Systemisk Narrativt Forum - Nr. 1 2019 by Dansk STOK

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

JANUAR 2019

STOK forever Skal vi bevare STOK eller skal vi lukke og slukke

Narrativ terapi – en pendulering mellem vitalitet og sorg Hvordan oplevelsen af vitalitet er et aspekt ved den menneskelige oplevelsesverden, som i høj grad overses

danskstok.dk

100 myter om kærlighed og forelskelse Boganmeldelse

Formandens beretning

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Lisa Romlund

Nordjylland

R F

MEDLEMSKAB OG PRISER

T YS

BESTYRELSEN

FO O

b@danskstok.dk

LOKALE KONTAKTPERSONER

IS EM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

K OG NARRATI

Jørgen Malmkjær-Mørch

30 31 11 02 jorgen@danskstok.dk

Dorte Nikolajsen

Karina Larsen frukla1@gmail.com

Østjylland —

Sydjylland

Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 dbf@aabenraa.dk

61 36 41 01 dorte@danskstok.dk

Fyn

Mette Thyghøj

København

27 29 15 58 mette@danskstok.dk

Karina Elver Hansen 20 99 15 32 karina@danskstok.dk

Mats Widsell

40 56 61 82 mats@danskstok.dk

SUPPLEANTER: Rasmus Sørinus Jensen

—

Helge Thomsen 21 17 57 71 ht@helgethomsen.dk

Sydsjælland

Susanne Johansen 23 45 97 84 susannejohansen @mail.dk

Bornholm

Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 mail@solvejg rosenkilde.dk

32 14 15 97 og 28 97 15 97 rasmus@danskstok.dk

Klavs Lindequist

28 43 03 67 klavs@danskstok.dk

Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende

350,-

Sambo 300,(oplys sambos navn)

OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

Ansvarshavende redaktør: Klavs Lindequist

Bladudvalg:

Gunild Høeg og Klavs Lindequist

Materiale sendes til: klavs@danskstok.dk

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side:

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:

www.danskstok.dk

Webmaster:

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Deadline for næste nummer: 1. april 2019 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout:

Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr.

(kasserer – indmeldelse og kontingent) 31 72 06 87 christina@danskstok.dk kasserer@danskstok.dk

Vestjylland

Personligt medlemskab 650,-

Christina Helgestad

Kirsten Worm kirsten.worm@ oncable.dk

(Formand) 21 30 87 45 lisa@danskstok.dk

G F

R SY

S TO K

INDHOLD

G NARRA ISK O TI

VT E

R E V ORE

10 AP I

Narrativ terapi – en pendulering mellem vitalitet og sorg

STOK forever UL

IO TA T

N · DA N S K

af Julie Falentin

FORENINGEN 4

Fra redaktionen

10 STOK forever Skal vi bevare STOK eller skal vi lukke og slukke

22 Formandens beretning

STOKS fremtid

25 Referat af general-

ØVERST TIL HØJRE: FIZKES / SHUTTERSTOCK.COM

forsamling 2018

BØGER 28 Regnskab 2017-18 30 Lokalafdelingerne • • • •

STOK Sydsjælland STOK Syd STOK Nord STOK København

44 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer

46 STOK Event 2019

Bøger til inspiration • Det, du ikke forstår, gør dig klogere • Det sørgende dyr • Relationsudvikling i skolen • Læringsglemsel

20 100 myter om kærlighed og forelskelse

Boganmeldelse

ARTIKLER 14 Narrativ terapi – en pendulering mellem vitalitet og sorg

Hvordan oplevelsen af vitalitet er et aspekt ved den menneskelige oplevelsesverden, som i høj grad overses SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

FRA REDAKTIONEN K L AV S L I N D E Q U I S T & GUNILD HØEG

U KOMMER der atter et blad fra STOK; det første i 2019. Der er gået et par år siden bladet blev digitalt, og det se ud til, det går godt med det. STOK sparer penge og bladet er blevet lettere at lave ændringer i, ligesom deadline er lidt mere fleksibel. Vi laver fortsat 4 blade om året. Af og til er vi op til ”deadline” lidt nervøse for, om der er materiale nok til bladet. Men det er lykkedes indtil videre, og vi ser frem mod, at vi i 2019 vil modtage lige så mange spædende artikler som de forrige år – eller gerne flere.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

Vi vil forsøge at gøre bladet så spædende, som vi kan, og lede efter artikler som kan være interessante. Vi er glade amatører, så alt går ikke helt glat, og der vil med garanti forekomme

Hvis I falder over engelske artikler eller artikler på andre sprog, der kunne være interessante for Systemisk Forum må I gerne sende dem til os

Vi har også valgt at bringe en inspirerende artikel, af Julie Falentin, der beskriver vitalisering og situationer hvor der kommer ”liv” i samtaler, der ellers var præget af tavshed

fejl – også i de kommende blade. Vi har stadig brug for al den ”hjælp”, vi kan få. Hvis I falder over engelske artikler eller artikler på andre sprog, der kunne være interessante for Systemisk Forum må I gerne sende dem til os. Så sørger vi for en oversættelse og bringer artiklen i bladet – med tilladelse fra den oprindelige forfatter. I dette blad er der et referat fra Stoks årlige generalforsamling, samt man kan læse formandens beretning om det år der er gået. Ud over det bringer vi et referat af ”Stoks revitaliseringgruppes” arbejde skrevet af Dorte Nicolajsen fra bestyrelsen.

Vi har også valgt at bringe en inspirerende artikel, af Julie Falentin, der beskriver vitalisering og situationer hvor der kommer ”liv” i samtaler, der ellers var præget af tavshed. Julie har valgt at omskrive en afsluttende opgave fra sine studier til en artikel. Dette kan måske inspirere andre til at gøre det samme. Vi takker for alt det tilsendte fra 2018 og ser frem mod et spændende 2019. Mange hilsner Gunild og Klavs

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

BØGER TIL INSPIRATION

Det, du ikke forstår, gør dig klogere af Tor Nørretranders Rane Willerslev Svend Brinkmann

VI ER PÅ VEJ IND i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer.

status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden?

Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere. Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale.

Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005), Vær nær (2013) og Se frem (2017).

Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

Rane Willerslev (f. 1971), direktør for Nationalmuseet, tidl. professor i social

BØGER TIL INSPIRATION

antropologi. Tidligere direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Han blev ph.d. fra Cambridge University. Han har været på talrige ekspeditioner i Sibirien og blev i 2001 optaget i Eventyrernes Klub. Forfatter til bl.a. På flugt i Sibirien (2009) og Tænk vildt (2017). Svend Brinkmann (f. 1975) har været professor i almen psykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009. Han er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet. Forfatter til en række bøger bl.a. bestsellerne Stå fast (2014), Ståsteder (2016) og Gå glip (2017). Frederik Lindhardt (f. 1989) er cand. mag. i retorik. Han arbejder som selvstændig konsulent, hvor han rådgiver og arbejder med organisationer og ledere inden for emnerne ledelse, PR og kommunikation i en digital tid.

Det sørgende dyr af Svend Brinkmann SORGEN ER KOMMET i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed. I denne bog udfolder Svend Brinkmann – blandt andet gennem eksempler fra litteraturen og teatret – sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

BØGER TIL INSPIRATION

Relations udvikling i skolen af Gitte Haslebo m.fl.

HVORDAN KAN SKOLENS professionelle håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: Ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og kritiske forældre samt besværlige forandringer? Bogen viser ud fra letgenkendelige praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred vifte af redskaber til at skabe inkluderende læringsfælleskaber. I bogen udforskes og udfordres mange af de individfokuserede antagelser, der tages for givet i mange skolers kultur og ofte fører til uønskede begivenheder. I stedet præsenteres en række relationsfokuserede antagelser, som i langt højere grad vil kunne hjælpe

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

skolens professionelle til at finde frem til handlinger, der virker efter hensigten. Til hvert kapitel er der forslag til dialog og øvelser, der er målrettet enten studerende, kolleger, skolens ledelsesteam eller skolebestyrelsen. Bogen er derfor meget velegnet til fx at blive brugt i teamdrøftelser og udviklingsprojekter på den enkelte skole, i skolens ledelsesteam, i skolebestyrelsen, i tværgående ledernetværk i kommunen, i forvaltningen, i PPR, på lærer- og pædagoguddannelsen, på diplomuddannelser samt kommunale og tværkommunale efteruddannelsesaktiviteter. Relationsudvikling i skolen er den første forskningsbaserede håndbog, hvor systemiske, anerkendende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.

BØGER TIL INSPIRATION

Lærings glemsel af Lene Tanggaard

DETTE ER EN lille bog, som nogle – måske mange – har brug for. Vi har glemt, at vi nogle gange skal glemme for bedst at lære. Lyder det kryptisk, så er det det ikke. Det er enkelt og indimellem indlysende. Alligevel har vi efterhånden indrettet vores daginstitutioner, skoler, uddannelser og alle hånde former for vejledning, sådan at både børn, unge og undervisere gennem rigid målstyring, overdimensioneret selvmonitorering og refleksion over egne læreprocesser kløjs i at lære og i at undervise.

Derfor har vi brug for lærings glemsel, som professor Lene Tanggaard giver en introduktion til her. Den er enkel og ikke svær at at gå til. Læs den og kom i gang med at udvise mere vovemod og anarki i Danmarks centralnervesystem: vores enestående institutioner, skoler og uddannelser, som stadig – på trods af epidemien af ‘målstyret læring’ – er blandt de bedste i verden.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

T I O N · DA N S K F

G F

TA UL

AP I

S SY

G NARRA ISK O TIV T

R E V E FOR

G NARRA ISK O TIV

M TE

K O T S

IO TA T

N · DA N S K

FO R

Ved sidste års generalforsamling havde bestyrelsen sat til afstemning: Skal vi bevare STOK eller skal vi lukke og slukke. Skal vi sige, at formålet er opfyldt? §2 stk. 1: At fremme kendskabet til og styrke anerkendelsen af systemisk og narrativ terapi og konsultation. AF DORTE NIKOLAJSEN

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

REVITALISERING

VORFOR SATTE vi dette

på dagsordenen? Fordi den første del af formåls paragraffen på mange måder er indfriet. Mange steder arbejder man med det systemiske eller/og det narrative. Der bliver undervist på mange uddannelsessteder i disse teorier, så vi er kommet langt. Skal der arbejdes mere for udbredelsen? Og derudover fordi det er blevet en mere og mere lukket kreds, som udfører arbejdet i STOK samtidigt med, at antallet af deltagere til for eksempel årsmødet daler. Indrømmet, dåbsattesterne hos mange medlemmer er noget gulnede i kanten. Med disse overvejelser som udgangspunkt, valgte vi at udfordre medlemmerne: Skal vi blive eller lukke?

