/Designmetode_i_prak by Designskolen Kolding

dk:laB

designmetode i praksis

inspiration til innovation i sundhedssektoren

dk:LAB

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

kolofon DesignMetoDe i Praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren

udgivet af Designskolen Kolding ågade 10 6000 Kolding Danmark www.designskolenkolding.dk Laboratoriet for Social inklusion uDviklingsCHeF Mette Strømgaard Dalby tekst og Design: Hân pham reDaktion: Mette Fersløv Schultz Faktabokse: eva g:dotter Jansson FororD og artikel: ”innovation i organisationer” Mette Strømgaard Dalby Fotos: Hân pham og iNVia tegninger og illustrationer: Hân pham graFisk Design og laYout: Oddfischlein Font: akkurat (light, Bold, Mono) PaPir: MultiDesign white

iSbn 978-87-90775-33-9

laboratoriet er et innovativt rum for eksperimenter. Her mødes uddannelse, erhvervsliv og offentlige insti-

Kompensation er købt hos: Zeuner Grafisk as www www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000007/DK

Designmetode i praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren er udgivet af Designskolen Koldings laboratorium for Social inklusion med støtte fra iNVia – enheden for Velfærdsinnovation under region Syddanmark og projekt Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, der er finansieret af program for Brugerdreven innovation og Den europæiske Fond for regional udvikling.

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

tutioner om at skabe nye produkter og services med design som værktøj. laboratoriet er støttet med midler fra Den europæiske Fond for regional udvikling gennem Vækstforum/region Syddanmark. iNVia er en del af Syddansk Sundhedsinnovation under region Syddanmark. iNVia styrker velfærdsinnovationen i region Syddanmark ved at opsamle og virkeliggøre de gode idéer fra brugerne, formidle viden, skabe netværk og profilere innovation i regionen.

indholdsfortegnelse

indholdsfortegnelse forord 6 intro Designmetode i praksis 8 Begrebsafklaring 10

CASE 2 Håndtryg En personbåret spritdispenser til sygehuspersonale

CASE 3 Yellowone needle cap En kanylebeholder til sundhedspersonale i ulande

outro 5 gode grunde til at anvende design Innovation i organisationer

116 118

fakta Litteraturliste og referencer 122 Fodnoter 124

CASE 1 Nutributler Optimering af ernæringspleje hos underernærede patienter på Sønderborg Sygehus

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

kapITEL 1 Designproces 12

06 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

forord

Mette Strømgaard Dalby, Udviklingschef, Designskolen Kolding.

forord

Bogen er bygget op omkring en række konkrete cases, der klart illustrerer, hvordan designmetoder og innovation har gjort en væsentlig forskel i sundhedssektoren. Fælles for de valgte cases er et udgangspunkt i en brugerdreven tilgang, hvad man også betegner som brugerdreven innovation eller brugerdreven design. Vi har bevidst arbejdet med visuel dokumentation i form af fotos og illustrationer, dels for at gøre bogen mere læsevenlig og dels for at introducere læseren til den meget visuelle måde, en designer typisk arbejder på. Vi har bestræbt os på at formidle, hvordan en designer går til en arbejdsopgave, med det

Vi håber, at vi med bogen kan afmystificere de mange ord omkring design og innovation og i stedet demonstrere, hvordan man kan nytænke arbejdsprocesser og produkter og dermed effektivisere sikkerhed og service i sundhedssektoren til glæde for patienter, borgere og ansatte. Bogen er tænkt som inspiration til selv at gå i gang med at diskutere de udfordringer, man møder i sin dagligdag som medarbejder i sundhedssektoren. Dét at stille det rigtige spørgsmål og formulere den væsentligste udfordring er nemlig hele forudsætningen for at kunne gå i gang med næste fase: problemløsningen. Problemløsning – og research og idégenerering som en naturlig del af dette – er designerens fornemste kompetence. Designeren går fordomsfrit ind i en opgave og arbejder meget ofte

med at tænke det utænkelige eller fremskrive en fremtid, der endnu er ukendt. Det kræver en tankegang, hvor man først og fremmest tænker i muligheder og ikke i begrænsninger. Begrænsninger har vi nok af i vores dagligdag – både økonomiske, tidsmæssige og nogle gange lovmæssige. Ændrer vi ikke vores tankegang, vil vi fortsat lade os diktere af begrænsningerne og ikke se mulighederne for at skabe ændringer. Der er naturligvis en verden til forskel på at have en uddannelse som designer og så at læse en inspirationsbog om designmetode. Men det kreative potentiale bærer vi alle i os. Nogle af os har bare glemt det, fordi vi er blevet så vant til at tænke i de begrænsninger, der ofte er en naturlig følge af at arbejde i et system og en organisation. Vi håber, at håndbogen vil blive modtaget i den ånd, den er tænkt: som inspiration og opfordring til at sætte innovation på dagsordenen – også i en travl hverdag. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Målgruppen er specifikt sundhedspersonale og studerende indenfor sundhedsområdet, der gerne vil ændre på tingenes tilstand og arbejde med innovation, men andre vil naturligvis også kunne nyde godt af bogen.

mål at inspirere ikke-designere. Begreber som ”design thinking” og ”design making” er blevet meget populære, fordi man mange steder har forstået nødvendigheden af at nytænke både sin egen organisation – fx omkring arbejdsprocesser – og de ydelser og services, man tilbyder sine kunder, patienter og borgere.

Designmetode i praksis – Inspiration til innovation i sundhedssektoren er opstået ud af et konkret behov for at formidle bredt, hvordan designværktøjer og -metoder kan skabe innovation i sundhedssektoren.

08 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

intro designmetode iâ&#x20AC;&#x2030;â&#x20AC;&#x2030;praksis

INTRODUKTION

introduktion

CaSE 1: nutributLEr - Optimering af ernæringspleje hos underernærede patienter på Sønderborg Sygehus. CaSE 2: Håndtryg - en personbåret spritdispenser til sygehuspersonale. CaSE 3: yELLowonE nEEdLE Cap (ynC) - en kanylebeholder til sundhedspersonale i ulande. Fælles for de tre cases er, at de alle er udviklet ud fra en brugerdreven tilgangsvinkel. præcist hvordan, beskrives senere i bogen, hvor de enkelte cases bliver gennemgået. Først følger en forklaring af begreberne ”designtænkning” og

Designmetode i praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren er ikke en håndbog, men en inspirationsbog. Den illustrerer gennem tre cases, hvordan designtænkning og designmetoder kan gøre en virkelig forskel i sundhedssektoren. Målet er at synliggøre fordelene og mulighederne i at anvende design og derigennem inspirere studerende og medarbejdere til at tage de første skridt mod at sætte innovation på (skole)skemaet og i hverdagen, simpelthen ved at se på arbejdspladsen og arbejdsgange med nye øjne, stille spørgsmål og udpege udfordringer. Bagerst i bogen finder du en række henvisninger til litteratur og hjemmesider, der kan give dig yderligere værktøjer til at arbejde med designmetoder i hverdagen. Hos region Syddanmarks innovationsteam iNVia kan du bl.a. få hjælp til at gøre din gode idé til en bæredygtig velfærdsløsning. iNVia tilbyder sparring med sundheds- og innovationseksperter, andre sundhedsmedarbejdere og brugere, hjælp til udvikling og test af din idé.1

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

Bogen forklarer med tekst og billeder hvad designtænkning er – og kan – gennem tre konkrete cases:

”brugerdreven innovation” og de forskellige faser, som en designproces består af.

Designmetode i praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren er udarbejdet for at inspirere personale og studerende indenfor sundhedsområdet til at arbejde med design og innovation – også kaldet designtænkning – med brugeren i centrum.

begrebsafklaring

model: Eksempel på aktører i en innovationsproces.

010

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

intro begrebsafklaring designtænkning: Designtænkning har, ifølge Dansk Design Center, en holistisk tilgang til problemløsning.2 Designtænkning tager udgangspunkt i hele konteksten for et produkt eller en service, fra brugerbehov til interne organisationskulturer. Den identificerer muligheder, merværdi og begrænsninger ved en given løsning. Designtænkning har brugerne som sit omdrejningspunkt og drivkraft for problemløsning. Den brugerdrevne tilgang gør, at designtænkning kan skabe holdbare løsninger. brugerdreven innovation: Brugerdreven innovation er en ”underafdeling” af designtænkning. Brugerdreven innovation repræsenterer måden, hvorpå man som designer

udvikler nye produkter, services og organisationsformer. Den er baseret på en dialogbaseret udforskning af fremtidige brugeres praksis og behov. Brugerdreven innovation identificerer derfor endnu ikke erkendte behov – bevidste som ubevidste – særligt ved at observere og aktivere brugere i deres egen kontekst. Ved at involvere og inddrage mennesker, der er eksperter på deres egne oplevelser, erfaringer, følelser, drømme og behov, opnår man værdifuld viden, som kan integreres systematisk i en iterativ – dvs. gentagende – innovationsproces. Det betyder, at man kan udvikle services eller produkter som ”holder”, fordi de er skabt i samspil med de mennesker, som skal bruge dem.

Action Research Metoderne, man anvender i brugerdreven innovation, hører til kategorien ”Action Research”. Her finder man frem til erkendte og uerkendte behov eller problemer og muligheder i feltet hos og med brugerne – allerede fra projektets start. Via en iterativ, brugerinddragende proces frembringer man idéer og koncepter, der kan tilfredsstille brugernes behov eller løse problemer og udvikle muligheder og dermed øge produktets eller servicens træfsikkerhed på markedet.

011

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

BegreBsafklaring

designproces Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

012

model: Illustration af designproces.

kap. 1 designproces En designproces forløber typisk iterativt, dvs. med flere runder af teoretisk research, dataindsamling, brugerstudier og brugerinvolvering, analyse og fortolkning af brugernes input, idéudvikling, konceptudvikling, afprøvning af prototyper og forbedringer inden et produkt eller en service ligger klar til produktion og brug. Faserne er inddelt i tre hovedfaser: Indsigt, Koncept og Implementering. Indsigtsfasen omfatter teoretisk research, observation af og interview med brugerne. Herefter kommer konceptfasen, der omhandler

idéudvikling, konceptudvikling og afprøvning af prototyper af produktet eller servicen. Endelig følger implementeringsfasen, hvor produktet eller servicen bliver fremstillet og testet af brugerne. Imellem hovedfaserne er tre mindre faser: Fortolkning (af materiale fra Indsigt), udvælgelse (af designkoncepter) og evaluering (af det færdige produkt eller service). En designproces forløber sjældent lineært fra A til Å – eller fra Indsigt til Implementering.

Afprøvning af koncepter med brugerne i konceptfasen kan eksempelvis afsløre nye problemstillinger og behov, som man må tilbage til indsigtsfasen og undersøge nærmere. At designprocessen forløber iterativt betyder, at man anvender de samme fremgangsmåder i de enkelte dele af processen. Gør man i første runde af indsigtsfasen brug af observationer og interviews, gør man det samme i anden runde. I det følgende beskrives de tre hovedfaser kort.

