Guide til Universelt Design - en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø

Guide til Universelt Design

aGuide til Universelt Design

”Guide til Universelt Design – en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø” et værktøj til dig som er arkitekt, konstruktør eller designer og ønsker at tænke Universelt Design-løsninger ind i dit arbejde.

Guiden er udarbejdet af Dissing+Weitling på baggrund af et internt behov, praktisk erfaring og teoretisk viden om Universelt Design. Den er herefter delt med branchen ud fra et ønske om at sætte skub i feltets brug af Universelt Design og fremme opmærksomheden på ligeværdig brugerdeltagelse og social bæredygtighed.

Guiden er udarbejdet som et let-brugbart værktøj, der kan åbne for fere brugerperspektiver og kan fungere som både tjekliste og huskeliste.

Den tilbyder en systematik i overvejelserne om brugeradfærd og omgivelser – ikke mindst i den afgørende første fase af en designproces, skitsefasen, hvor mange vigtige beslutninger bliver taget. I bedste fald er guiden med til at udløse nye universelle ideer, der kan sikre adgang og positive oplevelser for fest mulige brugere.

Guiden er – som det ligger i ordet – kun vejledende, og du vil som arkitekt og designer formodentlig allerede kende fere af de følgende problemstillinger og perspektiver rigtigt godt fra dit daglige arbejde.

Tænk derfor på guiden som en metode, hvormed du kan udfordre den ‘almindelige sunde fornuft’, du allerede bruger; de hensyn, som du plejer at tage i hvert projekt, håber vi, du nu kan udvide i Universelt Design-sammenhæng.

Vores ønske er, at så mange som muligt i branchen kan nå til næste niveau i brugerforståelsen ved at bruge guiden, og vi således sammen kan skabe løsninger, der ikke længere kun retter sig til bestemte brugere nu og her, men ideelt set til alle brugertyper og -behov igennem livet.

Guiden vil stimulere en helhedstænkning både i forhold til projektarbejdet og i videre forstand i bestræbelserne på at skabe et samfund og et fællesskab, som alle mennesker kan deltage ligeværdigt i.

Diversitet i brugerbehov kræver diversitet i løsninger – de byggede miljøer, vi skaber sammen på tværs af branchen, skal rumme et løfte om ikke at lade nogen i stikken!

e Definition af Universelt Design

Universelt Design forstås i samtidens teori som både en designideologi, en strategi og et koncept. Uanset, hvordan vi forstår det, er det lig med viljen til at skabe rum til alle. Universelt Design tager hensyn til menneskelig diversitet og forholder sig til alle målgrupper – altså ikke kun særlige grupper – og deres samfundsdeltagelse og -oplevelse.

Universelt Design er således et socialt værdisæt og en inkluderende designmetode, der tilgodeser forskellige brugerbehov igennem livet. For designtænkeren betyder det, at arbejdet tager afsæt i en grundtanke om at skabe løsninger, der kan rumme så mange som muligt – og dermed bliver gode for de feste. Respekt og ligeværd er ligeledes centrale perspektiver for Universelt Design.

»Universal design means the design of products, environments, programmes and services to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design. Universal design shall not exclude assistive devices for particular groups of persons with disabilities where this is needed.«

- Convention on the Rights of Persons with Disabilities (CRPD), Article 2, United Nations.

The State University of New York. Deres Universelt Design defnition lyder: (…) » a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.«

1

I 1997 blev det første praksisorienteret manifest om Design Mål, som supplerede de syv principper med Universelt Design formuleret. Det fk titlen "De syv en bredere forståelse af kulturelle og sociale aspekprincipper for Universelt Design" og holdet bag var ter samt velvære og sundhed. Målene er udarbejdet en gruppe forskere og arkitekter fra North Carolina af Steinfeld og Maisel – arkitekt og landskabsarkiState University. Senere, i 2012, kom de 8 Universelt tekt – der begge er forskere fra University at Buffalo, 2 Komfort

3 Bevidsthed kroppe

4

Passe til alle Forståelse

7

8

8 Universel Design Mål ©Steinfeld and Maisel, 2012 Oversættelse De otte mål ©Rumsans, 2022 5 6 Social integration

e Universelt Design versus tilgængelighed

Universelt Design bliver typisk set som en overbygning på tilgængelighed, og selvom de to begreber omhandler brugernes velbefndende og bevægelsesmuligheder, så er deres tilgange til socialt ligeværd forskellige. Tilgængelighed beskriver adgangen for brugere med funktionsnedsættelser, og det er ofte ensbetydende med handicapvenlige løsninger. Universelt Design opdeler ikke brugerne i funktionshæmmede og ikkefunktionshæmmede grupper, men ser på alle brugeres fysiske og psykiske behov. Handicappet er ikke noget man er, det er noget, man bliver, hvis fysiske barrierer i byggeriet eksisterer!

