/Studieordning_Mode___Teksti by Designskolen Kolding

Studieordning Mode & Tekstil Bacheloruddannelse

Udbydes af Designskolen Kolding 2010-2011

Indholdsfortegnelse

Page 1/15

1. Bacheloruddannelsens mål og indhold 1.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål 1.2 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen som designer 1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte 1.4 Erhvervsrelevante kompetencer

2. Adgangskrav 3. Tilrettelæggelse og opbygning 3.1 Progression 3.2 Undervisningsformer 3.3 Litteraturlister til undervisningen 3.4 Forløbsmodel 3.5 Eksamensmodel 3.6 Fagbeskrivelser

4. Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet 4.2. Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke bestået 4.2.3 Undervisningsdeltagelse 4.2.4 Semesterbedømmelse 4.2.5 Skriftlige prøver 4.2.6 Eksamenssprog 4.2.7 Eksamenstilmelding 4.2.8 Eksamensframelding 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet 4.3 Bedømmelsesforsøg 4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse 4.4 Særlige prøvevilkår 4.5 Pensumopgivelser

5. Overflytning af studieretning 6. Ophavsret 7. Dispensation 8. Merit 8.1 Ansøgning om merit

Page 2/15

Orlov 9.1 Ansøgning om orlov

9. Praktik 10. Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler 11.2 Videnskabelig redelighed 11.3 Behandling af overtrædelser 11.4 Sanktioner 11.4.1 Bortvisning fra eksamen 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding 11.5 Procedure

12. Klager 12.1 Klager over bedømmelser 12.2 Klager over Designskolens afgørelser

13. Ikrafttrædelse og overgangsordning Bilag: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Klager

Page 3/15

Bacheloruddannelsens mål og indhold 1.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål

”Formålet med designuddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer, herunder kunsthåndværker. Designuddannelsen udvikler på et kunstnerisk grundlag den studerendes evne for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver.” Bekendtgørelsen § 1, stk. 1 og 2

Page 4/15

1.2 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen som designer inden for mode og tekstil Bacheloruddannelsen som mode- og tekstildesigner hører under Institut for Produktdesign. Uddannelsen er et treårigt, afrundet fuldtidsstudium, svarende til 180 ECTS eller tre årsværk. Efter tre års studier opnår den studerende en erhvervskompetence som designer på bachelorniveau og en faglig kompetence, der bl.a. giver ret til at søge ind på Designskolen Koldings toårige kandidatuddannelse samt kandidatuddannelsen i Designledelse (SDU). Uddannelsen giver den studerende designfaglige indsigter, færdigheder og kompetencer i et kunstnerisk, forskningsbaseret og eksperimenterende miljø, som gør det muligt at arbejde med designfaget i både faglige og tværfaglige, nationale og internationale sammenhænge.

1.3 Kvalifikationer og mål for læringsudbytte ”Grunduddannelsen skal give den studerende grundlæggende kundskaber og indsigt i designfaglig teori og metode og opøve den studerendes færdigheder i at omsætte givne forudsætninger og krav – æstetiske, funktionelle, produktionstekniske og økonomiske – til innovative designløsninger.” (Bek. § 11 stk. 2) Ifølge ”Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)” skal den studerende inden for områderne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer efter endt bacheloruddannelse: Viden og forståelse  have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet  kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori Færdigheder  kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer fra fagområdet samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet  kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller  kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer  kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge  selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang  kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Rammebeskrivelsen udmønter sig i konkrete mål for læringsudbytte. Målene for læringsudbytte på mode- og tekstildesign fremgår af bilag 1.

Page 5/15

1.4 Erhvervsrelevante kompetencer En afsluttet bacheloruddannelse giver mulighed for beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor. Typiske job for en designfaglig kompetenceprofil alt afhængig af den særligt faglige profil kan være:     

Tekstildesigner Modedesigner Accessories designer Procesfacilitator Socialdesigner

          

Museumsformidler Underviser Kulturmedarbejder Projektleder/projektmedarbejder Event-koordinator/oplevelsesdesigner Kommunikationsmedarbejder Indkøber Magasinmedarbejder Udstillingsdesigner Kurator Konsulent

2.0 Adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen og består skolens optagelsesprøve. Optagelsesprøven har til formål at anskueliggøre ansøgerens talent og udviklingspotentiale som designer. Ansøgers motivation og studieegnethed indgår også i bedømmelsen. Designskolen Kolding kan lade ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, deltage i optagelsesprøven, hvis ansøger ved en konkret vurdering viser sig at besidde særligt talent og potentiale. For at komme i betragtning til en studieplads er der ud over adgangskravene yderligere en række adgangskrav og optagelsesregler, som fremgår af bilag 2.

Page 6/15

3.0 Tilrettelæggelse og opbygning Uddannelsen er tilrettelagt så både faglig sammenhæng og progression sikres gennem de tre studieår. Uddannelsen omfatter:   

redskabsdiscipliner og materialeforståelse metodiske og teoretiske discipliner projektorienterede discipliner

Uddannelsens faglige indhold deler sig i henholdsvis fagspecifikke og tværgående discipliner. Fagspecifikke discipliner fokuserer på indføring i områder, som konstituerer den pågældende studieretning som fag, mens tværgående discipliner retter sig mod alle designfagets retninger.

3.1 Progression Den faglige og teoretiske progression understøttes ved, at den studerende til hver semesterbedømmelse får en individuel, fremadrettet faglig og pædagogisk vejledning. Fordelingen mellem tværgående og fagspecifikke discipliner gennem de tre studieår sikrer ligeledes progression i uddannelsen. 3.2 Undervisningsformer Undervisningen tager mange former og omfatter bl.a.:       

holdundervisning projektarbejde med individuel vejledning gruppearbejde med vejledning studietur/ekskursion selvstudie eksamensopgaver præsentation med kritik

Der afholdes endvidere seminarer og individuelle forsøgs- og udviklingsstudier. 3.3 Litteraturlister til undervisningen Litteraturlister udarbejdes primært af institutleder og studiekoordinatorer. Listerne godkendes af uddannelsesleder, inden undervisningen begynder. Med til litteraturlister hører fagbeskrivelserne.

3.4 Forløbsmodel se førstkommende side 3.5 Eksamensmodel se nr. 2 kommende side 3.6 Fagbeskrivelser Fagbeskrivelserne med tilhørende mål for læringsudbytte forefindes på bilag 3.

Mode & Tekstildesign – forløbsmodel for bacheloruddannelse 2010/2011 Undervisningsfag Titel

Undervisningens placering i semester (uger) Ansvar

Nummer

1.sem

Generelle Teknikker & Redskaber 1

FAK

55509

Designteori & Metode 1 og 2

FAK

55502

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 1

PRO

77700

Generelle Teknikker & Redskaber 2

FAK

55501

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 2

PRO

Design Projekt 1

2.sem

3.sem

4.sem

Eksamen

5.sem

6.sem

ECTS

semester 1

77716

FAK

55508

Mode & Tekstil Materialelære 1

PRO

77717

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 3

PRO

77721

Mode & Tekstil Design Projekt 2

PRO

77722

Generelle Teknikker & Redskaber 3

FAK

55510

Mode & Tekstil Materialelære 2

PRO

77720

Designteori & Metode 3

FAK

55504

Designteori & Metode 4

FAK

55505

Mode & Tekstil Design Projekt 3

PRO

77723

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 4

PRO

77708

Mode & Tekstil Design Projekt 4

PRO

77724

Designteori & Metode 5 og 6

FAK

55506

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 5

PRO

77718

Mode & Tekstil Design Projekt 5

PRO

77719

Bachelorprojekt

FAK

99991

X = spredte forelæsninger / Workshops placeret i semesteret

Mode & Tekstildesign – eksamensoversigt for bacheloruddannelsen 2010/2011 Titel

Nummer

Prøveform

Censur

Semesterprøvens varighed

Vurdering

ECTS

7-trinsskala

Præsentation og spørgsmål

Generelle Teknikker & Redskaber 1

55509

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

Designteori & Metode 1 og 2

55502

Skriftlig Opgave

Ekstern

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 1

77700

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Generelle Teknikker & Redskaber 2

55501

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 2

77716

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Design Projekt 1

55508

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Mode & Tekstil Materialelære 1

77717

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

BE/IB

Designteori & Metode 3

55504

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

BE/IB

Designteori & Metode 4

55505

Skriftlig Opgave

Ekstern

7-trinsskala

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 3

77721

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min

BE/IB

Mode & Tekstil Design Projekt 2

77722

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Generelle Teknikker & Redskaber 3

55510

Mundtlig

Ekstern

20 + 10 min.

BE/IB

Mode & Tekstil Materialelære 2

77720

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

BE/IB

Mode & Tekstil Design Projekt 3

77723

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 4

77708

Mundtlig

Intern

20 + 10 min.

7-trinsskala

Mode & Tekstil Design Projekt 4

77724

Mundtlig

Intern

20 + 10 min..

7-trinsskala

Designteori & Metode 5 og 6

55506

Mundtlig

Ekstern

30 + 10 min.

BE/IB

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 5

77718

Mundtlig

Ekstern

30 + 10 min.

7-trinsskala

Mode & Tekstil Design Projekt 5

77719

Mundtlig

Ekstern

30 + 10 min.

7-trinsskala

Bachelorprojekt

99991

Mundtlig + Skriftlig Opgave

Ekstern

30 + 10 min

7-trinsskala

16+4

Mode & Tekstildesign – indholdsoversigt for bacheloruddannelsen 2010/2011 Titel

Nummer

Kurser

Semester

ECTS

1+2

Generelle Teknikker & Redskaber 1

55509

Komposition, Rumlig Skitsering og Modeltegning, Lys - Farve og Perceptionsteori, Tegning

Designteori & Metode 1 og 2

55502

Designhistorie, Analyse, Designmetode

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 1

77700

Tegneværksted, Ornamentik & Form

Generelle Teknikker & Redskaber 2

55501

Formudvikling, Tegning

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 2

77716

Obligatorisk: Drapering – mode og tekstil A: Strik, Væv, Tryk B: Drapering Mode, Mønsterudvikling og Syteknik

Design Projekt 1

55508

Studietur & Projekt

Mode & Tekstil Materialelære 1

77717

Produkt Materialelære, Tekstile Materialer

Designteori & Metode 3

55504

Personlig Designkompetence, Designmetode / Research / Projekt

3+4

Designteori & Metode 4

55505

Videnskabsteori, Æstetik

3+4

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 3

77721

Obligatorisk: Indfarvning A: Digitale Redskaber, Digital Strik, Digital Væv, Analog og Digitaltryk B: Drapering Mode, Mønsterudvikling og Syteknik

Mode & Tekstil Design Projekt 2

77722

Konceptudvikling

Generelle Teknikker & Redskaber 3

55510

Lys, Farve, Komposition, Tegning

Mode & Tekstil Materialelære 2

77720

Materialelære og Bæredygtighed

Mode & Tekstil Design Projekt 3

77723

Trend, Kollektionsopbygning, Produktion, Tegning

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 4

77708

Specialteknikker & Eksperimenter, Tegning

Mode & Tekstil Design Projekt 4

77724

Folklore, Studietur, Virksomhedssamarbejde

Designteori & Metode 5 og 6

55506

Designmetode, Personlig Designkompetence, Design som Kommunikation

5+6

Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 5

77718

Mode & Tekstil Design Projekt 5

77719

Bachelorprojekt

99991

16+4

A: Tilskæring og Syteknik B: Tekstilkollektion A: Tekstilkollektion B: Modekollektion Eksamensprojekt skriftlig del, Eksamensprojekt resumé, Eksamensprojekt praktisk del

Page 7/15

4.0 Særlige definitioner og bestemmelser for faget 4.1 ECTS-systemet ECTS (European Credit Transfer System) er det europæiske meritoverførselssystem. ECTS-point er en talmæssig værdi, der tildeles en disciplin for at angive den studerendes påkrævede arbejdsindsats. Det kan fx være forberedelse, undervisningsdeltagelse, skriftlige opgaver mv. Et studieår opdeles i alt i 60 ECTS-point, hvilket svarer til arbejdsbelastningen for en fuldtidsstuderende i et studieår eller i to semestre. 4.2 Bedømmelse 4.2.1 Ekstern og intern censur Prøver kan bedømmes ved enten ekstern eller intern censur. Ved ekstern censur bedømmes prøven af eksaminator(er) og af en eller flere eksterne censorer. Ved prøve med intern censur varetager underviseren/eksaminator og en eller flere interne censorer bedømmelsen. Angivelsen ”ingen censur” betyder, at det alene er underviseren, der bedømmer prøven. 1/3 af uddannelsens væsentligste områder bedømmes ved ekstern censur med censorer beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere undervisere/eksaminatorer udpeget af Designskolen Kolding. (Se bilag 4 for Bedømmelsesregler) 4.2.2 7-trins-skalaen og bestået/ikke-bestået Når en prøve bedømmes, kan der enten gives karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. Såfremt bedømmelsen ”bestået” eller karakteren 02 eller derover opnås, er prøven bestået. Beståede prøver kan ikke tages om. Bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået” kan maximalt anvendes ved prøver, der i alt dækker op til 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Undtaget herfra er meritoverførte prøver, der udelukkende bedømmes ”bestået”. Alle prøver bedømmes absolut og ikke-relativt. Målet for uddannelsen og den enkelte disciplin udgør grundlaget for den faglige bedømmelse. 4.2.3 Undervisningsdeltagelse Prøver, hvor eksamensformen er undervisningsdeltagelse, betinges af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Underviseren fastsætter og definerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder om evt. opgaver skal udarbejdes i disciplinen. Med tilfredsstillende menes, at den studerendes indsats i undervisningen bedømmes bestået, og at den studerende har deltaget i mindst 75 % af undervisningen. 4.2.4 Semesterbedømmelse Semesterbedømmelsen efter hvert semester er central for bacheloruddannelsen. Ved bedømmelsen fremviser den studerende semestrets arbejder og opgaver, som efterfølges af faglig kritik og vejledning i et fremadrettet perspektiv. Ved gruppearbejder bedømmes den studerendes arbejde individuelt, både mundtligt og skriftligt. Den studerendes ansvarsområde i gruppearbejdet skal desuden angives.

Page 8/15

Har den studerende ikke-beståede opgaver eller projekter fra tidligere semestre, bedømmes de til den næstkommende semesterbedømmelse. I så fald tillægges ekstra tid til den studerendes fremlæggelse. Det er op til institutlederen at afgøre, hvor meget ekstra tid der skal tillægges den ordinære bedømmelsestid. Bedømmelsen ledsages af en skriftlig semesterudtalelse, jf. § 18 stk. 2 i bekendtgørelsen for designskolerne. Hvis der er ikke-beståede fagelementer ved bedømmelsen, skal der indgås en aftale om, hvordan de pågældende fagelementer indhentes. Endvidere bedømmes den studerendes studieaktivitet enten ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” ved semesterbedømmelsen. Semesterbedømmelsen gennemføres efter følgende tidsplan: 1.– 5. semester Varighed inkl. votering 50 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 20 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelse 6. semester Varighed inkl. votering 60 minutter. Tiden fordeles omtrent på følgende måde: 30 minutter til den studerendes fremlæggelse 10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 15 minutter til votering 5 minutter til annoncering af bedømmelsen Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til semesterbedømmelsen. 4.2.5 Skriftlige prøver Skriftlige opgaver til ekstern censur skal afleveres til uddannelsessekretariatet i tre eksemplarer. Opgaver med ingen eller intern censur i to eksemplarer. Tekniske problemer i forbindelse med aflevering af en opgave kan ikke ændre en afleveringsfrist. Omfanget af de skriftlige opgaver fremgår af fagbeskrivelserne. Det er tilladt at skrive ti procent mere eller mindre end det fastsatte antal. 1 normalside svarer til 2200 anslag/tegn inkl. mellemrum. Noter, indholdsfortegnelse og litteraturliste er en del af opgavens omfang, men ikke illustrationer, forside eller medfølgende bilagsmateriale. Hvor mange anslag/normalsider opgavebesvarelsen andrager, skal oplyses på opgavens forside. Formidlings- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. 4.2.6 Eksamenssprog Prøver, skriftlige opgaver og semesterbedømmelser aflægges som hovedregel på dansk. Udvekslingsstuderende og studerende med et andet modersmål end dansk kan lade sig eksaminere på engelsk. Den studerende skal underrette uddannelsessekretariatet, såfremt bedømmelsen skal foregå på engelsk. Bachelorprojektets skriftlige del skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside.

