Koncept for udeskolerum på Hørup Centralskole, Sønderborg Kommune

Ude skole rum i Hørup

Koncept for udeskolerum på Hørup Centralskole, Sønderborg Kommune

Udarbejdet af Lab for Leg og Design, Designskolen Kolding

Januar 2023

Indholdsfortegnelse

Intro

Baggrund og formål

Metode og tilgang

Templates til taskforce

Udeskole vision

Udeskole definition

En legende fagfaglig udeskole-praksis

Udeskolerum

Læseguide til udeskolerum

Konceptoverblik

- Eksisterende omgivelser

- Mellemrummet

- Op og ned

- Magien

- Colosseum

- Væksten

- Chille træet

- Hvirvelbanen

Udeskole praksiseksempler

Udeskole diagram

Anbefaling

Referencer

Intro

Fase 2 af udeskoleprojektet på Hørup Centralskole

Efterår 2022 - Vinter 2023

Konceptet er udarbejdet af:

Designskolen Kolding

Pia Viuff Schytz

Maria Lyndgaard Petersen

Emilie Bech Jespersen

Karen Feder

I samarbejde med:

Sønderborg kommune

Maj Britt Andreasen, Vidensbyen

Suzanne Jagd, Vidensbyen

Hørup Centralskole

Julie Maria Gronwald-Jørgensen

Lotte Christensen

Medarbejdere og elever i

2.A, 4B og 7.Y samt specialklasserne

Fra en samskabelsesøvelse med eleverne i 2.A

Designskolen Koldings Lab for Leg og Design har i 2022 udarbejdet en rapport, der udpeger potentialer for at nytænke og udvikle Hørup Centralskoles udearealer til understøttelse af udeskole som undervisningsmetode. I dette konceptforslag bygger vi videre på rapporten fra 2022, som vi har suppleret med brugerinvolverende processer med lærere og elever fra Hørup Centralskole, for at kunne komme nærmere skolens vision om at praktisere udeskole på skolens områder og derigennem styrke børnenes udvikling og læring ved aktivering af udelivets muligheder.

Vi anvender ordet koncept som en sammenfatning af den viden og de mulige løsningsforslag, som projektet indtil videre har akkumuleret. Næste skridt er at understøtte en praksis, som er virkeliggørelsen af det tænkte - i dette tilfælde udeskolerummene og udeskole-tilgangen til undervisning og læring. Det er gennem praksis, at konceptet skal udfolde sig for at skabe værdi og leve på Hørup Centralskole.

Koncept fra latin conceptus ‘tanke, begreb’, afledt af concipere ‘opfatte, begribe’. Praksis fra græsk praxis, afledt af prattein ‘udøve, gøre’ [1].

Sønderborg Kommunes evaluering af undervisningen under corona-pandemien samt ønsket om at integrere en praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning er en del af konceptet. Elementer fra konceptet kan i sammenhæng med forundersøgelsen fra 2022 danne rammen om en udvidet tilgang til udeskolerum for hele Sønderborg Kommune under navnet Udeskolerum. Konceptet er udarbejdet med henblik på faglig og rumlig videreudvikling samt til brug ved fondsansøgninger.

[1] Den danske ordbog, ordnet.dk, opslag ”koncept” og ”praksis”, nedtaget d. 24.10.2022.

Sønderborgs interne analyse fra 2021 benyttet i forundersøgelsen

Metode og tilgang

Processen tager udgangspunkt i Designskolen Koldings 6C designproces-model, hvor idégenerering og det at skabe et konceptforslag baserer sig på Fase 2 ud af fire faser:

Fase 1: Indsamle og forstå

Fase 2: Udtænke og skabe

Fasen med idégenerering og konceptudvikling fortsætter og videreudvikler arbejdet fra forundersøgelsen (se bilag) ved at:

- Inddrage børn og voksnes perspektiver ligeværdigt i en idéudviklingsproces, for at sikre mest mulig relevans af processen og konceptforslaget.

- Adressere barrierer og muligheder, for at børn og voksne kan udnytte området bedst muligt i idéer og forslag

- Idégenerere på brugen af udeområder sammen med medarbejdere på baggrund af deres oplevelser og erfaringer fra udeområdet og udeskole-aktiviteter.

- Skabe opmærksomhed, refleksion og engagement hos alle involverede for mere og bedre udeskole

Vi baserer alle vores metoder og processer på en børnecentreret designtilgang, som er udviklet og forfinet i regi af Designskolen Koldings Lab for Leg og Design (Feder, 2020) . Denne tilgang sikrer en forståelse for den eksisterende hverdagspraksis og brugernes perspektiver, som er grundlaget for et bæredygtigt udeskole-koncept og en vedvarende praksisændring på Hørup Centralskole.

Vi har konkret arbejdet med den samlede lærergruppe samt en mindre gruppe lærere, som vi har valgt at kalde taskforce for udeskole. Derudover har vi arbejdet med 2.A, 4.B og 7.Y., altså en klasse fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Herunder følger en ganske kort opsummering af de brugercentrerede processer, der sammen med forundersøgelsen danner grundlag for konceptet:

Lærergruppen på Hørup Centralskole

For at få lærerne til at reflektere over barrierer og muligheder i forhold til lokale uderum fik vi lærergruppen med på en opdagelsesrejse, hvor de skulle erobre nyt land. Metaforen, vi brugte, var opdagelsesrejse/kolonisering, hvor lærerne skulle søge ud for at kunne starte på ny og gøre op med gamle vaner og traditioner, i dette tilfælde relateret til klasselokalet og den gældende undervisningspraksis. Lærerne blev inddelt i grupper, stillede sig klar ved en linje udenfor med fire flag og løb ud for at erobre uderummene ved Hørup Centralskole. De skitserede rumlige muligheder og beskrev eksempler på undervisningsforløb på deres erobrede land samt præsenterede for resten af lærergruppen. Resultatet blev konkrete skitser, til hvordan almene udendørs områder kan anvendes og aktiveres til værdifulde udeskolerum.

2.A og 4.B

I 2.A og 4.B mødte vi op i klasserne med et kæmpe rullebord af materialer. Vi ville gerne have børnene til at bygge prototyper på ‘udendørs undervisning’. Vi varierede opgaven for at tilpasse den børnenes alder. Børnene blev delt ind i grupper og trak et billede af et udeområde, som de skulle designe til henholdsvis en dansktime i 2. klasse og en matematiktime i 4. klasse. (Se billederne for eksempler på børnenes prototyper). De byggede eksempelvis rutsjebaner med stavelser og armgang med tal. Børnene blev også opfordret til at anvende materialer fra naturen.

7. Y

I 7.Y skulle børnene også bygge prototyper, men her rammesatte vi opgaven til en festivalkontekst. Efter en inspirations-session med videoer og stemninger fra forskellige festivaler og festivaltyper fik de til opgave at trække et fag og bygge en festival med faget

i centrum og på den måde designe aktiviteter og faciliteter til de enkelte fag.

Taskforce for udeskole: Vi har anbefalet en taskforce på Hørup Centralskole, som er etableret og godt i gang med at udvikle en fælles taksonomi og didaktik for udeskole på Hørup Centralskole. Taskforcen har givet feedback på koncepterne og fået værktøjer baseret på arbejdsmetoder fra Lab for Leg og Design til det videre arbejde. Taskforcen fungerer som lokale ambassadører for udeskole og sikrer de fortsatte eksperimenter med uderummene, det vil sige udvikling og afprøvning af nye måder at bruge uderummene på sammen med børnene. Task Forcen består af et tværfagligt team på tværs af klassetrin.

2.As præsentation af ideer for specialklassen

Templates til taskforce arbejde

Ude skole i Hørup

Udeskole øvebane for nye rammer og tilgange

Når man er vant til at gøre noget, kræver det meget at handle anderledes og begynde at øve noget nyt.

1:1 Eksperimenter med udeskolerum

For at styrke diversiteten omkring udeskole, er der et stort potentiale at etablere en eksperimenterende byggebase, hvor materialer, genbrug m.v. kan danne grundlag for nye tings opståen i en større skala end hvad der lader sig gøre indendørs. Det betyder at med en sådan base også kan bygge direkte til udeskole faciliteter sammen med jeres elever.

1:1 Eksperimenter med udeskolerum

Eksperimenter/

Ude skole i Hørup

Facilitér en Margretheskåls leg

En legende tilgang til at høste ideer fra jeres kollegaer hvor de sammen i en gruppe kan udforske nye måder at lave udeskole på omkring jeres udendørs arealer.

En fagkombination

Et udendørs sted +

Gameplan for udeskole i Hørup

Målet med Gameplanen er at have en ramme for udvikling af både praksis og udeskolerum der taler ind en overordnet vision og mission. Så kan nemmere kommunikere hvem I er, hvad vil og hvordan I vil opnå det

FASER FOR AKTIVITETER

EFTERÅR VINTER FORÅR SOMMER

MISSION(ER)

VISION

Ude skole

Hørup

Kontaktperson: Emilie ej@dskd.dk

Ude skole i Hørup

Brainstorm på udeskole tværfaglighed

Brug ide-ku modellen kender fra idegenerering med børnene september

Ude skole i Hørup

?

ex. at være udeskole og derigennem styrke børnenes udvikling og læring ved aktivering af udelivets muligheder.

Kontaktperson: Pia ps@dskd.dk

Metode afprøvelse / Refleksiv udeskole praksis

Frem for at teste elevernes færdigheder, som det sker med læringsmål, er tilgangen til en værdifuld udeskole praksis at fokusere på hvordan eleverne bidrager til fællesskabet og hvordan de deltager aktiviteterne Altså hvor høj grad medarbejdere kan observere at børnene er stand til at handle anderledes end før de var med udeskole forløbet.

Denne refleksive praksis vil vi gerne understøtte igennem denne metode, hvor målet er at høste viden om hvordan udeskole værdier helt grundlæggende tilvejebringer læring, der kan blive et tillæg til læringsmålene.

Hvad/ Læringskompas template til opbyggelse af en refleksiv udeskole dialog med elevgruppen

Hvordan/ Ved opstart af en udeskole lektion udfyldes læringskompasset dialog med børnene, efter de har fået en introduktion til dagen.

Ude skole i Hørup

Kontaktperson: Pia ps@dskd.dk

Til slut genbesøges læringskompasset. Eleverne trænes at vurdere egne og andres arbejde og have en dialog om hvad der gik som forventet og muligheder og udfordringer der opstod. Vi kalder det en dialogisk refleksion. Skriv efterfølgende egne lærer refleksioner ned. Kontaktperson: Maria mlp@dskd.dk

I takt med at udeskole konceptet har udviklet sig, har visionen ændret sig. Den oprindelige vision bag dette konceptforslag var forankret omkring at styrke børnenes udvikling og læring.

Vi har gennem vores research og arbejde med lærerne og eleverne fundet at udeskole visionen skal favne samspillet mellem lærere og elever, som vi mener er afgørende for, at udeskolen forankres og udvikles. Vi uddyber denne tænkning i afsnittet “en legende fagfaglig udeskole-praksis”.

Visionen er således nu:

At udvikle et konceptforslag, der nytænker og udvikler Hørup

Centralskoles udendørsområder, så de støtter op om skolens

vision om at være udeskole og derigennem styrke børnenes udvikling og læring ved aktivering af udelivets muligheder, hvor elever og ansatte i samspil skaber en vedvarende, legende udeskole-praksis.

At udvikle uderummene er ét ben i at understøtte en udeskolepraksis, men de fagprofessionelles evne til at tænke forløb ud af de klassiske undervisningskontekster og vante formler kræver i høj grad en legende tilgang til planlægning og større inddragelse af elevernes inputs. Denne tilgang er også i tråd med den forståelse og definition, som vi anvender til udeskole, beskrevet i det følgende.

Udeskole vision

Samspillet imellem elev og medarbejder er et centralt element i en fagfaglig udeskole praksis, der bygger på fælles undring og flere spørgsmål end svar fra medarbejderens side. Se mere under En legende fagfaglig udeskolepraksis s. 11-13.

Igennem eksperimenter og brug af legende og abstrakte elementer (der kan fortolkes og bruges på mange måder) flytter det på elevernes bevægelses- og tankemønstre for derigennem at invitere til nye læringer og indsigter. Se mere under Praksis-eksempler s. 34-35.

Aktivering af uderummets muligheder med højt til loftet og vind og vejr er en stærk pendant til den klassiske klasselokale. Udeskolerummene favner aspekter fra makerspace kulturen, urbane rum/ legepladser og oplevelsesarenaer hvor deltagerne sætter sig selv i spil. Se mere under Udeskolerum s. 14-17.

