Træningsprogram U7-U8, uge 18

Page 1

Program U7 - U8 træning, uge 18

Øvelse 1: Stafet med koordination (10 min)

Øvelse 2: Underhåndskast under hæk (10 min)

Øvelse 3: Kontraløb 2 mod 1 (10 min)

Øvelse 4: Spil under tidspres (15 min)

Øvelse 5: 1,2,3 - rød, gul, grøn! (15 min)

Træningsprogram U7 - U8, uge 18

Øvelse #1 (10 min)

stafet med koordination

Øvelse

Spillerne går sammen parvis og stiller sig på sidelinjen af minihåndboldbanen. Hvert par har en bold På signal fra træneren dribler den ene spiller til den modsatte sidelinje på minihåndboldbanen. Når spilleren er ved sidelinjen vendes rundt, og bolden kastes tilbage til makkeren på den anden sidelinje. På vejen retur er der indlagt en løbeform, der udfordrer koordinationsevnen. Når denne løbetur er klaret, og spilleren er tilbage ved udgangspunktet, sætter makkeren i gang

Løbeturen uden bold kan være med sidelæns løb, baglæns løb, krydsende ben, kravlende på alle fire, eller hvad din fantasi ellers kan komme op med

Øvelsesopsætning: Parvis opstilling

1 bold pr par

1 minihåndboldbane

Formål: Det er vigtigt, at øvelsen sættes op, så de er sammen parvis For børnene er det vigtigste, at være i aktivitet, og de motiveres af ønsket om fart. For træneren er det også et formål at få lagt lidt motoriske udfordringer ind i øvelsen

Fokuspunkt:

Fokus bør være på de motoriske udfordringer og sikre, at børnene forsøger Det er ikke afgørende, hvem der kommer først, men accepter, at nogle af børnene bruger dette som motivation til høj aktivitet.

Differentiering:

Sværhedsgraden af de udfordringer, du giver, kan justeres. Det kan evt. overvejes, om bolden skal afleveres tilbage, så returløbet er uden bold, eller om børnene kan løbe og lave koordinationsudfordring på samme tid, som der dribles.

Træningsprogram U7 - U8, uge 18

Øvelse #2 (10 min)

Underhåndskast under hæk

Øvelse

Spillerne er sammen to og to med én bold pr. par. Imellem hvert par opstilles en hæk.

Spillerne afleverer nu til hinanden på den måde, at de tager en dribling og tre skridt frem mod hækken og laver et under- håndskast under hækken. Derved træner spillerne uden at sætte ord på det et underhåndskast.

Øvelsesopsætning:

1 bold pr. par 1 hæk pr par

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes brug af håndleddet under skudafvikling. Aktivering af håndled er væsentligt i forhold til udvikling af flere skudvariationer.

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er, at spillerne ”klemmer om bolden”, så bolden ikke blot holdes i håndskålen. Desuden er et fokuspunkt i øvelsen, at spillerne aktiverer håndleddet i udførelsen af kastet under den opstillede hæk.

Differentiering: Afstanden, hvormed øvelsen udføres, kan varieres afhængigt af spillernes niveau.

Træningsprogram U7 - U8, uge 18

Øvelse #3 (10 min)

kontraløb 2 mod 1

Øvelse

To spillere har sammen en bold og afleverer fra midten af minibanen, mens de løber fremad mod mål. Når de kommer til målcirklen skal de spille sig forbi én forsvarsspiller i bestræbelserne på at score mål.

OBS! Øvelsen kan gennemføres parallelt på begge halvdele af minibanen, således øvelsen gennemføres i begge retninger på samme tid. Dette vurderes afhængigt af antallet af spillere.

Vigtigt at sikre, at spillerne ikke skal stå og vente, og her er ideen om opdeling en god løsning.

Øvelsesopsætning: 1 bold pr par 1 minibane

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at spille sig til en god afslutning i en 2 mod 1 situation.

Fokuspunkt: Et fokuspunkt i øvelsen er spillernes evne til at løbe med front fremad mod mål, samtidig med at spillerne skiftevis skal kaste og gribe bolden Desuden er et fokuspunkt i øvelsen spillernes evne til at udføres øvelsen i høj fart og afslutte på mål i høj fart.

Differentiering:

Afstanden, hvormed øvelsen udføres, kan varieres afhængigt af spillernes niveau Det kan også vurderes, om forsvarer skal holde sig tilbage, eller om der er en større zone markeret, hvor han frit kan bevæge sig

Træningsprogram U7 - U8, uge 18

Øvelse #4 (15 min)

spil under tidspres

Øvelse

To hold spiller mod hinanden på en minibane. Der spilles med begrænset opdækning, hvilket betyder, at når et hold har afsluttet på mål, skal holdet løbe retur og forsvare inden for tremeteren.

Der spilles med angreb afviklet under tidspres, før det angribende hold skal afslutte på mål. Det må være en vurdering fra træner, om der fx skal sættes en tidsramme på 10 sekunder fra bolden forlader eget målfelt, før der skal være afsluttet.

Øvelsesopsætning:

1 minibane (2 mål)

1 bold pr bane

Hold á 4-5 spillere

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at finde gode chancer under tids- pres, samtidig med at tidspresset skaber et højt aktivitetsniveau

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkt er, at spillerne bringer bolden hurtigt frem ad banen, så det høje aktivitetsniveau bevares

Differentiering:

Den fastsatte tid for afslutning kan varieres

Træningsprogram U7 - U8, uge 18

Øvelse #5 (15 min)

1,2,3 - rød, gul, grøn!

Øvelse

Spillerne har hver sin bold. De placerer sig på baglinjen af minibanen, mens træneren stiller sig på den modsatte baglinje med ryggen til, hvilket markerer, at der er ”Grønt lys”.

På signal skal børnene drible frem mod træneren, men så snart træneren vender sig og råber: “Rødt lys”, skal de stå stille. Hvis de bevæger sig, eller deres bold er trillet fra dem, skal de tilbage til baglinjen. Legen afsluttes, når en spiller er kommet helt frem til træneren uden at blive sendt tilbage

Øvelsesopsætning:

1 minihåndboldbane

1 bold pr. spiller

Formål:

En leg, hvor børnene hele tiden er i legens univers og kæmper for at nå den modsatte ende Den skjulte dagsorden for træner er træning af driblinger og boldkontrol.

Fokuspunkt:

Se efter, om spillerne har kontrol med sine driblinger, så de kan standses hurtigt, eller om spillerne blot slår til bolden og derfor ikke kan stoppe på kommando, uden at bolden fortsætter

Differentiering:

For at udfordre spillerne yderligere kan markering af rødt lys og grønt lys ske, uden at det bliver råbt som skift af signal Rødt lys når træner har ryggen til, og grønt lys når træner vender sig og står med front mod spillerne Dermed skal spillerne i endnu højere grad se op og orientere sig, mens de dribler.

Træningsprogram U7 - U8, uge 18
Træningsprogram U7 - U8, uge 18

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.