/Studieordning_Kommunikation

Studieordning Kommunikationsdesign Bacheloruddannelse

Udbydes af Designskolen Kolding 2010-2011

Indholdsfortegnelse

Page 1/17

1. Bacheloruddannelsens mål og indhold 1.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål 1.2 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen som designer 1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte 1.4 Erhvervsrelevante kompetencer

2. Adgangskrav 3. Tilrettelæggelse og opbygning 3.1 Progression 3.2 Undervisningsformer 3.3 Litteraturlister til undervisningen 3.4 Forløbsmodel 3.5 Eksamensmodel 3.6 Fagbeskrivelser

4. Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet 4.2. Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke bestået 4.2.3 Undervisningsdeltagelse 4.2.4 Semesterbedømmelse 4.2.5 Skriftlige prøver 4.2.6 Eksamenssprog 4.2.7 Eksamenstilmelding 4.2.8 Eksamensframelding 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet 4.3 Bedømmelsesforsøg 4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse 4.4 Særlige prøvevilkår 4.5 Pensumopgivelser

5. Overflytning af studieretning 6. Ophavsret 7. Dispensation 8. Merit 8.1 Ansøgning om merit

Page 2/17

Orlov 9.1 Ansøgning om orlov

9. Praktik 10. Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler 11.2 Videnskabelig redelighed 11.3 Behandling af overtrædelser 11.4 Sanktioner 11.4.1 Bortvisning fra eksamen 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding 11.5 Procedure

12. Klager 12.1 Klager over bedømmelser 12.2 Klager over Designskolens afgørelser

13. Ikrafttrædelse og overgangsordning Bilag: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Klager

Page 3/17

Bacheloruddannelsens mål og indhold 1.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål

”Formålet med designuddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer, herunder kunsthåndværker.

Designuddannelsen udvikler på et kunstnerisk grundlag den studerendes evne for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver.”

Bekendtgørelsen § 1, stk. 1 og 2

Page 4/17

1.2 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen som designer inden for kommunikationsdesign; grafik, illustration og interaktion Bacheloruddannelsen som designer inden for kommunikationsdesign ligger på Institut for Kommunikationsdesign. Uddannelsen er et treårigt, afrundet fuldtidsstudium, svarende til 180 ECTS eller tre årsværk. Efter tre års studier opnår den studerende en erhvervskompetence som designer på bachelorniveau og en faglig kompetence, der bl.a. giver ret til at søge ind på Designskolen Koldings toårige kandidatuddannelse samt kandidatuddannelsen i Designledelse (SDU).

Uddannelsen giver den studerende designfaglige indsigter, færdigheder og kompetencer i et kunstnerisk, forskningsbaseret og eksperimenterende miljø, som gør det muligt at arbejde med designfaget i både faglige og tværfaglige, nationale og internationale sammenhænge.

1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte ”Grunduddannelsen skal give den studerende grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode og opøve den studerendes færdigheder i at omsætte givne forudsætninger og krav – æstetiske, funktionelle, produktionstekniske og økonomiske – til innovative designløsninger.”

(Bek. § 11 stk. 2) Ifølge ”Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)” skal den studerende inden for områderne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer efter endt bacheloruddannelse: Viden og forståelse  have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet  kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori Færdigheder  kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer fra fagområdet samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet  kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller  kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer  kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge  selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang  kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Rammebeskrivelsen udmønter sig i konkrete mål for læringsudbytte. Målene for læringsudbytte på kommunikationsdesign fremgår af bilag 1.

Page 5/17

1.4 Erhvervsrelevante kompetencer En afsluttet bacheloruddannelse giver mulighed for beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor.

Typiske job for en designfaglig kompetenceprofil alt afhængig af den særligt faglige profil kan være:              

Grafisk designer Illustrator Interaktionsdesigner Multimediedesigner Procesfacilitator Story boarder Art director Interface designer Webdesigner Animator Motion Graphic designer Brand director Spildesigner/art designer Socialdesigner

          

Museumsformidler Underviser Kulturmedarbejder Projektleder/projektmedarbejder Event-koordinator/oplevelsesdesigner Kommunikationsmedarbejder Indkøber Magasinmedarbejder Udstillingsdesigner Kurator Konsulent

Page 6/17

2.0 Adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen og består skolens optagelsesprøve. Optagelsesprøven har til formål at anskueliggøre ansøgerens talent og udviklingspotentiale som designer. Ansøgers motivation og studieegnethed indgår også i bedømmelsen.

Designskolen Kolding kan lade ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, deltage i optagelsesprøven, hvis ansøger ved en konkret vurdering viser sig at besidde særligt talent og potentiale.

For at komme i betragtning til en studieplads er der ud over adgangskravene yderligere en række adgangskrav og optagelsesregler, som fremgår af bilag 2.

3.0 Tilrettelæggelse og opbygning Uddannelsen er tilrettelagt så både faglig sammenhæng og progression sikres gennem de tre studieår. Uddannelsen omfatter:   

redskabsdiscipliner og materialeforståelse metodiske og teoretiske discipliner projektorienterede discipliner

Uddannelsens faglige indhold deler sig i henholdsvis fagspecifikke og tværgående discipliner. Fagspecifikke discipliner fokuserer på indføring i områder, som konstituerer den pågældende studieretning som fag, mens tværgående discipliner retter sig mod alle designfagets retninger.

3.1 Progression Den faglige og teoretiske progression understøttes ved, at den studerende til hver semesterbedømmelse får en individuel, fremadrettet faglig og pædagogisk vejledning.

Fordelingen mellem tværgående og fagspecifikke discipliner gennem de tre studieår sikrer ligeledes progression i uddannelsen.

Page 7/17

3.2 Undervisningsformer Undervisningen tager mange former og omfatter bl.a.:       

holdundervisning projektarbejde med individuel vejledning gruppearbejde med vejledning studietur/ekskursion selvstudie eksamensopgaver præsentation med kritik

Der afholdes endvidere seminarer og individuelle forsøgs- og udviklingsstudier.

3.3 Litteraturlister til undervisningen Litteraturlister udarbejdes primært af institutleder og studiekoordinatorer. Listerne godkendes af uddannelsesleder, inden undervisningen begynder. Med til litteraturlister hører fagbeskrivelserne.

3.4 Forløbsmodel se førstkommende side

3.5 Eksamensmodel se nr. 2 kommende side

3.6 Fagbeskrivelser Fagbeskrivelserne med tilhørende mål for læringsudbytte forefindes på bilag 3.

Kommunikationsdesign – forløbsmodel for bacheloruddannelse 2010/2011 Undervisningsfag

Undervisningens placering i semester (uger) Ansvar

Nummer

Generelle Teknikker & Redskaber 1

FAK

55509

11

Designteori & Metode 1 og 2

FAK

55502

X

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1

KOM

88814

3

Generelle Teknikker & Redskaber 2

FAK

55501

Kommunikation Teknikker & Redskaber 2

KOM

Design Projekt 1

Titel

1.sem

2.sem

3.sem

4.sem

Eksamen

5.sem

6.sem

ECTS

semester 1

20

2

7

1

6

3

2

5

88815

10

2

14

FAK

55508

6

2

8

Kommunikation Teknikker & Redskaber 3

KOM

88818

3

3

6

Kommunikation Design Projekt 2

KOM

88817

4

3

10

Kommunikation Materialelære 1

KOM

88816

1

3

2

Designteori & Metode 3

FAK

55504

2

8

4

12

Designteori & Metode 4

FAK

55505

X

X

4

5

Generelle Teknikker & Redskaber 3

FAK

55503

3

4

6

Kommunikation Teknikker & Redskaber 4

KOM

88820

2

4

5

Kommunikation Design Projekt 3

KOM

88819

9

4

14

Kommunikation Design Projekt 4

KOM

88823

10

5

21

Kommunikation Materialelære 2

KOM

88821

1

5

2

Kommunikation Teknikker & Redskaber 5

KOM

88822

3

5

5

Designteori & Metode 5 og 6

FAK

55506

X

1

6

5

Kommunikation Design Projekt 5

KOM

88824

7

6

7

Bachelorprojekt

FAK

99991

13

6

20

X = spredte forelæsninger / workshops placeret i semesteret

X

Kommunikationsdesign – eksamensoversigt for bacheloruddannelse 2010/2011 Titel

Nummer

Prøveform

Censur

Semesterprøvens varighed

Vurdering

ECTS

7-trinsskala

20

7-trinsskala

7

Præsentation og spørgsmål

Generelle Teknikker & Redskaber 1

55509

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

Designteori & Metode 1 og 2

55502

Skriftlig Opgave

Ekstern

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1

88814

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

7-trinsskala

6

Generelle Teknikker & Redskaber 2

55501

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

7-trinsskala

5

Kommunikation Teknikker & Redskaber 2

88815

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

7-trinsskala

14

Design Projekt 1

55508

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

7-trinsskala

8

Designteori & Metode 3

55504

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

BE/IB

12

Designteori & Metode 4

55505

Skriftlig Opgave

Ekstern

7-trinsskala

5

Kommunikation Teknikker & Redskaber 3

88818

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min

BE/IB

6

Kommunikation Design Projekt 2

88817

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min

7-trinsskala

10

Generelle Teknikker & Redskaber 3

55510

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min

BE/IB

6

Kommunikation Materialelære 1

88816

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

BE/IB

2

Kommunikation Teknikker & Redskaber 4

88820

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

BE/IB

5

Kommunikation Design Projekt 3

88819

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

7-trinsskala

14

Kommunikation Design Projekt 4

88823

Mundtlig

Intern

30 + 10 min

7-trinsskala

21

Kommunikation Materialelære 2

88821

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

BE/IB

2

Kommunikation Teknikker & Redskaber 5

88822

Mundtlig

Intern

20 + 10 min

BE/IB

5

Designteori & Metode 5 og 6

55506

Mundtlig

Ekstern

30 + 10 min

BE/IB

5

Kommunikation Design Projekt 5

88824

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min

7-trinsskala

7

Bachelorprojekt

99991

Mundtlig + Skriftlig Opgave

Ekstern

30 + 10 min

7-trinsskala

16+4

Kommunikationsdesign – indholdsoversigt for bacheloruddannelse 2010/2011 Titel

Nummer

Kurser

Semester

ECTS

1

20

1+2

7

Generelle Teknikker & Redskaber 1

55509

Komposition, Rumlig Skitsering / Modeltegning, Lys - Farve / Perceptionsteori, Tegning

Designteori & Metode 1 og 2

55502

Designhistorie, Analyse, Designmetode

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1

88814

Illustration

1

6

Generelle Teknikker & Redskaber 2

55501

Formudvikling, Tegning

2

5

Kommunikation Teknikker & Redskaber 2

88815

Romersk Kapital, Typografi & Grid, Konceptudvikling, Physical Computing

2

14

Design Projekt 1

55508

Studietur & Projekt

2

8

Designteori & Metode 3

55504

Personlig Designkompetence, Designmetode / Research / Projekt

3+4

12

Designteori & Metode 4

55505

Videnskabsteori, Æstetik

3+4

5

Kommunikation Teknikker & Redskaber 3

88818

3

6

Kommunikation Design Projekt 2

88817

3

10

Generelle Teknikker & Redskaber 3

55510

Lys, Farve, Komposition, Tegning

3

6

Kommunikation Materialelære 1

88816

Materialelære 1

3

2

Kommunikation Teknikker & Redskaber 4

88820

4

5

Kommunikation Design Projekt 3

88819

4

14

Kommunikation Design Projekt 4

88823

5

21

Kommunikation Materialelære 2

88821

Materialelære 2

5

2

Kommunikation Teknikker & Redskaber 5

88822

Obligatorisk: Tegning A: Font Design B: Rum & Interaktion C: Illustration

5

5

Designteori & Metode 5 og 6

55506

Designmetode, Personlig Designkompetence, Design som Kommunikation

5+6

5

Kommunikation Design Projekt 5

88824

Motion Graphic, Oplevelsesdesign, Portfolio

6

7

Bachelorprojekt

99991

Eksamensprojekt skriftlig del, Eksamensprojekt resumé, Eksamensprojekt praktisk del

6

16+4

A: Font Design B: Rum & Interaktion C: Illustration A: Animation B: Video

Obligatorisk: Tegning A: 2D Typografi B: 4D Typografi Obligatorisk: Workshop m Damaskus, Studietur, Web Design A: Grafik & Spil B: Servicedesign C: Robotik D: Identitet og Layout Obligatorisk: Master Class A: Servicedesign, GPS Navigation B: Diagram, Virksomhedssamarbejde, Studietur, Pre-Press

Page 8/17

4.0 Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet ECTS (European Credit Transfer System) er det europæiske meritoverførselssystem. ECTS-point er en talmæssig værdi, der tildeles en disciplin for at angive den studerendes påkrævede arbejdsindsats. Det kan fx være forberedelse, undervisningsdeltagelse, skriftlige opgaver mv. Et studieår opdeles i alt i 60 ECTS-point, hvilket svarer til arbejdsbelastningen for en fuldtidsstuderende i et studieår eller i to semestre.

4.2 Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur Prøver kan bedømmes ved enten ekstern eller intern censur. Ved ekstern censur bedømmes prøven af eksaminator(er) og af en eller flere eksterne censorer. Ved prøve med intern censur varetager underviseren/eksaminator og en eller flere interne censorer bedømmelsen. Angivelsen ”ingen censur” betyder, at det alene er underviseren, der bedømmer prøven.

1/3 af uddannelsens væsentligste områder bedømmes ved ekstern censur med censorer beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere undervisere/eksaminatorer udpeget af Designskolen Kolding. (Se bilag 4 for Bedømmelsesregler) 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke-bestået Når en prøve bedømmes, kan der enten gives karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”.

Såfremt bedømmelsen ”bestået” eller karakteren 02 eller derover opnås, er prøven bestået. Beståede prøver kan ikke tages om.

Bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået” kan maximalt anvendes ved prøver, der i alt dækker op til 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Undtaget herfra er meritoverførte prøver, der udelukkende bedømmes ”bestået”.

Alle prøver bedømmes absolut og ikke-relativt. Målet for uddannelsen og den enkelte disciplin udgør grundlaget for den faglige bedømmelse.

4.2.3 Undervisningsdeltagelse Prøver, hvor eksamensformen er undervisningsdeltagelse, betinges af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Underviseren fastsætter og definerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder om evt. opgaver skal udarbejdes i disciplinen. Med tilfredsstillende menes, at den studerendes indsats i undervisningen bedømmes bestået, og at den studerende har deltaget i mindst 75 % af undervisningen.

4.2.4 Semesterbedømmelse Semesterbedømmelsen efter hvert semester er central for bacheloruddannelsen. Ved bedømmelsen fremviser den studerende semestrets arbejder og opgaver, som efterfølges af faglig kritik og vejledning i et fremadrettet perspektiv.

Ved gruppearbejder bedømmes den studerendes arbejde individuelt, både mundtligt og skriftligt.

Den studerendes ansvarsområde i gruppearbejdet skal desuden angives.

Page 9/17

Har den studerende ikke-beståede opgaver eller projekter fra tidligere semestre, bedømmes de til den næstkommende semesterbedømmelse. I så fald tillægges ekstra tid til den studerendes fremlæggelse. Det er op til institutlederen at afgøre, hvor meget ekstra tid der skal tillægges den ordinære bedømmelsestid.

