DANSK POLITI nr. 3 2019

PSYKISK SYGT – sådan opleves den skarpeste politiopgave

LIVVAGT – en karrierevej på godt og ondt

NYT FRA POLITIFORBUNDET

FÆRØERNE – venter, venter, venter - forgæves

Mobbet af sin leder

Folkemødet på Bornholm

0 3/2 0 1 9

DANSK POLITI

Pseudonærhed og ”konsulentpoliti” – Politifolk er kommet for langt væk fra borgerne.

Leder

3.000 FLERE POLITIFOLK,

TAK V

i er historisk mange i dansk

Vi har i dag 108 politistationer i Dan-

politi. 11.150 rundt regnet.

mark – af navn. Hvis man som borger

Det samme, som da vi

vil i kontakt med politiet – altså træde

”peakede” i 2011.

Og alligevel rækker det kun til det

mest akutte.

Samfundet har nemlig forandret sig voldsomt på bare få år.

Politiet er af timenød blevet skubbet

Det er så udansk og faktisk sket uden at gøre borgerne klart, at de nu helst skal møde politiet med digital afstand.

De kan bestille ”en betjent” over nettet, de kan anmelde via hjemmeside, men

stadigt flere parallelsamfund.

de kan kun med ihærdig opsøgende

tryghed.

indsats sidde over for rigtige levende politifolk.

Afstanden vokser. Den manglende

Men det er sket løbende og glidende.

kontakt og dialog mellem politi og bor-

Politiet er blevet centraliseret.

ger vokser. Politiets manglende viden,

Effektiviseret i excelark og konsu-

om hvad der reelt foregår på skoler og i

lent-ånd.

DANSK POLITI 03/JUNI 2019

ske inden for bare en rimelig åbningstid.

nærheden, fra troværdigheden og fra

samfund baseret på tillid, lighed og

2

antallet langt lavere. Især hvis det skal

længere og længere bort fra borger-

Det er en rigtig trist udvikling for et

CLAUS OXFELDT FORBUNDSFORMAND

ind ad døren og tale med politiet, så er

Nærheden er skåret væk, det samme

baggårde af narkosalg, vokser.

Antallet af sikkerhedsvagter vokser.

er initiativ, tilgængelighed og de fleste

Det samme gør afstanden til tryghed

umålbare, forebyggende og trygheds-

mellem dem, som har råd til at betale,

skabende indsatser. Politifagligheden

og dem som ikke har.

er blevet iklædt og sløret af konsulent-

Det er udansk.

briller. Mantraet er synlighed, doku-

Der er mange årsager.

mentation og responstid.

Overordnet er ti års fejlslagen ind-

Alt for mange mennesker er ladt i stikken og svigtet efter almindelige

” Vi har terror, sikkerhed og hele cybercrimedelen, som koster enorme ressourcer timemæssigt, som SKAL løses. Det er dog sket inden for et lukket kredsløb, politiet kan ikke hente vikarer ind, og derfor bliver det daglige nærvær og den gode service overfor borgerne ofte skåret væk.

offentlige åbningstider. Her er kun politiet tilbage.

Vi har terror, sikkerhed og hele cybercrime-delen, som koster enorme ressourcer timemæssigt, som SKAL løses. Det er dog sket inden for et lukket kredsløb, politiet kan ikke hente vikarer ind, og derfor bliver det daglige nærvær og den gode service overfor borgerne ofte skåret væk.

Vi prioriterer selvfølgelig det mest nødvendige.

Men der er eksempler på, at selv det mest nødvendige efterforskningsmæssige arbejde prioriteres væk. Voldtægtssager med kendt gerningsmand, vold mod børn og hjemmerøveri kan havne på hylderne til den dag, efterforskerne får tid.

Så er grænsen for prioriteringer nået.

Intet under at efterforskerne mange steder er desillusionerede og har svært ved at bevare deres faglige stolthed og er trætte af at skulle bortforklare virkelighedens prioriteringer.

Vi har et dybt presset politi.

Jeg synes også, at Rasmus Paludan på alle måder illustrerer, hvilken udfordring politiet står med i dag. Han er

retning af et ”konsulentpoliti” – hvor

Det betyder også, at vi skal agere i for-

ekstrem, har chikane som middel og

konsulenthuse har fået fri adgang til at

hold til virkeligheden.

bruger frit af politiets ressourcer. Efter

”strømline” og ”effektivisere” arbejdet.

En virkelighed, hvor der i dag skal

min mening er det skræmmende. Men

De har lavet lange rapporter, brugt

bruges 25 politifolk – af sikkerheds-

han er også et symptom på, hvad det

stopure og produktivitetsoptimering

mæssige årsager – på opgaver, der

vil sige at drive politi i dag og skulle

og al den (set med politifaglige briller)

tidligere blot krævede to.

sørge for et sikkert og trygt samfund.

galskab, som er fulgt i halen på New Public Management-religionen.

Og så har de haft held til at forme politiet efter ”deres” virkelighed. Den

Der er mange områder, hvor politiet kun rykker ind i stort antal, fordi det er sådan, udviklingen er gået.

Tænk, hvis man havde bevaret

Det koster, og det koster dyrt.

Derfor skal vi have en langsigtet plan for politiet, som flugter med virkeligheden – med det samfund vi har, og som

er meget anderledes end den rigtige

troværdigheden, dialogen, synligheden

vi ønsker, og med en fælles tryghed og

virkelighed.

og det forebyggende arbejde i disse

retssikkerhed.

Det har gjort det utroligt svært at

områder.

se borgerne i øjnene. Men ledelsen

Ikke blot skåret det væk.

kan vise deres måltal, hvor borgerne

Nu skal vi starte forfra – men det kan

desværre har opgivet at anmelde en

heldigvis nås.

Vi mangler 3.000 politifolk.

Vi mangler dem endnu mere fremover.

Derfor skal vi sætte gang i en fortsat

lang række forbrydelser, så antallet af

Vi er også nødt til realistisk at for-

anmeldelser tilsvarende er faldende.

holde os til, hvor mange ekstra opgaver

ken. En udvidelse, som også flugter

Samfundet – altså konsulentsamfundet

politiet i dag har – altså krav der stilles.

med, hvad politiet kan klare at uddan-

– er mere trygt.

Hver ottende, MINDST, politiforret-

ne sideløbende. Vi skal have netto 300

ning har med psykisk syge mennesker

ekstra politifolk om året hele vejen

politiet. Vi skal drive politi efter faglige

at gøre. Potentielt voldsomt farlige,

frem mod 2030. Det er dybt nødvendigt,

udgangspunkter og baseret på politi-

krævende og hårde opgaver. Og også

afgørende vigtigt og det rigtige.

faglig ekspertise.

opgaver baseret på et svigt fra det øvri-

Vi skal have et opgør med konsulent-

Det er så indlysende – at det næsten er utroligt, at det ikke er sket.

ge samfund, som også har centraliseret efter konsulentdevisen.

løbende nettoudvidelse af politistyr-

Det er en 2030-plan, som giver mening.

Den vil Politiforbundet kæmpe ihærdigt for.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

3

Politiet rykker i stigende grad ud til psykisk syge. Det er en opgave, som ofte lader politifolkene tilbage med en følelse af afmagt, for de møder mange stakler, som det psykiatriske system svigter.

18

34

Samtidig er det en af de farligste opgaver, de skal løse. Politifolk fortæller om et skjold-skumkoncept, der ikke altid slår til. Derfor efterlyser flere en mellemløsning mellem dialog og tjenestepistol, nemlig en Taser, når man står over for et psykotisk menneske, som er ude af kontrol.

24

6

4

DANSK POLITI 03/JUNI 2019

42

Indhold ” Hvis vi skal have debatten om lokalt politi og nærvær, så skal vi også have en meget tiltrængt debat om, hvor mange – og det er rigtig mange – politifolk, vi reelt skal have. Ellers bliver det bare pseudonærvær til glæde for politikerne.

6

Farvel til konsulentpolitiet?

12

Kun 2030-plan kan sikre rigtigt lokalpoliti

16

- Der er områder i Danmark, hvor det er svært at være politi

18

Livvagterne: Det synlige korps i den lukkede verden

25

- Det sidste, man ønsker, er at skyde et psykisk sygt menneske

32

Politiforbundet: Har vi de rette koncepter og magtmidler?

33

Beredskabskoncepterne skal forenkles

34

Færøerne: Håbet om en indendørs skydebane er skudt i sænk

38

- De spurgte, om jeg var klar til at blive et kendt ansigt

41

Kort Nyt

42

Politihistorie: Pornopolitiet

60

Debat

64

Værd at vide

Lars Jensen, foreningsformand i Nordsjællands Politi

FARVEL TIL KONSULENTPOLITIET? 6

DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Dansk Politi er blevet et konsulentpoliti. Der er en digital armslængde til borgerne, når de skal foretage en anmeldelse. Politiet ser kun borgerne, når det suser forbi med blå blink. Arkivfoto: Rigspolitiet

Der var politisk enighed i valgkampen om, at der skal være flere nær- eller lokalpolitistationer. Nærheden er gået fløjten, og den skal retur, lød det. Socialdemokratiet vandt regeringsmagten, og de har varslet 20 nye stationer. Men hvad er en lokalpolitistation, hvad skal der til, og kan dansk politi overhovedet overkomme det lokale politiarbejde i en tid, hvor flere taler om nærkollaps?

TEKST

D

NICOLAI SCHARLING

er er gode dage, og der er dårlige dage.

I Nordsjællands Politi er der, ifølge foreningsformand Lars Jensen, flest dårlige lige for tiden – og for tiden er efterhånden adskillige måneder.

Han har fulgt med i valgkampen, ladet sig interviewe af TV2 og DR, og i det hele taget forsøgt så godt som

muligt at forklare, hvorfor lokalt nærvær og opsøgende arbejde er en smuk, fagligt indlysende og rigtig tanke, men som for længst er død og begravet under sagsbunker og åndenød.

- Vi har et konsulentpoliti. Vi har opbygget et konsulentpoliti. Vi driver et konsulentpoliti. Vi er kørt fast med et konsulentpoliti. Jeg kunne så godt tænke mig, at vi kom tilbage til at drive politi i stedet for, men vejen er godt nok lang, siger han.

- Vi sukker efter at få lov til at lave politiarbejde, vi har så svært ved at se borgerne i øjnene, og engagementet er rigtig mange steder blevet kvalt, fortsætter han.

Det er, ifølge Lars Jensen, et konsulentpoliti, der kører en mobil politistation til Farum i to dage, og bagefter jubler over, hvor glade borgerne er.

- Hvad så med de øvrige 363 dage. Det er plaster og brandslukning. Hvis borgerne er glade, så er det netop et tegn på, hvor meget nærværet af politi i øjenhøjde betyder, siger han.

Indbrud og 20 nye stationer Vi returnerer til Lars Jensen og hans frustrationer.

¦

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

7

¦

Men først den overståede valgkamp, eller rettere politiets

Så meget for at folket skal kunne møde og få svar fra de

rolle i valgkampen.

ansvarlige ledere i det offentlige. Hér blev ellers debatteret

Den viste sig i første uge – og stod i det lokale politis tegn.

lokalpoliti mellem forbund og politikere. Men sådan er der

Socialdemokratiet, og formentlig kommende statsmi-

så meget.

nister, Mette Fredriksen spillede således ud med, at der skal oprettes 20 nye lokalpolitistationer. Gået på klingen

Ja tak!

ville de ikke svare på hvor og hvordan. Det måtte vente til

Der er altså, ifølge det ny regeringsparti, udsigt til 20 nye

efter valget.

lokalpolitistationer i Danmark.

Lokalpoliti og borgernærvær var pludselig blevet et buzz-word i den afgørende kamp om midtervælgere.

Henover midten i det danske Folketing var der bred enighed om, at lokal tilstedeværelse af politifolk er vejen frem – ikke mindst fordi opklaringen af indbrud er nede

Som Berlingske gjorde opmærksom på, så er lokalstation et vidt begreb og kan dække over en åbningstid på blot to timer om måneden, hvis man går den efter i sømmene.

Det er dog næppe det, hverken Socialdemokratiet har

på 5 procent.

tænkt sig, eller borgerne

Det fremgik som et faktum af debatten, at borgerne har givet op i forhold til politiet på den konto. Det skal der laves om på, var alle politikere enige i.

Bare ikke hvordan eller til hvilken pris.

Valgkamp er kamp om opmærksomhed, og den driver flygtigt videre som en koncentreret lyskegle, hvor alt omkring efterfølgende glemmes i mediemørke.

Da Berlingske i en artikelserie samme weekend dokumenterede, hvilken vej det går med politistationer i Danmark, havde den politiske debat og interesse således flyttet sig mod børnepasning og klima.

Det vakte således ikke den

forventer, når de hører om

” Vi har et konsulentpoliti.

Vi har opbygget et konsulentpoliti. Vi driver et konsulentpoliti.

Vi er kørt fast med et konsulentpoliti. Jeg kunne så godt tænke mig, at vi kom tilbage til at drive politi i stedet for, men vejen er godt nok lang.

Lars Jensen, formand i Nordsjællands Politiforening

store opsigt, at antallet af politistationer i de seneste

lokale politistationer.

DANSK POLITI har derfor spurgt en række foreningsformænd i landets politikredse om, hvordan de ser på temaet om lokal tilstedeværelse i deres kreds, og hvad der er muligt.

Det er her blandt andre Lars Jensen fra Nordsjælland kommer ind i billedet.

Han og de nordsjællandske politifolk kunne godt bruge mere lokal tilstedeværelse.

- Det er en super ide med rigtige lokalstationer. Men de skal så også være tilgængelige og åbne. Her i kredsen har vi skåret løbende væk. Frederikssund er reelt en blindtarm uden den nødvendige lokale dækning. Vi har også lukket Birkerød og Farum,

fire år er faldet med næsten en tredjedel. Fra 147 og til

som i den grad kunne have brug for åbne ekspeditioner,

108. Eller at langt de fleste af de 11 politistationer, som

hvor borgerne kan møde politifolk, anmelde og komme

Fyns Politi eksempelvis skilter med, reelt kun har åbent

med tip. Og så er der de udsatte boligområder, hvor nær-

to timer om ugen eller i værste fald om måneden. Faktisk

hed og muligheden for lokalt at møde og opbygge tillid til

er der kun en station på øen for daglige borgerhenvendel-

politifolk er ikke-eksisterende, siger foreningsformanden.

ser, og det er i Odense.

Ingen blev rigtigt stillet til ansvar – eller tog den ledelsesmæssige vinkel.

Alvorlige sager samler støv Ifølge Lars Jensen har politifolk en stadig dårligere faglig smag i munden, når det handler om at møde borgerne,

Mundkurv til de øverste

- Vi ræser forbi med udrykning. Det er sådan, de ser

skikkelser i centraladministrationen. Hverken rigspoli-

os. Vi har en digital armslængde, hvis de skal anmelde,

tichef, politidirektører eller andre ansvarlige må udtale

og det orker mange forståeligt nok ikke. Vi kan næsten

sig frem til, at vi har navnet på en ny justitsminister, og

styre anmeldelsesstatistikkerne i positiv retning på den

denne har sat sig til rette i stolen.

måde. Jeg ved godt, at det handler om ressourcer, men

Alle øverste chefer på politiets område meldte derfor

8

også i form af positiv kontakt.

Valget blev udskrevet med en mundkurv til alle ledende

det handler også om, at vi gennem de seneste år har

med kort varsel afbud til Folkemødet. De efterlod tomme

ladet konsulenterne udvikle politiet og politiarbejdet, og

stole til de debatter, de ellers havde sagt ja til at deltage i.

ikke ud fra, hvad der er reelt og godt politiarbejde. Det er

DANSK POLITI 03/JUNI 2019

I efteråret 2018 sendte TV2 en dokumentar, der rettede kritik mod politiet i forbindelse med butikstyverier. Mange butikskæder oplevede, at politiet afviste at komme ud til tyverierne. Arkivfoto: Chili Foto

derfor, jeg siger, at vi har et konsulentpoliti. Jeg tror, alle politifolk drømmer om at få et fagligt funderet politi i stedet, forklarer foreningsformanden.

Vi dvæler lige kortvarigt ved ressourcerne og ”konsulentpolitiet”.

I Nordsjælland ligger der pt. adskillige sager brak i så alvorlige kategorier som voldtægt med kendt gerningsmand, og antallet er tocifret! Tidsfristerne er røget på børnesager, og et hjemmerøveri med våben ligger pt. på reolen til senere efterforskning.

- Jeg tror aldrig, vi har oplevet det værre, eller at jeg har set mere desillusionerede efterforskere. Hvis vi skal have debatten om lokalt politi og nærvær, så skal vi også have en meget tiltrængt debat om, hvor mange, og det er rigtig mange politifolk, vi reelt skal have. Ellers bliver det bare pseudonærvær til glæde for politikerne a la mobile stationer, siger Lars Jensen.

Døgnåben koster 40 politifolk Lars Jensen er ikke ene om den holdning.

I Østjyllands Politi sidder foreningsformand Heino

” Det koster mindst 3040 politifolk at have en døgnåben politistation.

Det er det regnestykke, politikerne burde kende.

Det er prisen. Mindst.

Ellers ender vi bare med de pseudotiltag, vi kender i dag i forhold til mobile politistationer og kommunebetjente.

Kegel og undrer sig på borgernes og politifolkenes vegne over, at det er lykkedes at slippe afsted med en politistation i en by som Randers, hvor borgerne kun kan henvende sig til politiet inden for sparsomme åbningstider.

- Det har jeg det ikke godt med. Jeg har absolut en dårlig

Heino Kegel, foreningsformand i Østjyllands Politiforening

¦ 03/JUNI 2019 DANSK POLITI

9

¦

politifaglig smag i munden. Det batter, når politiet er til

eller ikke holder dem på digital afstand i forhold til anmel-

stede, og borgerne kan møde politiet. Det er godt politiar-

delser. Den positive borgerkontakt findes, og vi har ildsjæ-

bejde. Specielt i mere udsatte områder. I dag ser man os

le, som gør, hvad de kan, og dækker kommunerne ind. Men

næsten kun i ”brynje” og indsatsdragt sådan nogle steder,

alt er selvfølgelig lejlighedsvis og ikke konstant. Vi ved

fortæller Heino Kegel.

Han nævner Århus Vest, hvor politistationen godt nok har betjening af borgere i ekspeditionen inden for korte åbningstider hver dag, men hvor det betyder, at politifolkene er bundet til skrivebordet.

- Det koster mindst 30-40 politifolk at have en døgnåben politistation. Det er det regnestykke, politikerne burde kende. Det er prisen.

Mindst. Ellers ender vi bare med de pseudotiltag, vi kender i dag i forhold til mobile politistationer og kommunebetjente. Altså mød politiet to timer bag Kvickly fredag eftermiddag, tjek. De politifolk, som kører ud, gør det

ikke alt, hvad der sker, og vi

” Noget, der dog særligt chokerer mig, er, hvor mange områder vi har, hvor politiet faktisk kun kan komme i indsatsdragt og med fuld rygdækning. Vi er forsvundet ud af hverdagen i de områder.

Poul Buus, foreningsformand i Nordjyllands Politiforening

med hjertet og yder en kolossal og professionel indsats.

får nok heller ikke alle vigtige anmeldelser, siger han.

Borgerne ser ikke politiet I Nordjyllands Politi er foreningsformand Poul Buus helt med på, at det lokale politiarbejde er væk og erstattet af noget, som kan se godt ud i tabeller og som glansbillede. Men det er, ifølge foreningsformanden, fordi bagsiden af medaljen ikke registreres i statistikkerne, og fordi borgerne og politifolkene har givet op.

- Lokale politistationer, ja tak. Jeg vil sige mere lokal tilstedeværelse faktisk. Jeg har unge her i beredskabet, som står mutters alene i Hjørring midt om natten og ved, at

De gør en forskel med det, de kan og har, men tiden til det

nærmeste hjælp er en time væk. De skal så prioritere,

er knap, fastslår Heino Kegel.

om de skal tage ud til en psykisk syg eller bakse med et

Han er ikke i tvivl om, at politistyrken skal dimensione-

værtshusslagsmål uden rygdækning. Og derfor oplever vi

res meget anderledes, hvis det lokale politi igen skal blive

også – tror jeg – for første gang nogensinde, at helt unge

en del af paletten.

politifolk går ned med stress, siger han.

- Vi skal have lokale politistationer og reelt lokalt nærvær og mulighed for positiv borgerkontakt. Det er så vigtigt for vores samfund, for borgerne og for politiet. Det er den fagligt rigtige vej at gå, og det forebygger og skaber tillid. Men politiet skal også dimensioneres derefter. Som det er lige nu, mangler vi politifolk alle steder. I efterforskning, i beredskab, overalt. Alt gøres halvt og med plaster. Så jeg har meget svært ved at se det gode lokale politiarbejde blive andet end en pseudo-dokumentation til ære for politikerne, siger han.

Smukt men pt. utopisk I Midt- og Vestsjællands Politi så foreningsformand Mogens Heggelund gerne, at de lokale politistationer med døgnåben betjening igen blev en del af Danmarkskortet.

- Det er en smuk og rigtig tanke. Men lad os være realistiske, vi er slet ikke dér i forhold til polititimer. Vi har svært ved bare at have et nogenlunde dimensioneret beredskab. Vi skal bruge 60 politifolk til at holde en station åben. Det er simpelthen ikke inden for skiven, som det ser ud nu. Det ender bare med at blive symbolsk på samme måde, som vi allerede ser det i dag, fastslår han.

Mogens Heggelund synes selv, hans kreds er dækket så godt og geografisk ind, som det er muligt.

- Men det betyder ikke, at vi er i nærheden af borgerne

10 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Meget kriminalitet kan i dag anmeldes digitalt på politiets hjemmeside. Flere steder er det kun muligt få timer om ugen at henvende sig fysisk til en politiekspedition for at anmelde kriminalitet.Arkivfoto: Chili Foto

Ifølge Poul Buus er lokalt politiarbejde og tiden så nødli-

være lokalt åbne og tilgængelige for borgerne – men geo-

dende, at det afspejler sig i samfundet og i borgernes tro

grafien i landets største kreds er også anderledes.

på og tillid til politiet.

- Vi gør alt halvt og forpustet. Nattelivet med restaura-

Her er foreningsformand Henrik Skriver enig i, at den lokale tilstedeværelse gør en markant forskel:

tioner, der er underbemandet, flyder mere og mere. Narko

- I vores kreds har vi syv udkørselssteder, der har

iblandt de unge er støt stigende, og prisen på ”god” narko

ekspeditioner. De har åbent mellem 10-14 og 10-17 om

har aldrig været lavere. Den fri- men tryghedsskabende

torsdagen, så vi har ikke ”fynske tilstande”. Ledelsen og

patrulje er ikke-eksisterende. Borgerne ser ikke politiet.

vi har holdt fast i en decentral struktur i modsætning

De kan derimod bestille en betjent over nettet, der så

til, hvad Rigspolitiet lagde op til i sin tid. Men vi har byer

kommer ud til borgerens bopæl og gør denne opmærksom

som eksempelvis Struer og Ikast, som ingen stationer

på, at de skal ringe 114, næste gang de oplever, at nogen

har længere, og hvor borgerne ingen steder har at gå

kører ”råddent”?, siger han.

hen. Det er ellers ret

- Det er absurd, og jeg vil hellere have, at politikerne

store byer. De kunne

forholder sig til den slags, når de taler om lokalt politi. De

med rimelighed kræve

har sammen med konsulenter været med til at indrette

at få en station, hvis der

det politi, vi har i dag. Det er blevet meget tydeligt i gade-

skal tales om nærhed,

billedet, at der er mindre tilgængeligt politi. Forretnings-

siger han.

drivende, cafeer, ja alle ved, at der gælder andre regler i dag, for politiet er der ikke, siger han.

- Noget, der dog særligt chokerer mig, er, hvor mange

Ifølge ham kan 20 lokale politistationer ikke rette op på en udvikling,

områder vi har, hvor politiet faktisk kun kan komme i

som har fjernet politiet

indsatsdragt og med fuld rygdækning. Vi er forsvundet

fra borgerne. Tallet skal

ud af hverdagen i de områder. Da jeg kørte i København i

være meget højere.