I praksis betyder det, at tilgængelighed berører de tekniske og juridiske minimumskrav, der er defneret i Bygningsreglementet BR18. I modsætning til Universelt Design handler det beslægtede tilgængelighedsbegreb om fysiske forhindringer. Inden for arkitektur, udendørsområder mv. følger vi som fagfolk reglerne i det gældende bygningsreglement og opnår lovmæssig tilgængelighed. Med Universelt Design er det anderledes; Universelt Design er principielt et grænseløst koncept, uden fastlagte konkrete løsninger, der udfordrer vores egen omverdensforståelse og rækker ud over gældende hensyn til krav og certifceringer. Samtidig er det en bevægelse, som gør op med den gængse designpraksis, der – ofte utilsigtet – tegner og bygger til et gennemsnitligt menneske eller fgur, hvorved en stor gruppe brugere potentielt ekskluderes.

Universelt Design

Tilgængelighed

Universelt Design_tilgængelighed model ©Camilla Ryhl, Bevica Fonden

e Ligning for Universelt Design

Vi introducerer her UD-ligningen som en metode, du kan bruge til at overveje alt fra teknik og design, til inklusion og sansestimulering. Prøv at tænke

Universelt Design som ‘en god idé’ og tilgængelighed som et ‘skal’ – eller sagt anderledes: Tænk Universelt Design som det bedste designresultat og tilgængelighed som den nødvendige designtilgang:

Tilgængelighed + X = UD

Nu bliver det helt essentielt at defnere X og spørge sig selv, hvad X kan være? Hvad X kan blive? Hvor stor er X? Hvor mange X’er er der? Osv.

Tilgængelighed + (X1 + X2 + X3.... + X10) = UD

X’ernes vægtning vil variere fra projekt til projekt – nogle gange er X = topografen og af stor betydning, og andre gange er X måske tryghed og komfort.

Universelt Design

“The Modulor Man is a healthy white male enhanced by mathematical proportional gimmicks ‘of nature’, such as golden ratio and Fibonacci series. He represents the normative and normalised body around which Le Corbusier conceived his designs. As a result, most modern architectural forms are all tellingly calibrated on a similar standard, the healthy white male body.“

’Human, All Too Human’: A Critique on the Modulor. Federica Buzzi, 2017.

Modulor by Thomas Carpentier © Thomas Carpentier

e Brugeren i centrum

Guiden introducerer UD-ligningen, hvor X er det ubekendte, det ekstra der skal til, for at opnå en inkluderende løsning. Det gælder overvejelser om alt fra social og fysisk kontekst, til forståelse af tryghed og respekt.

Alle X’er kan der skrues på, så de spiller mere eller mindre ind på udformningen af en bygning, en bro eller et (by)rum, med det formål at gøre det så tilgængeligt som muligt, for så mange som muligt.

X1, brugerinddragelsen, har altid arkitektens og designerens førsteprioritet – sådan som det også er i almindelig designtænkning og -praksis – fordi erfaringen siger, at vi opnår det mest inkluderende og mest attraktive byggeri eller infrastrukturprojekt, når alle brugergrupper og -hensyn er sat i spil. De øvrige X’er/ parametre er indbyrdes forbundne og relaterer sig alle til brugeranalysen – eller sagt anderledes: Universelt Design undersøger samspillet mellem brugerne og det byggede miljø –ude og inde og i enhver skala – både hvad behovene er i et givent bygget miljø og hvordan de kan understøttes og stimuleres.