Bedømmelsen ledsages af en skriftlig semesterudtalelse, jf. § 18 stk. 2 i bekendtgørelsen for designskolerne. Hvis der er ikke-beståede fagelementer ved bedømmelsen, skal der indgås en aftale om, hvordan de pågældende fagelementer indhentes. Endvidere bedømmes den studerendes studieaktivitet enten ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” ved semesterbedømmelsen.

Semesterbedømmelsen gennemføres efter følgende tidsplan: 1.– 5. semester Varighed inkl. votering 50 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 20 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelse 6. semester Varighed inkl. votering 60 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 30 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelsen Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til semesterbedømmelsen.

4.2.5 Skriftlige prøver Skriftlige opgaver til ekstern censur skal afleveres til uddannelsessekretariatet i tre eksemplarer.

Opgaver med ingen eller intern censur i to eksemplarer. Tekniske problemer i forbindelse med aflevering af en opgave kan ikke ændre en afleveringsfrist.

Omfanget af de skriftlige opgaver fremgår af fagbeskrivelserne. Det er tilladt at skrive ti procent mere eller mindre end det fastsatte antal. 1 normalside svarer til 2200 anslag/tegn inkl. mellemrum. Noter, indholdsfortegnelse og litteraturliste er en del af opgavens omfang, men ikke illustrationer, forside eller medfølgende bilagsmateriale. Hvor mange anslag/normalsider opgavebesvarelsen andrager, skal oplyses på opgavens forside. Formidlings- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen.

4.2.6 Eksamenssprog Prøver, skriftlige opgaver og semesterbedømmelser aflægges som hovedregel på dansk. Udvekslingsstuderende og studerende med et andet modersmål end dansk kan lade sig eksaminere på engelsk. Den studerende skal underrette uddannelsessekretariatet, såfremt bedømmelsen skal foregå på engelsk. Bachelorprojektets skriftlige del skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside.

Page 10/17

4.2.7. Eksamenstilmelding Som studerende er man automatisk tilmeldt alle prøver og bedømmelser, som knytter sig til det semester, man går på, samt til eventuelle prøver, man ikke har bestået på forrige semestre.

4.2.8 Eksamensframelding Afmelding fra en bedømmelse skal det ske mindst to uger før, bedømmelsen/afleveringsfristen finder sted. Ved senere afmelding bedømmes den pågældende prøve som ”ikke-bestået” og regnes for et brugt eksamensforsøg.

Har den studerende frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til bedømmelsen/eksamen, kan studieaktiviteten for det pågældende semester ikke godkendes.

Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende fx sygdom eller en voldsom uforudset hændelse indtrådt umiddelbar før eller under eksamen, vil der være mulighed for dispensation, således at den studerende ikke forbruger et eksamensforsøg. I tilfælde af sygdom skal den studerende indsende en lægeerklæring. Den studerende betaler udgiften til lægeerklæringen.

4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet Ved afslutningen af hvert semester bedømmes den studerendes studieaktivitet ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” på baggrund af den arbejdsindsats, som den studerende har leveret gennem semestret.

En forudsætning for, at studieaktiviteten kan godkendes, er, at den studerende ikke har frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til eksamen/bedømmelsen. Ligeledes er det en forudsætning, at den studerende har deltaget i semesterevalueringen.

En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, såfremt studieaktiviteten bedømmes ”ikkegodkendt” to semestre i træk eller tre semestre i alt.

Studerende, der er frameldt eksamen pga. sygdom, får ikke bedømt deres studieaktivitet, før til den næstfølgende semesterbedømmelse.

Studerende, der er på udveksling eller lign., kan ansøge om udsættelse til bedømmelse af studieaktiviteten til den næstfølgende semesterbedømmelse.

4.3 Bedømmelsesforsøg En studerende kan højest tre gange lade sig bedømme til den samme prøve. Bedømmes der tre gange ”ikke-bestået” i samme disciplin, kan den studerende ikke fortsætte sin uddannelse. Hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, kan studienævnet dispensere herfor, så et fjerde eksamensforsøg er mulig. Studienævnet kan i helt særlige tilfælde tillade flere eksamensforsøg, fx hvis den studerende alene mangler at bestå én enkelt prøve for at have gennemført hele uddannelsen.

Page 11/17

Får en studerende ikke godkendt sin studieaktivitet i to på hinanden følgende semestre eller tre semestre i alt, kan uddannelsen ikke fortsættes. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Ved 2. og 3. eksamensforsøg ved interne prøver kan den studerende forlange en af Kulturministeriet beskikket censor.

4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse Syge- og rebedømmelse finder normalt sted i forbindelse med det næstkommende semesters bedømmelser. Undtaget herfra er rebedømmelse af skriftlige opgaver. Rebedømmelse af skriftlige opgaver finder sted hvert semester, hhv. tirsdag efter efterårsferien og tirsdag efter vinterferien.

Syge- og rebedømmelse kan have en anden prøve- og bedømmelsesform end den ordinære bedømmelse.

Der kan søges dispensation i studieadministrationen, hvis der er tale om bedømmelse af bachelorprojektet.

4.4 Særlige prøvevilkår I forbindelse med prøver og bedømmelser tilbydes særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen.

Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke sker en sænkning af det faglige niveau.

Studievejledningen kan være behjælpelig med ansøgning til studienævnet samt med råd og ansøgning om støtte til særlige foranstaltninger (SPS – Special Pædagogisk Støtte).

Eksamensbeviset indeholder ikke oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelse.

4.5 Pensumopgivelser Den studerende må ikke opgive det samme pensum til beståelse af flere discipliner. Bacheloreksamenen er ikke omfattet af denne regel. Såfremt der indgår selvvalgte opgivelser ved en prøve, skal den studerende inden for en af underviseren fastsat frist have underviserens godkendelse af opgivelserne.

5.0 Overflytning af studieretning Der kan ansøges om overflytning af studieretning. En overflytning fra en studieretning til en anden forudsætter, at der er plads på holdet på den pågældende årgang.

Hvis en studerende ønsker overflytning, skal den studerende  

hente en ansøgningsblanket på intranettet kontakte sin nuværende institutleder

Page 12/17



aflevere arbejder samt en skriftlig ansøgning på den ønskede studieretnings institut, hvori formålet med overflytningen begrundes

Institutlederen på det ønskede institut vurderer den studerendes arbejder og ansøgning og indstiller herefter til studieadministrationen, om overflytningen anbefales.

Overflytning af studieretning vil for den studerende ofte være forbundet med en ekstraordinær indsats, da der vil være behov for at følge ekstra fagelementer. Den eventuelle ekstraordinære arbejdsindsats aftales og koordineres med institutlederen.

6.0 Ophavsret Ifølge designuddannelsernes bekendtgørelse har Designskolen Kolding: ”med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for Designskolen Kolding, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem skolen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang skolen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.” (Bek. § 32, stk. 1 og stk. 2) Den studerende kan ansøge sit instituts studieudvalg om at blive undtaget fra denne regel.

Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på Danske Designeres hjemmeside: www.danishdesigners.com.

7.0 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Designskolen Kolding.

Dispensationsansøgninger fra regler af faglig og principiel karakter afleveres i studieadministrationen mindst syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Øvrige dispensationsansøgninger behandles i studieadministrationen.

8.0 Merit Har en studerende tidligere gennemført en uddannelse, dele af en uddannelse eller et enkelt fag, som kan erstatte dele af uddannelsen på Designskolen Kolding, kan der ansøges studienævnet om merit. Bacheloruddannelsens afsluttende eksamensprojekt kan ikke meritoverføres.

Page 13/17

8.1 Ansøgning om merit Ansøgningsskemaer til ansøgning om merit kan hentes på intranettet. Den udfyldte ansøgning skal underskrives af institutlederen med dennes anbefaling af, om der bør tildeles merit. Udførlig dokumentation for det/de beståede fags indhold og niveau skal vedlægges ansøgningen. Ansøgningen afleveres i studieadministrationen senest syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet.

Afgørelser med afslag eller delvist afslag skal begrundes og ledsages af en klagevejledning. Det er muligt at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser, der ikke fuldt ud imødekommer ansøgeren.

9.0 Orlov Efter 1. studieår (60 beståede ECTS-point) kan Designskolen Kolding efter anmodning fra den studerende, bevilge orlov svarende til ét fuldt studieår. Afhængig af tidspunktet for orlov genoptages studierne ved semesterstart i september eller januar. Der kan kun bevilges orlov på 1. studieår, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste.

Studerende på orlov er stadig indskrevet på Designskolen Kolding og må derfor ikke optages på en anden uddannelse i orlovsperioden. Efter endt orlov har man som studerende ikke krav på at kunne vende tilbage til samme studieordning, som var gældende inden orlovsperioden.

9.1 Ansøgning om orlov Ansøgningsskemaer til ansøgning om orlov kan hentes på intranettet. Orlov bevilges af studieadministrationen.

10.0 Praktik Det er kun muligt at komme i praktik i en virksomhed eller institution på kandidatuddannelsens 1. år.

11.0 Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler Den studerende skal under sine studier på Designskolen Kolding optræde hensynsfuldt og ordentligt, således at hverken andre eller det omgivende samfund voldes gene eller skade. Den studerende må heller ikke volde skade på andres, det omgivende samfunds eller Designskolen Koldings effekter.

Den studerende skal overholde de anvisninger og påbud, der fremgår af såvel interne regler som på skilte og opslag.

Den studerende skal i øvrigt efterkomme de regler, der fastsættes af Designskolen Kolding.

Page 14/17

11.2 Videnskabelig redelighed Den studerende skal under studiet og eksaminerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksaminer og bedømmelser.

Videnskabelig uredelighed finder sted, når der ved plagiering, fortielse, snyd, forfalskning eller på anden måde vildledes om den pågældende studerendes egen indsats eller resultater. Manglende kildeangivelse i skriftlige arbejder er fx at betragte som fortielser.

Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på hjemmesiden: www.stopplagiat.nu.

11.3 Behandling af overtrædelser Sager om overtrædelse af ordensregler eller eksamensregler samt principperne for videnskabelig redelighed behandles af uddannelseslederen. Uddannelseslederen kan indberette sagen for rektor.

I tilfælde af formodning om eksamenssnyd foretager uddannelseslederen en foreløbig undersøgelse af sagen og indberetter forholdet til rektor, hvis formodningen om snyd bestyrkes. Andre grove tilfælde af videnskabelig uredelighed indberettes ligeledes til rektor.

11.4 Sanktioner Skolen har følgende sanktionsmuligheder i sager om overtrædelser:   

tildeling af advarsel bortvisning fra eksamen bortvisning fra Designskolen Kolding for en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset periode

Uddannelsesleder og rektor kan afslutte en sag med tildeling af en mundtlig eller skriftlig advarsel.

Uddannelsesleder og rektor kan i grove tilfælde indgive politianmeldelse. Indgives der politianmeldelse i en sag, skal rektor orienteres herom.

Rektor kan bortvise den studerende.

I sager, hvor uddannelseslederen finder, at den studerende skal bortvises, indstilles dette til rektor.

11.4.1 Bortvisning fra eksamen Bortvisning fra eksamen kan finde sted, hvis den studerende har snydt eller hjulpet en anden studerende med at snyde, eller hvis den studerende på anden måde har overtrådt eksamens- og bedømmelsesreglerne (jf. bilag 4) Bortvisning fra eksamen indebærer, at den studerende bruger et eksamensforsøg og ikke bedømmes i den pågældende disciplin eller får en allerede tildelt karakter i disciplinen annulleret 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding Bortvisning fra Designskolen Kolding kan finde sted, hvor den studerende enten på grov eller gentagen vis overtræder skolens regler, og hvor rektor vurderer, at en bortvisning fra Designskolen

Page 15/17

Kolding er en nødvendig sanktion for at sikre skolens uforstyrrede funktion eller for at sikre tilliden til eksaminerne.

11.5 Procedure Uddannelseslederen har ansvaret for, at bestemmelserne i forvaltningsloven efterkommes, herunder at den studerende får lejlighed til at udtale sig i sagen, før der træffes afgørelse.

Uddannelseslederen kan indkalde den studerende til et møde til belysning af sagen. Den studerende har lov til at tage en bisidder med.

En underordnet leders afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan, i sager om retslige forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen sendes til Designskolen Kolding, som afgiver en skriftlig udtalelse, der sendes til klageren. Klageren kan kommentere udtalelsen inden for syv dage.

Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

12.0 Klager 12.1 Klager over bedømmelser Klager over bedømmelser, herunder studieaktivitetserklæring, skal stiles til uddannelseslederen.

Klager skal begrundes skriftligt og være Designskolen Kolding i hænde senest to uger efter bedømmelsen har fundet sted. Hvis der foreligger særlige forhold, kan Designskolen Kolding dispensere fra denne tidsfrist. Behandling af klager er beskrevet på bilag 5.

En klage kan aldrig resultere i en lavere bedømmelse end den først givne.

12.2 Klager over Designskolen Koldings afgørelser Klager over afgørelser foretaget af Designskolen Kolding kan ankes. Klageren indgiver anken til skolen senest to uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet. Skolen kan dispensere fra denne frist, hvis særlige forhold taler herfor.

Procedure for ankesager er beskrevet på bilag 5.

Page 16/17

13.0 Ikrafttrædelse og overgangsordning Studieordningen udarbejdes med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding fra Kulturministeriet, bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003. Imidlertid afventes en ny bekendtgørelse om bacheloruddannelse i design fra Kulturministeriet.

Studieordningen er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 19. november 2009.

En justeret studieordning er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 30. september 2010.

Studieordningen er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 20. november 2009.

En justeret studieordning er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 30. september 2010.

Studieordningen gælder for alle nuværende studerende på Designskolen Kolding.