Page 9/15

4.2.7. Eksamenstilmelding Som studerende er man automatisk tilmeldt alle prøver og bedømmelser, som knytter sig til det semester, man går på, samt til eventuelle prøver, man ikke har bestået på forrige semestre. 4.2.8 Eksamensframelding Afmelding fra en bedømmelse skal det ske mindst to uger før, bedømmelsen/afleveringsfristen finder sted. Ved senere afmelding bedømmes den pågældende prøve som ”ikke-bestået” og regnes for et brugt eksamensforsøg. Har den studerende frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til bedømmelsen/eksamen, kan studieaktiviteten for det pågældende semester ikke godkendes. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende fx sygdom eller en voldsom uforudset hændelse indtrådt umiddelbar før eller under eksamen, vil der være mulighed for dispensation, således at den studerende ikke forbruger et eksamensforsøg. I tilfælde af sygdom skal den studerende indsende en lægeerklæring. Den studerende betaler udgiften til lægeerklæringen. 4.2.9 Godkendelse af studieaktivitet Ved afslutningen af hvert semester bedømmes den studerendes studieaktivitet ”godkendt” eller ”ikke-godkendt” på baggrund af den arbejdsindsats, som den studerende har leveret gennem semestret. En forudsætning for, at studieaktiviteten kan godkendes, er, at den studerende ikke har frameldt sig fagelementer svarende til mere end 10 ECTS-point af semestrets fagelementer til eksamen/bedømmelsen. Ligeledes er det en forudsætning, at den studerende har deltaget i semesterevalueringen. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, såfremt studieaktiviteten bedømmes ”ikkegodkendt” to semestre i træk eller tre semestre i alt. Studerende, der er frameldt eksamen pga. sygdom, får ikke bedømt deres studieaktivitet, før til den næstfølgende semesterbedømmelse. Studerende, der er på udveksling eller lign., kan ansøge om udsættelse til bedømmelse af studieaktiviteten til den næstfølgende semesterbedømmelse.

4.3 Bedømmelsesforsøg En studerende kan højest tre gange lade sig bedømme til den samme prøve. Bedømmes der tre gange ”ikke-bestået” i samme disciplin, kan den studerende ikke fortsætte sin uddannelse. Hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, kan studienævnet dispensere herfor, så et fjerde eksamensforsøg er mulig. Studienævnet kan i helt særlige tilfælde tillade flere eksamensforsøg, fx hvis den studerende alene mangler at bestå én enkelt prøve for at have gennemført hele uddannelsen.

Page 10/15

Får en studerende ikke godkendt sin studieaktivitet i to på hinanden følgende semestre eller tre semestre i alt, kan uddannelsen ikke fortsættes. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold gør sig gældende. Ved 2. og 3. eksamensforsøg ved interne prøver kan den studerende forlange en af Kulturministeriet beskikket censor. 4.3.1 Rebedømmelse/sygebedømmelse Syge- og rebedømmelse finder normalt sted i forbindelse med det næstkommende semesters bedømmelser. Undtaget herfra er rebedømmelse af skriftlige opgaver. Rebedømmelse af skriftlige opgaver finder sted hvert semester, hhv. tirsdag efter efterårsferien og tirsdag efter vinterferien. Syge- og rebedømmelse kan have en anden prøve- og bedømmelsesform end den ordinære bedømmelse. Der kan søges dispensation i studieadministrationen, hvis der er tale om bedømmelse af afgangsprojektet.

4.4 Særlige prøvevilkår I forbindelse med prøver og bedømmelser tilbydes særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke sker en sænkning af det faglige niveau. Studievejledningen kan være behjælpelig med ansøgning til studienævnet samt med råd og ansøgning om støtte til særlige foranstaltninger (SPS – Special Pædagogisk Støtte). Eksamensbeviset indeholder ikke oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelse.

4.5 Pensumopgivelser Den studerende må ikke opgive det samme pensum til beståelse af flere discipliner. Bacheloreksamenen er ikke omfattet af denne regel. Såfremt der indgår selvvalgte opgivelser ved en prøve, skal den studerende inden for en af underviseren fastsat frist have underviserens godkendelse af opgivelserne.

5.0 Overflytning af studieretning Der kan ansøges om overflytning af studieretning. En overflytning fra en studieretning til en anden forudsætter, at der er plads på holdet på den pågældende årgang. Hvis en studerende ønsker overflytning, skal den studerende  

hente en ansøgningsblanket på intranettet kontakte sin nuværende institutleder

Page 11/15



aflevere arbejder samt en skriftlig ansøgning på den ønskede studieretnings institut, hvori formålet med overflytningen begrundes

Institutlederen på det ønskede institut vurderer den studerendes arbejder og ansøgning og indstiller herefter til studieadministrationen, om overflytningen anbefales. Overflytning af studieretning vil for den studerende ofte være forbundet med en ekstraordinær indsats, da der vil være behov for at følge ekstra fagelementer. Den eventuelle ekstraordinære arbejdsindsats aftales og koordineres med institutlederen.

6.0 Ophavsret Ifølge designuddannelsernes bekendtgørelse har Designskolen Kolding: ”med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2. Stk. 2 Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for Designskolen Kolding, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem skolen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang skolen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.” (Bek. § 32, stk. 1 og stk. 2) Den studerende kan ansøge sit instituts studieudvalg om at blive undtaget fra denne regel. Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på Danske Designeres hjemmeside: www.danishdesigners.com.

7.0 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Designskolen Kolding. Dispensationsansøgninger fra regler af faglig og principiel karakter afleveres i studieadministrationen mindst syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Øvrige dispensationsansøgninger behandles i studieadministrationen.

8.0 Merit Har en studerende tidligere gennemført en uddannelse, dele af en uddannelse eller et enkelt fag, som kan erstatte dele af uddannelsen på Designskolen Kolding, kan der ansøges studienævnet om merit. Bacheloruddannelsens afsluttende eksamensprojekt kan ikke meritoverføres.

Page 12/15

8.1 Ansøgning om merit Ansøgningsskemaer til ansøgning om merit kan hentes på intranettet. Den udfyldte ansøgning skal underskrives af institutlederen med dennes anbefaling af, om der bør tildeles merit. Udførlig dokumentation for det/de beståede fags indhold og niveau skal vedlægges ansøgningen. Ansøgningen afleveres i studieadministrationen senest syv dage før det studienævnsmøde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Afgørelser med afslag eller delvist afslag skal begrundes og ledsages af en klagevejledning. Det er muligt at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser, der ikke fuldt ud imødekommer ansøgeren.

9.0 Orlov Efter 1. studieår (60 beståede ECTS-point) kan Designskolen Kolding efter anmodning fra den studerende, bevilge orlov svarende til ét fuldt studieår. Afhængig af tidspunktet for orlov genoptages studierne ved semesterstart i september eller januar. Der kan kun bevilges orlov på 1. studieår, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. Studerende på orlov er stadig indskrevet på Designskolen Kolding og må derfor ikke optages på en anden uddannelse i orlovsperioden. Efter endt orlov har man som studerende ikke krav på at kunne vende tilbage til samme studieordning, som var gældende inden orlovsperioden. 9.1 Ansøgning om orlov Ansøgningsskemaer til ansøgning om orlov kan hentes på intranettet. Orlov bevilges af studieadministrationen.

10.0 Praktik Det er kun muligt at komme i praktik i en virksomhed eller institution på kandidatuddannelsens 1. år.

11.0 Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 11.1 Ordensregler Den studerende skal under sine studier på Designskolen Kolding optræde hensynsfuldt og ordentligt, således at hverken andre eller det omgivende samfund voldes gene eller skade. Den studerende må heller ikke volde skade på andres, det omgivende samfunds eller Designskolen Koldings effekter. Den studerende skal overholde de anvisninger og påbud, der fremgår af såvel interne regler som på skilte og opslag. Den studerende skal i øvrigt efterkomme de regler, der fastsættes af Designskolen Kolding.

Page 13/15

11.2 Videnskabelig redelighed Den studerende skal under studiet og eksaminerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksaminer og bedømmelser. Videnskabelig uredelighed finder sted, når der ved plagiering, fortielse, snyd, forfalskning eller på anden måde vildledes om den pågældende studerendes egen indsats eller resultater. Manglende kildeangivelse i skriftlige arbejder er fx at betragte som fortielser. Designskolen Kolding opfordrer desuden de studerende til at orientere sig på hjemmesiden: www.stopplagiat.nu. 11.3 Behandling af overtrædelser Sager om overtrædelse af ordensregler eller eksamensregler samt principperne for videnskabelig redelighed behandles af uddannelseslederen. Uddannelseslederen kan indberette sagen for rektor. I tilfælde af formodning om eksamenssnyd foretager uddannelseslederen en foreløbig undersøgelse af sagen og indberetter forholdet til rektor, hvis formodningen om snyd bestyrkes. Andre grove tilfælde af videnskabelig uredelighed indberettes ligeledes til rektor.

11.4 Sanktioner Skolen har følgende sanktionsmuligheder i sager om overtrædelser:   

tildeling af advarsel bortvisning fra eksamen bortvisning fra Designskolen Kolding for en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset periode

Uddannelsesleder og rektor kan afslutte en sag med tildeling af en mundtlig eller skriftlig advarsel. Uddannelsesleder og rektor kan i grove tilfælde indgive politianmeldelse. Indgives der politianmeldelse i en sag, skal rektor orienteres herom. Rektor kan bortvise den studerende. I sager, hvor uddannelseslederen finder, at den studerende skal bortvises, indstilles dette til rektor.

11.4.1 Bortvisning fra eksamen Bortvisning fra eksamen kan finde sted, hvis den studerende har snydt eller hjulpet en anden studerende med at snyde, eller hvis den studerende på anden måde har overtrådt eksamens- og bedømmelsesreglerne (jf. bilag 4) Bortvisning fra eksamen indebærer, at den studerende bruger et eksamensforsøg og ikke bedømmes i den pågældende disciplin eller får en allerede tildelt karakter i disciplinen annulleret 11.4.2 Bortvisning fra Designskolen Kolding Bortvisning fra Designskolen Kolding kan finde sted, hvor den studerende enten på grov eller gentagen vis overtræder skolens regler, og hvor rektor vurderer, at en bortvisning fra Designskolen

Page 14/15

Kolding er en nødvendig sanktion for at sikre skolens uforstyrrede funktion eller for at sikre tilliden til eksaminerne. 11.5 Procedure Uddannelseslederen har ansvaret for, at bestemmelserne i forvaltningsloven efterkommes, herunder at den studerende får lejlighed til at udtale sig i sagen, før der træffes afgørelse. Uddannelseslederen kan indkalde den studerende til et møde til belysning af sagen. Den studerende har lov til at tage en bisidder med. En underordnet leders afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan, i sager om retslige forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen sendes til Designskolen Kolding, som afgiver en skriftlig udtalelse, der sendes til klageren. Klageren kan kommentere udtalelsen inden for syv dage. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

12.0 Klager 12.1 Klager over bedømmelser Klager over bedømmelser, herunder studieaktivitetserklæring, skal stiles til uddannelseslederen. Klager skal begrundes skriftligt og være Designskolen Kolding i hænde senest to uger efter bedømmelsen har fundet sted. Hvis der foreligger særlige forhold, kan Designskolen Kolding dispensere fra denne tidsfrist. Behandling af klager er beskrevet på bilag 5. En klage kan aldrig resultere i en lavere bedømmelse end den først givne.

12.2 Klager over Designskolen Koldings afgørelser Klager over afgørelser foretaget af Designskolen Kolding kan ankes. Klageren indgiver anken til skolen senest to uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet. Skolen kan dispensere fra denne frist, hvis særlige forhold taler herfor. Procedure for ankesager er beskrevet på bilag 5.

Page 15/15

13.0 Ikrafttrædelse og overgangsordning Studieordningen udarbejdes med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding fra Kulturministeriet, bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003. Imidlertid afventes en ny bekendtgørelse om bacheloruddannelse i design fra Kulturministeriet. Studieordningen er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 19. november 2009. En justeret studieordning er godkendt af Designskolen Koldings studienævn den 30. september 2010. Studieordningen er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 20. november 2009. En justeret studieordning er godkendt af uddannelseslederen for Fakultetet for Uddannelse og Forskning den 30. september 2010. Studieordningen gælder for alle nuværende studerende på Designskolen Kolding.

BILAG: Bilag #1: Mål for læringsudbytte Bilag #2: Adgangskrav og optagelsesregler Bilag #3: Fagbeskrivelser Bilag #4: Bedømmelsesregler Bilag #5: Behandling af klager og ankesager

Læringsudbytte Mode & Tekstil - Bacheloruddannelse

Page 1/4

I nedenstående tabel er Designskolen Kolding mål for læringsudbytte for Mode- & Tekstildesign på bachelorniveau sat i forhold til gældende rammebeskrivelse for bachelorgraden fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark. Viden og forståelse Vidensfeltet

”Skal have kunstnerisk udviklingsbaseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet” 

har viden om såvel international som national designhistorie



har grundlæggende viden om produktdesigns historiske kontekst



her viden om erkendelses- og vidensformer og disses influens på designerens arbejde



har viden om designantropologi



har teoretisk og praktisk viden om brugerdreven innovation



har viden om perception



har viden om produktdesigns materialeområder



har overordnet kendskab til plast materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber



har viden om forskellige teorier om bæredygtighed



har viden om udvalgte industrielle produktionsmetoder inden for produktdesign

Forståelses- og re-

”Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig

fleksionsniveauet

teori” 

har forståelse for fagspecifik national og international designhistorie



har forståelse for omverdenens indflydelse på designfagets praksis



har forståelse for forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design



kan reflektere fagligt over studierejser og ekskursioner



har forståelse for forskellige æstetikopfattelser



har erfaring med at læse designteori



kan anvende og perspektivere teori i forhold til praksis



har forståelse for brugerorienteret design



kan reflektere fagligt over designproces, anvendt teori og resultat



kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave og et designprojekt



har forståelse for farvesystemer



har forståelse for kompositionsprincipper



har forståelse for tegneteknikker



har formforståelse



har forståelse for fænomenet lyspåvirkning af farve, materiale, flade og form



har forståelse for forskellige farvestoffers egenskaber



har erfaring med at researche på viden om materialer og produkter



kan analysere et materiales historie, kontekst og karakteristika



har indgående forståelse for tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber

Bilag 1 - Læringsudbytte Mode & Tekstil Bacheloruddannelse

Page 2/4

Forståelses- og reflek-



forstår materialets og produktionsformens indflydelse på et designprodukt

sionsniveauet - fortsat



kan analysere tekstil i forhold til fremstilling, materiale og anvendelse



kan identificere grundbindinger i væv og strik



har forståelse for karakteristika ved analogt og digitalt vævede, strikkede og trykte tekstiler



har forståelse for industrielle produktionsmetoder indenfor mode- og tekstilindustrien



kan aflæse en virksomheds / institutions værdigrundlag, målgruppe og produktionsfaciliteter



har forståelse for trend som styreredskab for mode- og tekstilbranchen



har forståelse for den internationale mode- og tekstilbranche



kan skrive en faglig refleksion



kan identificere og motivere en relevant mode- eller tekstilfaglig problemstilling inden for beklædning eller interiør og angive en målgruppe



