Velkommen til første udgave af Dissing+Weitlings bæredygtighedsrapport. Her kan du dykke ned i vores virksomheds egne miljødata, læse om et imponerende medarbejderengagement og få indblik i, hvordan vi arbejder med at integrere bæredygtighed i alle aspekter af arkitektur og rådgivning. Du får også tre eksempler på projekter inden for byggeri, mobilitet samt transformation og kulturarv, som er drivkraften bag vores succes.
Jeg er stolt af resultaterne for 2023, og jeg er særlig glad for den måde alle medarbejdere på tværs af Dissing+Weitlings forretningsområder engagerer sig i grønne løsninger og gennemsigtige processer; indekset for medarbejdernes engagement i Dissing+Weitlings bæredygtighedsforløb er på hele 83 procent!
Den presserende grønne omstilling stiller os alle på samme brændende platform — alle medarbejdere, samarbejdspartnere, bygherrer — og tvinger os til i fællesskab at være ambitiøse og ændre adfærd. Det er i netop i de stærke samarbejder, at vi gensidigt skubber hinanden i en grønnere retning.
Bæredygtig arkitektur er dødsens alvor og sammen oplever vi, måske stærkere end nogensinde, at vi er rundet af et Dissing+Weitling-design-DNA, som fra sin grundlæggelse har handlet om at tegne det holdbare, bygbare, minimale og brugervenlige. Vores arbejdsfilosofi og -etik har aldrig været mere aktuel.
I 2023 opnåede Dissing+Weitling en certificering i den internationale miljøledelsesstandard ISO 14001, og i 2024 gennemgik ledelse og medarbejdere en opfølgende audit for at evaluere vores miljøpåvirkning, -politik og -præstationer. Med miljøledelsessystemet fik vi sat egne data for energi og materialeforbrug i system, og vi fik skabt fælles fodslag om miljømæssige ambitioner både internt og eksternt. Uanset om det gælder materialevurderinger, LCA-beregninger, ESG-rådgivning, uddannelse eller noget femte.
Vi nåede ikke blot vores strategiske mål for ISO 14001, vi oplevede også at kunne stramme målene undervejs og dermed reducere energi- og materialeforbrug mere end vi havde forventet. Vi nåede blandt andet et reduceret elforbrug på 30 procent, og resultaterne og fællesskabet i processen har virket motiverende på os alle.
Vi fortsætter som bæredygtighedsrådgivere med ‘orden i eget hus’, og jeg glæder mig til at dele udviklingen med dig i årene fremover.
Med venlig hilsen
Tine Holmboe, administrerende direktør
Arkitektur som bevæger dig
Vi skaber bygninger, broer og miljøer, som bevæger dig fysisk og følelsesmæssigt. Vi forener det bygbare, holdbare og brugervenlige med nye metoder og værktøjer, for at opnå harmoni mellem funktion, miljø og æstetik.
Vi transformerer eksisterende kvadratmeter til nye behov, og stræber efter at gøre en positiv forskel for dig, som bruger vores løsninger hver dag. Det skal være motiverende at cykle i byen, behageligt at arbejde i alle bygninger og føles trygt at vente på stationen. Vores arkitektur er katalysator for gode oplevelser, når vi bevæger mennesker over distancer og i rum.
Vi har rødder i Arne Jacobsens tegnestue. Det giver os et enestående afsæt i dansk design- og arkitekturhistorie, som vi bærer i vores DNA og former en rød tråd gennem mere end 50 års arbejde til i dag. Ser du i vores portefølje, kommer du forbi ikoniske værker som Danmarks Nationalbank, Storebæltsbroen og Cykelslangen. Vi transformerer denne arv til meningsfulde løsninger af i dag og i morgen.
Vi tegner kontorer, boliger, kultur- og erhvervsbyggeri, og vi optimerer og bevarer den byggede kulturarv. Vi står også bag broer, stationer og andre mobilitetsløsninger, som giver adgang for alle og forbinder os i byer og lokalsamfund. Uanset løsningens størrelse, sted og type indeholder vores metoder og formsprog den nordiske designarv, driver grønne løsninger frem og skubber til faglige standarder.
Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden.
Væsentlighedsanalyse
Dissing+Weitlings væsentlighedsanalyse (materiality assessment) var et afgørende første skridt i implementeringen af tegnestuens bæredygtighedstrategi for 2022-2024. Med analysen fik vi i foråret 2022 identificeret Dissing+Weitlings væsentlige miljøpåvirkninger, som blev et vigtigt fundament for vores treårige strategi.
Alle forhold blev gennemgået — fra aktiviteter på tegnestuen, til påvirkningen fra byggeprojekter, renoveringer, transformationer og mobilitetsløsninger, både nationalt og internationalt. Analysen omfattede med andre ord hele værdikæden, og vi havde såvel miljømæssig som social påvirkning under lup.
Væsentlighedsanalysen inkluderede også perspektiver fra alle Dissing+Weitlings nøgleinteressenter — ledelse, medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og brugere. Via et spørgeskema indsamlede vi data, og gennemførte over 15 timers interviews med nøglemedarbejdere. Dataindsamlingen tog udgangspunkt i Dissing+Weitlings strategiske mål, strategi, organisationskultur, markedsanalyse og lovmæssige forpligtigelser. Eksterne interessenter blev ikke inddraget direkte, men deres perspektiver blev præsenteret under interviewene via medarbejdere, der havde indgående kendskab til interessenterne.
Vi vurderede de miljømæssige og sociale påvirkninger ud fra relevans i forhold til forskellige interessenter, geografiske områder og industrier. De blev prioriteret ud fra interesse og indvirkning på forretningen.
Den største væsentlighed ligger i den miljømæssige påvirkning, som Dissing+Weitlings designs medfører, dvs. materialevalg og -forbrug, CO2-udledninger og cirkularitet. Andre centrale emner er håndtering af affald, tilgængelighed og Universelt Design, social sammenhængskraft, medarbejderuddannelse og -udvikling, samt etik og overholdelse af regler (compliance).
Betydning for interessenter
Ubetydelig Moderat
Betydelig Stor betydning
Påvirkning af forretningen
Miljø Social Økonomi Ledelse Virksomhedens primære indsatsområder
Oprindelige folks rettigheder
Gennemsigtighed i værdikæde
Biodiversitet
Anti-korruption
Menneskerettigheder
Affaldshåndtering
Energistyring
Risikostyring
Social sammenhængskraft
Klimaforebyggelse
IT- og datasikkerhed
Arbejdsmiljø
Forureningsforebyggelse
Sundhed og sikkerhed
Klimatilpasning
Uddannelse og læring
Cirkularitet
Hele bygningens klimapåvirkning
Tilgængelighed og Universelt Design
Diversitet og inklusion
Etik samt overholdelse af love og standarder
Innovation af materialer
Bæredygtighedsprogram
Dissing+Weitlings bæredygtighedsprogram understøtter en langsigtet vision om at integrere bæredygtighed i kernen af såvel drift som designfilosofi. Vi arbejder målrettet med de emner, der er kortlagt i væsentlighedsvurderingen og implementerer målene i 2022-2024-strategien.
Vi er investeret i bæredygtighed, både i egne handlinger og i projekterne, vi arbejder med. For Dissing+Weitling har bæredygtighed længe været en del af vores DNA; robusthed, holdbarhed og ansvarlighed – respekten for materialer og mennesker – det hele løber som en rød tråd i vores virke. Bæredygtighed er for os ikke et tilkøb eller en omkostningsfaktor, men en essentiel del af design og en investering i en sund fremtid inden for planetens grænser.
Vores bæredygtighedsprogram adresserer tre områder: Virksomhedens drift, arbejdsstyrke og egne designs. Med fokus på kompetenceopbygning og tilpasning til nye strømninger og behov i branchen, fortsætter vi en holistisk tilgang til bæredygtig arkitektur og ESG-ledelse.
Det er vigtigt for os at lytte til behovene hos både kunder og slutbrugere – og omfavne den entusiasme og iver, som vores medarbejdere udviser i forhold til den grønne omstilling. Derfor opstiller vi med vores bæredygtigheds-roadmap og miljøhandlingsplan ambitiøse mål, som holder os ansvarlige for løbende forbedringer internt og over for interessenter, kunder, kolleger og planeten.
Ansvarlig drift
Dissing+Weitling har forpligtet sig til at minimere den miljømæssige påvirkning af egen forretningsdrift, samtidig med at vi er engagerede og transparente i forhold til hele vores værdikæde. Vi anerkender, at vores arkitektoniske projekter bidrager betydeligt til globale CO2-udledninger, hvor byggeindustrien står for 37% af denne påvirkning1. Samtidig mener vi, at en ansvarlig bæredygtighedsstrategi skal begynde med vores interne praksis.
Vi er dedikerede til at reducere egen organisatoriske påvirkning ved at opstille ambitiøse mål for at nedbringe forbrug og emissioner fra arbejdspladsen på Islands Brygge. Vores virke er forankret i omfattende miljøledelse: vi måler eget fodaftryk, implementerer strategier for at minimere påvirkning og vi evaluerer resultaterne undervejs. Vi fokuserer på at optimere ressourceforbruget, reducere affald og forbedre energieffektiviteten.
Samtidig har vi forpligtet os til transparent kommunikation med interessenter og partnere for at sikre, at vores bæredygtighedspraksis er i overensstemmelse med industristandarder og nye ESG-rapporteringstendenser. Ved at udvikle eget miljøledelsessystem har vi forbedret evnen til at levere præcise ESG-data til samarbejdspartnere, der er påvirket af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), og vi har skabt en kultur præget af ambitiøse bæredygtighedsmål. Det dobbelte fokus på ansvarlig drift og miljøledelse er ikke kun i overensstemmelse med bredere standarder, men inspirerer os internt til at forfølge effektfulde bæredygtighedsmål.
Primære indsatser
Reducere eget energiforbrug og minimere tegnestuens forbrug og affald.
Evaluere og minimere leverandørleds GHG-udledning (Green House Gas).
Vurdere den samlede GHG-udledning, der kommer af forretningsrejser.
Prioritere miljøbevidste leverandører, når vi køber ind.
Reducere tegnestuens forbrug af elektricitet, varme og vand.
Vurdere eget kontoraffald og samarbejde med udlejer om reduktion.
Evaluere omfang af egne forretningsrejser og reducere antal rejser og/ eller vælge alternativer.
Prioritere bæredygtighed ved indkøb, og sikre at 70% af alle vores leverandører og partnere offentliggør sine ESG-forpligtelser.
Mål 2024
Victoria-drivhuset
GHG-udledning
For at få overblik over Dissing+Weitlings samlede klimaaftryk har vi forpligtet os til at måle egne GHG-udledninger, som en del af den treårige virksomhedsstrategi 2022-2024.
I overensstemmelse med GHG-protokollen og ved at bruge Klimakompasset, som Erhvervsstyrelsen står bag, har vi udført et delvist kulstofregnskab, der omfatter GHGemissioner med Scope 1, 2 og upsteam 3.
For at sikre sammenlignelighed fandt vi det vigtigt at have et baseline-år og udførte vores første beregning for 2022 og 2023.
Scope 1+2-emissioner
Scope 1
Direkte emissioner fra kilder, vi ejer eller kontrollerer, fx fra biler.
Scope 2
Indirekte emissioner fra varme- og strømforbrug.
Scope 3
Indirekte emissioner fra aktiviteter, vi ikke selv ejer eller kontrollerer.
Scope 1+2-emissioner stammer fra Dissing+Weitlings ejede og lejede transportmidler samt indkøbt elektricitet, varme og fælles energiforbrug i lejede kontorlokaler på Islands Brygge.
Scope 3-emissioner
Som arkitektvirksomhed indgår vi i komplekse værdikæder og samarbejder, og vi er bevidste om, at det derfor både er vanskeligt og vigtigt at vurdere et samlet klimaftryk — også selvom der i sagens natur vil indgå aktiviteter, vi ikke er herre over (scope 3). Vi har således fundet det vigtigt at inkludere scope 3, selvom et fuldt overblik over alle kulstofemissioner på tværs af tegnestuens forretningsområder — bygning, kulturarv og transformation samt mobilitet — ikke var realistisk.
