Konference Tirsdag den 22. marts 2011 Hotel Scandic Kolding Workshop Onsdag den 23. marts 2011 Hotel Scandic Kolding
Lager 2011 Mød:
Matas TDC Lantmännen Unibake Danmark Chr. C. Grene Grundfos Lagerbesøg:
COOP nonfood center eller Siemens Wind Power Workshop:
Eliminer ‘det skjulte lager’
lager 2011
Den 22. marts 2011 på Hotel Scandic Kolding
Lager 2011 DILFs Lagerkonference er en årlig tilbagevendende begivenhed, og vi er glade for igen i 2011 at kunne byde på aktuelle og spændende indlæg fra virksomheder, der arbejder målrettet med at optimere lageret. Programmet er som altid sammensat, så det afspejler de udfordringer og problemstillinger, mange for tiden oplever på lagerområdet. På Lager 2011 vil der blive præsenteret forskellige spændende løsninger og metoder, hvorpå virksomhederne har optimeret lageret. Der vil blive lagt vægt på at dele erfaringer fra såvel valg af løsning ud fra opstillede scenarier, udvikling af nye processer, implementering, daglig drift samt de resultater, der er opnået i forbindelse med lageroptimeringen. De spændende virksomhedscases vil handle om bl.a. en stor turn around proces på lageret, selve processen omkring lageroptimeringen, hvordan man kan centralisere lagerfunktionen samt konsolidere aktiviteter og dermed simplificere lagerstrukturen, samt ikke mindst den vigtige forandringsproces, når en virksomhed går fra manuelt lager til fuldautomatik. Der rundes af med en spændende case omkring målstyring på lageret, som med enkle midler kan give væsentlige resultater. Som afslutning på konferencen har deltagerne – traditionen tro – mulighed for at deltage på et lagerbesøg. Vi er i år glade for at kunne invitere deltagerne til enten at besøge COOPs nye nonfood center i Odense, eller tage til Brande til et besøg hos Siemens Wind Power A/S.
Målgruppe
Konferencen henvender sig til lager- og logistikansvarlige samt øvrige medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig med lager og logistik. Udbydere af lager- og logistikløsninger kan også med fordel deltage på konferencen.
program lager 2011
Den 22. marts 2011 på Hotel Scandic Kolding
08.30 - 09.00 Registrering og morgenbrød 09.00 - 09.10 Velkomst ved dagens dirigent v/ Anker Nørlund, partner, Logio Consulting A/S
09.10 - 10.10 Indretning og optimering af lager – processen fra idé til løsning
Hvordan finder man den mest fordelagtige løsning til optimering af lageret? For Lantmännen Unibake var nøglepunkterne i processen bl.a. et dybdegående og fyldestgørende datagrundlag, beskrivelse af interne behov og ønsker samt fastlæggelse af interne ressourcer og kompetencer. I processen fik virksomheden ligeledes mulighed for at insource nogle lageraktiviteter. Hør hvorledes nøglepunkterne kombineret med projektledelse gav virksomheden et bedre lager og hør erfaringer fra hele processen, herunder vigtigheden af at have den rette projektgruppe: ❙❙ ❙❙ ❙❙ ❙❙
Dataindsamling samt analyse af interne ressourcer og kompetencer Udarbejdelse af kravspecifikation Insourcing af lager fra tredjepart Opstilling af mulige scenarier samt valg af endelig løsning
v/ Martin Sahl Nedergaard, PTA Manager, Lantmännen Unibake Danmark
10.10 - 11.10 Vejen til world class retailer
I 2009 stod Matas’ 10.000 kvadratmeter store lager i Allerød parat. Med bl.a. et nyt WMS-system afsendes årligt 55.000 paller med over 7000 varenumre nu langt mere effektivt, og pluk sker både hurtigere og med mindre fejl. Matas har valgt en spændende løsning i to etager, hvor varerne plukkes til de 292 danske Matasbutikker. Virksomheden har været gennem en turnaround-proces fra papirbaseret lager til et automatiseret moderne lager. Hør erfaringer fra logistikchef Jesper Amsinck, som også har været ansvarlig for hele projektet: ❙❙ ❙❙ ❙❙ ❙❙
Udfordringer Optimering helt ud til butikkerne Styr på stamdata giver mulighed for yderligere optimering Fra projekt til drift
v/ Jesper Amsinck, logistikchef, Matas A/S
11.10 - 11.40 Kaffepause, networking og mulighed for besøg på stande
program lager 2011
11.40 - 12.40 Konsolidering og simplificering af lager strukturen giver kontante besparelser
I de sidste år har TDC skabt massive ændringer på logistikområdet med store forbedringer til følge. Siden 2007 er TDC gået fra opera tionel håndtering af materialer gennem en kompleks forsyningskæde af mange lagre med en række decentrale beslutningstagere til færre lagre, central styring, konsolidering af aktiviteter – herunder insourcing – samt tværgående og strategisk planlægning på tværs af koncernen. Hør spændende erfaringer med: ❙❙ Insourcing af mobiltelefoner fra en ekstern distributør ❙❙ Flytning af returlager i Århus til distributionscenteret i Odense ❙❙ Reduktion og forsimpling af decentrale lagre, herunder nyt distributionssetup til TDC’s 1500 teknikere ❙❙ Indførelse af et centralt lagerstyringskoncept til TDC’s 63 butikker v/ Connie Køhler Gudum, Supply chain udviklingskonsulent, Forretningsudvikling og Logistik, TDC A/S
