et samarbejde mellem Kolding Kommune & Designskolen Kolding
Titel
Redaktion
Layout
Fotos
Udgiver
ISBN
Den gode indflytning (2024)
Line Gad Christiansen, Joan Pedersen
Sophia Catherina Olga Kaiser, Joan Pedersen
Medarbejdere ved Kolding Kommune, Designskolen Kolding
Lab for Social Design, Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding, DK
978-87-93416-83-3
Introduktion
Teoretisk baggrund
Tidslinje over forløbet
Projektet i praksis - researchmetoder samt beskrivelse af udkomme
Analyse Workshop
Udkomme af analyser og workshop-resultater
Prototype
Forandringsmuligheder
Tak Litteraturhenvisninger
Samarbejde mellem Kolding Kommune og DSKD
Formålet
Vi vil skabe ny viden om, hvordan tryghed, indflydelse og selvbestemmelse øges for voksne borgere i forbindelse med indflytning på et socialpædagogisk botilbud drevet af Kolding Kommune.
Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Kolding Kommune og Designskolen Koldings Lab for Social Design. Kolding Kommune er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for de borgere, som bor på et af deres socialpædagogiske botilbud. Projektet er udsprunget fra et fælles ønske om at udforske en række indflytninger for dels at undersøge overgangen mellem private hjem og kommunale botilbud for borgere og deres pårørende, dels undersøge kommunens praksisser i tilknytning til indflytning og komme med forslag til, hvordan de kan forbedres.
Designskolen Kolding
I Lab for Social Design arbejdes der med at skabe bedre leve- og livsvilkår for alle mennesker i samarbejde med eksterne aktører. Målet er at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt og ligeværdigt samfund for alle. Dvs. at bidrage til FN-verdensmål ‘Leave no-one behind’ (UNSDG, 2022). Det gør vi for eksempel ved at udforske udfordrende hverdagstematikker og afprøve løsninger på situationer, hvor menneskers liv kan forbedres i praksis i tæt samarbejde med de mennesker, som det vedrører (Simonsen and Robertson (eds), 2013). Projekt Den gode indflytning går på tværs af Lab for Socialt Design’s overordnede strategiske temaer: ‘Citizenship and Agency’, ‘Togetherness’, og ‘Ongoingness’ og kan samtidig ses som en konkret udmøntning af Designskolen Koldings Strategiske Rammekontrakt (2022 – 2025) om at implementere Universel Design[1] og den tværgående UN bæredygtighedsagenda ‘Leave no-one behind’ (se for eksempel Frandsen et al (red) 2023) som en del af skolens værdigrundlag. Vi ønsker derudover at bidrage til Designskolen Koldings strategiske mål om at styrke forskningen inden for styrkepositionen socialt design, samt at udbrede viden om design og værdien heraf gennem øget samarbejde med det omgivende samfund. Processen og udkommet af projektet søger at skabe værdi hos både borgerne, pårørende, selve botilbuddene og medarbejderne, partneren Kolding Kommune, og Laboratoriet for Social Design, Designskolen Kolding.
Tidsperiode
September 2023 til og med juni 2024 hvor selve projektet afsluttes.
I september 2024 ligger afrapportering klar.
Deltagere
Fra Kolding Kommune:
Centerleder Anne-Mette Autzen
Udviklingskonsulent Karen Tønning
Fra botilbuddene:
Koordinator og pædagog Pia Blach Kristoffersen
Koordinator og pædagog Christina Bork Vangsgaard
Samt udvalgte borgere, pårørende og medarbejdere tilknyttet to botilbud i Kolding Kommune.
Fra Designskolen Kolding:
Studielektor Joan Pedersen
Adjunkt Line Gad Christiansen
Adjunkt Maria Foverskov
Professor Eva Brandt
Begrænset forskning om socialpædagogiske bosteder
I 2021 konkluderede Socialstyrelsen, at forskning indenfor det socialpædagogiske arbejde med voksne med funktionsnedsættelser, der bor i botilbud eller botilbudslignende boformer er meget begrænset (Jensen et al., 2021). Forskning fra 2021 (VIVE, 2021) om socialpædagogiske bosteder for voksne viser, at understøttelsen af hjem og indflytningen disse steder ses som en opgave - bevidst eller ubevidst - der hovedsalig påhviler og varetages af pårørende og medarbejdere. Dette udfordrer borgerens potentielle oplevelse af hjemlighed såvel som indflytningsprocessen, da botilbuddene både er hjem og arbejdsplads (Steno & Meyer-Johansen, 2022). Steno giver eksempler på udfordringerne ved eksisterende praksis og forvaltning af hjemlighed på socialpædagogiske bosteder for voksne i forhold til at kunne kalde noget for hjem, hvor fx indretning af en borgers lejlighed bliver til en konflikt mellem pårørende og personalet, eller hvor disses personlige præferencer bliver udslagsgivende (Steno, 2022). Nyeste forskning synliggør et behov for mere forskning om det socialpædagogiske arbejde på botilbud. Og at manglen på hjemlighed og hjemfølelse for borgere, der bor på socialpædagogiske bosteder, påvirker deres trivsel m.m., hvilket dette projekt ønsker at bidrage til at ændre ved at se på indflytninger til kommunale bosteder drevet af Kolding Kommune.
Ifølge Langager (2013) har ansatte på botilbud et ønske om at få ”nyttige redskaber” fremfor kun at diskutere menneskesyn og livskvalitet. Forskning viser også, at det er vigtigt med konkrete forløb med borgere understøttet af metoder og redskaber. Generelt peges der på, at borgernes kompetencer bør styrkes, og at det er væsentligt at finde måder, hvorpå borgere kan give udtryk for ønsker og mål, og at disse omsættes i konkrete aktiviteter (Rasmussen & Gribskov, 2013). Hensigten med projektet er at udvikle nyttige redskaber/værktøjer, der kan understøtte en udvikling af den eksisterende praksis.
Et hjem er ikke en statisk ting, det er noget man gør
”Et hjem er noget, man gør – noget, som man skaber over tid. Et hus er en genstand. Men et hjem er en tilstand – en relation, et forhold, en forbindelse mellem et menneske og en genstand” (Vacher, 2008, s.13), og grundet botilbudsformatet, kan disse aspekter netop være særligt udsatte hos disse borgere. At leve og gøre i et hjem udgør hermed en socio-materiel praksis som udfolder sig over tid, hvilket stemmer godt overens med den sociale relationelle model for forståelse af funktionsnedsættelser i socialpædagogisk arbejde.
Definition af hjemlighed
Philipsen definerer hjemlighed på følgende måde: ”Hjemlighed er noget med bløde sofaer og hyggebelysning. Men det er kun symboler på det hjemlige. Hjemfølelsen er den stemning, man går rundt med, og stemningen er den, der gør, om man befinder sig godt” (Philipsen citeret i Thomasen, 2017). Winther
understreger at hjemmet også er en sondring mellem samfund og individ. Hjemmet markerer grænserne mellem det private og det offentlige, og det er inden for hjemmets rammer, vi søger tilflugt, frihed, kontrol og fortrolighed (Winther, 2006). Ifølge Højlund (2009) opfattes hjemlighed i en institutionel kontekst ofte synonymt med ’det gode liv’ og anvendes som modsætning til ’det institutionsagtige’. I artiklen ”Mit hjem eller jeres arbejdsplads” (Steno, 2022) sætter Steno spørgsmålstegn ved kommunal praksis og forvaltningen af hjemlighed på socialpædagogiske bosteder for voksne i forhold til at kunne kalde noget for hjem. Artiklen synliggør manglen på hjem, hjemlighed og hjemfølelse for beboerne, fx i forhold til boligens fysiske afskærmning fra personale.
Begreberne ‘Hjem’, ‘hjemlighed’ og ‘hjemfølelse’ er komplekse størrelser
Cocks et al. (2017) argumenterer for vigtigheden af, at borgerens hjem så vidt muligt afspejler hvem personen er, og hvad vedkommende kan lide at lave. I en dansk kontekst har Winther (2006) forsket i børns forhold til hjem og hjemlighed. Winther udfolder fire kategorier i sit arbejde med hjem: 1. Som idé, dvs. som et omdrejningspunkt, hvor vores forestillinger om, hvad hjem er moduleres, præsenteres og artikuleres. 2. Som et konkret sanseligt rum, hvor de hverdagslige rutiner og praksisser foregår, og hvor man er fysisk forankret. 3. Som afsæt for hjemlighedsfølelse, et rum eller en gruppe hvori man føler sig inkluderet, og hvor man mærker stemningen af hjemlighed og 4. ”At hjemme den”, dvs. at sætte sig spor, at domesticere territoriet og erobre rummet, som Winther formulerer det (Winther, 2006).
