Bortførelsen fra Seraillet, Den Jyske Opera

Bortførelsen fra Seraillet

Af: Wolfgang Amadeus Mozart Premiere: 21. februar 2020 i Musikhuset Aarhus Musikhuset Aarhus: 21., 22., 28. og 29. februar 2020 Danmarksturné: 21. februar – 4. april 2020

HOLDET BAG Dirigent: Claus Efland Instruktør: Philipp Kochheim Scenograf: Emily Bates Kostumedesigner: Mathilde Grebot Lysdesigner: Ib Asp

MEDVIRKENDE Konstanze: Lina Johnson / Clara Thomsen Belmonte: Alexander Geller / Bo Kristian Jensen Blonde: Silvia Micu / Marielle Murphy Pedrillo: Andrew Dickinson / Conny Thimander Osmin: Hakan Tirasoglu / Thomas Christian Sigh* Bassa Selim: Christoph Gareisen *Cover i tilfælde af sygdom

Odense Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester

Coproduktion mellem Theater Münster og Den Jyske OperaPremiere på Theater Münster 18. maj 2019

38

Mozart

BORTFØRELSEN FRA SERAILLET

39

Bortførelsen fra Seraillet

To kvinder på randen af nervøst sammenbrud

Én af Mozarts mest populære operaer, Bortførelsen fra

Seraillet, udforsker den fascinerende og komplekse konstellationaf kærlighed og had: To kvinder er fængslet afden mægtige Bassa Selim i seraillet - hans mystiske harem- mens deres partnere forsøger at befri dem. Men ønskerdisse kvinder virkelig at undslippe? Eller har de fundet nogeti orienten, som de aldrig havde drømt om før?

FAKTA

Opera i 3 akter

Musik Wolfgang Amadeus Mozart

Libretto Johann Gottlieb Stephanie den yngre med ny dialog af Philipp Kochheim

Førsteopførelse 16. juli 1782 på Burgtheater i Wien

Synges på tysk med danske overtekster

Varighed ca. 2 t. og 30 min.

HANDLING I et fornemt palads i Tyrkiet, holdes den unge, engelske frøken Konstanze og tjenestefolkene Blonde og Pedrillo fanget af den magtfulde Bassa Selim. De tre blev taget til fange af pirater og solgt til Selim, der nu har kastet sin kærlighed på Konstanze. Selim har givet Blonde som slavinde til sin haremsvogter Osmin, der må indse, at det ikke er let at få en frihedsvant englænder til at makke ret. Mens Konstanze og Blonde hver især har travlt med at affeje deres stadigt mere frustrerede fangevogteres tilnærmelser,

opdager Pedrillo, at Konstanzes forlovede, adelsmanden Belmonte, er kommet for at befri dem alle. Pedrillo smugler Belmonte ind i paladsets have, og deres fælles flugtplan er lige ved at lykkes, da de bliver opdaget og overgivet til Selims nåde. Bedre bliver det ikke af, at Selim opdager, at Belmonte er søn af den mand, der tvang Selim i landflygtighed for år tilbage. Heldigvis viser det sig i sidste øjeblik, at Selim ikke er så hårdhjertet som sit rygte og hellere vil tilgive end føre gammelt had videre.

Lyt til musik af Wolfgang Amadeus Mozart

� “Die Entführung aus dem Serail”; Nicolai Gedda, Anneliese Rothenberger, Lucia Popp; Wiener Philharmoniker, Josef Krips

� “Die Entführung aus dem Serail”; Diana Damrau, Anna Prohaska, Rolando Villazon; Chamber Orchestra of Europe, Yannick Nézet-Séguin

� “Die Entführung aus dem Serail”; Robin Johannsen, Maximilian Schmitt, Julian Pregardien; Akademie für alte Musik Berlin; René Jacobs

40

BIOGRAFI: W.A. MOZART

(1756-1791)

rejser. Man har regnet ud, at han rejste omtrenten tredjedel af sit korte liv!

I Salzburg, hvor han ligesom sin far var ansat hos fyrstbiskoppen, blev der efterhånden for trangt at være for Mozart, og han kom til metropolen Wien, hvor han boede det sidste årti, og hvor han kom til at leve af at komponere, optræde som pianist, undervise osv.