Vi besluttede at inkludere følgende frem til 2024:
• Indkøbte varer og tjenester
• Forretningsrejser
• Affald genereret i drift
• Leverandør-lejede aktiviteter
• Brændstof- og energirelaterede aktiviteter, der ikke er inkluderet i scope 1+2
Tons CO2-udledning
Elektricitet
2023
Ændring
Vores elforbrug er fordelt mellem indkøbt elektricitet til lejet kontor og den tildelte andel af bygningens samlede forbrug, som indkøbes af vores udlejer. Af det samlede elforbrug kommer 84% fra certificeret vindenergi.
Elektricitet
2023
2022 2022
Ændring
På baggrund af tegnestuens ISO 14001-certificering og miljøpolitik identificerede vi i 2023 vores eget energiforbrug som centralt for driften. Energiforbruget er i høj grad bestemt af vores IT-systemer – dog er der forskel på forbruget i tegnestuens forskellige teams, hvor nogle enheder har behov for mere energikrævende IT-programmer end andre. Udfra brugsmønstre og analyse strammede vi op på praksis ved at installere energieffektive maskiner til specifikke teams. Derudover installerede vi automatisk dvaletilstand og slukning på alle computere. Målet var at reducere elforbruget med 60% i 2023, og vi opnåede en samlet reduktion på 32% samt en reduktion på 42% pr. medarbejder.
Varme
Vores kontor får leveret varme fra Københavns integrerede fjernvarmesystem. I 2023 voksede Dissing+Weitlings medarbejderstab, hvilket betød at vi måtte transformere et værksted til kontor. Alligevel lykkedes det os at holde tegnestuens varmeforbrug stabilt og samtidig opfyldte arbejdsmiljøkravene:
Vand
Trods flere medarbejdere så vi en reduktion i det samlede vandforbrug i 2023.
Målingerne af både varme- og vandforbrug viste således, at det er muligt både at udvide driften og reducere det samlede forbrug.
Affald
Vi har ikke i øjeblikket mulighed for at måle vores affald, da sortering og bortskaffelse håndteres af en rengøringstjeneste på låst kontrakt. Alligevel fandt vi det vigtigt at inkludere et mål i Dissing+Weitlings miljøpolitik for reduktion af affald.
Papir udgør en central del af det daglige arbejde på tegnestuen, og målet blev derfor at reducere papirforbruget med 20% i 2023. Vi målte det på mængden af indkøbt papir i løbet af en tolvmåneders periode. Papir
Forretningsrejser
Som dansk arkitektvirksomhed med international rækkevidde er regionale og internationale rejser en del af vores aktiviteter. Arbejdsområderne for bygning samt kulturarv og transformation rejser primært i Danmark, mens mobilitetsenheden har projekter og netværksforpligtigelser i store dele af verden.
Imidlertid har mængden af udlandsrejser ændret sig markant i kølvandet på COVID-19-pandemien. Det er blevet muligt at levere kritiske forretningsydelser online, hvilket har nedbragt rejseaktiviteten i forhold til før pandemien. Flere af Dissing+Weitlings internationale markeder oplevede i 2020-2022 ekstreme reduktioner i forretningsrejser.
I 2023 forpligtede vi os til at måle, hvor mange kilometer og dertilhørende kulstofudledning, der kommer af tegnestuens rejseaktiviteter. Vi etablerede en baseline for fremtidige reduktionsmål. Dataindsamlingen viste dog, at 2023 var et atypisk år på grund af flere faktorer: Et øget behov for fysisk fremmøde hos interessenter efter pandemien i Asien og Australien, en studietur til Nordamerika, samt overlevering af faglige artikler ved konferencer i udlandet.
Rejse Ændring 2022
Km pr. pers. - fly - forretning
Km pr. pers. - fly - studietur
2023
I 2023 fejrede Dissing+Weitling sit 50-års jubilæum med en studietur til Chicago, Illinois i USA. Denne særlige destination tilføjede en betydelig stigning i km pr. person til det samlede antal forretningsrejser, men er samtidig en undtagelse i virksomhedens årlige uddannelsesprogram. Vi mener derfor, at 2024 vil være mere retvisende som baseline-år for forretningsrejser og reduktionsmål fremadrettet. Det bliver derfor først i 2024, vi kan tegne et retvisende billede af tilbagelagte kilometer pr. person ved flyrejser, bil- og togrejser.
Ansvarlige indkøb
Som rådgiverfirma er vi forpligtede til at give vores kunder transparente data og tage ansvar for bæredygtighed. Det var en vigtig drivkraft for vores ISO 14001-certificering, og det er en forpligtigelse, vi ønsker at implementere i alle vores indkøb og ydelser.
I 2023 evaluerede vi vores leverandørers bæredygtighedsforpligtelser. Det viste, at 58% af driftsleverandørerne offentliggjorde bæredygtighedsforpligtelser og ESG-mål.
I 2024 er vores intention at skrue op for vurderingen af leverandører til også at omfatte SaaS-leverandører (Software as a Service) og strategiske partnere — med et mål om, at 70% af alle leverandører forpligter sig til bæredygtighedsmål.
Engagerede medarbejdere
Dissing+Weitling prioriterer at have en divers og kompetent medarbejderstab, udstyret med den viden og ekspertise, der er nødvendig for at fremme den grønne omstilling. Vi anser Dissing+Weitling-teamet for at være vores største aktiv, og vi fokuserer på at udvikle ’grønne kompetencer’ for at tackle bæredygtighedsudfordringer og fremme innovation.
Det betyder samtidig, at vi lægger vægt på hele tiden at udvikle os og lære mere. Vi understøtter personlig karriereudvikling, fælles læring på arbejdspladsen i form at workshops og eksterne gæster. Samtidig prioriterer vi at være transparente om de fremskridt, vi gør i forhold til egne bæredygtighedsmål. Det styrker medarbejdermotivationen, højner vidensniveauet og gør os gode til at navigere i komplekse arkitekturprojekter.
