Grundtvig 12

Årgang 58, blad 2

“...Grundtvig ´ 12”

Forord Kære læser. Du sidder nu med Tidsskriftet, årgang 58, blad nr. 2 i hånden. Tillykke.

Som den opmærksomme læser vil have bemærket, handler dette efterårs udgave, om Grundtvig... i alle tænkelige afskygninger!

Nogle (og her tænker jeg især på dem, med særlig pessimistisk tilgang til tilværelsen) vil måske mene at vi har hørt rigeligt om netop ham, og så da især et sted, som Den frie Lærerskole. Men dette er langtfra sandt.

For giver man først sig selv den gave (og tager sig den fornødne tid) det er at grave ned i Grundtvigs utallige værker og tanker, venter der én, en nærmest utømmelig verden af lyst, læring, livsoplysning og meget andet, som bare venter på at blive læst, lært, udforsket og diskuteret. Og hvis du, kære læser, skulle være en af de stadig færre uoplyste, som endnu ikke har åbnet porten til Grundtvigs forunderlige verden, kan du nu prise dig lykkelig for, at der findes en redaktion som denne, der kan hjælpe dig på vej mod livsoplysning og indre frelse.

Og i dette erfterår har vi været vidt og bredt omkring, for at samle det bedste af det bedste sammen til netop jer.

Vi har brainstormet som gjaldt det liv og død, vi har haft skarpe forhandlinger med revisor, skribenter og hinanden, vi har foretaget sindsoprivende telefonopkald, vi har sammen delt de salteste tårer, og den højeste jubel. Vi har siddet lange nætter, med skole næste morgen, for at få den sidste artikel i hus, og få

det sidste layout til at se ordentligt ud. Og for at kunne klare det hele, har vi lavet strækøvelser, kæbeafslapningsøvelser og mediteret i ét væk, så selv vores egen underviser i natur og sundhed, Ingvar Nielsen, ville være blevet benovet.

Vi har taget kontakt til de mennersker, som vi mente kunne give de mest kvalificerede og nuancerede bud på, hvad Grundtvig og hans tanker er, hvor vi finder dem i vores daglige væren og gøren, og hvad vi kan bruge dem til i 2012.

Vi har bedt de studerende på Den frie Lærerskole

komme med deres bud på hvad Grundtvig er for dem, i form af et portræt af den velomtalte herre. Det er der kommet mange flotte, sjove, spøjse og mærkelige tegninger ud af. Nogle ser Grundtvig som en klog, tænkende gammel mand, andre som en superhelt, og nogle helt tredje ser ham som et dyr, eller måske endda et rumvæsen. Disse tegninger har vi på bedste vis prøvet at integrere i denne udgave af Tidsskriftet, og det er disse tegninger du som læser vil støde på undervejs.

Så hvis du undrer dig over hvad løven på side 10 laver i Tidsskriftet, ja så er det altså Grundtvig.

Tilbage er der nu kun at sige, rigtig glædelig læsning!

Vi håber at du, kære læser, vil få lige så stort udbytte af din kommende læsning, som vi har haft af at skabe denne udgave af Tidsskriftet.

Så på hele redaktionens vegne, god fornøjelse.

Jeppe Arlund, 4. årgang.

P.s. Den særligt opmærksomme læser, vil have bemærket det lille ordspil fra forsiden, som ligger i denne udgaves titel. I den forbindelse vil vi på redaktionen gerne gøre opmærksom på, at der har levet en mand som hed Christen Kold, som også har gjort sig nogle ganske udmærkede tanker omkring skole og liv. Disse kan læses i Kolds værk ‘Om Børneskolen’, som ganske udmærket kan lånes på et hvilket som helst bibliotek.

1

INDHOLD Forord

Side 1

Mellem Grundtvig, Paven og EU

Side 3

Grundvtig-Kold dage 2012

Side 6

Grundtvigs tanker og deres brugsværdi i 2012

Side 8

Hvad solskin er for det sorte muld

Side 12

Guld i mund

Side 14

Hvor Grundtvig er du?

Side 16

Grundtvigs værker på nettet

Side 18

Skolen, glæden og Grundtvig

Side 23

Af Jeppe Arlund

Af Niels Carstensen, Simon Voetmann, Katrine Røll Petersen og Jesper Særdahl Villadsen

Af Kasper Weismann

Af Laust Riis-Søndergaard

Af Rasmus Engel Damkjær Jønsson

Af Anne-Marie Donslund

Af Ronja Røskva Andersen

Af Else Riisager og Vanja Thaulow

Af Simon Voetmann

2

Mellem Grundtvig, Paven og EU Højskoler på tværs af Europa, som Den Kasubiske Højskole i Polen, deler Grundtvigs tanker om uddannelse, til trods for store kulturelle og historiske forskelle. Men det koordinerede internationale samarbejde, som højskolerne tidligere havde, er i dag gået tabt.

En tidlig forårsmorgen i april 2012 forlader en fuldt pakket Suzuki Swift årgang 1996 parkeringspladsen på Den frie Lærerskole. Fire medlemmer af specialegruppen ‘Globale Grundtvig’ skal på ekskursion. Næste stop, omkring 1000 kilometer senere, er to højskoler i det tidligere Østeuropa. Skoler som i deres værdigrundlag og hverdag henviser til, at de er inspireret af Grundtvigs tanker om højskole.

På Den frie Lærerskole i Ollerup skriver de studerende på sidste semester på 5. årg. speciale i en gruppe, frem for at gå til afsluttende eksamener.

I Januar måned var vi fire, som besluttede at fordybe os i nationalklenodiet Grundtvigs tanker om højskole, og i hvordan hans tanker har inspireret højskoler på det globale plan.

Tidligt i forløbet fik vi kontakt til Den Kazsubiske Højskole ved Gdansk i Polen. De var meget interesserede i at vi aflagde dem et besøg. Vi havde fundet skolen via den oversigt, som Højskoleforeningen udarbejdede i 1997 over højskoler på globalt plan.

Desværre er mange af skolerne på listen lukkede.

blev vi hjerteligt modtaget. I døren stod forstanderens datter Sulina. Udefra ligner det ikke umiddelbart en højskole, men mere et kursuscenter ved en hovedvej mellem de to polske byen Koscierzyna og Gdansk.

Næste dag deltog vi i et seminar om de polske folkehøjskolers fremtid. Vi bidrog med at fortælle om tilstanden blandt de danske højskole, som vi ser det.

Deltagerne på seminariet var meget interesserede i, at høre om vores skoledemokrati og uddannelse, da de ligger noget fra den praksis de kender, fra det polske uddannelsessystem.

Skolen blev oprettet i 1982 af Marek Byczkowski, efter han havde været på inspirationsture til folkehøjskoler i Sverige og Danmark. Marek er stadig skolens leder.

Den kasubiske Højskole ligner ikke en dansk højskole som vi kender dem. Eleverne bor ikke på skolen, og kurserne er maksimalt på to uger. Højskolen administrerer forskellige undervisningstilbud i lokalområdet. De ansatte på skolen bruger det meste af deres arbejdstid på at udvikle undervisningstilbud, Under vores speciale har vi besøgt flere danske ansøge om midler hos EUs European social funds og højskoler for at undersøge om den grundtvigske andre nationale fonde til at kunne finansiere kursinspiration stadig kan findes i den nutidige danske erne. højskole. Det har heldigvis vist sig at på trods af Mange af skolens undervisningstilbud antager form forskellige tolkninger af Grundtvig så kan hans som vi kender det på AOF eller AMU-centre i Danskoletanker og inspirationen stadig mærkes i Danmark. Mange kurser er erhvervsrettede og giver kurmark. susdeltagerne konkrete færdigheder såsom engelsk eller lastbilkørekort.

Da Suzuki’en krydsede grænsen mellem Tyskland og Andre kurser er mere kreative, hvor der laves Polen og hullerne i vejen tog til, begyndte vi at tvivle træskulpturer eller males æg. Skolen gør en stor dyd på at vi her kunne finde en grundtvigsk højskole. Po- ud af, at indlægge undervisning af almendannende len er geografisk lige så tæt på Danmark som Norge karakter på alle deres kurser. og Sverige , men alligevel har historien formet folket anderledes. I Polen er for eksempel en Tv-kanal som I praksis begynder alle kurser med, at deltagerne viser Paven alle døgnets 24 timer. skal have opbygget deres selvtillid og trænet deres sociale kompetencer. Dette mener Marek er vigtigt Da vi sen aften ankom til Den kasubiske Højskole før den faglige undervisning kan begynde. Konk3

ret gør skolen det at de fjerner kursusdeltagerne fra deres hjem og vante omgivelser, og samler dem et sted hvor de er sammen døgnet rundt. Dette er en af årsagerne til deres succes. Skolen nedbryder de faste rammer som kursusdeltagerne kender, og det giver den et nyt og inspirerende rum at arbejde i.

Da Polen i 2004 kom med i EU, organiserede skolen kurser for bønderne i lokalområdet, hvor de blev undervist i de økonomiske støttemuligheder der fulgte med medlemskabet af EU.

Niels Carstensen, Simon Voetmann, Kathrine Røll Petersen og Jesper Stærdahl Villadsen Specialegruppen på Den frie Lærerskole 2012 ‘Globale Grundtvig’ Læs mere om vores arbejde på: www.globalegrundtvig.dk

Skolens leder, Marek, giver klart udtryk for at han og staben på skolen, hellere vil drive reel højskolevirksomhed som vi kender det, med lange kurser og internatelever.

Dette er på nuværende tidspunkt ikke muligt. Marek mener at skolen bare skal holde ud indtil den almene polak får så mange penge mellem hænderne, at de er i stand til at betale for længere ophold. Ydermere skal skolen få gjort polakkerne opmærksomme på vigtigheden af et højskoleophold.

Under vores besøg gik det op for os, at trods den relativt lille geografiske og den noget større mentale afstand, så deler disse højskolemennesker de fleste af deres værdier med os. Gennem deres menneskesyn og værdier er de mindst lige så grundtvigske, hvis man overhovedet kan tale om det i dag, som vi danskere.

De fortalte os, at samarbejdet med den danske højskoleforening desværre var ebbet ud i slutningen af 90’erne, men at de meget gerne ville have mere samarbejde med højskoler i andre lande. I øjeblikket arbejdes der på at oprette højskoler i Ukraine. Det undrede os, at der ikke på international eller europæisk plan, er nogen organisation som koordinerer det internationale samarbejde mellem folkehøjskoler.

Så vidt vi kan finde ud af, er det i dag op til de enkelte skoler at opsøge og opretholde kontakten til ligesindede skoler i udlandet.

Vi tror, at både danske og udenlandske højskoler, ville kunne få meget ud af at udveksle erfaringer og inspirere hinanden.

Er det ikke netop her i højskolebevægelsens vugge, Danmark, at et sådant initiativ skal komme fra?

4

6

Grundtvig-kold dage 2012 Alle dage er Grundtvig-Kold dage på Den frie Lærerskole, men i vores årsplan har vi hvert år helliget én uge til de to gamle spillopmagere. Her forsøger undervisere og studerende at fordybe sig særligt i tankerne, teksterne og ideerne som Grundtvig og Kold bragte med sig. I år var det uge 43, og udover maraton morgensang, træklatring og friske fisk, summede skolen af liv, og (i al beskedenhed) livsoplysning.

7

Grundtvigs tanker og deres brugsværdi i 2012 Af Laust Riis-Søndergaard, seminarielærer, Den frie Lærerskole og Nationalt Videncenter for Frie Skoler Redaktionen har ønsket en artikel, der skal omhandle ”almindelige mennesker og Grundtvig”. ”Almindelig” er ikke defineret nærmere, men der står i mit oplæg ” (…) hvis man ikke er ved at uddanne sig til lærer, hvad kan man så bruge Grundtvig til?” Endvidere er jeg blevet bedt om nogle betragtninger om Grundtvigs frihedssyn og skolevision.

Men hovedspørgsmålet er brugsværdien.

Grundtvig var optaget af i sit virke som præst, filolog, videnskabsmand, digter, politiker og samfundsdebattør.

Hvor og hvordan møder vi Grundtvig?