013

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces

designproces indsigt

”Dyb viden og samarbejde med brugere giver større træfsikkerhed.” Eva G:dotter Jansson, designantropolog.

014

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

kap 1.1

INDSIGT

I indsigtsfasen indsamler man viden om et felt, med udgangspunkt i en konkret problemstilling. Fx ”Hvordan sikrer vi bedre og brugbare undersøgelser af patienternes ernæringstilstand ved indlæggelse?” I denne fase bruger man teoretisk research, interview, observation og brugeraktivering som redskaber til at belyse og forstå problemstillingen, der videre gør det muligt at af- eller bekræfte idéer og hypoteser, bl.a. om brugernes adfærd.

I indsigtsfasen gælder devisen ”Hellere for meget end for lidt” – i særdeleshed i researchfasen: Det er en fordel med megen teoretisk materiale (fra bøger, rapporter, artikler o.l.) med eksempler fra hele verden. På den måde sikrer man et bredt, vidensmæssigt udgangspunkt for projektet. Det gælder om at møde feltet med stor åbenhed, da man ellers risikerer at udelukke vigtig viden. Egen forforståelse, formodninger og fordomme skal med andre ord pakkes væk.

model: De forskellige trin i indsigtsfasen.

015

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces indsigt

metoder

designproces indsigt

1.1.1

016

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Interview, observation og aktivering af brugere (via såkaldte ”kulturelle sonder”) er vigtige metoder i designprocessen. Arbejdet med disse metoder kan vare fra et par dage og op til flere måneder, afhængig af projektets størrelse. Brugerinterview, -observation og -aktivering gør det muligt at komme helt tæt på brugeren og lære om dennes følelser, ønsker, drømme, vaner etc. og finde frem til ikke-erkendte behov. Interview, observation og aktivering er blandt de mest anvendte redskaber til at nærme sig og forstå brugeren i en designproces. De tre redskaber bør ikke stå alene, men understøtte hinanden i et samspil. Redskaberne udspringer af etnografisk feltarbejde, som er en retning indenfor antropologien, dvs. læren om mennesket. Gennem interview med brugere opnår man konkret og specifik viden om, hvordan den enkelte bruger oplever et produkt eller en service. Viden genereret gennem interview er kvalitativ og derfor ikke statistisk repræsentativ. Ikke desto mindre giver det kvalitative materiale

et nuanceret billede af brugernes oplevelser, der kan bruges i den videre analyse af det mangesidige datamateriale, man samler fra teoretisk research, observation og kulturelle sonder. Deltagerobservation sikrer, at man får en reel

forståelse af brugerens adfærd. Ofte er der forskel på, hvad folk siger, og hvad de rent faktisk gør. Netop derfor er det vigtigt at supplere en interviewundersøgelse med deltagerobservation. I en deltagerobservation oplever man med egne øjne, hvordan et produkt eller en service fungerer, ligesom man kan blive opmærksom på ting, som brugeren ikke nævner i interviewet, men som er vigtige for den videre analyse af datamaterialet. Brugeraktivering / kulturelle sonder er en eksperimentel metode, der anvendes til at indsamle oplysninger til designinspiration.3 Kulturelle sonder er et værdifuldt supplement til de øvrige, førnævnte undersøgelsesmetoder. Kulturelle sonder går ud på at få brugerne til – på egen hånd – at fastholde aspekter af deres hverdag. Det gør man ved at give dem opgaver med relevante redskaber, som fx et spørgeskema, et engangskamera, en dagbog etc.

Oftest er sonden bygget op om to eller tre centrale spørgsmål eller opgaver, der relaterer sig til undersøgelsesfeltet. Kulturelle sonder giver brugeren mulighed for at udtrykke sig nonverbalt ved hjælp af billeder og andet visuelt og skriftligt materiale. Målet med kulturelle sonder er at få følelser og sindstilstande frem hos brugeren, altså det usagte. Kulturelle sonder bygger bro mellem dét brugeren siger, og dét brugeren gør. Kulturelle sonder er særligt gode i kontekster, hvor man, som undersøger, ikke har direkte adgang til at observere brugeren, fx hjemme i brugerens private hjem, hvor han/hun uforstyrret kan udføre sin opgave. Kulturelle sonder er mindre velegnede til at blive gennemført på eksempelvis sygehuse, hvor hverdagen ofte er præget af travlhed og afbrydelser. Metoden kræver ro og tid til at brugeren kan reflektere over sin situation og sin opgave. Den bør derfor gennemføres på steder, der tager hensyn til dette.

foto:

i dagbogen skriver brugeren om specifikke oplevelser fra sin hverdag, som han/hun dokumenterer med kameraet.

antroPologi:

antropologi betyder læren om mennesket. Feltet er opdelt i fysisk antropologi, der fokuserer på menneskets fysiske udvikling, samt kultur- eller socialantropologi, der søger at forstå menneskets adfærd og dets kulturelle og sociale system.

Kultur- eller socialantropologer studerer: • vores adfærd • hvordan vi skaber sociale koder og normer • hvordan vi skaber vores sociale system (samfundet, organisationer, virksomheder, interessegrupper etc.) og forandringer af dette.

Metoderne, der er udviklet til og anvendes indenfor kultur- eller socialantropologien, kaldes for etnografiske feltmetoder og omfatter interview med brugere og observation og aktivering af brugere.

017

éngangskamera og en dagbog til brugeren.

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces indsigt

en kulturel sonde, der indeholder et

designproces indsigt designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

018

foto: kulturel sonde brugt i et undervisningsforlĂ¸b om offentlig madservice. sonden indeholder et engangskamera og et spĂ¸rgeskema til brugeren. Brugeren skulle hver dag i fem dage tage et billede af sin morgenmad, frokost og aftensmad samt et billede af noget, der gĂ¸r ham glad og et billede af noget, der irriterer ham omkring mad.

interaktion med brugerne

Designprocessen har to toppunkter i brugerinvolveringen. De finder sted i indsigtsfasen, hvor man inddrager og undersøger brugernes tanker, idéer og følelser, og i implementeringsfasen, hvor man involverer brugerne i test og evaluering af projektet.

019

Kontakten med brugerne vægtes højt under hele designprocessen, men brugerinvolveringen topper i starten og i slutningen af processen. Figuren viser, hvordan designprocessen balancerer mellem at være ”inspireret af virkeligheden” og ”forankret i virkeligheden”, hvor brugerne henholdsvis giver inspiration og ”jordforbindelse” til projektet.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces indsigt

1.1.2

designproces analyse og fortolkning

kap 1.2

analyse og fortolkning

020

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Når man har samlet en masse data og viden i indsigtsfasen, er det tid til at tage analyse- og fortolkningsbrillerne på for at identificere muligheder eller ”spor” at gå videre med. I denne ”mellemfase” kan man benytte følgende metoder: mønstergenkendelse, ”personas” og brugerrejser. Mønstergenkendelse er en ”nede-fra-og-op” metode, hvor man tager udgangspunkt i brugerens udsagn og ens egne iagttagelser fra interviewene, for herefter at strukturere dem på tværs og finde mønstre i datamaterialet: Siger nogle af brugerne det samme? Omtaler de lignende oplevelser og problemstillinger? Mønstrene er med til at identificere udfordringer, man kan udvikle idéer ud fra. Personas er prototyper på brugere. Personas fungerer som bindeled mellem analyse og idéudvikling, da de konkretiserer komplekse data. Ved hjælp af idealiserede repræsentationer af nogle typiske træk ved brugerne skaber man en række prototyper; de såkaldte personas. Personas bygger på den grundige research om og med brugerne, man har foretaget i indsigtsfasen.

foto: Billedet viser et mønster over, hvad plejepersonalet bærer i deres lommer af praksisnære arbejdsredskaber i relation til medicinhåndtering. Fra et projekt om medicinhåndtering på Kolding Sygehus.

Personaen beskriver en typisk KOL-patients baggrund og sygdomstilstand.

designproces analyse og fortolkning

kroniske forlĂ¸b set med patienternes Ă¸jne.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Eksempel pĂĽ en persona fra en workshop om

021

Foto:

designproces analyse og fortolkning designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

022

brugerreJser giver et visuelt overblik over de hændelser, myndigheder og personer, som en bruger har kontakt til, fx i forbindelse med en ambulant operation på et sygehus, og brugerens oplevelse af forløbet. Brugerrejser giver et samlet indblik i brugerens ”rejse” gennem

eksempelvis et ambulant forløb, med alt hvad det indebærer af tidsbestillinger, undersøgelser, henvisninger, samtaler, transport, operation, genoptræning osv. Brugerrejser kan kaste lys over problemstillinger, man ikke anede eksisterede.

designproces analyse og fortolkning bariatrisk patient p책 Bariatrisk center,

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

model: eksempel p책 en brugerrejse for en

023

sydvestjysk sygehus i esbjerg.

foto: eksempler på 3d visualiseringer fra ync designproces koncept

projektet; mock-ups, der viser, hvordan et specialdesignet låg forvandler en sodavandsdåse til en billig og sikker kanylebeholder.

024

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

kap 1.3

konCEpt

arbejdet i indsigtsfasen og den efterfølgende analyse og fortolkning identificerer en række udfordringer og ”spor”, man kan gå videre med. Det gør man i konceptfasen, hvor man omsætter den viden, man har fået, til holdbare og levedygtige ideer, der kan imødekomme udfordringerne. Første etape i konceptfasen er idéudvikling. Her gælder det om at generere så mange ideer som muligt ud fra de retninger eller ”spor”, man har analyseret sig frem til. Herefter finpudser og

visualiserer man de bedste idéer i fasens anden etape; konceptudviklingen. Visualiseringsredskaberne er 2D skitser i form af tegninger, 3D modeller (også kaldet mock-ups) og fungerende prototyper. Visualiseringerne kan eksempelvis laves i papir, pap, flamingo og træ. Det handler om at give koncepterne en troværdig form, der kan bruges i konceptfasens sidste fase; afprøvningen. Her præsenterer og tester man de/det visualiserede koncept med projektets interessenter, fx producenter og brugere, med henblik på at justere og/eller forbedre det.

Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord. Det samme gælder i designprocessen, hvor visualiseringer er med til at give interessenterne en bedre forståelse af konceptet. Konceptudvikling er således en proces, der skaber helhed i forhold til den klynge af idéer, man arbejder med i projektet.

model: de forskellige trin i konceptfasen.

025

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces koncept

designproces implementering

model: De forskellige trin i implementeringsfasen.

026

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

kap 1.4

implementering

Implementering omfatter fremstilling, pilottest med/hos brugerne og evaluering. Pilottest og den efterfølgende evaluering skal sikre, at alt er i orden, inden servicen eller produktet bliver fremstillet, implementeret og markedsført. Første del af implementeringsfasen består af fremstilling og efterfølgende pilottest med og eventuelt hos brugerne. Her afklarer man endeligt, om produktet/servicen fungerer efter hensigten. Pilottesten efterfølges typisk af et møde med projektholder og en opsamlende rapport;

evaluering. Som tidligere nævnt forløber designprocessen sjældent linært. Pilottesten kan muligvis afsløre nye problemer eller muligheder med produktet/servicen, som man bør undersøge nærmere. Det skal naturligvis forelægges for projektholder, hvilket man passende kan gøre i den opsamlende rapport. På baggrund af rapporten vurderer man i samspil med projektholder, om projektet er klar til produktion og udrulning, eller om det kræver yderligere justering.

027

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces implementering

designproces opsamling

028

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

kap 1.5

opSamLing

Du har nu fået indblik i de forskellige faser i designprocessen og hvilke metoder, du kan tage i brug for at udvikle en underbygget og solid service – eller ditto produkt. i det følgende får du indsigt i tre forskellige designcases, alle med relation til sundhedssektoren. casene illustrerer designprocessen for produkterne yellowone Needle cap (yNc) og Håndtryg og servicen Nutributler, der alle er udviklet af industriel designer Hân pham.

case 1 nutriButler

case 2 h책ndtryg

case 3 yellowone needle cap

nutriButler case 01

030

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 1 nutriButler optimering af ernÆringspleJe hos underernÆrede patienter på sønderBorg sygehus

nutriButler case 01 case 1.1

• Mellem 20-50 % af patienterne på de danske sygehuse er underernærede ved indlæggelsen. Mange af disse patienter oplever at blive yderligere underernærede under indlæggelsen. Samtidigt – og paradoksalt – går 20-40 % af maden på sygehusene til spilde. Specielt ældre, medicinske patienter, der udgør ca. en tredjedel af alle indlagte patienter, er i risiko for at blive underernærede.4 • Der er bevis for, at en målrettet ernæringsindsats forbedrer det kliniske forløb og giver et

mere effektivt behandlingsforløb for den enkelte patient. ifølge Sundhedsstyrelsen kan en bedre ernæringspleje reducere indlæggesestiden for medicinske patienter med ca. 3,4 dage. Det svarer til en samlet reduktion i antallet af indlæggelsesdage på 6,7 % og et besparelsespotentiale på godt 143 millioner kroner om året for sygehusene.5 oPgaven i Nutributler-projektet var derfor at designe en service, der optimerer ernæringsplejen hos patienterne på Sønderborg Sygehus, lige fra spisesituationer til kostregistrering og ernæringscreening af patienterne. i det følgende er designprocessen for udviklingen af Nutributler vist fra start til slut.

031

problemet med underernærede patienter på de danske sygehuse har fået større opmærksomhed i de senere år af følgende årsager:

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

baggrund og indSigt

nutributler Case 01

CASE 1.2

Hvad er ernæringsscreening?

032

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Ernæringscreening er et redskab, plejepersonalet anvender til at identificere patienter, for hvem sygdomsforløbet forværres, hvis ikke der gøres en målrettet indsats for at forbedre patientens ernæringstilstand. Den primære ernæringsscreening (og en eventuel sekundær screening) identificerer nemt og hurtigt patienter, der er i ernæringsmæssig risiko, allerede ved indlæggelsen. Resultatet af screeningen danner grundlag for udarbejdelsen af patientens behandlingsplan. Alle patienter bør, ifølge Sundhedsstyrelsen, ernæringsscreenes indenfor de første 24 timer af deres indlæggelse.6

Screeningen indebærer et screeningsskema med fire grundlæggende spørgsmål om patientens ernæringstilstand: • Er patientens BMI (Body Mass Index) under 20,5? • Har patienten tabt sig i løbet af de sidste tre måneder? • Er patientens kostindtag faldet i den seneste uge? • Lider patienten af svær sygdom? Hvis patienten svarer ja til blot ét af spørgsmålene, skal plejepersonalet gå videre med en sekundær screening for at fastslå sværhedsgraden af patientens ernæringstilstand. Ud fra disse oplysninger sættes en ernæringsplejeplan i gang i patientens elektroniske patientjournal (EPJ). Et nyt screeningsskema udfyldes en gang om ugen, så længe patienten er indlagt.

”Mellem 20-50 % af patienterne på de danske sygehuse er underernærede ved indlæggelsen”.

033

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

nutriButler case 01

foto: skema til primĂŚr ernĂŚringsscreening.

nutributler Case 01

CASE 1.3

034

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Feltarbejde

Designerens feltarbejde med interviews og deltagerobservation viste, at sygehuspersonalet ikke prioriterer ernæringsscreening af patienterne. Screeningen nedprioriteres i forhold til øvrig behandling og pleje. Selv i “rolige” perioder med få patienter og rigeligt personale, bliver patienterne ikke screenet tilstrækkeligt.

var der blandt medarbejderne frustration over, at screeningerne ikke førte til noget. Mange opfattede derfor ernæringsscreening som spildt arbejde i en travl hverdag.

Flere medarbejdere ved ikke, hvordan screeningskemaet skal bruges og patienterne har ikke overblik over, hvor meget mad, de har spist i løbet af deres indlæggelse – hvad de eksempelvis skal svare på i en sekundær screening. Desuden gav personalet udtryk for en manglende forståelse for, hvorfor ernæringsscreeningen overhovedet skal foretages. Medarbejderne havde eksempelvis aldrig oplevet en konsekvens af screeningerne. Med andre ord,

• Ikke alle patienter bliver målt og vejet. • Indlæggelsessamtalen skrives ned to gange – både i hånden og digitalt. • Ofte bliver den sekundære screening nedprioriteret eller helt droppet. • Kostregistrerings- og væskeskemaer er uoverskuelige, tidskrævende, og forsvinder jævnligt fra patientens sengebord, hvor de opbevares. • Sygehuset har et væsentligt madspild.

Deltagerobservationerne på Sønderborg Sygehus viste, at:

035

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

nutriButler case 01

nutributler Case 01

CASE 1.4

Analyse- og fortolkning

Fra ledelsen opfordrer vi hele tiden vores medarbejdere til at gøre det, men vi ved ikke, hvad formålet er.

036

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Vi gør det, men vi ved ikke, om det har en målbar effekt, for det kan vi ikke se nogen steder.

På baggrund af den teoretiske research, deltagerobservationer og interview med brugere og eksperter 7 stod det klart, at hele arbejdsgangen omkring ernæringsscreeningen skulle gentænkes. Grundstenen for Nutributler var lagt.

Indsigtsfasen afslørede en række barrierer for en systematisk ernæringsscreening af patienterne:

nutributler Case 01

Hvad er formålet, når patienten ikke er alvorligt syg og eventuelt kun er indlagt i kort tid - og normalt er sund og rask?

Sløseri, travlhed.

Prioritering af opgaver.

Der står alt for meget i ernæringsscreeningsskemaet. Der skal kun stå det, som er relevant. Lige nu står der alt for mange ting. Vi bliver helt stressede af alt det, vi skal forholde os til!

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Redskabet/skabelonen er uoverskuelig.

Ingen ledig computer.

037

Man tror, at en anden gør det.

nutributler Case 01 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

038

CASE 1.4.1

Patienterne bliver ikke altid målt og vejet fordi:

Patienten har det dårligt. Ikke alle patienter er i stand til at stå eller sidde på en vægt pga. sygdom og fysik.

Plejepersonalet har ofte brug for en portør eller en medhjælper til at veje og måle patienten. Det kræver koordinering og dermed ekstra tid.

Bliver patienten indlagt sent på aftenen eller om natten, skåner personalet ofte patienten og de får ikke fuldt op vejningen dagen efter.

Vægten skal transporteres fra gangen og ind på stuen og målebåndet skal findes frem. Det betyder ekstra procedurer.

nutributler Case 01

Sekundær screening nedprioriteres eller droppes helt fordi:

Sekundær screening udløser en række handlinger, som plejepersonalet skal bruge ekstra tid på og som de ikke kan se formålet med.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Der er ingen klare retningslinjer. Fx må plejepersonalet gætte sig frem, når de skal vurdere scoring ved flere af punkterne.

039

CASE 1.4.2

nutributler Case 01 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

040

CASE 1.4.3

personalet udfører Dobbeltarbejde på grund af manglende teknisk udstyr.

Data fra indlæggelsessamtalen og den primære screening bliver skrevet på et tilfældigt ark, som plejepersonalet lige har ved hånden - og som efterfølgende gemmes ned i lommen.

Senere skal arket tages op af lommen og dataerne overføres til Cosmic EPJ.

• Kostregistreringskemaet er ikke skræddesyet til de enkelte afdelinger. På skemaet er anført ting, som ikke er relevante for alle afdelinger. Cellerne er tætte og kompakte, læsbarheden forringet og man kommer let til at sætte kryds de forkerte steder. • De angivne mængder/enheder på skemaet stemmer ikke overens med den kost, som bliver serveret for patienten. • Nattevagten bruger tid på at lægge energi- og proteintal sammen, for derefter at overføre dem til Cosmic EPJ. • Skemaet forsvinder, fordi det ligger løst på patientens sengebord.

nutributler Case 01 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Kostregistreringsskemaer er uoverskuelige, tidskrævende – og de forsvinder!

041

CASE 1.4.4

042 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

nutributler Case 01

• Patienten får den forkerte kosttype. Fx får flere ældre patienter serveret smørrebrødsmadder - på trods af, at de ikke er i stand til at tygge og synke maden. • Flere patienter kan ikke skære maden. De har problemer med at håndtere kniv og gaffel. Derfor opgiver de at spise maden. • Mangel på appetit. • Patienten får, som alternativ, suppe fra afdelingskøkkenet. • Patienten får proteindrik som kompensation for de tabte måltider.

nutributler Case 01 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

madspild opstår på grund af:

043

CASE 1.4.5

nutributler Case 01

Foto: Konklusionen på analysen viste, at det fysiske ernæringsskema skal væk og erstattes af automatiske/digitale løsninger.

044

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

CASE 1.5

Konklusion på analysen Indsigtsfasen og den efterfølgende analyse viste, at hele arbejdsgangen omkring ernæringsscreening bør revideres – ikke blot de enkelte elementer i processen. Derfor lød problemstillingen: • Hvordan kan vi optimere og effektivisere hele arbejdsgangen omkring ernæringsscreening? • Hvordan kan vi mindske mængden af madspild?

045

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

nutributler Case 01

Foto: Idéerne bliver til koncepter.

CASE 1.6

046

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

koncept Konceptet tager udgangspunkt i, at der som minimum er behov for tre oplysninger om patientens ernæringstilstand: - Vægt - Højde - Kosttype (fast eller flydende kost) Med disse oplysninger er det muligt at bestemme patientens BMI og dermed fastslå dennes umiddelbare ernæringstilstand. Ved samtidig at bestemme hvilken kosttype – fast eller flydende kost – patienten er i stand til at indtage, vil det være muligt at nedbringe mængden af madspild under patientens indlæggelse.

“Det giver først mening at tale om ernæring, når vi ved, at patienterne faktisk spiser maden - og at vi kan se det på vægten.” Gitte Breum, cheføkonoma, Glostrup Hospital

047

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

nutriButler case 01

nutributler Case 01

CASE 1.6.1

Optimeret og effektiv ernæringsscreening – Nutributler

048

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Illustrationen nedenfor viser, hvad servicen Nutributler indbefatter. Konceptet omfatter både en revidering af arbejdsgangen omkring ernæringsscreening og et produkt; en særlig seng, der vejer patienten, indeholder måleinstrument til at fastslå patientens højde og som

kommunikerer med den elektroniske patientjournal, EPJ, og sygehusets køkken. En skærm på Nutributler-sengen viser løbende patientens ernæringstilstand, så plejepersonalet let kan få et overblik over den – og hurtigt gribe ind, hvis tilstanden forværres.

52 kg 168 cm BMI = 18

Smørebrød, gratin, suppe, bla bla...

Suppe, tak!

Patienten ankommer til sygehuset.

Patienten kommer på afdelingen og bliver lagt i seng. Personalet indtaster indlæggelsessamtalen direkte i EPJ.

Patienten bliver automatisk målt og vejet af Nutributler-sengen. Dataerne indtastes og patientens BMI udregnes automatisk.

Personalet vurderer og fastslår patientens kosttype.

nutributler Case 01

Personalet indtaster kosttypen digitalt.

Besked om kosttypen går direkte til køkkenet.

Grafer viser patientens ernæringsudvikling i forhold til vægt og BMI.

049

Ny patient: Suppe

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Tre dage senere...

nutriButler case 01

case 1.7

nutributLEr

050

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

52 kg 168 cm BMI = 18

SEngEn - måler og vejer automatisk - monitorerer vægt - er udviklet til at koble på epJ-systemet

digitaL indtaStning - al kommunikation er online, gemt og dokumenteret

væk mEd koStSCrEEningSkEmaEt - færre procedurer /mindre papirarbejde og mindre stress

nutriButler case 01

051

• Effektiv kvalitetsovervågning af patienternes ernæringsudvikling. • Mindre risiko for fejl. • Mindre madspild. • Mere tid til pleje af og omsorg for patienterne.

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

outcome:

nutriButler case 01

nutributLEr seng med indbygget vægt, som vejer patienten.

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

skærm der ”taler” med epJ og køkken.

052

måleenhed der måler patientens højde.

nutriButler case 01

på nuværende tidspunkt gennemgår Nutributler en pilottest på den medicinske afdeling på Sønderborg Sygehus.

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

impLEmEntEring

053

case 1.7.1

054 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 2 h책ndtryg

en personB책ret spritdispenser til sygehuspersonale

case 02 h책ndtryg

case 02 håndtryg

case 2.1

Dårlig håndhygiejne koster ikke kun kroner. Den koster også patientliv. Det viser en analyse foretaget af specialist i sundhedsøkonomi, professor Kjeld Møller pedersen fra Syddansk universitet. analysen afslører, at 2.800 patienter hvert år dør som følge af såkaldte ”utilsigtede hændelser”. 40 % af disse dødsfald kan undgås

ved, at man tager en række relativt simple foranstaltninger; fx at udføre bedre håndhygiejne og god klinisk praksis.10 Med andre ord sikre, at personale, patienter og pårørende vasker og/eller spritter hænder og at behandlingen af patienterne sker efter de bedste og nyeste retningslinjer. god håndhygiejne er en veldokumenteret og effektiv måde at forebygge smittespredning på. trods en målrettet indsats og gentagne kampagner gennem en årrække, er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af infektioner på de danske sygehuse. antallet af nye tilfælde af MrSa11 er derimod steget markant siden 2003 på både sygehuse og i lægepraksisser.12 alle nyere undersøgelser viser, at ca. halvdelen af læger og sygeplejersker på intensivafdelinger ikke vasker hænder i situationer, hvor håndvask eller hånddesinfektion er påkrævet.13

055

Mindre end halvdelen af personalet på de danske sygehuse udfører korrekt håndhygiejne. De udgør derfor en sundhedsrisiko for patienterne. Hvert år får 100.000 patienter, eller hvad der svarer til hver tiende indlagt patient, infektioner i forbindelse med en indlæggelse på et dansk sygehus. på verdensplan pådrager 1.4 mio. mennesker sig dagligt en infektion på et hospital pga. dårlig håndhygiejne.8 De mange infektioner koster de danske sygehuse 1,1 mia. kr. i ekstraudgifter om året. Det tal kan halveres, hvis håndhygiejnen forbedres, oplyser patientsikkert Sygehus.9

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

baggrund og indSigt

case 02 håndtryg

case 2.2

opgaven

056

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Projektet HåndTryg har som mål at forbedre håndhygiejnen på de danske sygehuse ved at give personale, patienter og pårørende bedre betingelser for rutinemæssigt at bruge håndsprit til hånddesinfektion. Det primære formål med HåndTryg er at forebygge, begrænse og bekæmpe dårlig håndhygiejne. Projektet skal resultere i et produkt, som hospitalspersonalet kan bære på kroppen. Det skal være let og intuitivt at benytte, og altså ikke medføre afbrydelser i arbejdsprocedurer eller ekstra tidsforbrug. Det er ligeledes hensigten, at produktet skal kunne bruges af patienter og pårørende og på den måde være med til at sikre bedre håndhygiejne på sygehusene. HåndTryg skal fremme brugen af håndsprit hos sygehuspersonale, patienter og pårørende, så

alle kan føle sig trygge på de danske sygehuse – og ikke mindst kan (og tør!) hilse på hinanden med et godt håndtryk. I de seneste år har der løbende været debat om, hvorvidt sundhedspersonalet skal give patienter og pårørende hånd, når de hilser på hinanden, eller ikke. En ”uhåndgribelig” hilsen er med til at mindske smitterisikoen på sygehusene. En positiv følge, logisk set. Men samtidig er det også en ærgerlig tendens. Vores samfund er bygget op om et humanistisk menneskesyn, hvor et godt håndtryk er udtryk for gensidig anerkendelse og respekt mellem mennesker – i dette tilfælde sundhedspersonale og patienter og pårørende. En hilsen uden hånd er – ja – uhåndgribelig. Den fremmer nok smitterisikoen, men ikke den mellemmenneskelige relation.

Projekt HåndTryg er støttet af TrygFonden for en 3-årig periode.

057

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

case 02 håndtryg

case 2.2.1

antaLLEt af nyE mrSa-patiEntEr StigEr …

model: figuren viser, at antallet af nye mrsa-patienter stiger til trods for flere stationer med hånddesinfektion og adgang til håndvaske på hospitalerne samt i almen lægepraksis.

058

antal patienter med MrSa

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

kilde: odense universitetshospital, 2008.

100 90 80 70 60

HVIDOVRE

AMAGER

BISPEBJERG

FREDERIKSBERG

PRAKSIS

HAMLET

BORNHOLM 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

case 02 håndtryg

HåndTryg tager udgangspunktet i neonatalafsnit L56 og mor/barn afsnit L52 på Glostrup Sygehus.14 Her ønsker man at stramme op på håndhygiejnen både hos personale, forældre og besøgende (voksne og børn), fordi man på afdelingen oplever tilbagevendende problemer med MRSA. Al forskning viser, at spredningen af MRSA kan forhindres med omhyggelig håndhygiejne.

Derfor efterlyser Glostrup Sygehus/Herlev Hospital en designløsning, der kan komme problemet til livs. Statens Serum Institut peger desuden på, at andre børneafdelinger i Danmark har samme tilbagevendende problemer med MRSA.15 HåndTryg har altså ikke blot lokalt potentiale, men i høj grad også nationalt potentiale.

059

rammen om håndtryg

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 2.3

case 02 håndtryg

case 2.4

060

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Research og deltagerobservation

Personalet på Glostrup Sygehus/Herlev Hospital er veluddannet i korrekt håndhygiejne og har adgang til håndvaske og desinfektionsmidler stort set overalt på hospitalet; på gange, stuer, toiletter, arbejdsstationer osv. Problemet er at få håndvask/hånddesinfektion gennemført hver gang, det er påkrævet, fx før og efter at personalet tilser én patient og går videre til den næste. Manglende tid og rutine bliver ofte fremhævet som de væsentligste faktorer for utilstrækkelig håndhygiejne.16 En kombination af teoretisk research og observationer foretaget af designeren viste, at de fysiske rammer skal være optimale for at opnå tilstrækkelig håndhygiejne. Håndspritten bør

være der, hvor den skal bruges. Men selvom man tager højde for placeringen i de fysiske rammer, løser det ikke problemet. Sygehuspersonalet opbygger nemlig som regel deres rutiner ud fra de rammer, de færdes i til dagligt. Det går i særdeleshed ud over håndhygiejnen, for i tilfælde af ”udlån” af personale eller vikariering på en anden afdeling eller et andet hospital, bliver personalet bragt ud af deres faste rutine omkring håndhygiejne. Det betyder, at de skal bruge ekstra tid på at lede efter en håndvask eller et desinficeringsmiddel. I de situationer får personalet i særlig grad ikke udført tilstrækkelig håndhygiejne i løbet af en arbejdsdag.

061

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

foto: Billeder fra feltarbejdet. case 02 h책ndtryg

case 02 håndtryg

”Midt i travlheden er det ikke motiverende at skulle lede efter en håndvask eller desinfektion, som ikke ligger på ens rute.” Niels Højby, dr. med., Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.

062

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Deltagerobservationerne foregik på neonatalafsnittet og mor/barn afsnittet på Glostrup Sygehus i slutningen af 2009. Når man kommer ind på de to afdelinger, får man straks en fornemmelse af, at her hyggeligt at være. Overalt på døre, vinduer og vægge er fine dekorationer, der appellerer til både voksne og børn. Omgivelserne minder meget om en vuggestue. Hånddesinfektion er placeret flere steder, men er svære at få øjne på, da de ”drukner” i de farverige vægdekorationer. Flere steder ser man spritflasker uden etiketter, hvilket gør det svært for udefrakommende (fx patienter og pårørende) at bruge dem, fordi de ikke kan se, hvad flasken indeholder og hvad den skal bruges til. Det skaber en ubevidst utryghed blandt de personer, som ikke er en del af det sundhedsfaglige personale.

hånddesinfektion med en uheldig placering lige

case 02 håndtryg

foto: Billedet viser en stationær

063

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

oveni en vægdekoration.

