Farvesætningscase, Observatoriebygningen

Farvesætningscase

Observatoriebygningen

Botanisk Have, København

Farvesætningscase

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen i

Botanisk Have, København

Bygherre Københavns Universitet

Etablering af AI-Pionercenter

Revitalisering af et kulturklenodie

Christian Hansens observatoriebygning i Botanisk Have står i dag som et fredet kulturklenodie. Bygningen fra 1859 er nu renoveret, nyindrettet og klædt i nye, afstemte farver – klar til at danne rammen om den skarpeste forskning i kunstig intelligens på AI-Pionercenteret ved Københavns Universitet.

Den trefløjede observatoriebygning er gennemgået fra kælder til kuppel med kærlighed, faglig akkuratesse og specialviden, og de bærende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i bygningen er identificeret og revitaliseret.

Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Københavns Konservator og malerne, og ikke mindst i dialog med producenter, projektledelsen og de kommende brugere af bygningen. På baggrund af farvearkæologiske undersøgelser, historisk analyse og disponering af fremtidig indretning, er der i projektet etableret en ny farvesætning med afsæt i den oprindelige. De historiske spor er bevaret, og de genfundne farver er nu med til at definere det moderne forskningscenter.

Observatoriebygningen udefra

Interiør, kig mellem kontorer på 1. sal

Baggrund

Observatoriebygningen blev opført fra 1859-1861 som erstatning for observatoriet i Rundetårn, og blev placeret på den tidligere Rosenborg Bastion, lidt uden for byen, for at undgå gener fra trafik og lys. Byggeriet fremstår med sit oprindelige symmetriske udtryk, som en trefløjet bygning i gule tegl. I den centrale hovedbygning er et tårn med en kopperbeklædt drejekuppel, hvori kikkerten er monteret. To forbindelseskorridorer rummede oprindeligt øvrige astronomiske instrumenter og førte ud til de to sidefløje, der fungerede som boliger for stedets hhv. observator og professor.

I 1953 blev observatorie-funktionen udflyttet til Brorfelde, og indtil for nylig har Københavns Universitets Institut for Naturfagenes Didaktik brugt de smukke lokaler. Fra 2023 rummer bygningen et nyt pionercenter til forskning i kunstig intelligens, med tilknytning til Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Oprindelige tegninger.

Øverst: Plan af stueetagen

Nederst: Længdesnit

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen i Botanisk Have

Farvearkæologi og analyse

Restaurerings- og malerarbejdet i Observatoriet er udført med afsæt i grundige farvearkæologiske undersøgelser og en historisk bygningsanalyse. Københavns Konservator har identificeret, og kortlagt udstrækningen af de oprindelige pigmenter og bindemidler anvendt i vægmalingerne. Ved analyse af de oprindelige tegninger og spor fundet på stedet, har vi dannet os et klart billede af den måde farver oprindeligt har været anvendt i bygningen og i de enkelte rum.

Observatoriebygningens funktion har været direkte aflæselig i den oprindelige udformning og farvesætning. Den centrale fløj og de tilstødende mellemfløje indeholdt de primære observatorie-funktioner. Der er spor i facaderne (samt på de oprindelige tegninger) efter de skår i tage og vægge, der har været dengang rummene indeholdt astronomiske instrumenter. Fløjene har bestået af højloftede rum med mørke ornamenterede trælofter og vægge farvesat i en dyb, rød Dodenkop. Disse materialer og farver har været funktionsbestemte, da arbejdet med instrumenterne har krævet mørke rum uden forstyrrende strejflys. I nyere tid er skårene fjernet efter de astronomiske funktioner flyttede ud af bygningen, og mellemfløjene er ombygget til mindre kontorrum, ved indskydelse af et etagedæk. Ved opstart af projektet fremstod de mindre rum i mellemfløjene i flere forskellige farver – vi har valgt igen at binde dem sammen af den karakteristiske røde, for at sikre aflæseligheden af den tidligere ruminddeling og bygningens primære funktion.