- ”Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt og lys er himlens gave ”

- ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”

Digteren Et kendskab til Grundtvig behøver ikke at gå igennem en lang årrække med krumbøjet læsning af mandens skrifter. De fleste møder Grundtvig igennem digtene og sangene. Hvis man dertil er så heldig at møde en lærer, der kan åbne digtet ud til det bagvedliggende poetiske landskab i Grundtvigs tankeunivers, så er der etableret en forbindelseslinje til de store livsspørgsmål om, hvad et menneske er, liv og død, tro, tvivl, sandhed, løgn, synet på skole, kirke, politik, hverdagsliv og evighed – kort sagt: ”Mit land, siger Livet, er Himmel og jord, hvor kærlighed bor. ”Det sidste citat er hentet fra Grundtvigs store digt, som han skrev under titlen ”Jeg kender et land” i 1824. Det betegnes som et af de centrale digte i Grundtvigs omfattende produktion. Det handler om de drømme menneskeheden har, og om ubetinget kærlighed til det liv vi lever her på jorden.

Billedsproget Vi møder også henvisninger til Grundtvig i forskellige radioudsendelser, i kirken, ved møder i forskellige sammenhænge- herunder også på nettet og Facebook. Tit er det de små dryp af ordbilleder og spidsformuleringer, der handler om vores fælles liv og om livets mening. Ordbilleder med stor mulighedsværdi og erkendelseskraft er der mange af hos Grundtvig. De er hentet ud af større sammenhænge i det Grundtvig skrev, men de kan alligevel godt danne grundlaget for en fornemmelse for, hvad 8

Eksempler: - ”Tag det sorte kors fra graven, plant en lilje, hvor det stod ”

- ”Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt” - ”Frihed lad være vort løsen i Nord. Frihed for Loke så vel som for Thor” - ”Modersmål er vort hjertesprog, kun løs er al fremmed tale, det alene i mund og bog kan vække et folk af dvale.”

Hvis jeg ud fra ovenstående betragtninger skal besvare redaktionens spørgsmål om Grundtvigs brugsværdi, så er det vel først og fremmest her en mulighed for at blive livsklog- få livsvisdom og en god portion kærlighed. Det kunne vi godt bruge lidt mere af i vores konstruerede, materielle og målbare virkelighedsopfattelse.

Fra poesiens skabende kraft bevæger vi os videre til virkningen af det frihedssyn som Grundtvig byggede sine holdninger på.

Friheds- og dannelsessynet En forudsætning for at mennesker kan være kreative er, at friheden respekteres. Magt alene gør ingen lykkelig. Den, der vil være fri, må også lade andre være fri. Derfor bliver ytringsfriheden, tilliden og samtalen de helt afgørende pædagogiske kategorier.

Skolen og undervisningen skal stimulere til, at mennesker kan blive ved med at undre sig, stille spørgsmål og søge viden.

Grundtvig var ikke modstander af kundskaber, men hans mageløse opdagelse bestod i, at virkeligheden altid er identisk med den kropslige, politiske og nærværende virkelighed vi befinder os i. Det er livet her og nu det drejer sig om. ”Vi maa indsee, at Lærdom er Eet og Dannelse og Duelighed for livet (…) et Andet”. Det kan lade sig gøre at forene disse dele. ”Dannelse og Duelighed maa nemlig altid være beregnet paa Folke- Livet for Øieblikket, (…) saa naar Lærdommen er ret ægte, indslutter den Dannelse og Duelighed i sig (…). Lærdommen vil især hos de egenlige Bog-Lærde (SkoleMesterne) føre paa Vild-Spor, hvis der ikke staaer en FolkeDannelse ligeoverfor, der nøder den til at tage det nærværende Liv og Øieblik i Betragtning, ligesom Folke-Dannelsen snart vil udarte til en overfladelig Politur, dersom Lærdommen ikke holder den i Aande ”.

Hvis denne vekselvirkning ikke finder sted, stivner undervisningen og folkelivet i ” selvklogskab, pedanteri og filisteri ”. Dette gav Grundtvig mange eksempler på i sin samtid. F.eks. kløften mellem menigmand og boglærde, mellem bonden og de lærde.

I dag kommer det mere til udtryk i det enkelte menneskes afmægtighed over for de ansigtsløse systemer, og menneskers store vanskeligheder

med at finde mening og kunne navigere i en kaotisk virkelighed, der er fjernstyret af komplicerede systemer fra hele verden.

Grundtvig er hele tiden på vagt dér, hvor fællesskabets problemer og udfordringer befinder sig. Han kommer ikke med færdige svar eller pædagogiske og metodiske øvelser, som vi kan anvende til at forbedre verden med. Derimod leverer han dybe åndelige og filosofiske refleksioner, der kan skabe klarhed over de livsvilkår vi lever under.

Netop dette dybe, åndelige, filosofiske og pædagogiske niveau har inspireret til virkningshistorien, som jeg omtalte tidligere.

Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret Virkningen af Grundtvigs menneske- og frihedssyn kan ses i den måde vi har grundlagt frie skoler på, synet på autoriteter, minoriteter, magt, medansvar, selvforvaltning, demokratiopfattelse og en lang række fordelingspolitiske traditioner. Det er selve ånden i folkestyret. Også her har vi i dag et godt symbol at hente inspiration i. Det er myten om ASK YGGDRASIL. Asketræet var for de gamle nordboere et mytisk træ. Det var et billede på menneskeslægtens historie og på dens forståelse af livet og tilværelsen. Grundtvig kaldte træet for Mimerstræet. Mimor på angelsaksisk svarer til det danske erfarer. Altså erfaringstræet. Træet stod bogstaveligt talt plantet midt i deres daglige liv på gårdspladsen, ved tingstedet eller ved bystævnet. Her blev grænsen trukket mellem ret og uret, mellem sandhed og løgn. ASK YGGDRASIL skal stadigvæk i dag minde os om anstændighed, værdighed og retfærdighed i en verden fyldt med fordummende markedstænkning og dyre politiske reklamer, der slører og bedøver engagement og motivationen til at være en aktiv samfundsborger.