90’erne, var det kun på Christiania, politiet skulle passe

- Borgerne kender

på. I dag har vi områder i alle større byer, og de bliver flere

ikke deres politifolk,

og flere. Vi har ikke været dér, vi er der ikke som andet

og vi kender heller ikke

end udrykning, og opgaverne er blevet farligere. Hvornår

borgerne og de lokale

forstår de ansvarlige, der har indrettet politiet, hvad der

brodne kar. Vores fore-

er sket, og hvor meget de har tabt?, siger Poul Buus.

byggelsesfolk gør, hvad

” Borgerne kender ikke deres politifolk, og vi kender heller ikke borgerne og de lokale brodne kar.

Henrik Skriver, foreningsformand i Midt- og Vestjyllands Politiforening

de kan, men på begge

20 er for alt for få

sider af ekspeditionsskranken går noget nærhed tabt. Vi

I Midt- og Vestjyllands Politi har man gjort mere for at

kender ikke lokalområderne på samme måde som før.

Derfra hvor man kører ud, er der nok øget fokus, men ikke i de områder, hvor man ikke har udkørselssteder.

Hvis der skal være en mere dybdegående og forebyggende indsats og hurtigere respons i yderområderne, så skal

Tre politifolk fra Nordjylland er ude med den mobile politistation. Den mobile politistation er indført i alle politikredse som led i den daværende justitsminister Søren Pape Poulsens (K) udspil for politiet ”Nærhed og Tryghed”.

vi fysisk tættere på igen, siger Henrik Skriver.

Helst ikke politiske pseudostationer Hos Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi frygter foreningsformand John Hansen mest den politiske indblanding.

- Der bliver foreslået, at 20 nærstationer skal tilbage.

Jeg mener, at man skal lade politiet selv afgøre, hvor de skal være, og hvad der giver værdi. Ellers bliver det bare pseudo. Hvad giver mening? Det er dét, der er vigtigt, siger John Hansen.

- Jeg tror tit, politikerne glemmer, hvad det egentlig kræver. Hvis vi skal genåbne nogle nærstationer med beredskab 24/7 365 dage om året. Der blev for eksempel foreslået af en lokal politiker, at man for eksempel genåbnede stationen i Nakskov som døgnstation, og man skal indtænke, hvor mange ekstra politibetjente det kræver, og hvad det får af værdi, fortsætter han.

For John Hansen er det vigtigste, at politifagligheden får sidste ord, særligt i en tid hvor politifolk kommer på 12-timers tjeneste, og tilgodehavende ferie bliver inddraget.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

11

Kun 2030-plan kan sikre rigtigt lokalpoliti Politiet har ikke ressourcerne til at åbne rigtige lokalpolitistationer. Det er ellers tvingende nødvendigt, men det kræver en langsigtet og realistisk politifaglig plan. Som det er nu, bliver alt pseudo og overfladelak, mens politiet kommer længere og længere væk fra borgerne.

P

olitiet har brug for en 2030-plan.

Det mener Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet.

- Vi burde nettoudvide politistyrken med mindst 300 om året i de kommende ti år. Det er

så langt, vi timemæssigt er væk fra at kunne levere det, som politikere og borgere selv ønsker fra politiet, hvis de skal have hele pakken, siger han.

- Det samme gælder politifolkene. Jeg er faktisk lidt rystet over, hvordan det står til, selvom vi er tilbage på samme niveau, som før politistyrken raslede ned. Altså 11.100 politifolk, fortæller Claus Oxfeldt.

Udmeldingen kommer i forlængelse af valgkampen og de senere måneders oplevelser af situationen mange steder i Danmark.

- Når Rasmus Paludan kan vælte læsset på et helt roligt år, så skal der ikke meget til.

Han er bare et symptom på de udfordringer, politiet har. Det stikker dybt og handler om mangel på timer, rigtigt mange timer, siger Politiforbundets forbundsformand, der efterlyser en langsigtet og markant udvidelse af politistyrken over de kommende ti år.

- Vi har et politi, som på mange områder styres af politiske enkeltsager, og som står på et fundament, der er bygget af konsulenter uden den store faglige forståelse. Derfor filer vi alle steder, hvor vi egentlig burde stå vagt om nærhed, service og forebyggelse. Derfor er beredskaberne kørt ned til sokkeholderne mange steder. Derfor har mange efterforskere givet op. Der lappes og flyttes rundt, og det slider på vores faglighed og forhold til borgerne, siger forbundsformanden.

Meget nedprioriteret i årevis Ifølge Claus Oxfeldt er genopretningen startet, men vejen er lang og rækker længere end næste flerårsaftale.

- Vi kan kun kapere et vist optag, hvis vi skal uddanne forsvarligt samtidig. Og vi kan ærgre os dybt over, at politiets rolle og faglighed ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt gennem mange år. Der er blevet gjort meget godt, men kun udvalgte steder. Meget andet har ligget brak eller er blevet nedprioriteret. Derfor ser borgerne ikke længere deres politi som andet end fortravlet udrykning og meget hårde prioriteringer. Det er skidt, for opgavemængden

TEKST

NICOLAI SCHARLING

eksploderer og stiger år for år, fortsætter han.

Konsulenter har dræbt fagligheden For Politiforbundet handler det også om at få presset konsulentdriften ud af politiet og bruge fagligheden som omdrejningspunkt fremover.

- Når vi taler lokalpoliti, som i valgkampen, så bliver

12 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

politikerne overraskede over, at vi ikke opklarer indbrud, eller kun er tilgængelige for borgerhenvendelser få steder. Hvordan kan de være overraskede? Vi har skåret i antallet af stationer, og vi har drønet rundt efter enkeltsager og ting, som skulle løses akut, havde politisk prioritet eller skulle dokumenteres. Vi har fået en helt ny terrordagsorden, hvor PET er nødt til også at bruge mange politifolk, vi har grænsekontrol, bandekrig, cybercrime, et helt nyt pres fra psykisk syge, og jeg kunne fortsætte. Selvfølgelig er nærhed, butikstyveri, parallelsamfund, indbrud, forebyggelse, narkotikasalg, ikke tidsmæssigt muligt som andet end periodiske indsatser, siger forbundsformanden.

Paludan kun et symptom Claus Oxfeldt nævner Rasmus Paludan som et godt eksempel.

- Paludan er ekstrem. Efter min mening misbruger han ytringsfriheden til at udøve rendyrket chikane. Men han er også et symptom på den verden, vi har i dag, hvor krav til politiets tilstedeværelse og beskyttelse er helt enorm og næppe bliver mindre. Dels på grund af terrordagsordenen, dels fordi samfundet bare er et andet – globaliseret og anderledes på alle trussels- og tryghedsparametre, fortæller Claus Oxfeldt.

Han fortsætter: - Men sandheden er, at Paludan heldigvis har støvsuget vores ressourcer på et voldsomt heldigt tidspunkt. Det er nemlig sket, uden vi har haft præsidentbesøg, bandekrig i udbrud, store sportsarrangementer, eller hvad der ellers altid kommer.

Vi har faktisk været enormt heldige. Og alligevel ligger vi ned og skubber en million afspadseringstimer foran os. Vi kan ikke hente vikarer ind, og jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne

” Når vi taler lokalpoliti, som i valgkampen, så bliver politikerne overraskede over, at vi ikke opklarer indbrud, eller kun er tilgængelige for borgerhenvendelser få steder. Hvordan kan de være overraskede? Vi har skåret i antallet af stationer, og vi har drønet rundt efter enkeltsager og ting, som skulle løses akut, havde politisk prioritet eller skulle dokumenteres.

afspadsere så mange timer, siger han.

- Når jeg hører fra en politikreds, at de har adskillige voldtægtssager med kendt gerningsmand, som samler støv, fordi efterforskerne ikke er nået dertil endnu, så viser det, hvor grelt det står til, når vi blot er presset fra en ny side. Eller når jeg hører om de reelle forhold, som politifolk har måttet kæmpe med i forhold til sikkerhed i forbindelse med valget, så bliver jeg rystet. Og det går igen og igen i flere kredse. Vi skal stoppe tal-legen, det bevidste tunnelsyn og begynde at bygge fagligheden langsigtet op uden konsulentopskriften som bundlinje, siger han.

Den brede debat efterlyses Debatten med politiets ressourcer må ikke stoppe ved Paludan. Han er med forbundsformandens ord bare et symptom på nye tider og nye krav.

Det er hele fundamentet, som vakler, ifølge Claus Oxfeldt, og som kræver en massiv og langvarig genopretning.

- Vi kan ikke bare åbne 20 nye politistationer, som Socialdemokratiet vil. Jo, vi kan godt gøre det på den sædvanlige pseudomåde efter konsulentopskriften, hvor vi kalder det mobile stationer og sender dem to timer hen på en parkeringsplads. Men det er ikke nærpoliti eller politi i øjenhøjde. Vi skal have overskuddet, fordi det er så vigtigt med politiets lokale tilstedeværelse. Og det overskud skal blive til lokal dækning

Forbundsformand Claus Oxfeldt, Politiforbundet

og nærhed, fordi det forebygger, skaber tryghed, sikkerhed og generobrer alle de områder, hvor loven ikke er helt så gældende, som den burde, men hvor andre regler styrer, siger han.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

13

Politistationer Information om stationer og åbningstider er indhentet fra politi.dk Bornholm Bornholms Politigård Mandag-fredag kl. 09-14

Fyn Ærø Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Københavns Politis Hittegodskontor Mandag-fredag kl. 09-14

Skjern Nærstation Mandag kl. 15-16.45 Torsdag kl. 10-12

Københavns Politis Eftersøgningssektion Mandag-onsdag kl. 08-15 Torsdag kl. 09-15 Fredag kl. 08-14

Thisted Lokalstation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17

Langeland Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Københavns Politi Eftersøgningssektion tager imod borgere, der er eftersøgt og/eller indkaldt til at møde i retten.

Svendborg Politistation Hver torsdag kl. 15-17

Københavns Vestegn

Faaborg-Midtfyn Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Albertslund Politigård Onsdag-lørdag kl. 07-21 Søndag-tirsdag kl. 09.30-16

Assens Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Midt-og Vestjylland

Middelfart Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Holstebro Lokalstation Mandag-onsdag kl. 08-16 Torsdag kl. 08-17 Fredag kl. 08-14

Nyborg Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Herning Lokalstation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17

Fyns Politis Hovedpolitistation (Odense) Mandag-fredag kl. 07-19 Lørdag-søndag kl. 08-14

Ikast-Brande Nærstation Mandag kl. 10-12 Torsdag kl. 15-17

Fyns Politis Hittegodskontor Mandag-onsdag kl. 09.30-14 Torsdag kl. 09.30-15

Lemvig Nærpoliti Mandag kl. 10-12 Torsdag kl. 15-17

Kerteminde Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Nykøbing Mors Nærstation Mandag kl. 10-12 Torsdag kl. 15-17

Vollsmose Politistation Mandag-fredag kl. 10-15

Nørre-Snede Landpoliti Åbent efter aftale

Nordfyn Politibutik Første torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Ringkøbing Lokalstation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17

København

Silkeborg Lokalstation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17

Københavns Politis ekspedition, Hovedbanegården Mandag-fredag kl. 08-21 Lørdag-søndag kl. 10-17 Københavns Lufthavns Politiekspedition Mandag-fredag kl. 06.15-21 Lørdag-søndag kl. 06.15-16

14 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Skive Lokalstation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17

Viborg Lokalstation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-17

Midt- og Vestsjælland Roskilde Hovedpolitistation Døgnåbent Holbæk Lokalstation Mandag og onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Kalundborg Lokalstation Mandag og onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Hjørring Politistation Mandag, tirsdag og fredag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-18 Kaas Politikontor Onsdag kl. 10-15 Frederikshavn Politistation Mandag, tirsdag og fredag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-18 Brønderslev Politikontor Åbent efter aftale Hobro Politistation Mandag, tirsdag og fredag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-18 Læsø Landpoliti Tirsdag kl. 11-12 Torsdag kl. 16-17

Køge Lokalstation Mandag og onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Nordjyllands Politi Bevillings- og tilladelseskontor Mandag-fredag kl. 10-12 (kontoret har som udgangspunkt ikke åben for personlig henvendelse)

Ringsted Lokalstation Mandag og onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Nordjyllands Politi Hittegodslager Torsdag kl. 10-16

Nykøbing Sjælland Nærstation Torsdag kl. 15-17

Nordjyllands Politi Udlændingecenter Mandag-fredag kl. 09-12

Greve Politiekspedition Torsdag kl. 13-16 Gørlev Politiekspedition (på biblioteket) Tirsdag kl. 15-17 Høng Politiekspedition (på biblioteket) Torsdag kl. 15-17 Store Heddinge Politiekspedition Torsdag kl. 15-17

Nordjylland Aalborg Politigård Mandag-onsdag samt fredag kl. 08-16 Torsdag kl. 08-18 Aalborg Øst Politikontor Åbent efter aftale

Politicenter Aalborg Lufthavn Politicenter Aalborg Lufthavn har ingen fast åbningstid.

Kontoret er åbent for borgere/ rejsende efter aftale.

Syd-og Sønderjylland Esbjerg Hovedpolitistation Politiekspeditionen har døgnåbent, men dørene er låst i følgende tidsrum: Mandag-onsdag kl. 15-10 Torsdag kl. 17-10 Fredag kl. 13-10 Esbjerg Øst Nærpoliti Åbent efter aftale Bramming Nærpoliti Åbent efter aftale Bredebro Landpoliti Onsdag kl. 15-17

Fanø Landpoliti Mandag kl. 10-12 Torsdag kl. 15-17 Gram Politibutik Den mobile politistation er i Gram hver onsdag, og politibutikken er åben hver onsdag kl. 15.00 - 16.00 efter aftale.

Haderslev Hovedpolitistation Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Højer Landpoliti Mandag kl. 15-17 Løgumkloster Landpoliti Onsdag kl. 15-17 Oksbøl Landpoliti Onsdag kl. 15-17 eller efter aftale Padborg Nærpoliti Torsdag kl. 15-17 Ribe Politistation Mandag-onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 15-17 Rødding Landpoliti Torsdag kl. 15-17

Sydsjælland og Lolland-Falster

Egtved Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Slagelse Lokalpoliti Mandag-fredag kl. 08-18

Endelave Lokalpoliti Ingen tilgængelige åbningstider

Sorø Nærpoliti Torsdag kl. 13-17 Korsør Nærpoliti Torsdag kl. 13-17 Skælskør Politiekspedition Torsdag kl. 13-17

Galten Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Furesø Nærpoliti Torsdag kl. 15-17

Næstved Lokalpoliti Mandag-fredag kl. 10-18 (tirsdag kl. 09.30-18) Lørdag-søndag kl. 10-16

Grindsted Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Halsnæs Lokalpoliti Torsdag kl. 16-18

Hedensted og Løsning Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Helsinge Nærpoliti Torsdag kl. 14-17

Hornsyld Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Østjylland

Faxe Politiekspedition Torsdag kl. 13-17 Haslev Nærpoliti Tirsdag kl. 09-12 Torsdag kl. 14-17 Vordingborg Lokalpoliti Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-12 Møn Nærpoliti Torsdag kl. 13-17

Rømø Landpoliti Onsdag kl. 15-17 eller efter aftale Skærbæk Landpoliti Onsdag kl. 15-17 eller efter aftale

Sakskøbing Nærpoliti Torsdag kl. 14-18

Tønder Beredskabsstation Mandag-onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 15-17 Udlændingekontrolafdelingen (UKA) Åbent efter aftale Varde Beredskabsstation Mandag-onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 15-17 Vejen Beredskabsstation Mandag-onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 15-17 Vojens Nærpoliti Torsdag kl. 15-17 Ølgod Landpoliti Onsdag kl. 15-17 eller efter aftale Aabenraa Beredskabsstation Mandag-onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 15-17

Egedal Nærpoliti Torsdag kl. 15.30-17.30

Fredericia Politistation Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Nykøbing Falster Lokalpoliti Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-12

Sønderborg Politistation Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Station Midt – Hillerød Mandag, tirsdag samt fredag kl. 09-13 Onsdag lukket Torsdag kl. 09-18

Nakskov Lokalpoliti Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-12 Maribo Nærpoliti Torsdag kl. 13-17

Sydøstjylland Horsens Politistation Mandag-onsdag kl. 08-15.30 Torsdag kl. 08-17.00 Fredag kl. 08-13.30 Grænsekontrolenheden, Billund Lufthavn Ingen tilgængelige åbningstider Bredsten og Give Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Brædstrup Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Børkop Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Christiansfeld Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Hovedgård Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Hørning Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Jelling Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Juelsminde Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Kolding Politistation Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Fredensborg Lokalpoliti Mandag kl. 15.30-17.30

Aarhus Hovedpolitistation Alle dage kl. 09-21.30 Receptionen har dog kun åbent: Mandag-onsdag kl. 09-15 Torsdag kl. 09-17 Fredag kl. 09-13 Aarhus Hovedpolitistations Hittegodskontor Mandag-tirsdag kl. 10-14 Onsdag lukket Torsdag kl. 14-17 Fredag kl. 10-13 Aarhus Vest Politistation Mandag-fredag kl. 10-12

Lindved og Tørring Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Grenaa Politistation Mandag-fredag kl. 10-14

Lunderskov og Vamdrup Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17

Randers Politistation Mandag-fredag kl. 10-14

Ry Lokalpoliti Torsdag kl. 14-17 Skanderborg Politistation Mandag-onsdag samt fredag kl. 10-13 Torsdag kl. 10-17

Landbetjenten på Samsø Mandag, tirsdag samt fredag kl. 10-12 Onsdag lukket Torsdag kl. 15-17 Lokalpolitiet i Allingåbro Mandag-fredag kl. 10-12

Vejle Politistation Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Lokalpolitiet i Ebeltoft Mandag-fredag kl. 10-12

Nordsjælland

Lokalpolitiet i Hammel Mandag-fredag kl. 10-12

Station Nord – Helsingør Mandag-fredag kl. 09-13 (lukket onsdag) Station Vest – Frederikssund Mandag-fredag kl. 09-13 (lukket onsdag)

Lokalpolitiet i Hadsten Mandag-fredag kl. 10-12

Lokalpolitiet i Odder Mandag-fredag kl. 10-12 Lokalpolitiet i Rønde Mandag-fredag kl. 10-12

Station Syd – Gentofte Mandag-fredag kl. 09-13 (lukket onsdag)

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

15

Nordjysk foreningsformand:

Der er områder i Danmark, hvor det er svært at være politi Mange års fejlslagen prioritering af politiets ressourcer viser nu en sandhed frem, der både skræmmer og ærgrer foreningsformand i Nordjylland. Der er ikke synligt politi i gadebilledet, der kan løse småkriminalitet eller være tryghedsskabende for borgerne. I nogle områder af Danmark er det blevet svært at løse simple politiforretninger uden store indsatser.

Hvis kursen ikke ændres, så bliver det gadens parlament, som kommer til at herske, mener formand Poul Buus.

TEKST

16 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

BENEDICTE RASMUSSEN

E

n polititjenestemand på motorcykel eller en

der i de fleste landsdele, hvor almindelig politiforretning er

gående patrulje, der opsnapper små og store lov-

en svær opgave.

overtrædelser, og som har tid til at hilse på og

- Det bliver flere og flere steder. I starten var det kun

lytte til borgerne, er mange steder ikke længere

Christiania og dele af Lundtoftegade på Nørrebro. Så spred-

en mulighed. Det synlige ”hverdagspoliti” er ikke

te det sig til store dele af København. Nu er der mange

til at finde. Der er simpelthen ikke politifolk til opgaven, og

steder på Sjælland, Fyn og Jylland, hvor politiet ikke kan

manglen på synligt politi giver udfordringer, når politiet

løse deres opgaver på almindelig vis. Og det fortsætter, hvis

rent faktisk kommer.

vi ikke tager konsekvensen af det og igen afsætter politifolk

- Der er efterhånden en del steder i Danmark, hvor det

til at patruljere på gaderne, siger Poul Buus.

ikke er muligt at gennemføre helt almindeligt politiarbejde – og områder hvor de enkelte betjentes sikkerhed sættes på

Brug for synligt politi igen

spil, når de rykker ud. Det er nok et udtryk for mange års

Udviklingen er både skræmmende og ærgerlig, mener for-

fejlslagen integrationspolitik, men som politi er det også et

manden. Han forklarer, at der er brug for, at borgerne igen

udtryk for, at der i for lang tid ikke har været politifolk til

ser og møder politiet – i almindelig politiuniform. Og at

– og prioritering af – helt almindeligt gadepoliti, siger Poul

kriminelle ved, at politiet er lige rundt om hjørnet fra dér,

Buus, der er foreningsformand i Nordjyllands Politifor-

hvor de hærger.

- Det handler jo ret simpelt om, at de skal se og møde os.

ening.

Hvis de nok gange får af vide, at de ikke skal forstyrre den

En ny virkelighed for politiet

offentlige orden, så forstår de det på et tidspunkt. Det er

Efter en hektisk optakt til, og periode under, en usædvanlig

der bare meget få muligheder for i dag, siger han.

Ifølge Poul Buus er de nuværende

valgkamp, hvor nye partier fyldte, og hvor dansk politi var særligt pressede,

forsøg på at genskabe tryghed og

fik Poul Buus og hans nordjyske kol-

tillid til politiet ikke tilstrækkelige.

leger et indblik i en ny virkelighed, da de skulle assistere i særligt Østjylland, København og på Fyn. Tilstandene har ændret sig meget – og ikke til det bedre – forklarer foreningsformanden.

- Jeg var i København i påsken for at assistere efter urolighederne på Nørrebro Palmesøndag. Jeg fik et indblik i den virkelighed, mange politifolk i dag arbejder i. Noget så politifagligt simpelt som en anholdelse af en spritbilist på Nørrebro endte med at kræve 25 politifolk, fordi vi blev mødt af massiv modstand fra folk omkring os, fortæller han.

Episoder som denne er ikke enkeltstående. Poul Buus skrev om sine oplevelser i et internt nyhedsbrev, og i tiden efter væltede det ind med henvendelser fra kolleger, som havde

” Vi skal kunne arbejde trygt og sikkert iført den lyseblå skjorte og fodformede sko, men uden sikkerhedsvest og skimaske.

Poul Buus, formand i Nordjyllands Politiforening

oplevet lignende. Der blev berettet om oplevelser med demonstrationer,

- Så kan man bestille en betjent, der kan komme ud, fortælle lidt og oplyse, at man kan ringe 114, hvis man oplever noget. Der er ikke mulighed for den direkte kontakt, hvor borgerne kan berette noget, og politifolkene, de møder, forholder sig til det, uddyber han.

Blå skjorte frem for sikkerhedsvest og skimaske En del af forklaringen ligger i, at politistyrken igennem mange år har været for lille, og at der er kommet nye store udfordringer, som kræver store specialteams, forklarer foreningsformanden.

- Der er brug for et stærkt center for økonomisk kriminalitet og et stærkt PET. De løser nogle store opgaver, som vi ikke kan være foruden, og de kræver mange folk. Men ikke desto

der var eskaleret fuldstændigt, hvor politiet blev angrebet,

mindre er der også brug for et beredskab, der eksisterer

og hvor de oplevede at komme til kort. Og der blev tegnet et

og fylder i gadebilledet. Der kommer mindre og mindre

generelt billede af, at der er områder i Danmark, hvor det er

kontrol med hverdagskriminaliteten, hvis ikke vi snart får

farligt at være politi.

gjort noget ved det, siger han.

Fra Christiania til hele landet

når skaden er sket, og de kommer farende med med blå

Han frygter en udvikling, hvor politiet kun er til stede, Da Poul Buus selv startede som patruljebetjent i Køben-

blink. Og at politiet ikke længere er ét, som bliver respek-

havn i midten af 90’erne, var tilstandene noget anderledes.

teret på gaden i politiskjorten, men som er nødsaget til at

Politiets opgaver kunne løses over alt. Stort set. Det var

bære hjelme og sikkerhedsveste for at kunne løse deres job.

kun Christiania, der krævede særlige indsatser – og som

- Vi skal kunne arbejde trygt og sikkert iført den lyseblå

var farligt for politiet. I dag har det bredt sig til store dele af

skjorte og fodformede sko, men uden sikkerhedsvest og

landet. Foreningsformanden peger selv på, at der er områ-

skimaske, afslutter Poul Buus.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

17

Livvagterne:

Det synlige korps i den lukkede verden TEKST

18 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

BENEDICTE RASMUSSEN

Her løber kronprinsessen en mil sammen med en gruppe børn fra Julemærkehjemmet.