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en national og international kontekst

Færdigheder Typen af færdigheder

”Skal kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet” 

kan anvende og analysere komposition



kan tegne og skitsere rum



kan udvikle form



kan opbygge og analysere en farveskala



kan anvende farve og farvebegreber fagspecifikt



kan anvende et personligt farvesprog



kan anvende ornamentik på flade og form



har rutine i at skitsere og tegne



kan skitsere, analysere og udvælge idéer i 2D eller 3D



kan skitsere og illustrere mode- og tekstildesign



kan anvende designfagets researchmetoder



kan arbejde med en ”persona”



kan researche på en kulturs designfaglige forhold



kan indsamle og bearbejde et inspirationsmateriale



kan skrive og anvende en problemorienteret projektbeskrivelse



kan generere idéer



kan anvende sin viden om tekstile materialers bestanddele, frembringelse og forarbejdning



kan foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale



kan arbejde med fri form direkte på et objekt



kan oversætte sproglige begreber til form



kan eksperimentere med form, materiale og udtryk

Bilag 1 - Læringsudbytte Mode & Tekstil Bacheloruddannelse

Page 3/4

Typen af færdigheder -



kan drapere form på gine eller anden 3D form

fortsat



kan overføre en draperet form til 2D papirmønstre digitalt eller analogt



har udvidede teoretiske og praktiske færdigheder i konstruktion, tilskæring, tilretning, syteknik og finish

 

kan anvende konstruktion, tilskæring og syteknik til udvikling af design kan på grundlæggende niveau væve, strikke og trykke analogt og digitalt med forskellige tekstile kvaliteter



har forståelse for at strikke i form



kan anvende analoge og digitale tekstile teknikker som redskab til udvikling af design



kan eksemplificere et designkoncept med modeller af høj æstetisk kvalitet



kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt



kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling



kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder

Vurdering og beslut-

”Skal kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt

ning

begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller” 

kan analysere et designobjekt



kan analysere fremstillingen af et produkt



kan vurdere æstetiske og kunstneriske kvaliteter i design



kan vurdere et materiales æstetiske og funktionelle muligheder



kan vurdere betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning

Formidling



kan på grundlæggende niveau vurdere miljøpåvirkningen ved produktfremstilling



kan identificere et problem og anvise bæredygtige, designfaglige løsningsmuligheder



kan realisere en idé



kan vurdere den betydning væv, strik og tryk har for mode- og tekstildesign



kan reflektere over et designprojekts proces og metode



kan vurdere, vælge imellem og integrere fagets teorier, teknikker og metoder

”Skal kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister” 

har et personligt visuelt sprog



kan argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter



behersker sproglige designbegreber inden for form og formgivning af mode- eller tekstildesign



kan anvende skitsering som kommunikation i en designproces



kan udarbejde et designkoncept der formidler idé / koncept

Bilag 1 - Læringsudbytte Mode & Tekstil Bacheloruddannelse

Page 4/4 

kan formidle et designkoncept til produktion



kan formidle et designprojekt visuelt og verbalt til fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer Handlingsrummet

”Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge ”

Samarbejde og



kan arbejde med fremtidsscenarier



kan bedrive en kreativ designproces



kan gennemføre en designproces inden for en tidsramme



kan udvikle et teoretisk funderet designkoncept med udgangspunkt i en fastlagt funktion



kan planlægge og gennemføre designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau



kan anvende begrebet mode / tekstil kollektion



kan skabe samspil mellem materialer, metoder, teknikker og form



kan klargøre en kollektion til produktion



kan identificere potentielle aftagere til et trendoplæg eller et designkoncept



kan relatere et designprojekt til en specifik virksomhed



kan organisere og gennemføre deltagelse i en fagmesse



kan placere et koncept / en kollektion af høj æstetisk kvalitet i en international kontekst

”Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang”

ansvar

Læring



har forståelse for egne sociale kompetencer



har forståelse for gruppedynamik



kan samarbejde med andre faggrupper



kan sætte sin faglighed i spil med andres i forhold til et fælles mål



kan sætte sine kompetencer i relation til omverdenen



forstår rollefordelingen mellem konstruktør og designer i modeindustrien



kan diskutere et komplekst designprojekt med fagfæller og ikke-specialister

”Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer” 

har forståelse for egne kreative kompetencer og ambitioner



kan arbejde selvstændigt og udfordre sig selv



kan sætte sig et fagligt mål



kan opbygge og anvende en projektbeskrivelse



kan lave og overholde en tidsplan



kan reflektere over egen proces

Bilag 1 - Læringsudbytte Mode & Tekstil Bacheloruddannelse

Bilag #2 Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 1/4

Optagelsestrin

Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen på Designskolen Kolding består af flere trin. For at komme i betragtning til en studieplads skal ansøgerne opfylde følgende adgangskrav: 

Have en adgangsgivende eksamen eller have dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen

Kriterier



Bestå hjemmeopgaven og indsende en portfolio



Bestå adgangsprøven med et tilstrækkeligt resultat

I både hjemmeopgaven og adgangsprøven vurderes og bedømmes ansøgerens: 

talent og udviklingspotentiale



evne til at undersøge og registrere



evne til at frembringe og udvikle idéer



evne til at behandle og udvikle form, funktion, materiale eller medie



evne til at formidle og kommunikere



motivation



studieegnethed

Ansøgere med en adgangsgivende eksamen skal søge om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Ansøgningsfristen er 15. marts det år, der søges om optagelse.

Ad A) Adgangsgivende eksamen

Følgende eksaminer er adgangsgivende:

eller dispensation fra adgangsgivende eksamen



Studentereksamen



Højere forberedelseseksamen (hf)



Højere handelseksamen (hhx)



Højere teknisk eksamen (htx)



Særligt forløb for fremmedsprogede (GIF)



Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International (OIB).



Udenlandsk eksamen som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande eller EØSlande.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 2/4

Der er ikke krav til kvotienten på den adgangsgivende eksamen – den skal blot være bestået. Såfremt ansøgeren har eksaminer fra lande uden for EU og EØS, skal Designskolen Kolding vurdere, om de pågældende eksaminer kan ligestilles med en adgangsgivende eksamen. Du kan læse mere om anerkendelse af udenlandske eksaminer på www.iu.dk. Ansøgere uden adgangsgivende eksamen kan søge om dispensation.

Dispensation fra kravet om

En dispensationsansøgning skal indeholde:

adgangsgivende eksamen



Dokumentation af egen produktion og/eller studier af særlig kvalitet. Dokumentationen kan være i form af originale designprojekter eller fotos af disse.



En besvarelse af en opgave der belyser ansøgerens teoretiske potentiale.

Nærmere information om dispensationsansøgningen vil fremgå af det pågældende års optagelsesfolder.

Hvis ansøger opfylder de formelle adgangskrav, er næste trin i optagelsesforløbet udarbejdelsen af en hjemmeopgave. I besvarelsen af opgaven har ansøger mulighed for at demonstrere sin kunstneriske og designfaglige kunnen.

Hjemmeopgaven

Opgaven hentes på Designskolen Koldings hjemmeside fra en nærmere fastsat dato, som vil fremgå af et brev sendt til alle ansøgere, som har adgangsgrundlaget i orden. Ansøger har omkring to uger til at besvare opgaven, der efterfølgende bedømmes af et designfagligt panel. Med hjemmeopgaven indsendes en portfolio. Alle ansøgere udstyres med et deltagernummer for at sikre upartisk og anonym bedømmelse af opgaven. Bestås hjemmeopgaven, kommer ansøger videre til adgangsprøven.

Adgangsprøven

Adgangsprøven består af en samtale af ca. 15 minutters varighed, som tager udgangspunkt i besvarelsen af hjemmeopgaven. Alle ansøgere vil blive orienteret om udfaldet af adgangsprøven pr. brev. De endelige studiepladser tildeles de bedst kvalificerede ansøgere blandt alle, der har bestået adgangsprøven. En bestået adgangsprøve er altså ikke ensbetydende med en studieplads.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 3/4

Sprogkrav, kandidatreglen, 3.-

Sprogkrav (for udenlandske ansøgere)

gangsreglen, særlige hensyn og

Undervisningen på Designskolen Kolding foregår på dansk og ansøgere skal beherske

studieafgift

dansk både skriftligt og mundtligt for at kunne gennemføre uddannelsen. Udenlandske ansøgere, der ikke har dansk i den adgangsgivende eksamen, skal bestå en prøve i dansk. Nordiske ansøgere, der behersker dansk, svensk eller norsk er undtaget fra denne bestemmelse. Designskolen Kolding kræver, at ”Studieprøve i dansk som fremmedsprog for voksne udlændinge” (også kaldet ”Studieprøven”) skal bestås i alle fire discipliner med minimumkarakteren 2. Den tidligere ”Danskprøve 2” godkendes også med karakteren ”bestået”. Udenlandske ansøgerne skal sammen med KOT-ansøgningen vedlægge dokumentation for, at én af ovennævnte prøver er bestået. Sprogprøven skal i udgangspunktet være bestået på det tidspunktet, der ansøges om optagelse. Hvis ansøger er tilmeldt sprogprøven efter ansøgningsfristen, skal bekræftelse på tilmelding medsendes ansøgningen. Dokumentation for bestået prøve skal eftersendes, så den er skolen i hænde primo juli. Designskolen Kolding dispenserer kun fra sprogkravet i helt særlige tilfælde.

Kandidatreglen og 3.-gangsreglen

Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden afsluttende eksamen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra disse regler.

Dispensation fra sprogkrav,

Ansøgning om dispensation fra sprogkravet, kandidatreglen eller 3.-gangsreglen, skal

kandidatreglen og 3.-gangsreglen

indeholde en tydelig angivelse af, hvad der søges dispensation fra samt en begrundelse for ansøgningen. Den relevante dokumentation skal vedlægges KOT-ansøgningen. Det er en fordel for både ansøgeren og skolen, hvis ansøgninger om dispensation, der omhandler sprogkrav, kandidatregel og 3.-gangsregel er færdigbehandlet før ansøgningsfristen. Det anbefales derfor, at der søges dispensation hurtigst muligt. Ved visse former for handicap kan skolen tage særlige hensyn. Hvis ansøgeren søger om, udvisning af særlige hensyn, skal ansøgningen vedlægges den nødvendige dokumentation.

Særlige hensyn

Ansøgning om udvisning af særlige hensyn skal være skolen i hænde senest den 15. marts det år, der søges.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Page 4/4

Studieafgift

Studerende som er statsborger i ikke-EU/EØS-lande skal fra den 1. januar 2008 betale en studieafgift. Kontakt skolen vedr. beløbets størrelse. Undtaget fra denne studieafgift er studerende med permanent opholdstilladelse i Danmark eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og studerende med dobbelt statsborgerskab i både et EU/EØS-land og et ikke-EU/EØS-land. Alle optagne ansøgere må påregne udgifter til materialer.

Standby-plads

Designskolen Kolding har fastsat et mindre antal standby-pladser (ventelistepladser), der søges via KOT-ansøgningsskemaet. Man kan ikke udelukkende søge en standby-plads. Hvis ansøgeren får en standby-plads, men ikke har fået tilbudt en studieplads inden en nærmere fastsat dato, ændres standby-pladsen automatisk til et tilsagn om studieplads det efterfølgende studieår til den uddannelse og studieretning, der er søgt, forudsat at der søges optagelse igen året efter.

Klageadgang

Hvis ansøgeren ønsker at klage over Designskolen Koldings afgørelse vedr. ansøgning om optagelse på bacheloruddannelsen, kan der indgives en klage til skolen. Klagen skal være velbegrundet og stiles til rektor. Klagen behandles af skolen, og klageren modtager en skriftlig afgørelse. Designskolen Koldings afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes til Kulturministeriet. Afgørelser, hvor der er foretaget en faglig vurdering, kan ikke ankes til højere instanser. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer.

Klagefrist

Fristen for at klage er to uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren.

Bilag 2 - Adgangskrav og optagelsesregler - Bacheloruddannelsen

Fagbeskrivelser Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil

Udbudt af Designskolen Kolding 2010-2011

Mode & Tekstil Fagbeskrivelser

Page 1/1

Fagnummer - Fagtitel 77700 – Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 1 55509 - Generelle Teknikker & Redskaber 1 55502 - Designteori & Metode 1 og 2

side 2 5 10

55501 – Generelle Teknikker & Redskaber 2

77717 – Mode & Tekstil Materialelære 1

77716 – Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 2

55508 - Design Projekt 1

55504 – Designteori & Metode 3

55505 – Design Teori & Metode 4

55510 – Generelle Teknikker & Redskaber 3

77721 – Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 3

77722 – Mode & Tekstil Design Projekt 2

77720 – Mode & Tekstil Materialelære 2

77723 – Mode & Tekstil Design Projekt 3

77724 – Mode & Tekstil Design Projekt 4

77708 – Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 4

55506 – Designteori & Metode 5 og 6

77718 – Mode & Tekstil Teknikker & Redskaber 5

77719 - Mode & Tekstil Design Projekt 5

99997 – Bachelorprojekt

MT Teknikker & Redskaber 1 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Mode og Tekstil 1. semester

Fagansvarlige

Vibeke Riisberg, Ulla Ræbild, Helle Graabæk

Fagnummer og titel

77700 – Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1

Engelsk fagtitel

Fashion and Textile Techniques and Tools 1

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

ingen

Fagelementer

Tegneværksted Ornamentik & Form

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/3

Tegneværksted

Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til materialer, teknikker og redskaber og dermed i en æstetisk læreproces. Faget giver den studerende redskaber og metoder, for at kunne arbejde eksperimenterende med mode - og tekstildesign på et grundlæggende niveau.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

kunne anvende forskellige teknikker til skitsering og illustration af mode- og tekstildesign



kende de grundlæggende designbegreber inden for mode - og tekstildesign og kunne anvende dem

Indhold

Undervisningsform



Visualiseringsteknikker målrettet til mode - og tekstildesign og øvelser i disse



Præsentation for hold og undervisere

Holdundervisning med individuelle øvelser Gruppearbejde med øvelser og vejledning

Obligatorisk Litteratur

Riisberg Vibeke: Hvad er textildesign? Arbejdspapir Designskolen Kolding 2002 Wilson E: Klædt i drømme. Tiderne Skifter 1987. Modens historie side 23–59

Supplerende Litteratur

Morris Bethan: Fashion Illustrator, London. Laurence King Publishing Boutrup Joy: Rapportkompendium Designskolen Kolding Meller S Elfferts J: Textile Designs – 200 years of Patterns for Printed Fabrics, Thames & Hudson 2005 (first 1991)

Page 3/3

Ornamentik & Form

Læringsudbytte



have grundlæggende viden om ornamentikkens visuelle virkemidler på flade og form



at kunne anvende ornamentik på flade og form



have grundlæggende færdigheder i eksperimenterende idéudvikling inden for mode og tekstildesign



kunne eksperimentere med forskellige designmetoder og reflektere over udviklingsprocessen

Indhold



kunne arbejde med fri form direkte på et objekt



Øvelser i at opbygge egne mønstreflader efter ornamentikhistoriske - og eksperimenterende principper

Undervisningsform



Øvelser i at arbejde med skalaforhold i forhold til rum og krop



Introduktion til brug af skitsebog som redskab til idégenerering og faglig refleksion