Mozart er ét af de største genier i musikhistorien. Hans produktion dækker alle genrer – symfonier, solokoncerter, kammermusik, korværker, sange og mange operaer. Operaerne står centralt i hans værkliste, og Figaros bryllup, Don Giovanni og Tryllefløjten hører til de mest spillede operaer i hele verden. Også Bortførelsen fra Seraillet, Così fan tutte og Idomeneo er blevet en fast del af operahusenes standardrepertoire.

Mozart blev født i Salzburg i 1756. Hans far var en betydningsfuld violinist, og på lange rejser rundt i Europa blev hans to vidunderbørn, Mozart og søsteren Nannerl, vist frem med stor succes. Overalt, hvor de kom hen, fik Mozart værdifulde musikalske indtryk, og det kom også til at gælde hans senere

Mange kender Mozart fra filmen Amadeus (af Miloš Forman, 1984), der giver et udmærket billede af Mozart og hans tid. Historien om den italienske komponist Antonio Salieri, der i filmen både er Mozarts beundrer og fjende, er naturligvis opdigtet, men selve idéen er nu ikke taget ud af den blå luft, for der var på Mozarts tid en stor skelnen – og undertiden stor rivalitet – mellem det tyske

”JEG HAR EN USIGELIG LYST TIL IGEN ENGANG AT SKRIVE EN OPERA.”

og det italienske. Mozart var imidlertid en mester på begge områder, også inden for operagenren. I et brev til sin far fra oktober 1770 skriver han: ”Jeg har en usigelig lyst til igen engang at skrive en opera. [...] For jeg skal blot høre tale om en opera, jeg skal blot være i teatret, høre stemmerne – åh, så er jeg allerede helt ude af mig selv.”

41

Bortførelsen fra Seraillet

Instruktør Philipp Kochheim om Bortførelsen fra Seraillet

I 1782, da Mozart skrev Bortførelsen fra Seraillet, var tiden selvfølgelig meget anderledes end i dag f.eks. med hensyn til vores brug af kommunikation, medicin, rejser, hygiejniske standarder, sociale og politiske værdier, uddannelse og teknologi. Mozart havde ingen smartphone, var ikke på Twitter og havde ingen følgere på Facebook. Han kunne heller ikke vide noget om Islamisk Stat, Taliban eller 11. september. Men han vidste meget - måske mere end de fleste kunstnere, der fulgte i de kommende århundreder. Han havde indsigt i conditio humana, i den menneskelige sjæls hemmeligheder og kærlighed. Og han vidste meget om teater, som han definerede og berigede som en levende, bevægende og undertiden endog provokerende kunstform, der kunne nå og røre publikum.

Vores første tanker om handlingen i Bortførelsen fra Seraillet, er måske, at nogle europæere bliver fængslet af en mægtig orientalsk hersker, og at der er en underliggende konflikt mellem orientalske og vestlige værdier og adfærd. Dette har ført til talrige opsætninger af operaen, som har forsøgt at drage paralleller til nuværende konflikter, til radikale islamister eller til aktuelle problemstillinger om social integration.

Jeg er stærkt uenig i denne tilgang. For det første fordi der ikke er nogen eksempler på terrorisme i musikken. For det andet fordi forholdet mellem Bassa Selim og Konstanze er betydeligt anderledes og sandsynligvis mere komplekst end det kunne have været mellem en ISIS-terrorist og en tilfangetaget amerikansk soldat. Dette peger på Mozarts magi og sandhed, som aldrig er simpel eller

MOZART HAVDE INGEN SMARTPHONE, VAR IKKE PÅ TWITTER OG HAVDE INGEN FØLGERE PÅ FACEBOOK. HAN KUNNE HELLER IKKE VIDE NOGET OM ISLAMISK STAT, TALIBAN ELLER 11. SEPTEMBER.

éndimensionel. Her ligner Mozart Shakespeare: Tid og sted betyder ikke meget; hvad der er vigtigt, er menneskelige relationer, frygt, håb, mangler og svagheder. Mozart er ​ den menneskelige sjæls komponist: Med et stort musikalsk mikroskop afslører han, hvad der kan ske, når en mand møder en kvinde, når de bliver forelskede, når et andet individ blander sig osv.

