2 minute read
Film, tapas og cocktails
FILM, TAPAS & COCKTAILS
Spis, drik og se film! Cinematekets fast tilbagevendende event begynder med en drink, et let måltid og dessert, inden en æstetisk lækkerbisken af en film sættes på. Der er menu og cocktails i SULT fra kl.17.00 fulgt af film kl.18.00. LS+SES
JUNI: ’FUNNY FACE’
EVENT Stanley Donen (‘Singin’ in the Rain’) gav Audrey Hepburn hendes første musicalrolle i denne vidunderlige film om den unge bogorm Jo (Hepburn), som opdages af modefotografen Dick Avery (Fred Astaire) i en boghandel i Greenwich Village. Avery lokker hende med til Paris, hvor hun bliver model for de største modehuse. Filmen har et stærkt stiliseret formsprog, og George Gershwins musikalske evergreens (’How Long Has This Been Going On’ og ’S’ Wonderful’, blandt andre) løfter filmoplevelsen op i en ny dimension. Man må ikke snyde sig selv for denne helt igennem smittende musical, der viser Hepburn i sit zenith som skuespiller (og sanger – hun synger selv sangene i filmen) og en altid yndefuld Fred Astaire.
Pris inkl. servering: 225 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 8. juni. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt Restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.
COCKTAIL: Think Pink Cocktail LILLE ANRETNING: Aspargessuppe med purløgsolie, varmrøget ørred med dild og ærter, rødbede med rygeost og radicchio DESSERT: Rabarbercrumble med vaniljecreme
JULI: ’DEN FABELAGTIGE AMÉLIE FRA
MONTMARTRE’
EVENT Amélie bor alene i en lejlighed i Paris og arbejder på en lokal café på Montmartre, da en lille tilfældighed kommer til at vende op og ned på hendes tilværelse. En aften finder Amélie en blikæske, der er fyldt med dyrebare genstande gemt af en lille dreng for mange år siden. Amélie beslutter sig for at finde ejermanden. Da hun på en metrostation ser Nino Quincampoix (Mathieu Kassovitz), slår lynet ned, og Amélie starter en fantasifuld leg for at få fat på Nino. Med sin underfundige film skabte Jean-Pierre Jeunet (’Delicatessen’, ’De fortabte børns by’) en af det nye årtusindes mest forunderlige kærlighedsfilm – og den yndige Audrey Tautou blev stjerne.
Pris inkl. servering: 225 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 29. juni. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt Restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.
COCKTAIL: Pineapple Gin Punch (gin, crème de framboise, ananas og champagne) LILLE ANRETNING: Grøn ærtesuppe med peberrod og karse, bagt blomkål med salsa verde og urtecroutoner, kyllingballotine med artiskokker og fennikel DESSERT: Hindbær – roser – chokolade