BILAG: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Behandling af klager og ankesager

Læringsudbytte Kommunikationsdesign – Bacheloruddannelse

Page 1/4

I nedenstående tabel er Designskolen Kolding mål for læringsudbytte for Kommunikationsdesign på bachelorniveau sat i forhold til gældende rammebeskrivelse for bachelorgraden fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Viden og forståelse Vidensfeltet

”Skal have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet” 

har viden om såvel international som national designhistorie



har grundlæggende viden om kommunikationsdesigns historiske kontekst



har viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde



har viden om designantropologi



har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation



har viden om perception

Forståelses- og

”Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig

Refleksionsniveauet

teori ” 

har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie



har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis



har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design



kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner



har forståelse for forskellige æstetikopfattelser



har erfaring med at læse designteori



kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis



har forståelse for brugerorienteret design



har forståelse for servicedesign



kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat



kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt



har forståelse for fænomenet lys påvirkning af farve, materiale, flade og form



har forståelse for farvesystemer



har forståelse for kompositionsprincipper



har forståelse for tegneteknikker



har formforståelse



har materialeforståelse



kan reflektere over eget skrifttegn i et historisk lys



har forståelse for bogstavets form og anatomi



har forståelse for billedets dramaturgi



har forståelse for sammenhængen mellem abstrakt tænkning og konkret lyd/billede



har forståelse for animations potentiale som fortællende medie

Bilag 1 - Læringsudbytte Kommunikationsdesign Bacheloruddannelse

Page 2/4

Forståelses- og



har forståelse for forskellige former for fysiske brugergrænseflader

Refleksionsniveauet -



har forståelse for logikken i internettets opbygning og struktur

fortsat



har forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder



har forståelse for at programmere og bygge interaktion i rum



kan analysere en virksomhed / institutions visuelle kommunikation



kan aflæse en virksomhed / institutions værdigrundlag og målgruppe



kender forskellige modeller for produktionsteknikker



kan skrive en faglig refleksion



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst



kan identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe

Færdigheder Typen af færdigheder

”Skal kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet” 

kan anvende og analysere komposition



kan tegne og skitsere rum



kan udvikle form



kan opbygge og analysere en farveskala



kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt



kan anvende et personligt farvesprog



kan anvende stregæstetik



kan anvende tegningens grundlæggende grammatik



kan beskrive dybde, vægt, balance, lys og mørke ved hjælp af tegning



har rutine i at skitsere og tegne



har et personligt visuelt formsprog



kan anvende designfagets researchmetoder



kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale



kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse



kan generere idéer



kan anvende lyd, billede og video i en designproces



kan anvende InDesign og Photoshop i en designproces



kan anvende det digitale program FontLab



kan anvende Flash til at løse en designopgave



kan anvende typografi til kommunikation



kan anvende skrifttegns grammatik



kan udarbejde og anvende et grid til opbygning af en publikation



kan anvende komposition til kommunikation

Bilag 1 - Læringsudbytte Kommunikationsdesign Bacheloruddannelse

Page 3/4

Typen af færdigheder



kan anvende et grafisk værksted

- fortsat



kan anvende forskellige redskaber til grafisk tryk



kan opsætte ordbilleder med korrekt spatiering



kan anvende billedkomposition og storytelling i en designproces



kan skabe en fortælling over tid



kan lave en animation



kan arbejde med interaktion



kan visualisere et designkoncept med høj æstetisk kvalitet



kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt



kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling



kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder

Vurdering og

”Skal kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt

beslutning

begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller”

Formidling



kan analysere et designobjekt



kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design



kan analysere og vurdere et skitsearbejde



kan identificere et designfagligt problem og angive løsningsmuligheder



kan realisere en idé



kan reflektere over et designprojekts proces og metode



kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder

”Skal kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister” 

har et personligt visuelt sprog



kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter



behersker sproglige designbegreber inden for kommunikationsdesign



kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces



kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept



kan færdiggøre og formidle et designprojekt til produktion



kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister

Bilag 1 - Læringsudbytte Kommunikationsdesign Bacheloruddannelse

Page 4/4

Kompetencer Handlings-rummet

”Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge”

Samarbejde og



kan bedrive den kreative designproces



kan gennemføre en designproces indenfor en tidsramme



kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept



kan planlægge og gennemfører designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau



kan designe services med digitale medier



kan udvikle koncepter til interfaces



kan anvende internettets tekniske og æstetiske muligheder



har forståelse for den visuelle kommunikation i en kampagne



kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed / institution



kan placere et designkoncept af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst

”Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang”

ansvar

Læring



har forståelse for egne sociale kompetencer



har forståelse for gruppedynamik



kan samarbejde med andre faggrupper



kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål



kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen



kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke specialister

”Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer” 

har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner



kan arbejde selvstændigt med et tema indenfor illustration, grafik eller interaktion



kan sætte sig et fagligt mål



kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse



kan lave og overholde en tidsplan



kan reflektere over egen proces

Bilag 1 - Læringsudbytte Kommunikationsdesign Bacheloruddannelse

Bilag #2 Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 1/4

Optagelsestrin

Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen på Designskolen Kolding består af flere trin. For at komme i betragtning til en studieplads skal ansøgerne opfylde følgende adgangskrav: 

Have en adgangsgivende eksamen eller have dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen

Kriterier



Bestå hjemmeopgaven og indsende en portfolio



Bestå adgangsprøven med et tilstrækkeligt resultat

I både hjemmeopgaven og adgangsprøven vurderes og bedømmes ansøgerens: 

talent og udviklingspotentiale



evne til at undersøge og registrere



evne til at frembringe og udvikle idéer



evne til at behandle og udvikle form, funktion, materiale eller medie



evne til at formidle og kommunikere



motivation



studieegnethed

Ansøgere med en adgangsgivende eksamen skal søge om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Ansøgningsfristen er 15. marts det år, der søges om optagelse.

Ad A) Adgangsgivende eksamen

Følgende eksaminer er adgangsgivende:

eller dispensation fra adgangsgivende eksamen



Studentereksamen



Højere forberedelseseksamen (hf)



Højere handelseksamen (hhx)



Højere teknisk eksamen (htx)



Særligt forløb for fremmedsprogede (GIF)



Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International (OIB).



Udenlandsk eksamen som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande eller EØSlande.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 2/4

Der er ikke krav til kvotienten på den adgangsgivende eksamen – den skal blot være bestået.

Såfremt ansøgeren har eksaminer fra lande uden for EU og EØS, skal Designskolen Kolding vurdere, om de pågældende eksaminer kan ligestilles med en adgangsgivende eksamen.

Du kan læse mere om anerkendelse af udenlandske eksaminer på www.iu.dk.

Ansøgere uden adgangsgivende eksamen kan søge om dispensation.

Dispensation fra kravet om

En dispensationsansøgning skal indeholde:

adgangsgivende eksamen



Dokumentation af egen produktion og/eller studier af særlig kvalitet. Dokumentationen kan være i form af originale designprojekter eller fotos af disse.



En besvarelse af en opgave der belyser ansøgerens teoretiske potentiale.

Nærmere information om dispensationsansøgningen vil fremgå af det pågældende års optagelsesfolder.

Hvis ansøger opfylder de formelle adgangskrav, er næste trin i optagelsesforløbet udarbejdelsen af en hjemmeopgave. I besvarelsen af opgaven har ansøger mulighed for at demonstrere sin kunstneriske og designfaglige kunnen.

Hjemmeopgaven

Opgaven hentes på Designskolen Koldings hjemmeside fra en nærmere fastsat dato, som vil fremgå af et brev sendt til alle ansøgere, som har adgangsgrundlaget i orden. Ansøger har omkring to uger til at besvare opgaven, der efterfølgende bedømmes af et designfagligt panel.

Med hjemmeopgaven indsendes en portfolio.

Alle ansøgere udstyres med et deltagernummer for at sikre upartisk og anonym bedømmelse af opgaven.

Bestås hjemmeopgaven, kommer ansøger videre til adgangsprøven.

Adgangsprøven

Adgangsprøven består af en samtale af ca. 15 minutters varighed, som tager udgangspunkt i besvarelsen af hjemmeopgaven.

Alle ansøgere vil blive orienteret om udfaldet af adgangsprøven pr. brev. De endelige studiepladser tildeles de bedst kvalificerede ansøgere blandt alle, der har bestået adgangsprøven. En bestået adgangsprøve er altså ikke ensbetydende med en studieplads.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 3/4

Sprogkrav, kandidatreglen, 3.-

Sprogkrav (for udenlandske ansøgere)

gangsreglen, særlige hensyn og

Undervisningen på Designskolen Kolding foregår på dansk og ansøgere skal beherske

studieafgift

dansk både skriftligt og mundtligt for at kunne gennemføre uddannelsen. Udenlandske ansøgere, der ikke har dansk i den adgangsgivende eksamen, skal bestå en prøve i dansk.

Nordiske ansøgere, der behersker dansk, svensk eller norsk er undtaget fra denne bestemmelse.

Designskolen Kolding kræver, at ”Studieprøve i dansk som fremmedsprog for voksne udlændinge” (også kaldet ”Studieprøven”) skal bestås i alle fire discipliner med minimumkarakteren 2. Den tidligere ”Danskprøve 2” godkendes også med karakteren ”bestået”.

Udenlandske ansøgerne skal sammen med KOT-ansøgningen vedlægge dokumentation for, at én af ovennævnte prøver er bestået.

Sprogprøven skal i udgangspunktet være bestået på det tidspunktet, der ansøges om optagelse. Hvis ansøger er tilmeldt sprogprøven efter ansøgningsfristen, skal bekræftelse på tilmelding medsendes ansøgningen. Dokumentation for bestået prøve skal eftersendes, så den er skolen i hænde primo juli.

Designskolen Kolding dispenserer kun fra sprogkravet i helt særlige tilfælde.

Kandidatreglen og 3.-gangsreglen

Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden afsluttende eksamen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra disse regler.

Dispensation fra sprogkrav,

Ansøgning om dispensation fra sprogkravet, kandidatreglen eller 3.-gangsreglen, skal

kandidatreglen og 3.-gangsreglen

indeholde en tydelig angivelse af, hvad der søges dispensation fra samt en begrundelse for ansøgningen. Den relevante dokumentation skal vedlægges KOT-ansøgningen.

Det er en fordel for både ansøgeren og skolen, hvis ansøgninger om dispensation, der omhandler sprogkrav, kandidatregel og 3.-gangsregel er færdigbehandlet før ansøgningsfristen. Det anbefales derfor, at der søges dispensation hurtigst muligt.

Ved visse former for handicap kan skolen tage særlige hensyn. Hvis ansøgeren søger om, udvisning af særlige hensyn, skal ansøgningen vedlægges den nødvendige dokumentation.

Særlige hensyn

Ansøgning om udvisning af særlige hensyn skal være skolen i hænde senest den 15. marts det år, der søges.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 4/4

Studieafgift

Studerende som er statsborger i ikke-EU/EØS-lande skal fra den 1. januar 2008 betale en studieafgift. Kontakt skolen vedr. beløbets størrelse.

Undtaget fra denne studieafgift er studerende med permanent opholdstilladelse i Danmark eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og studerende med dobbelt statsborgerskab i både et EU/EØS-land og et ikke-EU/EØS-land.

Alle optagne ansøgere må påregne udgifter til materialer.

Standby-plads

Designskolen Kolding har fastsat et mindre antal standby-pladser (ventelistepladser), der søges via KOT-ansøgningsskemaet. Man kan ikke udelukkende søge en standby-plads.

Hvis ansøgeren får en standby-plads, men ikke har fået tilbudt en studieplads inden en nærmere fastsat dato, ændres standby-pladsen automatisk til et tilsagn om studieplads det efterfølgende studieår til den uddannelse og studieretning, der er søgt, forudsat at der søges optagelse igen året efter.

Klageadgang

Hvis ansøgeren ønsker at klage over Designskolen Koldings afgørelse vedr. ansøgning om optagelse på bacheloruddannelsen, kan der indgives en klage til skolen. Klagen skal være velbegrundet og stiles til rektor. Klagen behandles af skolen, og klageren modtager en skriftlig afgørelse.

Designskolen Koldings afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes til Kulturministeriet. Afgørelser, hvor der er foretaget en faglig vurdering, kan ikke ankes til højere instanser. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer.

Klagefrist

Fristen for at klage er to uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Fagbeskrivelser Bacheloruddannelsen Kommunikation

Udbudt af Designskolen Kolding 2010-2011

Kommunikation Fagbeskrivelser

Page 1/1

Fagnummer - Fagtitel 88814 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 1

side 2

55509 - Generelle Teknikker & Redskaber 1

4

55502 - Designteori & Metode 1 og 2

9

55501 – Generelle Teknikker & Redskaber 2

13

88815 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 2

16

55508 - Design Projekt 1

21

55504 – Designteori & Metode 3

23

55505 – Design Teori & Metode 4

26

55510 – Generelle Teknikker & Redskaber 3

29

88816 – Kommunikation Materialelære 1

34

88817 – Kommunikation Design Projekt 2

36

88818 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 3

39

88819 – Kommunikation Design Projekt 3

43

88820 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 4

51

55506 – Designteori & Metode 5 og 6

55

88821 – Kommunikation Materialelære 2

59

88822 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 5

61

88823 – Kommunikation Design Projekt 4

66

88824 – Kommunikation Design Projekt 5

74

99997 – Bachelorprojekt

78

K Teknikker & Redskaber 1 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 1. semester

Fagansvarlige

Inger Merete Skotting, Ken Denning

Fagnummer og titel

88814 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 1

Engelsk fagtitel

Communication Design Techniques & Tools 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

ingen

Fagelementer

Illustration

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

2

Page 2/2

Illustration

Illustration er formidling i ordets bredeste betydning. Et visuelt formidlet budskab kan kommunikere komplekse betydninger, som kan opfattes i en brøkdel af sekund – i modsat en ren tekst. Forudsætningen for en præcis kommunikation er en beherskelse af det illustrative repertoire.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: •

at have vis rutine i at skitsere og illustrere i forhold til givne rammer

•

at have indsigt i de forskellige teknikker og materialers betydning for det illustrative udsagn

•

at have forståelse for kompositionens og farvens betydning for fortællingen, den narrative struktur

Indhold

Undervisningsform

•

Eksperimenter med form, farve og komposition.

•

Øvelser med henblik på at udvikle den enkelte studerendes illustrative repertoire

•

Arbejde med illustrative metaforer.

•

Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning med individuel vejledning Forelæsninger.

Supplerende Litteratur

Denning Ken: Kompendium til Tegning, Designskolen Kolding side 1-19

3

Generelle Teknikker & Redskaber 1 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 1.semester

Fagansvarlige

Peter de Vroom, Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Joy Boutrup

Fagnummer og titel

55509 - Generelle Teknikker & Redskaber 1

Engelsk fagtitel

General Techniques and Tools 1

ECTS

20 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

ingen

Fagelementer

Komposition Rumlig Skitsering / Modeltegning Lys / Farve / Perceptionsteori Tegning

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Ved semesterets afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk

4

Page 2/5

Komposition

Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne arbejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at have forståelse for komposition at have forståelse for geometriske og organiske formers placering og indbyrdes størrelsesforhold



at have grundlæggende færdigheder i at opbygge geometriske og organiske kompositioner, med forståelse for vægt, balance og lys og mørke

Indhold

 

Kompositionsregler Geometrisk formsprog, cirkel, firkant, trekant og streg og organiske formsprog efter iagttagelse

Undervisningsform



Skraveringsteknikker hvor der arbejdes med dybde, vægt balance, lys og mørke



Undersøgelse af anvendt komposition

Holdundervisning Fælles gennemgange

Obligatorisk Litteratur

Vilhelm Bjerke Petersen: Symboler, Silkeborg Kunstmuseum, 1974 Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog, s. 59-64 Peter de Vroom, Tværgående Undervisning Kompendium, Designskolen Kolding s. 46-49

Supplerende Litteratur

Rasmussen Steen Eiler: Om at opleve arkitektur kapitel 7 og 8

5

Page 3/5

Rumlig Skitsering /

Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne ar-

Modeltegning

bejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.

Læringsudbytte



at kunne tegne og skitsere rumlige forhold



at have grundlæggende forståelse for konstruktion af kube, kegle, cylinder, pyramide og kugle

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for stregæstetik



at kunne anvende stregen som skitseringsgreb



at kunne skitsere et objekts metamorfose



at have forståelse for kroppen som form



forståelse for kroppens proportioner



Primære grundformer: kube, kegle, cylinder, pyramide og kugle



Rumlige forhold og konstruktioner på flader



Stregæstetik



Objekters metamorfose



Modeltegning

Holdundervisning Fælles gennemgange

Obligatorisk Litteratur

Peter de Vroom, Tværgående Undervisning Kompendium, Designskolen Kolding s. 108-128 Dick Powell, Presentation Techniques, s. 26-61

Supplerende Litteratur

6

Page 4/5

Lys / Farve

Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne arbejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for at kunne beskrive og analysere lys



at have forståelse for lyset påvirkning af flader, farver og materialer



at have forståelse for farvet lys og dets refleksioners påvirkning af et farvemiljø



at have forståelse for en farves lysværdi, intensitet og udstrækning



at kunne iagttage, registrere og analysere farve



at have forståelse for forskellige farvesystemer



at kunne opbygge og analysere en farveskala



at kunne opbygge og analysere en komposition med farver



at have viden om perception



at have forståelse for og kunne anvende et personligt farvesprog

Holdundervisning Fælles gennemgange

Obligatorisk Litteratur

Johannes Itten: Farvekunstens Elementer, Borgen 1977,1991 Svend Limkilde: Om farver og farvesammenstillinger, Farvegruppen, 1981

Supplerende Litteratur

Madsen Merete: artikler på www.lysnet.com Perception of color and what makes light og Light-zone: as concept and tool

7

Page 5/5

Tegning

Tegning opstartes her og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Til eksamen forventes den studerende: 

at have en begyndende rutine i at skitsere og tegne



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af en stillet tegneopgave

8

Designteori & Metode 1 + 2 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Tværgående 1.år

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis, Trine Bruun Petersen

Fagnummer og titel

55502 - Designteori & Metode 1 og 2

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 1 + 2

ECTS

7 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

ingen

Fagelementer

Designhistorie Analyse Designmetode

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen Skriftlig eksamen – i form af en designhistorisk opgave. Ekstern censur, bedømmes efter 7trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

9

Page 2/4

Designhistorie

Med udgangspunkt i forelæsninger om fortidens design og designfagets historiske udvikling får den studerende et mere reflekteret forhold til nutidens design og til egen designpraksis.

Igennem en visuel og formalanalyse af et eksisterende designprodukt får den studerende en konkret introduktion til forskellige designparametre, som den studerende kommer i berøring med i design faget.

Den studerende får lejlighed til at beskrive og reflektere over et designhistorisk fænomen inden for et selvvalgt område igennem en skriftlig designhistorisk opgave.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

At have viden om såvel international som national designhistorie At have viden om den internationale historiske udvikling af væsentlige stilretninger og designpraksisser



At have forståelse for hvordan omgivende faktorer i form af bl.a. politik, økonomi samt kulturel og teknologisk udvikling har påvirket designfagets praksis

Indhold

Undervisningsform



At have forståelse for en fagspecifik designhistorie og kontekst



At have viden om at researche i historisk materiale



At kunne analysere og konkludere på et afgrænset researchmateriale



At kunne underbygge en opgave med relevant litteratur og billedmateriale



Overordnet gennemgang af den nationale og internationale designhistorie



Væsentlige stilretninger og designpraksisser



Konteksters indflydelse på designhistorien



Fagspecifikke eksempler i designhistorien



En designhistorisk skriftlig opgave

Forelæsning Holdundervisning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Ida Engholm og Anders Michelsen: Designmaskinen, Gyldendal, 1999

Supplerende Litteratur

Adrian Forty: Objects of Desire: Design and Society Since 1750 David Raizman: History of Modern Design, 2003 Sylvan Barnet: A Short Guide to Writing about Art, Longman, 1999 Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006 Skrivekompendiet på skolens intranet www.dskd.dk/index.php?id=1472&xid=309 www.stopplagiat.nu

10

Page 3/4

Analyse

Den studerende tilegner sig et analytisk redskab og en bevidsthed, som kan bruges i designprojekter, i skriftlige projekter samt i praksis som designere.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

At have forståelse for metoder til at analysere et designobjekt



At have forståelse for skriftlig analyse



At kunne analysere et objekt og aflæse de bagvedliggende designstrategier samt stilmæssige greb



At have erfaring i at visualisere og i at italesætte en analyse og en refleksion igennem visuelle og skriftlige medier

Indhold

Undervisningsform



Visuelle Analyseøvelser



Produkt research



Introduktion til sammenlignende analyse af designobjekter



Semiotik i forhold til designobjekter



Formalanalyse



En skriftlig analyseopgave

Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Anne Katrine Gøtzsche Gelting: Elektroniske møbler og digitale amuletter, 2004 John Heskett: Toothpicks and Logos: Design in Everyday Life Bryan Lawson: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Thea Mikkelsen: Kreativitetens Psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009 Ole Striim: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003 Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog, Gad 1989 Milliam Lidwell, Kristina Holden & Jill Butler: Universal principles of Design, Rockport, 2003

11

Page 4/4

Designmetode

Fagelementet designmetode er konstituerende for hele uddannelsen. Det introduceres og løber parallelt på alle studieår. Den studerende introduceres til begreber, der beskriver designprocesser og metoder, og bliver derved mere bevidst om egen arbejdsproces og metode.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

At beherske nogle grundlæggende måder at beskrive sin egen arbejdsproces på



At kunne reflektere over sin egen designproces og metoder



Designmetode og designproces



Beskrivende øvelser om designmetoder og processer

Forelæsning Holdundervisning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Bryan Lawson: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Thea Mikkelsen: Kreativitetens Psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009 Ole Striim: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003

12

Generelle Teknikker & Redskaber 2 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. semester

Fagansvarlige

Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Maria Kirk Mikkelsen

Fagnummer og titel

55501 - Generelle Teknikker & Redskaber 2

Engelsk fagtitel

General Techniques and Tools 2

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Generelle Teknikker & Redskaber 1 Fagspecifikke Redskaber & Teknikker 1 og 2

Fagelementer

Formudvikling Tegning

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Ved semesterets afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

13

Page 2/3

Formudvikling

Form og udvikling af form er en grunddisciplin i designfaget. At kunne udvikle form og beskrive processen er således nødvendig for at kunne arbejde frit og professionelt med design.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne fabulere visuelt over form og udvikling af form



at kunne analysere form og udviklings af form



at kunne aflæse og forholde sig visuelt til et givent rum



at kunne udvikle form metodisk og med progression



at kunne anvende og transformere form til et fagspecifikt design/udtryk



Form og udvikling af form i en stedspecifik kontekst



Øvelser i formudvikling



Formudvikling i forhold til eget fagområde

Holdundervisning Projektarbejde i med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Ørskov Willy: Aflæsning af Objekter side 75-103 Klanten, Ehmann og Hübner: Tangible – High touch Visuals, Die Gesalten Verlag, Berlin

Supplerende Litteratur

Godtfredsen Lise Billedets formsprog side 59-64

14

Page 3/3

Tegning

Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have en vis rutine i at skitsere og tegne



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver

Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

15

K Teknikker & Redskaber 2 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelsen – Kommunikation 2. semester

Fagansvarlige

Romersk Kapital – Poul Allan Brun Typografi & Grid – Inger Merete Skotting, Poul Allan Brun, Rikke Hansen Konceptudvikling – Poul Allan Brun, Rikke Hansen

Fagnummer og titel

88815 – Kommunikation Teknikker & Redskaber 2

Engelsk fagtitel

Communication Design Techniques & Tools 2

ECTS

14 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker & Redskaber 1

Fagelementer

Romersk Kapital Typografi & Grid Konceptudvikling Processing – Physical Computing

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

16

Page 2/5

Romersk Kapital

Skrift en grafisk notation af menneskelig tale. Når nutidens skriftdesignere designer en ny skrift, har designet af de store bogstaver (majusklerne) altid forholdt sig til den klassiske Romersk Kapitals grundform. Faget giver den studerende indsigt skriftens historie og bogstavets fysiognomi.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om Romersk Kapital og dets historie



at have forståelse for bogstavets grundlæggende form



at kunne gengive bogstavets indre og ydre form ved hjælp af den flade pensel



at kunne erkende nuancer og størrelsers betydning for helheden



at kunne opsætte ordbilleder med korrekt spatiering



Introduktion til Romersk Kapital



Studier af det enkelte bogstavs konstruktion og form



Øvelser i gengivelse af bogstavets indre og ydre form ved hjælp af den flade pensel



Skriftsnits fysiognomi



Eksempler på nuancer og størrelsers betydning for helheden



Øvelser med ordbilleder og spatiering



Skriftdesigns historie

Holdundervisning med øvelser Forelæsning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Heegaard Ulla: Alfabetets rejse - Skriftens historiske udvikling, side 10-52 og 79-91 Hustwit Gary: Helvetica, dokumentarfilm

Supplerende Litteratur

Reimers Eli: Skriften vort vigtigste Værktøj, Grafisk Litteratur Jackson Donald: The Story of Writing, Taplinger Publishing Co. 1981 Heegaard Ulla: Alfabetets rejse - Skriftens historiske udvikling, side 52-78

17

Page 3/5

Typografi & Grid

Typografi er en kernekompetence inden for visuel kommunikation. Grid er et værktøj til at organisere typografi og billeder. Et grid gør det muligt for designeren at strukturere et layout på papir, skærm eller i rum.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kende elementære typografiske regler



at have fornemmelse for nuancer og størrelsers betydning for helheden og for kommunikationen

 

at kunne udarbejde et grid at kunne anvende et grid som bagvedliggende arkitektur for en komposition og en given kommunikation

Indhold

Undervisningsform



Introduktion til elementær typografi



Øvelser med typografi komponeret i forhold til en given kommunikation



Introduktion til grid



Kompositionsøvelser med grid og typografi



Udarbejdelse af færdigt layout



Forelæsninger om grid og typografi

Holdundervisning Forelæsninger Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Roberts Lucienne & Thrift Julia: The Designer and the Grid – Rockport Publisher 2002, kapitel 1, 2 og 5 - ISBN 2880468140 Birkvig Henrik: Grundbog I Typografi, Grafisk Litteratur side 6-37 Rohweder Anne: Rohweders typografiske Lommebog, Arkitektens Forlag side 7-25

Supplerende Litteratur

Roberts Lucienne & Thrift Julia: The Designer and the Grid – Rockport Publisher 2002, kapitel 3, 4 og 6 - ISBN 2880468140 Ambrose Gavin & Harris Paul: Grids - ISBN 13: 978-2-940373-77-2 Kane John: A Type Primer - ISBN 1 85669 291 4 Bringhurst Robert: The Element og Typographic Style, Hartley & Marks 2004 - ISBN 0-88179-206-3 Muller-Brockmann Josef: Grid System in Graphic Design - ISBN 3721201450 Keir Elam: Grid Systems ISBN 1568984650 Reimer Eli: Skriften, vort vigtigste værktøj. (Den nye Selmar 3) Den Grafiske Højskole

18

Page 4/5

Konceptudvikling

Gennem form, farve, rum, objekter og billeder placeret i en kontekst, kan budskaber gennem klar og præcis kommunikation fortælle historier, forandre holdninger, motivere til ændring af handlemønstre.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at den studerende har forståelse for formens, farvens, fladens og rummets



betydning for kommunikationen



at kunne formidle historier via metaforer



at have forståelse for at tænke konceptuelt i 2D og 3D



Eksperimenterende øvelser og analyser



Øvelser i at kommunikere præcist



Casestories



Eksperimenter i 2D og 3D



Visuel og mundtlig præsentation

Holdundervisning Forelæsninger Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Allan Flecther - ”The Art of looking sideways” ISBN 978-0-7148-3449-8

19

Page 5/5

Physical Computing

Den informationsteknologiske udvikling gør det i dag muligt for designeren at skabe brugergrænseflader, der kan interagere med de fleste af menneskets sanser. Hvor interaktionen tidligere begrænsede sig til et samspil mellem en computerskærm, tastatur og mus, foregår interaktion med computere i dag mange gange ved hjælp af trykfølsomme enheder, bevægelse i rum og lydinterfaces. Disciplinen “Physical Computing” beskæftiger sig med teori og praksis i forhold til at bygge fysiske input enheder og brugergrænseflader til manipulation af hardware og software.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for forskellige former for fysiske brugergrænseflader



at kunne udvikle koncepter til interfaces i forhold til specifikke problemstillinger



at have forståelse for at programmere og bygge interaktion i rum



Introduktion til fysiske brugergrænseflader



Koncepter til interfaces



Programmering



Prototyper



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Forelæsninger Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Ishii Hiroshi and Brygg Ullmer: (1997) Tangible Bits: Towards Seamless Interfaces between People, Bits and Atoms. In Proceedings of CHI ‘97. ACM Press

Supplerende Litteratur

Dan Tom, O'Sullivan Igoe: Physical Computing - Sensing and Controlling the Physical World with Computers Thomsom Course Technology - ISBN-13 978-1-5-9200346-4 Moggridge Bill: Designing Interactions. Cambridge, MA The MIT Press, (2007) pp. 514585

20

Design Projekt 1 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelsen – Tværgående 2. semester

Fagansvarlige

Morten Cramer Buch, Maria Kirk Mikkelsen, Thea Berg Mikkelsen

Fagnummer og titel

55508 – Design Projekt 1

Engelsk fagtitel

Design Project 1

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation, ID eller M&T Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker 1

Fagelementer

Studietur & Projekt

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

21

Page 2/2

Studietur & Projekt

Design opstår i processer. At kunne gennemføre en designproces er således afgørende for en designers virke. Faget giver den studerende erfaring i at anvende teknikker og metoder til udvikling af design, samt at bruge disse i et eget designprojekt Viden om den kreative og individuelle designproces giver den studerende et mere reflekteret forhold til sin egen kreativitet i design processen. Gennem viden om kreativitetsteori gives den studerende redskaber til bedre at forstå og bruge sin kreativitet konstruktivt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne indsamle og bearbejde et inspirations materiale



at kunne identificere en relevant designfaglig problemstilling



at kunne skrive en enkel projektbeskrivelse



at have forståelse for at generere, skitsere og analysere idéer



at kunne udarbejde et designoplæg som formidler idé/ koncept



at have forståelse for at realisere en idé / koncept



at kunne anvende udvalgte fagspecifikke teknikker og redskaber i forhold til et eget designudtryk

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for at reflektere over et en designproces og et designprojekt



at have viden om den kreative designproces forskellige delelementer



at have forståelse og indsigt i egen kreative barrierer og potentialer



at have forståelse for at præsentere et projekt



Idégenerering



Udvikling af idé og koncept



Skitsering på papir og i materiale



Anvendelse af udvalgte designfaglige teknikker og redskaber



Projektbeskrivelse



Skriftlig, faglig refleksion



Mundtlig og visuel præsentation



Kreativitetsteori

Studietur Forelæsning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Baxter Mike : Product Design: Practical Methods for the Systematic Development of New Products, 1995 Lawson Bryan: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Mikkelsen Thea: Kreativitetens psykologi, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009 Striim Ole: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003

22

Designteori & Metode 3 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. år

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis, Wickie Meier

Fagnummer og titel

55504 - Designteori & Metode 3

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 3

ECTS

12 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Designteori & Metode 1 og 2 Designprojekt 1 og 2

Fagelementer

Personlig Designkompetence Designmetode, Research, Projekt

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, Bestået – Ikke Bestået

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

23

Page 2/3

Personlig Designkompetence

At kende og erkende egne faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier er en grundlæggende præmis for at have en identitet som designer.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at være bevidst om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner



at være bevidst om egne sociale kompetencer og roller i en gruppe samt forståelse for gruppedynamik

Indhold

Undervisningsform



Kortlægning af det personlige kompetencefelt og værdier



Visions- og målarbejde, handlings- og forvaltningsplan



Afdækning af forskellige slags relationer og mentale mønstre



Teams og udvikling, værdier som deles og bearbejdes i relationer med andre



Præsentation af best practice

Holdundervisning Gruppearbejde Forelæsning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Peter M. Senge: The Fifth Dicipline, Doubleday/Currency, 1990, s. 57 - 216

Supplerende Litteratur

Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004 Cass Sunstein, Richard Thaler: Nudge; Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, Yale University Press, 2008

24

Page 3/3

Designmetode

Det er vigtigt at reflektere over tilgange til designprocessen dels på det kreative, personlige niveau og dels på det mere problemorienterede og analytiske niveau. Forståelse for brugeren er afgørende i en problemorienteret designproces.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne reflektere over og beskrive sin arbejdsproces og metode



at have viden om designfagets researchmetoder



at kunne anvende udvalgte researchmetoder



at kunne foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale



at kunne anvende visualisering som et registrerende, eksperimenterende og analytisk redskab i en designproces

 

at kunne identificere og bearbejde en problemstilling i en konkret kontekst at kunne reflektere over egen arbejdsmetode og anvendelse af metodiske redskaber i designprocessen

Indhold

Undervisningsform



at kunne skrive en problemorienteret projektbeskrivelse



at have forståelse for en brugerorienteret designproces



Grundlæggende begreber der beskriver designproces og metode



Visualisering af arbejdsproces



Introduktion til udvalgte researchmetoder



Teknikker til visuel bearbejdning af research



Feltstudier og logbog



Skitse og modelteknikker



Projektbeskrivelse



Præsentation af designeres individuelle metoder



Faseinddelt designproces med delkonklusioner

Holdundervisning Gruppearbejde Forelæsning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Elizabeth B. Sanders & Stappers Pieter Jan: Co-creation and the new landscapes of Design, 2008, download 26.10.2009: www.maketools.com

Supplerende Litteratur

Laurel Brenda: Design Research: Methods and Perspectives M. Kuniavsky: Observing the User Experience, (Morgan Kaufmann Series in Interactive Technologies) Jennifer Visocky O'Grady / Kenneth Visocky O'Grady: A Designer's Research Manual: Succeed in Design by Knowing Your Clients and What They Really Need, Design Field Guides Tuuli Mattelmäki: Design Probes, PhD Thesis, UIAH, Helsinki, 2006

25

Designteori & Metode 4 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. år

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Trine Bruun Petersen

Fagnummer og titel

55505 - Designteori & Metode 4

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 4

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Designteori & Metode 1 og 2 Designprojekt 1 og 2

Fagelementer

Videnskabsteori Æstetik

Evaluering

Skriftlig eksamen – i form af en skriftlig opgave. Opgaven bedømmes med ekstern censur, efter 7-trinsskalaen.