42

Hvis vi genfortæller handlingen i nutidssprog, har vi en kvinde, Konstanze, og hendes kæreste gennem lang tid, Belmonte,

HER LIGNER MOZART SHAKESPEARE: TID OG STED BETYDER IKKE MEGET; HVAD DER ER VIGTIGT, ER MENNESKELIGE RELATIONER, FRYGT, HÅB, MANGLER OG SVAGHEDER. MOZART ER ​ DEN MENNESKELIGE SJÆLS KOMPONIST.

overgår hendes vildeste fantasier. Bassa Selim er dog ikke så lidenskabelig og viril som Belmonte. Konstanze er splittet mellem to kærlighedsverdener, og hendes problem er ikke, at det er umuligt at undslippe, men at hun ikke kan beslutte sig. Hun ved ikke, hvad hun vil, da begge sider har fordele og ulemper. Det gamle harem i paladset er blevet til et moderne ”gyldent bur”, som kan være lige så svært at flygte fra.

som er flot og lidenskabelig, en kunstner måske, men som slet ingen penge har. De har haft en fantastisk romantisk tid sammen og har sikkert rejst med rygsæk over hele Europa. Men så dukker en anden mand op, Bassa Selim. Han er klog, veluddannet og utrolig rig. Han tilbyder Konstanze en luksustilværelse og en levestandard, som

43

Bortførelsen fra Seraillet

Et forsvar for en harmløs opera

Af Attila Csampai, tysk musikforsker og -kritiker, journalist, forfatter og redaktørUddrag af artiklen oversat og bearbejdet til dansk

Bortførelsen fra Seraillet var allerede i Mozarts levetid den mest succesfulde og hyppigst spillede af hans operaer. Blandt operarepertoirets store, uopslidelige succeser

BORTFØRELSEN FRA

SERAILLET ER ET UAL- MINDELIGT FRISK, STRÅ- LENDE OG OPTIMISTISK UDTRYK FOR MOZARTS EGEN FRIGØRELSE, OG OPERAEN ER TILLIGE EN STILLINGTAGEN TIL DE FREMSKRIDTSVENLIGE POLITISKE OG MORALSKE TENDENSER I SAMTIDEN, DVS. OPLYSNINGSTIDEN.

findes der næppe et sammenligneligt stykke, der siden sin første opførelse og gennem to århundreder har haft en så samstemmig vurdering og en ligeså samstemmig tilslutning fra alle sider og på alle dannelsesniveauer som netop denne harmløse tyrkiske opera.

Værket markerer det afgørende skridt i den 26-årige Mozarts vej til en personlig og

kunstnerisk selvstændighed. Den gængse mening i dag om Mozarts syngespil fra 1782 kan man nogenlunde sammenfatte således: Bortførelsen fra Seraillet er et ualmindeligt frisk, strålende og optimistisk udtryk for Mozarts egen frigørelse, og operaen er desuden en stillingtagen til de fremskridtsvenlige politiske og moralske tendenser i samtiden, dvs. oplysningstiden.

Operagenrens komplicerede forhold mellem musik og sprog hører til de problemer, som musikæstetikken endnu ikke har afklaret tilstrækkeligt. Således må de fleste operaværker den dag i dag finde sig i, at fortolkningen som regel kun bliver lavet ud fra librettoen, som man fortsat tillægger den enerådende indholdsmæssige kompetence. Samtidig tiltror man musikken, at den kan yde en – hvordan den end er udformet – atmosfæremæssig eller følelsesmæssig bekræftelse eller forstærkning af de dramatiske forløb og karakteriseringer, der er fastlagt i teksten.

På denne måde er man i den hidtidige fortolkning af Bortførelsen fra Seraillet selvfølgelig gået ud fra, at Mozarts musik først og fremmest understøtter librettoens etiske og opdragelsesmæssige intentioner – og ikke mere end det. Det vil sige, at

44

man for denne operas vedkommende fra begyndelsen holder sig til de fortolkninger og simple karakteriseringer, som librettoen tildeler personerne, og så projicerer man simpelthen disse over på musikken. Således er det siden tidernes morgen en vedtaget sag, at Mozart har komponeret Osmin som en skurk, Belmonte som en idealiseret elsker og Konstanze og Blonde som urokkeligt trofaste kærester.