064 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

065

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

case 02 håndtryg Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

066

På akutmodtagelsen på neonatalafsnittet findes forskellige arbejdsstationer, men ingen af dem har hånddesinfektion indenfor rækkevidde. Placeringen af håndvask og desinfektion i rummet er så utilgængelig, at personalet har valgt at kreere deres egen løsning ved at stille flere spritflasker (alle med åbne låg) på en rullevogn midt i rummet. På den måde har de alle kort afstand til håndspritten i akutsituationer. Men det konstateres, at heller ikke den løsning sikrer, at hænderne bliver sprittet af hver gang. Tid – eller mangel på samme – bliver nævnt som den vigtigste faktor i den sammenhæng.

foto: Opslag og billeder fra researchmappen. Mærkaterne med de røde hænder har afdelingen - i den bedste mening - sat op for at gøre medarbejderne opmærksomme på, at de skal vaske hænder. Mærkaterne bliver dog ofte misforstået og skaber utryghed. Røde skilte er fx typisk advarsels- eller fareskilte.

067

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

068 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

”Det tager for lang tid og for mange procedurer. Først skal den fiskes op af lommen, så skal den åbnes, så presser man lige en klat gel ud i hånden. Aner ikke hvor meget det er. Nogle gange når det at tørre indenfor få sekunder og andre gange er det helt oppe i nærheden af 45 sekunder. Så kommer jeg til at tørre resten af i bukserne, hvis jeg skal handle i en akut situation. Men lige inden indgnidningen, skal man jo sørge for at få lukket låget på flasken, og her sker det tit, at man får gelen tværet ud på selve flasken, taber den på gulvet, op igen og så ned i lommen.” Tina, Sosu assistent

case 02 håndtryg Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

På afdelingerne findes også små spritflasker, som personalet kan have i lommen som et supplement til håndvasken og de stationære desinfektions-stationer. Men de bliver ikke brugt. SOSU assistenten Tina, der har arbejdet på sygehuset i tyve år, forklarer hvorfor:

069

20 års erfaring på sygehuset.

case 02 håndtryg

Konklusion på feltarbejdet blev, at det fysiske arbejdsmiljø ikke fremmer brugen af håndsprit og bevidstheden omkring håndhygiejne. Rammerne understøtter ikke personalets rutiner og arbejdsgange. Der er for mange hjemmestrikkede løsninger, som kun de enkelte afdelinger kan afkode. Problemet kommer for alvor frem i lyset, når der er vikarer på afdelingerne; de bruger megen tid på at lede efter en håndvask og/ eller håndsprit.

model: Modellen fra Staten Serums Institut demonstrerer, at det tager 30 sekunder for Læge A at spritte sine hænder, hvis han/hun har en håndsprit på sig. Det tager derimod dobbelt så lang tid - 60 sekunder - for læge B at lokalisere en hånddesinfektionsstation og vaske/ og eller spritte sine hænder.

foto: Det fysiske arbejdsmiljø understøtter ikke personalets rutiner og arbejdsgange. Billederne viser, hvordan man har sat sprit og sæbe op ved håndvasken to forskellige steder – spejlvendt. Flere medarbejdere har oplevet at vaske hænder

070

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

med sprit og vand i stedet for med sæbe og vand.

071

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

072 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

case 02 håndtryg

foto: de fleste eksisterende disinficeringsdispensere ligner hinanden, men de er ikke skabt med udgangspunkt i brugernes behov

073

på afdelingerne er opfattelsen generelt, at håndhygiejne optager megen tid i en travl hverdag. Der er gennem årene udviklet flere typer kropsbårne desinficeringsenheder til sygehuspersonale. Dog er ingen af de eksisterende produkter designet med brugeren i centrum. Mange af dem er faktisk slet ikke designede. De er omstændelige at bruge og tager ikke højde for brugerens daglige arbejdsgang og behov. Derfor ender disse produkter typisk bagest i skabet og bliver ikke brugt. yderligere er der en generel opfattelse af, at håndhygiejne tager tid at udføre i en travl hverdag.

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

og arbejdsgange.

case 02 håndtryg Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Alle de nuværende produkter ligner hinanden og kræver to hænder at betjene. Et fælles problem for dem er, at man som bruger ikke kan se, hvor stor en mængde sprit/gel, man trykker ud i hænderne. Staten Serums Institut anbefaler en dosis på 2-5 ml for effektiv hånddesinfektion. Bruger man mindre, er der tale om falsk tryghed, fordi man ikke har udført korrekt håndhygiejne. Bruger man for meget, vil spritten eller gelen ikke nå at tørre inden for de 15-20 sekunder, som Statens Serum Institut anbefaler som tørretid – og som personalet har tid og tålmodighed til at vente på! (jf. tidligere udsagn fra SOSU assistenten Tina). Det betyder, at personalet, som Tina fortæller, tørrer de sidste rester af i bukserne og dermed ubevidst udfører ukorrekt håndhygiejne.

model: Diagrammet viser, hvor lang tid det tager at vaske/spritte hænderne ved de forskellige procedurer ud af en time i en 8 timersvagt.17 Beregningerne er foretaget af Hans Jørn Kolmos, prof. overlæge, dr. med., klinisk mikrobiologisk

074

afd., OUH.

case 02 håndtryg case 2.5

075

Med udgangspunkt i den opnåede viden fra indsigtsfasen blev konklusionen, at den bedste løsning på problemet er at designe en håndspritenhed, som sygehuspersonalet altid kan have med sig. På den måde bliver de helt uafhængige af de fysiske rammer, fleksibiliteten optimeres, der spares tid og medarbejderne kan, så at sige, tage deres rutiner omkring håndhygiejne med sig. Løsningen skal ses som et supplement til håndvasken og de stationære, vægmonterede desinfektionssystemer.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

analyse og fortolkning

case 02 håndtryg

case 2.6

076

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

koncept

Analysen ledte videre til konceptfasen, hvor første skridt var idéudvikling. Denne fase resulterede, i første omgang, i otte koncepter. Koncepterne blev udviklet ud fra en række parametre, opstillet med udgangspunkt i den viden, der blev indhentet i indsigtsfasen:

case 02 håndtryg

Parametre

Dispenser skal kunne monteres i forlomme uden at falde af, eller være til gene i det daglige arbejde

ATTRÅVÆRDIG Dispenser skal have et udseende som giver brugerne lyst til at eje og anvende den

SYNLIGHED Dispenser skal give brugeren status og signalere at han/hun har en høj hygiejne standard

Dispenser skal kunne betale sig på sigt

MÅL

Dispenser skal være enhåndsbetjent og indgå naturligt i de daglige rutiner - også i pressede situationer

POSITIV Dispenser skal - som modvægt til hygiejnepoliti - opleves som en positiv og effektiv løsning på et tabubelagt problem

FEED BACK FUNKTION Dispenser skal minde om sin tilstedeværelse og få brugeren til at reflektere over sit forbrug

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

MONTERINGSVENLIG

BRUGERVENLIG

ØKONOMI

077

CASE 2.6.1

case 02 håndtryg

Derudover opstillede designeren en række spørgsmål, som koncepterne skulle tage højde for og/eller løse:

2. PROBLEMBEHANDLING IDEUDVIKLINGSFASE - 5 X HVORFOR - GME/12.4.2010

MÅL/PROBLEM

HVORFOR

Brugervenlighed

Fordi de eksisterende

Fordi de er besværlige

Fordi man skal bruge

Fordi det tager for

Fordi personalet

(produkt/metode)

personlige dispensere

at bruge

to hænder

lang tid

oplever, at de har

ikke er brugervenlige

travlt

Funktionalitet

Fordi de eksisterende

Fordi der er brugt en

Fordi de ikke kan

Fordi den ligger løst i

Fordi man kan glemme

(middel/miljø)

personlige dispensere

standard flaske

sættes fast

lommen

den og den kan falde

Tabu

Fordi det er svært

Fordi det er et per-

Fordi det er skamfuldt

Fordi det er angstpro-

Fordi vi er bange for

(menneske/ledelse)

at italesætte hygiejne

sonligt angreb at blive

at erkende, at vi kan

vokerende at

at blive fordømt og

blandt plejepersonalet

beskyldt for dårlig

være en del af

indrømme, at vi begår

udstødt af fællesskabet

håndhygejne

problemet

fejl

078

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

ikke er funktionelle

ud af lommen

Rutiner

Fordi indgroede

Fordi de nye rutiner

Fordi nye rutiner

Fordi vi skal vænne os

Fordi de gamle vaner

(menneske)

rutiner og vaner er

forstyrrer og er

kræver, at vi tænker os

til at gøre ting på en

sidder på rygraden

svære at ændre

tidskrævende at ind-

ny måde

føre Prestige

Fordi det ikke er for-

Fordi det ikke er

Fordi effekten ikke

Fordi vi ikke har

Fordi ingen har tænkt i

(menneske)

bundet med prestige

synligt, når vi gør os

umiddelbart kan måles

metoder, der kan

de baner

at opretholde en god

umage med

visualisere effekten af

håndhygiejne

håndhygiejnen

handlingen

Relevans

Fordi vi er tilbøjelige

Fordi vi skærer alt

Fordi konskevensen

Fordi vi har brug for at

Fordi vi vil spare tid og

(menneske)

til at prioritere efter,

unødvendigt fra, når

af dårlig håndhygi-

fokusere for at undgå

redde liv

hvad vi oplever som

vi skal løse opgaver

ejne ikke er relevant

fejl

relevant

under stress

i forhold til en akut situation

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

den kropsbårne håndhygiejneløsning.

079

foto: de første spæde idéer og tanker omkring case 02 håndtryg

case 02 håndtryg

080

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

foto: hvad har sundhedspersonalet i deres lommer?

Spørgsmålene berørte bl.a. faktorer omkring dét, at løsningen skulle være personbåret. i den sammenhæng var det derfor naturligt at undersøge sundhedspersonalets kitler, og især lommerne heri. Hvad og hvilke ting går de rundt med? Hvilken signalværdi har de forskellige ting/redskaber? Over for hvem ønsker de at vise deres identitet? Hvordan skal den nye håndhygiejneløsning integreres i den eksisterende kontekst osv.? Disse førnævnte parametre og spørgsmål var ”basen” i den udvælgelsesproces, der fulgte, hvor de otte koncepter blev kogt ned til fire og til sidst til det endelige koncept.18 i konceptfasen gennemgik koncepterne også en afprøvning; et fokusgruppeinterview der satte spot på brugernes emotionelle værdier i forhold til de ønsker og behov, de havde til slutproduktet. Her gav sundhedspersonalet feedback på løse 3D skitser i form af modeller og funktionsprototyper.

081

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

foto: indsigter fra fokusgruppeinterviewet. case 02 h책ndtryg

case 02 håndtryg

082

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 2.7

implementering Efter konceptfasen fulgte udvælgelsen, hvor designeren valgte den bedste løsning til fremstilling. Produktet er sidenhen blevet afprøvet med fokusgrupper bestående af personale fra Herlev Hospital, fulgt af en anerkendt håndhygiejneekspert fra Staten Serums Institut. Projektet er i skrivende stund under snarlig udrulning. Af hensyn til de involverede parter i projektet og forhold omkring designrettigheder og patent er det desværre ikke muligt ikke vise det endelige produkt.

083

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 02 h책ndtryg

084 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 3 yellowone needle cap en kanyleBeholder til sundhedspersonale i ulande

yellowone needle cap case 03

Yellowone Needle Cap Case 03

case 3.1

baggrund

WHO og PATH21 anbefaler, at man adskiller nål og sprøjte straks efter brug, dels for at isolere den brugte nål – til større sikkerhed for per-

I Danmark har vi ikke problemer med genbrug af kanyler, men stikskader forekommer imidlertid hyppigt i alle sundhedsfaglige grupper. Ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd bliver ca. 3.800 basissygeplejersker hvert år udsat for en eller flere stikskader på deres arbejdsplads. For to ud af tre sker stikulykken via urent operationsudstyr som kanyler og skalpeller. Ulykkerne sker primært, når nålen adskilles fra sprøjten. Det vil sige, at 2.600 sygeplejersker hvert år bliver stukket, skåret eller snittet med beskidt udstyr, med dertilhørende risiko - og frygt! - for at være

smittet med livstruende sygdomme som hiv og hepatitis B og C.23 Forekomsten af stikulykker blandt læger og kirurger er også undersøgt i en række studier. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at lægerne i gennemsnit bliver udsat for tre stikskader om året. For organkirurger er hyppigheden 8,5 stikskader årligt pr. læge. Kun 3,5 % af alle stikulykker bliver anmeldt til sygehusenes sikkerhedsorganisation.24 En stikskade har store omkostninger, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. En stikskade koster mellem 5.000-15.000 kr. i arbejdstid, vaccinationer, administration, osv.25

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

På verdensplan er genbrug af brugte kanyler uden sterilisering hvert år årsag til omkring 260.000 hiv-infektioner, 21 mio. hepatitis B infektioner og 2 mio. hepatitis C infektioner. Det fører til 1.3 mio. dødsfald og de medicinske omkostninger, der følger i kølvandet af de inficerede kanyler, løber op i over 6 mia. DKK om året.20

sonalet – og dels for at minimere mængden af klinisk risikoaffald. Undersøgelser viser dog, at ca. 50 % af alle stikskader sker, når nålen adskilles fra sprøjten og når de skarpe genstande efterfølgende transporteres til deponeringspladsen.22

085

Hvert år foretages mere end 16 mia. injektioner på verdensplan. Mere end 50 % af alle injektioner i ulande er usikre pga. genbrug af nåle. I nogle ulande er tallet helt oppe på 70 %. Det står derfor højt på verdenssundhedsorganisationen WHO’s prioriteringsliste at gøre verdenssamfundet opmærksom på problemet.19

Yellowone Needle Cap Case 03

case 3.2

086

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

research og feltobservation Den teoretiske research og en del af feltarbejdet blev foretaget af designeren i Danmark. Feltarbejdet i ulandene (observationer og interviews) blev udført af læge Annelie Ginzel, M.D. ob., gyn., fra Læger uden Grænser. Annelie Ginzel var under feltarbejdet udsendt medarbejder for FN’s observatørkorps inden for sundhed og miljø i ulande. Dialogen med Annelie Ginzel var tæt gennem hele projektet, hvor designeren løbende gav hende spørgsmål og forhold at undersøge med brugerne, dvs. sundhedspersonale i ulande. Annelie Ginzel var udsendt i flere omgange, mens projektet stod på, og kunne derfor fremskaffe de friske dokumentationer, der var nødvendige for at få den rette indsigt i problemstillingen. På baggrund af teoretisk research og observationer fra felten viste det sig, at brugte nåle og

sprøjter har en værdi i ulandene. Fattige mennesker, og især børn, skaffer sig indtægt og mad ved at sælge de brugte sprøjter og kanyler videre til bl.a. sundhedsklinikker og stofmisbrugere. Sprøjter og kanyler ligger frit på lossepladser eller under vinduerne på klinikker og hospitaler, hvor de bliver smidt ud efter brug. Nåle og sprøjter kan således frit samles op, pakkes om og stikkes i den næste arm. Det er både farligt for samlerne, og for de personer, der bliver stukket med brugte og måske inficerede sprøjter. De fleste samlere og sundhedsmedarbejdere ved dog ikke, hvor farlige de brugte kanyler og sprøjter er. At skaffe sig af med brugte nåle og sprøjter i denne del af verden er derfor et kæmpe problem, da de udgør en indtægtskilde for den fattige befolkning, der samtidig ikke er klar over den store risiko for at blive smittet med en livstruende sygdom.

voksne samler brugte nåle og sprøjter ind med videresalg for øje. Klinikker og hospitaler skaffer sig af med deres

Yellowone Needle Cap Case 03

foto: Fattige børn og

kliniske risikoaffald i store åbne papkasser på

087

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

lokale lossepladser.

yellowone needle cap case 03 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

088

”until now, no satisfactory solution – safe, easy to use, and cheap or easy to produce – has been found for the disposal of sharps in health posts in developing countries. and the problem is still growing”. kilde: læger uden grænser 26

yellowone needle cap case 03

case 3.3

Hele problematikken omkring genbrug af nåle handler om at finde kernen i problemstillingen, dvs. at undgå at kanyler og sprøjter bliver samlet op på lossepladser o.l. og derfra starter den svært sundhedsfarlige cirkel.

089

indsigtsfasens teoretiske research og feltarbejde afslørede, at løsningen må være en universal kanylebeholder, der er sikker og nem at betjene for sundhedspersonalet – uanset nationalitet og kulturel baggrund.

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

anaLySE og fortoLkning

Yellowone Needle Cap Case 03

090

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 3.4

koncept

Læger uden Grænser ønsker en kanylebeholder, som er sikker, nem at bruge, billig og tilgængelig i ulandene. I den sammenhæng viser genanvendelse af sodavandsdåser sig som en potentiel mulighed. Hvert år produceres 277 mia. aluminiumsdåser til drikkevarer på verdensplan. Afrika alene står for ca. 10 % af forbruget af dåser.27 Det relativt høje tal skyldes bl.a., at der på kontinentet flere steder er mangel på rent drikkevand.

Af sikkerhedsmæssige årsager er især turister tilbøjelige til at drikke væske fra dåser frem for af vandflasker. Det er nemlig muligt at snyde med forseglingen på en vandflaske. På den måde kan man tappe urent drikkevand i flasken og sælge den videre. Sodavandsdåser kan man imidlertid ikke snyde med. Det store forbrug af sodavandsdåser betyder, at det i den grad flyder med dåser i ulandene – også fordi der i mange af disse lande endnu ikke eksisterer et retursystem, som vi kender det i Danmark.

091

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

yellowone needle cap case 03

case 3.4.1

fordELEn vEd SodavandSdåSEr

figur: eksempel på en ”sharps pit”, som who, path og læger uden grænser bl.a. anlægger og anvender ved sundhedsklinikker og hospitaler i ulande til deponi af skærende, stikkende og smittefarligt klinisk risikoaffald.

foto: dåsernes volumen og egenskaber undersøges

092

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

i forhold til eksisterende kanylebeholdere.

Sodavandsdåser er et tilgængeligt og gratis materiale, der rummer mange fordele og muligheder. Fx har en dåse samme højde og næsten samme volumen som de eksisterende kanylebeholdere, vi anvender i den vestlige verden. Dåserne er altså allerede der, hvor de skal bruges. på den måde bliver produktet billigt og konkurrencedygtigt i forhold til lignende, eksisterende produkter. Dåsen kan også modstå punktering. Den lækker ikke og kan smides i en såkaldt ”sharps pit”, når den er fyldt op og skal deponeres.

093

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

Yellowone Needle Cap Case 03 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

094

CASE 3.4.2

idéudvikling

Idéen med at anvende sodavandsdåsen som grundlag for en ny kanylebeholder, er inspireret af Annelie Ginzels egne oplevelser og erfaringer: Hun bruger nemlig selv sodavandsdåser til opbevaring af brugte nåle, når hun er på patientvisit ude på den afrikanske savanne. Her tager hun altid et par sodavandsdåser med til sig selv. Når de er tømt, kommer hun de brugte nåle i dåserne. Det er en praktisk, men også meget risikabel måde at opbevare brugte nåle på – og det kan gå grueligt galt, hvis hun ikke er meget forsigtig. Adskillelse af nål og sprøjte sker med de bare hænder, hvorefter nålen bliver puttet ned i den tomme dåse. For at sikre sig at nålene ikke ryger ud igen, dækker Annelie Ginzel hullet i dåsen med andet affald, i form

af papir, gage e.l., inden hun tager dåsen med tilbage til klinikken for at smide den ned i en ”sharps pit”. Som tidligere nævnt sker ca. halvdelen af alle stikulykker, når nål og sprøjte skilles fra hinanden og når de brugte nåle transporteres til deponering, enten i form af nedgravning eller forbrænding. Design af en løsning, der tager hånd om netop dette problem, vil derfor reducere antallet af stikulykker væsentligt. Udgangspunktet for konceptudviklingen lød derfor: Hvordan kan en sodavandsdåse forvandles til en sikker, billig og effektiv kanylebeholder?

foto: De første undersøgelser af produktets placering i forskellige arbejdssituationer.

095

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

illustration: Tidlig ”forvandling” af

sodavandsdåsen til kanylebeholder.

Yellowone Needle Cap Case 03

096 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

case 3.4.3

dE førStE SkitSEr af forvandLingEn af dåSEr tiL kanyLEbEHoLdEr

097

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

098 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

Hvordan skal produktet fungere?

099

CASE â&#x20AC;&#x2030;3.4.4

100 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

case 3.4.5

Hvordan kan man fX SE, at bEHoLdErEn Er fyLdt op?

101

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

Yellowone Needle Cap Case 03

foto: Skitser på det grafiske udtryk til beskyttelseskrave.

102

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 3.5

grafik

YNC skal anvendes af mange forskellige brugere med lige så forskellig nationalitet og kulturel baggrund. Det var derfor vigtigt, at skabe et grafisk udtryk, der var til at forstå for folk fra hele verden. Dødningehovedet som symbol for død og fare har været anvendt i århundrede.28 Det er et af de mest alment forståelige symboler, som mange mennesker over hele verden kan forstå.

103

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

104 designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

case 3.5.1

moCk-upS mEd forSLag tiL grafik

105

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

Yellowone Needle Cap Case 03

foto: Skitseforslag på en beskyttelseskrave.

106

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

case 3.6

udvælgelse af designretning Under afprøvningen af de forskellige mock-ups med brugeren i konceptfasen, viser det sig, at det er nødvendigt at beskytte hånden under adskillelsesprocessen. I stressede situationer sker det nemlig, at personalet kan komme til at stikke sig selv med den brugte nål. Kanylebeholderen bør derfor have en form for beskyttelseskrave. En vigtig detalje, som kunne have været overset, hvis ikke konceptet var blevet afprøvet af brugerne. Den nye viden betød, at konceptet måtte justeres og testes igen af brugerne.

