SLA's Kløvermarkskvarteret urban design proposal

DET 21. ÅRHUNDREDES BROKVARTER KLØVERMARKSKVARTERET

62329 62329

RESUME 21ST CENTURY NEIGHBOURHOOD The neighbourhoods immediately surrounding the Copenhagen city centre were constructed in the second half of the 19th Century as a solution to the housing shortage among the working classes. These areas are dominated by stones and housing blocks leaving space for only a few green spots. However, the current demand for new housing in Copenhagen should be handled in other ways, reflecting today’s problems and today’s planning knowledge. Hence the Kløvermark district forms a totality consisting of more than just the sum of its parts. It is organized like a biotope where the different factors are in constant balance. This makes the neighbourhood sustainable in a new sense. Changes in the complex mechanisms of the urban biotope are able to occur spontaneously in a selforganized way.

THE KLØVERMARK GRID The district is organized following a special Kløvermark grid, consisting of a fractal-like network mixing green spaces and buildings with high density. The grid consists of matrixes determining the situation of urban spaces, buildings and accessibility and is recognizable everywhere as a simple though flexible principle which supports a high amount of experiences. The grid is robust and thereby able to absorb new types of inhabitants, municipal demands or climate knowledge without ruining the balance.

The district is weaved together by urban spaces and buildings of different size and on different levels and crossed by a network of paths for walking and biking. Long and short lines of sight constantly intermingle as in a medieval town. Urban spaces should be planned and organized first in order to create the basis for an active urban life. Urban spaces include the attractions and amenities that draw people to an area and make it an attractive place to live. The building’s physical structure frames and supports the urban spaces and urban life. In this way new experiences wait around every corner!

A COPENHAGEN CLASS DISTRICT The Kløvermark district makes the vision of “a city for everyone” possible. However, this does not mean, that it is based on everybody’s values. Today many middle income couples and families leave Copenhagen. We call them the COPENHAGEN CLASS because we want them to stay in the city. The Kløvermark district is designed for these people. The Copenhagen Class likes to live close together, but with green amenities integrated with the buildings. Density is a quality which creates security, community feeling and supports a high number of social and recreational activities.

NEW TYPES OF HOUSING The housing typologies of the Kløvermark district focus on rational building through simple building systems which to a great extent can be mass produced. It is crucial to construct affordable and wellfunctioning houses and not only focus on a few high profiled housing projects. On the other hand a combination of rational and simple typologies with a high density creates a sustainable and attractive place of living for the Copenhagen Class.

SUSTAINABLE LIVING Sustainability occurs when an urban biotope such as the Kløvermark district is in perfect balance. Numerous factors affect this balance, but some require more attention than others: Energy supply, climatic changes, traffic and the possibility of a life in harmony where housing, work, possibilities of social interaction and shopping is all close at hand. Experimental zones should also be part of this plan; areas where new housing energy solutions and new construction materials can be tested.

62329

*/%003 (0-' $&/5&3

$:,&-365&3 .&530 '03#*/%&-4& #644501

/:& 0''&/5-*(& 130(3"..&3 */5&3/5 0( &,45&3/5 * 130(3".0./3ª%&5 &,4*45&3&/%& ,6-563563&--& 130(3"..&3 6%7*,-*/(4 0.3ª%&3

304&/#03( )"7& "."-*&)"7&/

3:5.*4, .64*,,0/4&37" 503*6.

01&3"&/ "3,*5&,4,0-&/ 36/%& 5ª3/

4,6&41*-)64&5

'3&%&3*,4 #"45*0/

5&"5&34,0-&/

‹345&%41"3,&/

%&/ %"/4,& '*-.4,0-&

%&5 ,0/(&-*(& 5&"5&3

$"3-4 #"45*0/

$)3*45*"/*"

%"/4, "3,*5&,563 $&/5&3

40'*& )&%&7*(4 #"45*0/

5*70-*

%&5 ,0/(&-*( #*#-*05&,

(-:1505&,

%(* #:&/

)"7/&#"%

13"(4 #06-&7"3% 13*4.&/ *%3ˆ54)"-

*4-"/%4#3:((& )"7/&1"3,

"."(&3 #*0 ,‹#&/)"7/4 6/*7&34*5&5

"."(&3 453"/%1"3,

*5 6/*7&34*5&5

OVERSIGTSPLAN 1:20.000

&#&354 7*--"#:

*5"-*&/47&+

Brokvartererne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro opstod i årtierne efter demarkationslinjens ophævelse i 1852. Betegnelsen bro refererer til brolægning og er stadig betegnende for bydelenes helhedsindtryk.

Ikke mindst Nørrebro og Vesterbro er domineret af sten. Østerbro har Fælledparken og kirkegårdene. Kun i Brumleby flettes boliger og grønt sammen.

Brokvartererne løste arbejderklassens boligmangel. I dag står vi over for andre udfordringer, som kommer til udtryk i konkurrencens fire temaer: Byboerne skal have råd til en ordentlig bolig, adgang til idrætsaktiviteter uden for gadedøren, bydelens rum skal give gode oplevelser, og bydelen skal være bæredygtig.

Karré-byen af sten, aflastet af grønne oaser, var et effektivt svar på boligmanglen for 150 år siden. Men nye problemstillinger og ny viden om planlægning kræver nye svar.

EN BYDEL I BALANCE Kløvermarkskvarteret gør op med fortidens funktionsopdeling. De moderne videnskaber har lært os, at helheden udgør mere end summen af enkeltdelene. Det samme gælder for byplanlægning. Skal byen være en bæredygtighed helhed, må man forstå samspillet mellem alle byens elementer.

Byen skal ses som en biotop, hvor bestemte faktorer fordrer en bestemt type af liv for bestemte organismer. Altså samspillet mellem planter, dyr, mennesker og kontekst. Pointen er, at biotopen fungerer, hvis der er balance mellem de forskellige faktorer. Det nytter f.eks. ikke, at man for enhver pris bygger billige boliger, hvis boligerne på længere sigt er energimæssigt uholdbare.

By-biotopen fungerer på mange måder bedst, når den er selvorganiserende. Forandringer i biotopens komplekse mekanismer skal kunne ske spontant – ellers opstår der ubalance. Svaret er derfor nogle enkle fysiske organisationsprincip-per, som i deres natur kan understøtte kvarterets kompleksitet og konstante behov for forandring.

Kløvermarksgriddet er et sådant organisationsprincip. Et fraktal-net, der blander grønt og bebyggelse. Det skaber en ny form for høj tæthed, hvor det grønne er flettet ind overalt. Mønsteret går igen og er genkendeligt, uanset om man står foran sin hoveddør eller paraglider hen over området.

Vi forlader dermed den traditionelle karré-struktur til fordel for et organisationsprincip, der er lige så enkelt, men i sin natur langt mere fleksibelt. Som fletter natur og by sammen og skaber større oplevelsesrigdom. Mangfoldigheden rummer en form for robust orden. Nye balancetilstande kan indfinde sig, når strukturen udfordres af nye typer indbyggere, myndighedskrav eller viden om klimaet.

62329

KobbertĂĽrnet

De nye bebyggelser koncentreres mod øst. Dermed bevares det sÌrlige vue over Københavns historiske skyline, og der bliver skabt en intens, sammenhÌngende og tÌt bydel mellem to store rekreative rum - Kløvermarken og vandet.