K

ronprinsessen bevæger sig ud af Kongeskibet Dannebrog, der ligger i havn i Aarhus. Hun går ned ad trapperne og ud på den røde løber. Kort forinden er kronprinsen blevet taget imod af mange glade aarhusianere, da han skal være med til motionsløbet Royal Run i Aarhus.

Kronprinsessen hilser på et par royali-

ster, der er blevet hængende, selvom det ikke var offentligt kendt, at hun skulle ankomme til Aarhus. Ved den røde løber venter én af hendes livvagter. Han følger hende tæt og sørger for, at hun kommer sikkert ind i kronebilen.

Hurtigt bliver kronprinsesse Mary kørt afsted. Livvagten hopper ind i sin store Land Rover og kører sammen med sin kollega mod Aalborg, hvor kronprinsessen skal løbe.

De følger kronebilen tæt. Skifter spor, når den skifter spor, og holder løbende kontakt med chaufføren. Tiderne skal passe, og de må ikke ankomme for tidligt til Aalborg.

De får løbende meldinger ind fra Nordjyllands Politi på politiradioen. Alt er nøje planlagt, og en del af livvagtjobbet handler om at have kontrol over situationen. Livvagterne skal have det fulde overblik for at sikre den bedst mulige opgaveløsning.

Få kilometer før ankomststedet ved Rådhuset i Aalborg, overhaler to nordjyske motorcykelbetjente kronebilen og eskorterer dem hen til mødestedet. Herfra går alt hurtigt. Én af livvagterne holder sig tæt til kronprinsessen, mens hun sættes af og ledes ind i Rådhuset. Den anden får bilen væk. En tredje livvagt venter på dem ved Rådhuset. Der er menneskemasser overalt, og det giver udfordringer med at komme frem og tilbage.

I dagens anledning er kronprinsparrets livvagter – ligesom kronprinsessen og mange tusinder danskere – iført løbets officielle løbetrøjer. Livvagterne klæder sig på til lejligheden. De skal blende ind, og selvom øresnegle, spejdende blikke og et tæt følgeskab til kongefamilien afslører deres stilling, så ønsker de ikke at tage fokus.

De lever et liv i hælene på landets spidser. De er specialtrænede politifolk, der arbejder helt tæt på enkeltpersoner for at beskytte dem. Livvagterne hører til i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Med et job ude i offentligheden er deres ansigter svære at skjule, da de ofte er i baggrunden på billeder i kulørte blade og på nyhedsmedier. DANSK POLITI var med livvagterne ude, da de skulle beskytte kronprinsessen under Royal Run i Aalborg.

Nøje planlægning er lig med kontrol Royal Run er et landsdækkende motionsløb, som startede sidste år i anledning af kronprinsens 50-års fødselsdag.

En succes, som Kongehuset har valgt at gentage i år i flere danske byer og på Færøerne. Officielt begynder løbet anden pinsedag klokken 11 i Aarhus og Aalborg og klokken 13.30 i København. Livvagternes arbejde er dog startet mange måneder før. Livvagten Morten har i samarbejde med andre været hovedkoordinator på alle aspekter af kronprinsparrets deltagelse i løbet rundt om i landet.

Første møde var kort efter jul.

- Et arrangement som dette, hvor der kommer rigtig mange mennesker, og der er kongelige til stede i alle tre byer, kræver meget planlægning. Det handler om at koordinere med både foreninger, lokalt politi og selvfølgelig Kongehuset selv, fortæller han.

Morten indgår i et fast hold af livvagter, der beskytter kronprinsparret. Han og hans kolleger har holdt møder med alle relevante parter omkring løbet. Kortlagt alle

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

19

¦

områder, gået og kørt ruterne, så der er styr på alt fra an-

Det er afgørende, at livvagterne og politifolkene koordine-

komst- og afgangsruter, til uddeling af vand og medaljer

rer med hinanden, så et arrangement som Royal Run kan

under og efter løbet. Alt fra stort til småt er blevet vendt.

forløbe gnidningsfrit. Her hjælper den fælles politibag-

Jo mere kontrol de har over situationen på forhånd, desto

grund.

nemmere er det at fokusere på selve sikkerheden omkring kronprinsparret under løbene.

Til et stort arrangement som Royal Run ligger største-

- Alt det, der ligger forud for store begivenheder, er en stor del af livvagtsjobbet. Vi bruger meget energi på at have styr på alt omkringliggende før dagen. Når vi har

delen af arbejdet for livvagterne netop i den forudgående

styr på alt det praktiske som for eksempel afspærringer

planlægning. Derfor starter livvagterne med en rekogno-

og kørsel frem og tilbage før dagen, så kan vi fokusere

scering, hvor de sætter sig grundigt ind i alle omkring-

alle kræfter på sikkerheden af kronprinsparret på dagen,

liggende faktorer. Det kan være en vurdering af farer og

forklarer Morten.

området. Og hvordan det kommer til at se ud på dagen,

Til syvende og sidst bliver livvagterne briefet omkring

når veje er afspærret, og der er mange mennesker på ru-

dagen, deres rolle og får udleveret en befaling i form af en

ten. Hvor kan livvagterne stå, og hvilke nødplaner er der,

”one-page” med relevant information om opgaven.

er nogle af de overvejelser, som indgår i planlægningen.

Det fører til helt udførlige planer over områderne, som

Et liv som livvagt

de bruger til at skabe overblik. Livvagterne mødes med

Morten er en af de helt garvede i PET’s livvagtsstyrke.

de relevante parter flere gange i forløbet op til, hvor de

Han har været i afdelingen siden 2002. Han faldt over et

gennemgår disse planer og retter til.

opslag om, at der skulle bruges livvagter til et arrange-

Dagen før Royal Run mødtes Morten og to kolleger

ment, og valgte at søge ind. Dengang bestod livvagts-

med indsatslederen fra Østjyllands Politi for at gen-

styrken kun af få folk, og antallet af livvagter har taget

nemgå dagen i detaljer. De gennemgik alle forudgående

fart siden da. Han har været livvagt for Kongehuset i

aftaler for at sikre, at de stadig holdt, og forholdt sig til

næsten alle årene, og i dag, 17 år efter han blev en del

småændringer og kommenterede på dem. De skulle være

af PET, har han intet ønske om at skifte stilling. Jobbet

sikre på, at der var lokale politifolk på aftalte steder og

kræver meget tid og private ofringer. Hverdagen foregår

tidspunkter.

på motorveje og i fly med pakkede kufferter og få frida-

Kronprinsesse Mary ankom med Kroneskibet Dannebrog til Aarhus, hvor hun gik i land og blev kørt til Aalborg i Kronebil 8 i tæt følgeskab af sine livvagter.

20 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

” Alt det, der ligger forud for store begivenheder, er en stor del af livvagtsjobbet.

Vi bruger meget energi på at have styr på alt omkringliggende før dagen. Når vi har styr på alt praktisk som flugtveje, afspærringer og kørsel frem og tilbage før dagen, så kan vi fokusere alle kræfter på sikkerheden af kronprinsparret på dagen.

ge. Samtidig er det et job, der giver stor medindflydelse,

Livvagten Morten

del af arbejdet er et krydsfelt mellem at beskytte dem

ansvar og spændende opgaver.

- Vi ér livvagter. Det bliver hurtigt vores identitet. Vi kan simpelthen ikke forestille os andet, fordi det er blevet vores livsstil, siger han og forsætter: - Man kan godt sige, at vi har valgt at gifte os med jobbet.

Morten er ikke enestående. De fleste livvagter bliver så længe, de kan. En anden har været der i 16 år, en tredje i 10 år, og den nyeste, DANSK POLITI møder, har været livvagt i tre år. De arbejder alle på et fælles hold omkring kronprinsparret. De er tættere kolleger end de fleste, for i perioder bruger de alle vågne timer sammen.

Balance mellem sikkerhed og privatsfæren En livvagts arbejde består helt konkret i at beskytte specifikke personer, som af den ene eller anden årsag er underlagt en trussel. Det kan være alt fra royale, politikere og til kendte og ukendte personer. Nogle har beskyttelse hele døgnet, andre har det i enkelte perioder og nogle kun til særlige arrangementer. Livvagterne bliver derfor på mange måder en helt særlig del af disse personers liv.

Det kræver, at de kan være usynligt synlige.

- Vi skal have en god forståelse for mennesker, og en for farer samtidig med, at vi prøver at opretholde deres privatliv, siger Thomas, der er en del af kronprinsparrets livvagtstjeneste.

- Når vi er med til en officiel, stor begivenhed, skal vi være lige i nærheden af vedkommende. Det er en ”simpel opgave”, fordi vi helt fysisk er tæt på dem. Det er

Optag i Livvagtsstyrken • Livvagtsstyrken er en del af Politiets Efterretningstjeneste og står for personbeskyttelse af medlemmer af Kongehuset, regeringen, Folketinget, det øvrige officielle Danmark og øvrige personer, der er underlagt en sikkerhedstrussel.

sværere, når vi beskytter folk i deres private liv. Vi skal sørge for sikkerheden, men vi skal også være med til at opretholde, at de kan have en følelse af privatliv. Her skal vi træde lidt længere tilbage fysisk, men stadig være på vagt, uddyber han.

Den helt rette person til jobbet Thomas har været livvagt i 10 år. Han har en lang karriere bag sig i dansk politi, hvor han har prøvet et hav af

• For at blive livvagt skal ansøgerne bestå

forskellige opgaver. Han søgte ind i livvagtsstyrken, fordi

en del fysiske og faglige krav, som er

han så en mulighed for at blive endnu stærkere rent fag-

beskrevet på POLintra. Derudover beror

ligt. Han ville gerne udfordres både fysisk og mentalt.

udvælgelsen på en vurdering af den enkeltes egnethed til stillingen.

• Efter optag gennemgår ansøgerne en grundig optagelsesproces på fem uger, der uddanner dem i jobbet som livvagt.

• Alle politiansatte – mænd som kvinder – kan søge om optag.

• Stillingsopslag er opslået på POLintra.

Heraf fremgår ansøgningsfrist og en kort beskrivelse af forløbet.

Det kræver noget helt særligt at komme ind i livvagtsstyrken. Udover en lang række fysiske og formelle krav, så kræver det den helt rette personlighed. Motivation, udholdenhed, et køligt overblik og særlige sociale egenskaber samt situationsfornemmelse ud over det sædvanlige er noget af det, livvagterne selv peger på.

- Det handler virkelig om at finde frem til, hvornår vi skal smalltalke med VIP’erne, og hvornår vi skal holde afstand. Og altid afveje hvor meget vi skal dele ud af os selv.

Selvom vi kender nogle af vores VIP’er igennem mange år, så har vi altid de professionelle briller på, når vi er ude. Det ligger helt naturligt til os, siger Casper, der skal løbe sammen med kronprinsessen under løbet i Aalborg.

Livvagten Morten forklarer endvidere:

¦

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

21

¦

- Vi skal kunne agere på mange forskellige måder. Alt fra

- Det forventes, at vi er specialister. Men specialister på

at tale med Kongehuset og politikerne, til at mødes med

en hel række områder. Det forventes, at vi har lyst at til

almindelige danskere. Det kræver, at vi kan samarbejde

at tage ansvar og kan lede. I et team har man selv ansvar

med mange forskellige typer personer.

for opgaverne og sine VIP’er, og det kræver også, at man trives med en stor selvstændighed i jobbet, forklarer de.

Konstant på vagt

En livvagt skal være detaljeorienteret – og mange af dem

Nytorv i Aalborg Centrum er pakket med mennesker.

er på sin vis perfektionister. Ikke i klassisk forstand, hvor

Løbere og tilskuere. Enkelte har papkroner på hovedet,

alt skal være på én måde. Perfektionistiske, fordi de hele

andre er iført tylskørter. Kronprinsessen skal løbe ad to

tiden vil sørge for den bedste opgaveløsning. De evaluerer

omgange. Først fem kilometer og dernæst en mil. Begge

konstant for at kunne eksekvere endnu bedre næste gang.

gange gør to livvagter hende følgeskab. De følger hende

Det hænger sammen med selvstændigheden i job-

tæt, men ikke for tæt. Det er et folkeligt arrangement,

bet. Forstået således, at de selv planlægger og sørger for

hvor der skal være plads til, at danskerne kan møde deres

sikkerheden ved de forskellige begivenheder som deres

kronprinsesse.

VIP’er skal til. Det stiller store krav til, at de er skarpe,

- Danskerne er glade for Kongehuset, og det betyder

kan holde hovedet koldt – selv når de er omgivet af flere

også, at de vil helt tæt og hilse. Det er en balancering

hundrede mennesker, som vil hilse på deres VIP – og så

mellem, hvor tæt på må folk komme på personen, og

skal de være i god form. Men det er også det ansvar, der

hvornår skal vi bede folk om at træde tilbage? Det er altid

driver mange af dem.

en vurdering i den konkrete situation, siger Casper.

Mellem løbene samler livvagterne op på, hvad der fun-

De forklarer blandt andet, at deres arbejde er hårdt på forskellige måder. Det er fysisk krævende, fordi de skal

gerede i første omgang, og hvad der skal ændres til næste

kunne være med i alle typer af fysiske situationer. De skal

omgang. De foretager således konstant vurderinger, og

være i form og have evnen til at modgå angreb, hvis det

i disse situationer skal der træffes hurtige beslutninger.

bliver nødvendigt, og kunne løbe stærkt, når det gælder.

En del af jobbets præmis er, at når de træder ud af bilen

De skal samtidig kunne tage med på løbeture med deres

til store arrangementer, så ruller tingene. De holder et

VIP’er, stå på ski med dem eller være med i træningscen-

vågent øje på, om der er personer eller ting, der frem-

tret. Det skal de samtidig med, at de skal have overskud

står mistænkeligt, som de skal reagere på. Det kan være

til at være på arbejde. Det er et job, der kræver mange

menneskemængder, der kan stå anderledes end forventet,

vågne timer og tid hjemmefra.

eller en afspærring, der er flyttet. Det betyder, at planen skal tilpasses, så sikkerheden opretholdes.

Livvagten Casper forklarer, at det, der driver ham, er alle de oplevelser og begivenheder, de hjælper ved. Og det unikke kammeratskab, de opbygger med deres kolleger.

Selvstændighed i jobbet

- Vi skal kunne være sammen fem hele dage i træk,

DANSK POLITI har talt med seks livvagter fra kronprins-

hvor vi nærmest arbejder i døgndrift. Derfor skal vi være

parrets hold. De fremhæver alle, at selvom de fysiske

der for hinanden, kunne læse hinanden og åbne op for

krav fylder meget i arbejdet, så handler det i høj grad også

hinanden, når der er behov for det. Det giver et unikt

om at være god til alt det andet.

fællesskab, som alle sætter utrolig meget pris på. Derfor

” Det forventes, at vi er specialister. Men specialister på en hel række områder.

Det forventes, at vi har lyst til at tage ansvar og kan lede. I et team har man selv ansvar for opgaverne og sine VIP’er, og det kræver også, at man har lyst til at være sin egen chef.

Livvagterne

22 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

bliver der også arbejdet grundigt på at sammensætte

Samme udlægning kommer fra mange af de andre, der

hold, hvor vi arbejder godt sammen, forklarer han.

oplever, at et job som livvagt godt kan harmonere med

Det særlige ved livvagtsstyrken er, at livvagterne agerer

en familie derhjemme. De forklarer dog samtidig, at det

meget selvstændigt og er væk fra kontorerne i hoved-

er noget, man skal have gjort sig tanker om, inden man

kvarteret. De er altid på farten, så de har ikke som sådan

starter i livvagtsstyrken

en fast base. Derfor bliver det deres kolleger, der giver fornemmelsen af kontinuitet i arbejdslivet.

Farvel til Aalborg I Aalborg afslutter kronprinsessen med et interview

Personlige prioriteringer

med pressen. Lige bag ved hende holder kronebilen og

Livvagterne arbejder mange timer i sammenhæng på

livvagternes bil. De er klar til at eskortere hende sikkert

grund af opgaven med at beskytte personer og følge deres

til Aalborg Lufthavn, hvorfra hun skal flyve tilbage til Kø-

program. En del af jobbet er, at man er parat til et liv med

benhavn. Ud fra et fagligt perspektiv er løbene i Aalborg

et højt arbejdspres og dage væk hjemmefra. Det kræver

gået efter bogen.

derfor personlige prioriteringer. For at arbejdsvilkårene

- Det gik rigtig godt. Til sådanne arrangementer er der

og familielivet kan hænge sammen, stiller det krav til, at

run på, når vi først kommer ud af bilerne. Men der er

ens ægtefælle har mulighed for at stå for familien i hver-

virkelig en god stemning, og det smitter af på alle. Derfor

dagene. Det kan udfordre familiefreden, men for mange

er det en rigtig god opgave. Og til opgaver som denne føler

fungerer det fint.

jeg slet ikke, at jeg er på arbejde – og det er nok derfor,

- Det kan godt være, at vi er væk mange dage. Men når vi er hjemme, så er vi også hjemme flere dage i træk, og

vi alle er så optaget af vores job. Vi oplever rigtig meget, slutter Casper.

jeg nyder virkelig at have flere hverdage hjemme, hvor jeg kan være til stede dér, siger Thomas.

Kronprinsesse Mary går ind på løbebanen tæt fulgt af en kameramand, da TV2 sendte live fra Royal Run hele dagen.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

23

24 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

- Det sidste, man ønsker, er at skyde et psykisk sygt menneske TEKST FOTO

KARINA BJØRNHOLDT UNSPLASH

Politiet rykker i stigende grad ud til hændelser med psykisk syge personer. Det er en tidskrævende politiopgave fyldt med dilemmaer, uforudsigelighed og fare. Flere politifolk fortæller om frygten for at stå i en situation, hvor de er tvunget til at skyde. Pacificeringskonceptet med skjolde og skum fungerer ikke optimalt, hvis den psykisk syge for eksempel er bevæbnet. Der efterlyses nye tiltag som eksempelvis en Taser.

- Det sidste, man ønsker, er at skyde et psykisk sygt menneske, lyder det fra flere af politifolkene.

¦ 03/JUNI 2019 DANSK POLITI

25

D

et er juleaften. Mens andre sætter sig til

involverer denne persongruppe, og antallet af tvangsind-

bords med familien for at spise andesteg

læggelser, som politiet skal tage sig af, er steget med 74

og brunede kartofler, er Dan Søberg og

procent siden 2007.

hans makker fra beredskabet i Østjyl-

Men det er ikke kun i forbindelse med tvangsindlæg-

lands Politi kaldt ud til en tvangsindlæg-

gelser, at politiet rykker ud til psykisk syge. Det kan også

gelse af en person på ”gule papirer”. Med

dreje sig om selvmordstruede personer, som skal findes.

er også en indsatsleder, der ankommer i

Om selvskadende unge piger, der skal køres til udpump-

sin LIMA-vogn.

ning efter at have slugt lækkende batterier, om psykisk

Manden, der skal indlægges, har forskanset sig i sit hus.

syge der skal transporteres til et behandlingssted for at få

Konen er flygtet fra huset tidligere på dagen, da manden

deres medicin, om personer der er udadreagerende og til

er aggressiv. Dan og kollegaen banker på hoveddøren. Ud

gene i det offentlige rum – og meget, meget andet.

kommer en råbende og skrigende mand i bar mave, men

Fælles for politiforretningerne er, at de er enormt

han vender hurtigt om og låser døren for ordensmagten.

tidskrævende. De kan snildt tage mellem tre og fire timer.

Da han kort efter kommer ud igen, er det med en lang-

Bare det at få talt en psykisk syg person til ro kan tage

skaftet økse hævet over hovedet.

flere timer. Så kan der være transport til en psykiatrisk

- Han truer os, og vi bakker, men vi rammer ind i vores biler, der er parkeret på en sådan måde, at vi ikke kan

skadestue, ventetid mens læger og sundhedspersonale får formalia på plads og fundet en sengeplads til vedkom-

skabe mere afstand. Der er

mende. Derefter venter papirar-

kun fire meter hen til mand-

bejdet tilbage på stationen.

en, fortæller politiassistent og tillidsmand i beredskabet, Dan Søberg.

Han aftaler med sin makker, at han skal træde frem og tømme sin peberspray. Dan trækker sit tjenestevåben.

Manden er så psykotisk, at peberet ikke får ham til at smide øksen og overgive sig.

Dan afgiver et varselskud og er klar over, at han må skyde den psykotiske mand, hvis blot han træder ét skridt frem. Afstanden mellem dem er alt for kort, så de vil hurtigt komme inden for øksens rækkevidde.

- Vi råber til ham, at han skal smide sit våben, men der

” Inde i huset kan vi se, at han har smadret alt med øksen, og han fortæller senere, at han håbede, at vi ville skyde ham – altså suicide by cop.

Politiassistent Dan Søberg, Østjyllands Politi

Nogle hændelser kræver desuden meget mandskab. Det kan næstformand i Vestegnens Politiforening og tillidsmand i beredskabet, Lars Wolsgaard, bekræfte med et nyligt eksempel: - Vi var kaldt ud til en psykisk syg mand, der boede på 3. sal og havde smidt de fleste af sine møbler på gaden. Samtidig spillede han virkelig høj musik til gene for sine naboer. Udover det legede han med ild i sin lejlighed og truede med at springe ud ad vinduet. Vi brugte omkring 25-30 mand på den episode. Vi benyttede forhandlerkonceptet, hvor vi forsøgte at tale ham ud af lejligheden, så vi ikke behøvede

går alligevel 5-10 sekunder,

at rykke ind, da såvel han som

inden øksen falder til jorden,

politiet let kunne komme til ska-

og vi får ham lagt i håndjern.

de. Det lykkedes efter tre timer,

Inde i huset kan vi se, at han har smadret alt med øksen,

hvorefter vi kunne køre ham på psykiatrisk skadestue,

og han fortæller senere, at han håbede, at vi ville skyde

fortæller Lars Wolsgaard.

ham – altså suicide by cop, siger Dan Søberg.

Selvom episoden ligger tre år tilbage, står den stadig knivskarpt i hans hukommelse.

- I situationen handler man jo bare, men jeg kan huske,

En følelse af svigt og magtesløshed Ofte sidder politifolkene tilbage med en følelse af magtesløshed, når opgaven er løst. For de ved, at de blot har

at jeg nåede at tænke: Af alle dage skal jeg IKKE skyde et

sat et plaster på et åbent benbrud. Kørt et psykisk sygt

menneske juleaften. Faktisk tænker jeg på episoden hver

menneske til en psykiatrisk skadestue for tiende gang

juleaften.

vel vidende, at vedkommende udskrives om ganske kort tid, nogle gange målt i timer, fordi andre er mere syge, og

En tidskrævende og mangesidet opgave Selvom der kan gå længe mellem de helt højdramatiske

sengepladserne er for få.

I Sydøstjyllands Politi oplever vagthavende Morten

situationer som den ovenstående, er håndteringen af

Østergaard Christensen ofte, at de psykisk syge skubbes

psykisk syge personer en stor del af hverdagen i landets

frem og tilbage mellem to systemer.

beredskaber. Tal fra Rigspolitiet viser, at politiets patrul-

- Hvis folk er psykotiske, men samtidigt er berusede eller

jer bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der

påvirket af stoffer, ender de ofte hos os til afrusning i

26 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

detentionen. Selvom ingen er i tvivl om, at de er syge, kan de ikke blive indlagt. Men det er da ikke smart at lukke

Det siger tallene

psykotiske og meget udadreagerende mennesker ind i et lille detentionsrum. Det gør dem hverken mindre aggressive eller vrede på politiet. De har stadig krav på at kunne komme på toilettet, på gårdtur eller få noget at spise, og det kræver ofte fire mand hver gang at håndtere, hvis de er voldsomme. Men ingen af os synes jo om at ligge

• Politiets patruljer brugte i 2016 omkring 470.000

og slås med et psykisk sygt menneske, fortæller Morten Østergaard Christensen.

timer på opgaver, der involverer psykisk syge

Mange gengangere

personer.

Najwan Shaba kører Romeo-patrulje i Sydøstjyllands Poli-

• 12,8 procent af de gange, politiet rykker ud til en

ti. Han kender alt for godt følelsen af magtesløshed.

- Jeg bærer personligt aldrig nag over for udadreageren-

hændelse, er der en eller

de psykisk syge, for de får ikke den hjælp af samfundet,

flere personer med psyki-

de har behov for. Det er frustrerende, at der ikke er mere opsyn med, om de tager deres

ske lidelser involveret.

medicin, og at de bliver så hur-

• Siden 2007 er antallet af tvangsindlæggelser, som politiet skal tage sig af, steget med 74 procent.

• Siden 2010 er der kommet 28 procent flere patienter i psykiatrien og 10 procent flere indlæggelser – men der er færre sengepladser.

Antallet af genindlæggelser inden for få dage eller uger er steget til 22,3 procent.

• 73 procent af FOA’s medlemmer, ansat i socialpsykiatrien, siger, at personer med psykisk sygdom i dag

” Vi vil så nødigt skyde eller skade en psykisk syg, men vi bliver også nødt til at tænke egen sikkerhed.”

linger end for to år siden.

• 6 ud af 10 psykiatere udskriver mindst én gang

indlagt. Det er jo derfor, at vi ser så mange gengangere i vores arbejde.

Najwan Shaba kan berette om oplevelser, hvor psykisk syge, der har været ved at tage deres eget liv, er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling få timer efter.

Også Thomas Emil Meedom fra beredskabet i Midt- og Vestjyllands Politi kan føle sig frustreret på de psykisk syges og deres pårørendes vegne. Han fortæller, at kredsen prioriterer højt at rykke ud til hændelserne,

udskrives langt tidligere fra de psykiatriske afde-

tigt udskrevet igen, når de bliver

Tillidsmand Jesper Bach, center for beredskab i Københavns Politi.

men at politiet jo ikke kan gøre mere, end systemet tillader.

Det efterlader ofte politiet med Sorteper.

om ugen en patient, der

- Jeg synes, vi har man-

ikke er færdigbehandlet.

ge gengangere i vores kreds.

• I 3 ud af 4 tilfælde, hvor

Blandt andre en 70-årig landmand, der ikke får taget sin

sindssyge kriminelle

medicin, så han jævnligt må tvangsmedicineres. Han er

dømmes til behandlings-

stærk som et ondt år og kyler rundt med os, hvis vi ikke

straf, har de været i ”util-

bruger skjold og skum, men det er da en nedværdigende

strækkelig psykiatrisk

behandling af en syg, gammel mand, siger Thomas Emil

behandling” i tiden op til

Meedom og tilføjer:

den kriminelle handling.

- For mig er psykisk syge de værste opgaver at skulle ud til. Det er stakkels mennesker, men de er så svære at

KILDER: RIGSPOLITIET, FOA,

aflæse, og de kan vende på et splitsekund. For dem er det

RETSPSYKIATRISK KLINIK UNDER

virkelighed, at politiet eller andre er efter dem. De frygter

JUSTITSMINISTERIET, LÆGEFOR-

oprigtigt for deres liv og kæmper mod os med alle midler.

ENINGEN

Koncept med svagheder Dansk Politi indførte for omkring 10 år siden et koncept til håndtering af psykisk syge personer, der er aggressive

¦

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

27

¦

eller måske bevæbnede. Det kaldes i daglig tale skjold og skum-konceptet og indebærer, at fire politifolk rykker ind – to med skjolde, én med skumslukker samt én – typisk en indsatsleder – med hænderne fri og det forkromede overblik. I nogle kredse er det Romeo-patruljerne, der håndterer konceptet sammen med en LIMA-vogn, i andre kredse er det det almindelige beredskab, primært på grund af store geografiske afstande, eller fordi kredsen råder over for få Romeo-patruljer til at kunne dække ind, når behovet opstår.

Fagbladet DANSK

Et udrykningsteam, bestående af politi-

POLITI har talt med politifolk fra syv politikredse i forbindelse med denne artikel. Hovedparten giver udtryk for, at psykisk syg-konceptet ikke fungerer hensigtsmæssigt i alle situationer. For eksempel i meget små rum eller i åbne omgivelser, men også når der indgår stikvåben.

- Faktisk kan det være direkte livsfarligt i situationer, hvor den psykisk syge er bevæbnet med en kniv. Det er for nemt at stikke over eller under skjoldene, siger Morten Bratholm fra Nordjyllands Politi. Han er nystartet hundefører, men har kørt Romeo-patrulje gennem fire år og oplevet flere farlige situationer.

Han bakkes op af kollegaen Lasse Mølgaard fra den nordjyske Romeo-patrulje.

” Hvis folk er psykotiske, men samtidigt er berusede eller påvirket af stoffer, ender de ofte hos os til afrusning i detentionen.

Selvom ingen er i tvivl om, at de er syge, kan de ikke blive indlagt.

- Du er hæmmet af dit skjold. Du har kun én arm at arbejde med, og hvis du skal have

Vagthavende Morten Østergaard Christensen, Sydøstjyllands Politi

styrke i armen, så skal du holde skjoldet tæt ind til dig. Det giver for stor mulighed for, at den psykisk syge kan komme rundt om skjoldet med sit våben og stikke dig. Sæbeskummet kan være med til at distrahere dem, for pebersprayen virker ikke nødvendigvis på psykotiske personer, men skummet gør dem glatte og svære at håndtere.

Lille lejlighed – få muligheder Lasse Mølgaard mindes en situation, hvor både peberspray samt skjold og skum-konceptet kom til kort. Det var hos en psykisk syg mand, som truede med selvmord.

28 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Forsøg: Politi og psykiatrisygeplejersker i fælles udrykning folk og sygeplejersker fra psykiatrien, vil fra den 1. september køre sammen ud til hændelser med psykisk syge personer i fire udvalgte politikredse, som er Østjylland, Midt- og Vestjylland, Fyn og Sydsjælland og Lolland-Falster.

Der er afsat 37,9 millioner kroner fra satspuljemidlerne til forsøget, som skal løbe over tre år. Formålet med en fælles udrykningspatrulje er at sikre en generelt bedre håndtering af psykisk syge personer og et bedre samarbejde på tværs af politi og sundhedsmyndigheder.

Ved udrykning til en hændelse med en psykisk syg person, vil psykiatrisygeplejersken gå først ind og forsøge at tale personen til ro – såfremt vedkommende ikke er udfarende. Politiet, der er i civil, vil holde sig ude af syne. Udvikler situationen sig, sendes sygeplejersken væk, og politiet griber ind.

Politiforbundet sidder med i forsøgets følgegruppe og anbefaler, at den fælles civile udrykningspatrulje placeres uden for normativ i kredsene, så der bliver tale om en skærmet ressource, der udelukkende kører til hændelser med psykisk syge personer.

Ellers risikerer man, at fællespatruljen benyttes til alle mulige andre opgaver og ikke får indsamlet tilstrækkeligt med erfaringer på området, inden forsøget skal evalueres.

Forbundet anbefaler desuden, at man benytter sig af et fast team, da det er vigtigt at kende hinandens tilgange og reaktioner i forskellige situationer.

Politiforbundet er ligeledes meget opmærksom på de problematikker, der kan opstå, hvis der klages over den fælles udrykningspatrulje. Eksempelvis at det er to forskellige klageinstanser, der skal behandle klagen.

Forsøget løber frem til 1. september 2021, hvorefter det vil blive evalueret.

Han sad i køkkenet i sin lille lejlighed og var ulykkelig, men han blev mere og mere aggressiv, efter at Lasse og hans makker havde givet sig til kende, og han truede med en kniv fra køkkenet. De to politifolk stod lige inden for hoveddøren, halvvejs skærmet bag døren til køkkenet. De overvejede kun kortvarigt at benytte sig af pebersprayen, for rummet var for lille, og de risikerede selv at blive blændet. Skjold og skum havde de ikke med, men det ville heller ikke gøre gavn i forhold til de fysiske rammer, de var oppe mod. På et tidspunkt rakte manden ud efter et glas rødvin, der stod på bordpladen i nærheden af dørkarmen, og det lykkedes Lasse at få et tag i hans arm, trække ham ind i dørkarmen, så han tabte kniven, og han blev lagt i håndjern.

I Nordjyllands Politi har de haft nogle nærved ulykker i forbindelse med psykisk syge, der var bevæbnede, og derfor har kredsen besluttet, at man benytter farlig gerningsmand-konceptet, hvis der er våben involveret. Uanset om der er tale om en psykisk syg person eller ej.

- Jeg er aldrig bange for en mand på gaden, der vil slås med politiet. Vi er to, og kan godt håndtere en kniv et baseballbat eller lignende. Men står jeg over for en psykisk syg med et stikvåben, bliver jeg nervøs, for de er så utilregnelige. Bedst som man tror, at man har talt dem ned, kan de gå amok igen, og de mærker ikke smerte, hvis de er stærkt psykotiske, siger Lasse Mølgaard og tilføjer:

” For mig er psykisk syge de værste opgaver at skulle ud til. Det er stakkels mennesker, men de er så svære at aflæse, og de kan vende på et splitsekund. For dem er det virkelighed, at politiet eller andre er efter dem.

De frygter oprigtigt for deres liv og kæmper mod os med alle midler.

Politiassistent Thomas Emil Meedom, Midt- og Vestjyllands Politi

- Jeg er kun politimand otte timer i døgnet. Resten af tiden er jeg far og ægtefælle, og jeg vil gerne hjem til min familie igen.

Skøjter rundt Jeppe Syrach Bomholt er tillidsmand i Københavns Politis reaktionsafdeling. Han efterlyser en modernisering af skjold og skum-konceptet.

- Skum er noget, Fanden har skabt i vrede. Det er utroligt effektivt, men man kan ikke gøre meget bagefter. Alt er glat. En skrækhistorie fra vores kreds er, dengang en kollega fejlagtigt fik fyret al skummet af mod en psykisk syg mand, der havde knive overalt på sig. Meningen er jo, at man kun skal ramme én gang i øjnene og lynhurtigt skride til anholdelse. Men skaden var sket, og alle skøjtede rundt i sæbeskummet og kunne ikke få knivene fra ham. Det kunne være endt grueligt galt, fortæller Jeppe Syrach Bomholt.

I Københavns Politi tilsiger konceptet, at det er reaktionsafdelingen, der skal rykke ud med skjold og skum til voldsomme psykisk syge. Realiteten er dog, at det ofte er en almindelig beredskabspatrulje, der kører til opgaven.

- Det er jo et evigt dilemma i vores arbejde. Hvis vi modtager et alarmopkald om husspektakler, hvor børn skriger i baggrunden, og det lyder til, at det hele er grueligt galt, skal vi så vente med at gøre noget, indtil udrykningssektionen når frem, eller skal nærmeste patrulje, der er to minutter væk, skride ind? Rent historisk har patruljerne jo tidligere klaret sig med de magtmidler, de har, men spørgsmålet er, om det i dag er nok? Mit indtryk

Kort om strømpistoler – også kaldet Tasere Et elektrochokvåben er et håndholdt våben, som giver et elektrisk stød, der kortvarigt lammer kroppens store muskler.

I daglig tale kaldes elektrochokvåben for strømpistoler eller Tasere efter en af de mest kendte producenter – TASER International.

Strømpistoler produceres i to hovedtyper: En type som skal berøre offeret, og en type som udskyder to pile med vedhæftede ledninger, der skal ramme og fæstnes i offeret.

Formålet med strømpistoler er at give offeret et ikke-dødeligt stød, men der er dog sket dødsfald efter anvendelsen af strømpistol.

¦ 03/JUNI 2019 DANSK POLITI

29

¦

er, at der er flere psykisk syge i samfundet, og nogle er

Peberspray, stave og trukne tjenestepistoler

meget dårlige, fordi der er skåret ned på de psykiatriske

For hundefører Thomas Emil Meedon fra Midt- og Vestjyl-

sengepladser, siger Jesper Bach, der er tillidsmand for

lands Politi kunne en Taser have været en god løsning, da

center for beredskabet i Københavns Politi.

han og hans makker for nogle år siden blev kaldt ud til en hændelse, hvor en psykisk syg mand var trængt ind i en

Mangler en mellemløsning

villa til en sovende familie. Det var hustruen, der vågnede

Flere af de politifolk, som DANSK POLITI har talt med,

og opdagede, at der stod en mand i køkkenet. Han var

efterlyser nye tiltag, når de skal håndtere psykisk syge,

forrevet og i færd med at spidse en landmålerstok med

der er bevæbnede eller meget aggressive. En mellemløs-

en kokkekniv. Han fortalte, at politiet ville slå ham ihjel.

ning, som ligger mellem dialogen og tjenestepistolen,

Kvinden var snarrådig og sagde, at hun nok skulle hjælpe

når skjold og skum-konceptet ikke kan anvendes, og når

ham, men han blev nødt til at gemme sig i husets kælder.

psykosen er så slem, at den psykisk syge ikke registrerer

Det gjorde han, og hun gik udenfor og alarmerede politiet.

Dengang kørte Thomas Emil Meedon i beredskabet.

pebersprayen.

Det kunne være en strømpistol – også kaldet en Taser,

Han husker, at han og makkeren trådte ind i villaen med

som politiet i Norge og Sverige i øje-

trukne pistoler. De mødte manden,

blikket tester (se faktaboks til højre).

der nu også var vågnet, og fik ham

I Tyskland, England, Polen, Frankrig, Finland, Schweiz, Holland og Grækenland benytter politiet sig allerede af magtmidlet.

Lars Wolsgaard, næstformand i Vestegnens Politiforening, synes, at dansk politi bør overveje at indføre Tasere.

- Vi har i dag ikke en mellemløsning mellem tale og tjenestevåben, og det mangler vi. Brugen af en Taser ville i mange situationer være langt mere skånsom og sikker for alle parter, mener han.

Også flere nordjyske kolleger ønsker at få undersøgt muligheden for en Taser.

- Tiderne er skiftet. Vi skal oftere håndtere psykisk syge i vores arbejde, og mange er meget voldsomme.

De får ikke den hjælp, de har behov

” Mit indtryk er, at der er flere psykisk syge i samfundet, og nogle er meget dårlige, fordi der er skåret ned på de psykiatriske sengepladser.

ulykker i vores kreds. Eksempelvis

sov et sted i huset. De gik ned i kælderen og hørte, at den psykisk syge var i færd med at smadre alt i et af værelserne for enden af en gang.

- Vi sparkede døren ind og så ham stå som en gladiator klar til kamp med sin spidsede landmålerstok og et skraldespandslåg som skjold. Der var et par meter mellem ham og os. Vi råbte, at han skulle lægge sit våben.

Vi hylstrede pistolerne, da børnene ikke var i rummet, og vi derfor kunne benytte os af pebersprayen, og det gjorde min makker, fortæller Thomas Emil Meedon.

Efterfølgende trak de døren til for ikke selv at få peber i øjnene. Pebersprayen havde dog ingen effekt på den stærkt psykotiske mand, der var overbevist om, at politiet var kommet for at slå ham ihjel. Han begyndte i

for i et overbelastet psykiatrisk system. Vi har haft nogle nærved

gennet ud, men børnene lå stadig og

Tillidsmand Jesper Bach, Københavns Politi

stedet at stikke med spyddet gennem døren.

- Vi sparkede døren op igen og gav

en kollega, der var tæt på at blive

ham min peberspray også. Det havde

stukket i lysken. Vores tese er, at de

ikke den voldsomme effekt, så vi

psykisk syge vil komme mindre til skade, hvis politiet udstyres med en Taser, og det vil også

måtte også benytte stavene for at vælte ham omkuld, så

være mere sikkert for os, fordi vi kan pacificere dem på

vi kunne give ham håndjern på, fortæller Thomas Emil

afstand, siger Peter Holm, der er arbejdsmiljørepræsen-

Meedon og tilføjer:

tant i Nordjyllands Politi.

- I den her situation, hvor vi skønnede, at det var for ri-

Arbejdsmiljøorganisationen og Nordjyllands Politifor-

sikabelt at bruge vores tjenestevåben, ville det have være

ening har i over et år arbejdet for at få ønsket behandlet i

mere skånsomt, hvis vi havde kunnet pacificere ham med

CAMU, det centrale arbejdsmiljøudvalg under Rigspoliti-

et stød fra en Taser.

et, men indtil videre uden held.

- Vores tanke er ikke, at Taseren skal udleveres som et

Dilemmafyldt opgave

personligt magtmiddel. Den kan eksempelvis ligge i LI-

Men bagsiden er til at få øje på. Strømmen fra en Taser er

MA-vognen eller på stationen, hvor vagthavende bestem-

for eksempel ikke ufarlig. Der er således registreret enkel-

mer, om den skal tages med til en politiforretning med

te dødsfald i forbindelse med, at politiet i andre lande har

en psykisk syg. Måske vil en Taser også kunne forebygge

brugt Tasere.

tilfælde af suicide by cop, siger Peter Holm.

30 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Flere politifolk, som DANSK POLITI har talt med, sætter

” Vi har i dag ikke en mellemløsning mellem tale og tjenestevåben, og det mangler vi. Brugen af en Taser ville i mange situationer være langt mere skånsom og sikker for alle parter.”

Tillidsmand i beredskabet Lars Wolsgaard, Københavns Vestegns Politi

Svensk og norsk politi tester Tasere I Sverige har politiet siden januar 2018 testet Tasere.

Det foregår i fire politiregioner, ligesom alle indsatsgrupper har adgang til magtmidlet, hvilket svarer til, at omkring 700 politifolk deltager i pilotprojektet.

De svenske erfaringer er indtil videre, at Taseren virker godt præventivt, når politiet truer med at trække den, men Taseren har også nogle begrænsninger, når den tages i brug. Er en jakke for tyk, trænger strømmen ikke optimalt igennem. Det gør stadig ondt på personen, men vedkommende knækker ikke sammen. Taseren fungerer allerbedst, når den rammer huden direkte, lyder de svenske erfaringer.

Svensk Politi har i gennemsnit brugt Taseren en gang i døgnet siden forsøgets begyndelse, og det er primært i forbindelse med knive og spidse våben eller trusler om vold, at politifolkene har trukket deres Taser.

Norsk Politi igangsatte et toårigt pilotprojekt med Tasere ved årsskiftet. Omkring 500 politifolk i fire norske politidistrikter er udstyret med dette magtmiddel.

Norsk Politi ønsker at undersøge, om en Taser kan reducere skader i forbindelse med politiets brug af magt hos såvel den, der bliver pågrebet, som hos

også spørgsmålstegn ved, om et ekstra magtmid-

politifolkene. Desuden ønsker man svar på, om bru-

del er den rette vej at gå. Både generelt for dansk

gen af Tasere vil påvirke politiets øvrige metoder i

politi, men også specifikt i forhold til opgaven med

forbindelse med magtanvendelse.

de psykisk syge. Der er jo tale om syge, ulykkelige

Til forskel for dansk politi bærer norske politifolk

mennesker og ikke kriminelle, som politiet står

ikke tjenestepistol, medmindre der er tale om særli-

over for. Omvendt er det mere og mere hyppigt, at

ge risikofyldte situationer eller steder.

de må rykke ud til hændelser med psykisk syge, ofte på daglig basis. Alle er meget bevidste om,

KILDER: POLITIFORUM OG POLISEN.SE

hvor farlig politiopgaven kan være, fordi mange psykisk syge er tikkende bomber, når de ikke får den rette hjælp og medicinering.

En ny rapport fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet har vurderet, at i tre ud af fire tilfælde, hvor sindssyge kriminelle dømmes til behandlingsstraf, har de været i ”utilstrækkelig psykiatrisk behandling” i tiden op til, at de begik drab eller drabsforsøg.

- Jeg synes, der er kæmpe dilemmaer indbygget i politiopgaver med psykisk syge. Der er liv på begge sider, som kan være i fare, for det er en af de farligste og uforudsigelige opgaver, som politiet løser. Vi vil så nødigt skyde eller skade en psykisk syg, men vi bliver også nødt til at tænke egen sikkerhed, siger Jesper Bach, der er tillidsmand for center for beredskab i Københavns Politi.

Det er denne type strømpistol, af typen Taser X26P, som norsk politi for tiden tester. Foto: Taser

¦ 03/JUNI 2019 DANSK POLITI

31

- Vi skal have vurderet, om dansk politi har de rette magtmidler og koncepter i dag i for-

Politiforbundet:

Vi skal have undersøgt, om vi har de rette koncepter og magtmidler

hold til opgaveløsningen. Derfor har Politiforbundet det seneste halvandet år arbejdet for at få nedsat en national beredskabsfølgestab, hvor der kan ske evaluering af de nuværende indsatskoncepter og en udvikling af dem, hvis det er nødvendigt. Nogle af dem er over 10 år gamle og trænger til en evaluering.

Sådan siger Michael Bergmann Møller, der er medlem af Politiforbundets forhandlingsudvalg og politisk ansvarlig for sikkerhed, udstyr og udrustning.

Han fortæller, at Politiforbundet får sæde i følgestaben sammen med National Beredskabsafdeling (NBA), Center for Flåde- og Materielstyring (CFM), Politiskolen samt en ledelsesrepræsentant fra alle landets politikredse.

- De tilbagemeldinger, vi får fra flere kredse og kolleger, er, at psykisk syg-konceptet ikke altid fungerer tilfredsstillende. At man skøjter rundt i skummet, og at der kan stikkes med våben imellem eller rundt om skjoldene. Det skal vi have set nærmere på, siger Michael Bergmann Møller.

Han beskriver håndteringen af psykisk syge personer som en af de farligste opgaver, politiet rykker ud til.

- Det er ofte med hjertet oppe i halsen hos kollegerne, for en tilsyneladende ufarlig situation kan lynhurtigt skifte karakter, når personen er psykotisk. Kollegerne ved godt, at de altid skal være

TEKST FOTO

KARINA BJØRNHOLDT UNSPLASH

mentalt forberedte på det værste, men uforudsigeligheden i disse opgaver er en belastning, siger Michael Bergmann Møller.

Politiforbundet sidder med i følgestaben, når politiets nuværende indsatskoncepter, herunder psykisk syg-konceptet, snarligt bliver evalueret.

Men der bør også ses nærmere på udenlandske erfaringer omkring brug af Tasere. Det mener Michael Bergmann Møller, der er Politiforbundets politiske ansvarlige på området.

Behov for ekstra magtmiddel?

Politiforbundet mener, at beredskabsfølgestaben bør sætte det lange lys på og undersøge, hvilke koncepter og magtmidler politiet bruger i andre lande.

Både Politiforbundet og Rigspolitiet får henvendelser fra kolleger om, at der kan være et behov for et ekstra magtmiddel i form af en Taser, og Michael Bergmann Møller opfordrer Rigspolitiet til at tage problemstillingen seriøst og få undersøgt fordele og ulemper.

- Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke forholde mig konkret til, om det er en god eller dårlig idé med et nyt magtmiddel, eller hvordan det i givet fald skal benyttes. Fordele og ulemper skal først undersøges til bunds. Forbundets fokus ligger på kollegernes mulighed for at løse opgaven i forbindelse med psykisk syge personer ved brug af mindst mulig magt. Det er selvsagt en fordel for både den psykisk syge og kollegerne, siger Michael Bergmann Møller.

32 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Beredskabskoncepterne skal forenkles Færre og mere enkle beredskabsmæssige koncepter. Det bliver sandsynligvis den nye strategiske vej i dansk politi. Det fortæller politiinspektør Uffe Stormly fra National Beredskabscenter i Rigspolitiet (NBC). Paletten af magtmidler er også noget, som Rigspolitiet jævnligt ser på – herunder om indførelsen af en Taser vil give mening.

TEKST FOTO

KARINA BJØRNHOLDT UNSPLASH

Hvis værktøjskassen er for fyldt,

skarpe situationer, ”skal sidde på kollegaens rygrad”. På

kan du miste overblikket over, hvilket værktøj du skal

den måde opnår vi en større sikkerhed i opgaveløsning

gribe efter, når en opgave skal løses. Måske mestrer du

for politipersonalet og tredjemand. Vi skal derfor ikke

heller ikke værktøjet til perfektion, fordi du også benyt-

nuancere tingene mere end højest nødvendigt i vores

ter dig af alt dit andet værktøj, som du løbende har fået

koncepter, hvor dette er muligt, siger Uffe Stormly og

købt. Derfor kan det være en god idé at få ryddet op i din

fortsætter:

værktøjskasse.

Sådan lidt fortegnet kan opgaven for den nationale beredskabsfølgestab, som Rigspolitiet for ganske nyligt har nedsat, beskrives.

Staben skal efter sommerferien i gang med systematisk at evaluere alle politiets beredskabsmæssige koncepter,

- Derfor vil vi sammen med Politiskolen arbejde mere med de tre grundlæggende principper: Handlepligt, enkelthed og skalerbar i vores koncepter. Det skal gerne medvirke til, at vi bliver mere sikre og robuste i vores opgaveløsninger, for hvis alle kan lidt af det hele, er der en risiko for, at ingen rigtig kan noget, siger Uffe Stormly.

herunder psykisk syg-konceptet. Målet er at sikre, at koncepterne fungerer i den kompleksitet, politiet agerer i.

En fremgangsmåde kan være at skabe færre og mere

Vurderer behovet for nyt magtmiddel Udover at evaluere de beredskabsmæssige koncepter vil

enkle koncepter og i stedet fokusere mere på, at de funda-

følgestaben også forholde sig til politiets magtmidler –

mentale grundlæggende beredskabsprincipper, der læres

blandt andet se på de udenlandske erfaringer med Tasere.

på Politiskolen og vedligeholdes gennem politiets træning

- I Rigspolitiet drøfter vi jævnligt politiets magtmid-

og øvelse. Det forklarer politiinspektør Uffe Stormly, der

ler og overvejer, om der er behov for ændringer. Tasere

er ansvarlig for beredskabet i NBC.

kunne være en mulighed. I givet fald vil vi på baggrund

- Skal politiet i en politioperativ skarp situation for

af en analyse vurdere, hvorvidt der skal igangsættes et

eksempel have flere måder at gå ind ad en dør på? Det vil

pilotprojekt for at høste vores egne erfaringer, siger poli-

som udgangspunkt altid bero på den konkrete situation,

tiinspektøren.

men vores hensigt er, at de ting, vi skal kunne i disse

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

33

Absalon Áargarð har været politiforeningsformand på Færøerne i fem år og sidder også med i Politiforbundets Hovedbestyrelse.

Færøerne:

Håbet om en indendørs skydebane er skudt i sænk 34 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Det kan været svært at bevare optimismen, når man befinder sig i en evig venteposition. Og det er efterhånden blevet en permanent tilstand for politiet på Færøerne. De venter stadig nu på et nyt radio- og IT-system, en ny politistation og bedre forhold på den udendørs skydebane. De færøske vejrforhold er barske, derfor virker det også helt hen i vejret med en udendørs skydebane, mener politiforeningsformanden, hvis tålmodighed er ved at være brugt op.

TEKST

M

STINE SVARRE GAARDHØJ

ellem får og fjelde skal politi-

- Man kan i værste fald frygte, at de færøske politifolk

folk på Færøerne forsøge at

ikke får den tilstrækkelige skydetræning sammenlignet

ramme skiven, når de har de-

med deres danske kolleger. Det, synes jeg, ikke er i orden,

res obligatoriske skydeøvelser.

og jeg håber, at der bliver gjort noget ved det. Desværre

Skydebanen er midlertidig, og

har alle planer om en indendørs skydebane lange udsig-

så er den udendørs. Det be-

ter, konstaterer Absalon Áargarð.

tyder, at alt skal sættes op og pakkes ned til hver skydeøvel-

Planerne om en ny skydebane var egentlig i gang i forbindelse med opkøb af jord og ejendom på den nuværen-

se. Vejrforholdene på Færøerne sætter også helt naturligt

de midlertidige skydebane, som færøsk politi lejer sig ind

sit præg på skydningen. Det siges, at man på Færøerne

på. Men det er ikke blevet til noget af forskellige årsager.

kan opleve alle fire årstider på samme dag. Regn, blæst og

Politiforbundet har bragt de kritisable forhold ind i CAMU,

tåge er desværre tit årsag til, at skydningen må indstilles.

som er det centrale arbejdsmiljøudvalg i Rigspolitiet.

- De skiftende og voldsomme vejrforhold er nok det, der udfordrer allermest, fortæller Johannes Østerø, som er

En evig venteposition

skydeinstruktør i færøsk politi.

Det er nærmest blevet en tilstand for færøsk politi at

Det er hans ansvar at få alle politifolk på Færøerne

befinde sig i en evig venteposition. Udviklingen går meget

igennem de to obligatoriske skydeøvelser hvert år, og han

langsomt, og mange gange skal politiforeningen og ledel-

oplever store udfordringer på grund af de dårlige forhold.

sen råbe højt for, at Rigspolitiet husker dem, når der sker

Reelt har de to uger til at få alle kolleger igennem øvelsen

nye tiltag.

i første halvår.

- Det er næsten altid en kamp med tiden, da vi først må

- Det er et vilkår for os i færøsk politi, at vi tit bliver glemt. Men heldigvis synes jeg, at det er blevet bedre, og

gennemføre skydningen efter den 25. maj på grund af få-

vi skubber hele tiden på, så vi bliver behandlet på lige fod

rene, der får lam om foråret. Vejret betyder, at vi ofte må

med de andre kredse, siger Absalon Áargarð.

aflyse eller stoppe midt i øvelsen, hvis der for eksempel kommer tæt tåge. Det er ofte det muliges kunst at få alle

Nye radioer på vej, men gammelt IT-system

kolleger igennem. Men vi gør det, så godt vi kan, under

Det har taget flere år at få udskiftet radiosystemet. De har

nogle svære forhold, siger Johannes Østersø.

stadig et ældgammelt system, som for længst er kasseret i

Foreningsformanden i Færøsk Politiforening, Absalon Áargarð, kalder skydeforholdene for urimelige og kritiserer dem for at være helt uacceptable.

Danmark. Men nu er der underskrevet en kontrakt, og de nye radioer er snart på vej.

- De sidste par år har kollegerne ikke engang gidet at

¦

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

35

¦

tage radioen med, når de kører patrulje. De bruger deres mobiltelefoner i stedet. Radioerne er så gamle, at en kollega har set dem udstillet på et politimuseum i Norge.

Og der var det endda en nyere version end vores, fortæller Absalon Áargarð grinende.

Med hensyn til IT-systemerne har Koncern IT meldt ud, at de forventer, at færøsk politi kommer på POLSAS i 2020.

- Vi forsøger at tro på det, men de har mange gange før lovet noget, de ikke kunne holde. Tit bliver beslutningerne ændret på selve målstregen, og derfor tør vi ikke tro på noget, før vi har udstyret. Vi er nok det, man kalder erfaringsramte, konstaterer Absalon Áargarð.

Det ærgrer foreningsformanden, at Færøerne konstant sakker bagud, når det kommer til at være med på fremtidige opdateringer og brugen af forskellige apps, som følger med POLSAS.

Oppe mod systemet Følelsen af at være oppe mod et system kender de færøske kolleger også alt for godt. Der sker desværre tit fejl i forhold til pension, skat eller barsel. Det er for eksempel mere reglen end undtagelsen, at der er bøvl, når kolleger går på pension. Der er også talrige eksempler på, at skatteregler driller, og medlemmer fejlagtigt og lige pludselig bliver opkrævet skat i Danmark.

- Der er alt for ofte, at kolleger, der går på pension, venter tre til fire måneder på at få udbetalt deres penge. Folkepen-

Udsigten fejler ikke noget på dette luftfoto fra Færøerne.

Skydebanen befinder sig nederst til højre i billedet, hvor man kan skimte en bygning med hvidt tag.

sionstillægget bliver også tit glemt. Det kunne være dejligt, hvis det bare kørte, uden at vi skal starte forfra igen og igen med samme slags sager, siger Absalon Áargarð.

Han efterlyser mere smidige regler blandt andet i forbindelse med at søge om dansk personnummer til ægtefæller, når en kollega skal på pension, og når der skal oprettes nye medarbejdernumre, som tit giver problemer systemerne imellem.

Inddraget i processen for nye uniformer Vejrforholdene på Færøerne gør, at der er helt særlige behov til regntætte uniformer og støvler. Her har færøsk politi døjet med en uniformering, der måske godt kan holde tæt ved en regnbyge i Danmark, men slet ikke passer til de nordatlantiske vejrfænomener. Derfor er foreningsformanden meget tilfreds med, at den færøske politiforening er blevet inddraget i processen vedrørende den kommende uniformspakke, da færøsk politi har særlige ønsker og behov.

- Der er heldigvis ting, der rykker, og vi har store forventninger til de nye uniformer, siger Absalon Áargarð.

Positivt livssyn Men bortset fra at være politikredsen højt mod nord, som befinder sig i en evig venteposition, så mener foreningsformanden trods alt, at tingene går godt på Færøerne.

- Det går trods alt fremad og i den rigtige retning. Vi har en god politikreds med et fantastisk sammenhold. Men jeg vil fortætte med at gøre opmærksom på de ting, som ikke fungerer, afslutter Absalon Áargarð.

36 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

” Vejret betyder, at vi ofte må aflyse eller stoppe midt i øvelsen, hvis der for eksempel kommer tæt tåge. Det er ofte det muliges kunst at få alle kolleger igennem. Men vi gør det, så godt vi kan, under nogle svære forhold.”

Johannes Østersø, skydeinstruktør

” Det er et vilkår for os i færøsk politi, at vi tit bliver glemt. Men heldigvis synes jeg, at det er blevet bedre, og vi skubber hele tiden på, så vi bliver behandlet på lige fod med de andre kredse.”

Absalon Áargarð, foreningsformand

En evig kamp mod vejrguderne og tiden. Her er skydeinstruktør Johannes Østerø og Absalon Áargarð med skydebanen i baggrunden. Skydeøvelserne er presset af en kort tidsperiode og de ustabile vejrforhold. Der er ingen aktuelle planer om at lave en indendørs skydebane.

Museumsgenstande eller ej. Radiosystemet er gammelt og virker ikke godt nok til, at kollegerne gider slæbe dem med på patrulje. Et nyt radiosystem er heldigvis på vej.

Færøsk Politi skal ligesom alle andre politikredse have en mobil politistation. Den er netop ankommet til stationen i Tórshavn og inspiceres her af vpi. Jógvan Páll Joensen og pk. Rani Wardum.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

37

Birita Ellevang har kørt patrulje i næsten halvandet år. Hun vil gerne fortsætte i beredskabet i mange år, men drømmen er på sigt at blive hundefører.

- De spurgte, om jeg var klar til at blive et kendt ansigt 38 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Birita på 30 år er politibetjent på Færøerne. I den næstmindste politikreds i dansk politi er der lige omkring 100 politifolk til at passe på deres 50.000 indbyggere. I et alle-kender-alle samfund kan politiopgaven både blive lettet og besværliggjort af de personlige relationer. En del af jobbet er utvivlsomt, at politifolkene bliver et kendt ansigt.

TEKST

I

BENEDICTE RASMUSSEN

Tórshavn hænger der valgplakater af de færøske kandidater til Folketingsvalget. Et billede af

med et indbyggertal på omkring 5.000 indbyggere.

Birita Ellevang blev færdiguddannet på Politiskolen i

en kvinde der hedder Barbara. Efternavnet er

Brøndby for snart halvandet år siden. Fyldt med gåpåmod

unødvendigt. Her er der altid nogen, der kender

til patrulje-livet vendte hun tilbage til Færøerne.

nogen, der kender hende. Det samme gælder

Det har altid været en drøm at blive polititjenestemand,

for politifolkene. I et samfund med lige over

da hun, som mange andre politiaspiranter, har drømt

50.000 indbyggere bliver man hurtigt et kendt

om en alsidig og uforudsigelig hverdag, hvor man gør en

ansigt.

forskel.

Birita Ellevang er ét af politiets ansigter. Hun er 30 år,

Derfor var det heller ikke afskrækkende, at hun ikke

født og opvokset i Tórshavn og arbejder i dag i politiets

kom ind i første forsøg, men måtte vente til næste optag.

beredskab. Hun blev færdiguddannet politibetjent i januar

For at blive optaget i færøsk politi gennemgår ansøgerne

2018, hvor hun startede i Klaksvík Politi. Ni måneder

samme optagelsesprøver som de danske politiaspiranter,

senere kom hun til politistationen i Tórshavn. Lige nu er

men prøven og udvælgelsen foretages af færøsk politi. Der

hun sommerafløser i Klaksvík.

er omkring 60 ansøgere per gang. Kun få kommer gennem nåleøjet. Uddannelse og praktik foregår sammen med

Drøm om politiskiltet Hendes lange brune hår hænger ned langs skuldrene og dækker det øverste af en tyk, blåstribet uldsweater.

deres danske studiekammerater på Politiskolen i Brøndby.

Som 26-årig rykkede hun derfor rødderne op og flyttede til København.

Politiskjorten er ikke på i dag. Efter et ni-dags rul har hun holdt fri. I morgen starter endnu en vagt på lokalstatio-

Fra København til Klaksvík

nen i Klaksvík, som er den næststørste by på Færøerne

Det var dog en stor omvæltning at komme tilbage til Færøerne. Birita beskriver det selv som at gå fra den ene yderlighed til den anden. Hun var i praktik i landets største politikreds, hvor hun sluttede af på Station City i hjertet af den københavnske bydel Vesterbro. En station,

” Jeg savnede København meget i starten. Det var underligt at have tid igen.

På Station City var der hele tiden noget at rykke ud til.

Det er der ikke her. Derimod er der tid til at trække vejret, før vi kører ud igen og det kræver faktisk tilvænning.

hvor der altid er gang i patruljebilerne, og hvor der kon-

Birita Ellevang

På gaderne i Tórshavn hilser folk på hinanden. I et

stant er opgaver at tage fat i. Kontrasten til Klaksvík er stor. Her fik hun en stilling på deres lokalstation, hvor der er 11 kolleger, og intensiteten i opkaldene til alarmcentralen svinger meget.

- Jeg savnede København meget i starten. Det var underligt at have tid igen. På Station City var der hele tiden noget at rykke ud til. Det er der ikke her. Derimod er der tid til at trække vejret, før vi kører ud igen, og det kræver faktisk tilvænning, fortæller Birita.

I dag savner hun ikke København. Hun søgte i sin tid ind til færøsk politi, fordi hun gerne ville arbejde i sit hjemland, og hun har ingen intention om at arbejde i en politikreds i Danmark.

Selv i Klaksvík kender de mit navn

¦

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

39

¦

alle-kender-alle-samfund er det næsten usandsynligt, at der er indbyggere, der ikke kender nogen, der har et

ind for hinanden, hvis situationen kommer for tæt på.

- Min kollega fik for eksempel valget om, hvorvidt hun

familiemedlem, ven eller bekendt i politiet. Derfor bliver

ville underrette en pårørende til en død, hvor hun kendte

ansøgerne til færøsk politi også stillet spørgsmålet til

familien personligt. Min makker valgte at takke nej, da

optagelsesprøvens samtale: ”Når du vender tilbage fra

situationen var for hård. I de situationer får vi valget.

Danmark til Færøerne, så ved alle, hvem du er. Er du klar

Andre ville måske have haft det bedst med, at de leverede

på det?”

de triste nyheder selv. Derfor er det godt, vi bliver spurgt.

I sin tid sagde Birita prompte ja til spørgsmålet.

Og uanset hvad vi vælger, bliver vi mødt med forståelse

- Jeg tænkte egentlig ikke meget over det. Det var først,

fra vores kolleger, fortæller Birita.

da jeg startede på lokalstationen i Klaksvík, hvor jeg hverken har venner eller familie, og folk alligevel kendte

Stopper venner og bekendte

mit navn, at det gik op for mig, at det var rigtigt, fortæller

Når Birita tager politiuniformen på, oplever hun at blive

Birita.

mødt med respekt og autoritetstro. Både bekendte og

Hun fik hurtigt indblik i, at selvom hun ikke kendte bor-

fremmede anerkender uniformen og betydningen af den,

gerne, så kendte de hende. I sin

forklarer hun. I situationer, hvor

første tid i Klaksvík skulle hun i

hun stopper bekendte, oplever

forbindelse med en sag kontakte en borger telefonisk. Hun ringede ham op, og han kendte hendes fulde navn, hvem hun var, og hvilken by hun boede i.

- Det var specielt, at en mand, jeg aldrig havde set eller hørt om før, vidste, hvem jeg var. Det viste ret godt, at det ikke er løgn, når der bliver sagt, at folk ved, hvem politifolkene er.

Normalt forbinder Birita lokalkendskabet og indbyggerkendskabet som en fordel i politiarbejdet. Hun har indblik i deres liv og kan derfor udføre en mere personlig service.

- Jeg ved, hvad folk har med i bagagen. Ser vi den samme unge dreng igen og igen i noget skidt, så ved vi ofte, hvilke udfordringer han har med. Det giver grobund for en langt bedre dialog og forståelse af, hvordan

” Jeg ved, hvad folk har med i bagagen.

Ser vi den samme unge dreng igen og igen i noget skidt, så ved vi ofte, hvilke udfordringer han har med. Det giver grobund for en langt bedre dialog og forståelse af, hvordan vi skal håndtere situationen.

at slippe pænt udenom.

- Jeg har da flere gange stoppet nogen ude på vejene, hvor jeg ikke var opmærksom på, at jeg kendte føreren af bilen. Så siger jeg til dem: ”Nu har jeg stoppet dig, og du får altså den bøde.”

Indtil videre har jeg ikke oplevet negative tilbagemeldinger. De griner ofte lidt og takker for bøden, siger hun.

Det er netop uundgåeligt at slippe for kontakt med bekendte i arbejdet. Det kan både være ved en fartbøde, en arrestation, tumult i nattelivet – eller hvis en bekendt har været offer for kriminalitet. Det hører til politijobbet i et mindre samfund. Det betyder også, at politifolkene nemt får rollen som politi i fritiden.

For Birita har det derfor stor

Birita Ellevang

betydning, at hun kan slippe

vi skal håndtere situationen,

politikasketten, når hun har fri.

fortæller hun.

For at tegne linjerne skarpt op, forklarer hun, at i

hun ikke, at der bliver forsøgt på

Hun vil ikke konstant være politi, og det har hendes nærmeste stor forståelse for.

patruljebilen i København stoppede hun ”bare” en junkie

- Jeg sætter stor pris på, at mine venner og familie for-

eller ”bare” en tyv. Det var endnu en kriminel og endnu

står, hvornår jeg er hvad. Når jeg har uniformen på, er jeg

en situation, der skulle håndteres. I hjemstavnen er det

politi og på arbejde. Jeg stopper folk, hvis de overtræder

uundgåeligt at se anderledes på det. Her er det X’s eller

reglerne. Men når jeg har fri, så er jeg ikke længere politi,

Y’s familiemedlem, ven eller bekendte, de stopper.

men bare Birita, siger hun.

Når arbejdet kommer for tæt på

og bekendte. For dem er hun hele tiden politikvinde, og

Ifølge Birita kan arbejdet komme meget tæt på. Hvis en

det er et vilkår.

Det er sværere at slippe politirollen hos perifere venner

polititjenestemand bliver sendt ud til episode hos én, de

Fremtidsudsigterne er at fortsætte i beredskabet i en

kender. Eller hvis de skal køre ud til en færdselsulykke,

del år frem. Hun kan godt lide det direkte arbejde ved at

hvor de hurtigt finder ud af, at de kender en af de tilska-

køre ud og hjælpe. Men hvis Birita skal beskrive sin frem-

dekomne. Chancen for, at det sker, er stor på Færøerne, og

tid i politiet, så vil hun gerne på sigt blive hundefører.

det kan gøre arbejdet svært.

Hvis hun bliver det, så bliver hun den første kvindelige

De har derfor nogle uskrevne regler om, at man dækker

40 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

hundefører på Færøerne.

KORT NYT ¦

Fik du læst:

Konfliktråd under forskningsluppen Hvad virker bedst, når offer og gerningsperson mødes til mægling? Hvordan kan det både hjælpe

Storbritannien:

den forurettede videre og

Mere end en ud af hver femte politibetjent har PTSD

samtidig påvirke gerningspersonen til ikke at begå ny kriminalitet?

Det er to forskere fra Aarhus Universitet ved at

Et undersøgelse fra

laterede det direkte til

mikere fastslået det

undersøge i tæt samar-

Cambrige Universi-

deres politiarbejde, og

samme. Hvis politi-

bejde med syv deltagende

ty viser, at mere end

69 procent at det ikke

folk er ved at falde fra

politikredse og Rigspolitiet.

en ud af hver femte

bliver håndteret godt af

hinanden, hvordan kan

I forsøget undersøger de

politibetjent lider af

deres arbejdsplads.

vi forvente, at de kan

effekterne af det nuværen-

servicere og beskytte

de konfliktråd over for en

der meldte om psykiske

befolkningen, lyder det

anden type mægling, der

problemer på grund af

fra Policefederation of

er en udenlandsk metode

litifolk, der besvarede

arbejdet, gik på trods af

England and Wales.

kaldet ”Restorative Justice

undersøgelsen rappor-

dette stadig på arbejde.

post traumatisk stress (PTSD) .

21 procent af de po-

terede om symptomer,

93 procent af dem,

- Vi har gentagne

der relaterer til PTSD.

gange sagt, at politi-

66 procent af dem, der

folkene er ved at bryde

fortalte, at de havde

sammen, og nu har

psykiske problemer, re-

respekterede akade-

Britisk politi er blevet beskåret med 22.000 årsværk siden 2010.

Conferencing” – på dansk Konferencemodellen.

- Vi håber på at kortlægge, hvilken type møde der

KILDE: WWW.POLFED.ORG

gavner bedst. Det handler ikke udelukkende om at se på, hvilken fremgangsmåde der nedbringer fremtidig kriminalitet mest. Ideen

Norske politistuderende uddannes som noget nyt i hadforbrydelser Antallet af hadforbrydelser i Norge er steget med 20 procent fra 2017 til 2018.

er, at mæglingen både skal hjælpe den forurettede videre og holde gerningspersonen fra at begå ny kriminalitet. Det ene udelukker bestemt ikke det andet,

Samtidig er mørketallene inden for denne kriminalitetsform meget store.

siger Sarah Van Mastrigt,

Men nu har Politihøgskolen i Norge uddannet det første kuld af studerende i

der er en af hovedforskerne

faget hadforbrydelser. En af dem, der har været til eksamen i faget, er Pål Tore

på projektet.

Haga, radikaliseringskontakt i Vest politidistrikt. Han mener, det er vigtigt at få sat større fokus på hadforbrydelser.

- Vi i politiet må få mere viden om, hvor skadeligt det er at blive udsat for

Læs hele artiklen på www.dansk-politi.dk

dette, både på individ- og gruppeniveau, siger han til det norske politiblad, Politiforum.

Faget hadforbrydelser skal nu evalueres, inden den norske politiskole bestemmer, om det skal fortsætte.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

41

PORNO

POLITIET TEKST

FOTO

Den 30. maj var det 50 år siden, at Danmark – som det første land i verden – frigav billedpornografien. Begivenheden satte Danmark på verdenskortet – på godt og ondt. Den politiafdeling, der varetog bekæmpelsen af pornografien, fik af offentligheden tilnavnet ”pornopolitiet”.

Opdagelsesbetjentene skulle blandt andet jage utugtige fotografier.

PH.D. FREDERIK STRAND, MUSEUMSLEDER VED POLITIMUSEET POLITIMUSEET

O

p igennem slutningen af det 19. århundrede var antallet af utugtige billeder steget betydeligt.

Som følge heraf blev hele feltet omkring det utugtige materiale flyttet fra Køben-

havns Politis III. Inspektorat og placeret under et nyt inspektorat, nemlig IV. Politiinspektorat, som blev oprettet i 1902. Inspektorat overtog fra opdagelsespolitiet ”alle sager af ikke egentlig kriminel beskaffenhed”, som det hed.

Inspektoratet bestod af en politiinspektør og 10 politifolk, der alle fik titel af opdagelsesbetjente. Og det var under dette nye inspektorat, bekæmpelsen af pornografien kom til at ligge. I eftertiden blev IV. Politiinspektorat kendt som ”pornopolitiet”. Inspektoratet havde imidlertid flere andre opgaver,

42 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

POLITIHISTORIE

blandt andet selvmord, pludseligt indtrufne dødsfald, eftersøgninger i civile sager, familieretlige sager, men også presselovsovertrædelser og naturligvis overtrædelser af straffelovens § 184 (utugtsparagraffen). Det noget specielle arbejdsområde omkring håndhævelsen af § 184, gav inspektoratet et lidt blakket ry. Billedet er imidlertid en anelse fortegnet. Der var faktisk nogle endog ganske store kapaciteter ansat i IV. Inspektorat. En af disse var inspektoratets første politiinspektør, August Goll.

IV. Inspektorat ved det

Han var uddannet cand.jur. og havde

s oprettelse. I midten poli tiinspektør August Gol

l.

forinden fungeret som fuldmægtig i Københavns Politi. Goll gjorde i øvrigt

at ytre sig? Nogle sager gav naturligvis

Inspektorat var dog ikke det eneste, der

en fornem karriere. Efterfølgende blev

sig selv – hvis der var tydelige kønsdele

spillede ind i forhold til den skærpede

han politimester i Aarhus for siden at

eller samlejestillinger. Sammenfatten-

kamp mod særligt billedpornografi-

avancere til Rigsadvokat.

de kan man sige, at følgende kriterier

en. I 1898 blev den Indre Missionske

gjorde sig gældende, når man vurdere-

forening, Vigilia, oprettet. Foreningens

Det utugtige billede

de utugtige billeder: De måtte ikke vise

talsmand var i en lang periode pastor

Det var altså en engageret og kompe-

kønsbehåring og kønsdele, modellerne

Ege, sognepræst ved Skt. Jacobs Kirke.

tent person, der tiltrådte som politi-

måtte ikke have et eksplicit seksuelt

I årene herefter gjorde pastor Ege og

inspektør. Gradvist begyndte en ny

udtryk, og endelig var fremstilling af

Vigilia i stigende grad livet surt for de

systematik da også at vinde indpas i

kopulation i enhver form en overtræ-

illegale pornoforhandlere. Foreningen

afdelingen. Man begyndte særligt at

delse af utugtsparagraffen. Disse tre

havde et erklæret formål om ”at kæmpe

ordne det stigende antal konfiskerede

kriterier skulle i vidt omfang danne

for Moralens Højnelse”. I den forbindelse

og forbudte billeder. De blev nu samlet

ramme for vurderingerne af de utugti-

dedikerede foreningen sig særligt til at

i oversigtsmapper, så man kunne lære

ge fotografier. Senere blev de vordende

holde et ”aarvaagent Øje med Pressen

af tidligere domme på området. Dette

politifolk også oplært i denne skelnen,

(…) Skønlitteraturen og de offentlige

gjorde arbejdet nemmere, når der skul-

når de på Politiskolen – der blev opret-

Forlystelser”. Vigilia måtte dog ærligt

le rejses nye sigtelser for overtrædelse

tet i 1914 – ikke blot skulle terpe lovgiv-

indrømme, at ”Arbejdet var vanske-

af § 184. Ved at samle billederne, fik

ning og efterforskningskundskab, men

ligt, dels fordi Bestyrelsen stod ene i

man mere systematisk afdækket ram-

også lære at skelne mellem tugtige og

Arbejdet, dels fordi de gældende Loves

merne for, hvornår et billede egentlig

utugtige billeder. Det har været interes-

Ordlyd gjorde det vanskeligt at ramme

overtrådte utugtsparagraffen – for hvad

sant undervisning.

Udskejelserne”. Vigilias sidste udsagn var nok ikke kun møntet på deres

ville det overhovedet sige, at et billede var utugtigt? Her stod IV. Inspektorat

På mission mod utugten

modstandere, men også deres væsent-

med en særdeles vanskelig opgave.

De ændrede efterforskningsmæssige

ligste medspiller – ordensmagten. IV.

Man satte derfor en række forskellige

procedurer inden for det nyoprettede IV.

Inspektorat og Justitsministeriet var

kriterier op for, hvornår et billede kun-

nemlig langt fra altid de mest dynami-

ne karakteriseres som utugtigt.

ske forfølgere af pornografien, set ud fra

Et afgørende punkt var synlige kønshår. Blev dette vist på billedet, var der som udgangspunkt en sag. Der behøvede dog ikke være synlige kønshår,

e at skelne Politifolkene skulle lær gtige billeder. utu og tige tug lem mel benyttet som Her ses et foto, der blev på Politiskolen. ale teri ma ngs isni erv und

Vigilias aktivisme. Ofte var ordensmagten henholdende og lod mange sager falde ud fra et skøn om, at det materiale, Vigilia indleverede, ikke faldt ind under

for at der var tale om en overtrædelse

utugtsparagraffen. Sådan gik det dog

af § 184. Stillede modellen sig således

naturligvis langtfra altid, og en ikke

i en eksplicit seksuel positur, kombi-

ubetydelig del af de retssager, der blev

neret med delvis nøgenhed, kunne der

rejst for brud på utugtsparagraffen i

være tale om en overtrædelse af § 184.

perioden efter 1901 byggede således på

Sidstnævnte sager var naturligvis de

materiale indsamlet af Vigilias utrætte-

vanskeligste, for hvornår kunne man

lige og årvågne spioner.

tale om en eksplicit seksuel positur, og hvad med kunsten, der også afbilleder

Erotiske billeder fra badeanstalter

nøgne mennesker? Og så var der nu-

To af Danmarks største erotiske foto-

disterne, de skulle vel også have ret til

grafer, hvis billeder var af en ypperlig

#

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

43

kvalitet og på mange måder forud for

”(…) en nøgen Kvinde uden synlige

patiserede Vigilia og IV. Inspektorat

deres tid, faldt da også i Vigilias og IV.

Skamhaar”, (…) en nøgen Kvinde med

med hverandre, og var der overlap i

Inspektorats hænder. Der var tale om

tildels synlige Skamhaar”, ”(…) nøgne

holdninger? Måske var Thiim en del af

Mary Willumsen og Emil Ebbesen. Beg-

og tildels nøgne Kvinder (…)”. En anden

foreningen og ville derfor ikke levere

ge lavede deres fotografier i perioden

rapport nævner, at ikke mindre end

”de slemmeste” retur? Vi kan kun gisne

fra 1910 til 1920. Willumsen kom fra

32.000 postkort blev taget i bevaring,

her, for der findes intet mere konkret

Valby, og forældrene tilhørte arbej-

men det er nogle steder ændret til 2.000

om IV. Inspektorats holdning til Vigilia.

derklassen. I 1910 giftede hun sig med

postkort. Sagen mod Mary Willumsen

maler og fotograf Harald Axel Larsen,

var altså en del af en langt større sag,

billederne ganske simpelt var væk. Og

og igennem ham blev hun ført ind i

der varede ikke mindre end to år. Det

de billeder, der særligt manglede, var

fotograferingens kunst. Efter man-

fortæller noget om hvor mange post-

de ”slemmeste”. Og hvor var de så for-

dens død i 1913 påbegyndte hun sine,

kort, der var i cirkulation.

svundet hen? Ja, måske var de forsvun-

sidenhen meget berømte, optagelser

Forklaringen kunne dog også være, at

det under det langvarige og komplekse

af kvinder på badeanstalten Helgoland

De forsvundne billeder

sagsforløb, men ”de kunne jo også være

ved Svanemøllebugten.

Det er i øvrigt lidt uklart, hvor mange af

forsvundet ned i politifolkenes lommer,

de konfiskerede postkort, der i den, og

hvilket der gik hårdnakkede rygter om

familie af anerkendte fotografer. Faren

andre tilsvarende sager, blev leveret til-

i hele IV. Inspektorats levetid.

havde egen fotografisk virksomhed i

bage, når der ikke var grund til at rejse

Både Mary Willumsen og Emil Ebbesen

Aarhus, som Emil Ebbesen sidenhen

tiltale for overtrædelse af utugtspara-

led en krank skæbne i ordensmagtens

overtog. Ebbesen påbegyndte også sin

graffen. En rapport fra 14. april 1922 er i

kløer. Ebbesen fik, efter anmeldelse og

erotiske produktion med eksperimen-

den forbindelse interessant. Rapporten

efterfølgende dom, alle sine negativer

terende badeanstaltsfotos – i dette til-

er skrevet af overbetjent Thiim fra IV.

beslaglagt og dertil en bøde på 200

fælde badeanstalten ved Aarhus. Senere

Inspektorat. Den 8. marts havde Stats-

kroner. Efterfølgende stoppede han sin

udviklede fotografierne af de badende,

advokaten for København tilkendegivet,

produktion af erotiske postkort. Sagen

der både var af mænd og kvinder, sig til

at der ikke var grundlag for at rejse

mod Mary Willumsen blev frafaldet,

egentlige erotiske fotografier af letpå-

sigtelse mod en del af kioskejerne. I den

dog kun mod at hun undlod at produce-

klædte kvinder i naturen.

forbindelse kom overbetjent Thiim, med

re yderligere fotografier af badescener.

Emil Ebbesen stammede fra en

en lidt besynderlig kommentar:

Erotiske postkort konfiskeres

”(…) undertegnede [har] gjort de

Sagen mod både Emil Ebbesen og

paagjældende forretningers indeha-

IV Inspektorat fortsatte med at bekæm-

Mary Willumsen startede på foran-

vere bekendt hermed samt henstillet

pe det pornografiske materiale frem

ledning af Vigilia. Medlemmer af

til dem, at de giver Afkald paa de Kort,

til sommeren 1969, hvor pornografi-

den kristne forening havde indkøbt

som var taget i bevaring til Sagen.

lovgivningen blev ophævet. Især det

otte postkort i kiosken White Star på

Denne Henstilling tages ogsaa til Følge

sidste årti af afdelingens levetid var

Amagerbrogade. Ud fra denne anmel-

med Undtagelse af Henry Jensen, der

tumultarisk. Det pornografiske mate-

delse indledte IV. Inspektorat faktisk

begærede Kortene tilbagegivet. Han

riale voksede i et hidtil uset omfang

et større efterforskningsarbejde, som

fik derefter en del af disse – nemlig ”de

og satte afdelingens ressourcer under

indebar undersøgelse af flere forskel-

mindst slemme” – tilbageleveret og

maksimalt pres. Samtidig skiftede be-

lige kiosker, hvor tusindvis af postkort

erklærede sig hermed tilfreds.”

folkningens holdning til pornografien.

blev konfiskeret, herunder også nogle

Hvorfor ville overbetjent Thiim ikke

IV Inspektorats endeligt

Pornografi blev nu anset for langt mere

af Mary Willumsen. Postkortene blev

levere postkortene tilbage? Skyldtes

acceptabel, og mange havde svært ved

beskrevet i detaljer af IV. Inspektorat:

det en moralsk indignation? Sym-

at se, hvorfor staten skulle moralisere på dette område. Var det ikke indi-

rafer. sen var en af sin tids dygtigste fotog Ét af Emil Ebbesens fotografier. Ebbe

videts frie valg? Som håndhæver af lovgivningen blev IV Inspektorat, formentlig ganske uberettiget, da også lagt for had i dele af befolkningen. Formentlig drog en del af afdelingens efterforskere derfor et lettelsens suk, da det besværlige arbejdsområde blev løftet fra deres skuldre i maj 1969. Tre år senere blev afdelingen nedlagt.

Den 29. maj udkom ”De forbudte billeder. Pornografiens historie – fra forbud til frigivelse” (L&R) af Frederik Strand. Her IV Inspektorats arbejdsopgave nærmere beskrevet.

44 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Mobbet af leder

Folkemødet på Bornholm

Får du den rigtige løn?

NYT FRA POLITIFORBUNDET

FØLGER DER EN MUNDKURV MED UNIFORMEN?

ARKIVFOTO: NICOLAI PERJESI

- DEBAT PÅ DETTE ÅRS FOLKEMØDE

” Jeg bad om at få en bisidder med til samtalen med min leder, men det blev afvist. Men man skal insistere på altid at have en bisidder med til de svære samtaler. Det er meget vigtigt at have en anden person med, der kender reglerne og lytter.

Indhold 48

Mobbet af leder: Det var Davids kamp mod Goliat

50

Kort Nyt

52

Folkemødet: En stram mundkurv og manglende nærhed

56

Får du den rigtige løn?

57

Fik du læst

Politiassistent Remy Sørensen, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

Redaktion: Stine Svarre Gaardhøj Karina Bjørnholdt

”

Nærheden er skåret væk, det samme er initiativ, tilgængelighed og de fleste umålbare, forebyggende og tryghedsskabende indsatser. Politifagligheden er blevet iklædt og sløret af konsulentbriller.

Mantraet er synlighed, dokumentation og responstid.

Claus Oxfeldt, forbundsformand

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

47

Mobbet af sin leder:

- Det var Davids kamp mod Goliat For fem år siden oplevede politiassistent Remy Sørensen, at en leder pludselig vendte sig mod ham og forvandlede en ellers god hverdag i beredskabet til et mareridt. Mobning og chikane blev hverdagskost. Remy Sørensen tabte otte kilo på 14 dage og endte med at blive sygemeldt. Det er derfor en sejr, at han i dag, efter en langvarig kamp, har fået anerkendt de psykiske følger som en arbejdsskade.

TEKST

M

STINE SVARRE GAARDHØJ

an skal behandle

oplevede, at chikanen fra hans nye le-

stændig urimelig over for mig, fortæller

hinanden med re-

der begyndte under en meget ubehage-

Remy.

spekt og værdighed.

lig samtale en tidlig morgen.

Sådan lyder det fra 47-årige politiassistent Remy Søren-

- Det var faktisk ved dén samtale, det hele startede, fortæller han.

Samtalen kom som et lyn fra en klar

Aldrig fået en forklaring Remy har aldrig fået en forklaring eller en undskyldning fra sin tidligere chef

sen fem år efter mobberiet startede.

himmel en tidlig morgen. Remy bad

for, hvad der hændte tilbage i februar

Han har det godt i dag og arbejder ved

om at få en bisidder med, men han fik

2014. Og her fem år efter sidder han un-

grænsen i Sydsjællands og Lolland-Fal-

afslag. Lederen indledte herefter en ti-

drende og uforløst tilbage, for hvad var

sters Politi.

mes lang råben af Remy. Luften var tyk

det egentlig, der skete? Remy har altid

af påstande og dårlig stemning.

været glad for sit arbejde i beredskabet.

Det er ikke med ønsket om at få hævn over sin tidligere leder, at Remy Søren-

- Jeg var målløs og helt uforstående

At hjælpe andre og gøre en forskel har

sen har valgt at stå frem og fortælle om

over for de mange beskyldninger. Jeg

været hans motivation og stolthed.

sagen. Der er ingen bitterhed at spore,

var faktisk helt rundt på gulvet og for-

Uklarheder om arbejdstidstilrette-

men han har et håb om, at andre kan

virret bagefter, men allermest vred og

læggelse havde været oppe og vende

lære noget af hans sag eller finde styrke,

ked af det, fortæller Remy.

mellem lederen og Remy, men om det

hvis de står i samme situation. Det er li-

var årsagen til mobningen og chikanen,

geså vigtigt at kunne bryde nogle tabuer

Tabte otte kilo på 14 dage

og tale om psykiske arbejdsskader såvel

Efter denne episode eskalerede trusler

- Jeg har virkelig tænkt meget over,

som fysiske, mener Remy.

og chikane mod Remy over en periode.

hvorfor han pludselig var ude efter mig.

kan han kun gisne om.

Det resulterede til sidst i en sygemel-

Og jeg ved stadig ikke hvorfor. Man fø-

melding, når man ikke kan se, hvad

ding efter samråd med den daværende

ler sig meget magtesløs og alene, siger

der er galt, fortæller Remy Sørensen.

foreningsformand.

Remy Sørensen.

- Det er sværere at tale om en syge-

Derfor står han frem med sin oplevelse

- Jeg tabte otte kilo på 14 dage efter den første voldsomme episode med

Skriv oplevelserne ned

min leder. Det hele var utroligt ube-

Det kan være svært at gå op imod mob-

Som lyn fra en klar himmel

hageligt, og jeg var meget i tvivl om,

ning, da det ofte er noget, der udvikler

At blive mobbet af en leder er en svær

hvad jeg skulle gøre. Jeg er ikke typen,

sig over tid og opleves meget forskel-

situation, da en overordnet har retten

der bare melder mig syg i tide og utide.

ligt. Remy gik til sin nærmeste tillids-

til at lede og fordele arbejdet og dermed

Men det var sidste udvej, for jeg havde

repræsentant og foreningsformand og

er en autoritet på arbejdspladsen. Remy

det rigtig dårligt. Min leder var fuld-

blev opfordret til at skrive et notat over

af hændelserne.

48 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

” Jeg tabte otte kilo på 14 dage efter den første voldsomme episode med min leder. Det hele var utroligt ubehageligt, og jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre.

Hvad gør du, hvis du føler dig udsat for mobning eller chikane?

Forbundssekretær Flemming Olsen giver gode råd.

• Få afdækket situationen.

Hvad oplever du og i hvilke situationer? Hvad er du ramt af?

• Noter ned, hvad du oplever. Er det kontinuerlig

alle de hændelser og episoder, hvor

Anden gang fik Remy medhold i, at han

mobning eller chikane?

han havde oplevet, at lederen havde

er blevet mobbet og chikaneret af sin

Dokumentation er

mobbet og chikaneret ham. Dette

leder. Retten har anerkendt det som en

ekstremt vigtigt, da det er

notat var vigtigt, da han fik beskrevet

psykisk arbejdsskade med en méngrad

svært at løfte bevisbyrden,

alle episoder præcist, som han havde

på 10 procent, som ligger lige under

og oftest bygger det på

oplevet dem. Remy fandt også ud af, at

posttraumatisk stress. Derudover fik

dine personlige oplevelser.

lederen havde skrevet et notat om ham

han en kontant erstatning.

med en række påstande om samtaler, der aldrig havde fundet sted.

- Jeg havde da allerhelst været hele

• Gå til din

dette forløb foruden. Erstatningen er et

tillidsrepræsentant eller

- Jeg var chokeret over at opdage,

plaster på såret. Men anerkendelsen er

arbejdsmiljørepræsentant.

at min leder havde skrevet så mange

en stor sejr for mig, for den viser, at det

Sørg for at det bliver

løgne om mig, siger Remy.

ikke var mig, der gjorde noget forkert,

skrevet ned og

siger Remy.

dokumenteret og få en

Davids kamp mod Goliat

bekræftelse på det.

ste ubehagelige samtale, hvor det hele

Hav altid en bisidder med til svære samtaler

startede. I første omgang bakkede han

Hvis Remy skal give nogle råd til an-

bekræfte din sag, eller

Remy op og sagde, at han ikke kunne

dre, der oplever at blive mobbet eller

måske kolleger, der

anerkende samtalen. Desværre klappe-

chikaneret af en chef eller kollega,

oplever det samme?

de han efterfølgende i som en østers.

så er det altid at gå til sin nærmeste

Det er vigtigt i forhold

tillidsrepræsentant og få talt om det, i

til dokumentation og

at gå op imod en leder. Det virker, som

stedet for at gå med det selv. Remy slår

bevisbyrde.

om lederne har en slags loyalitetspagt

også på, at det er vigtigt, at de formelle

med hinanden, uanset hvor uanstæn-

regler overholdes.

Der var en anden leder med til den før-

- Det er som Davids kamp mod Goliat

• Er der vidner, der kan

• Sker der ingen forandringer, så gå til din

digt de opfører sig. De kom i hvert fald

- Jeg bad om at få en bisidder med

til at dække over hinanden. Det var ret

til samtalen med min leder, men det

tillidsrepræsentant igen.

skuffende, at han ikke ville bakke mig

blev afvist. Men man skal insistere

Du kan også gå til din

op, siger han.

på altid at have en bisidder med til de

nærmeste leder.

svære samtaler. Det er meget vigtigt at

God hjælp fra forbundet

have en anden person med, der kender

Remy har heldigvis oplevet at få god

reglerne og lytter. Efterfølgende kan

arbejdsgiveren, der har et

hjælp fra både forbund, sin lokale

man tale om, hvad der egentlig skete

ansvar for, at mobning og

foreningsformand og den tilknyttede

til samtalen. Det kan der nemlig være

chikane ikke finder sted.

advokat. Han lærte undervejs, at man

flere udlægninger af, siger Remy og

Alle arbejdspladser bør

ikke skal give op på trods af modgang.

fortsætter:

have en nultolerance over

• Husk, at det er

- Jeg er glad for, at der nu er sat i

for mobning og chikane.

afvist som arbejdsskadesag. Men der

punktum i sagen, så jeg kan komme

Det er i orden at sige fra,

blev anket, og sagen blev genoptaget.

videre med mit liv.

hvis du er udsat for det.

I første omgang blev sagen nemlig

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

49

KORT NYT Det sker hos naboerne

Sverige vil beskytte politi-, brand- og ambulancefolk bedre Den svenske regering ønsker, at der bliver slået hårdt ned, hvis man saboterer, når politifolk, ambulancereddere, brandfolk eller andre myndighedsudøvere rykker ud. Eksempelvis ved at kaste sten efter det såkaldte ”blålyspersonale” eller på anden måde angriber dem, mens de passer deres arbejde. Derfor vil strafferammen blive skærpet, og i de groveste tilfælde skal det kunne udløse fængsel på livstid.

Av min arm! Nyt studie viser, at du kan få flere smerter i kroppen efter en nattevagt. Foto: Istock

Den udmelding glæder det svenske politiforbund, Polisförbundet, som længe har efterlyst en tydelig markering fra samfundets side om, at det ikke vil tolerere sådanne angreb mod myndighedspersoner, der løser vigtige opgaver for samfundet.

Strafferammen for vold eller hån mod tjenestemand i funktion vil også blive skærpet, men kun i de grove tilfælde.

- Men vi ønsker strafferamme skærpet generelt. Vi ved fra vores undersøgelser, at politifolk i stigende grad føler sig meget udsatte, og derfor er det ulykkeligt, hvis samfundet ikke tydeliggør, at vold eller hån mod tjenestemand i funktion er uacceptabelt, uanset grovheden, siger Lena Nitz, ordførende i Polisförbundet.

KILDE: POLISFORBUNDET.SE

Natarbejde øger risikoen for smerter i kroppen Når du kommer hjem efter en nattevagt, kan det være svært at få indhentet den søvn, som din krop er gået glip af om natten. Et norsk studie viser nu, at natarbejde faktisk øger risikoen for smerter i forskellige dele af

NYT FRA

kroppen, og at det kan hænge sammen med for lidt søvn.

Studiet er foretaget blandt knap 700 sygeplejersker, der arbejder i treholdsskift. De

Ny medlemsfordel – onlinekurser helt gratis Nu kan du tage uddannelse helt gratis, når det passer dig.

indsamlede data viser, at sygeplejerskerne generelt oplevede flere smerter i hovedet og armene efter nattevagter, og når de kun sov i kort tid efter en nattevagt, oplevede de også flere smerter i mave, hofter, ben og fødder.

- Sandsynligvis er især den dybe søvn

Fagbevægelsens Hovedorganisation tilbyder Politiforbun-

vigtig, fordi for kort tid i dyb søvn både øger

dets medlemmer online IT-kurser. Vil du blive bedre til IT,

kropsligt ubehag og medfører, at smertefulde

kan du prøve et kursus i Excel, Word, PowerPoint, Outlook

tryk på kroppen opleves mere intenst, siger

eller IT-sikkerhed. Kurserne er baseret på tekster, små film

en af forskerne bag studiet, Dagfinn Matre.

og øvelser, og du vælger den form, der passer til dig. Alle kurser giver kursusbevis, som du kan føje til dit CV. For at få adgang skal du være medlem af Politiforbundet

Anbefalingen er derfor, at arbejdsgiveren sørger for at lægge vagtplaner, der giver medarbejderne tilstrækkeligt med tid til at

eller et af de 79 forbund under Fagbevægelsens Hovedorga-

restituere og sove mellem nattevagterne.

nisation.

KILDE: MITARBEJDSMILJO.DK

Læs mere på politiforbundet.dk under ’Medlemsfordele’.

50 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

KORT NYT FOTO: ISTOCK

Slut med legater fra Betty Kallerup Fondet Det er desværre ikke længere muligt for Politiforbundets medlemmer at søge legater fra Betty Kallerup Fondet. Det skyldes, at der ikke er flere penge i fondet. Derfor vil det, via forslag til vedtægtsændringer på næste kongres i 2021, blive fjernet fra Lov om Politiforbundet.

Betty Kallerup Fondet blev oprettet den 2. august 1995 på grundlag af arv fra Betty Ellinor Wilhelmine Kallerup. Fondet har uddelt legater til Politiforbundets medlemmer, hvis de har udført en særlig hensynsfuld og ansvarsbevidst indsats og har haft behov for godtgørelse i forbindelse med enten tilskadekomst eller sygdom eller som hel eller delvis betaling af studie-

6

rejser, kurser eller videreuddannelse, herunder sprogkurser.

I 2019 er der blevet uddelt legater til 41 medlemmer på enten

Betty Kallerup Fondet er løbet tør for penge.

2.000 eller 4.000 kroner, inden man altså nåede kistebunden.