Registrering og vurdering af forhold imellem skala, komposition og form



Øvelser i frie draperingsteknikker



Præsentation for hold og undervisere

Holdundervisning med individuelle øvelser Gruppearbejde med øvelser og vejledning

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005: kapitel 3, The Body side 77-110 Weelen, Guy: Simultane rober, Artikel i tidsskriftet HUG! 46. Tiderne Skifter 1896 side 42–46 Snodin Michael, Howard Maurice: Ornament – A Social History Since 1450. Yale University Press 1996. Introduction side 8–17

Supplerende Litteratur

Nørgaard Mads: (red.) 2002 Modeleksikon. Fra couture til kaos, København Politikens Forlag Boutrup Joy: Rapportkompendium Designskolen Kolding Meller S Elfferts J: Textile Designs – 200 years of Patterns for Printed Fabrics, Thames & Hudson 2005 (first 1991)

Generelle Teknikker & Redskaber 1 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 1.semester

Fagansvarlige

Peter de Vroom, Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Joy Boutrup

Fagnummer og titel

55509 - Generelle Teknikker & Redskaber 1

Engelsk fagtitel

General Techniques and Tools 1

ECTS

20 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

ingen

Fagelementer

Komposition Rumlig Skitsering / Modeltegning Lys / Farve / Perceptionsteori Tegning

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen. Ved semesterets afslutning afholdes mundtlig eksamen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk

Page 2/5

Komposition

Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne arbejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at have forståelse for komposition at have forståelse for geometriske og organiske formers placering og indbyrdes størrelsesforhold



at have grundlæggende færdigheder i at opbygge geometriske og organiske kompositioner, med forståelse for vægt, balance og lys og mørke

Indhold

 

Kompositionsregler Geometrisk formsprog, cirkel, firkant, trekant og streg og organiske formsprog efter iagttagelse

Undervisningsform



Skraveringsteknikker hvor der arbejdes med dybde, vægt balance, lys og mørke



Undersøgelse af anvendt komposition

Holdundervisning Fælles gennemgange

Obligatorisk Litteratur

Vilhelm Bjerke Petersen: Symboler, Silkeborg Kunstmuseum, 1974 Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog, s. 59-64 Peter de Vroom, Tværgående Undervisning Kompendium, Designskolen Kolding s. 46-49

Supplerende Litteratur

Rasmussen Steen Eiler: Om at opleve arkitektur kapitel 7 og 8

Page 3/5

Rumlig Skitsering /

Fagelementet består af en række konstituerende teknikker og redskaber. For at kunne ar-

Modeltegning

bejde frit og professionelt med design må man have forståelse for grundprincipperne i komposition, rumlig skitsering, lys og farve samt forholdet med 2D og 3D.

Læringsudbytte



at kunne tegne og skitsere rumlige forhold



at have grundlæggende forståelse for konstruktion af kube, kegle, cylinder, pyramide og kugle

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for stregæstetik



at kunne anvende stregen som skitseringsgreb



at kunne skitsere et objekts metamorfose



at have forståelse for kroppen som form



forståelse for kroppens proportioner



Primære grundformer: kube, kegle, cylinder, pyramide og kugle



Rumlige forhold og konstruktioner på flader



Stregæstetik



Objekters metamorfose



Modeltegning

Holdundervisning Fælles gennemgange

Obligatorisk Litteratur

Peter de Vroom, Tværgående Undervisning Kompendium, Designskolen Kolding s. 108-128 Dick Powell, Presentation Techniques, s. 26-61

Supplerende Litteratur

Page 4/5

Lys / Farve

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for at kunne beskrive og analysere lys



at have forståelse for lyset påvirkning af flader, farver og materialer



at have forståelse for farvet lys og dets refleksioners påvirkning af et farvemiljø



at have forståelse for en farves lysværdi, intensitet og udstrækning



at kunne iagttage, registrere og analysere farve



at have forståelse for forskellige farvesystemer



at kunne opbygge og analysere en farveskala



at kunne opbygge og analysere en komposition med farver



at have viden om perception



at have forståelse for og kunne anvende et personligt farvesprog

Holdundervisning Fælles gennemgange

Obligatorisk Litteratur

Johannes Itten: Farvekunstens Elementer, Borgen 1977,1991 Svend Limkilde: Om farver og farvesammenstillinger, Farvegruppen, 1981

Supplerende Litteratur

Madsen Merete: artikler på www.lysnet.com Perception of color and what makes light og Light-zone: as concept and tool

Page 5/5

Tegning

Tegning opstartes her og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Til eksamen forventes den studerende: 

at have en begyndende rutine i at skitsere og tegne



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af en stillet tegneopgave

Designteori & Metode 1 + 2 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Tværgående 1.år

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis, Trine Bruun Petersen

Fagnummer og titel

55502 - Designteori & Metode 1 og 2

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 1 + 2

ECTS

7 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

ingen

Fagelementer

Designhistorie Analyse Designmetode

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen Skriftlig eksamen – i form af en designhistorisk opgave. Ekstern censur, bedømmes efter 7trinsskalaen

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/4

Designhistorie

Med udgangspunkt i forelæsninger om fortidens design og designfagets historiske udvikling får den studerende et mere reflekteret forhold til nutidens design og til egen designpraksis. Igennem en visuel og formalanalyse af et eksisterende designprodukt får den studerende en konkret introduktion til forskellige designparametre, som den studerende kommer i berøring med i design faget. Den studerende får lejlighed til at beskrive og reflektere over et designhistorisk fænomen inden for et selvvalgt område igennem en skriftlig designhistorisk opgave.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

At have viden om såvel international som national designhistorie At have viden om den internationale historiske udvikling af væsentlige stilretninger og designpraksisser



At have forståelse for hvordan omgivende faktorer i form af bl.a. politik, økonomi samt kulturel og teknologisk udvikling har påvirket designfagets praksis

Indhold

Undervisningsform



At have forståelse for en fagspecifik designhistorie og kontekst



At have viden om at researche i historisk materiale



At kunne analysere og konkludere på et afgrænset researchmateriale



At kunne underbygge en opgave med relevant litteratur og billedmateriale



Overordnet gennemgang af den nationale og internationale designhistorie



Væsentlige stilretninger og designpraksisser



Konteksters indflydelse på designhistorien



Fagspecifikke eksempler i designhistorien



En designhistorisk skriftlig opgave

Forelæsning Holdundervisning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Ida Engholm og Anders Michelsen: Designmaskinen, Gyldendal, 1999

Supplerende Litteratur

Adrian Forty: Objects of Desire: Design and Society Since 1750 David Raizman: History of Modern Design, 2003 Sylvan Barnet: A Short Guide to Writing about Art, Longman, 1999 Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006 Skrivekompendiet på skolens intranet www.dskd.dk/index.php?id=1472&xid=309 www.stopplagiat.nu

Page 3/4

Analyse

Den studerende tilegner sig et analytisk redskab og en bevidsthed, som kan bruges i designprojekter, i skriftlige projekter samt i praksis som designere.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

At have forståelse for metoder til at analysere et designobjekt



At have forståelse for skriftlig analyse



At kunne analysere et objekt og aflæse de bagvedliggende designstrategier samt stilmæssige greb



At have erfaring i at visualisere og i at italesætte en analyse og en refleksion igennem visuelle og skriftlige medier

Indhold

Undervisningsform



Visuelle Analyseøvelser



Produkt research



Introduktion til sammenlignende analyse af designobjekter



Semiotik i forhold til designobjekter



Formalanalyse



En skriftlig analyseopgave

Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Anne Katrine Gøtzsche Gelting: Elektroniske møbler og digitale amuletter, 2004 John Heskett: Toothpicks and Logos: Design in Everyday Life Bryan Lawson: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Thea Mikkelsen: Kreativitetens Psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009 Ole Striim: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003 Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog, Gad 1989 Milliam Lidwell, Kristina Holden & Jill Butler: Universal principles of Design, Rockport, 2003

Page 4/4

Designmetode

Fagelementet designmetode er konstituerende for hele uddannelsen. Det introduceres og løber parallelt på alle studieår. Den studerende introduceres til begreber, der beskriver designprocesser og metoder, og bliver derved mere bevidst om egen arbejdsproces og metode.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

At beherske nogle grundlæggende måder at beskrive sin egen arbejdsproces på



At kunne reflektere over sin egen designproces og metoder



Designmetode og designproces



Beskrivende øvelser om designmetoder og processer

Forelæsning Holdundervisning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Bryan Lawson: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Thea Mikkelsen: Kreativitetens Psykologi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009 Ole Striim: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003

Generelle Teknikker & Redskaber 2 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. semester

Fagansvarlige

Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Maria Kirk Mikkelsen

Fagnummer og titel

55501 - Generelle Teknikker & Redskaber 2

Engelsk fagtitel

General Techniques and Tools 2

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Generelle Teknikker & Redskaber 1 Fagspecifikke Redskaber & Teknikker 1 og 2

Fagelementer

Formudvikling Tegning

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/3

Formudvikling

Form og udvikling af form er en grunddisciplin i designfaget. At kunne udvikle form og beskrive processen er således nødvendig for at kunne arbejde frit og professionelt med design.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne fabulere visuelt over form og udvikling af form



at kunne analysere form og udviklings af form



at kunne aflæse og forholde sig visuelt til et givent rum



at kunne udvikle form metodisk og med progression



at kunne anvende og transformere form til et fagspecifikt design/udtryk



Form og udvikling af form i en stedspecifik kontekst



Øvelser i formudvikling



Formudvikling i forhold til eget fagområde

Holdundervisning Projektarbejde i med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Ørskov Willy: Aflæsning af Objekter side 75-103 Klanten, Ehmann og Hübner: Tangible – High touch Visuals, Die Gesalten Verlag, Berlin

Supplerende Litteratur

Godtfredsen Lise Billedets formsprog side 59-64

Page 3/3

Tegning

Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have en vis rutine i at skitsere og tegne



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver

Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

M/T Materialelære 1 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Mode & Tekstil 2. semester

Fagansvarlige

Joy Boutrup, Annette Andresen

Fagnummer og titel

77717 – Mode / Tekstil Materialelære 1

Engelsk fagtitel

Fashion and Textile Material Science I

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1

Fagelementer

Produkt Materialelære Tekstile Materialer

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes Bestået/ Ikke Bestået. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerende i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/3

Materialelære Produkt

Materialet er et grundelement i produktdesign. Det er derfor afgørende at have en bred viden om produktdesigns materialeområde.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om produktdesigns materialeområder



at have overordnet kendskab til tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber



at have overordnet kendskab til plastmaterialers bestanddele, opbygninger og egenskaber

 

at have viden om udvalgte industrielle produktionsmetoder inden for produktdesign at have viden om materialevalgets og produktionsformens betydning i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning

Indhold



Overordnet introduktion til hele produktdesigns materialeområde



Introduktion til tekstile fibre, konstruktioner samt deres egenskaber



Introduktion til at producere plast og de forskellige typer af plasts egenskaber samt anvendelser

Undervisningsform



Introduktion til udvalgte produktionsmetoder



Opbygning af et personligt materialekartotek



Øvelser i teknisk tegning



Eksempler på designere som arbejder frit med produktdesigns materialeområde

Holdundervisning Forelæsning Gruppearbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 3/3

Tekstile Materialer

Som mode- og tekstildesigner er man afhængig af sin viden om de materialeområder og produktionsbetingelser, der gælder for fagområdet for at kunne forstå faget og udvikle nye produkter.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have indgående forståelse for tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber



at kunne analysere et tekstil i forhold til fremstilling, materiale og anvendelse



at have viden om tekstile materialers efterbehandlinger



at have grundlæggende viden om industrielle produktionsmetoder inden for mode- og tekstilindustrien

Indhold



at have viden om forskellige produktionsmetoders konsekvenser for miljø og marked



at forstå materiale og produktionsform indflydelse på et designprodukt



Indføring i de forskellige tekstile fibre typer: deres konstruktioner og egenskaber



Introduktion til materialearkiv og øvelser i analyse af tekstiler



Øvelser i efterbehandlinger og viden om hvilke egenskaber man kan give et allerede eksisterende tekstil materiale



Introduktion til de forskellige produktionsmetoder i mode – og tekstilindustrien



Eksempler på konsekvenser for miljø og marked



Eksempler på traditionelle og eksperimenterende valg af materialer og produktionsformer indenfor industrielle og unikke designprodukter

 Undervisningsform

Opbygning af et personligt materialekartotek

Holdundervisning Forelæsning Gruppearbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Hatch Kathryn L.: Textile Science. West Publishing Company 1993. Introduktion og kapitel 1 side 5-14 og Textilefiber Classification side 84-87 Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005: kapitel 4. Colour and fabric side 111–136 McQuaid M: Extreem Textiles – Designing for High Performance. Thames & Hudson 2005. The Future of Fibers and Fabrics side 12–31

Supplerende Litteratur

Mode/Tekstil Teknikker & Redskaber 2 Fagbeskrivelse

Page 1/7

Målgruppe

Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 2. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Ulla Ræbild, Rikke Stetter og

Fagnummer og titel

77716 – Mode/Tekstil Teknikker & Redskaber 2

Engelsk fagtitel

Fashion & Textile Techniques and Tools 2

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker & Redskaber 1 Mode / Tekstil Materialelære 1

Fagelementer

Obligatorisk: Drapering - mode og tekstil Der vælges mellem A og B A: Strik, Væv, Tryk B: Drapering Mode, Mønsterudvikling og Syteknik

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins skalaen Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/7

Drapering mode og tekstil

Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende at kende til, forstå og begyndende kunne anvende disse for at kunne udvikle mode- og tekstildesign.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende draperingsteknikker til formgivning på gine eller anden 3D form



at have viden om trådretningens og materialevalgets betydning for en draperet forms udtryk

Indhold

Undervisningsform



at kunne eksperimentere med form, materiale og udtryk



at kunne registrere og analysere egne eksperimenter



Draperingsprincipper og grundlæggende øvelser i drapering



Eksperimenter med silhuet og volumen på gine eller anden form



Registrering og analyse af eksperimenter

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Albers Anni: Selected Writings on Design. Wesleyan University Press 2000 Material as Metaphor side 74-75 og Constructing Textiles, side 29–33

Supplerende Litteratur

Page 3/7

Valg A - Strik

Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende at kende til, forstå og begyndende kunne anvende disse for at kunne udvikle mode- og tekstildesign.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for strikkede tekstilers karakteristika



at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et strikket tekstil



at have grundlæggende færdigheder i at strikke på en strikkemaskine



at kunne identificere grundbindinger i singlestrik



at have viden om at strikke i form



at have forståelse for strikkemaskinen som redskab i udvikling af design



at forstå hvilken betydning design af strikkede tekstiler har for mode- og tekstildesign



Værkstedslærer, introduktion til en strikkemaskine og teori om strik



Introduktion til materialearkiv og garnlager med fokus på strik



Øvelser på strikkemaskinen



Skitsering på strikkemaskinen med forskellige teknikker, materialer og metoder



Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger strik aktivt i deres designudtryk

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Turney Joanne: The Culture of Knitting Gerg. Oxford & New York 2009 Introduction side 1-7

Supplerende Litteratur

Rishede Susanne: Strikkompendium. Designskolen Kolding 2009

Page 4/7

Valg A - Væv

Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende at kende til, forstå og begyndende kunne anvende disse for at kunne udvikle mode- og tekstildesign.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for vævede tekstilers karakteristika



at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et vævet tekstil



at have grundlæggende færdigheder i at væve på en skaftevæv



at kunne identificere grundbindingerne i vævede tekstiler



at have forståelse for væven som et redskab til udvikling af design



at forstå hvilken betydning design af vævede tekstiler har for mode- og tekstildesign



Værkstedslære, introduktion til skaftevæv og væveteori



Introduktion til materialearkiv og garnlager med fokus på væv



Øvelser på væv



Skitsering på væv med forskellige teknikker, materialer og metoder



Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger væven aktivt i deres designudtryk

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Albers Anni: Selected Writings on Design. Wesleyan University Press 2000 Material as Metaphor side 74-75 og Constructing Textiles, side 29–33

Supplerende Litteratur

Væve kompendium, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole 1996

Page 5/7

Valg A - Tryk

Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende at kende til, forstå og begyndende kunne anvende disse for at kunne udvikle mode- og tekstildesign.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for trykte tekstilers karakteristika



at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et trykt tekstil



at have grundlæggende færdigheder i at trykke med pigmentfarve



at kunne identificere grundteknikkerne indenfor pigmenttryk



at have forståelse for pigmentryks muligheder som et redskab til udvikling af design



at forstå hvilken betydning design af trykte tekstiler har for mode- og tekstildesign



Værkstedslærer, introduktion til analogt pigmenttryk og teori om tryk



Introduktion til materialearkiv og materialelager med fokus på tryk



Øvelser med forskellige trykteknikker og bindere



Rammefremstilling og fiksering



Skitsering med forskellige tryk teknikker, materialer og metoder



Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger tryk aktivt i deres designudtryk

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Riisberg Vibeke: Design og produktion af trykte Textiler – fra analoge til digitale processer. Ph.d. afhandling Arkitektskolen Århus & Designskolen Kolding 2006. Teknologihistorie side 32–54

Supplerende Litteratur

Tryk Kompendium. Designskolen Kolding & Danmarks Designskole

Page 6/7

Valg B – Drapering Mode

Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende at kende til, forstå og begyndende kunne anvende disse for at kunne udvikle mode- og tekstildesign.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for samspillet mellem form, udtryk og tekstilt materiale i forhold til en krop

Indhold

Undervisningsform



at kunne overføre en draperet form til 2D papirmønstre



Afprøvning af forskellige materialers karakteregenskaber i forhold til drapering



Overføre draperede former til papirmønstre

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005: kapitel 5. In the studio side 136-164

Supplerende Litteratur

Sy teknisk kompendium/ Rikke Stetter

Page 7/7

Valg B – Mønsterudvikling og

Til et fagområde hører særlige teknikker og redskaber. Det er afgørende at kende til, forstå

Syteknik

og begyndende kunne anvende disse for at kunne udvikle mode- og tekstildesign.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have grundlæggende viden om konstruktion og mønsterudvikling



at have færdigheder indenfor tilretning af beklædning



at have grundlæggende tekniske færdigheder indenfor sy-finish og syteknik



have forståelse for konstruktion, tilskæring og syteknikkens betydning for et færdigt udtryk i mode/tekstil kollektion

Indhold



Teori om tilskæring, konstruktion, mønsterudvikling og syteknik



Syning af grundform klassesæt nederdel og kjole



Øvelser i tilretning



Øvelser i syteknik



Eksempler på forskellige designers subjektive greb om tilskæring og syteknik

Undervisningsform

Holdundervisning og individuelle øvelser med vejledning.

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005: kapitel 5. In the studio side 136-164

Supplerende Litteratur

Sy teknisk kompendium/ Rikke Stetter

Design Projekt 1 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelsen – Tværgående 2. semester

Fagansvarlige

Morten Cramer Buch, Maria Kirk Mikkelsen, Thea Berg Mikkelsen

Fagnummer og titel

55508 – Design Projekt 1

Engelsk fagtitel

Design Project 1

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Kommunikation, ID eller M&T Teknikker & Redskaber 1 Generelle Teknikker 1

Fagelementer

Studietur & Projekt

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/2

Studietur & Projekt

Design opstår i processer. At kunne gennemføre en designproces er således afgørende for en designers virke. Faget giver den studerende erfaring i at anvende teknikker og metoder til udvikling af design, samt at bruge disse i et eget designprojekt Viden om den kreative og individuelle designproces giver den studerende et mere reflekteret forhold til sin egen kreativitet i design processen. Gennem viden om kreativitetsteori gives den studerende redskaber til bedre at forstå og bruge sin kreativitet konstruktivt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne indsamle og bearbejde et inspirations materiale



at kunne identificere en relevant designfaglig problemstilling



at kunne skrive en enkel projektbeskrivelse



at have forståelse for at generere, skitsere og analysere idéer



at kunne udarbejde et designoplæg som formidler idé/ koncept



at have forståelse for at realisere en idé / koncept



at kunne anvende udvalgte fagspecifikke teknikker og redskaber i forhold til et eget designudtryk

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for at reflektere over et en designproces og et designprojekt



at have viden om den kreative designproces forskellige delelementer



at have forståelse og indsigt i egen kreative barrierer og potentialer



at have forståelse for at præsentere et projekt



Idégenerering



Udvikling af idé og koncept



Skitsering på papir og i materiale



Anvendelse af udvalgte designfaglige teknikker og redskaber



Projektbeskrivelse



Skriftlig, faglig refleksion



Mundtlig og visuel præsentation



Kreativitetsteori

Studietur Forelæsning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Baxter Mike : Product Design: Practical Methods for the Systematic Development of New Products, 1995 Lawson Bryan: How Designers Think: The Design Process Demystified, 1980 Mikkelsen Thea: Kreativitetens psykologi, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009 Striim Ole: Kreativ Teknik: 13 metoder til idéudvikling og problemløsning, Børsen, 2003

Designteori & Metode 3 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. år

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Silje Kamille Friis, Wickie Meier

Fagnummer og titel

55504 - Designteori & Metode 3

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 3

ECTS

12 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Designteori & Metode 1 og 2 Designprojekt 1 og 2

Fagelementer

Personlig Designkompetence Designmetode, Research, Projekt

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, Bestået – Ikke Bestået

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/3

Personlig Designkompetence

At kende og erkende egne faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier er en grundlæggende præmis for at have en identitet som designer.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at være bevidst om egne kreative kompetencer og personlige ambitioner



at være bevidst om egne sociale kompetencer og roller i en gruppe samt forståelse for gruppedynamik

Indhold

Undervisningsform



Kortlægning af det personlige kompetencefelt og værdier



Visions- og målarbejde, handlings- og forvaltningsplan



Afdækning af forskellige slags relationer og mentale mønstre



Teams og udvikling, værdier som deles og bearbejdes i relationer med andre



Præsentation af best practice

Holdundervisning Gruppearbejde Forelæsning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Peter M. Senge: The Fifth Dicipline, Doubleday/Currency, 1990, s. 57 - 216

Supplerende Litteratur

Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004 Cass Sunstein, Richard Thaler: Nudge; Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, Yale University Press, 2008

Page 3/3

Designmetode

Det er vigtigt at reflektere over tilgange til designprocessen dels på det kreative, personlige niveau og dels på det mere problemorienterede og analytiske niveau. Forståelse for brugeren er afgørende i en problemorienteret designproces.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne reflektere over og beskrive sin arbejdsproces og metode



at have viden om designfagets researchmetoder



at kunne anvende udvalgte researchmetoder



at kunne foretage en systematisk og kreativ bearbejdning af et materiale



at kunne anvende visualisering som et registrerende, eksperimenterende og analytisk redskab i en designproces

 

at kunne identificere og bearbejde en problemstilling i en konkret kontekst at kunne reflektere over egen arbejdsmetode og anvendelse af metodiske redskaber i designprocessen

Indhold

Undervisningsform



at kunne skrive en problemorienteret projektbeskrivelse



at have forståelse for en brugerorienteret designproces



Grundlæggende begreber der beskriver designproces og metode



Visualisering af arbejdsproces



Introduktion til udvalgte researchmetoder



Teknikker til visuel bearbejdning af research



Feltstudier og logbog



Skitse og modelteknikker



Projektbeskrivelse



Præsentation af designeres individuelle metoder



Faseinddelt designproces med delkonklusioner

Holdundervisning Gruppearbejde Forelæsning Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Elizabeth B. Sanders & Stappers Pieter Jan: Co-creation and the new landscapes of Design, 2008, download 26.10.2009: www.maketools.com

Supplerende Litteratur

Laurel Brenda: Design Research: Methods and Perspectives M. Kuniavsky: Observing the User Experience, (Morgan Kaufmann Series in Interactive Technologies) Jennifer Visocky O'Grady / Kenneth Visocky O'Grady: A Designer's Research Manual: Succeed in Design by Knowing Your Clients and What They Really Need, Design Field Guides Tuuli Mattelmäki: Design Probes, PhD Thesis, UIAH, Helsinki, 2006

Designteori & Metode 4 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 2. år

Fagansvarlige

Anne Kathrine Gelting, Trine Bruun Petersen

Fagnummer og titel

55505 - Designteori & Metode 4

Engelsk fagtitel

Design Theory and Method 4

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Designteori & Metode 1 og 2 Designprojekt 1 og 2

Fagelementer

Videnskabsteori Æstetik

Evaluering

Skriftlig eksamen – i form af en skriftlig opgave. Opgaven bedømmes med ekstern censur, efter 7-trinsskalaen.

Undervisningssprog

Dansk

Page 2/3

Videnskabsteori

Hvad er viden og hvordan sikrer man, at det man tror man ved nu også er rigtigt? Under hvilke omstændigheder kan viden klassificeres som videnskab? Og er der forskel på, hvad de forskellige videnskabsteorier anerkender som gyldig viden? Kurset sigter på at give deltagerne en basal forståelse for, hvad videnskab og videnskabsteori er og hvilken betydning videnskabsteoretiske positioner har for designfaget. Forskellige optikker hvormed man betragter omverdenen, påvirker arbejdet med design. Derfor er det væsentligt at kunne reflektere over og kunne kommunikere med andre faggrupper om et fag. At vide, hvilke metoder og vidensformer designløsninger baseres på. At kunne forholde sig kritisk til andre faggruppers metoder og vidensformer.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om de mange forskellige erkendelses- og vidensformer der findes og som påvirker designerens arbejde

Indhold

Undervisningsform



at have forståelse for, at forskellige verdensopfattelsers indflydelse på design



Præsentation af forskellige erkendelses- og vidensformer



Sammenhænge mellem verdensopfattelser og design

Forelæsning kombineret med mindre holdøvelser Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Cross Nigel, Designerly Ways of Knowing, Design Studies, Vol 3, No 4, October 1982. (Side 221 -227) Thurén Torsten, Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, 2. Udgave, 2008. (Side 7 -116)

Supplerende Litteratur

A.F. Chalmers: Hvad er videnskab?, Gyldendal, (1976) , 1995; Finn Collin og Simo Køppe: Humanistisk videnskabsteori, DR Multimedie, 2003.

Page 3/3

Æstetik

Æstetik er et kernebegreb for designeren. Det bruges inden for alle designfagets discipliner til at vurdere oplevelsen og kvaliteten af design. Ofte i vidt forskellige, værdiladede og historisk betingede betydninger. Æstetik kan således både referere til noget sanseligt/materielt, formmæssige egenskaber, det modsatte af funktionalitet, en bestemt situation eller oplevelse, m.m. Igennem studiet vil den studerende opnå en forståelse for forskellige tilgange til at arbejde med det æstetiske.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om og forståelse for forskellige æstetikopfattelser



at have kendskab til centrale temaer inden for æstetikdiskussionen



at kunne identificere de både materielle og immaterielle fremtrædelsesformer, hvorigennem det æstetiske kan optræde i design



at kunne beskrive formale og oplevelsesmæssige betingelser for æstetisk erfaringsdannelse

Indhold



at kunne vurdere æstetiske kvaliteter i design



at kunne reflektere over æstetiske problemstillinger



at kunne argumentere for æstetiske strategier og dimensioner i egne projekter



Forskellige teoretiske og filosofiske æstetikdefinitioner



Analytiske begreber og metoder til beskrivelsen af forskellige æstetiske aspekter inden for design, f.eks. filosofisk æstetisk metode som model for æstetisk vurdering af designobjekter



Eksemplificering af disse begrebers og metoders anvendelse



En belysning af, hvorvidt æstetik i design kan siges at adskille sig fra og harmonere med æstetikbegrebets anvendelse inden for fx kunst, arkitektur, litteratur og filosofi

 Undervisningsform

En skriftlig opgave

Forelæsning kombineret med mindre holdøvelser Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Thyssen, Ole (ed.): (2005) Æstetisk erfaring: tradition, teori, aktualitet. Samfundslitteratur. (Uddrag)

Supplerende Litteratur

Dehs, Jørgen: (1998) Æstetiske teorier: en antologi. Odense Universitetsforlag. (Uddrag) Kjørup, Søren: (2004) Kunstens filosofi: en indføring i æstetik. Roskilde Universitetsforlag. (Uddrag) Henrik Dahl: "Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil", Akademisk forlag, Viborg, 1999 Susan Sontag: Noter om Camp og Christa Lykke Christensen: ”Tingenes tidsalder. Kitsch, camp og fetichisme. Begge tekster findes i Christa Lykke Christensen og Carsten Thau: Omgang med tingene. Ti essays om tingenes tilstand", Aarhus Universitetsforlag, Århus, 1993.

Generelle Teknikker & Redskaber 3 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 3.semester

Fagansvarlige

Jannik Seidelin, Morten Cramer Buch, Ken Denning

Fagnummer og titel

55510 - Generelle Teknikker & Redskaber 3

Engelsk fagtitel

General Techniques and Tools 3

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Fagspecifikke Teknikker & Redskaber 1 og 2

Fagelementer

Lys Farve Komposition Tegning

Evaluering

Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset til studiejournalen. Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes Bestået / Ikke Bestået

Undervisningssprog

Dansk

Page 2/5

Lys

Det konstituerende element lys repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for lys, og lysets påvirkning af flader, farver og materialer i faglig kontekst

Indhold



at have forståelse for lysets virkemidler i kommunikation eller rum



Øvelser med lys i en faglig kontekst, hvor der arbejdes med belysning af strukturer og stofligheder på flader og i rum

 Undervisningsform

Eksperimenter med lysets kommunikative og rumlige virkemidler

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (Lyset) s. 111-142

Supplerende Litteratur

Page 3/5

Farve

Det konstituerende element farve repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende og analysere farven i kommunikativ eller produktorienteret sammenhæng

Indhold

Undervisningsform



at kunne anvende og formidle farvebegreber



Øvelser med farve i en faglig kontekst



Farvebegreber

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (farvediagrammer og farvens samspil) s. 200-219

Supplerende Litteratur

Page 4/5

Komposition

Det konstituerende element komposition repeteres og udvikles i en fagspecifik kontekst.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende og analysere kompositoriske grundprincipper i en kommunikativ eller produktorienteret sammenhæng

Indhold

Undervisningsform



at kunne anvende og formidle kompositoriske begreber



Kompositionsøvelser i en faglig kontekst



Kompositoriske begreber

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lise Godtfredsen: Billedets Formsprog (bevægelse) s.144-154

Supplerende Litteratur

Page 5/5

Tegning

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have rutine i at skitsere og tegne



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver

Selvstudie

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

MT Teknikker & Redskaber 3 Fagbeskrivelse

Page 1/8

Målgruppe

Bacheloruddannelsen Mode & Tekstil 3. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Ulla Ræbild, Rikke Stetter og Vibeke Riisberg

Fagnummer og titel

77721 – Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 3

Engelsk fagtitel

Fashion & Textile Techniques and Tools 3

ECTS

10 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1 og 2 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Mode / Tekstil Materialelære 1 Forståelse for billedbehandlingsprogrammerne Photoshop og Illustrator

Fagelementer

Obligatorisk: Indfarvning Der vælges mellem A og B A: Digitale Redskaber, Digital Strik, Digital Væv, Analog og Digitaltryk B: Drapering Mode, Mønsterudvikling og Syteknik

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes bestået/ ikke bestået. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk.

