1 minute read

oppres til skud

Øvelse

Simpel skudøvelse med blot en enkelt aflevering og efterfølgende skud. Der placeres en række spillere på venstre back med en bold hver og en række på playmakerposition uden bolde samt en tilspiller på venstre fløj placeret lidt oppe i banen.

Venstre back afleverer til tilspilleren og får i tilløb bolden retur fra tilspiller, laver et pres mod mål og afleverer derefter til siden til makker på playmakerpositionen Denne spiller modtager bolden omkring tremeterlinjen og afslutter med et stående skud

Spillerne roterer efter hver aktion og bytter rækker, så de både får afleverings- og skudopgaven

Øvelsesopsætning:

8-12 angribere i par

1 bold pr par

1 tilspiller

Formål:

At træne skud på mål efter et aktivt opspil fra en medspiller i stedet for at træne skud efter et passivt tilspil. På denne måde sættes skuddet ind i en relevant sammenhæng.

Fokuspunkt:

Det kan være timing i tilløb, hvor børnene ofte begynder deres løb for tidligt Det kan også være den tekniske udførsel af afleveringen fra back efter pres mod mål. Endelig kan det være playmakers skud, der sættes fokus på

Differentiering:

Øvelsen gøres mere krævende, hvis der skydes omkring springstøtter, eller hvis der indsættes en mere eller mindre aktiv forsvarer Der kan - afhængigt af spillernes niveau - stilles krav om bestemte skudformer.

Øvelse #5 (10 min)

This article is from: