes for it-kriminalitet? Der findes ifølge eksperter ikke nogen helt retvisende opgørelse over it-kriminalitet. Ifølge Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd er nedenstående tal dog bedste bud. • Alle former for it-kriminalitet er stigende. Inden for databedrageri er der fra 2009 til 2016 for eksempel sket en stigning i anmeldelserne på hele 350 procent. • Ca. 4,5 procent af danskerne var i 2017 udsat for it-kriminalitet som identitetstyveri, bedrageri, chikane og forskellige former for afpresning. Dette svarer til omkring 190.000 personer. • Den mest udbredte form for it-kriminalitet mod privatpersoner er betalingskortsmisbrug. Det anslås, at 2,5 procent af danskerne mellem 16 og 74 år var udsat for denne form for it-kriminalitet i 2017. Det svarer til omkring 105.500 personer. I 2014 var tallet cirka 74.400 personer. • Omkring 0,90 procent af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for identitetstyveri i 2017. Det svarer til cirka 38.600 personer. I 2014 var det cirka 34.400 danskere. KILDE: DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD/ RIGSPOLITIET

efterforske og forstå sagerne. Derudover har vi en del organiseret it-kriminalitet, hvor gerningsmændene sidder i udlandet. Disse sager kan kræve utrolig meget tid samt specialiserede kompetencer, hvilket ofte gør det svært for en ”almindelig” øko-afdeling at opklare. Hvordan følger I selv med rent kompetencemæssigt? - Vi arbejder sammen med vores it-afdeling i forhold til den tekniske tilgang til de mere komplekse sager. Det er også et fokuspunkt at prioritere tid til at få medarbejdere på de relevante kurser, som udbydes. Det er dog oftest lokale uddannelsesmoduler, idet der de seneste tre-fire år ikke har været en landsdækkende uddannelse inden for it-relateret økonomisk kriminalitet. - Vi søger desuden at lave nogle efterforskningsteams som specialiserer sig inden for nogle specielle områder inden for vores sagskategorier for derved at kunne løfte den enkeltes kompetencer. Hvad forventer I af samarbejdet med LCIK? - LCIK er et skridt i den rigtige retning og helt sikkert en del af den rigtige løsning i arbejdet med den store mængde it-relaterede økonomiske sager. Det vil helt klart lette arbejdet i vores borgerekspedition, som i dag optager langt de fleste anmeldelser. - Vi slipper for den indledende efterforskning i visse sager og slipper for henlæggelser. Vi kommer til at modtage sager fra LCIK, som umiddelbart gerne skulle være klar til efterforskning. Den eneste ubekendte er antallet af sager, vi kommer til at modtage fra dem. Som bekendt er der et stort skyggeantal inden for øko-anmeldelser, og det bliver spændende at se, om vi kommer til at få flere eller færre sager.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Kriminaliteten i cyberspace er på himmelflugt. Med et nyt digitalt tryghedskoncept, udviklet til ungdomsuddannelserne, forsøger Østjyllands Politi at få knækket den kurve. Det er nemlig de unge, der hyppigst er ofre for digital kriminalitet. De unge deltager blandt andet i en interaktiv quiz om alt fra billedeling til sikre passwords, når Østjyllands Politi er på besøg, og quizformen har vist sig at være en god måde at få de unges opmærksomhed på.

12 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Østjyllands Politi vil knække kurven gennem de unge TEKST

KARINA BJØRNHOLDT

FOTO

ØSTJYLLANDS POLITI

Kriminaliteten i cyberspace er på himmelflugt. I et forsøg på at knække kurven tager Østjyllands Politi nu specifikt fat i de unge for at ruste dem bedre mod nettets faldgruber. Det er nemlig de unge, der hyppigst er ofre for digital kriminalitet. Blandt andet fordi de er storforbrugere af nettes muligheder, men også fordi de enten er for uoplyste eller for uforsigtige.

¦ 06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

vordan når man igennem

værktøjer, som kan hjælpe dem med at gennemskue det

med et præventivt bud-

bedrageri, der finder sted. På den måde får de en mere

skab til unge mellem 15 og

kritisk og velovervejet tilgang til at færdes på nettet og

19 år?

kan bedre styre uden om de faldgruber, de støder ind i,

Pegefingre og advarsler plejer at være den direk-

siger han. Lau Birk Kristensen var spændt på, om konceptet med

te vej til et fjernt blik og

et oplæg på fem kvarter og en interaktiv quiz ville kunne

lukkede øregange. Derfor

holde de unges opmærksomhed fanget.

måtte Østjyllands Politi

- Men det lykkedes. Jeg tror, det skyldes, at emnet er

tænke nye tanker, da de

relevant for dem. Mange kender nogle, der har været

skulle støbe fundamentet

udsat for digital kriminalitet – eksempelvis fået misbrugt

til et forebyggende, digitalt

et betalingskort. Jeg fortæller desuden om nogle af de

tryghedskoncept, som de har turneret rundt med i løbet af

sager, som har været efterforsket i Sektionen for Økono-

efteråret på forskellige østjyske uddannelsesinstitutioner.

misk Kriminalitet, og det er med til at gøre emnet meget

- Forebyggelsesmedarbejdere, efterforskere, kredsens

konkret, siger Lau Birk Kristensen.

it-ingeniør samt udviklings- og kommunikationskonsulenter satte sig sammen og brainstormede på emner, der

Tager større chancer

har relevans for de unge. Ligesom vi skulle finde frem

Politiassistent Tim Johansen fra Forebyggelsessektionen

til en form, som kunne fænge dem. På den måde kom vi

i Østjyllands Politi har også været med ude på de østjyske

frem til, at vi ville gennemføre en interaktiv quiz med

uddannelsesinstitutioner for at oplyse de unge om de

brug af nogle klikker-fjernbetjeninger, fortæller Daniel

potentielle farer på nettet. Især hvis man ikke lige bruger

Stefansson, der er seniorkonsulent i Sektionen for Kom-

tid til at tænke sig om:

munikation og Udvikling i Østjyllands Politi. Helt konkret skal de unge besvare spørgsmål om forskellige emner, der relaterer sig til digital kriminalitet. Det kan være alt fra, om man må dele nøgenbilleder med sin kæreste, når begge parter er under 18 år? Til en debat om sikre passwords. Hvad skal der til, og hvor er det vigtigst at have stærke passwords – på Facebookkontoen, til netbanken eller mailkontoen? De unge svarer ved hjælp af en klikker, som fungerer som en fjernbetjening, og svarene vises på en storskærm. Ud fra svarene er der grobund for en god debat og en mulighed for at rydde eventuelle misforståelser af vejen.

Viden og værktøjer I efterårets testperiode har seks uddannelsesinstitutioner og cirka 1.200 unge haft besøg af et team fra Østjyllands Politi, der består af forebyggelsesbetjente, efterforskere fra Sektionen for Økonomisk Kriminalitet og it-ingeniøren fra NC3, der er tilknyttet kredsen. Politikommissær Lau Birk Kristensen, der er leder af Sektionen for Økonomisk Kriminalitet i Østjyllands Politi er del af det udfarende team. - Formålet er helt overordnet, at vi gerne vil knække kurven. Vi oplever en voldsom stigning inden for kriminalitet på nettet –

” Vores erfaring er, at de unge tager nogle større chancer på nettet end den lidt ældre generation – eksempelvis i forbindelse med køb og salg. Hvis de øjner en god mulighed for at spare nogle penge, får de ikke altid stoppet op og tænkt over, om tilbuddet måske er for godt til at være sandt.

både lokalt og landsdækkende. Vi vil gerne forebygge, at kriminaliteten overhovedet finder sted, og derfor skal de unge, der især er i risikogruppen, have en viden og nogle

14 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Politiassistent Tim Johansen, Forebyggelsessektionen i Østjyllands Politi

- Vores erfaring er, at de unge tager nogle større chancer på nettet end den lidt ældre generation – eksempelvis i forbindelse med køb og salg. Hvis de øjner en god mulighed for at spare nogle penge, får de ikke altid stoppet op og tænkt over, om tilbuddet måske er for godt til at være sandt. Det kunne jo være en falsk hjemmeside, de besøgte, eller en hælervare, de købte, fortæller han.

Etik og god adfærd Kriminalitetsformer på nettet er mangfoldige. Lige fra identitetstyveri, hacking, phishing, grooming, afluring og misbrug af pinkoder til ulovlig deling af billeder.

Trygfondsmillioner til nyt forebyggelsestiltag

Sidstnævnte er ikke mindst blevet aktuelt at informere de unge om efter den såkaldte Umbrella-sag for knapt et år siden, hvor over 1.000 unge blev sigtet for besiddelse

Der er ikke kun ungdommen i det østjyske,

og deling af børnepornografisk materiale.

som får et ekstra skud forebyggelsesviden

- Mange unge tager det som en selvfølge at tage et billede og sende det videre. De er ikke nødvendigvis klar over, at det

mod it-kriminalitet. Til januar er det 7. klasser i Sydøstjylland, der klædes digitalt på. Trygfonden har bevilget 1,5 millioner kro-

i visse tilfælde kan være ulovligt og kan

ner til formålet. På baggrund af en workshop

ramme dem hårdt. Men vi er ikke kun

i august sammen med landets politikredse

ude ”for at slå dem oven i hovedet” med

har Trygfonden, Nationalt Cyber Crime Center

lovgivningen. Vi kommer også for at tale

(NC3), Landsdækkende Center for It-relateret

med dem om god adfærd på nettet – altså

økonomisk Kriminalitet (LCIK) og Nationalt

etik og moral, og at man skal huske at

Forebyggelses Center (NFC) udviklet et fore-

tænke sig om og behandle hinanden or-

byggelseskoncept, der specifikt henvender sig

dentligt på nettet, siger Tim Johansen.

til folkeskolens 7. klasser.

Det østjyske pilotprojekt er netop blevet

Sydøstjyllands Politi er udvalgt som pilot-

evalueret lokalt hos Østjyllands Politi, og

kreds, og seks folkeskoler er udpeget til at

konklusionen er, at der er en række per-

indgå. Klasserne adskiller sig fra hinanden i

spektiver i at udbrede konceptet til andre

forhold til størrelse, elevsammensætning med

målgrupper, for eksempel i forhold til

videre.

ældre medborgere og forældresegmentet. - Planen er, at vi i 2019 fortsat vil

Også her vil konceptet byde på en interaktiv quiz – samt et oplæg og nogle film, der lægger

prioritere at bruge ressourcer på denne

op til dialog omkring billeddeling på nettet,

tryghedsindsats, som kan ses som et godt

brug af passwords og grooming – altså hvor

supplement til borgermøder, hvor vi også

voksne ”forfører” børn via lange samtaler på

løbende er i dialog med borgerne om digi-

nettet.

tal tryghed, siger seniorkonsulent Daniel Stefansson.

Når konceptet er evalueret og eventuelt tilrettet, er planen, at det skal bredes ud til resten af politikredsene i foråret 2019 – indeholdende en drejebog, så det er lige til at kaste sig ud i.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Politiet skal tage bedre vare om ofre for digitale

sex krĂŚnkelser

16 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

(NC3), der sætter den politifaglige retning på it-kriminalitetsområdet, om hvorfor politiet tilsyneladende ikke har været dygtige nok til at løse denne opgave? - Det er ofte en tung proces at få dokumenteret og fjernet det krænkede materiale fra nettet, og vi har nok tidligere ikke været gode nok til at vejlede og fortælle de forurettede om sagsgangen i disse sager. Men vi har taget kritikken til os og ændrer nu procedurer. I de nye retningslinjer lægges

Større hensyn, tættere samarbejde og hurtigere ekspedition. Det er skærpede krav, som landets politikredse skal opfylde i sager, hvor personer har været udsat for sexkrænkelser på nettet. Men der følger ingen ekstra ressourcer med til at løfte de mere omfangsrige procedurer.

der op til, at politiet, på den forurettedes vegne, indledningsvist tager kontakt til de forskellige it-platforme for at få fjernet materialet. Vi kan ikke selv bede om det som politimyndighed før senere i processen med international retshjælp, forklarer politikommissær Flemming Kjærside fra NC3.

Hurtigere tempo og mere samarbejde De reviderede procedurer går overordnet ud på, at politiet skal rykke hurtigere på efterforskningen i sager om digitale sexkrænkelser samt være mere behjælpelige over for offeret. Det vil for eksempel sige, at anmelderen og efterforskeren sætter sig sammen ved en computer og i fællesskab får sikret det krænkende materiale, så det kan bruges som bevismateriale. Det betyder også, at politiet, på vegne af ofret, kan sende anmodninger til de relevante it-platforme og søgemaskiner om at få materialet slettet og af-indekseret, så det ikke dukker op i søgninger på nettet. - Desuden skal det gerne gå så hurtigt som muligt, for jo længere tid billeder og videoer ligger på nettet, desto flere kan dele og se dem. Det spreder sig som ringe i vandet, siger Flemming Kjærside.

Stadig en prioritering TEKST

KARINA BJØRNHOLDT

Politikredsene modtager flere og flere anmeldelser om sexkrænkelser på nettet. Det er et sagsområde, der konstant vokser – oven i alle de andre sager, som politiet også skal efterforske. Derfor er Flemming Kjærside udmærket klar over, at kredsene kan blive presset af de nye, mere omfangsrige procedurer, for der følger ingen ekstra ressourcer med. - Derfor har vi også været påpasselige med at love guld

og grønne skove i vejledningen. Kredsene har selvfølgelig en forståelse for, at hurtighed er en vigtig faktor i disse heldige episoder med sexkrænkede

sager, men de vil fortsat skulle prioritere i forhold til deres

kvinder, der har følt sig efterforsk-

andre sager.

ningsmæssigt ladt i stikken af politiet, har med mellemrum skabt

Ønske om en SPOC

overskrifter i medierne og ekkoet ind

Politikommissæren håber, at NC3 på sigt får mulighed for

på Christiansborgs gange.

at række kredsene en hjælpende hånd i form af en ”SPOC”,

Politiets øverste chef, justitsminister Søren Pape Poulsen, har været

som står for Single Point Of Contact. Altså et afsnit i NC3, som kredsene kan henvende sig til, hvis for eksempel

ude at love, at politiet fremover vil bistå ofrene for digitale

billeddelingerne involverer udenlandske it-platforme.

sexkrænkelser bedre – eksempelvis når der skal findes og

Kontakten til udlandet kunne SPOC stå for, hvilket ville

fjernes krænkende materiale fra nettet, som er anmeldt

samle ekspertisen og overblikket i forhold til udenlandske

til politiet. Derfor er der i efteråret landet en ny, revideret

platforme på ét sted. Ifølge Flemming Kjærside kunne en

udgave af ”Vejledning om politiets behandling af sager om

sådan funktion hjælpe til med at ”få ryddet op på nettet”.

digitale sexkrænkelser” i politikredsene.

Det er dog ikke noget, NC3 har mulighed for at tilbyde med

DANSK POLITI har spurgt Nationalt Cyber Crime Center

deres nuværende normering.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Umbrellaeffekt vil vise sig på den lange bane TEKST

KARINA BJØRNHOLDT

Det er knapt et år siden, at politiet sigtede over 1.000 unge for besiddelse og deling af børnepornografisk materiale i ”Operation Umbrealla”. En historisk storstilet, velforberedt og veludført aktion, hvor også præventive medspillere var tænkt ind – så som Red Barnet, skoler og en populær Youtuber. Men gevinsten på den præventive konto kan ikke aflæses i statistikkerne endnu, faktisk tværtimod. I NC3 tror man dog på, at det nok skal komme.

18 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Nationalt Cyber Crime Center (NC3) går

Kort om ”Operation Umbrella”

medarbejderne i skrivende stund rundt og venter. De venter på, at landets højeste retsin-

• I januar i år blev 1.004 personer, hovedsageligt unge, sigtet for at have delt

stans, Højesteret, har vurderet en dom fra

pornografisk materiale af personer under

det såkaldte Umbrella-kompleks, hvor over

18 år via de sociale medier.

1.000 unge er sigtet for besiddelse og deling af børnepornografisk materiale. I alt har

• Det delte video- og billedmateriale

anklagemyndigheden ført ni prøvesager,

stammede fra 2015 og er blevet delt

og det er altså den ene af disse, der nu skal

blandt unge i hele landet, men navnlig

afgøres i Højesteret. Udfaldet vil påvirke,

i hovedstadsområdet. Materialet består

hvordan de hundredvis af resterende sig-

af pornografisk indhold med en pige og

telser, der er en udløber af ”Operation Umbrealla”,

dreng, der på tidspunktet for optagelsen

skal håndteres ude i politikredsene. Har man fået lagt

begge var 15 år.

det rette niveau i prøvesagerne? Er det børnepornoparagraffen, der skal benyttes, eller er der ”kun” tale om blufærdighedskrænkelse? - Desværre har dommene i prøvesagerne nok ikke

• De fleste, der blev sigtet, har delt videoen et par gange, men der er også enkelte, som har gjort det flere hundrede gange.

givet os den røde tråd, som vi havde håbet på, så nu

Delingerne foregår frem til efteråret

venter vi Højesterets afgørelse med spænding, siger

2017. Facebook adviserer de amerikan-

Flemming Kjærside, politikommissær i NC3, og en

ske myndigheder, som virksomheden er

af dem, der har været dybt involveret i ”Operation

forpligtet til. Herefter går oplysningerne

Umbrella”.

via Europol til dansk politi.

Præventivt på sigt

• Da størsteparten af de sigtede havde

Her knapt et år efter den storstilede politioperation,

bopæl i Nordsjælland, blev sagen forank-

der bød på international opmærksomhed og anerken-

ret i Nordsjællands Politi. Der var dog et

delse, men også på en brat opvågning for mange unge

tæt samarbejde med Københavns Politi,

mennesker, der fik konsekvenserne at mærke af deres

Københavns Vestegns Politi og NC3.

handlinger på nettet, venter NC3 også på noget andet;

Sammen har de koordineret indsatsen,

nemlig at ”Operation Umbrella” får en præventiv effekt.

der involverede 11 ud af de 12 danske

Men endnu kan en sådan gevinst ikke aflæses i

politikredse samt Grønland.

statistikkerne, hvad enten der er tale om distribution af børneporno eller blufærdighedskrænkelser. Tværtimod er denne type anmeldelser stigende over hele landet. - Vi investerede rigtig mange ressourcer på den præ-

• Anklagemyndigheden udvalgte ni prøvesager af forskellig grovhed. Otte ud af de ni sager blev anket til landsretterne. Her

ventive front i forbindelse med ”Operation Umbrella”.

blev lagt en mildere linje end i byretterne

Vi samarbejdede med interesseorganisationer, NGO’er,

i forhold til, hvornår der skulle dømmes

skoler med flere for at nå ud med budskabet til de unge

efter den strengere paragraf om distribu-

om, at de skal tænke sig godt om, inden de deler billeder

tion af børneporno eller efter den milde-

og videoer på nettet. Desværre kan vi ikke se effekten

re paragraf om blufærdighedskrænkelse.

endnu, men vi håber og tror på, at den kommer på den lange bane, siger Flemming Kjærside.

• Procesbevillingsnævnet har vurderet, at den ene dom har så principiel en karak-

Ikke en entydig forklaring

ter, at den skal vurderes af Højesteret.

Der er dog en vis statistisk usikkerhed om, hvad der

Det drejer sig om en ung mand, der er

ligger bag den opadgående anmeldelseskurve. Ger-

blevet dømt efter børneporno-paragraf-

ningskoderne i politiets journalsystem spænder nemlig

fen, men frifundet for blufærdigheds-

bredt. For eksempel dækker gerningskoden for blu-

krænkelse.

færdighedskrænkelse over alle former inden for dette. I princippet kan der derfor være tale om flere anmel-

• Højesterets afgørelse vil få betydning

delser af episoder, hvor en person fysisk har blottet sig

for, hvordan de hundredvis af resterende

for andre, mens antallet af digitale sexkrænkelser er

sigtelser i sagskomplekset vil blive hånd-

faldende.

teret ude i politikredsene.

- Stigningen i anmeldelserne kan også skyldes, at flere er blevet opmærksomme på muligheden for at få politiets hjælp, hvis de oplever, at nogle deler krænken-

• Højesterets afgørelse falder i december – efter dette blads deadline.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

de billeder af dem på nettet. Så stigningen i anmeldelserne er ikke entydig. Uanset hvad håber jeg, at vi på sigt vil opleve, at kurven knækker, siger Flemming Kjærside. - Vi må i hvert fald aldrig stoppe med at tænke forebyggende – heller ikke på det her område. Det bliver en stadig større del af såvel NC3’s som kredsenes fokus, tilføjer

Brede gerningskoder giver brede statistikker

politikommissæren.

