Systemisk Narrativt Forum - Nr. 3 2019 by Dansk STOK

Juli 2019

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Terapi og politik: Passer det sammen?

Dialog på kryds og tværs

Hvilken rolle, ansvar og pligt har familieterapien i dag?

STOKs årsmøde 2019

danskstok.dk

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Medlemskab og priser Personligt medlemskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

650,-

Institutionsmedlemskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.500,Studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

350,-

Sambo (oplys sambos navn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . OBS: Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden

300,-

Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826 v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation Samtidig sender du en mail til indmeldelse@danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.

Ansvarshavende redaktør:

Hjemmeside:

Klavs Lindequist

www.danskstok.dk

Bladudvalg:

Webmaster:

Gunild Høeg og Klavs Lindequist

Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk

Materiale sendes til: klavs@danskstok.dk Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side . . . . . . . . . . . . . . . 4.500 kr. 1/2 side . . . . . . . . . . . . . . . . 2.250 kr. 1/4 side . . . . . . . . . . . . . . . . 1.125 kr. 1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Deadline for næste nummer: 1. oktober 2019 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Udsendes digitalt til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen ISBN 1600-2954

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Indhold Bøger 5

Bøger til inspiration

Artikler 10

Hvad er et menneske? Det dobbelte blik Relationer i psykologien Radikal hjælp

Terapi og politik: Passer det sammen? Hvilken rolle, ansvar og pligt har familieterapien i dag med et samfund, der er i hurtig politisk forandring?

28 Boganmeldelse

af Mats Widsell

Professionsudvikling – praksisnært, opgavestyret, kollaborativt

Foreningen 4

Nyt fra redaktionen

STOKs årsmøde 2019: Dialog på kryds og tværs

36 Kursuskalender

Dialog har mange fætre og kusiner: relation, sprog, dialekt, mentalisering, den ikke vidende position mv.

STOK Event 2019

Kalender for medlemmers kortere kurser og workshops

Tilmelding til årsmødet

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Nyt fra redaktionen Klavs Lindequist & Gunild Høeg

Så er blad nr. 3 i luften. Eller i skyen… eller på nettet …

TOK afholdt en fantastisk event i juni, som flere af jer deltog i, men desværre var bladet ikke selv tilstede. Der er et kort referat fra evenet. Søren Hertz var hovedtaler ved arrangementet.

I dette blad har Søren Hertz også bidraget med en anmeldelse af Benedicte Shillings nye bog. Mats Witsell har interviewet en række personligheder indenfor det narrative og det systemiske område, og det er der kommet en god artikel ud af, som giver et billede af tanker om politik og systemisk/narrativ terapi. Og om hvordan f.eks. udfordringerne med klima, forurening, racisme eller flygtninge påvirker arbejdet som terapeut. Glæd jer til at læse denne artikel. Som sædvanlig opfordrer vi alle til skrive artikler eller komme med forslag til artikler. Hvis I har deltaget i noget spændende, som I mener andre kunne have glæde af at vide noget om, så er referater og billeder meget velkomne. Hav en forrygende sommer! Mange hilsner Gunild og Klavs

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Bøger til inspiration

Hvad er et menneske? af Svend Brinkmann

VEND BRINKMANN stiller det helt store spørgsmål: Hvad er et menneske?

På bedste Brinkmann-manér spørger han til det, du ikke skal have som mål, hvis du skal læse hans bog: ”Vil du blive den bedste udgave af dig selv, realisere dit fulde potentiale og optimere dine unikke kompetencer?” Er dette tilfældet, er Svend Brinkmanns nye bog måske ikke rigtig noget for dig. Bogen handler ikke om, hvordan du bliver den bedste udgave af dig selv, men om det alment menneskelige og om selve den menneskelige natur. Bogen danner ramme for en slags

dannelsesfortælling med seks menneskebilleder. Disse menneskebilleder har haft betydning for vores selvforståelse fra bl.a. filosofien, biologien, religionen og kunsten. Det er første gang, at Svend Brinkmann kaster sig ud i den skønlitterære genre. Hvad er et menneske? har en faglitterær tekst inde i den skønlitterær ramme. Vi kommer som læsere med på en ung mands dannelsesrejse. Det foregår i tog rundt i Europa under vejledning af den unge mands bedstemor, hvor han undervejs møder mennesker, kulturskatte og filosoffer.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Bøger til inspiration

Det dobbelte blik – se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner af Hanne Warming, Manon Alice Lavaud og Signe Fjordside Indgår i Profesionsserien

ETOP I KRAFT af deres særlighed har børn og unge i udsatte positioner ofte ressourcer og styrker, som vi overser.

Denne bog giver dig konkrete refleksions- og supervisionsredskaber til at se disse muligheder og styrker. Gennem eksempler og cases præsenterer den et mindset - Det dobbelte blik - der søger at minimere udfordringer og samtidig understøtte styrkepotentiale hos børn og unge. Det dobbelte blik er ikke et koncept, men et grundlæggende mindset, der kan kombineres med og styrke

allerede kendte metoder i den daglige praksis. Første del præsenterer Det dobbelte bliks teori og metoder, derefter zoomes ind på de forskellige kontekster, hvor Det dobbelte blik kan gøre en forskel: i forhold til det enkelte barn, i daginstitutioner og på opholdssteder, på personalemøder og i plejefamilier. Til bogens metoder hører arbejdsark og Den særlige ordbog. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det pædagogiske og socialfaglige felt.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Bøger til inspiration

Relationer i psykologien af Preben Bertelsen, Stig Brostrøm, Jo Krøjer, Flemming Andersen og Inger Glavind Bo m.fl.

DENNE ANTOLOGI ser en række fremtrædende psykologer og pædagoger på relationens rolle i psykologien. De forskellige teorier er opdelt i tre grupper: udviklingspsykologien, sprog og kommunikation samt kultur og samfund. I forordet skriver redaktøren, Tom Ritchie, at man ved at fokusere på relationer, kommer ind på selve nerven i det pædagogiske arbejde.

Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer eller relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Der er et bredt udbud af kurser, efteruddannelser og publikationer, hvis omdrejningspunkt er den relationelle tilgang til praksis. På baggrund heraf er det aktuelt at spørge, om der er tale om et forbigående modefænomen, eller om relationstænkning rummer en substans, der berettiger interessen. Det spørgsmål forsøger antologien at afklare.

