HAVN
F O D B O L D M A G A S I N E T
NO. 2
SEP TEMBER 2020
KOBEN
EN HYLDEST TIL FODBOLD SID E 28
GUMMIGRANULATETS FREMTID
I MESTERLÆRE SOM FODBOLDDOMMER
Infill, bioinfill eller uden infill?
SIDE
06
Ind i hovedet på spillerne SIDE
23
LEDER
TILBAGE TIL NORMALEN – FORHÅBENTLIG Et ekstraordinært forår med den alvorlige COVID-19-pandemi
har givet store udfordringer i hele vores samfund og dermed også i fodboldklubberne i København.
Vi står nu med opgaven at genoprette økonomierne ude i klubberne og i lokalunionen. Det kommer til at tage tid. Og vi ved ikke, hvordan COVID-19 arter sig og kan påvirke økonomien i andet halvår. Forhåbentlig vender vi snart tilbage til normalen.
I foråret rullede Corona ind over landet og lukkede brat ned for vores aktiviteter. Det var en svær tid for alle og vi mærker stadig efterdønningerne. Men hvis jeg skal se positivt på dette forår, så har den kollektive respons, der har været på COVID-19-krisen fra jer klubber været fantastisk. Jeres tålmodighed og professionalisme i forhold til at gennemføre aktiviteter med en meget svær logistik, har været enestående. Stor ros til alle frivillige, ledere og ansatte. Der har været sammenhold og samarbejde – på afstand. DBU København valgte at hjemsende halvdelen af administrationen. Det var bestyrelsens holdning at stå standby med halv bemanding, så vi kunne sikre, at klubberne fik den hjælp, de havde behov for i nedlukningsperioden. Imens igangsatte vi en række nye initiativer. Den online dommeruddannelse med knap 200 kursusdeltagere var en belejlig succes og resulterer i snart 100 nye dommere. Vi åbnede også dørene til Det Virtuelle Klubhus, hvor klubberne kan engagere medlemmerne online. Og så snart klubhuse og baner åbnede for spil, iværksatte vi SommerBold og e-fodboldskole.
NY BØRNESTRATEGI
På tværs af DBU har man i de seneste ti år mistet over 12.000 børnemedlemmer. En tilbagegang på 9% på landsplan. Det er heldigvis ikke billedet i København – tværtimod. Her ”kæmper” vi med medlemsfremgang, og de udfordringer det giver i områder med knappe faciliteter og ventelister. Dette skal imidlertid ikke forhindre os i at være ambitiøse omkring flere medlemmer, samtidig med at vi skal levere høj kvalitet til de små ben.
I
den kommende tid vil der være høringsperiode og dialogmøder om den nye børnestrategi. Min opfordring er, at man byder ind og engagerer sig, så de erfaringer og succeser vi har i København, kan blive brugt som inspiration andre steder i landet. Til slut vil jeg rose vores administration, som under COVID-19-krisen arbejdede stenhårdt på at begrænse konsekvenserne overfor klubberne, og som har vist engagement og initiativ i arbejdet med at iværksætte nye tiltag og sikre kommunikation til klubberne.
Vi kan derfor med sikkerhed sige, at der skal mere end en global pandemi til for at slå den københavnske fodboldverden ud af kurs. Mange tak til klubberne for at tage imod de tiltag, der blev søsat.
Vi ses på banerne!
Der har dog også været udfordringer. Flere klubber melder om manglende indmeldelser, en del udmeldelser samt at man af gode grunde ikke har kunnet gennemføre indtægtsgivende aktiviteter.
Jesper Gradert Formand i DBU København
side 2
HVAD L FLERE R
ÆKKER
BLIVER
AVER D EN HUSUM
PÅSAT E N
INDHOL BØRNEA I DS EFT
FODBOL
NSVARL
ER DRA
DDOMM
D
IGE? 1
4
UMMIG
N DER O
PSTREG
ER 22 ESTERLÆ
RE SOM
HYLDES
DBOLD
34 IN
DKAST
FORSIDE FOTO: Daniel Stolzenbach
OBOTTE
MA 20
30 FO
Magasinet udgives fire gange årligt og sætter fokus på emner som B&U fodbold, frivillighed, faciliteter og klubliv.
DER
ER SPOR RANULA TSBANE TETS FR 11 PÅ R EMTID E-FODB OLDSKO LE I SOM MERFER IEN
28 EN
Fodboldmagasinet København er talerør for DBU København, klubber, frivillige, politikere og andre af fodboldens interessenter.
04 R
06 G
23 I M
OM: DBU København repræsenterer 160 klubber og mere end 44.000 fodboldspillere.
02 LE
T TIL FO
FODBOL
DBOLD
PÅ PIGE R
NES BET
UDGIVER: DBU København Ved Sporsløjfen 10, 2 2100 København Ø telefon: 3927 7144 Email: info@dbukoebenhavn.dk REDAKTION: Jesper Gradert (ansvarshavende) Dan Pedersen (redaktør) Henrik Kailow Sofie Reimer SKRIBENTER: Dan Pedersen, Sofie Reimer, Daniel Stoltzenbach og Hanne Kokkegaard
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 3
DDOMM
ER
INGELSE
R
DESIGN OG MEDIEPRODUKTION: Trykkeri Kailow OPLAG: 2.500 DEADLINE til næste nummer: uge 48 ABONNEMENT: Klubabonnement: 50 kr. pr. træner/leder Privatabonnement: 200 kr. pr. år. Tilmelding via info@dbukoebenhavn.dk ANNONCESALG: Dan Pedersen, danp@dbukoebenhavn.dk
“
Vi har stor succes med Pro-modellen, som særligt bliver brugt af store sportsklubber og kommunale vej/park-afdelinger.
ROBOTTEN, DER OPSTREGER SPORTSBANER
DANSK OPFINDELSE GØR LIVET LETTERE FOR KLUBBER STRØM PÅ BATTERIET, MALING I BEHOLDEREN OG SIGNAL PÅ GPS’EN. SÅ ER TINYLINEMARKER SPORT KLAR TIL
AT MALE FODBOLDBANER OP, HELT PÅ EGEN HÅND. DEN FIKSE ROBOT ELIMINERER BØVLET MED AT MÅLE BANER OP OG KRIDTE STREGER MANUELT – OG LEVERER EN MILLIMETERPRÆCIS FODBOLDBANE PÅ KUN TYVE MINUTTER.
TinyLineMarker Sport er en mobil robot, der maler sportsbaner med høj præcision. Man skal ikke gøre andet end at vælge den
DEN KVIKKE OG BILLIGE LILLEBROR
Sport-modellen er en lettere og billigere udgave af TinyLineMarker
ønskede baneskabelon på en tablet, placere den på et satellitfoto
Pro, som gennem flere år har været en populær og pålidelig
og trykke ”Start”. Derefter vil robotten strege banen op, nøjagtigt,
arbejdshest på store sportsanlæg over hele verden. Den nye robot
som den skal være.
er udviklet til mindre sportsklubber, skoler mv., hvor der er behov
side 4
ANNONCE
for professionelt opmalede baner, men
at én person sagtens kan tage sig af al
’Vi har stor succes med Pro-modellen, som
hvor budgettet typisk er mindre.
opstregningen, også selvom det er helt
særligt bliver brugt af store sportsklubber
nye baner, der skal kridtes. Man styrer alle
og kommunale vej/park-afdelinger. Ud
Den nye robot bygger på samme, gennem-
baner og deres størrelse, position osv. fra
over i Danmark, så kører vores robotter
prøvede teknologi som sin erfarne store-
tabletten, som er meget nem at bruge.
mange steder i verden, særligt i England
bror. Den er nem at betjene, flytte rundt og
For mig var det lidt som at bruge min
og USA, hvor der er mange store anlæg
vedligeholde. Skal den transporteres, kan
smartphone eller fjernbetjeningen til mit
med utallige baner, ofte til forskellige
én person nemt løfte den og placere den
tv – man finder hurtigt ud af, hvordan
sportsgrene.’
bag i en personbil. Og så koster den kun
det fungerer. På skærmen kan du se, hvor
1.975,- plus moms pr. måned i leasingafgift,
banerne passer ind, og du kan nemt flytte
’Undervejs har vi fundet ud af, at mange
inklusive service.
på dem, hvis et område for eksempel er
klubber godt kunne bruge en mindre
beskadiget’.
robot. En, der passer til små og mellem-
”SOM AT BRUGE MIN SMARTPHONE”
store anlæg med alt fra én til 10 baner
Annette Hansen fra IF Lyseng Fodbold
’Ligesom alle andre plejer vi at bruge lang
– og som var overkommelig prismæssigt.
fortæller, at robotten gør det utroligt nemt
tid på at måle op med snore, beregne vink-
Derfor udviklede vi Sport-udgaven af den
at holde styr på alle banerne.
ler osv. ved førstegangsopstregning. Alle de
originale TinyLineMarker,’≠ forklarer han.
ting sammen med banernes placering er ’Vi er en klub med ca. 10 baner i forskellige
nu gemt online og klar til at blive streget
størrelser, som altid kræver en masse tid
op af robotten, når vi har brug for det.’
ved sæsonstart, og som skal vedligeholdes henover sommerferien, så stregerne ikke forsvinder. Alt det behøver man ikke længere bekymre sig om med den her robot.’ ’Robotten i sig selv er så lille og kompakt,
MINDRE KLUBBER SKAL OGSÅ HAVE
GLÆDE AF EN OPSTREGNINGSROBOT
FÅ EN DEMONSTRATION
Den nye TinyLineMarker Sport er allerede i drift flere steder i Danmark og udlandet, og TinyMobileRobots demonstrerer gerne den smarte robot ude i jeres klub.
Jens Peder Kristensen er direktør for Tiny-
Kontakt Lars Jørgensen for mere
MobileRobots og manden bag opfindelsen.
information på +45 61 72 05 63 eller
Han fortæller:
lj@tinymobilerobots.com.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 5
Tekst og foto Hanne Kokkegaard
GUMMIGRANULATETS FREMTID:
EU HAR ET RØDT OG ET GULT KORT I SPIL EU OVERVEJER LIGE NU, HVORDAN MAN SKAL STOPPE SPREDNINGEN AF MIKROPLAST FRA KUNSTGRÆSBANERNE. IMENS VENTER EUROPÆISK FODBOLD I SPÆNDING.
Smilene er brede, når nye kunstgræsbaner bliver taget i brug. For banerne sikrer fodbold ude året rundt – og udvider dermed træningsmulighederne betragteligt for elite og bredde, og det sorte gummigranulat som infill på de såkaldte 3G-baner sikrer spilleegenskaber, der minder meget om naturligt græs. I dag er der anlagt cirka 370 kunstgræsbaner i Danmark, og mange klubber og kommuner har planer om nye baner i de kommende år, ligesom de ældste baner er nedslidte og skal renoveres. EU er imidlertid på vej med indgreb mod gummigranulat i fodboldbaner, og Kommissionen forventer, at beslutningen bliver truffet inden udgangen af 2022. Der er to overordnede forslag i spil: Enten må svindet fra en 11-mands kunstgræsbane højst udgøre 50 kilo gummigranulat om året – med virkning fra beslutningen bliver truffet og sandsynligvis med en overgangsperiode på tre år frem til 2025. Eller også bliver brug af gummigranulat på kunstgræsbaner helt forbudt med en overgangsperiode på seks år, så forbuddet gælder fra 2028. NÆSTEN ALLE BANER HAR GUMMIGRANULAT
Hovedårsagen til EU’s indgriben er, at granulatet fra gamle bildæk er en kilde til mikroplast-forurening i miljøet. I EU’s plaststrategi har
Hovedårsagen til EU’s indgriben er, at granulatet fra gamle bildæk er
medlemslandene forpligtet sig til at begrænse anvendelse af tilsat
en kilde til mikroplast-forurening i miljøet.
mikroplast i produkter. Gamle bildæk indeholder også giftige stoffer (PAH’er), som er kræftfremkaldende. Her har ECHA – EU’s kemikalieagentur – sat grænsevær-
Et forbud vil få enorm betydning for europæisk fodbold, for op imod
dier for, hvor høj andelen af PAH’er må være i granulatet. Selv om ECHA
95 procent af de cirka 42.000 kunstgræsbaner er anlagt som 3G-baner
tilbage i 2017 vurderede, at sundhedsrisikoen er meget lav, så anbefa-
med gummigranulat som infill.
ler agenturet af forsigtighedshensyn, at spillerne vasker hænder efter spil, renser skrammer og sår og naturligvis undgår at spise granulatet.
– En begrænsning af udledningen vil derimod ikke være et problem for Danmark og en række andre lande, fordi man allerede i dag på
Men indgrebene nu gælder altså kampen mod mikroplast.
mange baner har sat kanter og opsamlingsfiltre op, som holder på
side 6
gummigranulatet. Samtidig viser nye tal fra Teknologisk Institut, at
og komité-møder i EU, ligesom DBU samarbejder tæt med de andre
der i Danmark maksimalt forsvinder 35 kilo gummigranulat fra en
nordiske forbund, hvor Sverige og Norge har væsentligt flere kunst-
11-mandsbane om året til vandmiljøet, fortæller Bjarne Christensen,
græsbaner.
bæredygtighedsansvarlig i DBU. – UEFA arbejder for restriktioner på spredningen af gummigranulat
MANGE DAGSORDENER
Det er vigtigt at huske, at EU ingen planer har om at forbyde selve
til omgivelserne og ikke et forbud. Den holdning støtter DBU, siger
kunstgræsbanerne. Hvis der kommer et forbud mod gummigranulat
han.
som infill, kan det erstattes med bioinfill som fx kork, knuste kokosskaller og olivensten, eller banerne kan anlægges som granulatløse
TÆT DIALOG I DEN KOMMENDE TID
4G-baner.
EU’s forslag mod gummigranulat er udarbejdet af to uafhængige komiteer under ECHA, og forslagene er i høring frem til 1. september
Hverken 3G-baner med bioinfill eller granulatløse 4G-baner lever dog
2020. Dernæst kommer ECHA med en indstilling, hvor Miljøstyrelsen
op til FIFA Quality-krav og må ikke bruges til kampe i professionel
også sidder med ved bordet. Indstillingen bliver dernæst forelagt
sammenhæng.
miljøministrene og skal så behandles af Europa-Parlamentet. Når beslutningen er truffet, træder ’forordningen’ i kraft i alle EU-lande –
En socioøkonomisk analyse anslår, at hvis man forbyder gummigra-
med eller uden overgangsperiode.
nulat i kunstgræsbaner, vil op imod 100.000 ton udtjente bildæk ikke længere blive genanvendt i EU. Produktionen af gummigranulat
Herhjemme følger DBU sagen tæt og udgiver løbende notater om
alene i Danmark har en årlig omsætning på cirka 40 millioner kroner.
EU’s planer. DBU øger nu informationsindsatsen omkring kunstgræsbaner og dialogen med nationale aktører som Miljøstyrelsen, DIF,
– Det er en debat med mange interessenter. Men vi har klare indika-
Lokale og Anlægsfonden, KL samt klubber.
tioner på, at der vil ske opstramninger omkring brugen af gummigranulat, siger Bjarne Christensen.
DBU er sideløbende i tæt kontakt med UEFA og bidrager løbende med viden og input til UEFA’s arbejde i forbindelse med høringsfaser
1G: Førstegenerations-kunstgræsbaner så dagens lys i USA i 1966 og var et kort fibergræstæppe uden fyld.
gummigranulat øverst, så spilleegenskaberne minder om almindeligt græs.
2G: Andengenerations-kunstgræsbaner ligner det nuværende kunstgræs blot med kvartssand som fyld.
4G: Fjerdegenerations-kunstgræsbaner er granulatløse baner med shockpad-måtte under og kvartssand i bunden til at tynge græstæppet ned.
3G: Tredjegenerations-kunstgræsbaner er de nuværende baner med shockpad-måtte under, kvartssand i bunden og
Både shockpad og græstæppe fra Evergreen Sport er italiensk. Shockpad’en kommer som puslespils-brikker, man klikker sammen. Materialet er restproduktion fra industrigummi, og man regner med, at det kan holde to kunstgræsbaners levetid.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 7
DBU: INGEN GRUND TIL AT UDSKYDE KUNSTGRÆSBANER FORTSÆT UDBYGNINGEN OG RENOVERINGEN AF KUNSTGRÆSBANER, SELV OM NY EU-REGULERING KAN GRIBE IND OVER FOR GUMMIGRANULAT I KUNSTGRÆSBANER, LYDER FODBOLDFORBUNDETS ANBEFALING.
GRANULATLØSE BANER
Coronakrisen har givet et løft i det kommu-
og i sidste ende også bortskaffe sine baner
nale anlægsloft i 2020-2021, så kommunerne
på. Så hvis man anlægger en 3G-bane med
må bygge mere. Og det er den helt store og
gummigranulat, skal man være forberedt på
baner, som er baner uden infill, og DBU følger
oplagte mulighed for at lave flere investerin-
det, siger Bjarne Christensen.
projektet. Den type bane er nemlig så ny, at
ger i kunstgræsbaner, mener DBU. – Vi ser en stor efterspørgsel på nye kunst-
BIOINFILL ER ET ALTERNATIV, MEN …
I Gladsaxe tester kommunen lige nu 4G-
der kun er sparsom erfaring med den.
Der findes alternative bioinfill som knuste
– Erfaringer fra udlandet viser, at 4G-banen
græsbaner og et stort efterslæb på at få gjort
kokosskaller, olivensten, kork og opskummet
har kortere levetid end den traditionelle
nedslidte kunstgræsbaner med 10-15 år på
PLA-plastik produceret af sukkerprodukter.
bane, så man skal udskifte plastgræstæppet
bagen mere tidssvarende. Så vi anbefaler
Men der er delte meninger om, hvor godt
hurtigere. Det øger omkostningerne og har
kommuner og klubber at udnytte, at loftet på
bioinfil er. Noget organisk materiale kan
en betydning ressource- og miljømæssigt,
anlægsloftet er hævet, og der dermed er flere
optage vand i vinterhalvåret og fryse og tø, og
hvis det er tilfældet, siger Bjarne Christensen.
midler til at få gjort noget ved banerne, siger
så betyder det noget for spillet på banen.
Bjarne Christensen, bæredygtighedsansvarlig
DBU erfarer også, at der er flere skader på den
i DBU.
type bane, fordi den er mere glat, og det går også ud over de spillemæssige egenskaber.
Lige nu afventer europæisk fodbold EU, der er
Derfor er Gladsaxe-projektets involvering af
klar til at gribe ind over for gummigranulatet
spillerne i udvælgelsen af underlag interes-
enten med et forbud eller med restriktioner
sant for DBU.
for, hvor meget gummigranulat banerne årligt må udlede for at begrænse spredningen
Lokale og Anlægsfonden, DBU og Miljøstyrel-
af mikroplast.
sen har temasider om kunstgræsbaner, hvor kommuner og klubber kan hente viden.
Et forbud vil nok komme bag på mange, eftersom stort set alle kunstgræsbaner i dag bliver anlagt med gummigranulat. Et eventuelt forbud vil dog efter al sandsynlighed ikke træde i
Brønshøj Boldklub har brugsret til en kunstgræsbane med kork som bioinfill.
kraft før 2028, hvorfor mange af de baner, som anlægges i dag, til den tid vil stå over for en
I forbindelse med at Danmark i 2018 fik
udskiftning, fortæller Bjarne Christensen.
en plasthandlingsplan, der skal begrænse spredning af mikroplast, har Miljøstyrelsen i
Her og nu er der ingen grund til at fravælge
februar 2020 udgivet rapporten ’Kunstgræs-
3G-baner med gummigranulat som infill, der
baner – Alternativer til gummigranulat som
holder stråene oprejst på græstæppet. Det er
infill og erfaringer med banepleje’.
et kendt produkt, hvor man ved, hvad man får for pengene.