7 hjemligheds-træk
Philipsen (2013) har i en dansk kontekst undersøgt et socialt værested og opstiller på baggrund af sin forskning, 7 træk som har vist sig væsentlige for hjemfølelsen: 1) Fravær af stress; at opleve et fald i stressniveau i forhold til det liv, man i øvrigt lever. 2) Reduceret opmærksomhed, forstået som: tingene fremtræder på en fortrolig-rolig måde, uden at vi er særligt bevidst opmærksom på dem. 3) Kontrol over nære omgivelser: handler om de rum, man bor i, men det kan også være oplevelsen af kontrol ved ophold andre steder. Det indbefatter ikke at have total kontrol over omgivelserne, men oplevelsen af en passende indflydelse, så man kan gennemføre de aktiviteter, man har lyst til. Eller undlade at deltage i dem, man ikke har lyst til. 4) Frihed fra andres regler: fraværet af andres bestemmelser er vigtige for at kunne føle sig hjemme. 5) Anerkendelse af ens tilstedeværelse: at man kan mærke, at man er ønsket, og der er en positiv anerkendelse af ens tilstedeværelse. 6) Mulighed for tilbagetrækning: at familien ikke er en forudsætning for at føle sig hjemme, men for mange kræves en grad af socialt samliv for at etablere hjemfølelsen, men der kan også være en dobbelthed i tilbagetrækningen. For nogle er det en forudsætning for hjemlighed, men for andre forstærker det en følelse af ensomhed. 7) Brug af personlige ting, dvs. at for mange mennesker er det vigtigt at præge de rum, de bor i. Det kan være med personlige ting som fotoalbum, arvestykker eller andre ting, som har en fortælling om vores historie, og hvem vi er (Philipsen, 2013). Forskning viser, at etableringen af hjem, og udfoldelsen af hjemlighed og hjemfølelse afføder dilemmaer og konflikter mellem borger, pårørende og ansatte på specialpædagogiske botilbud (Steno, 2022).
Fokus på at udvikle eksisterende praksis gennem prøvehandlinger
Som beskrevet ovenfor er forskning i at forstå begreberne ‘hjem’, ‘hjemlighed’, og ‘hjemfølelse’ i fuld gang også i en dansk kontekst. Forskningen viser at begreberne er komplekse størrelser, og at ‘hjem’, ‘hjemlighed’, og ‘hjemfølelse’ ikke blot etableres en gang for alle, men er noget som gøres og ‘bliver til’ kontinuert i relation til både objekter og mennesker m.v. I vores litteratursøgning har det dog ikke været muligt at finde nogen forskning, der udover at forstå begreberne bedre også arbejdede med at skabe forskningsbaseret ny viden gennem forsøg med at forandre praksis gennem prøvehandlinger på specialpædagogiske bosteder drevet af en kommune. Vi vil involvere borgere, pårørende og ansatte aktivt i at udforske og etablere nye socio-materielle praksisser på socialpædagogiske bosteder i forbindelse med indflytning på et bosted. Formålet er, at skabe ny viden om hvordan tryghed, indflydelse og selvbestemmelse øges for borgere på botilbud ved at udvikle værktøjer og nye praksisser, hvor pårørende og ansatte kan understøtte etableringen af hjem, hjemlighed og hjemfølelse for den enkelte. Det vil vi blandt andet gøre ved at undersøge, hvordan forskellige aktører opfatter og ‘gør et hjem’, hvordan indretning og interaktion med objekter og andre personer bidrager (eller ikke) til hjemlighed og hjemfølelse. Dette projekt har særlig fokus på det at flytte ind i eller på et botilbud, altså starten på det at bygge og gøre et hjem.
Designere har brug for at italesætte og styrke deres designfaglige sprog omkring deres position og sociale roller, når designarbejdet flytter ind i offentlige institutioner og kontekster med mange forskellige designpartnere. I dette tilfælde omhandler det relationer mellem designere og borgere med fysiske og/ eller mentale funktionsnedsættelser, der måske ikke har et tydeligt verbalt sprog, men også de forskellige ansattes (socialpædagoger, mellemledere, kommunale centerledere) samt pårørendes, frivilliges og samarbejdspartneres forskellige dagsordner. Med disse undersøgelser ønsker vi at styrke det skandinaviske Participatoriske Design felt med et fokus på hvilke roller og relationer fremtidens sociale designere kan bidrage med. I dette projekt, Den gode indflytning, afgrænses udforskningen til at fokusere på indflytningssituationen. Vi vil så vidt muligt dokumentere refleksioner omkring indretning og forskellige objekters betydning, og se nærmere på hvordan borgerens pårørende og bostedets ansatte bedst muligt kan understøtte processen med at etablere et nyt hjem. Og vi vil designe og afprøve en række værktøjer, der kan understøtte indflytningen for de forskellige aktører (borger, pårørende, og medarbejdere på bosteder).
Fra en borgers lejlighed
Opstart af projekt Den Gode Indflytning
Udvikling af materiale til interviews
Lave aftaler med borgere, pårørende og botilbud
Oktober
Interviews med borgere, pårørende og medarbejdere
Bearbejdning af materiale Ekstra bygge-interviews med borgere
Besøg på botilbud
Interviews med borgere, pårørende og medarbejdere
Bearbejdning af indsamlet materiale; interviews, tidslinjer, byggeopgaven, relationsark
Analyse
Adholdelse af workshop
Bearbejdning af workshopdata
Udvikling af Borgerrejsen med udvikling af tilhørende Inspirationskort og Dialogkort Prototype leveres til Kolding Kommune
Validering af indsamlet materiale
Forberedelse af workshop
Validering af indsamlet materiale Udvikling af Borgerrejsen
Tilretning af prototype Rapportskrivning
Samarbejdet mellem botilbud og designere
I november ’23 blev der etableret kontakt til to forskellige typer botilbud under Kolding Kommune, et §107-botilbud (Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det”) og et botilbud, som samler flere paragraffer med fælles personale, et §108-botilbud (Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis) og med et §85-botilbud tilknyttet (Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer) (Serviceloven §§§, 85, 107 og 108).
Før møderne/interviews med to nytilflyttede borgere (§107 + §85), sendte vi en kort information ud om projektet til både borgere og personale med fotos af os/Designskolen Koldings medarbejdere. For at kunne indsamle data fra alle interessenter var det vigtigt, at de udvalgte borgeres pårørende også ville bidrage til projektet med deres vinkel på det at flytte på botilbud gennem et interview
Gennem personalet får vi etableret aftaler om at mødes med to borgere, en fra §107-botilbuddet, og en fra §85-botilbuddet. Ligeledes laves der aftaler med to forældre om et interview. Der laves også aftaler med to medarbejdere, en fra det midlertidige botilbud og en fra det langvarige botilbud, samt en primærpædagog for en af de interviewede borgere. Og endelig laves der aftaler med to sagsbehandlere fra det, der hedder Voksenrådgivningen, en afdeling under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Senere i projektet inddrages 3 unge borgere mere med henblik på at teste byggeopgaven med flere borgere, lige som der senere kommer et par interviews mere til med to medarbejdere fra botilbuddene.
Generelt om interviews
I forberedelserne til interviews med borgere, pårørende og medarbejdere udvikler vi flere forskellige metoder til at indkredse viden om indflytningen i et botilbud. Vi udvikler en spørgeguide, som fokuserer på før, under og efter indflytning, og som er baseret på sproglig forståelse. Vi udvikler også et relations-ark, som skal afdække viden om borgernes relationer, og dette materiale er mere visuelt understøttet, men stadig abstrakt og udfyldes overvejende på baggrund af sproglig forståelse. Vi medbringer en tidslinje med det formål at få et mere visuelt billede af indflytningerne, og tidslinjen udfyldes undervejs i interviewet af en designer. Og vi præsenterer et byggesæt bestående af miniature-møbler og en plade, hvor man med rumlig forståelse vha. konkreter skal indrette en ønsket lejlighed. Denne metode understøttes af samtale under selve byggeopgaven.
Interviewspørgsmål
I forhold til selve interviewspørgsmålene læner vi os op ad et materiale udviklet i projektet ”Udvikling og afprøvning af velkomstpakke til styrkelse af samarbejdet mellem beboer, pårørende og plejepersonale på Plejecentret Hørgården” (Johannesen, A. & Riishøj, S. 2011), hvor spørgsmålene er udviklet til de tre målgrupper borger, pårørende og personale. Vi valgte på samme måde at tilpasse interviewguiderne til samme tre målgrupper, og tilpassede indholdet til vores undersøgelsesfelt. Ovennævnte projekt har udviklet spørgeguider til før, under og efter indflytning, hvilket ikke har givet mening for projekt Den gode Indflytning, da indflytninger på Kolding Kommunes botilbud for mennesker med behov for særlig støtte ikke sker ofte, og projektet har måttet samle data fra tidligere erfarede indflytninger. Vi har spurgt til før, under og efter indflytning i én samlet spørgeguide, og vi har reduceret antallet af spørgsmål og formuleret spørgsmålene, så de er tydelige, korte og så letforståelige som mulig, da vi gerne ville stille meget enslydende spørgsmål til henholdsvis borgere, pårørende og medarbejdere.