Resultatet var nærmest overvældende: Der var en bred opbakning til at fortsætte STOK. Der var god stemning og mange kreative forslag, så resultatet blev, at der blev nedsat et revitaliseringsudvalg. Udvalget skulle bestå af nogle fra bestyrelsen og der var tilsagn fra en del, der arbejder med og interesserer sig for det systemiske og det narrative. Vi var ved godt mod. Gruppens arbejde kom i gang i 2018 og det endelige resultat er, at der er 4 fra bestyrelsen, Rikke Horsgaard, Mette Thyghøj, Julie Falentin og undertegnede samt

Karina Elver Hansen udefra, som har arbejdet i gruppen. Resultatet af arbejdet fremsatte vi på generalforsamlingen 2018. Der er mulighed for at gå flere veje, vi viste to modeller til driften af foreningen fremover.

Model 1 – Slankere En ”Slanke Model”, hvor formålet er at bevare STOK, at udvikle det, som virker. En ”Slanke Model” hvor formålet vil være at have en forening, som fortsat udvikler tanker og ideer og det narrative og systemiske arbejde, men en forening, hvor nogle af de tunge arbejdsposter om bestyrelsen og nogle tunge økonomiske elementer blev fjernet. Hvordan kan man lave en mindre, en slankere forening? Hvilke ideer blev fremsat? Man kunne nøjes med årsmøde hvert andet år med overnatningsarrangement som nu eller man kunne lave endags årsmøde hvert år. Der kunne laves STOK Event hvert andet år, altså bryde med den nye tradition der er kommet med et event før sommerferien. Bladet kunne nedsættes til to gange om året.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

REVITALISERING

Lokalgrupperne skulle være mere selvkørerende og der skulle være betaling til arrangementer for ikke medlemmer. STOK skulle fortsat have ansvar for Nordisk Kongres hvert 12. år

PI RA

G NARRAT ISK O IV

TE R

IO TA T

N · DA N S K

OR E

Der er flere muligheder for at forstærke foreningen. Det kunne tænkes, at man i

K OG NARRATIV

MIS

R E V E R FO

Formålet med ”Bigger” er, at forstærke STOK. At give alle, der arbejder med systemiske og narrative ideer et sted at inspirere, nytænke, at inspireres og at STOK bliver platform for social politisk arbejde. Der ønskes her, at øge kredsen omkring STOK, og at alle der arbejder systemisk og narrativt VIL være med i foreningen.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

S TO K

Model 2 – Bigger

Den del, der skulle købes er for eksempel hjemmeside N G – håndtering og optimering, det er PR – delene i forhold til at komme ud på nettet og ud til institutionerne. Hvis STOK skal gøres større, skal ingen, der arbejder med det narrative og det systemiske kunne undvære, at have foreningen som base. Det kræver en god forberedelse og et stort arbejde, at nå ud. Der skal findes ud af, hvem fremtidens medlemmer er og derefter rækkes ud til målgruppen.

N · DA N S K

S SY

TIO L TA

Dette var det ene forslag udvalget kom med. Næste forslag var i den modsatte retning, nemlig forslaget: ”Bigger”.

U NS

Derfor blev forslaget ”Bigger” tænkt som at styrke STOK ved at få professionelle til at hjælpe med at lave en del af arbejdet.

Bestyrelsen vil med denne model kunne holde lidt færre møder, arbejdsmængden vil være mindre.

Ovennævnte kunne give mulighed for et lavere kontingent. måske med en nedsættelse til omkring 400 kr. Vil det give flere medlemmer?

bestyrelsen vil øge arbejdsmængden og indsatsen med henblik på at få flere medlemmer og bedre arrangementer. Den nuværende bestyrelse føler sig lidt som ”Tordenskjolds Soldater” og kan ikke se sig selv i denne rolle.

Den professionelle del skal måske også stå for en del af planlægningen og koordinering i foreningen. Det betyder, at der skal laves PR på undervisningssteder og uddannelsessteder, hvor der arbejdes med det systemiske og narrative. Den eller de professionelle der tilknyttes, skal hjælpe foreningen med at blive skarp

REVITALISERING

på at tydeliggøre, hvilke fordele der er ved at være medlem af STOK. Hvorfor er det jeg er en del af denne klub? Derfor skal foreningen være i bevægelse og skarp i forhold til samfundsdebat og aktuelle temaer.

STK. 3.

Det er ønskeligt, at foreningen åbnes for en bredere skare, at den tydeligt henvender sig til som nu familiebehandlere, men også til private konsulenter og andre.

STK. 4.

Bestyrelsen i denne version skal være tovholdere i processen, den skal være arbejdsgiver for den eller de professionelle, sparre omkring tiltag og arrangere de events og årsmøder der fortsat kører, ligesom bestyrelsen skal have det øverste ansvar for bladet og eventuelle kurser. Bestyrelsen skal lave koordinering og arbejde omkring Nordisk Kongres hvert 12. år som nu. Ved at arbejde på denne måde erkender vi, at stk. 2 § 2 er opfyldt, men vi arbejder videre med de øvrige punkter i formålsparagraffen som lyder:

STK. 2. At fremme samarbejdet og kontakten mellem personer og grupper der er interesseret i eller arbejder med systemisk terapi og konsultation, forskning, undervisning og ledelse.

At arbejde for udviklingen af systemisk og narrativ terapi og konsultations anvendelse indenfor forskellige sider af samfundslivet, samfundets institutioner og arbejdspladser m.v.

At støtte medlemmer, der arbejder med systemisk og narrativ terapi og konsultation, bl.a. med henblik på disse medlemmers interesse i faglig udvikling, arbejdsforhold og etiske spørgsmål.

STK. 5. At fremme en høj faglig og etisk standard hos medlemmer, der arbejder med systemisk og narrativ terapi og konsultation. Der kunne komme flere formål til, for eksempel formål, der lægger op til, at foreningen blander sig i politiske tendenser og arbejder socialpolitisk.

Afstemning Der var på generalforsamlingen en god debat om disse punkter, og de to forslag kom til afstemning. Der var 12 for at gøre tilbuddene mindre og 16 stemmer for at gøre den større. Det kan revitaliseringsgruppen og bestyrelsen arbejde videre med i det kommende år. Der meldte sig ikke nye medlemmer på banen til at arbejde med revitalisering af foreningen!

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

NARRATIV TERAPI

– EN PENDULERING MELLEM V I TA L I T E T O G S O R G AF

P S Y KO LO G I LU N D E KO L L E K T I V E T Afsluttende opgave til den 2-årige specialist uddannelse i narrativ terapi på DISPUK

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

FIZKES / SHUTTERSTOCK.COM

JULIE FALENTIN

NARRATIV TERAPI

Daniel Stern skriver i sin bog om vitalitetsformer, hvordan oplevelsen af vitalitet er et aspekt ved den menneskelige oplevelsesverden, som i høj grad overses. Han forstår vitalitet som en manifestation af liv og et udtryk for at være levende, og han beskriver, hvordan der eksisterer en næsten uendelig række af vitalitetsformer (Stern 2012).

ITALITET handler dermed om at være i live og om at udtrykke liv, og disse to ting må altid hænge sammen – hvor der er liv er der også et udtryk for liv, en vitalitetsform. I jagten på vitalitet må terapeutens rolle da blive, i samarbejde med klienten, at undersøge hvor der er liv, hvilke aktiviteter der skaber energi, og hvor personen kan føle sig fri og ubegrænset. I mit arbejde med unge mennesker har en søgen efter vitalitet ofte været mit primære fokus. De unge jeg har samtaler med har ofte psykiatriske diagnoser med sig, og de kan have svært ved at finde glæde og mening i livet. De unge er blevet anbragt på det opholdssted hvor jeg arbejder, men

de er sjældent selv opsøgende på at blive hjulpet, da de dels ikke har tiltro til at terapeutiske samtaler kan hjælpe dem, og dels er usikre på, om det overhovedet er muligt for dem at få det bedre. Jeg begyndte for nyligt at have samtaler med en ung mand på 18 år som jeg vil kalde Oskar. Oskar har haft det svært i forskellige perioder af sit ungdomsliv, men da han sidste år gik på gymnasiet fik han det tiltagende skidt, og han endte med at blive indlagt på psykiatrisk hospital. Her boede han i syv måneder inden han blev anbragt på opholdsstedet. Oskar er på grund af sine depressive symptomer stærkt medicineret og har svært ved at huske – både kort- og langsigtet. Han beskriver, hvordan han føler at hans hoved er indhyllet i en tågesky, der gør det svært for ham at fokusere og huske, og i samtalerne med ham oplever jeg,

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

NARRATIV TERAPI

hvordan han ofte går Denne viden tog jeg helt i stå, stirrer ud i med i samtalerumluften og enten svamet med Oskar og Det er svært at holde rer ”det ved jeg ikke” begyndte at underen samtale kørende eller ”det kan jeg ikke søge, hvilke emner i terapilokalet med huske”. Det er svært han udtrykte vitaOskar, og jeg fik den at holde en samtalitet omkring. I en tanke, at Oskar måske le kørende i terapisamtale, hvor han ikke var klar til at sidde lokalet med Oskar, til at begynde med sammen med mig i og jeg fik den tanke, havde siddet med et at Oskar måske ikke stift blik i ansigtet lokalet endnu var klar til at sidde og sagt at han havsammen med mig i de det meget skidt, lokalet endnu. Jeg fik viste han pludselig at vide, at hans tidligere psykolog spillede stor vitalitet omkring nogle film han havbadminton med ham, men da jeg spurgte de været inde og se i biografen. Jeg greb ham til dette, svarede han, at han ikke kan invitationen, og vi fik en længere snak om lide at spille badminton, og at han faktisk filmene, hvor jeg endda fik mulighed for at hverken kan lide at være udendørs eller at snige nogle reflekterende spørgsmål ind være fysisk aktiv. Jeg kunne på dette tidsuden at ramme hovedet mod muren mod punkt mærke på mig selv, at jeg virkelig ”det ved jeg ikke” – muren. Oskar kunbegyndte at hige efter at finde noget vitane eksempelvis fortælle, at han syntes at litet hos drengen, som efter eget udsagn hovedpersonen var en idiot fordi han var altid har det lige dårligt og allerhelst bare rejst fra sin familie, og vi kom på den måde vil sove tiden væk. I min søgen blev jeg til at tale om forskellige familieværdier og optaget af pædagogernes fortællinger om om, hvad der er vigtigt for Oskar i disse Oskar, der rummede mange flere nuancer relationer. I samtalen om filmen kunne jeg og færdigheder end han selv kunne give se, hvordan vitaliteten trådte frem i hans udtryk for. Dette var eksempelvis fortælansigt, og han pludselig blev i stand til at linger om Oskar der går i biografen, tager holde øjenkontakt og hæve stemmen fra toget til Jylland for at besøge sin kæreste blot at have været en svag mumlen til at og deltager i fitness med opholdsstedet. være i et almindeligt toneleje.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

NARRATIV TERAPI

Stern skriver: ”Vitalitetsformer er forbundet med et indhold… de bringer indhold med sig” (Stern 2012:31) og ”Indholdstråden får sin fænomenale form og fremtræder for os, når den vikles om den dynamiske vitalitetstråd. (…) Uden den dynamiske vitalitetstråd ville indholds/modalitetsoptagelsen være digital og aldrig strømme på den analoge, dynamiske måde, som menneskelig aktivitet gør.” (Stern 2012:34) Disse citater fortæller, hvordan Stern opfatter vitalitet og oplevelsen af indhold som værende tæt forbundet, og hvordan indhold uden vitalitet blot vil fremstå digital og ikke dynamisk og menneskeligt. Dette er netop, hvorfor vitaliteten ikke må glemmes eller tilsidesættes. I forhold til

At noget giver vitalitet, liv og energi kan også få den betydning, at andre aspekter i livet kan blive overset eller undertrykt

Oskar ser jeg tydeligt, hvordan det vitalitetsløse indhold nærmest fremstår utilgængeligt for ham, idet han ikke formår at sætte ord på det indhold i hans liv, som ikke indeholder vitalitet. Enhver samtale og ethvert forsøg på terapeutisk intervention må med en mand som Oskar derfor altid starte med en søgen efter, hvor der er vitalitet, og dermed hvorfra refleksiviteten også kan bygges op fra. Jeg har dog også andre erfaringer med vitalitet. At noget giver vitalitet, liv og energi kan også få den betydning, at andre aspekter i livet kan blive overset eller undertrykt. Tænk eksempelvis på det unge menneske, der med fest og alkohol forsvinder væk fra hverdagens stress og selvkritik, eller den travle forretningsmand der gennem de mange timers spændende arbejde forsøger at undslippe ensomheden derhjemme. På den måde kan vitaliteten blive et tilflugtssted, hvor det der er besværligt og gør ondt kan blive dulmet af vitalitetens tilsyneladende livlige og forførende slør. Jeg kommer specielt til at tænke på en pige som jeg her vil kalde Linea. Linea boede tidligere på

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

NARRATIV TERAPI

opholdsstedet, og var anbragt grundet en spiseforstyrrelse. Jeg havde i en periode mange samtaler med hende, og hun lærte mig meget om spiseforstyrrelsens tillokkende og forførende adfærd og om, hvordan det der betød allermest for hende og som gav hende allermest glæde, også var det der var ved at tage livet af hende – nemlig vægttabet. Linea havde gået til psykolog siden begyndelsen af folkeskolen, hvor lærerene havde oplevet hende som reserveret og trist. Linea havde på dette tidspunkt ikke været i stand til at sætte ord på, hvorfor hun havde det som hun havde, og efter nogle år begyndte spiseforstyrrelsen at vise sig for hende. Linea fortalte mig om, hvordan spiseforstyrrelsen var kommet til hende på et tidspunkt, hvor hun var forvirret og ensom, og hun

fortalte om, hvordan den gav hende en retning i livet med nogle mål at gå efter. Linea var i begyndelsen glad for spiseforstyrrelsen. Den var som en ven for hende og den gav hende styrke til at udsætte sin krop for ting, som for andre ville være rene pinsler, men som for hende var nødvendige handlinger udført i en højere sags tjeneste – vægttabets. Spiseforstyrrelsen gjorde hende glad og gav hende energi, den var det, der i den periode af hendes liv gav hende vitalitet.

Jeg begyndte at have samtaler med Linea på et tidspunkt, hvor spiseforstyrrelsen var meget dominerende i hendes liv, og hun var indlagt på lukket afdeling for spiseforstyrrede grundet spisestop. Jeg besøgte Linea på hendes værelse en gang om ugen, og selvom jeg havde et indtryk af at hun nød besøget og vores samtaler, så var det tydeligt, hvordan hun blev ved med at klynge sig til spiseforstyrrelsen og søge tryghed i den. Efter mange samtaler uden Den var som en ven for hende nævneværdig fremgang i Liog den gav hende styrke til neas tilstand blev hun dog en at udsætte sin krop for ting, dag klar til at åbne op for en hemmelighed som hun havde som for andre ville være rene båret på siden 0. Klasse. En pinsler, men som for hende mand havde flere gange forvar nødvendige handlinger grebet sig seksuelt på Linea i udført i en højere sags tjeneste – begyndelsen af skoletiden og vægttabets. hun havde aldrig turde fortælle det til nogen. Linea var

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

NARRATIV TERAPI

flov over det der var Oskar og Lineas hisket, og over at hun storier er for mig et ikke havde kunne eksempel på, hvordan stoppe det. Hun følvitalitet kan være te sig skyldig og var mange ting, og fremDu skulle vide hvor bange for at være træde både som et mange af pigerne alene med mænd, reelt udtryk for liv herinde der har fordi hun mente, at og energi, men også hemmeligheder de kunne se på hensom et slør, der kan de, at hun var et let beskytte personen som min offer. Det var tydemod at forholde sig ligt, hvordan spisedirekte til sorger og forstyrrelsen i mantraumer. Vitalitet må ge år havde hjulpet Linea med at undslippe derfor betragtes mere nuanceret end et fortidens traumer og bedøve hendes tanenten eller, og snarere som et både og. Et ker og krop gennem det overdrevne fokus både og, der både har blik for livets glæpå vægttab. Dette havde givet hende en de og energi og for hvad denne glæde og oplevelse af kontrol over hendes krop – en energi måske hjælper personen med at kontrol som var blevet taget fra hende ved holde ud. Som titlen på dette indlæg antyovergrebet. Linea blev gennem samtalerder, forestiller jeg mig den narrative terane selv bevidst om denne sammenhæng, pi som en pendulering mellem vitalitet og og jeg husker tydeligt, hvordan det løb mig sorg, hvor vitaliteten er den drivende kraft koldt ned ad ryggen da hun en dag sagde: i samtalen, men hvor terapeuten aldrig ”Du skulle vide hvor mange af pigerne hermå glemme at undersøge hvad vitaliteten inde der har hemmeligheder som min. Det hjælper med at holde ud, hvad den hjælper handler slet ikke om mad, det handler om med at undslippe, og hvad den ikke giver så mange andre ting…” Med disse ord kom plads til. jeg til at tænke på, hvordan vi i arbejdet med psykiske problemstillinger alt for ofte bliver optaget af at fokusere på symptomerne og starter behandlingen der. Det LIT TER ATUR minder mig om, hvordan vi altid må huske “Vitalitetsformer” Stern, 2010, at være nysgerrige på symptomernes beHans Reitzels forlag rettigelsesgrundlag, og på hvad de hjælper personen med at holde ud og leve med.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

BOGANMELDELSE

100 myter om kærlighed og forelskelse Jacob Mosgaard FADL’s FORLAG, 31. maj 2018

A F S U S A N N E J O H A N S E N , S A M S I G T. D K

Hvordan kan vi undersøge et emne som kærligheden uden at stille spørgsmål, som indeholder deres egne svar? Det kan vi ved at lytte efter det, vi ikke vidste, at vi ikke vidste. Ved at være åbne over for, at vores spørgsmål ikke er de rette, og at vores myter måske indeholder aspekter, som vi end ikke havde tænkt på at vise interesse for. Ved at stille spørgsmål som: Hvad er ikke blevet belyst af mine spørgsmål? Hvad har myten ikke øje for? Hvad kunne der også være på spil her? Bogen vil forsøge denne taktik.

ED DENNE intention fører Jacob Mosgaard os rundt på kærlighedens veje og vildveje i sin nye bog ‘100 MYTER om kærlighed og forelskelse’, når han udfordrer de 100 mest udbredte forestillinger og påstande om kærlighed og forelskelse, om mænd og kvinder og parforhold generelt. Verden derude, som vi forsøger at afkode, er ikke direkte aflæselig, den er kompleks og kan forstås på et utal af måder, anfører forfatteren i indledningen til bogen. Sagt med andre ord, vi lever i vore mere eller mindre forskellige livsverdener. Vi ser hver især

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

dét, vi ser, vi oplever hver især dét, vi oplever, - både når vi er os selv, og når vi er sammen med andre. På den måde skaber vi myter - og på den måde skaber myter os, skriver Mosgaard. Som mennesker (for-)tolker vi (på) det, som vi ser og oplever. Vi søger mening, vi skaber mening hver dag og hele tiden. Det er helt almindeligt og fuldstændig menneskeligt at konkludere på mennesker og på verden omkring os. Det er helt almindeligt at forsøge at overbevise os selv og hinanden om disse og hine ‘sandheder’. Så hvordan kan vi overhovedet forstå os selv og hinanden?

BOGANMELDELSE

Kærlighed er kompleks, står der på bogens s. 22, og mange af myterne har fat i forskellige elementer af denne kompleksitet. Fra det kropslige til det spirituelle, fra det følelsesmæssige til det relationelle. Der, hvor de fleste af dem er udfordrede, er, når de påstår, at ét eneste af disse elementer er lig med hele kærligheden. Hvad kærlighed er, har nemlig meget at gøre med øjnene, der ser. Er det fysisk, er det åndeligt, er det personligt, er det relationelt? Det er lidt af det hele, men for nogle mere af det ene end det andet. Der er flere niveauer i Mosgaards bog. Selve temaet ‘100 MYTER om kærlighed og forelskelse’ er ét. Et sjovt og tankevækkende og velskrevet ét, som i sig selv er en fornøjelse at læse. Almenmenneskelige temaer som kærlighed og forelskelse inspirerer til nye overvejelser og ideer i Jacob Mosgaards legende og lette og samtidig informative formidling. For eksempel forestiller jeg mig, at bogen kan være til stor hjælp næste gang jeg selv føler mig helt blank, når jeg skal skrive et kort til gaven eller holde en tale til vennernes sølvbryllup. Myterne i bogen er nummererede. I Myte nr. 10, Hjerte rimer på smerte, slår Elvis Presley tonen an: Well, since my baby left me, I found a new place to dwell Down at the end of Lonely Street at Hartbreak Hotel Myten om hjerte og smerte er som en countrysang eller en blues. Kærlighed kan gøre ondt.

Det smukkeste i verden kan også være det barskeste. Det lyder parakoksalt. Hvorfor skulle en følelse, der udelukkende er forbundet med positive oplevelser, kunne være så tæt forbundet med smerte? Svaret er dialektisk - det ene eksisterer i kraft af og i samspil med sin modsætning. Kærlighed er en stor følelse, og dens storhed gør den mere forfærdelig at miste. Smerten ligger lige under overfladen og lurer, for det er den, der giver kærligheden mening. Det er i håbet om kærlighedens holdbarhed, at frygten for uholdbarheden stikker sit hoved frem. På andre niveauer er bogen en slags feltstudie med dybe spadestik under i et komplekst og dynamisk verdensbillede. Og Mosgaards socialkonstruktionistiske forankring lige fra indledning til de omfattende referencer fornægter sig ikke. Et sted nede i mulden møder spaden rødderne og Mosgaards intensioner om at formidle filosofiske, psykologiske, systemiske og narrative pointer på en populærvidenskabelig måde. Jacob Mosgaard har med denne bog undersøgt og formidlet flere temaer. Han har påtaget sig opgaven med at bygge bro mellem hverdagens myter og sandheder og selvfølgeligheder og et mere filosofisk verdensbillede. Han har manøvreret og bevæget sig i flere dimensioner, frem og tilbage og op og ned, og han har danset og driblet sig frem til sine pointer med en vellykket og elegant blanding af poetisk finurlighed og kompleks polyfonisk vellyd. Altså, set med mine øjne :)

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

FORMANDENS BERETNING

Lisa Romlund Formand STOK

STOKS

fremtid

30 år jubilæum STOK har 30 års jubilæum i år. I 1988 blev STOK grundlagt og her 30 år efter har STOK nået sit formål ”At fremme kendskabet til og styrke anerkendelsen af systemisk og narrativ terapi og konsultation”… Som jeg sagde sidste år, er den systemiske og narrative teori og praksis i dag er vidt udbredt inden for mange forskellige faglige og professionelle kontekster og ofte også et bærende element i disse. I 1988 var STOK det eneste sted, hvor vi kunne tale systemiske tanker, nu findes vores tænkningen rigtig mange steder.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

Som start på det nye bestyrelsesår mødes vi i januar en fredag og lørdag. I år var vi et spændende sted. Et lille hotel Rye i Ryesgade, hvor vi kunne sidde i spisestuen og holde vores møde og måtte selvfølgelig indstille mødeaktiviteten, når der var frokost, for der var andre gæster på hotellet. Vores to kritiske regnskabsholdere ”påtalte” under gennemgangen af årsregnskabet, at vi igen har minimeret udgifterne til bestyrelsesarbejdet, og de kunne være bekymret for, om det gik ud over kvaliteten, men nej, tværtimod, vil jeg sige, jeg tænker vi havde to meget kreative dage på et lille hotel, som ikke har de store faciliteter, men havde stort hjerterum. I marts var vi sammen med de lokale repræsentanter. I har igen i år lavet et kæmpe

FORMANDENS BERETNING

arbejde. Der har været arrangementer rundt i landet, og vi i bestyrelsen har særligt fulgt med gennem jeres referater. I deltager alle i år på Årsmødet og fra bestyrelsen skal lyde en kæmpe tak for jeres indsats, til Karina, Dorthe, Helge, Solveig, Christina, Kirsten og Susanne.

STOK Event Vi har også i år forsøgt os ud i et event, og igen kunne vi være i Thorkild Olsens lokaler. I år tog vi læring fra sidste års event og begyndte først kl. 13 og spiste pizza sammen som afslutning. Vi sneg os op på 50 deltagere, og temaet var traumer. Vi var så heldige at have en spændende keynote speaker – Ingelise Nordenhof som holdt et oplæg om børn og traumer og delte ud af spændende tanker om både praksis og teori. Derudover havde vi fire spændende workshops, som alle bidrog til at sætte spot på forskellige aspekter af traumer. Fra traumer i forbindelse med misbrug, traumer som respons på skadede relationer og livsmening og traumatiserende psykiatrisk behandling. Derudover oplevede vi en live-samtale med Pernille, som havde oplevet traumatiske hændelser tidligere i livet. I løbet af dagen lavede vi en række fælles events, hvor vi interesserede os for hinanden og trænede narrative spørgsmål. Stemningen var i top, og som altid var ånden nysgerrighed, debat og fordybelse. Aftenen sluttede af med pizza og bar, hvor vi med frisklavede mojitos i hånden rundede dagen af sammen.

Nordisk samarbejde Vi har i år prioriteret det nordiske arbejde, og der har været møde mellem de nordiske formænd. Jørgen deltog som repræsentant for STOK. Trods vores forskellighed i Norden og ikke mindst store forskelligheder i, hvordan vi og vore søsterforeninger er organiseret, har vi en del at sige hinanden og ikke mindst lære af hinanden. Vi har endnu ikke knækket koden i forhold til, hvordan de kan være så mange flere end os, men det er dog tydeligt, at det lokale arbejde og fællesskaber kan tiltrække mennesker. Igennem mange år har de systemiske cafeer i Oslo været et tilløbsstykke, og på en måde ligner det i form det, vi et par gange har prøvet med event – dog kan de tiltrække 10-20 gange så mange som os. Men vi kan også bringe inspiration videre. Der bliver f.eks. tænkt i digitale medlemsblade flere steder nu. Vores nordiske venner vil gerne vort fællesskab, og somme tider skal vi også turde tænke større og anerkende, at også den del af foreningsarbejdet gerne må koste noget. Det samme gør sig gældende i forhold til medlemskabet af EFTA, den europæiske familieterapiorganisation. Hvis vi ikke prioriterer vores deltagelse, også internationalt, nærmer vi os kanten for vores eksistensberettigelse. Vi haft et travlt år, da vi har haft to ekstra opgaver: Nordisk Kongres 2020 og revitaliseringen af STOK.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

FORMANDENS BERETNING

En konkret overvejelse er, om tiden er ved at løbe fra et årsmøde over flere dage, og vi måske skal til at begynde at tænke i en en-dages event

Nordisk Kongres Hvad angår Nordisk Kongres, så har vi nedsat en styregruppe på 9, hvor 4 af bestyrelsesmedlemmerne deltager, dvs. at vi kan klappe mange ting af i gruppen på nuværende tidspunkt. Vi har selvfølgelig vores kommissorium, som I så sidste år, at læne os op ad, men indtil videre er det styregruppen, der udelukkende løber med opgaven. Det, vi arbejder på for nuværende, er at finde lokaler.

Revitalisering af foreningen Et udvalg af bestyrelsesmedlemmer og Karina Elver Hansen har arbejdet med revitaliseringen. Vi havde fået mange tilkendegivelser fra medlemmer, der ville være med, men de faldt fra. Jeg opfatter det som et signal om, at vi har en vis afmatning blandt vores medlemmer. STOKs bestyrelse har i de sidste 7 år været optaget af og talt om på generalforsamlingen, hvordan vi som bestyrelse kan få inddraget jer som foreningsmedlemmer i arbejdet med at drive vores fælles forening. Og det er ikke et arbejde, vi er lykkes med.

Årsmøde Årsmødet i år, tja - bestyrelsen er sådan set glad for både temaet og valget af oplægsholdere, men det virker ikke som det har fanget medlemmerne. Ved deadline var der kun 22 tilmeldte - skulle vi aflyse eller fortsætte? Vi valgte at have is i maven. Den lave deltagelse på Årsmøde har desværre været en tendens de sidste år. En konkret

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

overvejelse er, om tiden er ved at løbe fra et årsmøde over flere dage, og vi måske skal til at begynde at tænke i en en-dages event med faglig tyngde og generalforsamling.

Blad Vores bladudvalg har fået hjælp, og Klavs og Gunild har et godt samarbejde om bladet. Der har været et par fejl i år, annonce der blev glemt og dermed ikke kom i bladet, og en artikel der manglede slutningen. Det er selvfølgelig uheldigt, særligt uheldigt var, at det var den samme person det gik ud over. Det er ikke personligt! Vi har dog kunnet rette op på fejlen ved at sende rettelserne direkte til jer på mail. Som foreningens formand håber jeg vi får en konstruktiv generalforsamling. Lisa Romlund

GENERALFORSAMLING

R E F E R AT

Generalforsamling STOK

9. november 2018 · Glostrup Parkhotel

1 Valg af dirigent Som dirigent valgtes Frank Falentin. Generalforsamling konstateres indkaldt rettidigt.

2 Valg af referent Som referent valgtes Dorthe Beck Frederiksen

3 Formandens beretning ”I år har STOK’ 30 års jubilæum. Det fejrer vi til næste årsmøde. STOK-event i København var en god dag for 50 deltagerere, hvor fokus var narrative perspektiver på traumer.

Lokalt har der i årets løb været god aktivitet med meget forskellige arrangementer, hvor medlemmer og andre interesserede har været velkomne. Det kniber med at få nye medlemmer. Bladet er udkommet digitalt 3 gange i år. 2020 er der Nordisk Kongres i Familieterapi i København. Bestyrelsen er tovholder, og interesserede må gerne melde sig til de forskellige arbejdsgrupper, som er beskrevet på hjemmesiden. I forlængelse af formandens beretning var der kort drøftelse af, at det er første år, hvor medlemmer ikke længere modtager Fokus på Familien. Det var en beslutning på generalforsamlingen 2016, at det af hensyn til økonomien var

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

GENERALFORSAMLING

nødvendigt at opsige det kollektive abonnement. Jørgen bemærkede, at STOK-medlemmer kan få 10% rabat på individuelt abonnement. Der blev også rejst spørgsmål om STOK skal være en progressiv forening, der får en stemme i den socialpolitiske debat, eller/og STOK primært skal være en forening for fællesskaber og møder.” Beretningen blev godkendt

4 Beretninger fra eventuelle

udvalg

Bladudvalget er det eneste aktive udvalg og var ikke repræsenteret

5 Økonomi Christina og Jørgen gennemgik regnskabet. Indtægter kommer primært fra kontingenter og årsmøde, og udgifterne er primært til bladet, lokale arrangementer, årsmøde og møder. Der er nu et lille overskud efter bestyrelsens systematiske fokus på at minimere udgifterne.

6 Fastlæggelse af kontingent

og forelæggelse af budget for nyt regnskabsår

Budget blev fremlagt, og der blev foreslået uændret kontingentet. Dette blev tiltrådt.

7 Indkomne forslag a. Revitaliseringsgruppen præsenterer to forskellige forslag til STOKs fremtid: i.

En minimalistisk model, hvor der særligt sættes fokus på lokale netværk og events og det organisatoriske foreningsarbejde nedtones.

ii. En model, hvor der øges indsats for udvidet samarbejde på tværs af faggrupper, at der øges fokus på markedsføring og aflønning af forskellige funktioner.

Der blev fremsat forslag om at skifte fra Den Danske Bank.

”Sidste år gav vi hinanden håndslag på, at vi ønsker STOK. Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling været tovholder på en dialog om rammer for revitalisering af STOK. Mette, Julie, Rikke, Dorte og Karina Elver Hansen har udarbejdet forslag til modeller, der kan give rammer og retning. De fremlagde en slankemodel og en udvidet model på Generelforsamlingen.

Der blev fremsat forslag om at undersøge om regnskabsassistancen kan gøres billigere.

Vi skal fortsat diskutere, hvilke rammer STOK skal virke i, og som vi skal putte indhold i.

Opholdssted- og aktivitetskollegiet Hellebæk lægger gerne hus til bestyrelsens møder og Eventen, så udgifterne kan reduceres.

STOK er en forening, der for 30 år siden startede som en græsrodsbevægelse, som var en særlig form for organisering af fællesskab om ideer og praksisser, som man ikke kunne mødes om i andre sammenhænge. Der er sket en stor udvikling, og mange af de ”gamle”

STOK har pt. 224 medlemmer.

Revisorerne har godkendt regnskabet.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

GENERALFORSAMLING

fra STOK er blevet selvstændige og har derfra bidraget til andre platforme og (uddannelses)steder, hvor man kan gå hen og få faglig inspiration. Hvad kan vi gøre anderledes i den næste periode, så STOK revitaliserer sin position i landskabet af faglige og sociale fællesskaber om systemiske og narrative ideer og praksisser? Det lokale lever lige nu – hvordan udvikler vi på det, og hvordan rækker vi videre? Hvilken betydning og indflydelse ønsker vi – og for hvem. Hvordan skal vi spille en rolle, der rækker ud over det personlige møde? Hvordan stiller vi os, så andre kan tænke, at her er det vigtigt at komme. Hvilke spørgsmål kan vi stille til os selv og til andre, så vi kan få bedre eller nye ideer om, hvad vi vil være attraktive med. Hvordan bliver vi attraktive for de unge? Hvordan udvikler vi på modeller, hvor vi kan dele fortællinger og praksis fra hverdagen – uden at skulle mødes fysisk. Skal vi skabe platforme for øjebliksbilleder? Det kræver en massiv indsats, tid og arbejde at få en synlig position. Hvis vi skal være støtte, så må vi gøre os mere synlige – og det skal være på måder, der giver penge. Skal vi udfordre frivillighedsbegrebet. Hvilke slags frivillige har STOK brug for? Har vi i højere grad fra brug for bistand fra professionelle? For få kender STOK – selv om mange arbejder systemisk og narrativt. FB er en lukket gruppe. Hvordan bliver vi synlige?” Afstemning om modellerne

8 Valg af formand/kasserer I lige år er kasserer er på valg. Kristina ønskede genvalg og blev valgt.

9 Valg af bestyrelses medlemmer Bestyrelsesmedlemmer på valg var: Jørgen, Rikke og Julie. Jørgen ønskede genvalg. Julie og Rikke ønskede ikke genvalg til bestyrelsen, men de fortsætter med at arrangere STOK Event. Tak for indsatsen. Valgt til bestyrelsen – Jørgen Malmkjær-Mørch, Kristina Elver Hansen og Mats Widsell.

10 Valg af 2 bestyrelses-

suppleanter

Rasmus Sørinus Jensen og Klavs Lindequist blev valgt

11 Valg af 2 revisorer Mats Widsell ønskede ikke genvalg og kunne som nyvalgt til bestyrelsen ikke vælges. Tak for indsatsen Helge Thomasen fortsætter og Susan Harnow blev valgt.

12 Eventuelt Ingen punkter Dirigenten afsluttede generalforsamlingen Referent: Dorthe Beck Frederiksen

Den lille model får 12 stemmer, den store model får 16 stemmer.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

ØKONOMI

Resultat

Dansk forening for

for perioden 1/10-2017 - 30/9 2018

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Regnskab 2017-18

Regnskab 2016/17

198.850 11.250 11.974 222.074

242.400

Systemisk forum Fokus på familien

75.000 -

83.582 94.518

Bestyrelsesmøder

32.291

59.281

Lokale arrangementer

19.241

7.119

INDTÆGTER: Kontingent Annoncer Andre indtægter, copydan Indtægter i alt

35.350 277.750

UDGIFTER:

Event underskud

1.700

Nordisk kongress

20.426

Udvalgsmøde + div. Møder

3.409

Årsmøde underskud

9.655

8.907

25.000

Kontingenter

6.745

6.729

Repræsentation/gaver

1.000

Regnskabsassistance

Kontorhold Udgifter i alt Renteindtægt Resultat for året

6.636 180.677

7.646 313.208

7 41.404

-35.458

205.728 25.250 230.978

165.345 634 165.979

BALANCE PR. 30/9-2018 Aktiver: Bank indestående Periodeafgrænsninger Tilgodehavede fra annonce Aktiver i alt Passiver: Forudbetalt kontingent Aflyste kurser Skyldigt udlæg Kontingent Egenkapital: Primo Årets resultat Passiver i alt

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

12.345 -

12.345 177.229 41.403 230.978

201.431 -35.452 165.979

ØKONOMI

Indtægter

Andre indtægter, copydan 5%

Annoncer 5%

2017-2018

Kontingent 90%

Udgifter 2017-2018

Lokale arrangementer 11% Bestyrelsesmøder 18%

Regnskabsassistance 14%

Andet 16%

Kontingenter 4%

Repræsentation/gaver 0%

Kontorhold 4% Årsmøde underskud 5% Event underskud 1%

Systemisk forum 41%

Fokus på familien 0%

Udvalgsmøde + div. Møder 2%

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

Noget om det seneste fyraftensmøde i STOK SYDSJÆLLAND i Gule Hal i Køge med

ELLEN HANSEN September 2018

LLEN HANSEN zoomer. Hun bevæger sig mellem det helt nære, det kropslige og det nonverbale, og så den helt store verden omkring os, hvor hun henter sin inspiration og udlever sin nysgerrighed. Samme nysgerrighed, som berettiger hende til at kalde sig ‘multi-teoretisk’, idet den rummer og øjner og åbner for et væld af forskellige stemmer og tilgange og kontekster. Så inspirerende! På et fyraftensmøde er det i sagens natur begrænset hvad man kan nå. Ellen Hansen havde på forhånd lovet at videregive smagsprøver på 3 af de metoder, som hun er optaget af for tiden.

De 3 metoder eller tilgange hænger fint sammen og forlænger og udvider på en måde hinanden gensidigt. Tilsammen sætter de lys kroppens signaler, impulserne, fornemmelserne, følelserne. Hvad sker der i kroppen, når jeg bliver ramt af mødet med en anden, med andre? Og hvad sker der med de andre? I SYSTEMISK OPSTILLING handler det om eksternalisering af indre dynamikker, om kropslige reaktioner, når man arbejder og leger med afstand og retning. Helt konkret. Med mennesker og forhindringer og mål, på gulvet

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

og /eller via forskellige symboler, papir, figurer etc. Hvad mærker jeg? Hvad er min impuls? Og hvordan kan jeg komme herfra og derhen, hvor jeg gerne vil være? Henvisninger til: Ursula Franke: ‘In My Minds Eye’. Matthias Varga von Kibéd, om tetralemmaer (tetra betyder 4). Jan Jacob Stam: ‘Systemic Leadership’. Jan Jacob Stam: ‘Wings of Chance’. DEEP DEMOCRACY fokuserer på arbejde med og i grupper og spænder ifølge Ellen Hansen lige fra verdensproblematikker til komapatienter. Som facilitator er man opmærksom på polariseringen og på dét, der er undervejs. Og på ‘spøgelsesrollen’, som handler om det, der IKKE bliver sagt. DEEP DEMOCRACY drejer sig også om den enkelte i gruppen. Hvordan går jeg imod vinden? Hvordan kan jeg træne i at være i modvind? ‘Standing in the fire’ er en konkret øvelse i at være i en sårbar gruppeposition. Ellen Hansen henviser til Julie Diamond, som har opstillet ‘De fire tyranner’ i teamwork:

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

Ensartethed, – for så ser vi kun een synsvinkel og mangler en kultur for retten til forskellighed.

2 3

Harmoni, – for så mangler dynamikken.

Intelligens og ekspertise, – fordi for meget fokus på dette kan begrænse muligheden for andre perspektiver og muligheder.

Demokrati, – fordi det kan være nødvendigt og sundt til tider at gå imod konsensuskulturen. Henvisninger til: Jytte Vikkelsøe: ‘Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’ (en bog, hvor forfatteren kommer ind på nogle principper, som er spin-off fra Deep Democracy-forståelser). Julie Diamond: ‘Power. A users guide’. www.amazon.com/Power-Users-GuideJulie-Diamond/dp/0996660305 Arnold Mindell: ‘Conflict: ‘Phasis, Forums, and Solutions: For our dream and body, Organizations, Governments and Planet’. Den sidste metode, ART OF HOSTING, handler om at tage værtsrollen på sig og gøre samtaler mulige, som ellers ikke ville finde sted. Man taler om ‘harvesting’, om at man høster dét, man lærer, for derefter at dele det med andre, med udgangspunkt i: Den firefoldige praksis:

Host yourself (man må ha en bevidst daglig praksis for sig selv, som hjælper, når man er udfordret).

Be hosted (man sætter sig selv fortløbende i situationer, hvor man selv er den, der skal lære).

3 4

Host others (man tør stå frem, også med noget, som er ufærdigt).

Be part of hosting communities (sæt egen læring i spil, del med andre). Se: artofhosting.org Alle tre metoder vakte tydeligvis genklang hos mødedeltagerne. Det var nemt at relatere til allerede kendt tænkning og forståelse indenfor (og udenfor) systemiske, narrative, dialogiske rammer. Ellen Hansen opfordrede til at plukke lidt, at dosere passende, at undgå grænseoverskridelser. Ingen manualisering her! På et møde mellem Ellen Hansen og en flok nysgerrige og engagerede deltagere fra nær og fjern – såvel geografisk som i overført betydning – opstår både dynamik og synergi, og jeg som tilhører efterlades med både ny energi og en oplevelse af de langtidsholdbare. Ellen Hansen fylder rummet. Hun repræsenterer et mindset, som spænder vidt, – lige fra tilgangen i terapirummet og det helt nære møde i psykosocialt arbejde og til blikket ud mod den store verden. Og tilbage igen. Efter sådan et fyraftensmøde kan man godt blive lidt stille. Lidt eftertænksom, – blandt meget andet omkring aftenens snak om at huske at være opmærksom på egne privilegier, at ha’ ømhed overfor mennesker, som ikke er disse forundt ... Stor tak til både Ellen Hansen, til Lisa Oreilley Hansen for et som altid fint samarbejde omkring arrangementet og til alle øvrige deltagere for endnu et inspirerende fyraftensmøde i STOK Sydsjælland. Susanne Johansen s a m s i g t.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

STOK Sydsjælland inviterer til forårsarrangement

Samtaler der bygger bro Et fyraftensmøde om vildspor og udveje i fagprofessionel samtalepraksis

Onsdag d. 1. april 2019 kl. 17 - 19.30 GULE HAL · Strandpromenaden 1 · 4600 Køge

ACOB FOLKE RASMUSSEN vil til dette fyraftensmøde formidle udvalgte pointer fra sin kommende bog ”Samtaler der bygger bro”. Bogen har han skrevet på baggrund af sine erfaringer som supervisor for medarbejdere på det sundhedsfaglige, pædagogiske og sociale område. Om sit oplæg skriver han:

”I bogen har jeg kortlagt og navngivet de kommunikative faldgruber, som jeg oplever, at man som medarbejder i relationsprofessionerne ofte må forholde sig til. Når fagpersonens kommunikation med borgere og brugere ikke lykkes, opleves det for den enkelte ofte som et ensomt og enkeltstående problem. Men betragtet på afstand og over tid viser det sig, at udfordringerne opstår og gentages i bestemte mønstre. Omkring hver enkelt faldgrube beskriver jeg, hvordan den trækker samtalen ind i bestemte mønstre, og hvad vi som deltagere i samtalen har af muligheder for at dreje den i mere konstruktive retninger”. Aftenens forløb vil veksle mellem oplæg fra Jacob og dialoger med de øvrige deltagere, der inddrager erfaringer fra din egen hverdag enten som relationsprofessionel eller som supervisor.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK SYDSJÆLLAND LOKALT

OPLÆGSHOLDER:

JACOB FOLKE RASMUSSEN JACOB arbejder som selvstændig kursusholder, supervisor og konsulent.

PRAKTISK INFO: Foreningen byder på sandwich og vand i pausen. Arrangementet er åbent for alle interesserede, så inviter gerne kolleger og/eller andre med. Af hensyn til indkøb o.a. bedes tilmelding ske senest ugen før til

håndtering af komplekse pædagogiske,

Lisa O’Reilly Hansen l-hansen@post4.tele.dk

relationelle og organisatoriske

eller

Han har mange års erfaring med

problemstillinger. Med nysgerrighed på fortællingernes betydning er Jacob optaget af at udvikle nye metoder i

Susanne Johansen samsigt@icloud.com

samarbejde med børn, familier, borgere og professionelle. Han er desuden medforfatter til flere bøger om narrativ praksis. ”Samtaler der bygger bro” udkommer den 1. maj 2019.

HUSK Gode ideer til kommende arrangementer modtages med glæde.

Læs evt. mere på www.narrativt-selskab.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK SYD LOKALT

STOK fyraftensmøde i Haderslev 26.10.18

K L AV S L I N D E Q U I S T

Kollegiale inspirationer 20 minutter er nok til at dele erfaringer og inspirere hinanden, så det opleves hjælpsomt for alle.

LAVS LINDEQUIST har lavet en inspirationsguide, et light-værktøj til kolleger i en travl hverdag. På 20 minutter bliver man guidet, ord for ord og trin for trin gennem en samtale, der kan bringe os andre steder hen end til de råd og løsningsforslag, som vi tit griber til, når en kollega beder om sparring. Klavs arbejder som psykoterapeut i Ungdomscentret i Aarhus. Han inviterede til en spændende aften i Haderslev, hvor de fremmødte fik inspiration og lejlighed til at afprøve og diskutere inspirationsmodellen. ”Jeg er gennem mit arbejde blevet optaget af, hvordan vi kan give hinanden inspiration og indtage andre positioner end den rådgivende eller den hjælpende. Jeg har erfaret, at kollegial sparing kan være svært og ikke have den betydning eller give den inspiration, som var tilsigtet, og af og til har den endda taget modet

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

fra den, der egentlig stod i et dilemma, som var svært. Desuden oplever jeg, at kollegial sparring kan tage lang tid. Min erfaring er, at kollegial sparring og inspiration kræver veltilrettelagte spørgsmål og vejledning”. I kollegial sparring er der ofte en, der fortæller en historie om noget, der er gået skævt eller om noget, der ikke passer ind i det billede vi har af barnet eller den unge. De andre vil gerne stille sig til rådighed som hjælpere og bidrage med gode ideer til, hvordan man kan fikse eller løse problemet. Men den måde vi træder ind i hjælpepositionen er ikke altid så hjælpsom. Vi giver forslag til, hvordan problemet kan forstås, og vi giver forslag til, hvad den anden kan gøre. Råd er ikke problematiske i sig selv, men når vi beder om sparring, så har vi allerede tænkt meget igennem. Så hører vi råd, som vi godt kender i forvejen - eller vi hører noget, som vi ikke havde tænkt på, og så kan man måske føle sig dum. “Hvorfor fandt jeg ikke selv på det”. Der kan også ske noget med

STOK SYD LOKALT

de kolleger, der lytter. ”Kan jeg finde på noget klogt at sige, og vil mine kolleger bryde sig om det, jeg byder ind med?” Klavs er optaget af, hvordan vi kan gøre noget andet, som i højere grad tager vare på, at vi taler ud fra forskellige steder, og at der derfor vil være forskellige tolkninger og forskellige fortællinger. Det, vi kan gøre i stedet for, er at udveksle erfaringer. Det kan åbne for og hjælpe os til at få øje på andre muligheder, at livet er mere end det, vi lige kan få øje på. Der vil altid være mere at fortælle. “Den nærværende lytter således, at man overbevises om, at han ikke lytter for at lytte, men for at blive klogere”, Ole Fogh Kirkeby, 2017 Hvordan kan vi skabe rammer om kollegiale samtaler, hvor nærvær og interesse for den andens erfaringer står over lysten til at vurdere, om noget er rigtigt eller forkert, rose og kritisere? Klavs tager udgangspunkt i, at alle gør det bedste, de kan i den situation, de står i. Hvordan kommer den andens viden tydeligere frem? ”I skal følge opskriften i inspirationsguide. Læs spørgsmålene op – de guider jer, og så behøver I ikke finde på noget, og I behøver heller ikke vide noget om narrative spørgsmål. Følg tidsrammer – det skærper fokus” ”Vi når det, vi når. Vi skal ikke nå bestemte steder hen. Vi kan vende ting, så man kan se en lille ny vinkel. Vi kan vende tilbage en anden dag og tage en ny lille bid”

Inspirationsguide: Kollegial inspiration Introduktion Når vi deler historier og oplevelser, kan vi blive inspireret til at tænke nyt. Denne guide hjælper dig til at folde dine historie ud og undersøge, hvad der var særligt vigtigt for dig i fortællingen. Med udgangspunkt i det særligt vigtige, vil dine kolleger fortælle om egne oplevelser, de har haft med en sådan tematik. Det vigtige er at folde forskellige historier ud – ikke at komme med løsninger eller komme med gode råd.

Medarbejderen fremlægger de første 10 minutter Den kollega, der spørger, følger guiden og læser spørgsmålene op Fortæl om en situation (tvivl, dilemma, overvejeler), som du gerne vil tale om Hvad var du særligt optaget af i den situation? Hvad var du særligt glad for, at du gjorde i situationen? Hvilke erfaringer har du med dette? Hvilke erfaringer tænker du, at den unge har med dette? Hvad er særligt vigtigt for dig i det, du/I allerede gør i forhold til dette? Kommer du til at tænke på et centralt tema for dig?

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK SYD LOKALT

Hvis du nu skulle stille et spørgsmål til dine kolleger, der begyndte med ”hvad er jeres erfaringer med … (dette tema)”, hvordan ville dit spørgsmål så lyde”

De næste 5 minutter giver teamet sparring med nedenstående spørgsmål Fortæl noget om temaet og om, hvordan du selv kender det fra dit eget liv (arbejde eller privat) Hvad var på spil for dig?