Rapporten anslår, at den samlede anlægs udgift højst varierer cirka 20 procent, når
– Vi ved dog, at der vil komme en ændring af
man skifter mellem granulat fra gamle
de forhold, som man skal anlægge, anvende
bildæk og biobaseret infill.
side 8
4G kunstgræstæppet fra Evergreen Sport er uden infill og meget tæt vævet med næsten en million plast-strå i forskellige længder og former pr. m2 for at give gode spilleegenskaberne. Tætheden skal sikre, at spillerne står fast, selv om der ikke er granulat. Der bliver fyldt lidt sand oven i kunstgræsset for at give ekstra tyngde.
Danske Evergreen Sport har alle typer kunstgræs på hylderne. Firmaet har leveret én af de fire granulatløse kunstgræsbaner til Gladsaxe Kommune.
RETTIDIG OMHU
GLADSAXE SKIFTER TIL GRANULATLØSE BANER KOMMUNEN VIL OPGRADERE NEDSLIDTE KUNSTGRÆSBANER.
Et forbud eller restriktioner mod gummi-
muligt, ville det være svært foreneligt med at
– Vi har overvejet baner med bioinfill, men
granulat gør ikke den store forskel lige nu
fylde gummigranulat i kunstgræsbanerne,
der er divergerende meninger om, hvor godt
for Gladsaxe Kommune på kanten af DBU
forklarer idrætschef Holger Kortbek:
de baner fungerer især om vinteren, ligesom
Københavns område. For uanset hvad EU
de også ofte er dyre i driftsomkostninger. I
beslutter, er man allerede på vej væk fra gum-
– Det allerbedste ville være at fjerne kunst-
stedet kigger vi på 4G-banerne – altså granu-
migranulat og over i de såkaldte 4G-baner,
græsset, men det ville være en væsentlig
latløse baner, hvor der er en kæmpe udvikling
der er granulatløse.
forringelse af fodboldspillernes muligheder
i gang.
for at kunne spille om vinteren. Så når vi FIRE TESTBANER UDEN GRANULAT
Gladsaxe skal næste år have skiftet kunst-
skal gøre noget skidt, så lad os gøre
græsset på 3,5 fodboldbaner – svarende til
det så lidt skidt som muligt. Derfor vil vi
27.000 m . Eftersom kommunen har en po-
fravælge at bruge gummigranulat i kunst-
multibaner med fire forskellige bud på gra-
litik om at gøre tingene så bæredygtigt som
græsbanerne.
nulatløst kunstgræs.
2
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 9
I sommer har kommunen fået anlagt fire
I marts og april lod Gladsaxe 50 fodboldspillere – elite og bredde, unge og gamle – løbe rundt på otte 4x4 meter store græsprøver af forskellige typer 4G-kunstgræs på Gladsaxe Stadion. Spillerne skulle herefter vurdere, hvordan det var at løbe på de forskellige typer, hvordan bolden hoppede osv. Efterfølgende har kommunen udvalgt fire leverandører til multibanerne, og nu er spillerne sluppet løs på banerne. I løbet af efteråret indsamler Holger Kortbek og hans folk så spillernes oplevelser af, hvor-
Test af 4G baner i Gladsaxe Kommune. Foto: Idrætsanlæggene i Gladsaxe. Spilleren på billedet er Maria Hansen, der spiller i FC Bella.
dan kunstgræsset uden infill klarer driblinger, tacklinger, pasninger, boldspring med mere.
IFFD arbejder bl.a. for at de ressourcer, der
Selv om vi hegner banerne ind, så havner
anvendes på området, giver mest mulig
noget granulat uden for banerne. Det kan
Ud fra tilbagemeldingerne lægger kommu-
værdi. Man har holdt to konferencer om
ikke undgås, siger Holger Kortbek og kalder
nen sig fast på nogle krav til de kommende
kunstgræs, for det er et stort marked med
det rettidig omhu, at kommunerne kigger
granulatløse baner, og så ryger de 3,5 kunst-
mange kommercielle interesser i.
efter et alternativ til gummigranulatet.
krav, eftersom banerne ikke bruges lige
4G-banerne er dyrere at anlægge, fordi der
– Forarbejdede gamle bildæk er et affaldspro-
meget. Man håber, at anlægsarbejdet kan
er meget mere plast i græstæppet end i
dukt. Og når vi ser på, hvor meget vi investe-
gå i gang efter påske næste år.
3G-banerne, hvor det billige gummigranulat
rer i affaldssystemer og affaldshåndtering
udgør majoriteten af det, som man træder på.
for at holde naturen ren for miljøfremmede
græsbaner i udbud – måske med forskellige
IDRÆTSCHEFEN: KOMMUNERNE BØR GÅ
stoffer, så dur det ikke at lave en undtagelse,
FORREST
– Det koster at have kunstgræs, men det
fordi der er tale om fodbold. Der bør kommu-
Udover at være idrætschef er Holger Kortbek
koster også at have svømmehal og sports-
nerne gå forrest og opføre sig ordentligt og
også næstformand i det fælleskommunale
haller. Vi kan så sige, at vi i en periode har
samfundsansvarligt, mener Holger Kortbek.
talerør inden for danske idræts- og fritidsliv
haft nogle billige baner, men at det ikke er
IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark.
miljøvenligt forsvarligt at fortsætte den vej.
– Hos Evergreen Sport vil vi ikke gøre os til dommere over, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvis en kommune ønsker en kunstgræsbane med gummigranulat, leverer vi det. Men vi er oprigtigt begejstrede over de nye granulatløse baner, fordi vi mener, at de er fremtiden, og vi vil gerne være med til at trække i den retning, siger salgsdirektør Michael Lillelund Ravn til højre i billedet.
side 10
Tekst Daniel Stolzenbach · foto Sofie Reimer
YouTuber JKFIFA med 60 tusind følgere, kom fredag forbi e-fodboldskolen, spillede med drengene, svarede på spørgsmål og stillede op til selfies. Her er det Albert, der tager en selfie.
PÅ E-FODBOLDSKOLE I SOMMERFERIEN FIFA, FODBOLD OG UNDERVISNING I TEAMWORK OG KOMMUNIKATION AF
PROFESSIONELLE E-SPORT-TRÆNERE HITTER BLANDT UNGE PÅ ÅRETS E-FODBOLDSKOLE. OG DET TILTRÆKKER NYE GRUPPER AF UNGE UD I KLUBBERNE.
– Hvor er det heldigt! –Sindssygt mål! De høje råb
teamwork, kommunikation og mental undervisning
skaber genklang i Grøndal Multicenter og kommer fra
af professionelle e-sport-trænere.
42 drenge i træningstøj. De er samlet om 8 skærme, hvor PlayStation-spillet FIFA kører på fuld fart. De er
To af drengene på e-fodboldskolen er 14-årige Magnus
midt i det afgørende slutspil på årets e-fodboldskole,
Jacobsen og Oliver Meyer.
der er kulminationen på to dages intensiv undervisning i e-sport.
– Det er rigtig fedt at være på e-fodboldskole. Man får nye venner, som man kan spille mod derhjemme, og
Rummet emmer af koncentration, mens hurtige fingre
man bliver bedre til FIFA, fortæller Magnus Jacobsen.
elegant finter, afleverer og skyder mod mål på Play
Hans nye ven på skolen, Oliver Meyer uddyber:
Station-controlleren. De adrætte fingre er på e-fodboldskole arrangeret af BK Union og DBU København. Tre
– Vi lærer meget, mens vi også har det godt sammen.
dage med PlayStation, fysisk aktivitet og undervisning i
Jeg kendte ikke nogle, da vi startede i onsdags, men
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 11
E-fodboldskolen samler unge på tværs af alder og niveau. Og fællesnævneren er glæden ved al slags fodbold.
nu har jeg fået tre nye venner, fortæller
I BK Union er de meget begejstrede for igen i år
ansvar. Vi fik henvendelser fra flere, der ville
Oliver, der også var på e-fodboldskole sidste
at kunne tilbyde unge at komme på e-fodbold-
med, men som ikke havde råd. Derfor fik vi
sommer.
skole.
i samarbejde med Københavns Kommune
De to drenge har før deltaget i almindelige
– Det er et nyt og spændende felt, som vi er
på e-fodboldskolen, hvor de normalt ellers
fodboldskoler.
nysgerrige på. Vi tror, at det kan fastholde
ikke ville være kommet, fortæller John Emil
medlemmer og tiltrække nye, der normalt
Winberg.
og lokale indsatser en håndfuld unge med
– I år har jeg kun valgt e-fodboldskole, fordi
ikke ville søge mod vores forening, fortæller
jeg lærer meget og her er gode trænere. Med
John Emil Winberg, der er leder af ungdoms-
Ungdomslederen er overbevist om, at nye
mentaltræningen lærer jeg at blive bedre til
afdelingen i BK Union.
tiltag som e-fodboldskoler er vigtige for fod-
ikke at blive sur, når jeg taber, og jeg lærer
boldklubberne i fremtiden, og han mærker
også at blive bedre til at drible i FIFA. På de
De ser allerede i BK Union, hvordan e-fod-
almindelige fodboldskoler er det meget det
boldskolen bygger bro til at få nye unge ind
samme, som vi laver til træning, fortæller
på holdene i klubben.
Oliver.
selv, at det er udviklende for BK Union. – Vi skal følge med tiden og holde os friske, nysgerrige og unge i sindet. Der er behov for
– Vi havde flere deltagere fra skolen sidste år,
flere forskellige tilbud i foreningerne. Jeg tror
som efterfølgende meldte sig til vores almin-
på, at vi skal ride med på bølgen. Ellers tror
Mens nogle af drengene spiller FIFA, er
delige fodboldskole og som også er startet
jeg, at fremtiden kan byde på færre medlem-
andre trukket ud i et af glasburene. Her
på vores hold, forklarer John Emil Winberg,
mer, siger John Emil Winberg.
flyver bolden rundt i en intensiv fodbold-
der også fortæller, at e-fodboldskolen har åb-
kamp, mens de afventer deres FIFA-kamp
net døre for unge gennem Feriefonden hos
i slutspillet. Sveden drypper fra panden,
Købehavns Kommune.