Den betydningsfulde Mozart-biograf, Hermann Abert, var en af de første, der modsagde forrige århundredes romantiske og idealistiske opfattelse, og som også eftertrykkeligt modsagde en fortolkning, der kun baserede sig på librettoens intentioner. Han gjorde netop dette i sammenhæng med Osmin-figuren, der jo sædvanligvis bliver anset for at være en liderlig, grusom og ondskabsfuld kristenhader, altså en virkelig ond karikatur af en tyrker: ”Osmin er hverken en hjemmegjort spasmager i det tyske syngespils ånd eller en karikatur i opera buffaens ånd. Mozart bruger slet ikke komik i den ældre forstand mere. Det var vel hans største åndelige gerning, at han befriede operagenren fra den kunstige modsætning mellem opstyltede heltefremstillinger og ikke mindre usande komiske forvrængninger, og at han med hensyn til det tragiske og det komiske gik tilbage til kilden, nemlig livet selv. Han er det musikalske dramas største realist. Hans skikkelser står udelukkende på virkelighedens fundament og refererer ene

og alene til dette. Han udvidede dermed menneskekundskaben utroligt meget, hvad angår det musikalske drama, idet han sammensmeltede det tragiske og det komiske

MOZART BRUGER SLET IKKE KOMIK I DEN ÆLDRE FOR- STAND MERE. DET VAR VEL HANS STØRSTE ÅNDELIGE GERNING, AT HAN BEFRIE- DE OPERAGENREN FRA DEN KUNSTIGE MODSÆTNING MELLEM OPSTYLTET HELTE- FREMSTILLINGER OG IKKE MINDRE USANDE KOMISKE FORVRÆNGNINGER, OG AT HAN MED HENSYN TIL DET TRAGISKE OG DET KOMISKE GIK TILBAGE TIL KILDEN, NEMLIG LIVET SELV.

på en ganske ejendommelig vis og føjede det laveste sammen med det højeste. Men derved skabte Mozart også et helt nyt verdensbillede i operaen. Disse personer måtte føle, opleve og handle helt anderledes, end dem man hidtil var vant til. De skulle hverken personificere bestemte ideer eller stimulere forstanden og den humoristiske sans eller efterligne naturen, der var en af den romantiske æstetiks yndlingsfraser.

45

Bortførelsen fra Seraillet

De var snarere selv natur, dvs. umiddelbart, skabende liv. Derfor er de hverken gode eller onde i den almindelige morals forstand – de bliver ikke bestandigt målt i forhold til en moral, der befinder sig udenfor virkeligheden, men alene i forhold

I SIT PARTITUR LEVERER HAN SUPPLERENDE EN TROVÆRDIG OG VIRKELIGHEDSNÆR, SJÆLELIG OG FØLELSESMÆSSIG BAGGRUND TIL LIBRETTOENS RELATIVT ENKLE HANDLINGSSKEMA.

til virkeligheden selv. Men Mozart er også dramatiker af en mere moderne stil, når han lader sine personer relatere sig nøjagtigt til hinanden. Ingen er der kun for sig selv; enhver er modelleret ud fra de andres lys og skygge.”

Det afgørende i dette strålende forsvar for Mozarts musikteater er, at Abert allerede i Bortførelsen fra Seraillet ser en realistisk menneskeskildring virkeliggjort, men i et helt urealistisk stykke. Mozart har i Bortførelsen fra Seraillet i højere grad komponeret personerne og deres sjælelige tilstand, end han har komponeret

C.F. Bretzners oprindelige fabel. Hans opmærksomhed er ikke rettet mod den enkle historie, men mod det komplicerede indre liv hos personerne, som ved skæbnen bliver kastet ud i en ekstrem livssituation. I sit partitur leverer han en troværdig og virkelighedsnær, sjælelig og følelsesmæssig baggrund til librettoens relativt enkle handlingsskema. Samtidig interesserer han sig frem for alt for de indre konflikter hos de fem syngende personer og indirekte også hos den sjette, kun talende person, for netop de modstridende følelser er særligt tilgængelige for hans musiks diskontinuerlige og dialektiske struktur.