Når politiet modtager en

Aldrig mere Umbrella

se, bliver sagen journaliseret

Flemming Kjærside håber personligt aldrig, at dansk politi kommer til at opleve endnu en sag som Umbrella. Politifagligt var det fantastisk spændende, og samarbejdet mellem NC3, kredsene og de eksterne parter var forbilledlig. Men Flemming Kjærside er samtidig meget bevidst om, at hundredvis af unges fremtid kan være ødelagt, hvis de dømmes efter paragraffen om børneporno, for så kommer dommen på deres børneattest. Det betyder, at de ikke kan blive skolelærere eller tage et sabbatår efter gymnasiet, hvor de arbejder i en børnehave eller i en SFO. - Jeg er ikke glad for måske at have været med til at ødelægge de unges fremtidsmuligheder. Men når vi får sådan nogle sager, fører vi dem selvfølgelig, fordi det er vores arbejde. Vi er professionelle. Nu må Højesterets afgørelse så give os en indikation af, hvor strafniveauet bør ligge i sådanne sager, siger Flemming Kjærside.

anmeldelse om en forbrydelefter såkaldte gerningskoder. I straffelovssager refererer gerningskoderne til en specifik paragraf – for eksempel § 232 om blufærdighedskrænkelse. Gerningskoden skelner ikke mellem, om forbrydelsen har fundet sted i den digitale eller i den fysiske verden, for det gør straffelovsparagraffen heller ikke. Journaliseringsmåden betyder, at politiets statistiske materiale viser et billede af kriminalitetsudviklingen på den enkelte paragraf. Det gør sig for eksempel gældende, når man kigger på Rigspoliti-

” Jeg er ikke glad for måske at have været med til at ødelægge de unges fremtidsmuligheder. Men når vi får sådan nogle sager, fører vi dem selvfølgelig, fordi det er vores arbejde. Vi er professionelle. Nu må Højesterets afgørelse så give os en indikation af, hvor strafniveauet bør ligge i sådanne sager. Politikommissær Flemming Kjærside, NC3

20 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

ets opgørelse af anmeldelser fordelt på centrale nøgletal. Her kan man blandt andet læse, at anmeldelser af børnepornografi er steget med 561,5 procent fra 2016 til 2017. Men om det det er sket gennem digitale sexkrænkelser, grooming eller en tredje fremgangsmåde, siger statistikken ikke noget om. Internt har politiet dog mulighed for at knytte yderligere oplysninger til de enkelte sager via såkaldte søgenøgler. Eksempelvis kan man tilføje ”it-relateret økonomisk kriminalitet” til sager, der er journaliseret med gerningskoden for ”bedrageri” og et lag dybere kan man tilføje: ”fuphjemmeside”, ”afpresning” eller ” misbrug af kortoplysninger”, alt efter hvad sagen konkret drejer sig om. Disse ekstra oplysninger er særligt til brug for politiets operative analyser, men altså ikke noget, der er tilgængeligt i politiets offentlige nøgletal.

KORT NYT ¦

Norge: Fåtal af nyuddannede politifolk er i fast arbejde Kun 12 procent af de politifolk, der blev uddannet fra Politihøgskolen i 2018, har efterfølgende fået fast arbejde i norsk politi. Det er dog ikke det samme, som at de slet ikke arbejder inden for politifaget, men mange må nøjes med vikariater. Det bliver nemlig mere og mere vanskeligt for nyuddannede politifolk at få en fast stilling.

Det vil få en stor negativ indflydelse på politiarbejdet, frygter britisk politi, hvis det mister adgangen til en række vigtige EU-efterforskningsredskaber i forbindelse med Brexit. Foto: Flickr

Mens 99 procent af dem, der blev uddannet mellem 2009 og 2014, blev fastansat i norsk politi, er jobsikkerheden faldet stødt inden for de seneste år. Lavpunktet er således nået for 2018-holdet, hvor det altså kun er lykkedes for 12 procent at få foden helt indenfor. Den norske regering har eller sat et mål om at øge politistyrken, således at den tæller to politifolk pr. 1.000 indbyggere inden 2020. Men omvendt har

Fik du læst:

Britisk politi forbereder sig på at miste Schengen-søgesystem

den kun afsat 50 millioner kroner på statens budget

Hvis en exit-aftale med EU går i vasken for

til nyansættelser i politiet i 2019. Det vækker kritik

Storbritanniens regering, frygter politiet, at det

blandt oppositionen i norsk politik, der mener, at

må vinke farvel til en række vigtige EU-efter-

regeringen løber fra sit løfte.

forskningsredskaber. Især Schengen Information System II (SIS II). Alene i 2017 søgte britisk politi

KILDE: POLITIFORUM

hele 539 millioner gange i SIS II, og det vil få en stor negativ indflydelse på politiarbejdet, hvis adgangen til systemet forsvinder, lyder det fra politiet. - Vi benytter disse redskaber dagligt. Mister vi dem, vil det betyde, at vores politifolk i felten kobles af advarslerne fra EU-landene om mis-

Nordisk master i politiledelse Fremtidens politiledere skal måske hente en nordisk kandidatgrad i Oslo. Det står klart, efter at den norske politihøjskole i november blev akkrediteret til at have hovedansvaret for en helt ny uddannelse i politiledelse for politifolk i Danmark, Norge og Sverige. Planen er, at første hold på masteruddannelsen skal starte i efteråret

tænkte, de har i søgelyset. Det bliver også sværere at følge med i, hvordan for eksempel seksualforbrydere, menneskesmuglere og mistænke terrorister flytter sig rundt mellem landene, fortæller en politileder fra Metropolitan Police. Scotland Yard har fået grønt lys og en stor ekstrabevilling til at haste-oprette en ny, stor enhed, der skal kaste et sikkerhedsnet ud, såfremt det ikke lykkes premiereminister Theresa May at få Brexit-aftalen med EU godkendt i det britiske parlament.

2019 og bestå af 30-45 ”studerende” fra de tre lande. Der er tale om et treårigt deltidsstudium. Uddannelsen giver 90 ECTS-point. Uddannel-

KILDE: THEGUARDIAN.COM

sesplanen er blevet til i samarbejde mellem den norske politihøjskole, universitetet i Växjö og Copenhagen Business School. Samlingerne, på to-tre dage i forbindelse med studiet, vil finde sted i København, Oslo og Växjö. De specifikke uddannelsesplaner bliver offentliggjort, når der i det nye år åbnes op for ansøgninger.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Åbenhed vs. åbenmundethed Hvor går grænsen mellem at vise politiets arbejde og metoder frem og at afsløre ”fabrikshemmeligheder”? Hvor er skellet mellem at være et åbent og tilgængeligt politi, der brander sit gode arbejde og at være så åbenmundet, at politiet scorer selvmål eller unødigt ribber op i sårene hos de pårørende til såvel offer som gerningsmand? DANSK POLITI har spurgt en række forlag og forfattere til bøger om politiets virke om, hvilke tanker de har gjort sig om balancegangen. TEKST

BENEDICTE RASMUSSEN OG KARINA BJØRNHOLDT

Danskerne er vilde med bøger, dramaserier og dokumen-

dere linje over for politifolk og andre med ”insiderviden”,

tarserier på tv, der lader dem komme med ind bag poli-

som skriver bøger, artikler med videre om politiets gøren

tiets kulisser. De er med på bagsædet, når patruljebilen

og laden?

rykker ud med blå blink. De sluger bøgerne fra tidligere

Med tre års forsinkelse er en kriminalassistent fra

eller nuværende efterforskere, der detaljeret går bag om

Københavns Vestegns Politi, Finn Månsson, i hvert fald

større, danske kriminalsager. De sidder klinet til de socia-

kommet i fedtefadet hos Den Uafhængige Politiklagemyn-

le medier, når større politiaktioner finder sted, og tørster

dighed (DUP), fordi han tilbage i 2015 i årbogen Nordisk

efter hurtige forklaringer fra myndighederne.

Kriminalreportage skrev en 27-siders detaljeret artikel

Det er i denne virkelighed, at politiet agerer. Vi lever i

om et forpurret terrorangreb i 2010 mod JP/Politikens

en tid, hvor efterspørgslen efter viden om politiets arbej-

Hus i København. En artikel, der i øvrigt var godkendt af

de og resultater er enorm, og hvor det meste kan læses i

ledelsen.

medierne eller googles. Men hvor går grænsen mellem at

Men også drabschef i Københavns Politi, Jens Møller

vise politiarbejde og metoder frem og at afsløre mere end,

Jensen, der for nyligt udgav bogen ”Opklaret – drabsche-

hvad godt er? Hvor er skellet mellem at være et åbent og

fens erindringer” er blevet anmeldt til DUP’en af sin egen

tilgængeligt politi, der brander sit gode arbejde og at være

ledelse, fordi den vil have undersøgt, hvorvidt drabsche-

så åbenmundet, at politiet scorer selvmål? For eksempel

fen har været for åbenmundet i forhold til lovgivningen.

ved at afsløre efterforskningsmetoder og tankesæt, som

En hårdere linje eller mere rysten i bukserne hos

kan give de kriminelle et forspring. Og hvad med hensy-

ledelserne? Resultatet er under alle omstændigheder, at

net til ofre, pårørende og gerningsmænd? Er det okay at

forlaget bag Dansk Kriminalreportage har kastet hånd-

ribbe op i samtidens tragiske hændelser, at beskrive dem

klædet i ringen og opgiver fremadrettet at udgive flere

helt ned i detaljer i bedste sendetid eller på skrift, når de

årgange af årbogen. Det er blevet for besværligt – også at

efterladte skal konfronteres med det?

få politifolkene til at skrive om sagerne. De tør ikke, lyder meldingen.

En hårdere linje?

I Rigspolitiet er man nu gået i gang med at få tydelig-

Der er selvfølgelig en juridisk grænse, som skal

gjort retningslinjerne for, hvad man må og ikke må, når

overholdes. Tavshedspligten, som påhviler personer,

man offentliggør oplysninger om politiets arbejde.

der arbejder i offentlig tjeneste. En tavshedspligt,

DANSK POLITI har spurgt en række forfattere og nogle

der ovenikøbet kan være skærpet, hvis man arbejder

forlag om, hvilke overvejelser de gjorde sig, inden de

med efterretningsoplysninger. Til januar afgøres det

inviterede læserne med om bag kulisserne til politiets og

i Københavns Byret, om den tidligere PET-chef, Jakob

anklagemyndighedens arbejde.

Scharf, trådte over den grænse og delte fortrolige oplysninger i bogen ”Syv år for PET” fra 2016. Måske har der i kølvandet på den sag dannet sig en hår-

22 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Læs deres svar på de næste sider.

Mange etiske overvejelser inden pennen sættes på papiret Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet

FOTO: PRIVAT

Bent Isager-Nielsen, tidligere politiinspektør, efterforskningschef og chef for Rejseholdet

Udpluk af bogudgivelser: Jagten på morderne stopper

Bogudgivelser:

aldrig (2018)

De syv dødssynder (2018)

Uopklaret (2016)

Efterforskerne – sådan fælder de

Efterforskningens anatomi (2011)

Danmarks drabsmænd (2012) Man jager et bæst, men fanger et menneske (2008) Hvorfor vælger du at udgive bøger om dit arbejde i politiet?

Hvilke overvejelser har du gjort dig inden bogudgivelserne?

- Jeg mener, at det er en del af at have et spændende og

- Jeg har gjort mig flere overvejelser: Hvor meget må der

interessant lederjob i politiet at fortælle om det – ikke

komme ud om sagerne af hensyn til ofre, gerningsmænd

mindst fordi der er så voldsom interesse for arbejdet. Jeg

og eventuelle familiemedlemmer til begge. Det er ikke

mener faktisk, at man har en form for pligt til at fortælle

altid relevant i forhold til det, jeg skriver om, da det ofte

om sit arbejde. Befolkningen betaler – har betalt – min

er sager af historisk karakter, men er det nyere sager, er

løn, og når man har evnen til kommunikation og formid-

det noget, jeg overvejer. Der er naturligvis også et hensyn

ling, har man faktisk også pligten.

i forhold til politiets arbejdsmetoder – hvor meget må der komme ud, uden at noget afsløres? Det kan være

Hvilke overvejelser har du gjort dig?

afhøringsteknikker, tekniske undersøgelser med videre.

- Jeg har i forbindelse med skrivningen af mine tre bøger

Endelig skal sagsbeskrivelserne naturligvis også være så

gjort mig rigtig, rigtig mange overvejelser i forhold til

neutrale som muligt, men hvordan gør man det?

blandt andet tavshedspligt, de involverede personer – både ofre, gerningsmænd, i visse tilfælde vidner samt de-

Hvor åben mener du, at man kan være

res pårørende – betragtninger om anklagemyndigheden

omkring politiets arbejdsmetoder?

i forhold til helt overordnede forhold, politiets arbejds-

- Jeg mener som udgangspunkt, at det er hensigtsmæssigt

metoder og så videre. Jeg har af disse årsager udeladt en

at oplyse om politiets arbejde, da det maner mange myter

mængde interessante oplysninger og omstændigheder.

i jorden og gør befolkningen mere fortrolig med politiets hele virke. Når det er sagt, bør man naturligvis være

Hvor åben mener du, at politiet skal være

opmærksom på, at nogle sider af politiets arbejde kræver

omkring sine arbejdsmetoder?

diskretion. Det gælder naturligvis særligt efterretnings-

- Jeg synes, at politiet bør være så åben som muligt, da

virksomheden, som man altid bør holde sig for kan være

beviser og indicier jo under alle omstændigheder kommer

følsom. Jeg tænker ikke, at jeg på noget tidspunkt vil

frem i de åbne retssager, som følger af opklaringsarbejdet.

skrive et værk om PET`s virke.

Men der er ingen grund til at gå i detaljer om, hvordan vi arbejder med tingene. Også selv om det i massevis

Hvilke hensyn har du evt. taget i forhold til

af tv-udsendelser og film vises med tydelighed. Som

de involverede i de sager, du fortæller om?

eksempel kan man godt fortælle om, at politiet benytter

- Jeg har kun vist fotos af ofre og gerningsmænd, hvis de

observation, aflytning og skygning – men det er unødven-

tidligere har været fremme i pressen. Det samme gælder

digt at fortælle nøjagtigt, hvordan det foregår.

for benævnelse af de impliceredes navne. Er der sager, hvor børn har været involveret, er der ikke vist fotos af

Hvilke hensyn har du taget i forhold til

disse. Endvidere har jeg i nogle tilfælde henvendt mig til

de involverede i de sager, du fortæller om?

ofre og pårørende, hvis sagerne har været meget nye eller

- Jeg har i mine bøger, i forhold til opklarede sager, hvor

meget følsomme.

der er faldet en dom, anonymiseret personerne, ligesom jeg har ”flyttet” forskellige handlinger fra én sag til en anden. Steder, byer og landsdele er også ændret. Dette fremgår af forordene til bøgerne, således at læseren ikke

føler sig ”snydt” eller udsat for det rene opspind.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Bogudgivelser: På ofrenes side (2018)

Ove Dahl, tidligere kriminalinspektør og drabschef i Københavns Politi

FOTO: POLITIKENS FORLAG

Anne Birgitte Stürup, pensioneret anklager

FOTO: THOMAS A., LINDHART & RINGHOF

Bogudgivelser: Drabscheferne – de største sager (2016) Drabschefen – nye sager (2012)

Hvorfor har du udgivet en bog om dit arbejde som anklager?

Hvorfor vælger du at udgive bøger om dit arbejde i politiet?

- Jeg synes, det er vigtigt at fortælle om anklagerens rolle.

- Fordi befolkningen har et stort ønske om at læse om den

Gennem hele mit arbejdsliv har jeg oplevet, at de fleste

virkelige verden. Jeg møder jævnligt personer, som giver

ved, hvad en dommer, en forsvarer og politiet laver, men

udtryk for, at det giver tryghed at læse mine bøger. Andre

ikke hvad en anklagers arbejde består i. Det ville jeg

fortæller, at det giver en større forståelse for politiets

gerne være med til at belyse, hvilket også rigsadvokaten

arbejde. Personligt er det for at bevare og fastholde den

syntes var en god idé. Jeg fik da også grønt lys fra både

åbenhed, jeg var kendt for, da jeg var ansat i politiet. Jeg

ham og statsadvokaten til min bog.

var jo oplært under blandt andre daværende politidirektør

Hvilke hensyn har du generelt taget i forhold til de

sen – det var to fremragende chefer, som begge hyldede

sager, du fortæller om?

åbenheden. Åbenheden i Københavns Politi forsvandt, da

- Jeg har været meget bevidst om ikke at bryde min tavs-

de nævnte gik på pension.

Hanne Beck Hansen og chefkriminalinspektør Per Lar-

hedspligt. Derfor har jeg i min bog ikke nævnt noget, der ikke allerede har været fremme under et åbent retsmøde.

Hvilke overvejelser har du gjort dig?

Alle sagerne har desuden været beskrevet vidt og bredt i

- I forbindelse med min forfattergerning gjorde jeg selv-

medierne forinden. Jeg har fortalt om sagerne ud fra min

følgelig nogle overvejelser om, hvad bøgerne kunne og

vinkel – altså anklagerens.

måtte indeholde. Herunder har jeg hele tiden holdt mig for øje, at jeg kun kunne skrive noget, der i forvejen var

Hvilke hensyn har du taget i forhold til de involverede i sagerne?

offentligt kendt eller havde været nævnt i et offentlig

- På nær Amagermanden, nævner jeg ingen af gernings-

retsmøde.

mændene ved rette navn. Enten omtaler jeg dem ved et opdigtet navn eller også omtaler jeg dem som ”voldsman-

Hvor åben mener du, at politiet skal være omkring

den”, ”gerningsmanden” eller lignende. Det gør jeg ud

sine arbejdsmetoder?

fra en betragtning om, at der ingen grund er til at hænge

- Med hensyn til politiets almindelige arbejdsmetoder,

personerne yderligere ud. Hvis man som læser ønsker at

arbejdsredskaber og efterforskningsmuligheder er det vel

kende deres navne, kan de jo bare googles, for navnene

sådan i dag, at langt det meste er offentlig kendt. Jeg kan

har tidligere været fremme i medierne. Men jeg mener

huske, at vi i 80’erne og 90’erne passede meget på med,

ikke, at min bog bliver mere læseværdig, hvis jeg nævner

hvad vi fortalte offentligt om vores muligheder. I dag kan

de korrekte navne.

enhver jo google sig til hvad som helst på nettet. Derfor behøver vi selvfølgelig ikke at fortælle, hver gang der kommer nye tiltag. Hvilke hensyn har du taget i forhold til de involverede i de sager, du fortæller om? - Af hensyn til pårørende, gerningsmænd og andre er personerne i mine bøger blevet anonymiseret.

24 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

FOTO: PEOPLES PRESS

Kurt Kragh, tidligere kriminalkommissær og souschef i Rigspolitiets Rejsehold Bogudgivelser: Drabscheferne – de største sager (2016) At tænke som en morder – min tid i rejseholdet (2014)

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med bogudgivelser og tv-optræderender? Jeg var bevidst om, at der altid vil være opmærksomhed omkring ens person, når man er i medierne, men da jeg i forvejen var et kendt ansigt, var jeg fuldt ud klar over, at jeg ofte ville blive genkendt, når jeg færdedes ude i samfundet. Jeg var også bevidst om, at grundholdningen i politiet er, at når man bliver pensioneret, så bør man ikke længere udtale sig til medierne. Det er jeg enig i, når det drejer sig om en konkret igangsat efterforskning, fordi man uforvarende kan komme til at dreje efterforskningen i en forkert retning, men jeg ser intet forkert i, at man objektivt tolker det, der bliver lukket ud til medierne. Det er helt normal praksis, at man bruger pensionerede politikere, skattechefer med flere til at tolke aktuelle sager. Hvor åben mener du, at politiet skal være omkring sine arbejdsmetoder? - Da jeg sammen med Ove Dahl fra 1997-2000 var gennemgående figur i TV3’s ”Efterlyst”, blev vi ofte stillet spørgsmål om politiets arbejdsmetoder og værktøjer. Jeg var stor modstander af at gå i dybden, men da jeg erfarede, at medarbejdere i Kriminalteknisk afdeling (NKC) deltog i tv-programmer, hvor man detaljeret beskrev, hvordan man fandt spor på et gerningssted, ændrede jeg stille og roligt holdning. Det hang også sammen med, at man efterhånden kunne finde de samme informationer i de talrige krimiprogrammer, som blev mere og mere populære. Efterhånden, som informationsmængden voksede på internettet, indså jeg, at det var en tabt kamp. Men jeg mener fortsat ikke, at dansk politi i detaljer skal beskrive arbejdsmetoderne. Det må ikke få karakter af undervisning! Hvilke hensyn har du evt. taget i forhold til de involverede i de sager, du fortæller om? - Da Rejseholdet i sin tid var konsulenter på tv-serien ”Rejseholdet”, fik manuskriptforfatterne lov til at læse vores resuméer. Mange af seriens afsnit var næsten kopier af resuméerne og dermed af de virkelige hændelser. I rulleteksten kunne man også læse, at manuskriptet var bygget på virkelige hændelser. Det var der en del kritik af. Nogle mente, at når sagen var så gammel, at ofrets efterladte var kommet over sorgen, og gerningsmanden havde udstået sin straf, så var det ikke rimeligt, at man ribbede op i sagen igen. Der var også kritik af, at de afsnit, der var bygget op omkring nyligt afsluttede sager, igen satte gang i folkestemningen, især fordi medierne igen begyndte at interviewe pårørende eller andre involverede i sagerne. Det sker også, at jeg bliver kritiseret for, at jeg leverer underholdning på et tragisk grundlag. Jeg er ikke enig i den kritik. Når vi bliver ved at læse om nazisternes grusomheder, der jo efterhånden ligger 73 år tilbage i tiden, så er det vel ikke kun for at blive underholdt. Det er forhåbentligt også for at blive klogere og forhåbentligt undgå lignende forbrydelser i fremtiden.