Undervisningssprog

Dansk

26

Page 2/3

Videnskabsteori

Hvad er viden og hvordan sikrer man, at det man tror man ved nu også er rigtigt? Under hvilke omstændigheder kan viden klassificeres som videnskab? Og er der forskel på, hvad de forskellige videnskabsteorier anerkender som gyldig viden? Kurset sigter på at give deltagerne en basal forståelse for, hvad videnskab og videnskabsteori er og hvilken betydning videnskabsteoretiske positioner har for designfaget. Forskellige optikker hvormed man betragter omverdenen, påvirker arbejdet med design. Derfor er det væsentligt at kunne reflektere over og kunne kommunikere med andre faggrupper om et fag. At vide, hvilke metoder og vidensformer designløsninger baseres på. At kunne forholde sig kritisk til andre faggruppers metoder og vidensformer.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om de mange forskellige erkendelses- og vidensformer der findes og som påvirker designerens arbejde

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for, at forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design



Præsentation af forskellige erkendelses- og vidensformer



Sammenhænge mellem verdensopfattelser og design

Forelæsning kombineret med mindre holdøvelser Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Cross Nigel, Designerly Ways of Knowing, Design Studies, Vol 3, No 4, October 1982. (Side 221 -227) Thurén Torsten, Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, 2. Udgave, 2008. (Side 7 -116)

Supplerende Litteratur

A.F. Chalmers: Hvad er videnskab?, Gyldendal, (1976) , 1995; Finn Collin og Simo Køppe: Humanistisk videnskabsteori, DR Multimedie, 2003.

27

Page 3/3

Æstetik

Æstetik er et kernebegreb for designeren. Det bruges inden for alle designfagets discipliner til at vurdere oplevelsen og kvaliteten af design. Ofte i vidt forskellige, værdiladede og historisk betingede betydninger. Æstetik kan således både referere til noget sanseligt/materielt, formmæssige egenskaber, det modsatte af funktionalitet, en bestemt situation eller oplevelse, m.m. Igennem studiet vil den studerende opnå en forståelse for forskellige tilgange til at arbejde med det æstetiske.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om og forståelse for forskellige æstetikopfattelser



at have kendskab til centrale temaer inden for æstetikdiskussionen



at kunne identificere de både materielle og immaterielle fremtrædelsesformer, hvorigennem det æstetiske kan optræde i design



at kunne beskrive formale og oplevelsesmæssige betingelser for æstetisk erfaringsdannelse

Indhold



at kunne vurdere æstetiske kvaliteter i design



at kunne reflektere over æstetiske problemstillinger



at kunne argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter



Forskellige teoretiske og filosofiske æstetikdefinitioner



Analytiske begreber og metoder til beskrivelsen af forskellige æstetiske aspekter inden for design, f.eks. filosofisk æstetisk metode som model for æstetisk vurdering af designobjekter



Eksemplificering af disse begrebers og metoders anvendelse



En belysning af, hvorvidt æstetik i design kan siges at adskille sig fra og harmonere med æstetikbegrebets anvendelse inden for fx kunst, arkitektur, litteratur og filosofi

 Undervisningsform

En skriftlig opgave

Forelæsning kombineret med mindre holdøvelser Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Thyssen, Ole (ed.): (2005) Æstetisk erfaring: tradition, teori, aktualitet. Samfundslitteratur.

(Uddrag)

Supplerende Litteratur

Dehs, Jørgen: (1998) Æstetiske teorier: en antologi. Odense Universitetsforlag. (Uddrag) Kjørup, Søren: (2004) Kunstens filosofi: en indføring i æstetik. Roskilde Universitetsforlag.

(Uddrag) Henrik Dahl: "Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil", Akademisk forlag, Viborg, 1999 Susan Sontag: Noter om Camp og Christa Lykke Christensen: ”Tingenes tidsalder. Kitsch, camp og fetichisme. Begge tekster findes i Christa Lykke Christensen og Carsten Thau: Omgang med tingene. Ti essays om tingenes tilstand", Aarhus Universitetsforlag, Århus, 1993.

28

Generelle Teknikker & Redskaber 3 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 3.semester

Fagansvarlige

Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Ken Denning

Fagnummer og titel

55510 - Generelle Teknikker & Redskaber 3

Engelsk fagtitel

General Techniques and Tools 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Fagspecifikke Teknikker & Redskaber 1 og 2

Fagelementer

Lys Farve Komposition Tegning

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået

Undervisningssprog

Dansk

29

Page 2/5

Lys

Det konstituerende element lys repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for lys, og lysets påvirkning af flader, farver og materialer i faglig kontekst

Indhold



at have forståelse for lysets virkemidler i kommunikation eller rum



Øvelser med lys i en faglig kontekst, hvor der arbejdes med belysning af strukturer og stofligheder på flader og i rum

 Undervisningsform

Eksperimenter med lysets kommunikative og rumlige virkemidler

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (Lyset) s. 111-142

Supplerende Litteratur

30

Page 3/5

Farve

Det konstituerende element farve repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende og analysere farven i kommunikativ eller produktorienteret sammenhæng

Indhold

Undervisningsform



at kunne anvende og formidle farvebegreber



Øvelser med farve i en faglig kontekst



Farvebegreber

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (farvediagrammer og farvens samspil) s. 200-219

Supplerende Litteratur

31

Page 4/5

Komposition

Det konstituerende element komposition repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende og analysere kompositoriske grundprincipper i en kommunikativ eller produktorienteret sammenhæng

Indhold

Undervisningsform



at kunne anvende og formidle kompositoriske begreber



Kompositionsøvelser i en faglig kontekst



Kompositoriske begreber

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (bevægelse) s.144-154

Supplerende Litteratur

32

Page 5/5

Tegning

Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have rutine i at skitsere og tegne



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver

Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

33

K Materialelære 1 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 3. semester

Fagansvarlige

Tine Klemmensen, Ken Denning

Fagnummer og titel

88816 – Kommunikationsdesign Materialelære 1

Engelsk fagtitel

Communication Material Science 1

ECTS

2 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

Endnu ikke forelagt studienævnet

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation teknikker & Redskaber 1 og 2

Fagelementer

Materialelære 1

Evaluering

Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor projektets proces og resultat lægges frem. Intern censur, karakter bedømmes Bestået / Ikke Bestået Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk

34

Page 2/2

Materialelære 1

Kommunikationsdesigneren skal kunne formulere, analyse, reflektere og formidle designløsninger præcist, funktionelt, teknisk og æstetisk med kunstnerisk nerve og intuition. En designløsning kan være eller referere til noget sanseligt eller materielt, derfor er materialer og viden om materialer essentiel for en kommunikationsdesigner.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at forstå betydningen af materialevalg i forhold kommunikation



at opnå viden om udvalgte materialer gennem eksperimenter med form, materiale og udtryk

Indhold

Undervisningsform



Introduktion til udvalgte materialer og deres anvendelse



Eksempler på designere som arbejder med materiale



Demonstration af udvalgte metoder



Anvisninger på produkter med forskellig materialeanvendelse



Eksperimenter med materialer og teknikker



Opbygning af et personligt materialekartotek

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

35

K Design projekt 2 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 3. semester

Fagansvarlige

Animation - Tina Klemmensen Video - Barnabas Wetton

Fagnummer og titel

88817 – Kommunikationsdesign Design Projekt 2

Engelsk fagtitel

Communication Design Project 2

ECTS

10 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

Endnu ikke forelagt studienævnet

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation teknikker & Redskaber 1 og 2 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Design Projekt 1 Designteori & Metode 1-2

Fagelementer

Der vælges mellem A og B A – Animation B - Video

Evaluering

Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor projektets proces og resultat lægges frem. Intern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen.

Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk

36

Page 2/3

Animation

Formidlings- og kommunikationsopgaver består af såvel stilbilleder som animerede billedforløb. Animationsbaserede produkter er i stigende grad en del af den visuelle kommunikation.

Fortælling over tid, narrative virkemidler og dramaturgi ses eksempelvis i tegnefilm og computerspil.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne skitsere, et billedforløb / et storyboard



at have forståelse for animationsteknikker



at have forståelse for animations potentiale som fortællende medie



at have forståelse for filmisk dramaturgi



at kunne bearbejde et researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne generere idéer til narrative forløb og til det digitale medie



at kunne skabe en fortælling over tid



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D



at kunne realisere en idé



at kunne reflektere over designproces og designprojekt



Arbejde med storyboard



Animationsteknikker



Introduktion af animation i et historisk og nutidigt lys



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Idégenerering



Skitsering



Research på visuelt materiale



Bearbejdning af researchmateriale



Udarbejdelse af et storyboard



Visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Supplerende Litteratur

Canemaker John: Paper Dreams: The Art and Artists of Disney Storyboards Blair Preston: Cartoon Animation, Quayside Pub Group ISBN: 9781560100843

37

Page 3/3

Video

Formidlings- og kommunikationsopgaver består af såvel stilbilleder som animerede billedforløb. Det er nødvendig at dokumentere research og den konceptuelle rammer for design løsninger til præsentationer og på nettet på en måde det er klart og velformuleret. Disciplinen ”Video” beskæftiger sig med teori of praksis indenfor film og video produktion i lyd, billeder og produktion af videoer.

Læringsudbytte

Indhold

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om brugen af video kamera



at kunne redigere video



at kunne tilrettelægge en kort video produktion



at have forståelse for sammenhængen mellem abstrakt tænkning og konkret lyd/billede



at kende forskellige optageteknikker



at have forståelse for filmisk dramaturgi



at kunne bearbejde et researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne reflektere over designproces og designprojekt



Øvelser i at skabe sammenhæng mellem abstrakt tækning og konkret lyd/billede i forhold til fortælling

Undervisningsform



Gennemgang af udstyr



Introduktion til værktøjer og redskaber i arbejdet med lyd og videoredigering



Introduktion til klippeteknikker



Udarbejdelse af et storyboard



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Litteratur

38

K Teknikker & Redskaber 3 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 3. semester

Fagansvarlige

Font Design - Poul Allan Bruun Rum & Interaktion - Barnabas Wetton Illustration - Inger Merete Skotting

Fagnummer og titel

88818 – Kommunikationsdesign Teknikker & Redskaber 3

Engelsk fagtitel

Communication Design Techniques & Tools 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

Endnu ikke forelagt studienævnet

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1 og 2 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2

Fagelementer

Der vælges mellem A, B eller C A – Font Design B – Rum & Interaktion C - Illustration

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået.

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

39

Page 2/4

A – Font Design

Skriftdesign er en kernekompetence for en grafisk designer. Specialdesignede skriftsnit er et væsentligt designelement i en virksomhed eller institutions visuelle identitet.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående for proportioner, rytme, harmoni og kontrast



at have indgående for bogstavets anatomi



at kunne klassificere skrift typer



at have forståelse for skriftdesigns grammatik



at have forståelse for værktøjet betydning for skrifttegnets form



at have forståelse for detaljens betydning for helheden



at have forståelse for at kunne designe en skrift til en specifik anvendelse



at kunne reflektere over eget skriftdesign i et historisk lys



at kunne anvende det digitale program FontLab



Introduktion og øvelser med grundlæggende principper for skriftdesign



Introduktion og øvelser med redskaber til fremstilling af skriftdesign



Idégenerering - skitseteknik



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Earls David: Designing Typefaces, Rotovision side 12-23 + 96-107 + 146-157

Supplerende Litteratur

Cheng Karen: DESIGNING TYPE ISBN1-85669-445-3 Carter Sebastian: Twentieth century type designers, ISBN 0 86294 076 1 http://fontstruct.fontshop.com/ http://www.typetester.org/ http://www.e-a-t.org/index_flash_en.html

40

Page 3/4

B – Rum & Interaktion

I flere beslægtede fag (som arkitektur, museumsformidling, arkivudvikling) spiller rum i fysisk og immateriel forstand en større rolle. Interaktionsdesign beskæftiger sig med oplevelse og kommunikation i tid og rum. En forståelse for at kunne skabe kommunikation og handling i kraft af det 3-dimensionelle er en forudsætning for faget.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have en indgående forståelse for interaktion



at have indgående forståelse for interaktions- og interfacedesign



at have indgående forståelse for at designe services med digitale medier



at kunne udvikle og designe interaktive løsninger



at kunne præsentere et færdigt produkt 2D og 3D



at kunne planlægge interaktion i rum



at kunne producere modeller, der beskriver rammene for dette



at kunne formidle en overordnet koncept



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



konceptgenerering



Præsentation for hold og undervisere

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

41

Page 4/4

C - Illustration

Ordet illustration kommer af det latinske ord ”illustrere”, der betyder at belyse, at forklare.

Fagets kernekompetence er den visuelle formidling af de ekstra lag af betydninger, som gør at selv komplekse budskaber kommunikeres og forstås.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indsigt i faget illustration i en historisk og nutidigt kontekst



at kunne skabe en visuel fortælling indenfor give rammer og medier



at have forståelse for en målgruppe



at kunne overskue visuelle og narrative sammenhænge



at kunne vælge relevante medier, redskaber og teknikker



at have et personligt formsprog



Introduktion til illustration i en nutidig og historisk kontekst.



Gennemgang af forskellige tegneredskaber og materialer.



Billedets dramaturgi, herunder kompositionens og farvens betydning for budskabet.



Øvelse i at kunne overskue visuelle sammenhænge og den narrative struktur



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Hansen Anne Mørch: Billedbøger og børns billeder, Høst & Søn side 87-112 + 164-176

Supplerende Litteratur

Christensen Nina: Den danske billedbog 1950-1999 Roskilde Universitets Forlag Fausing Bent: Synet som sans, Tiderne Skifter

42

K Design Projekt 3 Fagbeskrivelse

Page 1/8

Målgruppe

Bacheloruddannelsen, Kommunikation 4. semester

Fagansvarlige

Workshop med Damaskus – Rikke Hansen, Inger Merete Skotting Studietur – Inger Merete Skotting, Barnabas Wetton Web Design – Poul Allan Brun, Rikke Hansen Grafik & Spil – Barnabas Wetton, Tina Klemmensen Servicedesign – Barnabas Wetton, Poul Allan Brun, Silje Kamille Friis Robotik – Barnabas Wetton, Thomas Lagoni Identitet og Layout – Poul Allan Brun, Rikke Hansen

Fagnummer og titel

88819 – Kommunikationsdesign Designprojekt 3

Engelsk fagtitel

Communication Design Project 3

ECTS

ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Design Projekt 1 Designteori & Metode 1-2

Fagelementer

Obligatoriske fagelementer: Workshop med Damaskus Studietur Web Design Der vælges mellem A og B, og efterfølgende C og D A: Grafik & Spil B: Servicedesign C: Robotik D: Identitet og Layout

Evaluering

Underviserne giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurserne til studiejournalen.

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

43

Page 2/8

Workshop med Damaskus

Workshoppen giver den studerende erfaring i samarbejde med internationale studerende at løse et designprojekt

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne indsamle og bearbejde et inspirations materiale



at have forståelse for at generere idéer



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer



at have forståelse for at realisere en idé



at have forståelse for udvikling af et koncept



at kunne indgå i et internationalt teamwork med sine faglige kompetencer



at have forståelse for at præsentere et projekt



Indsamling og redigering af researchmateriale



Udvikling af idé og koncept



Skitsering



Samarbejde på tværs af faglige og kulturelle grænser



Mundtlig og visuel præsentation

Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

44

Page 3/8

Studietur

Som designer arbejder man ofte i en international kontekst. At rejse, se og opleve hvordan andre mennesker lever i deres hverdag, kommunikerer og bor er ofte en inspiration for en designer.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om et udvalgt land og kulturs designfaglige forhold



at have grundlæggende forståelse for sit fags internationale kontekst



at kunne lave en visuel researche på en rejse



Overordnet research af fagets internationale kontekst i det pågældende land



Research på et aktuelt rejsemål



Planlægning og gennemførelse af studierejse



Indsamling af inspirationsmateriale efter en stillet opgave



Faglig refleksion

Studietur

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

45

Page 4/8

Web Design

Kommunikation over internettet har en mangfoldighed af muligheder. Kommunikationen kan være tekstbaseret såvel som visuelt og auditivt baseret. At skabe kommunikation til internettet er en væsentlig del af kommunikationsdesignerens arbejdsområde i dag og det skal ses i en sammenhæng hvor en større grad af sociale behov også foregår på nettet.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende internettets tekniske og æstetiske muligheder



at have forståelse for digital kommunikation



at have forståelse for typografi eller informationsarkitektur og navigation



at have viden om brugerinvolvering



at kunne præsentere et projekt



at kunne reflektere over designproces og designprojekt



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Idégenerering



Skitsering



Udarbejdelse af Flowchart



Typografi eller informationsarkitektur



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Hansen Mark B.N.: “New Philosophy for new Media”, London The MIT Press 2004

46

Page 5/8

Grafik & Spil

Vi er vidne til en ny generation af spil, der vinder indpas i sektorer af vores samfund, både i forhold til underholdning men også i forhold til undervisning og generelle kommunikative opgaver. Denne udvikling betyder at det er nødvendig at skabe en forståelse for hvordan gameplay opbygges og sættes i en kommunikativ kontekst. I dette fagelement integreres undervisning i spildesign og brugerdreven innovation for at give den studerende en forståelse af, hvordan spiludvikling kan bidrage med i dette problemfelt. Det vil give den studerende en basisviden i forhold til vores samarbejde med DADIU

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for spil og spils anvendelsesmuligheder



at kunne identificere et relevant designprojekt med brugerinteraktion



at have forståelse for et spilkoncept



at have forståelse for en produktionsplans opbygning og anvendelse



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til spil med eksempler på anvendelsesområder



Introduktion til at storyboard et gameplay



Introduktion og krav til form, funktion og interaktion



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Research og identificering af relevant problem

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Game Coding Complete. – Mike McShaffry OpenGL(R) SuperBible Richard S. Wright Jnr et al

47

Page 6/8

Servicedesign

Dette fagelement sætter fokus på fremtidens designbehov og begrebet service design. I servicedesign er brugeren central i udviklingen af design. Brugeren kan ved hjælp af metodiske greb delagtiggøres i designprocessen. Designeren skal have viden om, hvordan indsigter i brugeres ønsker og behov kan omsættes til design.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for brugerobservation



at have forståelse for hvordan brugerobservationer omsættes til en service



at have erfaring med at anvende udvalgte metoder for brugerdreven innovation i praksis

Indhold

Undervisningsform



at kunne udvikle et designkoncept



at kunne facilitetere mødet mellem brugeren og en service



at kunne arbejde i en gruppe og sætte sin faglighed i spil i forhold til et fælles mål



at kunne formidle arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt



Grundlæggende teoretisk indføring i brugerdrevet innovation



Casestories



Research og identificering af et relevant problem / målgruppe



Formudvikling og analyse af målgruppe



Idé udvikling



Redegørelse og redigering af designkoncept i forhold til målgruppe



Samarbejde med andre faggrupper



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold, undervisere

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Mattelmäki Tuuli: Design Probes. University of Art and Design Helsinki 2006 Design Studies, HUMAN CENTERED DESIGN, kapitel 4

Supplerende Litteratur

Iltanen Sonja, Topo Pävi: ‘Ethical Implications of Design Practices. The case of Industrially manufactured Patient Clothing in Finland’.

Conference paper Nordes 2007 http://www.nordes.org/data/uploads/papers/111.pdf IDEO: http://www.ideo.com/ NIKE: www.NIKEiD.com

48

Page 7/8

Robotik

Vi er vidne til en ny generation af robotter, der vinder indpas i sektorer af vores samfund, heriblandt sygehus- og plejesektoren, læringsmiljøer, m.v. Denne udvikling har i stigende grad tydeliggjort behovet for at give design en central rolle ved siden af ingeniørkunsten.

Udbredelsen af disse robotter stiller helt anderledes krav til, at teknologien skal være designet og udviklet i forhold til mere komplekse interaktionsformer og menneskelige behov og følelser.

I dette fagelement integreres undervisning i robotdesign og brugerdreven innovation for at give den designstuderende en sammensat forståelse af, hvad design kan bidrage med i dette problemfelt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for robotter og robotiks anvendelsesmuligheder



at kunne identificere et relevant designprojekt med mulighed for brugerinteraktion



at kunne udvikle et designkoncept, der indeholder en interaktion



at kunne lave og anvende en tidsplan



at kunne anvende interaktionsdesigns faglige redskaber og teknikker i realiseringen af et designprojekt

Indhold

Undervisningsform



at kunne realisere en prototype af høj æstetisk kvalitet



at kunne samarbejde med andre faggrupper og sætte sin faglige viden i spil



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til robotter med eksempler på anvendelsesområder



Introduktion til robotik og sensorer



Introduktion og krav til form, funktion og interaktion



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Research og identificering af relevant problem



Formudvikling og analyse af målgruppe



Engineering



Udvikling af en prototype af høj æstetisk kvalitet



Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Holdundervisning Projektundervisning med vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Robert Malone: The Complete Robot, Isaac Asimov, 1983 (Science fiction roman) Tom Igoe 2007: Making Things Talk: Practical Methods for Connecting Physical Objects,( Baseret på Arduino boards)

Supplerende Litteratur

Massimo Banzi, 2009: Getting Started with Arduino, Building Robots With Lego Mindstorms, Syngress Publishing, 2002 Sanders E, Stappers PJ: ’Co-creation and the new landscapes of design’ Tidsskriftet CoDesign, Taylor & Francis, March 2008

49

Page 8/8

Identitet og Layout

Typografi hjælper læseren til navigere i strømmen af indholdet, hvad enten det er at søge efter et bestemt stykke af data eller for hurtigt at skimme indholdet. Selv om mange bøger definere formålet med typografien som øget læsbarhed af det skrevne ord, er en af designets mest humane funktioner, i virkeligheden, en hjælp til læserne at undgå at læse.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende typografiske grundregler og principper



at have forståelse for forholdet mellem funktion og æstetik



at kunne udarbejde og anvende et grid til opbygning af en publikation



at kunne organisere billeder og tekst ud fra parametrene; type, størrelse, skydning, garniture, farver

Indhold

Undervisningsform



forholde sig til et medium og en målgruppe



Introduktion til opgave



Betydning af format, papir, typografi, illustrationer, farver



Udvikling af idé og koncept



Skitsering på papir og i materiale



Udfærdigelse af den stillede opgave



Projektbeskrivelse og faglig refleksion (tjek om det er et designprojekt)



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Ellen Lupton thinking with type s 112–155

Supplerende Litteratur

Den nye selmar 2, Bogdesign/ Mette og Erik Mourier Birkvigs skriftatlas/ Henrik Birkvig Grid Systems in graphic design/ Josef Müller Brockmann http://www.thinkingwithtype.com

50

K Teknikker & Redskaber 4 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelsen – Kommunikation 4. semester

Fagansvarlige

Tegning – Ken Denning, Maria Kirk Mikkelsen 2D / 4D Typografi – Barnabas Wetton, Poul Allan Brun

Fagnummer og titel

888820 – Kommunikationsdesign Teknikker & Redskaber 4

Engelsk fagtitel

Communication Design Techniques & Tools 4

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1-3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2

Fagelementer

2D / 4D Typografi Tegning

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået.

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

51

Page 2/4

Tegning

Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have rutine i at skitsere og tegne



at have et begyndende personligt visuelt sprog



Tegne- og skitseringsøvelser



Vælg at løse en af de efterfølgende opgaver

Selvstudie

52

Page 3/4

2D / 4D Typografi

Typografi er en kernekompetence inden for visuel kommunikation. Dette fagelement sætter fokus på typografiske regler og udtryk, dennes anvendelse og historiske perspektiv.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om typografiske regler og udtryk



at have forståelse for et skriftsnits fysiognomi og historie



at have forståelse for at kunne organisere tekst ud fra parametrene; type, størrelse, skydning, garniture

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for typografisk hierarki



at have forståelse for at anvende typografi til kommunikation



Skriftklassificering



Typografiske mål systemer



Øvelser i typografisk kommunikation



Skrifthistorie



Udfærdigelse af den stillede opgave på print eller skærm



Mundtlig og visuel præsentation

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Reimer Eli & Birkvig Henrik: Skriftanalyse, ISBN87-91171-08-3 Bierut, Drenttel, Heller & Holland: Looking Closer: Critical Writing on Graphic Design, ISBN 1-880559-15-3 side 81-100

Supplerende Litteratur

Spiekermann Erik: Stop stealing sheep & find out how type works, ISBN 0-672-48543-5

53

Page 4/4

4D Typografi

Beskrivelsen er under udarbejdelse

LĂŚringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:

Indhold

Undervisningsform

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

54

Designteori & Metode 5 + 6 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 3. år

Fagansvarlige

Silje Kamille Friis, Anne Kathrine Gelting, Wickie Meier

Fagnummer og titel

55506 - Designteori & Metode 5 og 6

Engelsk fagtitel

Design Theory & Method 5 + 6

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Designteori & Metode 1 – 4 Design Projekt 1 - 3

Fagelementer

Designmetode Personlig designkompetence Design som kommunikation

Evaluering

Underviser giver en evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen.

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater præsenteres. Ekstern censur, bedømmes Bestået – Ikke Bestået.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

55

Page 2/4

Designmetode

Design teorier giver designeren sprog og begreber, som gør det muligt at begribe og reflektere over et fagområde og en designproces. Den studerende introduceres til udvalgte tekster og skal derefter uddrage udsagn og pointer, der er relevante i et projektarbejde.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende designteori til at fremme forståelsen af egen praksis



at kunne anvende en projektbeskrivelse



at have bevidsthed om det skriftlige element som studie redskab



studier af designpraksis



perspektivering af egen praksis



tekstforståelse



refleksion over teori og praksis

Forelæsning Holdundervisning Gruppe arbejde

Obligatorisk Litteratur

Bang Anne Louise og Nissen Kirsten, Facilitating Teamwork in the Design process: Repertory Grid as an Approach to Exploratory Inquiry, Conference Paper Nordes: Engaging Artifacts, Oslo, 2009. Download: www.nordes.org Brandt, Eva, Et. al., Formatting Design Dialogues – Games and Participation. I International Journal of CoDesign in Design and the Arts, 2008, Vol. 4, Nr. 1, 01.01.2008.. (Side 51-64) Sander E. B.-N.: Generative Tools for CoDesigning. Download 09.2009: www.maketools.com Braungart Michael/ McDonough William: Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald, Vintage Books, 2009. (Side 157 – 186) Buchanan Richard: Wicked problems in Design Thinking. I Margolin Victor / Buchanan Richard (ed.), The Idea of Design, MIT Press, 3. Udgave, 1998 (Side 3 – 20) Dunne Tony / Raby Fiona: En række mindre tekster og interviews, download 09.2009: http://www.dunneandraby.co.uk Norman, D. A.: Emotional Design: Why We Love (or Hate) Everyday Things. New York: Basic Books. Copyright © 2002, Draft manuscript download 09.2009: http://jnd.org Kapitel 1, (side 1- 12) Thackara John: In the Bubble: Designing in a Complex World, 2005, uddrag.

Download 09.2009: http://www.thackara.com/inthebubble/toc.html 14 sider

Supplerende Litteratur

56

Page 3/4

Personlig Designkompetence

Faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier sættes i spil i forhold til omverdenen.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kende sine personlige kompetencer



at kende sine kompetencer og rolle i en gruppe



at kunne sætte sine kompetencer i relation til omverdenen



at have forståelse for at ændringer og trends i omverdenen kan skabe nye muligheder



at kunne identificere, skabe og agere i faglige netværk



Kortlægning af personlige værdier og kompetencefelt



Afdækning af relationer og teamarbejde



Omverdensforståelse, trends i design og udvikling



Kortlægning af netværk



Networking



Etablering af handlings- og forvaltningsplan i relation til erhvervede indsigter

Holdundervisning Gruppe arbejde Workshop

Obligatorisk Litteratur

Bang Anne Louise / Nissen Kirsten: Facilitating Teamwork in the Design process: Repertory Grid as an Approach to Exploratory Inquiry, Conference Paper Nordes: Engaging Artifacts, Oslo, 2009 Download: www.nordes.org

Supplerende Litteratur

Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004

57

Page 4/4

Design som kommunikation

Design teorier giver designeren sprog og begreber, som gør det muligt at begribe og reflektere over et fagområde og en designproces. Den studerende introduceres til udvalgte tekster og skal derefter uddrage udsagn og pointer, der er relevante i et projektarbejde.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have erfaring med at læse designteori



at kunne reflektere over sin egen designproces og metoder ved hjælp af teori



Eksempler på fagteori



Teoretiske aspekter på designproces og metoder

Forelæsning Øvelser i grupper

Obligatorisk Litteratur

Crilly, N., Good, D., Matravers, D., & Clarkson, P. J.:(2008). Design as communication: exploring the validity and utility of relating intention to interpretation. Design Studies, 29(5), 425-457 Krippendorf, K.: (1996). On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that Design Is Making Sense (of Things”, In V. Margolin & R. Buchanan (Eds), The Idea of Design, pp.156-184.