The persona Spectrum. Inclusive design toolkit. © Microsoft

eTjekliste-øvelsen

På de følgende sider fnder du tjeklister, du kan bruge til at overveje ubekendte X’er. Husk, at brugen af tjeklisterne ikke handler om at kunne udfylde alle tjekbokse, men om ikke at glemme noget og tage noter!

e De globale verdensmål

De anbefalinger, vi fremsætter i denne guide, knytter sig i overordnede træk til de globale anbefalinger, du fnder i de 17 Verdensmål, også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Delmålsikonerne under X1 til X10 er de overordnede verdensmål brudt ned i mindre dele og gjort mere handlingsrettede.

Første gang Universelt Design-begrebet blev brugt i global sammenhæng var i 2006, hvor CRPD (Convention on the Rights of Persons with Disabilities), artikel 2, blev vedtaget.

e Implementering

Det er vigtigt, at du bruger UD-guiden i alle faser af designprocessen. Du bør således overveje X i alle faser – i skitse- og designfasen og senere også som kvalitetskontrol og projektevaluering. Det kræver ikke et bestemt type projekt at tænke Universelt Design – ikke et bestemt budget eller et minimum antal kvadratmeter i bygningen. Guiden kan du princippielt bruge til at stimulere Universelt Design-tænkning hver eneste gang, du skaber nye bygninger og strukturer i en verden, som skal kunne rumme alle.

De 17 Verdensmål blev vedtaget i 2015 af FN’s 193 medlemslande, herunder Danmark. På Danmarks Statistiks Verdensmålsplatform kan du se en lang række delmål, der viser, hvordan det går med at leve op til verdensmålene i Danmark. Samtidig kan du på platformen fnde inspiration til at udfylde de ubekendte X’er i UD-ligningen.

aHvad er X?

X1 = Brugerinddragelse

At arbejde med bruger- og interessentinddragelse i arkitekur- og designprojekter indebærer forståelse for alle relevante brugergrupper, deres formåen og behov. Dertil kommer brug af metoder til at dokumentere dialog, indsamle data og afprøve forskellige brugerperspektiver.

Brugeranalysen skal afdække hvilke produkter og løsninger, som er værdiskabende for nogle brugere og undgå dem, som er direkte utilgængelige og meningsløse for andre. Universelt Design skal netop sikre, at det ikke kun er én særlig gruppe der tilgodeses, men så mange brugergrupper som muligt.

Universelt Design er samtidig en måde, hvorpå vi kan gøre op med modsætningen mellem ‘dem og os’ og i stedet skabe et ‘vi’. Vi fremmer dermed opmærksomheden på inklusion og empati og giver mulighed for ligeværdig deltagelse via arkitektur.

For at få brugerinddragelse til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

4.5 10.2

Stop al Promover større diskrimination social, økonomisk i uddannelse. og politisk inklusion.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Identifkation af alle brugergrupper samt deres formåen og behov.

Identifcer alle relevante brugergrupper i relation til projektet.

Identifcer alle relevante interessenter i relation til projektet.

Overvej mulige forhindringer for alle defnerede brugergrupper.

Overvej forskellige brugsperspektiver for alle defnerede brugergrupper og interessenter.

16.7

Beslutninger skal tages på en responsiv, inkluderende og repræsentativ måde.

Indsamling af relevant data.

Gennemgå statistikker. Udfør interviews. Find oplysninger om relevante organisationer og foreninger, som f.eks. Dansk Blindesamfund og Landsforeningen Autisme.

Noter/Evaluering

e Social kontekst

Boliger og fælles områder kan designes, så de styrker det sociale og kulturelle fællesskab og giver plads til alle generationer.

X2 = Social kontekst

At arbejde med den sociale kontekst indebærer at have forståelse for et projekts samfundsmæssige betydning og tage hensyn til specifkke identiteter, kulturer, religion, traditioner, historie, politik og kriminalitetsniveau. Den sociale kontekstforståelse er afhængig af dialog med lokaler brugere og eksperter.

I arbejdet med en omfattende social kontekstanalyse kan Universelt Design være en god metode til at overveje alle de sociale aspekter, som din design- eller arkitekturløsning indgår i.

Den sociale kontekstforståelse har til formål at mindske uligheder, stigmatisering samt marginalisering og dermed være med til at skabe arkitektur, som er social ansvarlig og inkluderer så mange brugergrupper som muligt.

For at få den sociale kontekst til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

4.a

Byg og opgrader sikre og inkluderende skoler.

10.2

Promover større social, økonomisk og politisk inklusion.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Identifkation af samfundsmæssige forhold.

Undersøg religion/tro.

