En sæbekassebil med sejl blev til en Optimistjolle Optimistjollen blev skabt i Clearwater i USA 1947 – syv år senere blev den første Optimistjolle bygget i Vordingborg – og så gik det stærkt
Viggo Jacobsen
Gyldendals ”Den store danske” bringer disse oplysninger om Optimistjollen: International børne- og ungdomsjolle, tegnet af amerikaneren Clark Mills (f. 1915) i 1947 på opfordring fra velgørenhedsorganisationen The Optimist Club of America; længde 2,30 m, bredde 1,13 m, sejlareal 3,5 m2. Jollen er bygget på knækspant med pramstævn og har sprydsejl. Optimistjollen udbredtes via Danmark og er i dag verdens største jolleklasse. De fleste klubber benytter den til at uddanne børn. Der sejles VM, EM, NM og DM, også for hold.
Optimistjollen har været den første båd for mange, mange tusinde danske sejlere. Det er godt 60 år siden, at Optimisten kom til Danmark. Og den er stadig populær i de danske sejlklubber. Forhistorien er værd at fortælle: I den amerikanske by Clearwater på Floridas vestkyst havde den lokale afdeling Optimist International et problem. Klubben arbejdede med støtte og aktivering af unge, og i store dele af Amerika havde lignende klubber succes med væddeløb i sæbekassebiler. Det gik ikke i Clearwater, der ikke har én eneste bakketop. Et lyst hoved foreslog at sætte et lille sejl på sæbekassebilerne. Så kunne de hjemmelavede sæbekassebiler køre væddeløb. Men det var ukontrolabelt og farligt. Så opstod ideen om at lave en ”sæbekassebåd”. Clearwater ligger ud til Den Mexicanske Golf med laguner, lavt vand og skær. Et ideelt område. En lokal bådebygger, Clark Mills, blev bedt om forslag. Årstallet er 1947. Kravene til jollen: Far og søn skal kunne bygge den i en garage, skal koste under 50 dollars og bruge et lagen som sejl. Clark Mills svar: - OK, men I kan godt glemme et lagen som sejl. I 1953 så direktør H.E. Brorsen, Vordingborg Trælasthandel, en artikel i det amerikanske sejlsportsblad Yachting. Han var ”træmand” og sejler – og han så mulighederne. Fra sejlsporten kendte Brorsen-familien arkitekt Axel Damgaard, der var ansat hos Boeing i Seattle. Han rekvirerede tegningerne fra Clearwater Yacht-Club. Under et besøg hjemme i Sejlklubben Snekken i Vordingborg tog Axel Damgaard fat på at bygge en jolle efter de hjembragte tegninger. Materialerne blev stillet til rådighed af Vordingborg Trælasthandel. Jollen blev Søsat i Vordingborg Havn i starten af 1954 som den første “Optimistjolle”, der kom i vandet i Danmark - og formentlig i Europa. Første Optimist i Vordingborg Axel Damgaard prøvesejlede den selv. H.E. Brorsens nevø, Svend Brorsen, kom som barn i sejlklubben Snekken og kan huske, da Axel Damgaard byggede den første jolle. Mange af klubbens sejlere fulgte nysgerrigt byggeriet: en tilskuer foreslog Axel Damgaard at lave stævnen spids. Axel Damgaard rettede sig op og sagde: “ Jeg bygger denne jolle, således som jeg mener, den skal se ud. Hvis De mener den skal se anderledes ud, så kan De selv bygge en jolle.” I Sejlklubben Snekken så man mulighederne i den lille jolle, og med hjælp fra andre sejlere blev der i en nedlagt biograf i Vordingborg bygget yderligere fire joller, som også blev søsat tidligt i 1954. Snekken afholdt en lille kapsejlads på en trekantbane på Vordingborg Nor. Der deltog 10 drenge 7 til 18 år. To klubformænd var begejstrerede De unge i sejlklubben Snekken viste stor begejstring for de nye små joller, og
Politiets Idrætsforenings Sejlsportsafdeling, stiftet 1989, optaget i DS 1991. Sejlklubben har egen sejlbåd, der ligger i Kastrup Havn. I årets løb arrangeres der flere familieture. Der er træningssejladser forår og efterår, og der er tradition for tur til Flakfortet. Bestyrelsen har købt en kajak til træning, og overvejer indkøb af tre kajakker til oplæring og måske udlån til medlemmer. De fleste medlemmer er ansat ved politiet, men klubben optager også medlemmer uden for politiet. Medlemmer 0/13/3/16. Formand: Jørn Christian Lehd Pedersen. Præstø Sejlklub, stiftet 1932, optaget i DS 1939. Eget klubhus i Præstø Havn. Certificeret sejlerskole. Årligt åbent hus arrangement: “Fritid på Vandet”. Aktiv ungdomsafdeling med Optimist-, Feva- og Laserjoller. Aktiv seniorjolleafdeling med årligt sommerstævne og sommertogter. Ugentlige onsdagskapsejladser, kurser og foredrag om vinteren, klubblad fire gange årligt. Aktivt socialt miljø med adskillige årligt tilbagevendende arrangementer. Præstø Sejlklub har en fantastisk placering ved Præstø Fjord, en naturskøn indsejling bugter sig til Præstø 134
der blev snart kontakt til Hvidovre-sejlklubben Suset, hvor man havde et veludviklet ungdomsarbejde. Formanden for Suset, P.G. Hansen, og den entusiastiske jollesejler S. A. Andersen, var nogle af de første til at se mulighederne i den lille jolle. P.G. Hansen var viceskoleinspektør på Strandmarksskolen i Hvidovre, hvor han også underviste i træsløjd. Han oprettede hurtigt et aftenskolehold for forældre og børn til bygning af jollerne. Den vinter blev der bygget otte-ti joller. Da den første jolle var færdig, inviterede P.G. Hansen en sejlerven, Viggo Jacobsen, til København for at præsentere jollerne for ham. Viggo Jacobsen var formand for Aarhus Yachtklub, der også var kendt for et velorganiseret juniorarbejde. En dreng på syv år demonstrerede jollen i frisk vind, og de to formænd var enige: “Den er fantastisk!”. De var begge begejstrede for jollen fra første færd og kunne se jollens store potentiale som introduktionsbåd for børn. (Den 7-årige dreng var i øvrigt S. A. Andersens søn, Ib Ussing Andersen, som siden er blevet kendt som en dygtig sejler). Viggo Jacobsen tog hjem til klubben i Aarhus og fik opbakning til at starte en Optimistjollegruppe. Byggesæt blev købt fra Vordingborg Trælasthandel, og klubben fik mulighed for at bygge jollerne på et klubmedlems tømrerværksted. Byggesættene var ledsaget af en kopi af den amerikanske tegning. Mange mødre var rædselsslagne I foråret 1955 søsatte Aarhus Yachtklub 20 nye joller, så fremtiden tegnede fint. Dagspressen fik øje på Optimistjollen og var gennemgående positiv, men den etablerede sejlsport var ikke begejstret. KDY og Dansk Sejlunion og klubbernes kølbåds-juniorer var direkte afvisende, og mange sejlere talte om uansvarlighed. En sejler frygtede en proletarisering af sejlsporten, en anden fandt det vanvittigt at sende børn, som “dårligt kunne knappe deres bukser ud at sejle kapsejlads i disse joller”, og mange mødre var rædselsslagne ved tanken om, at deres børn skulle ud på vandet i sådanne “kasser”.
Livet igennem mødte Viggo Jacobsen stor anerkendelse for sin indsats for sejlsporten, især børnene. Da ISAF Ungdoms VM for joller blev åbnet i Aarhus 11. juni 2008 fik Viggo Jacobsen sig en lang og god snak med Kronprins Frederik.
1967 Avisen skrev: Sejlerne vil slå en verdensrekord i udretning af søm Tilbage i 1960’erne var Strib Havn et ynkeligt syn. Lukket med pigtråd, og de gamle broer, der omgav det nedlagte færgeleje, var livsfarlige. I 1967 startede en flok Strib-borgere en bådeklub, og de forsøgte at leje havnen. Det gik ikke. Svajepladserne uden for blev attraktive. I oktober 1973 kom der brev fra ejeren, Dansk Esso, om at både og andre effekter skulle fjernes fra havnen senest 1. maj 1974. Der blev forhandlet om salg af havnen. Bådejerne var rystede, men de dannede et selskab, der kunne forhandle med Esso. På en aften indkom 150.000 kr. fra frivillige, kort efter var beløbet 300.000 kr. – og efter to år blev havnen købt og skødet underskrevet. Borgmester Herman Jensen tilbød bådfolkene i Strib, at de kunne gå i gang med at nedbryde tømmerladerne fra Gimbels Trælast på havnen i Middelfart. Der kunne de sikre sig meget godt tømmer til havneprojektet i Strib. Og så gik Strib-sejlerne ellers i gang. Alle slags køretøjer blev taget i brug – mellem nedbryderne i Middelfart og Strib Havn. Der var kaos i Middelfarts gader, Civilforsvaret lavede natbelysning, så der kunne arbejdes næsten døgnet rundt. Og damerne sørgede for brød og kaffe og kolde øl og vand. I en avisartikel stod der, at Strib Bådeklub stilede mod en verdensrekord i, dels at trække søm ud, dels bagefter at rette sømmene ud og bruge dem igen. Andelshaverne skulle hver levere 45 timers frivilligt arbejde. Hvis ikke, så skulle man afregne med 15 kr. pr time. Havnen blev indviet 3. juli 1976.
Havn i bunden af fjorden. Havnen værner om sit oprindelige udtryk som idyllisk gammel trafikhavn. Medlemmer: 30/287/68/404. Formand: Lars Bjørn Rasmussen. Randers Sejlklub, stiftet 1877, optaget i DS i 1931. Ved stiftelsen var navnet ”Foreningen for Lystsejlads på Randers Fjord og Gudenaa”. I 1883 navneændring til det nuværende ”Randers Sejlklub”. Klubben havde på det tidspunkt cirka 150 medlemmer. Klubben har eget klubhus, hvor restauranten er bortforpagtet. Anerkendt og velfungerende sejlerskole med cirka 16 elever årligt. Ugentlig kapsejlads med cirka otte deltagende både. Om vinteren flere arrangementer for medlemmerne. Klubbladet ”Klokkebøjen” to gange årligt. Administrerer 3 DSbøjer. Ungdomsafdelingen har de seneste 12 år været i en meget positiv udvikling med stigende tilgang - flere jolletyper. I 2012 er medlemstallet stigende. Medlemmer: 27/96/80/239. Formand: Ole Uglsøe Christensen. 135
De to begejstrede klubformænd, P.G. Hansen og Viggo Jacobsen, fortsatte ufortrødent arbejdet med at skabe interesse for jollerne. I de første år kørte de - for egen regning - hver for sig eller sammen rundt i Danmark til skoler og sejlklubber for at vise lysbilleder og film og fortælle om jollerne, og lidt efter lidt tog flere og flere sejlklubber Optimisten til sig. Sejleren Paul Elvstrøm så positivt på jollen og dens muligheder for ungdommen. Og han skænkede allerede i slutningen af 1950’erne en pokal til en af de første kapsejladser. Dagbladet Politiken etablerede “Landsskolekapsejladser”, første gang i 1957 i Hvidovre, og fortsatte frem til 1964 rundt omkring. Det betød meget for udbredelsen. Fra 1964 blev stævnet mesterskabssejlads under Danske Sejlklubbers Optimistjolle Organisation – og interessen steg fortsat. Fra krydsfinér til glasfiber Der fulgte nogle år, hvor der blev bygget mange Optimistjoller af utrænede hænder. P.G. Hansen og Viggo Jacobsen fungerede som kontrolmålere, og de havde