Det er kendetegnende for de udførte interviews, at borgerne i denne målgruppe svarer kort – og for nogens vedkommende er mange spørgsmål lidt (for) abstrakte. Tidsperspektivet i forhold til en indflytning kan fx være vanskeligt at forholde sig til, og at blive stillet spørgsmål uden konkreter er for nogle svært. De borgere som har flest ord at sætte på en indflytning, forholder sig meget til den lejlighed, de bor i nu i forhold til spørgsmålene om indretning og fremtidig bolig. Men uanset sprogligt niveau har alle interviewede borgere noget at sige om deres (ind)flytning. Interviews
En borger fortæller om sin familie
Relations-ark
Ved projektets start var vi nysgerrige på de materialer, som danner baggrund for det pædagogiske arbejde på de forskellige botilbud i Kolding Kommune. Materialet ”KRAP – grundbogen” (Bilgrav, P. og Metner, L. 2019) er deres pædagogiske base, og de (botilbuddene) bruger aktivt metoder og redskaber fra denne i det pædagogiske arbejde med borgerne. En af metoderne er Relations-cirklen, der bruges som et analyseværktøj af personalet på både borger og personales relationer. Cirklen udfyldes af personalet. Cirklen fra KRAP-materialet inddeler relationer i tre niveauer; indenfor, på vej og udenfor. Og formålet med cirklen i dette materiale er at ”at kortlægge kvaliteten af de relationer, man som fagperson har til sine brugere, elever, børn eller borgere, og at danne sig et overblik over disse ud fra kortlægningen” (https://krap.com/skema/relationscirklen/).
Vi antog, at et lignende værktøj i forbindelse med vores interviews ville afdække det personlige netværk af relationer, og give viden om borgerens ”relations-landskab” som senere ville kunne udvikles til fx et livshistorie-værktøj. Formålet med dette relations-ark var en visualisering af borgerens netværk.
Vi udviklede et relations-ark meget lig det fra KRAP-grundbogen med tre cirkler og simple – få – piktogrammer som skulle give borger, pårørende og personale mulighed for at tegne et billede af borgerens netværk. Cirklen inddelte vi i nære, daglige, ønskede og ikke-ønskede relationer
Cirkler og åbne spørgsmål viste sig at være for abstrakte for borgerne, og de skulle have meget støtte til at udfylde relations-arket. Pårørende og personale skulle også have hjælp – og var kortfattede i deres visualisering af borgerens netværk. Konklusionen på dette værktøj er, at de abstrakte og åbne spørgsmål er vanskelige, og måske er et sådant værktøj også mere til fag-faglig brug – som det er tilfældet i KRAPmaterialet.
Men de udfyldte relations-ark er også et billede på og en fortælling om, at disse borgeres relationer ofte er få og hovedsageligt fordelt på familie, bofæller og arbejdskolleger. Et par personaler udfyldte et generelt relations-ark, dvs. som det ofte ser ud for disse borgere med brug for særlig støtte og boform, og de daglige relationer (den midterste cirkel) udgøres af bofæller, kolleger, personale, vikarer, ledere, pedel, buschauffør, sygeplejerske m.fl. – altså mange betalte professionelle relationer.
En pårørende udfylder relationscirkel
Tidslinjer
Under hvert interview forsøgte vi at illustrere indflytningsforløbet med en præ-printet tidslinje som undervejs i interviewet blev udfyldt med stikord og illustrationer. Formålet var at få et illustreret overblik over indflytningerne, som senere ville kunne bruges som guidelines til borgerrejsen. Det var en af designerne, som under interviewet tegnede og skrev på tidslinjen.
Det er svært at få greb om indflytningerne - også visuelt. De varierer fra start til slut. Nogle forældre hører ”på vandrørene” at der er en ledig lejlighed, og kontakter selv deres sagsbehandler hos kommunen. Andre presser på og henvender sig regelmæssigt til sagsbehandleren. En forælder beskriver hvordan ”vi går under radaren”, fordi de er glade for det midlertidige botilbud og ikke synes, der findes et kvalificeret unge-miljø på de nuværende langvarige botilbud. Når en indflytning bliver mulig, er indflytningerne også individuelle. En skal se en umøbleret lejlighed ved første besøg (besigtigelse), og en anden har brug for netop at se en møbleret lejlighed. For en forælder er den emotionelle kontakt med lederen/pædagogen/ rundviseren det altafgørende, og for andre er det stedets muligheder for indretning og tilpasning af lejligheden, der er afgørende. Som det også fremgår af ovenstående, er det i høj grad de pårørende og personalet, der er aktive i disse processer, og som træffer beslutninger om hvor, hvornår, hvordan og med hvem flytteprocessen foregår. Når borgeren er flyttet ind, varierer det også hvor hurtig, borgeren er ”på plads”. Nogle familier klarer det hele, dvs. indretning, ophængning, udpakning, og for andre borgere kan nogle papkasser stå u-udpakkede i lang tid.
Det, at det er svært at få greb om indflytningsforløbet – og lave en lineær generel proceslinje, er måske udtryk for flere individuelle parametre – og dermed også et udtryk for, hvor individuelle disse indflytninger er. Oven i kommer den emotionelle del af det at flytte hjemmefra som borger med særlige behov for støtte. Vi oplever, at det er en emotionel vanskelig situation for de pårørende at overlade deres søn/datter/ søskende til selvstændighed og ukendte rammer. Og for personalet kan det være svært at balancere mellem pårørende, borger og systemet. Og når de alle fortæller om deres indflytningsoplevelser – og forløb, bliver fortællingerne meget lidt lineære.
To forskellige tidslinjer
Byggeopgaven
For at understøtte interviewet – især for de medvirkende borgere – medbragte vi det, vi kalder et byggesæt, og sluttede hvert interview af med at bede borgeren indrette en fiktiv lejlighed med de objekter, de godt kunne tænke sig. Til formålet var der indkøbt miniaturemøbler og 2 A3-skumpapplader. Vi bad også de interviewede pårørende og medarbejdere om at indrette en lejlighed med dette sæt.
Det viste sig at opgaven var lidt abstrakt for den første borger, vi interviewede. Han forstod meningen med at møblere en fiktiv lejlighed, og tog objekterne og stillede dem rundt om på lejligheds-pladen. Han blev ved med at tage ting op, og nogle gange spurgte han hvad tingene repræsenterede. På et tidspunkt blev det tydeligt, at han troede, han skulle bruge alle objekter i kasserne. På trods af det, udvikler der sig en snak om hvad man har i en lejlighed, hvad man har brug for – han siger fx, at han ikke har brug for en stationær PC. Der blev yderligere lavet byggeopgave med 4 unge mandlige borgere. Alle kunne de ved hjælp af objekterne indrette en lejlighed, og sige noget om hvad de gerne vil have, og hvad de har brug for. De tog alle selv emnet med gæster op! Det er vigtigt for dem, at der er plads til gæster, også overnattende gæster. Selv den første ovennævnte borger fortalte om sovesofaen til gæster. Adspurgt om de ved, hvor de skal bo efter det midlertidige botilbud (4 borgere) var der ikke nogen af dem, der vidste det. De havde hørt om et par steder (langvarige botilbud), men havde aldrig været der, og vidste ikke, om det var noget for dem. Byggeopgaven kan klart bruges sammen med de borgere, hvis funktions- og abstraktionsniveau magter det. Objekterne understøtter deres forestillingsevne, og de fremkom med egne ønsker og behov. Spørgsmålet kan være hvem, der skal bygge sammen med dem. Er det forældrene inden flytning? Er det medarbejderne ved første besøg? Er det medarbejderne i Voksenrådgivningen på kommunen?
En borger bygger
Interviews
Fotoopgaven
Alle interviewede fik en lille hjemmeopgave efter selve interviewet. Vi bad borgerne (2 stk.) tage 10 – 15 fotos af det, der får dem til at føle sig hjemme/godt tilpas – gerne med hjælp fra pårørende og/ eller medarbejder. Vi fik fotos tilbage fra den ene af borgerne, som fik hjælp af en pædagog. Vi bad de interviewede medarbejdere (5 stk.) om det samme blot formuleret som ”Vi har brug for, at du tager nogle fotos af de steder, du møder borgeren/familien og de ting/ papirer/objekter, der betyder noget mellem/ for jer”. En medarbejder gav opgaven videre til en kollega, og vi modtog fotos fra fællesarealerne på et af botilbuddene fra to medarbejdere. Vi gav også fotoopgaven til de to forældre, vi interviewede, og en forælder sendte fotos tilbage. I deres opgave lød det “Vi har brug for, at du tager nogle fotos af det, der får dig til at føle dig hjemme. Af det der får dig til at føle dig godt tilpas hjemme”.
Med fotoopgaven søgte vi at indkredse hjemligheden, både på botilbuddene og i hjemmet. For det første er svarprocenten ikke høj. For det andet er de fleste fotos, vi har modtaget fra medarbejdere og forælder meget anonyme og en smule opstillede. Der er meget opryddet på billederne, og hygge-symboler som levende lys, puder, planter og sofa/lænestol er fremtrædende. Billederne fra den ene borger, der sammen med en pædagog tog dem, er mere personlige; en seng fyldt med bamser i mange farver, plakater, medaljer, et krus te og en hylde med snacks. Vi valgte at bruge både tilsendte og egne fotos til workshoppen med medarbejderne i opgaven “Fotodetektiver”.
Fotos fra projekt “De 7 døre”, Kolding Kommune
I samarbejdet med Kolding Kommune fik vi en kasse fotos fra et tidligere projekt om hjemlighed kaldet ”De 7 døre”. Kassen var fyldt med fotos fra de forskellige botilbud i Kolding. Mellem disse fotos ledte vi efter de billeder, som fortalte noget om borgerne, som bor der. Et nedkog af disse fotos fortalte os noget om vigtigheden af familiemedlemmer, interesser, fællesoplevelser og idoler for disse borgere. Ydermere er der nogle generelle betragtninger fra afkodningen af disse fotos:
• Indgangen fortæller om et hjem er beboet, hvis der hænger tøj/jakker, når man kommer ind. Det er ikke-ordentligt.
• Der er meget ungdomshjem over deres boliger. Der er lidt småt, tekøkkenet bliver nemt fyldt.
• I det hele taget bliver der nemt fyldt op i lejlighederne. Nips i vindueskarmen ser meget “mor-agtige” ud.
• Hjemlighed som en personificering af beboeren, beboerens interesser og æstetik ses på et par fotos; 1. Der er et foto af et PC-bord omgivet af billeder/plakater med Rasmus Seebach, Kim Larsen i silhuet, en anden musiker, CD’er. 2. Der er også ét af et rum med rød sofa - det ser også meget hjemligt ud: mange billeder med fotos på væggen, dækkeservietter, frugt, CD’er, papirer mm. på sofabordet, planter i vindueskarmen.
Ved at gennemgå interviews, interviewmateriale, fotos (tilsendte, fra tidligere projekt og egne), egne noter og delkonklusioner fremkom en række temaer, som syntes at gå igen.
Disse temaer blev til grupperinger, som blev bearbejdet igen – nogle sammenlagt - som blev bearbejdet til indsigter. I den tredje analyserunde blev indsigterne fremlagt for to udpegede medarbejdere fra to af kommunens botilbud, to medarbejdere som arbejder med udvikling af botilbuddene, og som er blevet det valideringsteam som har fulgt projektet tæt, og som har været med til at udvælge de fremadrettede temaer, udarbejde workshoppen for medarbejderne og træffe valg om, hvilken/hvilke retning/retninger projektet skulle tage.
Vi præsenterede dem for følgende temaer understøttet af undringer og citater:
• Ting/objekter
• Fællesskaber
• Botilbud som service
• Indflytningen
• Forældres vs. pædagogers syn
• Værdighed
• At give slip
• At klæde hinanden på
• Livsfaser
• En guide
• Sproget
• At leve op til forventningerne
• SKAL-skemaer
• Overlevering
• Hvem står for hyggen
• De bløde ting
• Møblering
• Fra barn til voksen
• Unge uden handicap
• Tæt opfølgning Analyseplancher
Efterfølgende præsenterede vi et sammenkog af temaerne med tilhørende undringer og spørgsmål. Nedenunder er listet overskrifterne på disse sammenkog samt et par eksempler på citater og spørgsmål/undringer fra hver overskrift:
Før-indflytning
En god overlevering – hvad er en god overlevering? Hvordan kan der laves en ”opskrift” så også nye medarbejdere kan navigere i det?
”De skal have hygge med hjemmefra”?
Indretning
Hvad er værdighed i indretningen? Hvad er værdigt i forhold til det at få sin egen bolig?
”Noget af det, som giver hygge, er det han har med hjemme fra os”
Kunst
Hvordan kan disse værker (borgernes egne) aktivt sættes i spil i forhold til indflytning? Et samarbejde med SOJA?
”Jeg er ved at lave et portræt af mig – det kommer også op at hænge på et tidspunkt”
Selvbestemmelse
Om indretning: ”For nogen har det stor betydning – de ved hvad de gerne vil – og for andre er det forældrene” – ved vi, om borgeren er inddraget hver gang, der er en indflytning? Eller hvordan kan dette gøres systematisk?
Medarbejdere
Om indretning: ”De fleste af vores har en mening om hvad, de godt kan li’ eller en stil” – hvordan får denne mening eller stil en stemme?
Gæster
Gæster er et centralt perspektiv i det at have sin egen bolig. Alle de interviewede borgere nævner af sig selv gæster, som noget de gerne vil – så hvordan bliver gæstebuddet sat i spil hos disse borgere?
”Sovesofaen – det er en sovesofa – hvis jeg får gæster”.
Tingene (objekterne)
”Alle de der pyntenisser – dem bidrager han selv med. Han finder dem i Netto, når han er ude at handle” – borgeren handler selvstændigt på eget initiativ – hvordan Mestring
Mestring
Det at flytte hjemmefra kræver mestring for alle. Måske er det også derfor at et af botilbuddene, det midlertidige botilbud, italesættes som en øvebane. Hvordan bliver denne tilegnede mestring til et synligt objekt/synlige objekter?
”Jeg klarer faktisk mange ting selv i hverdagen helt selv, jeg redder seng, spiser morgenmad, og går i bad”
Hjemlighed
“Man skal sætte ting op på gangene – noget nips og noget lys”
Tekniske specifikationer vs. hjemlighed på gangene – hvad er råderummet? Bliver det udnyttet?
Kommunikation
At blive guidet er en pædagogisk opgave på botilbuddet – hvordan gøres dette systematisk i forhold til det at flytte ind?
“Han kan ikke selv fortælle hvad, han har brug for” - hvordan finder vi ud af det?
Møblering
Hvor går grænsen mellem institution og hjem? Hvad er markørerne for det?
“Hvis borgeren fx sidder i kørestol, så er møblerne der kun for, at andre kan bruge dem, altså fordi det skal være hjemligt”
Indflytning
“Detektivarbejdet starter først, når de flytter ind” (om hvad borgeren vil have i sit hjem) - kunne det starte før? Skal det starte før?
Byggeopgaven
Der kommer gode snakke ud af byggeopgaven. De fleste ved meget lidt om hvor, de skal hen (efter det midlertidige botilbud).
”Og så tænker jeg, at gamerbordet og stuen kan være sammen. Fordi hvis man har gæster, så … nu siger vi bare, hvis jeg har gæster i morgen, som der også gamer, så kunne de sidde i sofaen, mens man sad og spillede eller et eller andet”
De andre
Hvordan kan borgerne få en idé om de langvarige botilbud?
(Ved du, om du kan bo andre steder end Brunebjerg?) ”Der er også nede ved kulturhuset. Ellers ved jeg ikke, hvor det er henne. Hvor jeg skal være henne. Ser også noget ude i Bramdrupdam, ved jeg. Der er også nogle af mine venner, dem Ser er flyttet i egen lejlighed, nogen der også boede på kollegiet”.
Sammen med de to udviklings-medarbejdere lavede vi en workshop med deltagelse af flere medarbejdere fra fire forskellige botilbud under Kolding Kommune + en medarbejder fra kommunens udviklingsafdeling. Vi samlede vores undringer, spørgsmål og mest interessante (valideringsteamets valg) emner i tre kategorier: Fotos (hjemlighed), Ambassadør og Fejring.
1. Opgave // Fotos
Hvem eller hvad afspejler de fotos, vi har taget og fået tilsendt? Hvad reflekterer eller spejler indretningen og tingene?
Opgaven:
Inddeling i grupper. Tag borgerbriller på – find hjemligheden i fotos = gå på jagt.
Hvordan kan man se at noget er et hjem? Er der bestemte genstande, som gør det til hjem?Er det måden ting står på? Er det farver? Er det aktiviteter? Eller noget femte eller sjette? Fællesarealer og gange fremstår æstetisk meget anderledes end borgernes lejligheder – hvorfor? Og er det muligt at flytte borger-æstetikken ud på gange og fællesarealer?
2. Opgave // Ambassadør
Kan der laves en ambassadøruddannelse på de forskellige botilbud? Kan man blive uddannet indflytningsguide? Kan man blive indflytnings-buddy? Hvornår er man det?
Kan man arrangere besøg på andre botilbud? Hvordan kan borgerne få en idé om de langvarige botilbud? Medarbejderne – kender de, de forskellige botilbud?
Opgaven:
Beskriv hvordan man bliver borgerambassadør på et bosted!
Workshoppen forberedes
Det skal fejres, at man er flyttet hjemmefra/til et nyt sted!
I arbejder med forskellige pårørendetyper. Nogle er meget aktive og involverede, og andre stort set ikke. Uanset hvilke borgere der flytter ind, skal det/de fejres.
Opgaven:
Så start med at sætte nogle ord på de tre pårørendetyper (brug skabelonerne). Hvis I vil, kan I også beskrive nogle medarbejdertyper – måske har det betydning for en fejring?
Når typerne er beskrevet, skal I lave en fejring for hver af de tre pårørendetyper
Hvad er muligt, hvis man står fx med Pårørende 1? Hvordan ser denne fejring ud – hvem gør hvad? Hvad kræver det af personalet? Af borgeren? Af pårørende? Hvem kan inviteres? Hvor foregår det? Hvad spiser man? Hvor længe gør man det? Hvornår gør man det efter indflytning?
Opgave // Idéku
Workshoppen sluttede med at der blev dannet nye grupper, og grupperne fik hvert sit emne (fotos, ambassadør, fejring). Ved brug af en idéku skulle de komme med forslag og idéer til mulige fremtidige tiltag under de tre overskrifter. Og de skulle tænke både kortsigtet og langsigtet – hvad kan der gøres på mandag? Og hvad kan realiseres om fx 1 år?
Resultat/Workshoppen
Alle medarbejdernes overskrifter, idéer og forslag til aktiviteter og tiltag blev hængt op, og til sidst stemte hver enkel deltager med to grønne klistermærker på de temaer/idéer, som de syntes, er vigtigst at gå videre med. På næste side er de kategorier, som blev valgt som vigtigst, og hvor mange stemmer de fik.
Identitet (hjemlighed – fotos):
Når man træder ind i min lejlighed, viser mine ting hvem jeg er
Borgerens centrum (hjemlighed – fotos):
Afdækning af borgerens ønsker/behov
Det sanselige – følelsen af hjem (hjemlighed – fotos):
Plads/mulighed for afslapning
Det levede liv (hjemlighed – fotos):
Personale og pårørende skal have højere tolerance for kaos
Højtider & Traditioner (fejring):
Livshistorier
Forventningsafstemning (fejring):
En del af samarbejdsaftale – hvordan vil X gerne fejres
Kultur (fejring):
Vi skal/kan fejre de små ting – også!
Tryghed (ambassadør):
Fotobog inden indflytning
Se stedet og evt. Naboer
Værktøjskasse (ambassadør):
Need to know og nice to know i forhold til botilbuddet
Besøge borger inden indflytning
Individuelt i forhold til hvilken borger der flytter ind
Workshoppens resultater sendes ud til leder og de to udviklingsmedarbejdere. Og på et møde i start maj ‘24 med en af medarbejderne fra valideringsteamet (A) diskuteres resultatet. A ønsker sig et pædagogisk værktøj, som kan bruges ved indflytning til brug for medarbejderne – et fagligt værktøj. Den overordnede leder af institutionerne har gjort opmærksom på, at Kolding Kommune stadig ønsker sig en visuel borgerrejse. Og samtidig er det vigtigt at holde borgeren i centrum. For A er livshistorier især vigtige, at borgeren har en metode til at fortælle om sit liv uanset handicap. Og vi snakker om, hvordan de bløde og ofte lidt usynlige værdier, traditioner, vaner og ønsker kan få en plads i projektet og helst i prototypen. Vi vil hente inspiration fra andre visuelle rejser og fra forskellige dialogkort/spil.
I de to tabeller ovenover har vi brugt plancherne (eksempler s. 20) til at lave en optælling af hvem, der udtaler sig om hvad. Vi har delt det op i bløde værdier og praktikaliteter. Bl.a. bliver det tydeligt her, at for borgerne er det sociale det vigtigste aspekt.
For at kunne danne et visuelt billede af borgerens rejse gennem systemet kontaktede vi igen Voksenrådgivningen hos Kolding Kommune, og sammen med en medarbejder gennemgik vi detaljeret de berøringspunkter, borgeren og dennes pårørende kommer igennem fra de henvender sig og ønsker et botilbud indtil Voksenrådgivningen overlader samarbejdet til botilbuddet. Og så lavede vi samme øvelse med det midlertidige botilbud, hvor en medarbejder udpegede de berøringspunkter, der er mellem borgeren/familien og botilbuddet i forbindelse med en indflytning.
I udviklingsarbejdet med borgerrejsen bliver det aktuelt at arbejde med to forskellige udgaver, én til borgeren og én til pårørende og medarbejdere. Den til borgeren skal være enkel og støttet af visualiseringer. Den til pårørende og (nye) medarbejdere er mere detaljeret, og indeholder flere informationer og mere tekst.
Rammer for prototyperne
Vi ville gerne ende ud med en prototype, som består af en del til borgeren, to dele til de pårørende samt to dele til medarbejderne. Alle skal indeholde en visuel udgave af borgerrejsen gennem systemet, og den til borgerne skal være enkel og med et minimum af tekst. Til de pårørende og medarbejdere vil vi og
den til borgeren skal være med et minimum af tekst. Til de pårørende og medarbejderne vil vi lave en borgerrejse som også er visuel guidende, men samtidig mere kompleks med uddybende tekst ved de forskellige stop på rejsen. Til disse rejser ( til pårørende og medarbejdere) vil vi knytte særlige kort med forslag og anbefalinger til refleksioner og samtaleemner i forbindelse med en indflytning i et botilbud. Forslag og anbefalinger skal være et mix af pårørendes og medarbejdernes egne idéer fra interviews og workshoppen, indsigter fra interviews og analyser, og designernes observationer.
Borgerrejsen til borgeren skal være enkel, både visuelt og kommunikativt. Her skal borgeren kunne orientere sig om indflytningen, og om hvor langt vedkommende er i processen fra ansøgning til indflytning. Der arbejdes med både illustrationer og tekst.
Til de pårørende udvikles, ud over borgerrejsen gennem det kommunale system, inspirationskort som de skal have, når borgerrejsen starter, og som kan bruges til at reflektere over forskellige emner og temaer i forbindelse med udflytning fra hjemmet til en lejlighed i et botilbud.
Til medarbejderne udvikles der også en række kort, ud over borgerrejsen, som knytter sig til borgerens rejse til et botilbud. Tanken er, at medarbejderne kan bruge disse kort som inspiration til refleksioner og som samtalestartere i forbindelse med en borgers indflytning på et kommunalt botilbud.
Borgerrejsen til borgeren er holdt på et A4-ark. I midten af arket er der en kort forklaring på de enkelte stop på rejsen. Til venstre på arket er der små runde tomme kasser, som der kan krydses af efterhånden som rejsen udfolder sig. Til højre er der en “slange” med enkle illustrationer/piktogrammer til hvert stop.
Til de pårørende er der også en borgerrejse gennem systemet, og den består af 2 A4-ark. På det første ark vises kontakten med Voksenrådgivningen, dvs. fra familien henvender sig til kommunen med et ønske om en lejlighed til indflytning på et botilbud. På venstre side af arket er de stop, familien kommer gennem i ansøgningsforløbet, og på højre side er der information om Voksenrådgivningens interne handlinger i forløbet.
På det andet ark vises borgerens indflytnings-rejse til/i botilbuddet efter samme opbygning. Efter midten af arket er der en kort opridsning af de opfølgningsmøder, der indkaldes til på et botilbud. Ved de enkelte stop er der nogle steder indsat numre på begge ark. Disse numre henviser til inspirationskortene. Inspirationskortene indeholder hver en kort tekst om et overordnet tema, og i højre side er der citater fra interviews med borgere, pårørende og medarbejdere, som italesætter, understøtter og tydeliggør kortenes tematikker. De 8 inspirationskort til pårørende har følgende overskrifter; Indretning, Overlevering, Selvstændighed, Samarbejde, Fremtid, Fejring & Traditioner, Forventningsafstemning og Indflytning.
Et meget lignende kortsæt er udarbejdet til medarbejderne. Også her er der en borgerrejse gennem systemet – helt magen til den til de pårørende. Farverne er ændret, men de to arks indhold er identiske – bortset fra numrene ved de enkelte stop – med den til de pårørende. Til medarbejderne er der i stedet for inspirationskort udviklet dialogkort. Dialogkortene indeholder hver en kort tekst om et overordnet tema, og i højre side er der citater fra interviews med borgere, pårørende og medarbejdere, som italesætter, understøtter og tydeliggør kortenes tematikker. Her er der 11 kort, som skal virke som inspiration og reflektion i forhold til samarbejdet med og om borgeren. De 11 dialog-kort til medarbejderne har følgende overskrifter; Indretning, Støtte og behov, Fællesskaber/Det sociale, Samarbejde, Fremtid, Overlevering, Rutiner, Forventningsafstemning, Indflytning, Sproget og Fejring og Traditioner.
Under snakken med medarbejder A om en mulig prototype blev vigtigheden af at sikre fællesskaber diskuteret. Her opstod en idé om at lave balkort, altså at rammesætte og tydeliggøre ønsket om kontakt til andre gennem små fysiske invitationer/aftaler. Derfor blev der udviklet to typer balkort; et større kort (A5) med afkrydsningsmulighed ved forslag til aktiviteter samt mulighed for at skrive navne og nye aktiviteter på kortet. For nogle borgere vil et kort med flere muligheder måske virke uoverskueligt, og derfor blev der også udarbejdet et ark med “enkeltbilletter”. Her er der blot mulighed for at skrive én aktivitet på samt et navn.
Borgerrejsen til borger
Borgerrejsen til medarbejdere
Borgerrejsen til pårørende
SE EN FILM MED .............................................................
GÅ EN TUR SAMMEN MED ............................................
SPISE SAMMEN MED .....................................................
CYKLE EN TUR MED.......................................................
KAFFE I MIN LEJLIGHED MED ................................... BALKORT
TILHØRER ....................................
SE EN FILM MED .............................................................
GÅ EN TUR SAMMEN MED ............................................
SPISE SAMMEN MED .....................................................
CYKLE EN TUR MED.......................................................
KAFFE I MIN LEJLIGHED MED ...................................
Balkort med flere aktiviteter
TILHØRER ....................................
borger pårørende medarbejder
Inspirationskort til pårørende
Denne borgerrejse og medfølgende inspirationskort er resultatet af projekt Den gode indflytning
Inspirationskortene er til jer, som i nær fremtid får en udeboende pårørende, som netop er begyndt rejsen mod en lejlighed i et af Kolding Kommunes botilbud. Der er 8 inspirationskort.
Gennem en række interviews med borgere, pårørende og medarbejdere har projektet kortlagt de emner, som optræder i forbindelse med et indflytningsforløb. Der er meget at forholde sig til – både praktisk og følelsesmæssigt – i et sådant forløb. Disse kort er en hjælp til nogle af de overvejelser, I kan gøre jer. Både borgerrejsen og disse inspirationskort sigter mod at gøre et indflytningsforløb smidigt og forståeligt. Og håbet er, at alle parter opnår en større forståelse for og en fælles indsigt i de mere emotionelle emner, der rører på sig i forbindelse med en udflytning/indflytning.
I projekt Den gode indflytning er der også lavet materiale til borgeren og medarbejderne. Borgerens rejse er enkel, et A4-ark, og her er rejsen delt op i 8 trin. Medarbejderne får en borgerrejse som er magen til den, som hører til nærværende sæt - blot med en anden farvesammensætning, og med et kortsæt som også handler om de mere emotionelle aspekter af en indflytningsproces.
Inspirationskort til pårørende
billed tekst kan skrives her
borger pårørende medarbejder
Dialogkort til medarbejdere
Denne borgerrejse og dialogkortene er resultatet af projekt Den gode indflytning
Dialogkortene er til de medarbejderne, som skal tage imod nye borgere i botilbuddet og som skal byde velkommen. Der er 11 dialogkort.
Gennem en række interviews med borgere, pårørende og medarbejdere har projektet kortlagt de emner, som hyppigt optræder i forbindelse med et indflytningsforløb. Der er meget at forholde sig til – både praktisk og emotionelt – i et sådant forløb. Disse kort er en hjælp til de overvejelser, man som medarbejder kan gøre sig – og er tænkt til at understøtte de emotionelle aspekter af denne rejse. Både borgerrejsen og tilhørende dialogkort sigter mod at gøre et indflytningsforløb smidigt og forståeligt for alle parter. Og håbet er, at alle parter opnår en større forståelse for og en fælles indsigt i de emner, der rør på sig i forbindelse med en udflytning/indflytning.
I projekt Den gode indflytning er der også lavet materiale til borgeren og de pårørende. Borgerens rejse er enkel, et A4-ark, og rejsen er delt op i 8 trin. De pårørende får en borgerrejse som er magen til den, som hører til nærværende sæt - blot med en anden farvesammensætning. Til denne borgerrejse hører der 8 inspirationskort, som også handler om de emotionelle aspekter af en indflytningsproces.
billed tekst kan skrives her
Dialogkort til medarbejdere
Som før nævnt blev der afdækket rigtig mange temaer i researchfasen, og det er ikke muligt for et projekt af denne type og længde at gribe alle bolde – derfor et valideringsteam, som hjalp med udvælgelsen i de forskellige faser af processen, og som er dybt nede i maskinrummet pædagogisk, fagfagligt og kollegialt.
Som designere kommer vi udefra og afdækker, observerer, samtaler, interviewer mm. En del af det at invitere designere indenfor handler om “at få øjne udefra”, altså at der kigges på systemer, relationer, kulturer, normer mm. med andre øjne end dem, som arbejder i et givent system til hverdag. Dette afstedkommer altid undringer fra vores, designernes, side, altså; hvorfor gør man sådan? Og svarene bunder altid i, uanset system og profession, faglige og strukturelle overvejelser og rammer som er valide og relevante. MEN designerens opgave er også at udfordre det eksisterende, at se forandringsmuligheder og potentialer. Så denne rapport vil italesætte nogle af de muligheder, vi så som designere, nogle af de undringer som kom op undervejs, og de potentialer som måske kan bidrage til at udvikle botilbuddene til mennesker med behov for særlig støtte.
Mulighederne og potentialerne vil i nogle tilfælde handle om temaer, som allerede er berørt i inspirations- og dialogkort til pårørende og medarbejdere, men som rummer flere refleksioner og dermed muligheder for forandringer. Det er især de første faser af projektet, som danner baggrunden for dette afsnit, altså besøg, observationer, samtaler og interviews, samt analyserne af disse.
Hjemlighed
Under vores (designernes) besøg observerede vi en markant opdeling mellem fællesarealer og borgernes lejligheder. I lejlighederne roder det måske lidt, der er vasketøj, som hænger til tørre, bamser i sofaen, plakater på væggene, Star Wars-figurer, en Boom Box mm. På fællesarealerne er der helt opryddet, der står nips på kommoder og hylder, og en del af udsmykningen på væggene er pædagogiske værktøjer. Med andre ord er æstetikken meget forskellig i egne lejligheder og på fællesarealerne. Der er sikkerheds og offentligt reglement mm. at tage hensyn til i indretningen. Men kunne man forestille sig, at lejlighedsæstetikken kunne brede sig ud på gangene? At en Star Wars- eller en Kim Larsen-plakat blev en del af gangudsmykningen? At borgernes præferencer også kunne ses og mærkes på gangene og fx i køkkenet? “Pigerne vil gerne lave hyggekrog” - hvad er hyggekrog for borgerne? Er det kønsspecifikt? Kan det også være på fællesområder? Eller kun i lejlighederne? En forælder siger: “Noget af det, som giver hygge, er det, han har med hjemme fra os” – er det en selvfølgelighed, at man arver hygge? Hvordan ser hygge ud for borgerne? En medarbejder præsenterede os for begrebet “mor-æstetik” i forhold til indretning –hvordan kan der skabes borger-æstetik på botilbuddene?
Foto fra borgers lejlighed
Borgers eget foto af hjemlighed
Fællesskaber/gæster
I den sidste analyse-runde delte vi alle citater fra interviews og samtaler op i 10 temaer, og med farvede klistermærker markerede vi hvem, citaterne kom fra. På den måde fik vi et billede af hvad, der er vigtigt for hvem. Og helt markant er der især et tema, som er vigtigt for borgerne: fællesskaber - som det modsatte af at være/føle sig alene. De nævner alle det at få gæster som et ønske - uanset funktionsniveau. Gæster er et centralt perspektiv i det at have sin egen bolig – så hvordan bliver gæstebuddet sat i spil for og med disse borgere? Nogle af de mest selvstændige interviewede borger fortæller, at det kan være svært for dem af finde venner – og vurdere om det er gode venner. En medarbejder siger: ”De har ikke interesse i hinandens lejligheder, de går heller ikke ind til hinanden. Det kræver nogle sociale færdigheder, som vi tænker, de kan – men det kan de ikke” – hvordan kan disse borgere hjælpes med at øve sig i at være gæst, og i at have gæster?
Som en lille prototype udviklede vi, medarbejder og designer, et par enkle redskaber til at fremme gæstebuddet på botilbuddene. Først et “balkort”, som traditionelt angiver hvem, man gerne vil danse de forskellige stilarter/danse med. Her ændrede vi stilarterne til forskellige aktiviteter, fx at se en film sammen, invitere på kaffe i lejligheden eller gå en tur sammen. Der er fem beskrevne forslag til aktiviteter, men også plads til at skrive nye/andre aktiviteter på. Ud for hver aktivitet kan man krydse af og skrive navnet på den, man gerne vil lave aktiviteten sammen med. Med tanke på at nogle af borgerne kan føle sig overvældet af mange valgmuligheder udfærdigede vi også et ark med “enkeltbilletter” med plads til blot at skrive én aktivitet og ét navn. Disse prototyper testes i skrivende stund i et af botilbuddene.
Ambassadørtanken
Til workshoppen præsenterede vi idéen om at lave en ambassadør-uddannelse på botilbuddene. Det var på baggrund af flere forskellige tematikker, som dukkede op i samtaler og interviews. Borgerne ved stort set ikke noget om andre botilbud i kommunen – botilbud som for nogle potentielt kan blive deres næste hjem. Vi mødte også en ung pædagog, som heller ikke kendte til de andre botilbud. Vi hørte fra de unge borgere, at de gerne vil have gæster - og vi blev selv taget godt imod som gæster!
De borgere som allerede bor i et botilbud, bliver ikke rigtig sat i spil, når en ny borger flytter ind. De kunne spille en rolle både før og efter indflytning, og derfor blev der arbejdet med dette tema til workshoppen. Bl.a. blev der diskuteret et buddy-koncept, altså at man får en bosteds-ven, når man flytter ind, muligt ambassadør-grej som fx kasketter, t-shirts og badges, og at det kræver en form for mini-uddannelse. Det blev også diskuteret, om det var muligt at kunne melde sig som “fremviser” af botilbuddet og egen lejlighed, idet Voksenrådgivningen fortalte: “De spørger ofte; “Kan vi komme ind og se en rigtig lejlighed?” Det gør en stor forskel, for ellers er det, de møder, de lange hvide gange - der er lidt langt til det hjemlige”
Der vil helt sikkert være meget at hente ved at “krydsbestøve” botilbuddene med hinanden - måske både for borgere og medarbejdere. Det blev også tydeligt, at der er megen uvished forbundet med at starte et ambassadør-koncept op, meget planlægning og udarbejdelse af retningslinjer og rammer. På den korte bane kunne der måske arbejdes med at besøge hinanden i mindre grupper? Især de borgere som bor på Overmarksvej, og som inden for en overskuelig fremtid skal flytte til et længerevarende botilbud kunne måske have glæde af at vide hvordan mulighederne ser ud? Det at komme på besøg hos hinanden ville også kunne understøtte ønsket om gæster - både at være og at få gæster - og dermed er muligheden for at skabe nye fællesskaber og venskaber også til stede.
Citat fra designerens logbog:
“Efter, inde på kontoret, snakker jeg med den pædagog, som er på job. Jeg fortæller om byggeopgaven med X, og hun giver mig ret i, at det jo netop er det abstrakte, der er svært. Jeg spørger om fotos vil hjælpe? Det tror hun ikke, det skal være mere konkret. Hun forslår selv, at de måske sammen kunne besøge nogle af bostederne, så alle vidste, også pædagogerne, hvordan de forskellige steder ser ud. Og dermed have et fælles billede at tale ud fra. Først foreslår hun alle borgere (fra dette botilbud), men lidt senere deler hun dem op i to hold – i forhold til hvordan de passer til hinanden og sådan, at der blot ville være brug for én ekstra medarbejder til dem, der bliver hjemme. Og foreslår, at en borger på det bosted, der besøges, viser sin lejlighed frem og giver en rundvisning”.
En borgers opslagstavle
En borger viser rundt i lejligheden
Indflytning
Både forældre og medarbejdere siger, at det er en STOR ting at flytte hjemmefra. Der er mange praktiske ting at forholde sig til, og den emotionelle del af det at flytte hjemmefra fylder måske endnu mere. Adspurgt fortæller borgerne, at det er deres forældre, som står for alt det praktiske - især mor bliver nævnt. En forælder fortæller, at den pårørende (borger) var med i Ikea, men at han (borger) ikke havde en mening om det (møbler/indflytning). En anden forælder forklarer, at deres pårørende ikke vil kunne klare at se en møbleret lejlighed ved besigtigelse af kommende lejlighed. Kun én borger fortæller om at spise grillmad sammen med familien den dag indflytningen foregik – der er ikke nogen, som fortæller om fejring eller indflytterfest. En medarbejder fortæller, at der kan gå år inden alle kasser er pakket ud. Der synes at ligge flere potentialer gemt her. Det skal da fejres, når man flytter hjemmefra – hvis man har lyst. Til workshoppen blev medarbejderne bedt om at lave forskellige fejrings-modeller, hvor de medtænkte forskellige typer af involvering fra de pårørendes side – og måske også fra botilbuddets side. Nogle pårørende er meget aktive og involverede, mens andre er mere distancerede. Der kom forslag om at lave “pakkeløsninger” til bl.a. indflytningsfejringer, hvor der indtænkes forskellige grader af fejring og involvering.
I forhold til borgernes involvering i selve indflytningen og indretningen kan alle 5 adspurgte borgere vha. byggesættet indrette en lejlighed. De fleste ønsker sig mere plads, én vil gerne have et større køkken, en anden et mere hyggeligt toilet, og en tredje ønsker sig et spisebord. Altså har borgerne både idéer og ønsker til deres hjem. En medarbejder fortæller, at det kan være svært for nogle borgere at se, at det de mangler for at kunne pakke alle kasser ud, fx er en reol – men medarbejderen siger også, at der her ligger en pædagogisk opgave i at hjælpe borgeren med denne indflytnings- eller indretningsopgave. Det øger klart borgernes indflydelse og selvbestemmelse, når de inddrages i flytteprocessen - både før, efter og under indflytning.
Fremtiden/ Byggesættet
Vel vidende at dette projekt ville møde borgere på mange forskellige funktionsniveauer blev der indkøbt miniaturemøbler ved projektets start. Og som beskrevet i afsnittet om byggesættet kunne alle interviewede borgere italesætte ønsker og behov vha. dette sæt. Altså er det et brugbart redskab i forbindelse med indflytning på et botilbud, og det giver disse borgere en ny mulighed for at formulere sig selvstændigt omkring deres fremtid, ønsker og behov. Fra designernes logbøger: “Ls sofa er fyldt med puder, og da han skal lave byggeopgaven, sætter han også puder i lænestolen. L er overraskende god til byggeopgaven. Og vil den gerne, det er tydeligt, at konkreterne støtter ham i udførslen”.
Men det er svært at se hvor, byggesættet skal komme ind i et indflytningsforløb - hvem skal præsentere byggesættet for borgeren? Voksenrådgivningen? Botilbuddet? Og flytter man hjemmefra for første gang – er det så et redskab, som de pårørende skal bruge sammen med borgeren? Det er udfordrende at finde ejerskab til dette redskab.
I forbindelse med byggesættet snakkede vi også med borgerne om deres næste hjem. Her blev det tydeligt, at de har begrænset viden – nogle gange fejlagtig viden – om de muligheder de har for at etablere et hjem i et langvarigt botilbud. Én borger mente ikke, han kunne bo på et navngivet botilbud, fordi han vidste, at der bor “jagtmænd” (en tidligere skolekammerat som bor der, og går på jagt). En anden borger mente, at der måske er et botilbud på Centervej for ham – hvilket til dels er rigtigt, der er et botilbud, men - uden at have faglig pædagogisk indsigt – er det en meget anderledes borgergruppe, som bor der – og ikke et botilbud for denne borger.