Forstå den lokale kultur/DNA.

Overvej politiske styreformer.

Vurder niveauet for skoling og uddannelse i den sociale kontekst.

Tag dialog med lokale eksperter.

Overvej identitet.

Tænk på køn.

Tænk over traditioner.

Undersøg brugeradfærd.

Vurder kriminalitetsniveau.

11.7

Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum.

Noter/Evaluering

e Fysisk kontekst

I nogle områder kan klima- og vejrforhold være

helt afgørende for adgang og bevægelsesfrihed.

I Grønland må byggeprojekter f.eks. planlægges nøje ud fra årstidsafhængig adgang til udstyr og

fragt af materialer, ligesom løsninger kun bliver brugervenlige, hvis de tilpasses kulde og sne.

X3 = Fysisk kontekst

Universelt Design kan hjælpe arkitekten og designeren med at udforske fysiske muligheder for fere brugertyper i en bestemt kontekst, og ideelt set vige udenom vanetænkning og faggrænser. Fagfolk er i udgangspunktet allerede skolet til at analysere ‘stedet’ og forstå alle de specifkke forhold ved en geografsk kontekst, som kan få indfydelse på arkitekturens udforming og brugernes bevægelsesfrihed – det gælder beliggenhed, vejr, årstider, terræn, materialer, trafkale forhold mv.

Samtidig er det gennem brugerinddragelse og -forståelse, at enhver fysisk kontekst skal ses, når vi designer. Hvordan påvirker omgivelserne brugen af rum og sted for forskellige grupper?

Nedenstående tjekliste kan du bruge til at overveje inkluderende og miljørigtig brug af naturlige barrierer og eksisterende bindinger i den fysiske kontekst.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

11.3

12.8

Gør byerne Udbred forståelse inkluderende og for bæredygtig bæredygtige. livsstil.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Overvej placering/land.

Overvej hvad byens/områdets størrelse betyder for relevante brugere.

Overvej hvad landskabet gør for relevante brugere.

Overvej terrænets/topografens indfydelse på relevante brugere.

Vurder om områdets karakter har indfydelse på relevante brugere.

Gennemtænk betydningen af forskellige trafkforhold.

Vær opmærksom på adgang til transport.

Tænk på, hvordan stedsspecifkke klima- og vejrforhold indvirker på forskellige brugere.

Overvej lokale ressourcer/produktion.

Vær opmærksom på adgang til affaldssortering.

13.1

Styrk modstandskraften og tilpasningen mod klimarelaterede katastrofer.

Noter/Evaluering

X4 = Bygherreinvolvering

At arbejde med Universelt Design er relativt nyt i den danske bygge- og anlægsbranche, og derfor er det en tilsvarende ny opgave for designeren og arkitekten at skulle overbevise sin bygherre om vigtigheden.

Argumenterne for at investere i et inkluderende byggeri skal lægges frem i de indledende projektfaser. Det er her, bygherren skal forstå, hvorfor det er vigtigt at arbejde med Universelt Design – at det ikke nødvendigvis er fordyrende, men derimod kan være med til at fremtidssikre et projekt og undgå dyre brugertilpasninger i fremtiden.

Universelt Design-legitimitet og -relevans bliver forståeligt ved at vise eksempler på gode, eksisterende løsninger. Som bygherres rådgiver må vi arbejde for, at Universelt Design skrives ind i programformuleringer, dvs. inkorporeres som et ønske i et projekts design og udførelse.

For at få bygherre til at forstå sammenhængen mellem tilgængelighed og Universelt Design, og se de fordele, det kan give økonomisk og miljømæssigt, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

8.5 11.1

Skab fuld beskæf- Byg sikre boliger, tigelse og anstæn- der er til at betale. digt arbejde med lige løn.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Giv eksempler på gode, eksisterende Universelt Design-løsninger. Forhandl om ekstra tilgængelighed.

Opnå “God Adgang” eller andre relevante mærkeordninger.

Opnå disse DGNB-certifceringer:

SOC2.1 Universelt design

SOC3.2 Bygningsintegreret kunst

SOC3.3 Plandisponering

Opnå DGNB-Ekstra-udmærkelser (Hjerte/Diamant).

Noter/Evaluering

e Sanserne

Kommunikation – formidling af informationer – kan være af afgørende betydning for os alle. Igennem sanserne kan vigtig information gøres tydelig.

