4 minute read
NYE GRØNLANDSKE STEMMER
Kampen om Grønland
HÅBETS Ø
Advertisement
Verdens største ø har været en del af Danmark siden 1721, hvor den dansk-norske præst Hans Egede blev udnævnt til missionær i Grønland og grundlagde bosættelsen Håbets Ø, der i 1928 blev afløst af kolonien i Godthåb (Nuuk). 300-året for koloniseringen og Hans Egedes ankomst til Grønland bliver ikke markeret i Nuuk, men i Cinemateket benytter vi anledningen til at præsentere Grønland på film.
I denne anden del af Cinematekets filmserie fokuserer vi på samtidens Grønland, som aktuelt er i mediernes søgelys under emner som global opvarmning, olie- og mineraludvinding, seksuelt misbrug, forholdet til stormagterne og (u)afhængighed af Danmark.
Vi åbner med biografpremiere på den meget omtalte dokumentar ’Kampen om Grønland’ og præsenterer andre nyere film som rockdokumentaren ’Sume – Lyden af en revolution’, folkekomedien ’Krudt og kærlighed’, Grønlands første fantasy-film ’Among Us – In the Land of Our Shadows’ og dokumentarfilmene ’Lykken skræmmer mig ikke længere’ og ’Håbets ø’. På programmet er også den dramatiske kærlighedshistorie ’Anori’, der har Nûkaka Coster Waldau i hovedrollen.
I tilknytning til filmvisningerne inviterer vi til debatarrangementer med en række instruktører, skuespillere og producenter.
Filmserien er arrangeret i samarbejde med Nordatlantiske Filmdage/Nordatlantens Brygge. JA
LØR 02/10 19:00 + SØN 10/10 16:00 + LØR 30/10 16:00
Kampen om Grønland
Kenneth Sorento, 2020 / eng. tekst / 156 min. inkl. intro/debat
Et unikt indblik i den ophedede grønlandske debat om selvstændighed, sprog og identitet. Hvilken kurs skal Grønland følge? Skal landet etablere sig som selvstændig stat eller omvendt styrke båndet til Danmark? Filmen følger fire unge, viljestærke grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men er uenige om vejen dertil. Rapperen Josef stiller spørgsmålstegn ved forholdet til Danmark. Sammen med sin kæreste Paninnguaq får han lavet ansigtstatoveringer og ønsker selvstændighed. Den unge politiker Kaaleeraq ønsker ligeledes løsrivelse fra Danmark. Politikeren Tillie bliver til gengæld næsten dagligt udsat for chikane, fordi hun ikke taler grønlandsk. Hun har dannet et nyt parti, der kæmper for øget samarbejde. EVENT Gæstebesøg og debat ved alle tre forestillinger. Med engelske undertekster den 30. oktober.
TIRS 16/11 19:00 + TIRS 30/11 17:00
Anori
Pipaluk K. Jørgensen, 2018 / eng. tekst / 85 min.
Sangerinden Anori (Nûkaka Coster Waldau) bor i Nuuk. Under en turné møder hun den arktiske kommandosoldat Inuk. De forelsker sig dybt i hinanden, men da Inuk kommer ud for en ulykke og ender på hospital i New York, bliver Anori konfronteret med naturens mørke kræfter. Filmens dramatiske kærlighedshistorie udfolder sig som en moderne mytefortælling, hvor både Grønlands storslåede natur og New Yorks skyline agerer bagtæppe.
Among Us – In the Land of our Shadows
SØN 07/11 16:45
Lykken skræmmer mig ikke længere
Nivi Pedersen, 2019 / 115 min. inkl. intro/debat I denne dokumentarfilm møder vi to personer, som begge har været udsat for seksuelt misbrug i deres barndom. Kunstneren Gukki Nuka er på vej tilbage til sin hjemby Uummannaq, hvor overgrebet mod ham fandt sted, og Kornelia kæmper med angst . En livsbekræftende beretning, der kaster lys på alvorlige problemstillinger, men også giver håb om en bedre fremtid. EVENT Instruktørbesøg og debat.
Anori
TORS 14/10 19:15 + SØN 31/10 16:45
Among Us – In the Land of our Shadows
Akornatsinnlittut tarrata munaanni / M. F. Rosbach, 2019 / 95 min.
Den unge Nukappi jages af drømme og har forbindelser til åndeverdenen. Inden længe er han vævet ind i en ildevarslende kamp mellem mørkets og lysets kræfter. Filmen tager udgangspunkt i grønlandske myter og sagn og tilfører elementer fra både thriller- og fantasy-genren. Nervepirrende og spændende på trods af et smalt budget.
Krudt og kærlighed
LØR 06/11 19:15 + SØN 21/11 16:15 Krudt og kærlighed
Ukiutoqqami pilluaritsi / Otto Rosing, 2019 / 84 min. (114 min. inkl. intro)
Miki er grønlænder, men vokset op i Sverige. Han tager på juleferie til Nuuk for at slappe af og møde sin familie. Inden længe er han hvirvlet ind i fætter Kunuks småkriminelle aktiviteter. Pludselig står Miki med ansvaret for to ton stjålet fyrværkeri og har byens mafia i hælene. En hjertevarm no-budget-komedie. EVENT Instruktør- og skuespillerbesøg ved begge forestillinger.
Håbets ø MAN 01/11 19:00 + TORS 18/11 17:00
Håbets ø
Sturla Pilskog, Sidse Torstholm Larsen, 2019 / da. tekst / 77 min. (107 min. inkl. intro)
I 2006 spreder nyheden om et stort erhvervsprojekt optimisme i byen Maniitsoq. Men som årene går, står det klart, at det nok aldrig bliver til noget. ’Håbets ø’ udforsker livet i byen gennem hudløst ærlige portrætter af almindelige mennesker, hvis ønske om forandring fører til en erkendelse af, at den må starte hos dem selv. EVENT Instruktørbesøg den 1. november.
LØR 16/10 19:15 + TORS 21/10 21:00
Sume – lyden af en revolution
Sume - Mumisitsinerup nipaa / Inuk Silis Høegh, 2014 / da. tekst / 76 min.
Et portræt af Grønlands meste kendte rockband og en vigtig periode i Grønlands historie. Sumes sange fangede i 1970’erne øjeblikkeligt de unge og provokerede de ældre. Efter årtier med modernisering og fordanskning stoppede Sume op og tog stilling. I en række spændende interviews fortæller fans og tidligere bandmedlemmer om modsætningerne i bandet og om, hvad der gjorde Sume til noget helt specielt.