Alm. Brand FyrtĂĽrnet

Rigshospitalet B&W hallen

Den Engelske Kirke

AmagervĂŚrket Rosenborg Slot

Frederikskirken

RundetĂĽrn Skt Petri HelligĂĽndskirken Nikolaj Kirke Vor Frue Kirke

Hotel Palace Scandic SAS HotelletRĂĽdhustĂĽrnet Codanhus

Christiansborg

Tivoli Det Gyldne TĂĽrn

Vor Frelsers Kirke

Himmelskibet

Silo ved Prøvestensbroen

Danhostel

Radisson SAS Scandinavia

Wennbergsiloen Frøsiloer

"YENS PEJLEMÂ?RKER 3PIR TĂ?RNE OG SILOER

SKYLINE OG KORTE KIK Det fysiske resultat af Kløvermarksgriddets geometri er en by, der er gennemvÌvet af krydsninger, hvor indbyggerne kan møde hinanden. Den bestür af mange forskellige byrum og bygninger i forskellig størrelse og format og i forskellige koter. Byrum og byggefelter er gennemsküret af et vildt og fintmasket net af gangog cykelstier. Man kan skiftevis se langt og overskue omrüdet og opleve det nÌre med korte kik. En oplevelsesrigdom, man kender fra middelalderbyen.

Byrum og byliv er styrende for den fremtidige planlÌgning af omrüdet, mens bygningerne danner den egentlige fysiske ramme omkring byrum og byliv. Dermed opnür man en bydel, der inkluderer frem for at ekskludere. Bebyggelsesplanen inkluderer f.eks. Københavns skyline og boldbanerne, ligesom principperne for infrastrukturen kan inkludere fremtidige behov.

Nogle gange er herlighedsvÌrdier givet pü forhünd, som havudsigt eller skovnÌrhed. I tilfÌldet Kløvermarken er herlighedsvÌrdierne imidlertid noget, der skabes gennem aktive indsatser. Byrummenes herlighedsvÌrdier gør det attraktivt at bo i Kløvermarkskvarteret. Dette princip kender vi fra de nye boligomrüder i Västra Hamnen i Malmø, Bercy-parken i Paris og fra revitaliseringen af Barceloneta i Barcelona.

STRUKTURPLAN 1:6.000 MMÊ

WBO

LJPM

E 4B

NT

FT "

PSU

ETQ

SJOB

NB

OEF

MB 'PS

%BO

OFT

FMU HFG CZH Q

JPUP

W C

U

TLP

F

OBE

NF

QSP

OJD

QJD

FMU HFG CZH

HFG CZH

U

SBO

UBV

SFT

FMU

LJC

MF T

TLP

MFH

Q

Q

FMU HFG CZH

BSJP

DFO

LT SBà

NV

IVT

UVS

LVM

U MJH

OU G

HS

BE

C

C IBW

PSM

H

QSJO

F CBE

OTF

TTF

HBE

F

VET

1SJ

Q

TUSF

MB 'PS U

Q

TWF

SN WF

T

H

FMU HFG CZH

H

EOJO

UJ

BS

DZL

F

OBE

NF

FMT

LM

QSP

BE

T C

Q M C GPS

.

CB[

FMU HFG CZH

Q

UF

PN

UPQ

CJP

FMU HFG CZH

JWFK

SE

Ç SJFMH

EFS

Q

Q

JPUP

HBC

NF

VN

ST S

SUF

LWB

àOB

EMF

WBO

BE FQM

3BG

,M

NB

G

HSB

B QBS

OEF

FMU HFG CZH Q

K

U

QPS

FUT

MFH

BSL

MFH

F CZE

Q TT

F àUO

OU

HS

VN MT S

MU

FGF

C LMV OZF JUFUFS JM GBD

H CZH

C

UF

FSV

M C

M C

GPS

OU HS

Q JPUP

MFH

Q FMU HFG CZH

Q FMU HFG

CZH S BWF UFI OZU

CZHHFGFMU

GSFNUJEJHU W

FKUSBDÊ

HBEF

K

EWF

-BQMBOET

SBO

CZHHFGFMU

4USB

THBEF

CZHHFGFMU

OEMP ETW

7FSNMBOE

FK

THBEF

BEF

S 4U

CZHHFGFMU 7FSNMBOE

FSCBOFO

BHF

7FE "NBH

"N

T BàL

US

MJH

NV

LVMUVSQPSUBM

F

ETHBE

6QMBO

JP

BS DFO

WBSE

PVMF

HT #

1SB

EF

62329

FØRST BYRUM

DERNÆST BYLIV

For at skabe et attraktivt byliv må byens rum placeres og planlægges som det første.

Det er byrummene og deres organisering af griddets masker og byggede struktur, der aktivt bidrager til kvarterets værdiforøgelse. Byrummene indeholder de attraktioner og herlighedsværdier, der tiltrækker mennesker - caféer, småbutikker, sociale oplevelser og stemninger - og rummer dermed kimen til et aktivt byliv.

Når byrummene er planlagt, kan det byliv, som alle drømmer om, beskrives og defineres. Kravene til bylivet er afgørende for, hvordan rammen omkring byrummene fysisk set udformes og dermed afgørende for masterplanens rumlige kapacitet.

$BGF #FCPFSTLPW

1SPNFOBEF $ZLFMCBOF

4QPSUTLMVC

Den fuldt udbyggede bydel sammenholdt med et konceptuelt snit af Københavns skyline i baggrunden.

4QPSUTQBWJMMJPO

1BWJMMJPO

,MVC

PRINCIPSNIT 1:2.000

#BEF‘

6ETQSJOH

4FKMLMVC

1SPNFOBEF

,ZTUQBSLFO

-FHFCJPUPQ

4LPMF

#‘SOFIBWF

'PSFOJOHTIVT

,M‘WFS4LPWFO

7BOEMFHFQMBET

.FUSP 4UBUJPO

#B[BS

,VMUVSIT

/Z ,M‘WFSNBSLT #PVMFWBSE

1BWJMMJPO $ZLFMCBOF

4IPQQJOH

#‘SOFIBWF

-FHFTLPW

.FECPSHFSIVT

#FCPFSCJPUPQ

3FTUBVSBOU

4USFFU4QPSU "SFBM

.FECPSHFSIVT

'ÂŽMMFTIVT

(S‘ONBSLTWFK

%BHMJHWBSF

,VMUVS )VT

-FHFTLPW

D B

C

(SJEEFU CFTUÇS BG USF HSVOENBUSJLMFS EFS LBO VOEFSJOEEFMF IJOBOEFO

%FU TLBCFS TUPS åFLTJCJMJUFU PH JN‘EFLPNNFS OZF LSBW UJM CZFO

(SJEEFU IBS OŽTUFO VFOEFMJHU NBOHF LSZETOJOHTQVOLUFS PH EFSNFE SJHUJH NBOHF N‘EFTUFEFS

(SJEEFU FS VOEFS FWJH GPSBOESJOH %FU TLBCFS FO PQMFWFMTFTSJH PH SPCVTU CZEFM EFS LBO JOEPQUBHF VUBMMJHF GPSTLFMMF

SÅ BY! Nür byrum og byliv er planlagt og beskrevet, fastlÌgges byggefelterne. Den byggede arkitektur indrammer de planlagte byrum og dermed det ønskede byliv.