TILTRÆKKER NYE UNGE
mens kroppen løsner sig op efter kampene foran skærmen.
FRA VÆRELSET OG UD I FORENINGSLIVET
Det er andet år i streg, at e-fodboldskolen inviterer unge indenfor til FIFA og fællesskab
– Vi er en forening, der vil tage socialt
side 12
i sommerferien. Det kan måske virke besyn-
Deltagerne krydrer FIFA-kampene med fodboldkampe i glasburene, hvor kroppene bliver løsnet op. Der er også græsfodboldtræning med BK Union på programmet.
KOMMER IGEN NÆSTE ÅR
derligt, når almindelige fodboldskoler byder
hverken e-fodbold eller fodbold i en klub. Med
på fodbold i den danske sommersol. Men
succesoplevelser, nye kammeratskaber og fæl-
e-fodboldskolen i BK Union er fuld booket, og
lesskaber kan vi rekruttere nye børn og unge
ten foran de 8 skærme. Det afgørende slutspil
ifølge Henrik Selch fra DBU København, så er
direkte til klubberne, fortæller Henrik Selch,
indhyller rummet i en dyne af koncentration.
det en naturlig udvikling med et fokus på
som håber på landsdækkende udbredelse af
Nervøse blikke hos deltagerne. Scoring! Jublen
det digitale.
e-fodboldskolen.
bryder løs, mens andre råber frustreret. Der er
Tilbage i Grøndal Multicenter stiger intensite-
meget på spil blandt årets deltagere. – Fodbolden udvikler sig og digitaliseres. Det skaber spændende nye måder at dyrke fodboldspillet på. I København er vi villige til at forsøge os med nye og populære metoder for at få flere unge ud af værelset og ind i foreningslivet. Den store interesse for vores e-fodboldskole vidner tydeligt om, at de unge også har interessen for det, fortæller han.
“På e-fodboldskolen tiltrækker vi helt nye målgrupper blandt børn og unge. Målgrupper, der elsker fodbold, men ikke spiller hverken e-fodbold eller fodbold i en klub.
Ligesom i BK Union, så er det også Henrik
I BK Union er der stor tilfredshed hos John Emil Winberg med sommertilbuddet til de unge. – E-fodbolskole er en rigtig fed idé og et godt set up, som vi som klub nemt kan gribe. Vi får en fast ramme og form, der fungerer rigtig godt, og vi afholder det helt sikkert igen næste år.
Selchs ambition at tiltrække nye målgrupper til foreningerne. Han tror på, at e-fodbold skolen er et stærkt redskab til det.
Og 14-årige Oliver Meyer er heller ikke i tvivl – Mit håb er, at resten af Danmarks fodbold
om, hvad han skal lave næste sommer.
piger og fodbolddrenge med tiden også kan – På e-fodboldskolen tiltrækker vi helt nye
få lov til at komme på en national DBU
målgrupper blandt børn og unge. Mål-
e-fodboldskole. Det håb har sommerens skole
grupper, der elsker fodbold, men ikke spiller
i DBU København kun givet mere næring.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 13
– Jeg kommer igen næste år.
Tekst Dan Pedersen · foto Klaus Sletting Jensen
HVAD LAVER DEN BØRNEANSVARLIGE? side 14
Hvordan ser en jobbeskrivelse ud for en børneleder? Der er tilsyneladende stor forskel på, hvilke opgaver de københavnske børneledere løser for deres arbejdsgiver. Ny uddannelse skal sikre større vidensdeling mellem lederne fremover.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 15
INDFLYVNINGEN TIL EN NY LEDERUDDANNELSE FOR DE KØBENHAVNSKE BØRNELEDERE
HAR VÆRET LÆNGERE END PLANLAGT, MEN FRA EFTERÅRET 2020 ER DBU KØBENHAVN KLAR MED ET UDDANNELSESFORLØB, I SAMARBEJDE MED FC KØBENHAVN, BK SKJOLD,
NØRREBRO UNITED OG KONSULENTVIRKSOMHEDEN INGERFAIR. DBU KØBENHAVN HAR I DEN FORBINDELSE TALT MED EN RÆKKE BØRNEANSVARLIGE FOR AT FINDE UD AF, HVAD DE LAVER I HVERDAGEN OG DERES FORVENTNINGER TIL UDDANNELSEN.
Jackie Nissen,
DBU København har taget initiativ til en børnelederuddannelse, hvad skal den kunne?
børneansvarlig i hik fodbold
– Først og fremmest synes jeg det er fantastisk med mere fokus på Hvad er din vigtigste rolle som børneansvarlig?
god børnefodbold. Men vi er langt fra i mål med vores børnemiljøer.
– Min vigtigste rolle er at ansætte og fastholde
Der er mange ting, som er relevante i forhold til en uddannelse. Jeg
trænere, sørge for at de har det godt og hele
synes, ledelse er et rigtig vigtigt emne. Hvordan motiverer man andre
tiden bliver udfordret og dygtiggør sig. I HIK har vi mange unge
som leder? Det tror jeg er relevant for mange. Jeg synes også, det
trænere, der skal lære om ledelse, om at være rollemodel for børnene
kunne være interessant, hvis I kan bringe videnskaben mere i spil, så
og om hvad man kan tillade sig som træner.
vi får evidens for den måde, vi arbejder på. Her kunne det være spændende at høre om andre sportsgrene og måske lære af dem.
“Vi vil gerne udvikle 3-4 spillere pr. årgang, som kan spille på højeste niveau, men det er helt afgørende, at vi kan rumme de mange breddespillere, der bare elsker fodbold og fællesskabet i HIK.
Jackie Nissen er siden artiklens tilblivelse blevet Head of Coaching for U10-U19 i HIK.
Kristian Boye,
børneansvarlig i GVI
– Det er meget bredt, det jeg arbejder med. HIK skal både rumme de Hvad er din vigtigste rolle som
spillere, som er ambitiøse og vil gå hele vejen, og de spillere, som bare
børneansvarlig?
vil komme én gang om ugen og spille med deres ven. Det vigtigste for
– Jeg er en del på banen som leder for vores
os er, at vi kan begge dele. Vi vil gerne udvikle 3-4 spillere pr. årgang,
børnemiljø fra U5 til U9. Det er min rolle at
som kan spille på højeste niveau, men det er helt afgørende, at vi kan rumme alle de mange breddespillere, der bare elsker fodbold og
få lavet procedure og retningslinjer for, hvordan vi gør, når vi skal til
fællesskabet i HIK.
stævner, hvordan man søger hjælp til kontingent, hvor tit vi holder forældremøde osv. Der opstår hele tiden nye spørgsmål fra forældre
Hvordan ser din hverdag ud?
og frivillige, så der er behov for hjælp og tydelige rammer.
derhjemme, med at svare på mails fra trænere og forældre. Om efter-
– Derudover skal jeg sørge for, at de frivillige forældretrænere trives i
middagen er jeg hernede, hvor jeg har møder og deltager i træningen.
GVI. Vi skal passe på med at sige til forældretrænere, at det de gør er
Derudover skal jeg forberede træningsprogrammer for den kommen-
forkert. Det er ikke motiverende, og vi skal gerne have dem i klubben
de uge, og sørge for at vi hele tiden udvikler os og hjælper trænerne
i mange år. Derfor giver vi dem også stor frihed, men det er klart, at vi
mest muligt, så de synes, det er et fedt sted at være.
guider dem i forhold til at gennemføre træningen på en måde, som
– Der er stort set ikke to dage, som er ens. En typisk hverdag starter
vi kan stå inde for som klub. Min stil er den observerende, hvor jeg
side 16
løbende har fokus på forskellige elementer i træningen. I den sidste tid har vi brugt meget tid på aktivitetsniveauet til træning.
DBU København har taget initiativ til en
DBU København har taget initiativ til en
kunne?
kunne?
børnelederuddannelse – hvad skal den
– Det kunne være fint, hvis uddannelsen
børnelederuddannelse – hvad skal den
– Jeg har haft stor gavn af de forskellige
– Vi ønsker ikke at have en talentafdeling
kunne skabe rum for reflektioner og debat
netværk, som jeg har været en del af. Ofte
eller spillere, som løber rundt med elite-label
i forhold til, hvordan vi driver klubberne i
er der meget fokus på indslusning af børn,
på trøjen. I mine øjne skaber det et underligt
København. Måske det også kunne føre til
unge og deres forældre, men jeg vil faktisk
miljø, hvis man gør den slags.
nogle konkrete anbefalinger, som klubberne
gerne have endnu mere fokus på, hvordan vi
kan arbejde ud fra i dagligdagen.
gør dette på en optimal måde.
Hvordan ser din hverdag ud?
– Jeg er halvtidsansat børneleder og halv-
– Jeg synes helt klart, at indholdet skal være
tidsansat som talentchef og administrator,
på et organisatorisk niveau. Der skal være
så min hverdag ser ud på den måde, at jeg
Kristian Overgaard Nielsen,
dels er ude på banen og observerer træninger nogle gange om ugen, og derudover
Fremad Valby
og til stævner. Jeg bruger også en del tid på normeringen af trænere og status på
Hvad er din vigtigste
årgangene. Og så opstår, der jo hele tiden
rolle som børne
noget, som vi skal handle på – fx har vi lige
ansvarlig?
haft en årgang, hvor der var udfordringer omkring det sociale i gruppen – så fylder det
– Den vigtigste rolle er at understøtte
pludselig rigtig meget i en periode.
børneafdelingen og hjælpe vores trænere og frivillige. Derudover er der hele rekrutte-
– Det er meningen, at jeg skal bruge mere
ringsdelen og opgaven med efterfølgende at
tid på banen end på kontoret, men det er
klæde nye frivllige på, til at kunne varetage
ikke altid muligt. Optimalt set brugte jeg
træningen i Fremad Valby.
70% af min tid på banen, men sådan ser – Derudover laver jeg også en masse administration som fylder rigtigt meget. Det er alt fra ind- og udmeldelser, holdtilmeldinger
“Det kunne være fint, hvis uddannelsen kunne skabe rum for reflektioner og debat i forhold til, hvordan vi driver klubberne i København. Det kunne måske føre til konkrete anbefalinger, som klubberne kunne arbejde ud fra i dagligdagen.
organisation og ledelse, hvis det stod til mig.
børneansvarlig i
observerer jeg også vores trænere i kamp
virkeligheden ikke ud lige nu.
fokus på, hvordan vi bliver bedre til struktur,
og kontakt til DBU København og andre
“Jeg har haft stor gavn af de forskellige netværk, som jeg har været en del af. Ofte er der meget fokus på indslusning af børn, unge og deres forældre, men jeg vil faktisk gerne have endnu mere fokus på, hvordan vi gør dette på en optimal måde.
samarbejdspartnere samt hele projektdelen og finansieringen af den. Der er mange facetter i det her arbejde, som i virkeligheden handler om at skabe de bedste rammer for de frivillige. Hvordan ser din hverdag ud?
– Jeg møder kl. 10.00 og bruger den største
del af formiddagen på alt det administrative, og når vi så nærmer os kl. 16.00, begynder der for alvor at komme folk i huset. Vi sammenligner det lidt med en banegård, hvor der er mange folk inde og ude af kontoret. Vi har en slags support-funktion – både i forhold til træningen men i høj grad også i forhold til det praktiske og det administrative. Omkring kl. 19.00 lukker vi ned. Det er en gennemsnitlig dag.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 17
DBU Københavns børneleder uddannelse var planlagt til opstart i marts 2020, men grundet COVID-19 er opstarten udsat til efteråret 2020. Følg med på DBU Københavns hjemmeside eller kontakt projektkoordinator Kristian Koefoed for mere information krik@dbukoebenhavn.dk
Tekst Dan Pedersen · foto Klaus Sletting Jensen og Christian Ove Carlsson
HUSUM I DANMARKSSERIEN EFTER DRAMA Knyttede næver og forløsning efter en ny scoring til hjemmeholdet, der dog ender med at tabe 4-3 til B1903.
Oprykningen til Danmarksserien blev afgjort på
dramatisk vis i et slutspil, hvor Husum BK var tæt på at sætte deres solide forspring over styr.
Husum BK tabte deres to første kampe i slutspillet, mens BK Skjold vandt deres.
I sidste runde skulle de to klubber mødes i Husum Parken, hvor hjemmeholdet kunne nøjes med et
enkelt point. Det kom i hus otte minutter før tid, da Asmat El Ouargui udlignede til 1-1 og sendte
Højdespring og nærkamp i straffesparksfeltet, hvor der kæmpes om hver millimeter i de sidste minutter af kampen.
de blå og hvidstribede i Danmarksserien.
Slutspillet til Danmarksseri
Husum BK får udlignet til 1-1 mod BK Skjold og kan fejre klubbens opstigning til Danmarksserien.
side 20
Flyt jer. Husum BK spiller i nærkamp med
Husum BK gik ind til slutspillet med et solidt forspring, men nederlag i de første kampe får spillerne til at hænge med hovedet.
en blev sparket i gang i Husum Parken, hvor hjemmeholdet tog imod B1903.
to spillere fra B1903.
Bolden fanget på stregen.
Jubel i Husum Parken. Hjemmeholdet udligner mod B1903.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 21
Tekst og foto Sofie Reimer
FLERE RÆKKER BLIVER PÅSAT EN FODBOLDDOMMER I FORÅRET UDDANNEDE DBU KØBENHAVN GODT 200 NYE DOMMERE I FODBOLDLOVEN. DET FOREGIK
VIA ET GRATIS TRE DAGES ONLINEKURSUS EFTERFULGT AF EN TEORIEKSAMEN OG EN SAMTALE MED EN CENSOR. NU ER TIDEN INDE TIL AT TAGE NÆSTE SKRIDT: DE TRE OBLIGATORISKE UDDANNELSESKAMPE.
Hver aspirant skal dømme tre kampe, og får
løb, kan den nye dommer bydes velkommen
• Alle M+32 (11:11) rækker
efter hver kamp feedback fra en erfaren dom-
i den eksisterende stab på 240 dommere, og
• Alle M+40 (11:11) rækker
mer eller udvikler. Den erfarne dommer kan
påsættes kampe i DBU København-regi.
• H ovedstadspokalen – både 7:7 og 11:11
supplere den mundtlige feedback med en
kampe
skriftlig rapport, som vil ligge i DBU Køben-
Helt konkret fører tilgangen til yderligere
havns system.
dommerpåsætning i følgende rækker:
Efter de tre obligatoriske uddannelseskampe,
• Alle U13 (8:8) pige/drenge rækker
som i den kommende tid bliver en del af
der også omtales som et ulønnet praktikfor-
• Alle U14 (11:11) pige/drenge række
den københavnske fodbold.
DBU København håber klubberne vil tage godt imod de mange nye fodbolddommere,
I N T E R N AT I O N A L F O O T B A L L T O U R N A M E N T · D E N M A R K
NØRHALN
E CUPUP
May 13thR–HALNE C 2021 NØ May NØ15ath yH1A5th2021 th – MR 3 L 1 N y E a M CUP Ma
Oplæg til broch
ure for alm cup – 1 spille rlande. r samt en kollag Wales, Engla nd, fra deltage e af flag fra , Hvide Rusland, Rusla Irland, Norge, Sverige, deltaaf flag , Litauen silien Finland, Danm samt en kollage gerlande. nd, Tyskland, , Letland Bra Holland, Belgi spillerark, Estland, Estland z, USA, cup – 1 mark,nd, Schwei , DanLetla Litau t, en, for alm en, Tjekkiet, Finl andkiet, akie Slova Hvide Schw rige, til brochure kiet, Slov eiz, USA, Brasi ge, Sve Oplæg ien, Tjek Nor d, lien Belg , , Irlan Oplæg land Hol d, til England brochure Belgien Tysklan ,Hvide Wales, for land Rusla alm Wa Rus nd , cup – 1 les, Eng Rusland land, Irlan ler sam Rusland land spilBelgi Rus ent en koll d,eNor , Rus Hvid ge,
y 13th
Holland
land, Tys
kland,
Holland
Holland
– May
15th
Slovakiet
Belgien
Rusland
Schweiz
z
Schwei
Rusland
t Slovakiet
Slovakie
Schwei
z Rusland
England
England
Estland
Wales
Wales Estland Estl and
England Wales
Norge
Brasilien BraUSA silien
n
Brasilie
USA
Nørhalne Cup•
2021
age af Sverige flag fra deltage Holland , Finland, Dan rlande. , Belgien, mar Tjekkiet k, Estland, Letl , Slovakie and t, Schwei , Litauen, Hvid e z, USA , Brasilie Hvide Rus n land
USA Norge Norge
500 hold
W W W . N O R H A L N E - C U P. D K
•
M AY 1 3 T H - 1 5 T H 2 0 2 1
En international fodboldturnering for drenge og piger i alle klasser samt Danmarks største og mest internationale elite-turnering.
Tilmeld dit hold på www.norhalne-cup.dk side 22
Tekst og foto Sofie Reimer
Ali Nail Bayhan får ros af Christian Jensen for at dømme en situation, hvor keeperen tager en tilbagelægning med hænderne. – Det er supergodt set og modigt af dig at tage den. Det er en farlig forseelse og helt tæt på mål, den skal du have ros for.
I MESTERLÆRE SOM FODBOLDDOMMER FODBOLDMAGASINET ER TAGET TIL KAMP HOS B93, SOM HAR BESØG AF FARUM BK. 26-ÅRIGE ALI NAIL BAYHAN SKAL DØMME SIN ANDEN UDDANNELSESKAMP. I DAG ER DET 22 TALENTFULDE U13 DRENGE HAN SKAL VÆRE KAMPLEDER FOR. FODBOLDMAGASINETS UDSENDTE STÅR PÅ SIDELINJEN VED SIDEN AF VEJLEDER CHRISTIAN JENSEN.
– Fløjten er dommerens overordnede kom-
– Umiddelbart er han placeret fint på banen,
ned til feltet, også ved scoringer så man
munikationsmiddel, han skal altså fløjte
men jeg vil gerne have mere løb og…ajj de
kan dokumentere, at det går lovligt til.
igennem, siger Christian Jensen bestemt og
skal ikke stå og spille på sidelinjen, piiift!,
uddyber: Man skal træffe en beslutning og
junior, du skal ikke varme op med bolden her,
stå ved den. Ved at fløjte og vise kropssprog,
gå derover, råber Christian, som holder øje
så ingen er i tvivl om, hvad der dømmes.
med det hele.
Ali fløjter, der er frispark. – Frispark er farlige omkring målfeltet. Dér skal vi have en spurt til åstedet, så de
Christian Jensen kommenterer engageret
Han fortsætter: – Det er et skud udefra, der
ikke tager frisparket hurtigt. Kendelser
mens kampen spilles.
går i mål, men Ali kommer til at hænge lidt
omkring målfeltet er mere afgørende. I det
heroppe på midten. Man tænker tit: Er der
her tilfælde… hov nu fik jeg ikke noteret
en grund til at jeg skal løbe helt ned til straf-
det…, hvis nu han står og hænger, og ikke
fesparksfeltet? Den ligger jo i målet. Men
kommer ned til det frispark, se! Dér skal
Ali overså en offside tidligere i kampen, som
det skal man. Vis lige du har overskud ved at
han med ned, for så kan han meget bedre
desværre førte til scoring.
tage de femten ekstra meter og komme helt
vurdere situationen. Frispark tæt på mål
– Godt set, der så han offsiden!
