/Studieordning_Kandidat_2010 by Designskolen Kolding

Studieordning Kandidatuddannelsen

Udbydes af Designskolen Kolding 2010-2011

Indholdsfortegnelse

Page 1/17

1. Kandidatuddannelsens mål og indhold 1.1 Kandidatuddannelsens overordnede formål 1.2 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen som designer 1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte 1.4 Erhvervsrelevante kompetencer

2. Adgangskrav 3. Tilrettelæggelse og opbygning 3.1 Progression 3.2 Undervisningsformer 3.3 Litteraturlister til undervisningen 3.4 Forløbsmodel 3.5 Eksamensmodel 3.6 Fagbeskrivelser

4. Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet 4.2. Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke bestået 4.2.3 Undervisningsdeltagelse 4.2.4 Semesterbedømmelse 4.2.5 Skriftlige prøver 4.2.6 Eksamenssprog 4.2.7 Eksamenstilmelding 4.2.8 Eksamensframelding 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet 4.3 Bedømmelsesforsøg 4.3.1 Rebedømmelse / sygebedømmelse 4.4 Særlige prøvevilkår 4.5 Pensumopgivelser

5. Ophavsret 6. Dispensation 7. Merit 7.1 Ansøgning om merit

8. Orlov 8.1 Ansøgning om orlov

Page 2/17

9. Praktik 10. Udveksling 11. Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler 11.2 Videnskabelig redelighed 11.3 Behandling af overtrædelser 11.4 Sanktioner 11.4.1 Bortvisning fra eksamen 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding 11.5 Procedure

12. Klager 13. Ikrafttrædelse og overgangsordning Bilag: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Behandling af klager og ankesager

Page 3/17

Kandidatuddannelsens mål og indhold 1.1 Kandidatuddannelsens overordnede formål

”Formålet med designuddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer, herunder kunsthåndværker. Designuddannelsen udvikler på et kunstnerisk grundlag den studerendes evne for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver.” Bekendtgørelsen § 1, stk. 1 og 2

Page 4/17

1.2 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen som designer Kandidatuddannelsen er et toårigt, afrundet fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS eller to årsværk. Uddannelsen kvalificerer den studerende til både at varetage specialiserede erhvervsfunktioner inden for designområdet, men også til at varetage et bredt spektrum af jobfunktioner, hvor projekttilrettelæggelse, innovation og analyse er kerneområder. Det kunstneriske, eksperimenterende og forskningsbaserede fagmiljø sikrer en platform, hvor den studerende kan udvikle designfaglige indsigter, teoretiske og praktiske færdigheder og kompetencer, som gør det muligt at arbejde med designfaget i både faglige og tværfaglige, nationale og internationale sammenhænge. I samarbejde med Center for Designforskning eller højere uddannelsesinstitutioner kan Designskolen tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklingsbekendtgørelse om ph.d.-uddannelse og ph.d.-graden (bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002).

1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte Den faglige specialisering er central på kandidatuddannelsen. Ud over at bygge videre på de erhvervede kompetencer på bacheloruddannelsen, sætter kandidatuddannelsen den studerende i stand til selvstændigt at anvende designfagets teorier og metoder. Desuden kvalificerer uddannelsen den studerende til at udføre og deltage i kunstnerisk og videnskabeligt udviklingsarbejde.

Ifølge ”Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)” skal den studerende inden for områderne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer efter endt kandidatuddannelse: Viden og forståelse  inden for fagområdet have viden, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder  kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og videnskabelige problemstillinger Færdigheder  mestre fagområdets kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer og kunne anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet  kunne vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber og videnskabelige teorier, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller  kunne varetage kunstnerisk formidlingsvirksomhed og diskutere professionelle og relevante videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Page 5/17

Kompetencer  kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk  selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar  selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Rammebeskrivelsen udmønter sig i konkrete mål for læringsudbytte. Målene for læringsudbytte på kandidatuddannelsen fremgår af bilag 1.

1.4 Erhvervsrelevante kompetencer Kandidatuddannelsen giver mulighed for beskæftigelse i både den private og offentlige sektor. De specifikke erhvervskompetencer vil afhænge af, hvilken specialisering den studerende har valgt på sin kandidatuddannelse. Typiske job for en designfaglig kompetenceprofil alt afhængig af den særligt faglige profil kan være:      

Grafisk designer Illustrator Tekstildesigner Modedesigner Industriel designer Interaktionsdesigner

           

Multimediedesigner Accessories designer Proces facilitator Story boarder Art director Interface-designer Webdesigner Animator Motion Graphic-designer Brand director Spildesigner/art-designer Socialdesigner

         

Museumsformidler Underviser Kulturmedarbejder Projektleder/projektmedarbejder Event-koordinator/oplevelsesdesigner Kommunikationsmedarbejder Indkøber Magasinmedarbejder Udstillingsdesigner / Kurator Konsulent

Page 6/17

2.0 Adgangskrav Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter gennemført bacheloruddannelse på Designskolen Kolding. Designskolen Kolding kan optage eksterne ansøgere, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, men som ud fra en konkret, faglig vurdering viser sig at besidde tilsvarende uddannelsesmæssige kompetencer og færdigheder. Er bacheloruddannelsen ikke afsluttet senest inden udgangen af 7. semester, vil den studerende blive slettet som indskrevet på kandidatuddannelsen og alene være indskrevet på bacheloruddannelsen. Den studerende kan først indskrives igen på kandidatuddannelsen, når hele bacheloruddannelsen er bestået. Adgangskrav og optagelsesregler er yderligere beskrevet på bilag 2.

Page 7/17

3.0 Tilrettelæggelse og opbygning Kandidatuddannelsen kvalificerer den studerende i en faglig specialisering inden for én eller flere designfaglige discipliner. Her får den studerende mulighed for at fordybe og specialisere sig i særlige og selvvalgte designfaglige felter. At sætte sig selvstændige, faglige mål er centralt på kandidatuddannelsen, hvor det tillige vægtes højt, at den studerende formår at realisere egne projekter. Praktik er en obligatorisk del af kandidatdelen. Uddannelsen er desuden målrettet mod erhvervslivet, hvorfor virksomhedssamarbejder både i projekter, men også i afgangsspecialet er mere reglen end undtagelsen. Det er en prioritet fra skolen side at ruste kandidaterne til et mangeartet erhvervsliv, hvilket bl.a. understøttes ved at tilbyde de studerende specialer i mange forskellige retninger. Den nødvendige faglige bistand og forankring i specialerne sikres ved at anvende bi-vejledere, der med relevante spidskompetencer kan bidrage til den mangfoldige specialisering. Uddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde, at både faglig sammenhæng og progression sikres gennem de to studieår. Uddannelsen omfatter:   

metodiske og teoretiske discipliner projektorienterede discipliner kommunikative og formidlingsorienterede discipliner

Uddannelsens faglige indhold deler sig i henholdsvis fagspecifikke og tværgående discipliner. Fagspecifikke studieelementer fokuserer på indføring i områder, som konstituerer den pågældende studieretning som fag, mens tværgående discipliner retter sig mod alle designfagets retninger.

Page 8/17

3.1 Progression Den faglige og teoretiske progression underbygges ved, at den studerende til hver semesterbedømmelse modtager en individuel, fremadrettet faglig og pædagogisk vejledning. 3.2 Undervisningsformer Undervisningen tager mange former og omfatter bl.a.:       

holdundervisning projektarbejde med individuel vejledning gruppearbejde med vejledning studietur/ekskursion selvstudie eksamensopgaver præsentation med kritik

Der afholdes endvidere seminarer og individuelle forsøgs- og udviklingsstudier. Praktik og udvekslingsophold indgår ligeledes som naturlige undervisningsformer i uddannelsen.

3.3 Litteraturlister til undervisningen Litteraturlister udarbejdes primært af institutleder og studiekoordinatorer. Listerne godkendes af uddannelsesleder, inden undervisningen begynder. Med til litteraturlister hører fagbeskrivelserne. 3.4 Forløbsmodel se førstkommende side 3.5 Eksamensmodel se nr. 2 kommende side

3.6 Fagbeskrivelser Fagbeskrivelserne med tilhørende mål for læringsudbytte forefindes på bilag 3.

ForlĂ¸bsmodel for Kandidatuddannelsen 2010/2011 Overordnet fagelement Titel

Ansvar

Nummer

Specialisering 1

INST

99991

Specialisering 2

INST

99992

Specialisering 3

INST

99993

Designteori & Metode 7

FAK

55507

Eksamensprojekt - Afgang

FAK

99998

Generelle Valgfag Titel

Ansvar

Undervisningens placering i semester

Eksamen

7.sem

semester

8.sem

9.sem

10.sem

24+6

Undervisningens placering i semester

Eksamen

7.sem

semester

8.sem

9.sem

10.sem

ECTS

Praktik

INST

8<15

10<18

7/8

15-30

Selvformuleret Projekt

INST

1<15

1<18

7/8

2-30

Virksomhedssamarbejde

INST

5<15

6<18

7/8

10-30

Forskningspraktik

FAK

8<15

10<18

7/8

15-30

Selvformuleret Projekt

INST

1<11

2-23

Forskningspraktik

FAK

8<11

15-23

Virksomhedssamarbejde

INST

5<11

10-23

Designcamp

FAK

7/9

ECTS

Produkts Valgfag

Undervisningens placering i semester

Eksamen

Titel

7.sem

semester

Specialteknikker & Eksperimenter

Folklore

Virksomhedsprojekt ECCO

8.sem

9.sem

10.sem

ECTS

7/9

Lys / Armatur

Tekstilkollektioner - Indigo

Trend og Produktion

ECTS

Kommunikations Valgfag

Undervisningens placering i semester

Eksamen

Titel

7.sem

semester

Virksomhedssamarbejde K

Animation

Video

8.sem

9.sem

10.sem

7/9

GPS Navigation

7/9

Pre Press

7/9

Illustration

7/9

Font Design

7/9

Rum & Interaktion

7/9

Motion Graphic

Oplevelsesdesign

Grafik & Spil

Servicedesign

Robotic

Identitet og Layout

Web Design

Eksamensoversigt for Kandidatuddannelsen 2010/2011 Nummer

Prøveform

Censur

Semesterprøvens varighed

Specialisering 1

99991

Mundtlig

Intern

Specialisering 2

99992

Mundtlig

Specialisering 3

99993

Designteori & Metode Eksamensprojekt - Afgang

Titel

Vurdering

ECTS

20 + 10 min.

7-trinsskala

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min.

7-trinsskala

55507

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min.

BE/IB

99998

Mundtlig + Skriftlig Opgave

Ekstern

30 + 10 min.

7-trinsskala

24+6

Præsentation og spørgsmål

Page 9/17

4.0 Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet ECTS (European Credit Transfer System) er det europæiske meritoverførselssystem. ECTS-point er en talmæssig værdi, der tildeles en disciplin for at angive den studerendes påkrævede arbejdsindsats. Det kan fx være forberedelse, undervisningsdeltagelse, skriftlige opgaver mv. Et studieår opdeles i alt i 60 ECTS-point, hvilket svarer til arbejdsbelastningen for en fuldtidsstuderende i et studieår eller i to semestre. 4.2 Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur Prøver kan bedømmes ved enten ekstern eller intern censur. Ved ekstern censur bedømmes prøven af eksaminator(er) og af en eller flere eksterne censorer. Ved prøve med intern censur varetager underviseren/eksaminator og en eller flere interne censorer bedømmelsen. Angivelsen ”ingen censur” betyder, at det alene er underviseren, der bedømmer prøven. 1/3 af uddannelsens væsentligste områder bedømmes ved ekstern censur med censorer beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere undervisere/eksaminatorer udpeget af Designskolen Kolding. (Se bilag 4 for Bedømmelsesregler) 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke-bestået Når en prøve bedømmes, kan der enten gives karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. Såfremt bedømmelsen ”bestået” eller karakteren 02 eller derover opnås, er prøven bestået. Beståede prøver kan ikke tages om. Bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået” kan maximalt anvendes ved prøver, der i alt dækker op til 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Undtaget herfra er meritoverførte prøver, der udelukkende bedømmes ”bestået”. Alle prøver bedømmes absolut og ikke-relativt. Målet for uddannelsen og den enkelte disciplin udgør grundlaget for den faglige bedømmelse. 4.2.3 Undervisningsdeltagelse Prøver, hvor eksamensformen er undervisningsdeltagelse, betinges af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Underviseren fastsætter og definerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder om evt. opgaver skal udarbejdes i disciplinen. Med tilfredsstillende menes, at den studerendes indsats i undervisningen bedømmes bestået, og at den studerende har deltaget i mindst 75 % af undervisningen. 4.2.4 Semesterbedømmelse Semesterbedømmelsen efter hvert semester er central for kandidatuddannelsen. Ved bedømmelsen fremviser den studerende semestrets arbejder og opgaver, som efterfølges af faglig kritik og vejledning i et fremadrettet perspektiv. Ved gruppearbejder bedømmes den studerendes arbejde individuelt, både mundtligt og skriftligt. Den studerendes ansvarsområde i gruppearbejdet skal desuden angives.

Page 10/17

Har den studerende ikke-beståede opgaver eller projekter fra tidligere semestre, bedømmes de til den næstkommende semesterbedømmelse. I så fald tillægges ekstra tid til den studerendes fremlæggelse. Det er op til institutlederen at afgøre, hvor meget ekstra tid der skal tillægges den ordinære bedømmelsestid. Bedømmelsen ledsages af en skriftlig semesterudtalelse, jf. § 18 stk. 2 i bekendtgørelsen for designskolerne. Hvis der er ikke-beståede fagelementer ved bedømmelsen, skal der indgås en aftale om, hvordan de pågældende fagelementer indhentes. Endvidere bedømmes den studerendes studieaktivitet enten ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” ved semesterbedømmelsen. Semesterbedømmelsen gennemføres efter følgende tidsplan: 7.– 9. semester: Varighed inkl. votering 50 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 20 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelse 10. semester (Afgang): Varighed inkl. votering 60 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 30 minutter til den studerendes fremlæggelse 15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 10 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelsen Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til semesterbedømmelsen. 4.2.5 Skriftlige prøver Skriftlige opgaver til ekstern censur skal afleveres til uddannelsessekretariatet i tre eksemplarer. Opgaver med ingen eller intern censur i to eksemplarer. Tekniske problemer i forbindelse med aflevering af en opgave kan ikke ændre en afleveringsfrist. Omfanget af de skriftlige opgaver fremgår af fagbeskrivelserne. Det er tilladt at skrive ti procent mere eller mindre end det fastsatte antal. 1 normalside svarer til 2200 anslag/tegn inkl. mellemrum. Noter, indholdsfortegnelse og litteraturliste er en del af opgavens omfang, men ikke illustrationer, forside eller medfølgende bilagsmateriale. Hvor mange anslag/normalsider opgavebesvarelsen andrager, skal oplyses på opgavens forside. Formidlings- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. 4.2.6 Eksamenssprog Prøver, skriftlige opgaver og semesterbedømmelser aflægges som hovedregel på dansk. Udvekslingsstuderende og studerende med et andet modersmål end dansk kan lade sig eksaminere på engelsk. Den studerende skal underrette uddannelsessekretariatet, såfremt bedømmelsen skal foregå på engelsk. Afgangsprojektets skriftlige del skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside.