Det er antallet af påbud, som Arbejdstilsynet har givet til fagforeninger fra 2016 til 2018 som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Påbuddene er uddelt til fagforbundene 3F, Dansk Sygeplejeråd, HK, Prosa og hovedorganisationen FTF, som nu en del af FH. Fire af de seks påbud handler primært om, at ansatte bliver mobbet af kolleger eller ledere. De sidste to handler om højt arbejdspres og stress. Tilsynet beretter blandt andet om ”grove, nedværdigende og nedladende udsagn” rettet mod medarbejdere, at ansatte går grædende fra møder, og at de bagtales og skældes højlydt ud foran andre.

KILDE: DR/RITZAU

ANTALLET AF POLITIFOLK I 2018/2019 Kilde: Rigspolitiet, Koncern HR

10.848

10.775

10.811

10.787

10.966

10.937

10.902

11.079

11.050

11.028

11.128

11.097

11.059

11.146

Polititjenestemænd i alt, inklusiv Grønland og Færøerne.

1. maj.

1. apr.

1. jun.

1. jul.

1. aug.

1. sep.

1. okt.

1. nov.

1. dec.

1. jan.

1. feb.

1. mar.

1. apr.

1. maj.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

51

- Vores medlemmer oplever helt klart en indirekte trussel om, at det kan få konsekvenser, hvis de ytrer sig internt eller eksternt. Selv til deres eget fagblad er de påpasselige med at stille op til citat, medmindre de kan udtale sig anonymt, og det er en meget bekymrende udvikling, sagde Claus Oxfeldt, da Politiforbundet og Fængselsforbundet havde inviteret til debat om ytringsfrihed på Folkemødet.

En stram mundkurv og manglende nærhed Politiforbundet deltog igen i år i Folkemødet på Bornholm med egne politifaglige debatter. Den ene handlede om behovet for et mere nært politi, mens den anden problematiserede offentligt ansattes bekymring for at ytre sig kritisk om deres arbejdsforhold.

TEKST

M

KARINA BJØRNHOLDT

Bo Yde Sørensen kunne fortælle om

ange politifolk,

det klare svar fra både Claus Oxfeldt,

fængselsbetjente

forbundsformand i Politiforbundet, og

samme udvikling blandt sine medlem-

og andre offentligt

Bo Yde Sørensen, forbundsformand i

mer.

ansatte tør ikke

Fængselsforbundet.

udtale sig kritisk om

- Desværre oplever vi skjulte repressalier over for dem, der udtaler

Skjulte repressalier

sig kritisk. De kan måske ikke få den

De frygter for repressalier fra ledel-

- I politiet har vi en fast vending, som

udstationering, de gerne ville, eller få

sen på trods af, at de har en lovfæstet

siges i sjov, men rummer et alvor, om at

en aftale om deltid, hvis det er på deres

ytringsfrihed.

”det ikke er karrierefremmende”, hvis

ønskeseddel. Men vi kan ikke doku-

man udtaler sig kritisk om sine arbejds-

mentere, at det er repressalier for at

skal løses. Sådan lød det enstemmigt

forhold. Vores medlemmer oplever helt

have være åbenmundet. Ellers havde vi

fra Politiforbundet, Fængselsforbundet

klart en indirekte trussel om, at det

selvfølgelig gjort noget ved det, sagde

og lektor i offentlig ret, Pernille Boye

kan få konsekvenser, hvis de ytrer sig

han.

Koch, da de debatterede ytringsfrihed

internt eller eksternt. Selv til deres eget

på Folkemødet under overskriften

fagblad er de påpasselige med at stille

Behov for kulturændring

”Følger der en mundkurv med unifor-

op til citat, medmindre de kan udtale sig

Lektor Pernille Boye Koch mente,

men?”.

anonymt, og det er en meget bekymren-

at der skal ske en kulturændring,

de udvikling, sagde Claus Oxfeldt.

for lovgivningen omkring offentligt

deres arbejdsplads.

Det er et demokratisk problem, som

Og ja, det gør der i høj grad, var

52 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Udover at være en stor demokratifest, er Folkemødet på Bornholm også en stor politiaktion. Politifolk fra hele landet arbejdede med at skabe tryghed og sikkerhed for de mange tusinde folkemødegæster.

ansattes ytringsfrihed er sådan set i

ikke lavet andet de seneste dage på

ganisere, effektivisere og opgaveglide

orden.

Folkemødet end at sige undskyld i de

de seneste år. Den appelsin er altså

debatter, jeg har medvirket i. For ind-

for længst skrællet. Løsningen er en

gen om den gode medarbejder. At den

brud bliver ikke opklaret, og butiks-

nettotilgang på 200-300 politifolk årligt,

gode medarbejder er den engagerede

tyvene bliver ikke fanget. Der er ikke

førend dansk politi kan hænge sam-

og kritiske medarbejder, som forhol-

noget, politifolkene hellere vil, men der

men og igen have tid og mulighed for at

der sig til sit arbejde. Det er herfra, at

bliver prioriteret benhårdt i opgaverne,

tage sig af det nære, sagde han.

ledelsen kan hente input om, hvordan

og vi har fjernet os alt for langt fra den

det forholder sig ”på gulvet” og agere

borgernære kriminalitet, slog Claus

på det, hvis noget bør ændres. Intet er

Oxfeldt fast.

- Vi skal have genetableret fortællin-

nemmere som ansat end at læne sig

Karsten Hønge var ikke afvisende

tilbage. Men det er også en uengageret

over for, at hans parti, der sandsynlig-

medarbejder, som gør sådan, sagde

vis bliver en del af Socialdemokratiets

Pernille Boye Koch.

parlamentariske grundlag, vil arbejde

om ytringsfrihed

for flere ressourcer til politiet. Han

kan ses eller

Ja tak til et mere nært politi

ønsker nemlig også et mere nært politi.

Politiforbundet satte også fokus på,

SF’eren ville dog ikke love ”at sende

genses som

hvordan dansk politi igen kan blive et

flere penge” uden videre. Først skal der

mere borgernært politi. Det debattere-

ses på, om politiet løser de rette opga-

Politiforbundets

de forbundsformand Claus Oxfeldt med

ver på rette måde.

Facebookside.

retsordfører for SF, Karsten Hønge.

- Vi har aldrig været flere politifolk, end vi er i dag. Alligevel har jeg næsten

Hele debatten

”live stream” på

Den holdning gik Claus Oxfeldt i rette med.

- Vi har ikke lavet andet end at omor-

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

53

SOCIALE MEDIER

54 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

KORT NYT

Paneldeltagere fra venstre: Forbundsformand Claus Oxfeldt, gruppeformand for DF, Peter Skaarup, Gentofte-borgmester Hans Toft, Hans ReimannCarlsen fra Det Kriminalpræventive Råd og ordstyrer Peter Mogensen.

Hvor går grænsen mellem politiets og kommunes opgaver?

Kun omkring fem procent af

hvordan kommunen allerede

for, men så må vi selv gøre

alle indbrud bliver opklaret,

er langt i deres planer om et

noget, for vi vil ikke finde os

at vagterne kan komme i far-

og det er naturligvis ikke

kommunalt vagtværn.

i det, sagde Hans Toft.

lige situationer, hvis de står

et kommunalt vagtværn er,

Men løsningen er ikke,

over for desperate indbruds-

samfund, borgere eller poli-

har landets højeste antal af

at kommunale vagtværn

tyve. Det kan hurtigt udarte

tiet. Derfor havde Gentofte

indbrud. Den bedste løsning

rykker ud og konfronterer

sig, og grænsen mellem

Kommune inviteret til debat

ville helt klart være, at

indbrudstyvene. Det slog

nødværge, nødret, selvtægt

om emnet. Gentoftes borg-

politiet løste opgaven, men

forbundsformand Claus

og vold er altså kompliceret,

mester, Hans Toft, efterlyste

det har de ikke ressourcer

Oxfeldt fast.

sagde forbundsformand

løsninger, og han fortalte,

til, hvilket vi har forståelse

tilfredsstillende for hverken

– Gentofte Kommune

- Min bekymring omkring

Claus Oxfeldt.

Forsvarsassistance skal være en midlertidig løsning Forsvarets nye opgaver med at assistere politiet ved grænserne og ved objektbevogtning i København var også til debat på folkemødet. Der var bred enighed i panelet om, at hjælpen til dansk politi i fredstid stadig bør være af midlertidig karakter, indtil politiet er dimensioneret til selv at kunne løse de ovennævnte opgaver.

- Politiet skal styrkes, gerne med 300 om året, for grænsekontrol og objektbevogtning er grundlæggende politiopgaver, og det skal det fortsat være, sagde Peter Skaarup.

Claus Oxfeldt pointerede vigtigheden af at bibeholde et enhedspoliti, så man ikke få et slags gendarmeri ind ad bagdøren, selvom samarbejdet med Forsvaret kører upåklageligt.

- Jeg så derfor gerne, at politikadetordningen fastholdes, så andre midlertidige løsninger ikke pludselig besluttes politisk. Kadetordningen har vist sig at være en rigtig god løsning for dansk politi, sagde han.

Debatten var arrangeret af Forsvarsakademiet. I panelet var forbundsformand Claus Oxfeldt, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, gruppeformand for DF, Peter Skaarup, professor Henrik Stevnsborg samt forskningsassistent Mette Volquartzen fra Københavns Universitet.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

55

SVAR UDBEDES

!

Får du den rigtige løn?

Ved OK18 blev der forhandlet under stor bevågenhed, og Danmark var tæt på at blive lammet af storkonflikt. Men hvad er status et år efter? Forbundssekretær i Politiforbundet, PoulErik Olsen, svarer på spørgsmål om, hvordan det går med politiets løn efter en turbulent overenskomstforhandling.

OK18-lønstigningen i april 2019 var ikke så høj som forventet, hvorfor ikke?

kelte at få overblik over, hvordan man kan skabe sig

Der var aftalt en lønstigning den 1. april 2019 på 1,3

blandt andet til, at kollegerne ikke har lyst til at

procent, og grunden, til at lønstigningen endte på

skifte stilling, da man så ofte mister sit løntillæg.

0,95 procent, er, at den såkaldte reguleringsordning

Men med et nyt lønprojekt ønsker Politiforbundet et

spiste forskellen. Reguleringsordningen sikrer, at

nyt system, der i højere grad understøtter karriere-

der er en parallel lønudvikling mellem det private

vejsmodellen og de kompetencekrav, der knytter sig

og det offentlige arbejdsmarked. Og vi må konstate-

til varetagelsen af politijobbet.

en lønudvikling. En stor del af lokallønnen anvendes til honorering af funktionsstillinger. Det medvirker

re, at den private lønudvikling ikke har været så høj som forventet.

Politiforbundet har lovet et lønprojekt i forbindelse med OK18, hvornår kommer det?

Vi har lavet en aftale med Rigspolitiet om et eventuelt nyt lønprojekt for polititjenestemændene.

Forbundet vil gerne forandre politiets lønsystem, så det afspejler politiets nuværende situation og udfordringer bedre. Et kommende lønprojekt skal forhandles på plads i denne overenskomstperiode og være klar senest ved udgangen af marts 2020. Vi har allerede haft de indledende drøftelser med Rigspolitiet og har aftalt en proces for forhandlingerne.

De egentlige realitetsdrøftelser starter op straks efter sommerferien. Det er vores forventning, at vi allerede i løbet af 2019, og senest i løbet af foråret 2020, vil kunne nå til enighed om en aftale.

Hvordan fungerer lokalløn? Hvorfor får nogle et lokalt løntillæg for en bestemt funktion, mens andre ikke gør?

Det fungerer sådan, at de lokale ledelser forhandler med en lokal tillidsrepræsentant. Men i bund og grund mener Politiforbundet ikke, at lokallønnen fungerer optimalt. Det nuværende system mangler gennemsigtighed og skaber derfor store frustrationer blandt kollegerne. Det er vanskeligt for den en-

56 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Der er mange, der spørger, hvad forbundet vil gøre ved den lønforskel, som kommer til at gælde fra 2021 for dem, der var ansat på prøve i oktober 2008 eller er blevet ansat senere?

I 2008 lavede Politiforbundet sammen med Rigspolitiet det nuværende lønsystem. Det betød blandt andet, at alle fik bedre løn- og pensionsforhold. Men i 2021 vil der opstå en lønforskel for dem, der er ansat efter oktober 2008. Det er naturligvis noget, vi i forbundet er meget opmærksomme på, og en problematik vi vil tage med ind i forhandlingerne med Rigspolitiet om et nyt lønsystem.

Hvad kan man bruge lønberegneren på forbundets nye hjemmeside til?

Man kan bruge lønberegneren til at kontrollere, om man får den korrekte løn i forhold til anciennitet og stedtillæg. Det er vigtigt at fremhæve, at den beregner ud fra fastansættelsestidspunktet. Det er nemlig dér, oprykning i lønsystemet begynder.

Lige nu har vi kolleger med forskellige længder på uddannelsen, derfor er det mest smart at beregne fra fastansættelsen.

Læs mere om løn og prøv forbundets nye lønberegner på www.politiforbundet.dk

KORT NYT Fik du læst

Tillidsfolk gav indspark og inspiration på forbundets midtvejskonference Omkring 100 tillidsfolk var i maj samlet i Fredericia på Politiforbundets midtvejskonference. Her blev der set tilbage på de seneste to års fagpolitiske arbejde siden kongressen i 2017. Men ikke mindst blev kursen sat på de kommende års mærkesager i Politiforbundet og foreningerne.

De mange forsamlede tillidsfolk arbejdede i workshops med tre forskellige fokusområder: • Hvordan kan der skabes bedre balance mellem arbejdsog privatliv?

• Hvordan kommer nærheden tilbage i politiarbejdet?

• Hvordan bør politifolks fremtoning være – og har tillids-

Fik du læst

90-års jubilæum for Domstolenes Tjenestemandsforening

værket en opdragende rolle i den forbindelse?

Der blev udvekslet erfaringer på tværs af kredse og arbejdsområder. Der blev tænkt i udfordringer, mulige løsninger, og hvordan Politiforbundet og foreningerne kan arbejde for at skabe forbedringer for medlemmerne på de tre områder.

- Vi har fået rigtig mange gode og konstruktive input fra

Selvom nogle kalder dem en ”uddøende race”,

vores tillidsfolk, og det er positivt at kunne konstatere, at der

er det stadig vigtigt at stoppe op og markere et

lokalt er opbakning til de synspunkter, som Politiforbundet

flot jubilæum. Det gjorde Domstolenes Tjeneste-

har fremsat gennem to år. Som altid er vores tillidsfolk gået til

mandsforening i forbindelse med deres 90-års

workshoparbejdet med stor faglighed, seriøsitet og entusiasme,

jubilæum, som blev fejret ved foreningens gene-

og det er vi meget taknemmelige for. Det er dem, der allerbedst

ralforsamling. Alle 104 medlemmer var for første

ved, hvad der rører sig blandt medlemmerne, og hvor de lokale

gang inviteret med til begivenheden på Grand

sko trykker. Deres input giver os et godt fundament at bygge

Hotel i Odense den 7. og 8. maj, og 67 havde valgt

vores videre fagpolitiske arbejde oven på, sagde forbundsfor-

at takke ja.

mand Claus Oxfeldt efter en veloverstået midtvejskonference.

Der bliver ikke ansat flere kontortjenestemænd ved Domstolene. Det betyder, at Domstolenes Tjenestemandsforening har en naturlig slutdato, når den sidste går på pension. Debatten på generalforsamlingen handlede derfor helt naturligt om, hvordan man forholder sig til fremtiden, hvordan man fastholder fagligheden, og om at være den lille aktør blandt de store forbund som HK og DJØF. - Snak sammen og brug hinanden til at tale om de fælles udfordringer på tværs af landsdele, sagde formand Pia Brostrøm.

Foreningen mister omkring 17 medlemmer hvert år, som går på pension, og derfor blev der vedtaget en ny og slankere struktur, som passer til de ny tider. Bestyrelsen består nu kun af formand og næstformand, og her var der genvalg til Pia Brostrøm som formand og Ann-Marie Guldbæk som næstformand.

På midtvejskonferencen arbejdede de mange fremmødte tillidsfolk i forskellige workshops, hvor de drøftede tre udvalgte fokusområder. De mange og gode input skal være med til at sætte retningen for de kommende års fagpolitiske arbejde i Politiforbundet og politiforeningerne frem mod kongressen i 2021.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

57

Kom i kontakt med dit forbund

Politiforbundet

Formand for Midt- og

Formand for Sydsjællands

H. C. Andersens Boulevard 38

Vestjyllands Politiforening:

og Lolland-Falsters

1553 København V

Henrik Skriver Jensen

Politiforening:

Telefon: 33 45 59 00

Mobil: 51 79 17 81

John Hansen Mobil: 40 58 82 27

Mail: mail@politiforbundet.dk Åbningstider: 9.00-15.00

Formand for Østjyllands Politiforening:

Formand for Bornholms

Formand:

Heino Kegel

Politiforening:

Claus Oxfeldt

Mobil: 30 45 72 26

Michael Per Mortensen Mobil: 53 80 05 07

Mobil: 51 27 30 30 Formand for Sydøstjyllands Næstformand:

Politiforening:

Formand for

Claus Hartmann

Carsten Weber Hansen

Politilederforeningen:

Mobil: 40 14 14 99

Mobil: 42 77 05 55

Michael Agerbæk

Formand for Københavns

Formand for

Politiforening:

Syd- og Sønderjyllands

Formand for Domstolenes

Michael Bergmann Møller

Politiforening:

Tjenestemandsforening:

Mobil: 51 85 78 56

Ole Stenshøj

Pia Brostrøm

Mobil: 27 79 99 58

Mobil: 23 74 54 06

Politiforening:

Formand for Fyns

Formand for Grønlands

Jørgen Jensen

Politiforening:

Politiforening:

Mobil: 24 96 30 02

Per Svanegaard Nielsen

Jesper Fleischer

Mobil: 25 55 58 61

Mobil: 00299 58 69 22

Rigspolitiforeningen:

Formand for Nordsjællands

Formand for Færøernes

Jørgen Olsen

Politiforening:

Politiforening:

Mobil: 22 75 25 94

Lars Jensen

Absalon Áargarð

Mobil: 42 56 42 30

Mobil: 00298 28 48 82

Mobil: 30 62 91 75

Formand for Vestegnens

Formand for

Formand for Nordjyllands Politiforening:

Formand for Midt- og

Poul Buus

Vestsjællands Politiforening:

Mobil: 21 46 15 58

Mogens Heggelund Mobil: 25 42 63 15

Endelig er det blevet sommerferie!

Vores Årsrejseforsikring hjælper dig over hele verden, hvis ferien ikke går helt som planlagt...

Det er vigtig for os, at du og din familie kan få den rigtige hjælp, hvis jeres ferie ikke går helt som planlagt.

Det blå sygesikringskort giver dig ret til nødvendig behandling på samme vilkår som landets borgere, når du opholder dig i et EU/EØS-land eller Schweiz. Der er desværre mange forkerte antagelser om det blå sygesikringskort, herunder: ’Jeg kan blive transporteret hjem til Danmark på det blå kort, hvis uheldet er ude’ (tror 73 % af danskerne) ’Det blå kort dækker behandling på privathospital i udlandet’ (tror 25 % af danskerne) ’Det blå kort dækker i Tyrkiet’ (tror 15 % af danskerne*) Vores Årsrejseforsikring hjælper dig langt bedre end det blå sygesikringskort. Årsrejseforsikringen dækker alle i din husstand, hele døgnet og på rejser i hele verden. Den dækker bl.a.: • • •

afbestilling sygdom og tilskadekomst hjemtransport

• • •

til- og hjemkaldelse rejseafbrydelse bagageforsinkelse

Kontakt os på 66 12 94 48, så vi kan vejlede dig ift. dine sommerferieplaner, det blå sygesikringskort og vores Årsrejseforsikring.

Vi ønsker dig og din familie en rigtig god sommerferie.

*Kilde: Ekstrabladets artikel ’Fire ud af ti har ingen idé: Sådan virker det blå sygesikringskort’ fra d. 15/4 2019.

Forsikring for de udvalgte

Popermo Forsikring GS C.F. Tietgens Boulevard 38 5220 Odense SØ

Telefon 66 12 94 48 popermo.dk CVR 61 67 23 11

Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

DEBAT

Politiskolen i Brøndby-

sager, der giver dårlig omtale

øster den glæde at opleve,

i befolkningen og samtidig

at skolens elever frit kunne

skaber mistillid til politiet.

forsyne sig med kaffe i flere

Befolkningen har nemlig

varianter via en af de tre

også lært alfabetet (læs:

gratis automater, som var

de kan godt gennemskue

opstillet på hver etage. Det

tingene!).

skal selvfølgelig være en Af Morten Krogh Jakobsen, Proaktiv Efterforskning, Fyns Politi

Utidig indblanding er det

ordning for alle – ikke kun i

efter min opfattelse, når po-

Rigspolitiets afdelinger.

litikredsene detailstyres i en

Mht. trivselsundersøgel-

sådan grad, at stort set intet

sen gav du udtryk for: ”Tal-

kan gennemføres lokalt.

lene er misundelsesværdigt

Ligeså utidig indblanding sy-

gode og findes næppe bedre

nes jeg, det er, når Koncern

andre steder i det offentli-

HR forkaster indstillinger til

ge.” … Undskyld mig, men

lokalløn, som man lokalt har

befinder vi os på den samme

forhandlet, og som alle har

planet? Jeg har i mine snart

godkendt – herunder tillids-

Da du lidt før påske besøgte

20 år i politiet aldrig følt mig

folk, øverste ledelse og HR.

Fyns Politi, var vi en del

mere presset og frustre-

Det er vores penge, Højbjerg!

gerne dit indlæg.

kolleger samt en talsmands-

ret, og sådan er der rigtig

Send det til

gruppe, der havde en klar

mange, der har det. Husk på,

Fyn bløder personale til

blad@politiforbundet.dk

forventning om at kunne

at undersøgelsen kun er et

SØIK, Politiskolen med flere,

sammen med et

møde chefen i øjenhøjde,

ØJEBLIKSBILLEDE, når den

og både patruljetjeneste og

portrætbillede af dig selv.

men nej sådan skulle det

besvares, og at den fortsat,

efterforskning lider under

Redaktionen forbeholder

ikke være. Ikke engang vores

efter min opfattelse, er alt,

følgerne. Herudover vælger

personaleforening havde du

alt for snævert sammensat.

nogle pudsigt nok at gå på

lyst til at tale med eller bare

Et eksempel på vildledning

pension, når de er omkring

invitere med til dit møde

er også, at man hos an-

63 år. Der er en årsag til, at

med kredsens ledere. Der

klagemyndigheden havde

kredsen for ganske nylig lå

var ganske, ganske få kolle-

inddraget svar fra prakti-

inde med ca. 5.000 anmel-

ger, som lige fik lov at nævne

kanter og sommerfuldmæg-

delser, der ikke var kigget på

deres navn og i hvilken afde-

tige på gennemrejse – er det

endnu. Rutinerede efterfor-

debatindlæg, der bringes,

ling, der forrettes tjeneste.

retvisende? Rent arbejds-

skere kører beredskabspa-

tegner udelukkende

That’s it. Det synes vi er for

miljømæssigt har vi aldrig

trulje, man laver ”tueafvik-

skribenternes egne

dårligt, Højbjerg!

set mere skidt ud, end vi gør

ling” af politisk bestemte

Næ, du ville hellere ud at

i øjeblikket. Man driver rov-

sagskategorier osv.

altså ikke et udtryk

gå en tur på Storebæltsbro-

drift på politikredsene med

Jeg vil vove den påstand,

for Politiforbundets

ens pyloner og overvære et

urimelige RAM-modeller og

at vi som politikreds ikke vil

show mellem droneførere

direktiver ovenfra, hvilket

være i stand til personale-

og Hjemmeværnet, hvorved

gør det umuligt at drive en

ressourcemæssigt at gen-

du i min og flere andres

politikreds økonomisk og

nemføre en længerevarende

optik udviser arrogance, når

mandskabsmæssigt – deraf

og tungere fremadrettet

du ikke vil ofre mere tid på

sager om mangelfuld og

efterforskning, som situati-

personalet, som har slidt

langsommelig sagsbehand-

onen er lige nu. Vi modtager

og slæbt helt nede i ”krum-

ling, som vi netop har set i

for tiden dagligt SMS’er/

taphuset” gennem lang tid,

indslag på TV2, for ikke at

mails om vagter, der skal

for at det hele bare tilnær-

tale om udsendelsen: ”Hvor

dækkes hen over weekender,

melsesvis kan køre rundt.

er politiet”, hvor det virkede

ekstra valgpatruljer med vi-

indstuderet, da politidirek-

dere, og sådan har det været

udtryk for arrogance, når du

tør John Vestergaard var sat

meget længe – det er særde-

ikke nationalt vil iværksætte

til at skulle bortforklare det

les uholdbart og ekstremt

tiltag på trivselsområdet,

hele i sit interview. Efter min

stressende for personalet.

men tilsyneladende kun

opfattelse fremstod han som

interesserer dig for egne

en blanding af Prins Valiant

at politikredsen skal blive

afdelinger. Jeg havde således

og en uskyldig marionet-

ved med at afgive personale

for nylig under et kursus på

dukke. Det er sådan nogle

i øst og vest og samtidig får

DEBATINDLÆG I FAGBLADET DANSK POLITI DANSK POLITI modtager meget

sig retten til at redigere og forkorte modtagne indlæg, naturligvis uden at ændre i de holdninger, indlægget giver udtryk for. De

holdninger, og er

fagpolitiske retning eller ståsted.

Arrogance og utidig indblanding Kære Rigspolitichef,

Jeg synes også, at det er et

60 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Vores politikreds her på

Uforståeligt er det for mig,

tildelt tunge efterforsknin-

SVAR:

tid bliver kvinden typisk mere og mere isoleret og

ger som Danbunker-sagen.

Hvis nogen har kompeten-

Af Jens Henrik Højbjerg,

cerne til sådan en sag, må

rigspolitichef

med et selvværd, der er nærmest ikke-eksisterende.

det da være SØIK. Skaf os nogle folk og skaf

Når volden har taget sit Kære Morten,

første skridt, stopper den

dem nu!

Når holdet gennem

sjældent. Tværtimod. Ofte Jeg kan ikke genkende

længere tid ikke har leveret

billedet af, at jeg ikke er

varen, så må man efter min

tilgængelig for medarbej-

overbevisning, ligesom i

derne. Jeg prøver at komme

Superligaen, kigge på træne-

så meget ud på de forskel-

ren, så hvis nogen spørger

lige arbejdssteder og tale

mig, om jeg vil stemme for

med forskellige kolleger

en forlængelse af rigspoli-

og faggrupper, som det

tichefens mandat, så bliver

med mit jobs mangeartede

det et stort og rungende NEJ

arbejdsopgaver nu engang er

TAK herfra.

muligt. Det bliver desværre

God sommer til alle.

tager den til. Volden komAf Susi Marianne Rossing,

mer i mange afskygninger.

politiassistent og fagpædagogisk

Nuancerne er ikke vigtige.

koordinator, Københavns Politi

Det vigtige er, at vi tør tale om kvinders udsathed.

Den udsatte deler sjældent

Tillid, tryghed og tilfredshed - politiets nøgleord gælder også kvinder, der er udsat for partnervold

oplysninger om sine ar. Fordi

ville, men det er trods alt

Jeg går ind ad døren til kri-

ger det tid, før hun erkender

lykkedes siden årsskiftet,

secentrets baghave og sikrer

den kontrol, der ligger som

udover Fyns Politi, at komme

mig, at døren bag mig igen

en skygge over hendes liv.

på kredsbesøg i Nordsjæl-

er låst. Nogle af kvinderne

Typisk finder hun undskyld-

land, på Vestegnen, i Syd- og

sidder i solen, og deres børn

ninger for partnerens vold.

Sønderjylland, og i midten

leger i haven. På overfladen

Undskyldninger, der bliver

af juni glæder jeg mig til at

ligner det idyl.

til forklaringer og måske ret-

Hun skal altså både opleve sig voldsramt og skamme sig.

Når volden er psykisk, ta-

ikke så meget, som jeg gerne

besøge Nordjylland.

hun føler skam.

Men det er en pause i livet

færdiggør partnerens vold.

Jeg har også i samme pe-

for de kvinder, der er flygtet

Jeg tror, det er en strategi for,

riode haft fornøjelsen af at

fra volden. Flygtet fra deres

at handlingerne skal give

deltage i studiekredsafslut-

eget hjem.

mening. Så kan hun måske

ning i Syd- og Sønderjyllands

Et valg med mange tilløb,

gøre noget ved det. Men så

og Sydøstjyllands Politi, jeg

før den endelige beslutning

let er det ikke. Volden finder

har deltaget i Politilederfor-

blev taget.

nye veje og nye undskyld-

eningens generalforsamling,

Krisecentret er et mid-

og sammen med Justitsmi-

lertidigt hjem for hver af

nisteriet har jeg aflagt besøg

kvinderne.

på Færøerne, på Vestegnen

Her kan hun være i sikker-

og i Midt- og Vestsjællands

hed for den vold, hun nu har

Politi.

lagt bag sig. Vold begået af

Når jeg er på kredsbesøg,

ninger.

38.000 kvinder, fra ung til gammel og fra alle samfundslag. Hun kan være vores mor, søster eller datter.

Vi skal række hånden

partneren. Ham, der burde

frem, når vi møder en volds-

kommer jeg som gæst, og det

passe på hende og være

ramt kvinde. Vi er måske

er således kredsen, der laver

hendes støtte i livet.

de første og eneste, der ser

programmet for dagen. Men

Men for 38.000 kvinder

det lyder til, at du har meget

(Socialstyrelsens årssta-

på hjerte, og det er derfor

tistik 2017) er rammen i

hendes situation. Give hende

ærgerligt, at vi ikke har

parforholdet ikke kærlighed

tryghed i mødet med politiet

haft mulighed for at snakke

og respekt. I hvert fald ikke

og en tilfredshed i at vide, at

sammen. Politidirektør

positiv respekt.

vi er her.

Arne Gram er allerede ved

Det er et stort spring at

hendes hemmelighed.

Vi skal vise tillid for

Bortvisningsloven kan

at planlægge et nyt besøg i

tage på krisecenter. Det

være en mulighed fra os til

Fyns Politi efter sommerfe-

kræver ”sin mand” at lægge

hende. Vi kan bortvise den

rien, hvor jeg ser frem til at

hverdagen bag sig. Og det

voldelige part, så hun kan

få lejlighed til at tale om de

kræver et stort mod at er-

blive i hjemmet. Dér hvor

mange kritikpunkter.

kende, at man er voldsramt.

hun bor.

Det sker ikke over en nat, Venlig hilsen

en uge eller måned. For de

Jens Henrik Højbjerg

fleste tager det år. Og i den

God vagt.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

61

POLITIPENSIONISTERNES LANDSFORENING

Om reguleringsordningen På generalforsamlingen i april blev der rejst spørgsmål

Da alle lønstigninger på det offentlige område indgår i

om reguleringsordningen.

statistikkerne, er det meget vigtigt, at pensionisterne

Derfor ser vi her på reguleringsordningen.

ved aftaleforhandlingerne i fremtiden får reguleret pen-

Reguleringsordningen udmøntede et minus på – 0,35 %, men vi skal blot tilbage til 1. april 2018, da var reguleringsordningen positiv med 0,33 %. Ser vi på de oversigter, der blev udsendt fra CFU efter at aftalen om OK18 blev indgået, var der et samlet skøn på en positiv regulering på i alt 0,47 % - fordelt med 0,33 % i 2018 + 0,02% i 2019 + 0,02 % i 2020 og 0,10% pr. 1. feb.

sionerne med samme andel, som alle løndele reguleres med. Sker det ikke, må man desværre konstatere, at pensionisterne bliver ramt dobbelt negativt. Det skal forstås på den måde, at vi først går glip af samme procentdel, som lønnen reguleres med, men efterfølgende bliver vi ramt af en negativ reguleringsordning med samme procentsats som lønmodtagerne.

2021 – i alt 0,47 %. Altså ingen negative reguleringer i

Det skal også bemærkes, at der er en aftale med CFU

perioden 2018-2021. Det kan derfor konstateres, at den

om at undersøge udviklingen i pensionen i forhold til

skønnede regulering pr. 1. april 2019 er slået total fejl. Vi

lønudviklingen siden 1994, hvor beregning af pensio-

vil derfor nøje følge periodens sidste to reguleringer.

nerne overgik til det nuværende system. Aftalen er ikke

Det er lønudviklingen såvel i den private som i den offentlige sektor for perioden 3. kvartal 2017 til 3. kvartal 2018, der er afgørende for beregningen af den reguleringsordning, der netop er udmøntet. Den beregning har vist, at de offentlige lønninger i denne periode er steget mest. Den nye hovedorganisation – FH – har på deres hjemmeside en 9-siders redegørelse om lønstigninger.

Skal vi på denne baggrund konkludere på reguleringsordningen, kan vi konstatere, at det er en indgået aftale. De benyttede statistikker er Danmarks Statistiks lønindeks. Alt kan heldigvis forbedres, også måden at opgøre statistikker på, derfor er det anført i aftaleforliget for OK18: ”at parterne i aftaleperioden skal undersøge om det nye lønindeks, som Danmarks Statistik er ved at udvikle for såvel den private som

et tilsagn om efterregulering for perioden men alene for fremtiden. Hvis der er vilje hos ministeren til at rette op på reguleringen af pensionerne, har der i hele perioden været mulighed herfor. Det kan ministeren klare ved fremlægge forslag for Lønningsrådet om at regulere pensionerne med den procentsats, der i OK18 blev anvendt til egentlige lønformål, jr. Tjenestemandspensionslovens § 27.

Mens denne artikel skrives, er der indgået forlig med piloterne i SAS. Det handler bl.a. om en lønstigning på 10,5 % over 3 år. Hvor indgår den lønstigning i statistikkerne? Det er ikke i den offentlige sektor, og indgår forhøjelsen på 10,5 % fordelt over de næste 3 år i den private sektor, glæder vi os til reguleringsordningen i de kommende perioder.

den offentlige sektor kan anvendes som grundlag for reguleringsordningen.”

Hans Agerbo Jensen, næstformand i PL.

OK18 aftalen indeholder reguleringsordning igen den

Kilder: Aftaleforliget mellem Ministeren for off. Innova-

1. april 2020. Det er lønstatistikken fra 3. kvt. 2018 til 3.

tion og CFU 2018. FH - Lønudviklingen 4. kvartal 2018

kvt. 2019. Som noget nyt er der aftalt reguleringsord-

– Danmarks Statistik.

ning pr. 1. feb. 2021. Her bliver lønudviklingen opgjort fra 3. kvt. 2019 til 3. kvt. 2020.

62 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

3

%

PÅ LØNKONTOEN – bare fordi du er medlem af Politiforbundet

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig Ved du, at Lån & Spar er kundeejet? Vi er ejet af Politiforbundet – og mere end 45 andre organisationer.

Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber.

Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

F.eks. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche.

Læs mere og book møde på lsb.dk/politi

Ring: 3378 1966 – eller gå på lsb.dk/politi og book møde

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Politiforbundet og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra).

De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen. Der er 0 % på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår.

Rentesatserne er variable og gælder pr.

9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

VÆRD AT VIDE VI GRATULERER

25 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM

25 ÅRS STATSTJUBILÆUM 1. JULI 2019

1. JULI 2019 O.ass./T. Mette Sørensen, Rigspolitiet

8. JULI 2019

Pa. Christian Dong, Fyns Politi Pa. Jean Martin Wiese, Rigspolitiet Pa. Thorkild Nødgaard Fuglsang, Rigspolitiet

Rigspolitiet

Pa. Niels Jørgen Billeskov, Nordjyllands Politi

1. AUGUST 2019

Kons. Jesper Thy, Nordjyllands Politi

Ktfm./T. Marianne Lomholdt Krzesinski, Københavns Politi

Pa. Kim Hansen, Syd- og Sønderjyllands Politi

Ktfm./T. Gitte Jarvig Jensen, Københavns Vestegns Politi

19. JULI 2019

Sektionsleder Dorthe Kristine Nørgaard, Nordjyllands Politi

Pa. Tony René Neumann, Københavns Vestegns Politi

Ktfm./T. Vicky Louise Holmen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi

Ktfm./T. Henriette Sommer,

40 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM 1. AUGUST 2019 Pa. Børge Thorvald Rasmussen, Fyns Politi Pa. Kaj Henning Knudsen, Fyns Politi Pa. Torben Dahlsgaard Hansen, Fyns Politi Ktfm./T. Ulla Hallgren Kaas, Fyns Politi Afdl.leder Preben Henriksen, Fyns Politi

Pa. Ole Tholstrup Nørgaard, Nordsjællands Politi Pa. Søren Mølgaard, Nordsjællands Politi Chefkons. Jens Dünweber, Rigspolitiet Vpi. Arne Martinsen, Rigspolitiet Pi. Hans Michael Kristiansen, Rigspolitiet IT-Spec. Henrik Mailand, Rigspolitiet Pa. Anders Nansen, Syd- og Sønderjyllands Politi

Pa. Jens Jensen, Færøernes Politi

Ktfm./T. Birgitte Vestergaard, Syd- og Sønderjyllands Politi

Pa. Paick Rene Boserup Gelineck, Rigspolitiet

Pa. Orla Hougaard Nøhr, Syd- og Sønderjyllands Politi

Ka. Gert Therkelsen, Københavns Politi

Pk. Torben Kloster, Syd- og Sønderjyllands Politi

1. AUGUST 2019

Pa. Helle Rasmussen, Københavns Politi

Ktfm./T. Ulla Bak Jensen, Sydøstjyllands Politi

Pk. Mark Larsen, Københavns Politi

Pa. Henning Munk Plum, Københavns Politi

Køreprøvesagk. Jørgen Fabricius Thomsen, Østjyllands Politi

Pa. Pia Kjær Lyngsø Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. Kjell Søholt Nielsen, Københavns Politi

Pa. Lars Peter Schou, Østjyllands Politi

Pk. Thomas Dürr, Rigspolitiet

Pa. Lars Eriksen, Københavns Politi

1. SEPTEMBER 2019

18. AUGUST 2019

Ktfm./T. Jane Louise Hørning, Midt- og Vestjyllands Politi

Pa. Poul Buus, Nordjyllands Politi

Vpi. Lars Haugaard, Københavns Politi

3. AUGUST 2019 Ktfm./T. Helle Jessen, Syd- og Sønderjyllands Politi

Pk. Maja Kim Mi Ok Larsen, Rigspolitiet

21. SEPTEMBER 2019 Sp.kons. Randi Møller Nielsen, Sydøstjyllands Politi

1. SEPTEMBER 2019 Pa. Gert Svendsen, Midt- og Vestjyllands Politi Sp.kons. Martin Jensen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi

16. SEPTEMBER 2019 Pa. Lars Ørbjerg, Københavns Politi

Pa. Per Christensen, Københavns Politi Pa. Peter Glud Nielsen, Københavns Politi Ka. Kurt Martin Nielsen, Københavns Vestegns Politi Pa. Torben Bent Nielsen, Københavns Vestegns Politi Pa. Claus Sprogøe Bendtsen, Midt- og Vestjyllands Politi, Pa. Hans Leenhardt Kristensen, Midt- og Vestjyllands Politi Pa. Viggo Kjær Nørgaard, Midt- og Vestjyllands Politi Politiassistent Bent Milling Nordjyllands Politi Ka. Henrik Rask, Nordjyllands Politi Pa. Erik Andersen, Nordsjællands Politi Pa. Helge Madsen, Nordsjællands Politi Sp.kons. Jens Martin Hjort Martinussen, Nordsjællands Politi Pa. Kim Tage Jensen, Nordsjællands Politi

64 DANSK POLITI 03/JUNI 2019

19. AUGUST 2019 Kons. Susan Lütz, Københavns Politi

1. SEPTEMBER 2019 Kons. Verner Larsen Stensege, Fyns Politi

10. SEPTEMBER 2019 Ktfm./T. Tina Lynge Glimsager, Københavns Politi

40 ÅRS POLITIJUBILÆUM

40 ÅRS STATSJUBILÆUM

16. AUGUST 2019

20. JULI 2019

16. JULI 2019

Pa. Ole Jimmy Westphalen, Københavns Politi

Pa. Søren Klingenberg, Fyns Politi

Kons. Kai Damgaard, Midt- og Vestsjællands Politi

1. AUGUST 2019

Sp.kons. Per Vestergaard Kristensen, Rigspolitiet

Pa. Ebbe Roal Persson, Fyns Politi

20. JULI 2019

Pa. Lennart Lundsgaard Mogensen, Fyns Politi

Pa. Lennart Lundsgaard Mogensen, Fyns Politi

Pk. Johan Davidsen, Grønlands Politi

30. JULI 2019

Pa. Peter Dyrlund, Rigspolitiet Pa. Alf Ivan Panduro, Københavns Politi Pa. Finn Jensen, Københavns Politi Sektionsleder Jeannie Krog, Københavns Politi Pa. Tom Thornemann Hansen, Københavns Vestegns Politi Pa. Anders Palmhøj Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi Pa. Gert Andersen, Midt- og Vestjyllands Politi Pk. Peder Christensen, Midt- og Vestjyllands Politi Ka. Frank Nielsen, Midt- og Vestsjællands Politi Pa. Arne Sandager Jensen, Nordjyllands Politi Pa. Jens Kristian Farsinsen, Syd- og Sønderjyllands Politi Pa. Jes Poppelvig, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Pa. Palle Erik Nielsen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi Pa. Henning Dyhr, Østjyllands Politi Pa. John Damberg, Østjyllands Politi Pa. Laust Christian Jakobsen, Østjyllands Politi

5. AUGUST 2019 Sp.kons. Per Kilerik, Rigspolitiet

Vpi. Carsten Thostrup, Sydøstjyllands Politi

1. AUGUST 2019 Pa. Allan Valkki, Københavns Politi Pa. Johnny Mandix, Københavns Politi Pa. Morten Sørensen, Københavns Politi Pk. Lars Henrik Lypart, Københavns Vestegns Politi Pa. John Jakobsen, Midt- og Vestsjællands Politi Pa. Kirsten Degn Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi Pk. Bruno Brix, Nordjyllands Politi

Pa. Carsten Graff, Københavns Politi

Pa. Per Magnild Husum, Midt- og Vestsjællands Politi Ka. John Mouvielle, Nordsjællands Politi Sektionsleder Flemming Nørgaard Bech, Rigspolitiet Pk. Søren Knudsen, Syd- og Sønderjyllands Politi

17. AUGUST 2019 Ka. Arne Woythal, Københavns Vestegns Politi Ka. Claus Larsen, Københavns Vestegns Politi

29. AUGUST 2019 Pa. Peter Sørensen, Nordsjællands Politi

1. SEPTEMBER 2019 Pa. Stig Hauschild Møller, Københavns Politi

17. SEPTEMBER 2019 Pa. Bo Bryde Nielsen, Københavns Politi

Pk. Henrik Gunst, Nordsjællands Politi

Kons. Lars Ellingegaard Birk, Rigspolitiet

I forrige nummer af DANSK POLITI havde vi fejlagtigt glemt at nævne, at konsulent i SØIK, Niels Erik Tranberg, kunne fejre 40 års politiog statsjubilæum den 1. maj.

Ka. Finn Gregers Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi

Vi beklager meget og skynder at ønske tillykke.

Kons. Kenn Hartvig Nielsen, Rigspolitiet

Pa. Fritz Müller, Syd- og Sønderjyllands Politi Pa. Palle Hvingelby, Syd- og Sønderjyllands Politi Pa. Leif Johnny Sahlberg Larsen, Sydsjællands og LollandFalsters Politi Pa. Niels Jørgensen, Østjyllands Politi

8. AUGUST 2019 Pa. Bent Verner Pedersen, Rigspolitiet

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

65

PFA Helbredssikring

Få hjælp til at stille skarpt på helbredet

Med din PFA Helbredssikring har du mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling, hvis knæet knirker eller hovedet hænger.

Læs mere om, hvordan du er dækket på mitpfa.dk, og ring til PFA på 70 24 50 01, hvis du har spørgsmål eller gerne vil anmelde en skade.

DANSK POLITI

Udgives af Politiforbundet Forside

SKIFERIE ELLER STORBYFERIE?

Foto: Rigspolitiet - Kim Matthäi Leland Redaktion Nicolai Scharling, chefredaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Benedicte Rasmussen, journalistpraktikant Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout Gregorius DesignThinking Tryk Stibo Bladet udkommer 6 gange årligt.

Selvom kalenderen siger sommer, er det allerede i august, at du skal til at planlægge vinterens skiferie i Wagrain i Østrig – eller måske et afbræk fra hverdagen i Berlin eller på Frederiksberg.

Oplag 15.000 stk.

ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse Næste materialedeadline: 13. august 2019 Redaktion og ekspedition

For Politiforbundets lejligheder i Wagrain, Berlin og på Frederiksberg foretages der nemlig lodtrækning for vintersæsonen i september. Lodtrækning gælder for den 30. november 2019 til 28. marts 2020.

H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk www.dansk-politi.dk Indlæg til DANSK POLITI Skriv et kort indslag til Debatten

Du kan lægge dine ønsker ind fra den 19. august til 2. september.

Tirsdag den 3. september trækker vi lod.

Alle deltagere i lodtrækningen får besked om, hvorvidt de har vundet eller tabt lodtrækningen, og klokken 12 frigives de resterende perioder.

og husk portrætfoto af dig selv.

Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk Undgå forkortelser.

Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.

Anfør venligst stilling, navn og tjenestested.

Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom.

03/JUNI 2019 DANSK POLITI

67

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

NEDISGAB

Politiassistent – titlen ingen forstår…

Ifølge Den Danske Ordbog har ordet ”assi-

erfaring, og det burde vores titel tydeliggøre.

stent” to betydninger:

Men det gør den ikke. Tværtimod gør den det

• Person som er ansat i en forholdsvis un-

modsatte.”

derordnet stilling, og som hovedsagelig er beskæftiget med opgaver af rutine-

Han fortsætter:

mæssig administrativ eller teknisk art.

”Folk tror, vi har lavere rang og er hjælpere

• Person der hjælper nogen med en

med mindre forståelse og færre beføjelser. De

arbejdsopgave som sidstnævnte er

vil hellere tale med en rigtig betjent. Det forstår

ansvarlig for.

de, hvad er.

På den baggrund er det måske ikke så

Vores titel af assistent er forældet. Den er

underligt, at ”overbetjenten” politiassi-

endda misvisende, fordi folk ikke forstår den.

stent Emil fra Nordjylland har skrevet ind

Og det er min klare opfattelse, at næsten alle

til fagbladet DANSK POLITI og bedt redak-

kollegaer præsenterer sig anderledes.”

tionen om at rejse en debat omkring titlen ”politiassistent”.

Det massive flertal af danske politifolk kaldes nemlig for politiassistenter. Det er

Emil foreslår selv: ” Vi burde have en ny titel, så folk forstår, hvad vi er. ”Overbetjent” er et glimrende bud. Det er en titel fra gamle dage, men alle forstår, hvad det betyder.”

I Sverige har de også ”politiassistenter”.

I Norge hedder det ”politibetjent af 1. grad”. Her dækker 2. og 3. grad bredt over henholdsvis vores politiassistent/vagthavende/vicepolitikommissær (sidstnævnte afskaffet med lederreformen) og politikommissær.

På engelsk er en politiassistent en betegnelsen mellem politibetjent og politi-

”police constable” og kan også være ”police

kommissær, groft sagt. Der er selvfølgelig

sergeant”.

en del andre titler at smykke sig med –

På tysk kan man være en mængde ting

men i det store hele består dansk politi af

– polizeibeamter indrammer det dog. Ofte

politiassistenter.

kaldes det bare polizist/polizistin.

Internt bruger politifolk selv betegnelsen ”pa.”.

Der er også ”police officers” i USA. Med andre ord, kært barn har mange navne alt efter landet.

Emil skriver:

Det ændrer dog ikke ved Emils opfor-

” Jeg har aldrig mødt en kollega, som helst ville

dring. Kan vi ikke finde på noget bedre,

kaldes assistent eller hjælper. Den almindelige

som ikke skjules under et ”pa.”?

befolkning forstår ikke, hvad politiassistent

Opfodringen er hermed givet videre af

betyder. De tror, man er aspirant eller kadet.

redaktionen til læserne, som så forhåbent-

Intet ondt om dem, men det er man ikke. Man

lig vil ”assistere” Emil og os andre med

er faktisk forfremmet, fordi man har ekstra

nutidige forslag.