12.40 - 13.40 Frokost, networking og mulighed for besøg på stande 13.40 - 14.40 Vejen fra manuelt til fuldautomatisk lager – en forandringsproces
For at fremtidssikre en konkurrencedygtig virksomhed og leve op til stigende krav om effektivisering og omkostningsreduktion, besluttede Grene A/S for tre år siden at gå fra det manuelle lager til et moderne, fuldautomatisk lager. Der var stor fokus på indkøb af teknologi og implementering af dette. Processen gik dog hurtigt fra at være et teknologiprojekt til at blive en større forandringsproces for alle på lageret. Hør spændende erfaringer om en forandringsproces på lageret og ikke mindst de tilhørende udfordringer og faldgruber. ❙❙ ❙❙ ❙❙ ❙❙
Fra teori til praksis Hvordan gennemføres en forandringsproces på lageret? Fokus på medarbejdere i processen – alfa og omega Udfordringer og faldgruber
v/ René Klausen, logistikchef, Chr. C. Grene A/S
14.40 - 15.10 Kaffepause, networking og mulighed for besøg på stande
program lager 2011
15.10 - 16.00 Indførelse af målstyring giver overblik og besparelser på lageret
Hvordan kan målstyring give gevinster på lageret? Det kan være vanskeligt at komme i gang; for hvordan sikres det, at man måler på det rigtige, og hvordan sætter man mål? Imidlertid kan det særdeles godt betale sig at lave nogle analyser med efterfølgende procedurer, som giver overblik og ikke mindst store besparelser. Hør erfaringer fra indførelse af målstyring samt hvilken effekt det kan have på lageret, og få input til hvordan man kan komme i gang: ❙❙ ❙❙ ❙❙ ❙❙
Praktiske værktøjer til at komme i gang Hvad skal der måles på og hvordan følges op? Implementering af målstyring i organisationen Hvordan fastholdes forbedringerne?
v/ Thomas Sørensen, Fulfilment Manager, Grundfos A/S
16.00 - 16.15 Afslutning på konferencen, networking og mulighed for besøg på stande 16.15 Busafgang til lagerbesøg Besøg på COOP nonfood center i Odense
I de sidste par år har COOP arbejdet med at samle sine seks nonfoodlagre til et enkelt. I foråret stod det store, nye nonfood center så klar i Odense. Foruden lavlageret, som er indrettet i nogle eksisterende bygninger, har COOP bygget et 34 m højlager med bl.a. 12 kraner til de over 36.000 pallepladser. Hør og se hvordan COOP både har forbedret arbejdsmiljøet og effektiviseret ved at samle alle aktiviteterne i ét nyt og moderne logistikcenter. Vært: John Møller, distributionschef, COOP Danmark A/S Eller
Besøg hos Siemens Wind Power i Brande
På Lager 2010 fortalte Janni Nina Jepsen, hvordan Siemens Wind Power de sidste år har arbejdet med at redesigne deres lager fra at være helt traditionelt, til nu at fungere efter de bedste lean-principper. Virksomheden har bygget et helt nyt lager, hvor nøgleord som bl.a. levering til moving line, pull og one-piece-flow er på dagsordenen. I år har deltagere på lagerkonferencen mulighed for at komme på besøg og se det nye lager i Brande. Værter: Janni Nina Jepsen, Head of Global Logistic Nacelle, og Jens-Peter Broberg, Head of Logistic Nacelle Denmark, Siemens Wind Power A/S
Forventet ankomst til Scandic Kolding fra lagerbesøg ca. kl.19.30
workshop
Den 23. marts 2011 på Hotel Scandic Kolding
Eliminer ‘det skjulte lager’… Har du tænkt over hvilke ressourcer, der går tabt i din virksomheds lager og logistik som følge af fejl, forkerte data, manglende kommunikation, dårlig planlægning og uhensigtsmæssige processer? I næsten alle virksomheder findes en lang række uskrevne regler og vaner som opstår ‘for at få dagligdagen til at fungere’ midt i en travl hverdag med mange forskellige udfordringer. Og i denne hverdag er det måske ikke altid, man har overblik nok til at se, hvad et valg kan have af konsekvenser længere nede i logistikkæden. Man kan kalde det ‘det skjulte lager’ – det skjulte og ikke nedskrevne sæt af aktiviteter og opgaver som lever side om side med den logistik, man lever af. Der er ofte store ressourcer på spil, og ofte ressourcer som det er svært at få et overblik over eller kvantificere. Med udgangspunkt i en række konkrete eksempler og åben diskussion vil vi på denne dag tage hul på at bearbejde de tabte ressourcer, der hver dag stjæler kræfter og timer på lagrene. På workshoppen vil der blive lagt vægt på at åbne øjnene for sammenhængene i uheldige processer og spildte kræfter i og omkring lageret.