Page 11/17

4.2.7. Eksamenstilmelding Som studerende er man automatisk tilmeldt alle prøver og bedømmelser, som knytter sig til det semester, man går på, samt til eventuelle prøver, man ikke har bestået på forrige semestre. 4.2.8 Eksamensframelding Afmelding fra en bedømmelse skal det ske mindst to uger før, bedømmelsen/afleveringsfristen finder sted. Ved senere afmelding bedømmes den pågældende prøve som ”ikke-bestået” og regnes for et brugt eksamensforsøg. Har den studerende frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til bedømmelsen/eksamen, kan studieaktiviteten for det pågældende semester ikke godkendes. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende fx sygdom eller en voldsom uforudset hændelse indtrådt umiddelbar før eller under eksamen, vil der være mulighed for dispensation, således at den studerende ikke forbruger et eksamensforsøg. I tilfælde af sygdom skal den studerende indsende en lægeerklæring. Den studerende betaler udgiften til lægeerklæringen. 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet Ved afslutningen af hvert semester bedømmes den studerendes studieaktivitet ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” på baggrund af den arbejdsindsats, som den studerende har leveret gennem semestret. En forudsætning for, at studieaktiviteten kan godkendes, er, at den studerende ikke har frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til eksamen/bedømmelsen. Ligeledes skal den studerende for at få godkendt sin studieaktivitet have deltaget i semesterevalueringen samt have afleveret en semesteraftale rettidigt. Afleveringsdato fremgår af det for studieåret gældende skema. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, såfremt studieaktiviteten bedømmes ”ikkegodkendt” to semestre i træk eller tre semestre i alt. Studerende, der er frameldt eksamen pga. sygdom, får ikke bedømt deres studieaktivitet, før til den næstfølgende semesterbedømmelse. Studerende, der er på udveksling eller lign., kan ansøge om udsættelse til bedømmelse af studieaktiviteten til den næstfølgende semesterbedømmelse.

4.3 Bedømmelsesforsøg En studerende kan højest tre gange lade sig bedømme til den samme prøve. Bedømmes der tre gange ”ikke-bestået” i samme disciplin, kan den studerende ikke fortsætte sin uddannelse. Hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, kan studienævnet dispensere herfor, så et fjerde eksamensforsøg er mulig. Studienævnet kan i helt særlige tilfælde tillade flere eksamensforsøg, fx hvis den studerende alene mangler at bestå én enkelt prøve for at have gennemført hele kandidatuddannelsen.

Page 12/17

Får en studerende ikke godkendt sin studieaktivitet i to på hinanden følgende semestre eller tre semestre i alt, kan uddannelsen ikke fortsættes. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold gør sig gældende. Ved 2. og 3. eksamensforsøg ved interne prøver kan den studerende forlange en af Kulturministeriet beskikket censor. 4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse Syge- og rebedømmelse finder normalt sted i forbindelse med det næstkommende semesters bedømmelser. Undtaget herfra er rebedømmelse af skriftlige opgaver. Rebedømmelse af skriftlige opgaver finder sted hvert semester, hhv. tirsdag efter efterårsferien og tirsdag efter vinterferien. Syge- og rebedømmelse kan have en anden prøve- og bedømmelsesform end den ordinære bedømmelse. Der kan søges dispensation i studieadministrationen, hvis der er tale om bedømmelse af afgangsprojektet.

4.4 Særlige prøvevilkår I forbindelse med prøver og bedømmelser tilbydes særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke sker en sænkning af det faglige niveau. Studievejledningen kan være behjælpelig med ansøgning til studienævnet samt med råd og ansøgning om støtte til særlige foranstaltninger (SPS – Special Pædagogisk Støtte). Afgangsbeviset indeholder ikke oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelse.

4.5 Pensumopgivelser Den studerende må ikke opgive det samme pensum til beståelse af flere discipliner. Afgangsprojektet er ikke omfattet af denne regel. Såfremt der indgår selvvalgte opgivelser ved en prøve, skal den studerende inden for en af underviseren fastsat frist have underviserens godkendelse af opgivelserne.

5.0 Ophavsret Ifølge designuddannelsernes bekendtgørelse har Designskolen Kolding: ”med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2. Stk. 2 Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for Designskolen Kolding, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem skolen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang skolen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle op-

Page 13/17

lysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.” (Bek. § 32, stk. 1 og stk. 2) Den studerende kan ansøge sit instituts studieudvalg om at blive undtaget fra denne regel. Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på Danske Designeres hjemmeside: www.danishdesigners.com.

6.0 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Designskolen Kolding. Dispensationsansøgninger fra regler af faglig og principiel karakter afleveres i studieadministrationen mindst syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Øvrige dispensationsansøgninger behandles i studieadministrationen.

7.0 Merit Har en studerende tidligere gennemført en uddannelse, dele af en uddannelse eller et enkelt fag, som kan erstatte dele af uddannelsen på Designskolen Kolding, kan der ansøges studienævnet om merit. Kandidatuddannelsens afsluttende eksamensprojekt kan ikke meritoverføres. 7.1 Ansøgning om merit Ansøgningsskemaer til ansøgning om merit kan hentes på intranettet. Den udfyldte ansøgning skal underskrives af institutlederen med dennes anbefaling af, om der bør tildeles merit. Udførlig dokumentation for det/de beståede fags indhold og niveau skal vedlægges ansøgningen. Ansøgningen afleveres i studieadministrationen senest syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Afgørelser med afslag eller delvist afslag skal begrundes og ledsages af en klagevejledning. Det er muligt at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser, der ikke fuldt ud imødekommer ansøgeren.

8.0 Orlov Designskolen Kolding kan efter anmodning fra den studerende bevilge orlov svarende til ét fuldt studieår. Afhængig af tidspunktet for orlov genoptages studierne ved semesterstart i september eller januar. Studerende på orlov er stadig indskrevet på Designskolen Kolding og må derfor ikke optages på en anden uddannelse i orlovsperioden. Efter endt orlov har man som studerende ikke krav på at kunne vende tilbage til samme studieordning, som var gældende inden orlovsperioden. 8.1 Ansøgning om orlov

Page 14/17

Ansøgningsskemaer til ansøgning om orlov kan hentes på intranettet. Orlov bevilges af studieadministrationen.

9.0 Praktik Praktik i en virksomhed eller institution på kandidatuddannelsens 1. år er en obligatorisk del af uddannelsen. Min. 15 ECTS-point og højst 30 ECTS-point skal udgøres af et praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller institution. For at få godkendt sit ophold skal den studerende skriftligt evaluere sit ophold samt udarbejde en praktikrapport.

10.0 Udveksling Det er muligt for den studerende at erhverve ECTS-point ved en af Designskolen Kolding godkendt dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Et udvekslingsophold skal godkendes af institutlederen på den pågældende studerendes institut. Den studerende skal aflevere dokumentation for beståede eksaminer med angivelse af ECTS-point for at få meritoverført sit ophold. Ved ophold, hvor der ikke tildeles ECTS-point, går den studerende til bedømmelse på Designskolen Kolding. Udvekslingsophold på institutioner, som Designskolen Kolding ikke har en udvekslingsaftale med, skal forhåndsgodkendes på den studerendes institut, inden opholdet tager sin begyndelse.

11.0 Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler Den studerende skal under sine studier på Designskolen Kolding optræde hensynsfuldt og ordentligt, således at hverken andre eller det omgivende samfund voldes gene eller skade. Den studerende må heller ikke volde skade på andres, det omgivende samfunds eller Designskolen Koldings effekter. Den studerende skal overholde de anvisninger og påbud, der fremgår af såvel interne regler som på skilte og opslag. Den studerende skal i øvrigt efterkomme de regler, der fastsættes af Designskolen Kolding.

11.2 Videnskabelig redelighed Den studerende skal under studiet og eksaminerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksaminer og bedømmelser.

Page 15/17

Videnskabelig uredelighed finder sted, når der ved plagiering, fortielse, snyd, forfalskning eller på anden måde vildledes om den pågældende studerendes egen indsats eller resultater. Manglende kildeangivelse i skriftlige arbejder er fx at betragte som fortielser. Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på hjemmesiden: www.stopplagiat.nu. 11.3 Behandling af overtrædelser Sager om overtrædelse af ordensregler eller eksamensregler samt principperne for videnskabelig redelighed behandles af uddannelseslederen. Uddannelseslederen kan indberette sagen for rektor. I tilfælde af formodning om eksamenssnyd foretager uddannelseslederen en foreløbig undersøgelse af sagen og indberetter forholdet til rektor, hvis formodningen om snyd bestyrkes. Andre grove tilfælde af videnskabelig uredelighed indberettes ligeledes til rektor. 11.4 Sanktioner Skolen har følgende sanktionsmuligheder i sager om overtrædelser:   

tildeling af advarsel bortvisning fra eksamen bortvisning fra Designskolen Kolding for en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset periode

Uddannelsesleder og rektor kan afslutte en sag med tildeling af en mundtlig eller skriftlig advarsel. Uddannelsesleder og rektor kan i grove tilfælde indgive politianmeldelse. Indgives der politianmeldelse i en sag, skal rektor orienteres herom. Rektor kan bortvise den studerende. I sager, hvor uddannelseslederen finder, at den studerende skal bortvises, indstilles dette til rektor.

11.4.1 Bortvisning fra eksamen Bortvisning fra eksamen kan finde sted, hvis den studerende har snydt eller hjulpet en anden studerende med at snyde, eller hvis den studerende på anden måde har overtrådt eksamens- og bedømmelsesreglerne (jf. bilag 4) Bortvisning fra eksamen indebærer, at den studerende bruger et eksamensforsøg og ikke bedømmes i den pågældende disciplin eller får en allerede tildelt karakter i disciplinen annulleret 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding Bortvisning fra Designskolen Kolding kan finde sted, hvor den studerende enten på grov eller gentagen vis overtræder skolens regler, og hvor rektor vurderer, at en bortvisning fra Designskolen Kolding er en nødvendig sanktion for at sikre skolens uforstyrrede funktion eller for at sikre tilliden til eksaminerne.

Page 16/17

11.5 Procedure Uddannelseslederen har ansvaret for, at bestemmelserne i forvaltningsloven efterkommes, herunder at den studerende får lejlighed til at udtale sig i sagen, før der træffes afgørelse. Uddannelseslederen kan indkalde den studerende til et møde til belysning af sagen. Den studerende har lov til at tage en bisidder med. En underordnet leders afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan, i sager om retslige forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen sendes til Designskolen Kolding, som afgiver en skriftlig udtalelse, der sendes til klageren. Klageren kan kommentere udtalelsen inden for syv dage. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

12.0 Klager 12.1 Klager over bedømmelser Klager over bedømmelser, herunder studieaktivitetserklæring, skal stiles til uddannelseslederen. Klager skal begrundes skriftligt og være Designskolen Kolding i hænde senest to uger efter bedømmelsen har fundet sted. Hvis der foreligger særlige forhold, kan Designskolen Kolding dispensere fra denne tidsfrist. Behandling af klager er beskrevet på bilag 5. En klage kan aldrig resultere i en lavere bedømmelse end den først givne. 12.2 Klager over Designskolen Koldings afgørelser Klager over afgørelser foretaget af Designskolen Kolding kan ankes. Klageren indgiver anken til skolen senest to uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet. Skolen kan dispensere fra denne frist, hvis særlige forhold taler herfor. Procedure for ankesager er beskrevet på bilag 5.

13.0 Ikrafttrædelse og overgangsordning Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding fra Kulturministeriet, bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003. Imidlertid afventes en ny bekendtgørelse om kandidatuddannelse i design fra Kulturministeriet. Studieordningen er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 19. november 2009. En justeret studieordning er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 30. september 2010. Studieordningen er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 20. november 2009. En justeret studieordning er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 30. september 2010.

Page 17/17

Studieordningen gælder for alle nuværende studerende på Designskolen Kolding.

BILAG: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Behandling af klager og ankesager

Læringsudbytte Overbygningsuddannelsen

Page 1/3

I nedenstående tabel er Designskolen Kolding mål for læringsudbytte for overbygningsuddannelserne sat i forhold til gældende rammebeskrivelse for kandidatgraden fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark. Viden og forståelse Vidensfeltet

”Skal inden for fagområdet have viden, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder” 

har viden på udvalgte designfaglige områder svarende til det højeste internationale niveau



har indgående viden om faglig informationssøgning og videnskabelig omgang med faglitteratur



har viden om krav og muligheder ved et Ph.d. studium

Forståelses- og

”Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske

refleksionsniveauet

udfordringer og videnskabelige problemstillinger”  

har forståelse for at forskellige former for erkendelser og viden har indflydelse på design har forståelse for hvilke metoder der er knyttet til forskellige former for erkendelser og viden



kan se sammenhænge mellem viden udviklet i designfaglige udviklingsprojekter og viden udviklet i designforskning



kan afgrænse, strukturere og disponere viden selvstændigt



har forståelse for at arbejde med videnskabelige teorier og metoder i et afgrænset projekt



har forståelse for at udforme og afgrænse en problemstilling på en måde, så feltet kan gøres til genstand for en videnskabelig analyse



har forståelse for forskellen på forskning og udvikling



har forståelse for krav og muligheder i designerhvervet



har forståelse for designprofessionen



kan reflektere kritisk og selvstændigt over designfaget i almindelighed og indgående overfor eget faglige speciale



kan reflektere over et komplekst designprojekts proces og metode



kan lave en skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en international kontekst

Bilag 1 – Læringsudbytte Kandidatuddannelsen

Page 2/3

Færdigheder Typen af færdigheder

”Skal mestre fagområdets kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer og kunne anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet” 

anvender og forholder sig selvstændigt til national og international forskningsbaseret viden



kan anvende teoretiske begreber for det praktiske arbejde med design



anvender designfagets videnskabelige teorier i sammenhæng med en kunstnerisk designpraksis på overbevisende måde

 

mestrer designfagets kunstneriske teknikker og metoder professionelt kan demonstrere et nyskabende designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højeste kunstneriske niveau

Vurdering og beslutning

”Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber og videnskabelige teorier, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller” 

kan identificere og motivere en relevant designfaglig udfordring



kan analysere og vurdere egne komplekse undersøgelser og eksperimenter



kan vurdere og anvende designfagets videnskabelige metoder, teknikker og teorier i forhold til opbygningen af et designprojekt

Formidling



kan analysere og vurdere komplekse designprojekter, processer og resultater



kan vurdere styrker og svagheder i et designprojekt



kan analysere og vurdere en virksomheds/institutions værdigrundlag og målgruppe



kan analysere og vurdere en virksomheds/institutions produktionsfaciliteter

”Skal kunne varetage kunstnerisk formidlingsvirksomhed og diskutere professionelle og relevante videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister” 

kan artikulere og kritisk reflektere over designfaget generelt og diskutere eget faglige speciale indgående med fagfæller, tilstødende faggrupper og ikke-specialister



kan formidle et komplekst designprojekt med arbejdsproces og resultat skriftligt, visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister

Bilag 1 – Læringsudbytte Kandidatuddannelsen

Page 3/3

Kompetencer Handlingsrummet

”Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk” 

kan identificere en kunstnerisk og videnskabelig problemstilling



kan udforme og anvende en projektbeskrivelse



kan udfærdige og overholde en tidsplan under hensyn til handlingsrummet



kan planlægge og gennemføre en designproces fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan igangsætte, styre og gennemføre et kunstnerisk designfagligt udviklingsprojekt



har praktisk erfaring med at arbejde som designer, selvstændigt eller i en virksomhed eller institution

