5 minute read
Ønskefilm
FILM VALGT AF DIG
Klassikere, kulørte kultfilm, eksotiske eventyr – eller andre perler, du mener bare må opleves på stort lærred. Cinemateket viser hver måned film valgt af publikum. Send dit ønske via dfi.dk/ønskefilm og tjek opdateringer på facebook.com/ cinemateket. SES
MAN 06/06 21:30 + LØR 16/07 18:45
Twin Peaks – Laura Palmers sidste dage
Twin Peaks: Fire Walk with Me / David Lynch, 1992 / da. tekst / 134 min.
I 1992 gjorde Lynch det, som de færreste ville turde: han overførte sin og Mark Frosts tv-serie til det store lærred og ’genoplivede’ den dræbte Laura Palmer, der gennem serien blot havde smilet fra sin glasramme. Filmen følger Laura gennem hendes sidste syv dage. Filmen er rendyrket Lynch og peger tydeligt frem mod værker som ’Lost Highway’ og ’Inland Empire’.
FRE 03/06 21:15 + LØR 09/07 18:45 + TORS 14/07 18:45
Paris, Texas
Wim Wenders, 1984 / da. tekst / 142 min.
Oplev Wim Wenders’ klassiker i nyrestaureret version. ’Paris, Texas’ er en film om ensomheden, det totale identitetstab og mødet med Kvinden og Livet. Og så indeholder den et af filmhistoriens smukkeste øjeblikke: Peepshow-scenen, hvor Travis (Harry Dean Stanton) og ekskonen Jane (Nastassja Kinski) på smertelig vis genforenes med en tonet glasrude mellem sig, og hvor han fortæller hende sin egen historie. Han kan se hende, men hun kan ikke se ham.
SØN 05/06 19:15 + LØR 02/07 19:00 + LØR 09/07 21:00
Dødens gab
Jaws / Steven Spielberg, 1975 / eng. tale / 124 min.
En ung kvinde forsvinder på en svømmetur. Myndighederne bortforklarer ulykken, men frygten kan ikke fejes ind under det bureaukratiske gulvtæppe. Hajen ses først i filmens endelige klimaks, men da er tilskuerens nerver for længst slidt tynde. ’Dødens gab’ modtog tre Oscars – blandt andet for Verna Fields’ nervepirrende klipning og John Williams’ faretruende musik – og gjorde Spielberg til kongen af Hollywood i en alder af bare 28 år.
Dødens gab
LØR 04/06 19:15 + LØR 09/07 19:00 + ONS 13/07 19:15
Koyaanisqatsi
Godfrey Reggio, 1982 / Uden dialog / 86 min.
’Koyaanisqatsi’ (”liv ude af balance” på indianersproget Hopi) var instruktør Godfrey Reggios debut og den første film i QATSI-trilogien. Menneskets indvirkning på Jorden sættes i relief i den billedskønne dokumentar, hvor totaloplevelsen af billede og lyd er i hovedsædet. Filmen, der blev optaget over syv år, italesætter vores forhold til kloden på en måde, ord aldrig ville kunne. Der er ingen hovedpersoner og ingen dialog. Billederne står for sig selv – til fri fortolkning.
LØR 04/06 20:30 + FRE 15/07 21:00
Donnie Darko
Richard Kelly, 2001 / da. tekst / 113 min.
En to meter høj satanisk kanin redder gymnasiedrengen Donnie fra at blive smadret af en flymotor, men bebuder til gengæld verdens undergang om 28 dage, 6 timer, 42 minutter og 12 sekunder. Jake Gyllenhaal spiller den mutte Donnie, godt støttet af søster Maggie, samt Drew Barrymore og Patrick Swayze. Kultfilm fra en økonomisk velbjærget amerikansk forstad anno 1988, med en vidunderligt skæv og bulet tidskapsel af et soundtrack.
Koyaanisqatsi
Goonierne
Bonjour Tristesse ONS 01/06 16:30 + FRE 15/07 18:30
Goonierne
The Goonies / Richard Donner, 1985 / eng. tale / 114 min.
Et forstadskvarter skal rives ned og omdannes til golfbane. En gruppe børn, ’Goonierne’, kommer på sporet af et piratskib med tilhørende skat, der for flere hundrede år siden blev muret inde i en hemmelig lagune. Undervejs støder de på falskmøntnere, forelskede teenagere og politifolk, der heller ikke i denne uge fatter en brik. Filmen er skrevet af Chris Columbus (’Gremlins’, ’Alene hjemme’, ’Harry Potter’) efter en idé af ingen ringere end Steven Spielberg.
TORS 09/06 21:30 + LØR 25/06 19:00
Wayne's World
Penelope Spheeris, 1992 / eng. tale / 94 min.
Wayne er en langhåret lømmel med et CV fuld af skodjobs. Han bor i sine forældres kælder, og der er kun to ting, der kan få ham ud af hulen: Hans nørdede ven Garth, og deres fælles lokale tv-show. Alt er godt, lige indtil en tv-producer (Rob Lowe) dukker op og vifter med checkhæftet. Men pengene, berømmelsen og en affære med en smuk, kvindelig musiker sætter Wayne og Garths venskab på prøve. Det er helt tilladt at synge med på ’Bohemian Rhapsody’ undervejs.
TORS 02/06 16:45 + SØN 03/07 19:15 Bonjour Tristesse
Otto Preminger, 1958 / eng. tale / 94 min.
Premingers filmatisering af Françoise Sagans roman er isnende i sit drama, til trods for at det udspiller sig i solen på den franske riviera. Filmen følger den unge Cecile (Jean Seberg fra Godards ’Åndeløs’), der lever alene med sin playboy-far, Raymond (David Niven). De lever et dekadent selskabsliv, men da Raymond indleder et forhold til Anne (Deborah Kerr), bliver Ceciles særstatus truet. Kameraet indfanger Ceciles desperate sorg, så man ikke kan andet end gyse.
TIRS 07/06 20:45 + LØR 25/06 21:30
Rocking Silver
Erik Clausen, 1983 / da. tale / 94 min. (134 min. inkl. intro/q&a)
Efter instruktørdebuten med ’Cirkus Casablanca’ i 1981 var ’Rocking Silver’ filmen, der for alvor demonstrerede Erik Clausens folkelige gennemslagskraft som samfundsrevser, arbejderromantiker og selvlært gøgler. Filmen følger havnearbejderen Benny (Leif Sylvester), der står i en midtlivskrise og forsøger at genoplive det rockband, han havde som ung. Clausen medvirker selv som den alkoholiserede Frank. EVENT Intro og Q&A v. Erik Clausen tirsdag den 7. juni.
TORS 09/06 16:30 + LØR 16/07 16:15
Thelma
Joachim Trier, 2017 / eng. tekst / 116 min.
Thelma er vokset op i en overbeskyttet idyl med sine stærkt troende forældre. Da hun flytter hjemmefra for at starte en ny tilværelse i Oslo, bliver det tydeligt, at hun må tage drastiske midler i brug, hvis hun skal bryde fri af sine forældres klaustrofobiske overvågning. Uafrystelig filmkunst af norske – men dansk uddannede – Joachim Trier, som vandt Nordisk Råds Filmpris i 2016 for filmen ’Louder Than Bombs’ og nu er aktuel med ’Verdens værste menneske’.