KLĂ˜VERMARKSGRIDDET Kløvermarksgriddet er bĂĽde et organisationsprincip og et strategisk kommunikationsnetvĂŚrk. Griddet er opbygget af matrikler, der fastlĂŚgger byrum, bebyggelsesrammer og tilgĂŚngelighed. Matriklerne er dels et register over bydelens byggemuligheder, dels en kortlĂŚgning af byggeriets placering.

62329

$)!'2!--%2

DZLFMSVUFS UFNQPS SF TFMWPSHBOJTFSFEF SVUFS

DIAGRAMMER

#- % 53"'*, 0( ("/(45*&3 0NSÇEFU LFOEFUFHOFT BU FU àOUNBTLFU OFU BG DZLFM PH HBOHGPSCJOEFMTFS #ZEFMFO FS UJMH OHFMJH

34

7JOENJMEF CZSVN

6%34

4BNNFOTBUUF CZLBOUFS

#FQMBOUOJOH PH CZHOJOH M GUFS WJOEFO PWFS CZFO

7*/%453"5&(* .PE EF ÇCOF CPMEBSFBMFS LJUUFT CZLBOUFO TBNNFO BG U U CZHHFSJ PH U U CFQMBOUOJOH &O HSBEWJT TUJHOJOH NPE CZNJEUF M GUFS WJOEFO IFO PWFS CZNBTTFO PH TJLSFS FU CFIBHFMJHU CZSVNTLMJNB

&!3%5$"9'.).'

GBTF

FLTJTUFSFOEF WFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEF GBTF SFLSFBUJWU CÇOE QSPNFOBEF

* G STUF GBTF FUBCMFSFT CPMJHBSFBM QÇ CÇEF ,M WFSNBSLFO PH ,M WFSQBSLFO 3FLSFBUJWU GPSCJOEFT CPMJHPNSÇEFU NFMMFN WBOEFU PH CZFO WJB HS O GPSCJOEFMTFS #ÇOEFU MJOLFS ,M WFSNBSLFOT TQPSUT PH GSJUJET BLUJWJUFUFS TBNNFO PH TLBCFS BUUSBLUJPO GPS IFMF , CFOIBWO IWJMLFU CSBOEFS PNSÇEFU UJEMJHU

6EOZUUFMTFTHSBE 1SPNFOBEFS 4VQFSPGGFOUMJHF GPSCJOEFMTFS 4QPSU SFLSFBUJPO OBUVS PH QSPHSBN

-PLBMF CZSVN

0GGFOUMJHU LVMUVSCZHHFSJ PH JOTUJUVUJPOFS 3FQSPHSBNNFSFU FLTJTUFSFOEF CZHHFSJ

*OTUJUVUJPOFS PH LVMUVS

130.&/"%&3 0( (3 //& '03#*/%&-4&3

-0,"-& #:36.

6%/:55&-4&

0''&/5-*(5 130(3".

TUPSF HS OOF GPSCJOEFMTFS IPMEFS CZFO TBNNFO PH GPSCJOEFS QÇ UW ST BG EF NPUPSJTFSFEF WFKF -BOHT TUJFSOF FS FO S LLF NJOESF SFLSFBUJWF QSPHSBNNFS TPN TQPSU PH LVMUVS

&O TW SN BG TUSBUFHJTLF CZSVN LOZUUFS TJH UJM FHFOUMJHF LWBSUFSFSJ CZEFMFO PH TLBCFS TU SLF UJMI STGPSIPME GPS CPMJH PH FSIWFSW TPN FS BG NFSF QSJWBU LBSBLUFS

#FCZHHFMTFTQSPDFOUFO LPODFOUFSFT J FO TU WFTU SFUUFU TUSJCF J NJEUFO BG CZEFMFO TÇMFEFT BU UJMTU EFOEF CZLWBSUFSFS PH LPMPOJIBWFS JLLF HFOFSFT VO EJHU NFE TLZHHFQSPCMFNFS PH ,M WFSNBSLTLWBSUFSFU GÇS FO U U PH TBNNFOI OHFOEF TUSVLUVS

&O S LLF LVMUVSFMMF PH PGGFOUMJHF JOTUJUVUJPOFS FS EJTUSJCVFSFU PWFS PNSÇEFU PH TLBCFS NBOHF PSJFOUFSJOHTQVOLUFS PH CFHJWFOIFEFS

5&33 /6%'03./*/(

,-*.";0/&3

1BSLFSJOHTBSFBMFS NFE FO FUBHF VOEFS UFSS O PH FO FUBHF PWFS UFSS O EBOOFS LPUFSFEF CZI KF EFS TUSVLUVSFSFS MBOETLBCFU

* U U CZN TTJHIFE WJM GBTUF PWFSáBEFS PQIPCF WBSNF PN TPNNFSFO %FU BGIK MQFT BG TUPSF HS OOF LMJNB[POFS EFS CPSUTFU GSB EFO SFLSFBUJWF W SEJ L MFS EFO HFOFSFMMF CZSVNTUFNQFSBUVS

GBTF

FLTJTUFSFOEF WFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEF GBTF SFLSFBUJWU CÇOE

GBTF

PNSÇEF

FUBHFST QBSLFSJOH QÇ OJWFBV N PH N

,MJNB[POFS

FUBHFST QBSLFSJOH QÇ OJWFBV N PH N

FLTJTUFSFOEF WFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEF GBTF GBTF

1"3,&3*/(4% ,/*/( %F UP WFKF E LLFS PNSÇEFU NFE FO CMBOEJOH BG QBSLFSJOHTUZQFS 1Ç UFSS O VOEFS UFSS O PH J Q IVT %FS UJMTUS CFT FO NBTTJW BOEFM BG QBSLFSJOH J LPOTUSVLUJPO )WFSU QBSLFSJOHTBOM H E LLFS DB N J HSVOEáBEF PH SVNNFS CJMFS

GBTF

FLTJTUFSFOEF WFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEF GBTF SFLSFBUJWU CÇOE

GBTF

* BOEFO GBTF FUBCMFSFT CPMJHPNSÇEF OPSE PH TZE GPS EFO G STUF FUBQF &U OZU SFLSFBUJWU CÇOE FUBCMFSFT #ÇOEFU MJOLFS ,M WFSNBSLFOT TQPSUT PH GSJUJETBLUJWJUFUFS TBNNFO PH CSJOHFS CZFOT CPSHFSF PH CFCPFSF J LPOUBLU ,PNNFOEF CZSVN QÇ ,M WFSQBSLFO QMBOUFT OV TPN UJEMJH JOWFTUFSJOH J PNSÇEFU PH TLBCFS W SEJ

GBTF

* USFEKF GBTF FUBCMFSFT CPMJHPNSÇEF TU GPS SBGàOBEFSJWFK QÇ EF UP UJEMJHFSF JOEVTUSJHSVOEF %FMF BG JOEVTUSJCZHHFSJ PWFSHÇS UJM OZF LVMUVSQSPHSBNNFS PH TFSWJDFFSIWFSW

* GKFSEF GBTF FUBCMFSFT WFK GPS ZEFSMJHFSF CJMUSBàL HFOOFN PNSÇEFU %FUUF TLFS J GPSCJOEFMTF NFE VEM HOJOH BG CPMJHPNSÇEFU WFE TUIBWOFO %F SFLSFBUJWF CÇOE GPSM OHFT PH FS WJHUJHF GPSCJOEFMTFTÇSFS HFOOFN EF GPSTLFMMJHF CPMJHLWBSUFSFS

#*-'3*& ;0/&3 #ZEFMFO FS TÇMFEFT PQEFMU J WFSUJLBMF CÇOE EFS BMESJH HFOFSFT BG BG NBTTJW EBHMJH CJMUSBàL NFO TFMWG MHFMJH UJMMBEFS SJOEFL STFM

GBTF

CFCZHHFMTFTPNSÇEF GBTF SFLSFBUJWU CÇOE GBTF

* GFNUF GBTF VEM HHFT EF TJETUF CPMJHPNSÇEFS QÇ IFOIPMETWJT EFO UJEMJHFSF HP LBSU CBOF PH QÇ BSFBMFSOF VE UJM QSBHT CPVMFWBSE PH QS WFTUFOTCSPFO 4BNUJEJH FUBCMFSFT EF TJETUF SFLSBUJWF CÇOE HFOOFN PNSÇEFU PH QSPNFOB EFO VECZHHFT PH G SEJHH SFT VE UJM WBOEFU 1SPNFOBEFSOF PH EF SFLSFBUJWF CÇOE NVMJHH SFS GVME UJMH OHFMJHIFE GPS CFCPFSOF J LWBSUFSFU PH CZFOT CPSHFSF

62329

EN SAMMENSAT BY .

I Kløvermarksgriddet er byen sammensat af utallige felter kendetegnet ved lokal identitet og stor sammenhæng med tilstødende kvarterer og rekreative forløb. Planlægningen opererer lige så meget med en fornemmelse for et områdes indre potentialer, som med måden området optræder på i en større sammenhæng.

KANTEN OG MASSIVET

TUDSELAND

GRØNT MASSIV

Fra boldbanekant til bolig og kulturbyggeri ad selvorganiserede stier. Små grønne byrum kitter boliger og erhverv sammen i en tæt ring omkring R98s gamle haller.

En god løbetur gennem § 3-området med frøer og tudser til en tæt bræmme af bebyggelse mellem et stort grønt rum og havnen.

Skoven er en samlende kvarterbiotop. Der bygges langs kanten, så alle bor tæt og med udsigt og let adgang til det grønne.

IC COMPANY BAZAR

FØRSTE PARKET

IN BETWEEN

ALL AROUND

STRIBER

IC Companys gamle hovedsæde bliver et centralt kulturpunkt med bazar, værksteder, dagligvarehandel og foreningsliv.

Den offentlige promenade langs boldbanerne skaber nogle steder et frirum ind mod sportsaktiviteterne. Andre steder ligger boligerne på første parket, så man kan heppe direkte fra altanen.

Der er masser af steder at trække hen, hvis man vil være i fred. Et godt sted at koble af med børnene og dufte til blomster.

Kasbah-tætte byggerier med et væld af grønne, sammenhængende rum. I kanten ligger en vifte af shopping, kulturbyggeri og sportsfaciliteter. Metroen er heldigvis tæt på.

Lange sammenhængende forløb af afvekslende byrum imellem tætte rænker af bebyggelse. Alle har kort til naboerne og uendeligt lange gåture i det grønne at glæde sig over.

62329

,0.#* "

BEBYGGELSE

,PNCJOBUJPO BG "#$

,0.#* #

,PNCJOBUJPO BG $%&

,0.#* $

Typologierne A til C er specielt egnet for lave byggehøjder med rationelle konstruktioner.

Hvorved udgifterne til elevatorer kan spares vÌk. Hus af Type A og B kan samles rundt om et eksternt fÌlles trappehus, eventuelt med supplering med elevator. Med sit relative lave grundareal er denne kategori specielt egnet til boligeksperimenter. Høj koncentration af bebyggelse og aktiv brug af terrÌnet vil vÌre et vigtigt bidrag til mangfoldigheden i omrüdet.

Typologi C og D kan kombineres af boligprojekter med forskellig størrelse.

Typologi E er tiltÌnkt for højder pü 10 til 16 etager. Forskelligheden skal i disse typer opnüs i facaden.

,PNCJOBUJPO BG BMMF " &

Kløvermarkskvarterets boligtypologier fokuserer pü rationelt byggeri gennem enkle byggesystemer, som i høj grad kan masseproduceres som elementbyggeri. Der er stort behov for billige boliger i København. Derfor er det afgørende at skabe et rigt og velfungerende sted at bo. Ikke med fokus pü enkelte højt profilerede boligprojekter, men som en kombination af rationelle og enkle typologier, som tilsammen danner en tÌt, velfungerende by – et godt sted at leve for hele Københavnerklassen.

BebyggelsestÌthed er en vigtig del af den bÌredygtige by og skaber grobund for et intenst og mangfoldigt byliv. De foreslüede enkle boligtypologier udgør hovedmassen i bebyggelsen og underlÌgges fÌlles miljøstandarder, der reducerer beboernes energiomkostninger.

CPMJHUZQFS TFSWJDFFSIWFSW #ZSVN

1-"/5:10-0(*&3

#:(/*/(4)‹+%&3

. 13 #:(/*/( #&#:((&-4&4

$ 1-"/5:10-0(*&3

"

4NÇ QVOLUIVTF

#:(/*/(4)‹+%&3

. 13 #:(/*/( #&#:((&-4&4

N

N

# 1VOLUIVTF MÂŽOHFIVTF

-ÂŽOHFIVTF WJOLFMIVTF

N

ÂŞCOF LBSSĂŠCFCZHHFMTFS

N

)‘KF 1VOLUIVTF CMPLIVTF

N

% &

$

#

#-0,

%

" .PEVM

(SVOEQMBO

.JY

6EWJEFMTF

5BHQMBO

(SVOEQMBO N -FKMJHIFEFS GSB N UJM N .BY MFKMJHIFEFS QÇ IWFSU QMBO

" .FTIWÂŽSO (MBT WJOUFSIBWF 7BSJFSFOEF TPMTLÂŽSNF

$

#

%

"

.PEVM

(SVOEQMBO

.JY

(SVOEQMBO N -FKMJHIFEFS GSB N UJM N .BY MFKMJHIFEFS QÇ IWFSU QMBO

16/,5 BILLIGE BOLIGER Ă˜konomisk boligbyggeri beror pĂĽ flere faktorer som isoleret set kan have forskellige gunstige effekter alt efter hvilken fokus og indfaldsvinkler som vĂŚlges for det enkelte projekt.

I de nordiske lande har byggetraditioner og byggemetoder stort set vÌret uforandret siden modernismen med stül og beton som basismaterialer for konstruktioner i større bebyggelser. Ved udvikling af et sü stort og pü mange müder profileret udviklingsomrüde som Kløvermarken, vil det vÌre naturligt at sÌtte fokus pü tre hovedelementer i udviklingen med hensyn til et økonomisk byggeri: 1 Materialepriser og byggeomkostninger i sig selv ved valg af byggeformer, metoder og materialer.

2 Levetidsomkostninger for det samlede byggeomrüde, set i forhold til fleksibilitet i bebyggelsen og de tilhørende anlÌg samt til energibrug og driftsomkostninger.

3 De samfundsøkonomiske udgifter knyttet til arbejdsmarkedet, leverandørmarkedet og et overordnet CO2 regnskab.

Disse momenter hÌnger tÌt sammen og vil, sat i system, vÌre med pü at sÌtte rammer og betingelser for de enkelte valg, som ikke nødvendigvis gir den billigste enkeltløsning isoleret set, men som i det store regnestykke giver den bedste helhedsløsning og den bedste samfundsøkonomi.

6EWJEFMTF

" 5FSBTTFQSJODJQ # )BWF $ 4PMDFMMFS % 7BOEPQTBNMJOH

5BHQMBO

'BDBEFQSJODJQ TZE PH WFTU WJOUFS

'BDBEFQSJOTJQ TZE PH WFTU TPNNFS

FÆLLESRUM FĂŚllesrum etableres i hele omrĂĽdet. De indeholder funktioner som vaskemaskiner, tørrerum, legerum, gĂŚstevĂŚrelser, forsamlingslokaler, større køkken, vĂŚrksteder, bibliotek/ lĂŚserum og lignende. I sammenhĂŚng med mindre punkthuse udføres fĂŚllesrum som fritstĂĽende enheder som binder 4-7 bebyggelser sammen. I større bebyggelser etableres fĂŚllesrummene fordelt pĂĽ etagerne, gerne pĂĽ de højereliggende etager. FĂŚllesrummene finansieres gennem smĂĽ arealindhug pĂĽ “dyre kvadratmeterâ€?. Som f.eks. vaskemaskine og tørreplads. Funktionerne mĂĽ gerne kombineres; for eksempel med fĂŚlles vaskerum og bibliotek pĂĽ 11.etage. PĂĽ terrĂŚn kan fĂŚllesrummene slĂĽs sammen med kommercielle virksomheder som cafĂŠ eller vĂŚrksted.

62329

SNIT |AA| 1:500

SNIT |BB| 1:500

62329

TÆTHED

QSPNFOBEF

C SOFIBWF

N

N

N

EBHTMZT UJM QBSLFSJOH

BGHS OTOJOH BG QBSLFSJOHTL MEFS ø N

]""]

MZTEJPEFS

CPMECBOFS

6, N

N

N

6, N

]##] QBSLFSJOH J IJMM BSLLF LF IJMMM IJ 6, N

N

TVQFSNBSLFE

MFHFQMBET

6, N 6, N

6, N

6, N

QJDOJD VOEFS US FSOF

6, N

N

QSPNFOBEF WBOEEZTFS

QBSLFSJOH VOEFS UFSS O IVM J E L

N

.

6, N

ø N 6, N 6, N

DZLFMSVUF

DZLFMSVUF SBNQF

PLANUDSNIT 1:1000

FO

SPT

IG

TF GB BE T C

PO

UBUJ

HTT

OJO

US

EF

FOB

PN

QS BG

TUJ

S

NB

WFS

LM

IG

LFO CSP

CÇE

O

TTF

UEZ

NJE

3

O

TUF

MPN

FSC

W LM IG

E

CÇO

JWU

FBU

S SFL

TUJ

N

HSB

QSP

PGG

VT MFTI G M T F T PV JMM I

FS

JPE

MZTE

I

1 SMZ NF

TPN

IG

TFS

EEZ

WBO

TF

EFM

SCJO

GP S O

H

H

FSJO

L QBS

E

HÇS

SJFM

UF NB

CFC

JU

O

OHT

DZ

SLF NB H M WFS LM UTBO JES

EOJ LM PN OZF MJUFUFS J GBD

TFO

VET

UJ LFMT

C LMV OZF MJUFUFS J GBD

IVT

J

HTU

HBO

BN

HS QSP PGG

B

MB OFS QJP

1

UFN

E WBO

S PEF

J

MZTE

LBC

OET

PFS

OT

T

VTF

IP

IJMM

T

F

OBE

NF

QSP

PN

*$ D

Z QBO

VT

MFTI

G M

.

1

EF SFO JTUF FS FLT JTCBO O UFO

DZL

F

FS M W

H

ZHOJO FU C

GSFE

J

FMTU

O OHF

N

HSB

QSP

PGG

J

FMTU

DZL

IG L

PLANUDSNIT 1:4000 62329

BYEN FOR ALLE KØBENHAVNERE Hvis byen er for alle, hvorfor flytter mellemindkomsterne så ud?

Kløvermarkskvarteret gør visionen om ”byen for alle” mulig. Det betyder dog ikke, at Kløvermarkskvarteret bygger på alles værdier. På samme måde som rullekufferten, der oprindeligt blev designet til piloter, i dag er blevet allemandseje, bygger Kløvermarkskvarteret på specifikke værdier målrettet et bestemt segment. Samtidig vil det tiltrække og kan bruges af en bredt sammensat befolkningsgruppe.

Ifølge tal fra Københavns Kommune flyttede mere end 3.000 husstande med en mellemindkomst på kr. 400.000-600.000 ud af kommunen i 2005, mens kun 1.000 husstande flyttede ud i år 2000. Det er i vidt omfang par, der flytter ud, og mere end halvdelen af dem har børn. Vi kalder dem KØBENHAVNERKLASSEN, fordi vi gerne vil holde på dem.

Og derfor er Kløvermarkskvarteret designet til dem.

VÆRDIER: • Københavnerklassen vil være en del af fællesskabet • Københavnerklassen vil være tæt på sine naboer • Københavnerklassen vil have plads til sine børn • Københavnerklassen vil have udsigt til grønt og græs under fødderne • Københavnerklassen arbejder i byen • Københavnerklassen synes, at der er andet i livet end arbejde • Københavnerklassen hverken kan eller vil bruge alle sine penge på en bolig • Københavnerklassen har tid til fritid • Københavnerklassen bruger sin by aktivt • Københavnerklassen cykler, løber og dyrker idræt • Københavnerklassen støtter op om lokale initiativer og foreninger • Københavnerklassen elsker gang i gaden • Københavnerklassen kan lide storbyens rå kant og skæve indtryk

Kløvermarkskvarterets plangrundlag og fysiske udformning tager afsæt i Københavnerklassens værdier: Man bor tæt, og det grønne og rekreative er integreret i bebyggelsen. Tæthed er en kvalitet, det skaber øget sikkerhed, naboskab og masser af social og rekreativ aktivitet. Planens nicher og kringlede forløb, forskydninger og forskelle skaber plads til at mødes. Det giver kvarteret en puls, der er forskellig fra brokvartererne. Kløvermarkskvarterets identitet ligger i den stemning, som udfolder sig, når man løber en tur, cykler, går en tur med sin kæreste eller finder et sted at sidde sammen med familie og venner.

62329

VARIEREDE BOLIGFORMER HILL-HOUSES er sammensat af mange typer boligformer, med et stort fokus på de sociale aspekter. Brokvarteret fortidige fællesvaskeri som det uformelle møde beboerne imellem er her afløst af eksperimenterende fælleshuse og foreningshuse, der skaber et lignende frivilligt sammenhold og engagement i bydelen.