 

kan organisere og lede komplekse designprojekter kan styre komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og aktiviteter, der fordrer nye løsningsmodeller knyttet til udvikling og implementering af en designfaglig udvikling



kan perspektivere et projekt i forhold til en erhvervsmæssig, kunstnerisk eller videnskabelig kontekst

 Samarbejde og ansvar

kan kvalificere sin designfaglighed i forhold til et marked

”Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar” 

kan identificere en designfaglig udfordring i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution



kan sætte sin designfaglige vidensfelter, færdigheder og kompetencer i spil med andre faggrupper i komplekse faglige og forretningsmæssige sammenhænge



kan i samarbejde med andre planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan påtage sig et professionelt fagligt ansvar for et udviklingsprojekts gennemførelse i et tværfagligt samarbejde



kan diskutere et designprojekt med fagfæller og ikke-specialister



kan indgå i en problem- og løsningsorienteret dialog med kolleger



kan deltage i en videnskabelig dialog med designforskere og fagfæller fra andre tilgrænsende forskningsfelter

Læring

”Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering”  

er bevidst om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner kan perspektivere sine faglige og personlige kompetencer i forhold til et fremtidigt arbejdsliv



kan sætte sig et komplekst fagligt mål



kan relatere egne kompetencer til behov og forventninger i omverdenen

Bilag 1 – Læringsudbytte Kandidatuddannelsen

Bilag #2 Adgangskrav og optagelsesregler - Kandidatuddannelsen

Page 1/3 Dimittender fra Designskolen Koldings bacheloruddannelsen kan i dimittendåret fortsætte direkte på kandidatuddannelsen. For øvrige ansøgere til en studieplads på kandidatuddannelsen gælder det, at der skal være ledig uddannelseskapacitet på skolen og at ansøger opfylder følgende adgangskrav:

Ansøgningen

Har en adgangsgivende eksamen

Består hjemmeopgaven

Består adgangsprøven med et tilstrækkeligt resultat

Ansøgningen skal indeholde ansøgningsskema (som kan hentes på hjemmesiden eller i studieadministrationen), kopi af eksamensbevis og evt. bevis for engelsk sprogprøve. Ansøgningsfristen er hvert år 15. april for studiestart primo september i ansøgningsåret. Har ansøger ved ansøgningsfristens udløb ikke bestået den adgangsgivende eksamen, eftersendes uddannelsesbeviset til Designskolen Kolding, når eksamen er overstået. Hvis ansøger opfylder de formelle adgangskrav, er næste trin i optagelsesforløbet udarbejdelsen af en hjemmeopgave. I besvarelsen af opgaven har ansøger mulighed for at demonstrere sin kunstneriske og designfaglige kunnen. Opgaven hentes på Designskolen Koldings hjemmeside fra en nærmere fastsat dato, som vil fremgå af et brev sendt til alle ansøgere, som har adgangsgrundlaget i orden. Ansøger har omkring to uger til at besvare opgaven, der efterfølgende bedømmes af et designfagligt panel. Alle ansøgere udstyres med et deltagernummer for at sikre upartisk og anonym bedømmelse af opgaven.

Bedømmelses-kriterier

I hjemmeopgaven vurderer og bedømmer et designfagligt panel ansøgerens: 

talent og udviklingspotentiale



evne til at undersøge og registrere på højt niveau



evne til at anvende designfagets metoder og redskaber på højt niveau



evne til at identificere en designfaglig problemstilling



evne til at til at præsentere eget potentiale

Med hjemmeopgaven sendes en portfolio.

Page 2/3 Adgangsprøve - samtale

Ved positiv vurdering af ansøgningen indkaldes ansøger til et adgangsinterview. Kort efter får ansøgeren besked om, hvorvidt de kan tilbydes en studieplads på kandidatuddannelsen. Adgangsprøven består af en samtale af ca. 30 minutters varighed, som tager udgangspunkt i besvarelsen af hjemmeopgaven og den fremsendte portfolio. Samtalen er fysisk og foregår på Designskolen Kolding. De designfaglige interviewere bedømmer ansøgers:

Adgangsgivende eksaminer



evne til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis



evne til at analysere og perspektivere egen designløsning praktisk og teoretisk



evne til at indtage et kritisk standpunkt til teori og metode



evne til at sætte sig individuelle, faglige mål



motivation

Personer med følgende eksaminer kan komme i betragtning 

Dimittender fra Designskolen Koldings bacheloruddannelse (som ikke er fortsat direkte på kandidatuddannelsen)



Dimittender fra Danmarks Designskoles bacheloruddannelse



Dimittender med en BA fra arkitektskolernes designafdelinger



Dimittender fra TEKO’s overbygning – ”Industrielt Design”



Udenlandske ansøgere med en meritgivende BA eller designgrunduddannelse på bachelorniveau fra designuniversiteter/designskoler

Resultat

Alle ansøgere vil blive orienteret om udfaldet af adgangsprøven pr. brev. De endelige studiepladser tildeles de bedst kvalificerede ansøgere blandt alle, der har bestået adgangsprøven. En bestået adgangsprøve er altså ikke ensbetydende med en studieplads. Antallet af udbudte studiepladser på kandidatuddannelsen varierer fra år til år og er afhængig af antallet af interne studerende fra bacheloruddannelsen, som fortsætter direkte på kandidatuddannelsen. Studerende fra Designskolen Kolding har 1. prioritet.

Udenlandske ansøgere

Udenlandske ansøgere, der ikke har dansk eller et andet nordisk sprog i den adgangsgivende eksamen, opfordres til at følge danskundervisning på en sprogskole under deres studier. Desuden skal udenlandske ansøgere, der ikke kommer fra Norden eller et engelsktalende land, bestå en IELTS-test med minimum scoren 6,5 eller en TOEFL-test med en score på hhv. 575 i den papirbaserede test eller 88 i den internetbaserede test. Uddannelsen er gratis for ansøgere fra EU- og EØS-lande. For øvrige ansøgere er studieafgiften € 10,700 pr. studieår (2010-tal). Alle optagne ansøgere må påregne udgifter til materialer.

Page 3/3 Ansøgere, der allerede har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, såfremt der er ledige pladser. Der kan søges om dispensation fra den adgangsgivende eksamen og kandidatreglen, hvis særlige forhold gør sig gældende. Ansøgningen skal være skriftlig og begrundet og evt. dokumentation skal vedlægges. Studieadministrationen behandler ansøgningen.

Øvrige optagelsesregler

Frist for indsendelse af dispensationsansøgning er ligeledes den 15. april. Det er imidlertid en fordel for ansøger og skolen, hvis dispensationsansøgninger er færdigbehandlet før ansøgningsfristen. Ved visse former for handicaps kan skolen tage særlige hensyn. Hvis du søger om, at vi udviser særlige hensyn, skal du vedlægge din ansøgning den nødvendige dokumentation. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 15. april.

Klageadgang

Hvis ansøgeren ønsker at klage over Designskolen Koldings afgørelse vedr. ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen, kan der indgives en klage til skolen. Klagen skal være velbegrundet og stiles til rektor. Klagen behandles af skolen, og klageren modtager en skriftlig afgørelse. Designskolen Koldings afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes til Kulturministeriet. Afgørelser, hvor der er foretaget en faglig vurdering, kan ikke ankes til højere instanser. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer.

Klagefrist

Fristen for at klage er to uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren.

Fagbeskrivelser Kandidatuddannelsen

Udbydes af Designskolen Kolding 2010-2011

Kandidatuddannelse Fagbeskrivelser

Page 1/2

Fagnummer - Fagtitel

side

99991 - Specialisering 1

99992 - Specialisering 2

Praktik

Selvformuleret Projekt

Virksomhedssamarbejde

Forskningspraktik

Valgfag Designcamp

Valgfag Produkt7. og 8. semester Valgfag Specialteknikker & Eksperimenter

Valgfag Folklore

Valgfag Virksomhedssamarbejde ECCO

Valgfag Lys / Armatur

Valgfag Tekstilkollektioner â&#x20AC;&#x201C; Indigo

Valgfag Trend og Produktion

Valgfag Kommunikation 7. og 8. semester Valgfag Virksomhedsprojekt Kommunikation

Valgfag Animation

Valgfag Video

Valgfag GPS Navigation

Valgfag Pre Press

Valgfag Illustration

Valgfag Font Design

Valgfag Rum & Interaktion

Valgfag Motion Graphic

Valgfag Oplevelsesdesign

Valgfag Grafik & Spil

Valgfag Servicedesign

Valgfag Robotik

Valgfag Identitet og Layout

Valgfag Webdesign

Page 2/2

55507 - Designteori & Metode

99993 – Specialisering 3

99998 – Eksamensprojekt – Afgang

Selvformuleret Projekt

Virksomhedssamarbejde

Forskningspraktik

Valgfag Designcamp

Valgfag Produkt 9. semester Valgfag Folklore

Valgfag Virksomhedssamarbejde ECCO

Valgfag Kommunikation 9. semester Valgfag Animation

Valgfag Video

Valgfag GPS Navigation

Valgfag Pre Press

Valgfag Illustration

Valgfag Font Design

Valgfag Rum & Interaktion

Specialisering 1 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen 7. semester

Fagansvarlige

Kommunikation – Rikke Hansen, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun, Ken Denning, Silje Kamille Friis Produkt – Mathilde Aggebo, Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen, Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

99991 – Specialisering 1

Engelsk fagtitel

Specialization 1

ECTS

30 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Design Specialiseringen planlægges i samarbejde med faglig vejleder – der udformes en semesteraftale, hvoraf de enkelte fagelementer fremgår. Den studerende skal aflevere semesteraftalen til sit institut – datoen fremgår af skemaet.

Fagelementer

Obligatorisk: Praktik (15-30 ECTS point) skal placeres på 7. eller 8. semester Valgfrie elementer:

Evaluering



Selvformuleret projekt



Individuelt virksomhedssamarbejde



Forskningspraktik



International Masterclass



Fagspecifikke valgfag målrettet overbygningen

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen. Praktik bedømmes Bestået / Ikke Bestået Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk For praktikkens vedkommende er undervisningssproget individuelt

Page 2/2

Specialisering 1

Design rummer mange specialer. Overbygningsuddannelsen er den studerendes individuelle faglige specialisering. Specialiseringen bygger på viden, kompetencer og færdigheder, som den studerende har opnået på sin grunduddannelse. Specialiseringen tager udgangspunkt i den studerendes egne interesseområder inden for designfaget. Den studerende opnår individuel målrettet viden, færdigheder og kompetencer indenfor designfagenes kunstneriske, videnskabelige og tekniskfaglige områder. Det individuelle valg skal pege frem imod en erhvervsretning inden for designområdet. Specialiseringen kræver, at den studerende, under faglig vejledning, kan tage ansvar for sin egen faglige udvikling og faglige specialisering. Specialiseringen sætter den studerende i stand til at udvikle design på et professionelt niveau.

Læringsudbytte

Specialiseringen er bygget op omkring nogle obligatoriske fagelementer som suppleres af en række individuelle projekter. Læringsudbyttet er beskrevet i beskrivelsen af de enkelte fagelementer.

Undervisningsform

Projektarbejde med individuel vejledning Evt. Studietur / Ekskursion Selvstudie Praktik Præsentation med kritik

Specialisering 2 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen 8. semester

Fagansvarlige

Kommunikation – Rikke Hansen, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun, Ken Denning, Silje Kamille Friis Produkt – Mathilde Aggebo, Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen, Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

99992 – Specialisering 2

Engelsk fagtitel

Specialization 1

ECTS

30 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Fagelementer

Obligatorisk: Praktik (15-30 ECTS point) skal placeres på 7. eller 8. semester Valgfrie elementer:

Evaluering



Selvformuleret projekt



Individuelt virksomhedssamarbejde



Forskningspraktik



International Masterclass



Fagspecifikke valgfag målrettet overbygningen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk For praktikkens vedkommende er undervisningssproget individuelt

Page 2/2

Specialisering 2

Læringsudbytte

Specialiseringen er bygget op omkring nogle obligatoriske fagelementer som suppleres af en række individuelle projekter. Læringsudbyttet er beskrevet i beskrivelsen af de enkelte fagelementer.

Undervisningsform

Projektarbejde med individuel vejledning Evt. Studietur / Ekskursion Selvstudie Praktik Præsentation med kritik

Praktik Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - 7. og 8. semester

Fagansvarlige

Produkt: Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen, Kommunikation: Ken Denning, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun

Reference

99991 Specialisering / 99992 Specialisering

ECTS

15 – 30 ECTS Point Praktikken kan understøtte faget helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til praktikkens varighed. Praktik er ifølge Designskolen Koldings studieordning obligatorisk i minimum et halvt semester = 15 ECTS, maksimum et helt semester = 30 ECTS. Praktikken skal placeres på 7. eller 8. semester. Praktikken kan ifølge bekendtgørelsen maksimalt erstatte uddannelseselementer svarende til 30 ECTS Point.

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Design

Baggrund for Fagelement

En praktik giver den studerende forståelse for, hvilke erhvervsmæssige muligheder designfaget rummer og styrker den enkelte studerendes designfaglige specialisering. Praktikken er med til at udvikle den studerendes karrierespor i retning af en karriere som designer i erhvervs- eller kulturlivet. Formålet med praktikopholdet er at give den studerende lejlighed til at anvende og udvikle designfaglige færdigheder og kompetencer i erhvervsrelevante rammer. Den studerende knyttes til en privat eller offentlig virksomhed, som har interesse i at medvirke til den studerendes uddannelse gennem et aftalt, afgrænset designfagligt udviklingsforløb.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have erfaring med at arbejde i en virksomhed eller institution



at have praktisk erfaring i at arbejde som designer



at kunne sætte sin designfaglige vidensfelter, færdigheder og kompetencer i spil med andre faggrupper i komplekse faglige og forretningsmæssige sammenhænge



kunne indgå i en problem- og løsningsorienteret dialog med kolleger



at kunne anvende relevante designteorier, metoder og redskaber i en målrettet og tværfaglig sammenhæng



at kunne analysere egne undersøgelser



at kunne kvalificere sin designfaglighed i forhold til et marked



at kunne formidle og reflektere over sit praktikophold i en rapport

Page 2/2

Indhold



Valg af praktiksted - praktikforløbet og praktikaftaler drøftes mellem studerende og faglig vejleder



Godkendelse af praktik af faglig vejleder på Designskolen



Indgåelse af praktikaftale – den studerende forhandler med den enkelte virksomhed eller organisation, efter aftale med vejleder.



Praktikopholdet kan gennemføres i enten offentlig eller privat virksomhed, nationalt eller internationalt

 Undervisningsform

Praktikrapport - dokumentation på praktikperioden

Praktik med vejledning fra praktiksted Rapportskrivning som selvstudie

Særlige forhold

Praktikaftale skal underskrives af praktiksted, den studerende, institutsekretær og institutleder. Aftaledokument og vejledning til praktikrapport kan hentes intranettet. http://www.dskd.dk/index.php?id=1472&xid=401&edit=true

Evaluering

Aflevering

For at give merit for praktikken må følgende betingelser være opfyldt: 

Underskrevet praktikaftale



Praktikrapport på min. 10 sider inkl. skitser/fotos

Studieopholdet i virksomheden afsluttes med en mundtlig præsentation af projektet og en efterfølgende dialog med vejlederne om den designfaglige proces; målene for arbejdet og de læringsmål som den studerende har sat sig for. Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor praktikrapport og mundtlig præsentation af praktikopholdet fremlægges. Intern censur, bedømmes Bestået/ Ikke Bestået.

