Kreta - Miniguide

Page 1

Miniguide til

KRETA


Kære gæst Velkommen til vidunderlige Kreta! Kreta er et skønt ferieparadis, der egner sig perfekt til både solbadning, shopping, forkælelse af ganen, udforskning af kulturelle seværdigheder og afslapning i en rolig og dejlig atmosfære. Vi håber, du vil få en fantastisk ferie med en masse dejlige oplevelser, der sikrer dig de bedste minder med hjem i bagagen. Vi har glædet os til at holde ferie med dig på Kreta, og vi vil gøre alt for, at ferien lever op til dine forventninger og drømme. Vi har lavet denne lille miniguide, så du altid kan have en hjælpende hånd med dig på din ferie. I miniguiden finder du information, praktiske oplysninger samt inspiration til restauranter, seværdigheder og mange andre oplevelser, der vil være med til at gøre din ferie uforglemmelig. Rigtig god ferie på Kreta! Varme solskinshilsner Team Kreta, SunCharter



Kreta Kreta er et skøn ferieparadis, der egner sig perfekt til både solbadning, shopping, god mad, kulturelle oplevelser samt afslapning i en rolig og dejlig atmosfære. Skandinaverne har særligt forelsket sig i Kretas nordvestkyst, hvor der langs den kilometerlange strand vest for Chania findes en lang række mindre feriebyer, der har utroligt meget at byde på. Platanias er den største af disse feriebyer, og udbuddet af butikker, hoteller og traditionelle restauranter er fantastisk stort. På nordvestkysten finder du også byerne Kalamaki, Kato Stalos, Agia Marina, Gerani og Maleme. Fælles for disse mindre feriebyer er, at de alle ligger nær hovedvejen, langs stranden, og at der ligeledes findes et utal af hoteller, restauranter samt lidt shoppingmuligheder. Da byerne grænser op mod hinanden, kan det være svært at se, hvor den ene slutter, og den anden begynder, men der findes små skilte imellem byerne, som skiller dem ad. Byernes strande er af samme grund også sammenhængende. Strandene skifter dog karakter i form af sandfarve fra by til; de fleste består af hvidt sand, men visse steder finder du også rødbrunt sand. På Kreta kan du desuden se frem til at blive mødt med grækernes unikke gæstfrihed. De vil altid gøre deres bedste for, at du som turist får en mindeværdig oplevelse.

Grækenland Hovedstad: Athen Officielt sprog: Græsk

Indbyggertal: 11,3 millioner Areal: 131.940 km2 Regeringsform: Republik Præsident: Prokopis Pavlopoulos Statsminister: Alexis Tsipras Tidsforskel: Dansk tid +1 time Valuta: Euro Gns. levealder: 81,7 år for kvinder og 76,6 år for mænd Grækenland ligger på en halvø i det sydøstligste hjørne af Balkan og er omgivet af Det Ionisk Hav mod vest og Det Ægæiske Hav mod øst. Havene omkring Grækenland er et virvar af både store og små øer, hvor Kreta er den største af alle øerne. I alt er der omkring 2.000 øer, men kun ca. 150 af dem er beboede, og på kun 78 af dem bor der mere end 100 mennesker. Størstedelen af øerne ligger i et område, som er vulkansk aktivt, og som rammes af jordskælv af og til. Den største og mest kendte af de vulkanske øer er Santorini. Det græske landskab er meget bjergrigt. Grækenland siges at være den vestlige civilisations vugge, og landet har en meget lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse har spredt sig over tre kontinenter. De ældste fund af mennesker er ca. 800.000 år gamle. Det græske flag blev indført officielt i 1822 og genindført i 1978, efter at landet i perioder havde ført et blåt flag med et hvidt kors. Der er flere teorier om, hvorfor grækerne har valgt netop blåt og hvidt til deres flag. Den blå farve siges at minde folket om havet og himlen, mens den hvide farve siges at symbolisere renhed i kampen for uafhængighed. Korset står for den kristne tro. De ni striber svarer til de ni stavelser i det græske krigsråb for uafhængighed: Frihed eller død.


WWW.SUNCHARTER.DK

5

Elefonisi

Chania

Frango Kastello

Agia Marina

Maleme

Kreta Heraklion Malia


PLATANIAS

AGIA MARINA

Doctor Vittorakis Restaurant Vanilia

STALOS Maria’s Restaurant

Kri Kri

Iris Restaurant


HOTELLER Alkionides Sunset Suites Troulakis Minerva Dore Eleftheria Galini Seaview Creta Palm Ilias Elotia