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 23
Ali Nail Bayhan blev overrasket over det høje niveau hos U13 spillerne.
kan man nemt score på, så det andet hold
– Uhhhh! Dér skal vi have…der er spark i
– Jeg havde tænkt over det nogle år. Jeg
skal have en chance for at lave en mur, så
hovedet! Farligt spil med kontakt, det kan
spiller selv lidt fodbold, og tager ud og ser
jeg vil gerne have Ali hurtigt hen på åstedet
godt være en tilfældighed…
seriekampe, fordi jeg synes, det er interes-
og forklare: Vi venter til jeg fløjter og har sat muren, forklarer Christian Jensen, der kæmper med at notere, forklare og følge med på samme tid. Der sker hele tiden noget i kampen.
sant. Nogle bekendte anbefalede mig at blive KROPSSPROG OG FLØJTETEKNIK SKAL
fodbolddommer, fortæller Ali efter kampen.
Ali Nail Bayhan tilmeldte sig fodbolddommer
Han er enig med Christian i, at U13 drenge
uddannelsen, da DBU København tilbød det
ikke bare er en walk over. Tempoet er hurtigt
gratis og via e-learning.
og niveauet højt. Det er en fordel, at alders-
VÆRE I ORDEN
side 24
gruppen kender reglerne. Han bliver mindet om den oversete offside i
– Det er helt klart nogle ting, jeg vil tænke over, afslutter Ali Nail
første halvleg.
Bayhan.
– Satans! Den var jeg lidt usikker på. Jeg kunne ikke se, om der var off-
HOS DOMMERSAPIRANT DENNIS KIIL I VANLØSE IDRÆTSPARK SIDDER
side, fra hvor jeg stod. Jeg skulle have løbet mere, erkender Ali og fokus flyttes tilbage til fløjteteknikken.
STRØMPERNE FOR LAVT
– Hvordan er det dine strømper sidder? Spørger erfaren dommer Keld K. Jensen med et glimt i øjet, men han mener det, og forklarer at
– Kunne du høre fløjten på den anden bane? Din bliver sådan lidt …
førstehåndsindtrykket er vigtigt, og selvom det er varmt, skal de lange
fzzzz, der skal noget mere knald på. Når du fløjter lavt, kan man stadig
dommersokker trækkes op.
Der er mangel på vejledere efter online dommeruddannelsen, så de erfarne dommere skal udfylde pladserne. Christian Jensen har mere end 10 års erfaring som fodbolddommer.
Dennis Kiil glemte at trække sokkerne op inden kampstart, hvilket med det samme blev pointeret af Keld K. Jensen. Det handler om førstehåndsindtrykket, men helhedsindtrykket var ganske godt, og Dennis er igennem uddannelseskamp nummer 2.
høre det, så du kan ligeså godt mene det. Gå ud og øv dig med fløjten.
Dennis Kiil skal dømme sin anden uddannelseskamp på vejen mod
Der er en teknik bag, hvor du kan lukke den af med tungen. Jeg kunne
dommerkortet. Vanløse U17 tager imod Vallensbæk i en trænings-
næsten ikke høre, da du fløjtede op til kampen, insisterer Christian
kamp, hvor spillerne, ifølge Dennis Kiil, er hurtige som Duracell-
Jensen og tager notesblokken frem.
kaniner. Han må derfor gøre sit yderste for at følge med i en hurtig og hård kamp, hvor drengene er ved at gå over stregen. Efter det sidste
– Det gode løb er altid det her løb, hvor du løber i et S, den ene eller anden vej. Det skal man lige arbejde med. Det kan få betydning for dine kampe fremadrettet, hvordan du placerer dig. I slutningen af kampen kommer du rigtig godt med ned, men du er inde i feltet, og kan stå i vejen, pointerer den erfarne dommer. – Jeg savner lidt kropssprog. I 7. minut falder de oven i hinanden alle sammen, der kunne sagtens være et frispark, så jeg kunne godt tænke
“Selvom jeg har siddet som tilskuer alle mulige steder og haft en idé om, hvad dommeren skulle gøre eller ikke gøre, så laver jeg åbenbart nogle fejl selv.
mig, du viser en afværgemanøvre, som viser INGENTING. Christian fører armene strakt ud til siden som en lav flyver. Det er
fløjt dumper han udmattet ned på en bænk og tømmer sin drikke-
sådan man laver en afværgemanøvre.
dunk. Håret er fugtigt og den ene støvle flænset.
– De falder bare, så har du vist til publikum, spillere og bænk, at du
Vejleder på kampen, Keld K. Jensen, skynder sig at smide den første
har taget stilling, at du er med i kampen.
opmuntrende bemærkning.
Ali Nail Bayhan og Christian Jensen gennemgår resten af kampen
– Dennis, du har dømt en U17-kamp. De er fandme gået til den,
i detaljer. Christian er sympatisk og grundig. Man kan mærke, han
efter min smag en lille smule mere end, hvad de kunne tåle. Du har
har meget at give videre. Ali lytter intenst og ser lidt træt ud til sidst.
været udfordret, men du har klaret det, smiler han opmuntrende og
Christian runder af med en opsummering, og Ali nikker.
feedback-sessionen er i gang.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 25
Kropssproget er meget vigtigt. Man signalerer ikke kun til spillerne, men til publikum og hele trænerbænken, hvad ens kendelse går ud på. Som en del af evalueringen viser Keld K. Jensen med arme og håndflader, hvordan kropssproget skal se ud.
side 26
Keld K. Jensen tegner det diagonale løbemønster, der giver mulighed for at nå langt nok ned og med en god vinkel på til at kunne se en offside. Det handler om at løbe diagonalt eller som et S.
OFFSIDEREGLEN ER DEN SVÆRESTE
– Ja, han røg så ud, svarer Dennis Kiil.
er et af udviklingspunkterne og den allerstørste grund
– Ja. Men spilleren har fået for meget nærkamp. Enkelt
til, at det er svært at rekruttere dommere. Folk føler sig
situationerne er ok, men summen af dem er ligesom en
utrygge og synes det er svært, men Keld K. Jensen har
bokser, der har fået for mange stød i mellemgulvet. Alle
nogle teknikker, som han afslører for Dennis Kiil.
spillerne er metaltrætte, og skulle have haft lidt hjælp på
Efter en god halv time er kampen talt igennem. Offsides
et tidspunkt, forklarer guruen. – Du skal ind i hovedet på spillerne, hvad er det, de vil? Når de spiller hurtigt i længderetningen, så tænker du:
– Ja, det kan du have ret i, indrømmer Dennis med åbent
Jeg skal ned i feltet, og se om der er offside eller straf-
sind, og har dermed fortjent pointen.
fespark, det kan jeg fandme ikke nå! Hvad gør du så? Så løber du på tværs, så har du større vinkel på, og kan bedre
– Pointen er, at de spiller 2 x 40 minutter, hvor de 2 x 35 er
se, om der er offside eller ej, fortæller Keld entusiastisk,
på kanten af, hvad de magter hele vejen igennem. Du kan
mens han tegner diagonalt løb på tegneblokken og
hjælpe dem lidt ved at dømme nogle nemme frispark, for
understreger: Medicinen, når vi ikke kan nå at følge med,
at få dem lidt ned og gøre kampen lidt nemmere for dem,
er at få så bred vinkel på som muligt. Og den allerbedste
afrunder Keld K. Jensen.
medicin er at tyvstarte, smiler Keld og griner af sin egen opfindsomhed.
Evalueringen er slut og Dennis Kiil får det sidste ord, mens han pakker ned og gør klar til at holde weekend.
FUCK!
Dennis Kiil har igen normal puls og lytter fokuseret til
– Selvom jeg har siddet som tilskuer alle mulige steder og
Keld K. Jensens grundige feedback. Tonen er behagelig og
haft en idé om, hvad dommeren skulle gøre eller ikke gøre,
respekten gensidig. Det er mesteren og lærlingen. Lige
så laver jeg åbenbart nogle fejl selv. Når man pludselig står
nu er det bedste værktøj at slå lyttebøfferne ud. Mesteren
i lorten selv, er der nogle ting, der er sværere, end når man
tager hul på dommerens rolle som kampens leder.
er tilskuer, og ser det udefra, indrømmer Dennis Kiil og Fodboldmagasinets udsendte fristes til at spørge:
– Du har to perioder i kampen, hvor spillerne er ved at gå over stregen. De har spillet en hård kamp men stadig fair
– Har du fået større respekt for dommerfaget?
kamp, og synes det er ok. Vi mangler dog nogle frispark til at signalere, at vi har nået grænsen, og vi mangler noget
– Neeeejjj, griner Dennis højt, joooo, jaaaa, det ved jeg ikke,
lyd til at signalere, at hvis I kommer bare en lige smule
om jeg har. Der er nogle mekanismer, man måske får lidt
højere op, kommer I i dommerens lille bog. Den dreng der
respekt for, men jeg tager det meget stille og roligt, jeg bliver
råber: fuck! er en dreng, der har fået for meget, forklarer
ikke såret, jeg er ikke tyndhudet, smiler Dennis Kiil oprigtigt
Keld Jensen.