Undervisningssprog

Sproget gives af praktikstedet Praktikrapporten kan afleveres på dansk eller engelsk.

Selvformuleret Projekt Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – 7 og 8. semester

Fagansvarlige

Produkt: Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen Kommunikation: Ken Denning, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun

Reference

99991 Specialisering 1 og 99992 Specialisering 2

ECTS

Op til 30 ECTS Point Opgaven kan understøtte faget helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til arbejdsbelastning.

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige Forudsætninger

En bestået BA i Design

Baggrund for fagelementet

Det selvformulerede projekt er et led i den studerendes designfaglige specialisering. Den studerende vælger at behandle et eller flere emner, hvor de designfaglige læringsmål er præciseret. Gennem løsningen af projektet får den studerende lejlighed til at anvende og udvikle sine designfaglige færdigheder og kompetencer. Læringsprocessen kan betegnes som læring gennem udvikling af designløsninger eller koncepter.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig faglige mål



at kunne skrive og anvende en projektbeskrivelse



at kunne forstå og reflektere over udvalgte områder inden for sit fag



at kunne identificere en designfaglig udfordring



at kunne anvende relevante designteorier, metoder og færdigheder



at kunne overholde en tidsplan



at kunne analysere egne undersøgelser



at kunne realisere et projekt



at kunne reflektere over et projekts proces og identificere styrker og svagheder



at kunne perspektivere projektet i forhold til en erhvervsmæssig, kunstnerisk eller videnskabelig kontekst



at kunne formidle et projekt visuelt og verbalt

Page 2/2

Indhold

Undervisningsform



Identificering af faglige mål



Identificering af relevant projekt



Projektbeskrivelse med faglig refleksion



Logbog



Research



Analyse



Designmetode



Konceptudvikling



Designløsning



Perspektivering



Præsentation

Selvstændigt projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Evaluering

Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor projektet indgår i den samlede bedømmelse af specialiseringen. Projektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet til studiejournalen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Litteratur

Litteraturgrundlaget fastlægges ved indgangen til projektet, således at teoretisk viden bringes i spil med den praksisbaserede erfaring, der ønskes oparbejdet gennem arbejdet med det designfaglige udviklingsprojekt

Virksomheds Samarbejde Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - 7. og 8. semester

Fagansvarlige

Produkt: Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen Kommunikation: Ken Denning, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun

Reference

99991 Specialisering 1 / 99992 Specialisering 2

ECTS

10 – 30 ECTS Point Opgaven kan understøtte faget helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til arbejdsbelastning. Placering og varighed aftales forud med vejleder og virksomhed/institution

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige Forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Design

Baggrund for opgaven

Virksomhedssamarbejdet er et led i den studerendes designfaglige specialisering. Den studerende indgår en individuel aftale med en privat eller offentlig virksomhed, som har interesse i at medvirke i et aftalt, afgrænset designfagligt udviklingsforløb. Den studerende vælger i samarbejde med virksomheden / institutionen et emne at behandle. Den studerendes designfaglige læringsmål præciseres. Gennem løsningen af opgaven får den studerende lejlighed til at anvende og udvikle sine designfaglige færdigheder og kompetencer i erhvervsrelevante rammer. Samarbejdet giver den studerende indgående forståelse for, hvilke erhvervsmæssige muligheder designfaget rummer og hvilke rammebetingelser en designer arbejder under. Samarbejdspartneren kan være en designvirksomhed eller offentlig institution; som ønsker at inddrage designfaglig viden og kunnen i sit arbejde eller som ønsker at gennemføre et konkret designfagligt udviklingsprojekt. Gennem projektsamarbejdet får den studerende praktisk vejledning af ansatte i virksomheden og teoretisk/metodisk vejledning af en faglig vejleder på Designskolen.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende at: 

kunne identificere en designfaglig udfordring i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution



kunne sætte sig faglige mål



kunne skrive og anvende en projektbeskrivelse



kunne igangsætte og gennemføre et udviklingsprojekt på et designfagligt grundlag



kunne forstå og reflektere over specialer inden for sit fag



kunne aflæse og analysere en virksomheds/institutions værdigrundlag, målgruppe og produktionsbetingelser

Page 2/2 

kunne anvende relevante designteorier, metoder og færdigheder



kunne håndtere komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer, der fordrer nye løsningsmodeller knyttet til udvikling og implementering af et designfagligt udviklingsprojekt

 

kunne overholde en tidsplan kunne påtage sig et professionelt fagligt ansvar for et projektets gennemførelse i et tværfagligt samarbejde

Indhold

Undervisningsform



kunne lave en skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat



kunne formidle arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt



Identificering af faglige mål



Identificering af relevant projekt i samarbejde med virksomhed eller institution



Projektbeskrivelse



Logbog



Research



Analyse



Designmetode



Konceptudvikling



Designløsning og perspektivering i forhold til virksomhed/institution



Skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat



Præsentation for vejleder og virksomhed / institution

Selvstændigt projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Evaluering

Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor projektet indgår i den samlede bedømmelse af specialiseringen. Projektet karakterbedømmes efter 7-trinsskalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet til studiejournalen

Undervisningssprog

Sproget gives af virksomheden/institutionen

Litteratur

Litteraturgrundlaget fastlægges ved indgangen projektet.

Forskningspraktik Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - 7. og 8. semester

Fagansvarlige

Poul Rind Christensen, Vibeke Riisberg, Joy Boutrup, Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis

Reference

99991 Specialisering 1 / 99992 Specialisering 2

ECTS

15 – 30 ECTS Forskningspraktikken understøtter faget Specialisering helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til arbejdsbelastning, dog minimum 15 ECTS. Faget kan ikke erstatte den obligatoriske erhvervspraktik.

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Design

Baggrund for Fagelement

Forskningspraktikken har til formål at introducere til designforskningens praksis. I forløbet gives lejlighed til at afprøve om den studerende har lyst til at blive ph.d.-studerende. Forskningspraktikken har til formål tidligt at styrke og modne den studerendes indgang til en forskningskarriere. Den studerende har mulighed for at drøfte ph.d.-studiet med en ph.d.studerende ved Designskolen Kolding. Gennem faget får den studerende kendskab til designforskningens praksis. Den studerende engageres i etablerede forskningsprojekter ved Designskolen Kolding eller ved Center for Design; Kultur og Ledelse, som drives af Designskolen Kolding i samarbejde med Syddansk Universitet. Alternativt kan den studerende knyttes som føl til en de designforsker. I forskningspraktikken får den studerende tildelt en forsker som vejleder.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at have viden om designforskningens teori og metode at have forståelse for forskerens udfordringer ved identifikation og implementering af teori og metoder i konkrete forskningsprojekter



at kunne skelne mellem forskning; om design, for design og gennem design



at kunne se sammenhænge mellem viden udviklet i designfaglige udviklingsprojekter og viden udviklet i designforskning



at kunne skelne mellem forskning og udvikling



at have viden om identifikation af en videnskabelig problemstilling



at have viden om at udforme og afgrænse en problemstilling på en måde så den kan gøres til genstand for videnskabelig analyse



at have viden om at arbejde med videnskabelige teorier og metoder i et afgrænset forskningsprojekt



have forståelse for krav og muligheder ved et ph.d.-studium

Page 2/2

Indhold



introduktion til forskning og designfaglig udvikling



projektbeskrivelse



deltagelse i udvalgte forskningsfaglige fora; seminarer; projektmøder, teori- og metodekurser; masterclasses



introduktion til designforskningen teori og metode



introduktion til litterære kilder



introduktion til forskellige typer designforskning



øvelser i at skelne mellem forskning og udvikling



øvelser i at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling



videnskabelig analyse



videnskabelig dialog



øvelse i at formulere og gennemføre et afgrænset forskningsprojekt



logbog med korte refleksioner over forskningsprojektets forløb og kritiske beslutninger i projektforløbet

 Undervisningsform

introduktion til ph.d.-studiet og ph.d.-studerende

Praktik Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Evaluering

Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor projektet indgår i den samlede bedømmelse af specialiseringen. Forskningspraktikken bedømmes Bestået / Ikke Bestået. Vejleder giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet til studiejournalen

Undervisningssprog

Dansk eller engelsk efter aftale

Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Designcamp Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen 7. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton, Mathilde Aggebo, Maria Kirk Mikkelsen, Poul Rind Christensen

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Bacheloruddannelse i Design

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Projektet indgår i den samlede bedømmelse af specialiseringen. Projektet karakterbedømmes efter 7-trinsskalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet til studiejournalen

Undervisningssprog

Engelsk

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Masterclassen giver den studerende erfaring i at løse fremtidens designudfordringer i samarbejde med internationale designteams. Studerende fra Designskolen Koldings internationale samarbejdsinstitutioner inviteres studerende til at deltage. Masterclassen stiller skarpt på fremtidens designudfordringer. Målet er at komme med nytænkende løsninger på komplekse problemstillinger. Masterclassen afholdes i samarbejde med Designskolen Koldings laboratorier, deres samarbejdspartnere samt andre relevant interessenter.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne arbejde sammen med udvalgte internationale designere



at kunne identificere og motivere en relevant designudfordring, inden for den givne ramme

Indhold



at kunne opbygge fremtidsscenarier



at kunne indgå i et internationalt teamwork med sine faglige kompetencer



at kunne styre et komplekst designprojekt



at kunne udvikle et innovativt designkoncept på et højt kunstnerisk niveau



at kunne reflektere over og perspektivere designkonceptet til en international kontekst



at kunne formidle designkonceptet visuelt og verbalt, på et professionelt niveau



Introduktion til internationale anerkendte designere



Research, identificering og motivering af relevant udfordring



Vurdering og anvendelse af teorier og metoder til udvikling af innovative designkoncepter

Undervisningsform



Samarbejde på tværs af faglige og kulturelle grænser



Udvikling af et designkoncept



Projektbeskrivelse, faglig refleksion og perspektivering til en international kontekst



Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik

Specialteknikker & Eksperimenter Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Mode & Tekstil 7. semester

Fagansvarlige

Joy Boutrup, Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Mode & Tekstildesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Bjerg, Thea: New Pleating Technology, Aquatic København 2004 Miller Lesley: 2121: The textile vision of Reiko Sudo and Nuno. University Collge for the Creative Arts, UK 2005 Miyake Issey: Pleats Please Welthers, Linda & Abby Lillethun (red.): The Fashion Reader, (2007) Oxford: Berg, part 6: Fashion and the body side 229 – 250

Supplerende Litteratur

Boutrup Joy: Specielle Trykteknikker, Designskolen Kolding Sudo, Kazuyoshi, Birnbaum, Alfred: BOROBORO, SUKESUKE, FUWAFUWA, SHIMIJIMI, KIRAKIRA, ZAWAZAWA. NUNO Coorporation. Tokyo 1998

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Baggrund for fagelementet Udvikling af mode - og tekstildesign sker på mange forskellige måder. Dette fag belyser en karakteristisk udviklingsmetode, der tager sit udgangspunkt i eksperimentet med materialer og teknikker. Designkonceptet tager således afsæt i de muligheder, som materialer og teknikker byder. Materiale og teknik er på én gang rammen og inspirationen til et koncept. Den studerende skal igennem eksperimenter med form, materialer og teknikker afprøve og udvikle et designkoncept. Projektet giver den studerende mulighed for at demonstrere, at fagets teknikker og metoder mestres på højt fagligt niveau og at disse sammen med et koncept demonstrerer et nytænkende formsprog.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende at: 

at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne lave visuel og praktisk research med afdækning af et materiales potentiale



at kunne analysere et materiales æstetiske og funktionelle muligheder



at mestre introducerede specielle teknikker



at kunne udvikle et designkoncept med en naturlig sammenhæng imellem formsprog, materiale, teknik og funktion



at mestre mode – og/ eller tekstilfaglige teknikker og metoder i realiseringen af et designkoncept i fuld skala

Indhold

Undervisningsform



at kunne reflektere over proces og resultat



at kunne give projektet et internationalt perspektiv



at kunne formidle arbejdsproces og færdigt resultat



Introduktion til et givent tekstilt materiale



Gennemgang af specielle mode – og tekstilfaglige teknikker



Eksperimenter med materialer og teknikker



Analyse



Udvikling af designkoncept



Realisering af konceptet med mode – og tekstilfaglige teknikker og metoder



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Internationalt perspektiv på designkoncept



Præsentation

Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Præsentation med kritik

Folklore Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - Mode & Tekstil 7. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Ulla Ræbild

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Mode / Tekstil Design

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Gale Colin, Kaur Jasbir: Fashion and Textiles – an overview. Berg 2004. Kapitel 4 Business and industry, side 87–117 Gammel Inga R.: Længsel efter tradition og dannelse, i Humaniora nr. 1 1993 Schön Donald A. Den reflekterende praktiker. Dansk udgave forlaget Klim 2001. Forord side 9-11og Refleksion-i-handling side 51-68 Svendsen Lars: Mode. Et filosofisk essay Århus: Klim2005 Modens oprindelse og udbredelse kapitel 3 side 37-62

Supplerende Litteratur

Boucher, Francois: A History of Costume in the West. Thames and Hudson. London 1996 Broby-Johansen, Rudolf: Klæder skaber folk, i Henning Nielsen (red.): Folk skaber klæ’r. Klæ’r skaber folk, København: Nationalmuseet 1971, side 4-23 Ginsburg Madeleine ed.: The Illustrated History of Textiles. Studio Editions 1991 Jongerius, Hella: For the Love of Things, Phaidon ISBN 0-1-7148-4305-9 Meller S, Elfferts J: Textile Designs – 200 years of Patterns for Printed Fabrics. Thames & Hudson 2005 (first 1991)

Page 2/2

Baggrund for faget

Faget Folklore giver den studerende erfaring i at anvende et kulturhistorisk materiale som afsæt for at arbejde med ny tænkende designløsninger indenfor mode – og tekstildesign. Den studerende flytter sit designkoncept ud af den traditionelle Mode/ Tekstil trend-kontekst. Målet er et kunstnerisk udtryk på et højt niveau. Det forventes, at der træffes motiverede valg blandt teknikker og metoder og at disse mestres.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne analysere et kulturhistorisk materiales historie, kontekst og karakteristika



at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne transformere et kulturhistorisk materiale til et personligt designudtryk



at kunne vælge i blandt mode- og/eller tekstilfaglige teknikker og metoder og mestre disse på et professionelt niveau



at have forståelse for historiske referencers indflydelse på mode- og tekstildesign



at kunne reflektere over proces og resultat



at kunne perspektivere et designkoncept i en international kontekst



at kunne formidle arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt på et professionelt niveau

Indhold



En skriftlig opgave som indeholder research, analyse og refleksion over det kulturhistoriske materiale



Analyse af det kulturhistoriske materiale for at afsøge materiales mode/ tekstilt potentiale



