7 minute read

Satyajit Ray

Next Article
Acija, animación

Acija, animación

DET STORE I DET SMÅ

Satyajit Ray (1921-92) er en af de store enere i filmhistorien. Hans debutfilm 'Sangen om vejen' og de to øvrige film i den mesterlige Apu-trilogi introducerede resten af verden for indisk film og gjorde Rays navn internationalt kendt. Ray havde en særlig evne til at kombinere et dokumentarisk og et vemodigt poetisk blik på verden. I anledning af 75-året for Indiens selvstændighed viser Cinemateket 10 af instruktørens værker, heraf seks i nyrestaurerede, digitaliserede versioner. gjorde det – større politiske og kulturelle kræfter via små situationer i hverdags- og familieliv. Flere af Rays film følger livet i traditionelle landsbyer og de tragedier, der følger med underernæring, tørke og fattigdom. Andre handler om overklassen. Fælles for filmene er, at de har et falkeskarpt blik for spændinger i familielivet og alle de små og store forsagelser og tab i hverdagen. De spiller på et meget stort register af menneskelige følelser, og alligevel er der intet pompøst eller melodramatisk over dem. Med sine poetiske og neddæmpede skildringer af det store i det små ligger Ray fjernt fra de eventyrlige Bollywood-musicals, der dominerede og stadig dominerer indisk film. Han instruerede dog også mere ’kommercielle’ film som 'The Golden Fortress', der er baseret på en af de mest elskede indiske fortællinger og blev et stort festivalhit.

Et centralt tema hos den indiske instruktør er konflikten mellem tradition og modernitet, som det ses i ’Apu’-trilogien og fx 'Musikværelset', der handler om den bengalske adelsklasse i forfald. Konflikten mellem tradition og fornyelse går igen i 'Den ensomme kvinde', 'Den store by' og 'The Coward’, der også præsenterer fascinerende kvindeportrætter. Det er en del af Satyajit Rays store fortjeneste, at han i sine film gav den indiske kvinde seksualitet og en selvstændig vilje. JA

LØR 18/06 14:00

film, buffet, kaffe og kage

Tre film af Satyajit Ray, 1955-1959 / da.+ eng. tekst / i alt 339 min. (429 min. inkl. intro og pauser)

EVENT 'Sangen om vejen'(1955), ’Den ubesejrede’ (1957) og ’Apus verden’ (1959) udgør den såkaldte Apu-trilogi, der introducerede verden for indisk film og gjorde Rays navn internationalt kendt. Trilogien følger Apu (spillet af fire forskellige skuespillere) gennem godt og vel et halv menneskeliv.De tre film kan udmærket ses hver for sig, men tilsammen udgør de en indsigtsfuld og bevægende rejse gennem et halvt menneskeliv - og en stor oplevelse. I den første pause mellem de tre film serverer restaurant SULT kaffe og kage, og i den sidste indisk buffet. Pris: kr. 375/kr. 325.PS/JA

Den ensomme kvinde

Sangen om vejen SØN 19/06 19:00 + MAN 11/07 21:30

Den ensomme kvinde

Charulata / Satyajit Ray, 1964 / eng. tekst / 117 min.

'Den ensomme kvinde' er en behersket og elegant realiseret film om kærlighed og undertrykt begær, og selv om filmen udspiller sig i slutningen af det forrige århundrede, virker den overraskende tidløs og moderne. Madhabi Mukherjee er komplet overbevisende som den forsømte hustru, der får muligheden for at fylde sit liv med nyt indhold. ’Den ensomme kvinde’ var Rays egen favorit blandt sine mange film.

LØR 18/06 14:00 + SØN 26/06 16:45

Sangen om vejen

Pather Panchali / Satyajit Ray, 1955 / eng. tekst / 112 min.

Apu er en lille dreng, der vokser op i en afsidesliggende landsby i Bengalen. Hans forældre er fattige og kan knapt nok brødføde familien. Lyriske hverdagsskildringer og små dramatiske øjeblikke veksler med større tragedier i Rays bevægende mesterværk. Ravi Shankars vidunderlige musik bidrog til, at 'Sangen om vejen' blev en verdensomspændende succes. EVENT Vises den 18. juni sammen med ’Den ubesejrede’ og ’Apus verden’.

The Holy Man

FRE 24/06 19:15 + TIRS 12/07 17:00

The Holy Man

Mahapurush / Satyajit Ray, 1965 / eng. tekst / 65 min.

LØR 18/06 14:00 + LØR 02/07 16:30

Den ubesejrede

Aparajito / Satyajit Ray, 1956 / da. tekst / 110 min.