X5 = Sanserne

At arbejde med forståelse af sanserne i projektsammenhæng indebærer at være bevidst om alle sanseevner – både synssansen/den visuelle sans, høresansen/den auditive sans, lugtesansen/den olfatoriske sans, smagssansen/den gustatoriske sans, berørings- og følesansen/den taktile sans samt ligevægtssansen/den vestibulære sans. Et Universelt Design-mindset hjælper dig til at skabe et projekt, hvor potentielt alle brugere stimuleres og informeres – ikke kun særlige grupper.

For at få sanserne til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

3.6

4.a

11.3

Nedbring antallet Byg og opgrader Gør byerne inkluderende af dræbte og sikre og inklude - og bæredygtige. sårede i trafkken. rende skoler.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Overvej hvordan farver og kontraster indvirker på forskellige brugere.

Overvej hvordan naturlig belysning påvirker forskellige brugere.

Overvej brugen af facadeåbninger: vinduer og ovenlys.

Overvej brugen af kunstig belysning i forhold til forskellige brugere.

Overvej brugen af asymmetrisk belysning/skygger.

Overvej materialiteters indfydelse på forskellige brugere.

Overvej brugen af taktile og haptiske overfader.

Tænk over duft og aroma fra f.eks. beplantning.

Overvej indfydelsen fra musik, lyd og støj.

Stimuler fere sanser samtidig.

Giv mulighed for tilgængeligt WiFi – hotspots.

Noter/Evaluering

X6 = Tryghed

At arbejde med tryghed i et byggeprojekt indebærer at tegne sikre steder både ude og inde, skabe lyse og overskuelige rum, være opmærksom på hygiejne, gode transportmuligheder, reducere risiko og forebygge skader. Dertil kommer ikke mindst forståelsen for forskellige brugergruppers formåen og behov.

Ved at arbejde med Universelt Design er vi fra projektstart sporet ind på at tegne og bygge trygge rammer for alle. Alle steder opleves mere tilgængelige, når man som bruger føler sig tryg!

For at få trygge rammer til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

3.8

4.a

Giv alle Byg og opgrader adgang sikre og inkludetil lægehjælp. rende skoler.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Gennemtænk god belysning, der øger tryghed i mørket.

11.7

Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum.

11.b

Før politik for inklusion, ressourceeffektivitet og katastrofeforebyggelse.

Tip! Find inspiration her:

e Nordic Safe Cities

e Trygge byrum

Dissing + Weitling

Overvej om informationer, f.eks. klar skiltning er effektive for alle brugergrupper.

Gennemtænk udsyn for alle relevante brugere.

Undersøg brug af internationale og enkelte piktogrammer. Vær opmærksom på beskyttelse mod vold og had.

Overvej hygiejneprodukter/anordninger.

Overvej, hvordan detaljeløsninger kan forebygge skader i forhold til brugersegmenter.

Noter/Evaluering

e Komfort

De vellykkede designaspekter i et bygget miljø understøtter vores positive oplevelse af et rum. Det gælder blandt andet god akustik og belysning, passende indretning og farvevalg.

X7 = Komfort

At arbejde med et relativt begreb som komfort i et arkitektur- eller designprojekt indebærer at optimere sine løsninger, så de udløser størst mulig velvære, tilfredshed og sundhed hos brugerne.

Komfort kan også håndteres med brug af DGNBHjertet, udviklet af Green Building Council Denmark, som tager udgangspunkt i de fem hovedkategorier: luftkvalitet, akustik, visuel komfort, termisk komfort og arkitektonisk værdi. DGNB-Hjertet sætter fokus på, hvordan vi kan skabe adgang og velbefndende for alle med indretning, der understøtter forskellige livssituationer igennem et langt liv.

Med Universelt Design kan vi skærpe vores fokus og forståelse af brugernes oplevelse af komfort. Universelt Design kan opstille krav ud fra forskellige brugergruppers fysiske formåen og rykke til standarder for projektløsninger, så de imødekommer så mange som muligt. For at få komfort til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

6.2 11.7

Giv alle adgang til Skab sikre og intoilet, sanitet og kluderende grønne hygiejne. offentlige rum.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Overvej fere løsninger på samme problematik/valgmuligheder til forskellige brugere.

Undgå diskrimination eller udelukkelse af brugergrupper.