Det giver altså mening at tale med borgerne om deres fremtid og ønsker - og de har alle noget at sige i denne sammenhæng. Derfor har vi lavet både et inspirationskort og et dialogkort, som italesætter fremtiden og opfordrer til samtale om dette emne. I dette lys giver ovennævnte “krydsbestøvning” (under Ambassadørtanken) også god mening - altså det at besøge hinanden bostederne imellem. Ved at bruge tid på at italesætte fremtiden – og potentielt “besøge fremtiden” - støttes borgerne i at have indflydelse og selvbestemmelse.
En borger bygger sit drømmehjem
En borgers egen kunst
Objekter
I et par af interviewene var vores spørgsmål meget abstrakte for borgerne, det at skulle huske tilbage på fx en indflytning var svært. Men det blev også tydeligt, at borgerne var meget afhængige af objekterne omkring dem, hvilket følgende citat fra en af designernes logbøger understreger: “Han er helt afhængig af fysiske objekter/genstande, når han skal fortælle om sit liv”.
Denne borger kunne sige noget om familien og lånefamilien, når han havde fotos at pege på. Han kunne fortælle om sit sovedyr og aftenrutiner, da han fandt sovedyret i skuffen. Og om musikken, når han rørte ved boom boksen. Han kom i tanke om ”sofaen man kan tegne på”, da han så et foto af en situation med sofaen”. I dette interview var objekterne helt afgørende for at denne borger kunne dele oplevelser, minder og interesser. En medarbejder fortæller, at de (medarbejderne) må lægge egne normer væk i forhold til rod og ting i mange borgeres legligheder; “Men de er jo også samlere, ting overalt og … altså man skal virkelig lægge sine egne normer væk!”. Måske er tingene den måde, borgerne kan fastholde deres livshistorier på? Det, der gør, at noget føles hjemligt for dem? Det kunne være spændende at arbejde videre med emnet “objekter”, for hvordan kan objekter spille en større rolle på botilbuddene? Både inde i lejlighederne og på gange og fællesarealer?
Til workshoppen kom der forslag om at have større “interesseplakater” ved borgernes fordøre/indgangsparti - men nogle påpegede at “de vil blot blive hærgede af de andre borgere”. Måske er det alligevel et forsøg værd? Med en god ophængning er det ikke helt nemt at hærge - og måske fortjener idéen en chance?
Som designere klør det i fingrene at gøre noget ved de lange hvide gange, som ikke synes særlig hjemlige. Kunne man opstille “forsøgs-hjørner/kroge”, dvs. afse plads til at borgerne bliver med-indrettere af en del af fællesarealerne? Og hvordan ser sådan et hjørne ud, hvis der fokuseres på taktilitet/det at kunne røre ved og få en føleoplevelse?
Hjem, hjemlighed & arbejdsplads
Denne overskrift har tidligere givet anledning til store diskussioner (Steno) – for hvem vejer hensynet tungest? Borger eller medarbejder? Og hvordan gør man denne “tunghed” op? Det vil nok være uklogt at kaste sig ud i denne diskussion uden faglig rygdækning - ikke desto mindre er vi faldet over et par udtalelser, som på forskellig vis adresserer denne diskussion – eller om man vil, prikker til de forskellige forståelser af hjem og det at skulle skabe sig et hjem på et bosted:
På workshoppen var der en medarbejder, som sagde følgende: “Når jeg træder ind i lejligheden, er det en arbejdsplads”.
(Vi spørger en medarbejder ind til rutiner) “Så det passer ind her, ja, det er de gode til synes jeg … sammen med borgeren, det er de gode til, beboerne, lige så stille at justere ind, så det passer”
(Om forventningsafstemning) “Huske at informere om hvilket tilbud vi er. Det er ikke et tilbud, vi er”.
(Medarbejder laver byggeopgaven) “Sengen skal jo stå lidt ude i rummet – hvis de ikke er mobile, skal man jo kunne komme hele vejen rundt – det er også en arbejdsplads”
(Om hjemlighed) “Hvis de fx sidder i kørestol, ja, så er møblerne der kun, for at andre kan bruge dem - fordi det skal være hjemligt”
Alle fire udsagn kan ses som udgangspunkt for diskussioner om hjem og hjemlighed. Som botilbud for borgere med behov for særlig støtte ophører disse diskussioner aldrig med at være relevante – og interessante! For hvor går grænserne? Hvem beslutter indretningerne? Leverer kommunen en service – og hvis den gør, hvordan er denne service rammesat i forhold til begreberne hjem og arbejdsplads? Skal borgerne tilpasse sig botilbuddet, eller skal botilbuddet tilpasse sig borgeren? Er hjemlighed en særlig størrelse på et botilbud? Skal den være en særlig størrelse? Kan et hjem på et splitsekund blive til en arbejdsplads? Det er spændende tematikker, som dette projekt har rejst. Vi har valgt at fokusere på indflytningen og de emner, der rejste sig i den forbindelse. Og ikke mindst på borgeren; hvordan kan vi forbedre indflytningsrejsen for borgeren? Researchen tydeliggjorde at borgeren nemt “drukner” i flytteprocessen – og med de præsenterede prototyper prøver vi at fastholde borgerens indflydelse og selvbestemmelse som fokus i indflytningssituationen.
Designskolen Kolding har ad flere omgange og i mange forskellige sammenhænge nydt godt af samarbejder med Kolding Kommune. Og dette projekt er ingen undtagelse. Botilbuddene har taget imod os med åbne arme, og medarbejderne har nysgerrigt og beredvilligt lavet aftaler, svaret på spørgsmål, og deltaget i udviklingen af projektet. Borgerne og deres pårørende har lige så åbent og venligt taget imod os, og det har været en fornøjelse. Så vi takker
Bilgrav, P. og Metner, L. (2019) KRAP - grundbogen, Fredericia, Dafolo
Cocks, E., Thoresen, S., McVilly, K. & O’Brien, P. (2017) Quality and Outcomes of Individual Supported Living (ISL) Arrangements for Adults with Intellectual and Developmental Disabilities - Final Report, Curtin University of Technology, School of Occupational Therapy and Social Work, (dc.identifier.uri: 10.4225/06/5a308b1eac044).
FNs Handicapkonvention (2009), Social-, Bolig- og Ældreministeriet. https://sm.dk/arbejdsomraader/handicap/handicappolitik/fn’s-konvention-om-rettigheder-forpersoner-med-handicap.
Frandsen, A.K.; Bonfils, I.S.; Olsen, L. (2023) (red). Universelt design - tværdiciplinære perspektiver I teori og praksis. Aalborg Universitetsforlag. (Jensen et al., 2021).
Højlund, S. (2009) Hjemlighed som velfærdsparadoks, Tidsskriftet Antropologi: Hus og hjem, nr. 59/60, s. 51.
Jensen, M.C. F., Olsen, L., Røgeskov, M., og Poulsen, J.B. (2021) Det socialpædagogiske arbejde på botilbud for voksne med udviklingshæmning – Litteraturstudie om indsatser, metoder og kerneelementer VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. København
Johannesen, A. & Riishøj, S. (2011) Udvikling og afprøvning af velkomstpakke til styrkelse af samarbejdet mellem beboer, pårørende og plejepersonale på Plejecentret Hørgården.
Phillipsen, C.S. (2013), Hjemfølelse, PhD-afhandling, Roskilde Universitet, Prinfo Paritas Digital Service.
Psykolog Centret (2023) https://krap.com/skema/relationscirklen/
Rasmussen J. G. & Gribskov, K. (2013) Kompetenceudvikling og selvbestemmelse i botilbud. Odense: Socialstyrelsen (Digital ISBN 978-87-93052-52-9)
UN Sustainable Development Group (UNSDG, 2024). https://unsdg.un.org/2030-agenda/universal-values/leave-no-one-behind
Simonsen, J. & Robertson, T. (eds) (2013). Routledge International Handbook of Participatory Design. London and New York, Routledge International Handbooks. Routledge Taylor & Francis Group.
Steno, A.M. (2022) Mit hjem eller jeres arbejdsplads. Social kritik 166/2022, s. 44 – 51. Langager, S. (2013) Det afmålte liv – socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til voksne med udviklingshæmning, I: Bonfils I.S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler Susan (2013) Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed. s. 279 – 280. København: Akademisk Forlag.
Steno, A.M. & Meyer-Johansen, H. (2022) Institutionelle logikker og forhandlinger af hjemlighed. Tidsskrift for Socialpædagogik, 1/2022, s. 51 – 62.
Vacher, M. (2008) Et hjem er noget man gør, artikel/pdf http://boligforskning.dk/sites/default/files/et_hjem_vacher.pdf
Winther, I.W. (2006) Hjemlighed – Kulturfænomenologiske studier. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.