Træningsøvelser Sejler 1 og 2. Uge 37 2024

Page 1


Sejl ind til broen, bind jollen fast og kast håndtegn

Lad sejlerne prøve, hvordan roret føles. Vrik med roret, drej osv.

Hold i fangelinien, så jollen er lidt væk fra broen, samtidig med at du stadig har styr på den.

Når sejlerne enten ved at du holder i gangelinen eller de selv sejler en hen til broen, kravler de op på broen og binder jollen fast, derefter det fede håndtegn.

Elementerne deles op for at gøre sejlerne trygge – derfor uden sejl.

Sejlerne oplever glæden ved at få en succes.

Vær opmærksom på, hvor du som træner befinder dig.

Er du på SUP-board, lille RIB eller noget helt tredje?

Når sejlerne har fundet joller, ror og sværd frem, tages jollerne ned til broen.

Formål

Tryghed for sejlerne.

Sejlerne kan med fordel skiftes, så øver de sig helt automatisk på at komme fra jollen til bro (skjult læring).

Balancen trænes.

Variation

Alt efter hvor længe sejlerne har sejlet og hvor trygge de er, kan gøre det mere eller mindre selv.

Lille Tip, hvis I gør det på jollebroen, så lav en klar fordeling mellem jer trænere, hvem står på broen og tager ”imod” og guider sejleren. Det er vigtigt at der kun er en stemme og helst så lidt som muligt, så sejlerne selv prøver.

De sjove udfordringer = placering i jollen

SEJLER 1

SEJLER 2

Lav et afgrænses område til sejlerne. Det kan enten være mellem to mærker eller ud til x punkt, som sejlerne kender.

Sejlerne skal nu mærke, hvad det gør at sidde på forskellige måder.

Nogle af placeringerne vil sejlerne kunne sidde på længe, andre i korte tid.

Sejlerne kan prøve:

Sidde i den ”forkerte” side (dvs. sammen side som sejlet) Hvad gør det for udsyn/måde de kan styre?)

Sidde så langt tilbage som muligt både på kryds og læns.

Sidde midt i jolle når der sejles kryds.

Få jollen til at sejle langsom (så træner de hvordan jollen bremses)

Oplevelserne og det at de mærker hvor jollen reagere kan ende ud i en god samtale omkring, hvor de sidder henne i jollen også i forhold til vindstyrke.

Sejlerne skal prøve kræfter med placering i jollerne.

Formål mærke hvad det gør ved jollen, når man sidder forskellige steder.

Øvelsen laves i lige præcis den jolle som sejlerne sejler i, det er fantastisk at sejlerne selv finde ud af hvad der virker.

illustrationen er lidt svær på denne øvelse, jeg håber I kan se øvelsen for jer.

Kryds for begyndere

Instruktøren følger sejlerne og giver gode råd til at følge zigzag banen. Man kan med fordel sende sejlerne afsted med en smule afstand, så der er mere plads til at styre båden. Instruktøren bør have fokus på, at sejleren ser fremad og styrer imellem mærkerne, som angiver zigzag banen. Det er ofte lettere for nye sejlere at se noget konkret end at høre skud / træk i roret.

Når sejlerne følger zigzag banen, vil de ubevidst korrigere for styre imellem mærker, og derved lære at krydse.

Skippermødet: Læg banen på jorden, hvor der er en båd til at gennemsejle banen. Det forklares kort, hvordan man skal holde sig mellem mærkerne. Det er vigtigt at vise, hvordan båden sejler zigzag banen igennem samt hvad der sker med sejlet uden for banen (blafre).

Der lægges en zigzag bane, hvor nye sejlere får en tydelig/visuel bane de skal følge, svarende til at man kører på en vej, hvor der er hvide striber, som markerer, hvor man skal køre hen. Det kan også være tydelige ting på land, som sejlerne ser efter.

Formål

At nybegyndere øver sig i at sejle kryds. At nybegyndere tydeligt kan følge banen, uden at instruktøren behøver at guide konstant.

Variation

Bredden af zigzag banen kan ændres afhængig af sejlernes niveau (jo smallere jo sværere).

Længden af zigzag banen.

Materialer

Mærker.

Tape til at sætte på jollekanten, så sejleren ved, hvor sejlet skal være.

1 SEJLER 2

Aktivitetsbane – fokusområder alt efter niveau

Sejlerne sejler fra mærke til mærke og øver fx kryds. Aktiviteterne tilpasses og varieres ift. sejlernes færdighedsniveau (begynder, øvet, erfaren).

På skippermødet instrueres sejlerne i, hvordan banen gennemsejles, og hvor mange mærker banen består af. Læg banen ud på jorden, og vis hvordan banen omsejles med en båd.

Du kan som træner, vejelde sejlerne i forhold til at nogle har brug for at sejle yderbanen, andre har brug for at sejle kryds osv.

Øvelsen består af mindst 3 mærker, men gerne flere.

Formål

Denne øvelse har flere formål alt efter hvilken variation.

1) Sejle jollen kryds, slør og læns.

2) Kan stagvende og bomme

Variation

Alt efter sejlernes niveau, kan sejlretningen justeres.

Hvis I er to rib, så kan det være en fordel at hjælpe sejlerne der, hvor de skal bomme. Og hvis der er for meget vind til det, så vent til en dag med mindre vind. (så tag stavvendingen i stedet.)

Hvis du har sejlere på sejler 2 niveua, er det oplagt at prøve at få dem til at sejle efter ticklers.

De kan også arbejde med at justere spryd på kryds.

Differentiering

Der er altid sejlere på forskellige niveauer, fx har vindstyrken betydning i forhold til at en manøvre kan mestres i x vind, men skal trænes lidt mere i x vind.

GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER

Sæsonen er godt i gang, solen skinner - nogle ret fantastiske ting i forhold til at være træner 

Sejler 1 og sejler 2 niveau, der kan være relativ stor forskel på sejlernes kunne. I denne uge, har jeg lagt vægt på, at øvelserne kan rumme flere niveauer. Fx det at lægge til ved bro, det skal øves mange gange, da forudsætningerne er forskellige alt efter vindstyrke og vindretning.

Aktivitetsbanen har for sejler 1 fokus på at sejle kryds, læns og slør, hvor de sejlere som kan det, kan udvide og prøve at arbejde med ticklers.

Jeg arbejder ud fra Diplomsejlerskole materialet, hvis I er nysgerrig på de forskellige niveauer kan I se mere her. Ofte lapper øvelserne ind over de forskellige niveauer. Læs mere Her

God træning

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.