Mozart fortolker ikke den kærlighedskonflikt, der er fælles for alle personerne, som et simpelt ærbart-moralsk problem, men som en kompliceret modstrid af følelser i de

46

deltagendes indre, og der er stærke erotiske kræfter på spil modsat librettoens

MOZARTS MUSIK TRÆNGER IGENNEM DEN YDRE FACADE AF MORAL OG UROKKELIGHED OG TILLADER ET SANDFÆRDIGT BLIK IND I PERSONERNES KONFLIKTFYLDTE INDRE LIV.

ensidigt propaganderede ærbare kærlighed. Med andre ord: Mozarts musik trænger igennem den ydre facade af moral og urokkelighed og tillader et sandfærdigt blik ind i personernes konfliktfyldte indre liv. Det viser sig, at kvindernes følelser slet ikke er så entydige og så fastlagte overfor deres europæiske partnere, som det virker udadtil. To ens og næsten parallelle trekantskonstruktioner bliver synlige, og de viser, at både fruen og hendes tjenestepige tydeligt er i vanskeligheder på grund af de tyrkiske bejlere, og de viser dem i en modstrid mellem ærbart-dydige og erotisk-vitale følelser.

princip råde på tværs af standsforskellene og i dette tilfælde sågar på tværs af kulturkløften.

Mozarts bitre facit er, at det at udleve følelserne frit, altså det erotiske princip, ikke har en chance, hverken i det feudale eller i det borgerlige samfund. Det finder kun sted – og kun i nogle få, hemmelige øjeblikke – i Mozarts musik.

Således virkeliggør Mozart allerede i dette harmløse syngespil sin realistiske opfattelse af mennesket. For kun dér, hvor sådanne umiddelbare erotiske kræfter er mulige og kan udleves, kan man tale om eksistensen af virkelige mennesker, der er kropsligt håndgribelige og udstyret med en sjæl. Men hans musiks menneskedannende og menneskelignende kraft er allerede i dette værk så stærk, at den kan forme levende individer af kød og blod ud af selv så blodfattige typer som personerne i Bretzners fabel. For at opnå en sjælelig troværdighed hos sine skikkelser sætter Mozart sig da også ud over librettoens intentioner og giver f.eks. Osmin en række positive egenskaber, mens han blander en portion jalousi i den idealistisk afbildede Belmonte.

Mozart synes på denne måde altid at interessere sig særligt for de ikke-tænkelige, forbudte og socialt ikke-realiserbare pardannelser, og for sådanne uberegnelige, ukontrollerede følelser, som lader det erotiske

Der findes ingen anden komponist, der i sin musik former sine mennesker så fuldstændigt og så menneskelignende i så høj en grad som Mozart, og som gør det på en måde, så vi kan genkende os selv i deres psykiske og fysiske helhed.

47

Bortførelsen fra Seraillet

INSTRUKTØR

PHILIPP KOCHHEIM

Født og opvokset i Hamborg, nu bosat i hjertet af Aarhus.Har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi oglitteratur på universitetet i München. Philipp Kochheim ersom instruktør kendt for at blande nyt og gammelt og findeglemte eller oversete værker frem blandt operaer, skuespilog musicals. I sæson 2018-19 instruktør på Den Jyske Operasopsætning Passageren og María de Buenos Aires og isæson 2019-20 Michael Kohlhaas og Bortførelsen fra Seraillet.

Har modtaget Dr.-Otto-Kasten-Preis, en af de vigtigstetyske teaterpriser, for Così fan tutte (2003), Götz-Friedrich-Preis for Wagners Tannhäuser (2004) og Rolf Mares PreisHamburg for den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr(2013). Operachef ved Staatstheater Braunschweig 2013-17.Operachef på Den Jyske Opera siden maj 2017.

DIRIGENT

CLAUS EFLAND

Claus Efland er født på Fyn og blev uddannet som violinist,før han studerede direktion på Royal College of Music i Londonog Conservatoire National Supérieur de Musique i Paris.Claus Efland, der har dirigeret i Danmark, Tyskland, Italien,Litauen og Storbritannien samt Mellem- og Sydamerika, erhjemme i hele standardrepertoiret indenfor opera- og orkestermusik,og har en særlig interesse i den nordiske musik.Han fik andenprisen ved Donatella Flick-dirigentkonkurrenceni 2004. Bortførelsen fra Seraillet er Claus Eflands førsteengagement på Den Jyske Opera.

48

SCENOGRAF

EMILY BATES

Britiske Emily Bates er uddannet på Royal Welsh College ofMusic & Drama. Blandt hendes seneste scenografier er KurtWeills Street Scene (Sherman Theatre, Cardiff), Dario Fos MisteroBuffo (turné i Storbritannien) og ungdomsmusicalen The

Frenzy of Sweeney (Lyric Theatre, Belfast). Hun har også arbejdeti kostumeafdelingen hos bl.a. BBC Scotland. Emily Bateser for tiden Young Associate Designer for Matthew Bournesdansekompagni New Adventures. Bortførelsen fra Seraillet erEmily Bates’ første engagement på Den Jyske Opera.

KOSTUMEDESIGNER

MATHILDE GREBOT

Franske Mathilde Grebot er uddannet ved kunsthåndværkerskolenLa Martiniere Diderot i Lyon. Hun kom til Tyskland somfreelancer og fik mulighed for at assistere som kostumedesignerved teatret i Bonn. Hun arbejder nu fast som kostumedesigneraf operaer, børneoperaer, musicals og ballet, og desudenunderviser hun. Mathilde Grebot har tidligere arbejdet

sammen med Philipp Kochheim om musical og opera bl.a.The Sound of Music, My Fair Lady, Ragtime, Giulietta e Romeo,I due Foscari og på Den Jyske Opera Michael Kohlhaas (2019).

LYSDESIGNER

IB ASP

Ib Asp er fastansat på Den Jyske Opera, hvor han hardesignet lys til bl.a. Eugen Onegin, La Traviata, Hug enhæl og klip en tå, La Bohème, Figaros bryllup, SnehvidesSpejl, Barberen i Sevilla, Die schweigsame Frau, Salome og

Elektra. Han har desuden lavet lysdesign til forestillinger påDet Kongelige Teater, Operaen i Midten og Aarhus Sommeropera.Tidligere belysningsmester i Musikhuset Aarhus oglysmester på Teatret Svalegangen.

49

Bortførelsen fra Seraillet

MEDVIRKENDE

Konstanze: Lina JohnsonSopran

Nationalitet: Norsk Uddannelse: Operaakademiet, København Udvalg af tidligere roller: Lucia Lucia di Lammermoor, Gilda Rigoletto,

Sophie Rosenkavaleren.

Konstanze: Clara ThomsenSopran

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Operaakademiet, København Udvalg af tidligere roller: Alcina Alcina, Grevinden Figaros bryllup,

Pamina Tryllefløjten.

Belmonte: Alexander GellerTenor

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Uddannet hos Ralf Willershäuser, Stefan Adam og Otto Hieronimi. Udvalg af tidligere roller: Max Jægerbruden, Fernando La favorite,

Tassilo Grevinde Mariza.

Belmonte: Bo Kristian JensenTenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Oberlin Conservatory of Music, Ohio / Operaakademiet, København Udvalg af tidligere roller: Grev Almavia Barberen fra Sevilla, Tamino Tryllefløjten, Leander Maskarade.

Blonde: Silvia MicuSopran

Nationalitet: Rumænsk Uddannelse: Det Nationale Universitet for Musik, Bukarest Udvalg af tidligere roller: Musetta La Bohème, Adina Elskovsdrikken,

Susanna Figaros bryllup.

50

Blonde: Marielle MurphySopran

Nationalitet: Amerikansk Uddannelse: Eastman School of Music, New York Udvalg af tidligere roller: Zerbinetta Ariadne auf Naxos, Blonde Bortførelsen fra Seraillet, Nattens Dronning Tryllefløjten.

Pedrillo: Andrew DickinsonTenor

Nationalitet: Britisk Uddannelse: Royal Academy of Music, London Udvalg af tidligere roller: Tom Rakewell Lastens vej, Tamino Tryllefløjten, Truffaldino Kærligheden til de tre appelsiner.

Pedrillo: Conny ThimanderTenor

Nationalitet: Svensk Uddannelse: Operahögskolan, Stockholm Udvalg af tidligere roller: Tamino Tryllefløjten, En vanvittig Boris Godunov, Tanzmeister Ariadne auf Naxos.

Osmin: Hakan TirasogluBas

Nationalitet: Tyrkisk Uddannelse: Hacettepe University Ankara State Conservatory Udvalg af tidligere roller: Filippo II Don Carlo, Gurnemanz Parsifal,

Gremin Eugen Onegin.

Bassa Selim: Christoph GareisenSkuespiller

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Otto-Falckenberg-Schule, Fachakademie für Schauspiel, München Udvalg af tidligere roller: Kejser Saturninus Titus Andronicus, Ferdinand Kabale og kærlighed, Alceste Misantropen.

51