De traditionelle bånd til de gamle fællesskaber som kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser m.m. er erstattet med en tiltagende individualistisk orientering til tilværelsen. I denne individualiseringstendens sættes den enkeltes identitet og selvrealisering i centrum, og dermed opstår der en interesse for de relationelle sammenhænge, hvori individet indgår. Relationerne bliver mere synlige. Antologien kan læses af alle med interesse for psykologi, herunder studerende på pædagog- og lærerseminarier samt efteruddannelsesforløb på CVU. Antologien er redigeret af Tom Ritchie, pædagogisk konsulent og seminarielærer ved Københavns Dagog Aftenseminarium. Ritchie har også redigeret: Relationer i teori og praksis og Relationer i skolen.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Bøger til inspiration

Radikal hjælp – hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten

af Hilary Cottam

ODERNE VELFÆRD skal skabe kapabilitet i stedet for at administrere menneskelig afhængighed.

Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administration af behov og risici. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Også vores ressourcer har ændret sig. Den internationalt anerkendte sociale iværksætter Hilary Cottam beskriver den radikale overgang, der må til, for at vi kan komme ud over det 20. århundredes besættelse af kontrol og

administration. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd skal kultivere sådanne kapabiliteter. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan redesigne velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem ’eksperimenter’, der viser os nye måder at organisere os på i forhold til familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikalhjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt, og udfordringerne ved overgangen. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang til, hvordan vi kan tage vare på hinanden fra vugge til grav.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Bladet er blevet optimeret til læsning online, med en mindre sidestørrelse og større tekst. Og på de fleste sider er teksten nu kun i en enkelt spalte.

Læs bladet på din foretrukne måde: 1

PDF

Issuu

Læs bladet som almindelig PDF på din telefon, tablet, eller computer

Læs bladet med magasinapp’en Issuu. Download app’en til din telefon eller tablet – eller gå ind på issuu.com/danskstok fra din browser

Print PDF’en og ha’ en fysisk papirudgave af bladet foran dig

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Terapi og politik: Passer det sammen? Interviews med Peter Rober, Jim Wilson, Sheila McNamee og Nora Bateson.

Mats Widsell Mats baggrund er lang tids virke som terapeut for enkeltpersoner, par og familier. Herudover supervisor inden for psykiatri og andre omrĂĽder, der handler om forskellige former for behandling og organisationsudvikling, f.eks. socialpsykiatri, familievĂŚrksteder og konsulentvirksomheder.

Systemisk Narrativt Forum Âˇ Nr. 3/2019

Hvilken rolle, ansvar og pligt har familieterapien i dag med et samfund, der er i hurtig politisk forandring?

ETROPOL I KØBENHAVN skulle i maj 2019 fejre sit 25års jubilæum på familieterapiuddannelsen med temaet ”Relationel Etik og Dialogisk Praksis”.

Seminariet blev aflyst på grund af for få tilmeldinger, og Metropol valgte at lave Masterclasses for de studerende på bacheloruddannelsen i familieterapi med Sheila McNamee, der er professor i kommunikation på University of New Hampshire, den britiske familieterapeut Jim Wilson, der har arbejdet forskellige steder i England, Skotland og Wales, professor og familieterapeut Peter Rober fra Universitetet i Leuven i Belgien, og Nora Bateson, dokumentarfilmer, datter af Gregory Bateson. Nora går i sin faders fodspor med at sprede viden om det systemiske perspektiv. Nora Bateson har lavet et institut i sin fars navn i Stockholm, hvor hun nu bor. Hun har også tidligere været oplægsholder på STOK’s årsmøde. STOK blev inviteret til at deltage og interviewe oplægsholderene, og det blev undertegnede, der fik den mulighed. For at gøre konteksten klar til denne artikel, skal det siges, at ingen af de fire interviewede i forvejen var blevet spurgt om de havde lyst (eller tid) til at blive interviewet om det politiske

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

tema, derfor er deres svar spontane refleksioner på mine spørgsmål. Alle var positive og engagerede i problemstillingerne, hvilket fremgår i deres svar på spørgsmålene.

Neutralitetsbegrebet i familieterapi En terapeut eller behandler skal af tradition være neutral, og have som mål at anerkende klientens historie. Milanoteamet havde på et tidspunkt i 80’erne i deres version af systemisk familieterapi, en praksis med blandt andet at bestræbe sig på, kort fortalt, en neutral holdning til de forskellige familiemedlemmer. Neutralitet som praksis blev senere kritiseret, og resulterede blandt andet i teorien om de tre domæner. Der er situationer, hvor det ikke er ønskværdigt at have en neutral holdning, for eksempel, Er det ok at kigge på, mens hvis der fremkommer viden om incest folk bliver arbejdsløse, i familien. I dag anses dette for en naturlig praksis. Men hvad med andre hjemløse, kommer under former for situationer, hvor behandfattigdomsgrænsen, bliver leren har en personlig holdning til udsat for rasisme eller andre det der sker politisk i samfundet? Er former for undertrykkelse, det ok at kigge på, mens folk bliver uden at ytre sig om det arbejdsløse, hjemløse, kommer under politiske? fattigdomsgrænsen, bliver udsat for racisme eller andre former for undertrykkelse, uden at ytre sig om det politiske? Hvilke konsekvenser får det for de problemer, som traditionelt er fokus i familieterapi (og andre former for behandling og pædagogiske praksisser)? Hvilken rolle, ansvar og pligt har familieterapien i dag med et samfund, der er i hurtig politisk forandring? Skal der reageres og handles? Og, hvis man skal, hvad sker der så med neutralitetsprincippet? Hvordan kan man agere i og med et

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

samfund, der trænger ind i terapilokalet, på uddannelsesinstitutionen, eller andre samfundsinstitutioner, der på baggrund af tradition kun behøver at passe (på) sig selv? Dette ville jeg tale med de fire medvirkende om, og mit spørgsmål var derfor:

Hvordan påvirker den aktuelle politiske situationen, med eksempelvis klimaforandringerogi, flygtningesituationen, racisme og globalisering, dit arbejde som terapeut/ forsker/formidler?

Interview med Peter Rober og Jim Wilson 6. maj 2019 Jeg interviewer Jim Wilson og Peter Rober efter den første dags Masterclasses, hvor de to sammen, men skiftevis, talte om forskellige udfordringer som familieterapeuter. Jeg stiller ovenstående spørgsmål til de to, og Peter Rober starter med at fortælle om udfordringer i familieterapi hvad angår flygtningesituationen, og om helt nye problemstillinger, der er opstået som en konsekvens af denne. Hvordan kan man arbejde med traumatiserede mennesker, der samtidigt lever under trussel? Peter Rober har en kvindelig kollega, der er meget interesseret i at arbejde med flygtninge i en familieterapikontekst. Sammen publicerede de en artikel om nogle af de udfordringer, de har. En væsentlig problematik er, at hele situationer er så polariseret: Dem til højre siger at man skal lukke grænserene, og dem til venstre kalder dem på højrefløjen for racister. Det der svært at befinde sig i midten. Mange flygtninge er på transit til England, og mange bliver i Belgien. Buschaufførerne, der transporterer flygtninge, siger at de ikke føler sig trygge i deres arbejde; der bliver sagt, at flygtningen stjæler og laver indbrud, derfor siger dem til højre, at flygtningen skal tilbage etc. Men ingen lytter til dem til højre, der i de fleste tilfælde ikke er racister, men hovedsagelig er de bekymrede. Det er særdeles

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

vigtigt for os, der mener at tilhøre venstrefløjen, at lytte og anerkende denne bekymring. Vi kan se på Trump og Brexit, dette sker, hvis disse mennesker ikke føler sig hørt. Det er så enkelt at affeje dem som racister. Jeg spørger Peter Rober, hvordan de skaber et sprog, der gør det muligt? Ikke nemt, siger han, vi prøver først at tale om det. Min kollega og jeg skrev en artikel om universaliteten: Om forskellen mellem flygtningene og os, som er stærkt overdrevent, vi er mere lige som far, som familie etc. I familieterapi taler man om forskellige kulturer og kulturkompetancer. Her kan man påpege, at det er flere ligheder end forskelle. Jeg prøver at komme tættere på den andens kultur, og holde min egen tilbage. Eksempelvis, hvordan er det at være far hos dig? Hvis jeg pointerer forskellen, viser jeg indirekte, at jeg er bedre end den anden, og det er jo ikke det, jeg mener. Så hvis vi går tilbage til dit arbejde med jeres team, hvordan opstod det, spørger jeg? Peter Rober siger: Lucy, en kollega, var tidligere en student hos mig, og hun ville arbejde hos mig, hvis jeg ville være med til at skabe et team, der hjælper flygtninge og indvandrere. Vi prøvede at få penge til det, hvilket ikke var let. Jeg er den eneste mand i teamet. Kvinderne er unge og meget engagerede, alle er under 38. Vi arbejder med problemer, vi aldrig har hørt om tidligere. En kvinde siger for eksempel: ”Jeg vil have beskyttelse til mine børn. De er på dødslisten, jeg blev voldtaget, og min mand slog voldtægtsmanden ihjel. Min mand og hans bror er døde, så jeg flygtede til Belgien. Det viser sig, at den andens familie også er flygtet til Belgien, og de fik øje på mig, og sagde: din søn er snart 12, ik’? Så er han den næste der skal dø”. Hun gik til imamen for at få stoppet vendettaen, men han kunne ikke hjælpe. Derfor hendes ønske om hjælp til at skabe tryghed for børnene. Et andet aspekt er, at efter terroraktionen i Bruxelles, ville sikkerhedspolitiet se vores journaler, hvilket vi selvfølelig nægtede dem. Det er en svær beslutning, i betragtning af hvilken situation vi befandt os i. Et af børnene i en anden familie vi havde i terapi, blev slået ihjel. Hvordan arbejde terapeutisk med folk der er dømte til døden? Er der en ny metode, spørger jeg.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Peter Rober svarer, at det nok mest handler om at lære at leve med magtesløsheden, og acceptere, at vi ikke kan hjælpe dem særlig meget. De kan pludseligt forsvinde, de har ikke papir, så vi kan ikke følge dem i deres liv. Det vanskeligste er at skabe en kontekst, der gør arbejdet muligt. Vi prøver at arbejde med andre institutioner, som skole, eller socialarbejdere. Vi prøver også at lave netværksmøder og inkludere alle, der er involveret.

Den neoliberale ideologi påvirkede den offentlige sektor, hvordan de skulle hjælpe de fattige eller dem der har sociale problemer.

Du sagde tidligere i dag i dit oplæg, at det måske ikke er terapi, men at skabe en mulighed for folk, hvor de får lov til at sige hvad de har i sinde, at finde et rum til at tale. Hvordan fungerer det her, spørger jeg?

I dette tilfælde er det paradoksalt nok det omvendte, siger Peter Rober at give folk lov til tavshed. Et eksempel er en kvinde, der ikke ved hvor hendes mand er, er han død eller levende? Det er ikke muligt at tale om dette, så derfor er det vigtigt at få lov til at ikke sige noget om manden, af hensyn til børnene. Desværre er det ikke meget man kan gøre i en sådan situation, igen er det, at leve med magtesløsheden, det vigtigste. Jeg henvender mig til Jim Wilson og spørger, hvordan det at leve i Brexitland, påvirker hans arbejde? Praksis er altid politisk, svarer han, men tidligere har den nok været konservativ. Svaret på dit spørgsmål om den politiske situation er, at vi har levet med nedskæringer i lang tid, også før Thatcher. Den neoliberale ideologi påvirkede den offentlige sektor, hvordan de skulle hjælpe de fattige eller dem der har sociale problemer. Før dette behøvede vi ikke tænke over hvor

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

pengene kom fra. En stigende ideologisk bevidsthed vokser nu i mig. Nu bliver vi nødt til at tænke økonomisk, og hvordan den nye situation påvirker arbejdet. Det har betydning andre steder, også i Skandinavien, vi kan ikke tænke terapi uden disse komponenter. Det er svært at befinde sig der nu, hvor der er så mange andre ting, der påvirker folks liv. Paulo Freire, den brasilianske pædagog, har altid inspireret mig, og han er særlig aktuel nu, i forhold til hvordan man kan tænke om terapi. Det var ikke noget jeg tænkte på for 20 år siden. I følge dit spørgsmål om Brexit, så er det sådan, at det britiske parlament har været optaget af Brexit så længe, at alt andet er kommet i baggrunden: Hjemløshed, folk med overførselsindkomst og mange andre sociale problemer og udfordringer. Vi har Foodbanks, hvor man kan få mad fra supermarkederne. Børn kommer til skolen uden at have spist morgenmad, så de får mad af lærerene. Der er en social materialistisk ideologi, man kan bruge, snarere end en teori på psykologisk grundlag, for at kunne forholde sig til problemerne. Det andet spørgsmål, om man er mere politisk aktiv eller bevidst, kan besvares med, at i familieterapi er der en dominerende konservativ holdning. Der er ikke noget om Marx eller lignende inden for social konstruktionisme. Eller om ligeværdighed, eller andre politiske problemstillinger. Man bliver i dag nødt til at virke på et politisk niveau. Peter Rober tilføjer: Det store problem er ulighed, uanset om den rige er gul, sort eller brun eller en anden farve. De store selskaber giver penge til velgørenhed, så behøver de ikke betale skat. Freires ideer var radikale, og de har hjulpet mig, siger Jim Wilson. På et makroniveau kan man tale om, disse problemer, uden at man skal tale om hvad man skal stemme på. Freire sagde, at vi må starte med at politisere terapeutisk praksis. De narrative praktire har gjort det mere, end de systemiske. Et andet eksempel: På en konference på Anna Freud Centre i London, var der en der foreslog, at i stedet for at observere spædbørn, som indgår