Efter søsterens død i 'Sangen om vejen' er den unge Apu flyttet til den hellige by Benares sammen med sine forældre. Faren arbejder som præst ved Ganges' bred, men da han dør, må moren tage sin søn med tilbage til svigerfarens hus på landet. Som ung mand vinder Apu et legat til at læse videre i Calcutta. Han bliver indfanget af livet i den store by og besøger kun sjældent og modvilligt sin mor. I filmens måske mest gribende øjeblik venter den døende mor om natten på det tog, hun håber vil bringe Apu tilbage til hende en sidste gang.

Den ubesejrede

Den store by

TORS 23/06 21:30 + TORS 07/07 16:45

Den store by

Mahanagar / Satyajit Ray, 1963 / eng. tale / 131 min.

En kvindes plads er i hjemmet, mener Subrata, der forsøger at forsørge hele sin udvidede familie på sin løn som bankassistent. Han bliver derfor forfærdet, da hans kone tilbyder at bidrage til økonomien ved at tage et job. 'Den store by’ er en ironisk og morsom film om en ung kvindes udvikling fra traditionel hjemmegående husmor til udearbejdende, selvstændig storbykvinde. Via portrættet af storbyen Calcutta skildrer Ray på opmærksom vis moderniseringen.

Elefantguden

ONS 22/06 16:45 + SØN 03/07 16:30

Elefantguden

Joi Baba Felunath / Satyajit Ray, 1978 / eng. tekst / 112 min.

Den seks-årige Mukul er besat af at tegne billeder af et gyldent fort, hvor han hævder at have boet i sit tidligere liv. Psykologen Dr. Hara rejser sammen med Mukul til Rajastan for at lede efter det påståede fort. En avishistorie om Mukul og stedets rigdomme tiltrækker to skurke. Mukuls far, der frygter, at drengens liv er i fare, hyrer privatdetektiven Prodosh Mitra – kaldet Feluda – og hans kusine Topshe, der begiver sig til Rajastan.

LØR 18/06 14:00 + TIRS 28/06 18:45

Apus verden

Apur sansar / Satyajit Ray, 1959 / eng. tekst / 117 min.

I den sidste del af ’Apu’-trilogien bor den voksne Apu i en ussel lejlighed i Calcutta og forsøger at slå igennem som forfatter. Under en bryllupsfest på landet bliver han presset til at gifte sig med teenageren Aparna, som han tager med tilbage til storbyen. Mod al forventning bliver ægteskabet glædesfyldt, og skildringen af deres forhold er blevet kaldt en af filmhistoriens mest rørende og intime beskrivelser af ægteskabelig lykke. Soumitra Chatterjee og Sharmila Tagore, som fik deres debut som Apu og Aparna i ’Apus verden’ spiller med stor dybde og overbevisning, og de blev begge stjerner i indisk film.

The Coward

MAN 20/06 16:30 + ONS 29/06 21:30

The Coward

Kapurush / Satyajit Ray, 1965 / eng. tekst / 70 min.

Manuskriptforfatteren Amitabh tager til Darjeelling for at søge inspiration, men hans bil bryder sammen undervejs, og han må overnatte på en teplantage. Plantageejerens kone viser sig at være hans ekskæreste, som han svigtede nogle år tidligere. De opblussende følelser ved det tilfældige møde mellem de to tidligere elskende er skildret bevægende og overbevisende af hovedrollernes Soumitra Chatterjee og Madhabi Mukherjee.

The Hero The Hero

TORS 23/06 16:45 + MAN 04/07 19:00

The Hero

Nayak / Satyajit Ray, 1966 / eng. tekst / 117 min.

Satyajit Rays manuskript var skrevet til datidens store indiske stjerne Uttam Kumar, der spiller hovedrollen. Ray brød sig ikke om Kumars film, men beundrede hans talent. ’The Hero’ er med sin ironiske titel en film om Indiens kommercielle filmindustri. Filmen foregår overvejende på et tog fra Calcutta til Delhi, hvor ’helten’ skal modtage en filmpris. Ray indfanger fornemt hoverpersonens knap så heroiske karriere via en række foruroligende flashbacks.

TIRS 28/06 21:15 + ONS 13/07 21:30

Musikværelset

Jalsaghar / Satyajit Ray, 1958 / eng. tekst / 95 min.

Rays portræt af den engang så stolte aristokrat Huzur Roy er et elegant og fintmærkende studie i dekadence og forfald. Roy klynger sig til en svunden livsstil og til sit musikværelse, hvor han har været vært for mange koncerter. 'Musikværelset' er en flot visuel oplevelse i mødet mellem Rays stilsikre instruktion og Subrata Mitras eminente fotografering, og filmen er samtidig et udstillingsvindue for tidens mest populære indiske musikere.

This article is from: