Natur på vejen
Svampe Her i efteråret støder vi, der vandrer i naturen, på masser af forskellige paddehatte. De ses på jorden, på træstammer og på døde grene og stubbe. Tekst: Sten Porse | Foto: Sten Porse, Adobe stock
N
år de kan ses på så forskellige levesteder, ligger det i, at svampene har tre forskellige slags levevis: der er rådsvampe, som lever af det, der allerede er dødt, der er snyltere, som angriber levende planter, og endelig er der en stor gruppe, der har samliv med planter. De sidste kalder man for ”mykorrhiza-svampe”. Svampene står lige så langt fra planterne, som de står fra os mennesker, og selv om de egentlig slet ikke er planter, så sammen-
Karljohansvamp
ligner man ofte de to grupper for at danne sig et begreb om, hvad svampene så egentlig er. Den del af svampen, som oftest er synlig, paddehatten, svarer til planternes blomster. Det er herfra, at spredningen af svampens sporer foregår. Den underjordiske del, som består af hvidlige tråde (hyfer), er sammenbundet til et netværk, der svarer til planternes stængler og rødder. Her sker optagelsen af vand, mineraler og organisk føde.
Her ses en svamp med en karakteristisk overkrydderagtig hat. Den lever i symbiose med flere træarter. Svampen hedder spiselig rørhat eller karljohan og er en fin spisesvamp, sådan som de fleste andre rørhatte også er.
i Natur på vejen Her deler Sten Porse, der er uddannet planteskolegartner, sin viden om nogle af de naturindtryk og -fænomener, vi møder på vandreturene rundt omkring i landet.
24
06-2020
Lakporesvamp Denne lakporesvamp er aggressiv og kan have dræbt træet. Her er der altså tale om en snyltesvamp.