Visuel research som afsøger materiale og teknikmuligheder



Udvikling af designkoncept



Motivering for valg af teknik/ redskabsvalg



Realisering



Projektbeskrivelse, faglig refleksion og perspektivering i forhold til en international kontekst

 Undervisningsform

Præsentation for hold, underviserer og eksterne aktører

Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Der kan arbejdes tværfagligt mellem mode og tekstil Præsentation med kritik

Virksomhedssamarbejde ECCO Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelse – Produkt 7. semester

Fagansvarlige

Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

10 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Produktdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Gale Colin, Kaur Jasbir: Fashion and Textiles – an overview. Berg 2004. Kapitel 4 Business and industry side 87–117 Dahl Henrik: Hvis din nabo var en bil. Akademisk forlag 2006 (1997) kapitel 2 Livet er skønt side 44–73

Page 2/2

Baggrund for fagelementet

Faget giver den studerende erfaring med kompleksiteten i at udvikle designkoncepter målrettet en specifik virksomhed. Gennem samarbejde med en virksomhed får den studerende erfaring i at aflæse en virksomheds værdigrundlag, kundegruppe og produktionsfaciliteter og indarbejde disse i nye bud på produkter eller løsninger, som viser nye veje for virksomheden. Der er fokus på at kunne anvende alle designfagets teknikker og metoder. Opgavens elementer skal håndteres på højt designfagligt niveau. Projektet frembringes i tæt samarbejde med en given virksomhed – det endelige designkoncept skal perspektiveres såvel nationalt som internationalt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne aflæse en virksomheds værdigrundlag og målgruppe



at kunne analysere og vurdere en virksomheds produktionsfaciliteter



at kunne arbejde selvstændigt med en ’persona’ og opbygning af fremtidsscenarier



at kunne udvikle et innovativt designkoncept målrettet en virksomhed



at kunne anvend designteori



at kunne reflektere over og perspektivere et designkoncept i en international kontekst



at kunne formidle en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt på et professionelt niveau

Indhold



Introduktion til virksomheden



Analyse af målgruppe, definition af en ’persona’ og introduktion til ’fremtidsscenarier’



Introduktion til kollektionsbegreber og serieopbygning



Udvikling af designkoncept



Projektbeskrivelse, faglig refleksion og perspektivering i forhold til en international kontekst

 Undervisningsform

Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Projektarbejde i grupper med vejledning Præsentation med kritik

Lys / Armatur Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - Industriel Design 8. semester

Fagansvarlige

Vibeke Riisberg, Kent Laursen

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Industrielt Design

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Supplerende Litteratur

Jørstian Tina / Munk Nielsen Poul Erik Red. Tænd: PH lampens historie, Gyldendal 2007 Pavitt Jane , Brilliant: Lights and Lighting, V&A Museum, 2004 Udbye Knud / Kilen Marie Louise, Godt lys på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøfondet 1982 Webb Michael / Bartolucci Marisa / Cabra Raul, Ingo Maurer, Chronicle Books, 2003 Elsparefonden, Lysdioder til belysning 2008 – Status for fremtidens lyskilde. Downloades fra: http://www.elsparefonden.dk/publikationer/brochurer/lysdioder-til-belysning-2008 Philips lyskildeguide, kan downloades på: http://www.lighting.philips.com (naviger til det danske site) Videns samling ved: http://www.centerforlys.dk (Tidligere Lysteknisk selskab)

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Faget giver den studerende forståelse for lys og lyskilder samt erfaring med at udvikle et armatur, der har en naturlig sammenhæng med rum og menneske. I faget udvikles armaturer, der opfylder klare definerede funktioner og behov. Projektet giver den studerende mulighed for at demonstrere, at fagets teknikker og metoder mestres, og at der kan skabes en naturlig sammenhæng imellem designkoncept, funktion, behov og æstetisk udtryk.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for fænomenet lys og



at have indgående forståelse for lysets påvirkning af mennesket



at have indgående forståelse for lysets indflydelse på rum og oplevelsen af rum



at kunne anvende lystekniske grundbegreber



at have forståelse for en lyskildes betydning for konstruktion og formgivning af armatur



at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål og reflektere over dette



at kunne analysere og definere lyssætning i rum og uderum



at kunne eksperimentere med lys, form og rum



at kunne analysere eksperimenter med lys



at kunne producere et armatur af høj æstetisk kvalitet



at kunne perspektivere et designkoncept nationalt og internationalt



Introduktion til begrebet lys



Introduktion til lysets indflydelse på mennesker



Introduktion til forskellige lyskilder og deres egenskaber



Introduktion til lysets betydning for oplevelsen af et rum



Eksperimenter med lys og lyskilder



Analyse af eksperimenter og eksisterende armaturer



Gennemgang af loddeteknik og miniatureøvelser med udvalgte lyskilder



Projektbeskrivelse, faglig refleksion med internationalt perspektiv på designkonceptet



Udvikling af koncept for armatur



Produktion af armatur i høj æstetisk kvalitet



Udstilling og præsentation

Holdundervisning Individuelt arbejde med vejledning Præsentation med kritik

Tekstilkollektioner - Indigo Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - Tekstil 7. og 8. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Malene Kristiansen, Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

10 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Tekstildesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Albers Anni: Selected Writings on Design, Wesleyan University Press 2000. Designing as visual organization side 59–68 Gale Colin, Kaur Jasbir: The Textile Book. Berg 2002. Kapitel 12 The Buyer’ side 145–156 Hatch Kathryn L.: Textile Science, West Publishing Company 1993. Aestehetic Appeal side 45–54 Jenkyn Jones, Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005, kapitel 7 The Final Collection … and beyond side 185-212

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Faget sætter gennem introduktion til og øvelser med kollektionsbegreber og udvalgte specielle tekstile teknikker den studerende i stand til at opbygge en tekstilkollektion til mode eller interiør. Den studerende skal udvikle et kollektionskoncept, målrettet til et selvvalgt marked. Kollektionen udføres som samples i fuld skala. Projektet giver den studerende mulighed for at demonstrere, at fagets teknikker og metoder mestres på højt fagligt niveau. Målet for faget er kollektioner, hvor der udvises naturlig sammenhæng imellem materialevalg, teknikker og målgrupper. Kollektionerne sættes afslutningsvis i kontekst gennem deltagelse i en international beklædningstekstilmesse.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne opbygge en kollektion af tekstiler på et højt kunstnerisk niveau til en specifik målgruppe



at kunne anvende avancerede tekstile teknikker



at kunne skabe naturlig sammenhæng mellem materiale, teknik og æstetisk udtryk i en kollektion

Indhold

Undervisningsform



at kunne målrette et design til et kommercielt marked



at have forståelse for en tekstildesigners erhvervsvilkår



at kunne præsentere sin kollektion på et professionelt niveau



at kunne sætte en tekstilkollektion i international kontekst



Indføring i kollektionsbegreber



Research og valg af relevant målgruppe



Udvikling af designkoncept



Introduktion til udvalgte specielle teknikker indenfor tekstildesign



Fremstilling af prøver



Analyse og opbygning kollektion



Projektbeskrivelse, faglig refleksion med internationalt perspektiv



Præsentation til relevante aftagere på et internationalt marked

Holdundervisning Individuelt arbejde med vejledning Præsentation med kritik Studierejse

Trend og Produkt Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/4

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - Tekstil 8. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Malene Kristiansen, Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

13 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Tekstildesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/4

Trend

Trend kan være et styreredskab for design inden for såvel mode som interiør. Faget giver den studerende viden om, hvad trend er. Hvordan man udvikler et trendmateriale, som afkoder tendenser i vores samtid. Og der gives kompetencer til at kunne identificere en aftagergruppe.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående viden om trend som styreredskab i mode– og tekstilbranchen



at kunne indsamle et aktuelt inspirationsmateriale til videre bearbejdning



at kunne analysere et inspirationsmateriale og oversætte det til personlige oplæg



at kunne identificere potentielle nationale og internationale aftagere af et trendoplæg



at kunne formidle arbejdsproces og resultat af trendoplæget visuelt og verbalt på et professionelt niveau

Indhold

Undervisningsform



Trend som begreb inden for mode og interiør



Visuel research og analyse af et aktuelt indsamlet materiale



Personlig bearbejdning af indsamlet materiale og konceptudvikling



Realisering af trendmateriale eller koncept som kan placeres i en kontekst

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lieberson Stanley: A Matter of Taste – How names, Fashions and Culture Change. Yale University Press 2000 Prologue Becoming a Fashion side 31-35 Mazanti Louise: SUPEROBJEKTER – En teori om nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk. Ph.d. afhandling Danmarks Designskole, København, Kunstakademiets Arkitektskole, København 2006 Indledningen side 6–13 Welthers Linda & Abby Lillethun (red.): The Fashion Reader, Oxford 2007 Berg, part 9: From haute couture to the street, side 311-346

Supplerende Litteratur

DANSK MODE, Historie, Design, Identitet, MOKO: Del 1 DANSK MODE set indefra side 1148 Jongerius Hella:. For the Love of Things, Phaidon ISBN 0-1-7148-4305-9 Jakobsen Poul Erik: Trends til Tiden. PEJ gruppens forlag 1997

Page 3/4

Kollektionsopbygning

I Mode og Tekstilbranchen arbejder man med kollektioner. Forskellige områder opbygger kollektioner på forskellige måder, der hver især tager hensyn til aftagerens behov, økonomiske betragtninger og en virksomheds værdi og strategi.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående viden om hvad en mode og tekstil kollektion er og hvordan kollektioner anvendes i mode og tekstilbranchen

Indhold



at kunne opbygge en kollektion målrettet en specifik målgruppe



at kunne formidle en kollektion visuelt og verbalt på et professionelt niveau



Introduktion til Kollektionsbegreber i mode og tekstilbranchen



Opbygning af kollektion med udgangspunkt i trendoplæg målrettet en specifik målgruppe

 Undervisningsform

Visuel formidling af kollektion

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 4/4

Produktion

En designer er afhængig af sin forståelse for produktionsformer. Det er vigtigt at forstå de krav, der stilles til en designer til aflevering, når man skal kommunikere et designprojekt til produktion.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at have viden om mode – og tekstilfaglige produktionsformer at kunne udvikle et designkoncept med udgangspunkt i et givent materiale og produktionsapparat



at have erfaring med en arbejdsgang, fra idé til produktion og færdigt produkt



at kunne anvende mode og tekstilfaglige redskaber og teknikker på højt fagligt niveau i realiseringen af designkonceptet

Indhold

Undervisningsform



at kunne kommunikere et designkoncept til produktion



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til forskellige produktionsvirksomheder



Udvikling af designkoncept målrettet til specifik produktions virksomhed



Anvendelse af mode– tekstilfaglige redskaber og teknikker i udvikling af designkoncept



Arbejdstegning og/ eller produktionsanvisning



Studierejse og virksomhedsbesøg



Præsentation for hold og underviser



Projektbeskrivelse og faglig refleksion for hele forløbet

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London: Laurence King Publishing 2005: The context side 18-55 Gale Colin, Kaur Jasbir: The Textile Book, Berg 2002 kapitel 10 The Industry side 121-132 og kapitel 11 The role of Trends and forecasting side 132–141 Gale Colin, Kaur Jasbir: Fashion and Textiles – an overview, Berg 2004 kapitel 5 The Consumers side 119–151

Virksomhedssamarbejde K Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen, Kommunikationsdesign 7. semester

Fagansvarlige

Inger Merete Skotting, Poul Allan Brun

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for faget

Den studerende får lejlighed til at anvende og udvikle sine designfaglige færdigheder og kompetencer i et givent og koncentreret designprojekt i mødet med en ekstern interessent

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne analysere og bearbejde et givent researchmateriale



at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne identificere og motivere en relevant designudfordring inden for en given ramme



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D



at kunne reflektere over en designproces



at kunne perspektivere et designkoncept i en international kontekst



at kunne formidle en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt på et professionelt niveau

Indhold

Undervisningsform



Brief fra en ekstern interessent



Research og identificering af relevant udfordring



Idégenerering og skitsering



Realisering af projekt



Projektbeskrivelse med faglig refleksion



Mundtlig og visuel præsentation for ekstern interessent

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Animation Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 7. semester

Fagansvarlige

Tina Klemmensen

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Canemaker John: Paper Dreams: The Art and Artists of Disney Storyboards Blair Preston: Cartoon Animation, Quayside Pub Group ISBN: 9781560100843

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Formidlings- og kommunikationsopgaver består af såvel stilbilleder som animerede billedforløb. Animationsbaserede produkter er i stigende grad en del af den visuelle kommunikation. Fortælling over tid, narrative virkemidler og dramaturgi ses eksempelvis i tegnefilm og computerspil.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne skitsere, et billedforløb / et storyboard



at have forståelse for animationsteknikker



at have indgående forståelse for animations potentiale som fortællende medie



at have indgående forståelse for filmisk dramaturgi



at kunne bearbejde et omfattende researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne generere idéer til narrative forløb og til det digitale medie



at kunne skabe en fortælling over tid



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D på et professionelt niveau

Indhold

Undervisningsform



at kunne reflektere over og perspektivere et designkoncept i en international kontekst



Arbejde med storyboard



Animationsteknikker



Introduktion af animation i et historisk og nutidigt lys



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Idégenerering



Skitsering



Research på visuelt materiale



Bearbejdning af researchmateriale



Udarbejdelse af et storyboard



Visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Video Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 7. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Formidlings- og kommunikationsopgaver består af såvel stilbilleder som animerede billedforløb. Det er nødvendig at dokumentere research og den konceptuelle rammer for design løsninger til præsentationer og på nettet på en måde det er klart og velformuleret. Disciplinen ”Video” beskæftiger sig med teori of praksis indenfor film og video produktion i lyd, billeder og produktion af videoer.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om brugen af video kamera



at kunne redigere video



at kunne tilrettelægge en kort video produktion



at have indgående forståelse for sammenhængen mellem abstrakt tænkning og konkret lyd/billede

Indhold



at kende forskellige optageteknikker



at have indgående forståelse for filmisk dramaturgi



at kunne bearbejde et omfattende researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne reflektere over og perspektivere et designkoncept i en international kontekst



Øvelser i at skabe sammenhæng mellem abstrakt tækning og konkret lyd/billede i forhold til fortælling

Undervisningsform



Gennemgang af udstyr



Introduktion til værktøjer og redskaber i arbejdet med lyd og videoredigering



Introduktion til klippeteknikker



Udarbejdelse af et storyboard



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

GPS Navigation Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 7. semester

Fagansvarlige

Thomas Lagoni, Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

En voksende del af elektroniske infrastruktur berør navigation og andre informationsformer, der er stedsspecifikke. Det er nødvendig for kommende interaktionsdesigner at kunne orientere sig i det felt, der består af navigation og information retrieval* og være i stand til at formulere løsninger til industrielle producerbare devices. *(Et system der er i stand til at søge efter bestemte termer i en bestemt mængde information, og herefter præsentere det for brugeren)

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for interaktion



at have indgående forståelse for interaktions- og interfacedesign



at have indgående forståelse for at designe services med digitale medier



at have forståelse for navigation i rum



at kunne formidle en overordnet koncept på et professionelt neviau



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



Konceptgenerering



Visuel og mundtlig præsentation



Projektbeskrivelse med faglig refleksion

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Pre Press Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 7. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Brun

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Prepress: Designskolen Kolding

Supplerende Litteratur

Johanson Kaj, Lundberg Peter & Ryberg Robert: Grafisk Kogebog, Guide til Grafisk Produktion, Medit Publishing 2003 ISBN-13 978-87-91246-02-9 Kai Werner Schmidt: Grafisk Design – Markedsføring i praksis og håndværk for den lidt øvede ISBN 87-989956-1-8

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Fagelementet giver den studerende viden om forskellige metoder til, hvordan man klargør et designprojekt til produktion. (For produktionsmæssigt at mindske det visuelle tab i et endelig produkt)

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for de forskellige produktionsteknikker inden for printproduktion



at have forståelse for de tekniske krav; papir, trykteknik, færdiggørelse mm. for at producere et design



at have forståelse for økonomi (tilbudsgivning) på designprojekter



at kunne færdiggøre til produktion



at kunne vurdere en produktion under hensyn til miljømæssige hensyn i en produktion

Indhold

Undervisningsform



Gennemgang af udvalgte produktionsteknikker



Eksempler på tilbudsgivning og økonomi



Udarbejdelse af et projekt til produktion



Projektbeskrivelse med faglig refleksion

Holdundervisning Forelæsning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Illustration Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 7. semester

Fagansvarlige

Inger Merete Skotting

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Hansen Anne Mørch: Billedbøger og børns billeder, Høst & Søn side 87-112 + 164-176

Supplerende Litteratur

Christensen Nina: Den danske billedbog 1950-1999 Roskilde Universitets Forlag Fausing Bent: Synet som sans, Tiderne Skifter

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Ordet illustration kommer af det latinske ord ”illustrere”, der betyder at belyse, at forklare. Fagets kernekompetence er den visuelle formidling af de ekstra lag af betydninger, som gør at selv komplekse budskaber kommunikeres og forstås.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for faget illustration i en historisk og nutidigt kontekst



at kunne skabe en visuel fortælling indenfor give rammer og medier



at kunne arbejde med en målgruppe



at kunne overskue og handle på komplekse visuelle og narrative sammenhænge



at kunne vælge relevante medier, redskaber og teknikker



at demonstrere et personligt formsprog



Introduktion til illustration i en nutidig og historisk kontekst.



Gennemgang af forskellige tegneredskaber og materialer.



Billedets dramaturgi, herunder kompositionens og farvens betydning for budskabet.



Øvelse i at kunne overskue visuelle sammenhænge og den narrative struktur



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Font Design Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 7. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Bruun

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011 Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Earls David: Designing Typefaces, Rotovision side 12-23 + 96-107 + 146-157

Supplerende Litteratur

Cheng Karen: DESIGNING TYPE ISBN1-85669-445-3 Carter Sebastian: Twentieth century type designers, ISBN 0 86294 076 1 http://fontstruct.fontshop.com/ http://www.typetester.org/ http://www.e-a-t.org/index_flash_en.html

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Skriftdesign er en kernekompetence for en grafisk designer. Specialdesignede skriftsnit er et væsentligt designelement i en virksomhed eller institutions visuelle identitet.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne arbejde med proportioner, rytme, harmoni og kontrast



at have indgående forståelse for bogstavets anatomi



at kunne klassificere skrifttyper



at have forståelse for og kunne anvende skriftdesigns grammatik



at have forståelse for værktøjet betydning for skrifttegnets form



at have forståelse for detaljens betydning for helheden i en font



at kunne designe en skrift til en specifik anvendelse



at kunne reflektere over eget skriftdesign i et historisk lys



at kunne anvende det digitale program FontLab



Introduktion og øvelser med grundlæggende principper for skriftdesign



Introduktion og øvelser med redskaber til fremstilling af skriftdesign



Idégenerering - skitseteknik



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Rum & Interaktion Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen, Kommunikationsdesign 7. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

I flere beslægtede fag (som arkitektur, museumsformidling, arkivudvikling) spiller rum i fysisk og immateriel forstand en større rolle. Interaktionsdesign beskæftiger sig med oplevelse og kommunikation i tid og rum. En forståelse for at kunne skabe kommunikation og handling i kraft af det 3-dimensionelle er en forudsætning for faget.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for interaktion



at have indgående forståelse for interaktions- og interfacedesign



at kunnet designe services med digitale medier



at kunne udvikle og designe avancerede interaktive løsninger



at kunne planlægge interaktion i rum



at kunne producere modeller, der beskriver rammene for interaktion i rum



at kunne præsentere et færdigt produkt 2D og 3D på et professionelt niveau



at kunne formidle et overordnet koncept på et professionelt niveau



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



konceptgenerering



Præsentation for hold og undervisere

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Motion Graphic Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 8. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Brun

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Krasner John: MOTION GRAPHIC DESIGN: Applied history and Aesthetics, ISBN 978-0-240-80989-2 Amdi Amid, Cotta Mark & Lasseter John: The Art of PIXAR, Short Films ISBN 978-08118-6606-4

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Den bevægelige grafik er i samspil med realfilm og lyd et effektfuldt virkemiddel. I TV, film og produktpræsentationer er Motion Graphic med til at fremme formidlingen. Motion Graphic kan i høj grad være et bidrag til det æstetiske udtryk og formidling af komplekse budskaber

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne researche og bearbejde et omfattende researchmateriale



at kunne anvende en projektbeskrivelse og skrive en faglig refleksion



at have indgående forståelse for dramaturgi



at have indgående forståelse for at generere idéer til et narrativt forløb



at kunne skabe en fortælling over tid



at kunne udvikle et designkoncept på fagligt højt niveau



at kunne kommunikere arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Research



Skitsering på papir og i materiale - storyboard



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Udvikling og realisering af et narrativt forløb



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Projektundervisning med individuel vejledning Forelæsning

Oplevelsesdesign Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 8. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Design Studies, kapitel 5 ISBN 13-978-1-56898-597-8

Supplerende Litteratur

Buxton Bill: Sketching User Experiences: Getting the Design Right and Right Design, Morgan Kaufmann Publisher 2007 Jørgensen Stine Hedegaard: Brugercentreret Design, Konsortiet for Brugercentreret Design: Bysted, Christian Bjørn, CPH Industriel Design, Kontrapunkt, ISBN 87-989546-0-1

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Design og formidling af og i større institutioner forudsætter, at designeren kan udvikle koncepter, som forholder sig bevidst og aktivt iscenesættende til institutioners målsætninger, værdier og selvforståelse. Dette kræver metoder til at arbejde med såvel ledelse og medarbejdergrupper som med institutionens kontaktflader med omverdenen. I dette fag arbejdes der med, hvorledes man skaber koncepter i forhold for interaktionsdesign, visuel kommunikation, interaktive rum og udstillingsdesign til bestemte institutionstyper; kulturinstitutioner, museer, biblioteker, private organisationer m.fl.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne bearbejde et omfattende researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne analysere en kompliceret problemstilling



at kunne generere idéer



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D på et professionelt niveau

Indhold

Undervisningsform



at kunne realisere en idé



at kunne formidle et designprojekt på professionelt niveau



at kunne reflektere over et en designproces og et designprojekt



at kunne udvikle et designkoncept selvstændigt eller i en tværfaglig gruppe



at kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Introduktion til en given case



Analyse af en given case



Research



Bearbejdning af researchmateriale



Projektbeskrivelse



Idégenerering



Skitsering på papir, i materiale og i programmering



Realisering af projekt



Mundtlig og visuel præsentation

Forelæsning Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning Projektarbejde i grupper med vejledning Præsentation med kritik

Grafik & Spil Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 8. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton, Tina Klemmensen

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

3 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Supplerende Litteratur

Game Coding Complete. – Mike McShaffry OpenGL(R) SuperBible Richard S. Wright Jnr et al

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Vi er vidne til en ny generation af spil, der vinder indpas i sektorer af vores samfund, både i forhold til underholdning men også i forhold til undervisning og generelle kommunikative opgaver. Denne udvikling betyder at det er nødvendig at skabe en forståelse for hvordan gameplay opbygges og sættes i en kommunikativ kontekst. I dette fagelement integreres undervisning i spildesign og brugerdreven innovation for at give den studerende en forståelse af, hvordan spiludvikling kan bidrage med i dette problemfelt. Det vil give den studerende en basisviden i forhold til vores samarbejde med DADIU

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for spil og spils anvendelsesmuligheder



at kunne identificere et relevant designprojekt med brugerinteraktion



at have indgående forståelse for et spilkoncept



at have indgående forståelse for en produktionsplans opbygning og anvendelse



at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til spil med eksempler på anvendelsesområder



Introduktion til at storyboard et gameplay



Introduktion og krav til form, funktion og interaktion



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Research og identificering af relevant problem

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Servicedesign Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 8. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton, Poul Allan Brun, Silje Kamille Friis

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

3 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Obligatorisk Litteratur

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk Mattelmäki Tuuli: Design Probes. University of Art and Design Helsinki 2006 Design Studies, HUMAN CENTERED DESIGN, kapitel 4

Supplerende Litteratur

Iltanen Sonja, Topo Pävi: ‘Ethical Implications of Design Practices. The case of Industrially manufactured Patient Clothing in Finland’. Conference paper Nordes 2007 http://www.nordes.org/data/uploads/papers/111.pdf IDEO: http://www.ideo.com/ NIKE: www.NIKEiD.com

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Dette fagelement sætter fokus på fremtidens designbehov og begrebet service design. I servicedesign er brugeren central i udviklingen af design. Brugeren kan ved hjælp af metodiske greb delagtiggøres i designprocessen. Designeren skal have viden om, hvordan indsigter i brugeres ønsker og behov kan omsættes til design.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for brugerobservation



at kunne omsætte brugerobservationer til en service



at kunne anvende udvalgte metoder for brugerdreven innovation i praksis



at kunne udvikle et designkoncept



at kunne facilitetere mødet mellem brugeren og en service



at kunne arbejde i en gruppe og sætte sin faglighed i spil i forhold til et fælles mål



at kunne formidle arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt på et professionelt ninveau

Indhold

Undervisningsform



Grundlæggende teoretisk indføring i brugerdrevet innovation



Casestories



Research og identificering af et relevant problem / målgruppe



Formudvikling og analyse af målgruppe



Idé udvikling



Redegørelse og redigering af designkoncept i forhold til målgruppe



Samarbejde med andre faggrupper



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold, undervisere

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Robotik Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 8. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton, Thomas Lagoni

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

12 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Robert Malone: The Complete Robot, Isaac Asimov, 1983 (Science fiction roman) Tom Igoe 2007: Making Things Talk: Practical Methods for Connecting Physical Objects,( Baseret på Arduino boards)

Supplerende Litteratur

Massimo Banzi, 2009: Getting Started with Arduino, Building Robots With Lego Mindstorms, Syngress Publishing, 2002 Sanders E, Stappers PJ: ’Co-creation and the new landscapes of design’ Tidsskriftet CoDesign, Taylor & Francis, March 2008

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Vi er vidne til en ny generation af robotter, der vinder indpas i sektorer af vores samfund, heriblandt sygehus- og plejesektoren, læringsmiljøer, m.v. Denne udvikling har i stigende grad tydeliggjort behovet for at give design en central rolle ved siden af ingeniørkunsten. Udbredelsen af disse robotter stiller helt anderledes krav til, at teknologien skal være designet og udviklet i forhold til mere komplekse interaktionsformer og menneskelige behov og følelser. I dette fagelement integreres undervisning i robotdesign og brugerdreven innovation for at give den designstuderende en sammensat forståelse af, hvad design kan bidrage med i dette problemfelt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder



at kunne identificere et relevant designprojekt med mulighed for brugerinteraktion



at kunne udvikle et designkoncept, der indeholder en interaktion



at mestre interaktionsdesigns faglige redskaber og teknikker i realiseringen af et designprojekt

Indhold

Undervisningsform



at kunne realisere en prototype af høj æstetisk og kommunikativ kvalitet



at kunne samarbejde med andre faggrupper og sætte sin faglige viden i spil



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til robotter med eksempler på anvendelsesområder



Introduktion til robotik og sensorer



Introduktion og krav til form, funktion og interaktion



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Research og identificering af relevant problem



Formudvikling og analyse af målgruppe



Engineering



Udvikling af en prototype af høj æstetisk kvalitet



Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Holdundervisning Projektundervisning med vejledning Præsentation med kritik

Identitet og Layout Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 8. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Brun, Rikke Hansen

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

7 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Ellen Lupton thinking with type s 112–155

Supplerende Litteratur

Den nye selmar 2, Bogdesign/ Mette og Erik Mourier Birkvigs skriftatlas/ Henrik Birkvig Grid Systems in graphic design/ Josef Müller Brockmann http://www.thinkingwithtype.com

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Typografi hjælper læseren til navigere i strømmen af indholdet, hvad enten det er at søge efter et bestemt stykke af data eller for hurtigt at skimme indholdet. Selv om mange bøger definere formålet med typografien som øget læsbarhed af det skrevne ord, er en af designets mest humane funktioner, i virkeligheden, en hjælp til læserne at undgå at læse.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende typografiske grundregler og principper



at have indgående forståelse for forholdet mellem funktion og æstetik



at kunne udarbejde og anvende et grid til opbygning af en publikation



at kunne organisere billeder og tekst ud fra parametrene; type, størrelse, skydning, garniture, farver

Indhold

Undervisningsform



forholde sig til et medium og en målgruppe på et professionelt niveau



Introduktion til opgave



Betydning af format, papir, typografi, illustrationer, farver



Udvikling af idé og koncept



Skitsering på papir og i materiale



Udfærdigelse af den stillede opgave



Projektbeskrivelse og faglig refleksion (tjek om det er et designprojekt)



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Web Design Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 8. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Brun, Rikke Hansen

Fagnummer og titel

99992 Specialisering 2

ECTS

3 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Hansen Mark B.N.: “New Philosophy for new Media”, London The MIT Press 2004

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Kommunikation over internettet har en mangfoldighed af muligheder. Kommunikationen kan være tekstbaseret såvel som visuelt og auditivt baseret. At skabe kommunikation til internettet er en væsentlig del af kommunikationsdesignerens arbejdsområde i dag og det skal ses i en sammenhæng hvor en større grad af sociale behov også foregår på nettet.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende internettets tekniske og æstetiske muligheder



at have indgående forståelse for digital kommunikation



at have indgående forståelse for typografi eller informationsarkitektur og navigation



at have forståelse for brugerinvolvering



at kunne præsentere et projekt på et professionelt niveau



at kunne reflektere over designproces og designprojekt



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Idégenerering



Skitsering



Udarbejdelse af Flowchart



Typografi eller informationsarkitektur



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Designteori & Metode 7 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - Tværgående 9. semester

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis

Fagnummer & titel

55507 - Designteori & Metode 7

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 7

ECTS

7 ECTS Point

Fagbeskrivelsens godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Design En gennemført Praktik Specialisering 1 og 2

Fagelementer

Personlige Designkompetencer Videnskabsteori

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes Bestået – Ikke Bestået. Underviser giver en evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/3

Videnskabsteori

En designer skal have forståelse for, hvorledes metodiske og praktiske samspilsformer og relationer, påvirker deres arbejde med design og vide, hvilke metoder og vidensformer designløsninger baseres på. Endvidere skal en designer kunne forholde sig kritisk til andre faggruppers metoder og vidensformer. Designeren skal kunne reflektere over og kommunikere med andre faggrupper om sit fag.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for at forskellige former for erkendelser og viden har indflydelse på design



at have forståelse for hvilke metoder der er knyttet til forskellige former for erkendelser og viden

Indhold

Undervisningsform



at kunne artikulere og kritisk reflektere over sit fag



at have udviklet begreber til mentalt brug for det praktiske arbejde med design



at kunne anvende begreber i samarbejdet med tilstødende faggrupper



eksempler på erkendelsers og videns indflydelse på design



præsentation af videnskabsteoretiske metoder



øvelser i at artikulere og reflektere over eget fag



udbygning af designfaglige begreber

Holdundervisning Selvstudie

Obligatorisk litteratur

Cross Nigel, Designerly Ways of Knowing, Design Studies, Vol 3, No 4, October 1982. (Side 221 -227) Thurén Torsten, Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, 2. Udgave, 2008. (Side 7 -116)

Supplerende litteratur

Friis S. A. Kamille: Conscious Design Practice as a Strategic Tool, ph.d.-afhandling, DPU/E-Types, 2007. (Side 138-161) Schön Donald: Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de Arbejder, Klim, Århus. 1. udgave, 2.oplag 2004 (Side 73 – 96 og 116 - 162) Stephen R. Covey: The seven habits of highly effective People

Page 3/3

Personlige Designkompetencer

At kende og erkende egne faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier er en grundlæggende præmis for at have en identitet som designer og for at indgå i faglige relationer og kunne adressere sin faglighed.

