Program U9 træning, uge 18
Øvelse 1: Partibold med bander (15 min)
Øvelse 2: Stafet med aktivitet (10 min)
Man kan eventuelt lave øvelserne 3, 4 og 5
som stationstræning, hvis man er mange spillere.
Øvelse 3: Forsvar med fødder (10 min)
Øvelse 4: Beskyt en kegle (10 min)
Øvelse 5: Skudfinte (10 min)
Øvelse 6: Workshop med afslutninger (15 min)
Træningsprogram U9, uge 18
Øvelse #1 (15 min)
partibold med bander
Øvelse
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at bevæge sig uden bold og bringe sig i en spilbar position, hvor man kan modtage en aflevering fra en spiller fra samme hold.
Desuden er øvelsens formål at udføre præcise afleveringer.
Øvelsesopsætning:
2 hold á 4-5 spillere på et afgrænset område
2-3 bandespillere
1 bold
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at bevæge sig uden bold og bringe sig i en spilbar position, hvor man kan modtage en aflevering fra en spiller fra samme hold Desuden er øvelsens formål at udføre præcise afleveringer
Fokuspunkt:
Ved at have mulighed for at spille bander er det boldbesiddende hold i overtal, og der vil hele tiden være en fri spiller, der skal findes Fokus vil i høj grad være på, hvordan spillerne uden bold placerer sig for at være spilbar for medspillere og bander.
Differentiering:
Udover at justere på størrelsen af banen er der være mulighed for at gøre øvelsen nemmere for det boldbesiddende hold ved at øge antallet af bander.
Træningsprogram U9, uge 18
Øvelse #2 (10 min)
stafet med aktivitet
Øvelse
Spillerne er sammen to og to med én bold pr. par. Den første spiller dribler forlæns fra den ene sidelinje til den anden sidelinje og baglæns tilbage. Den anden spiller modtager bolden fra makkeren og dribler herefter forlæns til modsatte sidelinje og baglæns tilbage.
Når spillerne er fortrolige med øvelsen, kan man sætte en aktivitet på, som f.eks.:
Der dribles 3 gange med venstre hånd og 3 gange med højre hånd skiftevis
Der udføres høje knæløftninger, samtidig med at der dribles forlæns frem og baglæns tilbage
Der udføres hælspark, samtidig med at der dribles forlæns frem og baglæns tilbage
fantasien sætter ingen grænser!
Øvelsesopsætning: 1 bold pr. par Spillere placeret parvist ved den ene sidelinje
Formål: Øvelsens formål er at træne spillernes boldfortrolighed (med og uden anden aktivitet).
Fokuspunkt:
Det er vigtigt, at spillerne udfører øvelsen i et tempo, hvor fokus kan bibeholdes på udførelsen af kontrollerede driblinger
Differentiering:
For de spillere, der har særligt svært ved at udføre driblingerne, kan afstanden minimeres.
Træningsprogram U9, uge 18
Øvelse #3 (10 min)
forsvar med fødder
Øvelse
På et afgrænset område på målcirklen placeres 2 forsvarsspillere. I en række placeres et antal angrebsspillere med en bold hver. Desuden er der en tilspiller Øvelsen går nu ud på, at angrebsspilleren skal bringe sig igennem til afslutning inden for det afgrænsede område. De to forsvarsspillere skal med hænderne bag på ryggen forhindre angrebsspilleren i at komme igennem til afslutning på det afgrænsede område De to forsvarsspillere må meget gerne hjælpe hinanden i bestræbelserne på at forhindre angrebsspilleren i at komme til afslutning.
Øvelsesopsætning:
To kegler (til at afgrænse et område på målcirklen)
2 forsvarsspillere
1 tilspiller
Angrebsspillere med bolde
Formål:
Øvelsens formål er at lære forsvarsspillerne at bruge benene i deres bestræbelser på at forhindre angrebsspilleren i at score mål. Desuden er øvelsens formål at lære forsvarsspillerne at hjælpe hinanden med at forhindre angrebsspilleren i at score mål
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er forsvarsspillernes benarbejde. Vigtigt at se på forsvarsspillernes benstilling, der skal være skråstillet med den forreste fod over for angrebsspillerens skudarm.
Differentiering:
Øvelsen kan for de dygtigste spillere udføres med kun en forsvarsspiller.
Træningsprogram U9, uge 18
Øvelse #4 (10 min)
beskyt en kegle
Øvelse
Sæt 2 kegler på hver sin side af målvogteren
Skytterne skyder skiftevis og skal sigte efter keglen og forsøge at vælte den. Målvogteren skal dække keglen med fødderne og nå ind i udgangsposition inden næste skud må falde
Øvelsesopsætning:
2 eller 4 kegler som skal stilles skråt bag målvogteren
En bold pr. spiller.
Formål: Det er skudtræning for målvogterne, der skal trænes deres bevægelser samt position ift skytterne
Fokuspunkt: Drej foden på stående udfald Skulder og fod skal frem foran kropsstammen
Differentiering:
Differentiering for målvogter:
Varier hvilken kegle skytterne skal sigte efter
En bold skal holdes foran brystet og holdes i den hånd, som ikke går ned til knæet
Differentiering for spillerne:
Løb i forskellige zoner ved afslutning Finter inden afslutning Motorisk udfordring inden skud
Træningsprogram U9, uge 18
Øvelse #5 (10 min)
skudfinte
Øvelse
Simpel opstilling med zone på målcirklen afgrænset af to kegler og en enkelt forsvarer. Spillerne modtager bolden i løb og i en afstand til forsvareren, der gør det muligt at sætte en skudtrussel ind. Efter skudtrussel finter spilleren og forsøger et gennembrud
Alle finter i denne øvelse indledes med en troværdig skudtrussel, der aktiverer forsvarsspilleren. Det er tilladt at skyde, hvis forsvarer ikke dækker for skuddet. Spillerne opfordres til at arbejde med finter til både højre og venstre efter skudtrussel
Øvelsesopsætning:
6-8 angribere med en bold hver
1 forsvarer
1 tilspiller
1 målvogter
2 kegler
Formål:
Ved træning af finter er det vigtigt at lade børnene udvikle deres egne varia- tioner og måder at udføre den enkelte finte på. Dermed bliver de vanskeligere at læse for en modspiller.
Fokuspunkt:
At give spilleren en ide om, at formålet med skudtrussel er at bringe forsvarer i bevægelse, så der skabes rum for et efterfølgende gennembrud. Skudtrussel laves derfor på kant af forsvarer og ikke lige imod forsvarsspillerens placering
Differentiering:
For uøvede U9-spillere kan det være en ide, at øvelsen indledes med, at træneren står som forsvarer og ”snydes” af den skudtrussel, der indledes med Når bevægelsen er tillært til både højre og venstre finte, kan aktiv forsvarer sættes på.
Træningsprogram U9, uge 18
Øvelse #6 (15 min)
workshop med afslutninger
På to minimål samt et regulært håndboldmål opsættes en ramme, hvor spillerne frit kan løbe rundt på banen og udfordres i:
Fløjskud
Underhåndsskud
Tre-skridts-finte
Skuddug
Motorisk træning + dribleudfordringer
Øvelsen udføres efter slangeprincip, hvilket betyder, at spillerne gennemløber en bestemt rækkefølge af udfordringer.
Øvelsesopsætning:
1 bold pr spiller
2 minimål
1 stort mål med skuddug
Kegler til markering
Formål:
Ideen med denne øvelse er at sætte en ramme med plads til teknisk træning og så lade spillerne få deres egne erfaringer med fx afslutninger fra spids fløjvinkel, træning af præcision osv.
Fokuspunkt:
Træner har fokus på, at de opsatte rammer er passende i forhold til det niveau, børnene har. De må gerne ved nogle af stationerne have udfordringer, der er lidt svære, men der skal være mulighed for succes og høj intensitet.
Differentiering:
I stedet for en opsætning, hvor det er slangeprincip, så spillerne hele tiden skifter mellem stationer, kan der laves grupper, der bliver ved fx fløjskud i to minutter og så roterer videre til næste udfordring
Øvelse Træningsprogram U9, uge 18
Træningsprogram U9, uge 18