Procesfotos. Den farvearkæologiske undersøgelse er udført ved hjælp af en afdækningsteknik, hvor farvelagene er fotodokumenteret og nummereret individuelt. De er blotlagt i kronologisk rækkefølge, med det ældste farvelag nederst og de senere farvelag opefter.

Foto. Mørkt dekoreret træloft i den vestlige mellemfløj. Tegning af oprindelige forhold. Skår bygningen hvor instrumenter er placeret.

Imitationsmaling

Gennem den farvearkæologiske analyse kunne vi aflæse, at bygningens centrale indgangs- og trapperum oprindeligt har fremstået med imitationsmaling af sandsten og kvadre. I indgangs- og trapperum i sidefløjene er der ligeledes spor efter en lignende farve, dog uden imitationsmalingen. Gennem farvelagsafdækninger og studie af de oprindelige tegninger og øvrige spor er den oprindelige imitationsmaling i bygningen kortlagt.

Disse undersøgelser har dannet grundlaget for en ny farvesætning i indgangs- og trapperum. Det har været en del af processen at overveje om denne udsmykningsform med kvaderimitationer skulle retableres. Grundet den betydelige meromkostning ved imitationsmaling af samtlige indgangs- og trapperum, hvor udsmykningen formodes at have været oprindeligt, har vi valgt at arbejde med en fortolkning af den oprindelige bemaling, for ikke at udhule projektets økonomi. De pågældende rum er nu farvesat med bundfarven i den oprindelige sandstensimitation, og disse forbindelsesrum er – modsat tidligere forhold – igen bundet farvemæssigt sammen på tværs af bygningens fløje, som det var tilfældet i det oprindelige udtryk.

Tegning af oprindelige forhold. Kvaderimitation vist i trapperum.

Procesfotos. Farvearkæologisk undersøgelse i hovedtrapperummet. Spor efter imitationsmaling af sandsten og kvadre.

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen i Botanisk Have

Metode

Arbejdet med farvesætning af huset har i høj grad udviklet sig i løbet af projektet. Indledningsvis har den grundige farvearkæologiske undersøgelse hjulpet med en forståelse af hvordan farver aktivt har været brugt til at underbygge bygningens særlige funktioner. I arbejdet med transformation og restaurering har vi overvejet at nytolke farvesætningen, bl.a. for at imødekomme nutidens krav til dagslys på faste arbejdspladser. Særligt de små rum i mellemfløjene har været udgangspunkt for en dialog. Vi ønskede at binde rummene sammen med den røde farve, således at den oprindelige ruminddeling var aflæselig, men samtidigt skal rummene, der har henholdsvis nordvendte vinduer og lave mørke lofter, kunne rumme fremtidige arbejdspladser, hvor man umiddelbart ønsker at trække mere lys ind. Der er lavet flere forsøg med at nedtone den mørke Dodenkop til en lysere rød i samme kulør. Til denne proces har vi brugt simple visualiseringer som værktøj – både ift. overvejelser om nyfortolkning af farvepaletten, men også overvejelser om genetablering af imitationsmaling samt farvesætning af træværk og andre detaljer.

Undervejs har vi været i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, særligt om farvesætningen. Vi er alle blevet klogere på hvordan farver har været brugt i huset oprindeligt, efterhånden som flere spor kom frem under ombygningen. Derfor er kravene fra SLKS også blevet skærpet undervejs – bl.a. blev der stillet krav til brug af de oprindelige malemedier tilsat de eksakte pigmenter og valør, hvorfor der ikke var rum til fortolkning og ’nedtoning’ af de oprindelige farver. På den måde faldt den samlede farvesætning på plads. Den fremtidige brug af huset må i disse få rum, der har en helt særlig historie, underordne sig den større fortælling om det meget funktionsbestemte hus. Brugerne må indordne sig de rammer huset stiller – til gengæld vil de blive ’belønnet’ med stemningsfulde rum, der er med til at videreformidle den 150 år lange historie om udforskning af himmelrummet på dette særlige sted.

Udvikling, oppefra og ned ses: tidligere forhold, to eksempler på farvestudie-visualiseringer og nederst fotos af nye forhold.

Venstre: Trapperum i den østlige sidefløj. Højre: Gang den østlige mellemfløj.

Proces

Sidefløjene mod øst og vest, der oprindeligt har været indrettet som boliger, var noget anderledes farvesat end den centrale fløj, her er nemlig fundet spor af en bred palet af farver. Udstrækningen af den oprindelige farvesætning er nøje kortlagt, og den nye farvesætning tager højde for hvilke pigmenter, der er fundet på hvilke etager. I stueplan har der oprindeligt hovedsageligt været anvendt afdæmpede kulører som lys rosa, lys gullig og varm grå, samt grønjord og forskellige blå kulører. Førstesalene i de to sidefløje har været varmere farvesat med mere kraftige farver som oxidrød og okker – såvel som grønjord og blå.

I disse fløje har farverne haft mindre med rummenes funktion som familieboliger at gøre, og de varierer også mellem etagerne og de to fløje mod hhv. øst og vest. I arbejdet med den nye farvesætning er der udvalgt seks kulører fra den brede farvepalet, og disse kulører er fordelt på etagerne hvor de fandtes oprindeligt. Der er lagt vægt på at variere den farvemæssige oplevelse gennem rummene, hvorfor forbundne rum er farvesat med øje for kontrasten imellem dem, hvilket bidrager til den oplevelsesmæssige karakter ved færdsel gennem huset.

Oprindelig farvesætning

Mørkerød - Dodenkop

Grøn - Grønjord

Musegrå - oxidrød + hvid + rå umbra

Lys rosa - oxidrød + rå umbra + okker + hvid

Blå (2 varianter) - Preussisk blå m. okker

Lys gul - hvid + okker + umbra

Oxidrød (2 varianter) - oxidrød

Okker - okker

Lys okker - okker + hvid

Blågrøn - Preussisk blå m. umbra

Ny farvesætning

Dodenkop (nr. 1)

Grønjord (nr. 2)

Grå (nr. 3)

Lys rosa (nr. 4)

Oxidrød (nr. 5)

Okker (nr. 7)

Blå (nr. 9)

Hvid (A - S 0500-N)

Sandfarve (B)

Ny farvesætning i kontorer på 1. sal.

Ny farvesætning af kontorer i stueplan.

Ny farvesætning i stueplan.

Traditionelle malemedier og teknikker

Rent praktisk har der været en del udfordringer med temperamalingen, som dels var svær at påføre for en homogen overflade, og dels havde meget forskellig konsistens i de forskellige farver. Holdbarheden af overfladerne er desuden meget sårbar, da malingen skal påføres vådt i vådt, hvorfor det er svært at udføre reparationer.

Ny farvepallette.

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen i Botanisk Have

Resultat

Med udgangspunkt i målsætningen om, at tiltrække de bedste forskere fra hele verden og opbygge et internationalt forskningsmiljø, er renoverings-, indretnings- og møbleringsforslag udviklet med fokus på at skabe fleksible rammer, hvor et godt og inspirerende arbejdsmiljø og brugernes skiftende arbejdsformer - herunder formidling og ad hoc teamarbejde - er i fokus. Bygningens nye brugere har valgt at lade sig inspirere af husets farvesætning i møblering og indretning, hvor man i høj grad gør brug af komplementærfarver til de farvesatte vægge. Brugerne ’leger videre’ med de farver, der er valgt ud fra bygningens historiske fortælling og skaber nye personlige rammer.

De nyrenoverede overflader og den smukke farve- og lyssætning, accentuerer rumoplevelsen og understøtter husets unikke karakter. Observatoriebygningen fremstår nu med en samlet og helt særlig identitet for det nye AI-pionercenter.

Ny farvesætning af trapperum.

Projektets parter

Bygherre

Københavns Universitet v. projektleder John Corell Nilsson

Brugere DIKU (Datalogisk Institut), forskergruppen AI-Pionercenter v. Serge Belongie

Hovedrådgiver, arkitekt Dissing+Weitling

Underrådgiver

Niras (EL, CTS, VVS, Kloak, Vent.)

Hovedentreprenør + maler

Jørgen Holm A/S v. Martin Holm

Ny farvesætning i rum med tidligere observatorie-funktioner.