DANSK POLITI har også kontaktet Jacob Scharf, Finn Månsson og Jens Møller Jensen, der alle er blevet meldt for brud på tavshedspligt i forbindelse med publicering af materiale om deres arbejde, for at spørge ind til deres overvejelser om deres udgivelser. Det er ikke lykkedes at komme i kontakt med to ud af tre, og den sidste har pænt takket nej til at udtale sig forinden en eventuelt straffesag.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Forlag bag omdiskuterede bøger:

Etiske og lovmæssige forholdsregler var taget Keld Lund Jensen er forlagsleder for Dansk Kriminalreportage. Forlaget (Nyt Dansk Politiidræts Forlag, ejet af forlaget Frydenlund) har netop besluttet, at 2018 er sidste år, de udgiver årbogen ”Dansk Kriminalreportage”, der siden 1974 har ladet danske politifolk fortælle om deres opklaringsarbejde.

- Vi har fuld forståelse for, at der er en tavshedspligt, der skal overholdes, når man skriver om politiarbejde, og netop derfor har vi også en politifaglig redaktør, der i sit job som polititjenstemand har en stor forståelse for, hvad der må skrives. Vi bruger jo hovedet hver gang, og vi er bevidste om, at der er detaljer, som skal ud. Vi laver årbogen i samarbejde med Dansk Politiidrætsforbund, og vi har sammen med dem en stor lyst til at være loyale over for politiet. Men derfor kan man jo godt fortælle om deres arbejde, og det er faktisk væsentligt, at der er transparens i politiets arbejde, men selvfølgelig skal man have en hensyntagen og respekt over for politiets arbejde. Hvad er særligt ved Nordisk Kriminalreportage? - Årbogen har eksisteret siden 1974, og der er kommet

Hvorfor stopper I produktionen af Dansk Kriminalreportage?

væsentlige historier ud herigennem.

- Foruden spørgsmålet om økonomi, så er en meget

væsentlig årsag simpelthen, at vi har oplevet, at der er

kende på selve forbrydelsen. Det interessante ved os er jo,

kommet en stigende nervøsitet fra politifolkenes side i

at vores fokus er på selve opklaringsarbejdet – og det er

forhold til, hvad de må ytre sig om.

det, det gør årbogen til noget specielt. Vores fremstilling af

Det er klart, det kommer efter den ubehagelige situation med Finn Månsson, som skrev et indlæg til Dansk

Når medierne kører en sag, så er deres fokus udeluk-

sagerne kommer direkte fra politifolkene, der enten selv skriver eller fortæller om deres arbejde i en konkret sag.

Kriminalreportage, der var blevet godkendt af hans egen kreds’ ledelse og af vores politifaglige redaktør. Derfor

Hvorfor mener I, at det er vigtigt, I udgiver bøger om politiets

anede hverken vi eller han uråd, da vi netop havde taget

arbejde og efterforskning?

vores forholdsregler, og det, synes vi, er urimeligt. Det, vi

- Det er vigtigt, der er en åbenhed over for politiets ar-

kan konstatere, er, at folk simpelthen siger fra efter det,

bejde. Det er det, fordi politiet er en instans, vi har givet

og det er forståeligt, eftersom vi udgiver en artikel, der er

magtbeføjelser. En sådan instans skal der være åbenhed

godkendt, men som alligevel ender som en DUP-sag. Vi

omkring, og som samfund skal vi kunne følge med i,

er selvfølgelig kede af, at vi ikke længere skal udgive år-

hvad der sker. Der har i mange år været en uproblematisk

bogen, for den er jo baseret på den grundide, at politifol-

åbenhed i politiet, men jeg er bange for, at tankegangen er

kene fortæller om deres arbejde, og de giver derigennem

begyndt at blive paranoid og lukket.

læseren en nærhed og intensitet ved, at det er skildret helt tæt på.

- Jeg ved, at der er mere detaljerede retningslinjer på vej fra Rigspolitiet om, hvordan man skal forholde sig til de her sager. Jeg håber selvfølgelig, at de bliver rumme-

Hvilke hensyn tager I i forhold til, hvilket indhold I udgiver?

26 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

lige og ordentlige, for selvfølgelig skal der tages særlige

hensyn, når det drejer sig om politiets arbejde – og særligt

så vil vi gerne udgive deres historier.

til ofrene – men jeg vil ikke håbe, at det går ind og lammer

Vi har vurderet, at Jens Møller Jensen

politiet og den åbenhed, som generelt har været kende-

og Ove Dahl begge var gode at have

tegnende for dansk politi.

med, fordi deres historier er stærke.

Hvad så nu?

Hvordan har I arbejdet med genren?

- Vi stopper ikke med at udgive virkelige kriminalhisto-

- Vi har gode erfaringer med Ove Dahls

rier, men vi må desværre ændre, hvordan vi gør det. Vi

bøger, og det er aldrig noget, der har

kommer til at bruge uafhængige skribenter til at fortælle

været problematiseret. Derfor tænkte

politihistorier. For vi synes stadig, at vi skal blive ved med

vi også, at det gav god mening, at vi

at fortælle om dansk politi.

kontaktede Jens Møller Jensen, der er hans efterfølger. Og særligt fordi han har været drabschef i en periode, hvor

Altid påpasselig Kim Hundevadt er chef for nonfiktion hos Politikens Forlag. Forlaget har blandt andet udgivet bøger med tidligere drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl, samt tidligere kriminalinspektør og souschef i Rejseholdet, Kurt Kragh. Forlaget har senest udgivet bogen ”Opklaret – drabschefens erindringer” med politiinspektør Jens Møller Jensen, der er blevet meldt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for overtrædelsen af sin tavshedspligt i bogen.

der har været en række sager, der har fyldt rigtig meget i offentligheden. Vi kunne dog godt registrere, i kølvandet på Scharf-sagen, at vi måtte være ekstra påpasselige. Men generelt gør vi altid meget ud af, at der ikke fremgår noget i vores bøger, som afslører nogle efterforskningsmæssige hemmeligheder, og samtidig har vi også gået op i, at det ikke kunne ramme Jens Møller Jensen. - Lige præcis den her type bøger kræver en vis forsigtighed, fordi det handler om rigtige mennesker – om personlige tragedier og tab. Men vi har oplevet, at vores forfattere har haft en høj moral, og de har selv været ekstremt opmærksomme på, at sagerne bliver fremstillet på en sober og seriøs måde. Når det er voldsomme episoder, så er vi eksempelvis opmærksomme på, at vi nedtoner det, fordi det netop handler om rigtige mennesker.

Kan du fortælle, hvorfor denne type bøger sælger?

Kommer I til at ændre måden, I gør tingene

- Det er en genre, vi har gode erfaringer med og ved, der

på fremadrettet?

er et stort publikum til. Vi har tidligere haft stor succes

- Nu må vi først og fremmest se, hvad

med at udgive bøger om Ove Dahl. Vores opfattelse er, at

der sker med sagerne, og hvordan

der er en stor interesse for politiets arbejde. Folk synes,

politiet vil lande dem. Jeg håber selv-

det er spændende at komme helt med ind i selve efter-

følgelig, at der ikke kommer noget ud

forskningen og se tingene fra efterforskerens synsvinkel.

af dem. Jeg synes, vi har gjort, hvad vi

De får lov at komme med ind i kulisserne af politiets ar-

skulle for at sikre, der ikke blev skrevet

bejde, og her bliver de en del af efterforskningen fra første

noget i bogen, man ikke måtte. Men før

gang, efterforskeren ankommer til et gerningssted og så

der kommer afgørelser, vil vi være af-

skridt for skridt gennem efterforskningen.

ventende og køre videre, som vi plejer.

- Jeg oplever sådan set, at eksempelvis de bøger, vi har

Vi har ikke oplevet, at der er sket en

udgivet med Ove Dahl, har været med til at tilføre en hel

større usikkerhed i forhold til at skrive

del goodwill til politiet.

bøger om politiets arbejde, men de her sager – alt efter hvordan de ender – kan

Er det en genre, I prioriterer mere end før?

sagtens betyde, at politifolkene bliver

- Vi udgiver ikke bøger bare for at gøre det, og det er

mere forsigtige fremover og tænker sig

derfor heller ikke en genre, vi ønsker at malke på. Det har

om en ekstra gang.

aldrig været et mål i sig selv, at vi skal ud og snakke med lige præcis politifolk, men når vi har de rigtige personer,

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

ENDELIG: Politi.dk får en tidssvarende makeover TEKST FOTO

BENEDICTE RASMUSSEN RIGSPOLITIET

Efter ti år med samme design får politiet en ny hjemmeside. Det skal være lettere og mere brugervenligt for borgerne at besøge politiet digitalt. Samtidig bliver alle politiets nuværende hjemmesider samlet under ét – politi.dk.

28 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

t enkelt design, færre kringlende

punkter, der bliver lavet om nu. Hvis en potentiel politielev

omveje og en samling af politiets

vil læse om Politiskolen, skal han eller hun først ind på én

mange undersider. Det er hoved-

hjemmeside, men på en anden for at finde jobopslag, viden

skitsen til det nye politi.dk. Tek-

om politiet eller pressemeddelelser. Meget langt fra den bru-

nologien har for længst overhalet

gervenlighed og klikoptimering, som borgere oplever andre

den ti år gamle hjemmeside. Den

steder i samfundet. Det kan ifølge kommunikationsdirektør

er ikke mobilvenlig, og brugerne

i Rigspolitiet, Anders Frandsen, være svært at navigere

bliver omstillet et hav af gange til

rundt i, og derfor er det tiltrængt med en ny hjemmeside.

nye undersider, når de søger efter informationer.

- Der er mange funktioner, man i dag forventer, en hjemmeside skal have, som vores ikke har, og det giver

Den eksisterende hjemmeside

udfordringer. Det skal eksempelvis være nemt for borgerne

er på mange måder en klods om

at finde rundt på vores hjemmeside og få de oplysninger, de

benet i en tid, hvor politiet ønsker,

har brug for. Det bliver det på den nye hjemmeside, og her

at flere og flere danskere møder politiet digitalt. Det er i dag

samler vi også alle vores nuværende sider under én, og det

langt fra nogen højhastighedsvej, men langsomt, fodslæ-

gør det nemmere for borgerne, siger han.

bende og fyldt med digitale trafikpropper og forvirrende afkørsler. I bund og grund næppe en hjemmeside, som

Klar kommunikation skal gavne politiet

brander politiet som moderne virksomhed eller fremmer

Det nye site skal være en nem og brugervenlig indgang

rekrutteringen. Netop derfor lancerer Rigspolitiet her i de-

til politiet. I korte træk bliver sitet mere læsevenligt, og

cember politiets nye virtuelle forside.

layoutet bliver lettere at forstå og anvende. Der kommer nogle klare menupunkter og en let søgefunktion, der skal

Det nye politi.dk er kulminationen på to års arbejde i Rigspolitiet. De har blandt andet haft testgrupper bestående

guide brugerne rundt på siden. Og nu bliver den tilpasset, så

af både almindelige borgere og af politifolk, der er kommet

den er lige så nem at bruge på sin mobil eller tablet som på

med input til forbedringer. Næste skridt er at uddanne poli-

sin stationære computer. Det skal være simpelt for borgerne at finde svar på deres

tikredsene i, hvordan de tilføjer indhold til deres lokale side.

spørgsmål på hjemmesiden, finde frem til deres lokale

Tiltrængt med ny hjemmeside

politikreds eller finde blanketter, hvis de skal udfylde en

Politiets online services findes i dag ikke kun på én hjem-

anmeldelse. En ambition er på sigt, at den forøgede bruger-

meside, men på en række forskellige, og det er ét af de

venlighed og klare kommunikation vil kunne lette politifolkenes arbejde. - Vi kører blandt andet kampagner på sociale medier om forskellen på 112 og 114 sådan, at borgernes kontakt til politiet går de rigtige steder hen. Vi håber, at hjemmesiden også kan bidrage til, at arbejdsgangene flyder så godt som muligt, og at det er let for borgerne at finde og bruge de digitale løsninger, fortæller Anders Frandsen. Det er også forventningen, at der skal være flere nyheder og let tilgængelige efterlysninger på forsiden og på de lokale politikredses sider. Samtidig vil der komme en bedre inte-

gration til sociale medier, som eksempelvis Twitter.

Ét samlet dansk politi Kommunikationsdirektøren er bevidst om, at der kan opstå fejl ved åbningen af den nye side, og han forklarer, at de derfor er klar til at ordne de eventuelle startsvanskeligheder, der kan opstå. Samtidig understreger han, at det på sigt vil blive en god løsning for borgerne. - Vi håber, at borgerne vil bruge det, og at det bliver et væsentligt løft i forhold til, hvad vi har i dag. Vi har gjort det nemmere ved at sammenlægge siderne. På længere sigt skal blandt andet Politimuseet også overflyttes. Det er mere intuitivt for borgerne, at man går ind og kigger på én side, og så understøtter det jo også grundtanken om at være ét politi, at vi får samlet det hele på ét site, siger han. Den præcise dato for lanceringen af hjemmesiden er

Hjemmesidens struktur er opbygget efter, hvilke behov borgerne typisk har, når de besøger siden.

endnu ikke fastlagt, men målsætningen er, at den er online midt i december.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Afhøring CHILI FOTO / POLITIHØGSKOLEN

FOTO

TEKST

NICOLAI SCHARLING

er en svær balancegang

30 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Afhøring er en ofte overset disciplin, hvor politifolk let falder tilbage til naturlige fejl som lukkede spørgsmål og tunnelsyn. Derfor er det vigtigt med løbende evaluering og grundig forberedelse. Det fortæller Kristina Kepinska Jakobsen, dansk psykolog og forsker ved den norske politihøjskole. Hun har netop skabt opmærksomhed i Norge med sine analyser af afhøringen af traumatiserede vidner til Utøya-massakren.

Kristina Kepinska Jakobsen er dansk psykolog, forsker og tilknyttet den norske politihøjskole, hvor hun er fagansvarlig for afhøringsuddannelser på efter- og videreuddanelsen. Hun er også en del af bestyrelsen samme sted og leder af national referencegruppe for afhøring. Her i efteråret har hun vakt opmærksomhed med sine analyser af politiets afhøringer af overlevende fra Utøya-massakren. Analyser som viser, at afhøring af dybt traumatiserede forurettede er en svær balancegang mellem kravet til at være objektiv og samtidig vise den empati, som forurettede kan have brug for. 48-årige Kristina Kepinska Jakobsen peger på, at afhøring er en af de vigtigste efterforskningsmetoder. Det

er dog ikke altid, at efterforskeres afhøringsfærdigheder holdes ved lige. - Afhøringsteknik skal trænes og øves og evalueres

igen-igen. Ellers er der risiko for, at man falder tilbage til dårlige vaner som for eksempel at stille for mange lukkede spørgsmål, siger hun.

Skal rense for mistanke Norsk politi har i en række år været frontløbere, når det handler om brug af forskningbaserede afhøringsteknikker. Der undervises og arbejdes kontinuerligt med at indføre teknikker, som er både etiske og effektive. Når det gælder afhøring af sigtede, oplæres norsk politi i taktikmodellen. Grundtanken er, at den sigtede kan være uskyldig, og at man derfor må undersøge alle tænkelige forklaringer, som der kan være på et potentielt bevis. I virkeligheden handler den gode afhøring om at rense

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

for mistanke. Hvis man ikke klarer det, styrker det mis-

En svær balancegang

tanken.

I forhold til afhøringen af Utøya-vidnerne stod efterfor-

Men i virkelighedens politiverden går afhørere, ifølge

skerne, ifølge Kristina Kepinska Jakobsen, med en særlig

Kristina Kepinska Jakobsen, ofte den modsatte retning.

svær udfordringer, fordi balancegangen mellem empati

Altså at formålet bliver at knytte den afhørte til en ger-

og alt det professionelle blev sat på en prøve.

ning. - Psykologisk forskning viser, at vi alle har en tendens til søge bekræftelse på vores hypoteser. Dette kan føre til, at vi får tunnelsyn og alene forsø-

- l forbindelse med min ph.d.-afhandling har jeg analyseret 19 afhøringer af traumatiserede unge, som overlevede terrorangrebet på Utøya, og interviewet de 17 efterforskere, som har gennemført de 19 afhøringer. Det

ger at få bekræftet vores mistanke, på den måde kan vi

overordnede indtryk er, at politifolkene løste opgaven flot,

overse informationer, som går imod skyldshypotesen,

siger hun.

fortæller hun.

Politifolkene var, ifølge psykologen, velforberedte, tog

- Derfor må man have metoder, som systmatisk mod-

mange hensyn til de unge og fulgte principperne i KREA-

arbejder denne tendens. Fremgangsmåden er også i tråd

TIV, som er det norske oplæringsprogram i afhøringstek-

med de retslige rammer for efterforskning og afhøring,

nik.

fortsætter hun.

- Men min forskning viser også, at balancegangen, mellem at være objektiv og indhente pålidelig informati-

En professionel samtale

on og samtidig vise empati, kan være vanskelig. Det viser

Men afhøring handler også om kommunikation og om

sig i flere afhøringer, efter at den unge har fortalt længe

meta-kommunikation.

om traumatiske oplevelser, og efterforskeren følger op

Sidstnævnte handler blandt andet om at forberede vidner, forurettede og sigtede på, hvad der skal ske under

med nye spørgsmål, i stedet for at kommentere på det, den unge har fortalt, siger hun.

afhøringen. Herunder, hvordan det kommer til at foregå, hvad formålet er med afhøringen, og hvad man som afhø-

Empati og professionalisme

rer forventer af den afhørte.

Efterforskerne forklarede under forskningsinterview-

- Afhøring er en professionel samtale, hvor hovedfor-

ene, at de ønskede at være objektive og var bange for at

målet er at indhente pålidelig og relevant information.

påvirke den afhørte, hvis de kommenterede på det, den

Men der gælder helt andre regler end i hverdagssamtaler.

afhørte fortalte.

Det er efterforskerens ansvar at forklare dette til den afhørte, fortæller psykologen.

- De var så optagede af at få beskrevet handlingsforløbet, at de nogle gange overhørte det følelsesmæssige indhold i det, den unge fortalte. Det kan virke uempatisk, og man kan frygte, at den unge ikke oplever at blive forstået og lyttet til og derfor vælger at holde information tilbage, fortæller psykologen. Hun forklarer, at dilemmaet mellem empati og objektivitet ikke var så udtalt i Utøya-afhøringerne, fordi de unge var fuldstændig uden skyld, og man vidste, hvem gerningsmanden var. Anderledes vil det være i mere komplicerede sager, hvor forløbet og skyldsspørgsmålet er mere uklart som for eksempel i afhøring af voldtægtsofre. - Formålet med en afhøring er altid at få relevante detaljer for at afdække sandheden bedst muligt. Derfor må man vise forståelse og behandle de afhørte, så de ønsker at samarbejde, fortæller Kristina Kepinska Jakobsen.

Lukkede og ledende spørgsmål Den danske psykolog har tidligere været tilknyttet Rigspolitiet og det daværende Politiets Videnscenter Politihøgskolen i Norge.

32 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

herhjemme i perioden 2004 til 2012. Her lavede hun blandt andet to undersøgelser af dansk

Fra fokus på tilståelse til ønske om fakta

politis afhøringspraksis. I den første fra 2007 analysere-

Brugen af afhøring har udviklet sig kolos-

næsten udelukkende stillede lukkede og ledende spørgs-

salt i løbet af de seneste 30 år. Helt konkret

mål og også begik elementære fejl.

de hun, hvordan vidner og forurettede blev afhørt. I den anden fra 2010 drejede det sig om afhøring af sigtede personer. Af hendes forskning fremgik det, at danske politifolk

ved, at politiet har bevæget sig væk fra den

Eksempelvis som i nedenstående eksempel fra under-

tilståelsesbaserede form til den informa-

søgelsen, hvor et vidne afhøres. Det er, ifølge forskeren, et

tionsindhentende form – investigative

klassisk eksempel på, at afhøreren har en mistænkt, som

interviewing.

han gerne vil have vidnet til at pege i retning af, og derfor

Sidstnævnte blev udviklet i Storbritannien i 1990’erne som følge af en række skandalesager, hvor personer havde tilstået handlinger, de ikke havde begået. Det førte til et opgør med den tilståelsesbaserede form, hvor man går efter en tilståelse, og blev erstattet med en såkaldt hypotesetestende tilgang, baseret på psykologisk forskning.

også dirigerer vidnet derhen. Dette sker ubevidst fra afhørerens side og i mangel af bedre spørgeteknikker: Afhøreren: ”Nu prøver vi at beskrive ham 2. g´eren først… du siger… kan du sige noget om, hvor han kom fra?” Vidne: ”Altså nej, overhovedet ikke… jeg lagde ikke mærke til ham… det, jeg lagde mærke til, var…” Afhører (afbryder): ”Ja, det, jeg tænker på, er, om du kan se, om han var araber?” Vidne afbryder: ”Han var ikke araber…” Afhører: ”Eller pakistaner… tyrker…?”