Taverna Dimitris & Sakis

WWW.SUNCHARTER.DK

7


Grækenlands historie Grækenlands historie strækker sig langt tilbage og har været fuld af både sejre og nederlag. Der fundet spor af mennesker helt tilbage til 800.000 år f.Kr. Nedenfor kan du orientere dig i det vigtigste nedslag i den græske historie. Ca. 6000 f.Kr. Landbruget spredes til fastlandet og øerne, hvilket medfører store økonomiske og sociale forandringer. ca. 3600 f.Kr Bronzealderen begynder. Der påbegyndes større handel med lande som fx Egypten, Syrien og Palæstina. ca. 1900 f.Kr. Den minoiske paladskultur blomstrer på Kreta omkring paladsanlægget Knossos. Minoerne var flittige og fredselskende handelsfolk. ca. 1650-1100 f.Kr. Den mykenske kultur. Mykenerne var krigere, men dyrkede fortsat paladskulturen. ca. 1100 f.Kr. Bronzealderkulturen går til grunde. 900-t. f.Kr. Grækere overtager herredømmet i Øst- og Sydpeloponnes. 700-t. f.Kr. Den græske kolonisering begynder, hvilket medfører udbredelsen af statsformen polis. Kongedømmet afløses af enten oligarki eller tyranni. 776 f.Kr. De første Olympiske Lege afholdes i Olympia. 508 f.Kr. Kleistenes’ reformer og indførelse af demokrati i Athen.

499-479 f.Kr. Grækerne i Lilleasien gør oprør mod perserne, hvilket bliver afslutningen på perserkrigene. 431-404 f.Kr. Den Peloponnesiske Krig mellem Sparta og Athen. 334-325 f.Kr. Den græsk-makedonske hersker Alexander Den Store knuser det persiske imperium og erobrer herved også Judæa. 323 f.Kr. Alexander Den Store dør, det hellenske (græske) imperium deles i tre, og jøderne i Judæa bliver klemt mellem rivaliserende græske herskere. 146 f.Kr. Grækenland bliver en del af det romerske imperium. 1354. Osmannerne begynder erobringen af Balkan. 1460–1829: Den sidste del af Grækenland overgiver sig til osmannerne, og Grækenland er nu en del af Det Osmanniske Rige. 1821: Den græske frihedskamp begynder mod osmannerne. 1827: Rusland, Frankrig og Storbritannien indgår Londontraktaten, der kræver Grækenlands selvstændighed og osmannernes tilbagetrækning. 1829: Grækenland bliver selvstændigt. 1910–1911: Græsk premierminister Elefterios Venizelos gennemfører statskup, der baner vej for ændring i forfatningen, så der nu er parlamentarisk monarki.


1944–1949: Kritisk efterkrigstid med konflikter både internationalt og nationalt. 1949: Grækenland bliver medlem af Europarådet. 1952: Grækenland bliver medlem af Nato. 1967–1975: Militærkup, protestdemonstrationer og valg resulterer til sidst i, at monarkiet afskaffes. 1975: Der vedtages en ny forfatning med Constantino Tsatsos som premierminister. 1999: Grækenland og Tyrkiet rammes begge af voldsomme jordskælv. De to gamle ærkefjender hjælper hinanden i nødens stund, og solidariteten mellem de to lande forstærkes. 2002: Grækenland og Tyrkiet mødes om et samarbejde om naturgas, hvilket endnu en gang vidner om en mildning af det tidligere anspændte forhold. 2010: Grækenland rammes af stor økonomisk krise.

WWW.SUNCHARTER.DK

9


Byer og kendte områder Chania Chania er Kretas andenstørste by med ca. 70.000 indbyggere. Den ligger på det vestlige Kreta på den nederste del af Akrotirihalvøen. Byen har været samlingspunkt for mange af de historiske begivenheder, der er fundet sted på øen. Byen kaldes blandt andet for Lille Venedig, da venetianerne besad magten i byen i flere århundreder og herved kunne sætte stort præg på byens fremtræden. Havnepromenaden er den største på øen og er i vid udstrækning bilfri. I byen findes der et hav af historiske museer og religiøse bygninger. Desuden byder den charmerende by på masser af taverner og indkøbsmuligheder. Agii Apostoli Agii Apostoli har tre fantastiske strande, som mange af lokale ofte tager til for at få sig en svømmetur i det klare vand. Strandene her er primært fyldt med fint sand, og vandet bliver kun langsomt dybt, hvilket gør strandene meget børnevenlige. Der ligger en park midt i området, som måler en kilometer i omkreds. Ofte tager de lokale skoler herned for, at eleverne kan dyrke diverse sportsgrene eller blot slappe af i det fri. Platanias Platanias er et sandt turistmekka. Her finder du alt, hvad du behøver, samlet ét sted. Du kan her nyde hyggelige spisesteder, små barer, mange butikker, gode indkøbsmuligheder og en dejlig strand. Heraklion Heraklion er Kretas største by med mere

end 130.000 indbyggere. Byen har været under belejring og i krig mange gange igennem historien, senest under Anden Verdenskrig. Heraklion bærer især præg af tiden, hvor byen var behersket af venetianerne. De italienske arkitekter har stået bag de monumenter, som i dag er pejlemærker for byen: fortet, havnen, loggiaen og springvandet skaber tilsammen byens struktur og sjæl.