og forlader banen.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 27
side 28
Tekst og foto Daniel Stolzenbach
EN HYLDEST TIL FODBOLD Rød mod sort. 90 minutter. Kamp. Fløjten lyder. Bolden triller. En lavthængende aftensol bader Kunstbane 4 i et orange skær. En sen hverdagsaften på Jens Jessens Vej. En keeper i grøn overtrækstrøje. Forpustede råb fylder den varme august-luft. ”Lad os gøre det nemt for os selv, gutter”. ”Henning er med dig”. Sveden glinser på solbrune pander. Sensommervarmen har tag i byen. Sort sætter et angreb op. Nr. 11 i dybden. Et forsøg på en dribling. Det mislykkedes. Målspark. Duften af ophedet kunstgræs blander sig med en svag duft af grillrøg fra det omkringliggende villakvarter. Sen aftensmad. Kampen er rodet, men intensiv. Sorte Copa Mundial-støvler tackler, så det skralder. Krop mod krop. ”Frispark” skriger forpustede lunger. Dommeren ryster på hovedet. Solen går stille ned over byen. Et ældre ægtepar følger nysgerrigt med fra et bordebænkesæt på sidelinjen. De har ikke travlt. De lader sig rive med. Sort er bedre end rød, men rød forsvarer godt. 0-0 i pausen. Tung vejrtrækning. Af med trøjen. Pusten vender tilbage. Analyser, gejst og optimisme. Store planer for anden halvleg. Sejren skal hjem. Bolden triller. Hurtige fødder. Driblinger med bolden. Under kontrol. Ude af kontrol. Bolden følger mirakuløst med. ”Ikke det der hoppe danse pis” råber en medspiller. Træk i trøjen. Professionelt frispark. Gult kort til sort. 10 minutter på sidelinjen. Rød i overtal. De sætter sig på spillet. De lugter muligheder. Et højt indlæg fra højre. Keeper på skovtur. Bolden sejler mod det lange hjørne. Den svæver. Og svæver. Den går i nettet. Mål til rød. Jubel. Scoringen tænder op under kampen. Flere dueller. Hårdere nærkampe. Temperamenter i kog. Der er vigtige point på spil. Kampen bølger. Uret tikker. Pulsen stiger. De døende minutter. De sidste heroiske krampetrækninger. Kroppe presset til det yderste. Sort kaster alt frem. Jagten på det udlignende mål. Det koster. Rød straffer med en kontra. Rundt om keeperen. Bolden i et tomt mål. 2-0. Sejren er hjemme. Sort synker sammen i skuffelse. Rød jubler igen. Slutfløjt. Solen har gemt sig i horisonten. Sort lider. Rød fejrer. Endnu en sejr. Endnu et nederlag. Endnu en fodboldkamp.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 29
Tekst Dan Pedersen · foto Gastón Szerman
FODBOLD PÅ PIGERNES BETINGELSER HVIS VI SKAL NÅ DE AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER FOR PIGE- OG KVINDEFODBOLDEN I DANMARK,
SKAL SPILLET UDVIKLES MED AFSÆT I PIGERNES FYSIK OG FORVENTNINGER, SÅ DET BLIVER ENDNU MERE ATTRAKTIVT AT GÅ TIL FODBOLD I BØRNE- OG UNGDOMSÅRENE.
Pigefodbolden er inde i en positiv udvikling,
sætning om 135.000 pige- og kvindespillere
DBU København har de sidste tre år satset
men der er fortsat lang vej, hvis vi skal nå
i 2025 (64.312 ved seneste DIF-optælling) på
på pigefodbolden med ansættelsen af Anja
i nærheden af kvindekommissionens mål-
landsplan.
Lethin som projektleder for pigefodbolden.
Projekt P er et samarbejde mellem DBU København og FC København, der siden foråret 2019 har tilbudt bydelstræninger for piger. Her træner pigerne sammen på tværs af
side 30
Hun har i samarbejde med klubberne og DBU Københavns pigenet-
positivt uagtet de holdninger, som folk har til klubbernes strategi,
værk udviklet en række nye aktiviteter med fokus på rekruttering i
og i hvilket tempo det sker, forklarer Ida Perin, som er pigeansvarlig i
de mindste årgange, bydelstræninger for teenagepiger i samarbejde
Sundby BK, tidligere elitespiller og mangeårig fodboldleder.
med FC København (Projekt P) samt faciliteret et tættere samarbejde DØREN ER ÅBEN TIL SKOLER OG INSTITUTIONER
og vidensdeling mellem klubberne.
Ifølge Ida Perin har DBU Københavns investering gjort en stor forskel, Alt sammen har medvirket til at samle og løfte klubbernes arbejde,
fordi der er blevet indsamlet og udbredt mere viden om, hvad der vir-
hvilket også afspejles i medlemstallene. På tre år er antallet af pige-
ker, ligesom pigeklubberne nu arbejder tættere sammen og har fået
og kvindespillere i DBU Københavns område vokset fra 5.783 medlem-
spilleregler i forhold til spillerrekruttering mv.
mer til 7.380 medlemmer i den nyeste medlemsoptælling fra DIF. En flot fremgang, der viser, at klubbernes indsats i forhold til rekrutte-
Ida Perin ser det som altafgørende, at den udvikling fortsætter og
ring og fastholdelse har gjort en forskel.
styrkes i de kommende år, men der er behov for at tage nye skridt i jagten på flere medlemmer.
Omvendt er det langt fra de 18.751 pige-/kvindespillere, som skal løbe rundt på de københavnske fodboldbaner i 2025, hvis vi tager afsæt i
– Vi skal fortsætte med de mange gode tiltag, men der er også et
den københavnske andel af det samlede medlemstal i dansk fodbold,
behov for at tænke endnu mere ud af boksen, hvis vi skal have fat i de
og holde dem op mod kvindekommissionens ambitiøse mål.
piger, som måske aldrig har overvejet at gå til fodbold, vurderer Ida Perin.
– Der er ingen tvivl om at interessen for pigefodbolden er vokset blandt børn og unge, men også generelt i samfundet. Vi ser også flere
Hun oplever, at skoler og institutioner er mere parate end tidligere, og
af de store klubber, som satser på pige- og kvindefodbold, hvilket er
kan være en oplagt samarbejdspartner for foreningslivet.
klubskel og dyrker relationer, samarbejde og det gode kammeratskab.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 31
– Lige nu laver jeg rekrutteringsarbejde i
udviklet og tilpasset både træning og kamp-
blev bedre, hvis man havde 12 piger på banen
Sundby BK, hvor jeg ringer rundt til skoler.
miljø, så det passer til pigerne – fx med andre
ved overgangen til U14 eller eksperimente-
Her oplever jeg, at både lærere, inspektører
boldstørrelser, lettere bolde, flere spillere på
rede med 8 spillere i 7:7 kampe? Eller kan
og de pædagogiske ledere gerne vil være
banen i udvalgte årgange og større fokus på
klubberne udvikle mere fleksible tilbud og
med. Da jeg gjorde det samme i Fremad
skadesforebyggende træning samt en mere
lempe på kravene, så pigerne både kan gå til
Valby for nogle år siden, var interessen meget
fleksibel tilgang til træning, så pigerne kan
fodbold og håndbold? Den slags tiltag, tror
mindre. Skolerne vidste ikke, hvad det var, de
kombinere fodbold med andre idrætsaktivi-
jeg kan gøre en forskel, siger Ida Perin.
fokuserede på andre sportsgrene og kunne
teter.
ikke afsætte ressourcerne. Nu er holdningen anderledes, forklarer Ida Perin. I Sundby BK har man indgået aftaler med flere skoler, så man fremover kontinuerligt introducerer fodbold i indskolingen, således at fodbolden bliver en fast del af skolernes årshjul. UDVIKLING SKAL SKE PÅ PIGERNES PRÆMISSER
– Vi skal forstå og acceptere at fodbold ikke
“Hør nu her. Det her med at pigerne gerne vil have flere sociale aktiviteter, har vi vidst i mange år. Det er en ”no brainer”, som vi ikke kan italesætte som ny viden
er en livsstil for alle piger i samme grad, som det er hos drengene, der spiller FIFA, taler om fodbold i skolen og spiller i skolegården. I stedet for udelukkende at fokusere på kampe opfordrer Ida Perin også til at man supplerer med andre aktiviteter som fællestræninger mellem klubberne, miksstævner, hvor drenge og piger spiller sammen, og helt generelt arbejde sig væk fra den resultat- og
Der er stor konkurrence og mange foreninger
– Hvorfor skal en 15-årig pige spille med en
præstationskultur, der er fremtrædende i
og aktiviteter, der henvender sig til samme
tung 5’er bold? Pigefodbold er ikke drenge-
pigernes hverdag. Det handler måske om at
målgruppe. Derfor er det afgørende at få
fodbold. Kunne man forestille sig, at spillet
turde ændre ved selve spillet, og dermed også
side 32
om mere end fællesspisninger, biografture
jeg ikke er godt nok, hvis vi skal nå vores
I klubbens velkomstfolder introduceres
og sociale arrangementer for pigerne.
målsætninger. Jeg håber vi hen ad vejen får
forældrene for fire roller som de kan påtage
nogle aha-oplevelser og får justeret nogle
sig i klubben; træner, forældretræner, holdle-
– Hør nu her. Det her med at pigerne gerne
ting, som gør spillet mere attraktivt for
der eller hjælpeforældre. Under hver rolle har
vil have flere sociale aktiviteter, har vi vidst i
pigerne, og måske også gør det mere under-
klubben beskrevet 10 arbejdsopgaver, som ken-
mange år. Det er en ”no brainer”, som vi ikke
holdende at se på, siger Ida Perin.
detegner hver funktion. De sportslige fuldtids-
kan italesætte som ny viden, mener Ida Perin.
ansatte ledere sikrer til gengæld den sportslige Et af de eksempler som Ida Perin nævner er
linje og vejleder forældrene.
Derimod skal vi kigge på selve træningen
Fodbold Fitness, som er en aktivitet, der har
og spillet – fx ved at tilpasse eller udvikle
vundet større indpas hos kvinder end mænd,
– Det er svært at skaffe trænere fra U13 og ned.
træneruddannelsen så den i højere grad har
fordi formen og spillet tiltaler kvinderne.
På drengesiden er der mange engagerede for-
fokus på pigernes fysiologi, så pigerne gøres stærkere – og ikke større – for at forhindre dårlige knæ, ankler og rygskader i fremtiden.
ældretrænere, som investerer rigtig meget tid STRUKTUR OG GOD BØRNETRÆNING
i deres hold og har ambitioner på både egne
Ida Perin blev ansat som pigeansvarlig i
og spillernes vegne. Sådan er det ikke helt på
Sundby BK for 1 /2 år siden. Den mellemlig-
pigesiden, forklarer Ida Perin.