Formålet med afhøringen er:

Vidne: ”Nærmere.”

• At få så mange pålidelige og relevante

Afhører: ”Tyrker?”

informationer som muligt. • Undgå at påvirke den afhørte. • Fokus på frie forklaringer og åbne spørgsmål – samt minimere brugen af

Vidne. ”Ja, nærmere tyrker…” Afhører: ”Tyrker…pakistaner?” Vidne: ”Ja altså, det var ikke sådan somaliagtigt overhovedet.”

lukkede spørgsmål og helt undgå ledende

Afhører: ”Det var det ikke”

spørgsmål.

Vidne: ”Nej… det kunne godt være tyrker, ja.”

• Fokus på kommunikation.

Problematisk tilgang Ved afhøring af mistænkte anvendes tak-

Ifølge Kristina Kepinska Jakobsen er der flere problema-

tikmodellen, som tager metodisk højde for,

tiske ting ved ovennævnte afhøring og netop en årsag til,

at den sigtede er uskyldig eller kan have

at kontinuerligt fokus på og evaluering af afhøringsteknik

spillet en anden rolle end først antaget.

er så vigtig:

Det modvirker tunnelsyn og sikrer en åben

- Afhøreren foreslår noget, som vidnet ikke selv har

tilgang ved, at man forholder sig til alter-

nævnt, og nævner muligheden for, at personen er araber,

native forklaringer, der kan være til det/de

tyrker eller pakistaner. Vidnet burde i stedet opfordres

potentielle bevis(er).

til at beskrive personen. Under en sådan beskrivelse ville han måske komme ind på nationalitet. Hvis vidnet ikke

Den engelske model hedder PEACE (Pre-

nævner noget om den pågældendes nationalitet, kunne

paration and Planning, Engage and Explain,

der stilles et åbent formuleret spørgsmål som: ”Hvad kan

Account, Clarify and Challenge, Closure,

du sige om hans nationalitet?”, fortæller hun.

Evaluation). I Norge indførte man oplæringsprogram-

- Vidnet ender med at beslutte sig for, at han lignede en tyrker, men startede faktisk med at sige, at han

met KREATIV omkring årtusindeskiftet,

ikke kan sige noget om nationalitet, da han ikke lagde

inspireret af PEACE.

mærke til ham (indvandreren), men lagde mærke til en

KREATIV er et akronym for uddannel-

anden person. Et tredje problem ved fremgangsmåden

sens værdier og principper: Kommunika-

er, at det ikke afklares, hvad vidnet bygger sin antagelse

tion, Retssikkerhed, Etik og empati, Aktiv

på, at der var tale om en tyrker. Han ved ikke, hvorvidt

bevidstgørelse, Tillid gennem åbenhed og

personen er tyrker, men synes, han ligner en tyrker, og

Videnskabelig forankring.

hvad er det, der gør, at han netop ligner en tyrker og ikke en araber eller pakistaner? I afhøringsrapporten står der ”tyrker”, men ikke noget om hvordan vidnet kom frem til dette. Og det er problematisk, da jeg mener, der

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

i høj grad kan stilles spørgsmål til, hvor pålidelig denne

- Min undersøgelse dengang var præget af, at jeg ikke

information er, fortsætter hun.

havde fri adgang til at overvære afhøringer, men kun måtte ovevære afhøringer, jeg blev inviteret til. Dette var

Forskning er et krav i Norge

ofte politifolk, som var åbne omkring deres afhørings-

Kristina Kepinska Jakobsens undersøgelse fra 2010 vakte

praksis. Men der var også afhøringer, jeg blev udelukket

mildt sagt ikke begejstring hos Politiskolens daværende

fra. Så mit gæt er, at billedet havde set anderledes ud,

ledelse. Og heller ikke i toppen af dansk politi. Hun fik

hvis jeg havde overværet et tilfældigt udvalg af afhø-

mere eller mindre forbud

ringer. Og nok ikke til det

mod at udtale sig offentligt

bedre, fortæller hun.

om resultaterne. Senere blev hun flyttet fra undervisningen i psykologi og afhøring til at undervise i områder, hun ikke havde uddannelse til. I 2012 blev hun så headhuntet til den norske politihøjskole. Senere har dansk politi dog sat nyt fokus på udviklingen af og undervisningen i afhøring. I den forbindelse er en stor del af undersøgelserne fra dengang blevet brugt som baggrundsmateriale, dog uden at den danske psykolog blev spurgt officielt. I Norge er tilgangen til forskning inden for politiet dog en anden. Det er faktisk et krav, at der forskes på den norske politihøjskole, samt at forskerne blander sig i debatten. Således er det også den norske politihøjskole, som finansierer psykologens ph.d.-afhandling.

” Psykologisk forskning viser, at vi alle har en tendens til søge bekræftelse på vores hypoteser. Dette kan føre til, at vi får tunnelsyn og alene forsøger at få bekræftet vores mistanke, på den måde kan vi overse informationer, som går imod skyldshypotesen.

Håber på dansk åbenhed Kristina Kepinska Jakobsen vil dog ikke kommentere på forløbet dengang i Danmark,

Filmmyter om afhøring Ifølge Kristina Kepinska Jakobsen er det nemlig vigtigt med åbenhed, også når det handler om at aflive gængse myter på området. Det gælder også inden for brug af afhøringsteknikker. - I Danmark har jeg hørt meget om myten om lange afhøringer, hvor politimanden bliver ”bedste venner” eller ”kommer ind under huden” på den sigtede og på den måde får sigtede til at fortælle alt. Eller at nogle efterforskere har særlige evner, så de kan få alle til at bryde sammen og tilstå. Myter vi også kender fra film. Men disse manipulerende teknikker er farlige og kan lede til justitsfejl. Desuden viser forskningen, at den tilståelsesbaserede tilgang er mindre effektiv end den informations-indhentende tilgang, fortæller psykologen.

Kristina Kepinska Jakobsen, psykolog og forsker ved den norske politihøjskole

men kun på, at fokus på afhøring og afhøringstek-

Det er faktisk foruroligende, hvor hurtigt man kan påvirke, siger hun og henviser til et interview, hun engang havde med en

nikker er utroligt vigtigt for et velfungerende og professi-

mand, der i et par dage var sigtet for – og i medierne ud-

onelt politi. Afhøring og afhøringsteknikker er ellers let at

peget som gerningsmanden bag – en grov forbrydelse.

nedprioritere i forhold til den meget synlige, operative del af politiarbejdet. - Jeg har indtryk af, at man har bevæget sig i Danmark

- Han fortalte bagefter, at han faktisk efter få dage begyndte at tro på, at det var ham, fordi afhøreren var så overbevist om hans skyld. Til trods for, at han var helt

og fået sat langt større fokus på afhøring. Det er godt.

uskyldig, og at man fandt den rigtige gerningsmand kort

Desværre er det næsten umuligt at finde beskrivelser

efter. Det siger noget om faren ved ikke at være skarp

af, hvad den danske SAKA-model indeholder. Så den er

på netop afhøringsteknikker og objektivitetsprincippet,

svær at evaluere udefra eller at vide, i hvilket omfang den

fortæller Kristina Kepinska Jakobsen.

bliver brugt og evalueret, siger hun. Hun håber dog, at lukketheden omkring forskning og vidensdeling er blevet blødt op i dansk politi i forhold til tidligere.

34 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

KORT NYT - BØGER

Færdselsbetjenten Vlado på bogform

De enestående politihunde Hunde har gjort tjeneste i politiet i mere end 120

Gennem 10 sæsoner af ”Poli-

år og er endnu ikke blevet

tijagt” på Kanal 5 har seerne

overflødiggjort af moderne

kunnet følge færdselsbetjenten

teknologi. De kan nemlig

Vlado Kobas Lentz fra Midt- og

stadig noget helt eneståen-

Vestsjællands Politi på jagt

Verden vil bedrages

de. Det beskrives i bogen

– og bliver det

res vigtige del i opklarings-

dansk politi i mere end 30 år.

Nigeriabreve, direktørsvin-

Han har set det meste, men kan

del, datingsvindel og ulovligt

klogere på, hvordan træ-

stadig forbløffes over, hvor ube-

pyramidespil er nogle af de

tænksomt nogle bærer sig ad,

bedrageriformer, der ses

når de færdes ude i trafikken.

nærmere på i bogen ”Verden

Egoisme og rethaverisk adfærd

vil bedrages – gælder det

er efterhånden mere reglen end

også dig?” af Susanne Udsen,

undtagelsen, ifølge Vlado, der

der er uddannet økonom og

foretrækker dialogen frem for

forfatter til en lang række

bødeblokken.

faglitterære bøger.

efter færdselssynder. Nu kan man komme tættere på Vlado, hans arbejde og baggrund i bogen ”Vlado – goddag det er færdselspolitiet”. Vlado har været ansat i

I bogen fortælles også om

Udsen undersøger også

Vlados barndom i det kom-

hvilke typer, som lader sig

munistiske Jugoslavien og om

besnære af denne humbug,

teenageårene på Vesterbro i Kø-

der i sidste ende kan koste

benhavn med en enlig mor.

private og offentlige arbejdspladser dyrt – ligesom man

Vlado – goddag,

kan rammes som privat-

det er færdselspolitiet

person.

Skrevet af Vlado Kobas Lentz i

Bogens konklusion kunne

samarbejde med Preben Lund

lyde: Ingen grund til hån-

Forlaget Nyt DPIF

latter – boomerangen kan pludselig ramme dig selv, når en charmerende bedra-

”Med snuden i sporet”, hvor læseren får et indblik i hundenes verden og dearbejdet af forbrydelser. Blandt andet bliver man ningen af politiets hunde foregår, hvordan man finder de bedst egnede hvalpe, på de unikke hundesnuder og deres kunnen samt historien bag politiets brug af tjenestehunde. Bogen handler også om politihunde i aktion. For eksempel om Aston, der er sprængstofshund og schæferhunden Birger, der er Danmarks bedste politihund på grund af dens helt fantastiske lugtesans. Med snude i sporet – en bog om politiets hunde. Skrevet af Iben Danielsen og Anders Holt Forlaget Nyt DPIF

ger, med talegaverne i orden og med psykologisk indsigt i dine drømme og ambitioner, folder sig ud. Så der er al god grund til at tage sig i agt, hvilket det vrimler med case-historier og eksempler på i bogen. Verden vil bedrages – gælder det også dig? Skrevet af Sanne Udsen Forlaget Vilhelm den 10. oktober

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

nytårsquiz

2019 – tip en 19’er

Hvad kommer til at ske for dansk politi i det første halvår af 2019? Kig grundigt i spåkuglen og vær med til at spå om begivenheder, der berører dansk politi i 2019.

Send dine svar i en mail til blad@politiforbundet.dk senest den 10. januar med dit navn, adresse og kontaktoplysninger, så deltager du i konkurrencen om en middag for to personer til en værdi på 999 kr. eller biografbilletter. Du kan også tage et billede af dine besvarelser med din telefon og sende med i mailen. Der trækkes lod mellem de rigtige besvarelser – eller blandt de indsendere, som har flest rigtige svar. De heldige vindere får direkte besked, og vinderne offentliggøres sammen med de rigtige svar i DANSK POLITI nr. 4/2019. Konkurrencen kører fra den 22. december 2018 til den 10. januar 2019. 1. præmien er et gavekort til en middag for to til værdi af 999 kroner (Smartbox: Gastronomi og vin). 2. præmien er 2 x biografbilletter til Nordisk Film Biografer til en værdi af 299 kroner. 36 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

1. Hvem er justitsminister 1. juli 2019?

12. Har mindst to politidirektører skiftet arbejde/kreds i løbet af årets første

2. Hvem er statsminister 1. juli 2019?

3. Vil næste regeringsgrundlag tale om et ”dyrepoliti”?

seks måneder?

13. Stiger antallet af adfærdsklager hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed i årets første seks måneder sammenlignet med 2018?

4. Har Rigspolitiet mere end tre arrangementer på Folkemødet i 2019?

14. Bliver resultatet af trivselsundersøgelsen i januar 2019 overordnet mere positiv

5. Hvor stor er politistyrken 1. juli 2019?

6. Hvor mange mobile politistationer er der i dansk politi pr. juli 2019?

7. Er arbejdet med Tibet-sagen slut 1. juli 2019?

8. Har flere end 100 politifolk søgt orlov i årets første seks måneder?

9. Kommer der nyt bilmærke til politiets patruljebiler?

10. Politiforbundet har i dag ca. 7.950 personer, der ”synes godt om” forbundet på Facebook. Når Politiforbundet over 9.000 likes pr. 1. juli 2019?

end forgængeren?

15. Har Politiforbundet en ny hjemmeside 1. juli 2019?

16. Vil Politiforbundet være på LinkedIn 1. juli 2019?

17. Vil Rigspolitiet lancere en grøn strateg i inden juli 2019?

18. Hvilken politikreds vil have det højeste gennemsnitlige sygefravær i første kvartal af 2019?

19. Vil der komme et nyt indsatskoncept for højrisikokampe i Superligaen inden 1. juli 2019?

11. Hvor mange politiheste er der pr. 1. juli 2019?

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

REDAKTIONENS FOKUS:

RAM-logik eller mangel på samme! TEKST

NICOLAI SCHARLING, CHEFREDAKTØR

- Jeg forstår det ikke.

Det kan sagtens være 200 gange, og dermed skal han og

- Mine kolleger forstår det ikke.

kollegerne bruge tid på at oprette 200 sager, som de skal

- Faktisk giver det ikke logisk mening”.

sende ned til anklagemyndigheden. Hver sag tager mini-

Sådan fortalte en efterforsker for nylig til denne jour-

mum 10 minutter. Når anklageskriftet foreligger, er det

nalist.

hele dog samlet i ét forhold. Der findes faktisk bedrageri

Han talte om RAM-modellen.

og svindelsager, som kan splittes op i endnu flere sags-

Altså politiets såkaldte Ressource-allokerings-model.

numre, måske ligefrem op mod 1.000!

Eller sagt på en anden måde, den interne konkurrence

- Hvis ikke vi gør det, bliver vi faktisk rykket af ankla-

mellem kredsene om ressourcer, som fordeles ud fra,

gemyndigheden for at opsplitte alle forhold, fortæller

hvem der genererer flest sagsnumre.

efterforskeren.

Faktisk er det en meget kompleks udregningsmetode, som skal fordele ressourcerne ”ligeligt” mellem politi-

Tal-leg og spildtid

kredse med forskelligartede udfordringer.

Metoden går sådan set igen i hele politiet og er en måde

Men tilbage til efterforskeren og konkurrencen med at oprette flest mulige sager:

at fordele ressourcer på efter antallet af sager. Men som efterforskeren, og en lang række andre politifolk, har

- Er det noget, jeg må citere dig for? spurgte jeg.

påpeget, så opleves det mest som tal-leg, bureaukrati og

- For Guds skyld nej!

spildtid end fornuft.

På den måde trådte efterforskeren ind i en lang række

- Men det er sådan, vi leger, og at stå frem med kritik

af politifolk, som over de senere år har klaget over

vil være det samme som at kritisere ledelsen, som jo ac-

RAM-modellen, men som ikke vil stå frem til citat.

cepterer det her. Det skal jeg ikke nyde noget af, fortæller

- Det er en leg, vi leger, og som vi alle sammen har accepteret. Et sæt spilleregler, hvor jeg både som skatteborger og politiuddannet ryster på hovedet, fortalte efterforskeren. Han henviste i det specifikke tilfælde til, hvordan

efterforskeren. Jeg vælger at citere ham anonymt her, fordi jeg har hørt samme undren fra adskillige politifolk. Jeg har faktisk aldrig hørt det modsatte.

eksempelvis svindel med kreditkort bliver opgjort til et

- Nu er Danske Bank-sagen højtprofileret og i alle me-

enkelt sags-/journalnummer for hver gang, kreditkortet

dier. Jeg tør godt vædde på, at man ikke opsplitter den på

er blevet misbrugt.

samme måde, for det ville lægge politiet ned i titusindvis

38 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

RAM: • Rigspolitiets Ressource-allokerings-model (RAM) fordeler 70 procent af politikredsenes økonomi, svarende til 4,6 milliarder kroner alt efter deres aktivitetsniveau. • Fordelingen sker efter en grundtildeling til hver kreds, en række aktivitetsbaserede tildelinger (inden for straffesags- og beredskabsområdet) til opgaver, som alle kredsene løser, samt en række særtildelinger til opgaver, som er særegne for enkelte politikredse – eksempelvis hvis en kreds tæller en lufthavn eller en udlændingekontrolafdeling. • Formålet med RAM er at fordele politikredsenes økonomiske rammer ud fra aktivitetsniveauet i kredsene, så de har mulighed for at levere et ensartet serviceniveau for borgerne landet over.

af journaliserede sager. Så her råder fornuften. Men det

Vi har ikke set bedre alternativ

gør den ikke i alle små sager, forklarer efterforskeren.

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt har flere gange

For mig at se er RAM-modellen endnu et eksempel fra

ærgret sig over skabelsen af det, han kalder et projekt-po-

det offentlige Danmark, hvor en styrings- og fordelings-

liti. Altså et politi, hvor mennesker, med anden uddan-

model er udtænkt, måske giver nogen mening, og dog

nelse end den politifaglige, udtænker arbejdsformer og

alligevel er rullet ud, så de ansatte føler, at faglighed og

udvikling af metoder til at drive politiet. Han har efterlyst

fornuft er gået fløjten. Vi kender det fra Sundhedsplatfor-

faglighedens genkomst.

men. Vi kender det fra så meget andet.

Når man hører om oplevelsen af RAM-modellen, forstår

I virkeligheden handler det om kommunikation.

man efterlysningen. Og måske særligt manglen på kom-

Eller mangel på kommunikation.

munikation, som skal give mening for de ansatte, som skal føre RAM ud i livet.

Fra ét til 200

- Vi har i forbundet, også på mange andre områder,

Når utallige ansatte ikke kan se den fagligt forsvarlige

svært ved at se fornuften i RAM-modellen. Vi har spurgt

mening med den måde, de skal bruge tiden på, så er der

ind til den igen og igen og påpeget uhensigtsmæssighe-

MEGET langt fra en sammenhængende og tillidsfuld

der. På den anden side har vi ikke selv et bedre alternativ

arbejdsplads.

til ligelig fordeling af ressourcerne, siger Claus Oxfeldt.

Det mest simple spørgsmål burde vel kunne besvares

Og måske er det sådan, tingene hænger sammen. I

lige så simpelt, nemlig hvorfor gør vi, som vi gør? Og sva-

mangel på bedre alternativer. Det ændrer ikke ved, at der

ret: Fordi det giver mening!

forestår en meget stor kommunikativ opgave fra øvereste

Men RAM-modellen giver ikke mening for mange.

ledelse, hvis de ansatte ikke kan se den faglige mening

Jo, måske fordi den er god til at måle og fordele. Men

eller politimæssige fornuft.

den er ikke som sådan specielt retvisende. Heller ikke for

Måske bare i mangel på andet?

borgerne. Heller ikke for den borger som skal scrolle gennem 200 forhold på sin straffeattest, fordi han har misbrugt en andens kreditkort. Altså reelt ét forhold – konverteret til 200 på papiret.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

DEN FORSVUNDNE INKASSATOR TEKST

FOTO

PH.D. FREDERIK STRAND, MUSEUMSLEDER VED POLITIMUSEET POLITIMUSEET

Den 10. januar 1890 kunne man i avisen København læse følgende opsigtsvækkende nyhed: ”Et gammelt Kontorbud, Johan Meyer, gennem mange Aar ansat ved Carl Lunds Fabriker, har været forsvundet i et Par Dage (…) da han er en overordentlig paalidelig Mand, kan der kun være Tale om Selvmord i Sinds-forvirring eller… Rovmord!” Nyheden om inkassatorens forsvinden skulle indvarsle efterforskningen af et af kriminalhistoriens mest besynderlige forsøg på at dække over et drab.

40 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

POLITIHISTORIE

samme dag havde hun nemlig modtaget et brev afsendt fra Hamborg. I brevet havde hendes mand skrevet, at han i lang tid ”havde levet paa en Løgn”, og at han nu stod i ”Begreb med at foretage en lang Sørejse”. Politiet formodede, at Philipsen var stukket af for at undgå at blive sigtet for brandstiftelse. Den 20. februar fik opdagelsesbetjent Klein derfor ordre til at rejse til Hamborg og opstøve Philipsen. Ankommet til Hamborg begyndte den gode opdagelsesbetjent at gå rundt på de forskellige hoteller og forhøre sig. I den forbindelse hørte han, at der ”(…) paa Hotel ”Zum Freihafen” havde boet en Person, der talte tysk med fremmed, formentlig dansk Accent, og som havde navngivet sig Albert Philip”. Den skarpsindige Klein var overbevist om, at det var Philipsen. Klein fik imidlertid at vide, at Philipsen den 19. februar var afrejst fra Hamborg med dampskibet German. Han kontaktede Germans skibsreder for at høre, hvornår

Tønden, som inkassator Meyers lig blev skjult i. Tønden blev efterfølgende sendt med skib til New York.

skibet ville anløbe Southampton. Han erfarede, at dampskibet var

stødt på grund i Elben. Nu handlede Klein igen resolut.

olitiet undersøgte inkas-

til Carl Lunds

sator Meyers færden, før

Fabrikker. Firmaet

han forsvandt, men det

var ejet af en Anton

eneste, man kunne fastslå,

Philipsen, men intet

var, at han sidst var set ved

tydede på, at Philipsen havde

en isenkræmmerbutik i

lod og del i Meyers forsvinden. Politiets

ulovligheder. Philipsen tilstod dog, at

St. Kongensgade omkring

Han fandt nemlig det

Johan F. Meyer

grundstødte skib og gik ombord. Her pågreb han fabri-

kanten, der dog nægtede sig skyldig i

efterforskning kom ingen vegne. Den

”(…) hans Pengeforhold ere i høj Grad

klokken halv to. Ud fra informationer,

1. februar skete der nu det meget uhel-

derangerede, idet han nemlig aldeles

indhentet fra Carl Lunds Fabrikker,

dige, at Philipsens fabrik brød i brand.

Intet ejer”. Det var for at unddrage sig

kunne politiet yderligere konstatere, at

Ildebranden blev efterfølgende under-

en gæld på 5-6.000 kroner, at han havde

Meyer havde 10 regninger, som stadig

søgt. Det viste sig, at den var opstået i

besluttet sig for at rejse til Afrika.

var udestående. Man gik derfor i gang

et lager neden under Philipsens lokaler,

med at kontakte disse kunder. De fleste

og at Philipsen fik ødelagt et vareparti.

Tønden

af kunderne vedkendte sig at skylde

På det tidspunkt var der gået halvan-

Da Klein atter ankom til København,

de beløb, de stod debiterede for i Carl

den måned, siden Meyer var forsvun-

besluttede man, at Philipsens kon-

Lunds regnskabsbøger – og betalte i øv-

det, og efterforskningen af sagen var

tor og fabrikslokale skulle ransages.

rigt regningerne. En af kunderne havde

blevet sat i bero. Der var nemlig ingen

Men man fandt ikke noget, der kunne

dog en mindre korrektion.

spor, der pegede på en forbrydelse.

styrke formodningen om, at Philipsen

Fabrik bryder i brand

Flugten

begyndelsen af marts blev Philipsen

Det var en vognsmørelses- og sæbefa-

Den 20. februar henvendte Philipsens

sendt retur til København fra Hamborg,

brik, der havde indgivet korrektionen

hustru sig til Københavns Politi. Selv-

og han blev udsat for indgående forhør.

var involveret i Meyers forsvinden. I

06/NOVEMBER2018 DANSK POLITI

Han tilstod hurtigt,

Ansigt og hænder var sorte og fortære-

i fabrikkens lokale,

at han havde søgt

havde han ladet

de. Munden stod på vid gab.

at bedrage Carl

den fylde halvt

Lunds Fabrikker

med ulæsket

Dom og skæbne

for 87 kroner.

kalk. Den dag,

Philipsen idømtes dødsstraf for over-

Men intet andet

hvor han havde

lagt drab på inkassator Meyer. Højeste-

tilstod han. Det

aftalt med Carl

ret stadfæstede efterfølgende dommen.

sivede imidlertid

Lunds Fabrik-

Ved efterfølgende kongelig resolution

ud til pressen, at

ker, at Meyer

blev straffen forandret til livsvarigt

politiet ville sigte

skulle komme

Philipsen for at

tugthusarbejde. Philipsens motiv blev aldrig endelig afklaret.

forbi, sendte han

have myrdet Meyer.

Bringelsen bort i et

Det læste Philipsens

længere ærinde – og han

karl, Bringelsen, og fortalte

Overbetjent P. Klein

politiet, at der i fabrikkens pak-

Efter 14 et halvt år blev han benådet. Efterfølgende rejste han til Canada. Med ham fulgte hans trofaste hustru

var nu parat til at modtage

den gamle inkassator. Da han var

og sønnen. I Canada startede Philipsen

kerum havde stået to større kasser,

kommet indenfor, låste Philipsen døren

en ny fabrik, der, modsat hans tidligere

som indeholdt ca. 4.000 stk. af det

og kvalte Meyer. Philipsen tømte hans

erhvervseventyr, gik godt. For en gangs

”Desinfektions-Middel”, som Philipsen

lommer for værdier. Udbyttet blev dog

skyld fik en af kriminalhistoriens ma-

havde opfundet. Bag kasserne havde

kun cirka 100 kroner, for netop den

kabre forbrydelser en form for lykkelig

han fundet en overfrakke og en almin-

dag havde inkassatoren ikke mange

afslutning. Gerningsmanden forbedre-

delig jakke, som Philipsen forærede

penge på sig. Det endnu varme legeme

de sig faktisk og fik et nyt liv.

ham. Bringelsen kunne yderligere

baksede Philipsen straks ned i tønden

fortælle, at Philipsen en dag i starten af

på lageret, som han sømmede til og

januar havde sendt ham hen og hente

stillede i et hjørne. Da Bringelsen ud

noget brændt kalk. Kalken skulle be-

på eftermiddagen kom hjem, blev han

nyttes til fabrikation af vognsmørelse,

bedt om at sende tønden til New York

sagde Philipsen. Et par dage senere var

næste morgen. Ved opdagelsesbetjen-

en stor tønde blevet fyldt med denne

tenes forespørgsel om, hvor

vognsmørelse, og tønden skulle derpå

tønden kunne tænkes at

sendes til New York via Thingvalla Sel-

befinde sig, trak Philip-

skabets Pakhus på Larsens Plads.

sen blot på skuldre-

Det er jo næsten en slags julehistorie.

Philipsen

ne. Den henstod

Tilståelsen

sikkert stadig på

Bringelsens frakke og jakke, som han

toldboden i New

havde fået af Philipsen, blev undersøgt

York, da både

nærmere, og politiet kunne hurtigt

afsender- og

fastslå, at begge havde tilhørt Meyer. Så

modtageradres-

langt så godt. Men hvad med tønden,

se var fiktive.

hvor var den, og hvad var der i den? oplyst, at der med Thingvalla var sendt

Hvad tønden gemte

en stor tønde den 13. januar. Tønden

Philipsens an-

var sendt til et firma i Wisconsin, USA.

tagelse viste sig

Afsenderen var opgivet som Schmidt &

at holde stik. Den

Co. Thingvallas agent i New York blev

26. april blev tønden

sat til at undersøge, hvor den famøse

sendt retur til Danmark

tønde var blevet af. Philipsen blev igen

med amerikadamperen Norge.

taget til afhøring. Han skulle forklare,

Tønden blev i al stilhed overført til Jo-

hvordan Meyers frakke og jakke var

hannesstiftelsen – et datidigt hospital

havnet på hans lager og efterfølgende

– i en arbejdsvogn. Bunden blev slået

var kommet i hans karls besiddelse.

op, og lokalet blev fyldt af en forfærde-

Til sidst måtte Philipsen tilstå. Det var

lig stank. Tønden måtte derfor spules

ham, der havde myrdet Meyer.

med vand for hurtigt at bortskylle den

Hos dampskibsselskabet blev det nu

tørre, stinkende kalk. Herefter kom den

Drabet

stakkels myrdede Meyer til syne. Han

Hans forklaring var, at efter Bringelsen

lå i bøjet stilling med korslagte arme

havde transporteret den store tønde op

og knæene trukket op under brystet.

42 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Hooliganisme skal bandlyses fra stadion

Sæt store aftryk på rekruttering og din lokale politiforening

Vi er medlemmernes forlængede arm

NYT FRA POLITIFORBUNDET

” Det skaber værdi for os alle. Som sagt, det er netop her, vi har tiden til at holde væsentlige emner op i øjenhøjde, og dermed også aflive myter og skabe forudsætningerne for bedre at forstå hinanden.

Indhold 46

Hooliganisme skal bandlyses fra stadion

Sager om mobning er svære at løfte

Sæt store aftryk på rekruttering og din lokale politiforening

Foreningsformænd: Vi er medlemmernes forlængede arm

Jørgen Jensen, Politiforbundets studiekredsansvarlige

Redaktion: Stine Svarre Gaardhøj Karina Bjørnholdt

” Jeg kan ikke huske, at politikerne i nyere tid, og så bredt, har haft fingrene helt nede i politiets maskinrum. Tidligere drejede det sig mest om at tilføre ressourcer. I dag blander politikerne sig med mere konkrete initiativer, som bruger løs af politiets tid. Claus Oxfeldt, forbundsformand

06/NOVEMBER2018 DANSK POLITI

Forbundsformand:

Hooliganismen skal bandlyses fra stadion TEKST

STINE SVARRE GAARDHØJ

Efter en højrisikokamp mellem Brøndby og FCK gik hooligans amok og overfaldt politifolk med stenkast og kanonslag. Flere politifolk blev såret under sammenstødene. Forbundsformand Claus Oxfeldt var chokeret og dybt bekymret over udviklingen. Han foreslog, at den efterfølgende Brøndby-FCK-kamp som straf skulle spilles uden tilskuere. Vi skal sende et klart signal om, at hooligans ikke er fans eller hører til ved fodboldkampe, sagde han. Brøndbys borgmester Kent Magelund mente dog, at dialog mellem politi og hooligans er vejen frem. Han forklarede udviklingen med, at politifolk fra andre politikredse ikke kendte til den såkaldte Brøndby-jargon. Kent Magelunds udtalelser fik mange politifolk op i det røde felt, herunder også forbundsformanden, som kaldte borgmesterens udtalelser forkastelige og utilstedelige. DANSK POLITI kontaktede Kent Magelund for at få uddybet hans kommentarer, samt forholde sig til Claus Oxfeldts udtalelser. Men borgmesteren ønskede ikke at medvirke. Forbundsformand Claus Oxfeldt fastholder dog sin kritik af borgmesteren og mener, at der skal handles og sættes hårdt ind over for hooliganismen.

46 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Du kom med en meget hård kritik af Brøndby-borgmesterens udtalelse om, at politifolk fra sydsjællandske kredse ikke kendte til Brøndby-jargonen og derfor ikke kunne føre den rette dialog med de voldelige fans. Hvad mener du med det? - Jeg synes, det var en direkte hån mod de politifolk, der gjorde deres arbejde og ovenikøbet blev udsat for stor fare. At sige, at politifolkene ikke kendte den særlige Brøndby-jargon, er direkte latterligt. Hooligan-jargon er voldsjargon. Den kan ikke bruges til dialog. Den har et mål om at skade, hærge og ødelægge. Vi skal ikke tage voldens sprog som et udgangspunkt for dialog. Vi skal bekæmpe vold. Jeg mener ikke, det kan bruges som bortforklaring eller undskyldning for afstumpet vold. Det handler på ingen måde om, hvorvidt politifolk fra andre politikredse skal kende Brøndby-jargonen eller har medvirket til at eskalere situationen. Voldsmænd og hooliganisme hører ingen steder hjemme – heller ikke som undskyldning for en jargon. Det er faktisk en hån mod de politifolk, som var i livsfare, og mod det demokrati og retssamfund, de skal beskytte. Derfor tager jeg kraftigt afstand fra udtalelsen fra Brøndbys borgmester – og forlanger selvfølgelig fortsat en undskyldning.

Du har foreslået, at den efterfølgende kamp mellem FCK og Brøndby skal spilles uden tilskuere. Tror du, det virker? - Man bliver nødt til at vise handling for at komme denne afstumpede vold til livs. At spille den efterfølgende kamp uden tilskuere er et tydeligt signal om, at man ikke vil acceptere disse voldshandlinger. Så det korte svar er ja – jeg tror, det vil have en præventiv virkning. Jeg holder selv meget af at se fodbold, og jeg er også klar over, at det vil ramme alle dem, der godt kan opføre sig ordentligt, men jeg tror, det virker. Klubberne bør også være meget bevidste om at udelukke de værste ballademagere, der ødelægger det for så mange fodboldfans. Hooligans er ikke fans, og deres såkaldte kærlighed til klubben er et skalkeskjul for vold og kriminalitet. De ødelægger fodbolden for alle ægte fans. De er en skamplet. De skal bandlyses og fjernes fra fodbolden. De skaber ikke ikke fest og farve, men kun ødelæggelse.

Hvordan mener du, samfundet kan komme hooliganisme til livs? - Der er allerede gjort meget lovgivningsmæssigt for at slå hårdt ned. Men man kan godt stramme endnu mere i forhold til bøder og sanktioner mod hooligans. Vi må som samfund aldrig acceptere disse voldshandlinger, der jo i bund og grund ikke har noget med fodboldkampene at gøre. Vigtigst er det, at alle i og omkring klubben tager skarpt afstand fra hooligans og voldelige fraktioner. De skal isoleres og holdes langt væk. Vi vil ikke se dem, ligesom vi heller ikke vil se hætteklædte demonstranter, som kaster med Molotovcocktails. Vi lever i et demokrati, hvor volden aldrig må blive en legitim udtryksform. Jeg håber, at vi vil se benhårde sanktioner og meget lange karantæner. Vi skal alle vågne op og tage hooliganisme alvorligt og bekæmpe den, ikke undskylde eller bortforklare den.

Hvad mener du, at politiet kan gøre for at komme hooliganisme til livs? - Der er ingen tvivl om, at politiets sikkerhed er min første prioritet. Jeg vil ikke acceptere, at Politiforbundets medlemmer udsættes for unødvendig fare. Dansk politi er utrolig dygtigt og professionelt og har stærke koncepter ved højrisikokampene for at undgå ballade – og dem skal vi bruge og videreudvikle. Men jeg lytter selvfølgelig også til kollegerne, når de fortæller mig, at dialogkonceptet ikke er det rette i forhold til de her voldpsykopater. Dialog virker kun, når begge parter ønsker dialogen. Derfor er min forventning også, at man ledelsesmæssigt evaluerer grundigt på dialogkonceptet til fremtidige højrisikokampe, så vi både tager kollegers sikkerhed alvorligt, og at politiet får de rette beføjelser til at stoppe urolighederne.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Sager om mobning og chikane er svære at løfte TEKST

STINE SVARRE GAARDHØJ

Reelt kender man ikke omfanget af sager om mobning og chikane, der er ude lokalt i politikredsene, og det er langt fra alle, der når ind til Politiforbundet. Tendensen er dog, at det er blevet mere legitimt at tale om. Men de fleste sager er svære at bevise og bliver derfor ikke til noget, fortæller Politiforbundets ekspert, Flemming Olsen, der rådgiver om og behandler arbejdsskadesager i Politiforbundet.

48 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

er er forskellige grader af alvor og

Han fortsætter:

mange typer af sager om mobning og

- Ofte taler vi med medlemmer, som er gået ned med

chikane, som medlemmer af Politifor-

stress, og som føler sig dårligt behandlet. Når vi prøver at

bundet henvender sig med. Det er kun

finde ud af, hvad der er de dybereliggende årsager til en

toppen af isbjerget, der ender på for-

stresssygdom, så dukker der pludselig traumatiserende

bundssekretær Flemming Olsens bord. - Nogle føler sig mobbet eller chikaneret af kolleger eller

hændelser op, som vedkommende ikke har fået gjort noget ved eller har reageret på undervejs. Jeg spørger ind til,

af deres chef, andre henvender sig desværre først, når de

hvad der er sket, hvornår og hvordan. Men det er som sagt

er blevet sygemeldt med stress eller er ved at blive syge-

desværre meget svært at bevise, hvad den præcise årsag

meldt. Mange føler, at de bliver frosset ude eller bevidst

til en stresssygemelding er, forklarer Flemming Olsen.

undgået af kolleger. Nogle oplever, at deres chef chikanerer dem med bestemte arbejdsopgaver. Der er flest sager

Hvorfor bliver sagerne ikke til noget?

om mobning og meget få, der drejer sig om sexchikane,

Der er mange, der henvender sig med en sag om mobning,

forklarer Flemming Olsen.

som mangler styrken eller lysten til at gå skridtet videre.

Et konstant billede

Når man befinder sig i en ekstrem sårbar situation, hvor

Udviklingen har været konstant gennem de seneste år.

man er usikker og ked af det, så er det svært at finde

Der kommer hverken flere eller færre henvendelser end

overskuddet, modet og energien til at føre en sag mod sin

tidligere år.

arbejdsplads, siger Flemming Olsen.

- De kan have svært ved at se sig selv i hele processen.

- Da opmærksomheden var på sit højeste omkring Metoo-bevægelsen sidste år, oplevede vi dog lidt flere

Et godt råd

henvendelser, fordi der pludselig blev åbnet op for nogle

Det er vigtigt at få sagt fra over for grænseoverskridende

problemstillinger. Det var mere legitimt at tale om nogle

oplevelser, som kan ende med mobning eller chikane. Det

oplevelser, der måske ikke var kommet frem tidligere,

skal helst ske så hurtigt som muligt, så det ikke får lov til

konstaterer Flemming Olsen.

at eskalere yderligere. Der hviler også et ansvar på den

Mange sager og henvendelser drejer sig om uoverensstemmelser med nærmeste leder. Flemming Olsen forklarer, at disse sager også er svære at løfte eller bevise, da lederen har sin ret til at lede og fordele arbejdet. - Dårlig ledelse eller en mangel på ledelse kan også give

enkelte kollega om at sige fra, hvis man oplever andre blive mobbet på arbejdspladsen. - Et godt råd, hvis du føler dig mobbet eller chikaneret af en kollega eller chef, er at få talt med din nærmeste tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant eller gå til din

et dårligt psykisk arbejdsmiljø, da der kan opstå anarki

foreningsformand og få sat ord på dine oplevelser, siger

blandt kollegerne, og nogle bliver tromlet. Det er grobund

forbundssekretæren.

for mobning, forklarer Flemming Olsen.

En hård tone i nogle afdelinger Bevisbyrden er svær at løfte

Flemming Olsen mener ikke, at der generelt er en hård

Fælles for alle sagerne, der kommer ind til Politiforbun-

tone i politiet. Dog kender han eksempler på nogle af-

det, er, at bevisbyrden er ekstrem svær at løfte.

delinger, hvor tonen desværre er meget hård og dermed

- Mobning er ofte mellem to eller få involverede parter, derfor er det ikke sikkert, at andre omkring de involverede personer oplever situationen på samme måde. Det

også har et mere barsk arbejdsmiljø, der i visse tilfælde afføder mobning. - Arbejdsintensiteten og arbejdsbyrden er steget over

kan derfor være svært at finde vidner og dermed svært at

de seneste par år. Når man oplever højt arbejdspres og

bevise, konstaterer Flemming Olsen.

mangel på frihed, kan det betyde, at mange bliver pressede og dermed også kan have et mindre overskud over

Hvad gør forbundet?

for sine kolleger. Man er mindre tålmodig, og det bliver en

Det er sjældent, at der er sager, der er sort/hvide. Derfor

ond spiral. Der er dog ingen af disse omstændigheder, der

er det vigtigt for Flemming Olsen at få belyst dem fra for-

legitimerer, at man mobber eller chikanerer sine kolleger,

skellige vinkler, så han bedre kan danne sig et overblik.

fastslår Flemming Olsen.

- Det er vigtigt at pointere, at det altid er ofrets egen personlige følelse eller oplevelse af nogle hændelser eller begivenheder – og derfor kan man ikke sige, om det er rigtig eller forkert, for det er sådan, man har oplevet det. Ved henvendelser spørger jeg altid grundigt ind til forholdene. Jeg kan også tage en snak med foreningsformanden eller nærmeste tillidsmand for at få belyst sagen fra flere sider. Desværre er vi tit nødt til at droppe at gå videre med sagerne på grund af manglende beviser, udtaler forbundssekretæren.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

TEMA: STUDIEKREDS 2019

Sæt store aftryk på rekruttering og din lokale politiforening TEKST FOTO

50 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

NICOLAI SCHARLING RIGSPOLITIET

To obligatoriske emner og en stor spørgeskemaundersøgelse skal give Politiforbundet og de lokale politiforeninger ny viden. Studiekredsarbejdet går i 2019 et gear op, når emnerne ”Rekruttering” og ”Fremtidens Politiforening” sættes til drøftelse i studiekredsene. Det handler om at skaffe viden om rekruttering, og hvordan man kan styrke det lokale foreningsarbejde.

terror, forråelse og lappe alle de steder, hvor samfundet og den øvrige offentlige sektor svigter. Det er store krav og kræver mange hårde kampe bare for at holde fast ved vores nuværende rettigheder. Derfor har vi brug for at stå endnu tættere sammen i forbundet og i foreningerne. Fagligt fællesskab er nøglen til at undgå udnyttelse og underminering af politifaget og arbejdspladsen, siger Jørgen Jensen.

kredsarbejdet.