Bæredygtighed er en integreret del af alle aspekter af vores drift og jobfunktioner. Vi har etableret medarbejdergrupper, som er dedikerede til specifikke områder såsom livscyklusvurdering (LCA) og digitale værktøjer, bæredygtige materialer og evaluering af miljøpåvirkning. Grupperne muliggør, at alle medarbejdere kan engagere sig i bæredygtighedsinitiativer og kan bidrage med egne indsigter. Det er en investering, som styrker vores interne ’grønne kompetencer’ og fremmer oplevelsen af et inkluderende miljø, der understøtter kollektiv succes og innovation.
Primære indsatser
Udvikle ekspertise inden for bæredygtig arkitektur og konstruktion.
Fremme bevidsthed om og engagement i Dissing+Weitlings bæredygtighedsinitiativer.
Skabe et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø.
Øge antal timer brugt på bæredygtighedsrelateret læring.
Sikre, at alle medarbejdere forstår Dissing+Weitlings miljøpolitik, mål og handlingsplan.
Mål 2024
Karriereudvikling
Det er indlejret i Dissing+Weitlings arbejdskultur, at vi udvikler os fagligt og sparrer med hinanden gennem ofte lange projektforløb. Samtidig er vores læring og sparring understøttet af uddannelsesmidler, således at alle medarbejdere kan deltage i kurser og arrangementer i løbet af året, både individuelt og i grupper.
I 2023 fandt forskellige interne workshops sted om blandt andet kulstofudledninger, LCA-beregninger for tidlige designfaser, universelt design og opdatering af byggeregulativer.
Timer/medarbejder
Ændring 2022 2023
Medarbejderengagement
Ingen bæredygtighedsstrategi og -succes uden en bevidst og engageret medarbejderstab! Det er vores udgangspunkt, som vi ønsker at styrke via flere initiativer.
I 2023 målte vi i den årlige arbejdspladsvurdering (APV) medarbejdernes engagement i bæredygtighedsprogrammet. Den samlede engagementsscore for 2023 er 83,37%. Denne måling vil tjene som baseline for at vurdere medarbejdernes engagement i bæredygtighedsinitiativer fremover.
Dissing+Weitling er beriget af en mangfoldig arbejdsstyrke, som afspejler vores engagement i inklusion og innovation. Vores team omfavner forskellige køn, generationer, nationaliteter og uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket vi oplever som en klar styrke i kreative arbejdsprocesser og i evnen til at levere arkitektoniske løsninger af høj kvalitet.
I 2023 beskæftigede vi 58 fuldtidsmedarbejdere, hvoraf 80% var dækket af overenskomster, der sikrer fair arbejdsforhold. Kønsdiversitet er et nøglefokus, og vi er stolte af, at den samlede kønsfordeling viste, at ud af 5 var 2 kvinder. På ledelsesniveau udgjorde kvinder 50% af ledelsesteamet, hvilket understreger vores ønske om ligestilling mellem kønnene inden for byggebranchen.
Vores arbejdsstyrke er international, med medarbejdere fra 12 forskellige lande. Denne diversitet styrker virksomhedens globale perspektiv og muliggør et effektivt samarbejde med kunder og partnere verden over. I 2023 var 28% af vores medarbejdere ikke-danske statsborgere, hvilket bidrager til et dynamisk arbejdsmiljø og understøtter tværkulturelt samarbejde.
Aldersdiversitet er ligeledes en hjørnesten i vores inkluderende tilgang. Teamet spænder over fem generationer, som hver især bringer unikke færdigheder og perspektiver til bordet. Det tværgenerationelle samarbejde blander energi og viden fra yngre medarbejdere med visdommen fra erfarne kolleger, hvilket opretholder løsningernes kant og innovation.
Vi ønsker at fremme et miljø, hvor alle medarbejdere føler sig værdsatte og støttede, og vi anser diversitet og inklusion som essentiel for vores succes og modstandsdygtighed. Medarbejderstaben er fundamentet, vi står på og gør os i stand til at tackle komplekse udfordringer og levere innovative, inkluderende løsninger.
Kønsfordeling blandt fuldtidsansatte
Kønsfordeling blandtledelsen
Stille gen. (1928-1945)
Babyboomer (1946-1964)
Gen. X (1965-1980)
Millennial (1981-1996)
Gen. Z (1997-2012)
Kvinder Mænd
Mænd
Kvinder
Samarbejde på tværs af generationer
Uddrag af interview med arkitekterne Poul Ove Jensen og Danijel Zorec. Find hele interviewet her
Poul Ove Jensen er internationalt kendt for at designe nogle af verdens mest spektakulære broer, såsom Storebæltsforbindelsen, Stonecutter Bridge i Hong Kong og Samuel de Champlain Bridge i Montreal. Han har dedikeret de sidste 30 år til at udvikle betydningsfulde bro- og tunnelprojekter, og har modtaget adskillige priser og anerkendelser, herunder International Fellowship tildelt af Rådet og Æreskomitéen for Royal Institute of British Architects (RIBA) og Eckersbergmedaljen tildelt af Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han betragter teamwork som et kardinalpunkt i brodesign.
Poul Oves kollega, Danijel Zorec, er ifølge Poul Ove: ”ikke en typisk ung arkitekt. Danijel har allerede meget erfaring, og han foreslår ikke ting, der ikke er mulige.”
- Danijel, hvad lærer du af Poul Ove?
Danijel Zorec: - Vi har skabt et stærkt samarbejde, og Poul Ove har spillet en stor rolle i udviklingen af min tekniske viden. Brodesign er virkelig et enestående felt, som typisk ikke er dækket i den grundlæggende uddannelse på universiteterne.
- Poul Ove har også lært mig kunsten at være tålmodig! Som mange i min generation er jeg vant til, at alting går hurtigt, men jeg lærer at forfine designet til perfektion, hvilket naturligvis tager tid.
- ”Tålmodighed” er et interessant ord! Det anser vi jo for at være en del af Dissing+Weitlings DNA – viden om, at selv de mindste detaljer kan have konsekvenser for det større billede...?
Danijel Zorec: - Ja, for eksempel slutter et projekt jo ikke med at skabe renderinger eller indsende et konkurrenceforslag. Ting kan gå meget galt, hvis man ikke er opmærksom på alle detaljer og har tålmodigheden til at være præcis i kommunikationen af designet. Det er vigtigt i samarbejdet med ingeniører, kunder eller entreprenører. Som arkitekter er vi ofte en slags oversættere mellem forskellige discipliner, og vi opretholder balancen mellem mange krav og designkonceptet.
- Poul Ove har et usædvanligt skarpt blik for både helhed, detaljer og sans for proportioner. Han understreger for eksempel det vigtige ved at tænke på dræning allerede i konceptfasen, da mange broer er er blevet ødelagt, fordi man har forsømt at overveje et så funktionelt element.
- Poul Ove, hvad mener du selv, du giver videre til de yngre kolleger?
- Poul Ove Jensen: Først og fremmest respekt for arbejdet. Og det faktum, at designet skal være bygbart. Vi finjusterer konstant de små elementer for at finde de bedste løsninger. Det skal selvfølgelig også være økonomisk rimeligt. Broer bliver bygget for skatteydernes penge. Hensynet til miljøet er også vigtigt, og med det mener jeg også det visuelle miljø. Når du bygger en stor bro som Storebæltsbroen, vil den stå i 125 år. Det er alvorligt, og det betyder noget, hvordan den ser ud.
Design for bæredygtighed
Siden grundlæggelsen i 1971 har Dissing+Weitling beskæftiget sig bredt med faget og skabt arkitektur i stort set alle genrer og skalaer — fra broer og bane, kulturhuse og kulturarv, til hoteller og hovedkontorer samt boliger og byplaner. Både i Danmark og internationalt. Vores målsætning er hver gang at levere bæredygtige arkitekturløsninger, som skaber værdi for mennesker og planeten.
Som en del af vores strategiske fokus på bæredygtighed har vi sat tre hovedmål: at mindske klimaaftrykket fra vores arkitektur, øge antallet af projekter med et stærkt bæredygtighedsfokus og udvikle interne værktøjer og processer, der styrker vores bæredygtighedstilbud. Disse mål er integreret i alt, hvad vi gør, og hjælper os med at indarbejde bæredygtige løsninger i alle faser af design- og byggeprocessen.
De følgende tre projekter viser bredden i vores arbejde, med et eksempel fra hvert af de tre forretningsområder: bygning, kulturarv og transformation samt mobilitet.
Casene handler om henholdsvis et industrielt anlæg på Sjælland, en gang- og cykelbro i Australien samt transformationen af et fredet byggeri på Frederiksberg.
Projekterne er forskellige, men sansen for kvalitet, detaljer, nordisk minimalisme og bygbarhed er tværgående og eviggyldig.
Broer og social værdiskabelse
Erhvervs- og industribyggeri
Historiske universitetsbygninger
Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger (FBAB)
Broer og social værdiskabelse
Dissing+Weitlings mobilitetsteam er i 2022-24 engageret i projekter i Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Kina, Afrika, USA og — som noget relativt nyt — Australien. Projekterne omfatter både store vejbroer og mindre gang- og cykelbroer.
De australske projekter tog for alvor fart i 2020 med gang- og cykelbroen Kangaroo Point Green Bridge i Brisbane og siden Swan River Causeway i Perth. Dertil kommer vejbroen Swan Hill Bridge mellem Victoria og New South Wales samt vejbroen Freemantle Traffic Bridge.
Swan River Causeway Bridge
Gang- og cykelbroen Swan River Causeway Bridge er del af en større infrastrukturplan, der skal forbinde Swan River2 (Derbarl Yerrigan) fra Perth CBD til Victoria Park og videre derfra. Projektet omfatter to separate skråstagsbroer med en kurvet sti, som forbinder de to vitale dele af Perth. De udgør et bro-ensemble sammen med den fredede Causeway Bridge (1952).
Multifunktionel vartegns-bro i Australien
Med sine separate baner for cyklister og fodgængere forbedrer forbindelsen sikkerheden og øger komforten for de cirka 1.400 cyklende og 1.900 gående, som bruger den eksisterende Swan River Causeway Bridge hver dag. Brodesignet inkluderer også udsigtsplatforme og hvilezoner, som giver mulighed for at nyde den panoramiske udsigt over flod og skyline.
Visualisering, Swan River Causeway Bridge
Miljøhensyn
Broen er placeret cirka 90 meter nede ad floden fra den eksisterende vejbro. Placeringen minimerer påvirkningen af flora og fauna3 og forbedrer samtidig forbindelsen for de bløde trafikanter.
Proportionerne gør både broen visuelt og fysisk slank og let. Netop skråstagsdesignet er valgt for at sikre så minimalt materialeforbrug og indgriben i omgivelserne som muligt. Samtidig er der også brugt miljøvenlige materialer som cortenstål for at minimere broens samlede CO2-aftryk.
Fra bystyrets side er der lagt stor vægt på at beskytte det lokale økosystem, især vandmiljø, dyreliv og vegetation omkring broens fundament i Swan River. Et avanceret system til vandhåndtering sikrer, at regnvand fra broen bliver filtreret og renset, før det løber ud i floden, og en energibesparende LED-belysning på broen reducerer ikke blot energiforbruget, men minimerer også lysforureningen i området. Også trafikstøjen er håndteret med brug af støjreducerende elementer i konstruktionen, og træer og buske i nærheden af broen er blevet genplantet for at kompensere for vegetation, som blev fjernet under byggeprocessen.
De miljømæssige rapporter er udarbejdet af blandt andre ingeniørvirksomheden WSP og indarbejdet i såvel proces som brodesign.
Swan River Causeway Bridge
Type: Gang- og cykelbro
Navn
Bygherre: Mainroads Western Australia (Perth bystyre)
År: 2020-2024
Størrelse: 660 m
Type: Bygherre: År: Størrelse:
Historiefortælling og strukturel symbolik
Broen krydser et område, der er helligt for det oprindelige australske folk. Udover at løfte tilgængelighed, trafiksikkerhed og sammenhængskraft, viser placering og design respekt for lokal kulturarv, værdier og symbolik, og broen løfter bogstavelig talt arv og historie til vejrs i et symbolladet pylondesign, der rummer potentiale for lokal stolthed og brugerglæde.
Der er i udviklingsfasen lagt stor vægt på at inddrage og samarbejde med lokale interessenter, herunder medlemmer af Whadjuk Noongar-samfundet. Broprojektet er således et eksempel på, hvordan der kan samskabes med lokalbefolkningen om egen kulturarv. Og hvordan interessenter, som tidligere har været ekskluderet, kan inddrages og blive hørt.
Designet afspejler lokalområdets rige kultur og historie; Swan River Causeways letgenkendelige struktur og pylondesignet har tydelige referencer til fremtrædende Whadjuk Noongar-personer, herunder Yagan, som var en ung kriger og leder, der brugte værktøjer som boomerang og gravepind (Wanna).
Swan River Causeway Bridge er — foruden at være et svar på en infrastrukturel problematik — et konkret eksempel på den globale efterspørgsel på brodesign, der både kan understøtte lokal stolthed og kultur og være katalysator for international branding af et sted.
Dissing+Weitling er langt fra fremmed overfor denne udvikling — også broer designet for bygherrer i Kina og Canada udtrykker lokal symbolik og virker understøttende i forhold til sociale og lokale værdier. Broen i Perth er en meget tydelig eksponent for denne bevægelse mod ikonografiske strukturer.
For Dissing+Weitling er brodesign dog hver gang et spørgsmål om at fastholde sin designmæssige integritet og et DNA, som er kendt for at prioritere det enkle og bygbare. Designet tager hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske aspekter, men forfalder aldrig til brug af overdreven ornamentik eller andre monumentale effekter. Symbolikken i den snoede sti, wannaen og boomerangpylonerne, detaljerne på broens interiør og udsigterne fra flodvejen er således integrerede — aldrig løsrevet staffage, men individuelt betydningsfulde og kollektivt meningsfulde elementer.
Dissing+Weitling har i 2023 beskrevet denne designtendens i artiklen
Structure as Symbolism: Pylons as Tools for Cultural Expression in the AsiaPacific Region, IABSE 2023.
Erhvervs-
og industribyggeri
2022-2024 har budt på flere opgaver inden for administrations-, laboratorie- og produktionsbyggerier. En stor del af projekterne udspringer af Dissing+Weitlings tilbagevenden til et længerevarende samarbejde med en bygherre i medicinalindustrien (fortrolig). Erhvervs- og industribyggeri er en kerneekspertise for tegnestuen.
Et velkendt samarbejde
Siden 2022 har Dissing+Weitling tegnet både nye, midlertidige og transformerede faciliteter for farmavirksomheden. Vi har stået for alt fra midlertidige pavilloner, til en højt specialiseret lagerbygning med gennemtænkt og gnidningsløs logistik, og uanset bygningstypen har vi været med til at udvikle gode og effektive arbejdsmiljøer for medarbejderne — både på den korte bane, under bygherrens ekspansion og forandring, og på længere sigt i kampen om at tiltrække de bedste medarbejdere.
Rationelt, fleksibelt og rart at arbejde i
Arkitekturen er præget af modernistisk rationalitet og logisk-praktisk rumdisponering samt et flow, der giver optimale betingelser for bevægelse i bygningens komplekse indre. Det 21.000 kvadratmeter store bygningskompleks er overordnet sammensat af en lagerdel og en kontordel, hvor alle funktioner samt nærheds- og indretningsprincipper er tilrettelagt så de flugter med kundens retningslinjer og møder medarbejdernes behov.
Observationsstudier samt bruger- og interessentanalyser har været med til at kvalificere og fremtidssikre vores løsningsforslag.
Omkring en tredjedel af Dissing+Weitlings stab har opgaver for bygherren. Som det gælder for farmabyggeri generelt, er der blandt andet tale om rammer til en teknisk kompliceret produktion, der stiller store krav til rådgivning om bygningsindretning og -design. Som rådgiver kender vi produktionen ned til mindste detalje, for derved at kunne skabe det mest optimale bygningsdesign.
Type: Lager, kontor, laboratorie, administration, omklædning og bad, kantine
Bygherre: Fortrolig
År: 2023 -
Størrelse: 21.000 m2
Lys og trivsel
Det gode arbejdsmiljø4 understøttes af godt dagslys og solorientering i forhold til funktionerne. Vi har nøje tilstræbt den lyse, rummelige kvalitet, for at øge brugernes trivsel og nedbringe det passive energiforbrug. Da produktion og renrumslaboratorier ikke tillader, at dagslys trænger ind i selve lagrene, har vi arbejdet målrettet med disponering og tilførsel af dagslys til de rum, som knytter sig til lagrene. Det gælder varemodtagelse og kontorer, hvor der er sørget for åbent udsyn til det fri. Der er flere steder gjort plads til ovenlys og strategisk placerede vinduespartier, som også understøtter intern wayfinding i det store bygningskompleks.
Råvarelageret er inddelt til bestemte funktioner og forbundet af en tekniktung ‘rygrad’ med tilhørende varemodtagelse samt renrumslaboratorier og administrationsfaciliteter. I mindre volumener findes køle-, frost-, kemikalie- og enzymlagre, som alle indebærer forskellige krav til indeklima, temperaturforhold mv.