Ask Yggdrasil er hele tiden truet af ødelæggelsens kræfter. Hvis det ikke var for de tre norners utrættelige indsats, ville træet visne og livet gå døden i møde. Men de øser og øser vand og lysende dynd fra Urds kilde udover asketræet, så dets grene ikke visner. Der er fordærvskræfter nok i dag, der vil ødelægge Mimerstræet. Alligevel er de vanskelige at få øje på. Et par gæt kunne være: Nidhøg, uhyret der adskiller og opløser den helhed som livet er- adskillelsen mellem intellekt og krop. Historieløsheden, platheden, sladderen og intrigerne, der gør det vanskelig at bygge noget fælles op på tillid til hinanden.

Noget tyder på, at det kunne være relevant at spørge, om vi har glemt Ask Yggdrasil?

9

Afsluttende skal vi se lidt på Grundtvigs skolevision, hvor dannelsesperspektivet er i høj kurs.

forløse dannelse og duelighed, så vi med Grundtvigs ord kan sige:

Grundtvigs skolevision I en af de ”søde drømme” Grundtvig yndede at henfalde til, træffer han i slutningen af det 20. århundrede en ungersvend fra ”Skolen i Soer”.

Ynglingen inviterer Grundtvig indenfor på skolen for at overvære eksamen, for det er så morsomt.

Grundtvig morer sig, indtil han opdager, at det er lærerne der skal eksamineres, og eksaminatorernedet er sjællandske bønder. Ynglingen ler højt over Grundtvigs forvirring. Tænk, at være så gammeldags at tro, det er eleverne, man holder eksamen over.

Eksamen var for Grundtvig i bedste fald ” glimrende skuespil”. I realiteten var det ” gøgleri det hele…,” en vittig parodi på hele det klassiske uvæsen og hele den tyske videnskabelighed. Grundtvig angreb den latinske dannelse og den matematisk funderede realskole. Det var ikke fagene som sådan, men mere i symbolsk forstand latin, som den etablerede akademiske lærdom. Dybest set angreb han den vildfarelse, ”at livet kan og skal lade sig forklare, før det leves, kan og skal lade sig skabe efter de lærdes hoved, den indbildning, som må gøre alle de skoler, den grunder, til opløsningens og dødens værksteder, hvor ormene lever flot på livets bekostning”.

Over for det stiller Grundtvig skolen for livet. Mest konkret udformet i de vedholdende, men forgæves forsøg på at omdanne Sorø Akademi til en ” folkelig højskole”. Han opstillede ikke faste regler for, hvordan skolen for livet skulle indrettes. Den levende skole må udvikle sig på sine egne betingelser.

Barnet må fødes, før man kan vide, hvilken hue, der passer til det. Skolen for livet må blive planlæggernes og bureaukraternes mareridt. Der kan undervises i mange emner og fag, men målet må være ”en dannelse og folkelig oplysning, der bliver enhvers egen sag, og er sin egen belønning”. Skolens fundament skal være historien og modersmålet. Det skal være demokratiets skole. Lederen må i det væsentligste rette sig efter skolerådet, der vælges af eleverne. Hvad et stort flertal af elever er misfornøjet med, dur ikke på en folkelig højskole.

Den afgørende undervisningsform er ”den levende vekselvirkning” mellem elever og lærere og eleverne indbyrdes. Det sidste er især afgørende. Det hele skal foregå i tæt samklang med det praktiske og erfarede liv. Grundtvig så gerne værksteder og en avlsgård knyttet til skolen. Det drejer sig om både dannelse og duelighed.

Dagen har han skabt til dåd, skumringen til hvile, Ingen målte livets tråd, derfor lad os ile: gøre gavn, mens dagen går, prøve vore kræfter, visse på, at gode kår rette sig derefter. ( Grundtvig.”Morgensang.1833.)

Det er den store udfordring til skolen i dag. Kan den 10

Vurder selv brugsværdien af Grundtvigs tanker i 2012.

11

Hvad solskin er for det sorte muld - Tegningen er udført af Rasmus Engel Damkjær Jønsson 1. årgang, som illustration til Grundtvigs tekst, ‘Hvad solskin er for det sorte muld’.

12

Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde; langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er lykken klar!

Som fuglesangen i grønne lund, der liflig klinger i vår og sommer, vort modersmål i vor ungdoms mund skal liflig klinge, når lyset kommer trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er røsten klar!

Som solen skinner i forårstid, og som den varmer i sommerdage, al sand oplysning er mild og blid, så den vort hjerte må vel behage; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er hjertensfryd!

Vorherre vidner, at lys er godt, som sandhed elskes, så lyset yndes, og med Vorherre, som ler ad spot, skal værket lykkes, som her begyndes; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme vor skolestå!

Som urter blomstrer og kornet gror i varme dage og lyse nætter, så liv-soplysning i høje Nord vor ungdom blomstrer og frugt forjætter; trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er frugtbarhed!

N.F.S. Grundtvig 1856.

13

Guld i mund - morgensamling, eros og petting Af Anne-Marie Donslund, forfatter, kulturkonsulent, tidl. højskolelærer

E

ngang lå jeg i et fremmed soveværelse med en pæn nordmand, jeg lige havde mødt til et volleystævne. Han duftede af fjeld og knæbeskyttere og havde en uforståelig accent. Efter en tids lidt malplacerede pettingforsøg, flyttede jeg hans fingre. Æ dy lid? Spurgte han. Det forstod jeg ikke. Lid? Æ dy liiiid? Prøvede han igen lidt højere. Øh, sagde jeg og trak på skuldrene. Har du fået nok? Råbte han. Ja, tyssede jeg og skævede til døren. Jeg havde fået nok.

Det er en historie, jeg aldrig før har fortalt, men som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle karakterisere mit forhold til Højskolen og de cirka 2000 morgensamlinger, jeg har været med til. Jeg fik nok. Og alligevel længes jeg tilbage – til morgensamlingerne.

At være højskolelærer giver kun mening, hvis man er drevet af lyst – en slags eros, som Villy Sørensen ville sige. Lyst til at skabe, lyst til at hver dag skal give ny indsigt, og når det er allerbedst, er morgensamlingen det sted, hvor man får opfyldt lige netop den længsel.