107

designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap case 03

108 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

CASE â&#x20AC;&#x2030;3.6.1

mock-up med beskyttelseskrave

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

AfprĂ¸vning af adskillelsesprocedure

109

CASE â&#x20AC;&#x2030;3.6.2

Yellowone Needle Cap Case 03

case 3.7

110

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

implementering

Det vigtigste krav til kanylebeholderen er, at den skal være selvforklarende i sin kontekst – altså for sundhedspersonale på klinikker og hospitaler. Krumningen på beskyttelseskraven er eksempelvis designet således, at man kan identificere advarselssymbolerne på den på afstand. Billedet overfor viser forskellen på de krumme og de lige kraver i forhold til synligheden og forståeligheden af advarselssymbolerne. Desuden ligger det krumme låg bedre over hånden end det lige låg, hvilket gør produktet lettere og bedre at anvende. I forbindelse med fremstillingen af YNC var designeren i tæt dialog med producenten SP-

Molding A/S og i særdeleshed med firmaets plastingeniører. Det er en dialog, som altid er vigtig i en designproces, hvor man som designer må sætte sig ind i materiale- og produktionsmulighederne. I YNC projektet måtte designeren eksempelvis justere formen, da ingeniørerne i første omgang meddelte, at den ikke kunne fremstilles i sin daværende form. Samtidig opfordrede designeren ingeniørerne til at eksperimentere med materialet og de normale rammer for produktionen, hvilket til sidst resulterede i et produkt, som alle parter var tilfredse med. SP-Molding A/S står stadig for produktionen af YNC.

advarselssymbolerne p책 en buet beskyttelseskrave.

111

foto: Billedet viser, at man tydeligst ser Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

112 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

FOTO: Fra idé til det endelige produkt. Undervejs i designprocessen, lavede designeren mange forskellige modeller, der blev afprøvet af brugerne.

case 3.8

og implementere det i virksomhedens strategi, eftersom virksomhedens ejerskab over for projektet ville have været større. YNC blev alene designet med brugerens behov in mente, ikke virksomhedernes. Desuden repræsenterede YNC en helt ny tankegang – og nye rutiner! – omkring håndtering af brugte kanyler og sprøjter, som også har krævet en vis accept og tilvænning. YNC blev i slutningen af 2011 licenseret til den danske virksomhed imakers international A/S, der samarbejder med danske Bestnet A/S, der står for salg og distribution af YNC på verdensplan.

yellowone needle cap • Vinder af INDEX: People’s Choice Award, 2007 • Optaget på The Museum of Modern Art’s Permanent Collection i New York, USA, 2009 • En del af Design Museum Danmarks permanente udstilling INDEX: Design to Improve Life • Permanent udstillet på MADU / Museo de Arquitectura, Diseño y Urbanismo, Mexico City, Mexico.

113

YNC så for første gang dagens lys i 2005. Siden da er det gule låg blevet fremstillet i små enheder og afprøvet i mere end ti lande, fordelt over tre kontinenter; Afrika, Nordamerika og Asien. Feedbacken fra brugerne har været positiv og interessen for produktet er overvældende. Der skulle dog gå hele seks år, inden YNC for alvor kom ud i verden for at gøre en forskel. En af grundene til den lange proces kan være, at YNC ikke er udviklet i samarbejde med en virksomhed, men som et afgangsprojekt fra Designskolen Kolding. Havde en virksomhed været involveret fra begyndelsen, ville det sandsynligvis have været lettere at ”sælge” konceptet

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

udrulning

114 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

yellowone needle cap

Yellowone Needle Cap Case 03

115

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Yellowone Needle Cap Case 03

outro Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

116

outro 5 gode grunde til at anvende design Ifølge Bruce Nussbaum, design- og innovationsredaktør på BusinessWeek og udnævnt til én af verdens 40 mest indflydelsesrige designtænkere, er der fem grunde til, at virksomheder og organisationer bør interessere sig for design:

outro

1. Design tager udgangspunkt i samtaler. Designmetoder observerer, integrerer, forestiller og foreslår løsninger. 2. På grund af den metodiske tilgang, fx brugerinvolveringer, skaber design autentiske og meningsfulde løsninger, der er værdsat af brugerne.

5. Design kan både reducere risici og håndtere større risici i udviklingen af nye produkter, services eller oplevelser. Kilde: BusinessWeek

117

4. Design kan i visse tilfælde visualisere mange mulige udfald og løsninger på baggrund af begrænset viden og dermed bidrage til at fremskynde beslutninger.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

3. Design kan abstrahere, dekonstruere og rekombinere. Design kan hjælpe med at se små problemer i en større kontekst.

118 Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

outro Innovation i organisationer Mette Strømgaard Dalby, Udviklingschef, Designskolen Kolding.

outro innovation i organisationer

Lidt om innovationsbegreber Fagligt taler man to typer af innovation: inkrementel og radikal. Det er ikke vigtigt, at kunne huske begreberne, men det er vigtigt at kende forskellen på de to. Inkrementel innovation er noget af det medarbejderne i en organisation er rigtig gode til, hvis der vel at mærke er et sted, man kan henvende sig til med sine forslag til

forbedringer samt lydhørhed og forpligtelse fra ledelsens side til at tage de gode idéer videre. Inkrementelle innovationer er nemlig de små gode idéer, der kan implementeres forholdsvist enkelt og dermed medvirke til at optimere virksomhedens arbejdsprocesser, kundeservices eller noget helt tredje. Radikal innovation er, ja radikalt anderledes og meget mere gennemgribende innovationer, som fx opdagelsen af hygiejnens betydning for patienters dødelighed efter lægelige indgreb, opfindelsen af penicillin eller etableringen af internettet, der globalt har ændret måden, vi mennesker kommunikerer på. Innovation oversættes nogle gange med nytænkning, men det er ikke en helt skarp definition, da nye idéer ikke nødvendigvis er lig med innovation. Kreativ tænkning er en forudsætning for innovation og det kreative potentiale og evnen til at få idéer bærer alle mennesker i sig, selvom det naturligvis falder nogle mennesker mere naturligt end andre. Men innovation er mere end bare at få gode idéer, det indbefatter også den noget sværere disciplin at få idéerne implementeret og ført ud i livet, så de netop medfører værdiskabelse, hvad enten denne værdiskabelse er økonomisk på virksomhe-

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Innovation er et begreb, der kan lyde meget vanskeligt og besværligt, fordi vi jo stifter bekendtskab med de succesfulde innovationer retrospektivt, altså når det hele har fundet sted og er blevet vurderet som en succes. Det betyder også, at ingen ser rodet, usikkerheden og de mange iterative (gentagende) processer, der er en naturlig del af at arbejde med innovation. I dag kan alle jo se det geniale i vindmøller, internettet, facebook, computeren etc., men pionererne inden for de forskellige felter oplevede ikke samme medvind, mens innovationsprocessen stod på. Tænk blot på en lille ting som postit blokkene, der har gået sin sejrsgang i de fleste kontormiljøer: oprindeligt var post-it limen,

der kan bruges igen og igen, et fejlslagent projekt, der først senere fandt sin anvendelse, da andre øjne så mulighederne i den nye papirlim, der ikke kunne lime ordentligt. Det kan således være svært for det enkelte individ at vurdere egne ideer og oftest er innovationsarbejde en holdindsats, da idémennesker sjældent er de bedste til at trække det tunge læs med at implementere idéerne. Der er således ikke nogen mennesker i en organisation der pr. definition er udelukket fra innovationsarbejde, men det er klart, at forskellige kompetencer skal anvendes i de forskellige dele af innovationsprocessen: folk med evnen til at tænke skævt og krøllet gør sig i sagens natur bedst i den første del af processen, mens dem med evnen til at skabe strukturere, ordne og organisere omvendt gør sig bedst i sidste del.

0119

Innovation er et af tidens helt store buzz-words. Det er positivt, fordi innovation er en væsentligt forudsætning for ny værdiskabelse og en af de kompetencer, som vi i vores højtlønnede del af verden kan og skal være konkurrencedygtige på. Men når man nævner (politiske) buzz-words, må man naturligvis også nævne det negative, nemlig at disse meget populære begreber har det med at blive, måske ikke decideret upopulære, men i alle fald umoderne – og så er vi jo lige vidt.

outro innovation i organisationer Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

0120

dens bundlinje eller socialt i form af forbedrede arbejdsbetingelser. Et eksempel på en social innovation er Thorkil Sonnes IT-virksomhed ”Specialisterne”, der hovedsageligt ansætter itkompetente autister. En gruppe, der har nogle særlige forudsætninger, der normalt vil gøre dem svære at integrere på arbejdsmarkedet, men også en gruppe, der besidder væsentlige kompetencer, såfremt man forstår at skabe de optimale rammer for dem. Det giver sig selv, at ”Specialisterne” er et godt eksempel på en ”win-win” situation , idet disse mennesker får et meningsfyldt arbejdsliv og samtidigt ligger de ikke samfundet til last, som de traditionelt kunne gøre, fordi ingen har magtet at sætte sig ind i deres særlige behov og udnytte deres potentiale. Den brændende platform Men hvad skal der så til for at skabe innovation? I Thorkil Sonnes tilfælde var det en personlig vinkel, der var afsættet, nemlig en søn, der blev diagnosticeret med infantil autisme og en forælder, der havde svært ved at se en fremtid for sig på hans søns vegne. Oversat til mere generelle termer, er en ”brændende platform” således et godt udgangspunkt og det samme

er et personligt ønske om at ændre på tingenes tilstand. Men mindre kan også gøre det, for ”innovation i øjenhøjde” hos medarbejdere handler om at ændre de daglige arbejdsbetingelser til det bedre til gavn for både sig selv og andre. For nogle er det ønsket om berømmelse og økonomisk succes, der driver værket, men for langt de fleste entreprenante innovatører er det en brændende platform, der sætter det hele i gang, fx ønsket om at give så mange som muligt adgang til information på nettet, hvilket resulterede i søgemaskinen Google, der må betegnes som en verdensomspændende succes. I en sidebemærkning skal det nævnes, at Googles medarbejdere ikke bare har lov, men pligt til at bruge 20 % af deres arbejdstid på at udvikle deres viden, ideer og mærkelige indfald. Ganske enkelt fordi, man hos ledelsen på Google ikke mener, at arbejde og leg behøver at udelukke hinanden. Pointen er ikke, at kirurgerne på sygehusene nu skal til at lege, mens de opererer, men snarere at udvikling er en forudsætning for alt. Tænk blot på det lille barns drift efter bogstaveligt talt hele tiden at tage det næste skridt. I dag går udviklingen så hurtigt, at vi er nødt til at bevæge os for overhovedet at blive på samme sted. Tænk blot på vores danske vel-

færdssystem, der er under hårdt pres pga. ændrede samfundsstrukturer. Selv hvis vi vælger ikke at skære i sygehusenes og kommunernes budgetter, vil vi stå med uløselige udfordringer, fordi udfordringerne er komplekse og mangefacetterede. Vi skal ikke nødvendigvis tænke i mere velfærd, men i at skabe bedre velfærd – og en innovation af hele systemet er en forudsætning. Hvorfor er innovation så svært? Når vi ved, at innovation er at skabe værdi enten i en økonomisk eller social kontekst, altså forbedringer lige dér, hvor man har sine kompetencer og virkelyst, hvorfor sker det så ikke i et større omfang? Hvorfor er innovation så svært at arbejde med? For det første, agerer mange mennesker i en dagligdag, der er presset og hvor begreber som LEAN-processer, arbejdsoptimering og bundlinje, gør det svært at frigive ressourcer til at tænke de gode idéer. Men det er også en dårlig undskyldning. For det rigtigt svære er at ændre det mind-set eller den tankegang, som vi har tillært os i vores arbejdsog voksenliv. Et mind-set, der helt af sig selv opstiller barrierer, hvor der måske slet ikke er nogen. Hvor vi som voksne ansvarlige, profes-

outro innovation i organisationer

Innovation foregår således både ”top-down” og ”bottom-up” – både topledelsen, mellemlederne og frontpersonalet skal anerkendes for at arbejde med nytænkning. Lige så vel som man ikke bare kan kalde en god idé for innovation, når den ikke er implementeret, ført ud i livet og vurderet, kan man heller ikke skabe en innovationskultur, hvis man ikke kan implementere en strategi herfor blandt medarbejderne. Forgyldt tale, nedskrevne visioner og strategiplaner er ikke nok, der må handling til. Som tidligere nævnt er arbejdet med innovation en tværfaglig indsats der nyder godt af forskellige kompetencer, kulturelle og kognitive præferencer, men arbejdet med innovation går også på tværs af hierarkier, afdelinger og traditionelle fagdomæner. Og det er naturligvis her udfordringen – og guldæggene – ligger.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

At skabe en innovationskultur At ændre på medarbejdernes evne og lyst til at stille de skæve spørgsmål og dele deres viden med andre er i høj grad et ledelsesproblem og til dels et systemproblem. Når det er så vanskeligt at samarbejde på tværs, fx mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, skyldes det ikke nødvendigvis ulyst fra de involverede parter, men også forskellige incitamentsstrukturer hos de forskellige parter– og en manglende tolerance overfor anderledes tænkende. Når ansatte i en organisation har svært ved at finde rum for at arbejde med de gode idéer, få feedback eller ikke anerkendes for arbejdet hermed, er det ledelsens ansvar. Med andre ord er det ledelsens ansvar at skabe en kultur for innovation i organisationen. Når kulturen er til stede, vil medarbejderdreven innovation kunne blive

til mere end et buzz-word. Hvis ikke, sker der dét, som en af pionererne indenfor innovation, Peter Drucker, udtrykker således: ”Kultur spiser strategi til morgenmad”, netop fordi kultur ikke sådan lige er at forandre.

0121

sionelle mennesker har lært, at det er bedre at lade være med at stille ”dumme” eller undrende spørgsmål af frygt for at blive afsløret som uvidende. Hvor vi føler ejendomsret overfor vores idéer og holder på dem i stedet for at dele dem med andre og dermed kvalificere dem yderligere.

fakta litteratur og referencer Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

122

fakta litteraturliste og referencer Her finder du forslag til litteratur og hjemmesider, der kan give dig yderligere indblik i designtĂŚnkning og designmetoder samt konkrete vĂŚrktĂ¸jer, der kan hjĂŚlpe dig videre i dit arbejde med at skabe innovation i hverdagen.

fakta litteratur og referencer

Christian Bason: ”Velfærdsinnovation - Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor”, Børsen, 2007.

invia.nu INIVA er Region Syddanmarks Enhed for Velfærdsinnovation. INVIA arbejder med at forvandle idéer fra brugerne, dvs. medarbejdere, patienter, pårørende, borgere, producenter o.l., til brugervenlige og bæredygtige velfærdsløsninger. Har du en god idé? Så send den til INVIA.

Erhvervs- og Byggestyrelsen: ”30 innovationsmetoder - en håndbog”, 2010. Bogen kan downloades på www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/ metodesamling_til_bdi. Eva Tersbøl og Betina Ringby (red.): ”Tænk Anderledes”, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2009. Innovation Center Copenhagen: ”Kommunal nytænkning - en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser”, 2011. Bogen kan downloades eller bestilles på www.icph.dk/bog. Mette Volf: ”Design - proces og metode”, Systime, 2009.

innovationsguiden.dk Innovationsguiden hjælper medarbejdere og ledere til at få flere og bedre ideer og involvere brugere i udviklingen af nye offentlige løsninger. Guiden er udviklet af Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og de tre ministeriers innovationsenhed, MindLab. ddc.dk Dansk Design Center er et videncenter for design. Centeret udvikler og formidler viden om design og arbejder for at fremme brugen af strategisk design i virksomheder og institutioner. På hjemmesiden finder du bl.a. DIN-modellen, en guide til designdreven innovation.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Hjemmesider

0123

Litteratur

fakta fodnoter

1) Læs mere om INVIA på www.invia.nu.

124

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

2) Dansk Design Center: ”Designdreven innovation. Guide til brug af DIN-modellen”. DIN-modellen er en guide til udvikling af bedre løsninger gennem en designdreven tilgang. Guiden kan downloades på www.ddc.dk/din.

fakta fodnoter

3) Metoden, der på engelsk kaldes ”Cultural Probes”, er udviklet af Bill Gaver, Tony Dunne and Elena Pacenti, tre forskere fra Royal College of Art i London. Metoden beskrives i magasinet Interactions, bind 6, 1. udgave, januar/februar, 1999, ACM New York, USA. 4) Ellen Sandahl Sørensen: ”Bedre Mad Til Syge. Implementering Af Ernæringsscreening På Sygehus”, Nordic School of Public Health, 2007. 5) Sundhedsstyrelsen: ”Medicinske patienters ernæringspleje - en medicinsk teknologivurdering”, 2005. 6) Sundhedsstyrelsen: ”Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister – Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko”. Vejledningen kan downloades på www.sst.dk/publ/ Publ2005/CFF/Bedre_mad_vejl/Vejl_bedre_mad.pdf 7) Eksperter fra Den Nationale Kosthåndbog (www.kostforum.dk), heriblandt interview med chef for kostfaglig afdeling i Kost- og Ernæringsforbundet Judi Olsen.

fakta fodnoter

10) Kjeld Møller Pedersen: ”Rene hænder redder liv for 17 milliarder”. Artiklen kan downloades på http://politiken. dk/debat/analyse/article713244.ece. 11) MRSA (Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus) er en særlig gul stafylokok bakterie. MRSA trives godt på sygehuse og plejehjem. Bakterien spredes let, specielt via fysisk (hånd)kontakt mellem patienter og personale. Smitten øges, hvis patienten har sår eller bestemte hudsygdomme, såsom eksem. Anlagte katetre kan også øge smitterisikoen. 12) Bettina Lundgren og Flemming Skovsgaard: ”Ren, lidt ren eller beskidt? Om hygiejne i almen praksis”, oplæg på ”Læge Dage”, november 2009. Materialet kan downloades på www.laegedage.dk/kurser/164/. 13) Sussie Laustsen og Brian Kristensen: ”Håndhygiejne i sundhedsvæsenet – anno 2007”, Ugeskrift for Læger, 169/48, 2007. 14) Afdelingerne blev i 2010 flyttet til Herlev Hospital.

21) PATH – eller Program for Appropriate Technology in Health – er en anerkendt non-profit organisation inden for sundhedsteknologi fra USA. Se mere på www.path.org.

16) Sundhedsstyrelsen: ”Forbedring af håndhygiejnen på danske sygehuse – Et videndelingprojekt”, 2008. Materialet kan downloades på www.sst.dk/publ/ Publ2008/Tilsyn/Haandhygiejne/Haandhyg_DKsygehus_2008.pdf.

22) American Nurses Association: ”Independent Study Module. Needlestick Safety and Prevention”. Artiklen kan downloades på www.who.int.

17) Beregningen er foretaget af Hans Jørn Kolmos, prof. overlæge, dr. med., klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) og præsenteret på Hygiejnekomiteens Årsmøde i 2005 på OUH. 18) Det endelige produkt er i skrivende stund ved at blive implementeret. Det er derfor ikke muligt at vise det endelige produkt af hensyn til de involverede parter i projektet og forhold omkring designrettigheder og patent. 19) World Health Organisation: “Giving Safe Injections”. Publikationen kan downloades på www.who.int/entity/ immunization_training/resources/en/safeinjections.pdf. 20) World Health Organisation: “Safety of Injections - Global Facts & Figures”. Materialet kan downloades på www.who.int/injection_ safety/about/resources/en/FactAndFiguresInjectionSafety.pdf.

23) Mads Krøll Christensen og Nana Vogelbein: ””Beskidte” stik- og snitskader rammer årligt tusindvis af sygeplejersker”, i Synergi, maj 2009. Artiklen kan downloades på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, www.dsr.dk. 24) www.stikboksen.dk 25) Region Hovedstaden: ”Det sidste stik – undgå stikskader”, i Hovedsagen, nr. 10, 12. september 2008. 26) Læger uden Grænser: ”Design of a Reusable Sharps Container”, i Design for the World, 2002. 27) Rexam: Oplæg på Messe Düsseldorf, 2011. Oplægget kan downloades på www.messe-duesseldorf. de/save-food/doc/Praesentation_Jung.pdf. 28) Den engelske dramatiker Shakespeare brugte bl.a. dødningehovedet som symbol på død og fare i Hamlet, som han skrev i 1601. Dødningehovedet blev senere brugt som symbol for pirater – og dermed i fare – i 1700-1800-tallets skønlitteratur. www.denstoredanske.dk.

Designmetode i praksis Inspiration til innovation i sundhedssektoren

9) Patientsikkert Sygehus: ”Fakta om Patientsikkert Sygehus”. Materialet kan downloades på www.sikkerpatient.dk.

15) Interview med Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd., Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.

0125

8) WHO – World Health Organisation: ”The global burden of health care-associated infection”. Materialet kan downloades på www.who.int/entity/gpsc/5may/media/ infection_control_webinar_19012010.pdf.

DK:LAB

Designmetode i praksis – Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Inspirationsbogen Designmetode i praksis – Inspiration til innovation i sundhedssektoren belyser, hvordan designværktøjer og -metoder kan skabe innovation i sundhedssektoren. Bogen er målrettet studerende og medarbejdere i sundhedssektoren og fortæller gennem tre konkrete cases, hvordan designtænkning og designmetoder kan gøre en virkelig forskel på sundhedsområdet. Designmetode i praksis – Inspiration til innovation i sundhedssektoren synliggør fordelene og mulighederne i at anvende design med det mål at inspirere studerende og medarbejdere til at tage de første skridt mod at sætte innovation på skemaet og i hverdagen, ved at se på arbejdspladsen og arbejdsgange med nye øjne, stille spørgsmål og udpege udfordringer.

Designskolen Kolding Aagade 10 6000 Kolding www.designskolenkolding.dk