1 minute read

STRIKKEBIOGRAF

FILMKLASSIKERE MED COCKTAIL OG STRIKKEPINDE

Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med en smule lys i salen imens. Billetprisen inkluderer en cocktail fra Mikropolis. Sophie Engberg Sonne + Josefine Bjerre Lyndgaard

Advertisement

SØN 02/10 16:30 Sightseers

Ben Wheatley, 2012 / da. tekst / 89 min.

EVENT Tina, der stadig bor hjemme hos sin krakilske og overbeskyttende mor, er ikke svær at overtale, da hendes kæreste, Chris, inviterer hende på en ‘erotisk odysse’ i bil med campingvogn. Hun har strikket bundløse trusser til turen. ”If the caravan is rocking, don’t come knocking”, som det hedder i filmens slaglinje. Turen går til Chris’ foretrukne seværdigheder – et sporvognsmuseum i Crich og et blyantmuseum i Keswick. Men da den bamsede og tilsyneladende fredelige Chris myrder en mand, fordi han smider slikpapir på vejen, bliver det tydeligt, at der bag hans røde fuldskæg og bløde sweater gemmer sig en vred mand. Tina er noget forvirret, men hun tænder ret hurtigt på konceptet, og snart er de to campingturister forvandlet til det regnfulde Midtenglands anorak-udgave af Bonnie og Clyde. ”Killers have never been so close-knit”, som plakaten strikke-vittigt skriver.

MAN 28/11 16:30 Twilight

Cathrine Hardwicke, 2008 / da. tekst / 122 min.

EVENT Hun er helt almindelig – og forelsket. Han er helt ualmindelig – og forelsket. Og de er bestemt langt fra at få og nå hinanden. En moderne Romeo og Julie-lovestory der udspiller sig i en lille by i det nordvestlige hjørne af USA, hvor den unge Bella forelsker sig i den karismatiske og mystiske Edward. Han viser hende ingen interesse, faktisk trækker han sig væk, hver gang hun nærmer sig – ind til han en dag standser en bil med de bare næver for at redde hende og dermed afslører sine følelser for hende.

Ung kærlighed er altid svær, men netop deres forhold udfordres af, at Edward er vampyr. Kan Edward elske Bella uden at dræbe? Kan Bella elske Edward uden at vide sig sikker på sin skæbne? Der er dømt teenagerlove med bid – baseret på Stephenie Meyers bestsellerromaner.

This article is from: