Forord - detpostmodernelederliv februar 2013

Page 1

0113 Forord

Hvorfra kommer det nye? Hvad har metaforisk krops-orientering og ledelse med hinanden at gøre? Hvordan skaber man en positiv trivselsspiral i organisationer? Hvad er relationel koordinering? Disse fire centrale spørgsmål bliver omdrejningspunkterne for artiklerne i denne anden udgave af tidsskriftet “detpostmodernelederliv”, og er relevante spørgsmål, der kan være meningsfulde for den postmoderne leder at forholde sig til og reflektere over. I den antikke græske kosmologi var Chaos intetheden, hvoraf alt blev født. Det er på baggrund af denne inspiration og grundtanke, at Ulla Senger i artikel 1 Ud af ingenting arbejder med, at organisatorisk innovation udspringer af intet. De organisatoriske mikroprocesser og lederens evne til på dannet og refleksiv vis at gribe øjeblikkets potentialitet bliver en afgørende faktor for den strategiske udvikling. Artiklen udfolder på baggrund af læringsteori af Bateson og Engeström samt kompleksitetsteori inspireret af Ralph D. Stacey sin forståelse af innovationsledelse. Artiklen kredser om betydningen af samtaler og navigation i nuet, hvor den kompetente og dannede leder forstår at bevæge sig på randen af kaoszonen og arbejde som diskursartist og med dramaturgisk kompetence. Teksten formulerer dannelse i refleksiv forstand som innovationskraft. Afsluttende peger artiklen 4

på, hvordan de relevante kompetencer som innovativ dannet leder kan udvikles. I artikel 2 Det metaforiske lederskab fokuserer Niels Jægerum på mulige sammenhænge mellem metaforisk kropsorientering, de konventionelle organisationsbilleder og den strukturelle ontologiske metaforik i lederskabet. Artiklen inviterer læseren ind i et videnskabsteoretisk diskursivt domæne og belyser det sproglige bagland for de udbredte kategoriseringer, vi møder virkeligheden med inden for de multiple organisatoriske fællesskaber. Den metaforiske undersøgelse af den forsimplede binære opstilling som realisme kontra konstruktionisme, sproganalysen af de konstruerede polariteter mellem autopoiesis- og relationsteorierne - vil kunne provokere de læsere, som har fundet ”vejen” ud af uklarheden. I denne artikel opereres der ikke med klarhed men med konstitution af forståelsesformer og dermed en ontologisk mangel. Artiklen tilsættes postmoderne ledelsesdigte, der sigerdet hele på en anden måde. I artikel 3 Trivsel og ledelsesetik lancerer og udfolder Peter Larsen en dynamisk trivselsmodel set i en arbejdslivskontekst. Trivselsmodellen opstiller i princippet to

detpostmodernelederliv


grundlægende scenarier. Den positive trivselsspiral skabes i og med en positiv og komplementær interaktion mellem medarbejderens sociale relationer, mestringsevne og selvopfattelse. Den negative trivselsspiral skabes når interaktionen mellem medarbejderens sociale relationer, mestringsevne og selvopfattelse er negativ og præget af inkomplementaritet. Artiklen peger endvidere på en række trivsels-etiske relationelle veje at gå for ledere, der ønsker at styrke medarbejdernes trivsel. Disse veje er formuleret omkring begreberne; relationel refleksivitet, anerkendende kommunikation, diskursiv lytning, protreptisk coaching og fair proces. De fem bud kan guide lederen i forhold til at fremme trivslen i og med hverdagens mikro-relationelle kommunikationsprocesser - på vegne af medarbejderens arbejdslivskvalitet, arbejdspladsens sociale kapital og organisationens effektivitet.

er dels en introduktion til teoriens praktiske fokus, dels en præsentation af forskningsresultaterne bag teorien om relationel koordinering og dels en præsentation af et beslutnings- og procesdesign for ledelse af forandringer, der har til formål at udvikle arbejdsprocesser, der øger relationel koordinering i organisationerne. Rigtig god fornøjelse!

Bo Vestergård giver i artikel 4 Relationel koordinering en introduktion til Jody Hoffer Gittel’s evidensbaserede teori om medarbejdernes koordinering i komplekse tværgående arbejdsprocesser. Teorien om relationel koordinering har en stigende indflydelse på udvikling og forbedring af arbejsprocesser og organisering af kerneydelserne i den offentlige og private sektor i dag. Artiklen detpostmodernelederliv

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.