Udeskole definition

I forundersøgelsen fremgår en gennemgang af udeskole fænomenet og kan læses i bilaget. Her har vi valgt at indsætte definitionen, da den lægger til grund for konceptet. Ifølge litteraturen kan udeskole have flere gavnlige effekter på børns trivsel og højne skoleelevers kognitive, sociale og fysiske evner. Udeskole er en måde hvorpå elever kan lære at forstå det samfund de omgiver sig med, og dermed en måde at gøre læringen relevant og række længere ud i fremtiden (Bølling, 2019; Barfod & Daugbjerg, 2018). Vi vælger at anvende nedenstående citat som vores definition, hvor udeskole beskrives som en metode, hvor skolen åbner sig med det omgivende samfund, naturen og kulturen og hvor elevernes krop og sanser kommer i spil og kreativitet og aktiv deltagelse er centrale begreber:

”Udeskole er en undervisningsmetode, hvor skolen åbner sig mod det omgivende samfund og inddrager naturen, kulturen og samfundet i skoledagen. Udeskole er en integreret del af et sammenhængende undervisningsforløb, hvor dele af undervisningen flyttes ud i nærmiljøet, med udgangspunkt i faglige mål og med regelmæssige aktiviteter både ude og inde. Udeskole bidrager til, at eleverne gennem krop og sanser får personlige og konkrete erfaringer med fagenes fænomener, metoder, perspektiver og anvendelse. Der lægges vægt på kreativitet samt undersøgende og praktisk arbejde” (Hald, 2020, s. 17)

Fra en samskabelsesøvelse med eleverne i 2.A. Ude-dansk.

En legende fagfaglig udeskole-praksis

”Det må godt være noget voldsomt. Vi er gået i gang med små katapulter. De kommer automatisk ind i at få den til at skyde endnu længere. Det er fedt der her mand… se jeg ramte lige Lasse i baghovedet, mand! Uden de opdagede det har de lært en del, og det elsker jeg simpelthen.”

(Lærer på Hørup Centralskole)

Leg og læring på Hørup Centralskole I vores arbejde med Hørup Centralskole har vi stiftet bekendtskab med lærere, der arbejder i overensstemmelse med den undervisningsmetode, som udeskole er. (Se også definitionen på s. 9). Eksperimentet med katapulten i citatet ovenfor er et godt eksempel på en legende udeskole-praksis. Samtidig har vi oplevet en del lærere, der efterspørger en bus, så de kan komme på tur væk fra skolen og ud i samfundet eller efterspørger en pavillon, så undervisningen kan foregå uden for eller ønsker klassiske legeplads elementer til børnene i frikvartererne.

Vi ønsker med det koncept, som vi præsenterer, at puste til dikotomien mellem læring og leg og gøre udeskole-metoden gældende i flere fag og skematimer. En bus er en god idé til ekskursioner, en klassisk legeplads til frikvartererne er fed at have ligesom pavillon med stole, kateder og tavle alle kan være nyttige elementer i en udeskole, men disse elementer skaber ikke i sig selv en udeskole-praksis i tråd med definitionen for udeskole. Det handler ikke om at flytte børn og voksne ud af klassen for derefter at gøre præcis det samme eller opretholde distancen mellem skolen og det omgivende samfund med en bus som bindeled, eller fortsat skelne mellem leg og læring.

En legende udeskole-praksis forener disse elementer, hvor det fagfaglige bliver sat i spil i relation til det omgivende samfund, og fagets metoder bliver genstand for kropslige og sanselige eksperimenter i skabende processer. Vi vil med konceptet gerne inspirere til en legende fagprofessionel udeskole-praksis. Det kræver, at de fagprofessionelle øver sig og deler de gode erfaringer med hinanden. Hvor lykkes man særligt godt med at lade det fagfaglige komme i spil? Og hvordan accepterer man, at den legende tilgang, hvor tingene udvikler sig, der opstår fejl og der kommer en heftig regnbyge alt sammen er en naturlig del af læreprocessen?

En legende fagfaglig udeskole praksis

Det, som legen kan i vores udeskole-koncept, er at legitimere både børn og voksnes eksperimenter med uderummene og undervisningsformerne og for en stund sætte (for)målet på pause (Gudiksen & Skovbjerg, 2020). Legen udfolder og udvikler sig med afsæt i børnenes egne initiativer og perspektiver på verden. Legen ændrer på positioneringerne med sine kvaliteter, så lærerne går fra en styrende til en faciliterende rolle, og børnene fra en passiv til en deltagende rolle. Legen bliver ikke et middel til målopfyldelse, men en måde hvorpå man kan ændre på de eksisterende roller og konventioner i en skolekontekst og give plads til nye måder at tænke skole og læring på.

“Udeskole arbejder med bevægelsen inde – ude – inde. Inde arbejder klassen teoretisk med lærestoffet – og forbereder turen ud. Ude arbejder eleverne praktisk med konkrete aktiviteter, som anskueliggør lærestoffet direkte. Tilbage i klasseværelset er der tid til refleksion, bearbejdning og evaluering af det lærte.” (Skoven i skolen, 2022)

Udeskole handler ikke om at fjerne de gode elementer, som klasselokalet har, men i langt højere grad at træne lærernes fornemmelse for, hvilke aktiviteter, der egner sig til hvad. Udeskole kan desuden skabe andre og flere deltagelsesmuligheder for elever med og uden særlige undervisningsbehov, fordi det bliver muligt at lade kompetencer komme i spil, som normalt vil forstyrre i et stillesiddende klasselokale (Bærenholdt, 2020b).

Når omgivelser og evalueringsformer inviterer til legende praksis Uderummene skal invitere til, at lærerne tør lege med deres fagprofessionelle praksis, men det kræver meget at opbygge erfaring med udeskolerummene og sætte dem i spil i forhold til elevernes læring og det faglige indhold. Lærerne skal turde stå

i det åbne og opøve erfaringer med koncepterne. Det kræver øvelse for mange professionelle at arbejde på nye måder i en skole, der er præget af målorientering.

“I skolen har vi eksempelvis haft meget travlt med at måle eleverne, mens vi har vendt ryggen til verden. Så måske har vi brug for en anden og under alle omstændigheder supplerende tilgang til alt måleriet.” (Tanggaard, 2022, Skolemonitor) Med udeskole bevæger vi os væk fra de ”rigtige svars pædagogik” og henimod at lære både de fagprofessionelle og børnene og eleverne, at svaret måske findes et andet sted, end de troede i udgangspunktet (Tanggaard, Feder, Lyndgaard, Grøn, 2022). Udeskole skal ikke stå i modsætning til høj faglighed, men være et gennemgående element i elevernes læring, der underbygger de gode relationer, tværfaglighed, kropslig læring, stimulerer fantasi og virkelyst.

“Det kan give os håb om en bedre verden, og hvis eleverne får mulighed for at bruge deres fantasi og skabe universer både inde i hovedet og ude på marken, hvis de får mulighed for at få indflydelse på undervisningen, hvis deres initiativer også anerkendes, eller hvis de blot får mulighed for at tænke sig om, så bygger vi fundamentet for, at vi kan forestille os, at verden kan indrettes anderledes end for nuværende.”

(Tanggaard, 2022, Skolemonitor)

Udeskole kan ikke måles ud fra de samme kriterier, som den klassiske undervisning. Relationerne og de nye deltagelsesmuligheder kan gå på tværs af traditioner for undervisning, men måleinstrumenterne skal forfines for at kunne begribe, hvad det er Lasse lærer, når han bliver ramt lige i baghovedet af en katapult, der skød lidt længere end de andre og

hvorfor gjorde den det? Da alle børnene bidrog til fællesskabet, og alle bidrog til undervisningen og forstod sammenhængen og forbindelsen til verden.

Vi har i arbejdet med konceptets tilblivelse anvendt modeller fra EU projektet Play User Lab (2016-2020) eksempelvis

Læringskompasset, der baserer sig på en dialogisk evalueringsform, men lærerne havde svært ved at anvende modellen, da sprogbrugen er designet til voksne og ikke børn. I stedet initierede modellen en snak omkring en fælles taksonomi for udeskole på tværs af fag og indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi oplevede store forskelle mellem indskoling, mellemtrin og udskoling i forhold til at turde eksperimentere og lege, da kravene til elevernes faglige kunnen øges i takt med klassetrinene. Udeskole-konceptet kan være en måde at styrke forholdet mellem klassetrinnene både børn og lærere imellem og særligt forståelsen af, at der finder læring sted, om end den ikke er direkte overførbar til fællesmålene.

Anvendelsesorienteret undervisning

At bedrive udeskole handler ikke om at glemme sin faglighed. Tværtimod skal det faglige indhold være styrende for, hvilke koncepter der kommer i spil og hvorfor. Udeskole læner sig i høj grad op ad praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning (eller omvendt), men med den tilføjelse, at kroppen og sanserne skal medtænkes. Praksisnær- og anvendelsesorienteret undervisning baserer sig på følgende principper:

- Oversætte fagets formål og de faglige mål til hverdagssprog.

- Forbinde formålet og de faglige mål med problemstillinger fra hverdagen.

- Gøre de faglige mål mere enkle.

- Forbinde formålet og de faglige mål i større sammenhænge, der afspejler sig i verden.

- Forbinde formålet og de faglige mål med en aktuel kontekst.

Det er vigtigt, at der samles op på de gode erfaringer. Det at blive ramt af katapulten gjorde nas, men er også en måde at aktivere og motivere eleverne til at lege med fysiske love, som sættes i forbindelse med fagfagligt indhold om eksempelvis energiformer og hastighedsberegninger, som kan leges ind kropsligt og i samspil med omgivelserne og materialerne, der er til rådighed.

Praksisnær-og anvendelsesorienteret undervisning, 2022

Udeskolerum

En fusion af 3 rumlige arenaer

Udeskole bygger på forskelligartede kvaliteter, jf. definitionen for udeskole, hvor kreative, sanselige og eksperimenterende undervisningsformer kommer i spil. Det stiller krav til fremtidens udeskole-rum, der skal kunne understøtte:

- Inddragelse af naturen, kulturen og samfundet

- Inde-, ude-, inde-bevægelse imellem fysiske kontekster

- Favne både stille flow og fuld bevægelighed

- Spænde fra høj- til lav intensitets leg

- Etablere deltagelsesmuligheder og eksperimenter

- Bevægende og kropslig læring

- Uventede fleksible rammer, som flytter på bevægelses-/tankemønstre

- Imødekomme forstyrrelser som inviterer til læring.

For at imødekomme disse trækker udeskole-rummene på tre eksisterende rumlige arenaer: Urbane rum, lærings-/makerspaces og oplevelsessteder. Herefter følger beskrivelser og eksempler på de tre rumlige arenaer:

Urbane rum såsom Superkilen i København. De urbane rum med skaterbaner, gyngestativer og boldbaner, der har et abstrakt visuelt formsprog typisk i stor skala, med mange fortolkningssamt udfoldelsesmuligheder og med en flydende overgang til omkringliggende områder. De opfattes som legepladser.

Karakteristika: Arkitektur-design.

Lærings/makerspaces eksemplificeret ved miljøet på VIA University College Aarhus. Lærings-/makerspaces er aktivitetsbaserede steder, hvor formålet (modsat urbane rum) er let aflæseligt i en almindelig skala. Farve- og materialevalgene spænder fra rolige toner over imod de stærke primærfarver. Rummene opfattes primært som indendørs klasseværelser.

Karakteristika: Interiørdesign

Oplevelsessteder så som kunstmuseet Aros i Aarhus, er større rammesatte arenaer med en gennemgående defineret agenda, der afspejles i stemninger og oplevelses stadier. Stederne stimulerer til udforskning, og man skal selv “ankomme” ved formålet, som der er forskellige veje til. Stederne opleves som forlystelses-arenaer.

Karakteristika: Interaktionsdesign.

Den måde, hvorpå vi forstår og oplever de 3 rumlige arenaer, som er udgangspunktet for udarbejdelsen af udeskole-rum, er vidt forskellig. For eksempel oplevede vi, at børn og voksne på Hørup Centralskole fortolkede opgaven med udeskolerum som et nyt legepladsprojekt, hvor udeskole-rummene har til formål at være meget mere end det.

Vi fusionerer de 3 rumlige perspektiver, da de alle har vigtige bidrag til en ny ramme for meningsskabende udeskolerum. Det gælder både for eksteriør elementer, skala, overflader og mobile redskaber, hvilket udfoldes i næste afsnit.