Tænk over miljørigtige løsninger i forhold til brugergrupper.

Fokusér på sanitet og hygiejne i forhold til brugergrupper.

Fokusér på trivsel og glæde for alle relevante brugere.

Tænk over behagelig indretning/møbler til alle relevante brugere.

Tjek tilgængelige hvilepladser/zoner til forskellige brugere.

Inkorporer behagelig belysning og akustik.

Noter/Evaluering

X8 = Lovgivning e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

At arbejde ud fra love i et byggeprojekt indebærer at opfylde de krav, der er nedfældet i Bygningsreglementet og andre dokumenter. Universelt Design kan skærpe designpraktikeres opmærksomhed på forskellige brugere yderligere for at opnå mere end ‘blot’ at opfylde minimumskravene ved bygningsfysikken og fremme socialt ligeværd. Mens lovgivningen udelukkende relaterer sig til målkrav, åbner Universelt Design brugerbegrebet op til at inkludere alle.

Foruden at opnå et godkendt byggeri eller anlæg, kan Universelt Design fremme et resultat som er inkluderende og ligeværdigt.

For at få lovgivning til at spille sammen med tilgængelighed og opnå Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre

Tip! Find inspiration her:

e University at Buffalo

e Rumsans

e DTU Skylab Universal Design

10.3

11.a

Giv alle lige Styrk god national muligheder, og og regional stop diskrimination. byplanlægning.

16.b

Vedtag og håndhæv ikke-diskriminerende love og regler.

Anvend Bygningsreglementet BR18. Se Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri, Bekendtgørelse 1250, udgivet af Retsinformation.

Anvend Statens Byggeforskningsinstituts (SBI)

anvisninger og tjeklister, BUILD, Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet.

Tjek håndbogen Færdselsarealer for alle - Universelt Design og tilgængelighed, udgivet af Vejdirektoratet.

Læs vejledning om tilgængelighed for blinde og svagsynede (TIBS), udgivet af Dansk Blindesamfund TSI-PRM.

Dansk Standard

DS/ISO 21542:2012 og DS Håndbog 2017;

DS 105 Udearealer for alle

DS EN 1658x-serie, 17210 og 301549

DS/CEN/TR 17621-21

Noter/Evaluering

e Tjekliste ift. love/regler/standarder

e Oplevelse

Cykel- og gangbroer bringer bløde trafkanter sikkert fra A til B og kan samtidig gøre den daglige transport til en dynamisk og sund oplevelse.

X9 = Oplevelse

Arkitektur bør princippielt være katalysator for gode oplevelser. Det gælder oplevelser i rum såvel som i trafkale forbindelser og infrastrukturer. Sidstnævnte tager afsæt i krav og bestemmelser til veje, stier, stationer og broer i det offentlige rum, udstukket af Vejdirektoratet, Trafkstyrelsen, Banedanmark, kommuner og/eller bygherre selv. Universelt Design egner sig til overvejelser om, hvordan vi indretter os bedst i trafkken, på pladser og i offentlige rum ved at arbejde med sanseindtryk, udsyn, hvilepladser, brugersegmentering med mere.

Ved at implementere Universelt Design i arbejdet med mobilitet, kan du blandt andet skærpe opmærksomheden på det trafkale fow uden barrierer, konfikter og uventede hændelser i hele forløbet.

For at få ‘den gode’ oplevelse til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

3.6 10.2

Nedbring antallet Promover større af dræbte og social, økonomisk sårede i trafkken. og politisk inklusion for alle.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Vær bekendt med de lokale regler.

Gennemtænk forbindelser, linjeføring og bevægelse. Hav fuld forståelse for udfordringer for alle relevante brugere.

Adskil forskellige trafkformer.

Arbejd med tydelige grænser imellem brugergrupper.

Læs X5 igen og tænk en gang til på overfader, overblik og belysning.

Læs X6 igen og tænk en gang til på ulykker og frygt i de offentlige rum.

Læs X7 igen og overvej hvilesteder/rastepladser og hvad der giver behagelige oplevelser.

11.2

11.7

Skab billige og Skab sikre og inklubæredygtige derende grønne transportsystemer. offentlige rum.

Noter/Evaluering

X10 = Værdi og respekt

Værdi i bygningsrenoveringer og -transformationer vil typisk blive set på ud fra vurderingskoncepter som BREEAM-miljøcertifceringsordning, Leedog DGNB-certifcering m.f., som anskuer værdibegrebet ud fra sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer.

Når det gælder den helhedsorienterede Universelt Design-tilgang, vurderer vi, hvordan historiske bygningsdele bedst kan (gen)bruges/beskyttes og samtidig skabe værdi for fest mulige brugere.

I forbindelse med en renovering kan en nytilført rampe f.eks. skabe både gode og dårlige oplevelser i et rum, ved enten at begrænse nogle folks bevægelighed eller give adgang for andre. For at få værdi og respekt til at spille sammen med tilgængelighed og Universelt Design, kan du bruge tjeklisten til højre.

e Bidrag til FN’s verdensmål for social bæredygtig udvikling

4.a 11.4

Byg og opgrader Beskyt verdens sikre og inklude - kultur- og naturarv. rende skoler.

e Tjekliste ift. projektrelevante brugergrupper

Vurdér, hvordan eksisterende kvaliteter kan skabe værdi og respekt for forskellige brugere – formgivning, materialer, farver og detaljer.

Identifcer barrierer i det eksisterende miljø og brugen af disse ift. forskellige brugere.

Overvej, hvordan eksisterende barrierer kan skabe nye muligheder for relevante brugere.

Overvej, hvordan en given renovering eller transformation kan give bedre muligheder for alle relevante brugere.

Tænk over skiltning, som ikke kolliderer med den historiske arkitektur og samtidig giver værdi for alle brugere.

Vær opmærksom på, at skiltning ikke bliver en barriere for personer med nedsatte funktioner.

Noter/Evaluering

Der fndes endnu få eksempler på gennemarbejdede Universelt Design-projekter og -løsninger i Danmark – så meget desto vigtigere er det, at vi på tværs af interessenter i bygge- og anlægsbranchen evaluerer vores arkitektur- og designløsninger og herigennem skaber et evidensbaseret grundlag at tale ud fra. Det er med de gode eksempler, at vi sammen kan fremme efterspørgslen på sympatiske løsninger, som tænker i brugere i bredest mulige forstand.

I programmet for Køge Nord Station (2019) var der ikke formuleret krav til Universelt Design, men resultatet er alligevel i vid udstrækning blevet et inkluderende trafkknudepunkt. Anlægget, som omfatter en station, en gangbro og et område for cykel- og bilparkering, tilbyder både læ, hvile og plads til bevægelse, foruden taktile overfader og åbninger, der giver overblik og tryghed.

Alle, der passerer gennem gangbroen, får stimuleret sanserne – via lys, lyd, vind, luft og duft – og er dermed godt hjulpet til at forstå rummet og navigere i forhold til trapper, udgange mv. Køge Nord Station tilbyder elevatorer og rulletrapper – ingen dører, som besværliggør adgang for nogle brugere.

Køge Nord Station har løsninger for så mange brugere som muligt og ikke blot én løsning til alle.

eDissing+Weitling

a Cora Valloire, Forfatter

Arkitekt MAA, UBA – Buenos Aires Universitet

Auditor i tilgængelighed og Masteruddannelse

i Universelt Design og Tilgængelighed. BUILD –

Institut for byggeri, by og miljø. Aalborg Universitet, København

a Susanne Bendsen, Redaktør

Cand.mag. Aarhus Universitet

a Sofie Hecksher, Kollaboration

Arkitektstuderende, Aarhus Arkitektskole

a Mia Groth, Kollaboration

Arkitektstuderende, Det Kongelige Akademi, København

Mace, Ron. (1985) "Universal design, barrier-free environments for everyone" Designers West 33 (1): 147–152. Los Angeles.

Steinfeld E. & Maisel J. (2012) “Universal Design

– Creating inclusive environments” John Wiley & sons, INC. New Jersey.

Danmarks Statistik - De globale Verdensmål

Hildebrandt, Steen (2020) ”Gør verdensmål til vores mål – 197 danske målpunkter for en mere bæredygtig verden”. København.

"Guide til Universelt Design - En tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø"

©Dissing+Weitling

Universelt Design-ligning

©Cora Valloire, Dissing+Weitling

Oversættelse De otte mål

©Rumsans

Forsidefoto

eGrafisk design

Layout og design

Hey Jack Studio