Experience served on a plate - since 1961 -

Old Harbour Chania • Reservations: 28210 94100 • www.zeposrestaurant.gr


Seværdigheder Elafonissi Stranden Elafonissi ligger på Kretas sydvestlige spids og regnes ikke blot for at være den bedste strand i Grækenland, men også en for at være en af de bedste i Europa. Den billedskønne lyserøde strand er et helt særligt sted på Kreta. Stranden er en ganske lavvandet lagune, så det er et ideelt sted til mange timers børneleg. Ønsker du mere privatliv, er det muligt at krydse det lave vand til Elafonissiøen, som har lagt navn til hele området. Turen til Elafonissistranden foregår desuden igennem et fantastisk smukt bjerglandskab. Knossospaladset Knossospaladset er de berømte udgravninger af det kæmpemæssige palads, der i Minoisk tid husede den store Kong Minos. Paladset er delvist genopbygget af Sir Arthur Evans. Dette skete for


at hjælpe de besøgendes fantasi i den rigtige retning, så man bedre kan skabe sig et indtryk af, hvor stort og fantastisk paladset var, inden det blev ødelagt af naturkatastrofer. Paladset er base for den ældste civilisation fundet i Europa. Kournassøen Kournas er Kretas eneste ferskvandssø, og du finder den 42 kilometer øst for Chania. Søen ligger i et smukt kuperet terræn, hvilket sikrer dig en idyllisk naturoplevelse, hvor alt emmer af en fredelig og afslappende stemning. Du kan leje vandcykler, så du kan komme ud på søen. Der er også taverner, hvor du kan nyde en frokost med udsigt til de pittoreske omgivelser.

Samariakløften Er du frisk på en udfordring? Så er en tur igennem Samariakløften obligatorisk, når du er på Kreta. Denne 16 kilometer lange kløft er én af Europas største og tilmed smukkeste. På turen gennem kløften oplever du de enorme klippevægge, der breder sig på hver side af dig, og du vil møde fantastisk natur, som hele året rundt skifter afhængigt af vind og vejr. Efter vandringen gennem kløften ender du ved det kysten, hvor du kan nuppe en forfriskende dukkert i det azurblå Middelhav. En udfordrende, men fuldstændig uforglemmelig oplevelse. Gramvousa Elsker du sol, strand og krystalklart vand? Så tag på besøg på den lille piratø Gramvousa. Her kan du eksempelvis opleve Baloslagunen, der er kendt som én af Kreta smukkeste strande. Her kan du slappe på de gyldne strande, bade i det krystalklare vand og nyde en vidunderlig udsigt.

Shopping At shoppe kan være en sjov og anderledes del af ferien, især når du finder varer, som vi ikke er vant til at se hjemme i Danmark, og som kan fås til en fordelagtig pris. Vi anbefaler, at du tager ind til Chania, hvis du skal shoppe. Lokalbussen kører til centrum hvert 30. minut, og vi har desuden en ugentlig tur til Chania også. I den gamle bydel i Chania findes utrolig mange smalle stræder, hvor der sælges lædervarer, smykker, solbriller, olivenolie, friskfanget fisk og kretensiske specialprodukter. Vær dog opmærksom på kopivarer; oftest kan du se på prislejet, om det er en kopivare eller ej. Også i andre dele af byen er der enormt mange butikker og spændende produkter – gå fx på opdagelse på General Tzanakaki-gaden, Andrea Papandreoy-gaden, Chatzimichali Giannari-gaden, Skalidi-gaden eller på Halidon-gaden. Lækre, traditionelle fødevarer kan købes på det kommunale marked i Chania. Det er en meget stor bygning, og du er ikke i tvivl, når du ser den. I mange af de små boder sælges lækre lokale oste, friske grøntsager, oliven, honning og naturligvis raki. Og selv hvis du ikke køber noget, er det en oplevelse blot at gå rundt derinde. Markedet er åbent mandag til lørdag kl. 09.00-14.00. Endelig findes der på hovedvejen langs Chaniakysten utallige kiosker, supermarkeder og andre butikker, hvor du kan købe ind.

WWW.SUNCHARTER.DK

13


Hvis det regner Chania Hvis vejret skulle ske ikke at vise sig fra sin bedste side, er der heldigvis masser at give sig til i Chania. Her kan du spadsere rundt i byens hyggelige og finurlige små gader, hvor du kan se forskellige historiske monumenter. Du kan også ose igennem Læderstræde, hvor butikkerne ligger side om side. Her kan du dufte læderet fra alle butikkerne og forelske dig i varernes lækre kvalitet. Det kommunale marked er også et besøg værd. Her bliver der handlet med friske frugter, grøntsager, kød, fisk og en masse andet. Trænger du til at hvile benene og blive tanket op med ny energi, kan du snuppe et måltid på en af restauranterne ved havnen – her kan vi især anbefale Zepos eller Lithos. Strike! Golden Fun Park er et center med underholdning til folk i alle aldre. De har bl.a. bowlingbaner, billard, minigolf, og til de mindste er der et stort legeområde med hoppeborge og sjove aktiviteter. De har åbent fra kl. 10.00 om formiddagen til kl. 02.00 om natten. Bowling: 18-24 € pr. time. Minigolf: 6 € pr. spil. Børn under 12 år: 4,50 € pr. spil inklusive en juice. Billard: 7 € pr. time. Legeplads: kl. 10.00-23.00: 5 € inklusive en juice. Museumsbesøg Hvis du vil gå på opdagelse i den græske og kretensiske historie, så er der masser af museer, du kan besøge. I Chania finder du bl.a. Det Arkæologiske Museum, Krigsmuseet og Det Maritime Museum, som ligger i en stor, rød bygning ud til den gamle venetianske havn i Chania.


Vi klæder

SUNCHARTER på…

JILL P R O M OT I O N

&

A/S D E S I G N

… skal vi også klæde jeres medarbejdere på?

PROFILTØJ, REKL AME ARTIKLER, FIRMAGAVER ELLER JULEGAVER jill.dk

Passion for gifts


Mad og drikke Det græske køkken anses for at være blandt de bedste i verden, og derfor er det altid en unik oplevelse at gå på opdagelse i det græske menukort. Vi har fundet de vigtigste græske specialiteter frem, så du ved, hvad du skal bestille fra menukortet.

Forretter

På Kreta indledes aftensmaden ofte med et udvalg af mezés, som på dansk kaldes appetitvækkere. Disse er ofte så gode og mættende, at de kan fungere som en hovedret. Dolmádes: Dampede, rullede vinblade, der er fyldt med en blanding af kogte ris smagt til med olie, løg, dild, citron, salt og peber. Melizanosaláta: Auberginepuré, der består af ovnbagte auberginer med olie, citron, løg og persille. Tzatziki: Græsk yoghurt med revne agurker, hvidløg, citronsaft eller eddike og olie. Saganaki: Friteret fetaost eller anden ost. Taramosaláta: Fiskerognssalat er en puré af hvidt brød, røget fiskerogn, løg og citronsaft.

Moussaka: Grækenlands nationalret, som er en gratin bestående af hakket lammekød, auberginer og kartofler dækket af bechamelsovs. Xifias souvlaki: En velsmagende sværdfisk på spyd, tilberedt med tomat, peberfrugt og løg. Stifádo: Kalveragout med løg og tomater. Chtapodi krasato: Blæksprutte i rødvin. Tsingariasto: Gullash-lignende ret, hvor hovedingrediensen er lamme- eller gedekød.

Desserter

Hvis du efter hovedretten har plads i maven til en sød dessert, byder det græske køkken også på lidt forskellige muligheder for det. Chalvás: Tyrkiskinspireret kage med honning, krydderier, smør og yoghurt. Baklavá: Butterdej med nødder, sirup og honning.

Kretensiske drikke Retsina: Kretensisk hvidvin med en mild eftersmag af harpiks.

Salingkári Snegle.

Mythos og Alpha: Græsk øl.

Pikilia: Blandet udvalg af mezés.

Rakí: Druebrændevin, som mange familier selv fremstiller. Denne er også kendt som Kretas nationaldrik.

Hovedretter

Det græske køkken er ikke kun specialiseret i forretter. De ved også lige præcis, hvordan man skruer en lækker hovedret sammen.

Ouzo: Grækenlands nationaldrik. Ligesom Rakí, bare tilsat 12 krydderier.


WWW.SUNCHARTER.DK

17


Sudoku - Nem

7 2 4

5 8 4 2 9 8 5

6 1 8 5

6 1 8

7

6

2 9

8 1

7 2

3 1

7 6 4

4 2

9 6 5

Sudoku - SvĂŚr

1 8 5

6 5 9

2

3

8

5 4 6 1

9

4 8

6

7 5

3 3

2 5

7

8 7

4 1


Kan du finde vej til SunCharter-guldet?

WWW.SUNCHARTER.DK

19


Skal du p책 sommerferie?

- Rejs med os til Malta eller Korfu


WWW.SUNCHARTER.DK

21


Restauranter Der findes et hav af restauranter langs Chaniakysten – nedenfor giver vi dig vores tips til gode spisesteder.

Chania Zepos Som en af de ældste restauranter i Chanias gamle havn byder Restaurant Zepos på en helt særlig charme. Mens du nyder din yderst velsmagende mad, har du en betagende udsigt ud over den venetianske havn og den gamle moské. Menukortet er alsidigt og byder på både lokale specialiteter og internationale retter. Lithos Restaurant Lithos har en fantastisk placering på den gamle havn i Chania, hvor du har udsigt til vandet og det gamle fyrtårn. Menuen er virkelig alsidig og indeholder både retter fra det græske køkken og internationale retter. Alle går mætte og tilfredse herfra.

Agii Apostoli Dimitris og Sakis Restaurant Dimitris og Sakis har en hyggelig, familiær atmosfære og en høj service, der gør, at du føler dig budt rigtig godt velkommen. Menuen byder på græske specialiteter, og det er tydeligt at smage, at maden er lavet med stor kærlighed.

Kato Stalos Maria’s restaurant Restauranten åbnede i 1985 og er en af de første restauranter, der er startet af en kvinde, nemlig Maria, som restauranten er opkaldt efter. Hun blev hurtigt

anerkendt for sine kundskaber i køkkenet og har gennem tiden serveret unikke retter inspireret af det kretensiske køkken. Fødevarerne er nøje udvalgt, og nogle er endda fra deres egen farm. Restauranten er en lille skøn oase med en tilhørende blomstrende forhave. Restauranten er velegnet til specielle lejligheder, og her er du altid i gode hænder.

Agia Marina Kri Kri Kri Kri er en skøn restaurant beliggende lige ned til stranden i Agia Marina, hvor de rolige bølgeskvulp sætter en stemningsfuld ramme for måltidet. Menuen består af græske specialiteter, og personalet er ekstraordinært serviceminded. Restauranten åbner allerede kl. 09.00, og de fredfyldte omgivelser er et perfekt sted at nyde morgenmaden. Iris Iris er en ny restaurant med åbning medio maj. Her bliver du mødt af dygtigt personale, der står klar til at gøre din aften helt speciel. På Iris kan du sætte tænderne i græske specialiteter eller internationale retter. Du kan også nyde en drink i restaurantens gadebar. Troulakis Troulakis er en restaurant og beach bar placeret helt ned til stranden ved hotellet Troulakis. Her kan du nyde den smukke udsigt og den friske havluft. Menukortet byder på lidt af det hele. De åbner kl. 08.00 og lukker først sent om aftenen. Hotellet og baren er et familieforetagende, og servicen er helt i top. Velegnet til specielle lejligheder.


Platanias Vanilia Restaurant Vanilia Restaurant er en hyggelig restaurant i Platanias. Her serveres der specialiteter fra Kreta og Middelhavsområdet samt internationale retter som pizza. En af specialiteterne hos Vanilia restaurant er mad tilberedt over brænde, hvilket gør maden yderst velsmagende. Alkionides På hotellet Alkionides Apart ligger der en tilhørende poolbar, hvor du kan bestille dagens ret, der typisk er en lækker, lokal specialitet. Hotellet er et familieforetagende, og derfor er disse retter naturligvis lavet efter familiens egne opskrifter. Når du spiser her, er du en del af familien.

Natteliv Hvis du ønsker sjov i gaden, byder både Chania, Platanias og Agia Marina på gode barer og natklubber. Nedenfor giver vi dig et lille udpluk af nogle af de steder, hvor du i godt selskab kan runde en dejlig feriedag af.

på baren. Agia Marina I Agia Marina ligger der flere af de helt store beach clubs, hvoraf Villa Club især kan nævnes. Villa Club er et af de største steder og er derfor delt op i forskellige dele. Du kan fx snuppe en cocktail i cocktailbaren, eller du kan give den gas med de mange andre glade mennesker på dansegulvet i klubdelen. Chania I Chanias gamle bydel finder du i de små hyggelige gader en masse mindre steder at gå ud. Her mødes du af en mere intim og hyggelig stemning. Et af de mest kendte steder hedder Deck, og de har et karakteristisk rødt skilt, hvorpå der står DK. Du kan også tage på Pallas, der er et lidt finere sted, så det er ikke her, du drikker dig alt for fuld. Pallas er også en restaurant, og de laver rigtig god mad, som bl.a. de lokale nyder godt af.*

Platanias I Platanias ligger de fleste barer og klubber, og her er noget for enhver smag! De fleste steder åbner kl. 22.00 og lukker ca. kl. 05.00, eller når sidste gæst har forladt stedet. I Platanias kan vi især anbefale Milos, der er en større natklub/beach club, der sætter rammen for en god fest. Du kan også besøge Eclipse Bar, hvor mange lokale tager hen og får en fyraftensdrink, inden festen for alvor går i gang efter kl. 24. Ofte vil der også være mange skandinaver WWW.SUNCHARTER.DK

23


Strande Langs Chaniakysten findes der hele 22 kilometer strand fra Kato Stalos og helt til Kolymbari. Strandene er sammenhængende, men er delt op efter de forskellige feriebyer, og det kan ses på sandet, da det nogle steder er mere gruset eller stenet end andre. I Platanias og Agia Marina er strandene af fint sand, så disse er oftest at foretrække.