jævnligt slagsmål med forældre, der havde bygget. Det handlede om mål og tolerancer. I 1961 startede P.G. Hansen og Viggo Jacobsen Danske Sejlklubbers Optimistjolle Organisation med P.G. Hansen som formand. Formålet var at promovere jollen, få etableret officielle rammer og regler - og det var desuden et modtræk mod den etablerede sejlsports manglende begejstring. Glasfiberjollen kom frem og blev godkendt i 1970 og efterhånden blev jollen standardiseret, første skridt mod Optimistjollen som typebåd. Mange sejlklubber blev medlem af DSO, kontingentet bidrog positivt til økonomien sammen med startgebyrer. Et par bådebyggere tilbød Optimistjoller til DSO, og jollerne blev bortloddet. Interessen begyndte at vise sig i de andre skandinaviske lande, og som årene gik, blev der etableret klubber i nabolandene og nordiske mesterskaber. Siden blev der stiftet en international organisation. I starten af 1960’erne fik P.G. Hansen “Dansk Sejlunions initiativpræmie” og Viggo Jacobsen fik i 1964 Aarhuus Stiftstidendes “Årets idrætsleder pokal” begge for deres store indsats inden for ungdomsarbejdet i sejlsport. Begge er tillige hædret med Dansk Sejlunions Ærestegn.
Viggo Jacobsen var med til at bringe Optimistjollen ud til danske unge, og siden gjorde han en stor indsats på verdensplan. Mange mange tusinde sejlere bare i Danmark har sejlet deres første tur alene i en Optimistjolle. Viggo Jacobsen fik stor anerkendelse for sin indsats, bl.a. Dansk Sejlunions Ærestegn.
Optimisten bliver international Ved en regatta i Finland stiftede sejlerne International Optimist Dinghy Association (IODA). Og amerikanerne tilbød at være værter for det første internationale Optimiststævne uden for Europa – og give tilskud til de lande der ville stille med et hold. Amerikanerne ville gerne afholde regattaen i Miami, Florida. Udspillet vakte stor begejstring. Men der var problemer: Der var meget langt til Amerika, det var dyrt at flyve og det vil vare mange uger…. Icelandair blev en god samarbejdspartner. Med Viggo Jacobsen som turleder endte det med en fælles rejse for alle de europæiske deltagerlande, afgang fra København. Med fly til Island med udflugt, videre til New Foundland, hvor flyet måtte tanke, inden kursen blev sat mod John F. Kennedy Airport i New York. Med bus til Miami. Her fik de unge fra Europa to fantastiske uger med herlige sejladser, spændende udflugter og stor gæstfrihed. Hjemrejsen blev kombineret med sightseeing i Washington og New York. Æresborger i staten Florida Viggo Jacobsen blev udnævnt til æresborger i staten Florida. Regattaen i Miami var et de facto verdensmesterskab for Optimistjoller og arrangementet kom derfor til at fungere som et gevaldigt PR-fremstød.
Reersø Bådeklub, stiftet 1977, optaget i DS 1977. Klublokale med køkkenfaciliteter i kommunalt opført bygning, hvor også havnens badefaciliteter m.m. forefindes. En ugentlig kapsejlads + diverse arrangementer. Undervisning og kurser i vinterhalvåret. Juniorafdelingen råder over tre Torm joller + diverse Optimistjoller m.m. Medlemmer: 0/41/15/61. Formand: Villads Hansen. Ringkjøbing Sejlklub, stiftet 1912, optaget i DS 1956. Gennem de seneste år har klubben arbejdet med at sænke gennemsnitsalderen i medlemsskaren: har satset særligt på ungdoms- og skolebådsafdelingen. Har gennem de senere år investeret en del i grej i de to afdelinger, og medlemmernes opbakning er fulgt med. Strategien lykkes. I nyere tid er der hvert år uddannet omkring 10 nye voksne sejlere, og ung-
136