Målgruppe
Workshoppen henvender sig til medarbejdere inden for lager-/logistikområdet samt til mellemledere som f.eks. logistikchefer, lagerchefer, logistik koordina torer, afdelingschefer, funktionschefer og lignende. Projektledere/- deltagere, der er involveret i gennemførelse af igangværende eller kommende forandringsprojekter på lageret, vil også have glæde af kurset. Der forudsættes et grundlæggende kendskab til lagerdrift.
workshop program
08.30 Registrering og kaffe 09.00 Velkomst, introduktion og program for workshoppen 09.15 Introduktion til ‘det skjulte lager’ 10.00 Hvordan ser det skjulte lager ud i din virksomhed?
❙❙ Introduktion til typiske fejl, spild mm. i ‘det skjulte lager’ ❙❙ Øvelse
10.30 Kaffepause 11.00 Hvordan kan der optimeres på processerne? ❙❙ Øvelse
12.00 Frokost 12.45 Hvordan kan der optimeres på kommunikationen? ❙❙ Øvelse
13.30 Kaffepause 14.00 Hvordan kan der optimeres på data? ❙❙ Øvelse
15.00 Hvordan kan der optimeres på planlægningen? ❙❙ Øvelse
15.45 Hvordan kan jeg bruge dette derhjemme? 16.15 Evaluering af dagen 16.30 Afslutning Om workshopholderen
Lars Bek er projektleder og partner hos Langebæk Logistik A/S. Lars har gennem de seneste 15 år arbejdet med intern logistik hos en lang række små og store virksomheder på deres lagre og fabriksanlæg. Lars har været en central deltager i flere af de større logistikprojekter, der er gennemført det seneste årti i Danmark. Lars er uddannet civilingeniør med fokus på virksomhedsteknologi.
praktiske oplysninger
Tid og sted
Konference: Tirsdag den 22. marts 2011 Registrering fra kl. 8.30 Workshop: Onsdag den 23. marts 2011 Registrering fra kl. 8.30 Hotel Scandic Kolding Kokholm 2 6000 Kolding Tlf.: 7551 7700 Fax: 7551 7701
Priser
Konference: Kr. 4.975,- for medlemmer af DILF Kr. 4.475,- pr. ekstra deltager fra samme firma (medlem af DILF) Kr. 6.475,- for ikke-medlemmer af DILF Kr. 5.975,- pr. ekstra deltager fra samme firma (ikke-medlem af DILF) Workshop: Kr. 4.475,- Kr. 3.975,- Kr. 5.975,- Kr. 5.475,-
for medlemmer af DILF pr. ekstra deltager fra samme firma (medlem af DILF) for ikke-medlemmer af DILF pr. ekstra deltager fra samme firma (ikke-medlem af DILF)
Pladserne på workshoppen er forbeholdt deltagere på konferencen. Priserne er eksklusiv moms og dækker dokumentationsmateriale samt frokost og kaffe. Overnatning og evt. forplejning ud over konference- og workshop-arrangementet er ikke inkluderet i prisen. Hotelovernatning på Scandic Kolding kan bookes til 1.080 kr. ved at opgive følgende bestillingskode i forbindelse med værelsesreservation: Bestillingskode: D307601443. Prisen dækker en overnatning i standard enkeltværelse. Reservation kan ske på www.scandichotels.dk eller Scandic Reservation tlf. 3348 0400.
Lagerbesøg
Da antallet af pladser på de to lagerbesøg er begrænsede, vil disse blive fordelt efter først-til-mølle princippet. Husk ved tilmelding at angive, hvilket af de to lagre du ønsker at besøge. Angiv desuden om du ønsker bustransport til lagerbesøget.
Tilmelding
Benyt www.dilf.dk/tilmelding Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding.
Afbestillingsbetingelser
Ved afmelding senest 30 dage inden arrangementets afholdelse, kan deltagerafgiften tilbagebetales – fratrukket 10% i administrationsgebyr. Ved afmelding senest 14 dage inden arrangementets afholdelse skal 50% af deltagerafgiften betales. Ved afmelding senere end 14 dage inden arrangementets afholdes, betales hele deltagerafgiften. Såfremt du er forhindret i at deltage, er du naturligvis velkommen til at sende en kollega i stedet. DILF skal så vidt muligt underrettes herom. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus. DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere, virksomhedsbesøg og sponsorer på arrangementet.