Læringsudbytte



at have bevidsthed om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner



at have bevidsthed om egne sociale kompetencer og roller i en gruppe



at kunne relatere egne kompetencer til behov og forventninger i omverdenen



at kunne analysere designprojekter, processer og resultater



at kunne perspektivere sine faglige og personlige kompetencer i forhold til et fremtidigt arbejdsliv

Indhold

Undervisningsform



Kortlægning af det personlige kompetencefelt og af personlige værdier



Etablering af handlings- og forvaltningsplan i relation til erhvervede indsigter



Retrospektiv gennemgang af projektportefølje



Visions- og målarbejde i relation til afgangsprojekt og arbejdsliv



Etablering af handlings- og forvaltningsplan i relation til erhvervede indsigter

Holdundervisning Workshop Selvstudie

Supplerende litteratur

Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004 Stephen R. Covey: The seven habits of highly effective People

Specialisering 3 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen 9. semester

Fagansvarlige

Kommunikation – Rikke Hansen, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun, Ken Denning, Silje Kamille Friis Produkt – Mathilde Aggebo, Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen, Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

99993 – Specialisering 3

Engelsk fagtitel

Specialization 1

ECTS

23 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Fagelementer

Evaluering

Valgfrie elementer: 

Selvformuleret projekt



Individuelt virksomhedssamarbejde



Forskningspraktik



International Masterclass



Fagspecifikke valgfag målrettet overbygningen

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/2

Specialisering 3

Læringsudbytte

Specialiseringen er bygget op omkring nogle obligatoriske fagelementer som suppleres af en række individuelle projekter. Læringsudbyttet er beskrevet i beskrivelsen af de enkelte fagelementer.

Undervisningsform

Projektarbejde med individuel vejledning Evt. Studietur / Ekskursion Selvstudie Præsentation med kritik

Afgangsprojekt Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Kandidatuddannelsen 10. semester

Fagansvarlige

Vibeke Riisberg, Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis Rikke Hansen / Mathilde Aggebo

Fagnummer og titel

99998 - Eksamensprojekt - Afgang

Engelsk fagtitel

Master Project

ECTS

30 ECTS Point Eksamensopgaven består af 2 delkarakterer: En skriftlig del = 6 ECTS Point + en praktisk del = 24 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Design En gennemført Praktik Specialisering 1, 2 og 3 Designteori & Metode 7

Fagelementer

Eksamensprojekt – skriftlig del, engelsk resumé og praktisk del

Evaluering Teoretisk Del

Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den teoretiske opgave vægter 20 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.

Praktisk Del

Mundtlig eksamen med ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den praktiske opgave vægter 80 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.

Formelle krav

Den skriftlige del af eksamensprojektet skal struktureres og disponeres efter akademisk standard. Opgaven skal indeholde 14 skrevne normalsider +/ - 10 %. En normalside defineres som 2.200 anslag; tegn og mellemrum, per side. Det vil sige minimum 27.720/ maksimum 33.880 anslag. Opgave skal derudover illustreres – illustrationerne tæller ikke med i normalsiderne. Indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller med. Den skriftlige del af grunduddannelsens afsluttende eksamensprojekt skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside. Det engelske resumé tæller ikke med i normalsiderne.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk Opgaven kan afleveres på dansk eller engelsk.

Page 2/3

Eksamensprojekt – skriftlig del

Afgangsprojektet skal dokumentere, at den studerende ved at anvende designteori, metoder og færdigheder kan løse komplekse designfaglige problemstillinger på et professionelt internationalt niveau. I afgangsprojektet kan den studerende sætte hele sin faglighed i spil. Viden, færdigheder og kompetencer erhvervet igennem specialiseringen demonstreres i løsningen af et selvformuleret afgrænset designfagligt problem. Eksamensprojektet er den studerendes ramme for at demonstrere eget kunstnerisk potentiale i et samfundsrelevant designprojekt.

Læringsudbytte

Eksamensprojektet skal demonstrere at den studerende på højt niveau:  

kan identificere og motivere en relevant designfaglig udfordring kan vurdere og anvende designfagets videnskabelige metoder og teorier i forhold til opbygningen af et designprojekt



kan anvende designfagets videnskabelige teorier i sammenhæng med en kunstnerisk designpraksis

Indhold



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en international kontekst



kan reflektere over et komplekst designprojekts proces og metode



kan formidle og diskutere et komplekst designprojekt til fagfæller og ikke specialister



Identificering af relevant projekt



Fagligt mål



Identificering af teoretisk vinkel



Valg af metode



Research



Analyse



Disposition for den teoretiske del



Kobling af teori og praksis



Perspektivering af projekt



Refleksion



Engelsk resumé



Præsentation

Undervisningsform

Selvstændigt projektarbejde med individuel teoretisk vejledning

Obligatorisk Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Supplerende Litteratur

Akademisk Skrivecenter ved Københavns Universitet http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/ Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006. www.stopplagiat.nu

Page 3/3

Eksamensprojekt – praktisk del

Læringsudbytte

Eksamensprojektet skal demonstrere at den studerende på højt niveau: 

kan identificere og motivere en relevant designfaglig udfordring



kan sætte sig et komplekst fagligt mål



kan mestre designfagets kunstneriske teknikker og metoder professionelt



kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan kunne organisere og lede komplekse designprojekter



kan demonstrere et nyskabende designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højeste kunstneriske niveau

Indhold



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en international kontekst



kan formidle og diskutere et komplekst designprojekt til fagfæller og ikke specialister



Identificering af relevant projekt



Fagligt mål



Valg af metode



Research



Analyse



Projektbeskrivelse



Designmetode og projektstyring



Konceptudvikling



Kobling af teori og praksis



Realisering af designløsning



Perspektivering af projekt



Præsentation

Undervisningsform

Selvstændigt projektarbejde med individuel teoretisk vejledning

Obligatorisk Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Selvformuleret Projekt Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - 9. semester

Fagansvarlige

Produkt: Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen Kommunikation: Ken Denning, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun

Reference

99993 Specialisering 3

ECTS

Op til 23 ECTS Point Opgaven kan understøtte faget helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til arbejdsbelastning.

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige Forudsætninger

En bestået BA i Design En gennemført Praktik Specialisering 1 og 2 Designteori & Metode 7

Baggrund for fagelementet

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig faglige mål



at kunne skrive og anvende en projektbeskrivelse



at kunne forstå og reflektere over udvalgte områder inden for sit fag



at kunne identificere en designfaglig udfordring



at kunne anvende relevante designteorier, metoder og færdigheder



at kunne overholde en tidsplan



at kunne analysere egne undersøgelser



at kunne realisere et projekt



at kunne reflektere over et projekts proces og identificere styrker og svagheder



at kunne perspektivere projektet i forhold til en erhvervsmæssig, kunstnerisk eller videnskabelig kontekst



at kunne formidle et projekt visuelt og verbalt

Page 2/2

Indhold

Undervisningsform



Identificering af faglige mål



Identificering af relevant projekt



Projektbeskrivelse med faglig refleksion



Logbog



Research



Analyse



Designmetode



Konceptudvikling



Designløsning



Perspektivering



Præsentation

Selvstændigt projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Litteratur

Virksomheds Samarbejde Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - 9. semester

Fagansvarlige

Produkt: Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen Kommunikation: Ken Denning, Barnabas Wetton, Poul Allan Bruun

Reference

99993 Specialisering 3

ECTS

10 – 23 ECTS Point Opgaven kan understøtte faget helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til arbejdsbelastning. Placering og varighed aftales forud med vejleder og virksomhed/institution

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige Forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Design

Baggrund for opgaven

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende at: 

kunne identificere en designfaglig udfordring i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution



kunne sætte sig faglige mål



kunne skrive og anvende en projektbeskrivelse



kunne igangsætte og gennemføre et udviklingsprojekt på et designfagligt grundlag



kunne forstå og reflektere over specialer inden for sit fag



kunne aflæse og analysere en virksomheds/institutions værdigrundlag, målgruppe og produktionsbetingelser

Page 2/2 

kunne anvende relevante designteorier, metoder og færdigheder



kunne håndtere komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer, der fordrer nye løsningsmodeller knyttet til udvikling og implementering af et designfagligt udviklingsprojekt

 

kunne overholde en tidsplan kunne påtage sig et professionelt fagligt ansvar for et projektets gennemførelse i et tværfagligt samarbejde

Indhold

Undervisningsform



kunne lave en skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat



kunne formidle arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt



Identificering af faglige mål



Identificering af relevant projekt i samarbejde med virksomhed eller institution



Projektbeskrivelse



Logbog



Research



Analyse



Designmetode



Konceptudvikling



Designløsning og perspektivering i forhold til virksomhed/institution



Skriftlig refleksion over proces, samarbejde og resultat



Præsentation for vejleder og virksomhed / institution

Selvstændigt projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Evaluering

Undervisningssprog

Sproget gives af virksomheden/institutionen

Litteratur

Litteraturgrundlaget fastlægges ved indgangen projektet.

Forskningspraktik Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - 9. semester

Fagansvarlige

Poul Rind Christensen, Vibeke Riisberg, Joy Boutrup, Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis

Reference

99993 Specialisering 1

ECTS

15 – 23 ECTS Forskningspraktikken understøtter faget Specialisering helt eller delvist. ECTS point aftales forud med vejleder i forhold til arbejdsbelastning, dog minimum 15 ECTS. Faget kan ikke erstatte den obligatoriske erhvervspraktik.

Studienævnets Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Design

Baggrund for Fagelement

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at have viden om designforskningens teori og metode at have forståelse for forskerens udfordringer ved identifikation og implementering af teori og metoder i konkrete forskningsprojekter



at kunne skelne mellem forskning; om design, for design og gennem design



at kunne se sammenhænge mellem viden udviklet i designfaglige udviklingsprojekter og viden udviklet i designforskning



at kunne skelne mellem forskning og udvikling



at have viden om identifikation af en videnskabelig problemstilling



at have viden om at udforme og afgrænse en problemstilling på en måde så den kan gøres til genstand for videnskabelig analyse



at have viden om at arbejde med videnskabelige teorier og metoder i et afgrænset forskningsprojekt



have forståelse for krav og muligheder ved et ph.d.-studium

Page 2/2

Indhold



introduktion til forskning og designfaglig udvikling



projektbeskrivelse



deltagelse i udvalgte forskningsfaglige fora; seminarer; projektmøder, teori- og metodekurser; masterclasses



introduktion til designforskningen teori og metode



introduktion til litterære kilder



introduktion til forskellige typer designforskning



øvelser i at skelne mellem forskning og udvikling



øvelser i at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling



videnskabelig analyse



videnskabelig dialog



øvelse i at formulere og gennemføre et afgrænset forskningsprojekt



logbog med korte refleksioner over forskningsprojektets forløb og kritiske beslutninger i projektforløbet

 Undervisningsform

introduktion til ph.d.-studiet og ph.d.-studerende

Praktik Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk eller engelsk efter aftale

Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Designcamp Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen 9. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton, Mathilde Aggebo, Maria Kirk Mikkelsen, Poul Rind Christensen

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Bacheloruddannelse i Design

Evaluering

Undervisningssprog

Engelsk

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne arbejde sammen med udvalgte internationale designere



at kunne identificere og motivere en relevant designudfordring, inden for den givne ramme

Indhold



at kunne opbygge fremtidsscenarier



at kunne indgå i et internationalt teamwork med sine faglige kompetencer



at kunne styre et komplekst designprojekt



at kunne udvikle et innovativt designkoncept på et højt kunstnerisk niveau



at kunne reflektere over og perspektivere designkonceptet til en international kontekst



at kunne formidle designkonceptet visuelt og verbalt, på et professionelt niveau



Introduktion til internationale anerkendte designere



Research, identificering og motivering af relevant udfordring



Vurdering og anvendelse af teorier og metoder til udvikling af innovative designkoncepter

Undervisningsform



Samarbejde på tværs af faglige og kulturelle grænser



Udvikling af et designkoncept



Projektbeskrivelse, faglig refleksion og perspektivering til en international kontekst



Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik

Folklore Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen - Mode & Tekstil 9. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Ulla Ræbild

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Mode / Tekstil Design

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for faget

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne analysere et kulturhistorisk materiales historie, kontekst og karakteristika



at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne transformere et kulturhistorisk materiale til et personligt designudtryk



at kunne vælge i blandt mode- og/eller tekstilfaglige teknikker og metoder og mestre disse på et professionelt niveau



at have forståelse for historiske referencers indflydelse på mode- og tekstildesign



at kunne reflektere over proces og resultat



at kunne perspektivere et designkoncept i en international kontekst



at kunne formidle arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt på et professionelt niveau

Indhold



En skriftlig opgave som indeholder research, analyse og refleksion over det kulturhistoriske materiale



Analyse af det kulturhistoriske materiale for at afsøge materiales mode/ tekstilt potentiale



Visuel research som afsøger materiale og teknikmuligheder



Udvikling af designkoncept



Motivering for valg af teknik/ redskabsvalg



Realisering



Projektbeskrivelse, faglig refleksion og perspektivering i forhold til en international kontekst

 Undervisningsform

Præsentation for hold, underviserer og eksterne aktører

Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Der kan arbejdes tværfagligt mellem mode og tekstil Præsentation med kritik

Virksomhedssamarbejde ECCO Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelse – Produkt 9. semester

Fagansvarlige

Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Kent Laursen

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

10 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

En bestået Grunduddannelse i Produktdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelementet

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig et komplekst fagligt mål



at kunne aflæse en virksomheds værdigrundlag og målgruppe



at kunne analysere og vurdere en virksomheds produktionsfaciliteter



at kunne arbejde selvstændigt med en ’persona’ og opbygning af fremtidsscenarier



at kunne udvikle et innovativt designkoncept målrettet en virksomhed



at kunne anvend designteori



at kunne reflektere over og perspektivere et designkoncept i en international kontekst



at kunne formidle en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt på et professionelt niveau