Page 2/8

Indfarvning

Indfarvning er en gennemgående fællesnævner for Mode & Tekstildesign. Fagelementet giver et fagligt teoretisk og praktisk fundament for at anvende indfarvning i egne designprojekter.

Læringsudbytte



at have teoretisk viden om indfarvning af tekstiler



at have praktisk erfaring med indfarvning af tekstiler indenfor forskellige materiale - og farvestofgrupper

Indhold

Undervisningsform



Teoretisk gennemgang af principper for indfarvning



Øvelser i indfarvning af forskellige materiale grupper



Analyse af egne øvelser

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 3/8

A – Digitale Redskaber

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for hvordan man udvikler tekstildesign digitalt



at have viden om hvordan man klargøre filer til digital strik, tryk og væv

Indhold



Klargøring af filer i Photoshop/ Illustrator til vider brug på Digitalt Strik, Tryk og Væv

Undervisningsform

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 4/8

A – Digital Strik

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for digitalstrikkede tekstilers karakteristika



at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et strikket tekstil



at have grundlæggende færdigheder i at strikke på en digitalstrikkemaskine med forskellige tekstile kvaliteter

Indhold



at have forståelse for strikkemaskinen som redskab i udvikling af design



at forstå hvilken betydning design af strikkede tekstiler har for mode- og tekstildesign



Værkstedslærer og fagteori



Introduktion til materialearkiv, garnlager og farvestoffer



Introduktion til udstyr



Øvelser i analoge og digitale teknikker



Skitsering på strik design, med forskellige materialer, teknikker og metoder



Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger digitale teknikker og redskaber i deres designudtryk

Undervisningsform

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Albers Anni: Selected Writings on Design. Wesleyan University Press 2000 Material as Metaphor side 74-75 og Constructing Textiles, side 29–33 Turney Joanne: The Culture of Knitting Gerg. Oxford & New York 2009 Introduction side 1-7

Supplerende Litteratur

Rishede Susanne: Strikkompendium. Designskolen Kolding 2009

Page 5/8

A – Digital Væv

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for karakteristika ved digitalt vævede tekstiler



at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknikker



at have grundliggende færdigheder i at væve digitalt med forskellige tekstile kvaliteter



at kunne anvende en digital væv som et redskab til udvikling af design



at have viden om hvilken betydning digitalt vævede tekstiler har for mode- og tekstildesign

Indhold



Værkstedslærer og fagteori



Introduktion til materialearkiv, garnlager og farvestoffer



Introduktion til udstyr



Øvelser i analoge og digitale teknikker



Skitsering på væv design, med forskellige materialer, teknikker og metoder



Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger digitale teknikker og redskaber i deres designudtryk

Undervisningsform

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Albers Anni: Selected Writings on Design. Wesleyan University Press 2000 Material as Metaphor side 74-75 og Constructing Textiles, side 29–33

Supplerende Litteratur

Væve kompendium, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole 1996

Page 6/8

A – Analog og Digital Tryk

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for analog og digitalt trykte tekstilers karakteristika



at kunne bruge trykværkstedet og kende værkstedets sikkerhedsregler



at kende forskellige farvestofs gruppers egenskaber



at have grundlæggende færdigheder i at trykke analogt og digitalt



at have forståelse for samspillet mellem materiale, metode og teknik i et analogt og digitalt trykt tekstil

Indhold



at have viden om hvilken betydning tekstiltryk har for mode- og tekstildesign



Værkstedslærer og fagteori



Introduktion til materialearkiv, garnlager og farvestoffer



Introduktion til udstyr



Øvelser i analoge og digitale teknikker



Skitsering på tryk design, med forskellige materialer, teknikker og metoder



Eksempler på mode - og tekstildesignere som bruger digitale teknikker og redskaber i deres designudtryk

Undervisningsform

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Riisberg Vibeke: Design og produktion af trykte Textiler – fra analoge til digitale processer. Ph.d. afhandling Arkitektskolen Århus & Designskolen Kolding 2006. Teknologihistorie side 32–54

Supplerende Litteratur

Østergaard et al.: Stoftryk, Farver, Opskrifter. Erhvervsskolernens Forlag 1994

Page 7/8

B – Drapering Mode

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have udvidet forståelse for samspillet mellem form, udtryk og tekstilt materiale i forhold til udvikling af form til en krop

Indhold



at kunne anvende drapering til udvikling af udvalgte detaljer i beklædning



at kunne overføre en draperet form til 2D papirmønstre



Øvelser og analyse af forskellige materialers egenskaber i forhold til udvikling af form på krop

Undervisningsform



Draperings teknikker til udvikling af detaljer



Overføre draperede former til papirmønstre

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005: kapitel 5. In the studio side 136-164

Supplerende Litteratur

Sy teknisk kompendium

Page 8/8

B – Mønsterudvikling og

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produkt-

Syteknik

designer. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have udvidet forståelse for konstruktion og mønsterudvikling



at have færdigheder indenfor tilretning af beklædning



at have udvidet tekniske færdigheder indenfor sy-finish og sy-teknik



have viden om hvilken betydning konstruktion, tilskæring og sy-tekniks har for et færdigt udtryk i mode/tekstil kollektion

Indhold

Undervisningsform



Udvidet teori om tilskæring, konstruktion, mønsterudvikling og sy-teknik



Mønsterudvikling fra grundform til bukser/ skjorte



Opsyning af udvalgte modeller og detaljer



Øvelser i tilretning



Øvelser i syteknik



Eksempler på forskellige designers subjektive greb om tilskæring og sy-teknik

Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005: kapitel 5. In the studio side 136-164

Supplerende Litteratur

Sy teknisk kompendium

MT Design Projekt 2 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Mode og Tekstil 3. semester

Fagansvarlige

Joy Boutrup, Ulla Ræbild, Helle Graabæk

Fagnummer og titel

77722 – Mode / Tekstil Design Projekt 2

Engelsk fagtitel

Fashion and Textile Design Project 2

ECTS

8 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Design Projekt 1 Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Mode / Tekstil Materialelære 1 Designteori & Metode 1 og 2

Fagelementer

Konceptudvikling

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurset til studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/2

Konceptudvikling

For at kunne udvikle mode - & tekstildesign skal designeren have et kunstnerisk eller udtryksmæssigt mål. Dette fagelement giver viden til forskellige måder at udvikle designkoncepter på. Fagelementet introducerer også udvalgte konkurrencer som kan anvendes som en ramme for et designprojekt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om mode – og tekstilfaglig konceptudvikling



at kunne udvikle et individuelt designkoncept



at kunne kommunikere et designkoncept visuelt og verbalt



at kunne anvende mode og tekstilfaglige teknikker og redskaber i forhold til et eget designkoncept

Indhold



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til forskellig mode – og tekstilfaglig konceptudviklings metoder



Udvikling af et individuelt designkoncept



Anvendelse af mode – tekstilfaglige redskaber og teknikker i transformationen fra koncept til tekstilt materiale og 3D form

Undervisningsform



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold og underviser

Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London: Laurence King Publishing 2005: The context side 18-55 Gale Colin, Kaur Jasbir: The Textile Book, Berg 2002 kapitel 10 The Industry side 121-132 og kapitel 11 The role of Trends and forecasting side 132–141 Gale Colin, Kaur Jasbir: Fashion and Textiles – an overview, Berg 2004 kapitel 5 The Consumers side 119–151

Supplerende Litteratur

DANSK MODE, Historie, Design, Identitet, MOKO: Del 1 DANSK MODE set indefra side 1148

MT Materialelære 2 Fagbeskrivelse

Page 1/2

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Mode & Tekstil 4. semester

Fagansvarlige

Joy Boutrup, Han Pnam, Annette Andresen

Fagnummer og titel

77720 – Mode / Tekstil Materialelære 2

Engelsk fagtitel

Fashion and Textile Material Science 2

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Materialelære 1 Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Designprojekt 1

Fagelementer

Materiale og Bæredygtighed

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/2

Materiale og Bæredygtighed

Materialer og viden om materialer er konstituerende for at være mode- og tekstildesigner. Faget giver den studerende udvidet viden om bæredygtighedsteorier og konsekvenserne ved at producere produkter. Faget giver den studerende redskaber til at kunne implementere en bæredygtigheds optik i et designprojekt.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende sin viden om udvalgte materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning



at have viden om forskellige bæredygtigheds teorier



at have forståelse for miljøpåvirkning ved produktfremstilling og have forståelse for materialets produktionskrav



at kunne identificere et bæredygtigt problem og anvise løsningsmuligheder ud fra en designfaglig optik

Indhold

Undervisningsform



at kunne sætte sin fagspecifikke viden i spil over for andre fag



at have erfaring med at researche på viden om materialer og produkter



at kunne fremstille præsentationsmateriale



Materialelære



Bæredygtighedsteorier



Miljøkonsekvenser og produktkrav ved produktfremstilling



Fremtidige scenarier i miljø



Identificering af relevant designfagligt problem



Research og konceptudvikling



Præsentation af koncept for hold og undervisere

Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik

Obligatorisk Litteratur

Fletcher Kate: Sustainable Fashion and Textiles – Design Journeys, Earthscan 2008. Kapitel 1 Material Diversity side 3–38 McDonough William / Braungart Michael: Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things, Vintage 2003

Supplerende Litteratur

Lenau Torben: The designers guide to manufacturing, DTU: http://designinsite.dk/ Jensen B. / Johansen J. / Karbeck K. / Kjærsgaard P./ Nielsen C. R. / Rasmussen A. B. / Rasmussen T. B.: Plast teknologi, Erhvervsskolernes forlag, 2005 Lefteri Chris: Making it: Manufacturing Techniques for Product Design, 2007

MT Design Projekt 3 Fagbeskrivelse

Page 1/5

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Mode & Tekstil 4. semester

Fagansvarlige

Vibeke Riisberg, Helle Graabæk, Ulla Ræbild

Fagnummer og titel

77723 – Mode / Tekstil Design Projekt 3

Engelsk fagtitel

Fashion and Textile Design Project 3

ECTS

13 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Design Projekt 1 og 2 Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1 - 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 - 3 Mode / Tekstil Materialelære 1 og 2 Designteori & Metode 1 og 2

Fagelementer

Trend Kollektionsopbygning Produktion Tegning

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/5

Trend

Trend kan være et styreredskab for design inden for såvel mode som interiør. Faget giver den studerende viden om, hvad trend er. Hvordan man udvikler et trendmateriale, som afkoder tendenser i vores samtid. Og der gives kompetencer til at kunne identificere en aftagergruppe.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om trend som styreredskab i mode– og tekstilbranchen



at kunne indsamle et aktuelt inspirationsmateriale til videre bearbejdning



at kunne analysere et inspirationsmateriale og oversætte det til personlige oplæg



at kunne identificere potentielle aftagere af et trendoplæg



at kunne formidle arbejdsproces og resultat af trendoplæget visuelt og verbalt



Trend som begreb inden for mode og interiør



Visuel research og analyse af et aktuelt indsamlet materiale



Personlig bearbejdning af indsamlet materiale og konceptudvikling



Realisering af trendmateriale eller koncept som kan placeres i en kontekst

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Lieberson Stanley: A Matter of Taste – How names, Fashions and Culture Change. Yale University Press 2000 Prologue Becoming a Fashion side 31-35 Mazanti Louise: SUPEROBJEKTER – En teori om nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk. Ph.d. afhandling Danmarks Designskole, København, Kunstakademiets Arkitektskole, København 2006 Indledningen side 6–13 Welthers Linda & Abby Lillethun (red.): The Fashion Reader, Oxford 2007 Berg, part 9: From haute couture to the street, side 311-346

Supplerende Litteratur

DANSK MODE, Historie, Design, Identitet, MOKO: Del 1 DANSK MODE set indefra side 1148 Jongerius Hella:. For the Love of Things, Phaidon ISBN 0-1-7148-4305-9 Jakobsen Poul Erik: Trends til Tiden. PEJ gruppens forlag 1997

Page 3/5

Kollektionsopbygning

I Mode og Tekstilbranchen arbejder man med kollektioner. Forskellige områder opbygger kollektioner på forskellige måder, der hver især tager hensyn til aftagerens behov, økonomiske betragtninger og en virksomheds værdi og strategi.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om hvad en mode og tekstil kollektion er og hvordan kollektioner anvendes i mode og tekstilbranchen

Indhold



at kunne opbygge en kollektion målrettet en specifik målgruppe



at kunne formidle en kollektion visuelt og verbalt



Introduktion til Kollektionsbegreber i mode og tekstilbranchen



Opbygning af kollektion med udgangspunkt i trendoplæg målrettet en specifik målgruppe

 Undervisningsform

Visuel formidling af kollektion

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 4/5

Produktion

En designer er afhængig af sin forståelse for produktionsformer. Det er vigtigt at forstå de krav, der stilles til en designer til aflevering, når man skal kommunikere et designprojekt til produktion.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende:  

at have viden om mode – og tekstilfaglige produktionsformer at kunne udvikle et designkoncept med udgangspunkt i et givent materiale og produktionsapparat



at have erfaring med en arbejdsgang, fra idé til produktion og færdigt produkt



at kunne anvende mode og tekstilfaglige redskaber og teknikker i realiseringen af designkonceptet

Indhold

Undervisningsform



at kunne kommunikere et designkoncept til produktion



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til forskellige produktionsvirksomheder



Udvikling af designkoncept målrettet til specifik produktions virksomhed



Anvendelse af mode– tekstilfaglige redskaber og teknikker i udvikling af designkoncept



Arbejdstegning og/ eller produktionsanvisning



Studierejse og virksomhedsbesøg



Præsentation for hold og underviser



Projektbeskrivelse og faglig refleksion for hele forløbet

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Supplerende Litteratur

Page 5/5

Tegning

Læringsudbytte

Indhold

Til eksamen forventes den studerende: 

at have rutine i at skitsere og tegne



at have et begyndende personligt visuelt sprog



Tegne- og skitseringsøvelser



Vælg at løse en af de efterfølgende opgaver

MT Design Projekt 4 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelsen Mode og Tekstil 5. semester

Fagansvarlige

Ulla Ræbild, Helle Graabæk, Bettina Bakdal, Joy Boutrup

Fagnummer og titel

77724 – Mode / Tekstil Design Projekt 4

Engelsk fagtitel

Fashion or Textile Design Project 4

ECTS

22 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Design Projekt 1 -3 Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1 - 4 Generelle Teknikker & Redskaber 1 - 3 Mode / Tekstil Materialelære 1 og 2 Designteori & Metode 1 - 4

Fagelementer

Folklore Studietur Virksomhedssamarbejde

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/4

Folklore

Fagelementet øver den studerende i at anvende et kulturhistorisk materiale som designmetodisk afsæt til en designproces.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne lave research på et udvalgt kulturhistorisk materiale



at kunne analysere et materiales historie, kontekst og karakteristika



at kunne visualisere materialets mode- eller tekstilfaglig potentiale



at kunne anvende mode – og/ eller tekstilfaglige teknikker og metoder til at realisere idéen 1:1

Indhold



at have viden om historiske referencers rolle inden for mode– og tekstildesign



at kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Research på et udvalgt kulturhistorisk materiale



Skriftlig / visuel researchrapport



Analyse af et udvalgt kulturhistorisk materiale



Personlig bearbejdning af indsamlet materiale og udvikling af designkoncept



Realisering af konceptet med mode – eller tekstilfaglige teknikker og metoder



Introduktion til mode – og tekstildesignerer som bruger kulturhistoriske referencer i deres designkoncepter

Undervisningsform



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold og underviser samt udstilling af det færdige resultat

Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Gammel Inga R.: Længsel efter tradition og dannelse, i Humaniora nr. 1 1993. Schön Donald A: Den reflekterende praktiker, Dansk udgave forlaget Klim 2001. Forord side 9-11 og Refleksion-i-handling side 51-68 Svendsen, Lars: Mode, Et filosofisk essay Århus Klim 2005 Modens oprindelse og udbredelse kapitel 3 side 37-62

Supplerende Litteratur

Meller S, Elfferts J: Textile Designs – 200 years of Patterns for Printed Fabrics, Thames & Hudson 2005 (first 1991) Boucher Francois: A History of Costume in the West, Thames and Hudson. London 1996 Jongerius Hella: For the Love of Things, Phaidon ISBN 0-1-7148-4305-9 Ginsburg Madeleine ed.: The Illustrated History of Textiles, Studio Editions 1991 Broby-Johansen Rudolf: Klæder skaber folk, i Henning Nielsen (red.): Folk skaber klæ’r. Klæ’r skaber folk, København: Nationalmuseet1971, side 4-23

Page 3/4

Studietur

Som designer arbejder man ofte i en international kontekst. At rejse, se og opleve hvordan andre mennesker lever i deres hverdag, klæder sig og bor er ofte en inspiration for en designer. Studieturen på 3 år har fokus på at give et internationalt perspektiv på design og fokus på at bruge en rejse til at indsamle et inspirationsmateriale.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have viden om et udvalgt land og kulturs designfaglige forhold



at have grundlæggende forståelse for sit fags internationale kontekst



at kunne lave en visuel researche på en rejse



Overordnet research af fagets internationale kontekst i det pågældende land



Research på et aktuelt rejsemål



Planlægning og gennemførelse af studierejse



Indsamling af inspirationsmateriale efter en stillet opgave



Faglig refleksion

Studietur

Page 4/4

Virksomhedssamarbejde

Gennem samarbejde med en virksomhed får den studerende erfaring i at aflæse en virksomheds værdigrundlag, kundegruppe og produktionsfaciliteter og indarbejde disse i nye bud på produkter eller løsninger, som viser nye veje for virksomheden.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne aflæse en virksomheds værdigrundlag og målgruppe



at kunne analysere en virksomheds produktionsfaciliteter



at kunne arbejde med fremtidsscenarier



at kunne udvikle et innovativt designkoncept ud fra givne faktorer



at have forståelse for kollektionsbegreber og serieopbygning inden for en produktgruppe



at kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette



Introduktion til virksomheden



Analyse af målgruppe og definition af en ’persona’



Introduktion til fremtidsscenarier



Introduktion til kollektionsbegreber



Udvikling af designkoncept



Realisering af koncept



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold, undervisere og eksterne samarbejdspartnere

Holdundervisning Projektarbejde i grupper med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Gale Colin, Kaur Jasbir: Fashion and Textiles – an overview, Berg 2004 Kapitel 4 Business and industry side 87–117 Dahl Henrik: Hvis din nabo var en bil, Akademisk forlag 2006 (1997) kapitel 2 Livet er skønt side 44–73

Supplerende Litteratur

MT Teknikker & Redskaber 4 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Mode og Tekstil 5. semester

Fagansvarlige

Joy Boutrup, Helle Graabæk, Ulla Ræbild, Bettina Bakdal

Fagnummer og titel

77708 – Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 4

Engelsk fagtitel

Fashion and Textile Techniques and Tools 4

ECTS

6 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1- 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 - 3 Mode / Tekstil Materialelære 1 og 2

Fagelementer

Specialteknikker & Eksperimenter Tegning

Evaluering

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk.

Page 2/3

Specialteknikker &

Den studerende gives erfaring i at udvikle et bæredygtigt designkoncept med afsæt i materi-

Eksperimenter

aleeksperimenter. Fagelementet giver den studerende forståelse for designerens rolle i forhold til bæredygtigt design i både en mikro og en makro optik.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

kunne udføre visuel og praktisk research for at afsøge et udvalgt materiales muligheder



kunne analysere et materiales æstetiske og funktionelle muligheder



kunne anvende introducerede specielle teknikker



kunne udvikle et designkoncept



kunne anvende mode – og/ eller tekstilfaglige teknikker og metoder til at realisere designkonceptet 1:1

Indhold



kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt



Introduktion til et udvalgt bæredygtigt tekstilt materiale



Gennemgang af specielle mode– og tekstilfaglige teknikker



Eksperimenter i materialer og teknikker



Analyse



Udvikling og realisering af mindre design koncept med de introducerede teknikker og metoder



Introduktion til mode– og tekstildesignerer som bruger eksperimenter og materialer aktivt i deres kollektioner

Undervisningsform



Projektbeskrivelse og faglig refleksion



Præsentation for hold og underviser samt udstilling af det færdige resultat

Holdundervisning Projektarbejde med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Welthers, Linda & Abby Lillethun (red.): (2007) The Fashion Reader, Oxford: Berg, part 6: Fashion and the body side 229–250 Fletcher, Kate: Sustainable Fashion and Textiles – Design Journeys, Earthcan 2008, Kapitel 4 side Kawamura, Yuni: The Japanese Revolution in Paris Fashion, Berg 2004, Kapitel xx

Supplerende Litteratur

Boutrup Joy: Specielle Trykteknikker, Designskolen Kolding Sudo, Kazuyoshi, Birnbaum Alfred: BOROBORO, SUKESUKE, FUWAFUWA, SHIMIJIMI, KIRAKIRA, ZAWAZAWA, NUNO Coorporation. Tokyo 1998 Bjerg Thea: New Pleating Technology, Aquatic, København 2004 Miyake Issey: Pleats Please Miller Lesley: 2121: The textile vision of Reiko Sudo and Nuno, University Collge for the Creative Arts, UK 2005

Page 3/3

Tegning

Tegning fortsætter og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende at:

Indhold

Undervisningsform



at have rutine i at skitsere og tegne



at have et personligt visuelt sprog



Tegne- og skitseringsøvelser



Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver

Selvstudie

Designteori & Metode 5 + 6 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 3. år

Fagansvarlige

Silje Kamille Friis, Anne Kathrine Gelting, Wickie Meier

Fagnummer og titel

55506 - Designteori & Metode 5 og 6

Engelsk fagtitel

Design Theory & Method 5 + 6

ECTS

5 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Designteori & Metode 1 – 4 Design Projekt 1 - 3

Fagelementer

Designmetode Personlig designkompetence Design som kommunikation

Evaluering

Underviser giver en evaluering af den studerendes studieaktivitet i kurserne til studiejournalen. Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater præsenteres. Ekstern censur, bedømmes Bestået – Ikke Bestået.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/4

Designmetode

Design teorier giver designeren sprog og begreber, som gør det muligt at begribe og reflektere over et fagområde og en designproces. Den studerende introduceres til udvalgte tekster og skal derefter uddrage udsagn og pointer, der er relevante i et projektarbejde.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne anvende designteori til at fremme forståelsen af egen praksis



at kunne anvende en projektbeskrivelse



at have bevidsthed om det skriftlige element som studie redskab



studier af designpraksis



perspektivering af egen praksis



tekstforståelse



refleksion over teori og praksis

Forelæsning Holdundervisning Gruppe arbejde

Obligatorisk Litteratur

Bang Anne Louise og Nissen Kirsten, Facilitating Teamwork in the Design process: Repertory Grid as an Approach to Exploratory Inquiry, Conference Paper Nordes: Engaging Artifacts, Oslo, 2009. Download: www.nordes.org Brandt, Eva, Et. al., Formatting Design Dialogues – Games and Participation. I International Journal of CoDesign in Design and the Arts, 2008, Vol. 4, Nr. 1, 01.01.2008.. (Side 51-64) Sander E. B.-N.: Generative Tools for CoDesigning. Download 09.2009: www.maketools.com Braungart Michael/ McDonough William: Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald, Vintage Books, 2009. (Side 157 – 186) Buchanan Richard: Wicked problems in Design Thinking. I Margolin Victor / Buchanan Richard (ed.), The Idea of Design, MIT Press, 3. Udgave, 1998 (Side 3 – 20) Dunne Tony / Raby Fiona: En række mindre tekster og interviews, download 09.2009: http://www.dunneandraby.co.uk Norman, D. A.: Emotional Design: Why We Love (or Hate) Everyday Things. New York: Basic Books. Copyright © 2002, Draft manuscript download 09.2009: http://jnd.org Kapitel 1, (side 1- 12) Thackara John: In the Bubble: Designing in a Complex World, 2005, uddrag. Download 09.2009: http://www.thackara.com/inthebubble/toc.html 14 sider

Supplerende Litteratur

Page 3/4

Personlig Designkompetence

Faglige, personlige styrker og svagheder, holdninger og værdier sættes i spil i forhold til omverdenen.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kende sine personlige kompetencer



at kende sine kompetencer og rolle i en gruppe



at kunne sætte sine kompetencer i relation til omverdenen



at have forståelse for at ændringer og trends i omverdenen kan skabe nye muligheder



at kunne identificere, skabe og agere i faglige netværk



Kortlægning af personlige værdier og kompetencefelt



Afdækning af relationer og teamarbejde



Omverdensforståelse, trends i design og udvikling



Kortlægning af netværk



Networking



Etablering af handlings- og forvaltningsplan i relation til erhvervede indsigter

Holdundervisning Gruppe arbejde Workshop

Obligatorisk Litteratur

Bang Anne Louise / Nissen Kirsten: Facilitating Teamwork in the Design process: Repertory Grid as an Approach to Exploratory Inquiry, Conference Paper Nordes: Engaging Artifacts, Oslo, 2009 Download: www.nordes.org

Supplerende Litteratur

Bruce Mau: Massive Change, Phaidon Press, 2004

Page 4/4

Design som kommunikation

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have erfaring med at læse designteori



at kunne reflektere over sin egen designproces og metoder ved hjælp af teori



Eksempler på fagteori



Teoretiske aspekter på designproces og metoder

Forelæsning Øvelser i grupper

Obligatorisk Litteratur

Crilly, N., Good, D., Matravers, D., & Clarkson, P. J.:(2008). Design as communication: exploring the validity and utility of relating intention to interpretation. Design Studies, 29(5), 425-457 Krippendorf, K.: (1996). On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that Design Is Making Sense (of Things”, In V. Margolin & R. Buchanan (Eds), The Idea of Design, pp.156-184. Vihma, S.: (1995). Semiotics of design products. Chap. 4 in Products as representations: A semiotic and aesthetic study of design products, University of Art and Design, pp. 44-90

Supplerende Litteratur

Kathryn Best: Design Management: Managing Design Strategy, Process and Implementation, Lausanne: AVA, 2006 Henriette Weber: Hvorfor alle virksomheder skal være rockbands

MT Teknikker & Redskaber 5 Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen Mode og Tekstil 6. semester

Fagansvarlige

Ulla Ræbild, Rikke Stetter, Helle Graabæk og Malene Kristiansen

Fagnummer og titel

77718 – Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 5

Engelsk fagtitel

Fashion Techniques & Tools 5

ECTS

3 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Teknikker & Redskaber 1, 2 og 3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 og 2 Mode / Tekstil Materialelære 1 og 2

Fagelementer

Der vælges mellem A og B A – Tilskæring og Syteknik B – Tekstilkollektion

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes bestået/ ikke bestået. Underviser giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

Page 2/3

A - Tilskæring og Syteknik

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

at have en udvidet teoretisk og praktisk forståelse for konstruktion og mønsterudvikling



at kunne udvikle nye snitmønstre over grundform



at have færdigheder inden for tilretning af beklædning



at have udvidet færdigheder i at anvende digital konstruktion og tilskæring



at have udvidede tekniske færdigheder inden for syfinish og syteknik



at have forståelse for hvilken betydning, konstruktion, tilskæring og syteknik har for en kollektion



at have forståelse for rollefordelingen imellem en konstruktør og en designer i modeindustrien

Indhold



Udvidet teori om tilskæring, konstruktion og syteknik



Gennemgang og opsyning af habitjakke



Øvelser og analyse af detaljer



Introduktion til hvilke tilskærings og sy tekniske udfordringer der anvendes til udvalgte specielle materialetyper fx stræk-materiale og skind

Undervisningsform



Anvendelse af CAD redskaber - gennemgang af værktøjer



Øvelser i syteknik



Eksempler på forskellige designers kunstneriske greb om tilskæring og syteknik



Eksempler på rollefordelingen imellem en konstruktør og en designer i modeindustrien

Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Rikke Stetter: Sy-teknisk kompendium

Supplerende Litteratur

Page 3/3

B - Tekstilkollektioner

Fagspecifikke teknikker og redskaber er konstituerende i arbejdet som professionel produktdesigner. Dette fagelement giver den studerende erfaring med at bearbejde et materiale systematisk.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for begrebet tekstilkollektion



at kunne opbygge en kollektion af egne fremstillede tekstiler, til en specifik målgruppe



at kunne målrette et design til et kommercielt marked



at have forståelse for en tekstildesigners erhvervsvilkår



Indføring i tekstile kollektionsbegreber



Research og valg af relevant målgruppe



Udvikling af designkoncept



Introduktion til udvalgte specielle teknikker indenfor tekstildesign



Fremstilling af prøver



Analyse, udvælgelse og opbygning kollektion

Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Individuelle øvelser med vejledning

Obligatorisk Litteratur

Boutrup, Joy: Specielle Trykteknikker, Designskolen Kolding. Hatch Kathryn L: Textile Sience, West Publishing Company 1993. Aestehetic Appeal, side 45 – 54

Supplerende Litteratur

MT design Projekt 5 Fagbeskrivelse

Page 1/4

Målgruppe

Bacheloruddannelse - Mode & Tekstil 6. semester

Fagansvarlige

Helle Graabæk, Malene Kristiansen, Ulla Ræbild og Bettina Bakdal

Fagnummer og titel

77719 – Mode &Tekstil Design Projekt 5

Engelsk fagtitel

Fashion & Textile Design Project 5

ECTS

4 ECTS

Fagbeskrivelsens Godkendelse

11. november 2009

Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Mode / Tekstil Design Projekt 1-3 Generelle Teknikker & Redskaber 1 – 3 Mode / Tekstil Materialelære 1 og 2 Designteori & Metode 1 - 4

Fagelementer

Obligatorisk – Portfolio Der vælges mellem A og B A - Tekstilkollektion B – Modekollektion

Evaluering

Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Undervisere giver en skriftlig evaluering af den studerendes studieaktivitet under kurset i studiejournalen.

Undervisningssprog

Dansk med mulighed for vejledning på engelsk.

Page 2/4

Portfolio

Portfolio forløbet giver den studerende viden om hvilken betydning et portfolio har for en designer og redskaber til at kunne udvikle et individuelt portfolio målrettet praktikansøgning

Læringsudbytte

Til eksamen forventes den studerende: 

At have viden om et portfolios betydning for en designer



at kunne systematisere egne designprojekter således at det kan anvendes til et portfolio, målrettet at søge praktik.

Indhold

Undervisningsform



Præsentation af hvad et portfolio er og hvilken betydning det har for en designer



Eksempler på forskellige designfags portfolier



Udvikling af eget portfolio

Holdundervisning Selvstudie

Page 3/4

Tekstilkollektion

Tekstilkollektioner skal give den studerende erfaring med at udvikle stærke koncepter som kan anvendes som grundlag for en tekstilkollektion.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at kunne sætte en tekstilkollektion af høj æstetisk kvalitet i international kontekst



at kunne organisere og gennemføre en messedeltagelse



at have forståelse for den internationale beklædnings og tekstilbranche



at have forståelse for at klargøre en kollektion til produktion



kunne kommunikere arbejdsproces og resultat, visuelt og verbalt



Planlægge, opbygge og passe messestand



Deltagelse i fagmessen



Kollektionsprøver fra projektet analyseres med henblik på industriel produktion



Projektbeskrivelse og faglig refleksion

Projektundervisning med individuel vejledning Præsentation med kritik Studietur

Obligatorisk Litteratur

Gale Colin, Kaur Jasbir: The Textile Book, Berg 2002 Kapitel 12 The Buyer side 145–156 Albers Anni: Selected Writings on Design, Wesleyan University Press 2000 Designing as visual organization side 59–68

Supplerende Litteratur

Page 4/4

Modekollektion

Modekollektioner skal give den studerende erfaring med at udvikle stærke koncepter som kan anvendes som grundlag for en modekollektion.