Agia Marina I området ved Agia Marina er stranden generelt meget lavvandet og derfor børnevenlig. Her findes mange gode restauranter og mange vandsportsaktiviteter, fx parasailing (faldskærm med lang snor til båd), vandscootere og bananbåde.

Fælles for strandene er, at der kan forekomme undervandstrømme. Disse forekommer oftest, når vejret har været voldsomt dagen inden. Derfor anbefaler vi, at du selv tester vandet eller spørger de lokale til råds, inden du sender børnene i. I skoleferieperioden (juni-september) vil der være badeflag samt livreddere.

Platanias Platanias har en fin, børnevenlig strand. Da byen er den største og mest befolkede i området, er der ofte mange mennesker på stranden, og der er mange restauranter i nærområdet. Vandet er enormt klart og velegnet til snorkling. Der er mulighed for at leje parasoller samt liggestole.

Agii Apostolii Den første og mest populære strand på den lange kyststrækning er Agii Apostolii, der betyder ”de hellige apostles strand”. Stranden har adskillige små, afskærmede bugter rundt om en halvø, og dens lave vand gør den meget børnevenlig. Den vestlige side er primært sten- og grusstrand. På stranden udlejes parasoller og liggestole.

Grønt flag: Ingen fare - du kan roligt bade! Gult flag: Du bader på eget ansvar - vær forsigtig! Rødt flag: Badeforbud!

Kato Stalos Stranden i Kato Stalos har visse steder sand, andre steder sten. Det samme gælder havbunden, hvor der især tættest på vandkanten er mange sten. Da stranden, ligesom de andre strande, vender mod nord, er der risiko for understrømme. Tjek de vejledende badeflag eller spørg de lokale til råds, når der er bølger. Stranden i Kato Stalos har serveringssteder og udlejning af liggestole og parasoller.

Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bade nøgen eller topløs, så det er en god idé at undgå dette.


Følg de lokale nyheder når du er ude at rejse. Ditvendsyssel og Ditaalborg bringer nyheder helt tæt på. Har du lyst til at fortælle om din rejseoplevelse så klik ind og send den til os - den bringer vi gerne

- Del din rejseoplevelse med os, så deler vi den gerne!

www.ditvendsyssel.dk

www.ditaalborg.com

WWW.SUNCHARTER.DK

25



WWW.SUNCHARTER.DK

27


RESTAURANT

Feel the cretan hospitality -Traditional cuisine

Kato Stalos, Nea Kydonia, Chania, Crete, Greece Tel: (+30) 28210 68888 - Mob: (+30) 6977 581758

Kri-Kri Restuaurant Agia Marina St., Chania 730 14 +30 2821 068688

Enjoy your meal with a beautiful seaview

Kri-Kri Restaurant

Maria’s


A-Å Apotek Apotek hedder på græsk ”farmakion”, men alle skilter med det engelske ord ”Pharmacy” samt det store grønne kors. Åbningstiderne er de samme som butikkernes, og der findes kun døgnapoteker i Chania. Aviser De fleste udenlandske, og dermed også danske aviser, kan købes i supermarkeder og kiosker i og omkring turistområderne. For det meste vil avisen være en dag gammel. Banker Banker har normalt åbent mandag til fredag fra 08.30 til 14.00. På lørdage og søndage har alle banker lukket. Benzin På tankstationerne på Kreta svarer priserne ca. til de danske. På størstedelen af tankstationerne er der personale til at tanke din bil op, så du fortæller dem blot, hvor meget der skal fyldes på. Tankstationerne har åbent fra kl. 07.0021.00/22.00. På søndage har kun få tankstationer åbent. Bil Hvis du vil opleve mere end blot nærområdet, samarbejder vi med biludlejningsfirmaet Traffic, som udlejer alle slags biler. Kontakt en SunCharter-rejseleder, hvis du ønsker at leje bil. Har du lejet en bil, skal du aflevere bilen tilbage med samme mængde benzin som ved modtagelse.