- Det er bydende nødvendigt, for vi er under stort pres fra alle sider og har brug for studiekredsene til at skærpe og kvalificere vores arbejde fremover, siger Jørgen Jensen, der er ansvarlig for studiekredsarbejdet i Politiforbundet.

Han er overbevist om, at øverste

ledelse også har stor gavn af studie- Det skaber værdi for os alle. Som

sagt, det er netop her, vi har tiden til at holde væsentlige emner op i øjenhøjde, og dermed også aflive myter og skabe forudsætningerne for bedre at forstå hinanden. Kort sagt at blive klogere og inspirere hinanden. Vi har haft så rygende travlt i politiet i de senere hårdt pressede år, at det at sætte sig ned og fordybe sig er blevet en luksus og en stor mangelvare. Studiekredsene er eneste rigtige sted, vi har tilbage, som favner fagligheden bredt, fastslår Jørgen Jensen.

Rekrutteringen giver grå hår - Studiekredsarbej-

det ydermere en ekstra støtte, fordi vi

Studiekredsene i 2019 får derfor to obli-

det er en uvurderlig

ved, at vi står på skuldrene af tusindvis

gatoriske emner – mod tidligere kun et.

vitaminindsprøjt-

af kolleger, når vi argumenterer om

Begge er udvalgt, fordi de kredser om to

ning til arbejdet i Po-

alt fra rekruttering til ledelse. Studie-

meget nærværende og måske sammen-

litiforbundet. Det er

kredsene er med til at kvalificere vores

hængende udfordringer i politiet.

altid et godt sted at

arbejde, fortsætter Jørgen Jensen.

hente inspiration, og en slags tjekliste i

sider. En af de helt store udfordringer,

forhold til, om vi er på rette vej.

række af forbundets mærkesager i de

og en absolut nødvendighed, er at få

Sådan lyder ordene fra Jørgen Jen-

senere år flugter med anbefalingerne

udvidet politistyrken. Det er der hel-

sen, foreningsformand på Vestegnen

fra studiekredsarbejdet i hele landet.

digvis politisk forståelse for og velvilje

Han glæder sig over, at en lang

og Politiforbundets studiekredsansvar-

- Som nævnt er vi pressede fra alle

til. Men det kan blive en udfordring at

lige. Han er nøgleperson i forhold til at

Godt for hele arbejdspladsen

rekruttere tilstrækkeligt med kvalifi-

strømline emner og finde det indhold,

Netop muligheden for at tage en bred

cerede politielever. Det balancerer kun

som skal være omdrejningspunktet på

temperaturmåling i hele landet skal

lige præcis. Og vi skal have en massiv

studiekredsene.

udnyttes ekstra fremover.

udvidelse af politistyrken. Men det må

ikke ske ved at sænke niveauet eller gå

Mere end 1.100 medlemmer fra

Derfor går studiekredsarbejdet også

Politiforbundet deltager nemlig årligt i

et gear op i 2019.

på kompromis med kvalitet. Derfor har

de arbejdsgrupper og sociale sammen-

vi hårdt brug for input, løsninger, inspi-

komster, hvor fagligheden holdes op i

folkenes egen garant for sikkerhed,

ration og viden, siger Jørgen Jensen.

øjenhøjde, og hvor væsentlige emner

retfærdighed, arbejdsmiljø, løn og

diskuteres.

ansættelsesvilkår står over for meget

rekruttering og løsningsforslag til et

- Vi må erkende, at vi som politi-

Derfor bliver et af emnerne netop

- Det er en fantastisk mulighed for

store udfordringer. Det er blevet sær-

område, som allerede giver grå hår i

at få et bredt udsnit af medlemmerne

deles svært at passe på politiet, fordi

hovedet.

til at diskutere faglige udfordringer på

alle andre ikke kan få nok af os eller

tværs af afdelinger og stationer. For os,

af at bruge den enkelte politiansattes

problemer i politiet. Nu er de tæt på

der forhandler med øverste ledelse og

timer. Vi skal samtidig samle op på

at være akutte. Vi skal gribe rekrutte-

med Rigspolitiet og ministerierne, er

helt nye globale tendenser, bander,

ringen an på en helt ny måde og også

- Vi har aldrig før haft rekrutterings-

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

baseret på ny viden. Derfor har vi besluttet at lave en spørgeskemaundersøgelse til alle deltagere på studiekredsene om netop rekrutteringen og politiets image. Det bliver meget væsentlig og valid viden, som vi virkelig får brug for fremover. Det vil sige, at deltagerne bidrager meget direkte, siger den studiekredsansvarlige.

- Når vi får det bredt ud til alle, ja

faktisk at besvarelse er en forudsætning for overhovedet at få lov til at deltage i studiekredsafslutningen, så har vi et stærkt fundament af viden og dokumentation at arbejde ud fra og være i dialog med Rigspolitiet om, siger Jørgen Jensen.

Fremtidens politiforening - i kamp for opmærksomhed Det andet obligatoriske emne er også udvalgt for bedre at møde kommende udfordringer i den nye virkelighed.

” Vi har haft så rygende travlt i politiet i de senere hårdt pressede år, at det at sætte sig ned og fordybe sig er blevet en luksus og en stor mangelvare. Studiekredsene er eneste rigtige sted, vi har tilbage, som favner fagligheden bredt. Jørgen Jensen, studiekredsansvarlig

- Det er fremtidens politiforening. Vi

står med en virkelighed, hvor foreningen skal være samlingspunktet og det sted, hvor medlemmer står sammen og skaber værdi og styrke i forhold til arbejdsgiver. Vi er livlinen og sikkerhedsnettet. Og vi er også en fødekæde, som skal tiltrække de største talenter til foreningsarbejdet. Vi har reelt en

Fremtidens politiforening

virkelighed i dag uden åbenlyse fælles

Politiforbundet lavede i efteråret

referencerammer, hvor aldersgrup-

2017 en større undersøgelse

perne henter deres viden fra mange

blandt sine medlemmer om

forskellige medier og kommunikati-

tilfredshed og kendskab til for-

onskanaler. Vi er i ekstrem kamp om

bund og foreninger.

opmærksomhed i en følelsespræget

Generelt var tilfredsheden stor

tidsalder. Fagforening kan måske lyde

blandt de mange tusinder, som

usexet i den forbindelse, men det er

svarede, dog efterlyste en stor

uendeligt vigtigt for trivslen og udvik-

del i besvarelserne større synlig-

lingen af arbejdspladsen. Vi skal have

hed og tilgængelighed lokalt.

hjælp til at samle det bomstærke fag-

Efterfølgende har Politiforbun-

lige fællesskab, som er så nødvendigt,

det sat gang i en række initiati-

fortæller Jørgen Jensen.

ver, som blandt andet skal styrke

den lokale kommunikation og

For ham er målet, at såvel medlem-

mer som tillidsfolk lærer af arbejdet

sørge for større fokus på de yng-

på studiekredsen, og at resultaterne

re medlemmer.

hurtigt bliver synlige i hverdagen for

Årets studiekredsemne skal

alle.

ses i samme forbindelse, nemlig

behovet for at styrke og udvikle

- Vi har faktisk konkrete og store

forventninger til at blive klogere og

den lokale profil, samt udbrede

dygtigere. Der er virkelig en mulighed

større kendskab til foreninger-

for at sætte aftryk på fremtidens arbej-

nes og forbundets arbejde.

de, afslutter Jørgen Jensen.

52 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Rekruttering til politiets uddannelse som politibetjent 2014-2018 Antal ansøgere 2014: 1.817 2015: 2.945 2016: 2.614 2017: 2.234 2018: 2.221 Antal optagne 2014: 192 2015: 336 2016: 600 2017: 753 2018: 656 Frafald under uddannelsen* 2014: 8 2015: 9 2016: 33 2017: 36 2018: 3 KILDE: RIGSPOLITIET, KONCERN HR, PR. 31. OKTOBER 2018. *Årgangene 2017 og 2018 har endnu ikke færdiggjort uddannelsen, hvorfor disse ikke kan sammenlignes med de øvrige årgange.

TEMA: STUDIEKREDS 2019

Studiekreds 2019: Fremtidens politiforening

Foreningsformænd: Vi er medlemmernes forlængede arm TEKST

STINE SVARRE GAARDHØJ

Politiforeningen er medlemmernes sikkerhedsnet og hjælpende hånd, når det brænder på. Det er et samlingspunkt for kredsens valgte tillidsfolk, og det er her, de alvorlige sager løses eller løftes videre til forbundet. Der bliver forhandlet lokalløn, og dagligt rådgives der om alt lige fra arbejdstid, arbejdsmiljø til arbejdsskadesager. For de to foreningsformænd, Lars Jensen i Nordsjælland og John Hansen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politiforeninger, handler det i høj grad om de personlige relationer og dialog med både medlemmer og politikredsens ledelse. Kommunikation og rådgivning står højt på de to tillidsfolks dagsorden, når de løbende er i kontakt med kolleger om stort og småt. De to foreningsformænd giver her deres udlægning af, hvad de laver, når de får sager ind på deres borde, eller hvad de mødes med øverste ledelse om.

Lars Jensen, formand for Nordsjællands Politiforening siden 2017 Hvad laver man i en politiforening? - Helt overordnet varetager politiforeningen medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser. Som foreningsformand samarbejder jeg tæt med de lokalt valgte tillidsfolk, som samlet udgør foreningens bestyrelse. Vi mødes hver tredje uge og drøfter faglige og arbejdsmiljømæssige udfordringer. Lokalløn er også et vigtigt område, som vi lægger en politik for, hvordan vi helst ser den udmøntet, inden den skal forhandles på plads. Vi deltager også i stillingsbesættelsesmøder og varetager kollegers interesse ved omstruktureringer.

Hvordan ser en typisk dag ud for en foreningsformand? - Jeg gennemgår altid et overdragelsesdokument fra det foregående døgn for at se, om der er sager, der har relation til mine medlemmer. Her ser jeg særligt efter arbejdsskader, eller om der er sket voldsomme hændelser, der skal debriefes på. Jeg prioriterer at svare på mails fra medlemmerne. Det er vigtigt for mig at give en hurtig tilbagemelding. Næsten dagligt har jeg

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

et uformelt møde med HR-Partner om stort og småt – det kan være rokeringer og ønskeopslag. I perioder deltager jeg i

John Hansen, formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening siden 2017

ansættelsessamtaler på politiskolen, og så forsøger jeg at komme til de ugent-

Hvad laver man i en politiforening?

lige møder på lokalstationerne. Mit

- Politiforeningen er medlemmernes forlængede arm til Politi-

kontor er altid åbent, og mange kolleger

forbundet. I vores forening har bestyrelsesmedlemmerne dag-

lægger vejen forbi til en snak eller for at

lig kontakt til kollegerne i forhold til spørgsmål om arbejdstid,

få råd og vejledning.

tjenesteplanlægning og sygesamtaler. Bestyrelsesmedlemmerne er bisiddere ved sygesamtaler, og de hjælper med klagesager og

Hvilke slags sager har du?

arbejdsskadesager. I politiforeningen planlægger

- Jeg har enkelte sager i forbindelse

vi fyraftensmøder, studiekredsarrangementer og

med Den Uafhængige Politiklagemyn-

”ølkassemøder”. Vi er i løbende dialog med linjeche-

dighed (DUP), men hovedparten klares

ferne og afdelingslederne i politikredsen.

af lokale tillidsrepræsentanter, så min pension, arbejdsmiljø, arbejdsskade-

Hvordan ser en typisk dag ud for en foreningsformand?

sager og juridiske spørgsmål. Jeg er

- En typisk dag starter på foreningskontoret, hvor jeg

også med i arbejdsgrupper om imple-

gennemgår det seneste døgn for eventuelle hændel-

rolle er mere rådgivende i forhold til

mentering af vagthold, etablering af

ser, der kan have foreningsmæssig interesse, og jeg

ny vagtcentral, større ombygninger og

taler med de tre valgte linjetillidsmænd. Nogle gange deltager jeg

reorganisering af politikredsen.

som bisidder på jobcenteret, eller jeg er med til møder i kommunernes rehabiliteringsteams, og så er jeg med til ansættelsessamtaler

Hvordan behandler du dem?

på Politiskolen. Det er vigtigt for mig at få tid til at tale med med-

- I DUP-sager sørger jeg for at skaffe

lemmer, som stikker hovedet ind på foreningskontoret. Jeg bruger

juridisk bistand, hvis det er nødven-

også tid på at lave et nyhedsbrev, som kommer ud hver eller hver

digt. I andre sager er jeg i dialog med

anden uge.

forbundet om, hvordan medlemmet får den bedst mulige hjælp.

Hvilke slags sager har du? - Jeg deltager som bisidder i de tungere sygesager, som i nogle

Hvad mødes man typisk med ledelsen i politikredsen om?

tilfælde kan føre til afskedigelse. Sagerne følger jeg helt til dørs

- Jeg mødes typisk med ledelsen om-

DUP-sager. Jeg sidder med i forskellige udvalg i politikredsen –

kring lokalløn. Der er formelle møder

Samarbejdsudvalget (SU), Personale Politisk Udvalg (PPU), Rekrutte-

i Samarbejdsudvalget og uformelle

ringsudvalget og driftsstyringsprojektets følgegruppe.

sammen med FTF’s socialrådgivere. Jeg har også de lidt tungere

møder, hvor vi vender de daglige problemer og får dem løst.

Hvordan behandler du dem? - Når et medlem har en syge- eller arbejdsskadesag, vurderer jeg den

Hvad laver du som foreningsformand i Hovedbestyrelsen?

med foreningsrepræsentanten i Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU)

- Som hovedbestyrelsesmedlem er

om der skal søges om socialrådgiver- og advokatbistand.

og med de faglige sekretærer i forbundet. Efterfølgende vurderer vi,

jeg bindeleddet mellem forbund og forening. Jeg sikrer mig, at de lokale ud-

Hvad mødes man typisk med ledelsen i politikredsen om?

fordringer kvalificeres og fremføres for

- Flere gange om ugen mødes jeg uformelt med politidirektøren,

Hovedbestyrelsen. Samtidig er jeg også

stabschef, chefpolitiinspektøren, HR-Partner og linjechefer. Det

forbundets repræsentant ude lokalt

er en god måde at få løst både store og små udfordringer på. Men

sammen med de lokale tillidsrepræsen-

vi har selvfølgelig også de mere formelle mødeformer i SU, PPU,

tanter. Jeg deltager i tre af Hovedbesty-

HAMU, Rekrutteringsudvalget, Ansættelsesudvalget, Lokallønsud-

relsens underudvalg – personalepolitik

valget og Udvalget for ny løn.

og retspolitik og p.t. i en arbejdsgruppe om et nyt udrykningscirkulære.

Hvad laver du som foreningsformand i Hovedbestyrelsen? - Der er hovedbestyrelsesmøder hver måned, og jeg deltager også i arbejdsgrupper og udvalg under Hovedbestyrelsen. Lige nu er jeg med i styregruppen for Unge- og Imageudvalget og i Studiekredsudvalget. Derudover sidder jeg i Løntekniskudvalg og er repræsentant i CO10. I Hovedbestyrelsen udveksler vi også erfaringer med hinanden.

54 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

KORT NYT

FTF’s allersidste kongres

Ny trivselsundersøgelse – nu med kommentarfelt

FTF holdt sin sidste kongres den

kommentarfelt. Det sker efter et pres fra Politiforbundet, da

14. november. FTF blev stiftet den

mange af vores medlemmer har kritiseret, at det var fjernet i

15. januar 1952 af elleve tjeneste-

forbindelse med den tidligere undersøgelse.

Den 7. januar udsender Rigspolitiet en ny trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering. Denne gang udstyret med et

Jørgen Olsen, Politiforbundets ansvarlige politiker på perso-

mands- og funktionærorganisationer. De stiftede Fællesrådet for danske

naleområdet, glæder sig over, at kommentarfeltet er tilbage,

tjenestemænd og funktionærorganisati-

og han opfordrer kollegerne til at besvare undersøgelsen. - Det er en god mulighed for at få indflydelse på hvilke

oner for at lægge pres på politikerne og danne et partipolitisk uafhængigt

arbejdsmiljømæssige emner, der skal sættes fokus på og

samarbejdsorgan. I dag har FTF

debatteres i regi af SU og HAMU, siger han.

450.000 medlemmer fordelt på 70 forbund. Fra det nye år bliver det den ny hovedorganisation – Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – der bliver Politiforbundets hovedorganisation, når FTF og LO går sammen i en ny stærk hovedorganisation med cirka 1,4 millioner medlemmer. - Vi skal bygge oven på fortidens

Medlemskontingentet stiger

historiske erfaringer med de resultater, vores kammerater før os har skabt. Men vi skal også skabe noget

Politiforbundets Hovedbestyrelse har besluttet, at medlems-

nyt, der matcher de nye arbejdsmar-

kontingentet stiger i takt med lønudviklingen. Medlemskontin-

keder, der opstår. Og som matcher de

gentet til Politiforbundet vil derfor – fra den 1. januar 2019 – sti-

nye udfordringer, som vores forskel-

ge med fem kroner pr. måned til 413 kroner. Det sker som følge

lige faggrupper møder i deres daglige

af den udmøntede lønudvikling pr. 1. april og 1. oktober 2018.

arbejde, sagde FTF-formand Bente

Stigningen svarer til resultatet af overenskomstforhandlin-

Sorgenfrey på FTF’s sidste kongres.

gerne for 2018.

ANTALLET AF POLITIFOLK I 2017/2018 Kilde: Rigspolitiet, Koncern HR

10.837

10.670

10.782

10.836

10.805

10.775

10.848

10.811

10.787

10.966

10.937

10.902

11.079

Polititjenestemænd i alt, inklusiv Grønland og Færøerne.

1. nov.

1. dec.

1. jan.

1. feb.

1. mar.

1. apr.

1. maj.

1. jun.

1. jul.

1. aug.

1. sep.

1. okt.

1. nov.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

8.000 FØLGERE PÅ FACEBOOK – er du en af dem? På Politiforbundets Facebookside kan du følge med i nyt fra forbundet og deltage i debatten om aktuelle sager med en faglig vinkel. I december måned var et af de mest kommenterede og delte opslag om finansloven for 2019, hvor der blandt andet er tildelt nye patruljejakker og sikkerhedsveste til politiet. Gå ind og ”Synes godt om” facebooksiden og bland dig i debatten. Vi ses på Facebook!

56 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

KORT NYT

Flerlagspatruljejakke og beskyttelsesvest på finansloven Indkøb af cirka 8.500 nye flerlags-patruljejakker og 1.150 personlige beskyttelses-

Politiforeningerne skal mere ”ud på ølkassen” – med særligt fokus på de unge

veste. Det er blevet bevilget i den nyligt

Politielever og yngre fastansatte i landets

indgåede finanslovsaftale for 2019-2022.

politikredse vil gerne møde den lokale

Flerlags-patruljejakkerne skal forbedre

politiforening noget oftere, end tilfældet er i

politifolkenes mulighed for at tilpasse på-

mange kredse i dag. Det gav de udtryk for på

klædningen til de konkrete vejrforhold og

en workshop, som Politiforbundets Image- og

sikre bevægelsesfrihed, når der også skal

Ungeudvalg afholdt i august. Den opfordring

bæres beskyttelsesvest. I alt afsættes der

tog udvalget til sig og har nu udviklet nogle

52,5 millioner kroner til indkøb af jakker

koncepter til politiforeningerne, så opgaven er

og veste over de næste fire år.

til at gå til. Koncepterne er rettet mod tre mål-

- Det er positivt, at politikerne er

grupper: Elever i praktik og deres pårørende,

lydhøre over for politiets behov for en

de nyligt fastansatte og fastansatte gennem

tidssvarende uniformering, der sikrer, at

nogle år.

vi kan løse politiforretningerne uden at gå

- Vi skal i højere grad ud og møde de yngre

på kompromis med vores egen sikkerhed,

kolleger. Vi skal oplyse om, hvad vi kan tilby-

siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

de som fagforening, få fortalt de pårørende

I finanslovsaftalen, som er indgået

om, hvordan det kan påvirke familielivet, når

mellem regeringen og Dansk Folkeparti,

kæresten eller ægtefællen arbejder i politiet

er der blandt andet også afsat penge til

samt komme i dialog med kollegerne om,

politiets fortsatte grænseindsats samt til

hvad der rører sig hos dem, siger formand for

en styrkelse af SØIK.