Vihma, S.: (1995). Semiotics of design products. Chap. 4 in Products as representations: A semiotic and aesthetic study of design products, University of Art and Design, pp. 44-90

Supplerende Litteratur

Kathryn Best: Design Management: Managing Design Strategy, Process and Implementation, Lausanne: AVA, 2006 Henriette Weber: Hvorfor alle virksomheder skal være rockbands

58

K Materialelære 2 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 5. semester

Fagansvarlige

Tina Klemmensen, Ken Denning

Fagnummer og titel

88821 – Kommunikationsdesign Materialelære 2

Engelsk fagtitel

Communication Material Science 1

ECTS

2 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

Endnu ikke forelagt studienævnet

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1 - 4 Kommunikationsdesign Materialelære 1

Fagelementer

Materialelære 2

Evaluering

Ved semester afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor projektets proces og resultat lægges frem. Intern censur, karakter bedømmes Bestået / Ikke Bestået Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk

59

Page 2/2

Materialelære 2

Kommunikationsdesigneren skal kunne formulere, analyse, reflektere og formidle designløsninger præcist, funktionelt, teknisk og æstetisk med kunstnerisk nerve og intuition. En designløsning kan være eller referere til noget sanseligt eller materielt, derfor er materialer og viden om materialer essentiel for en kommunikationsdesigner.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for materialevalgets betydning for kommunikation



at have forståelse for udvalgte materialer



at kunne analysere eksperimenter med form, materiale og udtryk



Introduktion til udvalgte materialer og deres anvendelse



Eksempler på designere som arbejder med materiale



Demonstration af udvalgte metoder



Anvisninger på produkter med forskellig materialeanvendelse



Eksperimenter med materialer og teknikker



Opbygning af et personligt materialekartotek

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

60

K Teknikker & Redskaber 5 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 5. semester

Fagansvarlige

Font Design - Poul Allan Bruun Rum & Interaktion - Barnabas Wetton Illustration - Inger Merete Skotting

Fagnummer og titel

88822 – Kommunikationsdesign Teknikker & Redskaber 5

Engelsk fagtitel

Communication Design Techniques & Tools 5

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

Endnu ikke forelagt studienævnet

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation Teknikker & Redskaber 1 og 2 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2

Fagelementer

Obligatorisk: Tegning Der vælges mellem A, B eller C A – Font Design B – Rum & Interaktion C - Illustration

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået.

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

61

Page 2/5

A – Font Design

Skriftdesign er en kernekompetence for en grafisk designer. Specialdesignede skriftsnit er et væsentligt designelement i en virksomhed eller institutions visuelle identitet.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for proportioner, rytme, harmoni og kontrast



at have indgående forståelse for bogstavets anatomi



at kunne klassificere skrifttyper



at have forståelse for skriftdesigns grammatik



at have forståelse for værktøjet betydning for skrifttegnets form



at have forståelse for detaljens betydning for helheden i en font



at kunne designe en skrift til en specifik anvendelse



at kunne reflektere over eget skriftdesign i et historisk lys



at kunne anvende det digitale program FontLab



Introduktion og øvelser med grundlæggende principper for skriftdesign



Introduktion og øvelser med redskaber til fremstilling af skriftdesign



Idégenerering - skitseteknik



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Earls David: Designing Typefaces, Rotovision side 12-23 + 96-107 + 146-157

Supplerende Litteratur

Cheng Karen: DESIGNING TYPE ISBN1-85669-445-3 Carter Sebastian: Twentieth century type designers, ISBN 0 86294 076 1 http://fontstruct.fontshop.com/ http://www.typetester.org/ http://www.e-a-t.org/index_flash_en.html

62

Page 3/5

B – Rum & Interaktion

I flere beslægtede fag (som arkitektur, museumsformidling, arkivudvikling) spiller rum i fysisk og immateriel forstand en større rolle. Interaktionsdesign beskæftiger sig med oplevelse og kommunikation i tid og rum. En forståelse for at kunne skabe kommunikation og handling i kraft af det 3-dimensionelle er en forudsætning for faget.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for interaktion



at have indgående forståelse for interaktions- og interfacedesign



at have indgående forståelse for at designe services med digitale medier



at kunne udvikle og designe interaktive løsninger



at kunne præsentere et færdigt produkt 2D og 3D



at kunne planlægge interaktion i rum



at kunne producere modeller, der beskriver rammene for interaktion i rum



at kunne formidle et overordnet koncept



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



konceptgenerering



Præsentation for hold og undervisere

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

63

Page 4/5

C - Illustration

Ordet illustration kommer af det latinske ord ”illustrere”, der betyder at belyse, at forklare.

Fagets kernekompetence er den visuelle formidling af de ekstra lag af betydninger, som gør at selv komplekse budskaber kommunikeres og forstås.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for faget illustration i en historisk og nutidigt kontekst



at kunne skabe en visuel fortælling indenfor give rammer og medier



at have indgående forståelse for en målgruppe



at kunne overskue komplekse visuelle og narrative sammenhænge



at kunne vælge relevante medier, redskaber og teknikker



at demonstrere et personligt formsprog



Introduktion til illustration i en nutidig og historisk kontekst.



Gennemgang af forskellige tegneredskaber og materialer.



Billedets dramaturgi, herunder kompositionens og farvens betydning for budskabet.



Øvelse i at kunne overskue visuelle sammenhænge og den narrative struktur



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Hansen Anne Mørch: Billedbøger og børns billeder, Høst & Søn side 87-112 + 164-176

Supplerende Litteratur

Christensen Nina: Den danske billedbog 1950-1999 Roskilde Universitets Forlag Fausing Bent: Synet som sans, Tiderne Skifter

64

Page 5/5

Tegning

Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Til eksamen forventes den studerende: 

at have rutine i at skitsere og tegne



at have et personligt visuelt sprog



Tegne- og skitseringsøvelser



Vælg at løse en af de efterfølgende opgaver

65

K Design Projekt 4 Fagbeskrivelse

Page 1/8

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 5. semester

Fagansvarlige

Servicedesign - Silje Kamille Friis, Barnabas Wetton GPS Navigation – Thomas Lagoni, Barnabas Wetton Diagram – Pia Petersen, Poul Allan Bruun Virksomhedssamarbejde – Inger Merete Skotting, Poul Allan Brun Studietur – Rikke Hansen Pre Press – Poul Allan Brun

Fagnummer og titel

88823 – Kommunikationsdesign Designprojekt 4

Engelsk fagtitel

Communication Design Project 4

ECTS

21 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

Endnu ikke forelagt studienævnet

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Design Projekt 1 Kommunikation Design Projekt 2 og 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1-3 Kommunikation Teknikker & Redskaber 1-4 Designteori & Metode 1-4

Fagelementer

Obligatorisk: Master Class A: Servicedesign, GPS Navigation B: Diagram, Virksomhedssamarbejde, Studietur, Pre Press

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Undervisningssprog

Master Class - Engelsk A + B - Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

66

Page 2/8

Master Class

Den studerende får lejlighed til at anvende og udvikle sine designfaglige færdigheder og kompetencer i et givent og koncentreret designprojekt i mødet med en designfaglig ekspert.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne analysere og bearbejde et researchmateriale



at kunne identificere og motivere en relevant designudfordring inden for en given ramme



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D



at kunne reflektere over et en designproces og mødet den ypperligste faglige kompetence inden et givent fagområde

Indhold

Undervisningsform



at kunne formidle en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Introduktion til internationale anerkendte designere



Research og identificering af relevant udfordring



Idégenerering og skitsering



Realisering af projekt



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

67

Page 3/8

A - Servicedesign

I Service Design er brugeren central i udviklingen af design. Brugeren kan ved hjælp af metodiske greb delagtiggøres i designprocessen. Designeren skal ikke blot have viden om, hvordan indsigter i brugeres ønsker og behov kan omsættes til design, men også formå at iværksætte de multidisciplinære samarbejdsprocesser.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette selvstændigt eller i en gruppe



at have viden om forskellige metoder i bruger dreven innovation



at kunne identificere en relevant designfaglig problemstilling og angive en målgruppe



at kunne udvikle et designkoncept



at kunne anvende faglige redskaber og teknikker i realiseringen af et designkoncept



at kunne formidle arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt



at kunne perspektivere et designprojekt nationalt og internationalt



at kunne anvende en projektbeskrivelse og skrive en faglig refleksion



Grundlæggende teoretisk indføring i brugerdreven innovation



Research og identificering af et relevant problem / målgruppe



Samarbejde med andre faggrupper



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører

Holdundervisning Gruppearbejde Projektarbejde med vejledning Studietur

Obligatorisk Litteratur

Gelting Anne Katrine G: Servicedesign forbedrer oplevelsen, DCDR; Mind Design #5, 2008. Download fra: http://www.dcdr.dk/dk/Menu/Aktuelt/Netmagasin/Oversigt+alle+numre

Supplerende Litteratur

Se artikler og beskrivelser af bruger dreven innovation og service design på: http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk Online artikel om service design hos British Design Council: http://www.design-council.org/en/About-Design/Design-Disciplines Et firma der leverer service design: http://www.livework.co.uk

68

Page 4/8

A – GBS Navigation

En voksende del af elektroniske infrastruktur berør navigation og andre informationsformer, der er stedsspecifikke. Det er nødvendig for kommende interaktionsdesigner at kunne orientere sig i det felt, der består af navigation og information retrieval* og være i stand til at formulere løsninger til industrielle producerbare devices. * (Et system der er i stand til at søge efter bestemte termer i en bestemt mængde information, og herefter præsentere det for brugeren)

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have grundlæggende forståelse for interaktion



at have forståelse for interaktions- og interfacedesign



at have forståelse for at designe services med digitale medier



at have forståelse for navigation i rum



at kunne formidle en overordnet koncept



Interaktionsbegreber



Interaktionskontekst



Konceptgenerering



Visuel og mundtlig præsentation



Projektbeskrivelse med faglig refleksion

Forelæsning Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

69

Page 5/8

B – Diagram

Visuel kommunikation udgør ofte et væsentligt element, når et budskab skal formidles med henblik på en holdnings-, adfærdsændring af en given målgruppe.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for den visuelle kommunikation i forhold til budskabet



at kunne researche på en given case og gøre visuelle notater



at kunne aflæse en virksomhed / institutions værdigrundlag og målgruppe



at have forståelse for afsender og modtager problematikken



at kunne identificere et problem



at kunne bearbejde et researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne skrive en projektbeskrivelse og skrive en faglig refleksion



at kunne perspektivere et designprojekt nationalt og internationalt



at kunne overholde en tidsplan



at kunne indgå et teamwork



Introduktion til virksomhed/ institution



Analyse af målgruppe - afsender / modtager problematikken



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Research og bearbejdning af researchmateriale



Identificering af kampagne til et relevant medie



Præsentation for hold og undervisere

Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Projektundervisning med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Professor Jørgen Poulsen: Journalistik, Roskilde Universitet Mediekultur 24 PDF

Supplerende Litteratur

70

Page 6/8

B – Virksomhedssamarbejde

Den studerende får lejlighed til at anvende og udvikle sine designfaglige færdigheder og kompetencer i et givent og koncentreret designprojekt i mødet med en ekstern interessent

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne analysere og bearbejde et givent researchmateriale



at kunne identificere og motivere en relevant designudfordring inden for en given ramme



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D



at kunne reflektere over en designproces



at kunne formidle en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Brief fra en ekstern interessent



Research og identificering af relevant udfordring



Idégenerering og skitsering



Realisering af projekt



Projektbeskrivelse med faglig refleksion



Mundtlig og visuel præsentation for ekstern interessent

Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

71

Page 7/8

B - Studietur

Som designer arbejder man ofte i en international kontekst. At rejse, se og opleve hvordan andre mennesker lever i deres hverdag, kommunikerer og bor er ofte en inspiration for en designer. Studieturen på 3 år har fokus på at give et internationalt perspektiv på design og fokus på at bruge en rejse til at indsamle et inspirationsmateriale.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om et udvalgt land og kulturs designfaglige forhold



at have grundlæggende forståelse for sit fags internationale kontekst



at kunne lave en visuel researche på en rejse



Overordnet research af fagets internationale kontekst i det pågældende land



Research på et aktuelt rejsemål



Planlægning og gennemførelse af studierejse



Indsamling af inspirationsmateriale efter en stillet opgave



Faglig refleksion

Studietur

72

Page 8/8

B – Pre Press

Fagelementet giver den studerende viden om forskellige metoder til, hvordan man klargør et designprojekt til produktion. (For produktionsmæssigt at mindske det visuelle tab i et endelig produkt)

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at kende forskellige produktionsteknikker inden for printproduktion at have viden om tekniske krav; papir, trykteknik, færdiggørelse mm. for at producere et design

Indhold

Undervisningsform



at have viden om økonomi (tilbudsgivning) på designprojekter



at kunne færdiggøre til produktion



at kunne vurdere under en produktion hensyn til miljømæssige hensyn i en produktion



Gennemgang af udvalgte produktionsteknikker



Eksempler på tilbudsgivning og økonomi



Udarbejdelse af et projekt til produktion



Projektbeskrivelse med faglig refleksion

Holdundervisning Forelæsning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Prepress: Designskolen Kolding

Supplerende Litteratur

Johanson Kaj, Lundberg Peter & Ryberg Robert: Grafisk Kogebog, Guide til Grafisk Produktion, Medit Publishing 2003 ISBN-13 978-87-91246-02-9 Kai Werner Schmidt: Grafisk Design – Markedsføring i praksis og håndværk for den lidt øvede ISBN 87-989956-1-8

73

K Design Projekt 5 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Kommunikation 6. semester

Fagansvarlige

Motion Graphic – Poul Allan Brun Oplevelsesdesign – Barnabas Wetton Portfolio – Rikke Hansen

Fagnummer og titel

88824 – Kommunikationsdesign Designprojekt 5

Engelsk fagtitel

Communication Design Project 5

ECTS

7 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010-2011

Faglige forudsætninger

Design Projekt 1 Kommunikation Design Projekt 2, 3 og 4 Generelle Teknikker & Redskaber 1-3 Kommunikation Teknikker & Redskaber 1-4 Designteori & Metode 1-4

Fagelementer

Motion Graphic Oplevelsesdesign Portfolio

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen.

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

74

Page 2/4

Motion Graphic

Den bevægelige grafik er i samspil med realfilm og lyd et effektfuldt virkemiddel. I TV, film og produktpræsentationer er Motion Graphic med til at fremme formidlingen. Motion Graphic kan i høj grad være et bidrag til det æstetiske udtryk og formidling af komplekse budskaber

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne researche og bearbejde et researchmateriale



at kunne anvende en projektbeskrivelse og skrive en faglig refleksion



at have forståelse for dramaturgi



at have forståelse for at generere idéer til et narrativt forløb



at kunne skabe en fortælling over tid



at kunne udvikle et designkoncept



at kunne kommunikere arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Research



Skitsering på papir og i materiale - storyboard



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Udvikling og realisering af et narrativt forløb



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Projektundervisning med individuel vejledning Forelæsning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Krasner John: MOTION GRAPHIC DESIGN: Applied history and Aesthetics, ISBN 978-0-240-80989-2 Amdi Amid, Cotta Mark & Lasseter John: The Art of PIXAR, Short Films ISBN 978-08118-6606-4

75

Page 3/4

Oplevelsesdesign

Design og formidling af og i større institutioner forudsætter, at designeren kan udvikle koncepter, som forholder sig bevidst og aktivt iscenesættende til institutioners målsætninger, værdier og selvforståelse. Dette kræver metoder til at arbejde med såvel ledelse og medarbejdergrupper som med institutionens kontaktflader med omverdenen.