Cykel Der er rig mulighed for at tage på opdagelse på cykel enten langs kysten eller i de mere udfordrende områder af Kreta. Drikkepenge Er du tilfreds med servicen og måltidet på restauranten, er det kutyme at lægge ca. 10 % i drikkepenge. Elektricitet I Grækenland er elektriciteten på 220 volt (50 Hz). Dog kan 3-benede stik ikke benyttes i kontakten uden en adapter. Flora Floraen består af ca. 2000 forskellige planter, nogle af disse findes kun på Kreta. Frisør På Kreta er det en del billigere at gå til frisør end i Danmark, og frisørerne har en god uddannelse. Du finder bl.a. mange frisører langs hovedvejen på Chaniakysten eller i Chania By. Gæstfrihed Kretenserne er et meget gæstfrit folkefærd, og de er derfor altid hjælpsomme i enhver situation. Hæveautomater Der findes hæveautomater langs hovedvejen på Chaniakyste. Der er typisk et gebyr på ca. 30-35 DKK pr. transaktion. Det er muligt at hæve op til 260 euro (svarende til ca. 2000 DKK pr. dag) på et VISA dankort. Insekter Kreta har en del insekter og krybdyr, som WWW.SUNCHARTER.DK

29


dog alle er ufarlige. Du støder muligvis på kakerlakker. De kan forekomme på selv de bedste hoteller, men er helt ufarlige. Kloaksystemer Put altid toiletpapiret i toiletspanden! Det græske kloaksystem er ikke lavet til, at papiret kommer i toilettet. Læge Vi samarbejder med Dr. Vittorakis i Platanias, der en meget professionel klinik. Hvis du skal have receptpligtig medicin, skal dette hentes på et apotek. Husk at gemme kvitteringer og recept, da du ofte kan få refunderet dine udgifter hos din rejseforsikring. Alarmcentral 112. Direkte nummer til ambulance: 166. Ofte skal du viderestilles ved opkald til 112, men ringer du til 166, kommer du direkte igennem til en ambulance. Derfor er dette at foretrække. Myg I højsommeren er der mange myg på Kreta. Et godt råd er at tænde lyset på balkonen og slukke alt på værelset ca. 30 min. før sengetid. Nødtelefon Du kan døgnet rundt kontakte SunCharters rejseledere på service-/nødtelefonen: 0030 6940455552. Nøgenbadning På Kreta er det forbudt at bade eller solbade topløs. Tag også altid en T-shirt på, når du forlader stranden. Post Hvis du skal sende et postkort hjem til

Danmark, skal du kigge efter en gul postkasse. De står langs hovedvejen. Du kan også give postkortet til en af SunCharters rejseledere, så sørger vi for, at det bliver sendt. Sport Mulighederne for at dyrke sport er mange. Prøv fx dykning, vandsport, vandring, cykling, fitness og meget mere. Spørg gerne én af os rejseledere til råds. Taxa Taxaerne er oftest blå eller sorte. Der køres efter taxameter, dog er det en god idé at aftale prisen på forhånd. Om natten køres der med nattillæg. Taxiholdepladsen i Chania ligger ved 1866-pladsen. Hotellerne kan også ringe efter taxa. Husk dog, at der er ekstratillæg for dette. Tålmodighed Kretensernes livsstil er tilbagelænet. Hav derfor stor tålmodighed med de lokale, det kommer ikke til at gå hurtigere med sure tilråd – tværtimod. Vand Vi anbefaler, at du køber vand på flaske, da postevandet indeholder en anden bakterieflora end den, vi er vant til i Danmark. Åbningstider Åbningstiderne for butikkerne i byerne kan variere en hel del - i turistområderne vil mange supermarkeder og turistbutikker være åbne næsten hele døgnet.


Hellig- og mærkedage På helligdage er de fleste banker, supermarkeder og turistkontorer osv. lukket. Oftest er det kun små kiosker og restauranter, som har åbent. Nedenfor ser du de største græske hellig- og mærkedage. 1. januar: Nytårsdag. 6. januar: Helligtrekongersdag. 25. marts: Nationaldag til minde om Uafhængighedskrigens begyndelse i 1821. 24. april - 1. maj: Påske. Årets største fest i Grækenland. Der fastes typisk i 4050 dage op til påsken. Ofte falder den græske påske efter vores, da grækerne følger den julianske kalender. 1. maj: Arbejdernes kampdag eller blomsterdagen, på græsk “protomagia”. 15. august: Jomfru Marias Himmelfart. 28. oktober: Ochi (nej-dagen). Til minde om dagen, hvor man afviste Mussolinis ultimatum om kapitulation i 1940. 25. og 26. december: Juledage.