Unge- og Imageudvalget, Mogens Heggelund, der tillige er foreningsformand i Midt- og Vestsjællands Politiforening.

Ændrede førtidspensionsfradrag er et resultat af aftaleforhandlingerne i 2011 Politiforbundet modtager mange spørgsmål om, hvorfor fradragsregler for tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, nu bliver ændret fra den 1. januar 2019. Ændringerne udspringer af aftaleforhandlingerne i 2011, der tog afsæt i, at reglerne om fratrædelse af tjenestemænd skulle flugte det øvrige arbejdsmarked, hvor blandt andet folkepensionsalderen og efterlønsalderen er hævet som følge af regeringens Tilbagetrækningsreform. For at fastholde muligheden for fratrædelse som 60-årig ”kostede” det på førtidspensionsfradragene. Når de ændrede fradragsregler først træder i kraft pr. 1. januar 2019, skyldes det, at væsentlige pensionsændringer skal indfases over en længere årrække, så den enkelte pensionsopsparer kan tilpasse sin situation efter de nye regler. De nye regler gælder kun tjenestemænd, der er født efter den 31. december 1958. Har du uddybende spørgsmål til, hvad ændringerne betyder for dig, kan du rette henvendelse til din lokale politiforening.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

Politiforbundet

Formand for Midt- og

Formand for Sydsjællands og

H. C. Andersens Boulevard 38

Vestjyllands Politiforening:

Lolland-Falsters Politiforening:

1553 København V

Henrik Skriver Jensen

John Hansen

Telefon: 33 45 59 00

Mobil: 51 79 17 81

Mobil: 40 58 82 27

Formand for Østjyllands

Formand for Bornholms

Politiforening:

Formand:

Heino Kegel

Michael Per Mortensen

Claus Oxfeldt

Mobil: 30 45 72 26

Mobil: 53 80 05 07

Mail: mail@politiforbundet.dk Åbningstider: 9.00-15.00

Mobil: 51 27 30 30 Formand for Sydøstjyllands

Formand for

Næstformand:

Politiforening:

Politilederforeningen:

Claus Hartmann

Carsten Weber Hansen

Michael Agerbæk

Mobil: 40 14 14 99

Mobil: 42 77 05 55

Mobil: 72 58 89 54

Formand for Københavns

Formand for Syd- og

Formand for Domstolenes

Politiforening:

Sønderjyllands Politiforening:

Tjenestemandsforening:

Michael Bergmann Møller

Niels Hedeager

Pia Brostrøm

Mobil: 51 85 78 56

Mobil: 20 47 87 41

Mobil: 23 74 54 06

Formand for Vestegnens

Formand for Fyns

Formand for Grønlands

Politiforening:

Jørgen Jensen

Per Svanegaard Nielsen

Jesper Fleischer

Mobil: 24 96 30 02

Mobil: 25 55 58 61

Mobil: 00299 58 69 22

Formand for

Formand for Nordsjællands

Formand for Færøernes

Rigspolitiforeningen:

Politiforening:

Jørgen Olsen

Lars Jensen

Absalon Áargarð

Mobil: 22 75 25 94

Mobil: 42 56 42 30

Mobil: 00298 28 48 82

Formand for Nordjyllands

Formand for Midt- og

Politiforening:

Vestsjællands Politiforening:

Poul Buus

Mogens Heggelund

Mobil: 21 46 15 58

Mobil: 25 42 63 15

Julen er jo hjerternes tid… Den kommer til alle – også til jer dedikerede politibetjente, der hver dag passer på os andre. Tusind tak for det. Pas også godt på jer selv derude. I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår fra Popermo.

Forsikring for de udvalgte

Popermo Forsikring GS C.F. Tietgens Boulevard 38 5220 Odense SØ

Telefon 66 12 94 48 popermo.dk CVR 61 67 23 11

Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

DEBAT

DEBATINDLÆG I FAGBLADET DANSK POLITI

des daglige trivsel, hensyn

niseringsstyrelsens tunge

til familie- og arbejdsliv og

bureaukrati klart, at der vil

så videre i forbindelse med

være en klar gevinst i god

dette morads?

personalepleje?

Vel stort set intet…

DANSK POLITI

Jeg tillod mig sidste år at

Det eneste, der åbenbart interesserer i disse år, er

modtager meget

rette en forespørgsel til og

måltal, flere måltal, respons-

gerne dit indlæg.

en kritik af rigspolitiche-

tider og økonomi.

Send det til

fens manglende fokus på

blad@politiforbundet.dk sammen med et

omkostningerne hos den en-

da ikke drive politiet som

Proaktiv Efterforskning,

kelte medarbejder som følge

en almindelig virksomhed

af disse omstruktureringer

med økonomisk overskud.

og reformer via fagbladet

Dette ville være fuldstændig

DANSK POLITI.

som at sammenligne æbler

Fyns Politi

portrætbillede af dig selv. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere og forkorte modtagne

Helt ærligt, så kan man

Af Morten Krogh Jakobsen,

Trivsel i politiet – hensyn til borgerne

indlæg, naturligvis

I samme forbindelse kriti-

med pærer, da vi hele tiden

serede jeg den rigidt indførte

skal omstille os i en ny ret-

alkoholpolitik og de ligeså

ning alt efter samfundets/

uden at ændre i de

Med henvisning til over-

rigide retningslinjer for

verdens udvikling og ikke

holdninger, indlægget

skriften ønsker jeg at

planlægning af ferie.

mindst politikernes ofte

giver udtryk for. De

rette fokus på et, efter min

Jeg fik i samme udgave

debatindlæg, der bringes,

opfattelse, meget centralt

af DANSK POLITI et – efter

ønsker! For hvor skal fokus

tegner udelukkende

spørgsmål, nemlig: Hvad

min opfattelse – forkølet og

være? Og ikke mindst: Hvad

skribenternes egne

gør arbejdsgiveren for sine

prototype ”politikersvar” fra

er succeskriteriet?

medarbejdere? Og særligt:

rigspolitichefen, som ikke

Hvad gør arbejdsgiveren for

kan bruges til noget som

at borgerne er ligeglade med,

at fastholde sine medarbej-

helst.

om en udrykning tager 11

holdninger, og er altså ikke et udtryk for Politiforbundets fagpolitiske retning eller ståsted.

Jeg vil vove den påstand,

Hvad skal der så til for

eller 11 og et halvt minut,

at sætte medarbejderne i

bare politiet kommer, når

på ville lyde: Ingenting! Eller

fokus? Ja, vel egentlig ikke

man har behov for det.

absolut ingenting!

urimelige tiltag. Kunne man

dere? Mit umiddelbare svar her-

Det samme, tror jeg, gæl-

forestille sig, at der blev

der for de såkaldte VVV-sa-

centralt som lokalt, oplevet

afsat nogle pengemidler til

ger, som i dén grad dræner

diverse reformer og om-

alle og ikke kun til rigspoliti-

politiafdelinger for ressour-

struktureringer – en nødven-

chefens egne afdelinger?

cer. Borgeren er da ligeglad

Siden 2007 har man, såvel

dighed? Ja, så absolut! Set

Frugt- og madordninger,

i sammenhæng med den

gratis kaffe, kiropraktor, fy-

tiltale inden for 60 eller for

terrortrussel, de bandeopgør

sioterapi, seniordage, motion

eksempel 90 dage, når bare

og den flygtningestrøm, som

i arbejdstiden og så videre

sagen kommer for retten,

vi har været vidne til.

kunne være en mulighed.

og der sker domfældelse i

Men hvilket fokus har der

60 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

urimelige og urealistiske

Vi ser jo rent faktisk

fra arbejdsgiverens side så

enkelte lokale tiltag i den

været på den almindelige

retning, men hvorfor ikke én

polititjenestemands/-kvin-

gang for alle gøre Moder-

med, om der bliver rejst

de sager, hvor dét skal være udfaldet. Hér har vi så fat i det næste. Yder vi et ordentligt

stykke kvalitetsarbejde, når sagerne skal hastes

kede og mangelfulde. Hertil kommer manglende

sælge en nærmest usælgelig

år har trukket veksler på

vare – nemlig at give borger-

mange medarbejdere. Jeg

igennem? Kan vi være det

fritekstfelter, som jeg dog

ne det indtryk, at lokal- og

håber og tror på, at vi kigger

bekendt? Er det god borger-

erfarer, at der til dels vil

nærpolitiet er tilbage? Igen

ind i en periode, hvor vi kan

betjening? Er det nærhed og

være i næste undersøgelse.

de almindelige og i forvejen

skabe en bedre balance mel-

tryghed?

Udmærket.

pressede politifolk… Hvem

lem arbejdsliv og privatliv.

Hvis man spørger den

Så er der jo det her nye

sagde lappeløsning?

Hvad angår personalego-

menige politimand/-kvinde,

tiltag med quizzen ”God

så bør fokus være på kvalitet

adfærd i det offentlige”, som

rettet fokus på dine medar-

så er det prioriteringer, som

frem for kvantitet.

ganske vist også, ud over

bejderes trivsel og behandl

ligger i de enkelte kredse. Det

Moderniseringsstyrelsen, er

dem ordentligt, for ellers

agter jeg ikke at ændre på.

endnu en gang, minde rigs-

udsendt af Kommunernes

får du et dårligere produkt

politichefen om, at det ude-

Landsforening og Danske

og mangel på kvalificerede

offentlige” handler ikke om

lukkende skyldes velviljen

Regioner. Flot!

ansøgere fremadrettet.

at ”gøre nogen til skurke”,

Jeg må i den forbindelse,

hos hans hårdt arbejdende

Her spilder man igen med-

Se nu én gang for alle at få

Giv os nu den trivselspak-

der som f.eks. frugtordning,

Quizzen ”God adfærd i det

men at fastholde politiets og resten af den offentlige

ansatte på gulvet, herunder

arbejdernes tid, blot fordi

diverse mellemledere, at

der er sket svigt i diverse

hjulene overhovedet kører

styrelser, herunder hos

rundt, som de gør.

politiet i ”Tibetsagen”, hvor

relsen har lanceret projektet.

der efter alt at dømme må

Hvis quizzens spørgsmål og

Hvis ikke hans medarbejdere var i stand til

have været lange køer ved

egenhændigt at træffe nogle

håndvasken hos Rigspolitiet

velovervejede og til tider

og Justitsministeriets depar-

dristige beslutninger uden

tement.

om besværlige kommando-

Skandaløst at almindelige

ke… Det trænger vi til, og det fortjener vi!

sektors gode omdømme. Det er derfor Moderniseringssty-

dilemmaer er åbenlyse for

SVAR:

dig, er det kun positivt, men det er ikke desto mindre

Af Jens Henrik Højbjerg,

vigtige overvejelser, som vi

rigspolitichef

alle bør gøre os med jævne mellemrum.

veje, tage overarbejde og

politifolk med en lederud-

så videre, var der mange

dannelse skal hænges ud

sager, som aldrig nogensinde

som skurke, fordi man følger

ville blive opklaret, men det

en ordre på statens vegne.

Tak for dit seneste ind-

for, at vi prøver at styrke det

værdsætter rigspolitichefen

Som det sidste vil jeg

læg i debatten, hvor du

borgernære politiarbejde

da lige rette fokus på det

atter retter en bred vifte af

på en moderne og fleksibel

seneste skib, man har sat i

kritikpunkter mod politiets

måde. Det er mit indtryk, at

overhovedet blevet spurgt

søen: Mobile politistationer

arbejdsforhold. Jeg vil igen

de er en ret stor succes rundt

med hensyn til arbejdsmiljø

i form af blå busser, hvilket

forsøge at svare efter bedste

omkring i landet.

og trivsel?

vel er tænkt som ”nærhed

evne. Som du ganske rigtigt

og tryghed”, og hvor vågne

selv skriver, har vi et korps

give dig ret i, at det ikke gi-

svare på enkelte (udvalgte)

pensionister i yderområder-

af dedikerede og dygtige

ver mening at drive politiet

spørgsmål via den lands-

ne, for eksempel i Ladby på

folk, som fortjener ordent-

som en privat virksomhed.

dækkende trivselsundersø-

Østfyn, i formiddagstimerne

lige forhold. Det er noget, vi

Vores succes skal ikke måles

gelse, hvor svarende nogen-

kan komme hen og drikke

hele tiden arbejder på inden

på bundlinjen. Omvendt skal

lunde var givet på forhånd,

kaffe og få en sludder for en

for de givne rammer.

økonomien hænge sammen,

da besvarelsesmulighederne

sladder… men hvem er det,

i flere tilfælde var indskræn-

der skal stå i frontlinjen og

vel også? Men er medarbejderne så

Ja, man fik lejlighed til at

Kære Morten

Vedrørende de mobile politistationer, så er de udtryk

Jeg er ligeledes meget opmærksom på, at de senere

Lad mig slutte af med at

og det kræver prioriteringer.

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

som omtalen medførte, her-

er aftaget ved grænsen og

under omtale via de sociale

København, må der være

medier, hvor mange ting

personale til at genetablere

sagtens kan komme ud af

kystbyerne, måske kun med

proportion.

en bemanding på 10 mand

Politiet kunne oplyse, at

eller lignende, som håndte-

man fortsat skal anmelde,

rer borgernær kriminalitet,

når noget hænder.

civile sager/mappesager etc.

Af Thue Christensen,

Det, som virkelig gjorde

Ikke mindst SSP-arbejdet,

pensioneret landpolitiassistent,

ondt, var, da en mor oplyste,

hvor man, med det nære

at hendes søn ikke længere

kendskab til området, vil

turde cykle til fodbold, hvor-

være i stand til at tage sig af

eftersøgningsafdelingen,

for hun nu kørte ham i bil.

utryghedsskabende proble-

Fyns Politi

Nørre Aaby

En by i provinsen – hvor blev trygheden af?

Jeg er både frustreret, skuffet og vred over udvik-

Af Steffen Daugaard, politiassistent i

matikker i tide. Det er ikke tilstrækkeligt

Et skridt frem og to tilbage

lingen i Nørre Aaby med

med den rullende politista-

Jeg deltog i et borgermøde

manglende tryghed. Det har

tion, som for nylig er sat i

i Nørre Aaby i september

afstedkommet, at jeg ofte

værk.

måned, indkaldt af SSP, idet

opfordres til at gå i tjeneste

nogle borgere havde fremsat

igen. En situation, som ikke

Fyns Politi i størrelsesor-

har igen overskud til nær-

forslag til oprettelse af bor-

skulle være kommet så vidt.

denen 10 arbejdspladser i

vær og forebyggelse,” mere

gerværn m.v. for at dæmme

En situation som et lokalt

Middelfart ved brandstati-

end antyder MF’er Trine

op for utryghed , idet der

politi (i Middelfart) ret sik-

onen. Lokalpolitistationen i

Bramsen, at nu bliver alt

gennem det seneste år hav-

kert ville have været i stand

Assens benyttes til under-

godt. Kaosåret 2015 er bag

de været tiltagende hærværk

til at håndtere i tide, idet

visningsbrug. Begge steder

os, og det nye sort er nærvær

– stationsbygningen har nu

personalet var i kontakt med

er fuldt implementeret. Der

og lokal forankring.

fået sat plader for vinduer-

og kendte lokalbefolkningen.

er ikke noget at vente på. Få

ne – og utryghedsskabende

I DANSK POLITI nr. 4/2007

Mig bekendt opretholder

Med overskriften: ”Politiet

Jeg bliver harm og træt,

bemandet kystbyerne med

når jeg læser retspolitike-

grupperinger blandt de

var der en artikel omkring

politi igen og få sat tryghe-

rens udlægning af politiets

unge.

landbetjente (mig) med om-

den i højsæde.

udvikling de seneste år. Ikke

SSP-gruppen kunne oply-

tale af det tryghedsskabende

ét sted, eller med én eneste

se, at det er en lille gruppe –

arbejde, og hvor vigtigt det

sætning, påtager hun sig et

”den hårde kerne” – som har

var. Men i forlængelse af

medanasvar for udviklingen

en del medløbere.

diverse reformændringer af

eller rettere mangel på sam-

politiet, og ikke mindst med

me. Det er altså politikerne

arbejdere oplyste desuden,

lukning af lokalpolitistatio-

på Christiansborg, der har

at man er bekendt med

nerne på Fyn – Middelfart,

ansvaret for rette bevillinger

gruppen og havde haft dem

Assens, Nyborg med videre

til politiet og ikke alt muligt

i tale, tilsyneladende uden

– forsvandt store dele af det

andet. Længere er den ikke.

større effekt.

tryghedsskabende arbejde.

SSP-gruppens gademed-

Man gjorde samtidig opmærksom på, at situationen måske ikke er så alvorlig,

62 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Derfor opråb til Kredsråd/ Fyns politikreds: Da bevogtningsopgaverne

At man tilbage i 2014 ville spare på politiet, betyder jo ikke, når verden ændrer sig med terror og migrations-

strømninger, at man ikke

Poltikerne har et stort

kan tage en ny beslutning.

ansvar for, at dansk politi

Personalet i politiet har

er, hvor det er i dag. De har

gennem årerne talrige gange

ønsket at centralisere og

borger under udsendelsen

råbt vagt i gevær, men kun

detailstyre uden hensyn til

også utrolig vred og skuffet

for at blive dysset ned med

de ansatte og det arbejde,

over hans svar på det fore-

ønske om vedvarende effek-

der skulle laves.

lagte dokumentarmateriale

tiviseringer og reformer. Ord

virkede utrolig ”arrogant og bedrevidende”. Personligt blev jeg som

Nærvær og forebyggelse

omkring undersøgelsen i 204

som reorgansisering, juste-

har altid været en stor del

ringer og småjusteringer er

af politiets arbejde. Det har

Af politiassistent Jørn Dall,

at butiksejernes holdning

blevet hverdagskost.

mange ansigter, men fælles

Midt- og Vestjyllands Politi

var blevet, at man undlod

Faktum er, at helt frem til 2016 var der stadig håb for

er, at det er svært at måle på – og så findes det jo ikke!

butikker. Heraf fremgik det,

Hvor er politiet... er der ikke nogen i Rigspolitiet med mere faglighed tilbage?

at foretage anmeldelse til politiet, da politiet jo alli-

politiet, men da flere kredse

Senest er der opfundet

begyndte at lukke politista-

mobile politistationer/po-

tioner og arbejdspladser,

litibusser til lejligheden.

svandt nærværet stille og

Busser, der drager ud i

roligt. Den lokale forankring

færdrelandet et par gange

Som politimand i godt 41

rejste væk. Den blev på Fyn

om ugen til fastlagte steder.

år var det med stor be-

denne udvikling var blot:

erstattet af politibutikker

Det er bedre end ingenting,

skæmmelse, at jeg sidst i

”DET ER IKKE DET BILLEDE,

med to timers åbningstid én

men synes af lidt. Det virker

november så programmet på

VI SER”.

gang om måneden. Er der

nærmest som et mantra, at

TV2 om tyveri og politiets

noget at sige til, at mange

politiet ikke må være fast

indsats.

danskere føler, der er langt

et sted på en lokalitet. Det

til det nære politi?

er muligt, at borgerne på

om et sobert og veldoku-

antyder, at de mange butiks-

Nørrebro er glade for den

menteret program, hvor

ejere samt deres branche-

get helt unikt. Landbetjente,

mobile politistation. Det er

virkeligheden blev vist i al

organisation lyver.

der kendte deres lus på gan-

et kærkomment tiltag, men

sin tydelighed.

gen, og var en stor gevinst i

de har jo ikke 45 kilometer

I flere situationer kunne

hverdagspolitiarbejdet. De

til nærmeste politi, så for

man endda på ”almindelige”

mellem virkeligheden og de

blev nedlagt, afskaffet og

dem er det et supplement til

kunders kropssprog aflæse

”billeder”, Rigspolitiet ser på.

opsagt. Besparelser igen,

noget, man har. I provinsen

deres utryghed og mag-

selvom personaleorgani-

er det kun en start. Lad os få

tesløshed over det, de var

under udsendelsen meget

sationen havde gode ideer

lokale politistationer tilbage,

vidner til.

flov på politiets vegne, ikke

til bevarelse under en eller

og det skal ikke kun være i

anden form.

socialt belastede og udsatte

forretningsdrivende og

over de seneste år har mistet

boligområder. Politiet er til

bekendte i øvrigt, som er

stor tillid og troværdighed i

for alle.

vidende om min beskæfti-

befolkningen.

Vi havde også dengang no-

Nu lanceres så begrebet: Den moderne landbetjent.

gevel ikke kom ud, ligesom der ikke skete noget – efter mange måneder – i allerede tidligere anmeldte sager.

Jeg synes, at der var tale

Flere omkringboende

Politidirektørens svar på

Et, efter min mening, utroligt usagligt fagligt svar, som jo dermed underforstået

Alternativt må der jo være en skrigende disharmoni

Som politimand blev jeg

mindst henset til, at politiet

Politidirektørens udtalel-

Jeg bliver harm og træt, når

gelse, har efterfølgende over

det blot er to år siden, de

for mig tilkendegivet, at den

ser faldt mig derfor meget

blev fyret. Hvorfor hørte

politidirektør fra Politiområ-

for brystet, da det efter min

man ikke efter? Det havde

det i Rigspolitiet, der deltog

mening var endnu en grund

ovenikøbet været gratis.

i et interview i programmet,

til svækkelse af tillid og

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

troværdighed, når man på

skaberne rundt i landet ikke

den måde åbenlyst negli-

vil rykke ud. Nej, det er blot,

gerer – og fordrejer – ”fak-

fordi manglen på ”indianere”

ta-oplysninger”. Det virkede

er stor overalt, og en erken-

direkte pinligt og unødigt

delse af at selv politifolk kun

nedladende.

har to arme.

SVAR:

vi kommer ud til, er stabil. Alene i år er vi rykket ud

Af politidirektør i Rigspolitiet John Vestergaard

mere end 4.500 gange. Som det også fremgår af vores servicedeklaration på politi.

Kære Jørn

dk, så er det ikke i alle situa-

Helt uforståeligt er det for

Det er endvidere efter min

mig, når selvsamme person,

mening et stigende problem,

Tak for dit indlæg i debatten

men i stedet arbejder vi vi-

tidligere i år over for Ritzau,

at politiet hele tiden udsæt-

om butikstyverier.

dere med sagen på baggrund

har tilkendegivet, at man i

tes for politisk detailstyring,

politiet vil udbrede kend-

som modarbejder det lange

sig om at se billeder af bu-

At vi ikke kommer frem, er

skabet til principperne for

seje træk i den samlede

tikstyve, der i stor stil tager

ikke det samme som, at der

god adfærd i det offentlige,

kriminalitetsbekæmpelse

sig selv til rette. Lad mig

ikke kommer en sag mod

herunder de syv centrale

og politikredsenes egen til-

slå fast, at jeg deler fuldt og

tyven. Det budskab kom des-

pligter for embedsmænd i

rettelæggelse af dette ud fra

helt de forretningsdrivendes

værre ikke specielt tydeligt

centraladministrationen.

”situationsbilledet”.

harme.

frem i programmet.

De syv pligter kaldet

Problemet skyldes en

tioner, at vi sender en vogn,

Der er ingen, der bryder

Det er korrekt, at jeg

af den skriftlige anmeldelse.

At der er brug for flere

Kodex VII er lovlighed, sand-

håbløs mangel på persona-

under interviewet sagde, at

politifolk til at løfte opgaver-

hed, faglighed, udvikling

leressourcer. På spørgsmålet

der var tale om et billede,

ne, er tydeligt for de fleste.

og samarbejde, ansvar og

om dette svarede den del-

vi ikke kunne genkende. Vi

Derfor har vi som bekendt

ledelse, åbenhed om fejl og

tagende politidirektør blot:

har en høj sigtelsesprocent

også fået ressourcerne til at

partipolitisk neutralitet.

”Politiet har de ressourcer,

på området og får altså

optage og uddanne flere på

de har”.

retsforfulgt ganske mange i

Politiskolen. Men virkelig-

de sager, som vi får anmel-

heden er, at selv med et øget

Under interviewet kommer politidirektøren, efter

Ja det er jo rigtig, men:

min mening, på kant med

Kunne det ikke tænkes, at

delse om. Derfor kan jeg ikke

optag, så vil det altid være

fire ud af de syv, nemlig

mere personale ville bevirke

umiddelbart købe program-

en del af politiets dagli-

faglighed, udvikling og sam-

en mindskelse af den jern-

mets præmis om, at det ikke

ge drift, at der prioriteres

arbejde, ansvar og ledelse og

hårde prioritering, som den

nytter at anmelde, fordi der

mellem opgaverne, så vi hele

åbenhed om fejl.

nuværende personalesitu-

ikke sker noget. I de første

tiden bruger vores ressour-

ation medfører, og hvorfor

tre kvartaler af 2018 har vi

cer bedst muligt.

ne, efter min mening, ikke

er det åbenlyst forbudt

optaget 13.702 anmeldelser

mål med Politilovens § 1

for en højtplaceret leder i

og rejst 13.197 sigtelser. Vi

om, at ”Politiet skal virke for

centraladministrationen at

kan samtidigt se, at antallet

tryghed, sikkerhed, fred og

fremføre denne sandhed?

af anmeldelser om butiksty-

Endvidere stod udtalelser-

orden i samfundet. Politiet

veri har været faldende. Og

skal fremme dette formål

jeg gjorde det derfor klart,

gennem forebyggende,

at hvis det er udtryk for, at

hjælpende og håndhævende

butiksejerne ikke anmelder,

virksomhed”.

så vil vi opfordre dem til

Det dybt tragiske i bu-

at gøre det, for det er vores

tiksejernes og borgernes

eneste måde at gøre noget

oplevelser er jo ikke, fordi

ved tyverierne.

”politiindianerne” i bered-

64 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Andelen af butikstyverier,

PFA Helbredssikring

Er du og din familie rustet godt nok? Ønsker du hurtig hjælp, hvis du bliver syg eller kommer til skade? Som medlem af Politiforbundet kan du få en PFA Helbredssikring som dækker dig og dine børn. Den giver mulighed for at komme i hurtig behandling på privathospitaler, privatklinikker og hos speciallæger. Din ægtefælle eller samlever kan også købe en helbredssikring til en fordelagtig pris. Læs mere på politiforbundet.dk/helbredssikring

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

FO R E NI NGS M EDDELSER

Generalforsamlinger i 2019 Politipensionisternes Landsforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 2. april 2019 kl. 12.00 i Ældrecentret, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 5. marts 2019. Mail: sekretariatet@politipensionisterne.dk

I kredsene afholdes generalforsamlingerne således:

Kreds 1

Kreds 6

Kreds 11

Tirsdag den 26. februar 2019 kl. 13.00

Onsdag den 30. januar 2019 kl. 11.00

Onsdag den 13. februar 2019 kl. 15.00

på politigården i Frederikshavn.

i Ældrecentret, Sct. Jørgens Engen 2,

i Færdselshuset, Gl. Køge Landevej 1,

Odense C.

Valby.

Kreds 2

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Tirsdag den 19. marts 2019 kl. 13.00

Kreds 7

Forslag, der ønskes behandlet på

på politigården i Aarhus.

Torsdag den 28. februar 2019 kl. 16.00 i

generalforsamlingen, skal være formanden

mødelokalerne på Politigården i Næstved.

i hænde senest den 23. januar 2019.

Kreds 3 Torsdag den 21. februar 2019 kl. 10.00

Kreds 8

hos Beredskabsstyrelsen i Herning.

Tirsdag den 26. februar 2019 kl. 12.00 på Køge Hjemmeværnsgård,

Kreds 4

Københavnsvej 264, Køge.

Torsdag den 21. februar 2019 kl. 17.00

Seniorklubben i København holder generalforsamling samme sted kl. 16.00. Forslag til denne generalforsamling skal være formanden i hænde senest den 30. januar 2019.

på politigården i Vejle, Skolegade 3,

Kreds 9

Til begge generalforsamlinger

Vejle.

Torsdag den 31. januar 2019 kl. 18.00

er mailadressen:

på Tomsvej 5, Hillerød.

hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk

Tirsdag den 29. januar 2019 kl. 13.00 i

Kreds 10

Kreds 12

kantinen på politigården i Haderslev.

Onsdag den 30. januar 2019 kl. 16.00

Tirsdag den 5. februar kl. 13.00 på

på politigården i Albertslund.

politigården i Rønne.

Kreds 5

POLITIPENSIONISTERNES LANDSFORENING ”Den naturlige fortsættelse af fagforening, når du bliver pensioneret” Årligt kontingent er 180,00 kr. (fradragsberettiget)

66 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

» Politiforbundet holder lukket i julen

JULE- & NYTÅRSHILSEN FRA SPROGFORBUNDET Vi håber, vi med denne annonce får afdækket de mest påtrængende spørgsmål og svar og dermed hjælper såvel medlemmerne som os i en meget travl periode.

Spørgsmål:

Svar:

Har Sprogforbundets kontor lukket mellem jul og nytår?

Kontoret har kun åbent torsdag den 27. december 2018: Telefontid fra kl. 10.00 – 13.00. Kontortid fra kl. 10.00 – 14.00. Kontoret åbner igen onsdag den 2. januar 2019 kl. 10.00.

Spørgsmål:

Svar:

Hvornår udsendes årsopgørelsen for 2018?

Igen i år vil årsopgørelserne være tilgængelige på Sprogforbundets applikation senest den 30. december 2018. Søg via google på: Log ind – politiets sprogforbund.

Spørgsmål:

Svar:

Renten for 2018?

Det vil fremgå af årsopgørelsen, hvad renteprocenten for 2018 blev.

holder Politiforbundet lukket.

Spørgsmål:

Svar:

Har du en presserende

Hvordan kan jeg indsætte penge på min konto i Sprogforbundet?

Du kan via netbank overføre til reg.nr. 0400 kontonr. 4015178367. HUSK som det første at påføre dit cpr.nr., og kun dit cpr.-nr., da det er dit medlems- og kontonummer.

Hen over julen, fra den 22. december til og med den 1. januar,

henvendelse, kan du ringe på hovednummeret: 33 45 59 00.

Der kan også ske overførsel via din løn. Se hvordan på vores hjemmeside.

Herfra vil du blive guidet videre til en medarbejder, der kan hjælpe i

Der kan max indsættes kr. 6.000 på din konto om måneden.

hastende anliggender. Politiforbundet ønsker alle vores medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Spørgsmål:

Svar:

Hvor bor Politiets Sprogforbund?

Vi bor på H. C. Andersens Boulevard 38 3.th., 1553 København V.

Telefonnummeret er 4515 2088.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR POLITIETS SPROGFORBUND

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

VÆRD AT VIDE VI GRATULERER

25 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM

Pa. Claes Bjørnskov Rasmussen, Syd- og Sønderjyllands Politi

25 ÅRS POLITIJUBILÆUM

Pa. Jens Møller, Syd- og Sønderjyllands Politi

1. NOVEMBER 2018

1. NOVEMBER 2018 (Forglemmelse i blad 05/18) Pa. Carsten Andersen, Fyns Politi Pa. Jakob Torsten Lyder, Fyns Politi Pk. Gunnar Jan Gerard Poulsen, Færøernes Politi Pa. Karl Leonsson, Færøernes Politi Pa. Mads Holger Skovrup, Rigspolitiet Pa. Christian Lund, Københavns Politi Ka. Helle Poulsen, Københavns Politi Pa. Morten Olsen, Københavns Politi Pa. Thomas Nybu-Brockmann, Københavns Politi Ka. Ulrik Stensbo Jensen, Københavns Politi Pa. Lars Nielsen, Københavns Vestegns Politi Pa. Michael Stentved, Københavns Vestegns Politi Pi. Claus Nørgaard, Midt- og Vestjyllands Politi Pa. Heinrich Bjerregaard Pedersen, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. Keld Dueholm Poulsen, Syd- og Sønderjyllands Politi Pa. Lars Bastian Andersen, Syd- og Sønderjyllands Politi Pa. Michael Ro Carlson, Syd- og Sønderjyllands Politi Pk. Michael Voldstedlund, Syd- og Sønderjyllands Politi Pa. Peder Sandager Mortensen, Syd- og Sønderjyllands Politi Pk. Bo von Würden Petersen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi Pa. Brian Langberg, Sydsjællands og LollandFalsters Politi

40 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM

(Forglemmelse i blad 05/18)

1. JANUAR 2019

Pa. Britt Pia Søberg Eibye, Københavns Politi

Ktfm./T. Marianne Andersen, Syd- og Sønderjyllands Politi

Vpi. Søren Bjerrum Danielsen, Midt- og Vestsjællands Politi

1. FEBRUAR 2019

Pa. Thomas Christiansen, Nordjyllands Politi

Pa. Jørgen Benjamin Tyllesen, Fyns Politi

Pa. Niels Ole Larsen, Nordsjællands Politi

Pa. Mogens Pahus Bruun, Fyns Politi

Ka. Steffen Horvath, Rigspolitiet

Pk. Rani Wardum,

Pi. Brian Sølvberg Fussing, Syd- og Sønderjyllands Politi

Færøernes Politi

Pk. Lars Feldt-Rasmussen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi

Sp.kons. Preben Juul Nielsen, Rigspolitiet Ka. Carsten Resdal Bak, Københavns Politi

Pa. Mikkel Fink, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Pa. Erik Sørensen Ornebjerghus, Københavns Politi

Pa. Ricky Winther, Sydøstjyllands Politi

Pa. Erling Kallesøe Jørgensen, Københavns Politi

Pa. Peter Juellund, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Ka. Frants Michael Jensen, Østjyllands Politi

Pk. Gert Nielsen, Københavns Politi

Pk. Steen von Würden Petersen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi

1. FEBRUAR 2019

Pa. Gitte Elisabeth Hansen, Københavns Politi

Pa. Lena Elisabeth Rasmussen, Københavns Politi

Pa. Kenn Bodholt, Københavns Politi

Pa. Susanne Ingemann Sommer, Nordsjællands Politi

Pa. Niels Klaus Gønge, Københavns Politi

Pa. Connie Frank Petersen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi

Pk. Søren Østervig, Sydsjællands og LollandFalsters Politi Ka. Anne Marie Ryttergaard Jakobsen, Sydøstjyllands Politi

Pa. Ole Hagedorn, Københavns Politi

Pa. Carsten Nielsen, Østjyllands Politi

25 ÅRS STATSJUBILÆUM

Pa. Steen Johannesson, Københavns Politi

Pa. Jesper Hans Korsholm, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. Gitte Egholm Kejser, Østjyllands Politi

1. JANUAR 2019

Sp.kons. Finn Månsson, Københavns Vestegns Politi

Pk. Mogens Poort, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. Gorm Kirkegaard, Østjyllands Politi

Pa. Claus Wedel Nørgaard, Københavns Politi

Pa. Morten Krøyer, Midt- og Vestjyllands Politi

Pi. Jesper Bøjgaard Madsen, Østjyllands Politi

17. JANUAR 2019

Pa. Palle Bentmann Ernstsen, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. Martin Christian Mikkelsen, Østjyllands Politi

Pa. Johnny Beck, Nordjyllands Politi

Pk. Thomas Erik Hinge, Østjyllands Politi

Pa. Klaus Beck Stengaard, Nordjyllands Politi Pa. Lars Bendix Madsen, Nordjyllands Politi

Pa. Poul Henrik Tranberg, Midt- og Vestjyllands Politi

31. JANUAR 2019

Pa. Lars Bay-Vrist, Midt- og Vestsjællands Politi

Pa. Brian Lysgaard Oldhøj, Nordjyllands Politi

1. FEBRUAR 2019

Ka. Peter Østergård Andreasen, Nordsjællands Politi

Pa. Henrik Visbech Madsen, Fyns Politi

Ka. Allan Memhave Scheller, Rigspolitiet

Pa. Jesper Skytte Christensen, Københavns Politi

Pa. Brian Eskelund Nielsen, Rigspolitiet Pa. Casper Hagen, Rigspolitiet Pi. Erik Vand, Rigspolitiet

68 DANSK POLITI 06/NOVEMBER 2018

Ka. Ove Færch Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. René Lassen, Fyns Politi

8. JANUAR 2019 Pa. Bina Holm, Københavns Politi

Pa. Michael Steffensen, Midt- og Vestjyllands Politi

Vpi. Niels Stig Kroman-Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi Pa. Søren Bach, Nordjyllands Politi Kons. Michael Beck, Nordsjællands Politi Sp.kons. Claus Frank Petersen, Nordsjællands Politi Pa. Eivin Christensen, Syd- og Sønderjyllands Politi Cpi. Bjarne Sørensen, Syd- og Sønderjyllands Politi

Pk. Frank Toftum, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kons. Lasse Peter Bechmann, Sydsjællands og LollandFalsters Politi Pa. Søren Jensen Schjøtt, Sydøstjyllands Politi Ka. Lars Hedegaard Jensen, Østjyllands Politi Ka. Aage Uhrskov Jørgensen, Østjyllands Politi

3. FEBRUAR 2019 Ka. Lars Ivar Schmidt, Københavns Vestegns Politi

12. FEBRUAR 2019 Pa. Søren Bøgh Jensen, Nordsjællands Politi Pa. Preben Bjørn Jensen, Sydøstjyllands Politi

14. FEBRUAR 2019

40 ÅRS POLITIJUBILÆUM 1. FEBRUAR 2019 Pa. Michael Busch Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi

Pa. Ove Dybdahl Dantoft, Københavns Vestegns Politi

15. FEBRUAR 2019 Ka. Ole Klarskov, Nordsjællands Politi

Pa. Steen Laustsen, Nordjyllands Politi

16. FEBRUAR 2019

Pa. Jens Peter Dahl Olsen, Nordsjællands Politi

Pa. Rene Niler, Københavns Vestegns Politi

Vpi. Peter Thaysen, Rigspolitiet

Pa. Carsten Lietzau Østeraa, Nordjyllands Politi

Pa. Max Møller, Østjyllands Politi

24. FEBRUAR 2019

40 ÅRS STATSJUBILÆUM 1. JANUAR 2019 Pa. Ruth Karin Thiesen, Midt- og Vestsjællands Politi Ktfm./T. Jeanne Hyrup Christensen, Midt- og Vestsjællands Politi Pa. John Damberg, Østjyllands Politi

16. JANUAR 2019

Pa. Finn Jensen, Københavns Politi

Takkeskrivelse i forbindelse med Bjarne Djernæs bisættelse I forbindelse med Bjarnes bisættelse og alt, hvad der har fulgt med, vil jeg gerne rette en stor tak til det danske politi. Tusind tak for støtte og deltagelse den 18. september ved Sct. Mortens Kirke i Randers. I gjorde begivenheden smuk og højtidelig og satte det helt rigtige præg på dagen og mindet om Bjarne. Der skal også lyde en stor tak til alle personer, foreninger og organisationer, som Dagmar og jeg efterfølgende har hørt fra gennem opmuntrende beskeder, anekdoter, donationer, gode råd og kærlige kram. Tak. Mvh. Stine Bylov

Pa. Per Bjerregaard, Københavns Politi Pk. Peter Morten Steffensen, Rigspolitiet

1. FEBRUAR 2019 Pa. Jean-Marc Philippe Monnier, Københavns Politi Pa. Anders Palmhøj Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi Pa. Dean Rafael Gamero Bak, Nordsjællands Politi Afdl.leder Brita Visgaard Lauridsen, Sydøstjyllands Politi Pk. Allan Peter Aarslev, Østjyllands Politi

06/NOVEMBER 2018 DANSK POLITI

på din

lønkonto

Du er en del af nogle stærke fællesskaber

Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker. I dag er vi også en bank for fællesskaber. Vi er nemlig ejet af mere end 45 organisationer bl.a. Politiforbundet. 5% er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Politiforbundet og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar har samarbejdet med Politiforbundet siden 2001. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1966 – eller gå på lsb.dk/politi og book møde

BOOK EN AF POLITIFORBUNDETS SKØNNE

FERIEBOLIGER I 2019

DANSK POLITI

Udgives af Politiforbundet Forside Foto: ISTOCK Redaktion Nicolai Scharling, chefredaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Benedicte Rasmussen, journalistpraktikant Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout

Hvis du vil være med i lodtrækningen om at leje en feriebolig i sommersæsonen 2019, så er det nu, du skal registrere dig og finde den feriebolig, der passer til dine ferieønsker.

Gregorius DesignThinking Tryk Stibo Bladet udkommer 6 gange årligt. Oplag 15.000 stk. ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse

Ønsker registreres fra den 2. januar 2019 til den 5. februar 2019 på www.bookhus.dk

Næste materialedeadline: 5. februar 2019 Redaktion og ekspedition

Den 6. februar får alle besked om lodtrækningens resultat. Har du ikke været heldig i lodtrækningen, så kan du fra den 6. februar kl. 12.00 se de frigivne perioder for ferieboligerne og booke et andet ønske.

H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk www.dansk-politi.dk Indlæg til DANSK POLITI Skriv et kort indslag til Debatten og husk portrætfoto af dig selv.

Pensionister kan booke en feriebolig fra den 6. februar kl. 12.00. Det hele foregår på www.bookhus.dk

Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk Undgå forkortelser. Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.

Husk at lodtrækningen ikke omfatter ferieboligen i Lalandia ved Rødby.

Anfør venligst stilling, navn og tjenestested. Godkendte indlæg redigeres i

Politiforbundet har ferieboliger i hele Danmark samt i Berlin og Wagrain i Østrig.

det omfang, det er nødvendigt for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom.

05/OKTOBER 2018 DANSK POLITI

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

DANSK POLITI

ønsker alle vores læsere en god jul og et godt nytår Husk du også kan følge os på Facebook og Twitter