#0-*( #0-*( #0-*( "5&-*&3 #0-*( #0-*(

7&-0,"-&

# 3/&)"7&

KLØVERMARKSKVARTERET er på ingen måde et fancy kvarter. Anything goes næsten. Men nye initiativer og boformer er velkomne og opfordret. Forskellighed er et plus for den sammensatte by. #0-*( #0-*( &3)7&37 7 3,45&% ' --&4)64

&3)7&37 $"'&

#0-*(

HILL-HOUSES tager udgangspunkt i en bygningsmæssig rationel kasbah, men etablerer et meget differentieret rumligt og særegent byrumsforløb. Parkeringen er på terræn i konstruktion, og det skaber en koteret byflade, med kig op til himlen, når man stiller sin bil, for at gå op i det bilfrie gadeliv.

#0-*( #0-*( 5"()"7& &37&37

&3)7&37 #65*,,

‘Fælles for tilflytterne er ønsket om at bo i et naturskønt område. Ikke nødvendigvis for at gå lange ture i området, mere som en daglig nydelse ved at være omgivet at natur og stilhed i stedet for by og larm. De søger et mere enkelt liv med mindre stress og mere tryghed og sammenhold. Mange lægger fx vægt på at bo i et mindre bysamfund, hvor man kender hinanden.’ (citat fra pressemeddelelse, SBI 2005)

62329

KLØVERMARKENS BYRUMSLIV

GRUNDIGT BLANDET Flere stedet opnås et tæt byliv med aktivitet det meste af døgnet ved at blande erhverv, institutioner og boliger. Mange af faciliteterne er fælles. Beboerhusets sportshal bliver flittigt brugt af både jakkesæt og forældre.

AFTEN Om aftenen vil der stadig være liv i gaden. På stierne mellem de mange kvarterer møder man mennekser, som er ude at gå aftentur og se på aktiviteterne. Beplantningen i hullet ned til parkeringsdækket renser udstødningsluften og skaber året rundt et attraktivt grønt motiv i p-kælderen på grund af varmen fra parkeringsaktiviteten.

BEBOERHAVEN Beboernes byrum er karakteriseret ved hyggelige, private nicher mellem store grønne elementer.

ET GRØNT SAMMENHÆNGENDE BYRUMSTÆPPE De mange byrumstemaer og beplantningstyper støder op imod hinanden og danner ramme om et intenst og differentieret byliv. Der sker altid et eller andet.

62329

A

RØD rød kvæde rød troldnød kirsebær paradisæble

BOLIGER

BILLIGE BOLIGER

B

P-ETAGE

GUL tulipantræ mahogni troldnød kvæde lærk

TAGHAVE

A

BEBOERHAVE

C D E

HVID hvidgran bambus magnolie duetræ kinesisk trompetkrone

BLÅ figen død mands finger blågran dadel fyr sølvpoppel

GRØN danske arter hestekastanie løn el lind eg

C

BEBOERHUS

BEBOERBIOTOP

P-ETAGE

E

MIX PROGRAM BOLIGER

UPLEJET SKOV MED STIER

D

BOLIGER

HANGOUT

TAGHAVE

SKOVBRYN

B

ERHVERV OG BILLIGE BOLIGER

UDSNITSMODEL Et principielt udsnit af et sted i Kløvermarkskvarteret. En udogmatisk blanding af programmer, landskab og bygningstypologier karakteriserer kvarteret. Hvert byrum i dette område har sit eget plantetema. Det skaber en klar definition af rum og tilhørsforhold mellem de forskellige bygningstyper.

E

C

D

C

C

E

A

E

62329

360° BÆREDYGTIG BYDEL ENDELIG EN CO2-BALANCERET BYDEL?

CO2

CFCPFS

USÂŽ

N )‘KU HSŽT

N ,MJQQFU HSÂŽT

N )VTCFQMBOUOJOH

N 5ÂŽU QMBOUFU ESJWIVT

eller

Et menneskes iltforbrug opvejes af et løvtrÌ med 5 diameter. Hvorfor ikke starte byplanlÌgningen med en grundlÌggende ambition om et balanceforhold mellem menneske og klima?

Regnes husholdning, persontransport og vareforbrug med i ligningen skal der flere og større trÌer til, men et aktivt fokus pü et helhedbillede vil radikalt minimere uligevÌgten.

Fordelen ved Kløvermarksgriddets geometri er, at man kan Ìndre indholdet af planen, nür nye behov eller tekniske muligheder dukker op. Derfor afsÌttes der sÌrlige eksperimentalzoner, hvor nye udtryk kan blive afprøvet. IsÌr inden for bÌredygtigt byggeri er der behov for en praktisk afprøvning af selvforsynende energiboliger ligesom nye materialer og prÌfabrikerede elementer kan testes i disse zoner.

O2

#&#0&3&

53ˆ&3

BÌredygtighed opstür, nür en by-biotop som Kløvermarken er i balance. Utallige faktorer püvirker denne balancetilstand. Nogle af disse krÌver sÌrlig opmÌrksomhed: Energiforsyning, klimatiske Ìndringer, trafik og tilbuddet om et harmonisk liv for byens borgere, hvor bolig, arbejde, muligheder for socialt samvÌr, fysisk aktivitet, indkøb og sundhed er inden for rÌkkevidde.

,-‹7&3."3,4,7"35&3&5

LS ÇS

6EWJLMJOHFO BG EFO ÇSMJHF ESJGUTVEHJGU UJM FOFSHJ GPS MBWFOFSHJ LMBTTF IVT

&OFSHJGPSCSVH TPN GVOLUJPO BG CZHOJOHTHFPNFU

6EHJGU QS ÇS NFE FOFSHJQSJTTUJHOJOH

WJOLFMIVT

#VOHBMPX FUBHFS

3 LLFIVT FUBHFS

FUBHFFKFOEPN FUBHFS

#FTQBSFMTF

FUBHFFKFOEPN FUBHFS

FUBHFFKFOEPN FUBHFS

ENERGIDOGME FOR BYGGERI

40-$&--&3

%SJGUTÇS

7"3.&16.1&3

"GESBHTQFSJPEF ÇS

"GESBHTQFSJPEF ÇS

FUBHFFKFOEPN FUBHFS

MBWFOFSHJ LMBTTF

&/&3(*6"') /(*(

.*/*.6. &5"(&3

#PMJHFS PQWBSNFT NFE WBSNFQVNQFS EFS IFOUFS WBSNF GSB IBWOFCBTTJO PH HSVOEWBOE

7BSNFQVNQFOT ÇSMJHF FOFSHJGPSCSVH TLBM NPETWBSFT BG FU TPMDFMMFBOM H NFE UJMTWBSFOEF FM QSPEVLUJPO

%FO OZF CZ VBGI OHJH BG EFU FUBCMF SFEF FOFSHJOFUW SL LPOKVOLUVSVE TWJOH PH TUJHFOEF FOFSHJQSJTFS

&UBHFCZHHFSJ PWFS FUBHFS LBO TQBSF QÇ SVNWBSNFO J GPSIPME UJM FU HFOOFNTOJUMJHU QBSDFMIVT

7BSNFQVNQFO PQUBHFS WBSNF GSB FU WBOECBTFSFU GPSTZOJOHTOFU TPN UJMTMVUUFT HSVOEWBOE PH IBWOF WBOE 7BSNF PH L MFBOM H UJMTMVUUFT GPSTZOJOHTOFUUFU 0N TPNNFSFO QVNQFT WBSNF GSB CZHOJOHFS UJM HSVOE WBOEFU L MJOH PH PN WJOUFSFO QVNQFT FOFSHJFO UJMCBHF UJM CZHOJOHFSOF 1Ç ÇSTCBTJT TLBM EFS W SF WBSNFCBMBODF J HSVOEWBOET SFTFSWPJSFU PH GPSTZ OJOHTOFUUFU UJMTMVUUFT EFSGPS IBWOFWBOEFU