Udeskolerum

Det rumlige koncept er opbygget med afsæt i abstrakte oplevelsesområder, der kan fortolkes i mange forskellige retninger og har flere anvendelsesmuligheder. Medarbejderne på Hørup Centralskole udviser stor kreativitet, når de udvikler nye undervisningsforløb, og denne kreativitet skal udeskole-rummene kunne understøtte. Vi anvender begreberne oppe og nede, som skal ses i forhold til en horisontal linje sammenholdt med den omkringliggende natur.

Placeringerne af uderummene har betydning for atmosfæren og handlingsmulighederne, der guides i bestemte retninger dog uden at fastlægge formålet, som lærerne i høj grad skal tage stilling til og definere i samspil med eleverne.

Uderummenes navne er skabt i en inkluderende proces med børn fra indskoling, mellemtrin og udskoling, da navne kan være identitetsskabende og forsyner børn og voksne med en fælles referenceramme for uderummene.

Uderummene ligger fordelt på Hørup Centralskoles udearealer, hvilket sikrer, at de ikke forstyrrer hinanden. Det er dog vigtigt at pointere, at uderummene med deres forskellige karakteristika og anvendelsesmuligheder kan indgå på kryds og tværs i undervisningsforløb afhængig af formålet med forløbene.

Dertil følger en anbefaling om, at grænserne for områdeinddeling mellem indskoling, mellemtrin og udskoling ophører, da inddelingen også definerer ejerskab af uderummene til undervisningsforløb. Følgende citater er fra dialog med eleverne, som påpeger at den oprindelige inddeling af udearealerne begrænser deres adgang.

”Banen”, den ligger langt væk fra vores område, den må vi ikke bruge.”

(Elever fra 7.Y)

“Det var ikke så sjovt at hulen er der, da den ligger hvor det kun er 9. klasse der kan bruge den”

(Elever fra 4.B)

Læseguide til udeskolerummene

Det følgende er en beskrivelse af syv udeskolerum, der forholder sig til specifikke placeringer på Hørup Centralskole. Selvom udeskole-konceptet er udviklet med udgangspunkt i Hørup Centralskole, er det også udviklet til at kunne være almengyldigt for at understøtte et legende lærings-uderum, samt en eksperimenterende, udforskende og undersøgende leg- og læringspraksis.

Hvert udeskolerum er visualiseret og beskrevet både som en fysisk rumlig struktur og med inspirationskilder. Hvert enkelt udeskolerum har listet intention for flow, intensitetsniveau og hvilken slags ly/læ, der forventes. Dette er illustreret med ikoner.

Derudover er det vigtigt at understrege, at mens udeskolerummene søger at facilitere legende læring som en del af udeskole, går denne indsats hånd-i-hånd med en bredt forankret levende udeskole-praksis, som beskrevet tidligere.

Konceptoverblik

På kortet til venstre ses de 7 koncepter på Hørup centralskoles arealer. Alle koncepterne er tilgængelige og relevante for alle, uanset skoleafdeling, men Chille Træerne, B, eksisterer 3 steder på kortet som B.1-3:

A. Op og ned

B. B.1-B.3: Chille Træet

C. Mellemrummet

D. Væksten

E. Colosseum

F. Hvirvelbanen

G. Magien

De 6 fysisk forankrede områder ses i forhold til deres omgivelser, samt det 7. område, Mellemrummet der har et forankret startsted, men er omrejsende af natur.

A, D, E, F og G er alle forankret i sin kontekst.

B er også forankret i sin kontekst, men opdelt i tre lokationer med samme koncept, dog skaleret efter alder. Disse referer stærkt til den nærliggende inde-skoleafdeling – Indskoling, mellemtrin og udskoling.

C er omrejsende, men har ’base’ som beskrevet på kortet.

Eksisterende omgivelser

Udeskolekoncepterne forholder sig til de eksisterende udeområder. De områder vi specifikt har forholdt koncepterne til, er tegnet på kortet til vestre og er:

1. Kratskov

2. Asfalteret bold-/skatebane

3. Indskolingens udeområde

4. Engen

5. Atriumet

6. SFO’ ens udeområde

7. Vandløb fra Hallen til Skolesøen

8. Skolesøen

Mellemrummet

‘Mellemrummetø er der, hvor den ”røde udeskole-tråd” udgår fra. Det er en holistisk tilgang til udeskole-praksis, hvor konceptet er mere end stationer til stjerneløb. Det er en aktivering af hele det omsluttende udeskole-areal, som en forlængelse af den eksisterende ”inde-skole”.

‘Mellemrummet’ fungerer som base for hele konceptet og består af mindre mobile enheder af rekvisitter og redskaber, der både kan bruges i lokale udeskole-arealer og på ture væk fra skolen.

Det er i samspillet mellem udeskole-områder, rekvisitter og deltagere, at potentialerne for brugen af udearealerne i læringsøjemed udfolder sig bedst. ‘Mellemrummet’ er den røde tråd, der binder disse sammen. ‘Mellemrummet’ er blandt andet mobile materialevogne, der indeholder relevant materiale til undervisning udenfor såsom papir, klippe-, klistre-, skrive- og tegneredskaber, tæpper, puder, flip-over, clip-boards, reb, megafon etc. Indholdet skal defineres senere i processen i samarbejde med personalet.

Placering

‘Mellemrummet’ har en synlig og let tilgængelig base centralt ved indgangspartiet til skolen og supporterer og aktiverer hele Hørup Centralskole.

Inspiration

Flow-teori

Pop-up events

Mobile Materialekuffert

Biblioteksbussen

Makerspaces

Rocks on Wheels, Southbank, Melbourne

Superkilen, København

Anji Play, China & Cas Holman

Distance, Jeppe Hein

‘Op og ned’ har nogle definerende rammer, der inviterer til specifikke, kropslige interaktioner. Udgangspunktet er, at der i samspil mellem lærer og elever fra gang til gang defineres en ramme for deltagelsen. Deltagelsesmulighederne defineres og skabes igennem rekvisitter så om klassiske legeplads elementer og modulære byggelegeplads elementer. På området ‘Op og ned’ leges både med fysisk udfoldelse af egen krop og eksperimenterende skabende processer, hvor objekter sættes i bevægelse. Der er også mulighed for at have vandløb/eksperimentere med vandprojekter.

Placering

I forbindelse med et åbent tilgængeligt område med en sammenhæng til skolens eksisterende bygninger, der kobles ind i et eksisterende flow fra et sted til et andet.

I Hørup placeres ‘Op og ned’ imellem kratskov og den asfalterede plads.

Leg

Legen bliver på ‘Op og ned’ karakteriseret ved bevægelse og det at udfordre sig selv. Børnene kan bruge hele kroppen ved at klatre, svinge, kravle og løbe. De kan også sætte elementer i bevægelse eksempelvis bolde, hjul, vand. Legen bliver skabende, eksperimenterende og udforskende.

Inspiration

Superkilen, Nørrebro

Frederiksberg Skoleskernehus.

Jeppe Heins kuglebane ‘Distance’, 2004

Itensitet

Beskriver

Magien

Den introverte legeplads, En Hemmelig Klub

Karen Blixens Plads, København

Play Lab, University College Aarhus

Bilbo Baggins’ hjem, Ringenes Herre

‘Magien’ trækker på den ro, som naturen kan give mennesker, og lægger op til fordybelse. ‘Magien’ er et underjordisk og svalt sted, hvor interiøret er blødt og omsluttende. Derudover er interiøret, ligesom en hule, organisk og inviterer til anden brug, end den man kender fra et klassisk undervisningslokale. ‘Magiens’ atmosfære skal føles omfavnende. Fordybelsen sker i en akustisk beskyttende arena med lav intensitet som bærende princip. I terrænet omkring ‘Magien’ er der plads til mere fri bevægelse med høj intensitet.

Placering

‘Magien’ placeres og omsluttes af et kuperet terræn, der forsyner den med naturlig afskærmning. Der er en flydende bevægelse mellem rum og det omgivende landskab.

Leg

Legen i dette område kan karakteriseres som hengiven lav intensitet og sluttet om sig selv. Det er leg med tanker, hænder og hoved, frem for hele kroppen.

Inspiration

Karen Blixen Plads, Amager

Bilbos hule, Hobbitten J.R.R. Tolkien

Den introverte legeplads, En hemmelig Klub

Colosseum

Skolen i Sydhavnen København

Cirkus Panik Teltmageri

Amfiteater i Siracusa

Huge Sudely Bench, Pablo Reinos

‘Colusseum’ er Hørup Centralskoles samlingspunkt der repræsenterer en kobling mellem inde og ude, der fungerer som samlingspunkt for udeskole. ‘Colusseum’ er særligt anvendelig i forhold til iscenesættelser, at se og blive set, i kommunikationen af et budskab eller som refleksion og som klassens samlingspunkt. Området kan fungere som start- og slutpunkt for undervisning til fælles introduktion og afsluttende refleksion. ‘Colosseum’ kan med fordel også bruges til skolekoncerter, hvor lys og lyd skal kunne tilkobles, og i arbejdet med teateropsætninger, festival temaer og præsentationer.

Placering

I naturen, men med afgrænsende faktorer i form af træer og terræn, hvor naturen guider børnenes fokus. ‘Colosseum’ skal placeres med ”ryggen” mod vinden for at sikre mest mulig læ. ‘Colosseum’ er som udgangspunkt en åben struktur, der kan modificeres og ekspanderes ved at bygge ud og op i niveauer for afskærmning og iscenesættelse af forskellige begivenheder.

Leg

Opvisende, op og ned, oplevelsesforbindelse mellem publikum og den opvisende.

Inspiration

Omrejsende cirkus/festivaller

Kochs Skole, Aarhus

Græsk udendørs amfiteater

The Pharmacy of Plants af The Edible Bus Stop

Itensitet

Beskriver Flow

Lav Høj

Væksten

ØsterGRO, København

Fælleshaverne, Aarstiderne

Kvindesmedien, Christiania

Økolariet, Vejle

‘Væksten’ er defineret af tværfaglige, skabende processer og idéen om langsommelige og cykliske natur processer, der skal passes, plejes og følges over flere sæsoner.

‘Væksten’ udfolder sig på naturens præmisser og repræsenterer en direkte kobling til, hvordan man er i og dyrker naturen både for næring og sanselig stimulering.

‘Væksten’ trækker på stemningerne spejderånd og sorte negle og røde kinder, ligesom ‘Væksten’ viser bevægelsen fra jord til bord. Derudover understøtter området også skabende processer i form af træarbejde, køkkenarbejde, smedje, bål etc. I ‘Væksten’ arbejdes der med natur og materialer i skabende processer. Der kan med fordel tænkes i adgang til vand, intelligente vandingssystemer, permahaver etc.

Placering

‘Væksten’ skal placeres tæt ved eksisterende bygninger for at nedbryde skellet mellem ude og inde og skabe stærkere synergi mellem ude- og inderum.

Leg

‘Væksten’ lader sig ikke nemt manipulere. Her foregår legen på naturens præmisser med fokus på årets gang og de aktiviteter, der hører sig til.

Inspiration

‘Stedsans in the woods’, Sverige Østergro

Aarstidernes fælleshave

Økolariet Vejle

Kvindesmedien på Christiania

Itensitet

Beskriver Flow

Lav Høj Har

Chille træet

Dancing Spot, ‘Hallo, det er også vores by!’

Hule i træ, GørDetSelv.dk

Heartland Festival

‘Chille træet’ er det eneste koncept, der bryder med idéen om tværgående og flydende brug af alle uderummene mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, da der dedikeres et ‘Chille-træ’ pr. trin. Chille træet er affødt af idéen om at skabe et helle for de hjemløse teenagere, der ofte er dedikeret til at udforske sig selv og relationer i en sensitiv periode af livet. Træet lægger op til fordybelse, samtaler og refleksion. Det fungerer som et fælles tredje mellem børnene og kræver derfor mindre voksenindblanding eller igangsættelse af aktiviteter. ‘Chille træet’ giver mulighed for at positionere de voksne udenfor børnenes egne rum.

Placering

Et område højt oppe til at hænge ud og være sammen på e gne præmisser. Der vil ske en naturlig fordeling af alderstrin, da man skal have en vis højde for at kunne komme op. Placeres for udskolingen tæt på klubben og skal fungere som en forlængelse heraf.

Leg

‘Chille træet’ inviterer til forskellig brug afhængig af træets målgruppe. For indskolingen vil det være et knudepunkt med både aktiv udfoldelse og mulighed for fangelege, som også gælder mellemtrinnet. For udskolingen er legen en anden og karakteriseret ved et fokus på sociale relationer og samtale. Toppen skal være en anerkendelse af den mellemperiode, hvor de har brug for at lege samtidig med, at de kan differentiere sig fra de små. Leg er ikke et begreb som den ældre målgruppe identificerer sig med.

Inspiration

Det hemmelige træhus Ungdomshuset

‘Hallo det er også vores by’ af Marie Astrup Line G. Christiansen: Play Probes for Young People, P.h.D.

Itensitet

Beskriver Flow

Lav Høj

Har

Hvirvelbanen

Risskov Skole, Aarhus

Puckelbollbanen, Malmø

Oplympic House IOC, Schweitz

‘Hvirvelbanen’ repræsenterer et sted, hvor rammen er faciliteret, men hvor der samtidig er plads til fortolkning. ‘Hvirvelbanen’ er inviterende til fri og multi-facetteret anvendelse. Det kan eksempelvis være skole-OL, lærings-stratego, fantasi-ridestævne og lignende. Marken har ingen overdækning, men ligger i ly i terrænet.

Placering

Boldbane området bibeholdes, og der er mulighed for at anvende de områder, der støder op til græs-plænen ved at invitere til at deltage, kigge på og udnytte terrænets bugtninger. ‘Hvirvelbanen’ ligger mellem hal og sø, hvor der er mulighed for at synliggøre og lege med vandløbet fra hallen til skolesøen.

Leg

På ‘Hvirvelbanen’ kan man lege med materialer og overflader, der skærper sanserne. Legen har høj intensitet.

Inspiration

Risskov Skole skråningen

Malmø pukkel-bane

IOC, Schweiz

Itensitet

Praksiseksempler

Følgende eksempler tjener som inspiration til at anvende udeskole-rummene til faglig formidling. Vi vil anbefale, at lærerne tester forskelligt indhold af og opsamler de gode erfaringer i fællesskab. Vi baserer eksemplerne på en forståelse af læring som en vekselvirkning mellem tilegnelse og deltagelse, hvor sidstnævnte særligt lægger vægt på børnenes kropslige, sanselige og situerede læring (Sfärd 1998, Sølbjerg, 2020).

“Mellemrummet”

Mellemrummet er meget åben for fortolkning. Lærerne kan gribe en vogn med materialer og rulle ud midt på græsplænen sammen med børnene fordi i dag skinner solen. På vej derhen kan der være cues i det omkringliggende udeareal, som kan tolkes ind i det forestående emne eksempelvis en stavelses-labyrint eller tabel-hinkebane. I Mellemrummet kan man aktivere uformelle snakke og stille sig åben overfor, indskydelser i terrænet. De vogne, der hører til Mellemrummet kan også tages med på ekskursioner og repræsentere en rød tråd mellem skole og det omgivende samfund. Vognene kan også være en form for fikseringspunkt for klassen, der kan være nødvendig, når man bevæger sig i det åbne. I udeskolen skal børnene og lærerne bevæge sig over større og mindre afstande, hvor bevægelsen fra A til B kan aktiveres til legende læring frem for at være til besvær og stjæle tid fra den “rigtige” undervisning.

“Op og ned”

På området Op og ned kan man sætte kroppen og ting i bevægelse, og der er et uendeligt antal muligheder for at kombinere et fagligt tema med kropslig udfoldelse, hvor børnene også er aktive deltagere i at forme Op og ned banens forløb, så den kan bruges til eksempelvis fysikeksperimenter. Hvordan overfører man eksempelvis energi fra en kugle til en stor kuglebane? Hvor løber vandet hen? Hvad er den korteste vej fra A til B, og hvor mange meter er det? Hvor på op og ned banen skal børnene stille sig for at tegne Solsystemet? Hvis modulerne har stavelser, hvor mange ord kan man så sammensætte , og kan man lave en diktat bagefter?

“Magien”

Udeskolerummet Magien ligger med sine karakteristika op til fordybelse, men viser også en kropslig bevægelse fra overblikket på toppen af Magien til fordybelsen nede i Magien, hvor enkeltheder i et bestemt fagligt emne kan udforskes. For at give et eksempel har vi i Danmark en velfærdsmodel: Når børnene står oppe på toppen, kan de se hele samfundet, der er berørt at denne politiske styring, men hvad sker der så, når vi dykker ned i et bestemt politisk partis forståelse af velfærd? Eleverne følger med ned i Magien og undersøger dette og kan i omsluttende omgivelser indgå i dialog med hinanden. Tilbage på toppen af Magien sættes den nye viden i kontekst. På den måde kan man forsøge at danne sammenhæng mellem fagspecifikke områder, der relaterer sig til et større hele. Det samme kan gøre sig gældende i alle fag. Det helt centrale er, at fagfagligheden guider bevægelserne, kroppen og eksperimenterne samt bevægelserne fra overblik til fordybelse.

“Colosseum”

Når man vælger at undervise i udeskolerummet Colosseum kan man med fordel tænke på refleksion, dialog, samling og præsentation. Det vil sige, at en udeskole-time kan tage sin begyndelse her med instruktioner og det fagfaglige indhold. Lærerne kan anvende trappetrinene til en kropslig og visuel illustrering af progression i læringsmaterialet – fx “nu har vi lært om tre grundstoffer, og nu træder vi allesammen et trin op og taler om, hvad der sker, når grundstofferne går i forbindelse.” På den måde laver man en kropslig bevidsthed og skelnen mellem fagligt stof og progression. Herefter kan klassen gå over i Væksten og undersøge eksempelvis fotosyntese eller prøve at bygge grundstofferne i modeller. Colosseum kan også anvendes afslutningsvis, når klassen samler op på forløbet.

“Chille- Træet”

Chille træet kan anvendes til gruppearbejde som små grupperum, men kan også være et sted, hvor det fagfaglige bliver artikuleret efter et eksperiment. Læreren kan positionere sig både under træet eller kravle med op. I en dansktime kan hver gren repræsentere bestemte opgaver, og børnene kan rotere fra hule til hule. Man kan lave små rollespilsrum, hvor der bliver øvet engelsk.

I Chille træet kan der skabes relationer, som kan gå på tværs af fag.

“Væksten”

Væksten kan kombineres med fagfaglig viden på mange måder. I dette eksempel trækker vi på metaforisk læring: Hvordan hænger det at fjerne ukrudt sammen med idéen om at eventyr ofte har nogle arketyper? Ukrudt bliver til den onde drage, heks eller trold, mens spirerne forvandler sig til prinsesser og kongen til solsikken. Hvor mange trolde, hekse eller onde stedmødre har du eksempelvis bekæmpet i dag, og hvilket eventyr kom de fra? Ligesom H.C. Andersen gav liv til Ærtebælgen, Boghveden og Sommergækken, kan Væksten stimulere børnenes sanselige leg med metaforer, personificeringer, eventyr og planter.

“Hvirvelbanen“

I indskolingen skal man lære om mønstre og spejling, og på Hvirvelbanen findes der masser af geometriske former. Her kan børnene slippes fri og udforske, mens de samtidig kan lave kropslige eksperimenter: Hvordan er de eksempelvis selv symmetriske?

Hvordan kan hele klassen forme en figur, der kan spejles?

I matematik kan man udregne, de forskellige måder at komme fra bakken og ned til banen på, samtidig med at man prøver det af. Og hvor mange gange skal man rundt om Hvirvelbanen, før man har været hele Jorden rundt?

Matrix over praksiseksempler

Praksis for udeskolerum

- Udnævn og tildel timer til en udeskole-koordinator, der giver sparring til udeskole-forløb, samstemmer forløb, opsamler erfaringer, sørger for materialer og genopfyldning af materialer, vedligeholder udeskole-rum, onboarder nye medarbejdere til udeskole-praksis m.v.

- Udpeg et repræsentativt taskforce til at understøtte en legende udeskolepraksis.

- Etabler en generel indføring i udeskolens faciliteter og facilitering.

- Nedbryd områdeinddelingen af udeskole-områder i frikvartererne, da inddelingen også får betydning for ejerskabsfølelsen af uderummene til undervisningsbrug.

- Udarbejd en samlet taksonomi i undervisningsbrug og udeskole.

- Opret et lokalt tværfagligt katalog med undervisere og børns idéer til udeskole-forløb.

- Etabler et bookingsystem til uderum og redskaber fra Mellemrummet til udeskole-forløb.

Anbefalinger

Praktik

- En skoleklokke der ringer lokalt i uderummene, så eleverne nemmere kan kaldes til samling ude i det store områder.

- Lyskilder/lysspots i uderummene, der øger vintertilgængelighed.

- Varme/solcelle/varmepumpe til vinterbrug af uderum.

- Mobile opslagstavler samt ophæng der kan flyttes mellem inde og ude til opgaver, refleksion og udstilling i uderummene.

- Inkorporering af eksempelvis geometrik, mønstre, tal/faglige elementer til undervisningsbrug i udeskole-rum/mellemrum som belægning på jorden og op af byggede miljøer.

- Indarbejd ansvar og bæredygtige principper for vedligehold af udendørsarealerne i projekteringsfasen.

- Digitalisering er og forbliver vigtigt, men er ikke et centralt punkt i koncepterne. Det er et punkt, der skal afklares i forhold til, hvad skolen ønsker med udeskole-konceptet senere i processen. Dette kræver blandt andet, at skolen tager stilling til WIFI og strømstik m.v.

Outro

Konceptet for udeskolerum har en masse iboende muligheder for at styrke den holistiske lege- og læringsoplevelse for elever og lærere.

Konceptet er udviklet til at støtte op om og videreudvikle de initiativer der skaber de bedste forudsætninger for trivsel og høj læring hos børn i dag. Der skal være plads til leg og eksperimenter hvor nysgerrigheden og håndteringen af uforudsigelighed styrkes. Det er en arena til udforskning og konkretisering af de bløde værdier udeskole bidrager med i en hverdag der er præget af læringsmål.

Samspillet mellem rumlige løsninger der tilbyder stor diversitet af læringssituationer og den legende fagfaglige udeskole praksis der har et fokus på deltagelse frem for tilegnelse, er med til at skabe større mening blandt de involverede i udeskole.

“ Udeskole har potentiale til at kunne udfordre vores forestillinger om skolen. Det viser os, hvad skolens elever kan, når de inddrages i at være kreative og eksperimenterende, og så er udeskole først og fremmest en model for skoleudvikling, som kunne inspirere andre, også selvom man ikke skal udvikle en udeskole. Udeskole giver os nemlig billeder på forskellige både velkendte og nye lærearenaer, der kan inspirere undervisningen mange steder. “

-

Lene

Tanggaard, Cand. psych., Ph.d., Rektor og professor

til matematik udenfor.

Referencer

Barfod, K. S., & Daugbjerg, P. (2018). Potentials in Udeskole: Inquirybased teaching outside the classroom. Frontiers in Education, Vol 3(34).

Bærenholdt, J. (2020b). Elever med særlige undervisningsbehov i normalklasse og udeskole. I Bærenholdt, J. & Hald, M. Udeskole i teori og praksis. (s. 141-148). Frederikshavn: Dafolo A/S.

Bølling, M. (2019). Kan udeskole fremme elevers trivsel? En effektevaluering af en 1-årig intervention. Tidsskrift for Professionsstudier, 28, 108-113.

Feder, K. (2020) Exploring af Child-Centred Design Approach – from tools and methods, to approach and mindset (Ph.d.-afhandling)

Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. Educational Researcher, 27(2), 4–13. https://doi.org/10.3102/0013189X027002004

Gudiksen, S., & Skovbjerg, H. M. (2020). Framing Play Design: A Hands-on Guide for Designers, Learners and Innovators (pp. 1-192). BIS.

Sølberg, J. (2020). To metaforer for læring og kompetenceorienteret undervisning. MONA - Matematik- Og Naturfagsdidaktik, 2020(2), 16. Hentet fra https://tidsskrift.dk/mona/article/view/120782

Tanggaard, L., Feder, K., Lyndgaard, M., Grøn (2022). Når design skaber nye muligheder i skolen. Unge Pædagoger vol. 4, 19-28.

Referencer

Websteder

Den danske ordbog, nedtaget oktober 2022.

www.ordnet.dk, opslag ”koncept” og ”praksis”

Praksisnær- og anvendelsesorienteret undervisning, 2022, nedtaget november 2022

https://vpt.dk/praksisnaer-undervisning-i-skolen

Model: https://vpt.dk/sadan-tilrettelaegges-undervisningen

Skoven i skolen, 2022, nedtaget november 2022

https://www.skoven-i-skolen.dk/

Tanggaard, 2022, Skolemonitor, nedtaget december 2022

https://skolemonitor.dk/debat/art9116607/Med-fantasienshj%C3%A6lp-kan-vi-genskabe-h%C3%A5bet-om-en-bedre-skole

UVM, 2023, nedtaget januar, 2023

https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faellesmaal/om-faelles-maal