1
Samlet set skal vi være parate til at eksperi-
gende periode har hun brugt på at skabe
mentere mere, imødekomme pigernes behov
struktur i pigeafdelingen, som nu har et
Løsningen med at skabe struktur med ansatte
og erkende at samfundet og verden ændrer
solidt fundament at bygge ovenpå. Den nye
tovholdere kræver økonomi, og det åbner for
sig.
struktur handler blandt andet om organi-
spørgsmålet, om pigefodbolden primært skal
sering af forældrenes opgaver ved at stille
udvikles i få ressourcestærke klubber med
større krav.
ansatte ledere, eller om strategien skal være at
– Jeg håber, vi ser en tilpasning af spillet. Pigefodbolden er jo bare fulgt med, og det tror
få endnu flere pigeafdelinger i de københavnske klubber. – På den ene side kan det kun være godt, at flere klubber satser på pigefodbolden, men det er vigtigt, at nogle har det forkromede overblik, så vi ikke kæmper om de samme spillere og spænder ben for hinanden i vores iver for at samle nok spillere til et hold, siger Ida Perin. AMAGER Q SKAL FASTHOLDE DE BEDSTE
I Sundby BK har man også haft problemer med smalle årgange og spillere, der forlod klubben til fordel for andre tilbud – og omvendt også spillere, som selv valgte at flytte til Sundby BK, og efterlod deres tidligere klub i en sårbar situation. Det er i det lys, man skal se tilblivelsen af Amager Q, som blev etableret sidste år, for at samle de mest motiverede piger på Amager i et holdsamarbejde mellem Sundby BK, BK Hekla, AB Tårnby, Kastrup BK, Dragør BK
OM IDA PERIN
og Tårnby FF.
Nuværende job: Pigeansvalig i Sundby BK
Samarbejdet har indtil videre været med til
Aktiv karriere som fodboldspiller: Tildigere semi-prof i BSF og U17 landsholdsspiller
at sikre, at de mest ambitiøse spillere bliver
Uddannelse: Uddannet i kommunikation på RUC. Derudover uddannet projektleder med speciale i optimering af processer i foreningslivet. Indehaver af DBU B-licens.
til 11:11 fodbold. Samtidig får de spillere, som
på Amager og spiller fodbold tæt på deres hjem. Dermed har man undgået at miste tre eller fire af de bedste spillere ved overgangen ikke ønsker ekstra træning og flere kampe et attraktivt alternativ med Projekt P, hvor der er større fokus på den sociale del og fællesskabet, som en vej til fastholdelse.
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 33
TAG PÅ C1 WEEKEND
IND
Vil du gerne blive en bedre børnetræner? BK Skjold og DBU København holder DBU C1-trænerkursus lørdag og søndag den 26. og 27. september 2020. Begge dage på P. H. Lings Allé kl. 10-14.
- De nye krav fra UEFA har kun den betydning for de danske fodboldtrænere, at de skal forholde sig til C1- og C2-kurserne, som tager 24 timer i alt. Der bliver i øjeblikket forberedt en tilpasning af især C2-kurset, så trænerne får undervisning om lige præcis den målgruppe, de træner og har interesse for: - Det vigtige er, at vi får dygtige trænere, som kan udvikle fodboldspillere og skabe gode rammer, så spillerne spiller fodbold i mange år.
Kurset tager udgangspunkt i træneren som hjælper for spilleren. Du vil tidligt i forløbet blive involveret på banen under praktikken, som udgør en stor del af det samlede kursus. Kurset har stort fokus på de pædagogiske redskaber og værktøjer og du får viden om:
SEPTEMBER POKALBRAG I TINGBJERG IP
TSAK
DBU C1-træner er første trin i den UEFA godkendte C-træneruddannelse målrettet børneog ungdomstrænere. Du skal være fyldt 13 år for at deltage. Pris 950,Tilmelding via dbukoebenhavn.dk.
• F odbold som et kaosspil, der skal løses (af spilleren) • Det gode fodboldmiljø – træning og kamp • Principper og aftaler • Individet som person og som fodboldspiller • Når træneren hedder far eller mor
U16 Drenge A27 (Øst 1) mod Lyngby BK (Øst 1) Tirsdag den 15. september, kl. 18.00 U17 Drenge Nykøbing FC (Øst 1) mod Brøndbyernes IF (Liga) Tirsdag den 15. september, kl. 20.00 U19 Drenge FC København (Liga) mod FC Nordsjælland (Liga) Tirsdag den 22. september, kl. 19.00
• Forudsætninger for udvikling og læring • Trænerens egen adfærd • Observation
NY CHANCE FOR AT TJENE GODE LOMMEPENGE
• L æringsværktøjerne “stop/frys” og “vis–forklar–vis”
DBU København tilbyder igen fodbolddommeruddannelsen online.
C KOMMER FØR B Fra 1. januar 2021 kommer der adgangskrav til B-uddannelsen. Som følge af et krav fra UEFA, skal man have gennemført C1 og C2, før man kan påbegynde B1. Reglen gælder for alle B1-kurser, der starter efter 1. januar 2021. Hvis de nye krav giver bekymringer hos de danske trænere, skal de dog ikke lade sig afskrække, udtaler trænerudviklingschef i DBU, Peter Rudbæk:
side 34
Sæt kryds alle disse dage i uge 42 og hold øje med vores hjemmeside. Uddannelsen er gratis. Uddannelseskampene er ulønnede. Mandag d. 12. oktober (17.00 - 21.00) Tirsdag d. 13. oktober (17.00 - 21.00) Onsdag d. 14. oktober (17.00 - 21.00)
BØRNEFODBOLD SKAL HAVE EN NY FÆLLES STRATEGI En ny fælles spillerudviklingsstrategi for børnefodbolden kommer tættere på, og vil i den kommende tid blive præsenteret og diskuteret på otte planlagte dialogmøder rundt om i landet. I Østdanmark vil man kunne tilmelde sig til følgende møder: Mandag 28. september kl. 17.30-20.00 DBU ”Michael Laudrup”, DBU Allé 1, 2605 Brøndby
STØT BRYSTERNE I SØBORG På Lyserød Lørdag den 3. oktober 2020 kan alle i hele Fodbolddanmark bidrage til kampen mod brystkræft. Tilmeld et hold, støt den gode sag via tilmeldingsgebyret og få en sjov, fodboldfyldt dag. Det sker seks forskellige steder i landet. I københavnsområdet kan du være med hos IF Bytoften, Ræveholmen 1, 2860 Søborg. Har du spørgsmål, kan du kontakte Thomas Dreyer på 5211 9075.
Tirsdag 29. september kl. 17.30-20.00 Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Alle 233, 4700 Næstved
3’ERNE BLEV KLOGERE PÅ ENGELSKE TRÆNINGSMILJØER
Onsdag 30. september kl. 17.30-20.00 Allerød Idrætspark, Møllemosevej 5, 3450 Lillerød Tilmelding til møderne foregår pr. mail og fristen er fredag d. 21. september. Der kan max deltage to personer pr. klub, og pladserne forbeholdes fagpersoner, klubledere, trænere og ansatte indenfor børnefodbolden (t.o.m. U14 på pigesiden og U12 på drengesiden). Ved tilmelding bedes man oplyse i hvilken kapacitet man deltager. Tilmelding til møderne i Herlufsholm og Allerød skal ske på mail til Bettina Pauck Hansen på: beha@dbusjaelland.dk Tilmelding til mødet i Brøndby skal ske på mail til Kristian Koefoed på: krik@dbukoebenhavn.dk
EURO 2020 I 2021 Københavns Kommune og DBU København har lagt mange kræfter i forberedelsen til den kommende EM-slutrunde, der skulle have rullet ind over København i sommeren 2020. Eventet blev som bekendt udskudt til 2021, men ambitionen er fortsat at de københavnske klubber og borgere skal involveres. Hvordan det skal se ud – set i lyset af de nye Corona-tider – arbejder vi på at afklare. Vi forventer at melde nyt ud inden oktober 2020.
I slutningen af februar måned var trænere og ledere fra B1903 på deres årlige studietur. Destinationen var London, hvor West Ham og Fulham havde slået dørene op. Gæsterne observerede træning fra U9 til U23, hørte om klubbernes strategier, rekruttering, forældresamarbejde og ikke mindst opbygning af klubbernes akademier. Træningsmiljøer er hjørnestenen i B1903’s dagligdag og den sportslige ledelse har bevidst valgt, at trænerne skal med på denne tur for at få nye vinkler på, hvordan det kan gøres anderledes. – En af de ting jeg tog med hjem fra London var, at der var ingen begrænsninger i forhold til, hvad klubberne ville dele med os. De tumler også med overambitiøse forældre, som kun har fokus på resultater i en alt for tidlig alder. Her lyttede de til vores tilgang og spurgte interesseret ind til hvordan vi tackler det”, fortæller sportschef Mads Agner Veng. På turen var trænere fra U8 til U19 repræsenteret. Udover det fodboldmæssige bruges turen også til at skabe sociale bånd mellem trænerne. 1. september 2020 tiltræder Mads Agner Veng i en nyoprettet stilling som Klubchef I FA 2000
Fodboldmagasinet København nr. 2. 2020 | side 35
TinyLineMarker Sport
Designet til sportsklubber Den nye Sport model er skabt til sportsklubber, som ønsker nem og fleksibel opstregning. Sport kan leases for DKK 1.975,- pr. måned (ex. moms).
Spar tid ved sæsonstart Førstemarkering er nu lige så nemt som genmarkering. Sport husker alle jeres baner og kan bl.a. opstrege en helt ny 11-mandsbane på blot 20 minutter.
Alle jeres baner lige ved hånden Robotten styres fra den medfølgende tablet. Her placerer du jeres baner på et kort og trykker på Start. Sport står for resten.
Live demonstrationer i hele Danmark Aug-Sep-Okt 2020
Deltagelse er gratis. Afholdes i samarbejde med lokale sportsklubber. Mere information: Lars Jørgensen: +45 61 72 05 63 / lj@tinymobilerobots.com
www.tinymobilerobots.com