I dette fag arbejdes der med, hvorledes man skaber koncepter i forhold for interaktionsdesign, visuel kommunikation, interaktive rum og udstillingsdesign til bestemte institutionstyper; kulturinstitutioner, museer, biblioteker, private organisationer m.fl.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne bearbejde et researchmateriale mod et selvopstillet mål



at kunne analysere en given problemstilling



at kunne generere idéer



at kunne skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D



at kunne realisere en idé



at kunne formidle et designprojekt



at kunne reflektere over et en designproces og et designprojekt



at kunne udvikle et designkoncept selvstændigt eller i en tværfaglig gruppe



at kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Introduktion til en given case



Analyse af en given case



Research



Bearbejdning af researchmateriale



Projektbeskrivelse



Idégenerering



Skitsering på papir, i materiale og i programmering



Realisering af projekt



Mundtlig og visuel præsentation

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning Projektarbejde i grupper med vejledning Forelæsning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Design Studies, kapitel 5 ISBN 13-978-1-56898-597-8

Supplerende Litteratur

Buxton Bill: Sketching User Experiences: Getting the Design Right and Right Design, Morgan Kaufmann Publisher 2007 Jørgensen Stine Hedegaard: Brugercentreret Design, Konsortiet for Brugercentreret Design: Bysted, Christian Bjørn, CPH Industriel Design, Kontrapunkt, ISBN 87-989546-0-1

76

Page 4/4

Portfolio

Portfolio forløbet giver den studerende viden om, hvilken betydning et portfolio har for en designer. Der gives redskaber til at kunne udvikle et individuelt portfolio målrettet praktikansøgning.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om en portfolios betydning for en designer



at kunne systematisere egne designprojekter således at det kan anvendes til et portfolio, målrettet at søge praktik.

Indhold

Undervisningsform



Præsentation af hvad et portfolio er og hvilken betydning det har for en designer



Eksempler på forskellige designfags portfolier



Udvikling af egen portfolio

Holdundervisning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

77

Bachelorprojekt Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 6. semester

Fagansvarlige

Silje Kamille Friis, Anne Katrine Gelting, Rikke Hansen, Mathilde Aggebo

Fagnummer og titel

99997 - Bachelorprojekt

Engelsk fagtitel

Bachelor Project

ECTS

20 ECTS Point Eksamensopgaven består af 2 delkarakterer: En skriftlig del = 4 ECTS Point + en praktisk del = 16 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Gennemført BA i Design til og med 5. Semester.

Fagelementer

Eksamensprojekt – skriftlig del Eksamensprojekt – engelsk resumé Eksamensprojekt – praktisk del

Evaluering Teoretisk Del

Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den teoretiske opgave vægter 20 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.

Praktisk Del

Mundtlig eksamen med ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den praktiske opgave vægter 80 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.

Formelle krav

Den skriftlige del af eksamensprojektet skal struktureres og disponeres efter akademisk standart. Opgaven skal indeholde 10 skrevne normalsider +/ - 10 %.

En normalside defineres som 2200 anslag; tegn og mellemrum, per side.

Det vil sige minimum 19.800 / maksimum 24.200 anslag.

Opgave skal derudover illustreres – illustrationerne tæller ikke med i normalsiderne. Indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller med.

Den skriftlige del af grunduddannelsens afsluttende eksamensprojekt skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside. Det engelske resumé tæller ikke med i normalsiderne.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk Opgaven kan afleveres på dansk eller engelsk.

78

Page 2/3

Eksamensprojekt – skriftlig del

Grunduddannelsens eksamensprojekt skal dokumentere, at den studerende ved at anvende designteori, metoder og færdigheder kan løse grundlæggende designfaglige problemstillinger på et professionelt niveau. I grunduddannelsens eksamensprojekt kan den studerende sætte hele sin designfaglighed i spil. Viden, grundlæggende designfaglige færdigheder og kompetencer opnået gennem grunduddannelsen anvendes i udarbejdelsen af et selvformuleret afgrænset designfagligt projekt.

Eksamensprojektet er den studerendes ramme for at demonstrere sit faglige potentiale i et designprojekt.

Læringsudbytte

Eksamensprojektets skriftlige del skal demonstrere at den studerende på et grundlæggende niveau: 

kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af et designprojekt



kan vurdere og vælge imellem fagets teorier og metoder



kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling



kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt



kan gøre grundlæggende metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave

Indhold



kan anvende og perspektivere en teori i forhold til praksis



kan reflektere over et designprojekts proces og metode



kan formidle og diskutere et designprojekt til/med fagfæller og ikke specialister

Identificering af teoretisk vinkel Research Analyse Disposition for den teoretiske del Kobling af teori og praksis Refleksion Engelsk resumé

Undervisningsform

Selvstændigt projektarbejde med individuel teoretisk vejledning

Obligatorisk Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Supplerende Litteratur

Akademisk Skrivecenter ved Københavns Universitet http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/ Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006. www.stopplagiat.nu

79

Page 3/3

Eksamensprojekt – praktisk del

Grunduddannelsens eksamensprojekt skal dokumentere, at den studerende ved at anvende designteori, metoder og færdigheder kan løse grundlæggende designfaglige problemstillinger på et professionelt niveau. I grunduddannelsens eksamensprojekt kan den studerende sætte hele sin designfaglighed i spil. Viden, grundlæggende designfaglige færdigheder og kompetencer opnået gennem grunduddannelsen anvendes i udarbejdelsen af et selvformuleret afgrænset designfagligt projekt.

Eksamensprojektet er den studerendes ramme for at demonstrere sit faglige potentiale i et designprojekt.

Læringsudbytte

Eksamensprojektets praktiske del skal demonstrere at den studerende på et grundlæggende niveau: 

kan identificere og motivere en designfaglig udfordring



kan sætte sig et fagligt mål



kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af et designprojekt



kan vurdere og vælge imellem fagets teknikker og metoder



kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder



kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt



kan planlægge og gennemfører designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau

Indhold



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en kontekst



kan reflektere over et designprojekts proces og metode



kan formidle og diskutere et designprojekt til/med fagfæller og ikke specialister

Identificering af relevant projekt Fagligt mål Research Analyse Projektbeskrivelse Designmetode Konceptudvikling Kobling af teori og praksis Realisering af designløsning Præsentation

Undervisningsform

Selvstændigt projektarbejde med individuel designvejledning

Obligatorisk Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

80

Bilag # 4 Bedømmelsesregler

Page 1/4

Lovgrundlag

Ifølge Bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003 om Designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterbekendtgørelse), anvendes følgende begreber og struktur ved bedømmelse af de studerende:

Bedømmelse

Bedømmelse anvendes som fællesbetegnelse for de pædagogiske aktiviteter, der afslutter et semesters uddannelse/undervisning. Ved bedømmelsen skal den studerende dokumentere sin viden og sine færdigheder.

Efter hvert semester bedømmes (semesterbedømmelse) den studerendes faglige indsats, niveau og studieaktivitet. Desuden skal bedømmelsen indeholde en faglig vejledning med konkrete fremadrettede råd til den studerendes indsats i det kommende semester.

Semesterbedømmelser afgives skriftligt.

1/3 af uddannelsens væsentligste områder skal bedømmes ved censur beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere lærere udpeget af Designskolen Kolding.

Bedømmelsesprocedure

En bedømmelse indledes med, at eksaminator klargør de formelle præmisser for bedømmelsen. Den studerende opfordres til at introducere sin fremlæggelsesmetode og fremlægger derefter sit projekt/sine projekter og begrunder sine projektovervejelser og – løsningsforslag.

Den/de udpegede undervisere og den/de beskikkede censor(-er) gennemfører på baggrund af den studerendes præstation en samtale med den studerende om projektet og de anførte begrundelser.

Efter bedømmelsen voterer lærer og censor. Voteringen er lukket. Ved uenighed har censor bedømmelsesretten. Bedømmelsens resultat annonceres for den studerende tillige med en kort mundtlig redegørelse for resultatet. Bedømmelsen er offentlig.

Bedømmelsesbevis kan afhentes på instituttets administration fra kl. 12 to dage efter bedømmelsens gennemførelse.

OBS: Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til bedømmelsen.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 2/4

ECTS-point

ECTS (European Credit Transfer System) – det europæiske system for meritoverførsel for uddannelser. ECTS-point er en kvantitativ enhed (en talmæssig pointangivelse) for en given arbejdsbelastning (studiebelastning). Et semester sættes til 30 ECTS-point, og hvert uddannelseselement fastsættes til et antal ECTS-point.

Karaktergivning

Der er fra skoleåret 2007-2008 indført en ny karakterskala med 7 numeriske karakterer, hvor ECTS-skalaen bestod af bogstavkarakterer. Den nye 7-trinsskala er direkte oversættelig med ECTS-skalaen og bruges absolut. Dvs. karakterer tildeles i forhold til en ”standard” studerendes niveau og ikke efter et holds aktuelle niveau.

7-trinsskalaen indeholder nedenstående 7 trin: 7-trinsskalaen

ECTS-skalaen

12

A

10

B

7

C

4

D

02

E

00

FX

-3

F

Definition Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler Gives for den jævne præstation, der demonstrer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af fagets mål Gives for den helt uacceptable præstation

Alle betydelige uddannelseselementer karakterbedømmes (herunder førsteårsbedømmelsen, bacheloruddannelsens eksamensprojekt og kandidatuddannelsens afgangsprojekt). Et betydeligt uddannelseselement kan maksimalt udgøre 30 ECTS-point.

Karakterbedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. Dog kan bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes ved bedømmelser, der i alt dækker op til 1/3 del af uddannelsens ECTSpoint.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 3/4

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen udstedes af Designskolen Kolding og indeholder de opnåede karakterer samt de enkelte beståede uddannelseselementer angivet i ECTS-point.

Diploma Supplement

Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til den studerendes uddannelsesbeviser.

Tillæggene giver supplerende oplysninger om uddannelsessted, om uddannelsens indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.

Studieaktivitet

En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen såfremt der tre gange er bedømt ikke-bestået ved samme bedømmelse eller den studerendes studieaktivitet bedømmes ikke-godkendt to semestre i træk eller tre semestre i alt.

Tidsfrist for 1. års pensum

1. studieårs bedømmelser skal være bestået inden udgangen af 2. studieår (4. semester).

Taler særlige forhold derfor, kan der dispenseres herfor.

Rebedømmelse

Rebedømmelse finder normalt sted ved det efterfølgende semesters bedømmelse.

Dispensation

Dispensation for optagelse på kandidatuddannelsen på trods af manglende beståede elementer fra bacheloruddannelsen skal søges i studienævnet – ansøgningen sker gennem studieadministrationen.

Særlige forhold

For studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller for studerende med andet modersmål end dansk kan studieadministrationen ved Designskolen Kolding være behjælpelig med råd og støtte til særlige foranstaltninger. Det forudsættes dog, at hjælpen ikke forringer bedømmelsesniveauet.

Tilmelding / Framelding

Designskolen tilmelder den studerende til de bedømmelser, der er fastlagt i studieplanen.

Den enkelte studerende kan framelde sig en bedømmelse ved skriftlig henvendelse til uddannelsessekretærerne.

Eksaminator / Censor

Bedømmelsen efter 3. semester foretages af en lærer udpeget af Designskolen Kolding og en censor beskikket af Kulturministeriet. Bacheloruddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Ved dette medvirker en lærer fra Designskolen Kolding og en af Kulturministeriet beskikket censor.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 4/4

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen bedømmes efter hvert semester med nedenstående tidsplan:

1. – 5. semester



20 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen



30 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen

6. semester

Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen bedømmes efter hvert semester iht. nedenstående tidsplan:

7. – 9. semester



20 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen



30 minutter til den studerendes fremlæggelse



15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



10 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen

10. semester

Studieadministrationen, LDA september 2010

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Bilag #5 Klager over bedømmelser

Page 1/2

Klager over bedømmelser behandles i henhold til Bekendtgørelsen nr. 617 af 27. juni 2003 om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding.

Klager kan vedrøre:  

bedømmelsesgrundlaget (den stillede opgave) godkendelsen af valget af eksamensprojekt (bacheloruddannelsen) eller afgangsprojekt (kandidatuddannelsen)



bedømmelsesforløbet



bedømmelsen

Klager skal begrundes skriftligt og være indgivet skolen senest to uger efter, at resultatet er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist.

Klagen forelægges de oprindelige bedømmere, der enten kan afvise klagen eller foretage en ny bedømmelse. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige. Ved uenighed foretages en ny bedømmelse.

Senest to uger efter at en klage er indgivet, skal bedømmerne have færdigbehandlet den og meddelt Designskolen Kolding afgørelsen.

Hvis der på baggrund af en klage foretages en ny bedømmelse, skal der gennemføres nye bedømmelser for alle de studerende, hvis bedømmelserne lider af samme mangel. Designskolen Kolding kan evt. udpege nye bedømmere til rebedømmelsen.

En klage kan ikke resultere i en dårligere bedømmelse end den oprindelige.

Anke

Bedømmernes afgørelse om afvisning eller rebedømmelse kan indbringes for et ankenævn.

Anken skal være begrundet skriftligt og indgives til Designskolen Kolding senest to uger efter, at klageren er blevet meddelt bedømmernes afgørelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist.

Ankenævn nedsættes efter behov og hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Nævnet består af to censorer beskikket af Kulturministeriet, hvoraf den ene udpeges som formand, samt en underviser og en studerende fra den pågældende studieenhed. Disse udpeges af Designskolen Kolding.

Hvis der ikke opnås enighed i ankenævnet, foretages en afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Bilag 5 – Klager over bedømmelser

Page 2/2

Ankenævnet kan afvise anken eller beslutte, at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere. Ved ny bedømmelse udpeger ankenævnet de nye bedømmere, hvoraf mindst en skal være beskikket af Kulturministeriet.

Hvis ankenævnet beslutter, at der skal foretages en ny bedømmelse, har dette virkning for alle studerende, der har fået bedømt samme opgave med samme mangel.

Ankenævnets afgørelse skal meddeles Designskolen Kolding senest to måneder efter ankens indgivelse.

En anke kan ikke medføre en dårligere bedømmelse en den oprindelige. Studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling.

Klage over bedømmelse af

En klage over bedømmelse af studieaktivitet skal begrundes skriftligt og indgives til Design-

studieaktivitet

skolen Kolding senest to uger efter, at aktivitetserklæringen er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist.

Klagen forelægges den relevante studieenhed, hvis undervisere kan ændre aktivitetserklæringen eller afvise klagen. Klagen skal være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Designskolen Kolding senest to uger efter indgivelsen. Afgørelsen meddeles klageren hurtigst muligt.

Ved uenighed blandt underviserne træffes afgørelsen af et internt klagenævn, der består af rektor eller en stedfortræder, institutlederen for den pågældende studieenhed samt en studenterrepræsentant inden for studieenheden.

Hvis der ikke kan opnår enighed i klagenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Klagenævnets afgørelse er endelig.

Klager over Designskolen Koldings

Ved retlige spørgsmål vedrørende studerendes forhold kan Designskolen Koldings afgørel-

afgørelser

ser indbringes for Kulturministeriet. Klagen skal indgives til Designskolen Kolding, der afgiver en udtalelse. Klageren skal herefter have mindst en uge til at kommentere på udtalelsen.

Både udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer sendes til Kulturministeriet.

Bilag 5 – Klager over bedømmelser