De sidste 5 minutter afrunder medarbejderen Er der noget i det, dine kolleger har sagt, som har inspireret dig? Er der dukket nye ideer op?

Der er altid noget, som man er glad for, at man gjorde. Det giver fokus og retning i samtalen, når vi starter med det, man er glad for. Dem der lytter kan lade sig bevæge, berige og få mulighed for at dele genklangen, så kollegaen måske står mindre alene.

Bevidning på temaet om undgåelse af de gode råd Man kan gøre en forskel på kort tid. Man kan komme ind på både afgrænsning og inspiration på kort tid Vigtigheden i at være nysgerrig og blive ved med at folde feltet ud. Her tror jeg, at vi skaber de mest vedvarende forandringer for den anden Hvad ord kan skabe, når vi tænker narrativt overrasker igen og igen. Spørgeteknikker kan skabe processer. Bevidning har effekt At stille spørgsmål som man tror, man kender svaret på og så igen opdage, at det gør man ikke Være nysgerrig – ikke tolke En god mulighed for at komme igen med kollegial supervision ud fra en narrativ tilgang i en travl hverdag Dejligt at kunne føje dette værktøj til sættet af redskaber til kollegial sparring. Jeg håber at kunne komme igen med at bruge det i mit arbejde med mine kolleger Det at finde tema og finde genklang At få et værktøj der kan bruges i hverdagen

”There’s a crack in everything, thats where the light gets in”

Fokus på en ny måde at supervisere

Hvad blev deltagerne til fyraftensmødet optaget af og inspireret til?

Jeg blev særligt optaget af og interesseret i at arbejde videre med og afprøve Klavs’ model i vores supervisionsgruppe på mit arbejde

Holde fast i at gå fra de gode råd til at udvikle flere fortællinger

Droppe løsninger

Man kan nå meget på kort tid

Jeg er blevet fascineret af, hvor hurtigt man via konkrete, afgrænsede spørgsmål kan nå ind til kernen af det, som det handler om

Det virker stærkt at invitere til at tematisere sit dilemma

Jeg har også lyst til at afprøve modeller på skoler, hvor jeg har supervision i lærerteams

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK SYD LOKALT

At kunne bruge det i mit kollegiale regi Hvordan kan det implementeret som en enkle, brugbar metode til fælles opmærksomhed Jeg blev særligt optaget af tankerne omkring, hvordan man via bevidste teknikker kan ændre stemninger og derved udbyttet af møder Det er altid interessant at møde andre personer, som man kan dele sine interesser med

STOK-mødet var helt nede på jorden, og der var plads til at eksperimentere og sparre sammen. Vi øver os sammen og alle kan byde ind med inspiration. En god måde at ”netværke” på, og det er rart at være sammen med nogen, som ”taler samme sprog” Tak til Klavs for at dele sin inspirationsguide med os. Referatet er udarbejdet af Dorthe Beck Frederiksen, kontaktperson i STOK

Sæt kryds i kalenderen:

Tirsdag den 19.marts kl. 17 - 19.30 Slagteriet i Vejle · Havneparken 2 · 7100 Vejle

Børns adfærd som invitationer og symptomer som kommunikation Psykolog Martin Skriver fra METALOG vil invitere til dialog om, hvordan vi kan møde børn og unge på måder, der rækker ud over symptomlindring og affektregulering Fyraftensmødet er gratis, og STOK er vært ved kaffe/te og en bid brød. Nærmere information følger

Tilmelding til dbf@aabenraa.dk senest 15. marts. Venlig hilsen Dorthe Beck Frederiksen, psykolog i PPR Aabenraa kommune, kontaktperson i STOK dbf@aabenraa.dk

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK NORD LOKALT

Referat fra forårsarrangement i STOK Nord den 15.5.2018 om

Parsamtaler VED KIRSTEN BAKHOLM

IRSTEN har tidligere været kontaktperson for STOK.

Kirsten fortæller, at hun er pædagog uddannet og derudover har hun en 5-årig uddannelse i det systemiske fra DISPUK. Parterapien har altid haft Kirstens fokus, og er det område, hun har lært allermest af, og at hun har lært af alle de par, hun har talt med. Det har fungeret som en høstmaskine af erfaringer, og hun er taknemmelig over den feed-back, hun har fået igennem tiden. Hun spørger altid til, hvad der har været godt/skidt ved et terapiforløbs afslutning.

Kirsten holdt oplæg udfra flg. punkter: 1. Terapeutens rolle 2. Kontekst 3. Positioner 4. Eksternalisering af relationen 5. Reparation af skader på forholdet 6. Re-membering 7. Konfliktmønstre

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

Ad 1: Terapeutens rolle er at være udforsker, temastyrer og processtyrer. Det er parret, der har ansvaret for at melde ind, og sige, at de skal holde øje med, at jeg som terapeut ikke holder med en af dem. Hvis de føler det, skal de sige det. Terapeuten kan give metaforer, der kan være forløsende og brug re-framing f.eks. hvis deres kamp er druknet i følelser af uduelighed. Terapeuten kan give forklaringer, der kan få dem til at fortsætte samtalen, og indhent respons på, om der tales om relevante emner. Kommende samtaler tilrettes herefter. Fejl og kritik er gaver. Nogle gange kan det være nødvendigt med en tydelig rammesætning. Give ejerskab til egen lytning, ex ”hvad hæftede du dig ved i forhold til det, din kone sagde…” Brug dobbeltlytning – ved fremlæggelse af problemhistorien, lyt til hvad er det udtryk for, at de gerne vil? Det er terapeuten, der skal imødegå totalitære sandheder og dekonstruere fortællinger. Hun/han kan dekonstruere de underliggende antagelser, og få talt intentioner op. Hun/han skal være tilbagelænet omkring hvilken vej, der er den ønskede og fortrunkne, og lade parret tage stilling og lade dem begrunde svarene. Hold pauser og afvent svar.

STOK NORD LOKALT

Ad 2: Kontekst – lav forventningsafstemning, tid, indhold, opgave og - hvad tror I, I skal ind til her, - forskellen på denne kontekst og andre kendte kontekster f.eks. statsforvaltningen. Se på alt vi tager for givet – på ”sandheder”, - og vi er selv en del af diskurser om normer og normalitet. Parret reproducerer samfundets normer, med forventninger om ”rigtige par” , og det kan skabe følelser af personlige fiaskoer. Se på, hvilke diskurser de er i – hvad taler de hinanden ind i. Skridt for skridt følges med dem, og nogle gange holde håbet for dem, indtil de tager ejerskab for det, der foregår i rummet.

Ad 3: Positioner - i parsamtaler tales der på måder, der positionerer den anden person. Hjælp ud af fastlåste positioner. Konflikter polariserer og individualiserer, og forsøg da at skabe muligheder for nye positioner i forhold til konflikten, spørg f.eks. hvad konflikten tager fra jer? Se på hvordan det ser ud hjemme hos parret, og Kirsten siger, at hun her er styrende, så de taler til hinanden på nye måder og handler på nye måder. Når den ene part siger noget og positionerer sig, kan det give anledning til flere identitetskonklusioner. F.eks. hvis de nedgør hinanden eller fremkommer med statements, der er fastlåste. (pas på magtesløshed hos terapeuten). Find i stedet frem til agentheden i positionsbegrebet.

Ad 4: Eksternalisering af relationen – samt skabelse af et relationelt sprog, brug positionskort 1. Det drejer sig om at få navngivet den indbyrdes relation, f.eks. forældreskab eller parforhold. Ved det eksternaliserende sprogbrug, skabes distancen mellem problem og personer. Det er i distancen og adskillelsen af person og forhold, at folk kan tage stilling. Det er der, de kan få øje på, hvad de sætter pris på. Tegn og skriv det. Inviter parterne til at have blik for, hvad der trækker dem væk fra hinanden. Ved brug af navngivning kan begreber ændre sig og blødes op, og der kan ske en afklaring. Eksternaliser i stedet for at internalisere. Afvej om det skiller eller samler. ”Hvad kalder du det, din kone siger der? ”, ”hvis jeres parforhold skulle tale, hvad vil det så sige?” – se på effekter og hvilken indflydelse problemet har. Find intentioner og bevæggrunde. Det er en systemisk tanke, at når vi får problemer, er det af mangel på informationer. Sæt derfor parret i lyttepositioner, sådan de får ting at vide om hinanden, som de ikke vidste. Brug de ord som de selv kommer med til navngivning.

Ad 5: Reparation af skader på forholdet – identificer skader, og se på hvilket erfaringer /og ideer til har parforholdet med at reparere denne skade? Hvad skal den ene og den anden gøre mindre eller mere af. Styr samtalen så skyld/skam/bebrejdelser får passende plads.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK NORD LOKALT

Ad 6:

Ad 7:

Re-membering. Man skal sjældent starte med dette, fordi konflikterne fylder. Men find kimen til re-membering ,- hvad satte de pris på ? hvilke drømme havde de der ? hvilke forhåbninger havde de der ? F.eks. hvorledes forestillede du dig din mand som far? hvilke forventninger ? Hvilke interesser? Tal ideerne om følgeskab og fællesskab frem, for det er disse ideer, der tidligere bandt dem sammen, og konflikterne har fået parret til at glemme disse. Nogle gange fremkommer der sorg, når der tales om forholdet. Giv dem tid til at erfare tabet, og der kan opstå ”fælles sorg”. F.eks. Hvad er nedgørelsen af den anden et udtryk for? dækker det over en sorg eller over værdier, der er under pres. Vær med dem i den. Find hvilke værdier, de byggede på, hvordan påvirkede det fællesskabet? og hvordan vil det påvirke deres relation i dag? Hvad skal de da stoppe med? Hvad gjorde de anderledes. Transformer værdierne ind i nuet og i fremtiden…hvordan kan de forestille sig dette? Bring erfaringerne op i nuet, - det er ikke kun minder; det er levede erfaringer i nuet. Bring dem til at huske deres parforholds værdier/etiske præmisser, da det er deres delte værdier. Hvert par har sin egen alkymi.

Konfliktmønstre – målet er at finde et andet fundament at stå på – at tale dem op, når de føler sig som fiaskoer. Afdæk og iagttag mønstre som bølger, der kan escallere – spørg ind til om de kan se hvilket konfliktmønster, de er i nu. Tal håb og drømme ind. Spørg ind til erfaringer i parforholdet med at løse konflikter. Spørg om der er forskel på konflikter i parforhold og forældreskab. Brug evt time-out, hvor man beder dem om, at tale sammen, mens terapeuten går ud af rummet.

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

Aftenen afsluttedes med spørgsmål til Kirsten og drøftelse af erfaringer udfra aftenens tema, og om fortællinger fra arbejdet i Hjørring kommunes indsats team, hvor mange sager er henvist på baggrund af underretninger. Tak til Kirsten Bakholm for en indholdsrig aften. Referent Kirsten Worm, kontaktperson Nord

STOK NORD LOKALT

Invitation til vinterarrangement i STOK Nord

Kollegial sparring og inspiration ved psykoterapeut Klavs Lindequist Århus

Onsdag den 23. januar 2019 kl. 17.15 - 19.30 Huset i Hasserisgade · Aalborg · Blå stue

STOK NORD har med stor glæde fået mulighed for at få besøg af Klavs Lindequist, der arbejder som psykoterapeut og ungevejleder på Ungdomscentret i Aarhus. Klavs er optaget af, hvordan kolleger imellem taler bedst sammen, og hvordan man kan inspirere hinanden og lade sig inspirere af hinanden. I STOK yder Klavs et stort frivilligt engagement som redaktør for Systemisk Narrativt Forum.

Jeg har udviklet en model, der tager 20 minutter, som vi kommer til at afprøve og diskutere. Jeg vil også inddrage STAFET-modellen, som er udviklet af Anette og Allan Holmgren.

Klavs fortæller:

Tilmeld jer derfor gerne på tlf. 22174450 eller kirsworm@gmail.com

”Jeg er gennem mit arbejde blevet optaget af, hvordan vi kan give hinanden inspiration og indtage andre positioner end den rådgivende eller den hjælpende. Jeg har erfaret, at kollegial sparring kan være svært og ikke have den betydning eller give den inspiration, som var tilsigtet, og af og til har den endda taget modet fra den, der egentlig stod i et svært dilemma. Desuden oplever jeg, at kollegial sparring kan tage lang tid. Min erfaring er, at kollegial sparring og inspiration kræver veltilrettelagte spørgsmål og vejledning. ”

Aftenen kommer til at bestå af en blanding af oplæg, introduktioner, afprøvninger og diskussioner.” I pausen serveres der sandwich, kaffe og te.

Tag venner og kolleger med. Arrangementet er for alle systemisk og narrativ interesserede – kom og deltag og bliv inspireret! Med venlig hilsen Kirsten Worm, kontaktperson Nord

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

S TO K K Ø B E N H AV N LOKALT

Vellykket workshop i STOK Kbh. den 2. oktober 2018

Familiekonsulenterne Eva Glück Cadan og Tommy Hjordt holdt workshop med titlen

Mentaliserende tilgang til familiearbejde

VA OG TOMMY gav os en levende og engageret indføring i, hvordan de arbejder i en mentaliseringsbaseret tilgang med familier. De arbejder begge i Familieskolen i Gladsaxe, hvor sagsbehandler henviser familier med børn i alderen 2-6 år til Familieskolen som en foranstaltning. Deres primære inspiration er Malboro-skolen i London. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidig med, at man holder fast i sig selv. Evnen til at mentalisere er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. I mange år havde de i Familieskolen stillet for store krav til forældrene, krav som forældrene ikke var i stand til at omsætte/udføre. Usikkerheden hos forældrene gør, at de ofte spørger: Er det normalt det, barnet gør? Og det gav anledning til at tænke, at mentalisering er en evne, der kan trænes. At træne empati og sætte sig i barnets sted og samtidig kunne se sin egen rolle, ageren, emotioner – ud fra tanken, at alle kan mentalisere.

Et par nedslag: De arbejder med begreber som velbegrundet tillid; tillid til at den anden har bemærket og

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

forstået, hvordan det er at være mig, her, nu, i denne kontekst (Eia Asen). De ser på følelser bag adfærd. Alle handlinger er affødt af en følelse, f.eks. at barnet forsøger at bevare kontrollen. Og med tilknytning. God tilknytning skaber god mentaliseringsevne. Når jeg kan mærke, at du forsøger at forstå mig … At skabe en ramme, hvor mentalisering bliver mulig. De arbejder ikke kun med spørgsmål for at nå til, at forældrene oplever resultater, men guider også forældrene, giver råd og forslag til handlinger. Eva og Tommy håber, at effekten af deres arbejde bliver, at børnene føler mindre skyld og ansvar for oplevelser i familien. Der var et stort engagement blandt de omkring tyve fremmødte, og der blev spurgt og udvekslet erfaringer i en livlig debat. Eva og Tommy var ivrige fortællere og meget konkrete, og de gjorde emnet nærværende og vedkommende. Det var meget udbytterigt at høre om deres arbejde med mentalisering i familierne. Helge Thomsen

S TO K K Ø B E N H AV N LOKALT

STOK København inviterer til Sofa-salon med

Susanne Johansen Temaet er

Den terapeutiske position i Det dialogiske møde Tirsdag den 12. marts 2019 kl. 17.00 - 19.00 hos Dorte Nikolajsen, Allégade 29, 4.th., 2000 Frederiksberg C

VI LEVER i en verden præget af ideen om New Public Management. Der måles, der vejes, der ensrettes. Der inkluderes, der ekskluderes. Der søges ekspertise og evidens også i den humanistiske verden, - ofte uden tilstrækkelig tanke og rum for levet liv og kompleksitet og bevægelighed. På dette fyraftensmøde vil vi holde et lille frikvarter med en SOFA-SALON. Vi vil sætte ‘sikkerhedens’ og ‘evidensens’ dominerende stemmer i parentes i et par timer og erstatte dem med flerstemmighedens og åbenhedens og nysgerrighedens dialogiske møde.

Sofa-salon Men hvad er egentlig en Sofa-salon? Hvad kan den? Og hvad kan det dér dialogiske? Hvad er det, der kan ske, når deltagerne får mulighed for at samtale og reflektere ‘indefra-og-ud’? Hvad sker der med den terapeutiske (‘ekspert’-)position, når alle stemmer, også de usikre og de lavmælte, får plads? Når der lyttes og reflekteres ud fra et ikke-vidende perspektiv, og når der gives plads til både fejltagelser, pauser, eftertænksomhed og bevægelighed?

Fyraftensmødet Fyraftensmødet vil byde på smagsprøver fra Susanne Johansens egen praksis med diverse lukkede hhv. mere åbne grupper. Det drejer sig blandt andet om møder mellem fagpersoner og om møder mellem fagpersoner og såkaldt

‘almindelige mennesker’. Om såkaldt terapi og om livet i øvrigt. Indenfor rammen af en levende og bevægelig Sofa-salon vil Susanne Johansen i korte oplæg forsøge at zoome mellem det helt nære og kropslige og henvisninger til de større og de helt store linjer i den socialkonstruktionistiske tanke og ånd. Blandt sidstnævnte, i vilkårlig rækkefølge: Nora Bateson. Om ‘warm data’. John Shotter. Om her-og-nu. Om bevægelighed og om at være på vej. Om forberedelse og om planlægning. Kenneth Gergen og Harlene Anderson. Om socialkonstruktionisme. Om postmodernisme. Og om den terapeutiske position. Carina Håkansson. Om Det udvidede terapilokale. Om mod. Om usikkerhed. Rolf Sundet: Om at tage politisk stilling. Susanne Johansen driver virksomheden s a m s i g t.dk og har i de senere år engageret sig i dialogisk arbejde i ind- og udland. Hun er internationalt certificeret i samarbejdsorienteret og dialogisk arbejde i praksis (ICCP). Susanne Johansen er TAOS associate, hvilket betyder, at hun er inviteret ind i det globale socialkonstruktionistike netværk, som udspringer fra TAOS Institute (se www.taosinstitute.net) SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

KURSER

Kursuskalender 2019

Kalender for medlemmers kortere (1, 2, 3 dages) kurser og workshops

JANUAR 28.

Narrative samtaler – LIVE med Allan Holmgren Michael White eftermiddage, forår 2019 Dispuk, Snekkersten

29.-30. Grundfortælling som strategi i organisationer VillaVenire, København

MARTS 11.

VillaVenire, København

13.-14.

Narrative samtaler Århus forår 2019

Narrativ konflikthåndtering Dispuk, Snekkersten

15.

FEBRUAR 6.

Plotbox introduktionskursus

STAFET-modellen: Kollegial sparring og supervision. Bedre faglige samtaler Dispuk, Snekkersten

18.

Psykologiske undersøgelser Inpraxis, Helsinør

Dispuk, Aarhus

18.

Seksuelle overgreb – meget mere end et traume Dispuk, Snekkersten

21.

STAFET-modellen: Kollegial sparring og supervision. Bedre faglige samtaler Dispuk, Aarhus

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

KURSER

Dansk forening for

Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

APRIL 1.

Workshop: ”Livets træ”

MAJ 21.

Dispuk, Snekkersten

2.-3.

10.

Samtaler om depression, stress og ensomhed Dispuk, Snekkersten

11.

Dispuk, Snekkersten

Den kommunikerende leder VillaVenire, København

Workshop med Travis Heath: Psykoterapi under tiden med Trump som præsident

22.

Workshop med Travis Heath: Hip-hop i den terapeutiske praksis Dispuk, Helsingør

Tal om det vigtige! MUS med mening Dispuk, Snekkersten

15.-16.

Grundfortællinger som strategi i organisationer VillaVenire, København

Skriv gerne til redaktionen, hvis I vil have noget med i kalenderen

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 1 · 2019

STOK EVENT

2019 Sæt kryds i kalenderen d. 7/6, hvor vi endnu engang afholder vores populære STOK event. I år har vi æren af Søren Hertz som keynote speaker, og eventets tema vil på den baggrund blive arbejdet med børn og unge. Mere information følger i næste nummer og på facebook, men glæd dig allerede nu, det gør vi :) Mange hilsner STOKS eventudvalg

7. juni 2019 Følg med på Facebook