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

i mange terapiuddannelser, burde man gå ud og observere arbejdspladser, klasserum og andre samfundsmæssige steder. Det var en provokation imod de traditionelle måder at tænke om terapi. Vi behøver ikke være i politiske partier for at virke politisk. Vi behøver ikke være marxister, for at arbejde for en ligeværdighed i samfundet, men vi behøver en ideologi, der kan hjælpe os. Peter Rober: Der kan være en anden måde at arbejde på, at politiske skriverier skal være inkluderende. Det er ikke nok med vores fokus på vores individualisering. Det truer ikke de riges magt eller penge. Vi vil have ligeværdighed, men vi ændrer bare på familiernes eller gruppernes relationer. Jim Wilson: Hvordan gør så man det, når man siger hej og velkommen til sine klienter, der kommer til ens praksis? De vil også gerne føle, at de også bidrager til samfundet. Hvordan kan du tale til dem, så de oplever det?

Vi behøver ikke være marxister, for at arbejde for en ligeværdighed i samfundet.

Jeg spørger Jim, om han vil sige lidt om: Hvilke bekymringer har du om dit arbejde? Skole? Har du forsikring etc. At gøre det til en eksplicit del i terapien, vi du gøre det?

Jim Wilson siger ja, og giver et eksempel på en familie med fire børn, hvor manden er væk, et barn føler sig usikker, etc., og så kaldes de for ADHD. Det er dårlig terapi. Det er politisk uacceptabelt. Kig mere på de sociale implikationer for børnene. Peter Rober siger, at som supervisor er det ikke det jeg gør, men det ville være en god ide som terapeut. Det samme sker med flygtningebørnene, de får PTSD, i stedet må vi forstå, at det er den eneste måde at leve på, altid være parat. I vores arbejde fokuserer vi ikke på diagnoser, kun hvis vi skal søge støtte.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Jim Wilson: Hvis man taler med klienterne om deres problematiske sociale livssituation, er der grænser for, hvad terapi kan forandre. For hjemløse gælder, først en bolig, derefter begynde arbejde med terapi. Jeg kommer i tanker om, at i 70’erne skulle socialarbejdere forandre verden, i 90’erne skulle de arbejde med familierne, nu skal de arbejde individuelt med narrativ terapi, kan I genkende det? Til forskel fra dette, er Just Therapy Group i Ny Zealand ekstremt politisk, ALT er politisk, ikke noget er psykologisk. Jim Wilson siger, at Freires ide er, at terapeuten får feedback på mikro- niveau, så der er fokus på, hvad man som terapeut kan gøre bedre. Noget andet, end det politiske perspektiv på makro-niveau. Peter Rober: vi arbejder for forandring, men vi taler ikke meget om det. Jeg har lært meget fra den slovenske filosof Slavoj Zizeks måde at se på samfundet, det har hjulpet mig meget. I en af Milanoteamets bøger, er der et eksempel på, hvordan værdierne skifter fra generation til generation, og hvilke konsekvenser det kan få. Hvilken betydning har det f.eks. at så mange bliver skilt i dag, noget der var meget usædvanligt for 60 år siden, i hvert fald hvor jeg kommer fra? Da jeg begyndte i skolen, var der en pige med skilte forældre, det havde jeg aldrig hørt om før. Jim Wilson: det har stor betydning, hvorvidt man har et neurologisk eller politisk perspektiv på forandring. Vi bliver nødt til at tale om det, ikke gemme sig og dyrke vores egne perspektiver.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Interview med Sheila McNamee 7. maj 2019 Jeg stiller de samme spørgsmål om politisk engagement til Sheila McNamee, og hun svarer, at hun arbejder politisk gennem at skrive artikler, undervise om undertrykkende diskurser og at lave projekter. På trods af en ny form af Mccarthyismen, (jagt på venstreorienterede ansatte i den offentlige sektor i USA i 50érne) føler hun sig ikke truet, men fortæller om en kollega der kørte studenter til stemmeboksen, en ren transporthjælp. Kollegaen havde stripes med Hillary Clinton på sin bil, og blev beskyldt for at indoktrinere studenterne. Sheila McNamee er professor på USA’s dyreste universitet, hvilket selvfølelig får betydning for den politiske diskurs. Andre ”billigere” universitet har ofte andre standarder og kan have et rygte om, at ikke være så gode. De er mere praksisorienterede og indeholder f.eks. ergoterapeutuddannelse. Der er det en lidt anderledes diskurs. Det, der har gjort Sheila McNamee mere politisk de sidste 20 år, er udviklingen i USA. I 80-90’erne, var det systemiske paradigme mere beskrevet som en metode, mens det nu snarere er en politisk og etisk holdning. Situationen i USA efter 9/11 har skærpet de politiske modsætninger. Situationen med George W. Bush og krigen i Mellemøsten har sat et stort skub i denne negative udvikling, og har kulmineret med Trump. Sheila McNamee er en ”gammel” gæst i Danmark, og har i mange år særligt været talskvinde for socialkonstruktionisme. Hun er ude i verden, underviser og laver projekter, og er lige hjemvendt fra Afrika, med mange specielle oplevelser. Hvad har du særligt hæftet dig ved i Afrika, spørger jeg? Hun svarer, at hun efterhånden er blevet mere opmærksom på de forskellige kulturelle kontekster, og om at lave dialoger mellem dem. Det har fået hende at se det relationelle perspektiv endnu tydeligere, og kalder i dag sit perspektiv for relationel konstruktivisme. Inkluderet i dette perspektiv er det etiske, som er umuligt at se bort fra, når mennesker skal forholde sig til hinanden i

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

det offentlige, det private eller andre praksisser hvor udvikling og samarbejde skal til, for at forandre en situation. Bevidstheden om koordineringen af mange forskellige diskurser kræver en særlig opmærksomhed på de processer, som samskaber vores verden. I hendes undervisning på Metropol i dag, fortæller hun om forskellige måder at agere etisk, og jeg spørger hende, om etik på en eller måde er i familie med politik, hvilket hun besvarer med et ja. Det er den samme situation, der kan beskrives med forskelige ord, begreber eller diskurser, men nogle er mere lige til end andre. Nogle gange kan det være svært at se og kende forskellen, men hver disciplin har sit eget sprog, teori, tradition og praksis, hvilket begrebsligt kan differentiere mellem dem. Men som sagt, forskellen er ofte så lille, at begreberne etik og politik kan bruges synonymt. Jeg spørger Sheila McNamee hvad hun referer til, når hun siger at hun gennem de sidste 20 år er blevet Forskellen er ofte så mere politisk, og hun fortæller om en lille, at begreberne politisering af terapi i USA, og i andre dele af verden, og giver som eksempel etik og politik kan Just Therapy-Group i Ny Zealand, som bruges synonymt. i høj grad politiserer folks problemer, snarere end at se deres problemer individuelt, og giver et eksempel med en enlig mor med depression. I stedet for den individuelle biokemiske diagnose, har de et politisk perspektiv: de siger, at denne kvinde er underlagt vanskelige sociale vilkår, og de ser løsningen i social støtte, og primært at få kvindens historie fortalt, og at få kritiseret undertrykkelsen fra de sociale normer som handler om middelklassens lykkebegreb. På en lignende måde, siger Sheila McNamee, har også mit arbejde som akademiker og professor radikaliseret, og temaer i mit akademiske projekt-repertoire handler ofte om uretfærdigheden med en overdiagnosticering og håndteringen af f.eks. ADHD, hvor løsningen er at give den enkelte elev (hvis denne bliver

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

undersøgt og diagnosticeret) en støtteperson i klassen, og pludseligt er der 10 støttepersoner i klassen, i stedet for at fokusere på mindre klasser og give flere penge til undervisning. Myndighederne kræver en professionel/lægelig vurdering, og svaret gives i en individorienteret medicinsk diskurs. Et andet eksempel i Sheila McNamees repertoire er vold i familier, der ligner eksemplet med ADHD: manden (typisk) kan ikke kontrollere sig på grund af nogle hjerne-forstyrrelser, og behandlingen er individualistisk med medicin, indgreb i familien med tvangsfjernelse af børn etc. Ikke at dette er noget nyt, siger hun, men tendensen er stærkere i dag end for 20 år siden. Det optager mig og mit fokus er meget mere på at skabe dialoger om disse situationer end tidligere, hvor jeg undersøgte kommunikationsformerne i familierne. Der var tidligere mere fokus på metoderne og formerne, nu er vægten på relationerne. Det er dette jeg mener med relationel ansvarlighed.

Interview med Nora Bateson 8. maj 2019 Til sidst vil jeg stille Nora Bateson de samme spørgsmål, vel vidende at hun ikke er behandler eller ansat på en institution. Jeg spørger, om hun på nogen måde har skiftet eller lavet om på sit arbejde i forhold til den aktuelle politiske situation med migration, forurening, økonomisk krise etc. Nora Bateson har altid været en politisk person i kraft af hendes måde at tænke på, siger hun, og som en naturlig konsekvens af det, har hun udviklet projekter der peger på behov for politisk forandring. Hendes tankemåde er gennemsyret af systemisk / økologisk tænkning, og tillige handling. Nora Bateson fortæller i sin film om sin far, at hun fulgte ham, når han holdt oplæg, og fik tænkningen ind med modermælken. Han tog hende med på ekspeditioner for at undersøge naturen, og hun har åbnet vores øjne for den kompleksitet, der er i alle former for liv. Også i den døde

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

del af naturen, som sten, fossiler etc. Hendes perspektiv er altid præget af at se helheder og forbindelser mellem delene, der udgør kompleksiteten i verden. Der er dog en vigtig forskel der adskiller en ”traditionel” måde at se tingene på - det er ikke delene, heller ikke helheden, men relationerne der udgør forskellene mellem alle delene, og som udgør kompleksiteten. Da jeg siger, at dette er vel den ”gamle Nora”, der altid har haft den holdning, så hvordan er den ”gamle Nora” blevet påvirket af den aktuelle situation? Nora Bateson tøver ikke med svaret: jeg holder ikke min mund mere, hvor jeg tidligere måske var mere tilbageholdende med at udtale mig. At der er luftforurening, er i dag en kendsgerning, som de fleste fornuftige mennesker er bevidste om, men økologi handler ikke primært om hvordan vi sænker CO2, men hvilken tænkning der skal til, for at forstå, hvordan forureningen hænger sammen med en politisk verden. Alt vi omgiver os med, er produkter af en eksploitering af den tredje verden, for eksempel tøj fra Bangladesh og ingen er interesseret i at ændre dette. Det er i dag en misforståelse, at bare vi køber grønne og økologiske varer, gør vi noget ved forureningen. Det gør vi selvfølgelig, men det gør ikke nogen grundlæggende forskel, da der bare opstår nye ting at eksploitere vores liv med. Gevinster der opstår, bliver investeret i ny grøn industri, pengene i kapitalens lommer, og alt er som tidligere, bare nu med en ny farve, ”grøn”. Dette var Gregory Batesons grundlæggende ide om økologi. Menneskets hybris, at vi nægter at tage problemerne alvorligt, men hæver os over dem. Et eksempel er overgødning af vores marker. Vi tænker, at nogen finder på noget at gøre ved det på et tidspunkt, ”vi har jo så god forskning”. Gregory Bateson siger, at det er ikke er gødningen i sig selv der er problemet, men det handler om den grundlæggende lineære tænkning, der har præget vores samfund i mange hundrede år, der skaber disse problemer. Nora Bateson påpeger at der er en dominerende misforståelse i hvordan vi forholder os til problemet, uanset om det er på mikro-niveau, familien, eller på makro-niveau, landbruget eller industrien, såvel som den teknologiske udvikling. Dette er hvad Gregory Bateson kaldt hybris, hvilket er et begreb fra det gamle testement, hvor guderne afstraffede menneskerne, hvis de hævede sig over guderne, og tog magten i sine egen hænder.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Nora Bateson giver et andet eksempel på mangel på systemisk tænkning. Vi ser en tiltagende tendens at løse de aktuelle problemstillinger med en binær tænkning, som er et enten-eller-perspektiv. Enten indvandring eller grænsekontrol og stramninger. Enten Hillary eller Trump. Problemet er, siger Nora Bateson, at der er den samme mangel på tænkning om komplicerede sammenhænge, global historie, menneskets behov for mad og tryghed i en utryg verden.