Minipalør Daglige fraser: Godmorgen/goddag: kali méra God eftermiddag: kali spéra Godaften/godnat: kali níchta Hej: jassu (du), jassas (De) Farvel: adío Ja: ne Nej: ochi Tak: efcharisto Hvor er?: pu ine? Hvordan har du det? ti kanis? Hvad koster den/det? poso kani? God/dårlig: kalos/kakos Højre: deksia Venstre: aristera Skål!: jammas! Undskyld mig: Signomi Jeg taler ikke græsk: Den émiló ellinká Taler du engelsk?: Miláte angliká? Hvad er klokken?: Ti óra ine? I dag/i morgen: Símera/ávrio Læge: jiatrós Tandlæge: odontojiatrós Sygehus: nosokomío Apotek: farmakíon Politi: astinomía Søndag: Kiriakí Mandag: Deftéra Tirsdag: Tríti Onsdag: Tetárti Torsdag: Pémpti Fredag: Paraskeví Lørdag: Sávato 1: ena 2: dio 3: tria 4: déssera

5: pende 6: éksi 7: eftá 8: októ 9: enéa 10: déka 100: ekató 1000: chília Kiosk: períptero Købmand: pandopolío Slagter: kreopolío Bager: artopoieion Salt/peber: aláti/pipéri Brød/smør: psomi/bútero Øl: bíra Hvid-/rødvin: aspro-/kokkino krasi Vand: neró Mælk: gál Kaffe/te: kafés/tsai Regningen, tak: to logariasmó se parakalo Αα Ββ Γγ Δδ Εε Ζζ Ηη Θθ Ιι Κκ Λλ Μμ Νν Ξξ Οο Ππ Ρρ Σσς Ττ Υυ Φφ Χχ Ψψ Ωω

Alfa Beta Gamma Delta Epsilon Zeta Eta Theta Jota Kappa Lambda My Ny Xi Omikron Pi Rho Sigma Tau Ypsilon Fi Chi Psi Omega

A B G D E Dz E T I K L M N Ks O P R S T Y F C Ps O


Takt og tone På restaurant Er I flere, der er ude og spise sammen på en græsk restaurant, skal I ikke forvente, at maden bliver serveret samtidig. Den serveres i den rækkefølge, som den er klar i køkkenet. Det er desuden velset at give drikkepenge, hvis man synes, at maden og servicen var god. I græske hjem Bliver du inviteret indenfor i et græsk hjem, er det almindeligt at medbringe en lille gave til værten eller værtinden. I stort set alle græske hjem vil du blive budt på raki, inden du skal hjem. Det samme gælder på restauranter. Denne siger man ikke nej til, da det for dem er en gestus at byde dig på den. Hilsen Når to mennesker hilser, er det altid den yngste, der skal hilse først. Så hilser den ældre bagefter. Præsenteres du for et nyt bekendtskab, gives der hånd. Hilser du på gode venner eller familie, gives der luftkys på kinden; en gang på hver side. Det samme gælder, når man siger farvel. En kop kaffe Bliver du budt på kaffe, er det uhøfligt at afslå. Emner at tale om Personlige spørgsmål er meget almindelige i Grækenland. Det ses ikke som at snage. Hvis du reagerer negativt på et personligt spørgsmål, er det dig, der (ifølge grækerne) er den med de dårlige manerer.

WWW.SUNCHARTER.DK

33


Læge

Toldregler

I tilfælde af sygdom eller behov for lægehjælp under din ferie på Kreta, bør du altid kontakte dine rejseledere, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. SunCharters service-/nødtelefon: 0030 6940455552. Vi har et tæt samarbejde med den private lægeklinik Doktor Vittorakis, som har 24-timers lægeassistance, gode faciliteter samt imødekommende, engelsktalende personale.

Spiritus over 22 % 10 liter Cigaretter 800 stk. Cigarillos 200 stk. Cigarer 400 stk. Røgtobak 1000 g Hedvin 20 liter Vin 90 liter Øl 110 liter

Klinikken samarbejder med alle danske forsikringsselskaber, så ved behov for lægehjælp, så husk at medbringe pas og forsikringspapirer/policenr. Da Doktor Vittorakis er en privatklinik, dækkes behandlinger kun ved brug af rejseforsikring. Hvis du skal have receptpligtig medicin, skal dette hentes på et apotek. Husk at gemme kvitteringer og recept, da du ofte kan få refunderet dine udgifter hos din rejseforsikring. Skal du på hospitalet, anbefaler vi det offentlige hospital Agios Giorgios, der ligger i Mournies ved Chania.

Du skal være fyldt 18 år for afgiftsfrit at kunne medbringe spiritus og tobak til eget forbrug. Er du fyldt 16 år, må du medbringe bordvin og øl med en alkoholprocent på maks. 16,4.


WWW.SUNCHARTER.DK

35


Hjælp SunCharter med at blive endnu bedre! Vi er meget interesserede i at høre din mening om ferien med SunCharter. Efter hjemkomst modtager du et elektronisk spørgeskema via e-mail. Dine svar læses både på kontoret i Danmark og af os på Kreta. Dine svar er en hjælp til at forbedre SunCharters service og gøre os endnu bedre. Når du svarer på vores spørgeskema, er du med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 10.000 kr. til din næste rejse med SunCharter.

Malta - Korfu - Rhodos - Kreta - Alanya - Golden Sands - Gran Canaria - Tenerife - Fuerteventura


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.