Grundtvigs Mands Minde foredrag, som bl.a. Ebbe Reich har gentaget i nutiden, har sat standarden for en god morgensamling. Grundtvig fortalte sig selv ind i ”Historien”, og når man gør det, så fortæller man også sin tilhører ind i den. Subjektet bliver vigtigt i den objektive samfundshistorie. Individet bliver til i verden.

Jeg er ikke historiker men idéhistoriker. Jeg har ofte brugt pinlige personlige historier som rød tråd i mine morgensamlinger, for jeg har opdaget, at det er meget nemmere at sluge Kant, Kierkegaard og Hegel fra morgenstunden, når jeg dels eksemplificerer gennem noget identificerbart, dels sætter min egen autoritet på spil. At bruge pinlige historier er at vove sig selv, og det skal man turde.

Det mest berømte Kierkegaard-citat i Danmark er: at vove er at miste fodfæstet for en stund – ikke at 14

vove er at miste sig selv for evigt. Når jeg siger det i en morgensamling med især ældre mennesker, sidder halvdelen af salen og nikker og eftersynkroniserer mine mundbevægelser, selvtilfredse med, at det citat har de hørt før.

(Så er det utrolig sjovt at smide bomben: Det har Kierkegaard aldrig sagt. Det var en svensk biskop, der citerede ham forkert. På den måde smider jeg peripeti ind i morgensamlingen. Peripeti betyder ”den overraskende drejning” og er introduceret af Aristoteles som dramaturgisk virkemiddel. Bedst som alle troede, de var på sikker grund, hiver jeg tæppet væk og viser en anden vinkel. Det tror jeg også, man altid skal gøre, for verden dør af forudsigelighed.)

Men det falske Kirkegaard-citat er cool nok alligevel. For man skal vove noget. Man skal vove sig selv.

En morgensamling skal ALTID være personlig, man skal altid skal sætte sig selv på spil. Hvis man ikke gør det, kan det være lige meget. På den måde er en morgensamling lige så vigtig som en roman. En morgensamling er et kunstværk i sig selv.

Graden af personlige afsløringer er en hårfin balance. Hvis det bliver lummert, bliver det klamt. Hvis det virker uærligt, bliver det utroværdigt. Hvis der er en skjult dagsorden eller hensigt, mister man sine tilhørere, i hvert fald hvis de gennemskuer det. Og hvis formålet med de personlige historier er selvpromovering og ikke at illustrere et højere formål, bliver det fladt.

Det højere formål med denne artikel er at opmuntre jer til at tage morgensamlingen alvorligt. Det er morgensamlingen, der giver samhørighed på en skole, det er der, man ser hinanden hver dag, det er der, man hører det samme og synger det samme og ser det samme, det er der, et barn efterlyser et spænde, hun har tabt eller en højskoleelev brokker sig over, at

der var larm på gangen klokken tre i nat. Det er også til morgensamlingen, man lærer sine elever at stille sig op foran en hel skole og give den som foredragsholder i 5-10-15 minutter, en evne de ALTID vil kunne høste positive frugter af.

På den måde er morgensamling ånd. Men hvad er ånd? Johannes Sløk indkredsede det således: Ånd opstår fordi mennesket befinder sig i den interessante situation, at det ikke ved, hvad det vil sige at være menneske. Vi er det eneste væsen, der ikke ved, hvem vi er og hvad vi skal på denne jord. Vores eksistens handler om at blive ved med at spørge til det.

Og vores søgen i fællesskab kan defineres som ånd.

Jeg tror, at ethvert fællesskab afsøger livets mening. Det gælder både for Bandidos, KFUM, ateistisk selskab og islamister. Og det gælder for skoler. Den historie, du fortæller om morgenen på din skole, vil rumstere i dine elever og kollegaers hoveder resten af dagen, hvis de har mærket, at historien var vigtig, at den var ærlig og at den gav erkendelse. Så er den guld værd.

Sproget er vores værktøj til fællesskab. Hvis du taler nynorsk, som den pæne nordmand, jeg mødte til et volleystævne for 29 år siden, er det ikke sikkert, de fatter en bjælde. Uden sprog opstår der ingen ånd, ingen forståelse, ingen vitser vi kunne have grinet ad i fællesskab. Og hvis man for mange gange rammer ved siden af, bliver man træt og øm som af dårlig petting. Og så får man nok. Og så savner man det.

Alligevel. Ligesom man savner nordmænd og andre mænd, man har kysset en tilfældig nat. For vi glemmer det aldrig. Nogle morgensamlinger har nemlig det hele. Guld i mund. Min sjæl, hvad vil du mere?

15

16

17

Grundtvigs værker på nettet Af editionsfilologerne cand.mag. Else Riisager og cand. theol. Vanja Thaulow, Grundtvigs Værker, Aarhus Universitet

Siden januar 2012 har man på www.grundtvigsværker.dk kunnet klikke sig ind på en ny, digital og kommenteret udgave af tekster af N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Grundtvigs Værker bliver den første samlede udgave af Grundtvigs forfatterskab, når den er færdig i 2030.

De udgivne tekster er tekstkritisk bearbejdede, dvs. rettede for fejl, og kommentarer af forskellig slags bygger bro mellem nutiden og Grundtvigs sprog og samtid.

Et vigtigt mål for Grundtvigs Værker er at være et redskab for formidlingen af og forskningen i Grundtvigs forfatterskab og tankeverden.

Indholdet af Grundtvigs Værker

Udgaven vil omfatte alle de værker af N.F.S. Grundtvig, der blev trykt i hans levetid, samt enkelte senere udgivne, kanoniserede værker, f.eks. Mands Minde-foredragene. Udgivelsen er beregnet til at tage 20 år, og projektet er således kun i sin begyndelse. Det, der kan ses på www.grundtvigsværker.dk, er derfor kun en ramme om en udgivelse, der ikke er færdigudviklet.

Udgaven vil vokse løbende, idet der hvert halve år vil komme flere værker til.

På www.grundtvigsværker.dk vil man først og fremmest kunne se Grundtvigs egne tekster, der er udgivet på grundlag af førsteudgaverne.