&O FUBHFFKFOEPN J àSF FUBHFS TLBM IBWF JOTUBMMFSFU N TPMDFMMFS QS CPMJH 'PSCFESFT FUBHFIVTFU NFE EF CFETUF MBHT MBWFOFSHJWJOEVFS PH WBSNFHFOWJO EJOH QÇ WFOUJMBUJPOTMVGUFO TLBM EFS CMPU JOTUBMMFSFT N TPMDFMMFS QS CPMJH GPS BU NPETWBSF WBSNFQVN QFOT FMGPSCSVH

%FS TLBM JOTUBMMFSFT TPMDFMMFS IWJT EFS JOTUBMMFSFT L MJOH UJM LPNGPSUGPSNÇM %FO JOTUBMMFSFEF L MFFG GFLU TLBM NPETWBSFT BG FO UJMTWBSFOEF QFBL FGGFLU GSB TPMDFMMFS 6EG SFT FO LPOUPSCZHOJOH FOFSHJ N TTJHU LPSSFLU FS EFU JLLF O EWFOEJHU BU JOWFTUFSF J TPMDFMMFS

%F OZF CPMJHFS J ,M WFSNBSLTLWBSUFSFU PQG SFT TPN MBWFOFSHJLMBTTF %F FLTUSB JOWFTUFSJOHFS UKFOFT JOE WJB MBWFSF ESJGUTPNLPTUOJOHFS %FS JOWFTUFSFT J FO C SFEZHUJH M TOJOH NFE FO TBNMFU MBWFSF CPMJHVEHJGU

62329

D

C

KAPACITETSAFSTEMT INFRASTRUKTUR

B

13*/$*1

%FS BSCFKEFT NFE FU NFHFU CSFEU PH áFLTJCFMU UW SQSPàM QÇ EFO OZF DFOUSBMF SBNCMB * G STUF FUBQF FS WFKFO UP TQPSFU NFE BOM H GPS EF MFUUF USBàLBOUFS %FO EBOOFS FU HS OU CZSVN NFE CSFEU HS OU NJEUFS GFMU PH HS OOF TJEFIFMMFS PH NFE FO NBSLBOU BMMÊCFQMBOUOJOH 4US LOJOHFO LBO TFOFSF VECZHHFT J FUBQFS PQ UJM J BMU TFLT L SFTQPS VEFO BU OESF QÇ TUJFSOF FMMFS BMMÊCFQMBOUOJOHFO PH TFMW IFS FS EFS GPSTBU NVMJHIFE GPS FO ZEFSMJHFSF VECZHOJOH J NJEUFSGFMUFU EFS IBS CSFEEF UJM ZEFSMJHFSF UP L SFTQPS FMMFS FO MFUCBOF

9

%FO PWFSPSEOFEF WFKTUSVLUVS FS UJMSFUUFMBHU NFE EFO TU STU NVMJHF áFLTJCJMJUFU PH SPCVTUIFE J GPSIPME UJM FO GSFNUEJH )BWOFUVOOFM VEFO BU EFUUF IFOTZO TLFS QÇ CFLPTUOJOH BG CZLBHFOT VEGPSNOJOH FMMFS NFE VO EWFO EJHF JOGSBTUSVLUVSFMMF JOWFTUFSJOHFS 6EHBOHTQVOLUFU FS FO HSVOENPEFM IWPS EFO PWFSPSE OFEF USBàL MFEFT WJB 7FSNMBOETHBEF 6QMBOETHBEF 1SBHT #PVMFWBSE PH WJB FO OZ UP TQPSFU WFK J GPSM OHFMTF BG "NBHFS 4USBOEWFK UJM 'PSMBOEFU NFE GPSCJOEFMTF WJEFSF UJM 3FGTIBMF FO ,M WFSNBSLTWFK PH 3BàOBEFSJWFK LMBTTJà DFSFT PH VEGPSNFT TPN MPLBMWFKF UJM BGWJLMJOH BG EFO JOUFSOF USBàL J PNSÇEFU %FS JOEU OLFT USF FMFNFOUFS J HSVOENPEFMMFO EFS TLBCFS NVMJHIFE GPS USF GSFNUJEJHF TDFOBSJFS %FS SFTFSWFSFT WFKVEM H MBOHT 6QMBOETHBEF NIU FO FWFOUVFM VECZHOJOH UJM TFLT TQPS %FO OZF WFK NFMMFN 'PSMBOEFU PH "NBHFS 4UBOEWFK VEGPSNFT NFE FU WFKVEM H EFS H S EFU NVMJHU BU VEWJEF WFKFO UJM TFLT L SFTQPS KG QSJODJQTLJUTF 7 MHFT FO BOEFO M TOJOH LBO VEWJEFMTFTBSFBMFU CSVHFT UJM FO MFUCBOF J OZ NFUSPMJOKF -BOHT DB N BG 6QMBOETHBEF TU GPS 7FSNMBOET HBEF PH UJMTWBSFOEF MBOHT ,M WFSNBSLTWFK WFTU GPS 'PSMBOEFU SFTFSWFSFT BSFBM UJM SBNQFS UJM FO FWFOUVFM UVOOFM

(36/%.0%&-

,M WFSNBSLTWFK USBàLTBOFSFT NFE IFOCMJL QÇ FO OFELMBTTJàDFSJOH UJM MPLBMWFK NFE SJOEFUSBàL UJM PNSÇEFU 7FKFO JOESFUUFT NFE IFOCMJL QÇ MBW IBTUJHIFE TÇMFEFT BU CJMUSBàLLFOT BGWJLMJOH TLFS QÇ PNHJWFMTFSOFT PH EF MFUUF USBàLBOUFST CFUJOHFMTFS 4RAFIKSANERET LOKALVEJ MED RINDETRAFIK SPOR SPOR REGIONAL TRAFIK

4$&/"3*0

(SVOENPEFMMFOT WFKTUSVLUVS CJCFIPMEFT NFO VECZHHFT J UBLU NFE CFIPWFU NFE áFSF L SFTQPS

4RAFIKSANERET LOKALVEJ MED RINDETRAFIK SPOR SPOR REGIONAL TRAFIK

4$&/"3*0

6QMBOETHBEF VECZHHFT PH EFS BOM HHFT FO OZ PWFSPSEOFU WFK WJB 1S WFTUFOFO

4RAFIKSANERET LOKALVEJ MED RINDETRAFIK SPOR SPOR REGIONAL TRAFIK

4$&/"3*0

%FS BOM HHFT FO UVOOFM GSB 7FSNMBOETHBEF UJM 'PSMBOEFU VOEFS CPMECB OFSOF 6QMBOETHBEF BGCSZEFT WFE -BQMBOETHBEF PH ,M WFSNBSLTWFK BGCSZEFT NFMMFN 3BGàOBEFSJWFK PH 'PSMBOEFU

0''&/5-*( 53"'*,

%FO QSJN SF CVTCFUKFOJOH BG CZLBHFO LPNNFS UJM BU TLF GSB EFO OZF WFK NFMMFN 'PSMBOEFU PH 1SBHT #PVMFWBSE %FS FS NVMJHIFE GPS BU JOESFUUF ,M WFSNBSLFO PH 3BGàOBEFSJWFK NFE CVTESJGU IWJT EFUUF BOTFT GPS GPSNÇMT UKFOUMJHU PH LBO BGTUFNNFT NFE CFIPWFU GPS GSFEFMJHH SFMTF PH PNSÇEFUT CFIPW &O FWFOUVFM NFUSPTUBUJPO QMBDFSFT DFOUSBMU J NJEUFO BG CZLBHFO

4RAFIKSANERET LOKALVEJ MED RINDETRAFIK SPOR SPOR REGIONAL TRAFIK SPOR I S NKET TUNNEL

62329

DEN AKTIVE OG DYNAMISKE BY ,PODFSU ,VMUVSCJPUPQ %SJWIVT 'PSFOJOHTIVT 6EFPQIPME

-FHFQMBET

$BGF 7PMMFZ

%BHMJHWBSFIBOEFM

6ETJHU

NJO

#‘SOFIBWF

NJO

NJO

3 ATTRAKTIONER INDEN FOR 3 MINUTTER

0GGFOUMJH USBOTQPSU 3FTUBVSBOU 5BHCJPUPQ %JTLPUFL

1BSLFSJOH

'PECPME

4FKMBET 7BOEMFHFQMBET

I Kløvermarkskvarteret er det en stÌrk feature at der er masser af tilbud indenfor sport, rekreation og kultur. Byrummene designes med stor alsidighed i program og variation. Man skal ikke rejse efter mulighederne for udfoldelse - de er lige udenfor din hoveddør eller indenfor 3 minutters gang.

1SPNFOBEF

4USBOE

UJMCVE JOEFOGPS NJO ,BSJFSSFNPS

UJMCVE JOEFOGPS NJO 'BNJMJFO #BTLFU

Det er vigtigt at det store areal pü Kløvermarken der er øremÌrket til klubfodbold ikke bliver et enestüende program, der ekskluderer de mange nye beboere og medarbejdere i Kløvermarken. Derfor opfordrer vi til en stor dialog klub, forening, erhverv og bolig imellem, süledes der programmatisk kan udvides i benyttelsen af faciliteter og boldbaner. Derudover er det vigtigt at Kløvermarken opgraderes rekreativ og offentligt med stier der skaber gennemkrydningsmuligheder for de tilstødende kvarterer og kolonihaver. Stierne kan vÌre af permanent karakter, med cykel-, løbe- og og gangareal, eller opstribede stier imellem boldbaner, der inviterer nysgerrige og aktive ind pü feltet. En vifte af mangfoldige, rekreative og sportsrelaterede programmer til offentlig afbenyttelse bør adderes, süledes at de übne arealer finder en stor generel afbenyttelse af alle interesserede.

#BTLFU

4W‘NOJOH

,MBUSJOH

,MBUSJOH

-FHFPNSÇEF

4FKMBET

UJMCVE JOEFOGPS NJO 4QPSUTFOUIVTJBTUFO

)PDLFZ 4LBUFPNSÇEF

7PMMFZ

-FHFPNSÇEF

NJO

,BNQTQPSU

)PDLFZ

.PVOUBJO #JLF

:PHB

:PHB 4LBUFPNSÇEF

4W‘NOJOH

4FKMBET

NJO

,BNQTQPSU

.PVOUBJO #JLF

,MBUSJOH

-FHFPNSÇEF

4FKMBET

NJO

7PMMFZ

#BTLFU 4W‘NOJOH

7PMMFZ

,BNQTQPSU

)PDLFZ

.PVOUBJO #JLF :PHB 4LBUFPNSÇEF

ET VÆLD AF MULIGHEDER Kløvermarkskvarteret rummer aktiviteter for alle. ForÌldre med børn slapper af i solen en søndag formiddag pü legepladsen, karrieremoren dyrker yoga med veninderne i et af de übne grønne byrum, mens sportsentusiasten tager en tur pü mountain biken tvÌrs gennem kvarteret.

4 PROGRAMSTRIBER

GRØN OG BLÅ STRUKTUR

WhiteWaterPark

KY EN

BY

ST Kulturhus

N

EN

S ING BL E KO ZON

BY

YE

RB

TS

OR

U LT

KU

SP

Sejlads

Vindsurfing

Fiskeri Basket Natursti Surfing

Tai Chi

Kano

Kajak

Kulturhus Legeplads

Kampsport

Hockeybane

Vandski

Urban Fitness Solbadning Legeplads Vand polo

Natur Legeplads

Vandlege Småbåde

Skateområde

Volley Drage flyvning Baseball

Water arobics

Croquet Parkour

Pilates Boldspil

Promenade

Basket

Tennis

Løb

Fodbold Kulturhus

Gynmastik BMX Mountain bike

KiteSurfing

Yoga

Kabelbane Mini golf

Frisbee

Cykling Prismen Idrætshal

KOBLINGSZONE

SPORTSBYEN

KULTURBYEN

KYSTBYEN

VANDZONE

MELD KULØR Overalt er der mulighed for at være aktiv. Vertikale opdelinger af bydelen definerer hvilke aktiviteter, der findes sted hvor: I Kystbyen mod vandet finder man vandlege og promenade, og i Kulturbyen er byrumsidrætten dominerende. Sportsbyens aktiviteter udspringer fra det åbne grønne areal med udsigt mod Københavns historiske kerne , og i Koblingszonen er der plads til aktiviteter som f.eks. minigolf og tennis.

NATUREN MØDER VANDET Mod øst flettes by, vand og natur sammen til en mangfoldig helhed. Enkelte grønne byrum åbner sig op mod vandet og trækker det maritime ind i byen. Promenaden langs vandet danner basis for rekreative fysiske aktiviteter om dagen og indbyder til en romantisk måneskinstur om aftenen.

62329

KLØVERMARKEN - BILAG A

�������������������������� 1.

Samlet bebygget areal

29.300m2

2.

Samlet etageareal

205.000m2

3.

Samlet boligetageareal

170.000m2

4.

Antal boliger, herunder antal billige boliger

1.800 stk 900 billige

5.

Samlet etageareal til serviceerhverv, herunder butikker

10.000m2

6.

Samlet etageareal til offentlige formål: sport, institutioner mv.

25.000m2

7.

Antal parkeringspladser

1.900 stk

8.

Antal parkeringspladser på terræn

200 stk

9.

Antal parkeringspladser i konstruktion

1.800 stk

10.

Samlet friareal (ubebygget areal eksklusive parkerings- og tilkørselsareal)

86.000m2

11.

Antal fodboldbaner

38

12.

Vej- og stiarealer

6.000m2

62329