Administrationsdelen på 2.900 kvadratmeter er indrettet med 220 faste arbejdspladser, renrumslaboratorier, omklædnings- og baderum samt kontorer, kantine- og anretterkøkken med plads til 100 personer. De særlige arbejdsforhold forudsætter fx sluser med avanceret luftskifte, temperatur- og
Bæredygtige løsninger i strikse industrianlæg
Industribyggeri som helhed står overfor store udfordringer i forhold til bæredygtighed, fordi fabrikkernes hyper-optimerede og funktionalistiske løsninger er ressourcekrævende og kan have svært ved at indarbejde nye og mindre testede bæredygtige materialer og processer. Læg dertil, at produktionerne er underlagt restriktive krav til hygiejne, rengøring, flow og produktion. Det er dog ikke umuligt at skubbe industrielle anlæg og arbejdsmiljøer i mere bæredygtig retning! Vi ser det som en vigtig opgave at være med til at sikre de specialiserede arbejdsprocessers integritet og samtidig foreslå de mest fordelagtige løsninger inden for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
Vi har siden tegnestuens grundlæggelse bestræbt os på at være en grundig og kompetent rådgiver inden for nøgternt og funktionalistisk byggeri, og vi har vist, at industriel arkitektur ikke behøver at være fattig eller uinspirerende. Ligesom dens klimapåvirkning ikke per se er sort eller skadelig. I forhold til denne specifikke medicinalvirksomhed vedligeholder vi et mangeårigt samarbejde, og oplever fælles forståelse for vigtigheden af at skabe gode arbejdsforhold i de relativt strikse produktionsanlæg.
Kunsten at se både dybt og langt
Uddrag af interview med arkitekt Karsten Brandt-Olsen. Find hele interviewet her
Karsten Brandt-Olsen har mere end 30 års erfaring som arkitekt. Han beskæftiger sig med stort set alle bygningstyper og -faser, og mestrer alle de roller en arkitekt kan befinde sig i. Han har solid erfaring med industriel arkitektur, blandt andet for pharmaindustrien, som er et af de områder, Dissing+Weitling har beskæftiget sig med siden sin grundlæggelse.
- Er det, at du mestrer alle faser i et byggeri specielt vigtigt inden for pharmabyggeri?
Karsten Brandt-Olsen: - Det er en kæmpe styrke i hvert fald. At kunne gå ind fra start, fra de første skitser, og også at kunne træde i karakter på byggepladsen og sikre under tilsyn, at kvaliteten holder hele vejen.
- Hvordan er det anderledes, end når du sidder med et andet type projekt?
- Der er den store forskel, at pharmabyggeri er teknisk kompliceret. Der skal foregå en effektiv og optimeret produktion i bygningerne. Det kan være forskning, produktion af fødevarer, medicin, eller noget andet. Uanset, så stiller det store krav til indretningen af bygningen og til designet. Så man skal forstå produktionen ned til mindste detalje for at kunne lave designet: Hvordan skal processen være? Hvordan skal slutproduktet være? Hvordan skal arbejdsforholdene være? Det er absolut afgørende.
- Derfor er det heller ikke uden problemer at skifte medarbejdere undervejs i en byggesag, for den viden, du henter i starten af et projekt, får indflydelse på det, du former.
- Og hvordan forener du alle de krav og bindinger med de ambitioner, du har som arkitekt? Er der plads til æstetikken i den industrielle arkitektur?
- Ja heldigvis, vil jeg sige. Vi har en bygherre inden for pharmaindustrien, som værdsætter arkitektur, og er bevidst om, at gode rammer kan være med til at tiltrække de bedste medarbejdere.
- De konkurrerer jo om de klogeste hoveder, så argumenter om den gode arbejdsplads, rigeligt dagslys og samspil mellem bygning og natur, er højt på dagsordenen. De lytter til vores argumenter og værdsætter dem. Og når bygherren er ambitiøs, kan man faktisk i sin formgivning få opfyldt nogle af sine ambitioner. Det er et spørgsmål om, at bygherren kan se værdien i de helstøbte løsninger – og forstå, at arkitektur og trivsel er direkte forbundet med en bæredygtig økonomi, der også sikrer mod lappeløsninger i fremtiden.
Historiske universitetsbygninger
De ældre bygninger på Københavns Universitet (KU) udgør en mangfoldig kulturarv. Denne arv har Dissing+Weitling siden 2009 været privilegeret at bevare og udvikle — og gør det stadig. Frem mod 2025 varetager vi den fjerde fireårige rammeaftale om teknisk rådgivning ved renovering, bevaring og ombygning af uddannelsesinstitutionens bygninger. Rammeaftalerne omfatter både bevaringsværdigt og fredet byggeri — omkring 1 million etagekvadratmeter, foruden forpladser og grønne arealer.
Specialviden om fredet arkitektur
Vores samarbejde med KU er dybt forankret i respekt for institutionens bygningsarv, og det er en stor glæde for tegnestuen at bruge sin specialviden om fredet og bevaringsværdig arkitektur på campus.
KU’s bygningsportefølje er meget omfattende og kræver brug af alle specialkompetencer — fra viden om historisk byggeskik og autentiske materialer, til indsigt i lov og regulering på området.
Da KU-projekterne tilmed ofte løses i totalrådgivning, og bygningerne er bevaringsværdige og fredet, indgår vi i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og inddrager håndværksfagene tidligt. Det er helt afgørende for at kunne sikre bygbarheden og give præcise anvisninger for arbejdets udførelse.
Bygningerne kræver i al deres forskellighed, at vi studerer og tolker de kulturbærende og arkitektoniske værdier, og samtidig rådgiver om CO2reduktion og andre klima- og miljøspørgsmål. Et eksempel på denne holistiske tilgang til istandsættelse af historisk byggeri står på Rolighedsvej 23 på Frederiksberg, hvor Dissing+Weitling har totalrenoveret en fredet murstensbygning, opført tilbage i 1857-1859.
Fleksibel proces og optimerede arealer
På Rolighedsvej 23 har vi stået for etapevis at renovere og optimere den imposante hovedfløj. Transformationen har givet flere kvadratmeter til undervisning via nyindretning samt fleksibel og effektiv udnyttelse af arealerne.
Det er sket som led i universitets udviklingsplaner, hvor institutterne for Geovidenskab og Naturforvaltning, Fødevare- og Ressourceøkonomi samt Idræt og Ernæring er rykket under samme tag. I alt er der gjort plads til 120 nye medarbejdere og studerende i husets 6.700 kvadratmeter.
Udførlige procesplaner har sikret, at KU har kunnet opretholde sin arbejdsplads under istandsættelsen, samtidig med at vi har inddraget brugere og interessenter for at skabe de mest optimale rum og funktioner.
Hvor det har været muligt, er murværk, døre og vinduer blevet renoveret og genanvendt i overensstemmelse med oprindelige håndværksteknikker.
Der er brugt farvearkæologi til at genskabe de oprindelige farver, samt fint snedkerarbejde og specialviden til at styrke bygningens fredningsværdi.
Der er også foretaget en omfattende miljøsanering, for at fjerne sundheds- og miljømæssige stoffer som bly og PCB i maling.
Rolighedsvej 23
Type: Fredet bygning til undervisningsbrug
Bygherre: Københavns Universitet
År: 2018 - 2020 (rammeaftale frem mod 2025)
Størrelse: 6.700 m2
Materialer, genbrug og indeklima
Flere væsentlige bygningsdele blev udskiftet, herunder 1.600 m2 tag i naturskifer, med forudgående efterisolering. Vinuderne i facaden er renoveret og bygningens fredningsværdi er styrket med malerbehandling i den oprindelige brune farve. Også tagvinduer og rytterlys er udskiftet, og Slots- og Kulturstyrelsens æstetiske krav samt brugernes funktionelle behov er indarbejdet i løsninger og detaljer.
Resultatet er, at dagslyset i dag trænger ind og øger komforten for brugerne, og de utætte og utidssvarende vinduer har veget pladsen for nye vinduer, som både er energioptimerede og matcher bygningens klassicistiske æstetik.
Den indvendige ombygning, indretning og tekniske renovering er udført med fokus på at bevare sporene i huset fra tidligere brug, oprindelige plan- og konstruktionsmæssige forhold samt rummenes og materialernes kvalitet. Vi har sørget for, at de nye rum indordner sig bygningens grundprincipper og åbner for flerbrugerfunktioner i sammenhæng med bygningens hovedfærdselsårer.
Brugerinvolvering
Indretningen er sket i samspil med brugerne, og vi udviklede et ‘undersøgelseskatalog’ til at beskrive behovene for nye faciliteter. Samtidig tog vi højde for at gøre bygningen tilgængelig for flest mulige brugere, med blandt andet nye adgangsramper og handicaptoiletter. Alle nye tiltag blev afstemt de historiske og bevaringsmæssige værdier.
Renoveringen af Rolighedsvej 23 er et eksempel på, hvordan vi hos
Dissing+Weitlings arbejder helhedsorienteret med arkitekturen. Vores indsats på bygningen har — ud over de CO2-mæssige fordele, der følger af at bevare frem for at bygge nyt5 — medført forlænget levetid, reduceret energiforbruget og ikke mindst bevaret et stykke lokal kulturarv.
Frederiksberg er kendt for sin ældre arkitektur, som en vigtig del af byens identitet og charme. Rolighedsvej har sin vigtige plads i denne arv, og kan nu gøre gavn i mange år frem. Vi har tilstræbt at bevare og forene det historiske nærvær, som Rolighedsvej 23 udstråler, med et fokus på nutidige behov i et moderne campus.
Spørg brugerne, hvis du vil fremtidssikre dit byggeri
Uddrag af interview med arkitekt Andrea Tryggvadottir. Find hele interviewet her
Andrea Tryggvadottir er arkitekt hos Dissing+Weitling. Sammen med tegnestuens brugerprocesledere faciliterer hun workshops og designprocesser for brugere, organisationer og samarbejdspartnere. Metoderne, hun og teamet bruger, omfatter alt fra kvantitative og kvalitative analyser, over interviews, visualiseringer, workshops samt risiko- og interessentanalyser.
- Burde det være en selvfølge at involvere brugerne i ethvert byggeprojekt?
Andrea Tryggvadottir: - Ja, man kan jo spørge, hvad vi bygger eller omdanner arkitektur for, hvis ikke det er for at opfylde behovene hos dem, som skal bruge bygningen? Desværre er det bare ikke så enkelt. Der er nok en forestilling om, at brugeranalyser kan spares væk, og man kan formulere kravene oppefra.
- Der kan være flere grunde til, at man vælger at gennemføre en brugeranalyse. Måske er der et direkte ønske fra brugerne om at blive spurgt. Måske synes bygherre grundlæggende, det er det rigtige at gøre altså, at det er humanistisk og demokratisk at inddrage de personer, som bliver direkte påvirket. Og så er der argumentet om evidens at brugerinddragelsen kan vise, ’at noget virker, eller ikke virker’. Men, jeg vil gerne tilføje, at brugernes input også betyder, at vi kan opnå holdbare løsninger. Det kvalificerer simpelthen løsningsforslagene og fremtidssikrer dem. Det kan betyde forskellen på et socialt og økonomisk bæredygtigt byggeri og en kortsigtet standardvare.
- Hvilke metoder bruger du?
- Hvis det handler om at optimere et kontorbyggeri, undersøger vi fx hvordan man bruger mødelokalerne. Hvordan er lysforhold og akustik? Det er helt grundlæggende viden, der skal på plads, inden vi kan lave nye designforslag.
- Vi laver også brugerinterviews og workshops. Det afhænger af hvilken opgave, det er. I nogle tilfælde tager vi sammen med brugerne ud til steder, der har ligheder med deres eget projekt. Det kan fx være en ombygningssag. Det gør vi for at åbne for en snak om, hvad der kan lade sig gøre. Det kommer der tit meget godt ud af. Det giver færre gnidninger i en forandringsproces og fungerer som risikostyring. Altså, vi møder brugernes forventninger og kommer misforståelser i forkøbet. Vi holder også løbende evalueringsmøder med brugerne.
- Gør det et projekt dyrere at hente rådgivere ind til at lave en brugeranalyse?
- Ikke på lang sigt. Brugeranalysen er en del af bygherres risikostyring og der kan ligge potentielt store besparelser i at få prioriteringerne i orden fra starten. Måske kan noget skæres fra, hvis det ikke er efterspurgt, og måske skal noget tænkes helt anderledes og smart, samtidig med at vi får glade brugere.
Appendiks
Fodnoter
1. The Global Status Report for Buildings and Construction, 7 March 2024, UNEP https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/not-yet-built-purposeglobal-building-sector-emissions-still-high