Kommentarer Dette er de svar jeg fik, da jeg interviewede de fire, og jeg takker dem for at de gav sig tid til at hjælpe os til at blive klogere på vores verden. Jeg sender spørgsmålene videre til jer og er dette noget vi skal tale om i STOK? Vi har årsmøde i november, hvor workshops er en del af programmet. Vi vil gerne opfordre til, at jer der arbejdere med de temaer der berøres i artiklen, indvandre, socialt udsatte mv. har lyst til at dele jeres erfaringer og praksisser med os. STOK er i gang med at styrke sin eksistens og størrelse efter flere års afmagring med faldende medlemstal (som i skrivende stund stiger!). Kan det tænkes, at STOK kan få en mere synlig politisk profil, hvor vi deltager på folkemødet på Bornholm? Skal STOK tage et samfundsansvar og deltage i den offentlige debat i pressen og andre medier? STOK har nu fået sin egen opdateret Facebookside, LinkedIn og hjemmesiden skal moderniseres, sådan at både den interne og eksterne debat kan tydeliggøres. Skal vi fortsætte med at dyrke vores egne perspektiver, som Jim Wilson sagde, eller skal vi ud i byen og markere den viden og erfaring vi har? Til sidst, tak til Metropol for at gøre denne artikel mulig.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

STOK

ÅRSMØDE

2 0 1 9

8.-9. november Hotel Faaborg Fjord

ET DIALOGISKE PERSPEKTIV har inspireret mange familieterapeuter og andre indenfor og udenfor STOKs vennekreds. I år har vi søgt udenfor vores nationale grænser, for at finde frem til en person, der har noget på hjertet vi kan tage del i og blive klogere af. Det er os en glæde både at kunne præsentere Haldur Øvreeide og Anders Fogh Jensen på årsmødet.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Dialog kan betyde mange ting, og den russiske lingvist Michail Bakhtin, skrev: ”hvert udsagn råber på et svar”. Vi vil derfor anråbe alle STOKs medlemmer og alle andre der er interesseret, at komme i dialog med Haldur Øvreeide og Anders Fogh Jensen, som vil fortælle, om hvordan de bruger dialogen i sit arbejde. Dialog er det, som vi alle er inviteret ind i fra vores første øjeblik i livet, og derfor en af forklaringerne på, hvorfor det er så effektivt at gå efter dialogen i samtaler og behandling. Alligevel er der mange forhindringer for dialog. Krig, konflikter, magtsyge politiker og andre, der ikke gider lytte. Derfor kræves det mange gange en praksis, der kan genetablere dialogen. Peter Lang sagde, at konflikter opstår når dialogen er gået i stå. I Sydafrika gennemførte Desmund Tutu den så kalde sandheds-kommision, hvor dem der ville vidne om sine overgreb under apartheidtiden, fik amnesti. De fik tid til at lette sit hjerte, mod at de undgik straf for sine forbrydelser. Tilgivelsen er stor her, men forudsætningen er modet at indgå i dialogen. I Finland har Jaakko Seikkula og sine

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

kollegaer arbejdet med Åben dialog, en praksis som, lige de nævnte, har sin gennemslagskraft ved at etablere en situation, hvor alle bliver hørt og får mulighed til at tale om sine bekymringer, erfaringer og forslag. En tidligere tese indenfor det systemiske var, at forklaringen (til problemet) lå i beskrivelsen. For at sige noget af det samme i 2019: fælles for disse praktikker er, at forandringen ligger i dialogen. STOK har til årsmødet 2019 slået op et stort brød, som vi nu vil byde alle til at komme og spise. Årsmødet er, som altid, ”all inclusiv”: hovedoplæg, mange stimulerende workshops, såvel som frokost og festmiddag, OG STOKs generalforsamling, hvor vi i dialog er med til at skabe STOKs fremtid. Dette årsmøde er også en opvarmning til den Nordiske Kongres i Familieterapi, som Danmark i 2020 er vært for. I år har vi valgt at lægge årsmødet midt i Danmark i Fåborg, 2 timer fra København, 1½ time fra Haderlev og 2 timer fra Holstebro. Det kan ikke blive nemmere.

Vel mødt den 8-9 november 2019.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Annonce

Hvad er det, vi marginaliserer, når vi individualiserer?

4. Metalog konference Sorø, 28. august 2019

En konference, der insisterer på kompleksitet. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Sygdomsbegreber forstyrrer alt for nemt nysgerrigheden. Vi må have fokus på historierne og udfordre strukturer og livsvilkår for at gøre forandring mulig. Glæd jer til at møde: Dr Lucy Johnstone, klinisk psykolog og forfatter, England Spørg hvad der er hændt - ikke, hvad der er galt! Ottar Ness, professor i psykisk helse, NTNU, Norge Recovery, familiearbejde og overskridende processer Betina Jacobsen, postdoc og Iben Nørup, lektor, Aalborg Universitet Mental sundhed og oplevet performancepres Søren Hertz og Jørn Nielsen, Metalog Tid til at opløse et behandlingsbegreb knyttet så tæt til individet

Læs mere om program og praktiske oplysninger på metalog.dk

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

BOGANMELDELSE

BENEDICTE SCHILLING

Professionsudvikling – praksisnært, opgavestyret, kollaborativt

Anmeldt af

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

ENEDICTE SCHILLING er en meget anerkendt skikkelse indenfor det sociale, psykologiske og psykiatriske felt og har skrevet flere bøger om supervision mm. Nu er hun aktuel med bogen ”Professionsudvikling”, som hun har skrevet på baggrund af et inspirerende samarbejde med en del forskellige kommuner, først og fremmest Århus kommune. Den er udarbejdet i et lækkert brugervenligt design, hvor bogens del 1 beskriver de grundlæggende ideer og rammen om selve professionsudviklingen, mens del 2 er formet som en vejledende arbejdsmanual

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

til, hvordan man konkret kan gennemføre Professionsudvikling. Og som supplement er der arbejdsark, som den enkelte medarbejder kan udfylde for at blive ekstra opmærksom på, hvad han eller hun lærer at processen. Benedicte Schilling er meget tydelig på, at bogen skal leve – og ikke bare stå i en reol. Bogen former sig som et opgør med det, Benedicte Schilling beskriver som det forrige århundredes forældede supervisionsformer og konsultative praksisser: ”Skal vi styrke det tværfaglige, inddragende og kollaborative borgerarbejde, så skal vi grundlæggende ændre måden, hvorpå vi selv uddanner og udvikler os i vores ’professionelle’ læringsrum”. Det nyskabende er således, at man i kraft af designet og den indbyggede Opgaven løses mere styring af processer får muligheder for at effektivt, når der forbinde opgaveløsningen med læring og uddannelse for de fagfolk, der er involveret. insisteres på tættere På den måde bliver borgerne medinddraget samarbejde på tværs og gjort betydningsfulde. Vi skal ikke kun og med borgeren tale om, men også med borgeren, og vi skal lære sammen med dem. Det er her Benedicte Schilling tilbyder noget unikt: Opgaven løses mere effektivt, når der insisteres på tættere samarbejde på tværs og med borgeren – og der samtidig fokuseres på, hvad opgaveløsningen giver af muligheder for læring for de fagfolk, der er involveret. Opgaven er i fokus. Professionsudvikling kan ikke ses adskilt fra den opgave, vi skal kvalificeres til. Bogen leverer teoretiske og metodiske tilgange til at forbinde sig med opgaven. Kritikken af de sociale udfordringer i konkurrencestaten overlades dog til læseren – og de samskabte processer.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Der tales og skrives meget om evidens i disse år, og med denne bog tilbydes systematisk og bevidst opbygning af en praksisbaseret evidens, som bygger på, at fagprofessionel dannelse, læring og udvikling opstår i et kollaborativt fællesskab, hvor ’outcome’ udkrystalliseres i samarbejdet med borger, familie eller barnet. Det bliver spændende at se, hvilken udbredelse Professionsudvikling vil få. Set fra mit perspektiv bliver det afgørende, at der i de konkrete tilfælde, hvor der arbejdes ud fra disse modeller, sidder folk for bordenden, der med baggrund i en solid biopsykosocial forståelse har fokus på kompleksiteten og forstår, at det er igennem forståelse af kompleksiteten, at det bliver muligt at skabe tilstrækkeligt bevægelse i det komplekse. Bevægelse og udvikling kræver en etisk, faglig og solidarisk stillingtagen. Ellers havner Professionsudvikling blot som endnu en manualbaseret tilgang.

Bevægelse og udvikling kræver en etisk, faglig og solidarisk stillingtagen

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

STOK Event 2019 STOK event 2019 satte spot på arbejdet med børn og unge i et narrativt og systemisk perspektiv.

ÅR SATTE VI deltagerrekord og vi var mange medlemmer og kun få gæster. Børne- og Ungepsykiater Søren Hertz var keynotespeaker og som altid var Søren skarp i hans pointer om arbejdet med børn og unge.

Fire spændende workshops blev præsenteret: 1. Hvordan skabe fortællinger og gå nye veje gennem billeder? V. Mette Thyghøj og Julie Falentin fra Novatales 2. Præsentation af selvværds-/selvtillidsmodellen i det traditionelle arbejde med unge, som er børn af misbrugere: Hvordan kan vi arbejde med de begreber i en postmoderne ramme? Marie Magne Brixtofte, cand.psych.aut 3. Hvorfor svigter vi børnene med vores tavshed? V. Mette Corinth, familiebehandler i Københavns Kommune

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

4. Er det maskulint at få en fødselsdepression? V. Torben Skovby Pedersen, familiebehandler i Gladsaxe Kommune Som vanen tro sluttede vi af med gin/tonic og Pizza. En skøn og inspirerende dag i godt selskab.

Velkomsttale af Rikke Horsgaard ved STOK Event den 7. juni 2019

ELKOMMEN HER I DAG til STOK EVENT 2019. Det er så dejligt, at I havde lyst til at bruge dagen her i dag sammen med os.

Jeg hedder Rikke Horsgaard. Det her er Julie Falentin her Dorthe Nicolaisen og det er os som står bag STOK EVENT 2019. Det er 3. gange vi laver STOK EVENT, men det er 30 år siden at STOK blev grundlagt. Frivillig drevet forening for systemisk og narrativ praktikere. Udgiver hvert år 4 blade Årsmøde med nationale og internationale oplægsholdere. Lokaludvalg rundt om i hele landet, som hvert år afholder lokale arrangementer.

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

STOK København hvert år afholder ca. 4 gratis oplæg, og I kan holde jer orienteret på Facebook. STOK er også en del af et nordisk fællesskab og afholder i den forbindelse en 4 dages Nordisk kongres i august 2020 her i København. STOK har imidlertid også en agenda; nemlig at insisterer på ikke at reducere det komplekse og blive ved med at møde praksis med undring og nysgerrighed. Dermed bliver det også en kommentar til andre psykologier, som bestræber sig på at kunne stille enkle forståelser, som f.eks. at man kan øge lykkefølelse ved at notere 3 positive tanker om dagen. Vi vil til enhver til afvise det som sandhed, men vi kan aldrig afvise det som et perspektiv. Et perspektiv Nye erkendelser blandt uendelig mange perspektiver. Det er også derfor, at STOK er en forening, som samler virkelig spændende og inspirerende folk. Folk som har lyst til at udvikle – og udvikle sig med systemiske og narrative tanker og metoder.

og ny forståelse betyder, at vi på mandag vil udføre vores praksis en lille smule anderledes.

Det er af samme grund, vi mødes i dag på en fredag, hvor solen skinner: For at mødes, udvide vores forståelse for systemisk og narrativ praksis, blive inspireret og dele tanker og erfaringer. Netop dette giver god mening i et systemisk perspektiv. Faktisk er grundstenen nemlig at mødet med andre, er det der skaber vores forståelse af verden. Og et er det, vi ønsker med Eventen. Vi vil skabe en ramme, hvor vi kan mødes og udvikle os sammen. Når vi i aften går hjem herfra – med nye erkendelser og nye forståelser – så er vores forståelse af verden en lille smule forandre. Nye erkendelser og ny

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

forståelse betyder, at vi på mandag vil udføre vores praksis en lille smule anderledes. Vi går således her fra en lille smule forandret. Derfor lægger vi også særligt væk på det, vi i programmet for i dag kalder for fællesevent. Det er nemlig her vi vil forsøge at skabe ramme for at få lavet nogle spænderne snakke jer imellem. Vi håber, at I har stor lyst til at tage del i det og dele jeres tanker. STOK EVENT er altså mere end oplæg og workshop. Det er mødet mellem alle os, der er i centrum. Vi kender mange af jer, og vil sige, at det med sikkerhed bliver spændende. Der er så mange interessante folk her i dag. Men det vil i selv få lejlighed til, at erfare her i denne næste lille fællesevent.

Fællesevent: Hilse på hinanden med spørgsmålene: Hvem håber du på du vil møde i dag og hvorfor? Hvad inspirerer dig særligt ved den systemiske eller narrative forståelse? Hvad håber du at få ud af dagen? Hvem håber du særlig at møde i dag? (en ny kollega, en ny samarbejdspartner, et sødt smil eller andet) Hvem skulle også ha’ været med i dag som du kender? Hvornår mødte du første gang det systemiske? Hvornår mødte du første gang det narrative? Hvorfor er du blevet optaget af systemisk / narrativ forståelse?

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Hvis det narrative var et dyr hvilket dyr var det så i dit perspektiv? Hvis systemisk var en sang, hvilken sang var det så i dit perspektiv? Hvem ser altid med milde øjne på dig? Hvad er i dit perspektiv særligt vigtig i arbejdet med børn og unge Hvad har arbejdet med børn og unge lært dig? Hvem eller hvad har haft særlig stor betydning på at du i dag arbejder med børn og unge? Hvad er i din optik det vigtigste begreb eller forståelse i systemisk forståelse? Hvad er i din optik det mest centrale begreb i narrativ teori? Hvad er du mere optaget af i dit arbejde ud over narrativ og systemisk forståelse?

Hvad er i din optik det mest centrale begreb i narrativ teori?

Har du udviklet en særlig praksis i dit arbejde med børn og unge? Fortæl lidt om det. Har du en sjov episode fra dit arbejde med et barn eller en ung? Bruger du særligt materiale i arbejdet med børn og unge. Legetøj, bøger, litteratur eller andet? Har du et yndlingscitat fra dit arbejde med børn og unge og hvorfor er det dit yndlingscitat? Hvad ville du, savne hvis du ikke længere arbejdede med børn og unge? Hvilken metode bruger du rigtig meget i dit arbejde med børn og unge og hvad synes du den metode kan?

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Kursuskalender Kalender for medlemmers kortere (1, 2, 3 dages) kurser og workshops

August 28.

2019

4. METALOG konference: Hvad er det, vi marginaliserer, når vi individualiserer?

Metalog, Sorø 29.

Litterær og terapeutisk salon med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Dispuk, Snekkersten

September 3.

2019

4 dages kursus i Narrative Samtaler – intensiv træning

Kurset er overtegnet, venteliste er oprettet Dispuk, Fyn 5.

Litterær og terapeutisk salon med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Dispuk, Snekkersten 19.

Samtaler med unge om problemer. Det narrative perspektiv

Dispuk, Snekkersten 19.

Pædagogik uden konfrontationer

Inpraksis, Helsingør 23.

Nytænkning om traumer

Inpraksis, Helsingør

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

25.

Dramaet som refleksionsmetode i forhold til livet i skolen

Dispuk, Snekkersten

Oktober 3.

2019

Samtaler i kølvandet på voldsomme hændelser

Inpraksis, Helsingør 10.

Tavlebrug – det visuelle udsyn i samtaler og supervision

Narrative Perspektiver, København 23. – 24. Brug af observation i psykologens daglige praksis

Inpraksis, Helsingør 30. – 31.

Narrativ traumebehandling – ikke alle kan bare tale!

Narrative Perspektiver, København

November 5.

2019

Alternativer til udsmidning fra skolen

Dispuk, Fyn 8. – 9.

STOKs årsmøde – Dialog på kryds og tværs

STOK, Fåborg 11.

Hvordan får man dog folk til at tage mere ansvar?

Inpraksis, Helsingør 11.

Hvordan taler man med børn om problemer? – narrative samtaler med børn

Dispuk, Snekkersten 18.

Psykologiske undersøgelser

Inpraksis, Helsingør Skriv gerne til redaktionen, hvis I vil have noget med i kalenderen

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Bestyrelsen

b@danskstok.dk

Lokale kontaktpersoner

Formand

Nordjylland

Lisa Romlund, 21 30 87 45, lisa@danskstok.dk

Kirsten Worm, kirsworm@gmail.com

Næstformand

Karina Larsen, frukla1@gmail.com

Jørgen Malmkjær-Mørch, 30 31 11 02, jorgen@danskstok.dk

Kasserer

Vestjylland Østjylland —

Karina Elver Hansen, 20 99 15 32, karina@danskstok.dk kasserer@danskstok.dk

Sydjylland

Webmaster

Fyn

Jørgen Malmkjær-Mørch, 30 31 11 02, jorgen@danskstok.dk webmaster@danskstok.dk

—

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Dorte Nikolajsen, 61 36 41 01, dorte@danskstok.dk Mats Widsell, 40 56 61 82, mats@danskstok.dk Mette Thyghøj, 27 29 15 58, mette@danskstok.dk Rasmus Sørinus Jensen, 28 97 15 97, rasmus@danskstok.dk

Dorthe Beck Frederiksen, 50 48 47 11, dbf@aabenraa.dk

København Helge Thomsen, 21 17 57 71, ht@helgethomsen.dk

Sydsjælland Susanne Johansen, 23 45 97 84, susannejohansen@mail.dk

Bornholm Pia Nordentoft Christensen, 41 61 41 61, pia.nordentoft.christensen@outlook.dk

Suppleant Klavs Lindequist, 28 43 03 67, klavs@danskstok.dk

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019

STOK

Hotel Faaborg Fjord

ÅRSMØDE

8.-9. november

2 0 1 9

Dialog på kryds og tværs STOKs årsmøde i 2019 handler denne gang om dialog på forskellige måder. Dialog har mange fætre og kusiner: relation, sprog, dialekt, mentalisering, den ikke vidende position mv. Det dialogiske perspektiv har inspireret mange familieterapeuter og andre inden for og uden for STOKs vennekreds. I år har vi inviteret to oplægsholdere, der har noget på hjerte omkring dialog, som vi kan lære af: Harold Øvreeides insisterer på, at barnet skal høres, hvis en forandring skal være mulig. Hans måde at gøre dette på er via en særdeles effektiv dialog med barnet og familien. PÅ ÅRSMØDET VIL DU HØRE:

Haldor Øvreeide Tilmelding og betaling:

Anders Fogh Jensen

www.stok.nemtilmeld.dk/6/

Deltagelse: Medlemspris er for personligt medlemskab. Intuitioner med støttemedlemsskab kan tilmelde deltagere efter følgende princip: 1-4 tilmeldte: 1 deltager til medlemspris, 5-9 tilmeldte: 5 deltagere til medlemspris, 10-14 tilmeldte: 10 deltagere til medlemspris osv. NB. Kontingentåret er 1/11 - 31/10, dvs. det nye kontingentår begynder 1/11 2019.

Tilmelding er bindende, dog accepteres afbud indtil 45 dage før årsmødet med 50 % tilbagebetaling. Efter 9. oktober er der ingen tilbagebetaling.

Yderligere info: Dorte Nikolajsen – dorte@danskstok.dk Mats Widsell – mats@danskstok.dk

Systemisk Narrativt Forum · Nr. 3/2019