Indhold



Introduktion til virksomheden



Analyse af målgruppe, definition af en ’persona’ og introduktion til ’fremtidsscenarier’



Introduktion til kollektionsbegreber og serieopbygning



Udvikling af designkoncept



Projektbeskrivelse, faglig refleksion og perspektivering i forhold til en international kontekst

 Undervisningsform

Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Projektarbejde i grupper med vejledning Præsentation med kritik

Animation Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 9. semester

Fagansvarlige

Tina Klemmensen

Fagnummer og titel

99991 Specialisering 3

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Canemaker John: Paper Dreams: The Art and Artists of Disney Storyboards Blair Preston: Cartoon Animation, Quayside Pub Group ISBN: 9781560100843

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne skitsere, et billedforløb / et storyboard



at have forståelse for animationsteknikker



at have indgående forståelse for animations potentiale som fortællende medie



at have indgående forståelse for filmisk dramaturgi



at kunne bearbejde et omfattende researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne generere idéer til narrative forløb og til det digitale medie



at kunne skabe en fortælling over tid



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D på et professionelt niveau

Indhold

Undervisningsform



at kunne reflektere over og perspektivere et designkoncept i en international kontekst



Arbejde med storyboard



Animationsteknikker



Introduktion af animation i et historisk og nutidigt lys



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Idégenerering



Skitsering



Research på visuelt materiale



Bearbejdning af researchmateriale



Udarbejdelse af et storyboard



Visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Video Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikation 9. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om brugen af video kamera



at kunne redigere video



at kunne tilrettelægge en kort video produktion



at have indgående forståelse for sammenhængen mellem abstrakt tænkning og konkret lyd/billede

Indhold



at kende forskellige optageteknikker



at have indgående forståelse for filmisk dramaturgi



at kunne bearbejde et omfattende researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne reflektere over og perspektivere et designkoncept i en international kontekst



Øvelser i at skabe sammenhæng mellem abstrakt tækning og konkret lyd/billede i forhold til fortælling

Undervisningsform



Gennemgang af udstyr



Introduktion til værktøjer og redskaber i arbejdet med lyd og videoredigering



Introduktion til klippeteknikker



Udarbejdelse af et storyboard



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

GPS Navigation Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 9. semester

Fagansvarlige

Thomas Lagoni, Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for interaktion



at have indgående forståelse for interaktions- og interfacedesign



at have indgående forståelse for at designe services med digitale medier



at have forståelse for navigation i rum



at kunne formidle en overordnet koncept på et professionelt neviau



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



Konceptgenerering



Visuel og mundtlig præsentation



Projektbeskrivelse med faglig refleksion

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Pre Press Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 9. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Brun

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Prepress: Designskolen Kolding

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Fagelementet giver den studerende viden om forskellige metoder til, hvordan man klargør et designprojekt til produktion. (For produktionsmæssigt at mindske det visuelle tab i et endelig produkt)

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for de forskellige produktionsteknikker inden for printproduktion



at have forståelse for de tekniske krav; papir, trykteknik, færdiggørelse mm. for at producere et design



at have forståelse for økonomi (tilbudsgivning) på designprojekter



at kunne færdiggøre til produktion



at kunne vurdere en produktion under hensyn til miljømæssige hensyn i en produktion

Indhold

Undervisningsform



Gennemgang af udvalgte produktionsteknikker



Eksempler på tilbudsgivning og økonomi



Udarbejdelse af et projekt til produktion



Projektbeskrivelse med faglig refleksion

Holdundervisning Forelæsning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Illustration Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 9. semester

Fagansvarlige

Inger Merete Skotting

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Hansen Anne Mørch: Billedbøger og børns billeder, Høst & Søn side 87-112 + 164-176

Supplerende Litteratur

Christensen Nina: Den danske billedbog 1950-1999 Roskilde Universitets Forlag Fausing Bent: Synet som sans, Tiderne Skifter

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for faget illustration i en historisk og nutidigt kontekst



at kunne skabe en visuel fortælling indenfor give rammer og medier



at kunne arbejde med en målgruppe



at kunne overskue og handle på komplekse visuelle og narrative sammenhænge



at kunne vælge relevante medier, redskaber og teknikker



at demonstrere et personligt formsprog



Introduktion til illustration i en nutidig og historisk kontekst.



Gennemgang af forskellige tegneredskaber og materialer.



Billedets dramaturgi, herunder kompositionens og farvens betydning for budskabet.



Øvelse i at kunne overskue visuelle sammenhænge og den narrative struktur



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Font Design Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen – Kommunikationsdesign 9. semester

Fagansvarlige

Poul Allan Bruun

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011 Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Earls David: Designing Typefaces, Rotovision side 12-23 + 96-107 + 146-157

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Skriftdesign er en kernekompetence for en grafisk designer. Specialdesignede skriftsnit er et væsentligt designelement i en virksomhed eller institutions visuelle identitet.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne arbejde med proportioner, rytme, harmoni og kontrast



at have indgående forståelse for bogstavets anatomi



at kunne klassificere skrifttyper



at have forståelse for og kunne anvende skriftdesigns grammatik



at have forståelse for værktøjet betydning for skrifttegnets form



at have forståelse for detaljens betydning for helheden i en font



at kunne designe en skrift til en specifik anvendelse



at kunne reflektere over eget skriftdesign i et historisk lys



at kunne anvende det digitale program FontLab



Introduktion og øvelser med grundlæggende principper for skriftdesign



Introduktion og øvelser med redskaber til fremstilling af skriftdesign



Idégenerering - skitseteknik



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Rum & Interaktion Fagbeskrivelse - Valgfag

Page 1/2

Målgruppe

Kandidatuddannelsen, Kommunikationsdesign 9. semester

Fagansvarlige

Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

99993 Specialisering 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

En bestået BA i Kommunikationsdesign

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 2/2

Baggrund for fagelement

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for interaktion



at have indgående forståelse for interaktions- og interfacedesign



at kunnet designe services med digitale medier



at kunne udvikle og designe avancerede interaktive løsninger



at kunne planlægge interaktion i rum



at kunne producere modeller, der beskriver rammene for interaktion i rum



at kunne præsentere et færdigt produkt 2D og 3D på et professionelt niveau



at kunne formidle et overordnet koncept på et professionelt niveau



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



konceptgenerering



Præsentation for hold og undervisere

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Bilag # 4 Bedømmelsesregler

Page 1/4

Lovgrundlag

Ifølge Bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003 om Designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterbekendtgørelse), anvendes følgende begreber og struktur ved bedømmelse af de studerende:

Bedømmelse

Bedømmelse anvendes som fællesbetegnelse for de pædagogiske aktiviteter, der afslutter et semesters uddannelse/undervisning. Ved bedømmelsen skal den studerende dokumentere sin viden og sine færdigheder. Efter hvert semester bedømmes (semesterbedømmelse) den studerendes faglige indsats, niveau og studieaktivitet. Desuden skal bedømmelsen indeholde en faglig vejledning med konkrete fremadrettede råd til den studerendes indsats i det kommende semester. Semesterbedømmelser afgives skriftligt. 1/3 af uddannelsens væsentligste områder skal bedømmes ved censur beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere lærere udpeget af Designskolen Kolding.

Bedømmelsesprocedure

En bedømmelse indledes med, at eksaminator klargør de formelle præmisser for bedømmelsen. Den studerende opfordres til at introducere sin fremlæggelsesmetode og fremlægger derefter sit projekt/sine projekter og begrunder sine projektovervejelser og – løsningsforslag. Den/de udpegede undervisere og den/de beskikkede censor(-er) gennemfører på baggrund af den studerendes præstation en samtale med den studerende om projektet og de anførte begrundelser. Efter bedømmelsen voterer lærer og censor. Voteringen er lukket. Ved uenighed har censor bedømmelsesretten. Bedømmelsens resultat annonceres for den studerende tillige med en kort mundtlig redegørelse for resultatet. Bedømmelsen er offentlig. Bedømmelsesbevis kan afhentes på instituttets administration fra kl. 12 to dage efter bedømmelsens gennemførelse. OBS: Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til bedømmelsen.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 2/4

ECTS-point

ECTS (European Credit Transfer System) – det europæiske system for meritoverførsel for uddannelser. ECTS-point er en kvantitativ enhed (en talmæssig pointangivelse) for en given arbejdsbelastning (studiebelastning). Et semester sættes til 30 ECTS-point, og hvert uddannelseselement fastsættes til et antal ECTS-point.

Karaktergivning

Der er fra skoleåret 2007-2008 indført en ny karakterskala med 7 numeriske karakterer, hvor ECTS-skalaen bestod af bogstavkarakterer. Den nye 7-trinsskala er direkte oversættelig med ECTS-skalaen og bruges absolut. Dvs. karakterer tildeles i forhold til en ”standard” studerendes niveau og ikke efter et holds aktuelle niveau. 7-trinsskalaen indeholder nedenstående 7 trin: 7-trinsskalaen

ECTS-skalaen

-3

Definition Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler Gives for den jævne præstation, der demonstrer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af fagets mål Gives for den helt uacceptable præstation

Alle betydelige uddannelseselementer karakterbedømmes (herunder førsteårsbedømmelsen, bacheloruddannelsens eksamensprojekt og kandidatuddannelsens afgangsprojekt). Et betydeligt uddannelseselement kan maksimalt udgøre 30 ECTS-point. Karakterbedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. Dog kan bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes ved bedømmelser, der i alt dækker op til 1/3 del af uddannelsens ECTSpoint.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 3/4

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen udstedes af Designskolen Kolding og indeholder de opnåede karakterer samt de enkelte beståede uddannelseselementer angivet i ECTS-point.

Diploma Supplement

Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til den studerendes uddannelsesbeviser. Tillæggene giver supplerende oplysninger om uddannelsessted, om uddannelsens indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.

Studieaktivitet

En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen såfremt der tre gange er bedømt ikke-bestået ved samme bedømmelse eller den studerendes studieaktivitet bedømmes ikke-godkendt to semestre i træk eller tre semestre i alt.

Tidsfrist for 1. års pensum

1. studieårs bedømmelser skal være bestået inden udgangen af 2. studieår (4. semester). Taler særlige forhold derfor, kan der dispenseres herfor.

Rebedømmelse

Rebedømmelse finder normalt sted ved det efterfølgende semesters bedømmelse.

Dispensation

Dispensation for optagelse på kandidatuddannelsen på trods af manglende beståede elementer fra bacheloruddannelsen skal søges i studienævnet – ansøgningen sker gennem studieadministrationen.

Særlige forhold

For studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller for studerende med andet modersmål end dansk kan studieadministrationen ved Designskolen Kolding være behjælpelig med råd og støtte til særlige foranstaltninger. Det forudsættes dog, at hjælpen ikke forringer bedømmelsesniveauet.

Tilmelding / Framelding

Designskolen tilmelder den studerende til de bedømmelser, der er fastlagt i studieplanen. Den enkelte studerende kan framelde sig en bedømmelse ved skriftlig henvendelse til uddannelsessekretærerne.

Eksaminator / Censor

Bedømmelsen efter 3. semester foretages af en lærer udpeget af Designskolen Kolding og en censor beskikket af Kulturministeriet. Bacheloruddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Ved dette medvirker en lærer fra Designskolen Kolding og en af Kulturministeriet beskikket censor.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 4/4

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen bedømmes efter hvert semester med nedenstående tidsplan:

1. – 5. semester



20 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen



30 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen

6. semester

Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen bedømmes efter hvert semester iht. nedenstående tidsplan:

7. – 9. semester



20 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen



30 minutter til den studerendes fremlæggelse



15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



10 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen

10. semester

Studieadministrationen, LDA september 2010

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Bilag #5 Klager over bedømmelser

Page 1/2

Klager over bedømmelser behandles i henhold til Bekendtgørelsen nr. 617 af 27. juni 2003 om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding. Klager kan vedrøre:  

bedømmelsesgrundlaget (den stillede opgave) godkendelsen af valget af eksamensprojekt (bacheloruddannelsen) eller afgangsprojekt (kandidatuddannelsen)



bedømmelsesforløbet



bedømmelsen

Klager skal begrundes skriftligt og være indgivet skolen senest to uger efter, at resultatet er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Klagen forelægges de oprindelige bedømmere, der enten kan afvise klagen eller foretage en ny bedømmelse. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige. Ved uenighed foretages en ny bedømmelse. Senest to uger efter at en klage er indgivet, skal bedømmerne have færdigbehandlet den og meddelt Designskolen Kolding afgørelsen. Hvis der på baggrund af en klage foretages en ny bedømmelse, skal der gennemføres nye bedømmelser for alle de studerende, hvis bedømmelserne lider af samme mangel. Designskolen Kolding kan evt. udpege nye bedømmere til rebedømmelsen. En klage kan ikke resultere i en dårligere bedømmelse end den oprindelige.

Anke

Bedømmernes afgørelse om afvisning eller rebedømmelse kan indbringes for et ankenævn. Anken skal være begrundet skriftligt og indgives til Designskolen Kolding senest to uger efter, at klageren er blevet meddelt bedømmernes afgørelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Ankenævn nedsættes efter behov og hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Nævnet består af to censorer beskikket af Kulturministeriet, hvoraf den ene udpeges som formand, samt en underviser og en studerende fra den pågældende studieenhed. Disse udpeges af Designskolen Kolding. Hvis der ikke opnås enighed i ankenævnet, foretages en afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Bilag 5 – Klager over bedømmelser

Page 2/2

Ankenævnet kan afvise anken eller beslutte, at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere. Ved ny bedømmelse udpeger ankenævnet de nye bedømmere, hvoraf mindst en skal være beskikket af Kulturministeriet. Hvis ankenævnet beslutter, at der skal foretages en ny bedømmelse, har dette virkning for alle studerende, der har fået bedømt samme opgave med samme mangel. Ankenævnets afgørelse skal meddeles Designskolen Kolding senest to måneder efter ankens indgivelse. En anke kan ikke medføre en dårligere bedømmelse en den oprindelige. Studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling.

Klage over bedømmelse af

En klage over bedømmelse af studieaktivitet skal begrundes skriftligt og indgives til Design-

studieaktivitet

skolen Kolding senest to uger efter, at aktivitetserklæringen er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Klagen forelægges den relevante studieenhed, hvis undervisere kan ændre aktivitetserklæringen eller afvise klagen. Klagen skal være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Designskolen Kolding senest to uger efter indgivelsen. Afgørelsen meddeles klageren hurtigst muligt. Ved uenighed blandt underviserne træffes afgørelsen af et internt klagenævn, der består af rektor eller en stedfortræder, institutlederen for den pågældende studieenhed samt en studenterrepræsentant inden for studieenheden. Hvis der ikke kan opnår enighed i klagenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Klagenævnets afgørelse er endelig.

Klager over Designskolen Koldings

Ved retlige spørgsmål vedrørende studerendes forhold kan Designskolen Koldings afgørel-

afgørelser

ser indbringes for Kulturministeriet. Klagen skal indgives til Designskolen Kolding, der afgiver en udtalelse. Klageren skal herefter have mindst en uge til at kommentere på udtalelsen. Både udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer sendes til Kulturministeriet.

Bilag 5 – Klager over bedømmelser