1 minute read
MEST FOR BØRN 13 + 37 EVENTS 50–59
LØR 19/03 19:00
Mød Jytte Rex
Advertisement
da. tale / i alt 93 min. inkl. intro
EVENT Samtale mellem Jytte Rex og Adam Paaske om karrieren og to film af dagens fødselar. Jytte Rex er vokset op i det indre København i 40’erne og 50’erne.
I ’Pigen med fletningen’ lader hun Carla på seks år opsøge nogle af sin barndoms magiske steder, hvor hun møder personligheder, som instruktøren selv gerne ville have mødt.
’Eftersøgning Limbo’ er et smukt billeddigt, en vandring mellem sind og verden, drøm og virkelighed. Efter forestillingen serveres et glas vin i Asta Bar.
MAN 21/03 19:00
Planetens spejle
Planetens spejle, 1992 / da. tale / 90 min.
Astronomen Adam Morgenstern (Ole Lemmeke) sidder i starten af filmen ved liget af sin elskede. På sin arbejdsplads har han et forhold til en kollega (Bodil Jørgensen), men hans kærlighed konfronteres hele tiden med døden og hans tanker og drømme om universets sorte huller. Er de indgangen til andre dimensioner, vejen til paradis eller et punktum for alt liv?
Planetens spejle
Isolde
SØN 20/03 17:00
To film af Jytte Rex
Jytte Rex, 1985+2011 / da. tale / i alt 95 min.
'Palle Nielsen – mig skal intet fattes' er et Robert-vindende portræt af grafikeren Palle Nielsen, hvis sort/hvide billeder er kendte for deres apokalyptiske dimension. Filmen demonstrerer, at Palle Nielsen også er i besiddelse af en stille, fortrøstningsfuld humor.
’Den erindrende’ blev Bodilbelønnet som årets bedste kortfilm. Filmen er løseligt baseret på to noveller af den store argentinske forfatter Jorge Luis Borges.
TIRS 22/03 19:00
Isolde
Isolde, 1989 / da. tale / 95 min.
’Isolde’ er Jytte Rex’ bud på en actionfilm med en handling, der uden videre lader sig referere. Efter et selvmordsforsøg beslutter bibliotekaren Isolde sig for at forlade sin mand, der er politiker. Hun forelsker sig i en tidligere lejesoldat, som hun møder i en ordløs, drømmerisk sekvens og som martres af mareridt. Men den jaloux ægtemand opsøger soldaten for at hyre ham til at begå et mord, hvilket får tragiske følger.