Grundtvigs ordformer, stavemåder og tegnsætning er bevaret. Hvis vi havde været mere imødekommende over for nutidige læsere og moderniseret Grundtvigs sprog, havde vi fået en uautentisk tekst, der tolkede Grundtvigs værker, og som sprogligt ville være bundet til 2010-2030. Vi har valgt at lave en videnskabelig udgave, hvor det sproglige udtryk er Grundtvigs eget, og så kompensere for vanskeligt forståelige ord med kommentarer. Teoretisk er der den mulighed, at der siden hen kan laves mere pop18

ulære udgaver på grundlag af Grundtvigs Værker.

Enkelte salmer er desuden udgivet med manuskripter (forarbejder) og med varianter af salmerne fra Grundtvigs levetid. Udgivelsesmåden beskrives nærmere nedenfor.

Alle udgivne tekster er dernæst kommenterede. Som udgaven foreligger for øjeblikket, består kommentarerne til det enkelte værk af tre dele: 1. punktkommentarer, der forklarer lokale tekststeder, 2. indledning, der giver baggrundsviden om værket, 3. tekstredegørelse, der beskriver tekstkilderne til det udgivne værk.

Kommenteringen uddybes nedenfor.

Hjemmesiden indeholder også en række registre og hjælpeværktøjer. Der findes både person-, stedog bibelregistre samt et mytologisk register; og den bogelskende Grundtvigs første bogfortegnelse fra 1805 er udgivet for første gang. Man kan også slå op i enkelte dele af Registranten, en tredve bind stor fortegnelse over Grundtvigs manuskripter.

Disse papirer opbevares i kasser i Det Kongelige Biblioteks magasiner og fylder flere hyldemeter.

Tidslinjen er et værktøj, der på skematisk og kronologisk vis sammenstiller Grundtvigs trykte og utrykte værker, hans liv samt markante samtidige kulturelle og politiske begivenheder i ind- og udland. Der findes også enkelte historiske by- og landkort på hjemmesiden.

Det er tanken, at der med tiden skal komme flere registre og værktøjer, der vil gøre siden stadigt mere brugbar.

Endelig er der på hjemmesiden en række vejledninger, der forklarer hjemmesidens mange funktioner.

Søgninger i værkerne Udgivelsen af Grundtvigs værker kan ses som et led i den omfattende digitalisering af vores kulturarv, som finder sted for øjeblikket. Det er grundlæggende for projektet, at udgivelsen både er moderne og langtsbar.

Første strofe af “Den signede Dag” kodet i XML.

Alle tekster, der udgives, er derfor omformet til filer i XML-format (eXtensible Markup Language), der er et metasprog. Formatet har i en årrække haft et bredt internationalt anvendelsesområde og vedligeholdes af The World Wide Web konsortiet, som har store internationale aktører. Fra XML kan der genereres visninger på forskellige platforme som pc, iPad, smartphones etc. Udgaven skulle dermed være fremtidssikret. Det solide tekniske fundament er samtidig grundlaget for, at udgaven kan have en høj

teknisk standard.

Den store gevinst ved en digital udgave er, at der kan søges i værkerne. I Grundtvigs Værker kan man p.t. søge på alle ord, men det er også hensigten med tiden at udstyre siden med avancerede søgeværktøjer. På sigt vil man desuden kunne klikke på en post i registrene og få vist alle forekomster i Grundtvigs tekster og de tilhørende kommentarer.

De tekniske finesser på hjemmesiden fungerer ikke optimalt endnu, men de vil blive udbygget hen ad vejen.

Bearbejdelse af teksten Teknisk foregår udgivelsen af et værk i en proces, hvor teksten først gennemgår en behandling i et OCR-program (OCR står for Optical Character Recognition). Dette program omsætter scannede billeder af førstetrykkene, som typisk er sat i fraktur (gotisk trykskrift), til en redigerbar XML-fil, som viser en moderne skrifttype, antikva. Ved omformningen bliver indholdet i værket bevaret, men det tidsbundne i det typografiske og boghistoriske udtryk bliver ændret, så det passer til et nutidigt, digitalt medie.

Programmerne kan desværre ikke klare hele omformningen automatisk. Efter OCR-behandlingen følger en omfattende korrekturlæsning, der udrydder fejl fra den tekniske behandling, så teksten i filen bliver bragt i overensstemmelse med førstetrykket. Det er nøjeregnende og tålmodige studentermedhjælpere, der laver broderparten af dette arbejde. Desuden efterbehandles tekstens typografi, og der indsættes sidetal m.v.

Flere eksemplarer af førstetrykket sammenlignes også indbyrdes (ved en såkaldt intern kollation) for at undersøge, om der er sket ændringer i teksten i løbet af trykkeprocessen.

Tekstkritiske rettelser Vi finder næsten altid egentlige tekstfejl i førstetrykkene. Det kan være banale trykfejl, hvor sætteren f.eks. er kommet til at vende et bogstav på hovedet eller har sat et ord to gange.

De særligt intrikate fejl er dem, hvor teksten tilsyneladende giver mening, men ikke desto mindre er fejlbehæftet. Et eksempel findes i Grundtvigs afhandling ”Om Religion og Liturgie”. I førstetrykket 19

står der om asalæren, at man i den finder en ”Erkiendelse af Poesiens Almagt til i Livet at giengive Tilværelsen sit tabte Samfund med det Evige” (s.

146). Umiddelbart giver sætningen mening, men hvis man nærlæser argumentationen i afsnittet, opdager man, at der er noget galt. Grundtvig må have ment præcis det modsatte af, hvad der står, og ’Almagt’ rettes derfor til ’Afmagt’. Fejlen kan forklares ved, at sætteren formentlig er kommet til at forveksle et f med et l – sandsynligvis fordi typen var blevet lagt i det forkerte rum i sættekassen, da de i trykkeriet styrtede en tidligere sats (en såkaldt aflæggerfejl). Som udgiver kan man let overse sådanne fejl, hvis man ikke er meget grundigt inde i teksten.

Udgiverne vil altid konsultere relevante tekstkilder, når der skal rettes: Det kan være manuskriptmateriale, som viser, hvad der skulle have stået, eller senere udgaver af teksten, hvor Grundtvig selv har rettet fejlene. Men ofte er der ikke noget sådant materiale at rette efter, og udgiverne må rette for egen regning (foretage såkaldte ’konjekturer’). Der vil således altid være et element af fortolkning fra udgivernes side. Til gengæld dokumenteres alle rettelser, så læserne selv kan efterprøve dem. Rettelsesnoterne er dels indført i teksten der, hvor fejlen forekommer; dels kan man i tekstredegørelsen finde en samlet liste over alle de rettelser, der er foretaget i en tekst – og det kan være mange. I den nævnte afhandling ”Om Religion og Liturgie” er der fundet 55 tekstfejl på 73 sider.

Faksimiler Som supplement til den elektronisk etablerede tekst udgiver vi fotografiske faksimiler af førstetrykket, så brugerne kan få et indtryk af det oprindelige tryks udstyr og typografi. Hvis vi finder et eksemplar med omslaget bevaret, er det typisk det, vi vælger at bringe billeder af.

Kommenteringen af værkerne Kommenteringen består som nævnt af tre hoveddele: Tekstredegørelsen indeholder en stor del af udgavens videnskabelige dokumentation. Her beskrives udgivelsesmæssige forhold for førstetrykket, senere optryk af værket, bevarede manuskripter og andre forarbejder. Hvis værket er en del af en anden udgivelse, f.eks. et tidsskrift, præsenteres dette, og hvis værket er en selvstændig udgivelse, giver vi en detaljeret beskrivelse af de eksemplarer, vi har brugt i Grundtvigs Værker.

20

Punktkommentarerne oplyser og forklarer som nævnt det enkelte tekststed og skal bl.a. forhindre de misforståelser, som kunne opstå hos en nutidig bruger, der læser et op mod 200 år gammelt værk.

Udgaven bringer tre slags punktkommentarer:

1. Verbalkommentarer, der forklarer foræld- ede ords og vendingers betydning. Udgiverne er særligt opmærksomme på at kommentere ord, der har skiftet betydning og derfor let kan misforstås. I sætningen ”jeg bliver daglig mere koldsindig og finder det altsaa lettere end før at være billig” (Det Danske Fiir-Kløver 1836, s. [III]) betyder ’billig’ således ’rimelig’. Og i verslinjen ”Os alle til Lyst og Fromme!” (”Den signede Dag”, 1. strofe) betyder ’Fromme’ ’gavn’ eller ’nytte’.

2. Realkommentarer, der giver oplysninger om forhold, der er nødvendige at kende for at forstå tekststedet. Det kan være historiske forhold, der var alment kendte for Grundtvigs samtidige læsere, men som nu er gået i glemmebogen, eller forhold, der også var historiske på Grundtvigs tid.

3. Intertekstuelle kommentarer, der identifi- cerer litterære, faglige eller religiøse værker, Grundtvig har benyttet eller forholdt sig til i sit værk. Vi udpeger citater og parafraser af andre forfattere. F.eks. har salmen ”Den signede Dag” forlæg i reformationssalmen “Den gamle Christelige Dageuise“ fra Thom issøns Psalmebog fra 1569, som citeres, hvor Grundtvigs salme ligger tættest på forlægget.

Grundtvigs mange referencer og allusioner til Bibelen bestemmes også nærmere i kommen tarerne.

Indledningen sætter Grundtvigs værk ind i sin samtidshistoriske kontekst. Vi giver de oplysninger, der skal til, for at brugeren bedre kan tilegne sig værket på dets egne, historiske præmisser. Vi afholder os til gengæld fra at forsøge at forklare, hvad værket betyder. Det er ikke vores opgave at lave egentlige analyser eller helhedsfortolkninger.

Der er visse faste bestanddele, som indgår i indledningen, men ellers er indholdet tilpasset det enkelte værk. Hvis der er særlige forhold omkring tilblivelsen af værket, f.eks. at det er skrevet til en særlig lejlighed, hvad der ofte var tilfældet, så omtaler vi den. F.eks. blev salmen ”Den signede Dag” skrevet til en festgudstjeneste 1. pinsedag, den 14. maj

1826 i Vor Frelsers kirke på Christianshavn, hvor Grundtvig var kapellan. Anledningen var fejringen af tusindårsjubilæet for missionæren Ansgars komme til Danmark 826 og den kristne kirkes grundlæggelse her i landet.

Hvis Grundtvig i større omfang har benyttet kilder og forlæg, da han udarbejdede sit værk, præsenteres de. Af og til kan det desuden være relevant at placere værket i forhold til datidens litterære og faglige genrer. En fast del af indledningen er en redegørelse for den modtagelse, værket fik i Grundtvigs samtid.

Hvis værket f.eks. indgår som del af en samtidig polemik, gør vi rede for polemikkens hovedpunkter og forløb. Ved poesi bestemmes metrikken, og ved salmer redegør vi desuden for de melodier, salmeteksterne blev sunget til i Grundtvigs levetid.

Manuskripter og varianter Udgivelsen af visse af Grundtvigs salmer er særligt omfattende ved, at der til salmen også vises manuskripter og varianter. Et manuskript er et forarbejde til førstetrykket, og det udgives sådan, at man kan følge Grundtvigs arbejde med teksten. Der bringes også faksimiler af manuskripterne.

Til f.eks. ”Den signede Dag” er der udgivet et udvalg af de varianter, der efter førstetrykket i 1826 blev trykt i diverse salmebøger og antologier i Grundtvigs samtid. Variantteksterne er kodet, så man på hjemmesiden kan se, om der i den enkelte tekst er lavet ændringer i ordvalg, tegnsætning eller stavning i forhold til førstetrykket. På denne måde kan brugeren undersøge, hvordan salmeteksten f.eks. er blevet tilpasset en udgivelse, der var beregnet til at blive anvendt i undervisningen i grundskolen som P.O. Boisens Bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen. Det er også muligt at følge, hvordan Grundtvig over tid har omformet sin salme, så den ikke længere er beregnet til en særlig lejlighed, men gennem utallige rettelser har nået den form, vi kender, og som har vist sig slidstærk gennem generationer.

21

Faktaboks Grundtvigs Værker (GV) er et udgivelsesprojekt tilknyttet Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet.

GV udgiver Grundtvigs samlede trykte værker i en digital, tekstkritisk og kommenteret udgave.

GV begyndte i 2009 og færdiggøres over 20 år.

GV er finansieret af statslige forskningsmidler.

GV beskæftiger p.t. syv fuldtidsansatte editionsfilologer, en administrativ leder og en udgaveleder på halv tid, samt tre studentermedhjælpere. Udgaveleder indtil udgangen af 2012 er professor, dr. phil. Johnny Kondrup.

Hjemmeside: www.grundtvigsværker.dk E-mail: mail@grundtvigsvaerker.dk Adresse: Grundtvig Centeret, Vartov, Farvergade 27 A, 1463 København K

22

Skolen, glæden og Grundtvig - Af Simon Woetmann, 6. årgang, lærer på Skanderup Efterskole.

Efterskolen er en traditionsrig skoleform, der stå på skulderne af højskolen og Grundtvigs tanker om dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Skolen er derfor mere end blot en bygning hvor der foregår undervisning. Skolen og måske især efterskolen er et lærested og værested.

En efterskole er et fælles projekt. Et glædens

projekt skabt for at åbne verden, livet og for at åbne elevernes øjne og sind. “Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker” (Victor Borge).

Dette udsagn gælder alle steder i livet, hvor mennesker mødes. Det gælder selvfølgelig også i mødet mellem lærer og elev, mellem elev og elev, mellem forældre og lærere og mellem lærere og bestyrelse.

Skole og uddannelse er en seriøs og alvorlig sag, men både dannelse og uddannelse lykkes bedste når det udvikles i mødet og med glæden.

Det mener jeg faktisk glæden er en forudsætning for at kunne lære og være. En af parolerne i den Grundtvig-koldske skoletradition er: “Først oplive - så oplyse”.

Det gælder stadig. På efterskolerne og i en nutidig kontekst vil vi ikke skille de to elementer ad og først gøre det ene, for så at gøre det andet. Snarer må vi som skole bestræbe os på at gøre de to ting sideløbende, kontinuerligt og i ethvert møde mellem mennesker. Vi skal i fællesskab søge at gøre hverdagen interessant, vedkommende og fyldt med glæde og lyst.

En af de primære forudsætninger for at lykkes med dette er det faktum, at elever på efterskole vælger skolen til. Man må altså tage udgangspunkt i, at eleverne har ambitioner på egne, fællesskabets og skolens vegne når beslutningen om et efterskoleophold tages. Den personlige motivation kan veksle fra elev til elev, men som efterskolelærere er det et fantastisk udgangspunk, at man år efter år møder en gruppe elever, der vil skolen, livet, glæden og ånden på skolen. For skolen bliver først til skole når der er lærere, elever, ånd, glæde og et fælles mål om igen i år at skabe og finde det unikke i det nuværende og nærværende og for at lave oplevelser og danne erfaringer, som er blivende og som vil leve længe i erindringen efter efterskoleopholdet er afsluttet .

I Grundtvigs tekst “Aabent Brev til mine Børn”, der danner grundlaget for sangen “Et jævnt og muntert, virksomt Liv på Jord” taler Grundtvig imod Den

sorte Skole og ønsker sine egne børn en mere livfuld skolegang end den Grundtvig selv oplevede.

Grundtvig skriver i teksten “Jeg seer med Vemod paa de Gutter smaa Hvis Kinder gløde og hvis Øine tindre, Thi ogsaa de skal brat i Skole gaae, Og immer, mens de voxe, blive mindre!”.

Det var præcis det skolen ikke skulle- heller ikke skal i dag. Skolen skal ikke tage glæden og virkelysten fra børn og unge. Børn, der går i børnehavn og skal til at begynde i skole, glæder sig instinktivt.

Børnene ved nok ikke helt hvad skolen præcis indeholder. Men fortællingen om skole, den kender alle børn i Danmark. Og de glæder sig, alligevel. Skolen står for børnene for noget spændende og noget de gerne vil være en del af. Den barnlige glæde og de store forventninger til at starte i skole, skal ikke tages fra nogen som helst. På samme måde, heller ikke fra efterskoleelever.

“Et jævnt og muntert, virksomt Liv på Jord”.

Jævnt. Det skærer nok i mange mennesker ører i dag. Hvem vil stræbe efter at leve et jævnt liv? I dag er de flestes ambition nok nærmere at leve et ekstraordinært liv. Vi er blevet så forhippede på at opnå “det næste” eller “komme videre” og til tops, at vi måske kan glemme glæden ved det nære og nuværende. Hvis vi nu anser ”det jævne” som et udtryk for det almindelige eller som et udtryk for hverdagen, så er der måske flere der er med på at leve et jævnt liv. Lad os holde fast i det.

Som Onkel Danny (Dan Turell) siger det i Hyldest til hverdagen “Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”.

Det er en forpligtigelse vi har som skole at holde af hverdagen, det jævne og det gøres bedst med en god portion glæde og munterhed. Skolen er, som sagt, en alvorlig sag, men det skal være sjov for alvor og for alvor sjovt.

23

Abonnetment og udgivelsespolitik:

Årgang 58, 2012 indeholder to numre og udkommer forår og efterår.

Pris for et års abonnement er 80,(inkl. porto og forsendelse). I løssalg kan det købes for 25,Tidskriftet udkommer også elektronisk på www.dfl-tidsskriftet.dk Henvendelse til redaktionen kan ske via email: mail@dfl-tidsskriftet.dk, eller til adressen: Tidsskriftets redaktion, Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge.

Tryk: Laser tryk Redaktion:

Jeppe Arlund, 4. årgang, redaktør Didde Raahede Børsting, 2. årgang, formand Toke Petersen, 2. årgang, næstformand Lise Hegelund Appe, 2. årgang, kassér Ronja Røskva Andersen, 2. årgang Thea Louise Olesen, 1. årgang Kasper Weismann, 1. årgang

Layout: Redaktionen Illustrationer: Studerende på Den frie Lærerskole

Illustrationer forside og bagside: Lasse Pind 2. årgang