Læringsudbytte

Indhold

Undervisningsform

Til eksamen forventes den studerende: 

at have forståelse for begrebet modekollektion



at kunne udvikle et koncept til en kollektion



at kunne eksemplificere udvalgte dele af konceptet med høj æstetisk kvalitet i1:1



at kunne sætte et koncept i international kontekst



at kunne kommunikere arbejdsproces og resultat visuelt og verbalt



Indføring i konceptudvikling



Udvikling af designkoncept



Realisering af udvalgte dele



Studierejse til Paris for at besøge virksomheder og fagmesser



Projektbeskrivelse og faglig refleksion

Projektundervisning med individuel vejledning Præsentation med kritik Studietur

Obligatorisk Litteratur

Jenkyn Jones Sue: Fashion design, London Laurence King Publishing 2005, kapitel 7: The Final Collection … and beyond side 185-212 Peter McNeil & Vicki Karaminas: The Men’s Fashion Reader, Oxford Berg 2009 The field of men’s fashion side 1-18

Supplerende Litteratur

Bachelorprojekt Fagbeskrivelse

Page 1/3

Målgruppe

Bacheloruddannelsen - Tværgående 6. semester

Fagansvarlige

Silje Kamille Friis, Anne Katrine Gelting, Rikke Hansen, Mathilde Aggebo

Fagnummer og titel

99997 - Bachelorprojekt

Engelsk fagtitel

Bachelor Project

ECTS

20 ECTS Point Eksamensopgaven består af 2 delkarakterer: En skriftlig del = 4 ECTS Point + en praktisk del = 16 ECTS Point

Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår

2010/2011

Faglige forudsætninger

Gennemført BA i Design til og med 5. Semester.

Fagelementer

Eksamensprojekt – skriftlig del Eksamensprojekt – engelsk resumé Eksamensprojekt – praktisk del

Evaluering Teoretisk Del

Ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den teoretiske opgave vægter 20 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.

Praktisk Del

Mundtlig eksamen med ekstern censur, karakter bedømmes efter 7-trins skalaen. Karakteren for den praktiske opgave vægter 80 % i den samlede karakter for afgangsprojektet.

Formelle krav

Den skriftlige del af eksamensprojektet skal struktureres og disponeres efter akademisk standart. Opgaven skal indeholde 10 skrevne normalsider +/ - 10 %. En normalside defineres som 2200 anslag; tegn og mellemrum, per side. Det vil sige minimum 19.800 / maksimum 24.200 anslag. Opgave skal derudover illustreres – illustrationerne tæller ikke med i normalsiderne. Indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller med. Den skriftlige del af grunduddannelsens afsluttende eksamensprojekt skal forsynes med et resumé på engelsk svarende til én normalside. Det engelske resumé tæller ikke med i normalsiderne.

Undervisningssprog

Dansk, med mulighed for individuel vejledning på engelsk Opgaven kan afleveres på dansk eller engelsk.

Page 2/3

Eksamensprojekt – skriftlig del

Grunduddannelsens eksamensprojekt skal dokumentere, at den studerende ved at anvende designteori, metoder og færdigheder kan løse grundlæggende designfaglige problemstillinger på et professionelt niveau. I grunduddannelsens eksamensprojekt kan den studerende sætte hele sin designfaglighed i spil. Viden, grundlæggende designfaglige færdigheder og kompetencer opnået gennem grunduddannelsen anvendes i udarbejdelsen af et selvformuleret afgrænset designfagligt projekt. Eksamensprojektet er den studerendes ramme for at demonstrere sit faglige potentiale i et designprojekt.

Læringsudbytte

Eksamensprojektets skriftlige del skal demonstrere at den studerende på et grundlæggende niveau: 

kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af et designprojekt



kan vurdere og vælge imellem fagets teorier og metoder



kan anvende fagets teorier til at behandle en problemstilling



kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt



kan gøre grundlæggende metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af en teoretisk opgave

Indhold



kan anvende og perspektivere en teori i forhold til praksis



kan reflektere over et designprojekts proces og metode



kan formidle og diskutere et designprojekt til/med fagfæller og ikke specialister

Identificering af teoretisk vinkel Research Analyse Disposition for den teoretiske del Kobling af teori og praksis Refleksion Engelsk resumé

Undervisningsform

Selvstændigt projektarbejde med individuel teoretisk vejledning

Obligatorisk Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Supplerende Litteratur

Akademisk Skrivecenter ved Københavns Universitet http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/ Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2006. www.stopplagiat.nu

Page 3/3

Eksamensprojekt – praktisk del

Læringsudbytte

Eksamensprojektets praktiske del skal demonstrere at den studerende på et grundlæggende niveau: 

kan identificere og motivere en designfaglig udfordring



kan sætte sig et fagligt mål



kan gøre metodiske overvejelser i forhold til opbygningen af et designprojekt



kan vurdere og vælge imellem fagets teknikker og metoder



kan anvende designfagets kunstneriske teknikker og metoder



kan skabe en naturlig sammenhæng mellem teori og praksis i et projekt



kan planlægge og gennemfører designprocessen fra idéoplæg til udførelse og præsentation



kan frembringe et designprojekt, hvor formsprog og æstetik er på højt kunstnerisk niveau

Indhold



kan perspektivere et designprojekt i forhold til en kontekst



kan reflektere over et designprojekts proces og metode



kan formidle og diskutere et designprojekt til/med fagfæller og ikke specialister

Identificering af relevant projekt Fagligt mål Research Analyse Projektbeskrivelse Designmetode Konceptudvikling Kobling af teori og praksis Realisering af designløsning Præsentation

Undervisningsform

Selvstændigt projektarbejde med individuel designvejledning

Obligatorisk Litteratur

Oversigt over pensumlitteratur skal indgå i den studerendes projektbeskrivelse

Bilag # 4 Bedømmelsesregler

Page 1/4

Lovgrundlag

Ifølge Bekendtgørelse nr. 617 af 27. juni 2003 om Designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterbekendtgørelse), anvendes følgende begreber og struktur ved bedømmelse af de studerende:

Bedømmelse

Bedømmelse anvendes som fællesbetegnelse for de pædagogiske aktiviteter, der afslutter et semesters uddannelse/undervisning. Ved bedømmelsen skal den studerende dokumentere sin viden og sine færdigheder. Efter hvert semester bedømmes (semesterbedømmelse) den studerendes faglige indsats, niveau og studieaktivitet. Desuden skal bedømmelsen indeholde en faglig vejledning med konkrete fremadrettede råd til den studerendes indsats i det kommende semester. Semesterbedømmelser afgives skriftligt. 1/3 af uddannelsens væsentligste områder skal bedømmes ved censur beskikket af Kulturministeriet. De resterende 2/3 af uddannelsen bedømmes af en eller flere lærere udpeget af Designskolen Kolding.

Bedømmelsesprocedure

En bedømmelse indledes med, at eksaminator klargør de formelle præmisser for bedømmelsen. Den studerende opfordres til at introducere sin fremlæggelsesmetode og fremlægger derefter sit projekt/sine projekter og begrunder sine projektovervejelser og – løsningsforslag. Den/de udpegede undervisere og den/de beskikkede censor(-er) gennemfører på baggrund af den studerendes præstation en samtale med den studerende om projektet og de anførte begrundelser. Efter bedømmelsen voterer lærer og censor. Voteringen er lukket. Ved uenighed har censor bedømmelsesretten. Bedømmelsens resultat annonceres for den studerende tillige med en kort mundtlig redegørelse for resultatet. Bedømmelsen er offentlig. Bedømmelsesbevis kan afhentes på instituttets administration fra kl. 12 to dage efter bedømmelsens gennemførelse. OBS: Der må ikke foretages lyd- eller billedoptagelse til bedømmelsen.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 2/4

ECTS-point

ECTS (European Credit Transfer System) – det europæiske system for meritoverførsel for uddannelser. ECTS-point er en kvantitativ enhed (en talmæssig pointangivelse) for en given arbejdsbelastning (studiebelastning). Et semester sættes til 30 ECTS-point, og hvert uddannelseselement fastsættes til et antal ECTS-point.

Karaktergivning

Der er fra skoleåret 2007-2008 indført en ny karakterskala med 7 numeriske karakterer, hvor ECTS-skalaen bestod af bogstavkarakterer. Den nye 7-trinsskala er direkte oversættelig med ECTS-skalaen og bruges absolut. Dvs. karakterer tildeles i forhold til en ”standard” studerendes niveau og ikke efter et holds aktuelle niveau. 7-trinsskalaen indeholder nedenstående 7 trin: 7-trinsskalaen

ECTS-skalaen

-3

Definition Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler Gives for den jævne præstation, der demonstrer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af fagets mål Gives for den helt uacceptable præstation

Alle betydelige uddannelseselementer karakterbedømmes (herunder førsteårsbedømmelsen, bacheloruddannelsens eksamensprojekt og kandidatuddannelsens afgangsprojekt). Et betydeligt uddannelseselement kan maksimalt udgøre 30 ECTS-point. Karakterbedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. Dog kan bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes ved bedømmelser, der i alt dækker op til 1/3 del af uddannelsens ECTSpoint.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 3/4

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen udstedes af Designskolen Kolding og indeholder de opnåede karakterer samt de enkelte beståede uddannelseselementer angivet i ECTS-point.

Diploma Supplement

Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til den studerendes uddannelsesbeviser. Tillæggene giver supplerende oplysninger om uddannelsessted, om uddannelsens indhold, omfang, niveau og erhvervsmæssige sigte.

Studieaktivitet

En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen såfremt der tre gange er bedømt ikke-bestået ved samme bedømmelse eller den studerendes studieaktivitet bedømmes ikke-godkendt to semestre i træk eller tre semestre i alt.

Tidsfrist for 1. års pensum

1. studieårs bedømmelser skal være bestået inden udgangen af 2. studieår (4. semester). Taler særlige forhold derfor, kan der dispenseres herfor.

Rebedømmelse

Rebedømmelse finder normalt sted ved det efterfølgende semesters bedømmelse.

Dispensation

Dispensation for optagelse på kandidatuddannelsen på trods af manglende beståede elementer fra bacheloruddannelsen skal søges i studienævnet – ansøgningen sker gennem studieadministrationen.

Særlige forhold

For studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller for studerende med andet modersmål end dansk kan studieadministrationen ved Designskolen Kolding være behjælpelig med råd og støtte til særlige foranstaltninger. Det forudsættes dog, at hjælpen ikke forringer bedømmelsesniveauet.

Tilmelding / Framelding

Designskolen tilmelder den studerende til de bedømmelser, der er fastlagt i studieplanen. Den enkelte studerende kan framelde sig en bedømmelse ved skriftlig henvendelse til uddannelsessekretærerne.

Eksaminator / Censor

Bedømmelsen efter 3. semester foretages af en lærer udpeget af Designskolen Kolding og en censor beskikket af Kulturministeriet. Bacheloruddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Ved dette medvirker en lærer fra Designskolen Kolding og en af Kulturministeriet beskikket censor.

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Page 4/4

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen bedømmes efter hvert semester med nedenstående tidsplan:

1. – 5. semester



20 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen



30 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen

6. semester

Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen bedømmes efter hvert semester iht. nedenstående tidsplan:

7. – 9. semester



20 minutter til den studerendes fremlæggelse



10 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



15 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen



30 minutter til den studerendes fremlæggelse



15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator



10 minutter til votering



5 minutter til annoncering af bedømmelsen

10. semester

Studieadministrationen, LDA september 2010

Bilag 4 – Bedømmelsesregler

Bilag #5 Klager over bedømmelser

Page 1/2

Klager over bedømmelser behandles i henhold til Bekendtgørelsen nr. 617 af 27. juni 2003 om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding. Klager kan vedrøre:  

bedømmelsesgrundlaget (den stillede opgave) godkendelsen af valget af eksamensprojekt (bacheloruddannelsen) eller afgangsprojekt (kandidatuddannelsen)



bedømmelsesforløbet



bedømmelsen

Klager skal begrundes skriftligt og være indgivet skolen senest to uger efter, at resultatet er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Klagen forelægges de oprindelige bedømmere, der enten kan afvise klagen eller foretage en ny bedømmelse. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige. Ved uenighed foretages en ny bedømmelse. Senest to uger efter at en klage er indgivet, skal bedømmerne have færdigbehandlet den og meddelt Designskolen Kolding afgørelsen. Hvis der på baggrund af en klage foretages en ny bedømmelse, skal der gennemføres nye bedømmelser for alle de studerende, hvis bedømmelserne lider af samme mangel. Designskolen Kolding kan evt. udpege nye bedømmere til rebedømmelsen. En klage kan ikke resultere i en dårligere bedømmelse end den oprindelige.

Anke

Bedømmernes afgørelse om afvisning eller rebedømmelse kan indbringes for et ankenævn. Anken skal være begrundet skriftligt og indgives til Designskolen Kolding senest to uger efter, at klageren er blevet meddelt bedømmernes afgørelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Ankenævn nedsættes efter behov og hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Nævnet består af to censorer beskikket af Kulturministeriet, hvoraf den ene udpeges som formand, samt en underviser og en studerende fra den pågældende studieenhed. Disse udpeges af Designskolen Kolding. Hvis der ikke opnås enighed i ankenævnet, foretages en afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Bilag 5 – Klager over bedømmelser

Page 2/2

Ankenævnet kan afvise anken eller beslutte, at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere. Ved ny bedømmelse udpeger ankenævnet de nye bedømmere, hvoraf mindst en skal være beskikket af Kulturministeriet. Hvis ankenævnet beslutter, at der skal foretages en ny bedømmelse, har dette virkning for alle studerende, der har fået bedømt samme opgave med samme mangel. Ankenævnets afgørelse skal meddeles Designskolen Kolding senest to måneder efter ankens indgivelse. En anke kan ikke medføre en dårligere bedømmelse en den oprindelige. Studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling.

Klage over bedømmelse af

En klage over bedømmelse af studieaktivitet skal begrundes skriftligt og indgives til Design-

studieaktivitet

skolen Kolding senest to uger efter, at aktivitetserklæringen er blevet meddelt. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne frist. Klagen forelægges den relevante studieenhed, hvis undervisere kan ændre aktivitetserklæringen eller afvise klagen. Klagen skal være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Designskolen Kolding senest to uger efter indgivelsen. Afgørelsen meddeles klageren hurtigst muligt. Ved uenighed blandt underviserne træffes afgørelsen af et internt klagenævn, der består af rektor eller en stedfortræder, institutlederen for den pågældende studieenhed samt en studenterrepræsentant inden for studieenheden. Hvis der ikke kan opnår enighed i klagenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Klagenævnets afgørelse er endelig.

Klager over Designskolen Koldings

Ved retlige spørgsmål vedrørende studerendes forhold kan Designskolen Koldings afgørel-

afgørelser

ser indbringes for Kulturministeriet. Klagen skal indgives til Designskolen Kolding, der afgiver en udtalelse. Klageren skal herefter have mindst en uge til at kommentere på udtalelsen. Både udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer sendes til Kulturministeriet.

Bilag 5 – Klager over bedømmelser